Dansk Vejtidsskrift 2011/08 Europa i bevægelse (743 KB)

TRANSPORTPLANLÆGNING
FORSKNING OG INNOVATION
Stort behov for mobilitet
Kommissionen fremlagde i marts 2011 sin
hvidbog om fremtidens transport i Europa.
De tre første sætninger i EU’s hvidbog er
velvalgte:
”Transport er afgørende for vores økonomi
og vores samfund. Mobilitet er afgørende for
det indre marked og for borgernes livskvalitet
og deres frihed til at rejse. Transport fremmer
økonomisk vækst og jobskabelse.”
Hvis du ikke orker at kæmpe sig i gennem
hele EU’s hvidbog, så bør de tre første
sætninger i hvidbogen være dem, du printer
ind på nethinden. Det er de tre sætninger,
som du bør teste resten af hvidbogen op
imod.
Rundt regnet 1 ud af 20 i EU er ansat i
transportsektoren. Men selv for os, der beskæftiger
os med transport hver eneste dag,
kan det være sundt lige at træde et skridt
tilbage og fokusere på, at transport løser
et helt grundlæggende behov i et moderne
samfund: Behovet for mobilitet.
Mobilitet er helt afgørende for væksten
og for erhvervslivet. Transport og logistik
udgør ca. 10-15% af et produkts slutpris.
For Danmark, der er afhængig af samhandel
med udlandet generelt og EU i særdeleshed,
er adgangen til billige og effektive transportløsninger
derfor helt afgørende. Det er
nok også en af forklaringerne på, at danske
transportvirksomheder har opnået en europæisk
styrkeposition inden for logistik og
spedition både til lands, til vands og i luften.
Men det kommer ikke gratis. En høj
mobilitet forudsætter et velfungerende
transportsystem og en udbygget infrastruktur.
Og vi har en stor interesse i en velfungerende
infrastruktur ikke bare i Danmark,
men i ligeså høj grad også i resten af EU.
22 TRAFIK & VEJE • 2011 AUGUST
Europa i bevægelse
Mobilitet er helt afgørende for den fortsatte vækst i Danmark og EU. Det forudsætter et velfungerende
transportsystem og en infrastruktur i topklasse. Derfor er det nødvendigt, at det indre marked for transport
fuldføres. Samtidigt skal udfordringer så som klimaet løses fælles i EU ved at satse på alternative drivmidler
frem for at begrænse mobiliteten.
Af Rune Noack, Chefkonsulent i DI Transport
run@di.dk
Det indre marked skal gøres færdigt
En af de helt overordnede mål for EU er, at
Europa skal være ét fælles transportområde.
Det indre marked i EU har enorm betydning
for den store vækst, som den danske
eksport har oplevet de sidste 15-20 år, og
som har været den helt store drivkraft bag
den danske velstand.
Og et helt afgørende element har været
liberaliseringen af transportsektoren i EU.
Før krævede det tilladelser, når en lastbil
skulle køre i et andet EU-land. Utænkeligt i
dag hvor den grænseoverskridende transport
i EU er fuldt ud liberaliseret. Tilsvarende på
luftfartsområdet, hvor den øgede konkurrence
og medfølgende lave priser ikke kun
har været til gavn for de ferielystne, men i
allerhøjeste grad også for danske virksomheders
muligheder for afsætning på andre
markeder end de allernærmeste.
På andre punkter er EU ikke i mål. Jernbanetransporten
og den kollektive transport
lider fortsat under monopollignende
tilstande både i Danmark og resten af EU.
Øget konkurrence og flere udbud synes at
være eneste vej til at skabe den innovation
og effektivisering, der kan sikre, at man får
mest kollektiv transport for pengene.
Tilsvarende er der også behov for at
skabe bedre sammenhæng mellem Europas
jernbanesystemer, men udviklingen går alt
for langsomt. Det går desværre ud over jernbanegodstransporten,
der ellers burde have
sin styrke på de lange, grænseoverskridende
transporter. Men i dag kræver det f.eks. stadigvæk
særlige lokomotiver for at køre godstransport
over grænserne.
Ogå lastbilstransporten lider fortsat under
protektionisme eller manglende harmonisering.
Det gælder de såkaldte cabotageregler,
der sætter restriktioner for, hvor meget
en dansk lastbil må kører internt i f.eks.
Tyskland eller Sverige. Eller de mange kørselsrestriktioner,
der forhindrer lastbilerne i
at køre uden for myldretiden i weekenderne
og på nationale helligdage. Det gælder også
på miljøområdet, hvor et tysk miljøzonemærke
ikke giver lov til at køre i de danske
miljøzoner og omvendt.
Transport er en netværksindustri
Et af de steder, hvor EU-kommissionen går
galt i byen, er deres meget firkantede mål
i hvidbogen. Der er især mål nr. 1 om at
halvere antallet af benzin- og dieselkøretøjer
i byerne i 2030 og have CO 2 -fri logistik i
byerne i 2030, og mål nr. 3 om at 30% af
vejgodstransporten på strækninger over 300
km skal flyttes til andre transportformer i
2030 og 50% i 2050.
