Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med ...

booksnow1.scholarsportal.info

Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med ...

Presented to the

LIBRARY of the

UNIVERSITY OF TORONTO

by

Estate of the late

JOHN B. C. WATKINS


ORDBOG

OVER

DET DANSKE SPROG


ORDBOG

OVER

DET DANSKE SPROG

GRUNDLAGT AF

VERNER DAHLERUP

MED UNDERSTØTTELSE AF

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET

UDGIVET AF

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB

NITTENDE BIND

SJAGGER — SKÆPPEVIS

KØBENHAVN 1940

GYLDENDALSKE BOGHANDEL •

NORDISK FORLAG

TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S


Redaktionen af nærværende bind er udført af Johs. Brøndum-Nielsen, Paul Diderichsen,

Jørgen Glahder, Aage Hansen og Holger M. Nielsen (om fordelingen af de enkelte

afsnit se oversigten bag i bindet).

Gennemlæsningen (se forordet til bind XVIII) er udført af H. Juul-Jensen samt

Jørgen Glahder og Aage Hansen.

Ordbogens udgivelse forestaas af H. Juul-Jensen som ledende redaktør.

996820


Sjagger iSjakker

Sjagg«r> en- ['/agar] (ogs. Sjægger.

Boas. Forstzool. 153. AchtonFriis. DØ. III. 38.

UfF.(Fyn). — dial. Sjækkert. Skattegraveren.l885.1.158).

Sakker. Feilb. Skagger.

Kjærbøll.216(sydsjæll.). UfF.fsjæll). Tjekker.

Baud.HS.126). flt. -e. (jf. ty. schacker,

schacher ofl. (se Suolahti.DiedeutschenVogelnamen.(1909).64);

efter fuglens lydfremhringelser,

der gengives tschak, tschak (Kjærbøll.

216), sjag, sjag (Frem.DN.431), djæk, djæk lo

(Brehm.DL.'II,3.195); sml. II. Simmer) \

kramsfugl, fjælddrossel, Turdus pilaris

(og nærstaaende, jf. Feilb. u. sakker^. Kjærbøll.DF.127.

Brehm.FL.reg. Skaden har travlt

med sin kuplede Rede, i Skoven fløiter

Tjekkeren (2.udg. (1889). 126: Sjaggeren;.

Baud.HS.126. Sparck.ND.412.

I. Sjak, et ell. (sj.) en (PDrachm.K.

151). [jag] (sj. Sjok. KLars.Ci.l02(2.udg.

(1909). 67: Sjak;. sa.(Dania.III.64)). flt. 20

d. s. {sml. Slak (Slakke) og jf. (øst)sv. dial.

sjack, følge, selskab ('slå si i sjak må, slaa

sig sammen med), sideform til sack, der

svarer til finsk sakki, arbejdshold; muligvis

bør ordet dog sættes i forb. m. ty. schachtmeister,

sjakformand ved jordarbejde (til ty.

schacht, nt. schach, udgravning, se Skakt(mester);,

og ausschachten, udgrave byggegrund

olgn.; især i arbejder-spr.) gruppe personer, der

danner et arbejdshold, ell. kammeratlig 30

sammenslutning af arbejdere; ogs. (ofte nedsæt.)

i al alm., om gruppe, samling mennesker:

flok; „bande''. Han gav god Arbejdsløn nu,

og havde faaet skrabet sig et Sjak Løsgængere

sammen. AndNx.PE.III.204. en Klynge

drivende Søfolk og deres paahængende Sjak

fra Nyhavns Kipper. ORung. VS.l 4. nu vil

de ikke arbejde med ham og ha' ham ud af

Sjakket, ved det at han har ordnet en Tillidsmand

og ikke er en go' Kollega. iVa^Tid. 40

"/iol925.Aft.3.sp.4. i forb. hele sjakket:

KLars.Ci.l02. PLevin. EG. 103. De skulde . .

hældes uden Bords hele Sjakket (0: sogneraadet).

CFMortens.EF.203. || efter præp. i;

ofte i forb. i sjak med, paa (arbejds)hold

med; i selskab med; sammen med. Pelle kom

(paa fabrikken) i et Sjak paa en halv Snes

Mand. AndNx.PE.III.312. Han var Arbejdsmand

og gik hver Dag og sprængte Fjeld

og ryddede Grund . . i Sjak med Husmandens 50

Søn. JVJens. M.III. 97. (tegnerne) kunde falde

paa at protestere i sluttet Trop af Skræk

for i Folks Bevidsthed at blive slaaede i Sjak

med Tegnersamfundets ledende Aander.Poi.

^''U1912.4. II (1. br.) om samling ell. mængde

af ting, forhold, der maa jo ligefrem ku' b'ie

et helt Sjak Rapporter i Bag. KLars.DM. 7.

ogs. Bølle-

II ofte som sidste led af ssgr. (jf.

sjak;, hos Havnearbejderne (er der) „Habsersjak"

(det habsende, hidsigt arbej- eo

dende) og „Studesjak" (det tungt drivende)

og mange andre „S\ak"'.Gravl.DB.I.140.

Drengesjak. VBergstrøm. HN. 12. (hans)

Kammerater . . havde dannet et S pille

XIX. Eentrykt "/i 1939

sjak med ham som Formand. Ekstrabl.* /i

1936.7.sp.2.

II. Sjak, subst. se Skak.

III. sjak, adj. [^ag] {sv. (jarg.) sjakk

(se AThesleff.Stockholms fdrbrytarspråk.(1912).

84), jf. nt. (sdjy.) schackig; maaske forkortet

af sjakmat (se skakmat;,* sml. TV.

sjok (1); især jarg.) udmattet; udkørt;

træt. Et opstopperord som damer tit bruger

er: „jeg blev forfærdelig sjak" istedenfor

det fulde siakmat.Jesp.(GadsMag.l906/

07.588). D&E.

Sjak-, i ssgr. (arbejder-spr.) af I. Sjak;

især i betegnelser for leder af arbejdshold:

Sjak-bajs (2. led maaske egl. sa. ord som II.

Bas;, -formand (DSt.1918.71. FagOSnedk.

se ogs. Formand sp.672^*), -karl (Florian.

Br.l2. jf. Sjakal slutn.).

Sjakal, en. [/a'ka?i] (ogs. skrevet Schakal

(Schacal). Pflug.DP.402. Oehl.II.129.

Goldschm.I.341. BMøll.DyL.1.82. 1. br. Shakal.

Lutken.Dyr.102. — nu næppe br. (skre-

vet) Chakal (Chacal). vAph.Nath.1.523. Raff.

(1784).456. Jakal. smst. Kielsen.FLN. 1. 26.

Blich.(1920).XVI.146. Skaka!. JMUertz.

Isr.5. VareL.(1807).II.485). flt. -er. (ty.

schakal, fr. chakal, eng. jackal; gennem tyrk.

laant fra persisk; især zool.) om ulvelignende

rovdyr af hundeslægten, især om

arten Canis aureus (den almindelige sjakal)

(bekendt for at leve af aadsler og følge de større

rovdyr for at fortære resterne af disses bytte),

(et) slags reve, kaldede Schakal. Pflug.DP.

402. i Lejren hørtes kun . . en Schakals Tuden

fra den omgivende Ørk.Goldschm.I.341.

BøvP. 1.280. II billedl. ell. i sammenligninger;

især om person, der falder over, udnytter de

svage, lever højt paa andres ulykker olgn.

Oehl.II.129. Blich.(1920).XI.191. Gonner's

Sjakal von Spies. Biogr.Haandleks.III.(1926).

786. Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler

i Ruiner (1871: Som Ræve i Ørken). Ez.

13.4(1931). *Er alle Israels Mænd Sjakaler,

\ teige og raadløse? KMunk. DU. 15. (spøg.

\\

omdannelse af Sjak-karl (se Sjak- i ssgr.);

jarg.) om sjakformand. Ekstrabl.^/tl931.6.

sp.5.

sjakke, v. ['/aga] -ede. (sml. nt. (fris.)

schacken, synke i knæene (Mensing.Wb.Y

875); vel sideform til sakke (og II. sjokke;;

jf. II. jakke 2; dial.) I) slæbe noget i snavs

olgn.; spec.: lade klædningsstykker hænge for

langt ned, saa de snavses til; ogs.: røre

rundt i vædske, snavs olgn.; endvidere om

klædningsstykke: hænge for langt ned (UfF.

(sdjy.). jf. III. sikke;. Feilb. Maren sjakkede

rundt i den svedne Grød. HuldaLiitk.

L.I.157. Du har sjagget din Kjole i Gadeskarnet.

ZJ/F.f' /^ais^er;.

UfF.(Møn). 2) d. s.

sjagge kjolen til.

s. sakke 3. MDL.

Feilb. UfF.(Loll. -Falster), jf. skaansk sjagga,

være langsom (Rietz.572).

Sjakker, en. ['/agar] (fra ty. schacher;

egl. et hebr. ord; jf. sjakre; sj.) handel,


ISjakkerjøde Sjal

hvorved der sjakres, den uværdige Sjakker,

hvorved (det national-Uberale parti)

solgte sit liberale Program til Godsejerne

for en Siddeplads i Landstinget. Hørup. 1. 154.

ISjakker-jøde, en. (tidligere ogs. skrevet

Schakker-. se ndf. — nu næppe ir. Skakker-.

Oehl.XVII.20. Heib.Pros.VI.76. Kierk.

VIL343. FrHamm.Levn.1 .85. sj. Skakrer-.

JLRasm.1001Nai.200). (ty. schacherjude;

til sjakre (ell. Sjakker^; nedsæt., gldgs.) jøde, lo

der lever af at sjakre, den gamle Joel, Schakkerjøden,

som de kaldte h&m.HCAnd.SS.

IV.17. Goldschm.L358. Sjakkerjøderne paa

Hjørnet af Læderstræde glemte deres Kludehandel.

HBegtr.DF.III.55.

isjak-mat, adj. se skakmat.

Njako, en. se Chakot.

sjakre, v. ['Jagra] (tidligere ogs. skrevet

schakre (schachre). JNHøst. Schand.0.1.14.

jf. Saaby.'' — nu næppe br. skakre. se ndf.). 20

-ede. vbs. (nu næppe br.) -ing (vAph.(1759).

VSO.VI.277), jf. Sjakreri. (ænyd. skakre;

fra ty. schachern; egl. et hebr. ord; jf. Sjakker;

nedsæt., i egl. bet. nu gldgs.) egl. om jødisk

smaahandlende: opkøbe og sælge brugte

klæder, brugsgenstande olgn. ell. drive smaahandel,

høkre; handle, købslaa paa en ufin,

smaalig ell. paatrængende maade; handle med

hvad der falder for; prange; ogs. nedsæt, om

købslaaen, handlen i al olm.; ofte m. nærmere 30

angivelse af varen ved præp.-led m. med

(f

paa. Moth.S227. Høysg.S.lll). udi de

Græske Stæder, hvor Fiske-Sælgerne maatte

ikke sidde, men staa, at de derved skulde kiedes

at skakkre længe, og sælge deres Fisk hastig

og for et got Kiøh. Holb.NF.I.187. de

mange Omløbere og Landstrygere . . foretage

sig (ikke) andet, end at skakre og bedrage.

LTid.1761.230. Jøden: *. . Har Han Noget

obj.: skakre en noget hdi.Moth.S227. den e'o

liden Fordeel, de kunde skakre sig til.

Schytte.IR.II.201. Jøden vilde strax have

skakret mig mit Uhr ai.VSO. Hvorfor ofre

Penge og Blod, naar man kan sjakre sig taa-

lelige Livsvilkaar til. Howalt.DB.90. Sjakre-,

i ssgr. (nu næppe br. Skakre-. VSO.

VI. 277). (nu 1. br.) af sjakre, fx. Sjakreaand

(smst.), -agtig (smst.). Sjakrer, en.

(tidligere ogs. skrevet Sehakrer olgn. Klevenf.

RJ.198. nu næppe br. Skakrer. Moth.S227.

se ogs. ndf. f Skakker. Moth.S227). (ty.

schacherer; til sjakre; nedsæt., gldgs.) person

(egl.: jøde), der sjakrer, (vi) omstimledes

(i jødegaden i Frankfurt af) alting paanødende

Skakrere. Bagges. L.II. 122. De fleste

Skakrere ere Jøder. VSO. et Handelsgeni, der

fra omvandrende Sjakrer havde svunget sig

o^.Pont.LP.11.106. Forstadssnaskernes Sjakrere.0Rung.P.15.

Sjakreri, et. (nu

næppe br. Skakreri. Amberg.281. — f Skakkeri.

Moth.S227. Argus.l771.Nr.49.3. Anordn.^*/al814.§19).

(jf. ty. schacherei; vbs.

til sjakre; nedsæt., nu sj.) handlingen at

sjakre; ogs. om ulovlig fortjeneste ved indkøb

olgn. *Hvad har paa Ti Aars Tiid den slyn-

gel Jochum Pøel |

Med

saadan Skackeri ej

vundet paa sit Øll? Holb.Paars.267. „hvor

har du faaet . . Kniplinger til Forreklæd

og Hat". — „Af de ordinaire Huusholdings

udgifters SkackeTie.''Phønixb.TC.II.Nr.3.2.

Ved Frihed forstaar man .

. det frie Køb

og Salg. Men falder Sjakreriet, saa falder

ogsaa det frie Siakren. Brandes.VII .515. jf.:

*hvad I taber derudi (o: i kortspil), | For-

sikrer jeg, I vinder |

I

i Yndest-Skakreri

Igjen

Hos eders Elskerinder. /^ais


iSjaloppe

fremstillede sjaler m. forsk, bundfarve, sædvanlig

med dekoration af til siden bøjede palmer

(jf. Palmesjalj. Schand.SF.242. Laaget

(paa flygelet) var dækket af et gammelt

fransk Sjal. PLevin.RF. 136. || (jf. Långsjal

slutn.; soldat.) om soldaterkappe. DSt.1918.

53. hertil bl. a. Sjals-fabrikant (Resol.

II

^^/iol846), -industri, -krave (o: en paa

kjole ell. damefrakke, -kaabe olgn. fastsyet

stor krave, der gaar ned fortil paa lign. maade lo

som et sjal. FolitiE.Kosterbl.'^/»1923.1.sp.l.

LeckFischer.K.12), -mytse (om orientalsk

hovedbeklædning. HCAnd.SS.III.273), -turban

(smst.VII.250), -vævning.

^jaloppe, en. se II. Salop.

sjalnkis, adj. se jaloux.

^jammer-fugl, en. se u. IL Simmer.

Hjampns, en. se Champagne.

sjanghaje, v. se shanghaje.

sjangle, v. ['/an,l8] (sj. sjængle. ['/ærila] 20

Retslægeraadets Aarsberetning for 1932. (1934).

112). -ede. {vistnok laant fra no. sjangle

(i S&B. og Larsen angives ordet som no.),

sideform til no. dial. skjangla (jf. skangle);

jf. ogs. jangle samt jy. sjangle, sjusket kvinde

(Feilb.); dagl., især jarg.) I) gaa usikkert

ell. slingrende; (gaa og) dingle; ogs.:

slingre ved kørsel, løb olgn. Der var nogen,

som kom sjanglende henover Gulvet. Sødb.

DetdagligeBrød.(1901).75. Kanen sjanglede 30

\iåere.Kidde.AE.II.80. Han sjanglede i

Anklerne og ravede frem imod ^.AKohl.

MP. 1.201. hun sjangler ud med Benene,

gaar lidt rundt og stiller sig saa op og ser

ind gennem Præstegaardens Vinduer. T/ii<

Jens.G.lO. jf.: T. havde Haanden ude for

at gribe lange Marius i Kraven, men denne

undveg med en s j anglet Bevægelse. FrPottZsen.MD.202.

2) hænge løst, dinglende;

især om tøj, klæder. Vinduerne med de sjang- 40

lende Gardiner. Kidde.AE. 11. 316. han havde

slaaet sin Kappe om sig; men det syntes,

som var han næsten nøgen under den, saaledes

sjanglede den om hans lange, magre

Ben. EhrencrKidde.S. 54. jf.: Hesten var blot

en død brun Masse, Tyren skubbede til.

Dens Ben sjanglede, dens Hoved gled frem

og tilbage paa en slap Hals. TomKrist.EnKavaleriSpanien.(1926).38.

i^janke, v. ['/arigo] -ede. (jf.

sjakke, 50

sjangle samt II-III. janke; sml. sjanket;

talespr., 1. br.) om klæder: hænge og dingle

om en, hænge for langt ned olgn.; om person:

gaa uordentlig klædt, med tøjet hængende

og dinglende om sig. De gik omkring

. . med deres jammerlige lange Skøder sjankende

ned om Hælene. CReiserer.FraKaserne

ogGeled.(1892) .11. SvenskeForfattere. Till.

(1908). 42. isjanket, adj. ['Jan^ai] {til

sjanke; sml. janket; talespr., nu 1. br.) om éo

tøj, klæder: som hænger, sidder uordentligt,

hænger for langt ned, hænger og

dingler, sjasker om en; om person: som er

iført saadanne klæder ell. har en daarlig hold-

sjap

ning, synker sammen, hvorfra denne sjankede,

skjødesløse Paaklædning? Er det

maaskee nye Moder, hjembragte fra Udlandet?

PoiJ!f.F///.


Sjapføre

Skridt ad de opblødte Veje og Stier. Schand.

F.139. (han fik) et Par nye Træskostøvler . .

Nu sagde hans vage Fødder ikke Sjap i

klistervaade Støvler. Anesen.JG.226. jf.: El-

lers var hun snarest mulig listet tilbage,

rimeligvis sjap ud i Yanået. EChristians.

Joppe.f1889). 127. || ogs. i forb. sjip-sjap.

Der er

jf.: *Det regner — det stormer — |

et Sjip- S jap af Pøl og Sko.Bergstedt.ilI.

51.

Sjap-føre; et. (til II. Sjap; 1. Ir.) føre

med snesjap. MollH.IV.378. Hesten gaar paa

opblødte Veje eller i Sjapføre. Landm5.//.

230. -is, en. (til II. Sjap; jf. Grød-, Mudderis,

Isskum^ 4> den Møde masse af sne og

vand ell. smaa ispartikler, der endnu ikke er

frosset sammen (ofte forekommende i forb. m.

kvadderis); (dial.) ogs. om delvis optøet is

(Feilb.). Levin. Jernbanerne ogPassagen over

LilleBelt.'(1862).14. Drachm.VT.422. Berlio

Tid. Vs 1904. Aft. 3. sp. 3 (se u. Kvadderis^.

sjappe, V. ['Jabaj -ede. vbs. jf. Sjapperi,

II. Sjap. {til III. sjap ell. (snarest) sideform

til II. sabbe (sappe) (jf. sv. dial. sjabba i

bet. 1)

sjippe;

og slabbe; jf. ogs. II. jappe samt I.

dagl.) I) gaa, traske i snesjap,

væde, søle olgn.; ogs.: røre, plaske i vand

olgn.; sjaske (2); gaa tungt, som i vaadt føre;

traske; sjaske (1). *naar vi roede for vor

Chef, saa vi os rapped', |

ei, som nu, 30

med Aarerne vi laa

Og

og sjapped'.Sanfeaw.Z).

Nr.l6. Sjappende løbende Skridt hørtes ude

i i' Ga,a,råen. Schand.BS. 249. en Hund der

sjapper efter sit B.eraksih.Stuck.1.114. Fire

halvnøgne Matroser sjappede rundt med

Slanger, Spande, Koste og Svabere og spulede

Bæk.Wied.LH.lOG. 2) sige sjap (III);

dels om fod(tøj), der træder i sjap, søle, vand;

dels om sjap osv., der giver efter, skvulper,

plasker, sprøjter olgn.; ogs. i a,l alm. om 40

blid skvulpen af vædske. Vandet stod og

sjappede over Skagens Bygrnnå. HCAnd.

(1919).IV92. han havde set hendes . . Fødder

træde i knirkende Sne og i sjappende

Søle. Tops.III. 131. (støvler) hvis Saaler ere

som et Sold, saa at Snevandet sjapper ind

om Strømperne, der totalt mangle Tæer.

Drachm.DG.84. det sjappede fugtigt under

hans Sko ved hvert Fjed. Kidde. AE. 1. 294.

jf.: Gaden sjapper af Sne. PoU/tl925.14.sp.2. 50

3) (1. br.) slikke, slubre i sig; labe (1).

enhver vidste . . hvordan saadan en Kat

kunde sjappe Mælk i sig. EmmaKraft.Regn

ogSohkin.(1895).17. STorp.OS.21. \\ (dial.)

drikke; pimpe. Dania.V94( Vendsyssel).

Sjappej*i> et. (nedsæt., 1. br.) vbs. til

sjappe; til sjappe 3 (jf. Slabberij; drikning,

drikkeri ell. (konkr.) hvad der drikkes, hun

advarede ham (o: en apoteker) indtrængende

imod at gaa og smage paa alt sit Sjap- 60

]^eri. Zak Niels. GV 137. Amagernes Kaffesjappe

ri (0: evindelige kaffedrikken). VKorfitsen.KF.193.

sjappet, (part.) adj. ['/aba


sjask sjaske 10

ariejde; tidligere ogs.: snavs, plet paa

klæder (VSO.). I et Herskabshus kan man

ikke have hvadsomhelst paa, selv om det

er helt og rent. Men du skal jo ogsaa have

noget til Sisisk.CRude.Kravet.(1931).64. 4)

I. iSjaske, en. ['/asga] flt. -r. (til II.

sjaske ell. omdannet af Slaske; jf. II. Sjask 2;

især dial.) uordentlig kvinde; sjuske. D&H.

En sjaske er jeg (o: en skuespillerinde) —

paa scenen og i Uvet. AnkerLars.KL.66.

UfF.(Fyn).

n. sjaske, v. ['/asgo] -ede. vbs jf. III.

Sjask, Sjaskeri, (sv. sjaska og saska; vistnok

omdannelse af slaske; sml. ogs. fjaske, jaske;

jf. forsjaske; dagl. \\ om Søren sjaske mig

se Søren)

I) bevæge sig, især: gaa, gennem

vand, søle, sjap; gaa i vaadt føre; ogs. i al

alm.: gaa tungt, besværligt ell. træt, slukøret;

traske; sjokke; ofte i forb. m. adv. (jeg

hørte) at han . . ikke vilde gaae over Grændsefloden,

førend han havde faaet sine Haandpenge;

(jeg) overtalte ham efter nogen Møie

at siadske med mig over Vandet om Natten

Kl. 12. Skuesp.V111.7. nogen slaskede op og

ned ad en gammel SteentraTppe. Thiele. 1 .309.

vil Du virkelig lade Din forrige Svigerfader

sjadske saa nøgtern hjem (o: uden et afskedskys)?

Chievitz.FG. 237 . jeg tepnker ogsaa snart

paa at holde op med at ligge og sjaske (o:

„rakke") paa Landevejen. CMøll.VoreHusdyr.

(1893).108. Oppe fra Købmagergade kom et

Fruentimmer sjaskende ned langs Torvet og

videre ud efter Børsen. AndNx.DL.57. Han

sjaskede ud i Porten og lukkede oip.ErlKrist.

DH.76. jf.: han er en fanatisk Partimand, der

i tykt og tyndt sjasker med. HWulff.DR.94. \\

spec. i forb. sjaske 'af. Hun slaskede af med

den Besked. VSO. Bang.Udv.116. „Skal vi saa

sjaske af?" — „Vent lidV JakHans. U.7O

(nu 1. ir.) daarligt udført arbejde; sjusk;

fusk(eri). * (især dial.) i videre anv., i forb. som det

Armene blev saa lamme, | Og kan lige sjaske af, o: gaa an, „slæbe af".

Arbeidetdet blev kun Sjask. Microscopet. Gadeordb.' UfF.(Sjæll.,Loll.).

^*/il856.8.sp.l. Levin. Sjadsk og Skaberi er 2) røre i ell. sprøjte, stænke med

ikke ny Synsmaade fi kunsten). Cit.1890. 10 vand olgn.; spec.: have med vask, ren-

(LFrølich. Optegnelser og Breve. (udg. 1920-21). gøring at gøre; pjaske (2-3). Hunde løb

374).

pjaskvaade og sjaskende Vandet høit op

rV. sjask, interj. [j&sg] (lydord; sml. omkring sig. RasmusNielsen.Regensen.(1906).

slask,

sjap;

III.

dels

sjap, II. plask) dels d. s. s. III.

gengivelse af den lyd, der frem-

75. børn elsker at staa og sjaske i vand j i

forb. m. ord af lignende bet.: at gaa hele Dagen

kommer, naar noget vaadt rammer noget med

et svup, sprøjt olgn. sjask, sagde det — og

de saftige Frugter smadredes mod Loftet.

og rode i et koldt Kjøkken og sjaske og pjaske

i halv frossent Vand. Schand.SF.22. Han

vasker og sjasker a\i\d.UfF.(Sjæll.). sja-

GJørgensen.Klulc&Co.[1930] .25. (tøsneen) var ske over (jf. oversjaskej; hun (fik) en forsaa

vaad, at det sagde sjask, naar man 20 fløjen lille Laptaske . . til at . . sjaske Gul-

traadte i den. PoU''/i2l935.3.sp.3. han fik en vene lidt over og gaa Ærinder. TAtfJens.

snebold sjask lige i ansigtet i j forb. m. andre

interj.: sikken det siger Sjisk-Sjask i min

ene Støvle . . jeg tror, der er en Revne ved

S&ei\en.Strange.IP.I.42. Rørd.JE.80(se u.

II. pjask^.

sjask-, i ssgr. (dagl.; ofte udtalt m. lige

stærkt tryk paa begge led) til III. Sjask ell.

(PoV^hl934.Sønd.21.sp.l).

3) om vædske olgn.: sprøjte, skvulpe

mod noget; sive, strømme, skvulpe ind, ud

over noget; ogs. om vej, føre: være vaad(t),

sølet. *Det siver og sjasker, man tripper

|

og trasker fra Steen til Steen. Rich.1.67

|

der sjaskede 01 i Gulvet med et sprøjtende

II. sjaske 2-3; fra ssgr. som sjaskvaad har Smæk. Kidde.AE. II. 285. den sjaskende Sten-

sjask- (især vulg.) faaet anv. som et forstærso hro.ErlKrist.MM.lOl. Naar et sejlskib under

kende led ogs. i andre tilfælde (jf. pjask-j,

fx. sjask-fuld (JohsWulff.MG.66), -sentimental

(BørgeMadsen.Jeg er salig.(1933).209),

sejladsen krænger saa stærkt over, at vandet

sjasker ind og ud paa læsiden, over lønningerne

eller gennem spygatter og lænse-

-søvnig.

porte, siges det at søle. OrdbS.

4) om daarlig, skødesløs, sjusket behandling

af noget. 4.1) især m. h. t. klæder: snavse,

søle til; tilrede ilde; rakke af; næsten

kun i forb. m. adv. af ell. til. Den Kiole . .

er allerede slasket af. VSO. Dækketøiet blev

40 afskyeligt slasket til. VSO. Jeg skulde lade

dig (o: en edderfugl) ligge og sjaske Dunene

til? Væk med dig.CEw.Æ.IX.15. Klæderne

sjaskede han af, og fik ikke Raad til at købe

ny. Gravl.T. 42. 4.2) (især i forb. m. medj

bære noget saaledes, at det hænger ned

i søle, snavs, ell. i al alm. behandle det

uordentligt, urenligt. Det var uappetitligt

at se paa, hvor de sjasker med det Kød;

de hugger det itu med Sabelen. Cit.1864.

50 (AarbVejle.1923.Il.42). pas paa, UUe Edith,

du sjasker saadan med dine Grene (o: nysudsprungne

bøgegrene). KAbell. M. 40. 4.3) ud-

føre noget ell. arbejde hurtigt og skødesløst,

sjusket; jappe (af); sjuske; ogs.: gøre noget

i en haandevending; rubbe af sig. Herved

ledes Binderne til at sjaske. Vårene komme

i Miscredit, og falde i Frisen. Blich.(1920).

XX11.155. (hun satte) sig ved Klaveret,

sjadskede en Dansemelodi hen over Tasterne.

60 Bang.HS.^509. ofte i forb. sjaske af (sig):

Hun slasker af alt hun har at giøre. VSO.

(køerne) skal Pinedød gi' noget Mælk . . de

skal sjaske noget af sig\ Fleuron.KO.23.

„Vil du hilse ordentligt, Dreng 1" tordnede

.


11 Sjaskedorte Sjat 12

hans Far. Ole sjaskede et højst nødtørftigt

Buk af. PoU''/*1934.Sønd.l0.sp.3.

5) især om klædningsstykke: være fuld

af, tung af væde og klaske mod kroppen

ell. hænge slapt ned; ogs.: hænge og dingle,

hænge for langt ned olgn. Sofi.' slæber om .

med Tøjet sjaskende om sig. Hendes slanke

Figur har krummet sig.Skjoldb.G.207. En

Vildtbærer, der er saa lang, at Fuglene sjasker

dig om Knæene, er uhensigtsmæssig, lo

AClod-Hansen. Jagtskydning. (1923). 28. Skjorten

sjaskede af Sved mod hans Ryg.Ci^.

Mortens.EF.160.

6) videre anv. af bet. 5, især i forh. m.

sammen: synke, klappe sammen; hilledl.,

om sammenbrud, deroute olgn. udmattet

sjasker Personalet sammen. BeWTtd.^/eiPS^.

Aft.4.sp.5. Kurserne sjasker sammen som

hullede (ballon-jEyhtre. Pol."/d934.13.sp.5.

Sjaske-dorte, en. (til II. sjaske 4; 20

jf. Sjuskedorte; dagl.) uordentlig, sjusket

kvinde, den kjøbenhavnske Sjaskedorthe, der

gaar fra Haand til Haand. Pol.yiol919.9.sp.l.

-føre, et. (til III. Sjask ell. II. sjaske 1;

jf. Sjapføre; 1. br.). Sjaskeføre og Slud er

det fremherskende her til Lands. VortHj.11,3.

103. -hoved, et. (til III. sjaske 4; 1. br.)

skødesløs, sjusket person; sjuskehoved. Levin.

D&H. j^jaiskeri, et. (dagl.) vbs. til II.

sjaske; til II. sjaske 4: sjuskeri. Alt hans 30

Arbeide er Siaskeri. F$jaske-tøis, en. (til II.

sjaske 4; 1. br.) d. s. s. -dorte. HuldaLUtk.

L. 11.178. -vejr, et. se Sjaskvejr. -vorn,

adj. tilbøjelig til at sjaske (II. 4), sjuske;

sjuskevorn. Levin. D&H. Sjaisk-reg^n,

en. (dagl.). Sjaskregn og Søle. KMunk. LOD.

84. Soya.HF.34. -vaad, adj. (dagl.) gennemvaad;

pjaskvaad. Der stod store Vandpytter

paa Vejene og Græsset var sjaskyaadt.

HHostr.F.118. kæmpende sig frem i

Blæsten (kom han) i sin sjaskvåde Præste-

kjole. Zidde.H.i40. han blev sjaskvåd i

stTørmpen. Svedstrup.EG.il. 236. -vejr, et.

(ogs. Sjaske-. UfF.(Taasinge)). (især dial.)

vejr med slud ell. regn. Larsen. D&H. -værk,

et. (1. br.) daarligt, sjusket arbejde. Hastværk

er lastværk og mange gange sjaskværk.

Krist.Ordspr.nr.2855.

I. i^jat, en. ['/ad] flt. -ter ell. (nu kun

dial.) -te (Tops.II.436. OrdbS.(bornh.)). (vel

sideform til (omdannelse af) Slat; jf. Jat;

dagl.) mindre portion, ofte rest, levning,

af vædske (især: drikkevarer) ell. løs masse;

spec: smule heraf, som hældes op, gives med

et snuptag; skvæt; ofte m. flg., direkte tilknyttet

subst., der angiver vædsken, massen.

En Siat tyndt l!\\ee\H,nd.Christianshavns-

PostensKorrespondence.1810.2. en Siat Kaffe.

smst.3. skaf os fat i Børnene, saa gives hvert

Barn en Sjat Vand over Hovedet, — saa er

han Christen. Kierk.XIY. 177. en Sjat Kaffe

i en Spølkumme.Bongr.r.5. ved Siden af

hver lille Sti lå en Sjat Mødding halvvejs

nedsmeltet i Bneen. Rørd.LB.76. Alle gamle

Levninger slog hun sammen i en Gryde.

Hun spiste det altsammen, selv om det

var fordærvet. „Spiser du de raadne Sjatter?"

spurgte Manden. HuldaLutk. Degnens

Hus. (1929). 13. jf.: i de store Plæner, der før

var som persiske Tæpper paa bonede Gulve,

gror Græsset ujævnt; der er grove, mørke

Pletter, hist og her gulligt raadne Sjatter i

de lyse Y\adeT.NatTid.''lia925.Aft.l.sp.3. en

sjat af morgenmælken, se Morgenmælk.

ofte i ssgr. som Vand- (Brandes.Goe.II.283.

PoVhl938.Sønd.23.sp.l), Øls jat (Tilsk.

1927. II. 283. SigfrPed. Blaa Mandag. (1931).

78).

II. iSjat, et. [fad] vbs. til II. sjatte. I) (jf.

II. sjatte 2; 1. br.) let slag; dask; tjat. (han)

gav mig et lille Sjat paa Kinden. AnnaBloch.

FraenandenTid.(1930).50. 2) (til II. sjatte

3; dial.) pjank; vrøvl; tossestreger. UfF.

(Lolland). 3) (jf. II. sjatte 4; sj.) om noget


13 S»jat- sjette 14

kraftesløst; daarlig, tynd drikke; pjask. Hej,

Vært! Endnu en Kande 01, koldt, og ikke

mere af dette lunkne Si&tlHolstein.T.29.

Sjat-, i ssgr. til I. Sjat ell. II. sjatte (1).

-klap, et. (sj.) om spredte bifaldsklap.

(hun) fik lidt Sjatklap fra (galleriet). Bang.

ExcentriskeNoveller.(1885).117. -malke, v.

(især dial.) malke (for) smaa portioner ad

gangen; malke daarligt. OrdbS.(Falster), som

vbs.: Geder malkes paa fortovene, det er

sjatmalkning ligesom i Napoli, en kop

eller to ad gangen efter kundens behov.

EKornerup. Ecuador.(1919).68. -mikkel,

en. (jf. II. sjatte 3; talespr., 1. Ir.) uordentlig

ell. karaktersvag person; pjok. JakHans.U.

215. I. Sjatte, en. (til II. sjatte 3 ell. omdannelse

af Slatte; dial.) uordentligt,

snavset kvindfolk; enfoldig, pjanket

kvinde. JHSmidth.Ords.133. MDL. VSO.

LollGr.39.43. jf. Rietz.573(skaansk).

II. sjatte, v. ['/ada] -ede ell. (vulg.)

sjat (se bet. b). vbs. jf. II. Sjat. (vistnok omdannelse

af slatte (og tjatte?^; jf. I. jatte)

I) spilde smaa portioner af en vædske,

lade den skvulpe over (fordi den bæres,

transporteres uforsigtigt); hælde ud, udtømme

i smaa partier, lidt efter lidt; stænke,

sprøjte ud i smaa skvæt; ogs. om vædske,

især i forb. m. over: skvulpe over. D&H.

Feilb. jf. bet. 2: jeg (o: moder Danmark) . .

sjatter (KnudPouls.BD.116: stritter^ Regn

og Ranker ind mod eders Ruder. KnudPouls.

(PoVVx2l921.7.sp.6). jf. bet. 3: Tror De

kanske ikke han (o: lodsen) har sin varme

Mad kærere, end som at han skulle ligge og

sjatte med den tre Hundrede Mile fra Land?

OMatthies.SS. 31. || sjatte koen (af) olgn.,

(dial.) malke koen ren; strippe den af. UfF.

(Sjæll., Møn, Langeland). 2) (1. br.) slaa let;

daske; tjatte, det bankede paa Ruden. Det

havde banket paa mange Gange med sjattende

Slag af en Ranke af den vilde Vin.

Gjel.M.273. 3) (udviklet af bet. 1; dial.)

behandle paa en uordentlig ell. urenlig

maade; bære sig ubehjælpsomt, klodset

ad; være langsom, sendrægtig; ogs.:

tage ligegyldigt paa; lege, pjanke, lave

narrestreger (med); ogs., især i forb. m.

til: snavse til. JHSmidth.Ords.133. MDL.

UfF. (Fyn, Lolland). 4) (1. br.) være uden

fasthed, stivhed; hænge blødt, slapt ned;

være slatten, (husmandskonerne) gav en

sjattende Haand med et: — „Tak''. Bang.

HH.34. (hans) lille forkrøblede Arm sjattede

som en Klud ved hans Side. Nathans.F.246.

Gangen er sær siattende. RetslægeraadetsAarsberetningforl932.(1934).

335. 5) (vulg.) i forb.

m. sammen olgn.: synke, falde sammen;

sjaske sammen (se II. sjaske 6^. Mange urolige

Tanker krydsløb hans (o: en berusets)

svage Hjerne, men da han intet Holdepunkt

formaaede at finde blandt alt det meget,

der væltede ind paa ham, sjat han sammen

i ynkelig hjælpeløs Giaad. KarlChristensen.

StærkeMagter.(1907). 149. sjatten, adj.

['/ad(8)n] (vistnok omdannet af slatten; jf.

sjattet; især dial.) som mangler fasthed, stivhed,

fa^on; som hænger slapt ned, hænger

og dingler; sjasket (3); slatten; i videre

anv. om levende væsen: slap, mat (af træthed)

(UfF.; Sjæll.). Armen faldt ned ligesaa

sjatten som en Karklud. Schand.F. 514. Hvor

sjattent hænger ikke den fine sorte Frak-

10 ke om hans skraa Skuldre. Bregend.FT.il.

sjattet, adj. ['Jada^J (vistnok omdannet af

slattet; jf. sjatten) I) (dial.) uordentlig,

sjusket behandlet; sølet; snavset; skidden.

JBaden. DaL. Leth.(1800). JHSmidth.

Ords.133. CollO. 2)

tilsmudsede Ruder

(dagl.) d. s. s. sjatten,

med en sjattet sirtses

Gardin- Kappe. (T;eL6rL.59. Fraser, der som

sjattede Hænder famlede ved alle Problemer.

Schand.AE.148. (huen er) fremstillet af en

20 god Vaskekvalitet, der ikke bliver sjattet

efter Vask. Varehus.l935.sommer.ll.

person: som synker sammen, har en

|| om

daarlig

holdning; som ikke er herre over sine bevægelser,

er ranglet, leddeløs olgn. en høj, mager

Mand . . af et sjattet Udseende. CMøll.PF.

46. (han) havde staaet saa sjattet i Knæene.

PLevin.SG.69. (især dial.) pjanket; fjantet;

sølle. Er det dog ikke ogsaa ubegribeligt,

at hun kan finde Behag i saadan en

30 sjattet

59.

Dreng? JakKnu.LU.137 . LollGr.58.

Sjan, subst. se II. Sjov. Sjau(e)r,

en. se Sjover.

Sjavs, en. [Jau's] (tidligere skrevet

Schaus, Schavs. Cit.l853.(HistTidsskr.8R.

VI. 90). Bergs.BR.277. — sj. (i omdannet form)

Tjavs. VKorfitsen.TO.I.ll. — nu kun dial.

Schafskopf, Schauskop, se ndf.). (fra (1. led

af) ty. schafskopf, egl.: faarehoved, af schaf

40 (jf- Schæferj og kopf (jf. Kop^; sml. Faarehoved

2.3) ^ navn paa et kortspil. Folkets

Nisse.^^ul863.15. Rasmus havde faaet sig

et Par Omgange Sjavs. Schand.F. 102. (man)

gav Kortene rundt til en saakaldt „flyvende

Sjaws''. Pont.FL.259. (han) spillede udmærket

sjavs. Hjortø.HE.71. GlSpil.40. \\ det i den

senere Tid saa yndede Schafskopf, der

næsten ganske har fortrængt alle andre Spil

i de Kredse, hvor Polskpas tidligere havde

50 den høieste B,ang.Holmgaard.Spillebog.(1852).

75. Forord, jeg spurgte Skolelæreren, om han

kjendte de Kortspil, som vare i Brug blandt

Bønderne. „Jo," svarede han, „Trekort og

Schafskopf kjender jeg godt, men det er nu

ikke saa fine S])iVScharling.N.319. Meyer.''

Schauskop. HPedersen. Erindringer. (1905)

XIV. Feilb.(u. sjavs^.

Sjejk, en. se Sheik.

Sjervensel, en. se Scherwenzel.

sjette, num. ['Jæ'tia] (nu kun dial. (og

gldgs.) sæte. Moth.S108. (en tjenestepige:)

vor højsalig Kong Frederik den sæte er død.

UDahlerup. GT. 8. UnivBl.I.384(sjæll). jf.

Kort.165. Feilb.). (æda. siætæ (AM.), siatæ,

.


16 Sjettedel sjippe 16

sætæ, oldn. sétti, oM. sehto, jf. oht. sehsto

(ty. sechstej, eng. sixth, got. saihsta, og

endvidere lat. sixtus (jj. Siestaj, gr. (h)éktos

til (stammen i) II. seks) ordenstal til II. seks.

der blev Aften, og der blev Morgen, den

sjette Dag (1931: sjette J)&g).lMos.l.31.

For det Sjette skjenkede han dem Forstand.

Sir. 17. 6. Den siette Himmel var af Karhunkler.Holb.Hh.II.47.

I Henhold til Placaten

af 4de Decbr. 1832 bliver fremdeles

. . tillige at udskrive en Overcomplet for

hver sjette Mand. MR.1849.186. TomKrist.

P.21. i datoangivelser: Den 6te 8br. (o:

oktober). Æreioe.låQ. d. 6te Novbr. A: 1712.

smst.173. Kbh. (den) sjette februar 1938 I

^ Har De derimod Manille og Kongen

sjette i en vis Farve, saa bør De før

spille Solo. Scharling.N.321. JWarburg. Melding

iKontrakt-Bridge.(1932). 95. II som tillæg

til (regenters) navne; efter navnet: *Min

Konge er nu død, Kong Christian den Siette.

Graah.PT.1.54. Offentlige Forlystelser i Frederik

den Sjettes Tid. Nystrøm.(bogtitel.l910).

(nu kun spøg.) foran navnet: *Wii Siette

Christian, som ved Guds Magt beklæde |

den fjerde Frederik, vor salig Faders Sæde.

indskrifttavle fra Chr. VI. s skoler. (HVClaus.

H.289). *Aldrig sad en Drot i Kongesæde |

Bedre end vor Sjette FTedenk.Blich.(1920).

XX.171. PoVVd938.5.sp.3. \\ i forb. m.

Del, Part (m. overgang til ssgr.). den siette

Vart. DL.5— 2— 76. Sæte-penge . . den sæte

dél af en mands formue (osv.; jf. Sjettepengej.

Moth.S108. En siette Part. F-SO. jf.: Den

6te Hoved Deel af mit Livs 'Løh.Æreboe.186.

sjette afdeling ell, (forkortet) sjette,

i det sjette Kapitel. Rosenkrantz.G.1. 58. \\

sjette klasse, spec. (foræld.) om sjette

latinklasse (sidste klasse før artium), (to

elever) fra sjette Klasse i Viborg Latinskole.

JVJens.D.l. Leop.B.220. jf.: en radmager,

hængeskuldret Sjetteklassianer. FrPoulsen.R.197.

i sa. bet.: sjette latin, vi gik i

sjette Latin. PoL"/2i922.5.sp.3. || sjette

Mose bog (Mosebog), se u. Moses 1. jj en

sjette sans, se I. Sans 1.2. Sjette-del,

en. JBaden.DaL. (udgifterne) maatte afholdes

med fem Sjettedele af Soeetaten og een

Sjettedeel af LandmiUtairetaten.Mi2.284S.

69. PoU/d938.5.sp.4. -part, en. Levin, han

skal have sjetteparten af arven j -penge^

;

pi. (ænyd. d. s.; jf. u. Penge l.i; jur.,

foræld.) afgift til kongen paa Ve af arv, der

skulde udføres af riget; ofte i forb. sjetteog

tiendepenge om denne afgift i forb.

m. en afgift af Vi o af resten til øvrigheden

ell. husbonden (afgifterne ophævet ved Lov

Nr. 35 */3 1904). saa fremt hånd giør Øvrigheden

Forsikkring, at samme hannem tilfalden

Arv ej af Riget skal blive udført,

10 bør hånd at være frj for siette og tiende

Pengis Erleggelse.Z)L.5—2— 79. Reskr.-V*

1720. Hylling.HJ.419. Sjetting, en. ['/æ--

deri] (f Sæting. Moth.S106. jf. VSO.). flt.

-er. {ænyd. setting, æda. i ssg. sættings

hafnæ (o: ^/» af den ledingsafgift, som en

„havne" skulde svare. DGL. 11.378.381), oldn.

séttungr; afl. af sjette) sjettedel, -part. I)

t i egl. bet. Leth.(1800). D&H. 2) (jf. Fjerding

7, Otting 4; arkais., sj.) m. h. t. administrativ

20 ell. jurisdiktionel inddeling. Hver Treding

(af øen Gulland) er deelt i tvende Dele,, at

kalde en Sjetting, eller Sjettedeel af den

ganske 0; i Hej de Sjetting er jeg Dommer.

HFEw.VT.1.43.

Sjeur, en. se Seigneur.

Sjibbolet, et. se Shibbolet.

Sjiiieser, en. se Kineser.

isjip, interj. [fi6] (lydord; sml. III. sjap,

I.-II. sjippe; dagl.) gengivelse af den lyd, der

30 fremkommer, naar en pisk, et tyndt tov slaar

mod noget, ell. naar vand drypper, siver ned ell.

sjasker. B. dansede rundt paa Bredden med

Vand og Mudder i Støvlerne, sjip, sjip. PoL

^''Ul938.Sønd.7 .sp.l. om forb. sjip-sjap se

III. sjap slutn.

I. isjippe, V. ['/iba] -ede. {til sjip ell.

II

afdeling for sindssyge paa Kommunehospita- aflydende dannelse til sjappe; 1. br.) sige

let i Kbh. (jf. u. Afdeling slutn.). 6te Afde- sjip; sjappe (2). Det siler og sjipper alle

lings Jammersminde. KPont.(bogtitel.l897). Vegne, men det er alligevel ligesom det

hende der kom paa „6te", grundet paa over- 40 kniber med at komme i Foraarsstemning.

dreven Nydelse af Sodavand (o: spiritus), DagNyh.'' /3l936.16.sp.3. \\ ogs.: slaa med en

Middagsp.^'hl905.2.sp.5. lBentzon.GH.129. pisk; billedl., i udtr. for at jage, piske med

det sjette bud, budet: du skal ikke be- (et tyende olgn.). Du (o: en spillelærerinde)

II

drive hor. *Vi see Kong Ludvig, saadan har jo aldrig Ferie . . og allermindst her,

Mand, Der | sig saa mangelunde Forbrød hvor de sjipper med dig fra Morgen til Aften.

|

imod det Sjette Hud. Reenb. 1.147. Grundtv. EChristidns.0.I1.91.

PS.III.236(se u. Bud 3.2;. Det sjette Bud. II. sjippe, V. ['/ibo] (tidligere undertiden

PEBenzon.(bogtitel.l896). jf.:

rik (Gyldenløve er) en Tyrk,

Ulrik Frede-

en ren Tyrk

skrevet schippe. Rist.S.126. JMoldenhawer.

Detkgl.Blindeinstitut.(1905).203. — nu næppe

50 br. skippe. ClaraAndersen.Kastaniebaandet.

(1861).25. Gymn.1.235). -ede. vbs. -ning.

{fra eng. skip, hoppe; formen sjippe enten

overkorrekt udtaleform (jf. ChrMøll.RS.1.54.

MKrist.FS.58) ell. (snarest) ved tilknytning til

sjip, I. sjippe; dagl.) hoppe over et tov, reb,

som man selv (med begge hænder) ell. to andre

svinger i en bue op over hovedet og ned mod

benene (jf. u. I. Reb 1.2, Rebløb); hoj^pe i

tov; springe tov. en Gruppe Smaapiger . .

60 sjippede paa Fortovet. PoU''/iil889.4.sp.2.

Legeb.La.24. Et Pigebarn med daskende

Fletninger og Tornyster paa Ryggen hoppede

forbi med sit Sjippetov, hun standsede

. . for at sjippe I>ohhe\t&\ing.BerlTid.'Ul928.


17 Sjippetov sjofle 18

Sønd.l.sp.3. Børn, der sjippede Tov.

Bønnelycke.JO.14. Sjippe-tov, et. (1. hr.

Sjip-. CollO. Ship-: CEw.LD.124). [II] tov,

ofte med et træhaandtag i legge ender, der

anvendes til sjipning; hoppetov. den ene

svang Guirlanden som et Sjippetov. J5angr.

L.57. HjLegeh.70. et opløbent Pigebarn med

et Sjippetov om lÅWGt.YBergstrøm.M.147.

si(jip-sjap, se u. III. sjap slutn.

Sjip-tov, et. se Sjippetov.

isjiisk-sjask, se u. IV sjask.

I. t Sjofel, et. (olm. skrevet Schofel^.

sjofel Toddy. Schand.BS.116. Han lod sig

aldrig mere barbere, fordi hans Flip var saa

sjofel, at Barberen . . straks maatte lægge

Mærke til det. KnudPouls.U. 65. den pjalt

gage, De har, er sjofel nok i forvejen. J.nA;er

Lars.KL.176. 1.2) (jf. bet. 2) især om hand-

ling, optræden: som er moralsk forkastelig,

vanærende; uanstændig; gemen; lav. saa

sagde L., at det var schofelt, det var kun

fulde Skrædersvende, der saadan ringede

Folk o]p.Goldschm.IY266. jeg kjender ikke

nogen sjoflere Slyngelstreg end at forføre en

anden Mands Kone. IstedMøller.HugoStelling.

(1893).60. „Din Far skal være Minister" . .

„Det var modbydeligt at høre paa. Sjofelt.

Gement. . . De lokkede for F&t.^'JMagnus.

HF. 62. 1.3) (nu kun m. overgang til bet. 2)

om person: udannet; raa; ubehøvlet; gemen;

ogs.: tarvelig, uanstændig i sin paaklædning.

Det er Skade, at Clarisse ikke kan være

Advocat. Hun vilde blive en prægtig Defensor

for de store Forbrydere, og en streng

Actor mod de smaa, schofle Syndere. Gylb.

X.281. Vi er komne i rigtigt schofelt Selskab,

men der bliver givet svært i Skaalen.

Oversk.Com.il1. 173. „Han seer dog lidt sjo-

fel ud" . . „Aa, Emmy faaer ham nok til

at hæge sig." Hostr.DT. 61. Han var da ganske

sikkert meget simplere end disse to Pigebørn

. . Allermest sjofel maaske i den Maade,

hvorpaa han saae ned paa dem. JakKnu.A.

171. 2) uhøvisk paa en plump, grov

maade. JHugo.HM.IV.97. *en sjofel Historie.

Z)rac/im.f/¥S7'. det var en græsselig

sjofel Anekdote. JVJens. D. 43. De taler om

Pigebørn, og er øjeblikkelig sjofle. Bønnelycke.Sp.23.

en sjofel Tegning. Pol.^''/sl938.

3.sp.3. Sjofel-hed, en. det at være sjofel,

ell. forhold, der er sjofelt; nu næsten kun til

sjofel 2: plump, grov uhøviskhed; sjofel ud-

10 talelse,

sagde

historie. SvGrundtv.Till. Hold Mund,

jeg, for man skal ikke opmuntre

S\oieVnedeT.AndNx.FF.138. Fyren (o: en

{fra ty. schofel; substantivisk anv. af II. sjofel;

sj.) slette, daarlige mennesker; ros; udskud;

pak. uagtet min synderlige Skæbne ofte har

mishandlet soldat) gider ikke engang tage

Mad til sig, han spytter Blod af ren og skær

mislykket Skadefryd, har De hørt noget

kastet mig mellem Schofel, har det dog lignende af Sjofelhed og kortsynet Avind?

aldrig lykkedes denne at rive mig ned til sig.

OGFBagge.Livsbilleder.(1836).Fort.2. Mit Øie

AKohl.MP.II.17. fortælle Sjofelheder, fiønnelycke.Sp.238.

Sjofelisme, en. [Jofa-

var, førend jeg talde, først faldet paa det

kunstdømmende Schofel i Parterret, smsi.29. 20

lisma] flt. -r. {dannet (i dansk; jf. ChrMøll.

ns. 1.162) v. hj. af suffiks -isme (2-3) til II.

jf.: jeg vidste jo af Erfaring: at mine Modstandere

næsten altid kun hørte til det

sjofel; jf. Sjofelist; dagl., ofte spøg.) uanstændighed;

gemenhed; oftest: sjofelhed, især

laveste og lurveste S ch o felp ak. sms^97. betragtet som en aands-, smagsretning ell. per-

II. sjofel, adj. [i/oJf(8)l] (tidligere skrevet sonlig ejendommelighed; ogs.: sjofel udtryks-

schofel. JBaden.FrO.II.109. Kierk.VI.449. maade; sjofel udtalelse. Schand.TF.I.203.

Wors.OE.215. se ogs. ndf. u. bet. 1.2-3^. (/ra Gud véd, hvad de siger i al den Snakken

ty. schofel; gennem jiddisch fra hebr.; jf. og Kvækken, som lyder fra alle Sider —

I. Sjofel) I) elendig; uanstændig; tarve- Vrøvl, Dumheder, Sjofelismer. sa.Pi2.72. (han

lig. \.\)i al olm., om ting ell. forhold: daarlig; sang) med fiffige Pauser, der lod Tanken

ringe; elendig; i en slet forfatning (p. gr. af 30 falde i en Afgrund af Sjofelisme, og med

slid, vanrøgt olgn.); som man ser ned paa; uskyldige FoTtsættelsev. Gjel.GL.211. vi kun-

som er foragtelig, beskæmmende. JBaden.FrO.

11.109. det Fæ vilde jo hellere have 01 eller

de haft mange herlige sjofelismer sammen.

Hjortø.GU.162. Sjofelist, en. [Jofailisd]

(tidligere skrevet Schofelist/ flt. -er. {dannet

XIX. Rentrykt »«/> 1939

(i dansk; jf. ChrMøll.RS.I.163) til II. sjofel;

jf. Sjofelisme; dagl., ofte spøg.) raa, ubehøvlet,

gemen person ell. (nu især) person,

der er uhøvisk, sjofel (2). blouseklædte

Sjofelister (o: sjovere). RudBay.EP.

40 III.146. en Nat, havde jeg truffen en Schofehst,

som baade var fuld og ondskabsfuld.

Blesberg.Optegnelser.(1867).13. Tanken om, at

Hilde virkelig kunde have indladt sig med

den gamle SjofeUst til F.Fallada.B.372.

sjofle, V. [ijo'fla] (tidligere skrevet sclioflej.

-ede. {jf. ty. ab-, verschofeln; afl. af II. sjofel

(1); jf. forsjofle; dagl.) behandle uanstændigt,

upassende, gement ell. overlegent;

i videre anv.: ikke skænke den forso

nødne opmærksomhed; behandle skødesløst;

forsømme; negligere. Han schofler

. . Fætteren, men viser ham alligevel en . .

grændsesløs Ædelmodighed. Chievitz.NF.91.

selv om de vilde sjofle mig, saa maatte de

dog vise Agtelse mod en Mand som dig, en

ordineret Professor. //osir.jP(?.2 se. (han) sjoflede

Filosofikum saa længe som muligt.

Nathans.MP. 333. (patienten) er efterhaanden

blevet klar over, at hun ikke maa sjofle

60 med (behandlingen). Ugeskr.f.Ijæger.1937.600.

sp.l. de usle to Daler, de havde sjoflet

hende af med om Maaneden . . kunde

(hverken) gøre fra eller til. WAugustinus.

MarianeBrammersFabrik.(1902). 123. Direk-


19 ISjok sjokke 20

tøren . .: „Jeg kan godt li' det lille Stykke,

jeg vil ikke ha' det sjoflet af." — (regissøren:)

„Sjoflet af? Det bUver virkelig rigtig pænt!"

SvLa.SD.76. sjofle en til paa et møde, i

en avis j

I. iSjok, et. [fmg] {Hl II. sjokke (ell.

substantivisk anv. af V. sjok^) I) (sj.) til

II. sjokke 1: (lyd af) sjokkende trin,

gang; ogs.: det at sjokke rundt, være paa

færde, i arbejde tidlig og silde. Kun Fodgæn- lo

gernes bløde Trin lød i Stilheden, nærmere

og fjernere som det dumpe og ubestemmelige

Sjok fra en vandrende Drift Kvæg.

Madelung.EH. 311. jeg fik Talerne og Sangene

og hele Festivitassen og din Mor

Skidtet og Slæbet og Sjokket. Zi)fMnA;.0.27.

2) (kbh.) til II. sjokke 4, om kast i klinkspil.

Dania.VII.127. især i forb. sidste

sjok [ofte udtalt: 'sisiJmgr], (jf. lY sjok 2)

raab, hvorved man sikrer sig ret til at „sjokke" 20

sidst. Dania.V11.129. OrdbS.(Kbh.). sml.

(jarg.): Helle mig sjok! var (i „skorpesproget")

at helle sig sidst til noget. D*S7.

1922.69.

II. ^jok, et. se I. Sjak.

III. SSjok, et. se Chok.

IV. sjok, adj. [la^g] {til II. sjokke; sml.

III. sjak II kun som præd. og i bet. 2 ubøjeligt)

I) (kbh., vulg.) træt; udmattet; udkørt.

OrdbS. 2) {udviklet af bet. 1; sml. dial. 30

(nummer) sjæk (UfF., Loll.- Falster) , sv.

dial. såkk i lign. bet. samt jy. sek, nr. 1 i

klink (JySaml.VIII.274); jarg. ell. vulg.) om

person: sidst i en rækkefølge, at være sjok

i Klassen (er paa Underofficerselevskolen) at

være den nederste. Dania.///. 74. || især i

forb. nummer sjok, om den, der kommer

sidst ell. bliver den sidste; især om den, der

kommer sidst i kapløb ell. lign. konkurrence,

ell. den daarligste i en klasse, af et hold; 40

jumbo. Han kan umuligt . . naa frem mellem

nummer-eet'erne, han finder sin plads

imellem nummer siok'eTne.Svedstrup.8M.89.

DagNyh.^/2l927.16.sp.5. *Det sidste bli'r det

første, og det første Nr. Sjok | i Grønningens

bagvendte, ny Kiitalog.smst." /il935.20.

sp.l. der (stod) en Kø (af arbejdsløse) langt

op ad Trappen. (Kassereren) gav ikke den

første een Øre mere, end der tilkom ham,

og Nummer Sjok ikke een Øre mindre. 50

PHansen.Børn af enBy.(1936).21 7.

V. sjok, interj. [jmg] {lydord; 1. br.)

gengivelse af lyden af sjokkende trin.

(han) gaar med sin tunge, færdige Gang,

bevæger Benene fra Hoften som en Mand i

leret, bindende Pløjejord, sjok — sjok.Pto

Cour.K.214.

sjok-, i ssgr. til II. sjokke (jf. sjokke-^;

ogs. i adjektiviske ssgr. (udtalt m. lige stærkt

tryk paa begge led) i videre anv. (maaske e'o

dog til lY sjok; sml. ogs. u. sjokmat^ m.

forstærkende bet., se sjok-fuld, -mat, -træt.

-fald, adj. (vulg.) propfuld. Ekstrabh^'/a

1907.5.sp.l. en gammel Herregaard med

Taarne og Grave, store Sale og lange Korridorer,

sjokfuld af Spøgelsehistorier. LjTMaie«.

En MalersArbejde.(1928) .51 . Der bliver sjokfuldt

Hus (til mødet). Arbejderbladet.^/d937.

9.sp.2. -fyldt, part. adj. (vulg.) d. s. (i

danserestauranten) er der . . sjokfyldt fredag

og lørdag. MKlitgaard. Der sidder enMandi en

Sporvogn.(1937).76. -has, en. (jf. Sjuskehas;

især dial.) nedsæt., om person, der gaar

og sjokker; langsom, sendrægtig person; ogs.:

person, der er sjusket, griser sig til olgn.

(UfF.(Sjæll.)). Rask.FynskeBS.49. Skam

ske de Sjokhaser til Bønder. CDangaard. Frisind.(1906).266.

UfF.(Fyn). -hæl, en. (talespr.,

1. br.) d. s.; ogs.: person, der sjokker

bagefter, bagerst. Hørup. 1.254. FrPoulsen.R.

234. II hertil (sj.) sjokhælet. Larsen, -høns,

pi. især billedl., dels (sj.) om forhutlede eksistenser,

hvis a' Fængselshjælpen den værkelig

vilde gøre no'et for vos Sjokhøns — saa sku'

den . . sende os væk te Sy'afrika.OBocfc./^orhenværendeMennesker.

(19 10).26. dels (dial.)

om fladlus. /'ei76.f'„soldaterudtr."J.

I. pjokke, en. ['/(oga] flt. -r. {til II.

sjokke; dagl.) person, næsten kun: kvinde,

der gaar og sjokker , har en slæbende gang,

ell. (især) uordentlig , sjusket, snavset

kvindfolk, (jeg) havde hver Dag seet den

Siokke rende i sin fittede Nattrøie med

Skiørterne om Eælene. Rahb.Tilsk.1793.651.

Gylb.VIII.9. Skolepigerne (gik) hver sin

Vej. Kun en Pige, en underlig lille Sjokke . .

gik ikke med dem.Thyreg.UdvFort.I.331.

hvert et Sting (syerskerne) stikker, det sku

helst vejes op med Guld for saadan noen Sjok-

ker. ZLars.fi^PJ5;.55l. Feilb. UfF.(Sjæll.). jf.

Høne sp. 1247*^^ (sj.) om mand. *Uden

\\

Mad og Drik |

Er Helten kun en Sjokke.

Nord.Skoletidende. V(1863). 55.

II. sjokke, V. t'/oga] -ede. vbs. (1. br.)

-ning (i bet. 4: Dania.V11.130), jf. I. Sjok.

{no. d. s., jf. SV. dial. sjåk(k)a, skride langsomt

frem, smøle; vist sideform (m. i-indskud) til

sokke; jf. sjakke og II. jokke 2, pjokke;

sml. ogs. (m)nt. schocken, holl. sjokken i

bet. 1)

i) (dagl.) gaa langsomt og tungt, med slæbende

trin; gaa tungt ell. ubehjælpsomt, i

pløre ell. m. klædningsstykker hængende om

fødderne; „vade" ; ogs. i al alm. som nedsæt,

ell. spøg. udtr. for at gaa, bevæge sig til fods;

traske. *Fiskerkonen hjem fra Stranden

s]okker. HCAnd. D.85. en sagte Puslen og

Sjokken, som af Nogen der gik paa Hosesokker.

Pai(if./L./.ii3. Andre Mennesker gaar;

den typiske Russer sjokker. JSrandes.^Po?.^*/?

1904.1.sp.3). nu sjokker de (o: damerne) i fodside

Kjoler, Slavindesækken, igen. JVJens.

(Pol.va934.15.sp.4). jf.: *0m han (0: poeten)

isøvne paa Cothurnen vrikker; | Om

ham paa Sokker sjokkende vi see (o: om

han skriver komedier); Hvad enten lidt

|

han i Romanen nikker, Hvad eller snorker

|

i en E^o]pee.Blich.(1920).X.159. (nogle) er


I

21 ISjokke- Sjosk 22

tilbøjelige til at mene, at vore Lovgivere

gaar og sjokker i det. Pol"/d938.16.sp.3.

II (harnespr.) berøre en af stregerne under

hinken i ruder. (1. Ir.) om gang, skridt.

\\

Vore Skridt sjokkede efter os gennem Stadportens

RYseMng. KLars.MK.54. Skridtene

sjokkede gennem Stuen og blev borte. Erl

Krist.K.125. \\ i særlige forb. m. adv. sjokke

af, traske af sted, bort; ogs.: gaa skuffet, sluk-

øret, bedrøvet bort. Rask.FynskeBS.49. Gamle lo

Pastor sjokker ai.Bang.SE.294. Vi sjokkede

af med den Beslutning ikke at gentage Besøget.

Nans.P.98. Buchh.UH.95. og krak, blev

Døren lukket af — og jeg sjokkede af sted.

EBrand.O.104. Hun sjokkede af Sted i et

Par gamle, fortraadte TøQer.EErichs.S.32.

østerude sjokkede en Motorsejler lang-

jf.:

somt af Sted gennem Mørket. ErlKrist. Ler.

(1930).26. sjokke bagefter ell. bagud

(jf. IV sjokj. Herren var forlovet med den 20

ene; den anden var aabenbart hendes Veninde

. . den Forlovede sjokkede bagefter,

medens Herren . . for Veninden udfoldede

sit Indhold af Aand og Yiden.Tops. 11.508.

Koner, der . . lader sig se . . med en svansende

Skare af Tilbedere om sig, mens Manden

sjokker bagefter som Per Tot.iVans.il/.

95. S0iberg.KK.II.no. jf.: *Du (0: Kaa-

lund) vil tages til Indtægt af hint |

Marodeur-

korps, som altid bagud %iok\er. Schand.SD. 30

148. Der kommer din Moder, Solskin — Det

er vist bedst, jeg sjokker ned og faa halet

hende o^.Wied.BSt.71. Hun stod længe og

saa' efter Moderen, der sjokkede ned ad

V\\ea\\ken.Leop.B.48. Mulatten, der sjokker

om, sur og melankolsk. Cavh'ngf.4.//. 25.

Følgen af, at saadant et gammelt Mandfolk

sjokker ugift om.VortLand.^/il904.1.sp.3.

Hun sjokkede op ad Personaletrappen.

ErlKrist.DH.24. 40

2) (dial.) være sjusket, uordentlig med

sin paaklædning eU. sit arbejde; ogs., især i

forb. m. adv. af ell. til: snavse til; rakke

af. vAph.(1772). III.631. VSO. Feilb. UfF.

(Sjæll.,Loll.).

