nettet

data.imf.au.dk

nettet

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Vintereksamen 2004/05

Matematik-økonomi studiet

Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003)

Opgavetype: Skriftlig eksamensopgave

Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 5

Eksamensdag: Mandag den 10. januar 2005 kl. 9.00–13.00

Eksamenslokale: Aulaen, bygning 412, Nordre Ringgade

Tilladte medbragte hjælpemidler: Alle sædvanlige hjælpemidler er tilladt.

Materiale som udleveres til eksaminanden: Gennemslagspapir

1


Opgave 1 ∼ Opgave 100 i Hæfte 2 (vægt 50%)

Til fremstilling af færdigprodukterne Y1, Y2 og Y3 benytter en fabrikant komponenten

X, som han selv kan producere. Desuden kan han indkøbe og sælge X i ubegrænsede

mængder til en markedspris p˚a 400 kr. pr. stk. Ved indkøb af X p˚aløber transport- og

h˚andteringsomkostninger p˚a 25 kr. pr. stk., s˚a det koster fabrikanten 425 kr. pr. stk. af

X, som fremskaffes ved indkøb. Ved salg af X p˚aløber der fragt p˚a 15 kr. pr. stk., s˚a

fabrikantens nettosalgspris er 385 kr. pr. stk. af X.

Fabrikanten har for tiden kun maskinen M, som kan bruges til at producere X, og M

kan ikke bruges til andet. Inden for normal arbejdstid kan M højst producere i 150

timer pr. m˚aned. Pr. produktionstime p˚a M

• produceres 10 stk. af X

• p˚aløber følgende variable omkostninger:

Direkte materialer 2.500 kr.

Direkte løn 300 kr.

Variable indirekte produktionsomkostninger 1.100 kr.

3.900 kr.

M’s kapacitetsomkostninger (fixed factory overhead) er 40.000 kr. pr. m˚aned.

Oplysninger om færdigprodukterne Y1, Y2 og Y3 findes i tabel 1.

Y1 Y2 Y3

Salgspris (kr. pr. stk.) 1.000 1.600 2.650

Øvre afsætningsgrænse (stk. pr. m˚aned) 500 200 400

Forbrug af X (stk. af X pr. stk.) 1 2 3

Standardomkostninger (kr. pr. stk.):

andre materialer end X 150 220 500

direkte løn 230 270 400

variable indirekte produktionsomkostninger 100 200 300

variable salgs- og distributionsomkostninger 100 100 100

Tabel 1: Oplysninger om de tre færdigprodukter

Spørgsm˚al (1.1)

Antag, at fabrikanten ved start p˚a den kommende m˚aned ikke har nogen lagerbeholdning

af X, og at han ikke ønsker at have X p˚a lager ved m˚anedens slutning.

Bestem den produktions- og afsætningsplan, der maksimerer hans gevinst i den

kommende m˚aned. Svaret ønskes begrundet.

Med udgangspunkt i den i spørgsm˚al (1.1) bestemte produktions- og afsætningsplan

ønskes de følgende fire spørgsm˚al besvaret hver for sig.

Spørgsm˚al (1.2)

Antag, at fabrikanten ved start p˚a den kommende m˚aned har en lagerbeholdning

p˚a x af X, og at han ikke ønsker at have X p˚a lager ved m˚anedens slutning. Bestem

den kommende m˚aneds gevinstmaksimale produktions- og afsætningsplan for x =

100 stk., for x = 400 stk. og for x = 800 stk. Gør rede for om (og i bekræftende

fald hvordan) svaret afhænger af, om lagerbeholdningen er fremskaffet ved indkøb

eller ved produktion p˚a M.

2


Spørgsm˚al (1.3)

En god kunde har spurgt fabrikanten, om han i den kommende m˚aned kan fremstille

og levere 400 stk. af færdigproduktet Y4. Til denne leverance skal bruges 400

stk. af X. Desuden vil der p˚aløbe fremstillingsomkostninger p˚a 650 kr. pr. stk. af

Y4, og der vil p˚aløbe fragt p˚a 28,75 kr. pr. stk. af Y4.

a Bestem prisundergrænsen – opgjort i kr. pr. stk. af Y4 – for leverancen til den

gode kunde.

b Bestem fabrikantens grænseomkostning ved at forøge leverancen af Y4 fra 400

stk. til 401 stk.

