MORMONS BOG

Nefis Anden Bog 1:26–2:2 62
komme til at lide; for se, I har
beskyldt ham for, at han stræbte
efter magt og myndighed over
jer, men jeg ved, at han ikke har
stræbt efter magt eller a myndighed
over jer, men han har stræbt
efter at herliggøre Gud og efter
jeres eget evige velfærd.
26 Og I har murret, fordi han
har været ligefrem over for jer.
I siger, at han har brugt a skarphed;
I siger, at han har været
vred på jer, men se, hans skarphed
var skarpheden i Guds ords
kraft, der var i ham; og det, som
I kalder vrede, var sandheden i
overensstemmelse med den,
som er i Gud, og som han ikke
kunne holde tilbage, idet han
ligefremt gav jer jeres syndighed
til kende.
27 Og det måtte nødvendigvis
være sådan, at a Guds kraft
måtte være med ham, så han
endog kunne befale jer, så I
måtte adlyde. Men se, det var
ikke ham, men det var b Herrens
Ånd, som var i ham, som c åbnede
hans mund til mæle, så han
ikke kunne lukke den.
28 Og se, min søn Laman og
også Lemuel og Sam og også
mine sønner, som er Ismaels
sønner, se, hvis I vil lytte til
Nefis røst, skal I ikke fortabes.
Og hvis I vil lytte til ham, efterlader
jeg jer en a velsignelse, ja,
endog min første velsignelse.
29 Men hvis I ikke vil lytte
til ham, tager jeg min a første
velsignelse bort, ja, endog min
25a 1 Mos 37:9–11.
26a Ordsp 15:10;
1 Ne 16:2; Moro 9:4;
L&P 121:41–43.
27a 1 Ne 17:48.
b L&P 121:43.
c L&P 33:8.
28a gs Førstefødselsret.
velsignelse, og den skal hvile
på ham.
30 Og nu, Zoram, taler jeg til
dig. Se, du er a Labans tjener;
alligevel er du blevet ført ud af
Jerusalems land, og jeg ved, at
du er min søn Nefi en sand ven
for evigt.
31 Og se, fordi du har været
trofast, skal dine efterkommere
blive velsignet a sammen med
hans efterkommere, så de længe
må bo i velstand på dette lands
overflade; og intet undtagen
ugudelighed blandt dem skal
hindre eller forstyrre deres velstand
på dette lands overflade
for evigt.
32 Hvis I derfor holder Herrens
befalinger, har Herren helliget
dette land til sikkerhed for dine
efterkommere sammen med
min søns efterkommere.
KAPITEL 2
Forløsning sker ved den hellige
Messias – Frihed til at vælge
(handlefrihed) er afgørende for eksistens
og udvikling – Adam faldt
for at menneskene kunne blive til –
Menneskene kan frit vælge frihed
og evigt liv. Omkring 588–570 f.Kr.
Og nu, Jakob, taler jeg til dig. Du
er min aførstefødte i min modgangs
dage i ørkenen. Og se, i
din barndom har du lidt trængsler
og megen sorg på grund af
dine brødres voldsomhed.
2 Alligevel, Jakob, min første-
29a Abr 1:3.
30a 1 Ne 4:20, 35.
31a 2 Ne 5:6.
2 1a 1 Ne 18:7.