3) (kbh.) om klædningsstykke: hænge for

langt ned. OrdbS.

d.s. Hubertz.Ærø.(1834). 251. Schand.SF.161.

BlichCl.Sonja.(1905).69. ?/. S jokken dorte.

Gravl.Vejrgabet.(1917).15. -due, en. se Sokkedue.

-hoved, et. (dagl.) nedsæt, ell. spøg.,

om person, der gaar og sjokker ell. er langsom

med sit arbejde. Bønnelycke.Lt.55. BerlTid."/*

1938.8.sp.4. -lang, adj. (jf. II. sjokke 3; tale-

spr., 1. br.) om klædningsstykke: som er for

langt ell. hænger for langt ned (saa man gaar

og sjokker i det). Hun var iført en sjokkelang

Kjole og Kaabe, der var for rigelig til hende.

IBentzon.GH. 64. -målene, en. se u. Malene.

-nokke, en. [/(oga'nmga] (talespr., 1. br.)

d.s. s. II. Nokke. LJac.KvM.68. pjokker,

en. (1. br.) person, der sjokker; til II. sjokke 4:

Dania.VII.128. ogs. om knap, hvormed der

sjokkes, det er min bedste sjokker > 1^jokket,

adj. ['/(ogaf] I ) (til I. Sjokke ell. II. sjokke

2; dial.) sjusket; snavset. Larsen. Feilb.

OrdbS.(Sjæll.). 2) (til II. sjokke 3; dagl.) om

klæder: som er for lange, hænger for langt ned.

kjolen er saa sjokket sjokke-vorn, adj.

j

(„Talespr." Levin.; nu næppe br.) uordentlig;

sjusket. Levin. Larsen. D&H. jeg veed . .

ikke om min forrige Kones Siokkevurnhed

eller dennes . . urimelige Principier

giør mig Livet snurest. Rahb.Tilsk.1796.519.

isjok-mat, adj. (til II. sjokke 1 ell. omdannet

af sjakmat; jf. u. sjok- i ssgr.; især

vulg.) d. s. s. -træt. OrdbS.(kbh.). -træt,

adj. (især vulg.) meget træt, udmattet (vel egl.

saa at man gaar tungt, sjokker). Jeg var så

sjoktræt, at jeg var til at købe for en Spegesild.

Or^i&^.f'S'yæiZ.;. OrdbS. (kbh.). -vaad,

adj. (talespr., 1. br.) vaad af at sjokke i pløre,

vand; ogs. i al alm. : gennemvaad; gennemblødt.

han blev sjokvaad om Fødderne. CHans.6'.

151. Gennemblødt, sjokvaad, mere dryppen-

de end om jeg havde traadt fejl i Gudenaa .

kom jeg over Aalborg til Vendsyssel. JacPaludan.Aaretrundt.(1929).

114.

^jop, en. se Shop.

sjoppe, v. ['/oba] -ede. {sideform til

soppe; jf. sjappe; især dial.) gaa, traske i

vand olgn.; soppe; ogs.: gaa i vaadt føre

ell. traske tungt, en sammensunken Skikkelse

. . sj oppede halvsovende iorhi. CHans.S. 49.

4) (jf. I. Sjok 2, IV sjok 2; nu 1. br.) kaste

knapper ell. mønter nærmest til væg ell.

UfF.fSjæll).

SSjo$!(k, en ell. (i bet. 1 ogs.) et. [jmsg]

streg

rød).

i klinkspil. Krist.BRL.566(Birke- 50 flt. (i bet. 2) -er. (i bet. 3 ogs. (og atm.) Sjoske.

Dania. VI1. 127. VRiegels. FrøkenDik. flt. -r). I) (sv. dial. sjask; til II. sjoske 1;

(1914).51. Det var hans Modspillere, som

han selv Mestre i den Kunst at „sjokke nær-

sml. III. Sjask 1; især dial.) sjap; sølet føre.

Roemarken ligger i Pløre og Siosk. Korch.

mest", og som han kendt, frygtet og skyet af

Kvarterets Drenge. FCarstens.Sejren.(1923).

28. Drenge af Størrelse som voksne Karle . .

bandede og spyttede, spillede KUnk om

Penge, „sjokkede" eller sloges. Cavling.RS. 43.

Godtfolk.II.(1924).71. UfF.(Fyn). 2) (især

dial.) om stor klump af noget; om (sjasket)

kødklump: skær dog de store sjosker i

stykker i || ow rævens buskede hale. UfF.

(Agersø). 3) (jf. sv. dial. sjask, sjusket kvinde;

OrdbS. (kbh., sjæll).

til II. sjoske ell. sideform til I. Sjuske; vulg.

il^jokke-, i ssgr. (jf. Sjok-^ til II. sjokke e'o ell. dial.) person (kvinde), der gaar og sjosker,

(1-2). -deje, en. (jf. -dorte, -målene, -nokke

samt: Skiokke-Doye. vAph.(1759). 408. Skiokkedo\le.EWolff.(1779);

nu næppe br.) d. s. s.

ell. uordentlig, sjusket person; sjuske; ogs.:

drog; døgenigt (UfF. (Møn)). Du kan

blive net paa et Billede, „din Sjosk", Du

I. Sjokke. Amberg. -dorte; en. (dagl.) (0: en tjenestepige) erl Egeberg. Det først for-

2*

.


23 Sjoske Sjov 24

nødne.(1902).98. Hvordan gaar det ellers

saadan et stakkels Pigebarn, Bondes jodske

(o: tjenestepige fra landet)lKLars.HPE.55.

4) (maaske til bet. 2; vulg.) om næsen; i

forh. give en en paa sjosken, give en paa

snuden („snosken", „torsken"). I. i^joiske,

en. se Sjosk. II. isjoske, v. ['Jcosga] -ede.

(su. dial. sjåska, sjaske i vand, søle; sideform

til II. sjaske (1, 4) (vel til dels kompromisform

ml. II. sjaske og II. sjokkej; i bet. 2 dog vel lo

delvis sideform til II. sjuske) I) (dagl.) d. s. s.

II. sjaske 1. se, hvordan jeg har smusket

mine nye Støvler til bare for at sjoske hero\eT.Gjel.GL.107.

Holdningen var borte (da

han kom ud af detentionslokalet). Han sjoskede

som et Suhiekt.TomKrist.H.162. Han sjosker

rimeligvis rundt paa Farmen den Dag i Dag

og gør sit Arbejde som den stabile, lille

Mand han er.AStrøm.LY49. jf.: At sjoske i

Hælene paa udenlandsk Kristendom med- 20

forer den største Fordærvelse. yBecfc.JSn'«dringer.(1900).201.

\\ ofte i forb. sjoske af,

Hver8.Dag.1902/03.573. det var dig, der

sjoskede af h3igeiter.Hjortø.IU.162. (hun)

raaber efter ham, der nu sjosker slukøret af:

„. . Gaa hjem og skam dig, GrisV RuthsBog.

(1931).19. 2) (dial.) snavse til; svine med

noget; være uordentlig, sjusket; sjuske.

Ligge der i Mørke og Regn og Blæst og

sjaaske med de arme lieste. ZakNiels.B.215. 30

UfF.(Sjæll.,Fyn).

i^jotting:, en. ['/oxZeq,] flt. -er. {af uvis

oprindelse) ^ lille, let (skibs)baad til

at ro. Esp.291. NordConvLex.W1.211. vi

(gik) i Gang med at bygge en virkelig Baad,

en Sjotting, efter norsk Mønster. LTwæen.

EnMalersArbejde.(1928).29. Sal."XXI. 472.

I. Sjov, et, ogs. en (Blich.(1920).XXV.

51. Etlar.SB.217. AndNx.PE.III.65. OrdbS.

(Møn), jf. Saaby.''). [f(Ou'] (tidligere skrevet 40

S30U, Siou, Siov (se ndf.), Siouw (Tode.

SJ. 1.211), Sioug, Sjoug (Harboe. MarO.).

— dial. Sjøv. LarsClausen.Digte.(1898).15.

Thuborg.K.120. Feilb. Flemløse.27). flt. (nu

næppe br.) d. s. fopregne alle vore Siov.

Oehl.(GemtogGlemt.il.(1916). 160). Hille den

sorte Jøde! da maa I vel ogsaa havt mange

Siov for alle de Yenge? Kbh.s nyAften-

post. (1816). 12. se ogs. ndf. u. bet. 1). (jf.

SV. sjå; fra holl. sjouw, til sjouwen, se I. 50

sjove; sml. II. Sjov)

I) (nu uden for forb. tilfældigt sjov kun

dial. ell. arkais.) egl.: løst, tilfældigt arbejde

som drager, havnearbejder (beskæftiget

med losning og ladning af skibe), skibsværftarbejde

olgn.; ogs. i al alm. om løst, tilfældigt

arbejde ell. haardt legemligt arbejde. Harboe.

MarO. Triumph-Dragere, der som andre

Dragere søge Sjou med at bære En bort.

Kierk.VI.127. *Ugen gaaer med Sjou, |

dag ei paa samme Boug. 1 Lyder

end, I

Søn- 60

Klokken

Lystrer ingen åen.ARecke.P.22. Det

Arbejde kan give dem Sjov nok en Maaneds

Tid. De har Akkord paa Udgravnin-

gen.Thuborg.Brødre.(1923). 103. Feilb. UfF.

(Møn), jf. bet. 2: Jeg har tidt undret mig

over, at hun med al sin Sjou baade ude og

inde kunde see saa fiin ud. Æskemose.En

Reisebeskrivelse.(1854).37. billedl.: de store

Stæder myldre af brødløse Studenter, Litterater,

Kunstnere, Embedsaspiranter, som

paa Liv og Død rivalisere om Stipendier,

Gratialer, litterært Sjou, Informationer.

FDreier.Aandetroen.(1852). XVI. || om forhold

i Dragør. MinT.1910.B.15. De smaa Sjou

eller „private Sjou", som de ogsaa kaldtes,

der udførtes af Folk eller Baade fra Dragør

uden Byforstanderskabets Mellemkomst, saaledes

naar der fandtes Vrag drivende i Søen,

opfiskedes Ankere, Kul eller andet herreløst

Gods, gav ofte Anledning til Kiv og Trætte.ChrNicolaisen.AmagersHistorie.

III.(1915).

315. især om bjærgning: Cit.l713ogl749.(smst.

358.373). i sa. bet.: Skibssjov. Cit.1855.

(MinT.1910.B.14). jf. ChrNicolaisen.Amagers

Historie.III.(1915).304ff. || (jf. u. bet. A.\) i

særlige forb. (m. verber), gaa paa sjov: Tode.

SJ. 1.211. Jeg gik paa Arbeide eller Sjov hver

Dag for Bagløn. JJPaludan.Er.48. han gaar

paa løst siox. UfF.(Sjæll.). have sjov: Vil

Du have Siou? VSO. Naar et Skib strandede

skulde det Bjærgelav, som hørte til den

Fjerding, hvor Strandingen foregik, først

have Sjov (Arbejde) med at losse Skihet.KThuborg.Detgl.Harboøre.(1928).66.

tage

sjov: Flere Dage om Ugen havde Landsoldaterne,

som de kaldtes. Tilladelse til at

tage „Sjou", og man saae dem til dette Formaal

i Klynger paa Gadehjørnerne . . omtrent

som Bybudene nn.Davids.KK.28. AJeppesen.Fradetgl.Kbh.(1935).63.

\\ i forb. tilfældigt

sjov. (den tidligere sømand) ernærer

sig ved „tilfældigt Sjov" og . . ved en ubetydelig

Aarpenge fra Slægtninge. Drac^im.i^.

11.110. Hver Dag (gik han) ud for at tilbyde

sin Arbejdskraft i tilfældigt Sjov, men der

var ledige Hænder nok som var yngre end

h&ns.AndNx.PE.III.278. Til hen paa Efteraaret

levede han af tilfældigt S]oy.VBergstrøm.HN.91.

jf.: vi (behøver ikke) at søge

tilfældigt literært Sjov, men kan leve sømmeligt

ved anstændigt Erhverv. J-Lan^e.

(Brandes.XlV.457).

2) (dagl.) besvær; mas; bryderi, vi ville

faae en Helvedes Sjou med at lægge til i

Brændingen ved de to KIv^t^qx. Etlar.SB.217.

(jeg har) været i alle de Comiteer, der have

existeret; jeg har havt Sjou nok for dem.

Wengel.II.32. Topsøe . . sagde til mig: „Jeg

kan ikke begribe, man lægger en Mand Hindringer

i Vejen, naar han allerede gider gaa

ind i det offenlige Sjov (0: politik)."' MRubin.

Er.77. „Pyh ha, sikket Sjov," udstødte han

som for at antyde, hvor utrolig indviklet

dette med Bagagen \ax.RGandrup.JD.148.

Feilb. han kan faa sjov med at klare sig.

UfF. (Falster). || i rigsspr. nu især som

2. led af ssgr. hun havde meget lidt Lyst til


25 Sjov Sjov 26

det Barnesjov, naar hun kom hjem fra

Aiheide. Staun.P.133. det unge Menneske

havde været saa behagelig og underholdende,

naar hun ellers gik i alt det Børnesjov

evinåeligen.KLars.HPEJSS. Ja, man skal

vel til det Madsjov igen! Hun rejste

sig sukkende og sjokkede over Gaarden.

Brodersen.Snurretop.(1924).7. Tror Du, Du

kunde slæbe det Læs, Du gør, en af Landets

pæneste Gaarde og alt Dit Rigsdagssjov, lo

hvis Du skulde sulte? BwcM.5P.42.

3) ("„Kiøbenhavnsk Idiotisme". F^SO./ dagl.)

uro ell. sammenstimlen, opløb af mennesker;

staahej; postyr; spektakel; ballade,

(undertiden m. overgang til bet. å.i).

halløj med en. *„gik med Kammerater da |

De aldrig til et Gilde?" — . . „Nej Gudbevares!

saadan Sjov gjør Pungen tom og

|

Lommen lask." Hostr.SpT.1.7. Frøkenen har

vel ogsaa løbet gal og haft Sjov i Deres unge

Dage. sa.7n


27 SJOV sjove 28

fris. schiw, tegn, fane, fugleskræmsel, der er

besl. m. sky, frygtsom; grundbet. (i saa fald):

noget skræmmende, advarende; jf. II. sjove)

4>. et paa midten sammenbundet flag,

der hejses paa skib som tegn paa, at man tilkalder

lods, tolder, en fra skibet udsendt baad

olgn., ell. (nu især) hejses som nødsignal; nu

kun: det forhold, at et flag er sammenbundet og

anbragt paa denne maade. Naar een Søefaren

Mand . . giør Nød- Tegn efter Loetz eller Hielp lo

, . ved Skud, Flags Sammenvikling, som ]s.ai\desåc}\iouvf.Forordn.(Kvartudg.)''^/3l705.§4.

vAph.(1764). et Siov paa halv Stang. Den veiinstrueredeSkipper.(1800).Anhang.74.

jf. Feilb.

u. 1. sjove. Lootsen . . ombeder Orlogsmanden

at hidse Siou, eller giøre et Kanonskud.

PhysBibl.X.237. VSO. || nu kun efter præp. i,

i forb. flag i sjov (SøLex.(1808). Harboe.

MarO.112. KuskJens.Søm.tvl.IV), hejse

(SøLex.(1808). Drachm.DJ.II.288. Scheller. 20

MarO.) ell. sætte (Drachm.PV142) ell. (nu

næppe br.) hænge (PhysBibl.X.263) flag(et)

i sjov.

III. sjov, adj. [J(Ou'] nu med olm. adj.bøjning

(sml. Hjortø.OS. 30), dog ofte uden -t

i anv. som præd. til intk.s-ord og som adv.

^*Da de (0: jærnbanens tjenestemænd) blev

vant til Skuren (0: rengøring af toiletterum-

mene), |

Fandt de det ganske sjoy. Blækspr.

1898.16. han er jo vant til fra Kjøbenhavn 30

og Varieteerne, at alting skal være saa sjov.

Breum.HH.38. Vi skal nok faa det sjov,

BHolst.L.89. dette her er saa sjov, at man

kan dø af det. KMunk.LGD.86). ogs. undertiden

uden bøjning i andre tilfælde f'det er

netop det sjov . . ved det. Jesp.(Dania.III.

87). kunde jeg ikke også få ønsket om

denne sjov ting opfyldt på samme måde?

sa.Nut.61. Valdemar skulde saa ogsaa komme

med noget meget sjov om, hvad de 40

havde haft for med en af Lærerne i Klassen.

KLars.SA.114. det (er) nogen sjov Svende

disse norske Ddimer.AHenningsen.DGE.73.

et sjov Juleheite. DagNyh.^/i2l918.4.sp.3).

{udviklet af I. Sjov 4 (gennem stillingen som

præd., se I. Sjov 4.2 slutn.); m. h. t. udviklingen

sml. II. fest, II. grin. Knas 4 slutn.,

spøg; dagl.) morsom; grinagtig; pudsig;

i videre anv.: ejendommelig; mærkelig;

løjerlig. Dania. II1. 61.87. „Hvor man el- 50

„Ja," sagde

han, „de er s'gu siove.'' KLars.G'K78. *Den

hun, som før var så sjowl Rørd.

— sker saadan en Unge!" . .

Stakkel — |

GD.137. Han var saa sjovt hjælpeløs. /SieHan

Rye.LøgnensAnsigter. (1906). 34. Det er noget

af det sjoveste at staa lidt i ærbødig Afstand

og høre paa hende (o: der skælder ud).00tt.

GrethesDagbog.(1913).17. Det er saadan noget

sjovt noget med det Sygdomsvæsen. I^ri

Krist.MM.194. hylende sjov(t), se hyle 3. eo

sjov-agtig, adj. (til I. Sjov 4.2 (vel

efter grinagtige; sj.) morsom; sjov (III), (han

læste) smaa Romaner . . af Paul de Kock.

Den halvvoxne Tøs, som sad i (lejebibliote-

ket), havde anbefalet ham dem som de „aller

mest sjovagtigste". /S'c/iand.fi*S'.29i. -arbejde,

et. (til I. Sjov 1; jf. Sjovearbejde (u.

sjove 1), Sjoverarbejde; nu kun dial.) d. s. s.

I. Sjov 1. jeg hader den Inhumanitet at

bruge Fruentimmere, selv om de ere Eskimoer,

til det værste 8io\3LTheide. Zeilau.Fox-

Expeditionen.(1861). 168. om slagtning, vaskning

olgn.: OrdbS.(Møn). -baad, en. (til

I. Sjov 1; nu næppe br.) baad til tilfældig

færgesejlads olgn. jeg maatte altsaa tage min

Tilflugt til en af disse Sjou-Baade, hvoraf

der altid er nok og lade mig af den sætte

ombord. Federspiel.MineHændelser. (1841). 30.

I. sjove, V. ['Joua] (tidligere skrevet

sioue, sjoue. se ndf. — dial. sjøve. Thuborg.

A.136. Feilb.). -ede. vbs. jf. 1. Sjov, Sjoveri.

{jf. SV. sjåa; i bet. 1 fra holl. sjouwen, af

fris. sjouwen, sjoen, slide, slæbe, vist egl.:

slæbe varer i land gennem søen (og afl. af fris.

see, holl. zee, se Sø) \\ i bet. 2 afl. af I. Sjov 4

og i bet. 3 dannet til Sjover) I) tage tilfældigt,

løst arbejde som drager, havne-, skibsværftsarbejder

olgn. ell. (i al alm.) have løst

arbejde; nu næsten kun (dagl.): have haardt

(legemligt) arbejde; slide og slæbe, især m.

groft ell. ubehageligt arbejde (ofte spec: husligt

arbejde), en Dag, som jeg (0: en slave)

sjouede ved Stranden. Blich.(1920).XXIV

167. Atter Sjouen i Sand og Blod (0: om et

felttog i Marokko). smst.XXX.175. *Saa laa

I

en Stund

ledig ej i

bedst,

han (o:

Ondt; |

sømanden) ledig,

sjoved som han

kun

|

kunde

og støved Havnen rundt. Rich.KD.

126. Vaskeballien, hvori hun sjovede, saa lang

Ugen \ar.Tolderl.H.144. en stakkels Tjenestetøs,

der ikke kan Andet end gaa og

sjove i Husholdningen. G/eZ.M. 742. snart . .

ved Kalkprammene fra Saltholmen, snart

nede ved Sandbaadene i Kallebostrand . .

kort sagt — Søren siovede.BerLiisb.S.48.

Kammeraterne, som har sjovet sammen med

Kroonegrene eller malet udenbords, siger, vi

har prinset den.OscJens.IN.47. Feilb. Brenderup.§64.

Et Leje, det er jo en god Ting,

naar man har sjovet sig tr 3dt.Gjel.GL.68.

hertil (1. br. i rigsspr.) bl. a. Sjove-arbejde

II

(Pont.F.1.114. jf. Sjovarbejde;, -forklæde,

-kjole (0: arbejdsforklæde, -kjole til særlige

arbejder. UfF.(Fyn)). 2) (dial.) især i forb.

m. med: spøge; fjase; flirte. Søren fik

noget i Hovedet og gav sig til at sjove med

Pigerne og danse. Feilb. BL.23. JakKnu.G.

258. Bregend.FT.15. Feilb. 3) (sj.) virke,

optræde som billetsjover, saa troede man

at opdage, at han (0: en journalist) skrev

om Forestillinger, han slet ikke havde set,

og at han sjovede med sin Fribillet. »Sc/iand.

TF.II.232.

n. t sjove, V. (holl. sjouwen; til II,

Sjov) hejse flag i sjov. Hvis nogen befindes

Nat eller Dag at fare ud til noget Skib

uden det enten skyder eller sjouer eller ^Siger.

Cit.l713.(ChrNicolaisen.AmagersHistorie.


29 Sjover Sjoverlæs 30

III. (1915). 358). (skibet) sjouver. Ci- ^^ særlig slags knob;

taljerebsfcnob. TeknMarO. KuskJens.Søm. 24.

-lods, en. [1] 4> ^1^ we


31 Sjoverstreg sjnske 32

[1]

(kbh., gldgs.) meget stort læs ell. meget

stor portion af noget. OrdhS. -streg, en.

[2] (dagl.) raa, brutal , lumpen handling.

JVJens.LB.179. Brutalitet og Sjoverstre-

ger. Poi."/6i937.20.sp.3. -stamp, en. [1-2]

(dagl., spøg.) den sidste stump af cigar,

som ikke ryges, men bortkastes (stumperne

opsamles undertiden paa gaderne af fattige

personer, der ryger dem); ogs. om delvis røget

cigar, der tændes paa ny. AlbDam.B.201. i_o

-unge, en. [2] (1. br.) proletarunge; gadedreng.

Schand.F.333. -uniform, en. [1]

(sj.) om arbejdsdragt for person, der udfører

sjoverarbejde. de i nedværdigende Kaar

levende Ladegaardslemmer med Sjoveruniformen,

Riskosten og Vandkanden. iJf«Msm.

S.79. -væsen, et. [1] (foræld.). Sjouervæsenet

og Leie-Karrekjørsel i Byerne paa

St.Croix. Anordn.(Till.)Nr.l4''/d875.

sjnbbe, v. se skubbe. 20

^^jnft, en. se Schuft.

Sjnn, sjunge, sjunke ofl. se Syn,

synge, synke.

I. ^jup, et. [/u6, Jo&] flt. d. s. (substantivisk

anv. af II. sjup ell. vbs. til II. sjuppe;

talespr., 1. br.) bevægelse, der er forbundet

med en svuppende lyd; svup. Han

kendte Strømmens Skvulpen, Vandets underlige

Sjup mod Fælane. Draehm.Vag.95. *Hun

lyd, der fremkommer, naar foden trækkes op 40

af dynd, naar en aare føres op af vandet,

en prop trækkes op af flaske olgn.; svup.

det evige Sjup, Sjup, Aareslagenes Lyd i de

indsnævrede Vande, tilbagekastet af de høje

Murflader. Drachm.VT.224.

I. Sjuppe, en. se Schuppe (2).

II. sjuppe, V. ['Juba, 'Joba] -ede. vbs.

jf. I. Sjup. (til II. sjup; jf. sjappe, L sjippe)

I) (især dial.) frembringe en skvulpende

lyd, som af vand, søle, der er trængt 50

ind i fodtøjet, ell. som naar foden trækkes

op af vand, pløre; ogs. om bevægelse, der

er forbundet med saadanne lyde. Korpset svingede

af fra Veien ned i en sid Egn, hvor

Vandet sivede og sjuppede dem om Benene.

Scharling.UH. 11.102. Søren . . morede sig

med at lade sine Fødder sjuppe i Skoene

under sine Skridt langs ad Gulvplanken.

Drachm.VT.174. Pont.N.106. (han) lister af

og føler Vandet sjuppe i sine Fjedersko. e'o

Tandr.Kl.20. UfF.(Sjæll.). || i videre anv.

tag nu og sjup (0: spring) ud i vandet I

2) (jf. suppe; dial.) drikke; pimpe. Dania.

V94( Vendsyssel).

I. Sjus, en. [Jus] flt. -ser. (vistnok fra ty.

(jarg ) schuss (i forb. som ein selters mit

schuss, en sodavand med (tilsætning af) saft),

egl.: skud; jf. Pjolter, sjusse; dagl.) drik,

bestaaende af sodavand med kognak,

madeira ell. (især) whisky i. Meyer. Hvad

skal det være? Et lille Glas Madeira eller en

S]us? EkstrabUVd904.3.sp.l. (jeg holder af)

En god Cigar, en Sjus, en lækker Tøs i Ny

og ^dd.Aakj.ÉE.6. Han var fuld hver Dag,

og man ser af Forhøret, at han drak Sjusser

med dobbelt Yæge.Tandr.(DagNyh.Vd922.

l.sp.l). *Himmelen er blaa, | og Sjusserne

er høie. FrNygaard.E.26. \\ hertil bl. a. Sjusglas

(NatTid."/d925.M.12.sp.5).

II. Sjus, et. [Jus] (maaske (kompromisform)

til Sus og I. Sjov (3-4); vulg.) d. s. s.

I. Sjov 3-4. *Sikk'en en Trængsel og et Sjus.

Rantzau.D.Nr.55.3. Kan vi ikke have lidt

Løjer med K.? Han er saa god til det Brug!

Sidst vi var inde til Marked, kan De tro, vi

havde Sjus med h&m.C3Iøll.LM.233. *Ja,

før var hun med i Livets Sjus, | den uheldige,

aldrende Mokke. VillHans.NT. 5. I Skræder-

Henriks Stue var der Sjus og La.rm. Eriksholm.

JS. 24. OrdbS.(Sjæll.). sjus i gaden,

se Gade 3.1.

I. Sjusk, en ell. et (i bet. 2: UfF.; sjæll).

[Jusgf, gldgs. josg] flt. -e (i bet. 2: Amberg.). (til

(o: en abe i bur) knækker Nødder med 30 IL sjuske; jf. IL Sjask) I) (jf. IL Sjask 1;

Kærne-Humør — til Sværmen, som paa sj.) om noget sjusket, uordentligt; om sjusket,

|

hende ser, kaster hun Skallerne ud med et uordentlig hængende haarlok; haartjavs.

|

Siup.smst.212. Kun den stadige Knasen af hvidt Halsbind — Glacéhandsker — Haaret

Salt. Knirken af Læder. Trasken af (araberens)

Ben og Sjup fra Kamelernes flade Ho-

\e.EKornerup.Araber.(1913).260. II. sjup,

interj. [fuft, job] {no. sjub (si sjub, som en

våt støvel); sml. III. sjap, sjip; lydord; jf.

I. Sjup; talespr., 1. br.) gengivelse af den

i en Sjusk over venstre Øre, som en rigtig

YiTtuos.Ing.LB.il. 101. 2) (jf. I. Sjuske og

IL Sjask 2; nu dial.) sjusket person.

Amberg. UfF. (Sjæll). U. Sjusk, et. [jusg,

gldgs. Josgf] (vbs. til II. sjuske; jf . III. Sjask;

dagl.) uorden, roderi ell. (især) sjusket arbejde;

sjuskeri. Hvilket Sjusk det hele

(0: et genealogisk værk) er, ser man bedst.

Side 12. Pol.*/7l927.2.sp.5. Folk efterlader

deres Boer i Uorden og Sjusk BerUTtd.^'/«

1936.Aft.9.sp.2. Sløseri og S]usk\ ORung.PS.

124. 1. Sjuske, en, ['Jusgo, gldgs. 'Josga] flt.

-r. (til II, sjuske ell. omdannet a/Sluske; jf.

I. Sjoske, I. Sjusk 2; dagl.) sjusket person

(næsten kun: kvinde). VSO. En Pige, der holder

af Orden, ser net ud under al Slags Arbejde,

og en Sjuske ser malproper ud uden Anledmng.VortHj.IV,4.18.

jeg er et Ordensmenneske,

mens Ragna er den værste Sjuske i

hele Nordeuropa. S'ot/o.iTF.iP. II. sjuske,

V. ['Jusga] -ede. vbs. jf. IL Sjusk, Sjuskeri.

(omdannet af sluske; jf. II. sjaske, II. sjoske

samt juske, pjuske) I) være uordentlig

med sit tøj, sine ting ell. (nu især) med

sit arbejde; sløse; jaske. Amberg. Fordelen

af at kunne anskaffe sig det (0: sit tøj) fra

ny en tre å fire Gange, og Fordelen ved at

kunne sjudske med sit Tøi er dog iøineiaÅåenåe.

Kierk.VI.375. Der maatte . . være

sjusket baade med Navn og Alder (i en

kirkebogsindførsel). Barfod. (Stub. li), ugrun-

^


33 iSjaske- SJsegK«) 34

dede (klager over), at der i vore Dage „sjuskes

mere og mere" med Sproget. Da/iierup.SprH.105.

\\ (jf. let. 3j refl. Børnene gik

og legede paa Gulvet . . Moderen gav dem

en lille Overhaling for at have sjusket sig

til. Tops. 11 1. 397. Jl

sjuske noget af, be-

handle ell. (især) udføre noget skødesløst og

hurtigt; jappe færdig. Amberg. Rask.Fynske

BS.49. Hun siusker Alting af.F^O. D&H.

sjuske noget væk, (nu -næppe Ir.) ødelægge lo

ved sjuskeri. Amberg. 2) (sj.) om bevægelse ell.

lyd: sjaske (II. 1); sjoske, en sjuskende,

sjokkende Lyd (af fodtrin). JesperEw.PF.

207. 3) (nu 1. br.) overf., intr. ell. refl., om bevægelse

ell. opførsel, hvorved man søger

at slippe fri for noget, komme let over

vanskeligheder olgn.; ogs.: snige, luske

sig. Det er saa vanskeligt (for malere) at

præstere noget Dygtigt, at hvo der dog har

giort og giør dette, fortiener, at hans Mangler 20

. . omtales anderledes, end deres, der siudsker

frem i behagelig Selvtilfredshed. lf?/ns. fisk.) let

fartøj (ro-, sejl- ell. motorbaad), som er tilspidset

i begge ender, den lille, flade Sjægte, som

vi havde Lov at sejle med. Jørg.Liv. 1.94.

Stor Sjækt med Dam, tre Sejl samt alt

Tilbehør. Da.Fiskeritid.*/»1925. omslag.5. sp. 3.

De vestlige Limfjordsegne var Sjægternes

virkelige Tumleplads, Folkene fra Nykjøbing

og Thisted havde Ord for at kunne

sejle Fanden et Øre a' i disse smaa, aabne

Baade. Achton Friis. (Danm HVC. 599). jf.

Motorsjægt „Eleonora" med Motor og øvrigt

Tilbehør. FrederikshavnsAvis. ^*/* 1928. 3.

sp.2.

XIX. Eentrykt "/i 1939 3

:


35 fSjækkel Sjæl 36

iSjækkel, en. [ijæg(8)l] (sj. skrevet

Shackel (Lundb.), Schekkel (PolitiE.KosterbW/i2l924.2.sp.l),

Shekel (DaghU^h

1876.3.sp.3)). flt. sjækler, (fra eng. shackle

(oeng. sceacul); egl. sa. ord som Skagle)

4>. d. s. s. IL Heks. NordConvLex.WI.211.

KuskJens.Søm.154.

JSJækkert, en. se Sjagger.

sjækle, V. ['/ægla] -ede. (/m eng.

shackle; til Sjækkel) 4> d- *• *• m« hekse.

(især i fori. m. i og paaj. NordConvLex.^VI

211. (drejerebet) ender med et stort Led,

hvori Faldet siækles. KuskJens.Søm.67. Forinden

Bommen kan løftes, maa Jager- og

Klyverforhalerne sjækles ud, ligesom Lejdere

og Stag maa gøres los. smst. 209.

HjsRly en. [Jæ'Z] ((uden for bet. 3.2) nu

dial. ell. vulg. Sæl. [sæ-l]

Thiele.III.16. LollGr.19.

Rask.FynskeBS.80.

jf. Moth.S210. Nv

Haven.0rth.151. Feilb. Flemløse.6.71ofl.). gen.

-s ell. (nu næppe br.) -es (*min Sjæles Skat

(SalmHus.894.5: min S]3i\eska,t). Ki7igo.l99.

*min Sjæles Kraft (SalmHus.244.6: min

Sjælekraftj.7irwfifo.3i5. Brors.39. Bie. Fabler.

(1765).23). flt. -e. {glda. æda. sial, siæl, sæl,

sel, run. sial, sal ofl. (Brøndum-Nielsen.GG.

I.324f.II.332), SV. sjal, no. sjel (no. dial.

sæl, saalj, oldn. sal, eng. soul, ty. seele (jf.

Seelenverko(o)per^, got. saiwala; i nordisk

som laan fra oeng. saw(o)l, osax. siala, oldfris.

siele, mni. sele; et særligt germ. ord af omstridt

oprindelse)

I) (i alm. spr. nu kun i udtryk, der ogs.

kan opfattes som hørende til bet. 2) uden

(tydelig) forestilling om bevidsthedsliv, som

udtryk for en tingene (legemerne) iboende

(livs)kraft olgn. I.l) (den del af det menneskelige

væsen, der tænkes som sæde for)

livskraften; livsaand(er); aand (1);

liv. hendes Sjæl foer ud (1931: hun droges

med DødenJ — thi hun døde. lMos.35.18.

dersom du ikke redder din siel (1871: dit

Liv^ i nat, bliver du dræbt i morgen. J^Som.

19.11(Chr.VI). efterdi du . . ikke haver

begjeret dine Fjenders Sjæl (1931: LivJ,

men haver begjeret dig Forstand til at holde

Bom. lKg.3.11. \\ (jf. lign. forb. m. Aand 1,

I. Hjerte l.i-2^ i forsk, udtryk for udmattelsestilstand,

(truende) død olgn. det første hun

seer mig, sukker hun, som Siælen skulde

gaae af Li\et. Holb.llJ.IYl (jf. Liv sp.

1049'^). *Lad mig fæste (Deres haand) til

min brændende Mund! O kunde | jeg udaande

Siælenl Heib.ND.233. den salig Kone

opgav sin kiære Siæl og døde.Holb.Pern.I.

5. Lund.ED.173. gaa med sjælen i halsen

olgn., se Hals sp.743^*-''\ sjælen vender

sig i livet, se Liv 11.6. nu næsten kun

(uegl.) i udtryk som pine sjælen ud af

livet paa, se Liv 11.6. || kvæge, rekreere

sjælen, (jf. lign. udtr. u. Livsaand^ se VL

kvæge 2, rekreere. || om forb. liv og sjæl,

om menneskets hele væsen, se Liv 11.7. 1.2)

(især bibl., filos. ell. poet.) m. h. t. dyr, planter

.

olgn.: (del, organ som sæde for) livskraft;

vitalitet; livsytring; liv; ogs. om en i

tingene ell. i universet (jf. Verdenssjæl^ antagen

kraft som kilde til, betingelse for

liv; livsprincip (1). alt Kryb paa Jorden,

i hvilke er en levende Sjæl (1931: som har

Liwsaande). 1 Mos. 1.30. Blodet er Sjælen; og

du maa ikke æde (1931: nydej Sjælen med

Kjødet.5Mos.i2.23. ved den Kraft, som

10 spreeder sig ud over alle Legemer, eller opfylder

dem, forstaaer (han) det, som af

andre kaldes Verdens almindelige Siæl.

Holb.Ep.I.103. i min Ungdom . . søgte (jeg)

efter Guldets Siæl, som Alchemisterne tale

om. Hauch.GM.19. fra Skove, Sletter, Høje

stiger Planteverdenens store Sjæl op for at

mødes med (solens) &trsialeT.Schand.RP.96.

Træerne mødte dem med hver sin levende

SiælJVJens.NG.249. jf. sa.AS.88ff. Harry

20 And.JL.205ff.280ff.

2) som udtryk for bevidsthedslivet; i mange

tilfælde d. s. s. Aand 2 (om disse ords vekslende

brug og deres bet.-sammenfald se ogs. u.

Aand 2 samt PEMiXlVlff.). 2.1) (fllos. ell.

(især) relig., poet.) indbegreb af ell. bærer

af de forskellige bevidsthedstilstande;

især om en materiel ell. (if. kristelig opfattelse)

immateriel del af et levende væsen (et menneske),

tænkt som et (aandeligt) væsen med

30 legemet som bolig og redskab, bestemmende for

individets særpræg og livsfunktioner (adfærd),

med evne til selvstændig eksistens uden for

legemet, (if. kristelig opfattelse) udgaaende

fra gud og derfor uforkrænkeligt, frigjort fra

legemet ved døden, ved troen delagtigt i saligheden;

aand (2.4); bibl. (i NyTest.) og kirk.

spec. (som gengivelse af gr. psyché (jf. Psyke

l.\), mods. Aand 3.i (gr. pneumaj; jf. sjælelig

2) om indbegreb af ell. bærer af det natur-

40 lige (lavere) bevidsthedsliv i vekselforhold til

yderverdenen, uden forestilling om (evne til

at træde i) forhold til det guddommelige;

jordisk, naturlig, uigenfødt aand (2)

(se NMPlum.Dogmatik.(1929).206ff.262ff.).

Maalet for Eders Tro, Sielenes Frelse. iPef.

1.9. Philosophien giver os probable Beviisligheder

om Siælens Aandelighed. Hoii.JEp./.

101. Til Sielen. En Ode.Ew.(1914).III.259.

Vor Siæl er det Væsen i os, som tænker og

50 beslutter. Den er en udødelig Aand, begavet

med Forstand . . og med en frie Villie.

Balle.Lærebog.18. *Til Frelsen fører Du Sjælene

ud. Ing.RSE.VII. 167. du, som er Theolog,

(kunde) gjerne i al Korthed foredrage

mig de bedste Beviser for Sjælens Udødelighed,

mens jeg stryger min Ragekniv og

tager mit Skjæg d.l.PMøll.ES.II.179. HO

And.D.41. naar en Stjerne falder, gaaer der

en Sjæl op til Gnd. sa.(1919).II.209. Sjælen

. . er det Menneskeligste i Mennesket eller

Mennesket selv. Mart.EthikA.lOl. (det bagved

de) sjælelige Fænomener (liggende) fornemmende,

følende, villende Noget . . betegne

(vi) med Navnene Subjektet, Jeget,


37 Sjæl SSjæl 38

S]ælen. Krom.TSMOr. Psykologien vil (helst)

undgaa Ordet Sjæl . . fordi det meget ofte

(bruges) om en immateriel . . „Bærer" af

(bevidsthedstilstandene^ og en) saadan kender

man ikke. SaUXXI. 472. sjæl og legeme,

(om hele menneskets (dobbelte) væsen) se Legeme

1.1. forarbejde sin sjæls salighed, se

III. forarbejde 1.2. forskrive sin sjæl (til

fanden), se II. forskrive 2.1. hengive sin

sjæl, se hengive 1. sælge sin sjæl for en ret

linser, se Linse 1.2. tage skade paa sin sjæl,

se lY Skade 2.2. jf. bet. 6: han er om en skil-

ling som fanden om en sjæl, se Skilling.

sjælen faar en snavset udgang af

II

kroppen olgn., (nu dial.) som udtryk for

død ved lucngning (idet if. folkelig forestilling

sammensnøring af halsen hindrer sjælen i at

fare ud gennem mund ell. næse og derved

tvinger den ud gennem fordøjelseskanalen).

Galgen er kun et Fugleskræmsel for Torskepander

. . Og hvad Fanden, enten man

døer her eller der, hvad gjør det? . , faaer

Sjælen ogsaa en snavset Udgang af Kroppen,

naar den piller af til Evigheden . . saa

har den jo med det Samme spadseret gjennem

Skjærsilden. JHugo. Hovedstadens Mysterier.

IV.(1854). 55. han har gjort sin Sjæl beskidt

(o: hængt sig).OrdbS.(Sjæll.). jf. Lønborg

Friis. Vendsyssels Nationaldragter. (1902).

88. II om forhold efter døden (i skærsilden, himmerig

olgn.). *Skjøn er Sjælenes Pilgrims-

gang !/n^.i?SS. 7/7.233. *Hvo formasteUg

min Siæl ey meer maa komme. Holb.Paars.

191. Falst.Ovid.57. Hvad „Uværdigt" er der

i at en Skovfogeds Sjæl (i eventyrdramaet

.,Lykkens Blomst") gaaer over i (Johs.)

Evald? HCAnd.(Coll.HCA.357). AOlr.DH.II.

218. II m. h. t. dyr. Dyrene have ingen Siæle.

LTid.1741.777. Dyrene har jo ogsaa Sjæle.

PalM.IL.III.50. CKMolb.SD.135. Urigtigt

er det sikkert at nægte en Sjæl hos alle Dyr.

SaVXXI.472. \\ med overgang til bet. 2.2.

*Det Bord (o: nadverbordet) det er min Sjæles

Kraft (SalmIIus.344.6: min Sjælekraftj

. . Det er mit Hjertes Styrkes Hod. Kingo.

I

315(jf. Sjælskraft 1). det er det bedste Menneske,

Siæl kan ligge LOehl.XXV1.157.

Harek, hvem han elskede høiere end sin

egen ^it^l.Grundtv.Saxo.1 .43. *Har min Sjæl

sin Vinge blot, | Skal

jeg atter Vejen finde |

Til min Ungdoms lyse Slot. Rosing.SS.l 5.

i udtr. som sjælens spejl, om (udtrykket i)

ansigtet ell. øjnene (blikket) som afspejlende

et menneskes sjæl ell. indre. Ansigtet . . er

Sjælens S^eilKierk.I.152. Mart. EthikA.lll.

Øiet er Sjælens S]^ei\.Kofoed-Hansen.L.40.

HansPovls.HF .112. Legemet var Sjælens

S'peil. S3Iich.Dommeren.(1921). 46. jf.: Hvor

ere de funklende Kristaller, Siælens Vinduer,

som ved seyerrige Blink kunde hver

Minut skabe 'Ti\hedeTe.KbhAftenp.l784.Nr.

10 33.1.sp.2. Tode.V.235. \\ i udtr. som ind i

ell. ind til sjælen, i min inderste sjæl

(RasmWinth.S.129) olgn., for at betegne, at

noget rummer fare for livet (jf. bet. l.i^ ell. (nu

især; jf. bet. 2.2) gaar en i høj grad nær,

berører en personlig paa det føleligste, tidligere

ogs. (m. videre anv.): drives til den yderste

grænse olgn.; dels i den bibl. talem.: Gud!

frels mig; thi Vandene ere komne (Chr.VI:

vandet er kommetj indtil Sjælen (1931:

20 Vandene naar mig til Sjælenj. Ps.69.2. Moth.

S210. jf.: Klæder, Kaarde, Uhr, Daase,

Lintøi med mere ere borte og pantsatte;

og der er intet tilbage, uden Ære, Troe og

Love, paa hvilke jeg ikke kan faae to Skilling

til Laans. Det kalder jeg at feie ud indtil

Sielen. Wiwet.D.3. dels i udtr. som det smerter

mig helt ind i sjælen olgn. (det) skar ham

lige ind i Sie\er\.Biehl.DQ.IV18. Hauch.PF.

11.64. KBirkGrønb.SF.59. til marv og sjæl,

30 se u. Marv 4.i. 2.2) fcp, især højtid.) et

menneskes (ell. dyrs) indre væsen (aand,

sind), nu næsten kun (m.ods. Aand 2.i, II.

Sind 1) med særlig forestilling dels om følelseslivets

fremtræden (følsomhed, følelsesrigdom,

-dybde, stemningsbevægethed olgn.; jf.

bet. 2.3-4J, dels om individuelt, rigt nuanceret

særpræg (og ofte med overgang til personifikation;

jf. bet. b). min Siel er ganske

bedrøvet indtil T>øden.Matth.26.38. jeg vil

forgriber Sig paa Klostrets hellige Fædres |

|

Eiendora, hans Sjæl skal brænde I en evig

|

Skjærsilds Fine. Hrz.D.II. 68. gud glæde hans

sjæl (i himmerig), se II. glæde 1. jf. Allesjælesdag:

den anden November, alle Sjæles Dag.

Ing. EF.1.203. jf. Sjælefører: Hermes forer de

Dødes Sjæle til \JndeT\eTdenen.SaVXI.329.

(ærkeengelen) Michael . . fører Sjælene til 40 sige til min Siel: Siel, du haver meget godt i

Furadis.smst.XVI.lOrO. jf. bet. 6: En Sjæl Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd,

efter Døden.Heib.ND.29. \\ i udtryk for drik, vær g\did.Luc.l2.19. *mine Øiekast sig

sjælevandring olgn. *Jeg beder Guderne, at, trængte til hans Siæl. Wess.3. Faren var kyse-

naar min Tiid er omme, Da udi Mennisker

|

lig. Der behøvedes stærke Siele kun til at

tænke deTipa,a..Mall.SgH.255. *Tidt boer i

den Ringe den ædleste Siel.Bagges.Ungd.il.

85. *Kiartan sukker ikke meer For Aanden

|

uden Siæl. Thi du har ingen Siæl, Du høit-

|

begavede Qvinde! Hiertet mangler dig. Oehl.

50 XI1.358. *naar min Sjæl blev af sin Grublen

træt, Den hviled sig ved „Fadervor" at

I

hede.Grundtv.PS.V1 .243. saaledes havde Lidenskaben

berøvet ham Sjælens Frihed.

Gylb.XII.132. Den Smule Sjæl, hun havde,

er nu død. Hendes Søvn er som et Dyrs.

Schand.VV195. *Den ene ønsker . . Smiger. |

Den anden ønsker Lidenskab . . og fordrer

Sjæl af lattermilde Figer.SophClauss.M.l?.

Man ser her Modsætningen mellem en For-

60 fatter, som har Aand, og en Digter, der har

Sjæl. VilhAnd.Litt.il .610. Menneskesjælene .

er særtegnede af deres Nationalitet . . Uden

national Tegning existerer der slet ikke Sjæl,

intet, som Aand kan paavirke, — og det er

.


39 Sjæl Sjæl 40

det, Grundtvig mener med Sjæl. Ja&Znw.

LF.69. hun (blev) syg i Sjælen af Svaghed

og }isi&hløshed.TomKrist.SE.52. en hurtig,

høj sjæl, se hurtig 2, II. høj 6.4. det nager

min sjæl, se nage 3.2. saa faar ell. har sjælen

ro, faa, have ro i sjælen, se I. Ro 2. være

rystet i sin sjæls grundvold, se lY ryste 3.

sjæl og sans(er), se I. Sans 2, 3.1. sjæl og

sind, se II. Sind l.i. en sund sjæl i et sundt

legeme, se sund. jf. bet. 5.2 : En skiøn Siæl i et lo

skiønt Legeme. Oehl.EwS. 1. 32. jf. Folkesjæl

og Psyke 1.2 : en vis asiatisk og folkelig Filo-

sofi . . et ægte Udspring af kinesisk Sjæl.

JVJens.LB.53. jf.

bet. 2.4: *Sjæl! du flyvende

Sjæl! du kjærlige høie! Du var i

j

(den elskedes) Haand og i Røst, i Barm og i

0ie.Ing.HD.45. *I regnsvale Skove gen-

|

finder jeg din Sjæl, den vaade Vildrose |

|

det er dig. Veninde. JFJens.iVG.3i7. om

||

udtr. som det smerter mig helt ind i sjælen 20

se bet. 2.1 slutn. det er (som) talt ud af

min (inderste) sjæl, det stemmer ganske

Deilig som Freja selv. Ploug.V VI1.88. fuldkommer

min Glæde, at I maa være enige

indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed,

samme Sjæl (1819: ere eens sindedej, 50

een Eigen.Phil.2.2(1907). Du er ikke den

Kvinde, jeg kan dele min inderste Sjæl med.

OyrLemche.S.IV196. \\ (især højtid., poet.) i

gen. i udtr. som hans sjæls veninde,

fortrolige olgn. (jf. Sjælsvenindej. jeg forlod

min Sjæls 'Elskede. Sibb.II.202. *min

Sjæls Yemnåe.Blich.(1920). V114. Der var

Tider, da jeg var hans Sjæls FortroUge; men

saa kom der altid Noget i Vejen for vort

Yenska,h.Birkedal.O.I.135. PDrachm.D.161. eo

jf.: *0, at jeg tør favne dig, skære Dag, |

kalde dig med Navne, min Sjæls Behag.

JakKnu.(HøjskBl.l891.sp.379). || elske af

sin ganske ell. (nu olm.) hele sjæl. du

skal elske Herren din Gud af dit ganske

Hjerte, og af din ganske (1931: hele dinj

Siæ\.5Mos.6.5(jf. II. ganske l.ij. Hun elskede

af ganske Sjæl en ung . , Greve. Sibb.

1.34. en ung Pige forelsket af hele sin Sjæl.

Kierk.II.165. GyrLemche.S.IVWl. \\ være

(som) een sjæl, især om ægtefæller. Hvad

jeg vilde, det vilde og den Guds Engel (0:

min salig kone) . . saa at der var kun en

Siæl udi tvende Legemer. Holb.Pern. 11. 4.

Høysg.S.6. De To ere eet Liv og een Siæl

o: paa det nøieste forenede. FiSO. || med

overgang til bet. 5: to sjæle (og) een tanke

{efter ty.: (liebe ist) zwei seelen und ein

gedanke, se Arlaud.338; jf. Hjerte I.2 slutn.;

især spøg.) udtryk for inderligt kærlighedsforhold

ml. enssindede (med samme tanke,

ønske olgn.) ell. for to personers nøje overensstemmelse

i tanke, hensigt, udtalelse olgn.

Halm.ØrkenensSøn.(overs.l843).30. Heib.Intel.II.257.

*De vandre der — „to Sjæle,

med min egen overbevisning, jf. Bl&T. 1.609.

om leg (styrke-, haardhedsprøve) ml. drenge:

II

mærke ell. prøve, om en har sjæl, trykke

(bore) en finger haardt ind i ens overarmsmuskler

for at prøve, om vedk. ved et smerte-

men een Tanke!" Thi begge higer efter

|

samme Skat.VKorfitsen.EV169. To Sjæle, én

Tanke ! HIAndemann.(farcetitél.l889). Knud

Pouls. BE.191. 2.4) (jf.

udbrud røber sin mangel paa haardførhed (sin

„sjæl"). Buchh.KK.61. \\ (jf. II. Sind 2.2;

spøg.) om (sæde for) skiftende sindsstemning. 30

der maa være en 6, 6 Siæle i hende, som føre

Krig sdkvamen.Holb.Vgs.I.l. sa.Vgs.(1731).

III. 4. m. h. t. dyr. * Kragerne foer mod det

II

lasede Lig (0: et fugleskræmsel); Der kom

|

Mod, — selv i Kragesjælen.Drac/iw.Z).

53. om ringe forstand (jf. Hønsehjernej; *Ei

din Hønsesiæl Udgrunder rigtigt Aar-

|

sagen til Virkningen. Oe/iLF.225. 2.3) (især

Gi) bet. 2.(1 -)2 med særlig forestilling om sympatisk

følelsesforhold, venskab, fortrolig- 40

hed, elskov. *0 du, som min Siæl Saa

|

sødt betvang, Hugprudeste Mø Mel-

| |

j)omene.Oehl.Digtn.I.181. *Dig søger i det

Fjerne Min Sjæl | ved Dag og 'Nat.Winth.

HF.21. *(soldaten) bærer derinde, Gjemt

|

i en trofast Sjæl, Billedet af en | Q vinde, (

sjæl-fuld, -løs; især (3)

bet. 2.(i-)2 med særlig forestilling om ydre,

sanseligt udtryk for sindets tilstand

og særlige beskaffenhed (personlighedspræg)

, især følelserne(s styrke,

varme, dybde, rigdom olgn.). i (hendes)

Foredrag (havde) selv de skarpeste Kiendere

ikke . . savnet andet, end Takt og Siæl.

Rahb.Tilsk.1794.282. de store brune Øine

syntes . . mere ild- end siælfulde, eller hvis

man vilde kalde det Udtryk Siæl, hvilket

viste sig deri, da maatte det være den Art

af Siæl, om hvilken de ældre Philosopher

paastode, at den . . havde sit Sæde i Blodet.

Hauch.GM.16. Sjæl og Genialitet laae der i

disse Phantasier (o: paa violin), men Ingen

hørte dem.HCAnd.KS.il1. 52. Mendelsohn

var Sjæl og Hjerte mod mig. sa.BC.11.66.

hendes Stemme havde saa megen Sjæl . .

at hun virkelig kunde vække . . Velbehag.

Goldschm.FVIII.185. *Danmark er . . Sjælen

i vor Røst, og Slaget i vort Bryst!

I

Rich.8D.10. Sproget er Folkets Sjæl. TroeisL.

PV.182. et Smil . . lyste op i hans fine . .

Ansigt og gjorde det ungt og fuldt af Sjæl.

HomoS.GL.342. de Optrædende, der lægger

hele deres Sjæl i Tonerne.EGad.TT.114.

2.5) (jf. Hjerte sp. 245'" og 247"', Liv 8.3;

med overgang til bet. 4.2 og 5.2 ; nu især poet.)

i forb. m. gen. ell. poss. pron., om hvad der

er ligesom (lige saa meget værd som) (en del

af) ens sjæl (2.1-2), er en (meget) dyrebart,

kært, ligesom en del af en. *Hendes halve

Sjæl er hendes Lvit.PalM.TreD.112. \\ især

om (kvindelig) person (den elskede, hustruen).

*0," kom! mit Hjertes ^^\.Winth.VI.52.

Den Røst var Toves! Mit Liv, hvad times

dig! Min Sjæl, hvem gør dig ondt\ Holstein.

T.203. spec. (tidligere) i forb. min, hans

halve sjæl. *hans halve Siæl i Graad be-


41 iSjæl fSjæl 42

svimed laa, | Det Øyeblik hun saae ham sidst

af Stuen g&a..LThura.(Falst.0vid.a6''). Ew.

(1914). 11. 272. HBDhlp.n.232. jf. salig 4:

Min salig halve Siæl.Holb.Pern.II.4.

i

3) i (edelige) forsikringer. 3.1) (nu sj.)

al olm. saa vist som Herren lever, og din

Sjæl (1931: duj lever, jeg forlader dig ikke.

2Kg.2.2. Jud.12.4. Din Deilighed har giort

Saa jeg er færdig at døe af

mig til Træl |

Kierlighed, det svær jeg paa min Siæl. Holb. lo

Usynl.II.6. 3.2) (i rigsspr. nu især gldgs. ell.

spøg.) i særlige forkortede udtryk (af det

sværger jeg paa min sjæl (se let. 3.ij olgn.),

anv. som (mildere) edelige forsikringer, ogs.

i for}), m. andre udtr. af lign. bet. og anv., som

min salighed (se Salighed b), min siks (se

I. Seks 4:), ell. m. foreg, saa (jf.Yl. saa 1.5 slutn.).

(nu sj.) i forb. m, præp.: paa ell. ved

II

(JHugo.HM.II.113) min sjæl (ell. sæl. Cit.

1806.(Oehl.Er.II.46)).Moth.S6. han har ikke 20

giort det anderledes. Nei paa min Siel har han

ikke\Skuesp.II,5.30. Paa min syndige Sjæl!

det var hende sely.Blich.(1920).XIY7. Heib.

Poet.Y.202. Gylb.III.6.VIIL67.147. \\ min

sjæl ell. (nu især) sæl (Lodde.(8kuesp.IV.

296). Bagger.BrL.38. Qjel.HY.21. Madelung.

EH.273. FrGrundtv.LK.145. Feilb.), saa

min s(j)æl (Moth.SG. Hrz.Vn.274. PoV/ 12

1933.Sønd.5,sp.2), ogs. (dial.) mi sæl, mis-

s el o/Z. (KMich.HE.107. Søiberg.LL.104. Erl 30

Krist.St.203. Feilb.), (dial.:) vor s(j)æl

(Feilb.IlI.1089). Jo min Siæl er hun virkelig

gift med Leander, nu svor Magdelone

og jeg (0: Magdelone). Holb.HP.IIl.il. „Saa

klog en Forsigtighed bruger Deres Formynder

aldrig." — „Jo min Siæl giør han saa."

Skuesp.V.75. du er, saamjsæl, paa gale Veje.

MCBruun.JSR.283. Frue Bittermandel . .

„der staaer hun min Sjæl, og læser Brevet."

Heib. April. 57. Fruen. „Jo min Sjæl vil 40

jeg læse det; troe mig nu, jeg bandede."

smst.60. Hrz.IX.lOO. „Troer Du da, at

(varmt øl med peber i) kan hjælpe?" . .

„Ja, Gu' min Sjæl hjælper åeV'JHugo.

HM.I.98. B0gh.III.88. CM0ll.PF.43. i afvisende,

nægtende udtr.: nej, min s(j)æl, om

jeg vil! j se ogs. naar sp.836f. (sj.:) Nei, vi

vil, min Sjæl og Gud, ikke være Uvenner.

Ing.P0.I.18.

4) (især fg) om hvad der er det væsent- 50

lige, prægende, bærende, virkende i en

vis virksomhed olgn. (især i forb. være

sjælen i ell. f af (Overs.afHolbLevned.175.

JSneed.I.163) noget, ogs. (G}) m. gen.

(Mynst.Frb.lO. Hauch.MfB.203)). 4.1) om

forhold, egenskab, bestanddel olgn.: det,

hvorpaa det kommer an; hovedsagen;

det centrale. Smørret . . er som Siælen udi

de Nordiske Folkes Føde. Holb.Qvægs.397.

Krigstugten, Sjelen i Hæren, er tabt. Jacoftt. eo

Skr.l2. den almindelige Credit er Sielen af

Handelen, og noget uden hvilket en fast

Handel ikke kan oprettes eller bestaae.

Stampe. I Y.248. *Saa fyldes med den Viis-

dom vi, I Som

Ydmyghed er Sjælen i, | Hvor-

ved ei Hovmod heiteT.Grundtv.SS.II.210.

en god Dialog er Sjælen i et Drama. JffeiS.

Pros.lY.149. Orden maatte der være i Alt . .

Orden var efter hans Anskuelse Sjælen i hele

lluset.HCAnd.KS.il. 51. den mystiske Hengivelse

til Guddommen, den „Overladenhed",

der var Sjælen i Vietismen. YilhAnd.

Litt.II.244. tid og lejlighed er liv og sjæl i

alle gerninger, se Lejlighed 3.i. jf.: Sjælen

i Kaffen betinges af 3 Ting: Friskbrændte

Bønner, stærkt opvarmet Kande og Pose og

frisk Til\a,wnmg.Const.GH.14. Romantikens

inderste Sjæl var Menneskets Selvovervurdering.

F|/ensY^V2292i.2.S2).5. II (sj.) om no-

get dadelværdigt, de lave Kredse, hvor . .

Bagtalelse er Selskabets Siel. Mynst.Frb.lO.

4.2) om person: midtpunkt, centrum (i en

virksomhed, en (selskabelig) kreds); nummereet.

Erkebisp Oluf . . var sielen udi denne

Handel. Holb.DH. 1.604. han er overalt, hvor

han har med flere at giøre, Siælen og Hovedhiulet.FrSneed.1.493.

Een Morskab afløste

den Anden; den lystige Jurist var Sjælen

i dem.Blich.(1920).XIX.77. 1 hvilket Selskab

han end befandt sig, saa blev han betragtet

som Selskabets Sjæl og Midtpunkt.

Hauch.MfB.203. *Thais . . | Med

sin Sang er

Sjælen her i Sdulen.PalM.TreD.112. Stine var

Sjælen i Passiaren, hun kendte hver enkelts

Forhold og gik lige ipa^Si. AndNx.DB.88. En

af Sjælene i det nordiske Studentermøde

var stud. jur. L., der var Mødets Generalsekretær.

PoV/il935.11.sp.4.

5) om levende væsen; menneske; person;

individ, jf.: Mennesket blev til en

levende Sjæl (1931: et levende Væsen^.

lMos.2.7. 5.1) uden (tydelig) bibet. af særlig

egenskab, især med tal-forestilling. \\ (jf. Menneskesjæl

2; især bibl., gldgs. ell. spøg.) om

enkelt person (individ) som led af en flerhed,

især en menighed, et steds beboere olgn. (i olm.

m. attrib. talord). Esau tog sine Hustruer og

sine Sønner og sine Døttre og alle Sjæle i

sit Huus (1931: hele sin Husstand^. 7 Mos.

36.6. vi vare i Skibet tilsammen 276 Siele.

ApG.27.37. mange tusinde Siæle bleve myrte.

Holb.lntr.1.261. der bleve lagte 3000 sjele

til menigheden. NvHaven.0rth.151. Rich.Det

helligeLand.(1870). 160. er der et Drengebarn,

som haver Forhud . . da skal den

samme Sjæl (Chr.YI: person; 1931 afvig.)

udslettes af sit Folk. lMos.l7. 14. Island, hvis

Befolkning (i 1750) kun regnedes til circa

47000 SiiBle.Tilsk.l935.I.130. spec. om (russisk)

livegen: Hr. E. fordrede 2600 Rubler

for denne Sjiel. Brandes.X. 47 7. om pengebeløb,

der svarer til en livegen: (den) russiske

Fyrst K. . . havde fortæret 8000 „Sjæle"

paa Evropas forskellige Væddeløbsbaner og

Spillebankcr; nu havde han kun 2000 Sjæle

igen. Drachm.X.169. || (talespr.) i nægtende

udtr.: ikke en sjæl ell. levende sjæl olgn,,

ikke et eneste levende væsen (menneske);


43 Sjæl Sjæl 44

(absolut) ingen, ingen Siel af Eder skal omkomme.

ApG.27. 22. aldrig nogen Siæl skal

kunde bevise mig over, at have jaget en

Hare paa Herrens Gods. Holi.Jep.II.2. Der

har, min Troe, icke en Siæl været uden for

Gade-Dørren uden den hvide Ka,t.sa.KR.I.4.

*Ei nogen levende Siel kom hiem, |

kunde sin Landsmand fortælle, Hvor far-

|

ligt det er at besøge dem Der boe blant

|

Norriges Fieide. Storm.SD.145. *en Snække i"o

. .

I

Som

Med Guld og Vaaben og Stads om Bord,

Men ikke en Sjæl ved Mast og B,or. Grundtv.

I

PS.VI.78. du kan gjerne sige, du har aldrig

seet nogen Kat paa den (altan), for der tør

ingen levende Sjæl sætte sine Been, ikke

engang en åirhenet. Heib.Poet.Y292. nu skal

jeg . . vise Dem Noget, som jeg endnu aldrig

har viist til nogen jordisk Sjæl, mindst til

et M{iRdio\k.HCAnd.(1919).IY390. siden

havde Haven ligget ode hen; ikke en Sjæl 20

satte sin Fod dernede, alt det han spejdede.

AndNx.M.13. jf. Kristensjæl: Ej Madame,

lad ingen Christen Siæl see, at i græder for

en E.nnd. Holb.Bars. II. 2. ikke en mo(de)r3

sjæl olgn., se Moder l.i (jf. Moderssjæl^.

;/.; Det tildrog sig vor Opmærksomhed, ikke

at see en dansk Mands Siel, ikke engang en

Vægter paa Gaden. Agre.RK.25. \\ (jf. Barnesjælj

i forb. hver sjæl ell. (talespr.) hver

en sjæl olgn., enhver; hver eneste, alt det, 30

som Adam kaldte hver levende Sjæl (1931:

de forskellige levende Væsenerj, det var

dens Navn.2iVfos.2.i£». Ing.RSE.VI.93.*YL\er

Sjel med pene Klæder Fra Egnen havde jo

|

Lov At dandse paa hine 'Bxdidex.Winth.

I

ND.192. *Ankertouget brast — og Rædsel

greb Paa Skibet hver en Sjæl, og blege

I

stod de.PalM.AP.il. Mændene og Kvin-

derne . . og Kongens Døttre og hver Sjæl

(Chr.VI: hver person; 1931: enhverj, som 40

, . den Øverste for Livvagten, havde ladet

blive hos Gedalia. Jer.43.6. jf. bet. 5.2: Hver

ærlig Siæl vil dig for saadant sky og hade.

Holb.Paars.241. PSchulz. DS. Fort. de stenede

hver fremmed Sjæl, de tT8itJPJac.II.375.

5.2) (jf. Hedninge-, Hunde-, Ild-, Kristen-,

Kræmmer-, Kunstner-, Penge-, Slavesjæl ofl,.)

om levende væsen, især person af en vis (i

alm. ved attrib. adj. angiven) ydre (legemlig,

situationsbestemt) ell. (især) indre (sjælelig) 50

art, i alm. saaledes, at denne hos den talende

fremkalder en følelse af omsorg, medlidenhed,

velvilje ell. ringeagt, uvilje olgn. (i alm. spr.

nu 1. br. uden for særlige forb. som en glad,

godmodig, (u)taknemmelig, ærlig, (spøg.:)

skør,

villig

sulten, tørstig, (især iron.:) sød,

sjæl olgn.). *Nu sidder hun (o:

velhustruen)

ved dækket Bord |

Sjæl, I

. . mageligt, den

Mens jeg maa slæbe mig i\i]e\.Winth.

