Grundkursus i Tegn, Sprog og Tekster II
Grundkursus i Tegn, Sprog og Tekster II
Grundkursus i Tegn, Sprog og Tekster II
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Grundkursus</strong><br />
i<br />
<strong>Tegn</strong>, <strong>Spr<strong>og</strong></strong> <strong>og</strong> <strong>Tekster</strong><br />
<strong>II</strong><br />
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>teori<br />
Talespr<strong>og</strong>et<br />
Niels Erik Wille<br />
Lektor i Dansk <strong>Spr<strong>og</strong></strong><br />
Inst. f. Kommunikation, Virksomhed<br />
<strong>og</strong> Informationsteknol<strong>og</strong>ier<br />
© Niels Erik Wille, 2007
Ophavsret<br />
© Niels Erik Wille, lektor, cand.mag.<br />
● Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne<br />
i <strong>Grundkursus</strong> i Tekst <strong>og</strong> <strong>Tegn</strong>, Det Humanistiske<br />
Basisstudium, forår 2007.<br />
● Det må frit downloades, arkiveres <strong>og</strong> udprintes af<br />
kursusdeltagerne til egen personlige brug<br />
● Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres<br />
eller på anden måde anvendes til andre formål.<br />
E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf. 4016 9685
Dagens tekster<br />
● Ferdinand de Saussure: Uddrag af Course in General<br />
Linguistics (Bd. 2)<br />
● Karl Bühler: Uddrag af Sprachtheorie (Bd. 2)
N. E. Wille: <strong>Grundkursus</strong> i <strong>Tegn</strong>, <strong>Spr<strong>og</strong></strong> <strong>og</strong> <strong>Tekster</strong>.E.Wille
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
En indføring i grundlæggende egenskaber ved de<br />
naturlige talespr<strong>og</strong>.<br />
Talespr<strong>og</strong>ene er menneskehedens oprindelige spr<strong>og</strong>.<br />
Alle kendte folkeslag har et talespr<strong>og</strong> som de lærer<br />
fra barnsben af (“modersmålet”).<br />
Skriftspr<strong>og</strong> – <strong>og</strong> tegnspr<strong>og</strong> – er en senere udvikling<br />
som forudsætter de naturlige talespr<strong>og</strong>.
Naturspr<strong>og</strong>ene<br />
● Den naturlige talespr<strong>og</strong> – <strong>og</strong>så kaldet naturspr<strong>og</strong> –<br />
er spr<strong>og</strong> som<br />
■ Dansk<br />
■ Engelsk<br />
■ Latin<br />
■ Græsk<br />
■ Xhosa (Sydafrika)<br />
● Man regner med at der eksisterer 5. - 10.000<br />
naturspr<strong>og</strong> i dag. Mange er uddøende, men nye<br />
opstår <strong>og</strong>så (f.eks. kreoler-spr<strong>og</strong>).
Kunstspr<strong>og</strong><br />
Inden for historisk tid er der udviklet nye tale- <strong>og</strong><br />
skriftspr<strong>og</strong>, såkaldte kunstspr<strong>og</strong>. Eksempler:<br />
● Volapük. Opfundet af Johann Martin Schleyer <strong>og</strong> præsenteret<br />
offentligt i 1880. Baseret på engelsk <strong>og</strong> tysk.<br />
● Esperanto. Opfundet af den polske øjenlæge Ludwig Lazarus<br />
Zamenhof (1859-1917), <strong>og</strong> offentliggjort 1887 under<br />
pseudonymet dottoro esperanto (»den håbefulde læge«).<br />
Primært baseret på latin, moderne romanske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
engelsk.<br />
● Interlingua. Et spr<strong>og</strong> skabt i 1951 af organisationen International<br />
Auxiliary Language Association (grundlagt 1924 i<br />
New York).
<strong>Tegn</strong>spr<strong>og</strong><br />
<strong>Tegn</strong>spr<strong>og</strong> – dvs. spr<strong>og</strong> baseret på gestus <strong>og</strong> mimik –<br />
kan fungere som substitutter for talespr<strong>og</strong>. De<br />
vigtigste eksempler er:<br />
● Døvespr<strong>og</strong>. Anvendes til kommunikation mellem<br />
døve <strong>og</strong> mellem døve <strong>og</strong> hørende. Mange varianter,<br />
herunder dansk tegnspr<strong>og</strong>.<br />
● Indianske tegnspr<strong>og</strong>. Anvendtes til kommunikation<br />
mellem stammer der taler indbyrdes uforståelige<br />
spr<strong>og</strong>.<br />
● Warlpiri tegnspr<strong>og</strong>. Anvendtes af indfødte<br />
australiere i situationer hvor tale var tabu.
