2064 16 sider avis

files.zite3.com

2064 16 sider avis

Ingen rabat ➤ 16

NR. 2 2. KVARTAL 2005 1. ÅRGANG

Seks øl pr. person

Af Jørgen T. Madsen

Seks øl blev der

drukket for hver deltager

til en fest på

HTX i Slagelse den

8. april. Dertil kom

halvanden Smirnoff

Ice på en kvart liter

og knapt fi re shots

Fishermans Friend

på to centiliter.

Det er meget, mener Henning Damtoft

Petersen, der er rektor for erhvervsgymnasiet

på Selandia i Slagelse.

På Kalundborg Gymnasium var forbruget

lidt mindre ved en fest lidt tidligere

på året. Fem øl pr. deltager

gled der ned. Endda helt bogstaveligt

for nogle af dem. De fi k hældt

dem direkte i halsen ved hjælp af

Bella.

Det er en tragt, der kan rumme godt

og vel en liter. Under tragten sidder

en haveslange med en hane. Op til

tre øl bliver hældt i tragten, slangen

bliver stukket i munden, og der bliver

åbnet for hanen. Det er elevernes

festudvalg, Ekbatana, på Kalundborg

Gymnasium, der administrerer den.

Skolen er opmærksom

Stedfortrædende rektor på Kalundborg

Gymnasium, Birthe Klæsøe

Lund, kender ikke noget til Bella. Men

hun mener, at Kalundborg Gymnasium

er opmærksom på elevernes forbrug

af alkohol og andre rusmidler.

Det venter eleverne også, at skolen

er. Tre fjerdedele af dem svarede ja til

+det løse

spørgsmålet: ”Skal skolen have en

synlig alkohol- og stofpolitik”, da Misbrugscentret

for to år siden gennemførte

et projekt om rusmidler for 1.

G’erne på Kalundborg Gymnasium.

Projektet førte til, at Kalundborg

Gymnasium nu har et tæt samarbejde

med kommunens streetwalker, som

altid kigger indenfor, når der er fest

på skolen.

Fredagsbar

For et år siden foreslog elevrådet, at

Kalundborg Gymnasium fi k en fredagsbar

med fodboldspil og fadølsanlæg.

Men skolen sagde nej.

- Vi havde ikke noget imod fodboldspillet,

men alkohol har ikke noget at

gøre på skolen, siger den stedfortrædende

rektor.

Det mener Henning Damtoft Petersen

i Slagelse heller ikke. Elever, der

drikker på skolen eller møder op til

undervisningen efter at have drukket,

bliver sendt hjem.

- Det var et problem med P-dag den

gang påskebryggen blev frigivet en

fredag kl. 12. Vi skrev faktisk til bryggerierne

og protesterede imod det.

Nu, hvor det sker på et andet tidspunkt,

mærker vi ikke til den slags

problemer mere, siger rektor.

Men de har fredagsbar – eller fredagscafé,

som det kaldes i Slagelse –

hver tredje eller fjerde uge.

- Men ikke med noget stærkere end

øl, understreger han. Og ikke noget

med at gå larmende herfra og genere

naboerne. Så lukker jeg den.

Og ingen spiritus til festerne. Det er

en anden betingelse. Men altså nok

Fishermans Friend med 20 pct. alkohol.

Henning Damtoft Petersen mener

ikke, at alkohol er noget stort problem

for eleverne på erhvervsgymnasiet i

Slagelse i almindelighed. I en helt ny

undersøgelse siger mere end halvdelen

af eleverne, at de drikker alkohol

mindre end en gang om ugen.

LÆS OGSÅ: 15 ÅRIG DATTER PÅ LSD SIDE 4 - KONGEN SOM VOKSEDE SIDE 12 - SCORETRICKS SIDE 7

EU-traktaten

gælder også for dig ➤ 13

Min ven

blev narkoman ➤ 5

Lake Placid

- glad musik ➤ 14-15

Skrappe

optagelsesprøver ➤ 8-9

Flyvende på

adrenalin ➤ 3

Fattigrøv ! ➤ 10-11


2 NR. 2 2005

LLEDER E D E R

Hvad er vigtigt her i livet?

Ja lige nu tyder det på at det vigtigste er at være på, at

være med, at følge med tiden. Det er yt at have armbåndsur

på, jeg følger med i tiden ved at kigge på min

mobil, og mens jeg checker klokken kan jeg jo lige se

om der er kommet en sms, fra kæresten, vennen, forældrene,

jobbet, manden i månen eller bare en sms

med en nyhed, måske et tilbud fra netto om 2 sød til

10 kr. Hvis jeg ikke har fået en sms inden for en time, ja

så bliver min puls lav. Har jeg ingen venner mere jeg

må hellere sende en sms så er der sikkert nogen der

svarer, jeg sender en til ...............

Har I prøvet det? Jeg har det er forfærdeligt, jeg ved

ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler mig afskåret, hvad nu

hvis????? Ja jeg er sat uden for tiden, og det er ikke

det samme som at låne sig frem. Ja I har sikkert alle

sammen prøvet at glemme jeres mobil, jeg skynder

mig hjem: er der nogen der har ringet eller sms’et? –

skønt at være på igen, nu skal jeg lige rette op på alle

de skader der er sket fordi jeg ikke har svaret. Nære

venner forventer nemlig at jeg svarer med det samme,

det hører med til etiketten.

Er der nogen af dine venner der ikke har en mobiltelefon

– nej vel mobiltelefonen er blevet et redskab der

har virkeliggjort alle tankerne om et overvågningssamfund.

Via mobiltelefonen kan politiet inden for nogle

meters nøjagtighed afgøre hvor du har været på hvilket

tidspunkt på døgnet. Hvorfor ikke udnytte det til at

vi alle kan få glæde af den mulighed. Hvorfor ikke oprette

en service så jeg via min mobiltelefon kan se hvor

mine venner er, tænk på hvor praktisk det er når jeg er

til Roskilde festival, blevet væk til festen osv.

Personligt kunne jeg tænke mig en funktion, så jeg

kunne koble mit køleskab til mobilen, så kan jeg sms’e

og se hvor meget mælk der er tilbage og om der er øl

nok til i aften, om kondomerne er blevet for gamle eller

hvad der nu er vigtigt for mig. Det er dog mere

praktisk, end at jeg nu kan miste min formue via sms, ja

ud over at det er dyrt at betale regningen til min teleoperatør,

så kan jeg nu også spille poker via min mobil.

Det kunne jo være jeg kom til at kede mig mens jeg

ventede på bussen, kæresten, vennen eller bare havde

brug for at se aktiv ud.

Nu har sms’er også utilsigtetede virkninger, der er fl ere

og fl ere der får seneskedehindebetændelse i tommel

og håndled af at skrive sms’er, så vi må til at kræve at

mobilerne bliver mere håndtilpassede, så vi ikke skal

vride tommelfi ngeren så meget mere. Eller jeg skulle

måske satse på at mobilerne kan tilpasse tale til skrift,

så jeg kan tale mine sms’er og sende dem. Eller måske

kan vi udvikle mobilen til at den kan sende tale-sms’er,

det ville da være smart – tænk en mobil der kan sende

tale-sms’er, måske skulle jeg tage patent på det?

Ansvarshavende: Flemming W. Licht, konsulent,

Vestsjællands Amts Misbrugscenter.

Redaktionschef: Jørgen T. Madsen, m@dsen.info

Medarbejdere: Se billeder

Sats og layout: www.burchardt-reklame.dk

Annoncer: Burchardt Reklame, Møllevangen 12, 4220 Korsør

Tlf. 58 37 05 50 - www.burchardt-reklame.dk

Administration:: Gitte Sørensen, sekretær, Vestsjællands

Amts Misbrugscenter

Udgiver: Forebyggelsesafdelingen, Vestsjællands Amts

Misbrugscenter, Ingemannsvej 22, 4200 Slagelse.

Tryk: Sjællandske Avistryk

Oplag: 20.000

Flemming

Jacob Buhl

Andersen,

3. HTX, Slagelse

Lars Andersen,

3. HTX, Slagelse

Fra netstof.dk

ung til ung-debatten:

189 - Forfatter: Martin -

Oprettet: 31-03-2005 12:57

Jeg har røget hash en gang

imellem i de sidste 4 år, og er

ikke afhængig. Men jeg har

dog et par spørgsmål.

Jeg har oplevet at have indtaget

hvad man kan kalde en

overdosis 2 gange nu, og når

man er virkelig fucked up kan

man gribe sig selv i nogen ret

åndssvage tanker.

Man tror virkelig man skal dø,

og bliver mega bange.

Når jeg griber mig selv i et bad

trip, sørger jeg mig for at berolige

mig selv og fokusere på de

fysiske symptomer. Hovedpine?

