GRØNLAND

tmcomponents.travelmarket.com

GRØNLAND

{ ARCTIC CIRCLE RACE

RO PÅ SÆTTET

Paw Henriksen

må styre uden

om en hund i

Nørrebroparken.


HVERT ÅR

I SLUTNINGEN AF MARTS

DRAGER GODT OG VEL

100 MÆND &

FRA HELE VERDEN

MOD

KVINDER

GRØNLAND

FOR AT PRØVE KRÆFTER

~MED SIG SELV &~

NATUREN

ARCTIC CIRCLE RACE

DER AFVIKLES I FJELDENE

OMKRING SISIMIUT GÅR

UD PÅ AT TILBAGELÆGGE

160 KM

3 DAGE

OVER

I BIDENDE FROST &

KUPERET TERRÆN

KASPER TROJLSGAARD TOG MED…

2 LØBEMAGASINET december-januar 2008 december-januar marts-april 2008 LØBEMAGASINET 3


Jeg havde ikke rørt

et par langrendsski i

15 år og havde aldrig deltaget i et langrendsløb,

men jeg havde de sidste par år gået med tanken

om at deltage i Arctic Circle Race. Med et 10års

jubilæum for løbet forude var der ingen tvivl

om, at 2006 var året, hvor jeg skulle genoptage

langrend.

Jeg startede på bar bund, men glædede

mig til at bruge vinteren på at forberede mig

til løbet. I første omgang handlede det om at

få købt ski, tøj, rygsæk og alt det andet udstyr,

der kræves for at deltage. Valget faldt på et par

Madshus turski, tre til fi re smøringer, så måtte

den være hjemme. Nu manglede jeg bare lidt

sne, så skulle sagen være klar.

Sneen skulle dog lade vente på sig, så i stedet

stod den på masser af konditionstræning med

løb og mountainbike som

de primære træningsformer. RO PÅ SÆTTET

Med Arctic Circle Race Paw Henriksen

ventende forude og med må styre uden

uvisheden om strabadserne om en hund i

Nørrebroparken.

så var motivationen høj


for at få nogle kilometer i

benene. Men skiene stod stadig urørt hjemme i

garderoben.

Efter nytår skete det! Den længe ventede sne

dalede ned fra himlen, frosten fi k fat og Arresø

lukkede til. Ideelle forhold for at prøve de nye

ski. Jeg mindedes mine ture på langrend for godt

15 år siden og erindrede, at stilen vist nok var

okay. Desværre mindede min debut om noget,

der var taget ud fra ”Far til fi re i sneen”, og den

var helt galt med teknikken. I Arctic Circle Race

må der kun benyttes den klassiske langrendsstil,

dvs. ingen brug af skøjteteknik.

Den første træningstur var noget af en skuffelse,

og pludselig syntes jeg, at løbet kom meget

tæt på! Heldigvis skulle det vise sig at blive en

kold og lang vinter, så isen og sneen på søen

blev liggende til slutningen af marts, hvilket gav

ideelle træningsbetingelser. Efterhånden blev det

marts, og teknikken var klart bedre, dog uden at

være overbevisende, men jeg havde trods alt en

god rytme, og formen var ved at være på plads.

SMØRING, MEN INGEN SNE

Endelig oprandt dagen, og det skulle vise sig,

om forberedelserne ville holde vand. Jeg mødte

min ven Jacob i lufthavnen, og vi fi k tjekket

alt udstyr ind og snart sad vi i Air Greenlands

fl y, på vej mod det høje nord. Vi fl øj til

Kangerlussuaq, den gamle amerikanske base,

der blev forladt af amerikanerne i 1992 efter

Golfkrigen. Vi blev noget overraskede

over, at der stort set ikke

var sne i Kangerlussuaq. Godt

nok får de ikke meget nedbør i

Kangerlussuaq, men overalt var

der grønne fj elde.