N. E. Wille: <strong>Grundkursus</strong> i <strong>Tegn</strong>, <strong>Spr<strong>og</strong></strong> <strong>og</strong> <strong>Tekster</strong>.E.Wille
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
1. Det spr<strong>og</strong>lige tegn er “arbitrært” eller “vilkårligt”<br />
● Dette svarer til Saussures forståelse af tegn. Der er<br />
ingen bindinger mellem tegnudtryk <strong>og</strong> tegnindhold.<br />
Man kan ikke slutte fra udtryk til indhold eller omvendt.<br />
● De få eksempler på det modsatte er undtagelser fra<br />
en altdominerende hovedregel. [Onomatopoetiske<br />
udtryk: vov-vov; summe. Også Bim – Bam - Bum.]
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
2. Det spr<strong>og</strong>lige tegn har “dobbelt artikulation”<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>tegnet kan inddeles i ord <strong>og</strong> morfemer. Morfemet<br />
er den mindste betydningsbærende enhed.<br />
● Morfemer er opbygget af et begrænset antal “lyd” som<br />
kaldes for fonemer. Fonemer er ikke i sig selv betydningsbærende,<br />
men er spr<strong>og</strong>ets mindsteenheder.<br />
● Eksempel: hundens består af morfemerne: hund + en<br />
+ s. Og af fonemerne: /h/ /u/ /n/ // /n/ /s/<br />
● kvindens består af morfemerne: kvinde + en + s. Og<br />
af fonemerne: /k/ /v/ /e/ /n/ // /n/ /s/.
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
3. De spr<strong>og</strong>lige enheder er “diskrete” eller<br />
“digitale”<br />
● Det spr<strong>og</strong>lige materiale – lyd – tillader glidende<br />
overgange, men spr<strong>og</strong>et påtvinger det en opdeling i<br />
klart adskilte kategorier<br />
● En lyd er enten et /a/ eller ikke et /a/, ikke halvvejs<br />
et /a/.<br />
● Det modsatte er “anal<strong>og</strong>”. Stemmeføring <strong>og</strong> tonefald<br />
kan være anal<strong>og</strong> kommunikation: graden af<br />
vrede, glæde el.lign.
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
4. <strong>Spr<strong>og</strong></strong>systemet er “produktivt”<br />
● Ved hjælp af spr<strong>og</strong>ets elementer er det muligt at<br />
danne et i praksis uendeligt antal forskellige udtryk<br />
som kan tildeles betydning af spr<strong>og</strong>brugerne.<br />
● De produktive niveauer er orddannelse <strong>og</strong> dannelse<br />
af sætninger, ytringer <strong>og</strong> tekster.
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
5. Det spr<strong>og</strong>lige tegn er “lineært” eller<br />
“sekventielt”<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>tegn danner en kæde hvor rækkefølgen er<br />
betydningsbærende.<br />
● /mat/ er n<strong>og</strong>et andet end /tam/. “Peter slår Hans”<br />
er n<strong>og</strong>et andet end “Hans slår Peter”.<br />
● Kæden kan forløbe i tid (talen) eller på et skrivegrundlag<br />
(skrift)
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
6. Det spr<strong>og</strong>lige tegn er “socialt”<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>tegn etableres, fastholdes <strong>og</strong> udvikles i et<br />
spr<strong>og</strong>samfund.<br />
● Den enkelte spr<strong>og</strong>bruger fødes ind i et spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> kan<br />
ikke ensidigt ændre det.
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>et som tegnsystem<br />
7. <strong>Spr<strong>og</strong></strong>systemet er dynamisk <strong>og</strong> varieret<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>ene er under konstant forandring. Stabilitet<br />
kræver en normativ indsats<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>ene omfatter ge<strong>og</strong>rafiske, sociale, tidslige <strong>og</strong><br />
individuelle variationer. Et stabilt, entydigt “normalspr<strong>og</strong>”<br />
findes ikke.
