Veien vi gaar, Noveller

booksnow1.scholarsportal.info

Veien vi gaar, Noveller

;)2

tyndbcntc skikkelse som stod foran trappen og

stirret paa duerne.

Han lo og ropte et ord som jeg ikke hørte, men

sikkert var det et økenavn, for jeg saa hvordan

det gav et ryk i det graa væsen, og pludselig var

det liv i ham, ansigtet fik uttryk, hat og raseri

lyste ut av øinene, et intenst hat uten fornuft, et

blindt, elementært raseri.

Han knyttet hænderne, han gurglet usammenhængende

lyd frem og trampet i gaten med sine

store støvler. Kjøbmanden lo og gik ind, og han

stod igjen alene mellem duerne, som hakket i sig

sine smuler og ikke tok notis av ham. Endnu en

liten stund stod han med knyttede hænder og gurg-

let frem sine lyd. Saa slappet han av, virret litt

med hodet lik en høne som kommer ut i solskinnet,

og et øieblik efter var han den gamle, tom og graa.

Han vendte sig og gik, tap-tap-tap, ned til sit hul.

Dag efter dag saa jeg ham der, og efterhaanden

blev han mig likegyldig. Jeg gik ham forbi uten

at lægge merke til ham, og snart kom den tid da

jeg heller ikke bodde mere i den lille sidegate og

aldrig gik over den ødslige plads.

Tiden gik, og en vakker dag saa jeg ham igjen.

Han stod ved fortaugskanten ved siden av en motor-

cykkel, eieren var ifærd med at rette paa noget v^ed

mekanismen, og blev netop færdig i det samme jeg fik

øie paa dem. De satte sig op og kjørte forbi mig.

More magazines by this user
Similar magazines