SS.60. nu har hun (0: en enkegrevinde) det e'o

godt, den Sjæl! men Du skulde bare have

kjendt noget til det Huus, da Han levede . .

den Rakkerhund. sa.^ov.36. „den Sjæl" o:

den Stakkel. CoWO. jf.: det skal gaa løs,

blev Bladsjælen (0: journalisten) ved.

Bang.T.llO. \\ m. bestemmende adj. den beste

Ting jeg har giort i Verden, er at jeg har

udvalt saadan dydig Siæl til Ægte-Fælle.

Holb.Jul.5sc. det skal tienne til et Skiul,

at denne utacknemmelige Siæl desbedre kand

viise sig ham bevaagn. ZomGrønnegf.//.23.

Kun smaa Siæle foragte Videnskaberne.

Sporon.Breve.il. 10. det Herredom, som store

Siele saa let erhverve sig over de svagere.

Rahb.ProsF.III.69. han (var) hvad Beboerne

i Forstæderne kalde „en god Sjæl",

og hvad De og jeg kalde et Faarehoved.

Hrs.VII.68. Det dobbelte Bryllup feiredes i

Raadhusets store Sal, og . . i disse otte Dage

fandtes der i Byen . . ikke een sulten eller

tørstig S]æl.Winth.SS.'(1858).207. (hun) beder

til Vor Herre for (den døde), hun, den

troe Sjæl. HCAnd.(1919). Y311. hun er en

nærig Sjæl, hans Kone. Gylb. VI.229. *han

var kendt som en godmodig Sjæl. Z)mc/^m.

SH.64. Rasks storhed består naturligvis ikke,

som naive sjæle tror, i hans sprogfærdighed.

Jesp.RR.61. jeg har solgt et Parti raadne

Appelsiner til en skør Sjæl i Udlandet. G'Jørgensen.Kluk&Co.[1930].28.

om dyr: Graaspurven

er en glad Sjæl, der vil have saa

meget ud af Livet som m\A\gt. Seier. BornholmsFugle.(1932).220.

en mæt sjæl træder

paa honningkage, se Honningkage 2. (iron.:)

En kærlig Sjæl i Nabolavet angav Vennerne

for Regeringen i London. Brandes. Y299. Et

Aars Tid efter fortalte velvillige Sjæle,

at de unge Herrer Feddersen desværre var

kommen i slet Selskab derovre (0: i Amerika).

JakSchmidt.SP.152. Schand.IF.231. Jørg.

VF.40. En sød ^i^\.KBecker.S.II.56. han

er en sød sjæl (dial. ogs. m. tilføjelsen: i et par

bundløse træsko^ Feilb. UfF.(Sjæll.,Fyn).

i særlige adj.-forb. (børn og) barnlige

II

sjæle, se barnlig 1 slutn. den lille sjæl,

spec. (nu mindre br. i alm. rigsspr.) om et

(lille) barn. Der sad en Moder hos sit lille

(syge) Barn . . Moderen saae . . sorrigfuld

paa den lille Sjæl HCAnd.(1919).II.293.

AndNx.DM.1.24. Feilb. i flt.: *To Brød jeg

har kun til fem smaae Siæle. Oehl.Digte.III.

(1823). 263. den salig sjæl, se salig 4. en

skøn sjæl, (efter ty. schone seele, fr. belle

åme (fra Rousseaus „Nouvelle Héloise"); især

hist., æstet.) om person (især kvinde) med et

ædelt, harmonisk sind. En skiøn Siæl er den,

der bærer et tydeligt Præg af indvortes Harmoni.

PEMixlU3. Rubow.Epistler.(1938).83.

spec. med henblik paa forhold i slutn. af

18. aarh. („de skønne følelsers tid"): et Venskab

(o: ml. Dorothea Biehl og Bulow), som

det vel kun kendes i de skønne Sjæles Tid.

Bobé.R.90. bekendelser af en skøn sjæl, se

Bekendelse 1 slutn. en sort sjæl, (spøg.)

dels om sort(hudet) person: de danske Missionærer

(har) opgivet at omvende de sorte

Sjæle (i Trankebar).NationalmusA.1933.75.

om fyrbøder: FrOpffer.BYllO. dels om slet.


45 Sjæl- sjælden 46

svigefuld person: *0 jeg skyder mig for Panden.

Ha, uhørt Bedrageri! . . O, farvel,

|

I

du sorte SiæUPMøll.ES.1.87. (nu 1. br. i

||

rigsspr.) i særlige forb., som (venlig) tiltale.

*En Jyde var — (maaskee Du (o: læseren)

|

dig alt laver til at lee; Men søde Siæl!

|

betænk, at vi, desværre, Er |

alle Jyder for

vor Herre). Tfess.i67. „Jer (o: en frier) eller

€n Havmand, derpaa seer jeg ingen Forskiel."

— „Da er der dog stor Forskiel,

sødeste SiæirOehl.XYS. *„Ak, Ellisif! du

rene Sjæl!" — Skjøn Ingegjerd udbrød. Ing.

DM. ^49. Feilb. fader til søn: * Kommer du,

elskede Sjel, Telema.chos\Wilst.Od.XVI.v.23.

moder til datter: i gamle Dage til Klubballerne,

naar Far dansed med dig, fordi du sad

over, lille Siæll KMich.Mor.(1935).22.

6) (t alm. svarende til ty. seele) konkr., om

(indre) del af forsk. ting. 6.1) (dagl., til

dels dial.) om (den sølvglinsende) svømme- 20

blære hos sild (og andre fisk) (if. VSO. om

(ende)tarm i sild); sildesjæl. PalM.IL.III.

50. Sal.WIII.138. Feilb. UfF.(Sjæll.,Fyn).

6.2) (vist kun dial.) bagersjæl (i brod), der

var en stor sjæl i brødet når det var porøst

og med mange store Imller.UfF. (Strynø),

jf. AndNx.DM.Y105. 6.3) ^ hele det indvendige

rum af løbet i skyts (kanon,

gevær). Hallager.249. MilTeknO. Wagn.Tekn.

108. konisk hulhed i satseni II en (krigs)- 30

raket. MilTeknO. 144. Scheller.MarO. 6.4)

(jf. Hampesjæl; fagl.) tynd snor, dugt,

(metal) streng, midt inde i et (tykt) reb, en

tændsnor olgn.; hjerte (1.7.2); kalv; ogs. om

de enkelte traade i en elektrisk leder, et kabel

olgu. (jf. u. sjælet 1). Wilkens.MT.279.

Guldtraaden (indførtes) til Norden som en

fuldfærdig Fabriksvare o: snoet om en Sjæl

af Silke eller Lmned.Aarb.1915.25. Tændsnore,

bestaaende af en Sjæl af Sortkrudt . . 40

med en tæt, men tynd Omspinding af Garn.

Lovtid.l928.A.1192. Træuldsmaatter (Solamaatter)

. . fremstilles af

sammenspindes til en ca.

. . Træuld (der)

12 mm tyk Snor

omkring en Staaltraadssjæl.^Swenson.S.

11.165. 6.5) (zool.) indskrumpet, hornagtigt

legeme (rør) i den hule fjerpose; fjer sjæl.

CKjølbye.Naturhist.(1821).39.JLange.II.lll.

VareL.^10. 6.6) J^ den lille stav i et strygeinstrument,

der forbinder lydkassens dække 50

med dens bund; stemmepind. Koch.MusikalskHaand-Lexicon.(overs.l826).53.numB.ML.652.HPa-

^>jæl-, i ssgr. ['/æ*l-] af Sjæl 2; nu næsten

kun i ssgr. sjæl-fuld, -løs (og dertil hørende

lykkedes (skuespillerinden) at skabe en levende

og sjælfyldt Menneskeskikkelse. Dagf

Nyh.^*/iil910.1.sp.5. den (for en øjensygdom)

Opererede saae med siælf ølt Taknemmelighed

Dagens Lys.Tode.ST.1782.222. det sjælspredende

Liv, vi iøite.Goldschm.Fort.in.

198. om gud, der løfter sjælen forklaret op

til sig: *SiæUork\3iTeTGn.Ing.RSE.VII.4.

*Sj ælopløf ter. sms


47 sjælden sjælden 48

eget Tykke. Blich.f1920).XXIY114. det er

uhyre sjælden, jeg ser noget til ham. Howalt.

DB. 15. Det var sjældent, at der kom Stran-

ding paa denne Tid af A&ret.Søiberg.KK.I.

85. II

i talem. og ordspr., fx.: erfaring gør

klog, men sjælden rig, se Erfaring 1 slutn.

kloge børn bliver sjælden gamle, se klog 2.

en modgang ell. ulykke kommer sjælden

alene, se Modgang, Ulykke, det er nyt, som

sjælden sker, se II. ny 4.i. sjælden kommer

man ud, og saa er det regnvejr, se Regnvejr,

af skade bliver man klog, men sjælden rig,

se Skade, strenge herrer regerer sjælden

længe, se streng. 1.2) (jf. bet. 2.2) som grads-

adv., knyttet til adj. ell. adv. (m. en vis

anerkendende, rosende bet.): i sjælden (2.2)

grad; overordentlig; usædvanlig; ualmindelig.

Forf. (vil) kunne gjøre store

Fremskridt i sin allerede sjeldent fortrinlige

Versification.//a7>.Pros./¥265. samtlige Svigerinder

. . sige om En: at man, ved Gud,

er en sjelden rar IsldMå.Kierk.VlI.lSS. Det

er virkelig en sjælden indtagende ung Pige.

Esm.III.138. Pastor A.s Prædikener (var)

sjælden rørende og opbyggelige. IsakDin.FF.

491. jf.: *sieldenædle Frugter.Oehl.XVIII.

199.

2) (jf. rar 1-2j som adj. 2.1) (jf.

rar i;

som (kun) forefindes i ringe antal ell. mængde,

paatræffes, indtræder med lange (tids)mellemrum;

sjælden (l.i) forekommende; i alm.

spr. nu især dels som præd. og (i attrib. anv.)

i enkelte særlige udtryk for indtrædende begivenhed

olgn., dels (jf. rar 1.2 ; m. overgang

til bet. 2.2^ m. bibet. af særlig interesse, attraaværdighed

for kyndige, libhavere, samlere olgn.

Solvmynt er nu fast saa sielden her, | Som

(en kvinde), der ei nysgierrig ex. Bagges.

Ungd.II.68. *Her jeg seer en Sti sig dølge, |

Under Græsset matte Spor |

Sprede sig af

sjeldne Fod.Grundtv.Kvædl.35. det Udmær-

kede er sjeldent, men de fornødne Gaver ere

ikke sielåne.Mynst.Tale.(1843).16. Sagte

risler den fjerne Bæk. Sjældne Vindstød suse

gjennem Eegenes gamle Hoppe. Blich.(1920).

1.30. Sædvanligt laae hun . . med et sjældent

og kort Aandedræt, og en neppe følelig

Puls. Herholdt.RH.6. Tro bliver noget ganske

Overordentligt og Sjeldent, „ikke just Hvermands

S&g'\Kierk.VII.519. Det er sieldent

at finde ham misfornøiet. ilfO. (han) stangede

Aal paa de sjældne Højtidsdage, hvor

det lod sig gøTe.Gravl.VF.92. (det er) en

sjælden begivenhed, et sjældent syn j

D&H.

Feilb. m. overgang til bet. 2.2: (han) afstaaer

Dem sit sjeldne Dyr til fri Afbenyttelse.

Heib.Poet.V1.211. den sjeldne Guul-Pirol.

Bagger.BrL.70. (han havde) samlet sjældne

Vlaniex. IsakDin.FF.211. en sjælden glose,

sprogform, sjældne bøger osv. billedl, om

kvinde: *Sieldne, men sære Blomst! saa har

bet. 2.2. Bagges. (ABagges.JB.1.10 4 ; aarl787).

*de sieldne Faae, som vor (o: gudernes) Gave

ioista.Sie.Oehl.Digte.(1803).79. dette er en

virkelig fmaien-} Udstilling, en af de sjældne

faa, som en Sæson kan byde p&Si.NatTid.^^/*

1938.6. sp.2. sjælden fugl, se Fugl 3. en

sjælden gang ell. (mindre br.) nogle sjældne

gange, en (ganske) enkelt gang ell. nogle

enkelte (faa) gange (især mods. sjælden l.i

10 m. positiv bet. (jf. II. faa 2) som udtryk for

et ringe antal tilfælde), „hvor ofte have I

(ditmarskere) ikke . . gaaet fjendtlig ind

over mine Grændser . . og brændt og myrdet?"

— „Det er skeet nogle sjældne Gange

. . men af enkelte Fersoner. "" Blich.(1920).

XV.23. Brødrene bødede derpaa med stille

Venlighed, en sjelden Gang med Skjemt,

hyppigere med éawex.Goldschm.AN .6. Navnet

(træffes) en sjælden Gang i det 17.

20 Hundredaar. Thorsen.Afh.L48. Skibe saas aldrig

. . en sjælden Gang en Røgfane i Horisonten.

JFJens.jRF.i6S. en sjælden gæst,

gæst, der ikke indfinder sig ret tit, ikke saa

tit som ventet ell. ønsket (ogs. m. overgang til

bet. 2.2). Sjælden Gjæst gjælder mest.lfott.

3062. Lind kom ud og tog imod den sjældne

gæst (o: en provst). Hjortø.F. 222. NatTid.

^^Ul924.Sønd.2.sp.2. jf.: løvrigt var Madamen

(o: en kbh. original) en ikke sjælden

30 Gæst paa „Kamret" eller „Bopælen", thi

der hengik ikke nogen Uge, uden at hun

transporteredes dertil paa en Vægterstige.

Davids.KK. 460. om dyr ell. ting: i Grønland

indfinder (pibeanden) sig kun som en tilfældig

og sjelden Giæst. Kjærbøll.668. Solen

er en sjælden Gæst hex.D&H.I.308. en

sjælden vare, ogs. (talespr.) m. mere ubest.

bet.: noget sjældent (sjælden forekommende).

Operetteprimadonnaer er en sjælden Vare

40 her i Landet, saa man bør skønne paa de

faa, vi lia,x.DagNyh.^^/sl921.2.sp.2. Brændevin

er en sjælden Yaxe.LindskovHans.NH.

32. Snobberi er ved at blive en sjælden Vare

i det lille Banra&xk. Soya.HF.44. 2.2) (jf. rar

2.1 og 3.(2-)3^ som (i en vis henseende, ved

særlig beskaffenhed) overgaar de fleste andre

ting af samme art; (sjælden (2.i) og) mærkelig;

usædvanlig; ualmindelig, „hun

vender Dem altid Ryggen naar De taler med

50 hende" . . „I Sandhed, min Ulykke er ^e\~

den." Ueib.KS. 7. \\ næsten kun med forestilling

om anerkendelse, beundring olgn.:

mærkelig og beundringsværdig; udmærket;

fremragende; fortræffelig. *De sieldneste

Kunster den (o: en hund) forstaaer.

Oehl.Digte.(1803). 239. *En Skat! En sielden

Skat! — I Verden ingen |

Saa

stox. sa.PSkr.

11.88. jeg har givet ham et Par Ord med til

Dig, overbeviist om, at Du vil takke mig^

60 for et saa sjeldent Bekjendtskab. CBernA.

NF.I.73. Hun bar Levningerne af en sjelden

du artet Dig under |

en forstandig Gartners Skiønhed. Bagger.BrL.65. (hun) havde et . .

lisi&nd.Oehl.XII1.145. \\ i særlige attrib. forb. sjældent Talent for Paaklædning og Mode-

CJ de sjældne faa, ogs. med overgang til pynt. /saÆDtn.FF.^^l. om person med frem-


I

49 Sjældenhed iSjæleangist 50

ragende menneskelige egenskaber: Til Frederik

Christian Arveprinds . . Den sieldenste

blandt de Sieldne, jeg kiender, Menneske-

hedens varme Ven, Opl5'sningens Befordrer

(osv.) . Bagges. L. m2^. *Hav Tak, min sjeldne

Ingegjerd!/n{7.Dilf.42. *Du er en sjelden

Faders sjeldne Søn. Heib. Poet. 11.217. i talespr.

især som (del af) præd. i udtr. som: Cancellieraaden

. . skulde heller aldrig være Den,

der talte et haardt Ord til mig (o: husbestyrerinden)

eller viste sig utaalmodig eller hidsig.

Ja, han var en sjelden Mand] Hrz.IY137.

Det er et sjældent Barn. CMøll.BK.17. D&H.

i sjælden grad, i usædvanlig (høj) grad;

II

i (næsten) enestaaende grad. Det var i sjelden

Grad lykkedes ham at erobre Bysnakken.

„Der kommer Hugo Martens!" lød

det overalt, hvor han viste sig. Pont. HK.2.

Hvis det hele havde været beregnet paa at

tilintetgjøre B.s Popularitet, da maatte en

saadan Hensigt siges i sjælden Grad at være

msiet.JakKnu.F.208.

Sjældenhed, en. [iJæl(9)n|heJ6] flt.

(i bet. 2) -er. {ty. seltenheit; af sjælden (2))

i) (især ts) den egenskab ell. det forhold

at være sjælden (2(i)). Moth.SlOO. Eilsch.

Term.39. Sjeldenheden af p (nu: (lyden) p's

sjældenhed) i det nordiske Sprog. Bredsdorff.Afh.149.

Der er ikke nogen Sieldenhed

ved det. VSO. Det er blot for Sieldenhedens

Skyld. swsf. MO. Ordets Sjeldenhed-ÆufcoM;.

KK.41. 2) noget, der er sjældent (2(i)).

2.1) (jf.

Raritet 2.i^ i al alm. Mérimée . .

opsøger sig en Sjældenhed (Brandes.RS.359:

et Unicura^ i Virkelighedens Verden (og)

aftegner den. Brandes.V1.217. \\ i alm. spr.

nu næsten kun (m. overgang til bet. 2.2J i

udtryk som være en (stor) sjældenhed,

høre til sjældenheden (Feilb.), sjældenheder

(Halleby.187) ell. (i rigsspr. især)

sjældenhederne, smukke Fruentimmer

vare aldrig nogen Sieldenhed i Norden.

Engelst.Qvindekj.121. det hører nu næsten

til Sjeldenhederne at see Dem. Winth.IX.144.

ærlig og saa trofast — Folk

60. Denne Bog er en stor Sieldenhed. JlfO.

Jeg ønsker en Sjældenhed til min Hustrus

Etagere. Buchh. UH. 76. der kommer

mange sjældenheder paa næste (bog)auk-

tion j jf. bet. 2.i : R. vaskede sig hver Dag

. . R. var en Sjældenhed i Litauen. J.aZ)ons.

S.37.

sjældsyn(t), adj. se sælsynt.

sjæle, V. ['Jæ'la] -ede. vbs. (sj.) -ing

(NatTid.'/2l926.M.4.sp.3), jf. Sjæleri. {jf.

be-, gennemsjæle o/Z.; af Sjæl 2(2-4); ordet

skal være dannet af skuespilleren Jacques

Wiehe (f 1910) (OrdbS.); jf. Sjæler; jarg.)

10 især om en skuespiller ell. en (lyrisk) forfatter:

give (sine) følelser (sjælelige rørelser)

udtryk, ialm.: paa en overdreven, uægte,

sentimental, affektert maade; ogs. spec.

(foragt.) om skuespiller: spille (komedie);

optræde, (kun) vore Skabhalse af Kritikere

(mener), at dine bløde Vers har mere Værdi

end min jævne Prosa . . Du sidder og sjæler

dit sølle Jeg ud til aabent Grin for Publikum

SvLa.HjG.126. Jeg bryder mig ikke om at

20 gøre 130 Rejser i otte Maaneder og hver

Aften sjæle som „Kameliadamen", Xft/i.^'/io

1904.1.sp.6. Frk. O. stod just og sjælede

inde paa Scenen. MII.11. 123. *hun sad i Kar-

men og lo I ad

Vers, som kun messes og s]æ-

\es.TomKrist.P.89. Han følte saa meget og

misundte Kvinderne, der havde Umiddelbarhed

i Behold og forstod at siæle. JacPaludan.

UR.lll. den mest klistrede, kynisk sjælende

Sypigefilm. JVJens.RF.53.

30 Sjæle-, i ssgr. ['Jæ'la-J (nu ikke i rigsspr.

Sæl(l)e-, se u. Sjæle-bod (I), -kraftj. af Sjæl

(jf. Sjæl- og Sjæls-^, især (ofte vekslende med

Sjæls-j i bet. 2(i-3); wden for enkelte ssgr.

(som sjæle-glad, -varmerj nu O, spec. relig.,

højtid., i ssgr., der betegner sindstilstand olgn.,

ofte (jf. Sjæl 2.3^ med særlig forestilling om

følelsesdybde, inderlighed olgn., med overgang

til forstærkende forled (jf. sjæle-fornøjet, -fro,

-glad, -svir^. || sadledes (foruden de ndf.

40 anførte) talrige mere tilfældige ell. let forstaaelige

ssgr. som Sjæle-aag, -analyse, -dannelse,

-dorsk, -dybde, -forsorg, -greben,

-gru, -hvile, -karsk, -lidelse, -marter, -nydelse,

-pagt, -pine, -plage, -præg, -prove,

*(du) er Saa I

som du Er Sjeldenheder i min I

G&ard. Hrz.Svh.63. Han holdt en . .

Faders

Rose i

-rystelse, -saar, -skade, -sløv, -smerte, -sot,

-spænding, -stemning, -strid, -styrkende,

-sympati, -tarv, -tvang, -vaade, -varme,

Haanden, en Sjeldenhed paa den daværende -vækkende, -vækst, -værd. -adel, en. (jf.

Aarstid.Gylb.NoveUI.178. Der laa Brev til 1. Adel 1.3 og Sjælsadel^ om (den egenskab at

ham fra hans Fader, hvad der var en stor 50 have) en ædel, ophøjet tænke- og følemaade

S]sildenhed. Schand.TF .II .8. IRaunkiær.ID. (karakter, sjæl); sjælelig adel. Zetlitz.(Rahb.

144. 2.2) (jf. Natursjældenhed^ sjælden

(og mærkelig) ting, som er genstand for

Tilsk.1795.528). selv hendes Troes Fiender

indrømme, at hun for sin Sjæle-Adel . . og

libhaveri, samlerinteresse olgn.; raritet; ku- fine Dannelse, vilde fortjent udødelig Ære.

riositet. Eilsch.Term.39. her er den Kasse

med indianske Sieldenheder, som Raadet i

Boppardt sendte eder i Foræring. Oehl.VI.

102. Uagtet han . . neppe fortiente Navn

Grundtv.HVIII.292. NMøll.VLitt. 1.289.

-akse, en. (-aksis (-axis). Funch.MarO.II.

116). [6.3] (jf.

af en Konstkiender, havde han . , faaet

Lyst til at samle Sieldenheder. ^awcft.Glf.

-linie) X d. s. s. Kernelinie.

MilConv.III.74.VII.446. -an^st, en. alvor-

60

lig, dyb, stærk (varig) angst, til dels spec. (jf.

VSO.) m. h. t. ens sjælelige ve og vel. *Du

XIX. Rentrykt "/t 1039

(o: Jesus) som et fromt, uskyldigt Lam J

Led Sjæleangst og Verdens Skam. SalmHj.

210.1. jeg er i den gyseligste Sjele-Angest . .

der maa være tilstødt (min mand) noget —

!


61 l§ijælebaade ISjælefred 52

jeg gruer for enhver Forestilling derom.

Falsen.1.229. (enhver maa) rystes af den

aldrende Skibbrudnes Sjæleangst. F Fed/Dag

Nyh.^^dOlS.l.sp.l). -baade, en. (ænyd.

d. s.; højtid., relig.) d. s. s. -gavn. Brors.181.

-bad, et. I) (jf. Aandebad; poet.) sjæleligt

bad; spec. (relig.) om dadben. Arnberg.

Grundtv.SS.III.156. 2) (ænyd. d. s., sen.

dyrkelse. Vodskov.(bogtitel.l897). SaUXXI.

473. -død, en. (1. br.) aandelig død; spec.

(relig.) om vantro, fortvivlelse olgn. vAph.

(1764). Oldenburg.S. 8. -døv, adj. spec.

(svarende til -blind 2; fagl.): som mangler

(den for et menneske normale) evne til (fuldt

ud) at opfatte (vurdere, erkende) de ved ydre

paavirkning fremkaldte lydindtryk. Naturens

oldn. såla-, sålubab, mnt. sel{e)bat; jf. mlat. V1921.7(se u. -blind 2). VoreSygd.I.182.

balneum animarum; hist.) (som sjælegave 10 hertil: Sjæledøvhed. Sal.XV.1142. SaU

indstiftet) gratis had (med fortæring) for fat- XXI.473. -evne, en. (jf. Aands-, Sinds-,

tige. TroelsL.n.l76.XIV15. -blind, adj. Sjælsevne; sjælelig evne (som forstand, fan-

{ænyd. d. s.) I) (især relig.) som mangler tasi, følelse olgn.). (især i flt.). (han) an-

sans for det væsentlige (højere), for religionens vendte sine Gaver og Sieleevner til at ud-

sandhed, den guddommelige aabenbaring olgn. brede Sandhed. Jaco5i.LMa;d.23. min Phan-

Ing.RSE.V11.100. jf.: *Han (o: Jesus) skal tasie . . udvikledes paa de andre Siæleevners

for dem, der nu i Slum Og Siæle-Blind- Bekostning. Hauch.SR.11.138. Goldschm.Fort.

|

hed vanke, Ved Glædens Evangelium 1.60. SaVXXl.474. -fanger, en. (sj.

|

|

Oplyse Sind og Tanke ! Ztw^o. 49. 2) (jf. -fænger. JVJens.VL.97). {jf. ty. seelen-

-døv og ordblind; fagl.) som mangler (den 20 fanger samt ænyd. sielefang, sjælefangst, og

for et menneske normale) evne til (fuldt ud) siælefangestrikke, fristelse (VSO.); sml. -jæ-

at opfatte (vurdere, erkende) de ved ydre paager; især nedsæt.) person, der (ved list, overvirkning

fremkaldte synsindtryk. Dyret (har) talelsesevne olgn.) vinder tilhængere for en vis

ikke nogen som helst Forstaaelse af det, det

hører eller ser; Fuglen er sjæle-blind og

mening, (parti)sag olgn.; (ivrig, snild) propagandist;

proselytmager. MO. *nu skal denne

-døy. NaturensY1921.7. YoreSygd.1.182. her- Doktor (o: Luther) være Verdens Sjælefantil:

Sjæleblindhed. Sal.XV.lU2. Sjæleblindhed

(bevirker, at de) Paavirkninger, der

ger I Z)racAm.Z/.46S. jf. Sjælefangst. Hitler.

MinKamp.I.(overs.l934).195. -fare, en.

plejer at give Skrifttegn, forarbejdes . . til (især relig.) sjælelig fare (fristelse olgn.).

sorte Snirkler og ikke til Bogstaver. *SaL^ 30 *Syng med Guds Engleskare Paa Jesu Fød-

|

XXI.473. -bo, et, en. (sj.) bolig for sjælen selsdag Om Fred i Siæ\eia.re.SalmHus.l57.3.

I

(efter døden). *Hans Siel . . I Ærens Him- VSO. | -fasthe«!, en. (sj.) d. s. s. Sjælsfastmel

fandt ved Døden Siele-hoe. Sort.Poet.115. hed. Goldschm.Hjl.il1.9 4. -fest, en. (jf.

I. -bod, en. (f Sælle- (Selle-). Moth.SlU. Aandefest; spec. (1. br.): d. s. s. -dag 1.

jf. JBaden.Gram.^(1792).5). (ænyd. siele-, vAph.(1759). VSO. -fjende, en. {ænyd.

sellebod(er), sen. oldn. sålubub; ;'/. ty. seel(en)haus

II formen Sælle- (Selle-) har vist tilknytning

til adj. sælle, sølle, syg, stakkels foræld.)

\\

(især) i flt., om stiftelse med fribolig for syge

d. s.; jf. ty. seelenfeind; især relig.) bevar

mig . . for mine Sjele-Fjender som omringe

mig. Ps.l7.9(Lindberg), spec. (i ent.) om

djæ.velen: Grundtv.SS.IV.53. det var ham

ell. fattige, oprettet til bedste for giverens sjæl 40 som den store Sjælefjende nu greb ham.

(jf. -gave). VSO. Krak.1865.21. HMatthiess.

Gader. 114. \\ som (nyere) gadenavn i Kbh.:

Sjæleboderne. Krak.1912.398. II. -bod, en.

Ing.EF.XIII.22.0lfRicard.(DagNyh.Vd922.

5.sp.6). -fornøjet, part. adj. (jf. -glad;

især talespr., nu 1. br.) overmaade fornøjet

{ænyd. d. s., no. dial. sælebot, sen. oldn. sålu- (paa en umiddelbar maade). der var noget

bot; især relig.) (barmhjertighedsgerning som) saa inderligt Moersomt, Gratiøst og Sjæle-

hjælp, lindring for sjælen; ogs. om oprigtig

anger, bod (jf. MO. D&H.). *sig til Siele-

Bod Hun med betrængte sig i Orden vil

I

ioTeene.PHFrim.(PoetSaml.I.20). -dag, en.

fornøiet i hans Bajasserier.Oi;ersfc.Z)»S.///.

792. smst.728. -forsker, en. (jf. -gransker,

-kender^. Ing.DM.^199. (Beyle) var

helt igennem og udelukkende Sjæleforsker

iglda. siæledagh (Fragm.374. Suso.199), sen. 50 (Brandes.RS.311:Fsycho\og).Brandes.VI.191.

oldn. såladagr, ty. seelentag (mnt. seledachj, -forskning, en. (jf. -granskning, -stu-

jf. mlat. dies animarum; foræld.) I) (jf. dium^. Sjæleforskningen (Bråndes. E. 126: den

-fest; d. s. s. AUesjælesdag. Moth.S210. VSO. psychologiske Analyse^ i Adolphe (o: en for-

MO. 2) (jf. Aartid; sj.) om aarsdagen efter tælling). Brandes.IV92. -fred, en. (jf. -roj

ens død. TroelsL.XlV.14. -draget, en. (jf. om (varig) sjælelig tilstand uden uro, bekym-

-hus; sj.) spøg., om legemet, (ved) en 6 Ugers ring, samvittighedsnag olgn.; fred i sjælen.

Brøndcuur . . maa jeg . . lappe paa Sjæle- *(den troendes) Rigdom er hans Sjælefred.

dragten. CKMolb. (Brøchner. Br.270). -dra- SalmHj.18.3. et skjønt Udtryk af Sjælefred

ma, et. (jf. -tragedie; æstet., 1. br.) drama,

. . forklarede hendes Aa,syn.Ing.KE.I.62.

der skildrer (stærke) sjælelige tilstande (liden- 60 Denne Adelsmand var Filosof og satte sin

skaber, dyder og laster). Corneilles fyndige

Sjæledrama. NMøll.VLitt.III.93. -dyrkelse,

en. (jf. -kultus; filos.) dyrkelse af de afdødes

aander (sjæle). Sjæledyrkelse og Natur-

Sjælefred over alt andet. IsakDin.FF. 39.

m. h. t. sjælen efter døden: *Hvad Faderen

(o: Valdemar Atterdag) vandt med Vold

eller Sned, hun from for hans

|

Betaler


63 Sjælefrelse l^jælehelse 54

S]æ\ehed.Ing.DM^8. sig det for min evige

Sjælefreds Skyld. KMunk.EI.54. -frelse,

en. (relig.) sjælens frelse (fra synd, fortabelse)

. EEwald. Tiids-Register overNyeTest.

(1742).902. VSO. MO. VVed.(DagNyh."/z

WlS.l.sp.l). -frihed, en. (jf. Sjælsfrihed;

nu sj.) sjælelig frihed (viljens frihed olgn.).

Fyrsterne . . ere Mennesker: følgeligen have

Sielefrihed at kunne stige op ad: at kunne

synke ned &d.Rothe.(Rahb.Min.l786.I.164).

VSO. MO. -fro, adj. (nu mindre Ir. end

-glad, jf. MO.) (inderlig, overmaade) glad og

Siæletøde\SalmHj.79.3. Digtere, hvis Læsning

var hans beste Moerskab og Sieleføde.

Jacobi.Luxd.l7. Grundtv.SS.I.30. HCAnd.

LP.80. Fuldmægtige og Spekhøkere, der

finde mere Sjæleføde ved at betragte et

Slagsmaal paa Gaden end ved de interessanteste

af alle Phænomener, dem som foregaae

i et menneskeligt Bryst. Gylb.Novel.^ III.

(1834).99. Rich.VH.38. -forer, en. dels (jf.

ovf. sp. 37^*) om (guddommeligt) væsen, der if.

ældre religiøse forestillinger fører de afdødes

sjæle til dødsriget (paradis). St. Michael som

Sj ælefører. Ellen Jørg. H. 7. AarbSorø. 1916. 9.

dels om aandelig fører ell. vejleder (i religiøse

spørgsmaal). KathUgebl.1933.1011. jf.: (Goethe

kalder fru v. Stein) Opdragerinde, Sjæleførerske,

hun er den, der beroliger ham.

JBorup. LitteræreUdkast.(1910).27. -gave,

en. {ænyd. glda. d. s., sen. oldn. sålugjof,

mnt. selegave; jf. -bad (2), -bod (I), -gift (i),

-offer; især katolsk-kirk.) en til kirken (en

gejstlig stiftelse) skænket gave til bedste for en

afdøds (giverens) sjæl (med forpligtelse til afholdelse

af sjælemesse paa vedk.s dødsdag);

ogs. (især dial.) m. videre anv., om gave, som

en syg ell. døende skænker bort (jf. Moth.S210.

MDL.478. Feilb.). *Nu kand du giøre Testamente

Og deele Siæle Gaver om.Wadsk.

I

Brudev.IX.BS^. *(man) troer at sone Gud

. . med SMeg&wer. Rahb.PoetF.1 .214. Esbern

udskiftede høimodig Skjenk og Sjælegave til

Kirker og Klostere./wgf.FiS'./.94. ADJørg. I.

372. *Han bad igaar mig . . jeg vilde give |

En Sjælegave for håva. Recke.DetlukkedeLand,

(1901). 135. Norvin.UR.I.142. || uegl. *Ei

meer at skifte vil med mig du (o: C. Molbech)

have; Ei heller da den sidste Sjælegave, FA

| |

heller da det venlige Y&rvel? Grundtv.Kvædl.

390. Tragica er Vedels Sjælegave til Fædre-

10 landet. Tilsk.l917.II.163. -gavn, et. {ænyd.

d. s.; sen. oldn. sålugagn; jf. -baade; relig.)

ens sjæls bedste. *hver en Fest og hvert et

ære dit det store Navn |

Savn Lad Og

I

vorde os til Siæ\egBivn.SalmHj.78.7. Salm

ht til mode; sjæleglad. * Jeg sov i Fred og Ro, |

Og vaagned sjælefro Med Legemsstyrke.

|

Grundtv.SS.IV.365. *Jeg føler Livets Lykke, Hus.420.1(Brors.l09 afvig.), -gift, en. (ænyd.

jeg er saa sjælefro lfl^CJ.nd.iH.53. Jim sejlede d. s. (bet. 1 og 2), i bet. 1: glda. d. s., æda.

sjælefro ud . . paa Strøget. JesperEw.PF. 60. sialægift, sen. oldn. såla-, salugipt) I) (for-

jf. (sj.) S j æ 1 e f r o h e d. FCOls.PM.42. -fryd, æld.) d. s. s. -gave. Moth.S210. Baden.JurO.

en. {ænyd. d. s.; jf. -glæde, -svir) inderlig, 2) (1. br.) hvad der virker skadeligt, ødelæghjertelig,

stor fryd. SalmHus.311.5. VSO. 20 gende (som en gift) paa sjælen. Intet er saa

nu især m. h. t. frydefuldt syn: *En Sjelefryd sand en Siælegift . . sora Ørkesløshed. JSa/'ife.

var dette Syn.Wilst.D.1.28. Schand.SD.

XXVII, -frænde, en. (jf. sjælsbeslægtet;

sj.) den, der er sjæleligt beslægtet med en

Tilsk.1791.445. VSO. -gisp, et. (nu næppe

br.) dybt gisp (hjertesuk); spec. i udtr. sidste

sjælegisp, om en døendes sidste aande-

anden; aandsfrænde. PWorm.DeFornuftige.

II.(1857).133. D&H. -fugl, en. (sj.) et

drag (gisp). PoulPed.DP.23. *I sidste Siæle

Gisp udsuktes disse Ord. Holb.Metam. 65.

menneskes sjæl, (if. gi. græsk forestilling) -glad, adj. (jf. -fornøjet, -fro; nu især

tænkt i skikkelse af en fugl. StSprO.Nr.94.30.

-fuld, adj. se sjælfuld, -fænger, en. se

talespr.) ret af hjertet glad; inderlig glad, fornøjet;

nu især: overmaade glad, henrykt (paa

-fanger, -føde, en. (jf. -maaltid (2), -mad, 30 en umiddelbar, barnlig maade). *Thi synger

-næring samt -hunger og I. Føde 2.2 ; nu 1. br.) lydt og sjæleglad Hans Menighed i allen

|

aandelig næring (for sjælen); ogs. spec. (relig.)

om nadverens sakramente (Moth.S210. VSO.).

Fader, Tak for dagligt Brød, | Tak for

Stdid.Grundtv.SS.III.220. „Kjære Moster!

lille rare Lise!" raabte Drengen sjæleglad,

og ilede i Armene paa (dem).Ing.L.I.4. „Allerkjereste

Ven! . . jeg skal finde Eder, hvor

langt I end fare hen" . . Da blev hun paanye

saa sjæleglad, og kyste mig utallige Gange.

Blich.(1920).XIV181. (han) er saa sjæleglad

som kun et Barn kan være.AntNiels.

40 FL. 1. 15. Fornøjet! Det er ikke Ordet, jeg er

sjæleglad. Rist.FT. 298. JVJens.D.47. Feilb.

-glæde, en. (nu 1. br.) inderlig, hjertelig,

stor glæde; sjælefryd. Der er ei Sieleglæde,

uden ved at elske. Rothe. Ph. 1 .55. Rahb.E.IV

330. enhver sparet Daler foraarsagede ham

en Siæleglæde. CBernh.NF.XI11. 48. Goldschm.Ejl.I.16.

med Sjæleglæde tømte (han)

sit Bæger. Rist.FT.l 8. om elsket person: *da

han mistede sin enest Siæle Glæde, |

Da

50 yndig Syrinx til et Rør forvandled blev.

Holb.Metam.37. -god, adj. (nu næppe br.)

inderlig god; hjertensgod; ejegod. MO. jf.

Sjælsgodhed: Siælegodhed. F*SO. -gransker,

en. (jf. -forsker, -kender; 1. br.).

Kielland (er) med al sin skarpe Iagttagelse

II. 449.

. . som Sjælegransker sv&g. Brandes.

-granskning, en. (jf. -forskning; 1. br.).

Brandes.IV.131. -helse, en. (glda. d. s., no.

d. s.; nyoptaget (fra norsk); hos sprogrensere;

60 jf. -sund(hed) og Nervehelse) (hvad der tjener

til at fremme) sjælelig sundhed. WJames.

ReligiøseErfaringer.(overs.l906).38. de Unge

(bør lære) at holde ret Søndag, saa den bliver

til Sjælehelse og Hjerteglæde. OlfKicard.(Nat

4*

I


65 ISjælehistorie i^jæleland 66

Tid^^/iol919.3.sp.4). For nervøse Mennesker

kan Føring af en Bil være den rene Sjælehehe.

PoU*/sl934.12.sp.4. jf.: den pantheistiske

Sjælehelse-Bevægelse (Mind cure).

DetXIX.Aarhundrede.XXIY(1925).379.-liistorie,

en. en persons sindfs-art) i tidsbestemt

udvikling og (især: særegent, sygeligt

bestemt) forløb, (en) udtømmende Fremstilling

af (Schack Staffeldts) Sjælehistorie lader

sig ikke gixe. Brandes.1 .309. FBrandt.SK.84. i"o

-hjem, et. (1. br.) sted, hvor sjælen (aandeligt)

hører hjemme; ens rette aandelige hjem.

*alle . . Som i Norden have Sjælehjem.

I

Grimdtv.PS. 1. 437. *Mit Trøstested, mit Sjæ-

lehjem I

Golgatha og Bethlehem ! 5ot/e.

Er

Psalmer.II.(1854).164. -hunger, en. (jf.

-tørst^ trang til aandelig næring (sjæleføde;

øgs. spec. (relig.): til nadverens sakramente:

Moth.S210. VSO.). *Du, min Jesu, eene

mætter |

Siæle-Hunger. Ci!itoM./J?.2i. 20

Min

Schand.SD.113. EChristians.NT.120. -hos,

et. iglda. siælæ hws, om sjælebod, oldn.

såluhiis; jf. -dragt; sj.) om legemet. *Et usel

Siæle-Huus, som vi maae flikke paa. Ji^ms.

12. -hyrde, en. (ænyd. d. s.) spec: I) (jf.

I. Hyrde 2.2 ; relig.) om Kristus. SalmHj.17.5.

Brors.115.185. *Store Sjælehyrde, kom! |

høiere Sjælekjender bedømme. Ing.KE.1. 171.

sa.EF.III.211. -klokke, en. (nu næppe

br.) ligklokke (til sjæleringning); gravklokke.

Mo(h.S211. VSO. -kraft, en. (f Sæle-. jf.

Moth.Conv.S415). (jf. Sinds-, Sjælskraft og

ty. seelenkraft ^-kråfte) samt I. Kraft I.4;

nu 1. br.) i) sjælelig styrke (kraft); sjælsstyrke;

aandskraft. *Det Bord (o: nadverbordet),

det er min Siæ\ekTa.it.SalmHus.344.6

(jf.

Daad, |

Sjæl 2.1;. *Fuld af Sjælekraft til herlig

Gik han frem sin Bane. Lund. ED.106.

Kristi Kærlighed . . var Sjælekraften . . i

dem alle. SkatRørd.NaadensAar.(1900).300.

jf.: At gaae en Sygdom fra sig . . stemte

med hans sjælekraftige Tænkemaade.

Sibb.TaleoverMelchior.(1834).30. 2) sjælelig

evne; sjælsevne. (især i fit.). Moth.S211. Vore

Siæle- Kræfters . . indskrænkede Tilstand volder,

at vi ey kand lære eller vide alle Ting.

Eilsch.Philhist.47. Ew.(1914).IV22. jeg (følte)

mig saa flau og afstumpet, som om jeg

havde mistet alle mine Siælekræfter. Oe/ii.

Er.11. 182. MO. -kultus, en. (jf. -dyrkelse;

filos.) se u. Kultus 1. -kundskah, en.

psykologisk forstaaelse (indsigt); sjælekyndighed.

Brandes.I.96(sa.Holberg.(1884).170: det

Psykologiske^. Hele den Række af vexlende

Sindsbevægelser . . er af Forfatteren anskuet

med virkelig Dygtighed og Sjælekundskab.

DSaml.2R.III.272. -kval, en. (jf. -kvide,

-nød, -vaande og Sjælskval^ sjælelig kval;

Led os til Guds EGUigdom.Ing.RSE.VII.85.

2) (jf. Faar 2.2, I. Hyrde 2.4, Pastor; især

højtid., gldgs.) om præst (skriftefader) i for- 30

hold til (medlem af) menigheden; sjælesørger.

Holb.Kh.105. *Paa Høien der, med nære Sø hjerte-, samvittighedskval, (nu især (til dels

fortrolig, Staaer Sjælehyrdens |

straabedækte spøg.) i flt.).

Bolig. Der sad ærværdig Præst i Natten

I

silde Engang. Bot/e.^Z)./.2i. PalM.^III.

I

332. TidensKrav.Viil897.2.sp.2. Kirk.D.ll.

-højhed, en. (jf. -storhed og Sjælshøjhed

samt Højhed 2.2^. *Mig fryder denne rene

Siælehøihed, Der adler Mand | og Qvinde.

Rahb.SkK.73. Brandes.VIII.227. -høker, 40

en. (jf. -pranger og Seelenverkooper; sj.) om

samvittighedsløs person, der (for løn) medvirker

ved et kvinderov: lng.EM.1.15. -jæger,

en. (jf. -fanger; sj.) om djævelen: DSaml.2R.

111.254. -kamp, en. (jf. Sjælskampj indre

(sjælelig) kamp (anfægtelser olgn.). *I)in (0:

Jesu) Sjælekamp, den Kval du led, Lad

|

komme mig til SaMghed.SalmHus.217. 3. Amberg.

*(syndefaldet) bragte ind i Verden Livets

Fjender: Død, | Pest og Avind, Sjælekamp 50

og Tvivl. PaiM.D.S7. Pont. LP. VIII. 19.

(Grundtvigs) store Sjælekamp i Efteraaret

1810.Ludwigs.SS.II.86. -karsk, adj. (jf.

-sund; højtid., arkais.). Ing.VS.I.14. Blich.

(1920).X1X.72. -kender, en. (jf. -forsker,

-gransker og -kyndige person, som har

kendskab til, indsigt i, forstaaelse af menneskers

(forskellige) sjælelige særpræg; menneskekender.

*(kong) Ella var ei Siælekiender.

Oehl.Regn.(1849). 160. Kielland er . . mere eo

Fysiognomiker end egentlig Sjælekender

(Brandes.Ess.il.34: Psykologj. Brandes.III.

434. NatTid.Vd907.Aft.2.sp.6.

(jf. Hjertekender^

om gud: Vort inderste Sind maa en

* Mistanken . . Slangen er, |

Som til din Sieleqval du skiult i Barmen

hæT.NordBrun.Jon.104. Faderens . . Udbrud

af en Sjælekval, som hun ikke kjendte

. . bekymrede hende ofte. Ing.EF. 1.207.

Sydens Folk deklamerer flydende midt i

deres stormende Sjælekvaler. /saJti)m.FF.52.

-kvide, en. dyb, inderlig sorg, bekymring,

nød; hjertekvide. * Waldemars Sjæleqvide . .

j

For liden Kirstins Død. Ing.VSt.(1824). 262.

VThist.D.151. Breum.FS.134. du har set

min Nød, agtet paa min Sjælekvide (1871:

Sjæleangest;.Ps.32.S('253i;. -kyndig, adj.

(jf. -kender, -kundskab^ som har ell. vidner

om psykologisk forstaaelse (indsigt); ogs.: særegen

for en sjælekender (psykolog); psykologisk.

den Fristelse at fortabe sig i den rent sjælekyndige

Interesse for

Kierkegaard.(1898).31.

Kierkegaard. CÅ^ocA.

som han selv er

sjælekyndig (Brandes. RS. 330: Psycholog^

fremstiller han næsten lutter sjælekyndige

Mennesker (smst.: Fsychologer).Brandes.VI.

201. anv. som subst.: sjælekender; psyko-

II

log. Maaskee nyder jeg dog nogen Anerkj endelse

i min Samtid som Sjelekyndig (Psycho-

\og). Kierk.XII. 310 (jf. smst.XV368). Fredsbladet.1898.97.

Brandes.IV147(se u. Psykologj.

-kyndig-hed, en. (jf. -kundskab^.

Levin. (Paludan-Miillers) i Manddomsaarene

indvundne Sjælekyndighed (Brandes. DD.

291: psychologiske Indsigt). Brandes.11.200.

-land, et. spec. (sj.) om opholdssted for de


57 sjælelig Sjælemesse 58

afdødes aander. (de vilde folkeslag) formode

sig i Siele-Landet et lyksaligere Liv end det

de forl&de. Kraft.VF.ilS. smst.338.340ofl.

sjælelig:, adj. [•Jæ-l(8)li] (no. sjelelig, jf.

SV. sjålslig; dannet til Sjæl 2(1-2) efter aandelig

olgri.; < Moli.HO.; „Nyt Ord".MO./

rolige Stemning, som i den sidste Tid . .

fyldte og foryngede mit Sjælelige (nu: min

sjæl, mit sind olgn.), er nu ligesom dunstet

hort. HCAnd.Breve.il .724. de sjælelige Fænomener

. . sjælelige Tilstande og Virksomheder.

Zrom.r-S'.Y2«SS;.i(?4. Svækkelse i de

sjælelige Funktioner. Goos./. 27. sjæleligt liv,

se Liv 2.9, jf. Sjæl 2.4 og Sjælelighed (samt

sjælfuld^; vel er hendes Kind bleven bleg,

men derfor og Udtrykket desto sjæleligere.

Eierk.EE.I.193. \\ som adv. jeg var da fuldkommen

vel, sagde (lægen), legemlig maaskee,

men ikke sjælelig. ffC^nd./mp.Z/.iS^.

Kierk.1.45. P. V. Jacobsens aarsalder angives

. . til „omtrent 40 aar", hvad han netop

var . . Sjæleligt set havde han ogsaa denne

sAder.FBrandt.SK.O. 2) (mods. aandelig (2.i),

himmelsk olgn.; jf. u. Sjæl 2.1 ; biil., kirk.)

om menneske (set) uden forbindelse med det

guddommelige: uigenfødt; naturlig; jordisk,

der saaes et sjæleligt (1819: sandseligt^

Legeme, der oprejses et aandeligt

Lcgeme.lCor. 15.44(1907). det sjælelige (1819:

sandselige^ Menneske tager ikke imod de

Ting, som høre Guds Aand til. smst.2.14

(1907). Dette er ikke den Visdom, som kommer

ovenfra, men en jordisk, sjælelig (1819:

kiødelig^, diæwehk.Jac.3.15(1907). sjæleliff-Sflre,

V. [-igoJra] (jf. aandelig-, legemliggore;

sj.) gøre sjælelig (1); lade fremtræde

som noget sjæleligt. Det overnaturlige, som

det møder os i Folkeviserne, er menneskeligforfinet,

siæleliggiort. 0Friis.Litt.121. som

vbs.: Sjæleliggørelse.sms]?ii\e]?eire.Krom.(bogtitel.l882). -les, ad/.

(ænyd. d. s.; jf. ty. seelenlos samt sjælløs; nu

sj.) uden sjæl (2); uden udviklet, højere

bevidsthedsliv, hine siæleløse, i Vankundig-

30 hedens Mørke omtravende, med vanærende

Slavelænker belæssede Nationer. Birckner.

Tr.l81. Jeg sætter ikke meer saa stor Priis

paa at beherske en sjæleløs Natur; døde

Rigdomme har jeg havt nok si. Ing.EF. 1.115.

*Den blev aldrig Træl, |

Aands-Udvikling seirer, |

Hvis Sjæl har Adel!

Den sjæleløse Form

som Fnug \ienve\xex\HCAnd.M.112. -maaltid,

et. (nu næppe br.) I) (jf. -klokke, -øl

og Ligmaaltid^ begravelsesmaaltid (-gilde).

40 Moth.S211. 2) (jf.

-føde, -mad^ om den hel-

lige nadver. Moth.S211. VSO. -mad, en.

{ænyd. d. s.; nu vist kun arkais. ell. spøg.)

d. s. s. -føde. *Her (0: paa universitetet)

vandre tynde, pæne Musesønner, |

Og nyde

Sjælemad, som først er tygget. PLMøll.BS.

85. spec. d. s. s. -maaltid 2: Moth.S211.

-maler, en. (jf. -maleri; æstet.) om forfatter,

der (indgaaende) skildrer en persons

sjælelige tilstande, udvikling olgn. Rahb.(MO.).

50 (W. Scott er) en af de største Sjælemalere

(Brandes. NE.184: Charaktertegnere^, som

har levet. Brandes. V375. -maleri, et. (jf.

-skildre; æstet.) en sjælemalers skildring.

Holst. R. den (poesi) der er Sjælemaleri

(Bråndes. E. 168: den psychologiske^ . .

Shakespeare's, Moliére's og Goethe's. JSrandes.IV.124.

(forfatterindens) værdifulde Sjælemaleri

„En Kvindes BrøsV. DagNyh.^/ul921.

3.sp.5. -messe, en. (glda. d. s. (Postil.184),

60 sen. oldn. såla-, sålumessa, ty. seel(en)messo;

jf.

I. Messe l.i og Døde-, Dødsmesse; katolskkirk.)

messe(bøn) for en (afdød) persons sjæl

(i slcærsilden). (især i forb. holde, læse,

synge sjæ'lemesse^. Holb.Kh.489. Vi vil lade


69 Sjælemord {Sjælerørelse 60

holde Siælemesser for den Ulykkelige (o: maner), der ved trolddom faar magt over en

grev Gert) i alle Kirker og Klostere. (Sander. andens sjæl. KnudRasm.MS.III.9. -regi-

NEbb.127. *vi (vil) synge Siælemesser For

(

denne arme Synders SnUgheå.OeM.AY

ister, et. (af Sjæl 6; foræld.)

(register) over (en vis del af) en

fortegnelse

menigheds

(1810). 134. Ing.VSt.203. Hauch.PF.1.238.

KMunk.S.53. -mord, et. (jf. -morderj om

(handling, der volder) en menneskesjæls for-

medlemmer (et sogns beboere), paa mine Visitatzer

fodrer og faaer (jeg) Siele- Register

over al Ungdom over 6. Aar i den heele

dærvelse, spec. (relig.) evige fortabelse; ogs.:

tilintetgørelse af ens sjælelige sundhed, sjælefred

olgn. *Et syndigt Ord I Adam foer . .

|

|

Det har giort det Siele-Mord, Hvorved alle

|

døde. Brors.214. *Hvor let end denne Synd

Meenighed. Hersl.Ep.l48. -ren, adj. (jf.

Sjælsrenhed^ som har en ren sjæl; moralsk ren

(uskyldig). Rothe.KB.39. Gjel.M.333. hertil

S jæl^e renhed. Kierk.VI.25. CKoch.FF.6.

Sjæleri, et. (jarg.) vbs. til sjæle, om

(o : at forføre en ung pige) for Verden falder, |

Jeg den et Mord — et Sjælemord dog kalder.

sjælende adfærd, udtryksform olgn. Frk. L.

(0: en fdmsskuespillerinde) besørgede Sjæle-

PalM.AdamH.III.35. Manden (o: den tyranniske

ægtemand) bærer Ansvaret for et

Sjælemord; thi med Kvindens Frihed har

riet. PoL^VsiPiS.^.sp.g. UdvikUngen i Tidens

Smag fra Sjæleriet til den i Nutiden paakrævede

sociale Indstilling. VilhAnd.Litt.il.

han dræbt hendes Y3ssen.VThist.TYII.353. 587.TomKrist.(Tilsk.l929.IL144).

Pont.LP.VIII.242. -morder, en. (ænyd. Sjæle-ringning, en. (-Tingen. Moth.

siælemordere, -mordere; jf. -raner, -røver) 2« S211. P Edvardsen Friis. Schielschiør. (1 759).

den (person), der begaar sjælemord. Hun 257). (ænyd. siæleringen, sen. oldn. såla-

kaldte (degnen) en Sjælemorder, der pinte

de stakkels Børn med de kjedsommeligste

Ting. Sehand.TF. 1.24. (jf. -prangerj om djævelen:

Moth.S211. *Den store Sjælemorder

for mig stod.Ing.DD.V71. om sædelighedsforbryder:

PoU^Ul937.2.sp.5. jf. sjælemorder(i)sk.

S&B. D&H. -næring, en.

hringing; især foræld.) en spec. inden for den

katolske kirke foretagen ringning (med sjæleklokke)

for en døende ell. nylig afdød, til (ære

og) værn for sjælen (i Danmark trods gentagne

forbud (se fx. DL.2—22—40, u. III. ringe l.i;

alm. i længere tid efter reformationen, stedvis

i brug til den nyeste tid, bl. a. ved en konges

d. s. s. -føde. Den gavnlige Siælenæring 0]^- død; se Kalk.lll.743). VSO. TroelsL.XIV

\ysning.Rahb.(MO.). -nød, en. (ænyd. d. s.; 30 53.59. Feilb.III.62. -ro, en. (ænyd. d. s. (i

jf. -kval, -kvide) *I)u (0: Jesus) for mig dig

vilde give I den | største Sjæle-Nød. Æosf-

gaard.TP.53. Clitau.IR.27. en Kvinde, som

har henvendt sig til mig (0: en præst) i sin

dybe Siæ\enød.Schand.AE.317. JVJens.M.

1.12. -offer, et. (ænyd. d. s.) offer til bedste

for en afdøds sjæl; især d. s. s. -gave. *Naar

jeg er død, da skal et Siæle-offer brændes.

Falst.Ovid.58. vAph.(1759). VSO. MO. -or-

S^an, et. (nu næppe br.) organ, hvortil sjæ- 40

len(s virksomhed) er knyttet. Ackermann.Opblæselser.(overs.l794).54.NTreschoio.Anthropologie.(1803).156.

-overbeviisning:, en.

(nu næppe br.) inderlig (dyb, fast) overbevisning.

OGuldb.Br.213. -pleje, en. (jf.

-røgt, -sorg og I. Pleje I.2 slutn.). mangen

Præst (kan ved) sin Sjælepleie . . udøve en

velsignelsesrig Virksomhed. Mart.Denda.FolkekirkesForfatn.(1867).53.AnnaLarssenBjørner.TeaterogTempel.(1935).

154. -pranger, 50

en. (jf. -høker, -jæger, -morder; sj.) om

djævelen: *Helveds store Sjælepranger. j[/r2.

GB.93.

Sjæler, en p. -e. (af sjæle; jarg., 1.

br.) person, der sjæler ell. er tilbøjelig

til at sjæle. „Tro ham ikke," siger Dina,

„han er ^idilexV- ThitJens.EH.182.

sjæle-raa, adj. (jf. sjælsraaj overmaade

raa af sind (tænke-, følemaade). (han)

skød øjebUkkelig Kagefadet fra sig, krænket m

over, at nogen kunde være sjæleraa nok til

at misunde ham hans Appetit. JFJens.S.35.

jf. Sjæleraahed.sa.Dt.56. -raner, en. (jf.

-morder, -røver; sj.) spec. om person (aande-

bet.: glæde (for sjælen), sml. I. Ro b); jf.

-fred samt Sindsro) (varig tilstand af) ro, ligevægt,

tilfredshed i sjælen. *Giv mig Fred og

Siæleiol SalmHj.389. Over Aasynet var udbredt

. . samme Sieleioe. Rothe. KB.59. Oehl.

XII.271. *Hvor du (0: Kain) pløier. Klinte

groe . .

I Trindt

paa Jord om Sjælero |

Du

forgiæves ledel Grundtv.SS.11. 27. *Den sorgfri

Sjælero jeg havde tilsat med min Barne-

|

tro. Schand.US.90. Brandes.IX.535. -rum,

et. (sj.) i forb. som faa sjælerum, faa rum

(optages) i ens sjæl. *Det liflig' Evangelium |

Hos Fattige faaer Siæle-Rum. Kingo.82.

-rus, en. (sj.) en ved psykisk paavirkning

fremkaldt (eksalteret ell. delvis bevidstløs) tilstand,

der minder om en rus. „Kan man

drikke sig en Ruus i bar Luft?" spurgte jeg

. . „Den fuldkomneste Sieleruus!" svarte

han. Bagges.L.II.287. Blich.(1920).XXV123.

mit Krav paa (løftets) Indløsning kom frem

under en S]æ\erus. Schand.VV319. -røgt,

en. (glda. siælerøft, fsv. siælarøkt; jf. -pleje

og Sjælsrøgt; nyoptaget; især hos sprogrensere)

sjælelig pleje ell. omsorg; spec. om en

sjælesørgers gerning, sjælesorg. FrHamm.

Kirkehist.11.184. Nutiden er så optaget af

den økonomiske Kamp, at Sjælerøgt skydes

tilside. E Møller. Oldmester oghans Bog. (1909).

31. Buddhismens Sjælerøgt. UgensTilskuer.

II.(1911/12).6. -rørelse, en. (jf. Sinds-,

Sjælsrørelse og Rørelse 3.1^ især i flt., om

(skiftende) sindstilstande, stemninger, følelser

(rørelser i sjælen). De fandt, at jeg var i

Stand til at give Deres dybe, dunkle Sjæle-


61 Sjælerøver ^Sjælesørger 62

rørelser Livets Flugt og Klarhed. Schand.

FrProv.286. sa.O.II.3. -rover, en. (jf. -raner

og glda. siælerow (Suso.35); sj.) O Cupido

Siæle-Røyer. Holb.Metam.65. -isag, en.

sag af betydning for ens sjæl ell. sjælelige tilstand;

spec. d. s. s. Salighedssag. VSO. den

rette indre umiddelbare . . Giver . . er og

bliver Gud dog i os, i vor høieste indre Sjælesag,

som i alt Andet. Sibb.Aa. 1. 452. sann^

en. (jf. -øje; sj.) indre (aandelig, sjælelig) lo

sans (1.1. i); sjælelig evne (følsomhed olgn.);

ogs.: psykologisk sans ell. forstaaelse. (Sokra-

tes) mener, at der ved disse Videnskaber (o:

geometri, astronomi) . . vækkes en Sjæle-

Sands, der er mere værd end 1000 Øine.

Kierk.XIII.119. NMøll.VLitt.1.406.1II. 145.

-$ik.at, en. (ænyd. d. s.; især relig.) hvad

der er en skat (en kostbarhed, et klenodie) for

sjælen; spec. om Jesus. *1 Himlen er min

Sjæleskat (Kingo.199: Sjæles Sk&t).SalmHj. io

256.5. *0 salig Stund . . | Da du blev født,

vor Siele-Skat. Brors.ii. som titel paa andagtsbog

(efter ty. Der Seelenschatz^; Chr. Scriver:

Siæle-Skat . . oyeTSSit.(bogtitel.l741). -iskil-

(Ireiide, part. adj. (jf. -skildring; æstet.)

om forfatter ell. litterært arbejde: som skildrer

en persons sjælelige tilstand(e), udvikling

olgn. (en) sjæleskildrende Roman. Brandes.

/¥ 54. Tilsk. 1933. 1.78. -skildrer,

en. (æstet.) sjæleskildrende forfatter, -skil- 30

driiig, en. (æstet.) sjæleskildrende kunst

(litteratur); sjælemaleri. Digtekunst som

Sjæleskildring (Brandes. E. 167: Poesien som

Fsychologi). Brandes.IV123. -slaa, v. (hos

sprogrensere), fremkalde et stærkt (af undren

og beundring præget) indtryk hos en; imponere.

Vi lade os slet ikke sjæleslaa (imponere) eller

blænde. Birkedal. Norden, Tydsklandog Bjørnson.(1872).10.

Brandes. 111.282. Drengene . .

saa i Aanden, hvor sjæleslaaede Glostrup- 40

perne vilde glo, naar de fik al denne kjøbenhavnske

Finhed (0: faderens laante bukser)

ud i Landshyen.ZakNiels.(IllTid. 1890/91.

549.sp.l). Ejheller fortælle man mig, at

Stefanus' Helgenaasyn og Martyrblik har sjæleslaaet

Vanlus. HSchwanenfl.M. 1.8 5. (hans)

Hymne til Madvigs latinske Grammatik, af

hvilken han synes s\æleslBia,et. IIøjskBl.1904.

sp.734. -sol, en. (ænyd. d. s., jf. ty. seelensonne;

poet.) billedl., om hvad der virker (ly- 50

sende, varmende) paa sjælen som en sol.

*Guds Fred er Sjælesolen, som aldrig gaaer

ned. Ing. 11.132. -sorg, en. I) (1. br.) inderlig

(hjerte)sorg. VSO. hvad er al anden Trøst

mod Evighedens, hvad er al anden Sjelesorg

mod Evighedens ! ZierÆ. /X. 44. smst.Y218.

MO. 2) (ænyd. siele sorrig (Palladius.II.

385), ty. seelsorge; jf. -sørger; især emb.)

omsorg for den, der sjæleligt er i nød, trænger

til trøst; især om en præsts (sjælesørgers) op- éo

gave i forhold til menighedens enkelte medlemmer,

en Præste Mands serdeeles og privat

Siele-Sorg for sine Tilhørere. LTid.1723.20.

Forordn.(Kvartudg.)''/,1741.§ll. Kierk.XIV.

184. Hun er endnu helt optaget af Sorgen

over sin Mands Død og trænger vist inderlig

til S]ælesorg. Schand.FrProv.236. Præsternes

Forpligtelse til Sjælesorg og Husbesøg. OsA;

And. (Kingo.Siunge-Koor.(1931).xXVI). Om

Sjælesorg. HHelweg. (bogtitel. 1932). - storhed,

en. (jf. -højhed og Sjæls-højhed, -stor-

(hed);. Blich.(1920).XI1.127. -streng, en.

en vis side af et menneskes sjæl (følelser), der

sættes i bevægelse ved en (følelses)paavirkning.

en lille dirrende romantisk Sjælestreng.

Schand.SB.164.ClKoefoed.ViKvinder.(1910).

5. -stadiam, et. (jf. -forskning, -granskning^

psykologisk studium; psykologi. Brandes.

1.399 (sa.DD.54: Psychologi^. -styrke,

en. (jf. -stærk og Sindsstyrke; nu sj.) d, s. s.

Sjælsstyrke. NordBrun.TT.28. NTreschow.

Moral.II.(1811).16. VSO. -stærk, adj.

(sj.) d. s. s. sjælsstærk. Blich.(1920).XI.57.

-sand, adj. (jf. sinds-, sjælssund^ sjæleligt

sund. HCAnd.Kongendrømmer.(1844).45. Pal

M.AdamH.II.118. jf. -helse: Sjælesundhed.

Brandes.VII.135. -svir, en. (1. br.) om

(stor) sjælefryd: Det var hende ligefrem en

Sjælesvir at se (deres) dirrende Ansigter og

hadefulde Øjne. Wied. S.224. -syg, adj. (jf.

-sygdom og sinds-, sjælssygj som er syg i sjæ-

len, mangler sjælelig sundhed; (varigt, alvor-

ligt) nedtrykt, mismodig, sjæleligt forpint, syge-

ligt sentimental olgn. vAph.(1764). jeg var forpiint,

trykket, siælesyg. HGAnd.ML.553. Pal

M.TreD.175. Bers.G.261. jf.: det Collinske

Huus . . virkede sundt ind paa mig, saa at

mit Sjæle-Sygelige (HCAnd.SS.L195:

Sjæls-Sygeligej ikke fik Herredømmet. fl'C

And.ML.206. -sygdom, en. (jf. Sindssygdom^

den egenskab ell. tilstand at være sjælesyg.

