MORMONS BOG

45 Nefis Første Bog 17:49–55
navn befaler jeg jer ikke at a røre
mig, for jeg er så fyldt af Guds
b kraft, at mit kød næsten fortæres;
og den, der lægger hånd på
mig, skal c visne som et udtørret
siv, og han skal være som intet
over for Guds kraft, for Gud
vil slå ham.
49 Og det skete, at jeg, Nefi,
sagde til dem, at de ikke længere
skulle murre imod deres far;
ej hellere skulle de holde deres
arbejdskraft tilbage for mig, for
Gud havde befalet mig, at jeg
skulle bygge et skib.
50 Og jeg sagde til dem: a Hvis
Gud havde befalet mig at gøre
alt, kunne jeg gøre det. Hvis
han skulle befale mig, at jeg
skulle sige til dette vand: Bliv
til jord, så ville det blive til jord,
og hvis jeg sagde det, ville det
blive gjort.
51 Og se, hvis Herren har så
stor magt og har udvirket så
mange mirakler blandt menneskenes
børn, hvorfor skulle han
så ikke kunne a undervise mig,
så jeg kan bygge et skib?
52 Og det skete, at jeg, Nefi,
sagde meget til mine brødre,
således at de blev beskæmmet
og ikke kunne strides med mig;
ej heller turde de lægge hånd
på mig eller røre mig med deres
fingre, ja, i et tidsrum af mange
dage. Se, de turde ikke gøre
dette, for at de ikke skulle visne
foran mig, så stærk var a Guds
Ånd; og således havde den
påvirket dem.
48a Mosi 13:3.
b 2Ne1:26–27.
gs Magt.
c 1 Kong 13:4–7.
50a Fil 4:13;
1Ne3:7.
51a 1 Mos 6:14–16;
1 Ne 18:1.
53 Og det skete, at Herren
sagde til mig: Stræk igen din
hånd frem til dine brødre, og de
skal ikke visne foran dig, men
jeg vil ryste dem, siger Herren,
og dette vil jeg gøre, for at
de kan vide, at jeg er Herren
deres Gud.
54 Og det skete, at jeg strakte
min hånd frem til mine brødre,
og de visnede ikke foran mig;
men Herren rystede dem i overensstemmelse
med det ord,
som han havde talt.
55 Og se, de sagde: Vi ved
med vished, at Herren er med
dig, for vi ved, at det er Herrens
kraft, der har rystet os. Og de
faldt ned for mig og skulle til at
a tilbede mig, men jeg ville ikke
tillade dem det og sagde: Jeg er
jeres bror, ja, endog jeres yngre
bror; tilbed derfor Gud Herren,
og ær jeres far og jeres mor, for
atImåfået b langt liv i det land,
som Gud Herren vil give jer.
KAPITEL 18
Skibet gøres færdigt – Jakobs og
Josefs fødsel bliver nævnt – Gruppen
går om bord for at rejse mod det
forjættede land – Ismaels sønner
og deres hustruer tager del i vellystighed
og oprør – Nefi bliver
bundet, og skibet bliver drevet tilbage
af et skrækkeligt uvejr – Nefi
bliver sat fri, og på hans bøn hører
uvejret op – De ankommer til det
forjættede land. Omkring 591–
589 f.Kr.
52a gs Helligånden.
55a ApG 14:11–15.
b 2 Mos 20:12;
Mosi 13:20.