Veien vi gaar, Noveller

booksnow1.scholarsportal.info

Veien vi gaar, Noveller

— 58 —

kanskc ogsaa, jeg vet det ikke, jeg kan ikke se

deres ansigter for paraplyerne.

Underlig at tiden kan gaa saa mildt hen over

slike som ham. Det er vel fordi den ikke bringer

dem stort hverken av sorg eller glæde. Det er det

samme dag for dag, aar for aar, den graa gate,

nogen totter med støvete græsstraa, endel trær langt

borte, en linerle, en spurv. De vekslende aars-

tider, regn, sne. Underlige, retningsløse liv.

Er det saa foragtelig? Er det saa meget fatti-

gere end andres? Ensformigere, roligere, stillere,

og mon ikke lykkeligere? Nærmere maalet, nærmere

op til det store intet, den store lykke.

More magazines by this user
Similar magazines