Dunken i hovedet? Forsinkede

bevægelser? Fatter jeg

hvad der sker omkring mig?

Tør i munden?

Martha Hviid,

1. G, København

Nina Jensen,

1. HHX, Slagelse

Jeg ved at når jeg bliver meget

tør i munden, og får problemer

med at synke, så har jeg fået

for meget, og det er dér jeg

begynder at frygte for om man

rent faktisk KAN dø af det.

Min anden overdosis var meget

ekstrem. Jeg røg et bonghovede

med meget stærkt

hash, og blev næsten bevidstløs.

Min tunge var så slap, at

jeg en overgang var ved at

blive kvalt, og det var helt sort

for mine øjne.

Den første gang jeg oplevede

det var ret uheldigt, da jeg havde

en kæreste med angstproblemer.

Hun havde ikke selv taget

noget, men har en tendens

til at blive paranoid og køre alting

op til mere end det er - og

når man har røget meget er det

svært ikke at blive bange selv.

Jon Jessen,

værktøjsmagerlærling,

Slagelse

Teddy Køhn,

1. HTX, Slagelse

Hvad er jeres erfaringer med

overdosis? Nu ryger jeg meget

sjældent, og hvis jeg endelig

gør slapper jeg fuldstændig af.

Hvornår bør man ringe 112?

190 - Forfatter: Sille -

Oprettet: 04-04-2005 12:23

Dette indlæg er en besvarelse

af indlæg 189

HejZa!!!

Jeg har røget hash i kun to år.

Og jeg blev ved med at sige at

jeg ikke var afhængig.

Men nu ved jeg jo ikke hvor

meget du ryger. Prøv at stoppe

i to måneder. Hvis du

får trang til det, så er du afhængig.

Man dør ikke af hash. Så du

behøves altså ikke ringe 112.

En af mine veninder. havde en

dag også røget bong. hun kunne

ikke mærke sin

Camilla Larsen,

1. G.,

Kalundborg

Gymnasium

Nicoline

Lehrskov-

Schmidt,

København

tunge og hvis hun rørte ved

noget kunne hun ikke mærke

det. Hun er heldivis

stoppet i dag. Måske får man

hurtigere end andre en psykose

når man har det

sådan, men jeg ved det ikke.

Jeg synes du skal stoppe. Jeg

har også taget stoffer,

og får angstanfald engang i

mellem. Jeg synes du skal holde

dig langt væk fra

det, og jeg fortryder rigtig meget

at jeg nogensinde har røget

eller taget noget.

Benedicte

Lorenzen,

København

Sikker

Rosendal,

København

Vil du læse mere

eller skrive med

på debatten,

så gå ind på

www.netstof.dk/site/

Main/ungtilung/

Nanna

Thinghuus,

Holbæk.


Flyvende på adrenalin

Forestil dig, at du er i en fl yver, forestil dig, du er fi re kilometer over jorden.

Forestil dig, nogen pludselig åbner døren og forestil dig så,

at du nu skal springe ud af fl yveren. Hvad går gennem din hjerne lige nu?

Af Sikker Rosendal, København

Det første af denne efterårsdag

gik egentlig med at vente.

Denne søndag var himlen grå,

store mørke skyer hang tungt

over fl yvepladsen i Vestjylland

og gjorde sigtbarheden meget

dårlig - og så er det ikke nogen

god ide at springe ud fra en

fl yver. Derfor blev vi indenfor i

klubhuset og gennemgik atter

det kommende springs forløb

igen og igen. For hver gang

blev jeg mere sikker på forløbets

gang, og for hver gang

blev jeg mere nervøs for at

gøre noget forkert eller måske

glemme noget.

Derefter mere venten, og vi

tvivlede på om det overhovedet

skulle blive i dag. Det var

først lang tid efter, da en smule

solskin slap igennem de store

grå skyer og åbnede et blåt hul

over os, at det nu pludselig

skulle gå hurtigt. Hurtigt, men

sikkert, for intet skal glemmes.

Faldskærmen er f.eks. en god

ting at huske, og den skal

spændes ordentligt fast, herefter

tjekkes godt igennem. Intet

overlades til tilfældighederne.

Herefter en lille gåtur på 300

meter hen mod fl yvepladsen

og hen til den larmende fl yver

der står klar i hangaren med

gaffatape på siden,. Tommelfi

ngeren op: Piloten er klar, Instruktør

1 er klar, Instruktør 2 er

klar, og jeg... er også klar. Jeg

er spændt, nervøs, en smule

bange og samtidig glæder jeg

mig helt vildt meget, for det er

første gang, at jeg skal prøve

et accelereret frit fald fra fi re

kilometers højde.

Så stiger jeg ind i fl yveren. Nu

er der ingen vej tilbage. Kun

en græsmark foran os med

store græsknolde. De ryster

fl yveren godt igennem, før den

løfter sine forslåede hjul fra

den ellers trygge landjord. Takeoff.

Det giver et sus i maven,

når fl yveren sætter af og stiger

til vejrs. Alle der har prøvet at

fl yve kender det, suget i maven,

legobyen og legobilerne

uden for vinduerne. Og så går

det opad og opad.

På min venstre hånd har jeg en

højdemåler, så jeg kan holde

øje med højden. Det bliver vigtigt,

når jeg er på vej ned igen.

Men nu går det op. De første

100 meter er nået, og alting er

allerede meget småt udenfor.

200 meter. 300 meter. Jeg rykker

mig lidt tilbage i fl yveren

for at sætte mig bedre op, men

kommer til at sparke til et stykke

metal inde i fl yveren, så det

ryger løs - jeg bliver lidt mere

nervøs. 600 meter. Jeg kigger

ud og ser den lille by under

mig og de store grå skyer på

vej væk i horisonten. 1200 meter.

Flyveren larmer meget og

gør det næsten umuligt at

snakke med de andre, men jeg

giver tegn med min tommelfi

nger, at jeg er ok og klar. 2

km. Hmm.. Hvornår er vi der? 3

km. Sidder jeg virkelig i en fl yver

lige nu? Jeg mærker, hvordan

nervøsiteten hastigt følger

mig til vejrs. 3.5 km. Flyveren

stiger vist ikke så hurtigt mere.

3.8 km. og 4 km. Flyveren larmer

vist heller ikke så meget

mere, den er stoppet med at

stige og fl yver nu ligeud.

“Midt imellem står jeg, fi re

kilometer over jorden, og

klar til at springe”

Vi fl yver et stykke, før jeg kan se

fl yvepladsen under os. Piloten

giver tegn til instruktøren, der

giver tegn tilbage og råber så til

mig: ”Jeg åbner døren!”, han

giver et ryk i døren, der nærmest

fl yver op og smider en

kold og frisk vind ind i den lille

fl yver. ”Sid ud!” råber han igen

– og ja, det er så mit stikord.

Der er ikke meget plads, og jeg

er nødt til at bruge mine arme

for at skubbe mig selv hen til

døren, samtidig med, at jeg bliver

siddende ned. ”Fortsæt!”

råber han. Jeg rækker hånden

ud af fl yveren for at få fat under

vingen og mærker, hvordan

min hånd bliver slået væk af

den kraftige vind udenfor. Jeg

prøver straks igen, og får så fat

under vingen. Jeg er nu på vej

ud af fl yveren. Udenfor er den

ene instruktør allerede klar,

inde i fl yveren til venstre er den

anden klar. Midt imellem står

jeg, fi re kilometer over jorden,

og klar til at springe.

Forløbet er allerede gennemgået

mange gange. Jeg skal

gå ned i knæ to gange, før jeg

giver slip på fl yveren. Give

tegn til mine to instruktører så

de ved, hvornår jeg har tænkt

mig at springe. For springe det

skal jeg, nu er der kun en vej

tilbage, og det er ned. Jeg går

ned i knæ, en gang, to gange,

og så... tøver jeg. Jeg bliver

faktisk hængende. Spørger du

mig nu, kan jeg ikke rigtig huske,

hvad jeg tænkte i dette

øjeblik, men instruktøren udenfor

troede helt sikkert at jeg nu

ville springe. Så han springer.

Og han har rigtig godt fat i min

side, så jeg ryger med ham.

Et accelererende kick suser

gennem mig, da vi hastigt ryger

af fl yveren, og farer gennem

luften direkte mod landjorden

langt under os.

Instruktøren på min højre side

har rigtig godt fat, og sammen

hvirvler vi rundt i luften og laver

mere eller mindre elegante

kolbøtter. Tro det eller ej, men

det er faktisk ret svært at holde

balancen i frit fald, specielt

med en instruktør på siden.

Det hele går meget meget

stærkt, og et splitsekund senere

er fl yveren allerede langt

over os.

