Veien vi gaar, Noveller

booksnow1.scholarsportal.info

Veien vi gaar, Noveller

— i33 ^

merket før : Dette er allikevel ikke virkeligheten,

dette er en drøm, en ond og hæslig drøm. Du

skal vaakne og glemme den — —•.

Omkring mig var alt fredelig og rolig, ingen

stemmer, ingen skridt, ingen lyd naadde mig utenfra.

Og midt i min oprevne stemning merket jeg at noget

av min opmerksomhet var rettet utad mot gaten

og veien. Kom der ingen?

Saa hørte jeg det knase av skridt i gruset, og

jeg visste hvem det var som kom, jeg behøvde ikke

at se op, og jeg saa heller ikke op. Langsomt gik

hun henover grusgangen, hen til graven paa den

anden side. Jeg var blit roligere, og skjønt jeg sat

i mine egne tanker hørte jeg allikevel hvordan hun

tørket regnvandet av bænken med et lommetørklæ

og satte sig ned. Saa blev det stille.

Selv sat jeg ogsaa stille, jeg var blit rolig igjen.

Atter sat jeg og saa hen i veiret, saa op mot

trærne som reiste sig urørlige mot himlen, op mot

himlen hvor skyerne kunde skimtes nu, fordi det

hadde lettet en smule og de gik høiere. Og den

lyd som hørtes var atter draapernes fald fra

grenene.

Saa vendte jeg mig langsomt om mot hende for

første gang.

Aldrig før hadde jeg set i den retning hvor hun

gik eller sat, aldrig hadde jeg sendt et blik efter

hende, aldrig med mit vidende set hende uten helt

More magazines by this user
Similar magazines