”Nå, det bliver nok bedre ude

ved kysten,” tænkte vi. Vi havde

endnu en halv times fl yvning,

inden vi skulle lande i Sisimiut.

Turen fulgte Kangerlussuaq-fj orden,

der med sine 200 km er et

af verdens længste fj ordsystemer.

Som vi nærmede os kysten, blev

fj eldene højere, og heldigvis var

der mere sne her. Undervejs

overfl øj vi campen i fj eldet, og

alle skiløberne så bekymret ned på de stejle

fj elde og gisnede om, hvad der ventede de kommende

dage. Vi landede i Sisimiut og lossede

vores oppakning op i den ventende bus. I bussen

på vej mod vores logi var stemningen en anelse

trykket. Det var plus grader, der var stort set

ingen sne og det hele mindede mest af alt om

gråt dansk efterår.

Vi havde valgt privat indkvartering, men

blev fl yttet til højskolen i byen, der fungerede

som hovedkontor og indkvartering for de fl este

deltagere. Vi checkede ind og fi k udleveret løbsnummer

samt sidste opdateringer på løbet. Hele

turen varer otte dage, hvor man udover de to

nætter i fj eldet har fem nætter i Sisimiut.

Jacob og mig fi k hurtigt pakket ud, og jeg

var ivrig efter at prøve mine ski under de grønlandske

forhold. Sneen var dog på ingen måder

opløftende. Min første træningstur gik via den

offi cielle rute, hvor sporene allerede var præparerede.

Det varme vejr havde gjort skiføret rigtig

dårligt, og fl ere steder løb jeg gennem vand, og

mine ski havde svært ved at få fæste.

Tilbage på højskolen gik Jacob og jeg ned i

smørerummet, hvor det snart skulle vise sig, at

langrend ikke bare er et par ski, et par stave, og

så ud over stepperne. I smørerummet var der

livlig aktivitet. Der blev slebet, smeltet og diskuteret

vejr! Skal vi bruge klister, skal vi have en

anden voks på, hvilke ski er bedst? Flere havde

medbragt kæmpe kuff erter med udstyr, der alt

sammen skulle få dem gennem løbet og gerne

hurtigst muligt. Jeg tog min lille pose med fi re

SWIX smøringer, kork og en skraber og gik i

gang med at tune mine ski.

Den nye verden, der indtil få minutter tidligere

var mig ukendt, pirrede dog min nysgerrighed,

og jeg måtte spørge, hvad de havde i deres

enorme kuff erter. Jeg kom i snak med Gert fra

Holte Skiklub, som er et studie i smøring, og

han øste ud af sin viden, og inden længe var jeg

også i gang med at slibe ned, give grundvoks,

glider og hvad det nu alt sammen hedder.

Inden løbet skydes i gang, har man tre dage

i Sisimiut. Tiden gik med træningsture, sidste

indkøb af udstyr og masser af kaff e på den lokale

cafe. Vi skulle også møde til det obligatoriske

udstyrstjek, hvor sovepose, liggeunderlag, rygsæk

m.m. blev set efter i sømmene. Dagen inden

løbet var der sidste briefi ng, hvor alle regler i

forbindelse med løbet blev gennemgået, samt

ET PAR TIMER SENERE, DA POLARMØRKET FOR LÆNGST

HAVDE SÆNKET SIG OVER CAMPEN, BLEV DET ANNONCERET,

AT DEN SIDSTE LØBER KOM I MÅL EFTER NÆSTEN OTTE

TIMERS KAMP I SNESTORM – RESPEKT!

sikkerhed under selve løbet. Resten af tiden gik

med at hygge sig med de andre deltagere, der

var fra det meste af verden. Max. antal deltagere

til løbet er 175 pga. logistik og sikkerhed.

Dagen før selve løbet mødtes alle deltagere

ved løbskontoret, og i samlet fl ok gik vi fl ere

hundrede deltagere og frivillige i fl ok gennem

ARCTIC CIRCLE RACE }

RO PÅ SÆTTET

Paw Henriksen

må styre uden

om en hund i

Nørrebroparken.