På vej rundt i en ny kolbøtte

når jeg dog lige at se den anden

instruktør springe ud af

fl yveren, for at fl yve hen til os.

Vi tumler stadig rundt og jeg

forsøger ihærdigt at ’svaje’

igennem. Altså strække ryggen

godt igennem for at ligge stabilt

i luften og jeg tror vist det

lykkedes, for nu ligger jeg med

maven mod jorden og suser af

sted. Højdemåler: 3 km.

Den anden instruktør er samtidig

fl øjet hen på min venstre

side og har nu godt fat, så vi

ligger nogenlunde stabilt i luften.

Luften er over det hele,

”Jeg er spændt, nervøs,

en smule bange og samtidig

glæder jeg mig helt

vildt meget”

det suser og det går stærkt.

Rigtig stærkt. Jeg bevæger

mine arme lidt og mærker

hvordan det kraftige vindtryk

skubber mig rundt. Jeg kigger

igen på min venstre hånd, på

højdemåleren: 2 km. Fuck hvor

er det fedt.

Højdemåler

igen:

1600 meter, 1500 meter, 1400.

Tid til at udløse faldskærmen.

Med højre arm rækker jeg bagud

efter udløseren og mærker,

”Jeg er nu på vej ud

af fl yveren”

hvordan jeg igen begynder at

dreje rundt i luften. Nervøst

prøver jeg at fi nde håndtaget,

men kan ikke fi nde det og tager

så hurtigt hånden tilbage

over hovedet for at undgå fl ere

kolbøtter. 1200 meter. Jeg

prøver igen, rækker armen tilbage

for at lede efter håndtaget,

og jeg mærker, hvordan

instruktøren på min højre side

prøver at føre min hånd helt

derhen, jeg får stadig ikke fat

og tager så igen hånden over

hovedet. 1100 meter. 1000

meter. Prøver igen. Og denne

gang, får jeg ordentlig fat i udløseren.

I et splitsekund hiver

jeg til og mærker straks et stort

ryk der nærmest trækker mig

opad. Faldskærmen udløser

sig over mig og de to instruktører

fortsætter under mig.

Jeg får fat i to styresnore, og så

er der absolut frihed til at fl yve

rundt over området, over fl yvepladsen

og se på hele verden

under mig. Og jeg mærker

hvordan en virkelig fed følelse

fl yver igennem mig, som jeg

fl yver der 800 meter over jorden.

Heroppe er tiden ikke som vi

kender den. Hvor lang tid jeg

fl yver aner jeg virkelig ikke,

men det føles som kort tid og

som lang tid på samme tid.

Svimmel? På trods af en fantastisk

udsigt er det alligevel på

tide at lægge an til landing.

Med fl yvepladsen i sigte lægger

jeg mig op imod vinden.

Det er ret vigtigt, hvis jeg ikke

vil ramme jorden med over 50

km/t.

Jorden kommer tættere og

tættere under mig, og det føles

pludselig som om jeg er 4

meter over jorden, nej 2 meter.

På nær det er jeg ikke. Lægger

an til landing og om 2 sekunder,

nej nej... 3 sekunder, nej...

landing! – Og en hurtig tumlen

rundt i græsset, tilbage på

landjorden. Lettere svimmel,

glad og helt oppe at køre. Jeg

pakker skærmen sammen og

går tilbage til klubhuset, men

hvor var det nu lige det lå henne?

Det gik stærkt, rigtig stærkt

og det var kanonfedt! Et adrenalinsus,

der virkelig fi k mig

helt op at fl yve.

FAKTA

NR. 2 2005 3

At springe faldskærm er en farlig sport,

som giver et adrenalinsus uden lige.

Mange har lyst til at prøve, men tør måske

ikke. Sikkerheden i dag er dog forbedret

meget i forhold til faldskærmens ungdom

for halvtreds år siden og de sjældne ulykker,

der sker i dag, sker oftest på grund af

personlige fejl.

Et direkte fald mod jorden får dig op på

langt over 200 km/t. Springer du fra 4 kilometers

højde, der er grænsen før brug af

iltmaske, varer det i ca. 50 sekunder.

Der fi ndes i dag to måder at få et faldskærmscertifi

kat på. Den første er den mest

brugte. Det er automat-manuel uddannelsen.

Der får man sit certifi kat på ca. 40 - 50

spring. Den anden måde, man kan få sit

certifi kat på, er ved at tage AFF (Accelereret

Frit Fald) uddannelsen som kan overstås

på ca. det halve. – kilde: www.dfu.dk

Der fi ndes klubber overalt i Danmark, og

kan du tænke dig at prøve, koster det cirka

2000 kr. for teori, medlemskab og det første

spring afhængigt af klub. Det første

spring er fra en kilometers højde med staticline

(line mellem fl yver og faldskærm).

Herefter er det så muligt at fortsætte staticlinespring

for ca. 250 kr. pr. spring eller

begynde AFF som er spring fra højere luftlag.

Et spring herfra koster ca. 700 kr. afhængigt

af klubben. En mulighed er også

at springe teorien over og direkte fra fi re

kilometers højde med en instruktør på ryggen

- perfekt som gaveide...

Spring ud i det, fi nd mere information på:

www.dfu.dk

og på klubbernes egne hjemmesider


4 NR. 2 2005

Breve om misbrug:

15 årig datter på LSD

Min datter er rigtig ude hvor jeg ikke kan nå hende. Hun er begyndt at tage alle mulige

stoffer. Jeg ved at hun drikker alkohol, ryger hash, spiser dexofaner(hostemedicin) og det

nyeste er at hun nu også tager LSD.

Min datter er rigtig ude hvor

jeg ikke kan nå hende. Hun er

begyndt at tage alle mulige

stoffer. Jeg ved at hun drikker

alkohol, ryger hash, spiser

dexofaner (hostemedicin) og

det nyeste er at hun nu også

tager LSD.

Jeg har læst en sms fra en af

hendes venner hvor vennen

opfordrer hende til at stoppe

med at tage LSD.

Sikke et chock.

Hun vil ikke høre noget vi forældre

siger til hende. Hun går

til psykolog p.g.a at hun er deprimeret.

Hun stikker af hjemmefra

ca. 4-6 gange om måneden.

Hun går ikke i skole. Overholder

ingen aftaler.

Hvad kan jeg gøre?

Sagsbehandleren siger at man

ikke kan tvinge en 15 årig til

nogen.

Det samme siger psykologen.

Skoleinspektøren mener at

hun skal tvangsindlægges.

Men hvad gør en meget bekymret

mor?

Hej bekymret mor

Tja jeg ved ikke rigtigt hvad

jeg kan tilføje, hun er jo så rigeligt

opdækket, og det er sikkert

rigtigt set at det er depressionen

der ligger til grund for

misbruget. Men hvad er det så

der ligger bag depressionen?

De har også ret når de siger at

man ikke kan tvinge en 15 årig

til ret meget, hvis hun ikke vil.

Tvangsindlæggelse lyder som

lidt drastisk foranstaltning, og

hvad skulle det så hjælpe når

hun kommer ud igen.

Vores holdning over for misbrugere

er, at man ikke kan behandle

nogen, der ikke er motiveret

for at blive behandlet.

Du vil så spørge: hvordan motiverer

man så en 15 årig pige,

der er så langt ude som din

datter. Jeg ved det ikke, men

Kontakt Filial navn, din Adresse, lokalafdeling

Postnummer og by

Telefonnummer, nordea.dk

du kan prøve at opgive håbet

om at hjælpe, og så måske forsøge

at forstå i stedet for.

Hvis du prøver at tale med din

datter, og formålet med samtalen

ikke er, at du skal redde

hende eller få hende ud af stofferne,

men at du gerne vil forstå

hende. Så “tvinger” du

hende til at sætte ord på hvorfor.

Spørg hende hvad hun får ud

af at tage stofferne. Vær nysgerrig

og glem at du gerne vil

redde hende, for det tror jeg

ikke du kan - lige nu. Det kan

være, at hun igennem processen

med at skulle forklare dig

hvorfor, bliver i stand til at se

hvad der sker med hende.

Prøv dernæst at tale med hende

om hvor det er hun gerne

vil hen i tilværelsen, hvilke

drømme og ønsker hun har for

fremtiden. Det er vigtigt at du

ikke straks siger, at med det liv

hun lever nu, så kommer hun

aldrig derhen hvor hun får erkendelsen.

Hun skal selv erkende

det.

Du skal også være meget anerkendende.

Find nogle ting hos

hende, som du synes er gode,

nogle ting hun gør godt - det

mindste tæller. Hver gang du

er sammen med hende, så fi nder

du nogle positive ting at

fortælle hende om hende selv.