Det kan godt være, at der er større forudsætninger
for at køre med el, brint eller
andre alternative drivmidler i byerne, men
det afgørende bør være, at der på sigt kommer
alternative drivmidler ind i transporten
og mindre om der køres i byen, landevej
eller motorvej. Klimaet er en global problemstilling,
der hverken kan eller skal løses
lokalt.
Risikoen for at ødelægge det indre marked
og det effektive logistiksystemer er for
stor, hvis hver by har sine egne krav eller regler,
der nemt kan virke som tekniske handelshindringer
overfor transportvirksomheder,
der kun lejlighedsvis kører ind i den pågældende
by. Vi behøver ikke engang kigge
så lagt efter et godt eksempel. I Danmark
betyder lokale vægtrestriktioner, at der skal
bruges forskellige køretøjer til forskellige
byer, hvilket forhindrer en effektiv logistik
og øger CO 2 -udledningen unødvendigt.
Klimaeffekten ved overflytning til andre
transportformer er tvivlsomt, hvis man arbejder
efter langsigtede mål. Dette blev også
understreget af den danske Klimakommission,
der pegede på, at overflytning ikke vil
skabe væsentlige CO 2 -reduktioner i transportsektoren.
Der er ingen tvivl om, at søfart og jernbane
fortsat vil spille en stor rolle i godstransporten.
Men et firkantet mål giver et
forkert fokus. Transport er en netvæksin-

dustri, hvor varer transporteres med både
skib, fly, tog og lastbil, inden det når frem
til forbrugeren. Fokus på at flytte trafik væk
fra vejen vil kun skabe kunstige barrierer i
logistikken og fordyre transporten, fordi
man ikke får skabt et sammenhængende
transportsystem. Fokus burde være på den
enkelte transportforms potentialer og på
at skabe en lettere overgang mellem transportformerne
i knudepunkter som havne og
terminaler.
Klimaet løses bedst i EU
EU er meget ambitiøse på klimaområdet i
forhold til transportsektoren. Transporten
skal reducere sin CO 2 -udledning med 60%
frem mod 2050. Ifølge Kommissionen vil
det være tilstrækkelig til at nå målsætningen
om at begrænse klimaændringerne til under
2 grader. Hverken mere eller mindre.
Der er allerede sket meget. Både biler og
lastbilers energieffektivitet er forbedret, og
de kører væsentlig længere på literen end for
bare få år tilbage. Luftfarten bliver til næste
år omfattet af EU’s CO 2 -kvotesystem, der
sætter loft over udledningen. Og landene er
godt i gang med at implementere EU’s mål
om 10% vedvarende energi i transportsektoren
i 2020 ved bl.a. at blande biomasse i
almindelig benzin og diesel.
Udfordringen er selvfølgelig, at efterspørgslen
efter transport og mobilitet stiger
i takt med den økonomiske vækst. Og
transporten, der udgør en fjerdedel af EU’s
CO 2 -udledning, er for 96% vedkommende
afhængig af fossilt brændstof.
Højere skatter og afgifter løser imidlertid
ikke problemet. For det første er transporten
allerede i dag beskattet hårdere end
andre CO 2 -udledende sektorer. Og for det
andet vil en eventuel kortsigtet klimagevinst
af nye afgifter på længere sigt blive ædt op
af efterspørgslen og ødelægge den mobilitet,
der skal være med til at skabe vækst, jobs og
velfærd. Samtidigt vil det være gift i forhold
til EU’s konkurrenceevne over for andre
økonomier.
Pointen er, at der ikke er nogen vej uden
om at få alternative drivmidler ind i transportsektoren
samtidigt med, at man bibeholder
en høj mobilitet, hvis man skal have
løsninger, der ikke dræber den økonomiske
vækst. Og de teknologier er først rigtig konkurrencedygtige
på den anden side af 2030.
I øvrigt samme pointe som den danske Klimakommission
har.
Dansk enegang er heller ikke vejen frem.
Hvis vi i Danmark f.eks. sætter brændstofafgifterne
op, indfører passagerafgifter i luftfarten
eller tvinger alle lastbiler til at køre
på alternative drivmidler, så bliver disse bare
erstattet af deres udenlandske konkurrenter
og klimagevinsten går tabt.
Så hvis nogen anklager EU for at være
uambitiøse på klimaområdet, eller efterlyse
flere ensidige danske initiativer, er de helt
skævt på den. Eller også har de taget skyklapperne
på og stirret sig blinde på klimamålet
og glemmer, at transport løser et massivt
behov i en moderne økonomi; nemlig
behovet for mobilitet.
<
TRAFIK & VEJE • 2011 AUGUST 23