Spørgsm˚al (1.4)

Fabrikanten overvejer at benytte overarbejde p˚a M, s˚aledes at maskinen kan producere

i flere end 150 timer i den kommende m˚aned. I forhold til produktion

inden for normal arbejdstid er den eneste forskel ved overarbejde, at der p˚aløber

et overtidstillæg til den direkte løn. Lad t betegne det beløb, hvormed den direkte

løn pr. produktionstime ved overarbejde overstiger den direkte løn pr. produktionstime

inden for normal arbejdstid.

a Hvad skal gælde om t, for at den kommende m˚aneds gevinst kan forøges ved

brug af overarbejde p˚a M?

b Angiv som funktion af t ≥ 0 det antal stk. af X, som det er gevinstoptimalt

at producere ved overarbejde p˚a M i den kommende m˚aned.

Spørgsm˚al (1.5)

Fabrikanten overvejer at udskifte M med maskinen N, som ogs˚a kan bruges til

at producere X, og som heller ikke kan bruges til andet. Ved udskiftningen af

M med N forøges de m˚anedlige kapacitetsomkostninger fra 40.000 kr. til 96.000

kr. Inden for normal arbejdstid kan N højst producere i 150 timer pr. m˚aned.

Pr. produktionstime p˚a N

• produceres 12 stk. af X

• p˚aløber variable omkostninger p˚a 4.200 kr.

a Hvor mange stk. af X skal fabrikanten producere pr. m˚aned, hvis han skal opn˚a

samme overskud før og efter udskiftning af M med N?

b Hvor meget kan maskinudskiftningen forøge fabrikantens m˚anedlige overskud?

Opgave 2 ∼ Opgave 101 i Hæfte 2 (vægt 20%)

En virksomhed har specialiseret sig i at videreforarbejde r˚avaren R, som er let fordærvelig.

Virksomheden indkøber R til én uges forbrug ad gangen hos én eller flere af

leverandørerne L1, L2 og L3. Til L1’s pris p˚a 200 kr. pr. kg af R kan højst indkøbes 600

kg pr. uge, og til L2’s pris p˚a 225 kr. pr. kg af R kan højst indkøbes 800 kg pr. uge.

Hos L3 kan R indkøbes i ubegrænsede mængder til en pris p˚a 250 kr. pr. kg af R.

Virksomheden har sidste uge billigst muligt indkøbt 1.800 kg af R, hvoraf 1.000 kg er

videreforarbejdet til 500 stk. af varen V1, medens de resterende 800 kg er videreforarbejdet

til 400 stk. af varen V2. Udgiften ved indkøb af R opfattes af virksomheden som

3


en fællesomkostning (common cost) for de to varer, som straks er blevet afsat. Sidste

uges produktionsomkostninger er opgjort i tabel 2, hvor tkr. betegner tusinde kr.

V1

fordeling p˚a

(500 stk.) (400 stk.)

Indkøb af R:

L1: 600 kg a 200 kr. 120 tkr.

L2: 800 kg a 225 kr. 180 tkr.

L3: 400 kg a 250 kr. 100 tkr.

Udgifter ved indkøb af R 400 tkr.

Andre materialer 200 tkr. 100 tkr. 100 tkr.

Direkte løn 315 tkr. 175 tkr. 140 tkr.

Øvrige variable produktionsomkostninger 225 tkr. 125 tkr. 100 tkr.

1.140 tkr. 400 tkr. 340 tkr.

Faste produktionsomkostninger 160 tkr.

Samlede produktionsomkostninger 1.300 tkr.

