MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

591 Eters Bog 15:1–13

– Herrens Ånd hører op med at

kæmpe med dem – Det jereditiske

folkeslag bliver fuldstændig tilintetgjort

– Kun Coriantumr er tilbage.

Og det skete, at da Coriantumr

var kommet sig efter sine sår,

begyndte han at huske de a ord,

som Eter havde talt til ham.

2 Han så, at der allerede var

blevet slået næsten to millioner

af hans folk ihjel ved sværdet,

og han begyndte at sørge i hjertet;

ja, to millioner mægtige

mænd var blevet slået ihjel, og

ligeså deres hustruer og deres

børn.

3 Han begyndte at omvende

sig fra det onde, som han havde

gjort; han begyndte at huske

de ord, der var blevet talt ved

alle profeternes mund; og han

så dem, at de indtil da var blevet

opfyldt, hvert et ord; og

hans sjæl sørgede og nægtede

at lade sig trøste.

4 Og det skete, at han skrev et

brev til Shiz, hvori han ønskede

af ham, at han ville skåne

folket, og skrev, at han da ville

opgive riget for folkets livs

skyld.

5 Og det skete, at da Shiz havde

modtaget hans brev, skrev

han i et brev til Coriantumr, at

hvis han ville overgive sig, så

han kunne dræbe ham med

hans eget sværd, ville han skåne

folkets liv.

6 Og det skete, at folket ikke

omvendte sig fra deres ugudelighed;

og Coriantumrs folk

blev ophidset til vrede mod

15 1a Eter 13:20–21. 11a Morm 6:6.

Shiz’ folk, og Shiz’ folk blev ophidset

til vrede mod Coriantumrs

folk; derfor udkæmpede

Shiz’ folk et slag mod Coriantumrs

folk.

7 Og da Coriantumr så, at han

var ved at falde, flygtede han

atter for Shiz’ folk.

8 Og det skete, at han kom til

Ripliankums vande, der, når

det oversættes, betyder store

eller som overgår alle; derfor,

da de kom til disse vande, slog

de deres telte op; og Shiz slog

også sine telte op i nærheden af

dem; og derfor kom de den næste

dag frem for at kæmpe.

9 Og det skete, at de udkæmpede

et overordentlig hårdt

slag, hvori Coriantumr igen

blev såret, og han besvimede

som følge af blodtabet.

10 Og det skete, at Coriantumrs

hære trængte Shiz’ hære,

så de slog dem, så de fik dem til

at flygte for sig; og de flygtede

mod syd og slog deres telte

op på et sted, som blev kaldt

Ogat.

11 Og det skete, at Coriantumrs

hær slog deres telte op

ved højen Rama; og det var den

selv samme høj, hvori min far,

Mormon, a skjulte de optegnelser,

som var hellige, til Herren.

12 Og det skete, at de samlede

alle de mennesker sammen fra

hele landets overflade, som ikke

var blevet slået ihjel, med undtagelse

af Eter.

13 Og det skete, at Eter så alle

folkets gerninger; og han så, at

de folk, der var for Coriantumr,