Hvor små de end kan være (for

eks. at det ser pænt ud at hun

har børste håret, spist morgenmad)

Hvis du prøver noget af ovenstående,

så har du i hvert fald

en ny måde at være sammen

med din datter på. Og hvad

har du at miste? man kan jo

sige at du allerede har “mistet”

din datter.

Hvis der er andre børn i familien,

der bor hjemme, skal du

selvfølgelig i denne proces

fi nde ud af nogle grænser for,

hvad I vil være med til i relation

til de andre børn.

Skriv igen hvis der er noget du

vil have uddybet.

Flemming

Få frihed til at gøre det,

du har lyst til

Er du 18-28 år, kan du med Check-in-pakken

bl.a. få Visa/dankort og Netbank uden årsgebyr.

Så har du frihed til at gøre, hvad du vil.

Check-in-pakken sikrer dig en lang række fordele,

bl.a. en høj rente på din lønkonto, gratis

oprettelse af en kassekredit med lav rente og

gratis Netbank. Du betaler heller ikke gebyr,

når du hæver penge i vores pengeautomater

eller veksler valuta hos os.

Du kan tilmelde dig Check-in-pakken i

filialen eller på vores hjemmeside.

Gør det muligt


Min ven valgte stofferne

Han sagde, at han følte sig som et stort sort hul indeni, og han sagde at han hadede det. Men han blev ved.

Af Nicoline Lehrskov-Schmidt,

Frederiksberg

”Jeg lover at det er slut nu,”

siger han og kigger på mig

med sine store brune øjne. Jeg

vil så gerne tro ham, så det gør

jeg. Jeg stoler på ham fordi

han er min ven, og fordi det er

det jeg helst vil. Vi har gået i

klasse sammen, festet sammen,

gjort alting sammen og

nu ser jeg ham knapt nok, selvom

det kun er nogle måneder

siden vi er gået ud af skolen.

Jeg vil have min bedste ven

tilbage. Han fortæller at han

ikke har taget stoffer siden vi

sås sidst. Det er allerede tre

måneder siden nu. Han kan se

at jeg tror ham, så han smiler

fordi jeg smiler.

Når venner forsvinder

Der er ingen der gider at snakke

med ham eller om ham. De

har alle været venner med ham

i alle de år vi har gået i klasse

sammen. Men nu er han forsvundet

ud af deres liv og de

har ladet ham gøre det. Jeg

ved at de har haft ret i det. De

Af Jon Jessen, Værktøjsmagerlærling, Slagelse

har gjort det for at værne om

sig selv. Jeg hader dem for

det, men på samme tid ved jeg

at jeg snart bliver nød til at

gøre det samme.

Pusher

Der gik ikke lang tid før jeg

fandt ud af at han havde løjet

for mig. Han var fl yttet ind hos

nogle nye venner. Det var nogle

af hans gamle venner, der

fortalte mig det. De havde

også fundet ud af, at de fra lejligheden

solgte stoffer videre

til de yngre teenagere i kvarteret.

Jeg følte mig dum. Rigtig,

rigtig dum og naiv. Jeg forstod

ikke hvorfor jag havde stolet

på ham...igen. Han havde løjet

så mange gange før, men hver

gang han lovede mig at det

var slut, troede jeg på ham.

Jeg stolede på ham fordi han

var min ven, også selvom jeg

hver gang inderst inde godt

vidste at jeg ikke kunne.

Inderst inde ved

han det

Han ringer midt om natten, griner

og råber at jeg skal komme

og feste med dem. Jeg kan

høre, at der er noget der bliver

smadret i baggrunden. Det er

tirsdag nat, og klokken nærmer

sig halv fi re. Jeg lader ham

snakke lidt i tåger, inden jeg

siger at jeg gerne vil sove. Han

hører ikke efter. Jeg siger det

igen, denne gang med tydelige

stavelser, som snakkede jeg

til et barn. Han råber at jeg da

ikke skal sove nu. Jeg smiler

anstrengt. Jeg prøver igen at

få kontakt med ham, men han

råber bare videre. Jeg smider

røret på. Han gør mig ked af

det, og jeg tror godt han ved

det inderst inde. Jeg græder

mig selv I søvn, mens telefonen

ligger lydløs ved min side.

En smadret hånd

Jeg ringer til ham om morgenen.

Vil tjekke hvordan han har

det. Han siger at han har det

rigtig godt og jeg kan høre på

hans stemme at han faktisk er

glad. Så fortæller han mig om

aftenen før. Han fortæller at

han tror at hans hånd er brækket.

Han fortæller at han ikke

kan bevæge den og at den er

meget ophovnet og er begyndt

at blive helt lilla. Jeg siger

ikke noget, lytter bare forfærdet.

Jeg siger at han skal

tage på skadestuen, men det

vil han ikke. Han fortæller mig

om hvordan han havde slået

hånden aftenen før, mens han

smågriner. De var taget hen til

en lejlighed som de havde

lånt. Senere på aftenen var de

begyndt at smadre stedet. De

havde ødelagt alt, der var at

ødelægge. Han havde smad-

ret sin hånd ind i en af sengens

ben. Han lyder som om det er

mest fantastiske, der er sket

ham. Jeg siger til ham at han

skal gå til lægen med hånden.

Han lover at han vil gøre det...

Minimum chance

Da jeg kom ind på lægens kontor

lå der en masse brochurer

på bordet. På forsiderne var

billeder af ulykkelige mennesker

og narkovrag. Jeg kiggede

på dem og tænkte, at jeg

aldrig havde troet at sådan en

brochure ville blive relevant for

mig. Jeg lænede mig tilbage i

stolen, og kiggede spørgende

på den hvidskæggede mand,

som sad overfor mig. Han smilede

og kiggede hurtigt ned

på lommetørklæderne på bordet.

Han fortalte mig, at jeg

skulle vide, at sandsynligheden

for, at min ven blev clean igen,

var meget lille. Og hvis han

gjorde, ville chancerne for, at

han faldt i igen, være meget

store. Jeg følte mig dårligt tilpas,

og på samme tid følte jeg

en ligegyldighed. Brochuren

han gav mig var fyldt med billeder

af kroppe med forskellige

tegn på narkomani. En af kroppene

er fyldt med små sår på

størrelse med en femkrone.

Det ligner brændemærker fra

cigaretter. Jeg vrænger på næsen

et kort øjeblik, og tænker,

at det her er helt forkert. Så

langt ude er min ven ikke, og

jeg burde slet ikke være her.

Jeg spørger alligevel til sårene

på billedet og lægen forklarer

mig det.

Insekter

Min veninde havde set dem.

Små runde sår på hans arme

og ben. Jeg havde spurgt hende

om hun havde lagt mærke

til noget, og det havde hun.

Han fortalte hende, at der en

nat var begyndte at kravle

hundredvis af insekter rundt på

ham. Han kunne ikke få dem

af. Det var som om de havde

sat sig fast på hans hud. Han

prøvede at rive dem af, men

de ville ikke give slip på ham.

Så han var blevet ved med at

rive. Da han vågnede næste

dag, var der ingen biller, og

der havde aldrig været nogen.

Sidste udvej

Jeg overvejede stærkt at ringe

til politiet fl ere gange. Jeg

tænkte, at hvis han ikke tog sig

sammen inden måneden var

ovre, ville jeg melde ham. Jeg

så det som en sidste udvej for

at få ham væk fra dem, der

havde taget ham fra mig. Jeg

håbede, at det at komme i

fængsel ville få ham til at blive

bange for den verden, han var

trådt ind i. Men månederne

gik, og jeg kunne ikke få mig

selv til det i sidste ende. Jeg

NR. 2 2005 5

var egoistisk, fordi jeg vidste,

han aldrig ville snakke med

mig igen, hvis jeg gjorde det,

og det kunne jeg ikke klare.

Jeg ville ikke gøre ham ked af

det, men mest af alt ville jeg

ikke kunne klare, at han ville se

det, som om at det var mig,

der havde ødelagt hans liv.

Man kan ikke redde

andre end sig selv

I dag snakker jeg ikke med

ham. Jeg tror jeg til dels har

opgivet ligesom alle de andre

gjorde det. Jeg har hørt rygter

om at han arbejder på en fast

food restaurant, men ellers har

ingen set eller hørt noget fra

ham i lang tid. Jeg savner at

snakke med ham og vide, hvad

han laver, men alligevel ved

jeg godt, at det nok er bedst,

at jeg ikke gør. Det tog lang tid

for mig at fi nde ud af, at jeg

ikke kan få den, han engang

var, tilbage igen. Det er svært

at opgive en ven, men til sidst

var det ham eller mit liv, jeg

kunne vælge imellem. Jeg

havde det dårligt i meget lang

tid. Jeg brugte al min tid og

kræfter på at snakke med og

om ham. Jeg havde brugt alt

hvad jeg havde på ham, så jeg

til sidst var blevet så ødelagt af

det, at jeg ikke kunne gå i skole

eller få lavet min ting. Jeg forstod

ikke at jeg ikke kunne

redde ham. Men det har jeg

forstået i dag...det lover jeg...

