MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

45 Nefis Første Bog 17:49–55

navn befaler jeg jer ikke at a røre

mig, for jeg er så fyldt af Guds

b kraft, at mit kød næsten fortæres;

og den, der lægger hånd på

mig, skal c visne som et udtørret

siv, og han skal være som intet

over for Guds kraft, for Gud

vil slå ham.

49 Og det skete, at jeg, Nefi,

sagde til dem, at de ikke længere

skulle murre imod deres far;

ej hellere skulle de holde deres

arbejdskraft tilbage for mig, for

Gud havde befalet mig, at jeg

skulle bygge et skib.

50 Og jeg sagde til dem: a Hvis

Gud havde befalet mig at gøre

alt, kunne jeg gøre det. Hvis

han skulle befale mig, at jeg

skulle sige til dette vand: Bliv

til jord, så ville det blive til jord,

og hvis jeg sagde det, ville det

blive gjort.

51 Og se, hvis Herren har så

stor magt og har udvirket så

mange mirakler blandt menneskenes

børn, hvorfor skulle han

så ikke kunne a undervise mig,

så jeg kan bygge et skib?

52 Og det skete, at jeg, Nefi,

sagde meget til mine brødre,

således at de blev beskæmmet

og ikke kunne strides med mig;

ej heller turde de lægge hånd

på mig eller røre mig med deres

fingre, ja, i et tidsrum af mange

dage. Se, de turde ikke gøre

dette, for at de ikke skulle visne

foran mig, så stærk var a Guds

Ånd; og således havde den

påvirket dem.

48a Mosi 13:3.

b 2Ne1:26–27.

gs Magt.

c 1 Kong 13:4–7.

50a Fil 4:13;

1Ne3:7.

51a 1 Mos 6:14–16;

1 Ne 18:1.

53 Og det skete, at Herren

sagde til mig: Stræk igen din

hånd frem til dine brødre, og de

skal ikke visne foran dig, men

jeg vil ryste dem, siger Herren,

og dette vil jeg gøre, for at

de kan vide, at jeg er Herren

deres Gud.

54 Og det skete, at jeg strakte

min hånd frem til mine brødre,

og de visnede ikke foran mig;

men Herren rystede dem i overensstemmelse

med det ord,

som han havde talt.

55 Og se, de sagde: Vi ved

med vished, at Herren er med

dig, for vi ved, at det er Herrens

kraft, der har rystet os. Og de

faldt ned for mig og skulle til at

a tilbede mig, men jeg ville ikke

tillade dem det og sagde: Jeg er

jeres bror, ja, endog jeres yngre

bror; tilbed derfor Gud Herren,

og ær jeres far og jeres mor, for

atImåfået b langt liv i det land,

som Gud Herren vil give jer.

KAPITEL 18

Skibet gøres færdigt – Jakobs og

Josefs fødsel bliver nævnt – Gruppen

går om bord for at rejse mod det

forjættede land – Ismaels sønner

og deres hustruer tager del i vellystighed

og oprør – Nefi bliver

bundet, og skibet bliver drevet tilbage

af et skrækkeligt uvejr – Nefi

bliver sat fri, og på hans bøn hører

uvejret op – De ankommer til det

forjættede land. Omkring 591–

589 f.Kr.

52a gs Helligånden.

55a ApG 14:11–15.

b 2 Mos 20:12;

Mosi 13:20.

Similar magazines