● <strong>Tekster</strong><br />
● Ytringer<br />
● Sætninger<br />
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>ets “byggesten”<br />
● Sammensatte udtryk (“fraser”)<br />
● Ord<br />
● Morfemer (“stavelser”)<br />
● Fonemer Grafemer
N. E. Wille: <strong>Grundkursus</strong> i <strong>Tegn</strong>, <strong>Spr<strong>og</strong></strong> <strong>og</strong> <strong>Tekster</strong>.E.Wille
Talespr<strong>og</strong><br />
Tale-høre-spr<strong>og</strong>. Efter Saussure: Cours ...
Tale, hørelse, mimik/gestus <strong>og</strong> syn. Efter David Crystal
Taleorganerne<br />
Mennesket taleorganer består af<br />
● Luftvejene, herunder lunger <strong>og</strong> brystkasse<br />
● Struben med stemmelæberne<br />
● Mundhulen <strong>og</strong> tungen<br />
● Næsehulen<br />
● Mundåbning <strong>og</strong> læber
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>lyd<br />
● Tale består af en serie / sekvens af spr<strong>og</strong>lyd som<br />
produceres med taleorganerne.<br />
● Vi er i stand til at producere <strong>og</strong> skelne mellem et<br />
meget stort antal forskellige lyde, men det enkelte<br />
spr<strong>og</strong> udnytter kun en meget lille del af disse lyde.<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>lyd kan kategoriseres ud fra deres artikulatoriske<br />
<strong>og</strong> akustisk-perceptoriske egenskaber. Det<br />
kaldes for fonetik.<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>lyd kan <strong>og</strong>så kategoriseres ud fra hvad de står<br />
for i spr<strong>og</strong>systemet. Det kaldes for fonol<strong>og</strong>i.
Fonemer<br />
● <strong>Spr<strong>og</strong></strong>et mindste-enheder kaldes for fonemer.<br />
● Fonemer er typer, mens de faktisk forekommende<br />
lyde er manifestationer, eller eksemplarer (“tokens”)<br />
af fonemerme.<br />
● De enkelte talespr<strong>og</strong> benytter et begrænset udvalg af<br />
de potentielle lyd til deres fonem-inventar. Typisk i<br />
størrelsesordenen 30 – 50.<br />
● Fonemerne “defineres” først <strong>og</strong> fremmest ved deres<br />
relationer til de andre fonemer i spr<strong>og</strong>systemet. De<br />
udgør en struktur eller et netværk.
Fonemer<br />
● N<strong>og</strong>le spr<strong>og</strong> udnytter som spr<strong>og</strong>lyd lyde som for en<br />
dansker forekommer både spr<strong>og</strong>fremmede <strong>og</strong><br />
umulige.<br />
● Et eksempel er det sydafrikanske spr<strong>og</strong> Xhosa. Det<br />
har få vokaler men et stort register af konsonanter,<br />
bl.a. de såkaldte klik-lyde.<br />
● Der er 3 grundlyde, stavet c, x <strong>og</strong> q. Hver af dem<br />
findes i 6 varianter som hver fungerer som en selvstændig<br />
konsonant, altså 18 klik-baserede konsonanter.<br />
De skrives som f.eks. c, nc, x, xh, q, gq m.fl.<br />
● Eksempel: Miriam Makeba synger Qongqothwane
Qongqothwane<br />
Igqira lendlela nguqongqothwane<br />
Igqira lendlela kuthwa nguqongqothwane<br />
Sebeqabele gqithapha bathi nguqongqothwane<br />
Sebeqabele gqithapha bathi nguqongqothwane.<br />
Oversættelse<br />
The diviner of the roadways is the knock-knock beetle<br />
The diviner of the roadways is said to be the knock-knock<br />
beetle<br />
It has passed up the steep hill, the knock-knock beetle<br />
It has passed up the steep hill, the knock-knock beetle
Vokaler <strong>og</strong> konsonanter<br />
Fonemerne opdeles normalt i<br />
● Vokaler Det er spr<strong>og</strong>lyd som kan stå alene, dvs.<br />
danne stavelse eller ord alene.<br />
● Konsonanter Det er spr<strong>og</strong>lyd som danner stavelse<br />
sammen med en enkelt vokal eller to sammenhængende<br />
vokaler. Konsonanterne optræder før<br />
<strong>og</strong>/eller efter den stavelsesbærende vokal.