90 % af alle unge mellem 16 og 22 år

har ikke røget hash i den seneste måned


6 NR. 2 2005

En kurtisane var

en overklasseluder

Af Teddy Køhn, 1. HTX

En gang var der kurtisaner i alle

Europas hovedstæder. Paris var

den by der havde fl est mennesker

af denne race. En kurtisane

var en kvinde, der måtte være

usædvanligt smuk, have trang til

fester, gå i tidens dyre modetøj

og være parat til at give sig selv

til de mænd, som var rige nok til

at betale for deres udgifter. Kurtisaner

havde ikke råd til at forelske

sig medmindre det var en

rig mand de forelskede sig i.

Kameliadamen

Forfatteren Alexandre Dumas

den yngre fortæller i ”Kamelia-

damen” historien om en kurtisane

som boede i Paris. Hun

hed Marguerite Gautier og levede

som en ægte kurtisane:

Gik i teateret, hver aften og levede

det vilde ungdomsliv

med mange elskere, som sørgede

for hende. En dag i teateret

møder hun en mand som

får hendes hjerte til at bløde

for første gang. Men hun lider

også af turberkulose. Hun må

lægge sig i 3 uger, og han er

den eneste som kommer og

besøger hende. Senere bliver

han præsenteret igen for hende

og de bliver forelsket i hinanden.

Hun fl ytter på landet for sit helbreds

og sin elskers skyld. Der

prøver de at leve livet, men en

dag kommer hans far og befaler

ham at afslutte forholdet.

Ellers vil hans søster ikke kunne

blive gift med den mand, som

hun er forlovet med, fordi hans

familie vil forbyde det. Det ender

med, at Marguerite fl ytter

fra ham og genoptager sit tidligere

liv. For ikke at skade hans

familie, afviser hun ham på en

måde, så hans hjerte bliver opfyldt

af had. Og han gør næsten

alt for at ødelægge hende

i de næste dage for at han selv

kunne holde sig oppe. Få måneder

efter bruddet dør hun af

den tuberkulose, som hun lider

af.

Ludere og kurtisaner

Ikke alle kurtisaner fandt kærligheden.

De var eftertragtede

til en alder af 30-35 år, derefter

blev de glemt. Mændene gik

til andre kurtisaner, og de selv

endte med at blive rigtigt prostituerede

eller måske få en lille

butik, som de kun lige kunne

ernære sig ved.

Prostitution er verdens ældste

erhverv. Nogle er blandt de

fi ne og går i fi nt tøj og behøver

ikke at gå rundt på gaden. I

den anden ende er dem, der

bliver indført af menneskesmuglere

i hvid slavehandel,

hvor man får kvinder fra fattige

lande til at prostituere i andre

lande. De bliver tvunget til det,

fordi de må betale alt hvad de

har for at komme ind i landet.

Hvis du

ryger hash

mindst en

gang om

ugen:

Du begynder at se

dig selv på en

anden måde, du

begynder at defi nere

dig selv som

hashryger i stedet

for, hashen bliver en

aktiv del af din

identitet, og du føler

dig som noget

særligt.


Scoretricks for sild og hajer:

NR. 2 2005 7

Må jeg låne dit telefonnummer?

Af Jon Jessen, Værktøjsmagerlærling, Slagelse

Af Nina Jensen, 1. HHX,

Slagelse

Alle over 15 år på et eller andet tidspunkt har prøvet

at score via et scoretricks. Enten har man haft held

med sig, eller også har det bare været en af ens værste

fi askoer nogensinde.

Jeg har fundet nogle af de mest brugt, og de skulle

virke – prøv selv:

1. Er det mig der har spist chili

eller er du bare hot?

2. Jeg har glemt mit telefonnummer,

kan jeg låne dit?

3. Spiser du Kellogg´s til morgenmad?

Du vækker nemlig en tiger i mig!

4. Er du tyv? Hvorfor det?

Fordi du lige har stjålet mit hjerte.

5. Hvis du var en tåre, ville jeg aldrig

mere græde i frygt for at miste dig.

6. I morgen når du skal have morgenmad

skal jeg så bare ringe eller prikke til dig?

7. Tror du på kærlighed ved første blik?,

eller skal jeg gå forbi dig en gang til?

8. Stod solen lige op, eller smilede

du til mig?

9. Er du ikke træt i benene? Hvorfor?

Fordi du har vandret rundt i mine

tanker hele dagen.

10. Det siges at sex gør en slank, så hvad

siger du til at gå på slankekur med mig?

Når du har prøvet, så fortæl os andre, hvordan de

virkede – bank eller ...?

Hvis du derhjemme sidder og brænder inde med nogle

andre super, sjove, hede scoretricks, må meget gerne

dele dem med os. Mail dem til up2you@up2you.dk og

fortæl, hvordan de virker.


8 NR. 2 2005

Optagelsesprøver

– en cocktail af

fl ossede nerver og

jublende glæde

Hvert år søger forventningsfulde

unge mennesker ind på deres

drømmestudie. Nogle må

igennem en optagelsesprøve, før

dørene åbnes. Pladserne er få.

Kun de bedste slipper gennem

nåleøjet

Af Benedicte Lorenzen,

København

Spredte suk er de eneste lyde,

der høres i lokalet. Cirka

tyve, anspændte mennesker

sidder afventende og kigger

på en tom tv-skærm. Rummet

emmer af koncentration

blandet med et svagt pust af

nervøsitet.

Hvert år søger over 1000

mennesker ind på journalistuddannelserne

i Danmark.

Der er hård konkurrence om

de cirka 400 pladser, som tilbydes

i Århus, Odense og

på RUC. I Århus og Odense

betyder eksamensbeviser ikke

noget. Her er det de berygtede

optagelsesprøver,

der giver adgangsbilletten

til et liv med spørgsmål og

deadlines.

Jagten på talenter

De journalistiske optagelsesprøver

er blandt de mest berygtede.

De bliver ofte forbundet

med den famøse

videnstest, hvor 50 aktuelle

spørgsmål om verden og

samfundet skal besvares på

tre kvarter, men faktisk er de

meget mere end det. Fra bagen

placeres på stolen klokken

ni, til det sidste punktum

er sat klokken 16, bliver prøvedeltagerne

tæsket igennem

diverse skriveopgaver

og sproglige tests. Fem forskellige

prøver skal vise journalistuddannelserne

i Århus

og Odense, hvem der er de

største talenter.

Avislæsning giver

studiekort

Talent alene giver ikke studiekort

til journalistuddannelsen.

For at komme igen-

nem nåleøjet skal der bruges

tid på forberedelse. Videnstesten

kræver en bred samfundsviden.

Daglig avislæsning

er en god idé, da

spørgsmålene ofte tager udgangspunkt

i offentlige begivenheder.

Det er også vigtigt

at fatte pennen og få

skrevet, om det så bare er

anekdoter i dagbogen. De

små grå skal stilles ind på at

skrive, så klappen ikke ryger

ned til prøverne, hvor tiden

er knap.

Hvad forventer skolerne?

Det spørgsmål popper ofte

frem bag pandelapperne.

Optagelsesprøverne skal afsløre,

om du er kreativt tænkende

med sans for det danske

sprog. Hvis det kniber

med kommaerne, er det

også en god idé at øve det.

På uddannelsernes hjemmesider

er der gode råd og vejledning

til, hvordan man

kommer igennem optagelsesprøven.

Her er det også

muligt at forsøge sig med

tidligere optagelsesprøver,

som kan give et indblik i,

hvad der venter om næste

hjørne.

Fra neglebidende

nervøsitet til

jublende glæde

Journalistuddannelsen er

langt fra det eneste sted,

hvor adgangskravet er en optagelsesprøve.

Over hele landet

søger håbefulde mennesker

hvert år ind på

drøm mestudiet. Køerne for

at vise sit talent er lange, og

kampen er hård. For mange

brister drømmen, når brevet

med ordet ”desværre” dumper

ind af brevsprækken.

Men for de få heldige, der

klarer sig igennem nåleøjet

uden stik, venter der en

spændende fremtid. Up2you

har mødt to unge mennesker,

der begge har prøvet

kræfter med opslidende optagelsesprøver.

De fortæller

her om neglebidende nervøsitet

og jublende glæde.

Højt at fl yve,

dyrt at falde

Pilotuddannelsen sender hvert

år mange skuffede mennesker

hjem igen. Adgangskravet er en

optagelsesprøve, som lægger

vægt på psyke og intelligens.