Sisimiut til byens kirke. Som ved alle andre

store begivenheder i Grønland startes Artic

Circle Race med en gudstjeneste. Stemningen

var helt speciel, og alle var nu meget spændte,

for om mindre end 24 timer skulle starten gå på

Verdens Hårdeste Langrendsløb.

RÆS

Kl. 09.45 var vejning af rygsække afsluttet. Alle

skulle medbringe førstehjælp, termokande og

basalt udstyr til overlevelse under ekstreme vejrforhold.

Hele Sisimiut var mødt op i startområdet,

og stemningen var høj blandt tilskuerne

og nervøs blandt løberne. Kl. 10.00 blev løbet

skudt i gang, og de godt 140 løbere satte i gang.

Tempoet var fra starten høj, godt hjulpet på vej

af de hujende tilskuere. Løbet startede med to

runder i fj eldene omkring Sisimiut, hvor vi pas

4 LØBEMAGASINET december-januar 2008 december-januar 2008 LØBEMAGASINET 5


{ ARCTIC CIRCLE RACE

serede startområdet to gange, inden ruten fortsatte

væk fra alfarvej og ud i fj eldet.

De mange løbere blev, som løbet skred frem,

spredt ud over den lange rute, og i perioder

havde man den grønlandske natur helt for sig

selv, og ydmygheden meldte sig.

Den første del af turen startede med tøsne

og store vandpytter, men som vi kom længere op

i fj eldet, blev sneen bedre, dog stadig tung. Det

første stykke af ruten var forholdsvis fl adt, men

snart tordnede fj eldene sig op, og der var dømt

sildebensgang i en uendelighed, hvilke blev

afl øst af nogle meget stejle nedkørsler. For hver

ca. 13 km var der drikkeposter og chokolade

samt masser af opmuntrende ord fra de frivillige.

Trætheden begyndte at melde sig sidst på

dagen, og tilbage var ’labyrinten’, der, som navnet

antyder, består af dale, bakker og generelt meget

kuperet terræn. Efter godt 50 kilometers hårdt

arbejde ankom jeg til campen, og det var et kærkommen

syn. Jeg var træt, meget træt!

RO PÅ SÆTTET

Paw Henriksen

må styre uden

om en hund i

Nørrebroparken.


I campen var der store opvarmede telte,

og der gik det meste af en time, inden jeg var

kommet til hægterne igen. Campen var velfungerende

med tørretelt, spisetelt og sågar massagetelt,

hvor de ømme muskler fi k tildelt 10

minutters velfortjent pleje. Min ven Jacob havde

lavet aftensmad, og inden længe sad vi sammen

med alle de andre og berettede ivrigt om dagens

udfordring, og hvad vi havde i vente. Det blev

en tidlig aften for alle, og snart lå vi i vores sove-

HVER SKRIDT GJORDE ONDT, MEN NU VAR DER INGEN VEJ

TILBAGE, FOR MÅLET VAR INDEN FOR RÆKKEVIDDE. DE

FØRSTE 40 KM VAR HÅRDEST, DE SIDSTE KILOMETER HUSKER

JEG KUN SOM EN LANG SEJRSMARCH.

poser. Jeg havde svært ved at sove, adrenalinen

kørte stadig rundt i kroppen for fuld skrue.

HÅRD FROST OG SNE

Vi vågnede alle op til et kærkomment syn. Alle

teltene lå dækket af sne, og nattens temperaturer

havde været nede på – 17 grader. Dagens

forhold var perfekte. Efter morgenmaden var

det på med halvvådt tøj og ellers klargøring af

udstyret til dagens etape. Kl. 10.00 gik starten

igen, og humøret var højt, om end en del deltagere

allerede var udgået af løbet. Vi startede i

fi nt vejr, med ny sne og sol.