Kardinal-vokaler
Vokaler kategoriseres efter<br />
Vokal-egenskaber<br />
● Artikulationssted: fortunge – midttunge – bagtunge<br />
● Læberunding: urundede – rundede<br />
● Åbningsgrad: lukket – halvlukket – halvåben - åben<br />
● Stemthed: stemt - ustemt
Det danske vokal-system
Danske vokal-fonemer<br />
Fortunge Midttunge<br />
/i/ <strong>og</strong> /i:/<br />
/y/ <strong>og</strong> /y:/<br />
/e/ <strong>og</strong> /e:/<br />
/ø/ <strong>og</strong> /ø:/ //<br />
/ε/ <strong>og</strong> /ε:/<br />
/œ/ <strong>og</strong> /œ:/<br />
/a/ <strong>og</strong> /a:/<br />
Bagtunge<br />
/u/ <strong>og</strong> /u:/<br />
/o/ <strong>og</strong> /o:/<br />
/å/ <strong>og</strong> /å:/
Danske konsonant-fonemer<br />
(med udtalevarianter]<br />
● /p/[p] [b] - /b/[b][ω]<br />
● /m/ - /n/ - /ng/[ŋ]<br />
● /f/[f][v] - /v/[v] [ω]<br />
● /t/[t][d] - /d/[d] [ð]<br />
● /l/<br />
● /j/<br />
● /k/[k][g] - /g/[g] [γ]<br />
● /s/<br />
● /h/<br />
● /r/[r][Λ]
Dansk fonotaksi<br />
En dansk stavelse opbygges med 1 vocal (V) <strong>og</strong> ingen,<br />
1 eller flere konsonanter (C)<br />
● V: å<br />
● CV: så<br />
● VC: ås<br />
● CVC: sås<br />
● CCV: stå<br />
● VCC: ost<br />
● CCVCC: slagt<br />
● . . .<br />
Maksimum er<br />
● CCCVCCC: skrænts
Hvor mange forskellige stavelser<br />
På dansk kan man teoretisk danne<br />
15 * 14 * 13 * 21 * 15 * 14 * 13<br />
forskellige stavelser<br />
= 156.510.900<br />
Men ikke alle muligheder er udnyttet!
Hvor mange ... 2<br />
● Før vokalen findes der 15 muligheder med kun 1<br />
konsonant (/ng/[ŋ] er ikke mulig). Der er 40 kombinationer<br />
med 2 konsonanter <strong>og</strong> 8 kombinationer<br />
med 3 konsonanter. Det giver i alt 64 mulige (inkl.<br />
ingen konsonant)<br />
● Efter vokalen er der igen 15 muligheder med kun 1<br />
konsonant (/h/ er ikke mulig). Der er 35 med 2<br />
konsonanter <strong>og</strong> 11 med 3. Det giver i alt 61 mulige<br />
(inkl. ingen).<br />
● Resultat: 64 * 20 * 61 = 78.080 mulige stavelser<br />
med dansk fonotakse.
Hvor mange ... 3<br />
● Og selv tallet 78.080 er i praksis for stort: Vi har f.eks.<br />
knast (med kort /a/)<br />
knyst (med kort /y/)<br />
knust (med langt /u:/)<br />
● Men ikke:<br />
* knest * knist * knost * knæst<br />
eller<br />
* knast (med /a:/) * knyst (med /y:/) * knust (med /u/)
Knaset <strong>og</strong> knust<br />
● Man kunne tro at verberne knase <strong>og</strong> knuse begge kunne<br />
have formen * knast <strong>og</strong> knust.<br />
● Men de følger (i rigsdansk) 2 forskellige bøjningsmønstre:<br />
■ knase, knaser, knasede, knasende <strong>og</strong> (har) knaset<br />
■ knuse, knuser, knuste, knusende <strong>og</strong> (har) knust<br />
● Det forhindrer ikke at en dialekt eller en individuel<br />
spr<strong>og</strong>variant i praksis indeholder formen /kna:st/
N. E. Wille: <strong>Grundkursus</strong> i <strong>Tegn</strong>, <strong>Spr<strong>og</strong></strong> <strong>og</strong> <strong>Tekster</strong>.E.Wille
Orddannelse<br />
<strong>Spr<strong>og</strong></strong>ets ord består af morfemer som er spr<strong>og</strong>ets<br />
mindste betydningsbærende enheder.<br />
Morfemer deles i<br />
● Rodmorfemer – ordenes “kerne” (tak)<br />
● Præfikser – forstavelser (u-tak)<br />
● Infikser – fuge-e <strong>og</strong> fuge-s (takk-e-tale)<br />
● Suffikser – endelser (takk-e, takk-en, takk-er )
Ord <strong>og</strong> ordmellemrum<br />
● Ordmellemrum er et fænomen som hører skriften<br />
til. I talt spr<strong>og</strong> kan man kun i undtagelsestilfælde<br />
høre grænserne mellem ordene (f.eks. som pauser)<br />
● Når vi opfatter tale som en kæde af ord, skyldes det<br />
at vi “analyserer” talen i spr<strong>og</strong>lige enheder som vi<br />
“ved” kan optræde i forskellige sammenhænge.<br />
● Ordene er altså k<strong>og</strong>nitive enheder, ikke artikulatoriske<br />
eller akustisk-perceptoriske. Med ordene<br />
forlader vi spr<strong>og</strong>ets umiddelbare, materielle manifestation.