Jonas Jørgensen er en af de

heldige, der kom over gærdet

Af Benedicte Lorenzen,

København

”Da min ven søgte ind, tænkte

jeg, hvis han kan, så kan jeg

også,” fortæller Jonas og drikker

af sin æblejuice. Solen skinner

ind gennem cafeens vinduer.

Der høres en spredt

mumlen fra de få gæster, og

duften af kaffe sniger sig ind i

næseborene. Jonas Jørgensen

er netop fyldt 30 år. For snart

to år siden blev han færdig

med en uddannelse som pilot.

Det har ikke været nogen dans

på roser at komme igennem.

Drømmen startede tilbage i

1999, men dengang kunne Jonas

ikke rigtig overskue hvordan.

En kammerats gåpåmod

fi k ham ud af hængedyndet.

Han udfyldte en ansøgning til

en pilotskole i Roskilde, men

inden han kunne starte, var der

en række optagelsesprøver,

som skulle gennemføres.

Intelligensen sættes

på en prøve

Prøverne foregår over to dage.

På dag et bliver aspiranterne

først testet i deres regnefærdigheder.

Derefter er det intelligenskvotienten,

der står for

skud. ”De to første prøver var

ikke så slemme. Inden jeg

mødte op, havde jeg købt en

Mensabog for at træne de dele

af hjernen, der skal bruges i

IQ-testen,” siger Jonas og retter

sig op.

Den tredje udfordring er en logisk

prøve. På et stykke papir

er der tegnet en række tandhjul.

Ved at kigge på dem skal

man bestemme, hvilken vej

det sidste hjul drejer. Prøven

skal teste, deltagernes logiske

sans. Når intelligensen og matematikken

er på plads, skal

der bruges en time på at skrive

et portræt af sig selv. Her gælder

det om at være ærlig. Portrættet

skal være udgangspunktet

i andendagens

psy ko log samtale.

Dagen sluttes af med nogle al-

mene spørgsmål. ”De spurgte,

hvem der først fl øj over Atlanten,

og det anede jeg ikke, så

jeg skrev simpelthen Tom Cruise,”

fortæller Jonas grinende,

og fortsætter: ”det var ikke så

vigtigt. Spørgsmålene skulle

bruges til at se, om folk talte

sandt, hvis de skrev, at de altid

havde drømt om at blive pilot.”

Tappetesten piller

facaderne ned

På dag to skal hemmelighederne

frem på bordet. I løbet

af en time bliver alle facader

pillet ned, og den nøgne sand-

hed træder frem. ”Jeg var nervøs

for, hvad det var, jeg skulle.

Jeg tror, det er vigtigt, at du

ved, hvordan du skal gebærde

dig. Først og fremmest skal du

være ærlig. Psykologen skal

ind og prikke, hvor man helst

ikke vil have det. Det er sådan

lidt svært, når man ikke er særlig

åben,” siger Jonas og kigger

ned.

Mange forsøger sig med en

påtaget facade, men den bliver

pillet ned af den berygtede

tappetest. Mange frygter testen,

som har det formål at

tjekke psyken. På et stykke A4papir

er der tegnet to rækker

med cirkler, som følger hinanden

i ujævne baner. Aspiranten

bliver udstyret med to blyanter

og skal nu ramme ned i cirklerne

efter en bestemt takt,

som psykologen angiver. Tempoet

sættes op, og samtidig

stiller han spørgsmål som, hvad

er 7 x 7 eller sig dit telefonnummer

bagfra. Hele tiden

prøver psykologen at sætte

stresskvotienten op, og hvis en

deltager er god, øger han

sværhedsgraden.

”Jeg klarede ikke tappetesten

særlig godt. Jeg kunne overhovedet

ikke ramme cirklerne,

og så skulle jeg stave København

bagfra. Nej, nej, det var

helt åndssvagt,” fortæller Jonas

hovedrystende. Til sidst

var tårerne ved at springe ud af

øjenkrogene på ham, fordi

presset var så stort. Han fortæller,

at nogle ender med råbende

at smide blyanterne fra sig.

Kun det bedste er

godt nok

50 procent af de folk der møder

op til optagelsesprøven

går derfra med et ”desværre”

hængende over hovedet. Jonas

var heldig. Han var en af

de få, der slap gennem nåleøjet.

”Det var bare så fedt. Det

er altid rart, at få en bekræftelse,

men på det tidspunkt havde

jeg allerede set mig selv

som pilot,” siger Jonas. Han

nåede slet ikke at tænke over,

hvad han havde gjort, hvis han

havde fået et afslag. ”Jeg har

altid haft så meget selvtillid, at

jeg vidste, jeg ikke var dummere

end andre folks børn, så

hvorfor skulle jeg ikke kunne

klare det?” fortæller han. På

skolen i Roskilde satser man på

at uddanne de bedste piloter.

Der er kun et skud i bøssen,

hvis man ikke kommer ind første

gang, er løbet kørt. Så må

man prøve en af de andre skoler.

En fremtid med prøver

og jobgambling

På de to år skolen varede, skulle

Jonas igennem 1000 teoritimer,

som blev afsluttet med 12

eksamener. Efter mange timer i

luften kunne han i sommeren

2003 kalde sig pilot.

Livet efter skolen har dog

langtfra været rosenrødt. For

at opfylde sin drøm måtte han

slippe de 600.000 kroner, som

uddannelsen koster. Det job,

der bagefter skulle fi nansiere

det, var desværre ikke eksisterende.

”Da vi startede på skolen

i februar 2001, var der stadig

kronede dage i fl y ve-

branchen. På det tidspunkt var

det ikke et spørgsmål om, man

kom i SAS. Det var mere et

spørgsmål om, man ville fl yve

en stor eller en lille fl yver. I dag

lyder det jo fuldstændig grotesk,”

sukker han opgivende.

Siden 11. september 2001 er

det gået ned af bakke for fl yveindustrien.

Hvis man vil have et

job som i pilot i dag, er man

nødt til at søge til udlandet. I

Danmark er alle porte lukket

med store hængelåse.

Nu fl yver han futtog

I dag er Jonas lokomotivfører

hos DSB. Der har ikke været

noget ledigt job som pilot, siden

han blev færdig. Men han

drømmer stadig. Han vil gerne

til udlandet et på år, hvor han

kan kombinere sin fl yvning

med sprog. Kampen om de få

pladser er hård, og det er nødvendigt

med rundsave på albuerne,

hvis Jonas vil gøre sig

nogen forhåbninger om en

plads i fl ysædet. Hver gang

han søger job, skal han tage en

masse prøver for at vise sit

værd. Prøverne er dyre, og de

er ikke en sikker billet til fl yvejobbet.

Nogle ender med at

smide 200.000 kroner ud af

vinduet.

For tiden er Jonas i gang med

at tage prøver i England. Hvis

han består dem alle, er han sikret

en plads i en pulje, som fl yselskaberne

udvælger deres

piloter fra. Prøven indeholder

fi re faser, og indtil nu har han

gennemført de tre første. Består

han den sidste ser fremtiden

lysere ud, men indtil da

må han bare håbe.

Der er en glidende overgang fra at bruge hash ved festlige lejligheder til et reelt

misbrug af hash. Typisk oplever hashbrugeren ikke selv dette skred i brugen af hash.


Kampen om de skrå brædder

Drømmen om de skrå brædder deles af mange. Landets skuespilskoler

møder hvert år et hav af håbefulde mennesker.

Merete Damgaard Mærkedahl trodsede nervøsiteten og slap igennem

nåleøjet.

Af Benedicte Lorenzen,

København

På væggen hænger plakater

fra forestillinger og teatre. Klaveret

med noderne giver indtryk

af en musikalsk person.

”Jeg begyndte at spille elorgel

i fjerde klasse. Det var sådan

interessen for musik startede,”

fortæller Merete, mens hun

tørrer bordet af.

Merete Damgaard Mærkedahl

er 23 år. For få uger modtog

hun et brev, der gav hende

pladsen på skuespilskolen i Århus.

Drømmen om at blive skuespiller

har huseret i hende, næsten

siden hun tog sine første skridt.

I folkeskolen var hun ofte klovnen,

der fi k de mindre seriøse

roller i skolekomedierne. Hendes

generthed gav ikke plads

til andet end små roller. Siden

er der sket en hel del. Merete

har været med i forskellige mu-

sicals og har sågar haft en hovedrolle

i Peter Pan i Århus.

Fra drøm til

virkelighed

For fi re år siden søgte Merete

for første gang ind på skuespillerskolen.

Dengang vidste hun

ikke rigtigt, hvad det indebar.