Som dagen skred frem, trak skyerne indover

fj eldene, det begyndte at blæse op, og snart faldt

sneen. Godt halvvejs i løbet var sigtbarheden få

meter. Sporene var visket helt væk, og det var

ikke længere muligt at se RO PÅ SÆTTET

næste fl ag, der stod med Paw Henriksen

50 meters mellemrum. På må styre uden

et tidspunkt kom jeg af

om en hund i

Nørrebroparken.

sporet, og da jeg ikke fandt


næste fl ag, gik jeg tilbage

og fandt ruten igen. Dagens etape blev for mig

en kraftanstrengelse, og jeg var totalt udmattet

og forfrossen, da jeg nåede i mål.

Jeg blev hurtigt pakket ind i tæpper af frivillige

og fi k et par opløftende ord med på vejen. I

campen var der stillet fi re slæder op med grønlandske

specialiteter. Krabbekløer, rejer, hellefi sk

og mange delikatesser. På fem minutter oplevede

jeg at gå fra helvede til himlen. Snart sad de

fl este af løberne igen i det varme telt og hyggede

sig med fantastiske grønlandske råvarer. I teltet

kiggede Sume forbi, som bedst kan beskrives

som et grønlandsk svar på Gasolin.

Et par timer senere, da polarmørket for

længst havde sænket sig over campen, blev det

annonceret, at den sidste løber kom i mål efter

næsten otte timers kamp i snestorm – respekt!

MORGENMAD OG SIDSTE ETAPE

Kl. 09.00 blever vi sendt af sted. Alt i hele kroppen

gjorde ondt, og specielt skinnebenene var

hårdt medtagede. Ruten tog os i dag endnu

engang igennem ’labyrinten’ og de storslåede

fj elde. Hver skridt gjorde ondt, men nu var

der ingen vej tilbage, for målet var inden for

rækkevidde. De første 40 km var hårdest, de

sidste kilometer husker jeg kun som en lang

sejrsmarch. Langt fra en sejr i løbet, men en stor

personlig sejr.

En fantastisk uge lakkede mod enden, og

tilbage var kun den store gallamiddag, hvor alle

løbere og frivillige var inviteret. Stemningen var

på kogepunktet, alle var stolte og glade oven på

en oplevelsesrig uge. Mange nye venskaber var

knyttet, og mange ville sandsynligvis vende hjem

med en evig længsel til dette arktiske paradis.

Sume spillede op i salen, dansegulvet fyldtes

hurtigt, om end der var et par stive ben imellem,

men det var en billig pris at betale for at have

gennemført verdens hårdeste langrendsløb.

FROST PÅ UDSATTE STEDER

Hvis du er vild med at løbe maraton og ikke kan få nok af at løbe i sne og sjap, så skal

du ikke fortvivle over den varme danske vinter. Der fi ndes en række maratonløb, som

afholdes under så ekstremt kolde forhold, at du så rigeligt kan få stillet dine lyster

med hensyn til sne og is under fødderne og pingviner, moskusokser og isbjørne som

tilskuere til dit kolde løb. Hvert år afholdes der maratonløb på både nordpolen, Grønland,

Svalbard og sydpolen, så der er rige muligheder for et koldt gys.

THE LAST DESERT

– ANTARCTICA

For at kvalifi cere sig til ultraløbet

The Last Desert på 250 km

skal man have gennemført de

tre 250 km ørkenløb the Gobi

March, the Atacama Crossing

og the Sahara Race, som

tilsammen udgør løbsserien 4

Deserts. I 2006 blev The Last

Desert afholdt som det første

ultramarathon i Antarktis

nogensinde. Terrænet består

af sne, is, sten og mudder,

og med temperaturer ned til

minus 30 grader og med vindforhold

op til storm løbes der

under ekstreme forhold. Løbet

afholdes over seks dage med

løbsetaper forskellige steder

på den antarktiske halvø.