Rahb.Tilsk.1797. 722. Ungdoms Kjærlighed

er . . en Sjælesygdom, som hellere maa

fordrives . . ved Besk]ættigelse. Gylb.Sk.30.

„Det er . . det pathologiske Fænomen, som

man kalder Vox klintica" . . „Er det maaske

noget Nervøst?" , . „Det er en Sjælesygdom."

Hostr.G.144. den smertelige Sjælesygdom,

som (Es. Tegner) har skildret i Digtet „Miltsygen".

Ft7;fknd.BT.7S2. -syge, en. (jf.

Sindssyge; nu sj.) d. s. vAph.(1764). PMøll.

(1855).VI.7. -sorger, en. ({-f) -sørgere.

Pflug.DP.362. Hersl.TT.543. f Sjæl-. LTid.

1723.20). {ænyd. siælesørgere, -sorgere, sv.

sjålasorjare, ty. seelsorger) den, der sørger for

en andens sjæl, yder en anden sjælelig omsorg

(sjælesorg (2)); især (i rigsspr. nu næsten kun

højtid., gldgs.) om en præst, spec: i personligt

forhold til menighedens enkelte medlemmer

(som skriftefader olgn.). Naar nogen Tvist

(opstaar mellem) Husbond og Hustrue (osv.),

da bør og kand een hver . . beklage sig for

sin Sielesørger.Z)Z/.2—9—29. *Sin Siæle-

Sørger nu fast ingen elsker meer.Holb. Paars.

79. Jeg vil Intet meer betroes. Kun hvor jeg

kan være Sjælesørger, vil jeg være Skriftefader.

Ing. PO. II. 49. PalM. AdamH. III. 35.

alle dem, som i visse Maader ere os i Foræl-


63 Sjælesorgeri Sjælevirkning 64

dres Sted, saasom Huusbonde og Øvrighed,

Lærere og Sielesørgere. Katek. §28. Damerne,

som hver for sig vare . . opfyldte af deres

Sjælesørgers mageløs dejlige Præåiken.CMøll.

PF.352. Med det begyndende Arbejde for

indre Mission havde han Sympati og var i

det lille Landsbykald en ivrig Sjælesørger.

VilhAnd.FM.254. Feilh. om gud (Jesus):

*Sjæle-Sørger allerbedst! Grundtv.SS.1.622.

smst.676. \ -sorgeri, et. (nedsæt.) beteg-

nelse for en sjælesørgers virksomhed (sjælesorg

(2)). Kierk.XIY184(se Seelenverkooper

slutn.). -søvn, en. spec. (filos.) om søvnlignende

tilstand, hvori sjælen tidligere antoges

at befinde sig efter adskillelsen fra legemet.

Adr.Vil762.sp.5. PEMiXll.H. MO.

sjælet, adj. ['Jæ-lai ell. (i bet. 1) -JæUai]

{i bet. 1 af Sjæl (jf. ænyd. ottesiæledj; i bet.

2 part. af ænyd. siæles, dø, oldn. sålask (part.

sålabr^) I) som adj. til Sjæl; dels til Sjæl 2,

t ssgr. som høj-, lavsjælet; dels (fagl.) til

Sjæl 6.4, i ssgr. som: Syvsjælet (elektrisk)

Leder.Wolfh.MarO.240.

afsjælet. *(den) Dag .

2) f død; livløs;

. Da jeg, kun som

|

en siælet Aske . . | Gaaer hoTt.Reenb.1.255.

smst.376.

sjæle-tom, adj. (jf. sindstom; 1. br.)

sjæleligt tom (ubetydelig, ligegyldig). *Ak,

hvis den Trøster aldrig kom, |

Al Verden blev

mig s]3sletom.Ing.RSE.VII.96. MO. -tragedie,

en. (æstet., 1. br.) tragisk sjæledrama.

den klassiske Siæletxageåie. NMøll.VLitt.IIL

87. -trang, en. (1. br.) sjælelig, spec:

stærk, inderlig trang (til noget). Heib.ND.228.

Jeg følte Sjæle-Trang efter at komme bort.

HCAnd.ML.109. -trøst, en. (glda. siæla

trøst (SjT.8f.); især relig.) trøst for ens sjæl.

VSO. MO. II med persomfikation: *Min

Jesus, du min Sjæle-Trøst (Kingo.247: Sjæles

Trøst). SalmHj.547.1. *hun er . . | Min

Sjæletrøst for mange Ssbxn.Wilst.Overs.af

Euripides.(1840). 235. -tørst, en. {ænyd.

d. s.; jf. -hunger) især (relig.) om sjælekval,

længsel efter trøst, naade olgn. Grundtv.SS.L

253. Sjæletørst efter Evangeliets Ord.HC

And.(1919).IIL145. -ung, adj. (1. br.)

sjælelig ung; ung af sind. Sibb.11.128. Ørsted

var saa sjæleung. HC^nd.ikTL. 532. 7/. Sjæl eungåom.Sibb.lI.ieO.

-uro, en. (jf. Sindsuro;

1. br.) sjælelig uro (mangel paa sjælefred,

-ro). *Til Eder tyer jeg i min Sjæleuroe.

/n^.P.29i. sa.V8.111.189. -vaande,

en. sjælelig vaande; (stærk) sjælekval, -nød.

Rothe.Nat.III.27. * Aften-Sukket, Natte-

Graaden, | Sjæle-Vaandens Raadvildhed.

Grundtv.8S.IV.97. jeg var i stor Sjælevaande

i Anledning af det VrohXem.OlesenLøkk.

(BerlTid.^Vsl934.Aft.9.sp.3). -vandring,

en. {ty. seelenwanderung ; især filos.) i henhold

til forsk, religiøse og filosofiske opfattelser: sjæ-

lens overgang (ved dødens indtræden) fra et legeme

til et andet; spec. (efter indisk (og græsk)

filosofi) om sjælens kredsløb gennem forsk, menneskelige

og dyriske legemer, naturgenstande

olgn. (reinkarnation), med forestilling om gen-

tagelse af et menneskes eksistens under forsk,

former og skæbner (med belønning ell. straf

for tidligere livsvandel) (jf. Forudtilværelsej.

LTid.1744.349. NTreschow.Indl.169. Han (0:

en fordrukken teolog) bekjendte sig . . til Pythagoras's

Lære (og) antog en Sjælevandring,

en uendelig Række af Præexistenser . . engang

(havde) han været Minister hos en

10 indisk Fyrste; en anden Gang stak hans

Sjæl i en Jacobiner under den franske Revolution,

og een Gang . . saae han sig selv i

Sancho Panzas Æsel. Hr2.XlV42. Kierk.

XV369. SaVXXL474. jf.: i Eventyrene,

hvor en af Feerne benaadet Yndling kan

sjælevandre ind i andre Væseners Tilværelse.

EBrand. (JPJac. Br. xxvi). -varmer,

en. {efter ty. seelenwårmer; dagl., især

gldgs.) et (i tidligere tid anvendt) langt og

20 smalt uldent (strikket) tørklæde ell. sjal, paa

særlig maade svøbt om overkroppen (livet,

ryggen, "brystet); ogs.: lille ulden trøje (til

dag- ell. natbrug; jf. Sengetrøje^. S&B.

naturligvis kunde en Dame i køligere Sommervejr

nøjes med et uldent Tørklæde eller

en gamm.eldags Sjælevarmer, i hvert Fald

for at holde Yarmen. PoU'/d919.10.sp.3.

TidensKvinder.''/il929.10. de saakaldte Sjælevarmere,

der for nogle Aar siden var det ene-

30 ste, vi havde til at skærme os imod Nattekulden.

Nord.Mønster-Tidende.^Vd936.22. UfF.

(Sjæll.). -ve, en. (tidligere ogs. -væ. PoulPed.

DP.48). (højtid.) sjælelig pine ell. smerte. * Jeg

seer min Frelsers Siss!\evee.Boye.AD.III.49.

VThist.TV1.321. *al Mørkhed svinder og

blot jeg trygt vil sige: Din Vilje

Sjælevé, |

ské ! JakKnu.(HøjskBl.l89Lsp.379). -vejer,

en. if. ældre religiøse forestillinger: den, der

vejer en afdøds sjæl og dømmer om ondt

40 og godt (jf. Feilb. 111.1025.IV336); spec. (jf.

-tører) om ærkeengelen Michael (se Sal.^XVI.

1070). St. Michael som Sj ælevej er. Zunsimus

A.1921-23.139. -ven, en. (ænyd. d. s.; nu

1. br.) i særlig grad kær, fortrolig ven (hvem

man slutter sig til med hele sin sjæl); hjerteven;

ogs.: den, som i sjælelig henseende er ens

hjælper, trøster olgn. (biskop P. Hersleb tiltalte

sine tilhørere med) „Mine allerkæreste!"

(ell.) „I Siæ\eYennerV'TheolTidsskr.4R.III.

50 305. *Til en trofast Sjæleven jeg trænger.

VThist.D.133. jf. Sjæle venskab. VSO.

MO. (relig.) om gud (Jesus). *Saa drag os

II

gandske til dig hen, | O søde, fromme Siele-

Yen.Brors.ll. Ing.RSE.V11.71. VBeck.LK.

1.263. -verden, en. (nu sj.) sjælenes verden;

aandeverden. de Love Naturen lyder i

Sj elever denen.Jo/isBo?/e.//.2. jf.: Der gives

ingen Siæleverden, men vel en Aandeverden.

PEMiXll.^1. -virkning, en. (nu næppe

60 br.) dels om (en ved ydre paavirkning fremkaldt)

sjælelig virksomhed. Dyrenes . . Siæle-Virkninger

maae være mindre fuldkomne

end vores. Eilsch.PhilBrev.25. JohsBoye.

(MO.). VSO. II dels om ydre virkning af en


€5 Sjælevæsen sjællandsk 66

sjælelig virksomhed. Paa enhver Fornemmelse

følger en Bevægelse, og denne er en Siæleyiikmng.

Lægen.Till.82. VSO. MO. -væsen,

€t. spec. (flos.; nu næppe hr.) om sjælen

(som væsen). NTreschoiv.Indl.143. -øje, et.

(jf. -sans; sj.) hilledl., som udtryk for sjælelig

sans, aandeligt klarsyn olgn. *Hun aabner

Lad ogsaa

atter Øiet. — Gud i Himlen! |

hendes Sjæleøie aabnes!/n3.Z)Z),¥75. sa.

KE.II.212. -ol, et. {sen. oldn. såluol; jf.

Arve-, Grav-, Ligøl; foræld, ell. dial.) d. s. s.

-maaltid 1, Moth.S211. TroelsL.XlV.267.

lJfF.(Sjæll.).

sjæl-fnid, adj. (f sjæle-. Kraft.VF.

325.330.377. Bagges.DYX.97. Sibb.PK.1.25).

{sv. sjålfull, ty. seelenvoU; „et nyt, ikke ofte

forekommende Ord".MO.; bet. 2.2 nu ahn.) I)

(2.1] f som har en sjæl; besjælet, man meen-

sjælelig 1. Vreede, Sorrig, Glæde, Forliebthed,

Forskrekkelse etc. ere jo siæliske Affecter.

Agerbech. FL.31. Paa de blot sandselige

. . fulgte . . de sjeliske Begreber (a: abstrakter

er yngre end konkreter). FGuldb.DS.l 6. jf.

sjælelig og Sjæl 2.4: I min Logica har

jeg viist Indbildningens store Herredømme

over alle Siæliske Mennesker. Agerbech.FA.

1.13.

H^jællands-far, en. ['/ælans-] (nu sj.

Sællands-. LKok.(PSyv.Viser.(1695).585).

Høysg.2Pr.ll. Grundtv.PS. VII1.7. Blich.

(1920). VI1.97. Kort.134. f Sædlands-. LTid.

1738.643. — sj. -farer. VSO. II. 39. Amberg.

p.: ^ieW&ndsi&rexe.Oehl.PSkr.I.lO). flt. -er

(LTid.1738.643. lng.VS.lII.53) ell. (sj.) -e

10 (Grundtv.Saxo.^672(orig. 111.269: -er), sa.

PS.V1II.7). (ænyd. glda. d. s., æda. (flt., i

ssg.) sialantzfar(æ) (logh), oldn. Sjålandsfari;

af propr. Sjælland (jf. Sjølundj og -far (s. d.)

ell. -farer (s. d.); nu hist., arkais. ell. spøg.)

d. s. s. Sjællænder. *Den som til Siælands-

Far er skabt, blir aldrig Jyde. Holb.Paars.l4.

*Jeg selv . . Er just en ægte Siællandsfaer!

I

Bagges.Ep.79. *Sjællandsfaren, myg og ræd,

af Prinds Svend sig kne.lng.VSt.

te, altvarSielefuldt.Zra/


67 Sjællænder sjælssyg 68

Kirkelov. 2) anv. som subst; spec. i fig. anv.:

2.1) om sproget (dialekten) paa Sjælland.

tale Sællandsk. Høysg.2Pr.ll. det tvære,

drævende Sællandske, som blev snakket.

Drachm.F.USS. Sjællandsk. Brøndum-Nielsen.DD.113.

2.2) de sjællandske, (nu ikke

i alm. spr.) sjællænderne. Høysg.S.225.

Sjællænder, en. ['/æilæn'ar] (nu sj. i

rigsspr. Sællænder. Blich.(1920).VII.96.

KNyrop.OL.I.122). fit. d. s. (EPont.Atlas.il. lo

30) ell. (nu) -e. I) person, der er født og

hjemmehørende paa Sjælland (jf. Sjællandsfar;.

ChrBorup.PM.233. Sjællænderen

forstaar Ska,amngen.Ottosen.VH.I.26. Som

flere andre overbeviste Sjællændere var Jens

Baggesen . . vistnok en Jyde af Herkomst.

VilhAnd.Litt.il. 716. jf. Sjællænderinde.

Junge.105. Gjel.GL.76. 2) (talespr.) om dyr

ell. ting, der stammer fra ell. er karakteristisk

for Sjælland; fx. om sjællandsk hest: 20

Hestene var endnu i den Tid „den gamle

Sjællænder", 10 Kvarter å 10 Kvarter 3

Tommer. AarlHolhæk.1933.13.

O isjæl-løs, adj. (sv. sjållos; jf. sjæleløs)

som er (næsten) uden sjæl (2). I) til

Sjæl 2.1, (man kalder) de ufornuftige Dyr

Siælløse Skabninger. Lrtd.274i.777. *ædel

Kunstnerhaand (0: Thorvaldsen) | Har sat

paa sjælløs Masse Præg af Livet. Ørs(./¥46.

jf. bet. 2: *Det ei var Søvnen . . En blytung, | 30

sjælløs Dvale kun det waT.Staffeldt.3. *Kun

den kan kalde slige Væsner smukke, | Der

glædes ved en liv- og sjælløs Dukke. Hrs.

AN.125. Christiaii , . sidder som sjælløs mellem

dem. HCAnd.0L.15. 2) til Sjæl 2.2-4:

uden højere bevidsthedsliv, udviklet følelse

olgn. Hvor sjælløs Klogskab agtes stor, |

Der spørges ei om Ret.Ing.DM.56. *et sjæl-

løst Blik. PalM.TreD.258. Disse siælløse

Hverdagsmennesker. y>SO. en Skøges sjæl- 40

løse, klamme BegddT.JPJac.I.214. om natur:

Java . . er en pragtfuld 0, men sjælløs. JF

Jens.OM.58. jf. Sjælløshed. D&H.

Sjæls-, i ssgr. af Sjæl (2), jf. Sjæl-,

Sjæle- II især (mods. Sjæle-^ i nyere (O)

ssgr. (< vAph.(1764)), i alm. mindre faste

og mindre højtid, (mere fagl. og objektive);

i nogle tilfælde er Sjæls- nu lige saa alm. som,

til dels mere alm. end Sjæle-, bl. a. i Sjælsevne,

-fasthed, -stor(hed), -styrke, -stærk, 50

-sund, -tilstand

|| foruden de ndf. anførte

kan nævnes mere tilfældige ell. let forstaaelige

ssgr. som Sjæls-anliggende, -arbejde,

-art, -beskaffenhed, -egenskab, -fattig, -fin,

-forfatning (jf. -tilstand;, -formørkelse, -formørkende,

-fornemmelse, -fortabelse, -græmmelse,

-kultur (se u. Kultur S.2), -lidelse,

-ligevægt, -oprivende, -ro, -rystelse, -rystende,

-splittelse, -splittet, -spænding, -stemning,

-ytring, -aand, en. (filos., foræld.) eo

den (if. det galeniske system) i hjernen omdannede

livsaand (s. d.). Sal.VII.420. -adel,

en. (jf. Sjæleadel;, et Udtryk af Sjælsadel.

PWorm.DeFornuftige.II.(1857).82. Brandes.

111. 423. -beslægtet, part. adj. (jf.

Sjælefrænde;. Sjælsbeslægtethed. Tops.

S. 199. -bevægelse, en. (jf. -rørelse; nu

sj.) sindsbevægelse. Sjælsbevægelser, der maatte

have udmattet den Stærkeste. Monrad.Rescr.6.

RGoldschmidt.EnKvindehistorie.(1875).

124. -evne, en. d. s. s. Sjæleevne. Amberg.

den Sjæls-Evne, Du . . mangler, er Hukommehe.Kierk.EE.il.

204. VSO. MO. Om størst

Udbytte af S]ælse\neT.LFeilb.(bogtitel.l881).

-fasthed, en. (jf. Sjælefasthed; karakterfasthed.

Horreb.II.242. Bagges.NK.107. -forvirring,

en. (sj.) forstyrrelse af den normale

sindstilstand; sindsforvirring. Efter de stærkeste

Anfald af Siælsforvirring var . . der hos

den Syge indtraadt en stillere Veriode. Hauch.

SR.II.50. -frihed, en. (sj.) d. s. s. Sjælefrihed,

(han) lærte . . dem Retfærd . . Sielsfrihe

d og pligtmæssig Lydighed. Mynst.Mall.6.

-godhed, en. (jf. sjæle-god, -godhed;, inderlig

Siæls-Godhed. JBa^(/es.Z)YX.239. -højhed,

en. d. s. s. Sjælehojhed. Holst.R.

Drachm.VD.43. IsakDin.FF.155. -kamp^

en. (sj.) d. s. s. Sjælekamp. Bønnelycke.NU.

132. -kraft, en. i"?/. Sindskraft;. 1) d. s. s.

Sjælekraft 1. Amberg. den Siælskraft og Kløgt,,

hvormed han har erhvervet (sin rigdom).

Hauch.VZ.52.FOAndersen.EtBrud.(1891).97.

2) (nu 1. br.) d. s. s. Sjælekraft 2. (især i fit.).

Wiwet.EL.19. Efterhaanden kom hans Sjælskræfter

tiVodige.Ing.EF .V.134. Svækkelser af

Sjælskræfterne.(TOOs./.27. -kval, en. (1. br.)

d. s. s. Sjælekval. Kofoed-Hansen.L.357.

Sjæls- og Legemskvaler. FrNiels.(BiskopFr.

Nielsen.(1911). 189). -liv, et. (1. br.) d. s. s.

Siæleliy. Grønb.(VidSelskOversigt.l931/32.80).

-raa, adj. d. s. s. sjæleraa. PoU^/tl925.8.

sp.l. jf. Si3ilsT3ia,h.ed. Hovedst.^''/sl913. 3.

sp.2. -renhed, en. (jf. sjæle-ren, -renhed;.

Drachm.VD.43. AxDam.FO.87. -røgt, en.

(hos sprogrensere) d. s. s. Sjælerøgt. Sundhedstid.1907.320.

-rørelse, en. (jf. -bevægelse

samt Sindsrørelse; d. s. s. Sjælerørelse.

Rist.J.50. -stor, adj. (jf. -storhed; sjæle-

ligt betydelig, overlegen, ophøjet; storsindet;

højsindet. Drachm.STL.115. (en) ædeltfølende,

sjælsstor Personlighed. Poi."/iii934.

Sønd.6.sp.3. -storhed, en. (jf. -højhed og

Sjælestorhed; den egenskab at være sjælsstor.

den Sielsstorhed . . som kun Dyd og Uskyld

kan bevare i Kummerens Tid. Engelst.Phil.6.

AxDam.FO.87. -styrke, en. (jf. -stærk og

Sinds-, Sjælestyrke} sjælelig styrke (fasthed^

kraft). Amberg. eier du . . ikke Sjælsstyrke

til dette Offer for et høiere, ædlere Øiemed.Hr2.XVni.65.

JVJens.M.1.29. heroisk

Sjælsstyrke. 7saA;Dw.FF.i47. -stærk, adj.

(jf. sjælestærk; sjæleligt stærk; som har

sjælsstyrke, den i sin værkbrudne Elendighed

sjælsstærke Yiins. EChristians.NT.102.

KBirkGrønb.SF.175. -sund, adj. d. s. s.

sjælesund (jf. sindssund;. NM0ll.VLitt.il.

650. jf. Siæ\ssund\ied.Ing.EF.VII.146.

NM0ll.VLitt.il. 303. -syg, adj. ('sjæl-.


69 !§»3ælistil«itand skaa 70

Stuck.S.31). (jf. sjælssygelig u. sjælesyg samt

sindssyg^ d. s. s. sjælesyg. NMøll.VLitt.III.

112. Bønnelycke.NiJ.190. jf. Sjælssygdom.

ConvLex.XV.76. -tilstand, en. sjælelig tilstand

(jf. Sindstilstand;. Kierk.VI.130.454.

Brandes. XI. 106. -veninde, en. (1. Ir.)

d. s. s. (ens) sjæls veninde (se u. Sjæl 2.3j.

min Ungdoms Siæhyeninde. TidensKvinder.

*hl930.U.

sjængle, v. se sjangle.

8-Jærn, et. se S- sp. 280^\

sjævre, v. ['/æure] (ogs. skævre. Knud

And. (BerlTid.^V*1926. M. 2. sp. 2). sa. (smst.

^'/il927.M.2.sp.2)). -ede. (wo.sjevre (skjevra,

skivra oft.); fra eng. shiver) 4> ^sær om sejl:

bevæge sig, svinge frem og tilbage; vibrere;

blafre; „leve" (se III. leve 6.2 slutn.);

spille. Sejlet staar og ^^wxQr.AchtonFriis.

16. *Med agterliget sjævrende står alle klude

spændt I

og fanger vindens springske stød

med deres brune Qader. NatTid.'''/7l923.Aft.

4.sp.5. *Pas paa, nu sjævrer Fokken dér, | læg

ilde, hartad „som en skraalende Rørdrum i

Roret om. VBarfoed.Ærbødigstr—!I.(1921).7.

OrdbS.(bornh.).

^Jøland, propr. [iJø(-),lon'; 1. br. -|lun']

Ørken". ii;{s


71 skaa Skaal 72

er det Tid paa at gaa masqvert. Tale dog,

hvem har saadan skaaed jer til (o: uglet jer

ud)? KomGrønneg.II.393.

II. iskaa, V. se III. skaade.

I. i^kaade, en. se Skodde (o: slaa m. m.).

II. Skaade, en. se Skodde (o: taage).

III. skaade, v. [isgå-5a] ^gkaa(e). Ruge.

FT.238. MDL. Esp.304. jf. Feilb.J. -ede.

{glda. skothe ofl., æda. scothæ (DGL. 11.496),

SV. skåda, oldn. skoba; besl. m. eng. show, lo

vise, ty. schauen, skue, got. us-skaws, forsigtig,

samt gr. koéein, mærke, føle, lat. cavere,

tage sig i agt (for); egl. sa. ord som skue; dial.

(se MDL. Esp.304. Feilb. FrGrundtv.LK.

148. Dania.IX.38) samt hos Grundtv. (der

har genoptaget ordet fra dial. ell. ældre sprogtrin)

og grundtvigsk-prægede forfattere) se

nøje paa; tage i øjesyn; betragte; bese;

beskue; syne; ogs. intr.: se nøje; skue;

stirre. Medens jeg end skaadede Perlen og 20

ligesom vejede, om den var det meget værd.

Grundtv.PS. 1. 422. jeg maatte da skiøtte

mig selv, skaadet som et udenlandsk Dyr,

og skaadende hvad jeg ei forstod at skatte.

sa.E.84. han skaader efter Land, men see

der er Trængsels Mørke. Es.5.30(Lindberg).

De smukke, gamle Møntstykker gik rundt

og blev skaadede af alle de Tilstedeværende.

JakKnu.Jy.II.218. ordspr. (jf. Haar sp.

639*^^): Skaae ikke Hunden efter Haarene. 30

Ruge.FT.238. Esp.304.

IV. skaade, v. se skodde.

^kaade-spil, et. {efter sv. skådespel;

til III. skaade; sj.) skuespil. *Syndefaldet

knytter Knuden I det store Skaadespil, |

|

Som for inden og for uden Tiden ej har

|

Mage ti\.Grundtv.SS.IY130.

skaae, v. se III. skaade.

iSkaal, en. [sgå'i] (nu ikke i rigsspr.

Skaale. H0rn.Moral.il. 47. Brors.159. Robin- 40

son.I.12. Clitau.PT.13. jf. Moth.S230 (kun i

bet. 4.2/ Feilb.). flt. (i rigsspr. nu ikke i bet.

(2.4: og) å) -e (tidligere ogs. i bet. 4: Moth.

S230. Holb.Ep.V.155. Klevenf.RJ.177. Ew.

(1914). 1.382) ell. (nu i olm. rigsspr. i bet. ^2.4

og) 4; ide øvrige bet. højtid., til dels foræld., se

u. bet. 1.1-2, 2.2-3, 3.2) -er ['sgå'lar] {glda.

skaal(e), skool(e), æda. skal (AM. jf. wæghæ

scalæ, vægtskaale. FlensbSt.ll), oldn. skål,

oht. scala (nht. schalej, osax. skala, jf. eng. 50

scale, der muligvis er laant fra nordisk; besl.

m. (i afiydsforhold til) I. Skal, II. Skalle)

() rundagtig beholder, som regel af

større udstrækning i bredden end i højden og

med buede sider (ofte løbende i eet med bunden

og dannende et konkavt hulrum), brugt som

nyttegenstand, husgeraad (hvori noget op-

bevares, mad- og drikkevarer hensættes ell.

serveres olgn.) ell. til pynt; spec. (nu især dial.)

om spølkum, kop (uden ører) olgn., hvoraf eo

noget drikkes (jf. Feilb. samt Over-, Underskaal

om over-, underkop. VSO.), ell. (jf. bet.

4.1 ; foræld.) om bolle olgn., hvoraf drikken

øses op i drikkelag, t.l) i egl. bet. han gjorde

hundrede Skaaler (1931: Skaale^ af Guld.

2Krøn.4.8. *Hun havde Giften drukket, og

Skaalen stod paa BorA.Oehl.Regn.(1849). 23.

*Den lille Jomfru af sin Skaal Udspredte

|

Korn.Winth.SS.121. Hylder, hvorpaa Marqvetenterne

kunne opsætte deres Kiøkkentøi,

Skaaler, m. m.MR.1832.257. Skaale og Fade

af Leer. smst. Opvartere . . bringer Thee (til

publikum i hollandske teatre), der drikkes af

store Ska^aler. HCAnd.ML.406. *Skænk mig

Vin i dybe Skaaler. Drachm.F. II. 36. hun

stansede og betragtede Vaser og Skaaler og

Krystaller med Kenderens Øjne. Bang. Mi.

95. Hun smager og rører i Skaalene.sa.

SE.349. nogle Fotografier . . laa i en Skaal

paa Bordet. Rosenkrantz.E. 33. || m. angivelse

af indholdet; dels v. hj. af med ell. fuld af

(jf. Skaalfuld;. en Skaal fuld af Vand (1931:

en hel Skaalfuld Ysind).Dom.6.38. Kom, vi

ville lave os en Skaale med Puns til rette,

og slukke Sorgen dermed. Robinson.1. 12.

store Skaaler med disse prægtige Æbler og

Færer. HCAnd.(1919).V272. dels direkte tilknyttet:

Lucretia kiger ud Vindvet, slaaer en

Skaal Vand over dem. Holb.Vgs.IY8. en

Skaal Byggryns Grød. sa. Bars. 1. 7. (spørg)

om han vil . . drikke en Skaal Kaffe hos

mig naar han kommer til Byen. Cit. 1854.

(HCAnd.BC.II.255). en Skaal blaa Aurikler.

KBirkGrønb.SF.16. en lille Skaal Suppe.

LeckFischer.Tedora.(1928).7. give i skaa-

\\

len. 1. (jf. Brudeskaal 2; foræld.) lægge

brudegaverne i en dertil beregnet skaal ved

bondebrylluper. S&B. 2. (nu næppe br.) give

noget at drikke. Vi er komne i rigtigt schofelt

Selskab, men der bliver givet svært i Skaalen.

Oversk.Com.III.173. \\ sidde mellem skaal

og væg (ænyd. d. s., sv. melian skål och

vågg; nu kun dial.) sidde godt bænket ved

mad og drikke, i godt lag. Moth.S230. UfF.

(Sjæll.). 1.2) billedl. *Næppe taaler jeg den

Ild, som dine | Øjnes Skaaler gyder tyst i

minel LCNiels.Va.63. Her sidder vi (o: to

ældre herrer) med tør Mund, mens de unge

Mennesker nedenunder i ubekymret Paradistilstand

søber af hinandens Skaal (0: om

erotisk nydelse). JVJens. RF.124. Det var en

uvant stor Følelse for G., den fyldte hendes

Hjertes Skaal HansPovls.HF. 170. *Der (0:

under søvnen) drikkes Glemsels Væld af

fulde Skaaler. Winth.1. 82. *Det er endnu

April med fulde Skaaler.

engang April, |

Rode.VR.21. jf. bet. 3.2: min Ophøj elsesstand

. . skal være forbandet fra den Dag, den

begyndte; thi den har . . ikkuns ført mig

Fortræd og Tribulats i fulde Skaale. JPJac.

1.197.

2) om genstand af lignende art som en

skaal (1), men til anden anvendelse, ell. om

hvad der ligner ell. sammenlignes med en

skaal (1); jf. ssgr. som Blomsterskaal (2),

Sugeskaal; spec. i flg. anv.: 2.1) i al alm. om

hvad der minder om en skaal (1). Jon

havde opsøgt Stedet . . en lun Skaal, hvor


j^kaal ISkaal 74

spejler

Vinden ikke rigtig kunde naa hen. Buchh.S.

193. Med stadige Slag af den ene Haandryg

i den anden Haands Skaal indterpede han

(o: en lærer) de . . latinske Konstruktioner.

PoU/d934.3.sp.l. jf. Redeskaal. 2.2) (fagl.)

i al olm. om beholder af form som en

skaal (1), der bruges i forbindelse med

ell. som del af forsk, indretninger,

apparater. *1 Fontainens Skaaler, | hvor

min Tørst jeg stilled, |

Skjold I sig Sii.Drachm.JJD.193. Fæstet (paa

Himlens lo

huggerten) bestaar af Parerpladen eller Skaa-

Jen, Grebet, Bøjlen, Læderet og Knoppen.

Gymn.11.163. Skaal paa en Paternosterkæde

(til Ammunitionens Ophejsning)./S'c/ieiZer.

MarO. W. C. bestaar af en „Skaal", der . . i

Reglen er af glaseret Ler, Fajance eller "Porcelæn.

LandbO.^II .700. I Midten (o: paa garnvinden)

var Skaalen til at lægge Nøglet paa.

[JfF.(Møn). II (snedk.) skaalformet metal- 20

stykke, der nedlægges i en skydedør og erstatter

haandtag. Arbejdsløn. 27. \\ ofte som sidste led

af ssgr., se fx. Aske-, Dryp-, Glider-, Kloset-,

Kompas-, Lade-, RuUeskaal. 2.3) om hver

af de to beholdere (den ene til det, der skal

vejes, den anden til (vægt)lodder), der er

ophængt i armene paa en (skaal)vægt;

ogs. om beholderen paa bismer; vægtskaal;

undertiden brugt (i ent. ell. flt.) om hele

vægten; ofte i billedl. udtr. legg udi en Veye- 30

Skaal den ringe Ting, som maa gives meere

for Tønden af det Spanske Salt . . og legg

i den anden Veye-Skaal de Kongelige Indkomsters

rigtige Erleggelse . . og see saa til

hvilken Skaal vil meest veye. Holb.Samt.32.

*I Glædens Vægtskaal lagdes det (a: ven-

skabet), Og strax blev Sorgens Skaal saa

I

let. Rahb.PoetF. 1. 52, *Min Fremtid vejes og

paa Skjebnens Skaalei. Sander. Harp.44. 1

Balance med Skaale af Blik og Lodder. MR. io

1837.176. en Udenforstaaende har kunnet

troe, at Skaalen heldte mere til Vennens end

til Elskerens Side. PalM.I L.II. 635. Begge

muligheder, lånet og den selvstændige opfindelse

må tages med i betragtning . . Det

kan nu ikke nægtes, at skålen synker til fordel

for kulturmeddelelsernes overvægt. Tilsk.

1932.11.75. *(høkeren) slaar paa Vægtens

Skaal en Flynder. KBecker.S. 1.27. jf. veje

sine ord (u. veje^; *De (0: apostlene paa 50

pinsedag) vej ed ej mer deres Ord i Skaal, |

De faldt af dem selv som skrevne. Grundtv.

SS. V484. ordspr. (nu næppe br.): man kan

ej alt i (ell. med^ skaale(r) veje, man

kan ikke udmaale, afveje alt (nøjagtigt, til

punkt og prikke); der er forhold, der ikke

lader sig bedømme efter den almindelige maale-

stok. Mau.11209. VSO. MO. 2.4) (efter ty.

schale; jf. III. skaale 1, I. Skaaling) 4> om

forskellige paa den ene side hulede planker to

ell. træstykker, der dels paalægges master

olgn. for at hindre skamfiling, dels surres fast

paa en mast, raa olgn., som er (delvis) knæk-

ket ell. svag, for at holde den sammen ell.

styrke den. Man lagde Skaal paa Sprydet.

Agerbeck. Beskrivelse overBegivenheder. (1804).

99. Funch.MarO.II.117. VSO. Naturligviis

bleve Seilene paa Storreisningen med Forsigtighed

opgivne, Skaaler bleve paalagte

Stormasten, saa godt som dette lod sig

gjøre, og Storseilet blev beslaaet. uanDockum.

GI. Minder. (1888). 119. Scheller.MarO.

2.5) (bot.) kop- ell. kapsellignende udvidelse

af blomsterstilken, der bærer et

større antal skæl- ell. børsteformede dækblade

og omslutter (grunden af) frugten (hos

visse rakletræer; jf. Skaalbærer 2); Cupula;

ogs. (dial.) om lign. dannelse paa humlekopper

(Feilb.). Drejer.BotTerm.65. Lange.

Flora. L. Egeblade og Agern (findes i skovmoserne),

undertiden endog endnu forsynede

med Sk.a,alen.Frem.DN.218. 2.6) (især anat.,

nu næsten kun som sidste led af ssgr.) om

knogle(del). jf. Ribbensskaal. || om led-

skaal, spec. hofteskaal. Moth.S230. *(han)

traf hans Hofte, hvor Laaret | Bøier i Led

sig om Hoften, sædvanlig man kalder den

Skdidlen.Wilst,Il.V.v.306. \\ (jf. Hjerneskaai;

om hjerneskal. Moth.S230. \\ (dial.) om

hulningen paa den indre side af hestens bagben.

Feilb. 2.7) som betegnelse for planter ||

om planter, hvis blomster (jf. Blomsterskaal 2)

minder om en skaal. jf. Guldskaal 2. || (dial.)

i flt., om en art bægerlav, skovbæger, Cladonia

pyxidata (L.). JTusch.314(jy.).

3) videre anv. af bet. 1, om ell. m. særlig tanke

paa indholdet af en skaal (1); især om

den i en skaal (1), et bæger olgn. opskænkede

drik (jf. ogs. Koldskaalj. 3.\) i al olm.

Mand syntes at giøre min Herre meest Ære

og skienkede først for ham, men det var for

at forsøge paa hans Skaal, om Caffeen havde

sat sig; thi Kieldermanden fik altid dend

sidste Koppe, men dend heste. Holb. HP. 1 1. 9.

saa snart faar de ikke tre fire Skaaler (o:

kaffe) til Livs, førend de strax faar lyst til

at spille Kort. sa. Bars. 1. 6. der blev taget hul

paa begge skaalene (0: med rødgrød olgn.) \

3.2) (højtid.) billedl., om hvad der rummer

noget godt ell. ondt for en; især om oplevelser

(nydelser, glæder, genvordigheder, sorger) ell.

tilskikkelser fra gud, skæbnen, maal af ondt

ell. godt, som bringes, tildeles en; lod; spec:

det maal af lykke ell, (oftest) ulykke, der tilfalder

et menneske (jf. Bæger sp. 198^^^-,

199'^«; IL Kalk l.z); ofte i forb. (en) besk

(jf.

u. besk 1.2), bitter ell. (nu næppe br.)

sur (Moth.D128. BiblNyttSkr.184) skaal,

om smertelig oplevelse, tilskikkelse. Hver

Morgen i min Skaal |

En

Naade uden Maal |

Til mig nedQyder.Kingo.397. *Der (0: i him-

|

|

len) lad mig da tage

Og Lysterne smage

sødeste Skaal, |

Den

Med fuldeste Maal.

Brors. 159. *Jeg (0: ærkebispen) havde tvende

Skaaler i min Haand, Da hid jeg gik: Vel-

|

signelsens jeg tager Med mig igjen; For-

|

Jeg over dig.Grundtv.

bandelsens udøser |

PS.II.41. Maae vi ikke . . kalde disse Her-


75 Skaal 8kaal 76

rens Ord en bitter Skaal, en Lovens Torden

og et Vredens Lyn? sa.Udv.111.284. »Livets

rosenkrandste Skaal Beruste mig med bred-

|

fuldt Maal. Winth.SS.llO. *Trods hver bitter

Skaal, Holder fast i Haabet Jeg (o: Dan-

|

I

mark) mit Fremtidsmaal.PaZM.F///.i59.

min Fader, er det muligt, da lad denne

Skaal gaa mig ioihi. Matth.26.39(SkatRørd.).

jf.: *Ak! kjødeUg Lyst, Som Mangen med

|

dødelig Læbe har kyst . . Din Skaal synes

|

Forfænge-

Honning, men Drikken er leed

lighed. Ztn30.254. il

i

|

særlige forb. m. verber

(jf. u. bet. 4.2J. drikke en skaal: Hånd

har drukket den skål iøT.Moth.S230. *Lad

Jeg drikker

•komme kun den bittre Stund, |

denne Skaale. Brors.28. drikke en bitter Skaal

. . ud med Bærmen.VSO.1.232. har han

kanskee Lyst til at drikke den samme Skaal

som . . andre Høvdinger, dem vi omsider

knækkede Halsen ^Sia,?Grundtv.Snorre.in.

18. *Ha Skjæbne! Hvilken Skaal har jeg

dog drukket. Heib.Poet.IY53. iskænke ell.

skænke en skaal: *du aliene mig den bittre

Skaal iskienkte. Holb.Metam.27. samme Skaal

var ham iskiænket (o: samme skæbne forestod

ham), saa det var Tid at tage sig vare.

Grundtv.Snorre.1.48. skjænke en bitter Skaal

i for En. Mail. 11. 251. (selv) tømme ell.

(ud)drikke den skaal, man havde (i)skænket

for en anden, selv blive offer for

den fortræd olgn., man havde planlagt mod

en anden; grave en grav for andre og selv falde

i den. den Skaal som han dog saaledes

havde iskiænket for sin Broder, maatte hånd

selv uddrikke, da han selv ynkeligen blev

åj:æU.Borrebye.TF.853. Det blev da Enden

paa Legen, at Kongen af Sachsen maatte

selv drikke den Skaal, han havde skiænket

til 'DBin.Grundtv.Saxo.1.213. *(han) nu maa

tømme |

Den samme Skaal, som han for

Dig iskienkte. Hauch.CarlY132. smage en

skaal: *Gud skal alting mage, | Naar du

Dødens beske Skaal.

skiønt skal smage |

Brors.80. smst.159. *Smag Glædens Skaal;

men tøm den ikke\Blich.(1920).XIY201.

tømme, udtømme (Ing.VS.III.213) ell.

uddrikke en skaal: Lad mig idag tømme

alle bittre Sk&a\eT.Hrz.KY205. *Ye\ har jeg

tømt saa mangen Skaal, Men ingen beesk,

|

som den sidste. Winth.IY21. for dem (o:

mine børn) vil jeg tømme den beske Skaal

til Bundenl Pont.FL.256. hun vendte sig

atter mod de frygtelige Skikkelser for at

uddrikke den Erfarings Skaal, som raktes

hende. Breum.HH.70. se ogs. ovf. 1. 35. udgyde

sin vredes skaaler olgn., (efter Aab.

16.1) give sin vrede luft. *Du (o: retfærdighedens

gud) Vredens Skaale giødst brat over

Jorden hen. BiblNyttSkr.317. han havde nok

opdaget, hvordan Tor havde opført sig og

sendt et Brev med sin Vredes Skaaler.

ASandemose. Klabavtermanden.(l 927).24.

4) i udtr. for at drikke sammen med, i

fællesskab med en anden (andre), at drikke

til ens ihukommelse, til ære for en ell. noget

olgn. (sml. IL Minde 7 samt TroelsL.'XI.llS.

XIV.341. Dania.V102ff. NatTid.^^iW38.11.

sp.2-4). 4.1) (jf. Omgangs-, Puncheskaal; nu

næppe br.) i forb. skaalen gaar ell. gaar

om(kring), rundt, bollen, skaalen gaar

rundt blandt deltagerne i et gilde, idet de efter

tur drikker deraf (v. hj. af en kop olgn., der

svømmer i bollen; jf. TroelsL.Y135); der drik-

10 kes efter tur af et bæger olgn., der gaar fra

haand til haand (og fyldes til hver især); deltagerne

drikker samtidig ell. paa omgang paa

et ell. andet ell. hilser paa, skaaler med hinanden.

Ihd skålen gåe omkring. Moth.S230.

*Naar det ringer for Jer (o: en fraværendes)

øre, I Maae

I merke Skaalen gaaer (o: at vi

drikker paa jeres vel).JFriis.59. *Rund rund

rund! saa gladelig saa gladeUg, den Skaal

gaaer rnnd. Holb.Tyb.IY6. Mand dricker

20 tarfvelig hvær som hånd lyster, og et Par

geistUge Skaale gaaer om for Kongen og

Kiike.Klevenf.RJ.177. Mod Enden af Gildet,

som Stemningen var muntrest, og Skaalerne

gik flittigst om.kTing.Blich.(1920).X.182. *For

vort Haab gaa Skaalen om (o: ved et gilde)

Bødt.71. MO.I1.603. 4.2) (jf. Mindeskaai;

det, at et bæger, glas, helt ell. delvis tømmes

til ære for en ell. noget, som tegn paa,

at man ønsker en noget godt (sundhed, held,

30 lykke) olgn.; ogs. om (ell. indbefattende) den

ceremoni (fx. m. tale, leveraab, afsyngelse af

skaalsange), der gaar forud for drikningen;

spec. om tale, hvorved en skaal proponeres;

skaaltale. (den ell. det, hvorfor der drikkes,

angives ofte v. hj. af en gen. ell. præp.-led

med ior). udi 3de Timer har (man) skraalet

over Bordet paa Per og Pauls Skaal. Holb.

Bars.1.1. *En Skaal vil vi siunge, | Der klin-

For For Herre

ger saa vel |

Gamle og Unge, |

40 og 'Txdi\.Stub.88. *Da viedes i Salen inde |

Saa mangen Skaal til Fædres Minde. Grundtv.

PS.III.511. han var kommen fra en stor

Middag med mange Skaaler. HGAnd.(1919).

Y53. *ofte ved Hoffets de glade Banketter .

lød højt i de festlyse Nætter den unge

|

I

Prinsesses Skaal. Drachm.PHK.28. et Par

afbrudte Ord af Skaalen for Damerne.

Bang.Udv.78. \\ (jf. u. bet. 3.2) i særlige

verbal-forb. drikke en skaal: Vil du icke

50 dricke Rifogdens Skaal. Holb.Jep.1.6. De nordiske

Folk pleyede udi Vertskabe, at drikke

de afdødes Skaale.Fjw.(1914).I.382. *Fyld

dit Glas, og drik din Piges Skaal\ Sheridan.

BagtalelsensSkole.(overs.l788).84. *Drik Ven-

skabs, Sangs og Druers Skaall Bagges.Ungd.

en skål for den danske

11.164. *(v%) drikke da |

student I Hostr. SD. 1. 18. Søiberg. KK. II. 72.

drikke sin bedstemoders (VSO.), moders

(smst.) ell. stifmoders (Moth.S230.

60 YSO. 1. 635) skaal, (nu næppe br.) tørste

efter at have spist meget (salt) mad og derfor

drikke meget; ogs. i al alm.: drikke meget;

drikke tæt. foreslaa (VSO. PalM.UK.17),

opbyde, proponere en(s) skaal, se op-

. I


77 Skaal 8kaale 78

byde 1.2 sluhi., proponere 2. gøre en skaal

besked (VSO.) ell. ret ell. gøre ret med

€11 skaal, se I. Ret 2.3. hædre skaalen, (nu

næppe ir.) drikke sit glas, bæger, ud efter opfordring.

VSO. klinke ens skaal, se VI. klinke

2. tømme en skaal (for ell. paa noget, til

Blinde om noget olgn.): Stub. 121. Der maatte

, . tømmes en Skaal paa Regentsens Vel-

g&aiende.Nyerup. Levnet. 82. *Brage-Bæger hed

i Nord I

Skaal saa fin; |

tømtes til lo

Den Den

Fædrenes Minde. Grundtv.PS.IY466. frem-

bringe, udbringe en skaal, se frembringe

2.2 slutn., udbringe. || som subj. ell.

præd. for være ell. brugt ellipt., i udtr. for

nt proponere en skaal, opfordre selskabet til

fælles drikning for noget olgn.; i udtr. m.

være: *For hver Broder og hans Pige |

Være denne SkeiSil.Rahb.PoetF.1.74. *de

Gjæster vente kuns et Ord, som dem skal

|

sige, hvem til Ære den Skaal skal være. 20

|

PAHeih.TJS.607. nu især i et vers, der ofte

synges af selskabet, før skaalen drikkes, af

fig. type: *0g dette skal være Hr. Smidtses

Skaal, Hurra! Og Skam faa den som ikke |

I |

Hr. Smidtses Skaal vil drikke! Hurra!

|

Hurra ! Den Skaal var bra' ! Hurra ! Hostr.

| |

€.71. jf.: Skam faae Den som ikke denne

Skaal vil drikke! B.\ixxd.\Heib.Poet.V.258.

Een af Gjæsterne (rejste sig), og istemte med

høit oploftet Bæger: „Og det skal være Vert- 30

indens Skaal! EuTTSirBlich.(1920).XXIY

197. Wengel.II.59. i udtr. en skaal for

— ! *En Skaal for den Mø i blufærdige

Vaar! Skaal for den gamle Matrone ! Dorp/i.

|

(TR.Nr.126.16). *Med os klinker Asa- Brage:

Skaal for Nordens 'Enighed.Grundtv.PS.

I

V 11.236. *Skaal for den som skjænked!

Skaal for den som drakl Blich.(1920).IY210.

*En Skaal for det blinkende Søernes Baand,

alle smukke Pigers Skaal. OscJens.7iV.89. ||

skaal! {ved forkortelse af din skaal olgn.; eo

;'/. Godtaar, singot) brugt som opfordring til

en om at drikke med sig ell. blot som en hilsen

(idet man løfter glasset for at drikke med en

ell. klinker med en); ogs. brugt som svar af

den opfordrede. Verten . . rækker os (brændevinsflasken)

med en „god Taar!" og den

imodtages med „Skaal!" og den gaaer da

saaledes fra Haand til Haand (0: ved et

sjællandsk bondebryUup).Junge.l73. GHMuller.

Dånisch-DeutschesW6rterbuch.(1800). Matrosen

. . „vil Jomfruen give mig en Dram,

saa siger jeg Tak" . . „Med Fornøjelse . .

Værsaagod!" — „Skaal — lille Jomfru

Sophie! . . og hans Skaal, jeg mener nu!"

Rosenk.ES.il. 115. Skaal, Skjæg! Tak, Flab!

ForUteraturogKritik.Y1.(1848).299 (jf. Dania.Y107.

Feilb.). „Skaal, Norman!" —

sagde R., idet han strax stak paa Varerne

. . „lad os drikke paa vort Venskab og et

lykkeligt Udfald (o: af en planlagt skurkestreg)

V'JHugo. Hovedstadens Mysterier. III.

(1854). 126. Quam raabte: Skaal, Frøken

Koch; mens de alle skåaAede. Bang. L.264.

„lad os to drikke Dus" . . De løftede deres

Glas og drak og nikkede alvorligt til hinanden.

„Skaal, Du!" — „Skaal — Du."

Jørg.LT.105. Krist.Ordspr.296f. Feilb. ogs.

gentaget: (han) Greb Glasset, Whiskyen

skvulpede over. Skaalskaal! Brodersen. T.53.

ordspr.: skaal og godtaar sætter saa mange

fra hus og gaard olgn. Krist.Ordspr.nr.7902.

Dania.Y108. BerlTid.'^h2l934.Aft.3.sp.4. talem.:

skaal og skidt (være) med det hele,

se Skidt.

iSkaal-, i ssgr. ['sgå"l-] (sj. Skaale-.

se u. Skaal-drikken, -pund, -skæl, -vægt^.

af Skaal. -bærende, part. adj. [2.5] (jf.

-bærer 2; bot.) d. s. s. -frugtet. Bl&T. -bærer,

en. I) [2] (nu næppe br.) 2( kandebærer,

Nepenthes L. Funke.(1801).II.484.

Kielsen.NB.322. 2) [2.5] (bot.) især i flt., om

(planter af) skaalfrugtfamilien. NordConvLex.

Y276. Lange.Flora.L. -dannet, part. adj.

som folder sig om Sverriges Skulder. Æic/i. 40

I

1.5. jf.: *Skaal Pigen med Kindernes blomstrende

Par! Skaal Den, som ikke florerer!

I

Dorph.(TR.Nr.l26.16). i udtr. din (ell.

N. N.'s^ skaal! jeg drikker paa din (N. N.\s)

sundhed (velgaaende). Jeres Skaal Mussiørs.

Holb.Kandst.il. S. * [2] (især fagl.) d. s. s. -formet. Grundfladen

(paa en knogle er) forsynet med tvende

skaaldannede Huler. Viborg & Neerg. HB. 11.

iskaalde, v. se skolde.

Husets Skaal! De muntre

Duer Lokke daglig Giester ind\ Skuesp.X.

I

16. *See! her er bredfuldt Maal! Naboe!

|

ISkaal-digt, et. [4.2] (jf^. -sang; sj.).

Skoleprogr. Ribe. 1854. 16. -drikken, en.

din ^ktihWRahb.PoetF. 1.141. de Forlovedes

^ktin\\Blich.(1920).XXIY201. Din Skaal 50

og min Skaal og alle gode Venners

Skaal.Ho26.Jep.7.6. Blich.(1920).XXVI.36.

{din skaal og min skaal og) alle smukke

pigers skaal! {maaske efter sv. alla vackra

flickors (tidligere: pigors^ skål) PoU*/il935. søn.Snorre.(1633). 552); optaget fra oldn. skåli,

9.sp.2. jf.: De smukke Pigers og Jurispru- jf. no. dial. skaale; maaske besl. m. Skjul;

densens ?,k^&zX\Heib.Poet.Y1.151. Vi drikker

Kongens Skaal og Dronningens Skaal og

[4] ("Skaale-. Amberg.). (1. br.) d. s. s.

-drikning. KbhAftenp.l784.Nr.ll&12.5.sp.l.

Junge.173. Qp -drikning, en. det at drikke

skaaler (4.2). Horatio (spurgte) Hamlet, om

det er Skik i Landet, saaledes at højtideligholde

enhver Skaaldrikning med Trompeter

og Kanoner? jBrandes.F///.42i. Dania.Y102.

I. ^^kaale, en. ['sgå-la] (sj. Skåle. Oehl.

XXXII.16). flt. -r. {ænyd. skaale (PClaus-

hist., især om no. og isl. forhold) hus, bygning,

egl. tjenende til midlertidigt opholds-

sted; hovedbygning ell. sovestue i en islandsk

gaard (jf. VGuSmundsson.Privatboligen

pålsland.(1889).207ff.). JBoesen.SnorreSturlesøn.(1879).31.

IngvBond.UR.il. 8. H. havde

ladet sin Skaale rive ned, men der hørte tre

Udhuse til Gaarden, og her var redt op til


79 ISkaale ISkaalskæl 80

de Gæster, som laa over. Holstein.flslSagaer.

11.152).

II. ^kaale, en. se Skaal.

III. skaale, v. ['sgå-la] -ede ell. (næppe

i rigsspr.) -te (Søiberg.FLP.17). vhs. -ing

(s. d.). {afl. af Skaal; jf. omskaale) I) (jf.

ty. schalen samt forskalle) ^ paalægge en

skaal (2.4) paa mast, raa olgn. En Mast

eller Raa skaales, naar den findes for

svag. Funch. MarO. II. 117. Bardenfl.Søm.II.

54. Maaden at klare Sagerne paa maatte

være at „skaale" Stykkerne sammen, saaledes

som Søfolkene kalde det.WCRussell.

Min danske Brud. (overs. 1892). 259. Toppen

(knækkede) af Masten, saa vi maatte fire

Stangen ned for at bruge den til at skaale

Masten med. VictorHansen.Minder.(1927).84.

2) {endnu ikke i S&B. SvGrundtv.; sv. skala;

til Skaal 4.2; jf. f skaalet, halvdrukken, ly-

stig (Moth.S230)) løfte glasset (event, flasken)

og hilse paa (ell. klinke med) en for derefter

at drikke samtidig med ham; ogs. (især

dial.) : deltage i drikkelag, holde skaaltaler olgn.

(Esp.478). de skaalede med store Spølkummer

fulde af sort Kaffe og Brændevin.

Drachm.VT.298. De vilde da ikke ogsaa have

en Puns . . Pigerne drak og ska&lede. Feilb.

BL.34. alle . . raabte Leve! for Helium og

skaalede med h&m.JakKnu.A.Så. Ude fra

Punschebordet i Haven høres endnu Sang og

Sk3ialen.Pont.GA.75. Det skaalede vi saa paa.

KnudPouls.BD.148.

Skaale-drikkeii, -pand, -iskæl,

-vægt, se Skaal-drikken, -pund, -skæl,

-vægt.

skaal-formet , adj. (1. br. -formig.

Rostr.BP.25. Frem.DN.629). (jf. -dannet;

O ell. fagl.) som i formen ligner ell. minder

om en skaal; spec. (bot.): som har form af en

flad skaal (Warm.Bot.703). Et Pust slukkede

Flammen i den skaalformede Lampes

Tud. Schand.AE. 97. en lille skaalformet Dal.

HansPovls.HF.22. || skaalformede fordybninger,

(arkæol.) runde (i reglen ca.

4-8 cm. store) fordybninger, der i oldtiden

indhuggedes ell. boredes paa stene, klippe-

flader olgn. (undertiden i forb. m. helleristninger).

NordConvLex.^VI.213. En stor Sten

med skaalformede Fordybninger. ^ar&TMnsi.

1930.180. skaalf ormet spænde, (jf. Skaalspænde;

arkæol.) ovalt, stærkt hvælvet spænde

fra yngre jærnalder. NordConvLex.^VI.213.

-frugt, en. (bot.) frugt, der er forsynet med

skaal (2.5). Drejer.BotTerm.119. \\ hertil

Skaalfrugtfamilien, om de skaalfruglede.

Warm.Frøpl.173. -fragtet, adj. (jf. -bærende,

-frugt; bot.) i forb. de skaalf rugtede,

de træer, hvis hunblomster (senere: frugter)

er omsluttet af en skaal (2.5); skaalfrugtfamilien;

Cupuliferæ. NordConvLex.-V345.

SaVV.348. -fald, en. [1] (jf. en skaal fuld

af noget u. Skaal l.\). *en Skaalfuld Vand.

Steners.Poes.20. Rahb.(ForSandhed.I.344). en

Skaalfuld stuvede Roer. LeckFischer.Tedora.

(1928).25. Dom.6.38(1931; se u. Skaal Li^.

-grabe, en. [2] (anat.) en ujævn grube i

bunden af hestens hofteskaal. HKrabbe. Hestens

Anatomi.(1885).48.

I. Hkaaling, en. flt. -er. vbs. til II L

skaale (jf. Omskaaling u. omskaalej; især

(4>) til III. skaale 1: det at paalægge skaaler

for at hindre skamfiling ell. afstive en (knæk-

ket ell. svag) mast, raa olgn.; ogs. d. s. s.

10 Skaal 2.4. KuskJens.Søm.52.58. jf. M as tesk

aa lin g. TeknMarO.

II. Nkaaling, en. se I. Skalling.

!§kaal-kam, en. [2.6] (anat.) kam paa

isstykket (II) paa hestens bækken. Viborg&

Neerg.HB.18. -klab, en. [4] (1. br.) selskabe-

lig forening af skandinaver (og nordisk-interesserede)

i visse udenlandske byer. NatTid.^^/i

1938.11.sp.2. -kopper, pi. se Skoldkopper.

-lav, en. [2] S? lav med skaalformede frugter

20 af slægten Parmelia Ach. Rostr.BP.87. SaL

XI.584. -lille, en. (dannet af Viborg.(Pl.

(1793).270) til Skaal 2.7 og IH. Ulle; nu

næppe br.) ^ svamp af familien Pezizaceæ;

bægersvamp. Funke.(1801).II.557. -pand,

et. (^ Skaale-. DL.2—22—58. VSO.). [2.3]

iglda. skolepund, oldn. skålapund; foræld.}

vægtenheden pund, saaledes som den brugtes

ved vejning med skaalvægte (bl. a. mods.

Bis mer-, Lispundj; den olm. vægtenhed pund

30 (knap V2 kg., i Sverige lidt mindre) = 2 mark

ell. 32 lod. (hoveribøndernes) Skuldre blive

for svage til at bære de mindste (byrder),

naar de see een eller anden af deres Naboer

gandske befriede: thi da bliver Fluer til

Elephanter, og Skaalpund til Lispund. l/oiJ.

Ep.II.72. 142 Skaalpund 10 Lod Svensk

Yægt. LTid.1750.287. 12 Lpd. eller 192 Skaal-

pund. MR. 1810. 511. Nordisk Kultur. XXX.

(1936).180ff. et skaalpund kød, brugt

II

40 billedl., m. hentydning til jøden Shylocks kontraktlige

krav om et pund kød af laantagerens

(Antonios) legeme, hvis laanet ikke betaltes tilbage,

i Shakespeares The Merchant of Venice.

Lemb.Shak.XVII.89. denne Deflation kræver

sit fulde Skaalpund Kød af Arbejderne.

BerlTid.^yil926.Aft.5.sp.2. hun gav Frederik

(bank)Bogen, det smertede, som et Skaalpund

Kød blev skaaret ud af hende. AaDons.

S.96. II et kvintin lykke er bedre end et

50 (to) skaalpund forstand, se Kvintin 2.

-rende, en. [2] (anat.) skaalformet rende i

forsk, knogler (hos hesten). Viborg&Neerg.HB.

14.18. HKrabbe. Hestens Anatomi. (1885). 47.

-rast, en. [2] (bot.) de i kædeform udviklede

og (i reglen) af et skaalformet hylster omgivne

sporer af rustsvampe (der betegner et vist

stadium i rustsvampenes udvikling; tidligere

opfattet som en særlig slægt). Rostr.BP.28ff.

MentzO.BilVUO. HavebrL.HI.316. \\ hertit

60 Skaalrust-hob,-spore,-stadiumo/?. -isang,

en. [4.2] (jf.

ges, før en skaal drikkes; sang, der hører til

ved skaaldrikningen. Skaalsang for Kvinden.

Schand.SD.184. f -skæl, en. [2] (ogs.

-digt, -vise ; 1. br.) sang, der syn


81 ISkaalspænde skaane 82

Skaale-. Amherg.). (jf. sv. skålsnåcka, ty.

napf-, schiisselschnecke) (en slags) albueskæl

(2), Patella (vulgata), med tallerkenformet

skal. vAph.Nath.V11.194. Raff.(1784).100.

-spænde, et. [2] (arkæol.) skaalformet

spænde (se u. skaalformetj. Rosenb.1.37.

-sten, en. [2] (arkæol.) sten med skaalforinede

fordyininger. JohsBrøndst. DO. 1. 350.

-svøb, et. [2] 2( slimsvampen Arcyria.

Rostr.BP.25. sa.Flora.II.^(1925).89. I. -ta- lo

le, en. [4.2] tale, hvormed en skaal motiveres

og proponeres. Han holdt en lang Skaaltale

til Ære for sin gode Yen.Ing.EF.XIII.114.

EGad.TT.112. U. -tale, v. [4.2] (sj.) holde

skaaltale. Hvilken Lystighed for den næste

Krig! Der valses og pokuleres og skaaltales

og vaXiartes.Hørup.II.lGS. al denne Drikken,

Spisen, Valsen, Skaaltalen. Egeberg. Det først

fornødne.(1902).18. -taler, en. [4.2] (1. br.)

person, der holder en skaaltale. Cit. 1846. (P 20

Laurids.S.VIII.150). Hun var som en Skaaltaler,

der . . erklærer at ville være ærlig, og

saa blot lyver dohhelt. JakKnu.LS.55. Pont.

D.149. -tegn, et. [2] (arkæol.) især i flt.,

om skaalformede fordybninger (se u. -formet;.

JohsBrøndst.DO.I.154.193.350. -tom,

adj. {sv. skåltom, no. skåltom; egl.: tom

som en skaal?} ^ om skib: som er uden

rejsning, aptering, ballast olgn., ell. som er

helt uden last, løst inventar olgn. Funch. 30

MarO.II.117. 1 de første Dage af April

begyndte Udrustningen af vort skåltomme

Skib, hvis Inventarium og hele Rejsning

. . gemtes under Lås og Lukke på Nyog

Gammel-Holm. A Wilde. Fra Sø og Land.

(1891).17. Scheller.MarO. OrdbS.(bornh.).

billedl.: vore stakkels Maver var skaaltomme!

Christmas. K.L153. || f Efterat man var udlosset

til skaaltum, erfarede man, at hvor

man huggede med en Skarv- Øxe . . sprang 40

Vandet op. Agerbeck. Beskrivelse over Begivenheder.

(180 4).80. -vers, et. [4.2] (jf. -sang,

-vise ; 1. br.) vers, der synges ved skaaldrikning.

han (var) skrap til at synge Skaalvers. Lunde.

HG.15. NatTid.''hl938.11.sp.3. -vise, en.

[4.2] (1. br.) d. s. s. -sang. FrGrundtv.LK.232.

FynskHjemstavn.1938.38. -vægt, en. (nu

næppe br. Skaale-. OeconJourn.1758.253.

VSO.). {glda. skåle wight; ;'/. Skaal 2.3;

især fagl.) I) vejeredskab, bestaaende af en 50

toarmet, ligearmet rxegtstang, der drejer sig

om en akse i stangens midte, og i hvis yderender

der er ophængt skaale til det, der skal

vejes, og vægtlodderne. Moth.S230. VSO. MO.

SaUXXIV.668. 2) (1. br.) vægt, konstateret,

vejet paa en skaalvægt (1), ell. det herved anvendte

vægtsystem. MO. NordiskKultur.XXX.

(1936).182.

Skaan, et. [sgå'n] {ænyd. skoen (Arøboe.DavidsPsaller.(1623).M7«),

glda. skwn eo

(Brandt.RD.IL141); jf. ty. schon, mht., mnt.

schone; til 1. skaane; sj.) det at skaane;

skaansel; til I. skaane I.2: *Der gives Feil,

som ere . . værdige til nænsomt Skaan,.///

XIX. Kentrykt «Vt 1«39

Smidth.Haver.213. til 1. skaane 1.3 : vi kunne

dog ikke undlade at give de unge Studerende

det Raad at lægge lidt Skaan paa Pen og

Tunge. Dannevirke.l840.203.sp.2.

I. skaane, v. ['sgå'na] (nu kun dial.

skone. Clitau.lR.13. Feilb.). præs. -r ['sgå*nar],

ogs. ['sgå'nar] (jf. Thorsen. 117); præt.

-ede, part. -et ell. (nu sj. i rigsspr.) præt,

-te, part. -t [sgå'-nd] (Moth.S247. Wilst.D.

1.64. jf. Thorsen.117. Feilb. Flemløse.166).

vbs. (sj.) -ing (Ugeskr.f. Læger. 1923. 109. sp.l)

ell. -else (MR.1783.919. Amberg.), jf. Skaan,

SkaanseL {ænyd. skaan(n)e, skone, glda.

scoonæ (Fragm.128), sv. skona; fra mnt.

schonen (nht. d. s.), mht. sconen, jf. holl.

schoonen, forskønne, skaane; afl. af mnt.

schon(e), oht. sconi (nht. schonj, i bet.: venlig,

hensynsfuld (se skønj; jf. forskaane, II.

skaane)

I) vise naade, overbærenhed, varsomhed,

hensyntagen olgn. I.l) m. h. t.

personer (fjender): lade slippe med livet,

slippe fri for straf, hævn olgn.; give pardon;

m. h. t. by, land olgn.: lade slippe for hærgning,

ødelæggelse olgn. hvo skulde skaane dig,

Jerusalem (1931: Hvo føler, Jerusalem, for

digj? og hvo skulde have Medynk med dig?

Jer.15.5. *Ey graae Haar skaanes skal, men

purpurrøde Strømme |

Skal udaf hver et

Huus hen over Byen svømme] KomGrønneg.