”Jeg var en af dem, der bare

tænkte, det kunne være sjovt at

prøve. Jeg havde ikke rigtigt

forberedt mig, så jeg var virkelig

dårlig,” fortæller Merete hovedrystende.

I de mellemliggende

år har folk ofte spurgt hende,

om ikke det var på tide at søge

ind, men hun har ikke rigtig følt

sig klar. Det første forsøg gav

hende et indtryk af, hvad optagelsesprøverne

drejer sig om.

Hun fandt ud af, hvor vigtigt det

er at føle sig klar. Mange mennesker

forsøger år efter år uden

held. Merete ville ikke slide sin

selvtillid ned, hun har derfor

ventet til, hun følte sig klar til at

tage udfordringen op.

Tiden har hun brugt til at forberede

sig grundigt. Merete

har fået undervisning hos en

lærer, der har rettet op på fejl

og mangler. ”Det er vigtigt, at

kunne sine ting, når man går til

prøve. Der er ikke noget værre

end at stå til en audition, hvis

klappen pludselig går ned,”

siger Merete.

En dag med

nervepirrende

nervøsitet

Optagelsesprøverne til skuespillerskolerne

er en treleddet

proces. Der er tre skoler i Danmark,

som ligger i København,

Odense og Århus. Her tilbydes

der i alt 24 pladser til de cirka

700, som søger hvert år. Til førsteprøven

møder alle op på

den samme skole. Der er nedsat

en jury til at bedømme alle

700. Den består af to folk fra

hver af de tre skoler. Prøvedeltagerne

har tre minutter til at

vise en monolog. Når alle har

været igennem, vælger hver

skole 70-80 aspiranter ud. Den

samme person kan godt gå videre

på fl ere skoler.

”Da jeg lå i min seng om morgenen,

tænkte jeg: nej, nej,

jeg venter, jeg kan ikke klare

det,” siger Merete smilende

og fortæller, at hun kastede op

af nervøsitet.

Da hun mødte op til prøven, fi k

hun et rum at øve sig i sammen

med en stikordsgiver. Hans

funktion var at berolige folk.

Da Merete var færdig, følte

hun sig opvarmet og koncentreret,

men det forsvandt som

dug for solen, da hun måtte

sidde og vente i en time sammen

med de andre deltagere.

Rummet emmede af nervøsitet,

og panikken bredte sig.

”Jeg tror, jeg var nede og tisse

et par gange eller ti, mens jeg

sad der og ventede,” siger

Merete og griner ved tanken.

Inde til prøven fi k hun tøjlet

nerverne, og da de tre minutter

var gået, gik hun ud med

en tilfreds følelse i kroppen.

Fårene skilles fra

bukkene

Ti dage senere dumper det

første brev ind af Meretes

brevsprække. Det er fra Statens

Teaterskole i København.

Hun er ikke gået videre. ”Det

var virkelig træls at få et afslag

allerede i første brev, men jeg

havde hele tiden haft en fornemmelse

af, at jeg ikke var

gået videre på Statens. Jeg

ved ikke rigtig hvorfor,” siger

Merete og kigger ned. Kort efter

ankommer det næste brev.

Her står der, at hun er gået vi-

NR. 2 2005 9

dere på Odense. Hun går helt

amok og skynder sig at ringe til

sin lærer for at fortælle de

gode nyheder. Da brevet fra

Århus også viser sig at være

positivt, er glæden fuldendt.

”Jeg var bare helt vildt glad.

Jeg reagerer ved at min puls

stiger, og mine hænder begynder

at ryste. Så bliver jeg sådan

helt rørt,” fortæller Merete

glædesstrålende.

Anden gang er

lykkens gang

Det er ikke mulighed for at

vælge mellem skolerne. Først

skulle Merete prøve lykken på

Odense. Hvis hun kom ind der,

ville Århus blive elimineret.

Til andenprøven skal aspiranterne

opføre den samme monolog

igen, men derudover

skal de også vise en dialog.

Der er afsat seks minutter til

hver deltager. På skolen i Århus

skal de endvidere vise deres

sangtalenter.

Når alle har været igennem

vælger skolen 20 mennesker

ud, som skal videre til tredjeprøven

to dage senere. Den

tager fi re dage at gennemføre.

Til tredjeprøven bliver aspiranterne

testet i alle ender og

kanter. De skal igennem fysisk

træning, der skal vise udholdenhed,

smidighed, koordination,

fantasi og samarbejde.

Gennem opvarmning og sang

skal de vise, hvordan de arbejder.

I løbet af de fi re dage skal

aspiranterne til en samtale i 20

minutter. Her skal de fortælle,

hvorfor de vil være skuespillere.

I Odense nåede Merete hele

vejen til tredjeprøven, men så

var det forbi. ”Det er virkelig

svært at holde sig selv oppe,

når man har fået et afslag. Det

virker uoverskueligt at skulle

starte forfra på en ny skole,”

siger hun alvorligt.

I Århus var hun mere rolig. Merete

havde lært af sine erfaringer

fra Odense. Kapslen af

nervøsitet og anspændthed

havde hun lagt fra sig. I stedet

prøvede hun at nyde prøven

og være mere sig selv. ”Jeg

tror, mange går ned, fordi de

bliver for overkoncentrerede.

Selvfølgelig skal man tage prøven

alvorligt, men man skal

også tage det for, hvad det er

og have det sjovt,” siger hun

og fortæller videre om den

ufattelige lykkefølelse, som

opstod, da et brev kort efter

oplyste, at hun var en af de

otte, der havde fået en plads.

Et eksperimentarium

af muligheder

Merete ved ikke rigtig, hvad

hun vil, når hun om fi re år er

færdig. 50 procent af de folk,

der kommer ud fra skuespillerskolerne

er arbejdsløse, men

det vil hun ikke spekulere på

nu. Hun glæder sig til, at kunne

slå sig løs og prøve så meget

som muligt. ”Skolen er et eksperimentarium

i skuespillerverdenen.

Du får en masse kvalifi -

ceret undervisning. Jeg er glad

for, at jeg har fået denne mulighed,”

siger hun og rejser

sig. Merete sætter sig ved klaveret,

og snart fyldes rummet

af tonerne fra ”Once upon a

dream.”


10 NR. 2 2005

Fissemagneter for fattigrøve

– de fi ndes ikke!

Fat det, Brian: Piger er til klaplygter og noget, der ser godt ud. Ikke til multifarvede skrammelkasser!

Af Nanna Thinghuus, Holbæk

En fed bil med masser af udstyr

og gejl til, et overdimensioneret

anlæg og fart over feltet

kunne være rart at være

indehaver af i en alder af 18.

Man står der med sit knitrende

nye kørekort i hånden, synes

selv man er rimelig sej, for alle

ved, at man har bedre chance

for at score damerne i en fræk

øse end ved at komme trillende

på sin cykel eller fræsende

på sin knallert, forhåbentlig

uden mælkekassen.

Men det er langt fra alle på 18

år, der har råd til en lækker batmobil

med det hele, og med

den formue, man får fra SU, og

ved at friturestege fritter på

Skal vi fl ytte sammen?

Først har du alt bøvlet med at fi nde noget

at bo i, så du kan fl ytte hjemmefra.

Herefter kommer al det andet. Indskud,

fl ytning, pakning osv. Lad os gøre noget

af det sammen. Så fl ytningen bliver mere

til glæde end til bøvl.

I Skælskør Bank får du bl.a.:

• Din egen ungdomsrådgiver

• Fleksible løsninger

• Individuel service

deltid i den lokale grill, er i reglen

ikke tilstrækkeligt til at

købe en bil, pigerne dåner

over. Derfor må de unge fyre

sænke standarden en smule,

så det passer til deres prisniveau

og så bare håbe på, at

går den, så går den.

Fed bas scorer ikke

Men ifølge Pierre fra Bildillen i

Holbæk er der stor forskel på

drenge og pigers prioritering

af, hvad der er cool ved biler,

og det er åbenbart ikke gået

op for drengene, at pigerne

ikke vil ses i en multifarvet,

grim skrammelkasse, der er så

lille, at man ikke engang kan

dyrke sex i den.

”Piger er meget til klaplygter

og andre ting, der er fede at

kigge på, hvor drengene lægger

mere vægt på lyden af bilen

eller af et fedt anlæg,” siger

Pierre til UP2YOU.

Når først de unge fyre har brugt

10.000 kr. på et middelgodt an-

der gør, at du får mere for pengene!

Kom ind og få en uforpligtende boligsnak.

Tal med os, før du fl ytter. Det nytter.

læg, så er der ikke andre penge

tilbage i kassen end dem, man

kan købe restmaling for. Og det

må den stakkels bil så trækkes

med, indtil det går op for fyren,

at han ikke kan score i en orange

spand med grønne døre eller

det, der er værre.