Tabel 2: Sidste uges produktionsomkostninger

Spørgsm˚al (2.1)

Fællesomkostningen p˚a 400 tkr. ønskes fordelt p˚a de to varer ved brug af

a Meromkostningsmetoden (incremental cost allocation method) med V1 som

den primære vare

b Meromkostningsmetoden med V2 som den primære vare

c St˚a-alene metoden (stand-alone allocation method).

Virksomhedens omkostningsstruktur forventes at være uændret i den næste uge, hvor

den har besluttet igen at videreforarbejde 1.000 kg af R til 500 stk. af V1. Det overvejes,

om man i næste uge ogs˚a skal videreforarbejde 800 kg af R til 400 stk. af V2, som i

bekræftende fald skal afsættes samlet til en ny kunde.

Spørgsm˚al (2.2)

Du bedes bestemme prisundergænsen – opgjort i kr. pr. stk. af V2 – for afsætning

til den nye kunde, n˚ar der ved afsætningen p˚aløber salgs- og distributionsomkostninger

p˚a 75 kr. stk.

Opgave 3 ∼ Opgave 102 i Hæfte 2 (vægt 20%)

En afdeling fremstiller i forenet produktion (joint production) to mellemprodukter, der

kaldes henholdsvis V og W. Der blev i december m˚aned fremstillet 600 stk. af V og 400

stk. af W til en forenet omkostning (joint cost) p˚a 80.000 kr. Mellemprodukterne kunne

sælges i udsplitningspunktet (splitoff point), hvor salgspriserne er 120 kr. pr. stk. for

V og 60 kr. pr. stk. for W. B˚ade V og W kan sælges i ubegrænsede mængder til disse

priser.

I december m˚aned valgte afdelingen at videreforarbejde samtlige enheder af V og W.

Mellemprodukt V blev videreforarbejdet til færdigprodukt FV, og mellemprodukt W

4

V2


lev videreforarbejdet til færdigprodukt FW. Omkostningen ved at videreforarbejde de

600 stk. af V til 600 stk. af FV var 30.000 kr., og omkostningen ved at videreforarbejde

de 400 stk. af W til 400 stk. af FW var 24.000 kr. Salgspriserne er 160 kr. pr. stk. for

FV og 125 kr. pr. stk. for FW.

Spørgsm˚al (3.1)

Ved starten af december m˚aned havde afdelingen ikke nogen lagerbeholdning af

de to færdigprodukter, og den afsatte i løbet af december 500 stk. af FV og

400 stk. af FW. Idet du skal fordele den forenede omkostning ved metoden, som

er baseret p˚a salgsværdier i udsplitningspunktet, bedes du beregne afdelingens

dækningsbidrag ved denne afsætning. Du bedes endvidere argumentere for, at

denne fordelingsmetode er at foretrække i de fleste situationer.

Spørgsm˚al (3.2)

Afdelingen kunne have undladt at videreforarbejde de to mellemprodukter til

færdigprodukter.

a Bestem for hvert færdigprodukt den salgspris, der er kritisk for, om afdelingen

burde have fremstillet færdigproduktet i december m˚aned, n˚ar m˚alsætningen

er at gevinstmaksimere.

b Hvor meget kunne dækningsbidraget i december m˚aned være forøget ved at

handle anderledes? Svaret ønskes begrundet.

Opgave 4 ∼ Opgave 103 i Hæfte 2 (vægt 10%)

En produktionsvirksomhed indkøber komponenten K hos en underleverandør til en pris

p˚a 200 kr. pr. kg. Virksomhedens ˚arlige forbrug p˚a 4.000 kg af K er jævnt fordelt over

˚aret. Den p˚aføres en omkostning p˚a 100 kr. for hver leverance fra underleverandøren,

og den har opgjort sin omkostning ved at have 1 kg af K p˚a lager i ét ˚ar til 20 kr.

Spørgsm˚al (4)

a Hvor mange kg af K bør indg˚a i hver leverance fra underleverandøren?

b Bestem virksomhedens samlede˚arlige omkostninger ved forbrug af K med den

under a fastlagte leverancestørrelse.

5

More magazines by this user
Similar magazines