111.309. (han) skaanede sin Fiende, da han

bad om Fied.Ew.(1914).I.297. hug ned for

Fode. Vi skaaner ingen. KMunk.DU.80. hvis

du skaaner mit Liv skal jeg belønne dig

kongeligt. Soya.HF .58. \\ (nu 1. br.) m. præp.led

til angivelse af straffen. * Begik han og en

Feil, for Straf du burde skaane. NordBrun.

Jon. 146. *hør, Maria, dog min fromme Be-

den: I

ham fra Himmelvreden ! fi'eife.

Skaan

Poet.lV.49. skaane En for Straf. VSO. skaane

paa livet, se Liv 2.5. || ikke skaane barnet

i Yuggen (Moth.(GkS2'>770.IV209). Levin.)

ell. i moders liv (VSO.), under krigsførelse

endog dræbe spædbørn ell. frugtsommelige kvinder;

gaa frem med yderste grusomhed mod en

befolkning. 1.2) især m. h. t. levende væsen: sørge

for, passe paa, at det ikke udsættes for (unødig)

fare, kommer i vanskelige situationer, anstrenges

for meget olgn.; lade slippe for ubehageligheder,

revselse, kritik ell. sindsbevægelser;

holde haanden over; forskaane (for);

være overbærende med ens fejl. I skal . .

skaane ham udi Beleyringen, og icke føre

ham i noget Slag, men betiene jer alleene af

ham som en god Raadgi\ere.Holb.Ul.lI1.3.

de forudgangne kunde kiøre des langsommere

for at skaane deris Heste. Æreboe. 110.

*(samvittigheden) siger stædse frit sin Mee-

ning ud, og skoner . . | Ey

dem, som sidde

paa de høye Konge-Throner.Clitau.IR.l?.

fæster ikke Lid til Bagvaskelsen, som ikke

skaaner det Reneste. PalM.Poes.1. 19. Om

Aftenen sent kom Ordren paa Opbrud Klokken

syv Morgen. Mademoiselle de Prie sagde


83 skaane Skaaning; 84

64. i forb. m. for: De giøre vel . . for at

skaane Øret for sørgelige Toner, og Hiertet

for

43.

ubehagelige Følelser. Basth.Tale.(1782).

(nu næppe br.) i forb. m. paa: skaane

paa sine Klæder. F*SOi || m. h. t. navn olgn.:

undlade at nævne, røbe. Naar jeg sigter til

visse Personer . . skaaner jeg deres Navne.

Spectator. 5.smst.8. || (især dial.) ikke (for)bruge

ret meget af noget; spare paa; holde

kelse, som din Taushed vil være ham.Gylb. lo igen paa; især m. h. t. mad, drikke, det syntes

VII.45. Vi vilde skaane dig for det her mig dog . . som om du i Dag skaanede Viinen.

(o: spektakler). ErlKrist.DH.109. Blæst har Ew.(1914). 1.313. Saa skaaner jeg mine Pen-

vi været skaanet ioT.MLorent2en.AL.51. \\

refl.: ikke udsætte sig for fare, store anstrengelser

ell. ubehageligheder; spec.: ikke tage for

haardt fat med et arbejde. *0 Jesu, Du al

Naades Væld, Og Kjærlighedens Kilde, |

|

Som døde for min Synde-Gjeld, | Og Dig ei

ge. F/SO. Feilb. Kværnd.

2) (ikke i rigsspr.) undlade at gøre noget;

afholde sig fra; lade være med. *ingen

skaaner dog at stoje, buldre, larme. LThura.

Poet. 127. (endvidere) Skaaner hånd icke at

udskelde og bande baade mig og min Kone.

skaane vilde ! Kingo.277. Engelænderne skaa- Cit.l752.(KirkehistSaml.6R.II.399). (lægen:)

nede sig, og begyndte disse at snige sig bort, 20 „Ja — Hr. Pastor, De kunde have skaanet

saasnart de mærkte, at deres Giæster vare at hente mig. Deres Hustru er død." Egeberg.

heskiænkede.Suhm.Hist.1.443. Jeg kiender P.207.

hendes Dristighed . . og veed, at hun ikke

vil skaane sig i Faren. Ew.(1914). 1. 312.

Vil du (0: en dødssyg) lukke (vinduet) op?

Herodes, skaan dig. KMunk.EI.125. i forb. m.

for: en Mand, der skaaner sig hverken for

Soel eller Regn, Robinson.1.232. Han vil ikke

til sin Herskerinde: Hans Majestæt skaaner

ikke 'DameTne.Schand.IF.47. Søiberg.KK.I.

83. i forb. m. for ell. (nu næppe ir.) fra:

„Jeg veed, I kand jo sagte høre Historien."

— „Jeg beder, Monirere skaaner mig derfor,

jeg stopper mine Øren til derfor." Holb.

VHH.III. 9. *0 Herre! skaan mig for | At

sige meer, og skaan dig for at \øre\Oehl.

ND.356. du (bør) skaane ham fra den Kræn-

II. skaane, v. ['sgå-na] -ede ell. -te.

(jf. ænyd. tiiskone samt (?) skone (DgF.1.4);

af uvis oprindelse (muligvis dog sa. ord som I.

skaanej; sml. spaane; nu kun dial.) i forb.

skaane en noget til, lade en faa noget; give

en noget; lade noget komme en til gode. JMDL.

skaane sig selv for nogen Qyal.Kierk.III. Feilb. UfF.(Fyn). jf. tilskaane.

144. *I skal skaane Jer selv for Rystelser. | 30 SSkaane-diæt, en. (til I. skaane I.3;

KMunk.0.49. \\ O part. skaanende brugt især med.) lettere diæt (hvorved maven skaanes).

Skaanediæt i det daglige Liv ved Mave-Tarmlidelser.

ArneFaber&Willum.(bogtitel.

1926). billedl.: Protestantismen kan udvikle

sig til en Slags aandelig Skaanediæt. i^rPowisen.NyeSjæle.(1935).140.

-forklæde, et.

[LI.3] (fagl.) forklæde (af blaat, groft lærred),

som bruges (af kvinder) ved grovere (husligt)

arbejde. IngebMøll.KH.29.60.181. -kost,

en. [LI. 3] (især med.) d. s. s. -diæt. -plade,

en. [LI. 3] (kog.) plade, der sættes under

kødmaskine olgn. for at skaane køkkenbordet.

NutidsMad.'(1936). 511. j^kaaner,

en. flt. -e. {afl. af 1. skaane; vist kun som

som adj.: skaansom. Han bebrejder mig . .

paa den mest venskabelige og skaanende

Maade, min Mangel paa Klogskab og Forsigtighed.

Nyerup.Levnet.38. Saa forsigtigt,

saa skaanende som muligt forberedte hun

Veninden paa denne sørgelige . . Begivenhed.

Blich.(1920).XIV84. jf.: Gangen lidt stiv

og skaanende. Arb.forsikr. 1907. Bilagl. 91. 1.3)

m. h. t, ting ell. forhold: lade slippe for haard 40

behandling, overlast, krænkelse; lade blive

urørt; ikke skade, saare, krænke; behandle

med varsomhed, forsigtighed, nænsomhed;

passe godt paa; værne om. man (er)

endnu mere forbunden til at skaane et

Folkes Sæder, end til at skaane deres Religion.

J»S'need.F//7.239. *Norge Rugen faaer |

Fra Isefiordens Vove; |

tilbagegaaer, |

Skaan Jernet, som

For (0: for at det kan bruges til)

mine danske VloyelOehl.HE.lU. *Jeg svær- 50

ger Dig, jeg skaane vil det tynde Flor, |

Hvorunder Barmen sødtbevæget svulmer.

Aarestr.S8.V.107. skaane sit Helbred. FS'O.

Kunstneren (skal) selv om han raader frit

over (historiens) Kendsgerninger . . skaane

(Brandes.DD.67: respektere^ hin (0: historiens)

Aand. Brandes. 1. 407. Ved Beskjæring

skjæres Trægrenene lange, og alle Frugtgrene

skaanes.Bredsted.Pom.I.175. skaane Motorerne.

Kbh.sSporveje.(1936). 87. jf. (spøg.): 60

Sjeur Herman pudser paa Folk og Land, |

Hvad om han polered sin Kande, | Og hvad

om Hans Frandsen fik hjemme Forstand, |

Og skaante de fremmede LandelWilst.D.I.

2. led af ssgr.) spec.: I) til 1. skaane I.2,

om apparat, der skaaner et levende væsen, fx.

Hesteskaaner. 2) til I. skaane I.3, om klædningsstykker,

der beskytter et andet mod (for

tidlig) tilsmudsning, fx. Bluse-, Flip- (s. d.),

Korset- (PolitiE. Kosterbl. "/2 1925. 1. sp. 2),

Kraveskaaner (s. d.). jf. Frakkes kaaner,

spec. om voksdugs overtræk over det øverste

parti af en cykels baghjul, der forhindrer, at

frakke ell. kjole kommer ind i hjulet. BerlTid.

^'^/d938.Aft.5.sp.4. Hkaane-vante, en.

[LI. 3] (fagl.) vante, som bruges af kvinder for

at skaane hænderne ved visse grove arbejder.

BerlTid.yi2l934.Sønd.28.sp.3.

I. Skaaning;, en. ['sgå-nen,, ogs. 'sgå-

neq,, nu sj. 'sgmnen,] (tidligere ogs. skrevet

Skonning. jf. Moth.Conv.S197). flt. -er

ell. (nu sj. i rigsspr.) -e (OrdbS.(lornh.)).

(æda. scanung (DGL.I.57. Da.Sprogtekster.

I.(1925). 14), skåning (DGL.I.821), oldn.


i 86 ISkaanine skaansom 86

(flt.) skånungar; afl. af Skaane, oldn. Skåni,

Skåney, jf. Skandinav osv. samt Skonfarsejl)

1) person, hjemmehørende i Skaane.

LKok.(PSyv.Viser.(1695). 585). *At Kongen

leved i Siælland meest, Fortrød baade Skaa-

|

ning og Jyåe.Oehl.Regn.(1849).66. Gud ske

lov, vi har at æde og gider ædt og kan takke

Gud for æde, sa' Skåningen. Krist.Ordspr.473.

Kombattanterne bandede som Skaaninger,

der har trukket Kniv. AchtonFriis.DS0.il. /o

95. 2) \ vindrossel, Turdus iliacus (der

kommer til Danmark paa træk, M. a. fra

Sverige). EPont.Atlas.1.627. Kjærbøll.221.

II. {Skaaning:, en. vhs. til I. skaane

(s. d.).

skaanlig, adj. adv. d. s. ell. -t ell.

(t) -en (VSO.). (ænyd. skaanlig, skonlig;

jf. mnt. schonliken, paa en smuk maade; til

Skaan ell. I. skaane; nu kun dial.) overbærende;

skaansom; nænsom; varsom; 20

lemfældig. Moth.S247. da den berygtede

„spanske Syge" hjemsøgte næsten hele vor

Klode . . blev Strynø meget skaanligt berørt.

Thorv Hansen. Strynøs Hist. (1924). 60. Feilb.

UfF.(Langeland).

(iikaan-løis, adj. (til Skaan; sj.) skaansel(s)løs.

et af de graadige og skaanløse Anfald,

hvorved mangen Erobrer fik sit Heltenavn.

GoZdsc/im.i\^SC7.F//.44.

Nkaansel, en. ['sgåJns(8)l, ogs. 'sgån'- 30

s(9)l, isg{on's(a)l] fit. (sj.) 8kaans(e)ler (se

u. bet. i), (ænyd. d. s., glda. skonsel (Brandt.

RD.I.13); afl. af I. skaane; især O, ;/. dog

Feilb. og Flemløse.48) I) det at skaane (1),

give pardon, vise overbærenhed, nænsomhed,

varsomhed olgn. (isasr til I. skaane

I.1-2J. *I)u ønsker Skaansel over disse Nidinger?

OeW.y//7.i34. nu blev Blodbadet grueligt

paa begge Sider . , Ingen gav eller modtog

Skaansel. /n^.PO.//.3(?7. En saadan For- 40

bryder fortiener ingen Skaansel. F/SO. noget

som jeg tit selv har betænkt, men ikke villet

forandre af Skaansel for T>\%.PVJac.Breve.53.

efter dem I Ingen Skaansel IZMwnfc.DZ/.Si.

(sj.) i flt.: Jeg troede, at Blodets Rettigheder

ikke tillod disse Skaanseler. »Sfcwesp.

X1.390. vise skaansel: VSO. D&H. med

ell. (nu næsten kun) uden skaansel: han

befalede Krigsmændene at ihjelslaae uden

Skaansel, hvad der mødte åem.2Makk.5.12. 50

du, som er en Herre over Styrke, dømmer

med Lemfældighed og regjerer os med megen

Skaansel. ytsd.i2.i8. MR.1793.563. sig mig

det ligefrem og uden Skaansel: Har De ikke

lidt et uventet Formuestab? G'oWsc^m.//.i29.

(nu næppe br.) i Il forb. m. gen., der angiver,

hvad der skaanes. Kirkers og Klosteres Skaansel

var ikke det Eneste, hvorom de havde at

bede. Wand.Mindesm.I.140. \\ (1. br.) svarende

til I. skaane 1.3. levende Giærder . . til

Skaansel for de . . unge Træer. OecMag. 11. 67.

2) (1. br.) om følelse: medynk; medlidenhed.

Guds Synderlige Skaansel (havde under

ildsvaaden) sparet alt det der hørdte Ham

til.RasmWinth.S.110. *Tak Ridder! I har

Skaansel med den Syge. Mynst.(SkandLitt

Skr.XX.341). *Ei du formilde dit Ord, bevæget

af Skaansel og Medynk. PMøll.ES. I.

290. I sin Kærlighed og Skaansel (1871: for

sin Kjærligheds og for sin Overbærelses

Skyld; genløste han dem. Es.63.9(1931).

3) t hvad man skaaner, værner, freder

om. saa sagde den Herre, Herre: see, jeg vanhelliger

min helligdom, eders styrkes herlighed,

eders øynes lyst, og eders sieles skaansel

(1871: Længsel). E2.24.21(Chr.VI). skaansel-fnld,

adj. [1] (nu sj.) overbærende;

skaansom; nænsom. [MCBruunJ.KritiskeRandgloser.(1794).3.

Goldschm.Y1.109. skaanisel-løs

ell. (nu oftest) skaanselis-løs,

adj. [1] (især (3) som ikke viser skaansel,

overbærenhed; ubarmhjertig; naadeløs. skaansel-:

Leth.(1800).216. den meest skaanselløse

Critik. HCAnd.ML.99. de spedalske Børn,

som af den skaanselløse Lov var berøvet

deres forældre. Jørg.EA.75. EChristians.NT.

43. han kom med, ganske vist sandfærdige,

men ogsaa højst skaanselsløse Hentydninger

til Faderens Færd. JPJac.11.333. Krigen

skal endes hastigt . . Og skaanselsløst.

KMunk.DU.59.

skaansk, adj. [sgå-ns^, sgån'sgf, nu 1. br.

sgmn's^] {ænyd. d. s., glda. skanesk (Glda

Krøn.152), skhanisk (Skraaer.11.81), flt.

skånske (smst.); afl. af Skaane) adj. til Skaane:

hjemmehørende i, hørende til (i)

Skaane. udi sidste Skaanske Krig (0: krigen

ml. Danmark og Sverige 1675-79). Holb.llJ.

1.7. Vj holt det saa langs op ad den skaandske

Vahl med haard Kuling. Æreboe.191. skaanske

og hallandske Bønder. VKorfitsen.F. 57.

AarbFrborg.1918.74. skaanske kirkelov, lov,

se Kirkelov, I. Lov l.i. || substantivisk; dels

(i ental) om sproget (dialekten) i Skaane.

MKrist. Nydansk. (1 906) . 48. Brøndum-Nielsen.GG.111.73.

dels (jf. det sp.698^\- nu sj.)

i udtr. i det skaanske, i Skaane. i Aaret

1749 blev i det Skaanske en Bondepige

aflivet, som havde dræbt sit nyefødte Barn.

Junge. 166. dels (foræld.) i flt.: de skaanske,

skaaningerne. *Fra den østre Danmarks side,

Kom de Skaanske skarp, Sælandsfaren her

|

I

vil slide, Ingen var saa knap. LKok.fPSyv.

(

Viser. (1695). 585). || hertil Skaansk-hed,

spec. (sprog.) om skaansk ejendommelighed af

sproglig art. Nordsjællandskens Skaanskheder.IUlekilde.(Junge.(udg.l915).137).

(skaansom, adj. [isgå'n(|)S(omn] adv.

-t ell. (nu 1. br.) d. s. (Moth.S247. Slange.

ChrlV.602). {jf. ty. schonsam; afl. af I.

skaane; jf. skaanlig; især ij}) som viser

skaansel (1), overbærenhed; mild, lemfældig

i sin behandling ell. bedømmelse af

andre (spec: andre, der er i ens magt, underkastet

ens dom olgn.). Det er tilforn sagt,

hvor skaansom Hertug Friderich af Gottorphs

Anpart udi disse Hertugdomme blef

medfåret. Slange.ChrI V602. Thorstein og Be-

6*


87 Hkaar Skaar

le vare skaansomme imod Kiøbmænd og

Søefarende, og angrebe alene Søerøvere.

Suhm.Hist.L137. Det smukke Kiøn er skaansomt

imod alle de Forseelser, som begaaes af

Kierlighed. Jacobi.(Skuesp.VII.388). bidrage

til at skaffe Bogen Indgang og en skaansom

Bedømmelse hos de B&nnede.Kierk.YSS.

(missionsmanden) var hverken mild i Udlægningen

af Ordet eller skaansom i Bommen.

Søiberg.KK.1. 99. billedl: Byen havde

hyllet sig i en skaansom Taage (o: saa man

ikke saa ligtoget). Rønberg.GK.7 3. \\ hertil:

Skaansomhed. Vogelius. Lavt. 7. denne naturstridige

Skaansomhed mod Mordere og

Voldsmænd hos Øvrigheden og hos Publikum.

JaA;ZnM.Lf7.i53. I nogle menneskers

skånsomhed over for andre ligger et skjult

selvforsvar; de vil ikke ha andre bedømt

for hårdt, fordi de ved, at de selv vilde falde

for samme dom. Hjortø. TO. 38. \\ til I. skaane

1.3: omhyggelig, nænsom, varsom, forsigtig

med noget, være skaansom over sine

Bøger. VSO. omgaaes noget skaansomt, med

I. i^kaar, en ell. et. [sgå'r] (dial. ogs.

Skar. EPont.Atlas.V690. OecMag.V132. Th

Rasmussen. Erindringer fraSt.Croix.f1866).78.

MDL. FrGrundtv.LK.251. Søiberg.FLP.102.

LollGr.45. Feilb. Skare. Olufs.Oec.VIII.46).

p. d. s. ell. (nu kun dial.) -eT(vAph.(1764). HC

Gøtzsche. AndersJohansensLevnei. (1819). 121.

AntNiels.FL.III.156. jf. LollGr.45.46) ell. -e

(Riber. II. 95. Kværnd. jf. Feilb.). (æda. skaar,

skar (Kalk. 111.846), sv. dial. skår, no. skår,

fris. skar, andel i mark; sideform: no. dial.

skare, isl. skåri; besl. m. skære og II. Skaar,

med hvilket ord det til dels er sammenfaldet;

sml. Ledrag (1), III. Mo; især landbr. ell.

dial.) egl. (jf. II. Skaar 1): afskæring af korn

olgn.; mejning; høstning (jf. VSO. samt Opskaar

(u. Opskærj og Skaar-gilde, -grød);

den enkelte bevægelse, det enkelte hug med

leen under mejningen, ell. saa meget korn

olgn., saa stort et stykke af ageren, som

mejes herved; især: den stribe, der

høstes under høstmandens (ell. høstmaskinens)

gang hen over marken (fra dens ene

ende til den anden), ell. om det derved afmejede

korn olgn., der ved mejningen er

ført ud fra den staaende sæd og lagt i en rad

paa stubben med toppen udefter; ogs. om (for)

høje rester af straa olgn. (stubbe), der staar

tilbage efter mejningen: skaarkam (Moth.S428.

JPaludan. Møen.II. (1824). 226. (han) gav sig

til at slaa, saa Græsset røg af Skaaret. JPJac.

1.258. Man fordrer . . en Spredning af Skaarene

straks ved Slaaningen.Londwfi. 7.623.

Laurits gik med Leen i Skaaret, Else bandt

op for h3im.JVJens.HF.84. billedl. ell. i sammenligning:

Han havde . . brugt Stridsplejlen

til højre og venstre, mejet Fjender som

Skaar i en Kornmark. SMich.Æb.60. *Jeg

sin Le til fyldig Skaar.

10 hører Døden hvæsse |

AntAnd.Fyen.(1901).55. Grænseløs er han

som Kriger, vilde være gaaet mod Romernes

Hær ganske ene, have nedmejet den ene

Mand, gaaende op og ned i Skaaret, til Marken

laa h&r. JVJens.CT.292. gaa et skaar

(nu næppe br. gaa, meje et skaar nd.MO.),

om høstkarl: gaa marken en gang igennem

under mejningen. VSO. naar du (o: en høstkarl)

har gaaet det Skaar, er det vel Middag.

20 Anesen.JG.17. Feilb. jf.: Kornet . . ventede

paa, at der skulde gaas Skaar med Leen.

AaseHans.Vr.l02. tage et ^lille, stort osv.)

skaar: Han tog saa lange Skaar, at de

andre Meiere knap kunde følge ham. Tolderl.

F. 11.49. Det var ikke alle, der var lige dygtige

til at bruge en Le. Nogle tog kun en

skaansom Haand.lfO. jf.: *den Taare, som

viskes med Skaansomhed bort Paafølges

|

maaskee af et Smii\.Aarestr.SS.Y99. indrømmes

maa det, at Varsomhed og Skaansomhed

ved slige Foretagender (o: restaurations-

meget lille Skaar — en ordentlig Skaar

skulde være en Favn bred — , andre satte

arbejder) er historisk V\\gt.JLange.I.342. Skaarkam baade i Ind- og \Jd\t.\xg.Sjæll

30 Bond. 111. Feilb. || efter præp. paa.

meyes saa den kan falde lige paa

Rugen

Skaar.

JPPrahl.AC.66. det er Daarlighed at tænke,

at (sæden) skal

Fleischer.AK.119.

moednes

Kun hvor

paa Skaaren.

Udlægget dominerer

stærkt i den afmejede Afgrøde, vil

et Par Dages Vejring paa Skaar være paa sin

Vlsid^. Landbo.111. 193. ligge paa skaar,

om korn olgn.: henligge afmejet i rader, saaledes

som det er lagt under mejningen. Moth.

40 L106. Erter og Vikker . . maae ligge paa

Skaar i 7 a 8 Bage.JPPrahl.AC.69. Markerne,

hvor Afgrøden laa paa Skaaren eller

var sat i B.æs.Goldschm.1.407. For hvert

Hug flyttede han sig et Skridt, og man kunde

se, hvor hurtigt Græsset laa paa Skaar efter

ham. Søiberg.L.176. lægge ell. meje (Svendb

Amt.1920.26) ell. slaa (Moth.S428. VSO.

Feilb.) paa skaar, meje korn olgn., saaledes

at det falder i parallelle rader paa stubben.

50 Moth.S428. *næste Aar, |

Bygget alt var

lagt

Da

paa Skaar. Winth.II.254. medens Leen

omskærer Sæden, synker denne næsten vellystig

paa det understøttende Leje, for da

smuk og skjøn at lægges paa Skaaret.

Kierk.VII.240. SjællBond.lll. billedl: ditmarskerne

lagde Holsteins og Sønderjyllands

adel paa skår i Siiderhamme snævring.

Ditmarskerne vilde ingenlunde tillade, at de

FrGrundtv.LK.251). *Hans og Tyge Leen faldne adelsmænd bleve iordede. Barfod. DH.

|

stryge, Meie Skaar | paa ^ka.&Y.Frankenau. 60 1.353. II (jf. Slag i lign. anv.) brugt som

(Weyse.VermischteCompositionen. [1799] . 25). (mark)maal: et skaars bredde, o: 3 alen. Det

*Naar Skaaret han færdigt haver, Han som blev opkast (o: | af grøften), blev udjevnet

stryger ikke sin Lee. Blich.(1920).XIV149. over et Stykke af den ringe Eng, som havde

at bære Sæden til hver Neg . . op ad Skaaren. 6 Skar eller 18 Alen i Breden.OecMag.V.132.


89 ISkaar ^kaar 90

Aagaard.TL.98. MDL.482. Engen er (if. en

kilde fra 1720) 140 Skaar . . paa Sydsiden

og 80 paa l^iørsiden. RibeAmt.1915.82. Feilb.

ogs. (foræld.) om en gaards del, part i mark,

eng, bestaaende i en stribe, strimmel af denne

bredde, hver Treottinggaard havde i hvert

,.Slag" (Tægt) halvanden Ager eller en 6

„Skar" Ager. Feilb.BL.209. Knud Lang foreslog

(ved udskiftningen) at bruge en gammel

Delingsmaade efter Skaar. Der var i Byen lo

3 Skaar Gaarde, 4 Skaar Gaarde osv. Præstegaarden

var en 12 Skaar Gaarå. RibeAmt.

1912.270. if.: Dette Sogns Marker og Enge

ere fra gamel Tid accurat rebede, at hver

Gaard veed sine visse Skar, som er et Maal

af 3. K\.ne.EPont.Atlas.Y690.

II. Nkaar, et ell. (nu kun dial., jf. UfF.

(Møn). og Feilb.) en (i bet. 4: Moth.S428; i

bet. 6.1, s. d.). [sgå'r] (nu kun dial. m. kort vo-

kal, jf. SkoT.Moth.S428. skkar.Høysg.AG.HO 20

(men i bet. 4: skhaT.smst.37. 139). Feilb.). (i

bet. 3 ogs. (1. br.; i rigsspr. efter no., jf. HjælpeO.)

Skar. Drachm.HV104. Galsch.SR.255.

Aakj.VVF.13. jf. JVJens.(lslSagaer. 1.135)).

flt. d. s. ell. (i bet. 4; nu næppe br.) -e (EPont.

Men. III. 551. jf.

GlasskaaTe. VS0. 11. 402),

-er (LTid.1727.804). (glda. skar (Suso.33),

skaar, skoor (Rimkr.), æda. skarth, indsnit,

saar (frembragt af vaaben) (DGL.V118), formindskelse,

afkortelse (smst.II.lll), fsv. skar, 30

skardh, n., oldn. skar6, n., mnt. schart (nht.

scharte^, oeng. sceard (eng. shard, sherdj;

jf. oldn. skar&r, beskadiget, formindsket, forringet,

oht. scart, oeng. sceard; besl. m. skære

og I. Skaar; det danske ord synes dog delvis

at svare til oldn. skor, indsnit, fure, fordybning,

no. dial. skor, klippeafsats, kløft, sv.

dial. skårr (jf. Skure^; bet. 4 indtager i flere

henseender en særstilling (jf. ovf.), har i visse

dial. en fra de øvrige bet. afvigende udtale (jf. 40

Feilb. u. 1. skår^ og er maaske laant fra mnt.

schart i sa. bet. (jf. fsv. skardher, m.); paral-

lelle dannelser (delvis ogs. til I. Skaar^ foreligger

i Skur(d), Skør; jf. Indskaar, Knivskaar)

I) (jf. Gennemskaar; nu sj. i rigsspr.)

snit, der udføres med et skærende redskab;

indsnit, fordybning, hul olgn., frembragt

med et skærende redskab. Moth.S

428. *Hun foreskar Særimner, i lange store 50

SkaaT.Oehl.NG.(1819).223. *Hver Knude,

som dig er for haard, | Den løser jeg (o: en

kniv) med lette Skaar. Winth.III.271. Mundtlige

Aftaler i Vidners Paahør kunde til Nød

erstatte et skriftlig opsat Dokument, et

Skaar i to Stokke en skriftlig Afregning.

TroelsL.VIII.51. Skaarene (0: fordybningerne

efter øksehug i en broncefigur) er fugtige

af Dugg og ligner væskende Saar. PLewn.

LN.131. jf. Plovskaar: *Den3 (0: voldens) éo

Fod var nappet af Plovens Skaar. Ploug. I.

279. II om indhug i mad. de (maatte) holde

sig ved deres egen Side (0: i grødfadet) og

ikke rage hen ved de andres Skaar. .S7ran^e.P.

1.103. II om rift, flænge, saar paa legemet,

frembragt af skærende redskab; ogs. (jf. Hareskaar^

om lignende rifter, mærker, saar,

fremkommet paa anden maade. hvorledes fik

hun det Skaar udi FingeTcn? Holb. Bars. 11.12.

*Jeg omfavner dine (o: Jesu) mange Pur-

|

pur-røde Slag og Saar, Og vil kysse tusind

|

gange Hver | et Nagle-Gab og Skaar. Brors.

36. *ved hvert et Skaar, Jeg neden under

|

Hagen faaer (0: ved barbering) .Bagges.V.252.

*Ei Lægedom han finder For Skramme |

og

for SkaaT. Grundtv.Bjow.90. Feilb. billedl. (jf.

bet. 6.2j; løvrigt havde han at dulme Saar

og Skaar, som Pesten havde slaget. Sorw/f.

Samlinger.XIV.(1922). 2. \\ f om kirurgisk

indgreb, snit, ved stenoperationer (litotomi).

LTid.1736.784.

2) om (kileformet, kantet, retliniet) a åbning,

hul i (kanten, randen af) noget,

der ser ud som (ligner) en udskæring;

jf. Skydeskaar samt: (maanens) Skær faldt

gennem Glugger og MurskaaT.Stuck.III.

161. især om hak, (kileformet, kantet)

II

brud i æggen af skærende redskaber ell. i

kanten af glas-, ler-, porcelænsvarer olgn.

ell. i skjold, brynje olgn. gøre, hugge skår i

knif, økse. Moth.S428. *Hans Brynie bar

mangt et Skaar |

Af

fordums Hug og Stød.

Staffeldt.D.I.163. de gamle Bønder var kloge

nok til at sanke Stenene af deres Agre . .

for ikke hvert Øieblik at faae et Skaar i

Flov-Jernet. Grundtv.Saxo.il. 223. *om ikke

mange Aar Er denne Klinge fuld af Skaar, |

|

Der hentedes i FandeskalleT.PalM.V175. en

Lerskaal — med et Skaar i.Drachm.KW .184.

jf.: *Skjoldene var buled', Pansersærken

smidt; | haardt var der stridt, | Sværdene i

Skaar. Drachm.UD.263. ordspr.: skarp kniv

kan let (ell. snartj faa skaar (jf. u. I. skaaret

1.2 slutn.). Den skarpe Kniv kan let faae

SkaaT.(bogtitel. 1796 ; Falsens overs, af et skuespil

af Iffland: AUzu scharf macht schartigj. Emil

Thomsen.3400Ordsprog.(1919).151.

3) om forhold i naturen, der minder om et

snit, en indskæring. 3.1) (nu kun dial.) hul,

aabning i et dige, gærde olgn. Moth.S428.

MDL. Feilb. I Gærdet er der et smalt Skaar

med et KMeyssld.Madelung.F.159. 3.2) (1.

br.) i al alm., om revne, fordybning i

jordoverfladen, en Vig af Søen dernede

saå ud som et Skaar i Jordfladen, (r^e/.^w

arkadiskLegende.(1887).17. gjennem det dybe

smalle Skaar, som (bækkens) Leje dannede i

Jordsmonnet. Pon^.Å'.S.?. 3.3) (især dial.)

dyb kløft, der gennemskærer en bakke,

klit olgn.; spec. om kløft, der munder ud ved

havet, havstokken; ogs. om høj, stejl brink

i klitterne (Feilb.). Landevejen fulgte . .

Engbreden men bøjede derpaa brat af og

steg tilvejrs gennem et Skaar i Bakkerne.

Pont.DR.1.34. Stedet bærer Bakkenavnet

med Urette ligesom Rebild; det er „Skaar"

fra Istiden, dybe Kløfter i Klinterne, som

har sprængt Flateauet.AchtonFriis.JL. 1.346.


91 Hkaar Skaar 92

Stedn.I.x. jf.: Ellen dukkede frem i Vejs

kåret i Byens Bakke. Kidde.H. 59. 3.4)

(1. Ir.) spalte ell. kløft i klippe, bjergpas

så ligner de frænderne ved et gærde, hvor

stav står ved siden af stav og danner hegn

om en hellig mark. Når een af dem fældes,

olgn. Vandet opspringer af det haarde Bierg, da er der skår i ætten, og da ligger dens

og samler sig udi et lidet Skaar af Bierget. mark åben for tiltramj^mng.Grønb.LN.58.

Holb.Berg.82. HStrøm.Søndmør.I.(1762).529. „Min haandgangne Mand bliver du ikke,

Skår, hvor Elven slurfed strid og hård, Egil," siger Kongen, „Du og Dine har hug-

|

I

midt op i Fjældenes YMexede.Blaum.StS.38. get for store Skaar i min Æt." JVJens. (Isi

Esp.SO5. jf. Klippeskaar samt Fjældskaar Sagaer. 1. 116). dels bibl., især i forb. gøre et

(WinkelHorn.LivetpaaIsland.L(1871).43. A lo skaar (jf. u. bet. 5.2j; Da gjorde det Folket

Erslev.ØrnekUppen.I.(1906).34. jf. HjælpeO. ondt for Benjamin (o: Benjamins stamme)

95). 3.5) (jf. holl. schaar, stejl flodbred, dyb fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels

rende i farvand, samt skaardyb ; 4> ^H- dial.) Stammer. Z)om.2i. 25. Endog Præsterne . .

om (brat) skraaning fra landgrunden åkulle hellige sig, at Herren ikke skal gjøre

til dybet, (vi sejlede) langs med Skaaret af et Skaar (Chr.VI: rifj iblandt dem (1931:

Skaanøre Landgrund. Cit. 1703. (JensSør. II. tynde ud i deres Hækker). 2Mos.l9.22. jf.:

57). Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.lS74.274. Over- Herren havde gjort et Skaar (Chr.VI: revet

gangen fra Sandrevlen til Dybet — „Skaa- et rif^ paa Ussa (1931: tilføjet U. et Brud^.

ret", som Fiskerne kalder det — er ganske 2Sam.6.8, 5.2) mangel, tab, fremkommet ved,

pludselig. NatTid.'Vsl904.Middag.3.sp.2. 20 at noget er fjernet; det, at en del af et gode, en

4) stykke, der er brudt af (kanten af)

noget; det af et skaar (2) udfaldne stykke (jf.

Muse-, Rotteskaar^; næsten kun om brudstykke

af (ramponeret, ituslaaet) glas-, ler-,

porcelænsgenstand olgn. (jf. Glas-, Potteskaarj.

Glas og Porcellin, hvis Skaare due

til intet. EPont.Men.III. 551. *kløver du en

Perle, faaer Du kun igjen to ringe Skaar.

|

CKMolb.SD.404. *Sit Hoved slog han meget

NattensPibere.(1926).65. Lynene knitrede

paa den sorte Himmel fra Øst til Vest, som

var Himmelkuglen ved at gaa i Skaar. Kirk.

F.212. bide sit næb (UfF.(Fyn)) ell.

sine tænder (RasmHans.M.II.61) i skaar,

(dial.) udsætte sig for ubehageligheder ved at

blande sig i en sag. || billedl. ell. i sammenligninger.

Forskrækkelses og Ødelæggelses Bæger

er din Søsters, Samarias, Bæger. Og du

skal drikke og udsuge det, og sønderbryde 50

Skaarene dei&i.Ez.23.34. Som et skaar

(1871: Potteskaarj, der er overdraget med

sølvskum (1931: Som Sølvovertræk paa et

Lerkar^; saa ere brændende læber, og et

ont \å.eite.Ords.26.23(Chr.VI). et lille . .

Vindstøf" . træder Spejlet (o:- havspejlet) i

tusinde Skaar. Pont.F.11.263. (tugthusfangen

kiggede) op til det Skaar af Himlen der var

ham levnet, jyJens. ilfD.7j.

5) (jf. Hak 2.1, IIL Rev 1) overf. anv. af eo

bet. 1-2 (og 3(i)j. 5.1) om den ved en persons

død (især: drab) fremkomne tomme

plads i en familiekreds, slægt olgn.;

dels arkais. (efter lign. oldn. udtr. m. skar8/-

fordel berøves en ell. gaar tabt; forringelse af

ell. indgreb i, indskrænkning af et gode til skade

for den, der hidtil har haft det ubeskaaret;

afbræk; især i forb. m. i til angivelse af godet.

(nu 1. br.) i al alm. Cardinal II Fleurys . .

Død er et stort Skaar for Frankrige. Holb.

Ep.1.72. Hendes Ære staar ingen Fare i

mine Hænder, og tør icke befrygte sig noget

Skaar ved mig. KomGrønneg.11.248. om (de

slemt Paa Gulvet mellem Glas og Skaar. 30 hedenske fabler) allevegne skulde væred ude-

I

Bastian.Nr.9.3. Med et Skaar gravede hun ladte (i den danske oversættelse), vilde det

Jorden op og satte Urtepotten ned. SAlich. bleved til aldt for stoort et Skaar i dend

S.86. der gik et Skaar af Fadet. D&H. i forb. Latinske Text.AlbThura.(LThura.SA.a4v).

som gaa ell. slaa i skaar: Potten gik i *de tro'de, at Forstandens Skaar (o: sinds-

lutter Skaar. F/SO. *(storken) havde lange

Bene | Og dertil skrappe Laar, Det var

|

fordi han ikke skulde falde omkuld, | Og

slaae Fadene i Skaar. BoisensViser. 326. Feilb.

sygdom) var Straf for egen Brøde. Ploug.II.

I

28. i

II forb. som der bliver, gaar ell.

sker skaar i noget, der ell. det er et

skaar i (glæden) olgn. det var ham et stort

billedl. (jf. flg. gruppe): *mennesker . , fra skår i hans myndighed. Moth.S429. derved

fødslen bestemt | til at falde i skkr.NisPet. 40 skeer et Skaar i de, de Reformeerte aller-

naadigst forundte Privilegier. iS'tompe.//.458,

*det er et Skaar i Dagens Glæde | At savne

\er.Thaar.PB.38. *Eet Skaar var der i Glæ-

den, som alle Øjne saae: |

End

Sverrigs

Kroneperle i Mæglerhaand laae.Ing.DM.174.

Man har ment, at der gik Skaar i (Dantes)

Digterglorie, hvis det blev slaaet fast, at det

storslaaede Fantasibillede af Helvedes uhyggelige

. . Verden ikke udelukkende var hans

eget Yzdrk.GadsMag.1928.53. der bliver Skaar

i (1871: du skal lide Tab i) Kongernes Indtægter.

^sr.4.i3('i93i;. (jf. ndf. sp. 93*ffi; nu

næppe br.) i flt.: anseelige Skaar og Huller

vare ved Toldens og visse Landes Afgang

derudi (0: i kronens indkomster) skeedte.Slange.ChrIY1382.

\\ gøre (øgs. slaa. KSecher.

DenfremmedeGæst.(1934).96. se ogs. ndf.)

skaar. * Snart kand en liden Kaste-Vind |

Dem begge (0: blomsterne) giøre Skaar. Stub.

66. især m. flg. præp.-led ni. i: (han 0: jeg)

tør forsikre, at, hvor stor Dejlighed, han

har fundet hos samme Fruentimmer, den

dog ikke har giordt mindste Skaar udi hans

første Kiærlighed. Holb.Usynl.111. 3. det gior-

y

'


i 93 skaar iskaaret 94

de ham Skaar i sin ^ænng.LTid.1750.162.

Dersom jeg coquetterede , . saa gjør det da

ingen Skaar i I)yden.Gylb.XII.172. De ventede

i Timer, de ventede i to. Det var de

vante til, og det gjorde ikke Skaar i de

Herrers gode B.\im.ør.Schand.IF.6. Noget

Skaar i Stemningen formaaede Bygerne dog

ikke at slaa. Socialdem.ydQSS.l.sp.é. (jf. ovf.

sp. 92"ff-; nu næppe Ir.) i flt.: paa alle muelige

Maader vilde (han) søge at afværge de lo

Skaar, der kunde giøres i hans Fætterskes

Ære.Prahl.AH.I.Qé. || lide ell. (nu næppe

br.) tage (Sort.HS.B3r. Mossin.Term.619)

skaar, et Fruentimmer, som bliver bekiendt

for at lade sig misbruge af en Mands-Person

til Vellyst, lider et anseeligt Skaar i sit gode

Bygte. Ruge.FT.225. De i Bogen udtrykte

Ideer og Anskuelser lide ingen Skaar ved

denne Betragtningsmaade. Hrz.Breve.28. Lavene

vaagede over den fagmæssige Ærlig- 20

hed, for at ikke Byens Haandværk skulde

lide Skaar i sin Anseelse. FFed.BB.3


96 skaaret S$kab 96

en skaaret Glæde, Siden den Dag i Kirken

føler hun sig beskuet selv paa det ødeste

Sted. Buchh.GS.204.

n. iskaaret, perf. part. af skære.

j^kaar-gilde^ et. [I] (jf. Skurgilde

ofl.; dial.) høstgilde. Moth.S429. VSO. Feilb.

Der var tidligt indavlet dette Aar; og vi

holdt vort „Skordgilde" Mikkelsmesse-

Siiten.RasmHans.M.II.5. -g^rød, en. [I]

(jf. Skurgrød ofl,.; dial.) grød, som der trak- lo

teres med den aften, der er ophøstet, ell. til

høstgildet. Moth.S429. VSO. Feilb. -kam,

en. [I] {ænyd. d. s.; landbr. ell. dial.) om

(parti af) længere stubbe ml. to skaar (der

skyldes høstkarlens uagtsomhed ell. uøvethed).

VSO. MO. Feilb. UfF.(Sjæll.,Fynofl.).

Skare-: Olufs.Oec.VIII.464. sætte (en)

skaarkam: Kværnd. SjællBond.lll. Feilb.

,)kaldes det hø, som på somme stæder

(I t

anden gang afslåes". Moth.S429. -lagt, part. 20

adj. [I] (jf. -lægning; landbr.) om korn olgn.:

lagt paa skaar (se u. I. Skaarj. med vedholdende

ustadigt Vejr er . . den skaarlagte

Sæd langt værre faren end den opbundne.

LandbO.III.193. -lægtning:, en. [I] (jf.

-lagt; landbr.) det at lægge korn olgn. paa

skaar. SaVXXI.484. -spor, et. [II.l] (fagl.)

spor efter anvendt indbrudsværktøj. Hakon

Jørgensen.ForbrydelsensEfterforskning.(1912).

75. Vinduet opbrudt med et fladt Instru- 30

ment, der har afsat Skaarspor. PoWi-B. Ve

1925.3.

I. Nkab, et ell. (i bet. 1; nu 1. br.) en

(3Mos.l3.7(Chr.VI). Moth.S212. TroelsL.IV

130 (se ndf.). F&&Tesksiben.SaWIII.309.

jf. Høysg.AG.37); oftest uden art. [sga'6]

(smst.) ell. (dagl.) [sgaW] (tidligere og endnu

dial. m. kort vokal, jf.vAph.(1759). MO.^ Esp.

476. Feilb. samt skrivemaaden Skabb. 3Mos.

13.8(Chr.VI). Holb.Skiemt.)(7^. NvHaven. 40

Orth.157). uden flt. {æda. scab (AM. Harp.

Kr. 31. 97. 150 ofl.), sv., no. skabb, nt. schabbe

(mnt. schabbe, pjaltet person), oeng. sceabb,

jf. ty. schabe, schåbe ; til roden i skave ; besl.

m. lat. scabies, udslæt, kløe; m. h. t. bet.udviklingen

sml. Skurv og ty. kråtze, skab,

til kratzen, kradse; jf. I. skabet)

I ) fællesbetegnelse for (udslæt ved) en række

hudsygdomme hos (hus)dyr ell. (nu sj.;

jf. Fnatj hos mennesker, fremkaldt af 50

snyltende mider (skabmider); fnat; ogs.

om (udslæt ved) andre lignende hudsygdomme

hos dyr ell. (foræld.) mennesker (fx.

(bibl.) om udslæt ved spedalskhed), naar

Præsten beseer ham, og see. Skabet (Chr.VI:

skabben; 1931: Udslættet; haver udbredt

sig videre i Huden, da skal Præsten dømme

ham ureen, det er Spedalskhed. 3Mos.i3.8.

Hånd har en ond Jord, der er kommen

Skab paa hans Qvæg. Holb.Jep.ni.2. Skal eo

der være Forskiel paa Fnat og Skab, da er

nok Fnat det fugtige og Skab det tørre,

men af de fleeste bruges de Ord i Flæng.

Apot.(1791). 240. (er) Faarets Hud . . tyk,

ruflet og vattersotig, er Skabet som oftest

åøåe^^. Abildg.&Viborg.F .106. *Hver af dem

de skarpe Negle vender Bestandig mod |

sin

Krop, for af at blive Med Kløen, | den rasende,

der aldrig ender; Og deres | Skab

(orig.1.185: Udslet^ med Negle de afrive.

CKMolb. Dante.UI. (1865). 171. LandbO. IV

217. Overførelse af Skab til Mennesker sker

kun for den Form af Skab, der fremkaldes

af Sarkoptesmiden. VoreSygd.11.206. \\ talem.

hip som hap, skurv som skab, ræv som røde

hunde, se I. Hip.

2) overf., som nedsæt., foragt, betegnelse

for noget. 2.1) om mængde, masse,

samling af noget ell. om abstrakte forhold

(ofte i forb. som det skab, noget skab^. ||

(dagl.) om noget skadeligt ell. væmmeligt, afskyeligt

ell. brugt som irriteret ell. spøgende

benævnelse for noget; om dyr, spec. skadedyr,

utøj olgn.: Græshopper og saadant noget

S\is,\i.Schand.TF.I.8. „Vil (fiskene) ikke bide

for Tiden?" . . „Bide! Hvorfor skulde det

Skab ikke hide?'' Baud.AaH. 47. Det Skab

(0: musene) var ellers fælt til at æde Agern

og Olden. Rist.FT. 20. Det var noget drillevorn

Skab (0: f aarene) at have med at gøre.

De vilde rende løs og over i Rugen. S'fee«berg.H.1.29.

om personer („rak", „ros"): Til

Helvede med det Skab (0: jøderne) \

hvad er

det t\\.Goldschm.1.97 . alle Fruentimmer— det

er noget Skab — undtagen hende.Schand.TF.

1.169. Slog jeg ham. Kom de andre. Slog jeg

dem med. Det var ett Skab, men de var sku

mange. Gravl. EP. 15. om ting ell. forhold

(„stads"); ogs. (til dels m. tilknytning til

I. skabe b.2) om arbejde olgn., som volder en

vanskeligheder, ikke „makker ret" , „skaber

sig" (jf. Brenderup.§68). det Brændevin er

ogsaa noget Skab. Schand.F. 84. Det er noget

ledt Skab, det med Kjærlighed og saadant

'Noget, smst.239. Hvorfor Fanden skulde

ogsaa netop han være plaget af saadan noget

Skab som Sukkersyge?vlaZ)ons.(S'.4


ISkab

ell. (dial.) -er (Thorsen.74. Kort.159). (ænyd.

skab, skaff, glda. ska(a)p (KrErsl.T. 135.149),

SV. skåp, no. skåp, sen. oldn. skåp; fra mnt.

schap (osax. skap, /od, oM. scaf, vinfad, kornmaal);

jf. mnt. schape, stegepande, slev, oldn.

skap-ker, øsekar; til roden i I-II. skabe)

I) et med en oplukkelig (fx. af en ell. flere

døre bestaaende) forside forsynet møbel, som

indeholder et (i reglen firkantet, ofte m. hylder

olgn. afdelt) rum, der bruges til opbevaring af

forsk, ting; saavel om et (større) paa gulvet

staaende som (mindre) paa væggen ophængt

møbel af denne art; nu ogs. om indmuret ell.

indbygget rum til lignende anvendelse ffast

(FagOSnedk.), indbygget (jf. indbygge 2.i^

skab^ samt om del af forsk, møbler (fx. sofaer,

skriveborde), der ligner et saadant møbel: sideskab.

I.l) i al alm. naar jeg ikke var tilstæde,

kunde du (over for besøgende) skylde

paa min fraværelse og sige, at jeg havde af

vanvare taget Nøglene med mig til Skab

og Kielåer. Holb. Bars. II. 1. *der staaer |

miuet med en Pladedør af Jern Et |

Ind-

Skab

(Oehl.EA.(1820).49: Et stort jernbundent

Skrin; i Yæggcn.Oehl.(1831).V61. Den tossede

Tøs! Hun kan ikke begribe, at Skabet

(o: med udstillingsbilleder) er det Allervig-

de Alle og svare: Lad g&a.e\Hr2.V342. *Jeg

(o: en fader) siger tørt og myndigt:

her skal Skabet st&a,e\Winth.X.277.

See,

|

„Hun

er Rasmus, kan jeg høre!" . . „Ja, hun veed,

hvor Skabet skal st&die.'' HCAnd.SS.X.378.

han trænger just til en Kone, der , . kan sige

ham, hvor Skabet skal stdia. IngvBond.UR.

1.102. jf.: under den arvelig lovbestemte

Enevælde gives der ingen lovlig Kamp; der

maa man lade Skabet staae, holde Mund

og bukke sig. [EWolleJ. Brudstykker af en jy.

BorgermandsDagbøger.(1873).92. som du vil,

lille mand, men her skal skabet staa! Feilb.

UfF.(Sjæll.). II gaa, krybe i skabet

{lign. udtr. i ænyd. (se APhS.'X.296); her fore-

ligger rimeligvis opr. to forsk, udtr.; dels et

udtr. m. Skab (1) om ell. som forkortelse for

Madskab (1), m. opr. bet.: blive slagtet og anbragt

i madskabet; dels et udtr. til bet. 2.1 m.

bet.: gaa i seng; jf. u. Madskab 1 samt APhS.

X.296ff.; nu kun dial.) dels: blive ruineret,

„til rotterne"; komme i yderste nød; dels:

SKah 98

lægge sig til sengs p. gr. af alvorlig sygdom,

for at dø. Hånd gåer i ska.het. Moth.S211.

VSO. Han går i skabet til det røgede

kiød.Krist.Ordspr.nr.7452. smst.nr.7451. ogs.

upers.: Det gåer i skabet for ham. o: tilagters;

hånd mister det. Moth.^S120. \\ ikke

saa meget som: tag mig det ben af

skabet, (i rigsspr. nu gldgs.) vist egl. (til

Ben i bet.: (afgnavet) kødben): ikke den

10 mindste opvartning, beværtning, gave osv.

(jf. dog APhS.X.297); ikke det mindste; ikke

spor; slet intet. *(jeg) Fik ei saameget som

der kunde ligge Bag |

minsanten, om jeg fik |

paa min Haand —

Saameget som: Tag

mig det Been af Sk&hetlBredahl.VI.89.

Hvad fik du for det? — Ikke så meget som:

tag mig det been af skabet? Krist.Ordspr.

547. smst.211. Feilb. 111. 198. Arbejde, siger

du! Ikke faaet Lov at røre en Tommelfinger

20 snart i halvandet Aar. Ikke saa meget som

ta' mig det Ben af Skabet. EkstrabU/iil931.

8.sp.l. jf.: (han) snakkede Løst og Fast om

denne ubegribelige „Slinger" med ivrig Benyttelse

af den udsøgte Ed: „Ta' mig det

Ben af det Skab!" — som for ham var den

højeste BekTæite\se.Pont.SY163.

2) mindre rum, aflukke, til midlertidigt

tigste for en Yotogrsii. Bøgh.II.85. Skab til ophold for mennesker. 2.1) (jf. nt. scliapp i

Folkenes SkaHegieier. Scheller.MarO. Baade sa. bet.) om lukket sengested; alkove; i

i Skuffer og Skabe var hun \i]emme. Søiberg. 30 ssgr. som Sengeskab (1), jf. Skabseng (1). || om

KK.I.lll. et skrivebord med skabe j 1.2) t forb. gaa, krybe i skabet, der vistnok delvis

faste forb., især talem. || der er kommet skab hører hertil, se u. bet. 1.2. 2.2) (politi-spr.)

og kandebænk sammen, se Kandebænk. om hvert af de smaa rum ved forhørs-

i udtr. II for at være den (af flere), der træffer kamre, som benyttes til midlertidig forvaring

afgørelsen, er den bestemmende, har mest at af arrestanter, der skal i forhør. Bergs.FM.79.

sige ell. underkuer, tyranniserer de andre; egl.

om den ene ægtefælle i forhold til den anden;

i videre anv. i al alm. m. h. t. persons optræden

ORung.Y.Ul. DSt.1920.87.

3) (til bet. 1 m. henblik paa den berusedes

tunge, usikre gang, som om han bar paa noget

over for andre; i forb. som sige, vise en, tungt (sml. fx. u. BlyhatJ; jf. ogs. dial. han

hvor skabet skal staa ell. sige: her 40 skal jo altid have skabet fuldt, han drikker

skal skabet staa. *Naar han (o: lord Peel)

siger: Her skal Skabet staae! Saa bukke

|

sig altid fuld. UfF.(Sjæll.); nu vist kun

dial.) rus (I.l); især i forb. som bære paa,

gaa med, have (sig) et skab. „Men for

Guds Skyld, hvorfor vil De gaae med en

Blyhat?" (Alle lee) „Hvad skal det betyde?"

— „Ha ha ha, hun troer — ha ha ha, en

Blyhat — det er et Skab." — „Et Skab?" —

„Ja, saadan en — " (tumler sig omkring).

Oversk.Com.IY.72. Ploug. 1.71. „det er nu et

50 halvt Aar siden De var det (o: storvisir/' —

„Nej, det er tusinde Aar siden desværre."

XIX. Rentrykt »>/, 1939

— . . „Naa, han har ogsaa et

Bøgh.DA.II.157. Bergs.PP.400.

lille Skab."

Men sæt

at I morer Jer daarlig, | Og sæt nu I faaer

Jer et Skav, | Saa bli'er sku' den Sag

dog alvorlig, Først seent I forvinder det

|

Drav ! JPHenrichsen. Ungdoms Minder.(1866).

12. UfF.(Fyn).

III. I^kab, et. [sga'6] (æda. manz skap,

60 det mandlige lem (DGL.Vlll. IIarp.Kr.61),

SV. skap, oldn. (flt.) skpp, kønsdele, oeng.

sceap; egl. sa. ord som dial. skab, skikkelse,

figur, fafon (Feilb.), glda. scap, oldn. skap,

skikkelse, beskaffenhed, maade, sindelag m. m.;


99 iSkab skab 100

jf. glda. skabned, skikkelse, skabning, mandslem

(DGL.Ylll), oldn. skapnabr, hvad der

er ordnet, i orden; til roden i I. skabe og egl.

sa. ord som suffikset -skab; sml. I. Skaft

5.3; landbr. ell. dial.) skeden om hingstens

avlelem; ogs. (dial.) om selve lemmet

hos hingsten ell. om moderskeden hos hoppen

(Feilb. jf. t: mor-skab . . kaldes moderens

indgang. Cunnus. Moth.M157). Moth.S211.

MDL.694. det Fænomen, som populært kaldes

„at stalle i Skabet" eller at „urinere i

Skaftet", hvilket ytrer sig ved, at Vallakken

regel fk., men intk. findes i en række tilfælde,

især ved ord, der har faaet (mere) konkr. bet.,

ell. som betegner samfund, fællesskab ell.

periode (se fx. Fangen-, Fælles-, Gemen-,

Heden-, Red-, Svanger-, Ægteskab j; jf. ogs.

bet. 3 slutn.; undertiden veksler fk. og intk.

ved sa. ord, i hvilket tilfælde intk. er hyppigst

ved de (mere) konkr. betydninger og anvendelser

(se fx. Gal-, Kælen-, Raaddenskab^;

ordene hørende til bet. 4 er af forsk, køn (se

de enkelte ord). \\ 1. led er oftest uforandret;

i nogle tilfælde mangler (i reglen efter ty.,

mnt. forbillede) tryksvagt -e i 1. led, se fx.

Bol-, Daar-, End-, Fjend-, Frænd-, Grev-,

Her-, Kend-, Matron-, Red-, Selskab, jf. u.

Friher(re)-, Glæd-, Grandeskab samt Morskab;

i enkelte tilfælde er -s (maaske kun

grafisk) føjet til 1. led, se u. Adel-, Købmand-,

Landmandskab, Pilegrimsskab ; i faa tilfælde

er -e føjet til, se Klerke-, Præsteskab ; i ganske

faa tilfælde havde 1. led tidligere flt.-form, se

Brøderskab (u. Broderskab^, Interessenterskab

(u. Interessentskab^; i enkelte tilfælde

har 1. led en form paa -n, der skyldes efterligning

af tilsvarende ty. (mnt.) ord m. en sub-

stantiveret inf. (ell. præs. part.?) som 1. led,

se Liden-, Videnskab og sml. Efterladenskab

(1), Regnskab. || suffikset er nu (næsten) kun

10 levende (0: anvendeligt til nydannelser) i bet. 1,

især dog til spøg. dannelser)

I) føjet til personbetegnelser, der an-

eller Hingsten ikke skafter ud, naar den stalgiver en persons stilling, rang, stand, virkler,

men lader Urinen løbe ud i Forhuden, somhed, værdighed, forhold til andre men-

hvorfra den saa igen skyller videre. LandbO. nesker ell. (sjældnere) karakteriserer en per-

11.193.

rV. Skab, et. se I. Skav.

-skab, suffiks, [-^sga,ib] ell. (dagl.)

son m. h. t. personlige egenskaber olgn. I.i) betegnende

besiddelse af den nævnte stilling osv.,

det at være ell. virke som det ved 1. led angivne;

[-|Sga'v, -(i)sgau]

-skab (d. V. s.

(jf. u. Djævelskab samt: ogs. undertiden (samtidig) betegnende det fag-

-skhh). Høysg.AG.40. sml. 20 omraade, de kundskaber , færdigheder (jf.

Bertels.Høysgaard.(1926).230). fit. -er ell.

(nu næppe br.) -e (se fx. u. II. Brev-, Gal-,

Gesandt-, Grev-, Her-, Land-, Red-, Selskab^

ell. (nu næppe br.) d. s. (se fx. u. Bud-,

Korporal-, Redskab^, (æda. -skap (se u.

Bo-, Budskab samt MKrist.Fr.65), -skop

(se u. Herskab^, fsv. -skap, n., -skapr, m.,

oldn. -skapr, mnt. -schap (-schop, -schup),

holl. -schap (jf. u. Maskepi^, osax. -skap;

fx. Landmand-, Skjald-, Sømandskabj ell.

den levevis, optræden ell. (jf. bet. 1.^) den

magt, myndighed, de privilegier olgn., der

hører til vedk. . stilling; sjældnere betegnende

enkelt handling, foretagende (jf. Gesandtskab

2, Købmandskab 2), ell. resultaterne af virksomheden

(jf. fx. Forfatterskab, Købmandskab

3^; ofte, især ved betegnelser for personligt

forhold til andre ell. personlige egenskaber,

til roden i I. skabe og vist egl. m. bet.: be- 30 brugt i videre anv., om forhold, følelse, egenskaffenhed

(til dels sa. ord som III. Skab^;

sideformer foreligger i oeng. -scip(e) (eng.

-ship^, oldfris. -skip(i), osax. -scepi, -scipi,

skab i al alm. (jf. fx. Broder- (2), Daar-,

Fjend-, Frænd- (1), Kammerat-, Karl-,

Mand- (1), Sel- (1), Venskab^; i øvrigt kan

og i oht. -scaft (nht. -schaft, hvorfra da. som eksempler nævnes: Borgmester-, Bøddel-,

-skaft i Forvant-, Herskaft, se u. Forvant- Dusbroder-, Fader-, Formand-, Formynder-,

skab, Herskab 3.n), osax. -sceaft (jf. got.

gaskafts, skabelse) \\ suffikset er hjemligt

(som mase), men en mængde af de herhen-

Forstander-, Fostbroder-, Fætter-, Fører-,

Genbo-, General-, Hanrej-, Jomfru-, Kræmmer-,

Kujon-, Kæreste-, Makker- (1), Medhørende

ord er dog laant fra, dannet efter ell. arbejder-, Mester-, Moder-, Poet-, Ridderpaavirket

af tilsvarende mnt. (ty.) ssgr., jf. 40 (2), Svoger-, Værtskab; jf. Djævel- (2), Her-

MKrist.Fr.65. || m. h. t. ordenes køn gælder skab (1); som eksempler paa tilfældige (i ord-

fig.: ordene hørende til bet. 1-2 er nu intk. m. bogen udeladte) dannelser kan anføres: „hvor

undtagelse af enkelte ord, der betydningsmæs- er Frøken Sophie?" Han stødte en høi Eed

sigt slutter sig til bet. 3 (se Daarskab samt u. ud: „Frøkenskabet har S. taget og Frue-

bet. 2 slutn.); ordene hørende til bet. 3 er som skabet med.'' Blich.(1920). VI1. 37. *Mands

Handling kalder du et Mord, udøvet | af

listig Kvinde-Ondskab ved en Daares |

Haandlangerskab og med en Dreng til

YæTktøi.Gjel.Br.229. det socialistiske Hær-

50 førerskab har bragt (arbejderne) et yderligere

og langt større Tnh. Samfundet.^*/aWOl.

l.sp.2. Sille kunde endog hævde en Slags Kusineskab

til den Almægtige (o: Oriffenfeld),

HBrix.AP.IV.308. hendes Prinsesseskab

tog saamænd ikke Skade af (at sidde i parkettet).

Leop.PC.285. 1.2) betegnende magt-, myndighedsomraade

ell. territorial besiddelse, gods,

hørende til den ved 1. led betegnede stilling;

ogs. (jf. bet. l.sj om de personer (fx. troppe-

60 afdeling), der er under stillingsindehaverens

myndighed (jf. Korporalskab 1), ell. om vedk.

person i forb. m. en stab af medhjælpere (jf.

Gesandt- (3), Kommandantskab (2)J; se fx.

Amtmand- (2), Friher(re)-, Grev-, Kaptajn-


101 iSkab- skabe 102

skab; jf. Herskab (2). 1.3) koll., om samling,

sammenslutning ell. indbegrebet af de per-

soner, der har den ved 1. led angivne stilling

osv.; fx. Borger- (2), Broder- (3), Fadder- (3),

Formand- (2), Formynder-, Forstander- (2),

Interessent- (2), Kammerat- (1), Klerke-,

Landmand- (2.2), Makker- (2), Mand- (2),

Præste- (2), Repræsentant-, Ridder- (1),

Tjenerskab; jf. Herskab (3), Selskab (2-4);

som eksempler paa tilfældige, især spøg. (i ord- lo

bogen ikke medtagne) dannelser kan anføres:

enten det saa er Bolchevik-Skabet eller

Borgerskabet, som regerer. Howalt.S. 7. (Rabelais

undgik) — med Nød og næppe —

at blive radbrækket, brændt, stejlet af

Munkeskab og Sorbonne-Lærde. ffZaarsJ.

M. II. 148. 1.4) (sj.) om enkelt person; jf.

Djævelskab 1.

2) føjet til et subst. (sj.: substantivisk

pron., se ndf. 1. 32), der betegner ting 20

ell. (især) forhold: om hvad der angaar,

hører til ell. udgør, er indbegrebet af det ved

I. led angivne; ofte uden væsentlig betydnings-

forskel fra 1. led som selvstændigt ord; ogs. i

videre, konkr. anv. (se fx. u. Befordrings-,

II. Brev-, Bud-, Fordrings- (2), Følge- (2),

Føringskabj; som eksempler kan nævnes:

Adel-, Arve-, Bo-, II. Brev-, Bud-, End-,

Familie-, Forbund-, Følge- (1), Handel-,

Kompagni-, Krigs-, Kro-, Lejer-, Odel-, 30

Patronatskab ; sml. Landskab samt (jf. sv.

duskap; til pron. du^ Duskab; jf. bet. 1:

Baroniskab. || i enkelte tilfælde er det usikkert,

om ordene har et subst. ell. verbum som 1. led

(i disse tilfælde er fk. det almindelige), fx.

Glæd(e)-, Mor-, Roskab.

3) føjet til et adj. (adjektivisk ord): betegnende

tilstand, egenskab olgn., hvis nærmere

art angives af 1. led (jf. suffikset -hed^;

(mere) konkr., om tilstandens, egenskabens 40

ytringsform, hvad der har nævnte egenskab

olgn. (hvor der ved samme adj. foreligger afledninger

m. -hed og -skab, har som regel ordet

paa -hed (fortrinsvis) den førstnævnte (abstrakte),

ordet paa -skab (fortrinsvis) den

sidstnævnte (konkrete) bet.); fx. Arrig-, Bul-

len-, Doven-, Drukken-, Efterladen- (2),

Egen-, Fangen-, Fuld-, Fælles-, Gal-, Gemen-,

Gerrig-, Heden-, Hoven-, Huld-, Karrig-,

Kilden-, Klog-, Kund-, Kælen-, Muggen-, 50

Ond-, Raadden-, Svanger-, Tro-, Vild-,

Ægteskab ; jf. Redskab. || føjet til part. adj.,

der ogs. bruges som substantivisk personbetegnelse

(jf. bet. 1; i disse tilfælde er ordene

nu intk.), fx. Bekendt-, Forvantskab.

4) føjet til et verbum: betegnende foreteelse,

hvis nærmere art angives af 1. led; kun

i faa tilfælde, næsten altid efter ty., mnt. forlillede,

se Bol-, Kend-, Liden-, Regn-, Videnskab;

sml. Efterladenskab (1).

Skab-, i ssgr. ['sga'Ob-, i bet. 3 'sga'b-]

(jf. dog skabagtig^. 1) (hvor intet ndf. angives)

af I. Skab. 2) af II. Skab ; jf. Skabe- 1, Skabs-.

3) af I. skabe; se skabagtig; sml. Skabhals.

-agtig, adj. [sgab'agcJi, dagl. sgau-] (til I.

skabe 5.2, jf. suffiks -agtig I.2) som er tilbøjelig

til at skabe sig; affekteret; krukket. Microscopet.l856.Nr.34.7.sp.l.

Det er en skabagtig

Tøs; om Aftenerne i Sommertiden sidder hun

i et Syrenlysthus i Faderens Have og slaar Triller.