Ordformer <strong>og</strong> leksemer<br />
● Visse “ord” opfatter vi manifestationer af “samme<br />
ord”, f.eks.<br />
Hund, hunds, hunden, hundens, hunde, hundes,<br />
hundene, hundenes<br />
● Den bagvedliggende type kalder vi for et leksem.<br />
● Det svarer nærmest til opslagsordene i en ordb<strong>og</strong>.
Hvor mange ord i dansk?<br />
● Spørgsmålet kan besvares ved at tælle forskellige<br />
ordformer, eller ved at tælle forskellige leksemer.<br />
● Det er normalt det sidste man gør, men det er svært<br />
at nå et præcist tal.<br />
● Retskrivningsordb<strong>og</strong>en: 64.000 opslag<br />
● Nudansk Ordb<strong>og</strong>: ca. 80.000 opslag<br />
● Den danske ordb<strong>og</strong>: 109.000 opslag<br />
● Ordb<strong>og</strong> over det danske spr<strong>og</strong>: 250.000 opslag.
Nye ord?<br />
Nye ord kan dannes på forskellig måde.<br />
● Ved udnyttelse af tomme huller (sjældent): brint<br />
● Ved afledning: begynde - > begyndelse<br />
● Ved sammensætning: baby + lift - > babylift<br />
● Ved betydningsændring: temmelig / rimelig<br />
● Ved lån fra andre spr<strong>og</strong>: fukssvans; weekend; pita
N. E. Wille: <strong>Grundkursus</strong> i <strong>Tegn</strong>, <strong>Spr<strong>og</strong></strong> <strong>og</strong> <strong>Tekster</strong>E.Wille
Syntaks<br />
Syntaks er studiet af enheder over ordgrænsen:<br />
● Udråb<br />
● Sammensatte udtryk<br />
● Sætninger (helsætninger <strong>og</strong> ledsætninger)<br />
● Perioder<br />
●<br />
● Man taler <strong>og</strong>så i den forbindelse om grammatik
Chomsky-syntaks
Omskrivningsregler<br />
En træstruktur kan skrives som et sæt af (omskrivnings)regler:<br />
● S := NP + VP<br />
● NP := Det + N<br />
● Det := Art + Adj<br />
● VP := V + Adv<br />
● Art := {the, a, ... }<br />
● Adj := {old, young, grey ... }<br />
● N := {man, woman, child ... }<br />
● V := {go, run, sleep, be, ...}<br />
● Adv := {away, back, in, out ... }
Diderichsen-syntaks
Notationen betyder:<br />
● F = Forfelt<br />
● Centralfelt<br />
Didrichsens skema<br />
■ v = finit (tidsbøjet)<br />
verbum<br />
■ n = subjekt<br />
■ a = adverbiale<br />
bestemmelser<br />
(ikke, igen, da,<br />
godt)<br />
● Slutfelt<br />
■ V = infinit (ikke<br />
tidsbøjet) verbum<br />
■ N = Objekt, indirekte<br />
objekt <strong>og</strong><br />
prædikatsled<br />
■ A = andre adverbiale<br />
bestemmelser (lige<br />
hjem, i går, hjemme)
Slut
Change language