Veien vi gaar, Noveller

booksnow1.scholarsportal.info

Veien vi gaar, Noveller

— io6 —

— Skal De ikke ha mere kaffe ? spurte fruen.

Han fik sin kaffe og fortsatte :

.— Uvilkaarlig maa jeg tænke tilbake paa min

egen barndom og hjemmet fra da. Det var en

lykkelig tid. Man visste intet.

— Forhærdede tviler, sa egtemanden, — tror

du det er betingelsen for lykke? Og med en tanke-

overgang utbrøt han :

— Men herregud kone, vi har jo ikke vist ham

gutten.

— Jeg tror han sover, sa fruen.

— Nei visst ikke, jeg hørte han skrek, kom bare.

Og de gik ind i soveværelset. Egtemanden tok det

bittelille menneske og viste det triumferende frem. Og

den lille rørte fingrene og aapnet munden og skrek.

— Naa, hvad sier du, spurte manden. — Dette

er sammenhængen, forstaar du. Ogsaa kaldet

lykken. Hvad sier tvileren?

Med armen om hustruens skulder saa han paa

vennen og smilte. Ogsaa hun smilte svakt, og den

lille rørte fingrene og tråk venlig paa munden.

Tvileren stod taus. Jo, dette var sammenhængen

og meningen, han indsaa det klart. Og i samme

øieblik opdaget han noget som friet ham fra den

sidste rest av dagens uro. I hovedenden av den

ene seng var der en kvist i mahognyen, og den

hadde form av et djævelansigt.

Et djævelansigt som smilte mot ham.

More magazines by this user
Similar magazines