Schand.TF. 1.21. Af Væsen er han skabagtig

og paatrængende høflig.Esm./.77. Hun

kunde saa godt lide ham. Der er ikke noget

skabagtigt ved ham. Bang. L.297. \\ hertil:

Skabagtighed. S&B. taabelige Moder og

Skabagtigheder. NMøll. VLitt.III.256.

ISkabalon, en. se Skabelon.

skabbet, adj. se I. skabet.

{$kab-blegn(e), en. (nu 1. br.) blegne,

der fremkommer ved sygdommen skab. Phys

Bibl.XIX.470. Viborg.HY.51. MO. -bord,

et. [II.l] (dial., især foræld.) et paa landet

(især i husmandshjem) tidligere olm. møbel,

af form som et skab i bordhøjde og brugt som

bord. Imellem Sengene var en Plads, som

optoges af et Sk3ibhord.Halleby.57. Ved

Gaardvæggen fandtes Langbænken og det

store Skabbord med Slagbænken foroven.

Strange.IP.1.30. -drikker, en. (jf. sv.

skåpsupa, pimpe (i smug); vel til II. Skab 1

og egl. om den, der stadig (i smug) søger til

flasken i skabet; nu sj.) person, der pimper;

vanedrikker. Folk (vidste) bestemt om ham,

at han var baade en Skabdrikker og en Madstræber,

men Herre Gud, det var jo kuns

hans eget, hvad han aad og drak. ^n^JVteis.

LL.152. -dør, en. se Skabsdør.

I. skabe, v. ['sga-ba] ell. (især i bet. 6;

dagl.) ['sga'va]

Gravl. Øen. 129.

(jf. skrivemaaden skave.

EErichs. Det røde Automobil.

(1916).66 samt skabe 00 lave. Grundtv.SS.I.

282. sml. ogs. NvHaven.Orth.157). præt. -te

[sgabdo] (Høysg.AG.93) (tidligere ogs. skrevet

-de. Grundtv.Udv.V161), part. -t [sgabd],

ell. (nu kun — vekslende m. -te, -t, — i

bet. 6) præt. -ede, part. -et (jf. u. bet. 6

samt Moth.S212. Feilb. Saaby.''), vbs. -else

(se I. Skabelse^, -ning (s. d.). (æda. skapæ

(i bet. 1 og B), oldn. skapa og skepja, oeng.

scieppan (eng. shape^, osax. skeppian, oht.

scaffan, scaffon (nht. schaffen, se skaffeø,

scepfen, got. gaskapjan; besl. m. II. skave;

grundbet.: forme, tildanne ved udskæring; jf.

II.-III, Skab, -skab samt Skæbne || i glda.,

oldn., ty. ofl. spr. har ordet baade stærk og

svag bøjning, det første næsten kun i bet. 3)

1) (nu kun dial.) give en vis form, fa^on;

tildanne; forme; ogs.: lave; indrette. En

Model af et Skib er alt hvad der er skabt

som et Skih.Høysg.S.326. Den Plov er underlig

skabt, ilfO. han (0: en skrædder) kan ikke

skabe det ordentlig. Fei76. skabe en kjole.

smst. Godt skabt (om et stykke værktøj, der

er hensigtsrruBssig formet). TJfF.(Fyn).

2) (ofte følt som overf. anv. af bet. 3) i pass.

(især i perf. part.) ell. t 'refl. (se u. bet. 2.\),

som udtr. for, at noget dannes, opstaar, udvikler

sig og faar en vis form, skikkelse ved

1*


103 skabe iskabc 104

organisk vækst ell. foreligger, eksisterer i en

vis (naturbestemt) form, skikkelse. 2.1) opstaa,

blive til, dannes ved organisk

udvikling, vækst, som den første begyndelse

til noget. \\ om levende væsen: avles

ell. fødes. Skabes . . Er at åules i moders lif.

Moth.S213. der lå ved hans side den dejligste

kvinde, der nogensinde var skabt. AOlr.

DH.I.164. II (gart.) om frugt olgn.: ansættes

(2.2). I Martsmaaned, naar de valske Bønner lo

nylig have skabt sig, holde Negerne et Slags

Fest. Schaldem. Marokko. (1844). 81. der er

skabt mange (o: kartofler). UfF.(S jæll).

frugten paa pæretræerne er allerede skabt j

2.2) faa en vis legemlig beskaffenhed,

blive (legemligt) udstyret, formet paa en vis

maade, fra naturens haand; jf.: *Med

Øjet, som det skabtes, himmelvendt, |

Lys-

vaagent for alt skjønt og stort her neden.

Grundtv.PS. VI.243. især i forb. være skabt 20

paa en vis maade, have et legeme, en legemsform,

en skikkelse af en vis art. at vide, hvordan

en Flue er skaht. Høysg.Anh.3. saaledes

seer jeg ud, saaledes er jeg skabt, og saaledes

gaaer jeg klædt. Heib.Poet.V11. 294. hvis jeg

var skabt som du — saa skulde jeg nok.

Men nu er jeg pukkelrygget. 4n(iiVx.PJ5?.//.

260. Nu kan vi se, hvordan du er skabt (0:

nu ser vi dig nøgen). UfF.(Fyn). være

godt ell. (nu især som ssg., se velskabtj vel 30

ell. t ret (Moth.S214) skabt, have et smukt

formet (tidligere ogs.: stærkt, kraftigt) legeme.

hvis jeg var et Fruentimmer, blev jeg og

forliebt i dig, thi du er . . vel skabt. Holb.

11J.IY2. Leander seer godt ud, er vel skabt,

veed at leye.Luxd.(Skuesp.VII.461). VSO.

(hun var) Pokkers godt skabt, fast i Formerne.

JSHZmi.Z)//. 2 79. mods.: være ilde

skabt, (nu næppe br.) have en daarlig skik-

kelse; være vanskabt olgn. han var . . lav af 40

Væxt, og ilde skaht.Molb.DH.il. 229. \\

talem. være skabt som en hollænder, se Hollænder

1. (nu næppe br.:) „Han er skabt,

som Folk gaaer til Kirke," siger den jydske

Bonde om En, som hverken er smuk eller

hæslig. F»SO. Du er skabt godt nok, naar du

ellers er god nok o : er vel nok dannet, kuns

du skikker dig vel.smsf. 2.3) i udtr. for at

være (fra naturens haand) særlig udstyret,

egnet ell. kvalificeret, forud- 50

bestemt til noget. \\ i forb. være (som)

skabt for (jf. lY. for 7.3;. Jeg troer at vi ere

skabte for hinanden. Maatte vores Forening

vare længe. Jacobi.(Skuesp.VII.386). *„Nu

vel, jeg er vant til mig at kjede." . . „Saa er

|

du som skabt for denne Plads." Heib.Poet.X.

240. De ere ligesom skabte (Biehl.DQ.III.15:

dannede; for hinanden; thi Herrens Daarlighed

foruden Tienerens Taabelighed var

ikke en Hviid værd. Lieb.DQ. II. 15. jf.: Men- eo

nisket synes meere at være skabt for (nu: tii;

en andens (0: hinandens) plage, end ior-

nøielse. Holb.Bars.11 .14. \\ i forb. være (ell.

blive; (som) skabt til. „jeg er for gammel

til at gaae i Skoele igien paa nye." — „Ja

saa er I og icke skabt til at være min Sviger-

Søn." Holb.Kandst.1.4. *Kamelerne ret skabte

ere | Til store Byrder frem at hæve. Abell.

*Vi er ikke skabte til Højhed og Blæst, |

Ved Jorden at blive, det tjener os bedst.

Grundtv.PS.y.63. *Hun var som skabt til

syge Folk at j)leie.PalM.AdamH.1 11.86.

*man fik dog et Kald af Naturen, | blev

ikke skabt til at skimle bag Muren. Kaalund.

406. Vejlby Præstegaard var som skabt til

et . . stort og aabent Fælleshjem for Menig-

heden. Pon


105 skabe skabe 106

fra Jer? CKMolb.Amb.53. I ere nogle Hunde,

I Fruentimmer I I har ikke Ære skabt i

Livet, om man saa sparker Jer bort, kommer

I krybende tilbage igen. JPJac.11.309.

ErlKrist.MM.14.

3) om overnaturlig virksomhed, hvorved

noget frembringes, dannes af intet,

fra ny af, ell. omdannes , forvandles til

noget (helt andet ell. nyt); især om den virk-

til en tiægtelse ell. ord som hver, alle^, der

tjener til forstærkelse ell. angiver, at noget

gælder uden indskrænkning, fuldt ud (jf. gudskabt

2). Det er den største Usandhed, Vorherre

har kunnet la' &k&hQ\Aakj.B.67. ikke

det vorherre har skabt (Schand.F.182)

ell. (især) ikke det, gud lader (ell. har

ladet^ skabe, se Gud 2.2. i forb. som hver

dag, gud lader skabe, hver eneste dag.

sornhed, der tænkes øvet af gud som ophavet til lo Winth.VIII.178.

verden og hvad deri rummes, ell. brugt som livskabt 2; nu 1.

Feilb.

br.) i

UfF.(Sjæll.). (jf.

forb. som aldrig i

udtr. for, at eksistensen ell. formen, arten af

noget skyldes gud ell. er bestemt af ham. 3.1) i

al alm. 1 Begyndelsen skabte Gud Himmelen

og JoTåen.lMos.1.1. Gud skabte Men-

mit livs skabte dage (Schand.F.384),

aldrig i mine livsens skabte dage

(Rønberg.GK.195). i forb. som ingen (verdens)

skabte ting (sml. isl. allir skapa5ir

nesket i sit Billede, han skabte det i Guds

Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.

smst.1.27. hvad som Himlen har skabt, er

hlutir, alt muligt, ekki (nokkurn) skapa5an

hlut, slet ikke; dial.) slet intet. Feilb. VfF.

(Lolland). — i disse tilfælde forekommer part.

vel skaht. Holb.LSk.1 .3. *Det mindste, hånd skabt ogs. (dial.) m. forsk, udvidede ell. om-

(o: gud) har skabt, er stort Og kand hans | 20 dannede former som skabende(s), skabtens,

Magt hevise.Brors.74. *den naadige Gud skablig, skabtig: Feilb. UfF.(Lolland), se

Fader, Som skabte mig, |

og denne smukke ogs. u. livskabt. jf.: hun (kunde) ligge paa

Sol. Bagges.IY28. Guderne kjcdede sig, der- Sofaen . . uden at foretage sig det skabende

for skabte de Menneskene. Kierk. 1. 258. *Jeg

veed en dejlig Have Hvor Roser staa i

|

Flor; Dem skabte Gud til Gave For | alle

I

Børn paa Jord. Budde.F. 114. jf.

bet. 2,2:

Hvad er skabt værre end et misundeligt

Øie? derfor græder det af hvert Ansigt. »Sir.

Gran (0: den mindste smule). EmilRasm. Paa

flygtendeFod.(1923).329. \\ det har fanden

skabt, se u. Fanden 1.2. „om igen! har fanden

skabt," sagde soldaten, se lY om 14.2.

4) (især (følt) som overf. anv. af bet. 3;

sml. bet. 2; især ta) frembringe, danne.

31.15. jf. bet. 2.3:

Som aldrig saarer |

*Forglemmer Taarer, |

En Slægt, som Himlen

har skabt til Daarer.Zetiite.Poes.2Si. I Virkeligheden

er Miltons Text veloverleveret . .

Men Gud havde nu skabt Bentley til Konjekturalkritik,

og saa rettede h&n. Rubow.

KK.77. II tU det skabte, hvad der er skabt

(af gud); verden og alle skabninger. *At

elske, og at elskes, er | Det skabtes store

B3iand.Rahb.PoetF.I.53. *Inat er jeg det

Skabtes \leTre.Drachm.F.I.224. Adams An- 40 | Men

raabelse til alt det skabte om Medlidenhed.

OFriis.Litt.172. 3.2) i udtr. for at omdanne,

forvandle noget ad overnaturlig vej (nu spec.

ved trylleri, trolddomskraft). \\ i forb. w. af

til angivelse af, hvad der forvandles, (himlen)

er skabt af Guds Klædebons Lys.Holb.JH.

11.499. Du som til Abraham |

Børn af Stene, Indplant |

Kan

skabe

i os hans Sæd,

Og skab os Hjerter xene\Grundtv.SS .1 .634.

30 bringe i stand, til veje ved (fysisk ell.

aandeligt) arbejde, spil af kræfter, indvirkninger

osv. 4.1) om person: frembringe, skaffe

til veje ell. udvirke som resultat, produkt af

arbejde, anstrengelser, indgriben; om forhold:

ved sin magt, indvirkning, indflydelse frembringe,

fremkalde, bevirke, foraarsage noget.

*En Flaske Viin er og mere værd | End al

den Velstand en Tydsker skaber. Zetlitz.Poes.

283. *jeg selv Min egen Lykke skabe kunde.

|

og mit Vanheld skabe selv. Rahb.Tilsk.

1796.229. *Med Frydesang der skabes da

Et Hav af Himmel-Toner, | Et fuldt Halle-

luja. (;rMndfø.5'5'./¥22S. Det var roligt Vejr,

men Damperens Fart skabte en stiv Træk.

JVJens.MD.l. de trange Tider have skabt

hidtil ukendte Næringsveje. DcÉZf. De Vulkanudbrud,

der har skabt Island og Fasiøerne.

NaturensV.1917.53. de Bureauer, der

hidtil har været i Provinsen . . har gavnet

II i forb. 7n. til til angivelse af resultatet. 50 Bogtrykfaget meget. De 90 Procent af deres

Apollo, Du, der skaber Nat til t)a.g. Hauch

DVI.231. *Æventyrets Prins, hvis Vilje |

skabte Marehalm til Jji\]e.Stuck.SD.106.

3.3) i særlige (faste) forb., talem. olgn. m.

Gud (Vorherre) ell. Fanden som subj. gud

skaber, naturen føder, kunsten pryder, se

I. Natur 3. enhver er, som Gud har skabt

( Biehl. DQ.

I

II. 31: dannet^ ham, og maaskee

Tryksagsordrer er nemlig „skabte Ordrer",

der aldrig vilde være blevet trykt, hvis Bureauet

ikke selv havde faaet Ideen til Tryksagen,

og ved at vise Kunden gode Forslag,

faaet en Ordre irem. Bogtrykkerbladet. 1937.

136. Ord skaber alle Vanskeligheder. KMunk.

EI.34. skabe et Bibliotek. /iitfeT. Langsomt

skabtes saaledes Betingelserne for boglig

endda meget værre. lÅeb.DQ. 11 .28. \\ i udtr. Kultur . . i Da,nma,rk. OFriis.Litt.40. disse

for nøgenhed, der gaar ingen Stykker af nogen 60 værdier er skabt af samfundet j skabe

af 08 ved at se, hvad Vorherre har skabt

(o: en nøgen kvinde). Rosenkrantz.E.299. han

er saa nøgen, som Vorherre har skabt ham,

se nøgen 1.4. || (dagl.) i udtr. (ofte knyttet

grundlag, mulighed for noget, skabe fortrolighed,

ro, tillid, ængstelse osv. det er

kvinden, der skaber hjemmet, se I. Kvinde

6.2. II m. h. t. nye ord ell. udtryk, der dannes


107 skabe skabe 108

bevidst, vilkaarligt, til erstatning for andre skabe; sj.:) endnu er Amerika . . optaget

ell. til betegnelse af nye begreber. At skabe af rent praktiske Interesser og har ikke ret

nye Ord af Sprogets M&lm. VSO. (Geijers) haft Tid til at skabe med i den aandelige

„Affald" fra den romantisk-konservative Ku\tyiT.GBang.EK.n.481. part. skabende

\\

Retning (1838) hang sammen med, at Per- brugt som adj. skabende Genier, som havde

sonlighedsprincipet (et Udtryk, han har Aand, Kraft og Mod nok til at udtænke og

skabt) gik op for h&m.Høffd.LT.138. i offentligen at foredrage ganske nye og i deres

Danmark (har man) skabt ordet: hus- Tidsalder uhørte Lærer. PolPhysMag.VII.

assistent for kvindeligt tyendG. SvClaus.NM. 402. *regnende Kløgt og skabende Snille [

10. m. person-obj.; dels (især spøg.; m. 10 skal mødes med Haandens trofaste Flid.

II

overgang til ell. ordspil paa bet. S) i udtr. for Ploug. 11.83. Digterens skabende Krait.D&H.

klædedragtens og skrædderens betydning for Vennen skulde vie sig til den skabende

(vurderingen af) mennesker. *Høy er din Kunst. Rørd.DBU. 135. det skabende Initia-

(o: skrædderetis) Roes, — som Guders stolt tiv og den bærende Ide er borte med Valde-

din Daad! Du skaber blot ved Sax og Naal marstidens KultnreVite. OFriis.Litt.137. (han

|

og Traad; du kalder Mennesker, ved dem, havde) en skabende og stundom løbsk ¥an-

|

af Kaos hem.Trojel.1.84. *de, hvis Vaaben tasi. Rubow.KK.73. skabende indbildnings-

er en Sax (o: skrædderm), Som skabe kraft, se u. Indbildningskraft. 4.3) i udtr. for

\

at omdanne, forvandle (til noget helt andet

Mennesker, men dræbe dem igien Med Reg-

|

ninger paa Skabehen. Bagges. 1. 132. talem.:

klæder skaber folk (og kød heste), se I. Klæde

3.1. dels: sørge for, bevirke, være aarsag til, at

en faar en vis stilling, magt, egenskab osv.

i Stedet for Rigsraaderne, der selv som Kongens

Tjenestemænd aldrig glemte deres egen

Myndighed, var der kommet Mænd, som i

ét og alt var skabte af Kongen og ikke kendte

nogen Vilje uden hans. KrErsl.KL.44. Krigen

skabte jo saa mange Prinsesser lÆiJode.

JP.60. II m. hensobj. *Det Eders hulde

Hiertes Kummer er, |

Der

skaber Eder

Rædsler uden Grunå. Rahb.MSt.35. *skulde

han da vel . . qvæle hendes Fryd, og skabe

hende Smerte? Heib.Poet.1. 19. smst.X.276.

især m. refl. hensobj.: erhverve sig; skaffe sig;

m. h. t. noget ubehageligt: skaffe sig paa

halsen; paabyrde sig. skabe sig Betænkeligheder,

Bekymringer. Lewn. „Sådan noget

kunde man godt undvære . . Vi skaber os

alle altfor mange Fornødenheder." Han

havde selv få og stillede til andre ingen

YoTåringer. Blaum.Sk.249. som ung, nygift

Haandværker kom (han) kørende til Fjordbyen

sammen med sin Brud for at skabe

dem en ¥Temtid.Søiberg.KK.II.216. skabe

sig en formue

I skabe sig et navn, sorger,

en stilling osv., se de paagældende subst. f i

forb. skabe sig noget til: *Perler og det

beste Guld . . Som du i Phrygien | dig fordum

skabte til. Rose.Ovid.1.93. 4.2) spec. anv.

af bet. 4.1 : frembringe noget som resultat af

videnskabelig, kunstnerisk virken, stræben, af

opfindsomhed, kombinationsevne ell. ved virkeliggørelse

af tanker, ideer olgn.; ogs. om frembringelse

af fantasifostre, en mægtig Aand,

som ei tilhørde noget Folk, uden det ny,

det mageløse Folk, Den selv skabde sig af

allehaande Folk og Tnnge-Ma&l. Grundtv.

TJdv.V.161. Billeder, som Phantasien skaber.

MO. Johs. V Jensen (har) et Geni som

Oehlenschlægers . . til at skabe med Sproget.

VilhAnd.BM.34. Bag Bøgerne faar vi en

Fornemmelse af den Forfatterpersonlighed,

der har skabt dem. OFriis.Litt.9.

(jf. med-

20 ell. nyt). \\ i forb. m. præp. af til angivelse af

det, der omdannes, forvandles. *Man ved et

velmeent Raad af Ven tit Fiende skaber.

Wess.196. hun forstod . . at skabe sig Venner

. . af tilbageviste 'Qe\\ere.'Winth.Nov.53.

Dette hvileløse Arbejdsliv . . havde skabt

en Særling af \iam.Pont.HK.97 . skabe noget

ud af noget. Bl&T. jf.: Europæerne . . skabe

aarligen mange Tønder Guld af Læder og

Klnde.Schytte.IR.il. 136. \\ (1. br.) i forb. m.

30 til til angivelse af resultatet. * denne Sal vi

selv forstod |

At

skabe til en festlig Halle.

Hrz.D. 1.206. den gotisk-germanske folkestammes

daværende Ivst til at skabe virke-

Ughedslivet til sang. AOlr.DH. 1. 330. \\ i forb.

skabe om (jf. omskabej. Frankrig kand

dog skabe Mennisker om. Holb.Jean.1. 5. en

Katastrophe kan skabe et Menneske om.

Kierk.VI.229. Væven . . morede hende ved

at skabe løse Traade om til fast Tø]. Elkjær.

40 HF.44. Danmark vilde med en Storebæltsbro

praktisk talt være blevet skabt om fra

at være et Ørige til at blive et Fastland.

JernbaneT.^^/d938.1.sp.2. || skabe ud, (jf.

skabe sig ud u. bet. 6.1 samt udskabe; nu

næppe br.) nedsæt.: give et utiltalende (udmajet)

udseende. *I (o: kvinderne) self af

Harme sprette, Om vi (o: vi mandfolk) vil

|

dadle paa Jer Modis mindste Klud, Der

|

Eders Engle-Skick (d: engleskikkelse) u-hel-

50 dig skaber ud. Lucopp.TB.B4^.

5) refl. skabe sig i særlige anv. (jf. ogs.

u. bet. 2.1 og Li). 5.1) (nu i rigsspr. kun i forb.

skabe sig om^ i forb. m. adv., præp.-led ell.

(jf. bet. 5.2J obj.-præd., brugt om ell. m. tydelig

tanke paa omdaniielse, forvandling; egl. (jf.

bet. S.2): forvandle sig, paatage sig en

anden skikkelse ad overnaturlig vej.

Det er underligt, at en Kone, der var saa

konstig, at hun kunde skabe sig til en Ulv,

60 gick om af Armod at selge Peber-Nødder.

Holb.UHH.I.S. Han skaber sig i et svin.

Krist.JyF.V280. Da de (o: hundene) er over

den (o: hinden), skaber Hinden sig om til en

Fa\k.OFriis.IÅtt.l20. II i videre anv.: ved


109 skabe Skabeevne 110

forklædning, maskering osv. give sig et

andet udseende; pynte sig paa en fremmedartet,

utiltalende maade; udmaje

sig; paatage sig et ændret væsen, fremtræde

som et nyt menneske olgn. (betlere) sætte

Pris paa at skabe sig sorte, urene, vanskabte

. . og iæle.PAHeih.US.269. hvor umuligt er

det ikke personlig at „skabe sig om" efter de

skiftende Omgivelser. flZaarsi.M. 7.262. m.

ordspil paa let. 5.2: Om en tydsk Philosoph

følger sin Lyst til at skabe sig, og først skaber

sig om til et overfornuftigt Noget.

Kierk.VII.159. Ellers skaber jeg mig

til Nar ved at fortælle Dig hvad der staar

i det.PVJac.Breve.54. mine egne Studenterkammerater

. . begynder at skabe sig til Nar

ved at klæde sig i Y&dmel Pont.FL.137. \\

(nu kun dial.) i forh. skabe sig til ell. ud.

sé! hvordan hun skaber sig t^.Moth.S212.

at bramme og at skabe sig til som Narre.

KhhAftenp.l784.Nr.45.2.sp.l. Mogens (med

sort Flor om den hoire Arm.) . . Mad. Ærenpriis:

„Hvorledes er det du har skabt dig

mV'PAHeib.Sk.II.246. de nymodens Proprietærer,

der skaber sig ud med fine Manerer

og fine Klæder, som de slet ikke formaar

at hære. HarNiels.TT.1. 162. *Det Sprog, du

skriver, findes ej . . Skab dig dog aldrig

til

i

som JomnuWstWilhAnd.BM.lOS. UfF.

(Sjæll.). 5.2) (især dagl.) opføre sig, optræde,

te sig paa en ell. anden nærmere

angiven maade; abs.: optræde paa en

unaturlig (sær, latterlig) maade, med paatagne,

fremmedartede manerer (spec: lave

grimasser, optræde teatralsk, paa en overstadig

maade olgn.); være vigtig, affekteret i

sine lader; ogs.: være ubehersket, ude af

sig selv, tage paa vej, lave postyr, ballade,

skrige op, skælde ud olgn.; (dagl.) om ting,

forhold: gøre knuder, vanskeligheder; volde

bryderi; ikke ville flaske sig, makke ret.

||

i forb. m. præd. her hjemme er der næsten

ingen jeg kan finde Trøst hos, jeg maa endogsaa

skabe mig lystig. HCAnd.BC. 1. 96. Baggesen

. . skabede sig mere tysk end Tyskerne.

Brandes. VI.432. Skab dig bare ikke hellig.

Buchh.UH.95. skabte Okserne sig vrange

kastede han dem blot, med de bare Næver.

JVJens.C.60. jf.: (V. Hugo) sad paa Jersey

rig og fed og skabede sig som Martyr, firandes.VII.251.

skabe sig grassat, se grassat,

skabe sig tosset, (dagl.) blive ude af sig

selv; tage paa vej; lave postyr, ballade; skrige

op; slcælde ud; om ting, forhold: volde kvaler;

ikke ville flaske sig, makke ret. Konen skabede

fiig rent tosset og hvinede og skreg. /iCLars.

UPE.132. Lad ham drikke sig en Rus og

8ove den ud hjemme — en fattig Djævel er

han dog og skulde lade de store om at skabe

sig toss6de.AndNx.PE.il. 110. en enbenet

musikant (kom) ind og skabte sig tosset.

DSt.1931.16. det kan skabe sig saa tosset

(o: om tandpine). UfF. (Sjæll.). (dial.:) saa

kom Ejnar ombord og skavede sig tosset

paa (o: skældte ud paa) mig. Gravl.VF. 110.

i forb. m. adv., præp.-led, sammenlignings-

II

led olgn. for alting skab Jer icke i nogen forskræckelig

VostjT.KomGrønneg.I.270. *Q vin-

derne I

. . skabe sig saa sært, | Som

Bonden,

da han saae en Abekat. OeW./X.65. de reddede

sig dog, ved at skabe sig, som de var

reent siplittergale. Grundtv.Saxo.il.87. Jeg

gad vidst, hvordan jeg selv vilde skabe mig,

10 hvis jeg fik en Kammerherrenøgle. CBernh.

V1.114. Han skaber sig som en Nar. F/SO.

Han kunde . . skælde Bønder ud, naar de vilde

„skabe sig" med Køhstadsmodex. HBegtr.

DF. 11.57. Man enedes . . om at sejle . . ud i

Kattegat, for at se hvor galt Vejret (o: stormen)

vilde skabe sig. Propforeningen„P."

(1919).174. skabe sig ilde, (dial.) d. s. s.

skabe sig tosset (se ovf.). AntNiels.FL.il.

70 (se ilde sp.lW). AndNx.PE.II.llO. \\

20 i abs. anv. *Hvor den tossede Pige dog

skaber sig\ Riber. 11.9 3. *See til MoUberg,

Dandsemester, See, hvor han sig skaber! |

|

Spring i Øster, Spring i Vester Gjør den

|

gamle LBLps.Heib.Poet.VII.385. „Skab dig ikke,

Therese I" (af en vise fra 1860' erne, if.:) ArbejderensAlmanak.1918.

49. jf. Bøgh.DD.1866.

185 (se u. gaa 32.7 slutn.). i Staldene paa

Gaarden lød Tummel bag lukkede Døre, Køerne

som skabte sig og dundrede i Baasene.

30 JVJens.CT.75. „hun klappede ham altid paa

Kinden, naar han skabede sig." — „Skabede

Paul sig?" — „Han var helt spiltosset." —

„Han var altsaa virkelig forelsket?" JMagnus.B.15.

Et ordentligt Menneske skaber sig

ikke naar (ulykken) kommer, skriger ikke

op.ABDrachm.(StSprO.Nr.80.22). Bodil har

godt nok hørt, at Fruen har skabet sig over

de Blomster. Brodersen.L.115. jf.: en støt

Skipper, der hver Dag krydsede Sundet . .

40 enten Vejret skabede sig eller ikke. Elkjær.

HF. 8. i forb. som (det er) ikke noget at skabe

sig for o: ikke noget at blive oprevet over, gøre

væsen af. Feilb. 11.691.

II. skabe, v. se 1. skave.

Skabe-, i ssgr. ['sga'ba- ; i bet. 2 ogs. (dagl.)

sga'va-] \)af (flt. af) IL Skab, se Skabe-stue,

-værelse (u. Skabs-stue, værelse^ samt u. Skabseng.

2) af 1. skabe, især (hvor intet andet ndf.

angives) i bet. 6.2. 3) se Skave-, •bom, en. se

50 Skavebom. -bæisit, et. (1. br.) nedsæt., om person,

der skaber sig. Schand.BS.56. -dukke,

en. (dagl.) nedsæt., om skabagtig kvinde. EJuel

Hans.TK.223. GyrLemche.FS.12. -dyr, et.

(dagl.) nedsæt., om (i høj grad) skabagtig

person. De er en altfor fornuftig ung Mand

til at kunne forelske Dem i det Skabedyr.

Heib.Poet.V103. Det er Vrøvl, hvad han

skriver om den italienske Himmel . . Han

er et SkabedyT.HCAnd.SS.III.278(jf. sa.

60 BC. 1. 344.11. 152). Rode.K.II.173. IBentzon.

OH.135. m -evne, en. [3-4] (jf. Skaberevne/

(de) Lemmer (i) Tusinde-Tal, som

Nereiderne ere begavede med . . vidne om

en Skaber, der var riig paa Skabe-Evner.


111 i$kabehals iskabelonforme 112

KSelskNyeSkr.IIL192. -lials, en. se Skabhals,

-hoved, et. (dagl) skabagtig person.

Nans.JD.166. -jærn, et. se Skavejærn.

-kraft, en. [3-4] (jj. Skaberkraft; nusj.).

Guldets Skabe- Kraft. i!;M;./'i9i4;.//.i6. Ørst.

V.58. *hvert et Meisselslag | Er den evige

Fjernere Vwhdd^g.Staffeldt.D.l.

Skabekrafts |

376. -krakke, en. (jf.

I. Krukke 4.1-2;

dagl.) skabagtig person (især: kvinde), vi

vilde vel paa ordinært Dansk kalde Fru de lo

K. en „Skabekrukke". *S'c;tand.('Tt7sÅ;.iS93.

505). Hun er en rædsom Skabekrukke!

Wied.BSt.21. Aretinos Mission som de litterære

Skabekrukkers uforsonlige Avindsmand.

JohsDam.FS.41.

I^kabeloii, en ell. (sj. i rigsspr.) et

(Skuesp.Y.455. Luxd.(smst.VII.463). Vilh

And.Erasm.I.xii. i bet. 3.2 slutn.: UfF.,

Lolland). [sgaba'loJn] (ogs. Skabion. [sgaiblo?«]

MilTeknO.48. Recke.BD.U8. Vortio

Hj.IV,2.55. FrPoulsen.MH.il. 93. Jern- og

Metalarbejderen.1927/28.81. — nu næppe br.

Skabelone. JernsJcæg.D.48.89. — sj. Skabalon.

Hallager. 11 1.115 (smst.303: Skabelo

nj. — nu sj. i rigsspr. Skabelun. JJuel.406.

Forordn.^yi2l793.§52.Grundtv.Dansk.JII.26.

VSO. jf. SaVXXI.486. Feilb. — i bet. 2

bruges ofte (den pseudofranske form) Chablon

(JBaden.FrO.II.24. ForklTømrere.94.

MilTeknO. Lundb.), udtalt: [Ja'blon,; nu sj. 30

Ja'blo'«], saaledes alm, mal. og haandarb. (om

udskaaret plade til at male ell. tegne (mønstre)

efter); ogs. undertiden hos (især ældre) haandværkere

inden for de fag, der bearbejder metaller

(nu dog alm. Skabelon^, jf. Schablon

(JBaden.FrO.), nu næppe br. Chablone

(JBaden.FrO.il. 24), f Schabelone (Cit.

1716.(Thott4n524.424)). — spøg., sj. (i omdannet

form) Skabelage. OMads.Inga.273).

flt. -er. (ænyd. skabelon (PJColding. Etymo- 40

logicum.(1622). 1116), skabelone, skabellon,

skabelun(e), skabellun, skampelun, sv. schablon,

schamplun; fra ty. schablone, mnt.

schampelun, schampelion, der synes at gaa

tilbage til fr. échantillon, prøve, mønster; jf.

dog fr. scabellon, sokkel, og Wanscher.ArchitekturensHist.III.(1931).270;

der har fundet

tilknytning

(Skabning

lonere)

sted

1-2);

til

;/.

ord som I. skabe (1-2)

Skabelunde samt skab-

1) (nu 1.

forbillede,

br.) m. abstr. bet.: mønster,

model, hvorefter noget dannes,

(ud)formes. Skabelon . . Er mynster af noget.

Moth.S213. * Kisten . . er ofuer trecht med

fløyel, Foruden Guld I beslag . . Alt | effter

gammel skich, og fordum skabelone. Jem-

skæg.D.48. Dj^ret er dannet efter sædvanlig

nordisk-irsk Skabelon.

om levende væsens, især persons, skikkelse^

legemsbygning; tidligere ogs. om selve personen

m. h. t. udseende, paaklædning olgn. *Paa

Orgelvercket saa, ieg Pavens skabelone, (

I ald sin Pave åra,gt.Jernskæg.D.89. Lad

Jeres Dotter komme frem, saa skal jeg strax

sige Jer, om Skabelunet staaer mig an.

Skuesp.Y.455. hun kunde være Keiserinde

hvad Dag det skulde være, hvad Skabelonen

anbelanger./n5f.y>S'.7.264. Jeg er en Hollænder

af Fødsel, det kan sees paa min

^\iah&\on.HCAnd.(1919).IV.321. De sorte

Klæder . . sad godt om det unge Menneskes

Skabelon. Z)rac/tm.P¥SS. tidlig og silde undersøgte

(han) sin Skabelon og sit eget Fysiognomi.

SMich.Dommeren.(1921).46. Feilb,

OrdbS.(Sjæll.,Fyn). || som skældsord: et

gammelt Skabelon (om en kvinde). UfF.

(Loll.). 3.3) (sj.) m. h. t. forhold. De kan

gøre, hvad Fanden de vil, de høje Herrer

baade Nord og Syd for Eideren — de faar

aldrig Skabelon (alm.: form, skikj paa det

tusindaarige Misfoster, som de selv og deres

Forfædre har nåklækket. EChristians.O.h

228.

Skabelon-, i ssgr. især (fagl.) af Skabelon

2. -bevikling, en. magnetbevikling,

bestaaende af traadspoler, der først er viklede

over en skaielon. OpfB.*I.205. -drejeba;nk,

en. (jf. -drejning^. Skabelondrejebænke

kan arbejde med en skabelon, anbragt

ligesom konuslinealen ved de almindelige

drejebænke fast i forhold til vangerne. T/iawlow.M.1.144.

-drejning, en. drejning, der

udføres v. hj. af et profilstaal, som er saa stort

som den genstand, der skal fremstilles, off

udfører drejningen over hele længden samtidig..

Wagn.Tekn.526. iskabelonere, v. se

skablonere. skabelon-fornie, v. forme

V. hj. af en skabelon, (store) Svinghjul . .

skablonformes næsten altid. Jern- ogMetalarbejderen.1927/28.83.

vbs. -formning: smst.


)

I 113 Nkabelonformeri iSkabelsesceutrain 114

SI. -formeri, et. (jf.

-formeg. TeknO.

-hugge, V. tilhugge et stykke tømmer (til

skib) efter en skabelon (jf. malhugge^. Funch.

MarO. 11.117. -jærn, et. d. s. s. Mønsterjærn

1. MilTeknO.189. -kniv, en. kniv til

udskæring af skabeloner. Chablon-: Lundb.

-kolbe, en. (jf. I. Kolbe 3) redskab til

kontrollering af blykugleskabeloner. Funch.

MarO. 11.78. GJ -niæssig, adj. Meyer.'

( Ehrenstrahls) Mandsportræter . . er skabelonsmæssig

skaarne over de „romerske"

Imperator-Skikkelser fra Tiden. EHannover.

SvK.17. -papir, et. tykt, præpareret papir,

hvoraf skabeloner fremstilles. Chablon-:

Lundb. -stikkemaiskine, en. maskine

til udprikning af mønstre i papir. NordConv

Lex.Y.277. -viklet, part. adj. forsynet med

skabelonbevikling, (motorerne) havde 4 Magnetpoler

og skabelonviklet kakex.Kbh.s

Sporveje.(1936).87.

gang Herrens Aand |

Ved

svæved over Y&ndet. Bagger. D. 108. jf.: Consecrationen

var inted andet end en nye

skabelse hvorved Christi Legom og Blod

bleve skabte af Brød og Yi'm. Borrebye.TF.

770. om dette tidspunkt, betragtet som historiens

begyndelse: jeg nødes til at begynde min Beretning

forfra, ligesom man begynder Historien

med Verdens Skabelse.//eii./'oei.F//.2S6.

Fire hundrede Aar efter Skabelsen. FÅ'O. Sal.^

XIV.753. jf.: Historien er denne, NB, De

veed nok jeg begynder fra Skabelsen (o: helt

fra begyndelsen), som Deres Søster siger, men

man kan aldrig være tydelig nok. HCAnd.

BC.Il.lS. II skabelsens bog, (nu 1. br.)

XIX. Rentrykt "/, 1939

første Mosebog. Moth.S213. Abel er en

mands navn, saa kaldes Adams søn, som

blev ihjelslagen af sin broder Cain Skab. 4, 8.

NvHaven.Orth.5. MO. D&H. 3.2) f indbegrebet

af alt det skabte; verden; skabning

(3.2). fra den dag fædrene ere hensovede,

forblive alle ting saaledes, som de

have været fra skabelsens begyndelse (1819:

fra Skabningens Begyndelse). 2Pet.3.4(Chr.

10 VI). Sem og Seth bleve ærede iblant menniskene;

men over hvert levende dyr var

Adam i skabelsen (1871: Skabningen^. 5'iV.

49.21. jf. u. Skabning 3.2: (kvinden) skal lee,

ikke giøre andet end at lee, for bestandig at

holde Skabelsens strænge Herre (o: manden)

i god Lune. Biehl.(Skuesp. 111,3.93).

3.3) (maaske delvis m. tilknytning til I. Skab

ikke i rigsspr.) brugt som spøg. ell. nedsæt,

I. Skabelse, en ell. (i bet. 3.3 beg.) et.

['sga'balsa] fit. -r. (glda. skapels(e), skikkelse,

skabning, fsv. skapilse; vbs. til I. skabe;

jf. Skabning)

betegnelse for noget skabt, en skabning (3.3) ||

20 i intk. som personbetegnelse: underlig, væmmelig

skabning, fyr. saadan et ledt Skabelse.

AndNx.PE.1.43. Et Skabelse var

forstaas — spillede ikke Kort eller

han jo,

dansede

1 (ikke i rigsspr.) til I. skabe 1 : (en tings)

form, fagon. Skabelsen af disse Harnisker

proportionertes efter calibren af Musqve-

heller, og gik aldrig til KT0s.sa.DM.IV3.

jf.: Sat ondt Blod har du, dit Skavelse,

og min Kone har du forgjort, sms^./. 67. ||

om ting: tingest; dings. Hvad er det for en

terne.LTid. 1730.775. en gammel Begravelse

Steen, af saadan Skabelse og Dannelse, som

Skahelse. Anesen.JG.215. \\ om forhold. Vi

maa sikre os . . vi Landbrugere, mod at faa

den paa . . Tab. III. Fig. 2. er forestillet. 30 Socialisme og anden Skabelse ind i Bedrif-

Thurah. B.57. Er det en Skabelse at give det? terne. Aa Pallesen. Fattigmands Lykke. (1925).

(Høres undertiden i Provindserne). F/SO.

2) t'i'l t !• skabe 2(2): (et levende væsens)

legemsform, skikkelse, ydre. *I Skabel-

59.

4) O til I.

skabe noget;

skabe 4

ogs. om

(især 4.2-4^;

det skabte,

det at

fremsen

du (o: paafuglen) prunker meest. i2een6. bringelsen, produktet. Forsaavidt Dig-

11.303. *For Døren tvende unge Mænd, |

Anseeliger' i Skabelsen End andre, hastig

|

terens Skabelser virkeligt ere udsprungne af

hans egen Aand, ikke blot ere Omdannelser

mode. smst.364.

3) til I. skabe 3. 3.1) handlingen at skabe;

især om guds virksomhed (fremstillet i 40

af Andres Skabelser. Ørsyr.Ew.(1914).Y236. »den-

i 1830. VerdenGD.IV, 1.32.

II. Skabelse, en. se Skavelse.

Skabelsen hen- 50 Skabelses-, i ssgr. (især o ell. teol.)

af Skabelse, især i bet. 3, fx. (foruden de ndf.

medtagne) Skabelses-begreb, -lære, -sagn,

-skildring, -time, -uge, -under, -akt, en.

Skabelsesakten gjentager sig i den Enkeltes

Bry{it.Hauch.IV165. Kierk.XIII.229. -beretning,

en. den mosaiske Skabelsesberetning.

i'aL*XX/.4S6. OFriis.Litt.56. -centrum,

et. (naturv.) tydeligt nok har (Sydamerika)

været et „Skabelsescentrum", hvil-

60 ket vil sige, at de i det indvandrede Dyreformer

har fundet gunstige Betingelser for

at udvikle sig videre efter ejendommelige

Linier uden at blive forstyrrede ved stadig

TUgangudeh&.WDreyer. Jorden.I.(1905). 402.

8

;


116 (Btkabelseadag ISkaberak 116

-da«, en. (jf. Skabningsdag;. 8&B. HBnx.

AP.IV.44. -historie, en, i hest. anv., om

den lMos.1-2 givne beretning om verdens skabelse.

Himmelens og Jordens Skabelseshistorie,

lilfos.2.4^/932;. jf.: Hans huuslige Liv

var en lille Skabelses-Historie. ZierA;.//.i(?4.

>værk, et. (jf. Skaber-, Skabningsværkj.

Mennesket som Skabningens Krone, som Formaalet

for Skabelsesværket.


I

i

117 l^kaberak- ^kabernak 118

iak\FruHeib.Abekatten.(1849).17. det gamle

Skaberak derhjemme (o: en tante). VilhMøll.

MT.126. Staun.P.16. Kværnd. Feilb. Skaberak-,

i ssgr. især (zool.) i betegnelser for

dyr, der har et skarpt afgrænset parti af en

anden farve end det øvrige legeme (mindende

om et dækken ell. skaberak): -hyæne, en.

den brune hyæne; strandulv. Brehm.DL.'^III,

2.80. Lieberkind. DyrenesVerden. XI. (1937).

143. -$(jakal, en. sjakalen Canis mesomelas. lo

Brehm.Patted.240. BøvP.11.296. -tapir, en.

Tapirus indicus. Sal.XVII.173. Brehm.DL.*

111,3.52.

Skaber-akt, en. (jf. Skabelsesaktj.

folket . . gør nye opdagelser, som sprænger

kulturens harmoni og forlanger stedse nye

skaberakter. Grøn&.ZM.55. -bliv, et. (jf.

Bliv 1 og lMos.1.3). Oehl.XXII.258. Her-

rens Røst og intet andet Var det store

|

SksiheT-B\iw(Grundtv.SS.IV9: Almagts-Bliv;. 20

[Grundtv.J Fest-Psalmer.^ (1864). 266. *For

Hjorden gav Du hen dit Liv, Dit Dødssuk

|

blev et Skaberbliv For Sjælene som døde.

|

Ing.RSE.V11.20. jf.: *Saa uundværlige . .

|

Som Magt og Viisdom til et Skaberbliv. Bag-

ges.Gieng.113. -evne, en. (jf. Skabeevne).

Man taler baade om Guds og om Digternes

Skaberevne. F^SO. Goethes Skaberevne.

Brandes. II. 512. AOlr.DH.1.222. -glæde,

en. hans Glæde ved at male var Skaber- 30

glæden. KMads.Marstrand.409. -gud, en.

(1. br.). Sal.VIII.63. Demiurgen, Skaberguden

. . er identisk med Gammel Testamentes

J3Lhye.VerdenGD.I.589. || (jf. min

gud og skaber u. Skaber 1) i anraabelser.

*Men da vi stod Kanalen ud, |

ret begyndte. |

gud, I

de Storme

Hun sukked: ak min Skaber-

det har jeg, for jeg synded. Drac/im.

PV.104. -haand, en. *Saalænge derfor

Gnist af Aand I Christians Skole findes, | |

Den danske Lærdoms Skaberhaand |

Med

Jubelsang skal muiåQ?,.PMøll.(1855).I.73.

Ojel.Br.204. (sj.) i flt.: *en ukruddækket

steenstrøet Plet |

Et

Eden blev ved hendes

40

fikiiheThændeT.Rahb.PoetF.II.188.

Skaberi, et. [sgaC-^ba'ri', dagl. sga(-)ve'ri?]

flt. -er. (nedsæt.) vbs. til 1. skabe.

I) (sj.) til 1. skabe 3: skaben; skabelse.

*I blide . . Noer (0: kvinder), \ Hvormed

Gud Skaberiet endte. TBruun.S. 57. 2) det 50

at skabe sig (se 1. skabe 6.2); paataget,

sagde da, at der var foruden deres Skaberinde

et andet ondt men mægtigt Væsen,

nemlig en Fiende, saavel af dem som af

deres Skaberinde, hvilken arbeydede paa

deres Undergang. Holb.MFbl.97. 2) svarende

til J. Skaber 2. *dig kun, nøisom Ro! dig Glæ-

dens Skaberinde, |

ES. 449. *Taarernes den mørke Skaberinde.

PalM.TreD.160. De unge Piger skulde lære

at betragte sig selv . . som Skaberinder af

det Hyggelige, det Hjertelige, det Milde . .

i Verden. PWorm.FireBreveomClaraEaphael.

(1851).14.

skaberisk, adj. ['sga'barisgf] (afl. af

1. Skaber, vel efter ty. schopferisch; nu 1. br.)

som hører til en skaber; som skaber, frembringer

noget; især: skabende (se u. I. skabe

4.4;,- produktiv, den dristige, skaberiske

IndbildningsKraft. Ew. (1914). IV293. Heib.

Pros.I.lOl. Kierk.VIII.90. Aabenbaringsindholdet

(kan ikke) blive Menneskene meddelt

uden ifølge en fri guddommelig skaberisk Beslutning.

Brøchner.TV40. Hverken paa retsligt,

paa videnskabeligt eller teknisk Omraade

har (kvinden) kunnet virke skaberisk.

EdvLehm.FremtidensKvindesag.(1914).45.

Skaber-kraft, en. kraft, evne til at

skabe (jf. Skabekraftj. I ) til I. Skaber 1. *Hvor

Liv udvikler sig . . her er Skaberkraft fra

Gud. Lund. ED.61. *af din (o: gudens) Skaberkraft

er Mandens runden. Gelsted.Dansens Almagt.(1921).55.

2) til I. Skaber 2. der gives

Mennesker, hvis indre Stræben og Skaberkraft

det bevægede Livs Larm ene kan iorstyrie.Hauch.VI.42.

Alt, hvad han ejede af

ulmende Begejstring og af gærende Skaberkraft,

vilde han sætte ind paa Erik. JPJac.

11.181. -kraftig, adj. (jf. -kraft 2, skaberisk;

1. br.). (Shakespeare følte) sig selv

inderst inde skaberkraftig og gennemharmonisk

til Mode. Brandes.V111. 199. Folkets

Sind var friskt og skaberkraftigt. TroeisL.

HF.I.IO.

»li.a.herli%,,adj.[^sga-hQTli](hosGrundtv.)

adj. til I, Skaber: skabende; skaberisk; ori-

|

|

ginal. *Skyborge vi bygger

af Skygger

(vil jeg) vinde. Thaar.

affektert

handling,

ell. skabagtig optræden ell.

dit Skaberi, Din Affectation,

|

*Hav Tak, o Gud, vor Skabermand, For

|

Næring udaf Land og Yand] Kingo. 462. Saa

dit Coquettene.Heib.Poet.Vin.181. Aa, sik- er da Himmel, Jord og Vand Opmuntret

|

ke Skaberier! Skal man for saadanne Daar- ved min Skabermand. S'


119 Nkaberord ISkabhals 120

bernak. Meyer^). flt. -ker (Meyer.), (fra

ty. schabernack, jf. mnt. schavernak; af uvis

oprindelse; nu næppe br.) handling, hvorved

en føres bag lyset, holdes for nar, bringes i

forlegenhed, tilføjes skade olgn.; kaad ell.

ondskabsfuld streg; fortræd; skade, han

(tog) hende for en Gienganger eller Hex, der

kom for at giøre ham nogen Skabernak.

Biehl.DQ.IV128. giør nogen Dig et Skabernak,

hvor der følger gode Gaver med, saa i_o

fortie det. smst.l 59. Meyer.

ISkaber-ord, et. Skaberordene, der

forvandlede Kaos til en skjøn Verden.

Goldschm.IV212. Det almægtigste Ord der

er sagt, ja, det er Guds Skaber-Ord: „bliv".

Kierk.IX.293. -trang:, en. * Uselviskhedens

dybe Skabertrang, hvoraf en Gud sin første

|

Tjener skabte. Drachm.GG.51. den oprindelige

Digternaturs dybtbegrundede Skabertrang.

Ludtt>téfs.iS/S'./i"7. -værk, et. (jf. 20

Skabelses-, Skabningsværk^ især om guds

værk ved verdens skabelse ell. om det skabte.

*Han Skaberværkets store Under sa,a,e. Rein.

312. *Arbo sang | . . om Skaberværkets

G&n^.Grundtv.Kvædl.208. Han havde Øjetopladt

for Guds Skaberværk, og vi stod op med

Fuglene Sommermorgen. AndNx.PE.I.270.

^kabe-seng, -stue, se Skabseng,

Skabsstue.

I. skabet, adj. ['sga*b8


121 {Skabilken (Skabiose 122

Ing.KE. 1.122. 3) person, der er skabagtig,

affektert ell. har unoder, en løjerlig

optræden; ogs. (jf. bet. 2) om dyr, der er ureger-

ligt, gør knuder. Heib.Poet.VI.452. visse

Skabhalse blandt de yngre Digtere med

deres affektert naturstridige Voesi. Brandes.

VI1. 245. naa din Skabhals (o: om en urolig

hest), kan du staa To]ig?Gjel.GL.49. et løjer-

ligt Spøgelse var hun liegodt — en rigtig

Skabhals. Hun ikke alene gik hen og fik sig

en Unge . . men var i det sjældne Tilfælde

ogsaa at ha' en Far til den. Lignede det saa

noget ikke at ville gifte sig med ham? And

Nx.DM.IV2.

Skabilken, et ell. (1. br.) en (PalM.

IL.III.536. FalkRønne.K.12. Søiberg.HK.

95). [sga'bir^(8)n] Høysg.AG.41. (nu næppe

br. Skabille, en. Moth.S213. — dial. Skahinls.el.AaPallesen.FattigmandsLykke.(1925).

74. Feilb. Skrabilken. NSvends. H. 25). ftt.

-er. (ænyd. skabelle, skabelcken, skabellecke;

fra nt. schabiilk (ogs. skrabilken,

nordfris. skrabelk^, jf. nt. schabiilkenkopp,

schabellenkopp ofl. samt ty. dial. schabelle,

kaad, urolig kvinde, langbenet tøs olgn.;

antages at være sa. ord som ty. schabelle,

skammel) I) (nu næppe br.) maske (II.l.i).

Moth.S213. paa 7 Kaaberplader (er) viist

alle de Larver eller Skabilkener, som de

Gamle toge over deres Koveder. LTid.1724.

110. *Du havde Satans Sind og hans Skabilken

paa. Brors.2i7. JBaden.DaL.358. 2)

(fagl.) hoved af pap, træ, gips osv., brugt

til tilpasning af hatte, parykker olgn. (jf.

Hue-, Parykblok 1). mit Hoved frabeder

sig den Ære at tjene Dem som Skabilken!

brug deres egen Parykblok, naar De vil

opstikke Dronning Hartgretes Sætl Blich.

(1920).XX.43. MO. Levin. || ogs. om buste

ell. voksfigur i udstillingsvinduer. FalkRønne.

K.12. 3) overf. anv. af bet. 1-2. 3.1) O model,

mønster, hvorefter noget dannes, det „skelet",

hvorover noget skabes, olgn. jeg (er) flere

Gange . . brugt til Skabilken for nogle af

de allerværste Skabekrukker i dette løjerlige

Galeri af Vrængebilleder (o: i Jakob Knudsens

romaner).HBegtr.JK.74. jeg (tillader)

mig at bruge dem begge. Digteren og Visen,

som en Modelfigur, et lyrisk Skabilken, hvis

Udseende jeg kan omforandre efter Behag.

VilhAnd.Studentersangen.(1922).8. Kotzebues

„Menneskehad og Anger" (1790), hvori Rosing

og Hustru af de to saaledes benævnte

Skabilkener skabte levende Mennesker, sa.

Litt. 11.1033. 3.2) (nu 1. br.) nedsæt., om hvad

der ligner ell. minder om en maske ell. et

skabilken (2); fx. om portræthoved, menneskefigur,

billede; ogs.: skræmmebillede.

han (kunde) ikke tegne; thi hans Haand

skiælvede . . og han bragte et hæsligt Skabilken

paa Pa]^\ret.Oehl.Øen.(1824). [1.305.

Er de Skabilkener (o: nogle udskaarne træbilleder)

ikke for dyre at betragte, maa jeg

. . see dem. Grundtv.E.53. Naar (løvetand)

sætter Frø, danner det en hvid, rund Skabilken,

der er til at blæse bort som Spindelvæv.

PaiM.7L.///.536. „Ih fy! sikke da et

Skabilken," sagde Grossereren (ved synet af

en mandsstatue).JakHans.D.17. 3.3) (dagl.)

elendigt ell. stygt udseende person ell.

dyr. Jeg tog det Skabilken alleene for hendis

store Midler. Holb.Didr.20sc. Winth.IL

186. man havde forgivet den (o: hunden)

10 med Mad, til den ikke var Hund mere, et

ældre, ødelagt og værkbrudent Skabilken.

JVJens.RT.53. Modsætningen (i Daumiers

Don Quijote-skildringer) mellem Ridderens

lange Skabilken og den tunge Sæk af en

Bonde. Tilsk.1935. 1.26. jf.: naar et Fruentimmer

ved Pynt idelig søger at udmærke

sig, saa er det altid et Tegn, at hun føler . .

sin egen Persons Skabilkiskhed. Tode.ST.

1783.403. {Skabilken-hoved, et. {ænyd.

20 skabilcken-, skabelekehovet, nt. schabiilkenkopp

osv. (se u. Skabilken)) I) (nu næppe

br.) d. s. s. Skabilken 1. Moth.S213. 2) (fagl.)

d. s. s. Skabilken 2. VSO. MO. Sal.'XXI.

487. Skabilkenhoved af sortbrændt Ler til

at forme Kvindelin og Kappe ipaa.. SprKult.

IV 13. jf.: eet Kiød-Hoved og eet Skabilken-

Hoved kan være Nok for vore Børn at øve

deres Vittighed paa i S\øi-K]o\en. Grundtv.

Udv.V412. 3) d. s. s. Skabilken 3. || d. s. s.

30 Skabilken 3.2. det gamle Skabilkenhovede

„SædeUgheden"'.Ipsen. Dr.Edv.Brandes og,.Po-

(dagl.) d. s. s. Ska-

litiken". (1899). 24. II

bilken 3.3. *Hun som saa dejlig var den Tid

man blev forlovet, I Øyne stikker da, som

|

et Skabilcken Eovet. Holb.Skiemt.E2''. (jf.

sa.Tyb.III.3). tving mig ikke til at kys-

se saadant Skabilkenhovet. sa.?7s!/ni./7/.5.

Skuesp.V197. CMøll.BB.379. det gamle . .

Skabilkenhoved (o: en hest).BerlÅisb.MT.

40 n.53. Sødb.KP.ll. UfF.(Fyn). jf.: man

(kommer) let til at mindes dem (o: sine

lærere i barndommen) som en Samling halvkomiske

Skabilkenhoveder. Pont.D.54.

>Skabioi!ie, en. [sgabi'o-sa] (ogs. Skabiosa.

Rode.SH.37. OThyreg.MS.165. — nu

næppe br. Skabios. Moth.S215. Viborg. PI.

(1793). 32. CGRafn. Flora. 1.621. „Skabiose

. . Udtales sædvanligst Skabios". VSO.). flt.

-r. (ænyd. skabios ; fra mlat. scabiosa (herba),

50 fem. af lat. scabiosus, adj. til scabies, skab

(I); planten har været brugt som middel mod

udslæt; jf. Skaburt) ^ om (planter af) slægten

Scabiosa L. af kartebollefamilien (hvoraf

arterne dueskabiose, S. columbaria L., og vellugtende

skabiose, S. canescens W. et K., er

vildtvoksende i Danmark, medens arterne

S. atropurpurea L. (sortrød skabiose) og

S. caucasica Bieb. er alm. dyrkede som prydplanter);

ogs. om den til samme familie

60 hørende blaahat, Knautia arvensis (L.) Duby,

der tidligere regnedes til slægten Scabiosa (jf.

SaVIII.356). vAph.Nalh.VII.195. Blich.

(1920). XXII. 20. *Dunkle Skabiose! | Igjen-

Jeg

nem Sørgedragtens Sorthed skimter |


123 Nkabkammer ISkabning 124

Purpur af en friskbedugget Rose. Aarestr.

SS. 11.209. Rosir.Flora.I.'*(1925).386. Langs

fynske Veje gynger høje Græsser paa Grøftekanten,

den tynde lange Skabiose gynger

imellem dem. JVJens.S0.86.

ISkab- kammer, et. (i let. 2 ogs.

Skabs-^. I ) [I] t værelse paa hospital, hvor pa-

tienter med skab isoleredes. vAph.(1759). 2)

[II] (nu 1. Ir.) d. s. s. Skabs-stue, -værelse.

Davids.KK.59.

iskablig, adj. se u. I. skabe 3.8.

^kablon, en. se Skabelon, iskablonere,

v. [sgablo'ne'ra] (sj. skabelonere.

Sal.XVI.lO. — ogs. (nu især i visse fag, fx.

mal. og haandarb.) alm. chablonere. [fablo-

Ine?r9] MR.1828.103. MilTeknO.48. S&B.).

-ede ell. (sj.) -te. vis. -ing (Sal.XVI.lO.

Jern-ogMetalarlejderen.1927/28.81). (fra ty.

schablonieren ; til Skabelon; fagl.) fremstille

V. hj. af en skabelon ell. kontrollere

formen, dimensionerne af noget v. hj. af

en sk al el o n. Patronstokke skulle nøiagtigen

ch&hloneres. MR.1828.103. (kirken i

Tøriderhar) faaet en kedsommelig, nymodens,

delvis skabloneret Dekoration langs Ribberne

og paa Undersiden af Arkader og Sideskibenes

Gjordbuer. Trap.*/X.23i. Ved meget

store Nav vil man for at spare Modeludgifter

i Reglen ogsaa skablonere disse.

Jern-ogMetalarlejderen.1927/28.84.

Nkab-mand, en. [II] (^, nu sj.)

person, der er laadsmandens hjælper, og hvis

specielle arbejde er at udlevere og holde regnskab

med forbrugsgodset. SøLex.(1808). Harhoe.MarO.85.

Fisker.SøO. -mide, en. (zool.)

fnatmide. NordConvLex.V.277 . Boas.ZooU

373. -muk, en. (vet.) form for muk, der

skyldes en skabmide (Dermatophaqus). Landb

o.m.U7.

Skabning:, en. ['sga-bneq,] p. -er ell.

(sj.) -e (ArthChrist.(StSprO.Nr. 131.43)).

iglda. d. s. (i bet. 2: Brandt.RD.II.37); vbs.

til 1. skabe; jf.

I. Skabelse)

1) (nu især dial.) til I. skabe 1: (en tings)

væsens legemsform, skikkelse ell. ydre,

udseende; spec. m. h. t. person, om selve

kroppens form: figur; ogs. konkr., om selve

legemet, kroppen, jeg (maa) underkiøbe

Folck at laste min Skabning i Byen, at jeg

kand sommetiider have Roe for Fruentimmer.

iroi6.Tt/6.//.2. Paafuglen (skinner) af

sine Fiere; thi Fierene maa bøde paa Lydet

og den øvrige Skabning, der i sig selv intet

10 haver, som synderligen kand recommendere.

sa.Ep.IV147. I Henseende til Skabningen,

da havde dette Dyr et Hoved nesten som

en JJl\.TulUn.in.311. *„jeg ikke just i

Lægge I største Force har; men Skab-

Min

ningen?" — „Er net." Wess.47. Hans Skabning

var athletisk og hans Holdning som en

Kngers. Blich.(1920).XIX.99. *Med disse

friske Læber Med disse | Lokkers Vrimmel [

En Skabning fuld af Ungdom Uskyldig-

|

20 hed og Himmel. Aarestr.SS.Not.il. 120. *Paa

Taaen hun (o: en danserinde) sin ranke Skabning

gynger. PalM. 1. 19. Hun var smuk

endnu, hendes Skabning var yppig og skøn

som iøT.JPJac.II.196. Bang.SG.42. \\ Hun

er smuk i Klæder, men ey af Skabning.

Høysg.S.166. Winth.HF.85. hun var fyldig

af Skabning. JPJac.II.69 .

3) til I. skabe 3. 3.J) (nu næppe br.) handlingen

at skabe; skabelse (3.1 ). Om Verdens

30 Skabning, den yderste Dag, Paradis og det

evige Lit.Pfiug.DP.866. Gud haver dannet

Verden efter sin Velbehag, og, naar Skabningen

er skeed efter hans Villie, kand intet

siges at være niiildkommet.Holb.MTkr.370.

Mennesket afvigede strax efter Skabningen

fra den første lykkelige Eenfoldighed. Schytte.

IR.V.140. Hinduerne antage . . flere Tilintetgiørelser

og derpaa følgende Skabninger

og Fornyelser af Nexden.Molb.F.172. om

40 omskabelse: Maalet {o: mælet) var forandret

efter Skabningen; thi i Steden for Svar

gryntede de imod mig. Jeg toog derfor strax

Flugten af Frygt for at blive forvandlet til

form, faQon. *nogle Urter groer . . Med

|

Laurbær - blades Skabning. Sort. PSkan. 46.

Kirken (er) af rund Ska.hmng.Thurah.B.73.

et Sviin tillige med dem.Holl.m.IV3. 3.2) (jf.

Alskabning; uden for de sp. 125^^ nævnte forb.

især bibl., kirk.) i best. anv., brugt koll. om

alt det skabte, eksisterende; om verden,

et Skrin af Størrelse og Skabning, som en universet ell. naturen ell. (spec.) om alle de

J^ng-Kiste.Grundtv.Snorre.III.13. (en klippe levende væsner. De forvendte Guds Sandhed

havde) faaet Skabning af en stor Triumph- 50 til Løgn, og dyrkede og tiente Skabningen

bue. PMøli.('iS55;.//.240. Der kom stedse over Skaberen. 7?om.2. 25. umaadeligen høie

flere Skibe, og af deres Skabning . . skjøn- Fieide, som forekom os . . de to høieste i

nede vi, at det maatte være en Krigsflaade. hele Ska,hningen. Bagges. L. 1. 118. *Hvor er

HFEw.VT.II.137. det (var) værd at lægge det muligt, nu, da Skabningen Staaer i

|

Mærke til at et tomt Rygskjold af Skild- sin lysegrønne Sommerkiortel, At blæse

|

padden flød godt paa Vandet, det havde en vild, som en Novemberstorm. Oe/fLF/. 15.

Skabning som ikke kunde være bedre. JF *Til Frelsen fører Du (o: gud) Sjælene ud, |

Jens.Br.200. jf. Feilb.

\\ (jf. bet. 2) m. h. t. Vil Skabningens Suk ihnkomme. Ing.RSE.

legemsdel, (hun) blottede . . to nøgne Arme VI1. 167. (Jesus) sagde til dem: gaaer bort

af en fortreffeUg Skabning, og saa hvide som 60 i al Verden, og prædiker Evangelium for al

Snee.JSneed.IX.70. Hendes Ansigts Skab- Skabningen (Chr.VI: alt creaturetj. Marc.

^y^g

(^-w^ af en langagtig Rnnåing. Suhm. 16.15. Rom.8.19(se Kreatur 1^. som Men-

2) (nu 1. br.) til I. skabe 2(2): et levende

nesket i den store Skabning er det, hvortil

Alt stræber. Kierk.11. 104. al Skabningen


126 [Skabning ISkabs- 126

har faaet en Mund til at æde . . med.

KMunk.EI.34. \\ (især (s) i forb. skabningens

herre. 1. om gud. den Skabningens

Herre, som havde formet Mænd og

Kvinder saa utroligt generende forskelligt

fra hverandre. iCLars.SF.i24. Bergstedt.TR.

57. 2. om det ypperste af de skabte væsner

ell. det væsen, der hersker over de andre;

især om mennesket (undertiden spec. (spøg.):

manden), (trilobiterne) vare Skabningens lo

Herrer i den kambriske Tid. VMads.U. 36.

CP i sa. bet. skabningens konge (Bl&T.)

ell. krone (Ploug. YV.11. 13 (se u. I. Krone

6.2;. SaUXXI.487(se u. Skabelsesværkj;

ell. ypperste (KnudPouls.BE.82). || skabningens

mangfoldighed. Kierk.III.280

(se u. Mangfoldighed 2). Duelund. N. 23.