Tid: 16. november 2008

Sted: Antarktis

Distance: 250 km

Pris: ca. 50.000 d.kr. Omfatter

sejlads fra Ushuaia i Argentina

gennem Drakes Passage til Antarktis,

ophold på skib undervejs

inkl. forplejning.

www.4deserts.com/thelastdesert

ANTARCTIC ICE

MARATHON

I 2008 afholdes Antarctic Ice

Marathon for fj erde gang i

det indre Antarktis omkring

Patriot Hills. Temperaturer ned

til minus 20 grader, ekstreme

forhold og en rute, der ligger

over 3.000 m gør dette til et

af verdens mest udfordrende

maratonløb.

Tid: 8. december (maraton) og

15. december 2008 (100 km)

Sted: Antarktis

Distance: Maraton og 100 km

Pris: 15.750 US$. Omfatter

returfl yvning fra Punta Arenas

i Chile til lejren i Patriot Hills i

det indre Antarktis, overnatning

og mad på alle turens otte dage

samt adgang til løb efter eget

valg.

www.icemarathon.com

NORTH POLE

MARATHON

Verdens koldeste og nordligste

maraton foregår på den geografi

ske nordpol på 90 grader

nord. Her er muligheden for at

løbe et maraton på vand, da

underlaget er is, som umærkeligt

fl ytter sig undervejs på

løbet. Den udfordrende rute

med både hårde isklumper og

løs sne er 4,2 km lang og løbes

ti gange. I 2006 blev løbet

vundet af den irske forfatter

Michael Collins. Begrænset

plads til 25 løbere. Løbet er en

del af Marathon Grand Slam,

hvor man kan komme med i

klubben, hvis man har løbet

på alle syv kontinenter og

Nordpolen.

Tid: 26. marts 2009

Sted: Nordpolen

Distance: Maraton

Pris: 11,900 €. Omfatter ophold

i Longyearbyen, returfl yvning

Svalbard-Nordpolen, opvarmede

telte i lejren, adgang til North

Pole Marathon, helikopterfl yvning

i polaregnene, billede taget

ved 90 grader nord, t-shirt,

medalje mm

www.npmarathon.com

SPITSBERGEN

MARATHON

For fj ortende gang arrangerer

Svalbard Turn Spitsbergen

Marathon, som er et af verdens

nordligste maraton. Midnatssol

og isbjørnevagter er på

programmet. Løbet afholdes

i og omkring hovedbyen

Longyearbyen, som ligger på

78° nordlig bredde. På grund

af Golfstrømmen kan man om

sommeren forvente relativt

gode forhold med plusgrader

og snefri veje. De fl este kilometer

af de to halvmaratonrunder

løbes på grusvej.

Tid: 14. juni 2008

Sted: Longyearbyen, Spitsbergen,

Svalbard

Distance: Maraton og halvmaraton

KOLDE FØDDER

Juan Antonio blev nummer

tre North Pole Marathon

2007 i tiden 3:56:33.


Pris: Maraton 400 kr., halvmaraton

300 kr.

www.svalbardturn.no

THE POLAR

CIRCLE MARATHON

Dette maratonløb foregår delvist

på Grønlands indlandsis

og har været afholdt fi re

gange indenfor de seneste otte

år. Løbets første 34 km løb

foregår på grusvej i et varieret

landskab af gletschertunger,

arktisk ørken og morænelandskab,

mens de sidste otte km

løbes på selve indlandsisen.

Moskusokser og rensdyr er

måske de eneste tilskuere til

løbet.

Tid: 18. oktober 2008

Sted: Kangerlussuaq, Grønland

Distance: Maraton og halvmaraton

Pris: 1.150 Euro. Omfatter

returfl y København-Kangerlussuaq,

fi re nætters overnatning i

Grønland, forplejning og tur på

indlandsisen.

www.polar-circle-marathon.

com

6 LØBEMAGASINET december-januar 2008 december-januar 2008 LØBEMAGASINET 7

More magazines by this user
Similar magazines