128. 3.3) m. individuel bet.: skabt individ

ell. ting. \\ om (levende) væsen. De

er den uselste Skabning af et Mandfolk, som 20

Jorden kan hdeie.Skuesp.VII.219. *(gud)

seer, hvad de maalløse Skabninger alle vil

sige. Ing.RSE.VII. 236. Djævelen var ingen

Skabning, men et 'Princip, sa.EF.XI11.96.

Generalkonsulinden, en lille fuglefin Skabning,

endnu næsten et Ba,rn. Pont. Muld.80.

Jeg tror, at Gud har skabt mig saavel som

alle Skabninger (1850: CreatuTe) . Katek.

(1909). §57. jf.: Jeg skal aldrig glemme, at

endskiønt jeg er din Moder, er du dog ikke 30

min Skabning, men mig betroet af Gud.

JSneed.III.456. (sj.) som nedsæt, personbeteg-

nelse (jf. I. Skab 2(2), I. skabe (sig) 5.2);

„Skabning!" (manuskriptet har: Kreatur!

(vel) som gengivelse af eng. creature^ udbrød

indigneret en gammel Dame, „Lady

Blessington græde ved Jenny Linds Uskyld!"

HCAnd.ML.427. || (nu 1. br.) om ting. Himmelen,

Solen, Maanen, Jorden med alt det

øvrige ere Guds Skabninger. Høysg.S.22. de 40

store og kraftigt byggede Træer, Landjordens

mest imponerende Skabninger. Opperm.

(NaturensV1922.310). man havde Rugkringler.

Det var nogle velvoksne Skabninger,

som der var Fyld i. HPHansen. Renlighed

igl.Dage.(1928).36. \\ (sj.) om forhold. Vort

Venskab er en forunderlig Skabning! Ingen

har jeg været vred paa som DemlHCAnd.

BC. 1.238. 3.4) (bibl.) m. særlig tanke paa den

maade, hvorpaa mennesket skabtes af 50

gud, ell. menneskets natur, væsen, han

kjender vor Skabning, han kommer ihu,

at vi ere Støy.Ps.l03.14(jf. Grundtv.SS.IY

399). dersom Nogen er i Christo, da er han

en ny Skabning (Chr.VI: creatur^: det

Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.

2Cor.5.17. i Christo Jesu gielder hverken

Omskærelse eller Forhud Noget, men en

ny Skabning (Chr.VI: et nyt creaturhCoL

6.15.

4) Cp til 1. skabe 4 (især 4.2-4^; frembringelse;

skabelse (4); især om hvad der

er frembragt, resultatet, produktet af en handling,

virksomhed, hvad der er oprettet, opstaaet

olgn. (løvens) Ædelmodighed, som maaskee

ganske er en Skabning af vore MisforstaaelseT.0rst.III.148.

Der ere Lovgivere . . som

foreskrive Tingenes Gang . . og allevegne

fremkalde som en ny Skabning (jf. Nyskabning).

Mynst.Mall.5. Poesiens . . Misbrug

til vilde Skabninger af en . . ryggesløs og

smagløs Aandsforvildelse. Molb.(DUgeskr.

VI1.217). Skolen staaer under Opsigt af Industriforeningen,

som selv er en nyere Skabning

og blev stiftet 1S31. 1GKohl.ReiseriDanmark.II.(overs.l848).133.

Astrologien i dens

Blomstring er en Skabning af hin Grødens

Tid, da Forstaaelsesdriften . . søgte at famle

sig til Naturens Love. GBang.EK. 1. 246. Det

nye Ukraine er som Stat nærmest en østerrigsk

^\.a}amng.Brandes.(Tilsk.l919.I.7). jf.:

et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket

ikke er giort med Hænder, det er: som ikke

er af denne Skabning. Zfe&r.9.ii.

Skabninj^s-, i ssgr. især til Skabning 3.

-dag, en. (jf. Skabelsesdag; 1. br.). *Fra

Skabningsdagen til i Ga,a,T.Bagges.Ep.9.

-kreds, en. (1. br.) om indbegrebet af ell.

en vis gruppe af skabte væsner (ell. ting).

Dyreverdenens viide Skabningskreds. Gynæol.

IV.2. -kæde, en. (jf. -rad, -række samt

I. Kæde 4.7; nu næppe br.) i best. anv., om

den sammenhængende række af skabte væsner

og ting. *At fylde op et Rum i Skabnings-

Kiedens Jjængåe.Tullin.SkY.Sl. *før som

et Led lyksalig Jorden | ved Skabningskjæden

ha.ng. FGuldb.P.91. -las, adj. [1]

(sj.) tdegemlig; abstrakt. Symbolet svæver i

det usikkre, skabningsløse Yieine. Molb.Stud.

135. -rad, en. (jf. -kæde, -række; nu næppe

br.). *Den Gud, som intet Spring i Skab-

nings Raden ta,BÅer.Tullin.I.195. jf.: *som

yndigst Pryd for Jorden I den rige Skab-

|

nings Rad Blomstrer dog fra Syd til Nor-

I

den Myrthens Qvist og Rosens Blad. Winth.

I

SS. 31. -rige, et. (sj.) i best. f., om verden,

universet. Ørst.AN.1.35. -række, en. (jf.

-kæde, -rad; nu næppe br.). En Plads i Skabningsrækken.

MO. -værk, et. (jf. Skabelses-,

Skaberværk; nu 1. br.) om guds (6 dages)

værk ved verdens skabelse; ogs. om alt det

skabte ell. enkelt del heraf, de deylige Skrifter

(0: Arreboes) saasom Davids Psalmer og de

første sex Dages Skabnings- Verk. (SZanf/e.

ChrIY401. Vi (kan) saavidt vor Indbildning

strækker sig . . giøre os det ringeste Skabningsverk

tydeligt. TwiJtn.///. 45. vi vide jo

Alle, at Skabningsværket, der i Begyndelsen

var saare godt, siden blev forstyrret af Synden.

Hauch.I.136.

t 5!ikab-orni, en. (jf. Kritorm, Ringorm

1.2) fnatmide. HesteL.(1703).G5^. vAph.

Nath.YII.197.

Hkabrak, et, en. se Skaberak.

Hkabs-, i ssgr. (jf. Skab-, Skabe-^ af

II. Skab, fx. (foruden de ndf. medtagne; især

snedk.) Skabs-beslag, -hængsel, -krog, -laas,

-nøgle, -side, -skuffe og betegnelser for appa-


127 Skabjsalve Slkade 128

rater, der er indbyggede i skabe, som Skabsgrammofon,

-radio.

ISkab-tifalve, en. (nu kun dial) salve,

anvendt mod fnat og andet udslæt. Veterinair-

Iagttagelser.(1806).48. Esp.476.

Siikabs^-dør, en. (især dial. Skab-. Gyr

Lemche.BD.161. Feilb.). (ænyd. skabdør; jf.

-laage) (jeg) sprang . . ind i et stort Klædeskab

. . tog Nøglen ud af Skabsdøren, ffeift.

Poet.X.28. han (aabner) den ene af Skrivebordets

Sk&hsåøre. Howalt.DB.27. FagOSnedk.

SUah-»eng, en [II] (ogs. Skabs-. Rist.

LM.9. FagOSnedk. — sj. Skabe-. Breum.

HH.141). I) (især foræld.) lukket sengested

af form som et skab; ogs. om lukket, vægfast

sengested, alkove. EPont.Men.III.546. Alm.

Da.Bibliothek.l779.1 .35. en Skabsseng, hvis

Døre stod aabne og viste den Gamles Seng.

Rist.FT.13. Sal.XY953. Feilb. UfF.(Sjæll.,

Falster, Møn). 2) (især snedk.) seng, der om

dagen kan slaas sammen, saa den ligner et

(illuderer som) skab. FagOSnedk.

Skabs-kammer, et. se Skabkammer.

-klæde, et. (foræld.) klæde, der til pynt anbragtes

paa stolpeskabets gesimslister; skabsstykke.

AarbKbhAmt. 1928. 296. -kuffert,

en. kuffert, der er saaledes indrettet, at tøj kan

hænge paa bøjler deri. JBiÆT. -laage, en. (l.br.)

De kom netop nede fra Køkken og Spisekammer,

hvor de . . havde forvaret nogle Kagekasser

. . bag de skærmende Skabslaager.Wied.8.84.

Feilb. DanmarksEirker.Sorø

Amt.(1936).854. -seng, en. se Skabseng.

-sofa, en. sofa med sideskabe. Bang.T.105.

Skab-: Skjoldb.ML.7. -stue, en. (jf. -værelse^

stue, der er forsynet med en række skabe

og bruges som opbevaringsrum for kkeder,

linnedvarer osv. Skabe-: Bang.IiH.127. Vort

Hj.IV,2.75. -stump, en. (jf. -klæde,

-stykke; foræld.) om hvert af de syede rektangulære

stykker, der til pynt blev bundet fast

paa stolpeskaiets stolper. VortHj.III,1.16.

AarbKbhAmt. 1928. 296. Skab-: Tidsskr.f

Kunstindustri.1898.84. -stykke, et. (foræld.)

d. s. s. -klæde. BOls.DFM.?. AarbHolhæk.1914.106.

-værelse, et. (ogs. Skab-.

TidensKvinder.^'/id928.16.sp.2. Skabe-. Vort

Hj.II,1.59. GyrLemche.FS.236). d. s. s. -stue.

PDrachm.D.15.

Skab-sygdom (MøllH.V190) eW. -syge,

en. (1. br.) skab (I.l) som sygdom ell.

sygelig tilstand. Sal.VI.751.

skabtens, skabtig, adj. se u. I.

skabe 3.3.

Skab-urt, en. {ænyd. d. s.; nu kun

dial.) ^ d. s. s. Skabiose (om Scabiosa ell.

Knautia). Moth.Conv.S188. vAph.Nath.VII

195. NBlich.VP.65. FolkLægem.III.96. UfF.

(Sjæll.).

II ogs. om andre (læge)planter, fx.

jordrøg, Fumaria (officinalis) L., og tusindgylden,

Centaurium. FolkLægem.I.59.n.l4.

-værelse, et. se Skabsværelse.

I. Skade, en. flt. -r. {sv. (dial.) skate

(fsv. skati;, trætop, spids, hale, spids af et

sogn, der skyder sig ind i et andet (sml. da.

stednavn Skakdelanå.AarbAarh.1931.121), no.

dial. skat(e), træstamme uden grene, „krage"

(II.l), oldn. skati, mand, kriger (egl.: høj

(slank), kraftig person,

jf. no. dial. skata, løbe

jf. Knippel 3

ud i en spids,

ofl.);

skyde

sig frem; besl. m. lat. scatere, springe (sprudle)

frem; jf. II-III. Skade og Skadegab; nu

næppe br.) rygningstræ; krage (II.2);

10 kragetræ (2). VSO.

II. Skade, en. ['sga-Sa] flt. -r ell. (nu ikke

i rigsspr.) d. s. (PNSkovgaard.B.63, jf. Esp.

§125,1). (æda.skathæ (Småstykker. (1884-91).

32), SV. no. skata ; til I. Skade ; navnet skyldes

fuglens lange (spidse) hale; jf. III. Skade)

I) \ den i Danmark alm. ravnefugl Pica

caudata, med hæs skrattende stemme, meget

lang hale, stor flyveevne, livlige bevægelser

ofte byggende rede i træer nær ved boliger (i ssgr.

20 ogs. om andre fugle (især ravnefugle) , der

minder om skaden, se fx. Blaa-, Glans-, Have-,

Olden-, Paradis-, Skov-, Strand-, Tornskade,

ogs. II. Natskade^. Stien derhen haver

jf.

ingen Rovfugl kjendt, ingen Skades Øine

seet (1931: Falkens Øje udspejder den ikke^.

Job.28.7. skaden skaldrer, skader, skrekker.

Moth. 8215. vAph.Nath.VII. 198. *Skaden

vindigt med sin Hale xiTpTper.PMøll.ES.I.

45. Kaalund.FB.nr.15.27. Kjærbøll.171. Dér

30 kække et Par Skader. Baud.HS.24. børnerim:

*der hopper en skade osv., se Konfekt 4. || i

sammenligninger. I Søstre skulde altid glo i

Vejret ligesom Skader i Regnvejr — hu, hej,

lige op til

Fort.117. jf.

Stiemerne. Schand.AE. 139. sa.

I. Ravn 2.1 : Hun stjal som en

Skade. Christmas. EtAariSiam.(1894).241. jf.

bet. 3: han vejer 7 ^ mindre end en skade

(o: er meget lille ell. let). UfF. (Sjæll.). især

dels i udtr. for støjende tale, sladren, pludren:

40 (Klopstocks Messias) toner som en Nattergal,

(Voltaires Henriade) snakker som en

8ka.åe. Bagges. L.1. 145. der var en sladder

som syv skader i en gavlende. Fet7&. jf. Fr

Grundtv.LK.67. dels i udtr. for livlig, urolig,

hoppende bevægelse: (danseeleverne) var vildfarende

som en Flok Skader. Bang.UA.lll.

spec. i udtr. hoppe som en skade (CBernh.

NF.XI.65. Drachm.PV15. Esm.1.140. jf.

Mau.II.256) ell. (især om børneleg, jf. Skade-

50 hop^ hoppe skade. Rich.BD.130. Drachm.

PV.72. BerlTid.'Vi,1925.Aft.2.sp.3. Feilb.

||

i forsk, talem., der knytter sig til overtroiske

forestillinger om skaden som spaamand olgn.

(se videre Feilb.). Når skaden skrekker, så

kommer her glade gester og skidne beiler.

Moth.S215. JacBircherod.FF.39. Thiele.III.

135. Bygger Skaden høit i Træet, saa forventer

Bonden høit Straa; men bygger den

lavt nede, bliver det kummerligt med Kor-

60 net i det Aar. smst.l4. SjællBond.l7. Naar

Skaderne skændes, vil Vejret vendes ! J?ørd.

H.42. II

i andre talem. skaden flyver

aldrig saa højt ell. langt, at halen ell.

rumpen følger jo med, m. lign. anv. som

,


I

129 ^kade {Skade 130

tilsvarende talem. om hejren (se I. Hejre 1

slutn.). Mau.8709. Holb.MTkr.315. PalM.

IL.II.711. Halleby.240. skaden vil synge

om kap med nattergalen, se Nattergal 1.

2) (jf. Skadedue (2) og Gul-, Knokkel-,

Perle-, Rødskade; dueavler-spr.) en til tumlingerne

hørende alm. hu s due (som (i sin

flugt) ligner en skade {!)). Skaderne ere de

mest populære og bekjendte af alle danske

Duer. CGram.Husduen.(1888).19. Pol.'/il936.

å.sp.l.

3) (nu sj. i rigsspr.) som (nedsæt.) personbetegnelse,

især (jf. bet. 1) om lille

(spinkel), let person (IJfF.(Fyn)) ell. (jf.

Skademund^ om den, der taler meget, sladrer

olgn. VSO. Krist.Ordspr.280. jf. Holb.Vgs.

(1731).1.6.

4) (jf. Kat 4.2; dial.) brugt eufem. for

Satan ell. Fanden, i edelige udtr. som: det

var skade mig lige ved at gaa galt. Korch.

(UdeogHjemme.l928.630.sp.2). det er skadens,

skaden (smække) mig olgn. Feilb.

naar vi passer paa, kan vi da skanemæ

sagtens klare detl Anesen.JG.145. Saa for

Skanen. smst.220. Et kraftigt Stormstød . .

smider ham som en Kludedukke . . „Hwa'

Skanen!" Vægteren vælter sig fra Rygstillingen

om paa Maven. KBecker.B.96.

III. ISkade, en. ['sga-Sa] (sj. Skate. jf.

LEBing.Lesøe.(1802). 159). flt. -r. (ænyd.

d. s., no. skate, oldn. skata; til I. Skade;

navnet skyldes fiskens lange hale ell. dens

lange og spidse (sværdformede) snude; jf. II.

Skade og Glat-, Platrokke samt Kohale 2.2

og Skadefisk) \ rokken Raja batis. Moth.S

215. Krøyer. II1.978. DanmFauna.XX.73.

Feilb.

IV. l^ikade, en. ["sga-Qa] Høysg.AG.112.

flt. (især GJ ell. (spec. i bet. I.2) fagl.) -r

(Kingo.443. Pflug.DP.llll. FrNiels.KH.I.

33. .JySaml.4R.III. 426. ForsikrL. 123). (æda.

skathi (oblik. skatha^ (Brøndum-Nielsen.

GG.lll.kOlff.), SV. skada, oldn. skaSi, ty.

holl. schade, oeng. sca5a, ;'/. got. skaj)is;

besl. m. gr. askéthfes, uskadt, i god behold;

jf. V skade || uden for visse (faste) forb. (se

spec. bet. 2-4) i rigsspr. nu især tO ell. fagl.)

i) (jf. Brand-, Grund-, Hagl-, Krigs-,

Overfalds-, Rimskade ofl. samt I. Natskade^

om en ved ens egen ell. andres virksomhed ell.

ved en skæbnetilskikkelse fremkaldt (tilstand,

der vidner om en) forringelse ell. mangel

m. h. t. et levende væsens ell. en tings (normale,

sunde) beskaffenhed, tilstand ell. vilkaar

(de ydre ell. individuelle (legemlige, aande-

\

lige) vilkaar for en persons virksomhed ell.

velbefindende, en tings brugbarhed osv.; mods.

Gavn 1). I.i) (ofte med overgang til bet. I.2)

om forringende virksomhed olgn.: afbræk;

forringelse; fortræd. *l Guder . . u-anseet

jeg Skiold bag efter Skaden tager (0: værger

mig for sent),

Saa

mager dog, at jeg ey

hades uden 8kicl.Fal8t.Ovid.l2. de som ey

i Tide indfinder sig til Subscription, tilskriver

XIX. Rentrykt »/• 1939

sig selv Skaden i at mangle saa rart et Verk.

Adr.^^/il762.sp.l0. førend han vil have den

Mistanke paa sig, at han søger liderlige

Huse, før tier han stille med sin Skade (0:

tabet af sit ur).PAHeib.Sk.IY60. *Jeg vidste

nok, man vented ei paa mig; Saaledes er

|

det kun min egen Skade, | Om jeg for sildig

kom. Heib. Poet. IY240. Jeg staaer inde for

al den Skade, som deraf kan flyde. F»S'0.

10 Et Barn (uden for ægteskab) havde han oppe

i Byen . . Pigen kom til Aalborg efter Skaden.

Bang.SE.191(jf. ndf. bet. 8.1-2;. ForsikrO.

Der er ingen Skade skeet. FfSO.

„Skulde jeg vente med at oplade min Mund,

til I fik talt ud, blev jeg stum, stum." —

„Da var der saavisst heller ingen Skade

sket.'' KMunk.EI. 34. jf.: *Skade skeer ei

altid naar der trnes.Storm.SD.89. fælles,

hændelig, materiel skade, se fælles fll.l

20 slutn.), hændelig (l.i), materiel (II.I.2).

talem., med overgang til bet. 1.2. (nu næppe

II

br.:) hvo der er langt ell. længst fra sit

hjem, er næst ved sin (0: mest udsat for)

skade. Mau.Il.254. HFEw.VT.II.292. der

tænkes kun lidet paa Josefs skade, se Josef 2

shitn. en liden lyst gør tit langfør skade, se

langfør. 1.2) om en (ved skade (l.i) fremkommen)

tilstand: beskadigelse; men;

lyde; ogs. (jf. bet. 2.3): forhold, der volder

30 skade (l.i); (alvorlig) mangel; brøst.

Der er megen skade (1871: Ondskab; 1931:

Ulykke, Kvide og Vanheld^ inden i (staden).

Ps.55.12(Chr.VI). de ting, som vare mig

en vinding, dem haver jeg agtet at være

skade (1819: Tab; for Christi skyld. PM?.

3.7(Chr.VI). Carl den Tolvte . . spurgde ham,

hvorledes han med saa faa Folk havde

tordet sætte sig mod saa mange. Kruse svarede

da: at det var Skaden den, at han

40 havde havt saa faa; thi med nogle hundrede

Mand meere, skulde man ei have faaet hans

Person saa let. Mall.SgH. 325. den Forhaabning

. . som meente, at Menneskeslægtens

dybe Skade saa let kunde helbredes. lf?/ns^

Jonstr.ll. det er vor sædvanlige Skade, at

hvad vi maae troe, før vi kan faae det at

see, det vil vi see, for vi troe det. Grundtv.

Vart.l8. de engelske Forhold, i hvilke

(Stuart Mill) opdagede Skader og Skrøbelig-

50 heder. Brandes. IX.544. Skaden (ved en brand)

anslaas til 46 Mill. Kr. Pol.Vd938.1.sp.3. oprejse,

oprette, udbedre en skade, se oprejse

(5.2), oprette (sp.976*') osv. skades erstatning,

erstattelse, se Skadeserstatning. ||

Maskinskade; m. h. t. brugsgenstand olgn.

(jf.

Da

vi . . havde mistet en Deel af vor Skandseklædning,

maatte vi blive . . i Havnen for at

reparere vor Skade. Hauch. ND.264. Goldschm.Fort.fi

1.322. *Se . . Stolene, som viser

(der skjultes, da vi sad paa

deres Knæ). Rode. VR.47. Skaden i Forstav-

60 deres Skader |

nen er flere Meter stor. DagNyh.^/il935.2.

sp.4. II især (jf. Ben-, Brok-, Hofte-, Kron-,

Kræft-, Legemsskade og Skadelighed 2)


131 ISkade iSkade 132

m. h. t. legemsdel, organ olgn. Daniel blev

dragen op af Kulen, og der blev ingen Skade

funden paa ham (1931: han (havde) ikke

lidt nogen som helst UenJ.Dan.SM. De

legge Kiødet (af græskar) paa brændte Skader.

i?etsef./¥267. Tiggere, der . . frembyde

til de forbigaaende deres væmmelige aabne

Skader og S&8iT.Rahb.Tilsk.l793.374. *Da

kjendte (kong Vermund) Skræp, sit opgra

vede Sværd, |

Trods

Synet. Grundtv.PS. VII. 35. (han) havde en

de giør hinanden saavist ingen Skade."

Heii. RD. 18. NatTid.^'/ilBOO. M. Till. 1. sp.4

(se u. Pletsyge^. Jeg har ikke gjort dig nogen

Skade. ErlKrist.DH.89. 2.2) om person, ting

olgn., i hvis tilstand der indtræder en (plud-

selig) forringelse, i forb. som faa (nu 1. ir.)

ell. have (nu næsten kun i nægtende udtryk)

ell. lide ell. (i alm. spr. nu især) tage skade

som udtryk for indtrædende forringelse af en

Skaden, han havde paa lo ting(s brugbarhed), en persons legemlige ell

lille Skade i sit ene Been.IIauch.MfB.248.

Goos.1.25. Et Par Gange vendte han sig om

og spurgte til hendes Skade (o: hofteskade).

Søiberg.FLP.168. jf. u. bet. 2.2: Her i Byen

fortælles det, at Godsejer D. i Øjeblikket

har en Skade paa Forstanden. Pont.DR.Y97.

en gammel skade, om mangel, skrøbelighed,

svaghed, sygelig tilstand, som har

(nu især) aandelige forhold, aandsevner olgn.

Fanger mand Skade af anden Mands Hors,

eller Nød, eller noget andet Fæ.DL.6—10—2.

i dette Tælt førde jeg enhver Ting, som kunde

faae Skade af Regn eller Soel. Robinson.1.87

Boghveden . . tager . . let Skade af Luftens

Forandringer . . Har Sæden mindste Skade,

voxer den ikke o^.Schytte.IR.II.114. A.

(spurgte), om han havde faaet Skade (o: ved

været til stede i lang tid, er opstaaet for længe 20 at styrte ned).Ing.L.I.75. jeg slider idag som

siden. Wess.91. VSO.II.341. MO.I.728. ofte

overf., fx. i udtr. som: Det (var ved) Helgeaa

. . at de Danske . . flygtede som — . . men

lad os ikke tale om disse gamle Ska-

der. Bogan. 1. 36. VortLand.^V 10 1904. 1. sp.5.

(dial.) i videre (overf.) anv., i forb. have

II

en skade for, have en (sygelig) tilbøjelighed

for, (stor) kærlighed til, en „svaghed" for.

jeg har en Skade for den gamle Gaard. Pi2

en Hest. Men blot ikke mine gode Klæder

tage Skade, saa er det ligemeget.Heib.Poet.

VI.63. dette Bedre i ham hvordan gik det

med det, tog det ikke Skade? Kierk.P.VIII,

1.122. hestene . . led stor skade ved en smitsom

sot.AOlr.DH.il. 107. (maskinen landede)

uden at have taget Skade. FlyvningHær. 134.

Baade Passagerer og Motortog fik Skade.

JernbaneT.^^/»1938.8.sp.l. hans forstand,

Møll.ES.193. (jarg.) Il

(i hospitals-spr.) om

m.

en

videre anv., dels 30 hans moral har taget skade faa, have, lide.

tilskadekommen. tage skade for hjemgæld, se u. Hjemgæld.

VKorfltsen.GM.lllf. OrdbS. dels (forsikr.) med nærmere bestemmelse ved præp. i elL

om beløb (erstatning), der udbetales den skade- (især) paa: jeg merkede at jeg havde faaet

lidte, udbetalte Skader. ForsiÅ;rL.I23 ('„ikke Skade paa den venstre Hofte. Pamela. 1.422.

korrekt";.

at faae Skade i Takkelasen, Reisning, o. s. v.

2) bet. 1(1) (i alm. i ubest. f. uden art.) i

særlige (faste) forb. m. verbum (ell. ellipt.),

til dels med noget afsvækket (til Y. skade I.2

svarende) bet. 2.1) om person, forhold olgn.,

enten ved haardt Veir eller Bataille.


i 133 ISkade {Skade 134

paa: dersom den stad bliver bygt . . da

skulle de ikke ville give dig skat, told, og

aarlig rente, og du skal lide skade paa (1871:

Tab i) kongernes indkomme. Esr.4.13(Chr.

VI). Brors.123. Kræmmeren tager Skade

paa alle disse . . bordyrede Silke-muster,

fordi de ere smuskede. Høysg.S. 308. jf. Navn

3.1: lide skade paa sit gode navn og rygte.

S&B.I.583. II (især talespr.) spec. i nægtende

forb., m. præp. af og i alm. en flg. inf., som

(litotisk) udtryk for (en forsikring om), at

noget (uønsket) ikke volder (en) (væsentlig)

skade, (saamænd) nærmest kan være til gavn,

være passende, vel fortjent behandling olgn.:

(nærmest) have godt af; (kunne) trænge til.

(jf. lign. anv. af det er ingen skade til

olgn. (u. bet. 3.2J, uden skade (u. bet. 3.3J

samt af Y skade 1.2). Dette kunde Skuespillerne

maaske ikke have Skade af at

h.øie.Drachm.F.II.199. *Cromwell, spring

efter et Sjal til Dronningen | . . Lad ham

bare høvle af. | Hæ,

han begynder at bli-

ve lidt høj i Sædet (o: stor paa det). | Han

har ingen Skade af at røres lidt. KMunk.C. 14.

En Landmand tager ikke Skade af at sove

i et Karlekammer eller spise sin Mad ved

Folkebordet. KBirkGrønb.SP.68. AarbTurist.

1930.143. II staa halv skade (med) olgn.,

være lige (med en anden) om risiko, eventuelt

tab. jeg selv vil staae halv Skade og Gevinst

med Dig. JHugo.HM. III.125. (han) skulde

staa fælles Lykke og fælles Skade med dem.

AndNx.PE.III.140. ErlKrist.K.135. Halleby.

144. skarre skade med, se skarre. 2.3) (jf.

bet. 1.2 og Jammerskade samt evig skade u.

evig 4.3; især talespr.) som præd. ell. ellipt.,

især m. flg. &t-sætn. som logisk subjekt, ved ud-

tryk for beklagelse af et uheldigt (beklageligt)

forhold. II det er ell. var skade ^at osv.).

Det er Skade at Degnen ikke er i Byen, thi

der er saa meget Latin i min Søns Brev,

som jeg ikke ioTsta,ar.Holb.Er.I.l. det var

Skade, at I ikke kom en halv Time tilforn.

smst.III.4. Langebek.Breve.64.91. Heib.Poet.

VI.367. Det var Skade, at De ikke kunde

komme til The.Gjel.HV24. Da det ældste

brevstof . . er af særlig vigtighed, er det en

stor skade, at vi før 1260 af 300 breve kun

har 31 . . i 0Tigina,l.MKrist.GN.6. \\ ellipt.

skade ^at osv.). Skade, du nu har faaet

Hjemve, Rudolph! du har været os en brav

Stridsbroder./ngf.J5ilnd.

I

SS.'XXXII.126.(jf. CMøll.BK.94. PoVhi

1938.13.sp.5). det var mig dog altid en Opmuntring

at see Lessing opmærksom derpaa

(o: at kristendommen

Kun Skade, at han

ligger i paradokset).

ikke selv har villet

forfølge denne Tanke. Kierk.V11 .85. *Skade,

Skade — Blomstringens Tid er saa kort.

Bøgh.NarretAprill(1851).3. Drachm.F.1.61.

JVJens.TL.188. (nu

for: Han skrev og

mindre br.) m. præp.

skrev — kun Skade

For Blæk og Pen, og for de skiønne rene

I

BUde.Ew.(1914).II.225. Vor fælles Forlægger

Reitzel er forresten syg . . maaskee har

han kun nogle Maaneder tilbage. Skade

for os. Hauch. Br. 100. JVJens. Detblivende.

(1934).51.

3) bet. l(i) (i alm. i ubest. f. uden art.) i

særlige (faste) forb. m. præp. 3.1) komme

for skade, (ænyd. d. s.,

fyrir sko5um) om person:

jf. oldn. verba

komme ud for,

10 rammes af, have et uheld, især: paa grund af

egen uforsigtighed ell. ubesindighed; komme

galt af sted. (ofte i forb. m. præp. med, til

angivelse af, hvad der tjener som redskab ell.

middel, ell. hvad virksomheden er rettet imod,

gaar ud over), hun (o: den talendes hustru)

havde nu kun den eneste Broder, siden jeg

kom for Skade med alle de andre (o: dræbte

dem, da de alle paa een gang overfaldt ham).

Ing.KE.II.69. saa kom hun engang for

20 Skade med nogle Penge, som hun fandt i

en Kjøbmandsbod. F C Hillerup. En Synder.

(1850).239. hun kunde komme for Skade

med (o: skære sig paa) den skarpe Æg (paa

en økse).Gravl.VF.82. \\ spec. (jf. bet. 3.2;

nu især dial.) som eufem. udtryk for besvangring

uden for ægteskab, nu i alm. m. subj., der

betegner den kvindelige part: blive forført.

Saa kom jeg for Skade med en ung smuk

Pige, og endskiøndt jeg ikke var bunden tU

30 hende ved noget Ægteskabsløfte, holdt jeg

det dog for min Pligt at (gifte mig med

hende). Olufs.GD. 112. Man siger, at en stakkels

Frøken, der var kommen for Skade,

i gamle Dage er levende indmuret deroppe.

Blich. (1920). XIX. 76. EBrand. Smaa Skuespil.

(1898). 59. Hendes eneste Barn, en Datter,

var kommet for Skade med en omstrejfende

Tater og havde født en lille Pige. Gyr

Lemche.S.II.12. HUss.IH.271. UfF.(Fal-

40 ster). jf. flg. bet.-gruppe: Jeg (o: en mand) er

kommen for skade og skal giites.Holb.LSk.

III.6. (hun) blev Malkepige paa Herregaarden

og vilde springe i Voldgraven af Sorg

over, at hun var kommen for Skade og havde

været „saa ma'esløs uheldig". JBreum.5J/.i5.

verbum, dels en inf.:

II i særlig anv. m. flg.

komme for skade at ell. (især tidligere)

med at (Høysg.S. 274. Lehm.II.181), dels

(nu især talespr.) med et ved og tilknyttet

50 (finit) verbum (til dels ved den u. IL og 11.

behandlede sammenblanding af forsk, konstruktioner;

jf. lign. anv. af komme til skade

u. bet. 3.2), ved et uheld komme til at, være

saa uheldig at gøre noget (ikke tilsigtet).

komme for skade at gøre, sige noget. Moth.

K251. jeg kom for skade og giorde det. sms^

S217. vi ere komne forskade, og har forlovet

os sammen paa en Trø]e-I>\ius.Holb.LSk.III.

11. *det gik dem som Gaasen, der saa tit

|

60 Til Gilde kom, at hun omsider kom for

Skade, | Og

fik en Hals for lidt. Bagges.

ComF.lldf. Gaas sp.567'^). „Jeg er kom-

men for Skade at vinde en Ambe." — „Det

var Fanden til Skade. Gratulerer I" OversA;.//.

9*

l


136 ^kade i$kade 136

167. Kom ikke (N. N.) for Skade i Raadhussalen

i Malmø og dræbte Prins Christians tyske

Trompeter. TroelsL.X 1. 238. (hun) skyndte

sig i Seng. Men nu kom hun for Skade at

støde til Mandens Træsko, der stod foran

Sengen.Aakj.VF.134. 3.2) m. præp. til. man

straffer een, der med rødt Klæde giør Fæet

løbsk og gall. Hosbonden til Sk&åe.Holb.

0W.IV2. Det er en Faders Skam, at han

har avlet en uopdragen Søn, men en Datter,

som er saadan, fødes ham til Skade (Chr.VI:

til forringelse). /9t>.22.3. Kan der . . blive

saamange Neg til mig . . ? Har du bare ikke

taget dig selv til Skade. AntNiels. GamleNielsen.(1888).90.

(hun) øver . . trolddom til

skade for B.o\lAOlr.DH.I.39. gaa til skade,

(dial.) om kreaturer: d. s. s. gaa i ell.

paa skade (se let. 3.s).Feilb. skyde (vildt)

til skade, (jæg.) ramme uden at dræbe;

anskyde; skadeskyde. VigMøll.HJ.186. ||

komme til skade ell. (dial.) til skades

(UfF.( Falster, Langelandofl.)) (jf. tilskadekomme(n),

-komst^. 1. rammes af skade;

lide, tage skade; nu næsten kun om levende

væsen, isasr person: ved et uheld beskadiges

legemligt, saares, kvæstes olgn. (i nægtende,

spørgende ell. hypotetiske udtryk ogs. (talespr.)

VI. efterstillet præp.: (ikke) komme nogen

skade til^. (hans) Pukkel . . er saa spids,

at om hans Hænder kom til skade, saa

kunde han i Nødsfald skrive Vers med

'Ryggen.Holb.LSk.1.3. Een af vores Vogne

kom i gaar til skade, axelen blev brudt.

JaeBircherod.R.38. Kong Christian (frygtede),

at den Part som (ved fredsforhandlingerne)

maatte komme til Forkort og

Skade, skulde . . vilde entholde sig fra

T:reictBiteTne.Slange.ChrIV907. *Han faldt . .

hvor Vandet blødest var, |

Og kom slet ingen

Skade ti\.Oehl.Tord.(1821).44. Ing.EF.VIII.

92. Togsammenstød . . Der kom ingen Mennesker

til Skade. Ekstrabl.^/iol923.1.sp.4. Havde

jeg brækket Benet eller var kommet

anden Skade til, saa ku I sætte mig i Avisen.

Gravl.EP.40. spec. (jf. komme for skade u.

bet. 3.1 ; nu ikke i rigsspr.) om besvangring

uden for ægteskab: komme galt af sted; blive

forført. *Stakkelen var kommen lidt til

Skade Ved een | af Svennene paa hendes

3omhudom.Wadsk.86. Hrz.I.153. HUss.IH.

252. tidligere ogs. (jf. komme for skade (at)

u. bet. B.i) som udtryk for uheldigt forløb af

en virksomhed olgn.: komme galt, uheldigt af

sted. som han nu saa legede med Bolten, og

kastede den høit op i Luften for atter at

fange den . . kom han til Skade, saa at

Bolten faldt ned i Brønden. ilfWini^ier.Da.

Folkeeventyr. (1823). 33. spec. m. flg. inf. ell.

en ved og tilknyttet verbalform: jeg kom til

skade at miste mine Ørne. Holb.GW.(1724).

17 se. om han ikke netop i samme Øieblik

skal komme til Skade og vælte Blækhornet

over (bogen). Kierk.Y47. Etlar.F.34. 2. (jf.

flg. bet.-gruppe og II. komme 12^ m. hensobj.,

om forhold olgn.: volde (en) skade; skade (en).

Disse Forhold ere . . komne den danske

Kunst til Skade i den gothiske Stils Periode.

JLange.I.12. jf. Navn 3.1 : alle Navnene . .

vare forandrede, saa Fortællingen ikke kunde

komme Nogen til Skade paa gode Navn eller

l^Ygte. Chievitz. FG.ll. \\ være (en) til

skade, (jf. foreg, bet.-gruppe) volde (en)

skade; skade (en). For en Mand kan der være

10 en Lykke i Ulykken, og der kan være et

Fund, som er til Skade. Sir. 20. 8. Sielden . .

har jeg tænkt paa nogen bestemt Skuespiller,

naar jeg skrev mine Dramer, hvilket ofte

har været dem til Skade.0ehl.Er.IIl.17.

(hans) Mening . . var til Skade for ham selv.

LPPetersen. Minder fraFarum.(1920).9. Det

har været til ubodelig Skade, at et Parti tog

Patent paa Fædrelandskærligheden. Howai^

DB.ll. II (talespr.) i nægtende (spørgende,

20 hypotetiske) udtryk m. efterstillet præp.: det

er ingen skade til olgn., især (jf. lign. anv.

af have ell. tage skade u. bet. 2.2, uden skade

u. bet. S.3) som (litotisk) udtryk for, at noget

(egentlig) kunde være meget gavnligt, heldigt

olgn. (ofte m. flg. bisætn. som logisk subjekt).

Det var ingen Skade til, om Fuglesamlere og

skydelystne lod denne smukke Fugl være i

Fred. Seier.BornholmsFugle.(1932). 91. det er

ingen Skade til, Cilli har lært at bruge Væven.

30 Elkjær. HF. 83. Vil det være nogen Skade til,

at Hovedstaden . . søger at gore sig tillokkende?

PoLV.i93S.7.sp.3. 3.3) i forb. m. andre

præp. da maa hånd paa Skyldenerens Skade

og Fordeel ved offentlig Auction selge det

udvurderede Gods.DL.l 24— 32. uden

\\

skade, ofte m. mere ubestemt, afsvækket bet.

(jf. u. bet. 2.2 og 3.2), som udtr. for, at noget

ikke er af væsentlig, skadelig betydning ell.

(litotisk) egl. kunde være meget gavnligt, hel-

40 digt, passende olgn. een siger, hånd er falden

ned af et Klocke-Taarn uden Skade paa

Rovedet.Holb.GW.IYlS. Vandrørskedler kan

. . uden Skade tømmes under Tryk. Skibs

Mask.129. du kan uden Skade (o: gærne)

nævne hans Navn.DÆH. uden Skade for

Sikkerheden. DSB. OrdreQ. 101. du kunde

uden skade tale lidt høfligere til din fader j

II gaa i ell. paa skade, (jf. bet. 3.2; dial.)

om kreaturer: gøre skade ved at gaa i korn

50 olgn. Feilh. UfF.(Sjæll.). jf.: de flade Ban-

ker, hvor Stormen gaar paa Skade. Crrai;i.

Sognet.(1921). 299. \\ talem. blive klog af

skade, ogs. af andres skade olgn., belæres,

lade sig advare af egne (ell. andres) dyrekøbte

erfaringer. Moth.S217. *Jeg fælt er


kommen an tre, fire Gange. |

Bliv

af min

Skade klog, lad du dig ikke iange\Wess.l71.

Ungdommen er selvklog, saa lad den da

ogsaa blive klog af Skade. Heib.Poet.VII.117.

60 ordspr.: af skade bliver man klog,

men sjælden rig olgn. Mau.8672. jf.: Vare

disse hensynsløse Eventyrere . . ikke blevne

rigere af gammel Skade, saa vare de dog

blevne . . klogere. NPWiwel.R.297.


i 137 skade skade 138

4) bet. l(i) (især i ubest. f. uden art.) i særlige

forb. tn. subsi, af lign. bet. *Mange om

Skylden og flere om Skaden, |

Fjenden

paa

Borgen og Falskhed paa Ga,den. Grundtv.PS.

VI.235. skade og nachdel, se Nachdel. || i

forb. m. Skam. (han) fik kun skam og skade

for ål sin møie. Høysg.AG.112. hvem der ei

kan tie med Skaden, faaer Skammen i Kiøhet.Grundtv.Myth.xvi.

Graven (skulde nu

afstives) paa alle Sider . . saaledes at Skatte- lo

graverne ikke oftere skulde have den Skam

og Skade, at Graven styrtede sammen for

dem. NPWiwel.R.291. de uheldige Hestehandlere

(blev) smidt ud. De havde tabt

Sagen, det var aabenbart, og de havde

Skammen til Skaden. Thuborg. DP. 63. gør vel

imod pak, saa faar du skam og skade til tak,

se I. Pak 2. || i forb. m. Spot. have spotten

til ikdiden.Moth.S217. før man har set sig

om, har Forsøget taget baade Prøveark og 20

Oplag, og saa staar Bogtrykkeren med Spot-

ten og Skaden. Bogtrykkerbladet.1937. 154. føje

især i talent.: spot og skade

spot til skade >

følges (gerne) ad, den, hvem det gaar ilde,

spottes ofte (oven i købet). Mau.8660. Holb.

Bars. 1.7. Feilb. FrGrundtv.LK.le6. m. lign.

anv. (nu 1. br. i ahn. spr.): den, der har

skaden, behøver ikke ell. tør ikke

(ved) at lede efter spotten olgn. Mau.

8661. Moth.S218. som den, efter Ordsproget, 30

aldrig tør sørge for Spotten, der har Skaden,

saa gaaer det og Os.CPRothe.MQ.I.Fort.ér.

Krist.Ordspr.280.605. UfF.(Fyn, Lolland).

V. skade, v. [isga-6a] præs. -er ell. (nu

næsten kun dial.) 8ka(e)r (KomGrønneg.I.

69.11.348. En splinter nyeViseomGamleLisbet.

[1772J.4. udtalt m. stød: Arkiv.XXIX.19. jf.

Feilb.); præt. -ede ell. (nu arkais. ell. dial.:

Esp.§189. Dania.IX.37. Thorsen.107. Flem-

løse.7.57.62. Feilb.) -te (Stampe.1.47. Oehl. 40

Digte.( 1803).253. Grundtv.E.62. CBernh.NF.

XI. 248) ell. -de (Holb.KR.L5. sa.Hex.1.4.

Rahb.ProsF.lV.169) ell. skade (Jernskæg.D.

76. JensSør.II.2); part. -et ell. (nu arkais.

ell. dial.) -t (jf.

Moth.S216) ell. skad

(skad. Høysg. AG. 137. jf. uskad u. uskadt^.

(æda. skathæ (Harp. Kr.9. 14.21 ofl.) , sv. skada,

oldn. ska6a, ty. schaden, jf. oeng, scaj)ian,

sce66an, got. skaj)jan, oldn. ske6ja; til lY

Skade || i talespr. fortrinsvis anv. i særlige 50

(spørgende, nægtende) forb. (se spec. bet. I.2

og 2); 1. br. i pass. (jf. MG.))

I) fremkalde en forringelse af en (normal)

tilstand, en beskaffenhed, ydre ell. indre vilkaar

olgn.; volde, gøre skade (i alm. spr.

nu (mods. IV Skade og beskadige^ næsten

kun m. forestilling om en (langsomt) fremadskridende

udvikling; jf. skadelig^. I.l) i al

alm. hvo som synder imod mig, skader sin

Sjæl (1931: skader sig sel\). Ords. 8. 36. *Din ep

liges

O Fader, bedst for-

De døde-

KdLdi.T.SalmHj.31.3. Hvad skader Guldet

at det giennem Ilden gaar, | Det luttres

Trofasthed og Naade, |

staar, Hvad skade kan og baade | |

kun deidbLHolb.Paars.44. *Sandhed skade

kan den Helt, den skulde gavne. NordBrun.

Jon.102. *Slaa Kors for dit Bryst I | Saa

skal ingen Djævel dig skade. Grundtv.SS.IY

371. Det skadede ham meget (0: gjorde hans

udbytte mindre), at han ikke havde Sproget

i sin Magt. VSO. rygtet har skadet mangen,

også når det l0i.AOlr.DH.il. 53. du promenerer

rundt i Byen, kreerende den sidste

Mode . . til Forargelse for dem, som vil forarges,

og deraf finder Lejlighed til at skade

mig. Howalt. DB. 17. skade en paa pungen, se

Pung 1.2. en ærlig rus skader ingen ærlig

mand, se I. Rus l.i. jf. bet. I.2: Den Tvetydighed,

som i bemeldte Mening skal, efter

sommes Indbildning, komme af Superlativus,

skader ikke for et llaar. Høysg. S.213.

Om Natten jeg tog af hans Flok;

*et Lam |

I Os kunde det glæde, ei skaded det ham, |

Han havde jo meer end nok.Wilst.D.III.2.

II

m. h. t. (nytte)planter, afgrøde olgn. (nu

især om vejrforhold, tørke, frost osv.). Havesneglen

. . er meget almindelig i Haverne,

og skader Traderne. Cuvier.Dyrhist.il. 27. For

megen Regn skader Sæden. F/S'O. *Tre Gange

nævner jeg Frelserens Navne, | Saa skade

de (0: spøgelser) ikke min Sæd for en Avne.

JPJac.DU.84. Byg og Havre skades . . meget

af denne Bladlus. SRostr.LS.61 . || m. h. t.

helbredstilstand olgn. (nu i rigsspr. sj. om

tilføjelse af pludselig (voldelig) legemsskade;

jf.


beskadige 1). Ere de fleere i Haandgier-

ningen, og have slaget, saaret eller skadet

den Dræbte. Z)L.6 6^2. (under) Aaget . .

legges en udstoppet Strømpe (ell. lign.), for

ikke at skade Heste- Ryggene. JPPrø/jZ.J.C.

25. Kongen . . faldt paa en Træstub, og . .

skadede sig saaledes i Underlivet, at dette

siden blev Aarsag til hans Død. Molb.DH. I.

456. det altfor stillesiddende Liv skader

deres Syindhed.Gylb.Novel.II.140. jeg (kom)

til at stikke Haanden (ned i en) Fuglerede

. . Tænk, om man havde skadet saadant et

lille hjælpeløst Liy I Sick.HÆ. 47. hun var

bleven slaaet til Jorden og havde skadet sin

Hofte. Søiberg.FLP.109. \\ (nu sj.) part. skadende

brugt som adj.: skadelig. Moth.S219.

Forlystelser (er) hos Menneskene næsten

altid skadende eller ødelæggende. P^Heife.

US.126. smst.22. I.2) (jf. lY Skade 2; især

talespr.) med mere ubestemt, afsvækket bet.,

især i nægtende (ell. spørgende) udtryk, ofte

m. det som subj. (ell. en bisætn. som (logisk)

subj.), i udtryk for, at noget ikke er af væsent-

lig (skadelig) betydning ell. (litotisk) egentlig

(i det givne tilfælde) kunde være ønskeligt,

passende, gavnligt, rimeligt olgn. („det gør

ikke noget (at osv.)", „det var ikke saa galt

(om osv.)'', „det var rigtig rart" olgn.). *(gid)

han os .

Mandeler,

,

|

vilde skikke Rosiner, Figen,

|

Et Æble skader ikke. Reenb.l.

131. det kand icke skade, at du est saa polisk;

vor heele Huus bør være saa heretter. Holb.

Kandst.IV.2. Hvad kan det skade at man


139 skade llilkadcdae 140

er gnåshygtig? Oehl.PSkr.11.84. *„Men han

er altfor bleg." — „Det skader ikke, Det

|

klæer ham netop godt." Hauch.DYHI.WS.

*0m Drengen . . faaer et Navn Før eller

|

senere, hvad skader det? Recke.DE. 100. Lidt

kirkeligt Frisind skader ikke. Drachm.F. I.

334. Den eneste, der udeblev, var Jakobsen

. . men det skadede ikke, saa havde man

straks et Offer at tage under Behandling.

Tandr.K.162. det skader ikke, at det knager,

se II. knage 1. vi kan jo prøve; hjælper det

ikke, skade kan det da ikke, se II. prøve 2.i.

lidt skidt skader ikke, se Skidt. || det skader

ham ikke olgn., spec. (især tidligere):

det har han vel fortjent; det har han godt af.

*Jeg skulde havt Penge — og fik kun Hug! |

Det skadte mig ikke! Det skeede med Rette.

Oehl. Digte. (1803). 253. CBernh. NF. XI. 248.

VSO. MO.

2) (paa lign. maade som II. fejle i) med

særlig konstruktionsforskydning i (nægtende,

spørgende ell. hypotetiske) udtryk for en forhaandenværende

(mangelfuld) tilstand: fejle.

2.1) (nu især dial.) med personbetegnelse som

(hens)obj. og et (nægtende ell. spørgende)

pron. som subj., især i udtr. for en persons

befindende (helbreds-, sindstilstand). \\ der

skader ham intet olgn., der er intet i vejen

med ham; han fejler ingenting. De tager fejl,

min Ven! mig skader intet Andet, end at jeg

er bleven ormslagen. Blich.(1920).VIII.20.

LeOTn.^„Talespr."j. || hvad skader dig?

olgn., hvad er der paa færde, i vejen med dig?

hvad fejler du? (Hagar) opløftede sin røst,

og græd . . og Guds Engel . . sagde til hende

hvad skader (1871: fattes^ dig, Hagar?

lMos.21.17(ChrVI.). Hvad skader jer? mit

Barn! I seer saa forskrekket ud? Holb.Hex.

1.3. *Hvad skader dig, min Aand, at du

dig altid klager. J5rors.2i6. Hvad i al Verden

mon der kan skade ham? — Dog, det

er jo ikke usædvanligt at see ham saa vreed.

PAHeib.Sk.1.223. *Lille Guds Barn! hvad

skader dig? Grundtv.SS.II1. 441. Hvad skader

dig? . . siges saavel med Deeltagelse,

istedet for: Hvad feiler du? som med Fortrydelse

istedet for: vil du ellers Noget,

har du Noget i Sinde? VSO. Schand.TF.1.60.

11.261. AndNx.PE.II.234. UfF.(Sønderjyll.).

i konstruktioner (især m. subst. som

(hens)obj.), der ogs. kan føles (og nu i alm.

føles) som hørende til bet. 2.2: da opløftede

alt Folket deres Røst, og de græd . . og Saul

sagde: hvad skader Folket, at de græde

(1931: Hvad er der i Vejen med Folket,

siden det græder^? J5am.ii.5. vor Mast

bøjede sig . . da vi eftersøgte, hvad den

skade, fandt vi, at den var brusten. JensS'ør.

11.2. *Hvad skader din dovne Kumpen? |

Hvi staaer du her og g\oex?Blich.(1920).

XIV.149. PalM.AdamH.II.33. JVJens.HF.4.

KMunk.C.y8. 2.2) (nu især gldgs. ell. dial;

jf. VSO.) i tilsvarende udtryk med det opr.

(hens)obj. som subj. „vil I være ladet paa

:

Armen, Foden eller Panden?" — „Paa

ingen af Deelene; thi jeg skader slet intet."

Holb.Hex.V5. Hvad skader du, Grispin, hvi

er du saa klddd? KomGrønneg.111.246. (bogen)

lærer hvorledes Viine . . naar de enten

ere blevne rørt eller skader noget andet, igien

ere at bringe til rette. LTid.1726.514. Det

er ikke andet end Skaberi . . Dengang hun

var Gouvernante . . da skadede hun ingen-

10 ting. Hostr.T. 36. Han skadede visselig ikke

noget paa Unngeh&nndet.JVJens.HH. 1. 161.

Armen var vissen . . men han sad lige stolt

til Hest og førte sig saa rank, som om han

intet skadede. EBrand.(PoUVd929.13.sp.4).

talem.: nogen klager (sig) ell. skriger og

ska(de)r ikke (ell. ikke ska(de)r^, andre

praler ell. brovter og har ikke (ell. ikke har^

olgn. Feilb. SjællBond.188. UfF.(sjæll.). jf.

FrGrundtv.LK.65. han er god at hjælpe, der

20 intet skader, se hjælpe l.i. || (ikke) skade

for, (jf. II. fejle 3.2; nu næppe br.) (ikke)

mangle (ell. være mangelfuldt udstyret m. h. t.

noget). Moth.S216. Hun skader ikke for

Skiønhed o: er smuk nok. VSO.

VI. iskade^ v. -ede. (af II. Skade (1);

nu næppe br.) som udtryk for skadens

skrig. Moth.S215(se u. II. Skade i;. jf.

VSO.

VII. iskade, i forb. skade mig, se IL

30 Skade 4.

^kade-, i ssgr. I) (dial.) af I. Skade;

se Skade-baand, -gab. 2) af IL Skade (1)

(i visse tilfælde muligvis med tilknytning til

IV Skade, V skade, fx. Skade-mund, -tunge^/

sadledes ogs. Skade-fje(de)r, -hale ofi. 3) af

III. Skade; se Skade-fisk, -kage. 4) (jf.

Skades-^ især (saaledes ndf., hvor intet andet

angives) af IV Skade (1), til dels ogs. (spec. i

Skade-lyst, -sind olgn.) af V skade (l.i);

40 saaledes ogs. skade-bringende, -bringer, -insekt

(jf. -dyr^, -opgørelse, -tilføjelse, -virkning

(se u. Nyttevirkning^ ofl,. -baal, et.

(sj.) (baal af) skadeild. Grønb.RN.57.

-baand, et. (af I. Skade (m. sa. bet. som i

Skadegab); dial., foræld.) et (med hanebaandet

parallelt) tværtræ ml. to tagspær.

UfF.(Sjæll.). -blui§(, et. (sj.) (blus fra)

skadeild. *(ildebranden lyste) Som om med

Skadeblus i Beg |

Den

gyldne Sol af Havet

50 steg. Grundtv.PS. V429. -bod, en. (ænyd.

glda. d. s., oldn. ska6ab6t; jf. -gæld, -løn;

foræld.) erstatning (bod) for tilføjet skade;

skadeserstatning. Moth.S219. de bød ham

Alt hvad de eiede og havde i Skadebod.

LGMuller. Danm.Hist.I.(1836). 15. jf. VSO.

MO. samt Vider. III.695. -dans, en. [II.l]

(1. br.) (dans, der bestaar af en) række af

skadehop. CBernh.NF.XI.28.66. -drossel,

en. [II] \. tropisk fugl, hvis (sorte og hvide)

60 fjerdragt minder om skadens; Copsychus.

Wiese.T.1.464. -due, en. [II] I) \ den

tropiske (australske) due Columba picata

(hvis farver minder om skadens). Brehm.FL.

405. Wiese.T.1.529. 2) (dueavler spr.) d. s. s.


141 Skadedyr Skaflegæld 142

II. Skade 2. PolitiE.KosterbU'/il925.3.sp.2.

-dyr,

I) (jf.

et. (jf.

-fugl;

skadeligt dyr w.

mods. Nyttedyr^

skadelig^.

dyr, som

(uden at være til (væsentlig) nytte) gør skade

(i hus, have, mark osv.; som utøj, snyltere,

rotter, mus osv.). (han undersøgte) om det Skadedyr,

der stod til Sindbillede (i skjoldet) var

en Hyæne, eller en Cha.ca.1. Rahl).Tilsk.l798.

101. Jo vist! man skulde vel lade saadan

et Skadedyr (o: en muldvarp) lewel Molb. lo

Ev.UI.(1854).89. (han) har et Aar . . skudt

af Skadedyr: 23 Ræve, 17 Grævlinger, 2

Maarer, 17 E.øge.Da.Idræts-Blad.1898/99.24.

sp.2. Skadedyr . . som kunne ødelægge Madvarer,

Klæder, Møbler, Bøger. VortHj. III, 4.

53. Oldenborrer og andre Skadedyr. BikføiL

DyL.III.282. \\ (jf. bet. 2) i sammenligninger.

jeg bruger Vaaben mod Dig, som et Skadeåyr.Pram.II

.442. en Mængde Mennesker (er

ikke) for stort andet end Skadedyr at regne. 20

HomoS.F.206. 2) (jf.

Parasit 2.2, Snylter;

menneske, der (paa hensynsløs maade) volder

andre (ell. samfundet) skade, de saakaldte

Reform-Idioter, der bisser om og bilder sig

selv og Andre ind, at nu er det Tid til at

hænge i og drive paa med at udrette Noget.

Der er ikke værre Skadedyr til. Hørup.III.

140. Brandes.VIII.254. JakKnu.A.329. der

var visse Skadedyr (o: forbrydere), Samfundet

maatte have Lov at slaa ned.Po^'Vio 30

1907.4. -finke, en. [II] \. afrikansk pragtfinke,

hvis (sorte og hvide) fjerdragt minder

om skadens; Spermestes fringillina, S. cucullata

og S. bicolor. Wiese.T.1.74. PolitiE.

Kosterbl.*'/*1925.3.sp.2. -fisk, en. (ænyd.

d. s.; især dial.) d. s. s. III. Skade. Moth.S

215. SkiveAvis."/tl875.4.sp.2. m. ordspilstilknytning

til IV Skade (Y. skade), som

nedsæt, personbetegnelse: Aakj.SYVIII.146.

-forsikring, en. se Skadesforsikring. 40

I. \ -fro, en. {af II. -fro) skadefryd, den

Skadefro, der vilde lyse af hans Ansigt,

hvis han saa hende vente, siddende paa et

Trapjietrin. LeckFischer.K.74. II. -fro, adj.

{ænyd. d. s.; efter ty. schadenfroh; ;/. -fuld,

-glad, -lysten; 1. br. før ca. 1800, jf.: du sorteste

af alle Laster, du hvis Sclave vore

Naboer kalder en Schadenfroh, og som vi

har intet Navn til Ew.(1914).IV62) som

(paa en drillende ell. ondskabsfuld maade) 50

føler (ell. om ytring olgn.: vidner om) glæde

over andres skade. Moth.S219. det lille Op-

trin . . giver skadefroe Tunger Leilighed til

at styre deres Lyst.Gylb.(1849).VII.131.

*Hun . . smiler skadefro, jo meer han lider.

Holst.UH.7. Et skadefro ^mii\.Kofoed-Hansen.KA.

1.382. Folk . . saa paa ham med . .

skadefro Ansigter. Leop.Holberg.IV(1924).5.

anv. som subst., om skadefro person (væsen):

*Ja Kiærlighed! ja du er grum! |

ken bange. Læben stum | Og Iliertet aldrig

*^rygt. Og dog, du hulde Skadefro! Hvo

I |

kiøbte vel al Verdens Ro For Sødmen af

|

Giør Tan- 60

din Yryit.Oehl.F.(1816).137. den skadefro

(1871: hvo som glæder sig over Ulykke^

slipper ikke for ^txd,tOrds.l7.5(1931). IH.

% -fro, V. {af II. -fro) føle (vise, udtrykke)

skadefryd; ytre paa en skadefro maade. „Lille

ømfindtlige Digtermand!", skadefroer de

strenge Kritikere, der aldrig selv præsterer

noget. KMunk.(JyllP.''/iil937.6.sp.l). -frohed,

en. (nu bruges i alm. -iryå). Rothe.

(MO.). Jeg tør ikke paastaae, at jeg just

var meget bedrøvet over min Rivals Uheld,

eller ganske uden en vis Skadefrohed ved at

see ham saaledes medtaget.CBernh.NF.XIII.

210. Misundelse og Skadehohed. Høffd.E.511.

Søiberg.KK.I.80. -fryil, en. {efter ty. schadenfreude;

jf. Fryd 2 og -fro(hed), -glæde;

først alm. i løbet af 19. aarh. (jf.: „hos

Nogle". MO.)) (drillende, ondskabsfuld) glæde

over andres skade. Skadefryd over at kunne

triumfere over deres Medborgere, der til

Uheld ere af andre politiske Meninger.

Birckner.Tr.l77. Rahb.Synt.33. (drengen) syntes

endogsaa med en høist daddelværdig

Skadefryd at gotte sig over det hele tragiske

Skuespil. PMøll.ES.1.219. Goldschm.EJ.421.

hoverende Skadefryd overfor kejtede Blottelser.

Z)racArw.D6?.28. JVJens.Di.60. Mich.

4.11(1931). -fogl, en. I) [II] spec. \ d. s. s.

-finke. Brehm.FL.229. 2) [IVl, VI] (1. br.)

fugl, der gør skade (er et skadedyr). S&B.

II overf., om menneske. Cit.l752.(Kirkehist

Saml.6R.II.406). -fuld, adj. (sj.) fuld af

skadefryd; skadefro; ondskabsfuld. „Vel bekomme

hvem som faaer hende!" sagde Kromanden

med et skadefuldt Grin. Ing.EF.

XIII.200. -gab, et. {af I. Skade, rimeligvis

i bet.: tagkonstruktion (spær), der løber op i

en spids (jf. -baand^, men følt som hørende

til IL Skade 1 (med bet.: rum, hvor skaden

flyver ind, bygger rede; jf. VSO. MO.); dial.

(sjæll.)} I) rum ml. to sammenføjede tagspærs

øverste del og hanebaandet (ell. skadebaandet)

ogs. om hele det hertil svarende indvendige rum

langs tagryggen. Prioren strax sit sverd ud-

drog . . Oluf Pant krøb i skadegab, |

I

;

Hånd

var ikke da ret gla,d. DgF.V,2. 400. Junge.

402. 1 sæklangt Spindelvæv, tykt som Vadmel,

gaar der Ild, hele Skadegabet blusser.

Fleuron.KO.53. HZangenberg. Da. Bøndergaarde.(1925).74.

AarbKbhAmt.1928.317. DF.V.

110. 2) et (til Skadegab 1 svarende) hul i husgavl;

„uglehul" ; ogs.: større aabning (paa ladelænges

gavl) til indkastning af kornneg olgn.

(Thorsen.169). Moth.S215. VSO. Cit.1903.

(OrdbS.). -gla


148 8ka


146 Skadelighed (Skadesforløb 146

Skadelig-hed, en. flt. (spec. i hel. 2)

-er. {penyd. d. s.) I) CP den egenskab at være

skadelig, ell. det forhold, at noget er skadeligt.

grumme, ukjendte (dyrs) Skadelighed. Visd.

11.20. Giftplanternes Skadelighed. VSO. Den

brune Rottes Skadelighed. Z)a(3(iV?//i."/8i933.

14.sp.3. 2) (med.) noget, som er skadeligt,

volder skade (skadeligt fødemiddel, (sygdomvoldende)

sygelig tilstand, legemsskade olgn.).

Undersøgelse om den almindelige Sygdoms

Natur (bestaar i) at opsøge og veje alle

inciterende Skadeligheder, som just gik forud

for Oprindelsen af Ildebefindendets nærværende

Tiht&nd.PhysBibl.XV89. Særlig udsatte

. . for Sindssygdom (er de) som Følge

af i Barndommen tilkomne Skadeligheder

(Sygdomme, Hovedlæsioner) senere degenererede

(individer) . Nord.Tidsskr.f. Strafferet.

1915.249. undgaa Skadeligheder, der berøver

Organismen Vitaminer. Ugeskr.f. Læger. 19S2.

68.SP.1.

Skade-lyst, en. (jf. -lysten og -sind;

især f3) lyst til at skade (andre); ogs.:

skadefryd. Frygt for andres Egennyttighed

eller Skadelyst. NTreschow.Anthropologie.

(1803).218. den Druknes Glæde at slaae Speile

og Vinduer i Stykker . . uden Skadelyst,

blot for at hylde Overgivenheden. Oe/ii.JSr./.

232. (det) giftige Nid har altid for sig selv en

Bevæggrund, der gør Hadet deri berettiget

og forvandler Skadelysten overfor det bedre

Menneske til retfærdig Hævn. Brandes.VIII.

506. Howalt.DB.lll. -lysten, adj. (jf.

-lyst; især IS) som har ell. vidner om, er

knyttet til lyst til at skade (andre); ogs.:

skadefro, et Middel i skadelystne Menneskers

. . Hænder til at giøre Fortræd med.

Engelst.Nat.125. Blich.(1920).XX.114(se u.

ræddelig 1). være stillet som en Skive hen,

! Mod

hvem den skadelystne, bittre Spot |

. . udslynger sine hvasse File. Hauch. Æ.45.

skadelystne og lumpne }*{otivoT.Howalt.DB.

72. -læg(ger), en. se -leger. -Ian, en.

(nu næppe br.) skadeserstatning til en tilskadekommen

(bjergværks) arbejder. VSO. -løs,

udj. se skadesløs, -mand, en. ^Skades-.

Wing.Curt.285. UfF.(Swll.). jf. VSO. MO.

Feilb. Skads-. Cit.l743.(DSaml.VI.171). Cit.

1746.(Vider.II.303f.)). (ænyd. skade(s)mand,

glda. skathæman, oldn. skaftama5r, banemand;

nu dial.) den (person), der volder

skade, tilføjer en skade, (især i forb. m. gen.

ell. poss. pron.). Moth.S219. MDL. Krist.

lyF.IV.211. Jagten efter (vildsvin) var ikke

uden Fare; thi var det en Orne eller Griseso,

der blev saaret, saa søgte den straks sin

Skademand. HimmerlKjær. 1924.64. om for-

fører: blev ved det uægte Barns Daab . .

udsagt, at N. N. . . var hendes Skadsmand.

Cit.l743.(DSaml. VI. 171). -mnnd,

en. [II(1)J (jf. -tunge og II. Skade 3; sj.)

meget talende, sladrende person. vAph.(1759).

VSO. -mælk, en. (ænyd. d. s.; af II.

Skade 1; jf. Fugle-, Ulvemælk; nu dial.)

i'q

2( navn paa forsk, planter med mælkesaft,

som vortemælk, Euphorbia L. (JTusch.85.

VSO.), ell. mælkebøtte, Taraxacum vulgare

Schrank. (JTusch.125. Halleby.225).

skaden(s), se II. Skade 4.

Skade-raad, et. (sj.) skadeligt (daarligt,

ondt) raad. MO. -rede, en ell. (nu

ikke i rigsspr.) et (Holb.Metam.26). [II.l] \)i

egl. bet. Moth.S215. Nordkild.SF.18. i sam-

menligning: I Familierne træffer man undertiden

. . et enkelt Medlem (som man kan)

sammenligne . . med en ædel Sangfugl, der

hændelsesviis er bleven udklækket i en

^k&åexeåe.Gylb.EA.260. jf. bet. 2.i: (med)

Haaret brusende ivejret som en forstyrret

Skaderede. Drac/im.jP./.8i. 2) om hvad der

(ved uordentlighed olgn.) minder om en skaderede

(1). 2.1) (jf. Kragerede; dial.) om

uordentligt, uredt haar, filtret garn olgn. Feilb.

20 UfF.(Sjæll.). 2.2) (jf.

Kragerede slutn.; nu

næppe br.) ^ et ved stormangreb hurtigt opført

opholdssted paa toppen af brechen. Mil

TeknO.

Skades-, i ssgr. (sj. Skads-. se u.

Skademand^. af IV Skade, uden for ssg.

skadesløs især (i nyere ssgr.) som sideform

til Skade- (4) (se u. Skademand, Skadesforsikringj

ell. i visse O ell. fagl. ssgr. (især

forsikr.); saaledes ogs. (foruden de ndf. an-

30 førte) ssgr. som Skades-anmeldelse, -Ijeløb,

-opgør(else), -teknik, -tilfælde, -udbetaling,

-vurdering ofl.

Skade -sang, en. [II.l] (sj.) sang

(digt) af ringe skønhed ell. værd. *jeg kom-

mer til at rime, |

Og

med min Skade-Sang

paa Helicon at stime. Helt.Poet.203.

Skades-erstatning, en. (f -erstattelsej.

(jf. -godtgør(else) og Skade-bod,

-gæld, -løn; især jur., forsikr.) oprettelse af

40 ell. (i alm.) erstatning for lidt skade; (mi) i

egl. bet. kun: (ydelse af) erstatning i form af

penge (ell. dertil svarende værdier), som udredes

for en lidt skade (især af økonomisk art),

(tidligere ogs. som to ord: alle de, som tilforn

havde lidet Skade paa deres Gods og Formue,

skulde af hans Skatkammer nyde

Skades Erstiittelse.Holb.Hh.1.462. de

fordrcfne Fyrsters Sag at befordre, og derevS

Skades Erstatning at paadrifve. /Stonje.

50 ChrIV.714. Nørreg.Privatr.III.6). Amberg.

en Forsikkrings- Anstalt, som giver En

Skadeserstatning. Kierfc.X.iJi. (hunden havde)

skambidt baade Fjerkræ, Faar og Svin

. . (ejeren maatte) udrede alle Lerkrusets

Sølvpenge i Skadeserstatning. 6roWsc/tm.i^.3i.

Pierre vidste, at han i Løbet af Dagen kunde

faa presset en Skadeserstatning paa 6 Livres

ud af sin Herre (o: for en lussing). Schand.

IF. 190. ForsikrO. uegl.: Jeg skulde dog vel

60 ikke ønske . . Skadeserstatning (o: for en

ulykkelig kærlighedshistorie) i en ny Forelskelse?

iiCierA;.V/.27'5. -forløb, et. spec.

(forsikr.) om den maade, hvorpaa en vis

periode forløber m. h. t. (størrelsen af) ind-

XIX. Rentrykt V. 1939 10


147 JSkadesforsikrins skadesløs 148

trufne skader inden for en forsikringshestand

(„aaret har haft et godt, et daarligt skadesforløb"),

ell. om forløbet af skaderne paa den

enkelte forsikringspolice (især syge- og ulykkesforsikring).

Bl&T. -forsikring, en. ^Skade-.

Hage.*781. JurO.(1934).135). spec. (jur.,

forsikr.; mods. Personforsikring^ om forsikring

mod formuetab, forvoldt ved brand,

tyveri, forlis olgn.; elementårforsikring. Sal.

VI.904. Forsi'krL.123. LovNr.l29''/d930. lo

§35. -godtgør, subst. (sj.) ell. -godtgørelse,

en. (1. br.) skadeserstatning, i

Skadesgodtgør forlangte han en umaadelig

Pengesum. Ottosen.VH.II.107. -hyppighed,

en. (forsikr.) som udtryk for indtrufne

(og erstattede) skader i forhold til antallet

af forsikringer ell. inden for et vist tidsrum.

ForsikrL.123.

!Skade-sind, et. (sj.) sind til at skade

(andre); skadelyst. MO. -skvalder, en. 20

[II.l] (1. br.) om skadens skrigen ell. (overf.)

højrøstet, tankeløs snak, sladder. Moth.S216.

VSO. -skyde, v. (jæg.) anskyde; skyde til

skade, (især i part. skadeskudt brugt som

adj). VigMøll.HJ. 65.186. Frem.Vd927.om-

slag.3.

Skades-lidelse, en. (jf. I. Skadelidende

og Lidelse I.4; nu næppe br.) det at

lide skade; ogs.: lidt (tilføjet) skade. Moth.

S219. nogen Erstatning maatte gives 30

for tilføyede Skades\idelse.Slange.ChrIY690.

1052.

skadesløs, adj. [>sga'ddS|lø-s] (dial.

skadeløs. Feilb.). || (i bet. 2) undertiden (i

visse forh.) anvendt ubøjet ell. som adv. uden

endelse: *Jeg tænkte, denne Søe at seyle

uden Fare, |

Som andre skadesløs har seylet

før for mig. Falst.Ovid.45. gøre sig skadesløs

hetalt. JurFormularbog.^219. jf.: endeel Personer,

som . . ere dømte i Bøder til Vor Frel- 40

sers Kirke (skal tilholdes) Samme at betale

Kirken skadesløs inden næstkommende Mikkelsdag.

Reskr.^*/d711. dette Syn holdt . .

det øvrige Selskab skadesløst (Levin: rettere

vel: skadesløsj for den nye Afbry-

delse. (T?/i!&.Zy.i47. (ænyd. skade(s)løs, glda.

skatheløs, æda. skathaløs (Brøndum-Nielsen.

GG.III.205), SV. skadeslos, oldn. skabalauss

(bet. 1), ty. schadlos; af lY Skade; jf.

6.2 og følelses-, ørkesløs olgn.)

II. løs

1) (nu ikke i rigsspr.) som ikke volder

skade; uskadelig, da gielder hånd Skaden,

der Ilden udbar, enddog hånd agtede ej at

brænde uden sit eget, eller det, der skadisløst

\ax.DL.6—19—6. »Stormvinds vilde

Stød, Som skadesløse I

boltres om din Bolig.

Zetlitz.NH.57. „han kom vel ikke i Fængsel."

„Næj, saavidt jeg ved da kuns for noget

skadesløst (0: ikke ærekrænkende) et Par

Davs Tid." Gravl.T.149. jf. bet. 2.i: Planterne 60

dyrkes i , . Staaltraadskurve, der muliggør

en skadesløs Transport til og fra Reservebedene.

Gi^firand


i

149 skadesløs- skaffe 160

Parole og Forsikkring om skadesløs Betaling.

ZomGrønneg(.//L65. Skr.VdSSr. Medunderskrevne

C indestaar som Selvskyldnerkautionist

for Lejens prompte og skadesløse

Erlæggelse og Kontraktens Opfyldelse

i det hele. JurFormulariog.^SSO. Den 10. Maj

udstedes en Veksel pr. ultimo Juni til

skadesløs Dækning af et den 10. Maj forfaldet

Beløb paa Kr. å220,6S. RegnehKøbm.

11.67. at kavere „skadesløst". Hag^e. ''167.

skadesløs kvittering, kvittering, der giver

ietaleren ret til tilbagesøgning, dersom det

viser sig, at der er ydet for meget. LovNr.155

"'/iil874.§36. JurO.(1934).136. skadesløse

omkostninger, spec. (jur.) om samtlige de

af en part i en retssag afholdte udgifter (for

hvilke dækning tilkendes vedk.). JurO.(1934).

136. jf.: Tilkendelse af Sagens Omkostninger

sksides\øst.LovNr.90'^/il916.§312. skadesløs

transport, overdragelse af en fordring,

hvorved overdrageren som simpel kautionist

indestaar for fordringens rigtige indfrielse.

Nørreg.Privatr.III.52. Hage.*158.

skadesløs-, i ssgr. især (jur.) af skadesløs

2(2). -brev, et. (ænyd. d. s.) dokument,

der sikrer en at holdes skadesløs; nu spec:

dokument (pantebrev), der giver (pante) sikkerhed

(indtil et vist beløb) m. h. t. hvad udstederen

maatte være ell. blive den anden part skyldig.

Nørreg.Privatr.III.389. Cautioner eller SkadesløshTeye.Forordn.Vi2l828.§4.

Torp.739. jf.

skadesløs 2.i: Kongen (maatte give adelen)

et Skadesløs-Bref, at dend . . paabudne Skat

, . ikke skulle komme hans tro Undersaatter

af Adel . . paa deres Privilegier . . til nogen

Rinder. Slange.ChrIV188. -hed, en. (1. br.)

det forhold at være skadesløs (have sikkerhed

for at holdes skadesløs). Moth.S220. Skadesloshed

er en god Ting o : det er allerede godt

at vide sig sikker for Tab. VSO. -holde, v.

vbs. -else (s. d.). (give tilsagn om at) holde

(en) skadesløs. vAph.(1764). Naar du vil

skadesløsholde mig, vil jeg vove det. F/SO.

lærde Henvisninger (0: hos Rabelais) . . skal

skadesløsholde Alvorsmænd for Barnagtighederne.

FFed.Hi2.i7S. Bladet meddeler . .

at det har skadesløsholdt (sagsøgeren) for

de i Anledning af Injuriesagen paaløbne Omkostninger.

DagNyh.''/izl932.13.sp.l. -holdelse,

en. vbs. til -holde; ogs. (konkr.) om

det (beløb olgn.), hvorved en holdes skadesløs.

hånd søgte Kiøbmændene dertil ved Belønninger

og Skadesløsholdelse at encouragere.

LTid.1739.774. Cit.l826.(Hjort.B. 1.466). (der

kan) udbetales en yderligere Skadesløsholdelse

for Interessetab. LovNr. 149**/tl934.

§44.

Skades-mand, en. se Skademand.

-procent, en. (forsikr.) om erstatningen

udtrykt i procent af bruttopræmien. ForsikrL.

123. -rej^nlerins^, en. (forsikr.) erstatningsvurdering.

ForsikrL.123. -reserve,

en. (forsikr.) om (det beløb, der ved regnskabs-

aarets afslutning hensættes til dækning af)

indtraadte, men endnu ikke opgjorte skader.

LovNr.l44Vtl916.§4. ForsikrL.123.

Skade-stue, en. hospitals-rum ell. -afdeling,

hvor tilskadekomne (med akutte skader)

behandles (uden indlæggelse paa hospitalet).

TelefB.1908.34. Pont.MH.242. uegl.: de gamle

Kriminalkamre, disse ubekvemme længst

forældede Skadestuer med grov kirurgisk

Behandling af Livets Forulykkede. OiJwngf.

10 PS.159. -stær, en. [II] \. den indiske

(skade-lignende) stær Sturnopastor. Wiese.T.

1.503. SaVXXU.515. -svamp, en. (fagl.)

skadelig svamp (som angriber træstammer

olgn.). SaUXIX.146.

Skades-varighed, en. spec. (forsikr.):

antallet af sygedage pr. skade. Forsikr

L.124.

Skade-tunge, en. spec. (jf. -mund og

II. Skade 3; sj.) om sladrende tunge. * Rygtet

20 haver saa løs en Mund |

Og

tusinde Skade-

t\ingeT.Ing.VSt.(1824).252. -unge, en. [II.l

Moth.S216. VSO. MO. jf. Sort.Poet.)(4v. |

(især dial.) i forsk, ialem. (m. lign. anv. som

II. Skade 1; se ogs. Mau.ll.256. Feilb.).

Karen og jeg sladdrede sammen som to

snakkelystne Skadeunger. TecklaJuel.PlanterensDatter.(1864).

158. han gaber som en

^^ZLde\inge.UfF.(Falster), -vagt, en. paa

hospital(s skadestue): lægevagt (vagthavende

30 kandidat), der skal behandle tilskadekomne

(som ikke indlægges paa hospitalet). NatTid.

''/i


161 n^kaffe skaffe 162

dial.) om udførelse af opgave, hverv olgn.:

bestille (6); gøre (9); i forb. faa, give

(en) ell. især have at skaffe (især i nægtende,

spørgende ell. hypotetiske sætn.). Elias

(spottede) dem, og sagde: raaber med høy

rost, (eders) gud . . har (vel) en samtale,

eller haver at skaffe (1871: er gaaet tilside^,

eller er paa veyen.lKg.l8.27(Chr.VI). Give

Een nok at sk3ine.Leth.(1800). gak til Eders

eget Hjem . . Her har I jo Intet mere at lo

skaffe. Farvel. CBernh.NF.XM. hvad havde

da Prinsen paa Vandet at skaffe i det Herrens

\eir. KMich.K.71. Gunhild gav sig noget at

skaffe i Soveværelset, saa hun . . uden

Vidner kunde lade Vandet dryppe fra Øjnene.

sa.F.72. II

m. præp. med, i udtryk som

(ikke) have (noget) at skaffe med,

(ikke) have (noget) at gøre med (nu især i

bet.: (ikke) give sig af med, have forbindelse

med, interessere sig for, bryde sig om olgn.). 20

dersom hånd haver haft noget ydermeere at

skaffe med (0: staaet i kønsligt forhold til)

samme sin Trolovede, bør hånd at forlade

den anden, og beholde den første, om hun

\HDL.3—16—16—2. hvad have vi med

dig at skaffe (1907: gørej, Jesu af Nazaret?

Marc.1.24. ikke engang de Svenske (vilde)

hafve noget videre med dennem at skaffe.

Slange. ChrIV.903. (han) stræber at trænge

ind i enhver Sag, hvormed han har at skaffe. 30

Mynst.Tale.(1838).17. (hun) kunde kalde

Kvarterets Assistent til Vidne paa, at hun

endnu ikke havde Noget at skaffe med Politi-

et. /S'cftawd.F¥S4. jeg har hverken at skaffe

med jeres Helved' eller Himmerig. JPJac./.

83. den Skyggetilværelse . . vilde hun ikke

have med at ska,ite.PFalkRønne.ByensStedbørn.(1920).42.

Feilh. om (usammenhørende,

helt forskelligartede) ting: (ordet) Herremand

har intet at skaffe med Herre, i henseende 40

til Navnets OT^komst.Gram.(KSelsk8kr.il.

264). Komedie, der intet havde med Lite-

ratur eller Kunst at skaiie.Schand.O.II.44.

II (jf. bestille 5.3 slutn.) som trusel: de, der

vovede at gjøre ham imqd, fik med hende

at skaUe.Cit.l889,(JCLars.ES.vi.). I.2)

(jf. forskaffe 1; nu kun med overgang til bet.

2-3) som udtryk for (ved omsorg, fortsat virksomhed

olgn.) at frembringe noget (som resul-

i denne ii3ig.Gram.Breve.201. *jeg med Nød |

Kan skaffe Mine dagligt Brød. Rahb.Synt.53.

*i Vinter, i yderste Nød . . da solgte (jeg

|

tat) ell. at bringe noget i en vis (omformet) 50 min) Fiol (0: violin) for Brød . .

| Skaffer

mig min Fiol igien. Oehl.Digte.(1803).275.

*kan du mig skaffe en Kop K&iie? Hostr.

|

VV.9. Himmeriges Rige lignes ved en Hus-

tilstand \\ i al alm.: frembringe; (om forhold

olgn.:) fremkalde, den overspændte

Følsomhed skaffer lidet eller intet virkeUgt

Cxa.wn.LSmith.DN. 393. Lærerens Fliid . .

synes . . kun at skaffe ringe Ynigt. Mynst.

Tale.(1838).15. sa.Taler. (1840). II. 21 (^„obs.

og endnu undertiden i Talespr."Let;w.j. Bonden

. . gaar frem ad Ageren med sine usle

Kræ (for ploven) og skaffer ej (nogen ordent-

lig) ¥\xre. Rist. J.247. \\ som udtryk for frem- eo

kaldelse af (bestræbelse for, omsorg for, foranledigelse

af) en forandring: gøre\S) ell. faa

gjort (en til noget osv.); dels (jf. gøre 8.5^ f

m. præp. til: I skal forvente lys, og (gud)

skal giøre det til dødens skygge, og skaffe

(1871: omskifte; det til mørkhed. Jer.i3.i6

(Chr.VI). m. inf. som styrelse: Min eneste

Begjering er, at De vil skaffe mig til at blive

Hussir. Ew.(1914).IY239. (professoren) antog

sig mig og skaffede mig strax til at blive

ansat som Elev ved Acsi,demiet.Gylb.IX.45.

dels (m. overgang til bet. 2) i forb. m. (obj. og)

præd. bestaaende af et adj. ell. perf. part.:

skaffe en fri (ell.) \øå.Moth.S221. Bogbinderen

har allerede faaet fat paa D. Vs exemplarer,

og lover at skaffe dem som snarest færdig.

Langebek.Breve.3. en Principal lader noget

gjøre, men hans Fuldmægtig skaffer det

^\oxi.Høysg.S.234. hvis han ikke skaffede

hende givt, vilde det see galt Må.Jacobi.

(8kuesp.IV166). Il hjem . . og skaf Maaltidet

rede ! KMunk.EI.96. nu især m. hensobj.

(jf.

bet. 2): (han) rosede sig af til alle, at

hånd hafde skaffet sig giort et Arbeide i

Vort Sprog, som vi Danske aldrig tilforn

hafde giort. Gram.Breve.264. Hr. D. skal

skaffe mig den Karl ]iddngt.Skuesp.III,2.98.

skaf mig den sag oplyst j

jf. skaffe (en) fat i

ell. paa u. III. fat 1 (slutn.).

2) (jf. bet. 3 og forskaffe 2) som udtryk for

(formaalsbestemt) tilvejebringelse (for en selv

ell. en anden) ell. (aarsagsbestemt) fremkomst

af noget, der tilfalder en, er til ens disposition

olgn. (især noget af den modtagende, til dels

ogs. af den handlende, ønsket, tilstræbt, noget

tiltrængt osv.), ell. af en vis (især: gunstig)

tilstand, visse vilkaar for vedk.s liv ell. virksomhed;

dels om person: (sørge for at)

tilvejebringe (frembringe, hidføre, hente

osv.); dels om virksomhed olgn.: tilvejebringe

ell. fremkalde (som naturlig følge); medføre;

have til følge; volde, (især m. hensobj.).

Gud . . skaffer Faderløse og Enker Ret.

5Mos.10.18. (han har) skaffet meget Gods

til Ordenen. Pflug.DP.914. Hans Hansøn

eller Jespersøn har giort det Mesterstykke

ved sin Koene . . og skaffet hende, enten

ved sig selv eller i det ringeste ved en anden,

en Søn eller en BsLtter. Holb. Bars. 1 .1 . De (vil

kunne) formaae hannem til, at skaffe Lius

bonde, som fra den tidlige Morgen til den

sildige Aften gik ud for at skaffe Arbejdere

til sin Ymga3iTd.VBeck.LK.I.248. Penge

maatte han skaffe. Han ejede knap hundrede

Kroner i Kontanter. Pon


LS^^^V skaffe ISkaffebakke 164

den. BerlTid^Vd930.Aft.2.sp.2. Gods skaffer

(1871: tilfører^ mange Yenner. Ords.19.4

(1931). saaledes i talrige (faste) forb. som

skaffe (en ell. sig) adgang, has paa, hjemmel,

kundskab (om), logement, motion, et navn,

plads, raad (til), rede (paa), ørenlyd ofl., se

u. Adgang (2,i), Has (III.l) osv. j| m. h. t.

noget for vedk. ubehageligt, uønsket olgn. vi

(maa) ikke falskelig lyve paa vor Næste . .

eller skaffe (1909: paaføre^ ham ondt Rygte.

Katek.§38. ved sin hensynsloshed har han

især om besværligt

skaffet sig mange fjender j

arbejde olgn.: skaffe en bryderi (VSO. S&B.),

hovedbrud (s. d.), vaagne nætter (se u.

vaagen^ osv. \\ m. obj. og dertil knyttet (bestemmende)

inf., i udtryk som skaffe en

noget at bestille, at leve af, at spise

olgn. Gaae og skaf os noget at spise. PA

Heib.Sk.1.225. Følg efter ham . . og skaf

raig at vide, hvad han foretager sig. Holstein.

T.15. skaffe (en) ben ell. fødder at gaa paa,

se I. Ben 3.4, Fod 1.4. skaffe (en) nok at

gøre, at bestille (med), se Y. nok 1.4.

3) i særlige forb. m. adv. ell. præp.-led, i

udtryk for en forandring m. h. t. sted ell. til-

stand (fraværelse, tilstedeværelse olgn.). 3.1)

(jf. bort-, frem-, hidskaffej i al olm.: sørge

for ell. bevirke, at noget kommer (bringes)

til ell. fra et sted. skaffe en i seng.

Moth.S221. dersom det for u-lykkede Skib

strander heelt, da skaffer Biergerne . . i

Land hvis (o: hvad) mueligt kand være.Forordn.(Kvartudg.)*'/il705.§17.

beed Deres Kiæreste

. . at han vil sørge for at skaffe Tante

og raig til vor Yogn.KMRahb.47. Skaf mig

denne Amme væk, med samt hendes Suite.

Heib.Poet.VI.255. Enhver PusansamHng maa

atter skaffes ud af Legemet. ThBricka.AP. 3.

„Skaf mig ud — skaf mig ud!" bad hun.

„Jeg er angst hernede." S Mich.Æb.54. skaf

mig det Fattigpak fra Porten snarest.

KMunk.C.*49. skaffe en ell. sig noget fra

ell. paa halsen, se Hals sp.738* og 739".

skaffe en ell. noget af vejen ell. til veje,

se u. Vej. II uegl., om forandring af tilstand.

skaffe en til he^tWWng. Moth.S221. du maa

skaffe mig ham i tale olgn., se u. Tale.

3.2) i spec. forb. m. adv. \\ skaffe af. 1. (nu

næppe br.) afskaffe; m. h. t. person: afskedige.

Vil I lyde mit Raad, saa skaf . . alle jere

Skriver-Karle &f.Holb.Stu.III.5. Det beste

som er ved Almanakerne er disse Navne-

Dage, for Resten maatte mand skaffe dem

af, naar mand lystede, sa.yjfs.//. 3. Kom

Grønneg. II. 108. Jacobi.(Skuesp.IV125). 2.

m. hensobj. ell. (nu) i udtr. skaffe en af

med noget, befri en for (at have, være besværet

af) noget; hjælpe, skille en af med. Moth.

S221. For det første skal Herren skaffe mig

al denne Stads åt.Skuesp.Vlll. MO. en Medicus

tjener tykt paa at skaffe Folk af med

(afføring). BilleskovJ .H .1 .159. lad mig skaffe

Dem af med Deres overfrakke | || skaffe

an, (nu ikke i rigsspr.) anskaffe, da jeg . .

ingen (ur) havde . . Saa gav han mig dette, at

jeg skulde skaffe mig eet an — see 12 Ducater.

Biehl.(Skuesp.in,4.25). Feilb. \\ skaffe bort

(jf. bortskaffe;. Moth.S222. VSO. en saadan

Konstruktion, at de omtalte skadelige Virkninger

paa Lokomotivet skaffes bort, selv

under de højeste Hastigheder. LofcomoiivT.

1938.150.sp.2. skaffe frem, d. s. s. frem-

II

skaffe 1-2; ogs.: sørge for, at en kommer frem

10 i verden, opnaar (god) uddannelse, stilling,

gode kaar olgn. Moth.S222f. VSO. D&H.

Formodenlig vil en nærmere undersøgelse

også kunne skaffe (sagnet) frem fra (andre)

egne.AOlr.DH.II.260. \\ skaffe ind. 1. i egl.

bet., spec. m. h. t. en person, der faar adgang,

lades ind. *Kom, skaf os ind. Winth. HF. 223.

2. uegl., m. h. t. person: foranledige, bevirke

ens ansættelse i en virksomhed olgn. Du skal

gaa Kontorvejen, jeg skal nok skaffe dig

20 ind. AaDons. S. 31. G. skaffede han ind ved

„FædrelmdeV'. Schyberg.DT.225. 3. (jf. bet.

4; nu sj.) abs., som udtr. for at tilvejebringe

det nødvendige, livsfornødenheder, til husets

behov. Skaffe ind til Huusholdningen maatte

. . Manden. Engelst.Qvindekj.248.

4) (ligesom i sv., no., hty. laant fra nt. holl.

schaffen, dække bord, rette an, spise (spec.

anv. af bet. 2);

ma altid (spec.

jf. Skaffer; især 4>.) holde

middagsmaaltid) ; spise (til

30 middag). Naar der ringes til at skaffe, skal

(kvartermesteren) lade een af Drengene . .

læse en kort Bøn til Bords. SøkrigsA.(1752).

§474. *da vi havde skaffet, |

Og takket Gud

for Mad og holden Rejse. T^aar.PjB.54. (nu)

hørdes Konge-Luren kalde ombord . . men

det var just saa til Dags, at Folket var i

Land for at skaffe (oldn. orig.: mJ9k var

mathmt). Grundtv.Snorre.il1. 339. Een efter

Anden af os søgte nu ned i Rummet, hvor

40 alle vi Søestærke skaffede af fælleds Forraad.

Blich. (1920). XIV 136. Harboe. MarO.

Folkene skaffede deres Grød om Aftenen.

JJPaludan.Er.l37. Drachm.STL.259. Hun

. . vendte sig . . om mod sin Fader med et

muntert: „Skaffe!" (o: vi skal spise). Vollquartz.P.30.

Feilb. i særlige forb.: de tænker

paa at skaffe til Aften i den pjaskvaade

Baad.Po/.V.2938.9.sp.3. nu holder jeg for,

at vi skaffer til Middag med den Proviant,

50 som endnu have?,. Drachm.VT. 419. (spøg.)

uegl.: holdt jeg mig stille, skaffede Myggene

straks til Bords paa mig. JFJens. M.

1.62. t skaffe op, servere; diske op. *Min

(pung) gaber altid . . Men Eders nock formaar,

| At lade skaffe op indtil jeg Høyden

faar (o: bliver beruset). Sort. Poet.84. (dial.)

\\

anv. som subst. Kl. ca. 6 . . kaldes (der) til

Skafte, Midaftensmad. Uhrskov.TO.108.

Skaffe-, i ssgr. især (^J^) af skaffe 4.

60 -bakke, en. I) (jf. -bræt; fad ell. terrin

(af træ, ell. blik) med mad til (et hold af)

skibets besætning (jf. -bakke 2). Harboe.

MarO. FrOpffer.BV.26. Bardenfl.Søm.1 1 .205.

2) (jf. II, Bakke 3.2^ et hold paa ca. 8 mand,


166 ^kaffebord Skafot 166

der skaffer sammen (af samme skaffebakke

{!)). SaUXXI.488. -bord, et. (jf. -bræt 2).

FrOpffer.BYll. Tilsk.l930.1.160. -bræt,

et. (nu næppe br.) 1) en i rum inddelt træhakke

med maden til hver skaffébakke (2) i et

rum for sig. Sal.XVI.12. 2) i flt. -brædder,

høvlede brædder anv. som (skaffe)bord. Harboe.

MarO. -bænk, en. Scheller.MarO. SaV

XXI.488. -grejer, pi. spiseredskaber. Skaffegrejer

saasom Ske og Kniv, helst ogsaa en lo

Gaffel. FrOpffer.BY37. SkibsMask.20.

Nkaffer, en. ['sgafar] (nu ikke i rigsspr.

Skaffere. BoisensViser. 325). flt. -e. (ænyd.

glda. skaffer(e) (Skraaer.I.563.11.7 ofl.), sv.

skaffare; til skaffe ell. (spec. i bet. 2) fra

mnt. schaffer (hty. schaffer og schaffnerj,

af mnt. (hty.) schaffen i bet.: anordne, sørge

for maaltids anretning olgn., jf. skaffe 2 og 4)

1) (sj.) til skaffe (l-)2: den (person),

der skaffer noget til veje, spec. (m. over- 20

gang til bet. 2): til bedste for andre, til andres

underhold olgn. („forsørger"). *I)u (0: en

kunstner) kildrer de rige Daarer Med Øie-

|

Du lyst og Leg . . | Af

krybende Skaffer |

de Stores Smdsehyd\PMøll.ES.I.103. VSO.

Dyrene havde Grund til at frygte Ildens

Forbundsfælle og blodige Skaffer (o: mennesket).

JVJens.TL.160. han er en god

skaffer (0: sørger godt for sin familie).VfF.

(Sjæll). 30

2) (jf. Foregangsmand; især foræld.)

person, der ordner og leder en for en

vis kreds arrangeret (festlig) sammenkomst,

sørger for bespisningen olgn.

2.1) person, der som en slags vært ordner og

leder sammenkomsterne i et broderskab (et

middelalderligt gilde olgn.); ogs. om medhjælper

for oldermanden ell. oldgesellen (jf.

CNyrop.Haandv.72.144.182). Holb.Berg.239.

Skafferen har at sørge for Gildehusets indre 40

Indretning . . at overvaage, at den . . leverede

Mad og Drikke altid er i god Stand . .

Han har at sørge for, at (alle) bliver modtaget

godt. SkraaforSt.KnudsgildetiFlensborg.

(1926).ll. SaUXXI.488. om kældermester

(køgemester) i et kloster: *Gaa! Bliv atter

Cø\n\OehlP.(1809).89. Kaalund.F.82. 2.2)

person, der ordner og leder en festlig sammenkomst,

et (bonde)gilde olgn.; især i tidligere 50

tid ved bondebryllup olgn.: den (ell. de), som

i forvejen gik rundt og bød til gilde (med en

særlig formular), ved gildet sørgede for anretningen,

bragte gæsterne til sæde, gik for borde,

bød velbekomme, dansede første dans med

bruden (jf. Skafferdans; olgn. Moth.S223.

Thaar.ES.23. Han er Skaffer og Skienker

ved GMet.Oehl.ØS.(1841).20. *(da) Folket

sunget, og Skafferne dandsede Bruden i

Brudgommens Fa\n.HCAnd.KS.I.lll. Skafferen

bød med høi Røst Familien hjem til

sig til Gi\de.Goldschm.Hjl.I.68. Pont.Muld.

373. PRM0ll.SS.47. Halleby.158. Feilb. uegl:

| *1 Skoven skuld' der være Gilde

Og den gamle Ørn .

Skaffere, Og |

. |

Alt hos

Storken skulde være

sætte Mad paa Bord. Boisens

Viser.325.

3) (jf. Foderskaffer; nu næppe br.) staldbetjent

olgn. (ved artilleriet, ved stutterier).

Prahl.ST.1.42. til Artillerie-Stald-Etaten skal

nogle Skaffere a.ntages. Adr.^/al762.sp.8. MR.

1789.296. VSO. „den der i Stutterier besørger

Fodringen og paaseer Staldordenen".

CollO.

Skaffer-, i ssgr. især (foræld.) af

Skaffer 2(2); saaledes ogs. Skaffer-embede,

-hverv, -tale ofl. -dans, en. første dans ved

bondebryllup (danset af skafferen og bruden;

jf. ovf. sp. 155"). MDL.

!§kafferiske, en. (sj.) kvindelig skaffer.

I) svarende til Skaffer 1. (Goethe var) efter

sin Hustrus, den smaaborgerlig livsglade og

trofaste Skafferskes Død, blevet en ensom

M&Tid.Bobé.(Tilsk.l931.II.200). jf.: (hunravnen)

var en glimrende Skafferske, specielt

som Æggetyy. Fleuron.HFR.63. 2) svarende

til Skaffer 2, om fadebursterne olgn. D&H.

Skaffer-stok, en. I) [2.i] (skafferens

ell. oldgesellens) stok, hvormed der sloges til

lyd ved lavsmøder olgn. se CNyrop.Haandv.

83.108.113.144. 2) særlig pyntet stok, som

skafferen bar (naar man red sommer i

by). Skattegraveren.1885.II.62. Feilb.BL.286.

-svend, en. en skaffers svend (underordnet

medhjælper), to Skaffersvende . . frembåre

et dækket J)siyTehoTd.Winth.SS.^(1858).187.

Skaffe-tid, en. spisetid (om bord).

Under Skaffetid sloges man . . med Kjødben

paa Batteriet. FrOpffer.BV.107. Norman-

Hans.SB.46. Saa lød Klokken, det var

Skanetid.Korch.NielsDros.(1924).91.

Skafning, en. vbs. til skaffe (vAph.

i bet. 4. SøkrigsA.(1752).

(1764)), spec. (4.)

Ggg4^. VKorfitsen.TO.il. 56. Bergs.BR.205.

Scheller.MarO.

Skafot, et. [sga'fcod] Høysg.AG.41.

Skaffer | For Brunos Klosterkiøkken hist i

((tidligere) ogs. Skavot (Scavot) (LTid.1733.

473. Borrebye.TF.862) ell. Schafot (JBaden.

FrO.) ell. (m. fr. form) Echafaut. Luxd.

Bagb.1.453. Cit.l788.(KirkehistSaml.6R.I.94).

Rahb.E.1.95. Leop.EB.456. — dial. ell. spøg.

Ska(m)fut. MHamm.FO.1.18. Blækspr.1902.

45. i bet. 2:

Skamfur ndf.

LollGr.39.

u. bet. 2).

UfF. (Sjæll). jf.

flt. -ter. (ænyd.

skaf(f)ot, scavot, sv. schavott; fra nt. schavot,

hty. schafott, gennem fr. échafaud fra

ital. catafalco; egl. sa. ord som Katafalk)

I) særlig indrettet stillads ell. forhøjning.

I.l) (især foræld.) jord-, sten- ell. træ-

vel var bænket Og | Skafferne bar frem forhøjning, hvor forbrydere henrettes

|

De store Suppeskaaler, Det høie | Sulefad. eo (halshugges), paa dend eene side (af Kbh.s

Winth.HF.llO. Maden blev spiist, Psalmen gi. raadhus) staaer et Vandspring, og paa

dend anden side et Scaiiot.Holb.llJ.Vll.

Midt paa Skafottet er lagt et stort Andreæ-

Kors, som Synderen ved Andkomsten kys-


I

167 il$kaft iSkaft 158

ser. Klevenf.RJ. 112. *Skafotter jeg paa Gaden

(i Konstanz) seer; høit Kjætterbaalet

fia,mmeT.Ing.RSE.VI.51. *Bødlen hugged

hans Hoved af, |

Paa

Skafottet maatte

han hløde.Heil).ND.211. Vil Du med Din

Hidsighed bringe Dig selv paa Skafottet?

GoWschm.L.1.126. JVJens.SS.62. 1.2) (nu

kun som uegl. anv. af bet. l.ij om forhøjning,

tribune, anvendt som tilskuerplads,

talerstol olgn. LTid.172o.602. (kvaksalveren)

havde bygget sit Skaffot paa et

høyt Sted, hvor han kunde see over alle.

Rabener. Satirer.(overs.l758). 27. jf. bet. l.i:

I store Skarer drager de . . herop paa den

minderige Galgebakke og rejser her det

moderne Skafot, Talerstolen. Pon


169 Skaft i^kaft 160

skaftet 2.2) som udtryk for godt haandelag,

handlekraft, (energisk) arbejdsdygtighed, styrke

og kraft (ogs. til at slaa fra sig). Hår du ingen

hender på sk&itet.Moth.USl. Næverne sidde

hende ikke forkeert paa Sk&itet.Biehl.DQ.

11,59. (han) befoel . . alle dem, der til Sligt

havde Fingre paa Skaftet, at sigte . . efter

hans Bne.Grundtv.Saxo.il. 303. kommer Nogen

mig for nær, har jeg gode Næver paa

Sk&h.Ing.EF.VII.lSl. videre kløgtig havde

hun aldrig været, og rappe Næver paa Skaftet

havde hun heller aldrig hdivt. Schand.

Fort.475. en ægte Tysker . . med Hænder

paa Skaftet. J7Jens.iV^.S2. (maalmanden)

var en meget levende og behændig Spiller

med Næverne skruet rigtigt paa Skafterne.

DagNyh.Vd922.4.sp.4. || ;/. bet. 5.1 : hans

haand (ell. hænder, næver^ sidder løs

slaa (bruge næverne); haanden sidder løs paa

ham. Hostr.NF.42. De skulde tage Dem meget

i Agt for Deres egne Hænder, Grev Trolle, de

sidder for løst paa Sk&itet.JakKnu.GP.28.

Feilb. UfF.(Falster), jf.: strækkende begge

sine senefulde Hænder ud imod Per, udbrød

han: „Troer Du, at disse Næver sidde løse

(o: forkert) paa Skafterne . . saa tager

Du mærkeligt ieiW NPWitvel.R.263. || have

mund paa skaftet, (jf. skaftet 2.2; nu

næppe br.) være dygtig til at bruge munden

(snakke); have et godt snakketøj. Sort. Poet. 8.

Jeg paa Qvinden kunde høre, at hun havde

Mund paa Skaftet og kunde fyldestgiøre for

Amme, Jorde-Moder og Clyster-Kone, saa

got kunde hun snakke. Z?euen/.EJ.46. ;/.

sætte sin mund paa skaft u. Lomme

sp.ll71*^f- sætte ell. tage munden paa

et andet skaft olgn., (nu næppe br.) lægge

sin tale anderledes an; anslaa en anden tone;

bruge andre overtalelsesmidler, en anden (beskednere)

udtryksform olgn. PoulPed.DP.64.

Naa! Naa! Tag Munden kun paa et andet

Skaft, og kiend dig ved din Herre igien.

br.) m. billedl. anvendelse af udtryk for at

have fat om skaftet (paa et redskab, et vaaben),

m. bet.: være den stærke(ste), den bestemmende,

den truende, straffende olgn. Mangen

saa' gjærne Øxen i Hovedet paa En, skulde

han ej selv holde om Skaftet (o: selv udføre

det, tage ansvaret derfor). 31au.l2157. jeg har

hånd om skaftedt med ham. Moth.S224.

„Slemmest bliver der slaget, naar den, der

sled Svøben, faar Skaftet i Hænde" — siger

det gamle Sandsdign.Bøgh.EnlidenHverdaqs-

Postille.(1877).102.

3) (ænyd. glda. d. s., oldn. skapt; vistnok

af let. 1, p. gr. af spydets (spydstagens) an-

vendelse som maalestok; nu dial.) et læn g de

maal (nu olm. maalt som to skridt, svareride til

ca. 3 ell. 6-7 fod). Skaft . . En måle stok af ti

idd.Moth.S224. Ingen schall hereftter grave

. . nogen brendtorv ved nogen mands diger

på 20 schaft nær digen.Cit.l727.(Vider.IV

340). Den Ager er 10 Skaft, o: 20 Alen lang.

Iris.l808.II.182. MDL. Feilb.

4) (su. no. d. s., oldn. skapt, ty. schaft,

10 oeng. websceaft; vistnok af bet. 1, p. gr. af

ligheden med et spyd; væv.) i en væv: (hver

(løst, løse) paa skaftet (ell. skafternej,

(jf. II. løs af) de to vandret liggende stokke, der ved lodrette

traade (paa midten med et øje til kædetraadene)

er forbundne til en lodret ramme,

som under vævningen føres (trædes) op og

ned, vekslende med en lignende ramme (med

et andet sæt kædetraade) ell. flere saadanne

rammer (jf. skaftet 3.ij, hvorved kædetraadene

paa vekslende maade skilles

2.2J han er meget tilbøjelig til at 20 ad, saa at skytten med islætten kan

føres mellem dem; ogs. (i ssgr. To-, Tre-,

Fir-, Femskaftj om stof, der er vævet paa

en væv med to osv. rammer (skafter). Moth.

S224. Bonden giør Klæde i to Skafter, Vadmel

i tre og fire Sk&fter. Westenholtz.A.103.

Vævekonst.9. *paa Holmens den hvide Gaard,

hvor Rendingen støver og Bommen slaar |

I

og Skamler og Skafter stø]e. Drachm.PT.

145. Wilkens.MT.301. Halleby.87.

30 talem. (dial.): det gaar med ell.

Feilb.

gaar

(lige) ud i elleve ell. sytten ell. atten

skafter (ogs. m. tilføjelse: med blaargarn i

begge ender. Krist.Ordspr.280), det gaar livligt,

uden ophør, ogs.: vildt, rent galt. „Naa,

hvordan gaar det?" „Aa, hun gaar — den

gaar i de sytten Skafter." „Naa, det var

jo glædeligt." MHans. (SvendbAmt. 1922. 81).

UfF.(Fyn, Langeland).

5) om (del af) en ting, som (ved sin

40 form ell. stilling) kan minde om et skaft

(2); især om en rund, slank (skaftformet)

(midterste) del af en ting i modsætn. til en

øvre ell. nedre del af anden form ell. beskaffenhed

(et bredere ,,hoved" osv.); af de mange

KomGrønneg.1.329. *Længere jeg ikke kand anv. kan anføres: 5.1) om legemsdel. (dagl.,

|

||

Defensive nu agere, Men | paa andet Skaft jarg.) især i flt., om et menneskes lemmer;

jeg maa Vende Munden, | protestere, dels om arme (se ogs. talem. u. bet.

|

2.2J. B.T.

Hurtig løs paa Fienden gaae.Anti-Spectator. ^/d932.9.sp.2. have et par gode skafter j jf.:

117. HoUa! Munden paa et andet Skaft. drive frem og tilbage i Gaderne . . er der

Argus.l770.Nr.l.2. 2.3) talem. (nu mindre 50 ikke noget ved, naar man ikke har varmt

pænt Tøj og en Tøs om Skaftet (o: under

armen). AndNx.PE. II. 146. dels om (under)

ben, spec. i udtryk som være tynd i skafterne

(NMøll.K.lO) ell. være paa skafterne,

være i bevægelse, paa benene („paa

støvlerne"). Krist.Ordspr.605. || (jf. Snude-,

Snydeskaft; vulg.) om næse. Hej . . hvad

beha'r? Kjendes Du inte ved din Skolekammerat

over det, at Du har faaet Glar-

60 øjne paa Skaftet? Schand.Fort.181. vil De

stikke Næsen i Vorherres Sager, slipper De

ikke for at faa Skaftet i Klemme-. Tandr.K.

272. 5.2) om den del af beklædningsgenstand,

som omslutter benet \\ om støvleskaft. PMøll.

-


lir skaft {B^kafteklo 162

ES. IIL 109. et Par Fedtlæders Støvler

med lange Sk&iteT.Schand.TF.I.lOé. PomE.KosterM.^''/iol923.1.sp.2.

\\ om strømpeskaft.

Moth.S224. S&B. hertil (nu ikke

i rigsspr.) talem. komme bag paa skafperne

ell. gøre hæl af skaft, vel egl.:

slide (ell. bære) strømperne saaledes, at skaftet

glider ell. trækkes (mere og mere) ned

over hælen (idet foden slides itu); overf.:

være i økonomisk nedgang, ..paa retur'' ; lo

,.gaa bag af dansen"; ogs.: lade staa til

(Feilb.). Det vilde ikke gaae med Skibsbyggeriet;

jeg var tilsidst nær ved at komme

— som man siger — bag paa Skafterne.

HCAnd.NR.4. \\ (1. br.) om bukseben. And

Nx.U.75. 5.3) (jf. ty. schaft, nt. schacht,

hestens avlelem, fsv. skapt, penis, samt ty.

rute i sa. bet.; landbr., dial.) om hestens

uvlelem ell. dettes skede (Feilb.); ogs.

(vulg.) om det mandlige lem (OCOlesen. 20

Guden.(1937).74. jf. langskaftet. Moth L42).

Viborg&Neerg.HB.37. MilTeknO.251. UfF.

(Falster). \\ hertil: urinere i skaftet,

lade urinen løbe ud i skeden (uden at ,.skafte

ud'; se II. skafte;. LandbO.II.193. 5.4)

(anat.) om midterstykke af en knogle,

spec. af laarbenet. Viborg&Neerg.HB.lO.

Sal.XI.297. 5.5) (anat.) d. s. s. Haarskaft.

Sal.Vin.275. 5.6) (zool.) d. s. s. Fjederskaft.

Cuvier.Dyrhist.I.216. BMøll.DyL.II.3. 30

5.7) (zool.) om (den inderste) del af et

insekts følehorn (til forskel fra ,,svøben"

dl. .,køllen"). Sal.1.44. SaUXY162. 5.8)

(bot.) bladløs ell. kun med skælformede

blade forsynet blomsterstængel; ogs. (uden

ior fagl. spr.) om lang, tynd stængel, kornstraa

olgn. Tychsen. A. 1.80. Lange. Flora. L. * Rugen

gynger paa sin grønne Skait.Aakj.RS.64.

skyde skaft, (dial.) vokse hurtigt (højt) i

vejret. U fF.( Falster,Sønderjyll.). 5.9) (fagl, 40

især bygn.) slank (cylindrisk, lodret) del

af en bygning, en søjle (jf. Søjleskaft;

olgn. VSO. Schand.IF.181. Lampens høje,

slanke Skait.smst.VV2. FrPoulsen.MH.il.

43(se u. Kannelering;. SaWII.928. 5.10) (jf.

Nogle-, Rorskaft (1) ofl.; sml. ogs. Pitskaft;

især ell. ^) om del af forsk, redskaber

'>lgn. (Bl&T.), saaledes af et anker (Hallager.

223. jf. I. Læg 3.1;, en fiskekrog (Scheller.

MarO.), en bolt, en nitnagle (smst. Damp 50

Lok.76), en knappenaal (Sal.X.663), en rok

(d. s. s. Rokkehoved 1. VortHj.III,1.72) ofl.

6) (dial.) om (aflang) figur med felter,

hvori børn hopper ell. hinker i hinkeleg (jf.

Paradis, I. Rude l.^). en Klynge Børn

,. hoppede i Skaft" paa Jordstykket imellem

limene. Steenberg. H .1.209

II. Hkaft, perf. part til II. skave.

-Hkaft, suffiks, se -skab.

Skaft-, i ssgr. se Skafte-.

I. Skafte, et. se I. Skaft.

II. Hkafte, v. ['sgafda] -ede. vbs. -ning

(HavebrL.' 1.593. Feilb.), jf. Skafter!, {sv.

skafta; af I. Skaft; ;/. skæfte) I) (jf. skaftet

XIX. Rentrykt V. 1939

.

samt skaftsætte og beskalle; „bruges neppe

mere". Levin; nu ell. dial.) til I. Skaft 2:

forsyne med skaft; sætte skaft paa; skæfte.

Moth.S224. VSO. MO. FrGrundtv.LK.44.

Feilb. OrdbS. 2) (jf. bet. 3; dial.) til I. Skaft

3: skafte (af), maale et stykke jord op

med skridt. MDL. Feilb. 3) (til I. Skaft

5.1 (ell. 6.2) i bet. „ben" (ell. „støvleskaft"

ell. (m. tilknytning hertil) som videre anv. af

bet. 2; dial.) i forb. skafte af, gaa med lange

skridt; gaa hurtigt. FrGrundtv.LK.146. Feilb.

4) (til I, Skaft 5.3; landbr., dial.) i forb.

skafte ud, om hest: føre avlelemmet

(skaftet) ud af skeden (spec. ved vandladning).

MilTeknO. Stockfleth.S.18.73. Landb

O.II.193.III.310.

III. skafte, præt. til II. skave.

Skaft(e)-, i ssgr. især af I. Skaft 2

(ell. b) II formen Skaft- bruges fortrinsvis i

mindre faste ell. visse fagl. ssgr.; se fx. Skaftbajonet,

-ende, -flade, -flig, -plet, -rende

ofl. II foruden de ndf. anførte kan spec. nævnes

ssgr., der betegner et redskab, som (imod

reglen) er forsynet med skaft, som Skaft(e)-

mejsel, -naal, -stæmmer ofl,. -bajonet, en.

^ en tidligere (i 17. aarh.) anvendt bajonet

med et kort rundt træskaft til anbringelse i

geværløbet. Skaft-: Sal. 11.463. -ende, en.

spec. (arkæol.) om den ende af (sten)redskab,

hvormed dette forbindes med skaftet. Skaft-:

SophMiill.VO.49. -flade, en. spec. (arkæol.)

om glat sideflade paa bronzeøkse olgn.

til anbringelse (tilbinding) af skaftet. Skaft-:

SophMilll.V0.251. -flig:, en- (arkæol.) om-

bøjet kant, hvormed en bronzeøkse(s skaftflade)

olgn. sluttede til skaftet. Skaft-: Soph

MUll.VO.384. -gesims, en. [5.9] (bygn.)

gesims over en søjles skaft. Skaft-: Wiedewell.T.4.

Skafte-: Rosted.Hørsholm.(1935).

) .

13. -havre, en. (ænyd. skafthavre; jf.

-korn; landbr., dial.) havre (2), som sidder

paa straaet; havre(straa) med kerne; utærsket

havre, især anvendt som (heste)foder (helt ell.

som hakkelse). Skafte-: Sort.Poet.79. Skaftehavre,

skaaren i meget flint Hakkelse,

bør være Hestenes B.oyedioer. Høegh.AJ

158. MøllH.VWl. Feilb. UfF.(Sjæll.ofl.).

Skaft-: Moth.S224. Cit.l839.(Refsbøll.Erindringer.(1856).33)

\\ overf. (med (spøg.)

hentydning til piskens skaft) om prygl, pisk,

klø. Vil I ha'e Skaftehavre, I, Ralliker (0:

hestene, der ikke vil trække)\ PNJørg. Bonden

iTivoli. (1844). 19. UfF. (Sjælland, Jylland).

-hul, et. I) [2] især om hul i økse-, hammerhoved

olgn. til indsætning af skaftet (jf. -rør;.

Skaft-: MO. Skafte-: TeknMarO. Erl

Krist.MM.154. \\ (især arkæol.) hul i (træ)skaft

til indsætning af (sten)økse olgn.

Skaft-: SophMilll.V0.121. NaturensV1917.

151. 2) [6.2] (1. br.) om aabning foroven i

strømpeskaft olgn. Hun greb Strømperne . .

og famlede med Fødderne efter Skaftehullerne.

(JyrLemc/ie.iVfi./. -klo, en. filklo

med skaft. Skafte-: NordConvLex.V.278.

11


163 iSkafiekorn Skage 164

Bl&T. Skaft-: FRFnis.KA.124. -korn,

-havre; landbr.,

et. (glda. skaftkorn; jf.

dial.) korn (1) siddende i straaet; straa (korn

(2)) med kerne i; utærsket sæd (korn), især

anvendt som (heste)foder. Skafte-: Aagaard.

TL.219. AarbHards.1928.7. Feilb. Skaft-:

Moth.S224. -kotelet, en. (restaurationsspr.)

kotelet med skaft (2.\ slutn.). Skaft-:

PoU*Ul934.(DSB-Nr.)25.sp.l. -læder, et.

[6.2] (fagl.) om (særligt) læder til (støvle)skafter.

Skaft-: Amberg. -los, adj. [2]

uden skaft; som mangler skaft, skafte-: jf.

VSO. skaft-: Moth.S224. en gammel Kone

. . gravede med sin stumpede skaftløse

KnW.HCAnd.(1919).IJ.332. -mager, en.

[2] (fagl., nu 1. br.) arbejder (haandværker),

der fremstiller skafter til knive olgn. Skaft-:

vAph.(1759). Skafte-: VSO. („ved en

Fabrik"), -maskine, en. [4] (væv.) vævemaskine

med et system af skafter, spec. i

form af en paa en alm. væv anbragt automatisk

styremekanisme (anvendt ved vævning af

mindre sammensatte mønstre). Skaft-: Vort

Hj.III, 1.80. OpfB.'III.364. Skafte-: smst.

366. -plet, en. [5.5] (jf.

-streg; zool.) især

i fit., om de paa visse fugles fjerdragt fremtrædende

pletter, som dannes af fjerskafternes

særlige farve. Skaft-: Kjærbøll.621.622.698.

Wiese.T.1.275. -rende, en. [2] spec. (arkæol.)

om indhugget fordybning rundt om et

stenredskabs hoved til fastbinding af skaftet.

Skaft-: 8ophMull.VO.130.

SSkafteri, et. flt. -er. {vbs. til II. skafte

1; fagl.) afdeling af en (kniv)fabrik,

hvor skafter fremstilles og paasættes.

PoUVd907.4.

Skaft(e)-ring, en. spec. [5.9] (bygn.)

om en (ved hugning dannet) ophøjet ring om

en søjles skaft. Skaft-: NationalmusA.1936.

Stikker (0: ben) ned i et Par Skaftestøvler,

som Hunkønnet i København har det Lune

at slubre om i for Tiden, champagnefarvede

og med Lynlaas i Siderne. JVJens. K.96.

Skaft-: Panum.215.

skaftet, adj. ['sgafd!a


fl

165 8kage Skagle 166

skagede Gren (o: Skagen, Grenen). LCNiels.

SS.84. (som appellativ) nyoptaget, sj.)

II

odde. JohsSteenstr.DS.102. større og mindre

Halvøer: Næs og Odder, Skager og Ører.

HVClaus.DL.36. *hvis Du om Skær og

Skag (o: ved Norges kyst) \ lader

Brænding

buldre | og staar i Fjorden ind. AxJuel.GH.

117.

n. skagle, V. ['sga-qa] (i het. 2 ogs. skave.

FCLund.Thorseng.(1823).105. i let. 3: f lo

skakke. JensSør.II.49. VSO.IVN76). -ede

ell. (dial.) -te (Feilb. HUss.IH.25). vis.

-ning (især i let. 2: OpfB.'VII.447. MøllH.

111.242. Feill.BL.116). (ænyd. glda. d. s., sv.

skaka, no. skake, oldn. skaka, eng. shake

(oeng. scacan, ogs.: ile (af sted), fly), holl.

nt. fris. schaken, støde, rykke, trække lort

(osax. skakan, ile, fjerne sig); i let. 3 som

laan fra holl. nt. fris.; muligvis lesl. m.

Skagle) 20

i) (nu arkais., sj.) ryste (noget), mange

Skibe . . støde an paa dette Lands farlige

Grunde og Sand-Banker . . hvor de skages

og stødes i Grund. OecMag. Y 345. overf.:

*Kan Storm endog til Lands et modigt

Hjerte skage? Tullin.1. 167. \\ (poet.) om

fugl: skage (med) sin vinge, ryste (med)

sin vinge; laske, slaa med vingen (vingerne);

(legynde at) flyve. * min Haand . . Han j

Falken . . satte sig paa

ÅlrahNyerRahl.II.192. Hrz.Svh.32. -»Falk!

a.'d Mandekød, bliv vild og stærk! | Hej,

skag din Vinge, spil de lange Slagfjær ud! |

ily\. Gjel.Br. 20. Rørd.B.144. lilledl: Længslen

langsomt skagende sine Vinger. Jørg.S.34.

skagede med sin Vinge. 30

2) (nu især landlr., dial., foræld.) m. h. t.

hør (og hamp): lefri for slcæver; skætte.

Moth.S225. Cit.l705.(Vider.n.353). Den

brudte Hør tørres i en Ovn efter Bagevarme,

og skjættes (jydsk skages) af Kvindfolk med 40

det sædvanlige Haandredskab.JBitcA.fi920^.

XXn.167. Falricius.Drejø.(1882).103. CReimer.lSIB.404.

Hallely.83. Feill.

3) 4>- 3'') ^


167 !Skas;le skagrlegnavet 168

HjU.17. MøllH.Y172. en gang skagler, se

u.

I.

Gang 10.2.

Hammel 1)

1.2) tilsvarende udtr. u.

(jf.

i forsk, særlige forb,, især m.

overf. anv. || (nu især dial.) som udtryk for

(stor ell. ringe) arbejdsydelse, arbejdsiver

olgn., i forb. som lægge sig i skaglerne

(jf. 1. Sele 1.2), (ikke ville ell. kunne)

stramme, (dial.:) stinde (Feilb.) ell.

stivne en skagle, gaa med stramme

ell. slappe ell. linde (Feilb.) skagler lo

olgn. 1. om trækdyr (hest), vor gamle Horsemoer

. . kan da stivne en Skagle endnu.

AntNiels.FL.1.67. de (stædige heste) vilde

ikke stramme en skagle. OrdbS.(Møn).

Feilb. 2. overf., om person, nu maa vi ogsaa

til at strænge os an . . Lægge os i Skaglerne.

Gjel.GL.567. Kanaljer, som . . ikke vil stivne

en Skagle (o: strejker). Baastrup. MinDagbog.

(1927).80. „Han gaar med løse Skagler,"

sagde Konen om Drengen, der skulde trække 20

Slaamaskinen, men lod Manden skyde den

frem. UfF.(Fyn). Feilb. med lignende anvendelse:

havde jeg vidst, at vi Kvinder

kun skulde komme til for at gaa Partipolitiken

til Haande . . saa havde jeg aldrig

rørt en Skagle for hverken den

kommunale eller den politiske Valgret. G'i/r

Lemche.T.III.65. jf.: han levede af hende

helt og holdent og bestilte ikke en Skagle

(o: ikke det mindste). JensPedersen. Motivet 30

ubekendt.(1905).156. || i udtryk, der egl. betegner

den forspændte hests adfærd, skaglernes

tilstand olgn. som regelmæssig (god, rigtig, i

orden) ell. (især) det modsatte. 1. i egl. bet.

saa snubler den ene Hest for ham og

sprænger en Skeigle.SvGrundtv.FÆ.II.211.

(hestene) sprang over Skaglerne. OiesewLøÆ/c.

NH.III.127. 2. anv. (overf.) om en persons

adfærd olgn., spec. om voldsom, ustyrlig adfærd,

uregelmæssig levevis, udskejelser osv.; 40

* forb. som træde paa skaglen (Hans

Povls.JP.154) ell. over skaglerne, være

ude af skaglerne olgn. Hans Nissen er

reent ude af Skaglerne; han og Flor staae

som Fjender ligeoverfor himinåen.Cit.1846.

(PLaurids.S.VIII.130). Han havde jo traadt

over Skaglerne (skejet xxd).UfF.(Sjæll.).

jf.: medens mange af (hestene) ellers ved

Skydning paa Exerceerpladsen kunde være

urolige nok, stode de nu alle med ludende 50

Hoveder og syntes slet ikke at have Lyst

til at slaae over Skaglerne. Edsberg. Minder.

(1889).6. i alm. rigsspr. næsten kun i udtr.

slaa til skaglerne (ogs. m. tilføjelsen: saa

at lygterne rasler (paa kareten) olgn.),

(talespr.) optræde, (især:) more sig paa uhemmet,

tøjlesløs, hensynsløs maade; ,.slaa til

Søren" olgn. det værste (ved kolera er), at

man maa moderere sin Flothed, og ikke,

som i gamle Dage, kan slaae rigtig til Skag- eo

lerne, saa at Lygterne ryge at. Bergs. PP. 460.

Hos Nogle slaar Rusen ud som . . Lyst til at

tumle sig og slaa til Skaglerne. RSchmidt.

HT.309. Saa længe der hos Ungdommen var

Kamplyst . . Lyst til hensynsløst at gaa paa,

Trang til at sparke til Skaglerne, da var det

værdt at leve.Schand.TF.n.293. *det var

saa

en Tid — hvor til Skaglen man slog, |

Lygterne rasled paa Galla- Kareten. JDracferø.

M.204. Slaa en lille Smule til Skaglerne, min

Dreng, og du skal se, det vil bekomme dig

yel.AndNx.D.16. Billedhuggerkunsten slaar

svært til Skaglerne og er ganske ved at fri

sig fra sin gamle, fornemme Plads i Arkitekturen.

PFJensenZh'nf.Bi/grrwesiersfeoJen.fiSii^.

40. \\i udtryk, der egl. betegner, at den kørende

(kusken) har ell. faar skaglerne i orden ell. i

uorden, en skagle sprængt ell. revet løs olgn.,

i forsk. udtr. (især dial.) m. overf. anv. om

persons adfærd ell. forhold, han (var) Mand

for selv at ordne de Skagler (o: klare den

sag).FrSkousbo.ES.23. jeg (var) ingen Steder

i Ferien . . jeg fik, hvad man kalder „en

løs Skagle", som fik afgørende Betydning

for min Fremtid . . en lille Pige . . blev

Aarsag i, at jeg blev hiemme. AarbHolbæk.

1934.30.

2) (nu især dial.) om træstang, bræt olgn. med

(anden) særlig anvendelse. 2.1) d. s. s.

Rokkeskagle. Moth.S226. VSO. MO. Feilb.

UfF.(Sjæll.). 2.2) trædebræt paa væv;

væverskammel. Saa klappede hun Traadene

til med Væverbommen, traadte Skaglerne

i Gulvet og kastede Skytten paany.

Elkjær. HF.32. 2.3) sidestolpe paa væverstol.

Feilb. 2.4) ramme paa høstvogn; hæk

(n.1.3). Feilb. 2.5) (bornh.) sidestykke i

en tromles stel. JPPrahl.AC.23. OrdbS.

2.6) (foræld.) lyse- ell. lampeholder, som

kunde hejses op og ned under loftet (ogs.

Lyse-, Lampeskagel^. Levin.(G.). 2.7) (foræld.)

i kørnemølle: nedhængende træ-

stykke, som bar svingkasserne. VSO. 2.8)

Langskagle 2) aflangt (firkantet) spi-

(jf.

sebræt (til at lægge sul, sild olgn. paa).

Feilb. y/. Sildeska(g)le. 8jællBond.48. Halleby.65.223.

2.9) i flt., om (lange) ben

(„stænger"). Feilb. UfF.(Langeland).

Skagle-, i ssgr. (ogs. (dial.) Skagel-,

se u. Skagle-fald, -gnavet, -træ^. især (fagl.,

dial.) af Skagle l.i. -fald, et. (ænyd. skagelfald

(Hilbertz.AktstykkertilBornholmsHist.

(1852). 331), no. skoklefall, foraarsarbejdets

ophør; egl.: det, at man lader skaglerne (vognstængerne)

falde (idet man spænder fra);

bornh.) bedested ell. holdeplads (tidligere om

græsgang for det militære mandskabs heste, senere

om bedested (købmandsgaard) i købstæderne).

Skagel-: PNSkovgaard.B.205ff.

Esp.296. -gnavet, part. adj. (jf. jy.

skagleslidt (Feilb.); sj. i alm. spr.) egl. om

hest: som skaglerne har gnavet (paa siderne);

overf. (med tilknytning til gnaven 1): uoplagt;

vranten; gnaven, disse skagelgnavede og

mavesure Kritikerspecialister, for hvem en

Teateraften . . er en Lidelse. Forum.1935.Okt.

4.sp.l. 7/. Gnavenhed: der var ikke Antydning

af Skagelgnavenhed til Stede blandt


169 i^kaglekarre Skak 170

de . . unge Kontordamer . . i Folketeatret.

BerlTid.''/iol935.Aft.5.sp.4. -kurre (Moth.

S226. jf. VSO. MO.) ell. (nu) -løkke, en.

(jf. -ring^ løkke paa enden af hammelrebet

til aniringelse paa svingelens ende. Anesen.

JG.176. -pind, en. pind ell. stikke, som tidligere

sattes gennem enden af svingelen uden

for skaglen (hammelrebet) for at hindre udglidning.

vAph.(1759). jf. VSO. -reb, et.

(reb)skagle; ogs. om reb til (reb)skagler (VSO. i'o

MO.). vAph.(1759). VSO. Buchh.RD.14.

ErlKrist.St.7.59. Feilb. -rem, en. I) (1. br.)

skagle, der bestaar af en (tyk) læderrem;

læderskagle. MO. paa grønlandsk hundeslæde:

PoUul938.9.sp.3. 2) (dial.) den strop (læderrem)

paa seletøjets side, hvormed enspænder-

(vogn) stangen („skaglen") fastholdes. TJfF.

(Fyn), -ring, en. en til en skagleløkke svarende

ring paa en læderskagle. UfF.(Sjæll.,

Lolland), -skede, en. læderskede, som til 20

værn mod tryk og slid anbringes om (den

øverste del af) skagler af reb ell. kæder;

strangskede. MilTeknO.276. MøllH.V172.

-spænde, et. spænde i seletøjets sider til

fastspænding af skaglerne (hammelrebene).

M0IIH.VI73. -stang, en. enspænder(vogn)stang.

MO. jf. VSO. -træ, et. spec. (nu

ikke i alm. spr.) dels om tværstykket ml. to

enspænder(vogn) stænger. vAph.(1759). dels

om (en hammels) svingel. Skagel-: JakKnu. 30

LS.IO. -eje, et. [2.i] (især dial.) hul (øje)

øverst paa rokkeskagle (til drivhjtilets krum^

tap). Moth.S226. VSO.

I. Skak (allr. Moth.S228) ell. (nu 1. br.)

Schak (Holb.Ep.II.93. JNHøst.376. Jak

Knu.GP.14. jf. Saaby.'' samt: Schak . . forældet

Skrivemaade. yfSO.j, subst. (en. Moth.

S228. vAph.(1764). et. Amberg. VSO. „uden

Artikel og Bøining". MO. nu snarest i bet. 1:

en (skal vi have en skak? •), i bet. 2 et: 40

Skak. (1916). 17. jf.: et fordækt Skak. smsi.

16; men med ubøjet attrib.: evig Skak. sms


171 skak iSkakfje(de)r 172

olgn.; holde i tømme, i ave; holde (en) stangen.

Kongerne i Sparta . . holdt hinanden

i Skak.(?rM«div.//¥/.340. hans Ilterhed ('fele?;;

i Hjemmet holdt i Skak af hans Godmodighed.

Z)roc/»w.Pr36. SMich.L.79(se u.

lY mat 1). Jeg kan se dig staa i en

Bar i Klondyke . . holdende et Dusin

(

Mandfolk i Skak med din Browning. FriVt/gaard.O.109.

Høgen (er) os en fortrinlig

Hjælper til at holde Spurveflokkene i Skak.

Seier.BornholmsFugle.(1932).73.

4) være i skak, 4^ (nu næppe br.) om

flaade(afdeling): være i skakorden (s. d.).<