Golf er hittet

Bilerne, de unge fyre går efter

er som regel billige gamle modeller

som for eksempel en

Golf II eller en Golf III, der begge

går cirka 10 kilometer på literen.

Der er rigtig meget lir til

de modeller og selve købet af

bilen ligger i en fornuftig prisklasse

fra 10.000 til 30.000, alt

efter hvor godt Golfen skal

kunne køre.

”Bilen hos de helt unge er fed,

fordi de overhovedet har en

bil. Der skal det bare være billigst,

indtil man bliver 25, så er

det mere kvalitet og looket der

er sejt og noget værd,” fortæller

Pierre.

Velkommen i Skælskør Bank

Det er altså først, når man når

op over de 25, at man ofrer lidt

fl ere penge på sit kæreste eje.

Brian-bilerne, som de så yndigt

bliver kaldt, er kultbiler som

Fiat Punto, Peugeot 106, Poloer,

og Citroën Saxo. De ligger

i en noget dyrere prisklasse

– cirka 60.000 – fordi det er ny-

X-tra fordele til unge studerende

StudieXtra er et godt tilbud til dig der synes,

at midlerne kan være lidt knappe når man

studerer, står i lære eller er ved militæret. En

StudieXtra konto er for dig mellem 18 og 28

år. Du skal blot have 5 Skælskør Bank aktier

og en konto hvor din løn/SU går ind på.

Fordelene er bl.a.:

ere modeller, der er tale om,

og der er kun gejl til de nyere

modeller og ikke til de gamle,

billige øser.

Golf diesel pickup!!!

Men Folkevognens Golf-modeller

er altså et hit blandt de

unge uden de store indkom-

• Gratis Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron

• Gratis at hæve i andre pengeinstitutters automater

• Gratis oprettelse af Webbank og telefonservice

• Opsparingskonto op til 75.000 kr. til 0,50%

• Kredit op til 15.000 kr. til 5,50%

• Boliglån til 4%

- gør drømmene til virkelighed

www.sbbank.dk • Tlf. 70 13 60 70

ster. Pierre fortæller om en Golf

I med lad, han lige har solgt for

kun 8.000 kr. til en fyr, som vil

gejle bilen med tonede ruder,

fede fælge, en ny lakering, og

hvad man nu eller kan præstere

på en bil med lad. Men den

kører på diesel og går 22 kilometer

på literen. Sådan en bliver

populær, fordi det er attraktivt

for køberen med en bil,

der kan køre billigt og se lidt

spas ud. Men det er måske

ikke ligefrem det, får pigerne

til at kaste sig ud foran bilen i

håb om at blive taget med.

Fissemagneter for fattigrøve

fi ndes altså simpelthen bare

ikke. Men man kan sagtens

komme ud og køre for en fornuftig

sammensparet sum, og

samtidig få respekt fra vennerne

som synes, du er for svedig

med dit basdunkende anlæg i

din lille rappe øse.


Ferie for

fattigrøve

Af Nicoline Lehrskov,

København

Jeg åbner pungen. Et møl

sværmer forskrækket ud fra

det mørke dyb. Ensom ligger

en nøgle jeg ikke husker hvor

hører til og en halvtredsøre,

jeg aldrig kommer til at bruge.

Fedt. Skal lige overveje sommerferieplanerne

en gang til.

Jeg kigger ned på mine våde

sokker. Har ikke engang råd til

et par ordentlige støvler, men

har allerede planlagt ferien til

Hawaii ned til mindste dyre de-

Ingen rabat ➤ 16

NR. 2 2. KVARTAL 2005 1. ÅRGANG

Seks øl pr. person

Seks øl blev der

drukket for hver deltager

til en fest på

HTX i Slagelse den

8. april. Dertil kom

halvanden Smirnoff

Ice på en kvart liter

og knapt fi re shots

Fishermans Friend

på to centiliter.

LÆS OGSÅ: 15 ÅRIG DATTER PÅ LSD SIDE 4 - KONGEN SOM VOKSEDE SIDE 12 - SCORETRICKS SIDE 7

EU-traktaten

gælder også for dig ➤ 13

Af Jørgen T. Madsen

På Kalundborg Gymnasium var for- spørgsmålet: ”Skal skolen have en - Det var et problem med P-dag den

bruget lidt mindre ved en fest lidt tid- synlig alkohol- og stofpolitik”, da Mis- gang påskebryggen blev frigivet en

ligere på året. Fem øl pr. deltager brugscentret for to år siden gennem- fredag kl. 12. Vi skrev faktisk til bryg-

gled der ned. Endda helt bogstaveførte et projekt om rusmidler for 1. gerierne og protesterede imod det.

ligt for nogle af dem. De fi k hældt G’erne på Kalundborg Gymnasium. Nu, hvor det sker på et andet tids-

dem direkte i halsen ved hjælp af Projektet førte til, at Kalundborg punkt, mærker vi ikke til den slags

Bella.

Gymnasium nu har et tæt samarbejde problemer mere, siger rektor.

Det er en tragt, der kan rumme godt med kommunens streetwalker, som Men de har fredagsbar – eller fre-

og vel en liter. Under tragten sidder altid kigger indenfor, når der er fest dagscafé, som det kaldes i Slagelse –

en haveslange med en hane. Op til på skolen.

hver tredje eller fjerde uge.

tre øl bliver hældt i tragten, slangen

- Men ikke med noget stærkere end

bliver stukket i munden, og der bliver

øl, understreger han. Og ikke noget

åbnet for hanen. Det er elevernes

med at gå larmende herfra og genere

festudvalg, Ekbatana, på Kalundborg For et år siden foreslog elevrådet, at naboerne. Så lukker jeg den.

Gymnasium, der administrerer den. Kalundborg Gymnasium fi k en fre- Og ingen spiritus til festerne. Det er

dagsbar med fodboldspil og fadøls- en anden betingelse. Men altså nok

anlæg. Men skolen sagde nej. Fishermans Friend med 20 pct. alko-

- Vi havde ikke noget imod fodboldhol. Stedfortrædende rektor på Kalundspillet, men alkohol har ikke noget at Henning Damtoft Petersen mener

borg Gymnasium, Birthe Klæsøe gøre på skolen, siger den stedfortræ- ikke, at alkohol er noget stort problem

Lund, kender ikke noget til Bella. Men dende rektor.

for eleverne på erhvervsgymnasiet i

hun mener, at Kalundborg Gymnasi- Det mener Henning Damtoft Peter- Slagelse i almindelighed. I en helt ny

Det er meget, mener Henning Damum er opmærksom på elevernes forsen i Slagelse heller ikke. Elever, der undersøgelse siger mere end halvdetoft

Petersen, der er rektor for erbrug af alkohol og andre rusmidler. drikker på skolen eller møder op til len af eleverne, at de drikker alkohol

hvervsgymnasiet på Selandia i Sla- Det venter eleverne også, at skolen undervisningen efter at have drukket, mindre end en gang om ugen.

gelse.

er. Tre fjerdedele af dem svarede ja til bliver sendt hjem.

Skolen er opmærksom

Fredagsbar

talje. Er det kun sådan nogle

snottede førsteklasses studerende

med en Gucci-baggrund

fra Holte, der har råd til at tage

på ferie til syden og fyre den

af? Har ikke tænkt ordet budget

efter jeg som 14-årig fi k

Visa-kort, men måske er det er

på tide...

Jeg vil have ferie, men de røde

tal på kontoen, giver mig ikke

meget andet valg, end at skrue

ned for forventningerne og op

for kreativiteten.

Kriterierne for ferien:

Ferien skal vare cirka en uge.

Jeg skal udenfor Sjælland.

Mad, drikke og festligheder er

uden for budgettet.

Turen starter på min dørmåtte

og slutter på min dørmåtte.

1000 kroner:

Hvis du er lige så meget på spanden som jeg, kan

en gratis ferie med masser af uvidenhed måske

komme på tale. Jeg fralægger mig dog alt ansvar

for hvad der kan ske på en tur som denne.

Rejsen går til:

Nabobyen, Tyskland eller andre lande, hvis du har

en heldig tommeltot.

Rejsen:

Tag den på tomlen. Kan blive meget spændende

med alle de gustne og sveddryppende lastbilchauffører

du kan være heldig, at komme til at

sidde på skødet af.

Overnatninger:

Et mini-telt kan sagtens sidde på en rejserygsæk.

Så det er bare om at fi nde et dejligt sted, og så

ringe på og spørge, om du må overnatte på deres

græsplæne. Du kan endda væ re heldig, at dine

værter laver aftens- eller morgenmad til dig.

Du kan være heldig at:

Møde en fantastisk fyr/pige der har fundet på samme

ferieløsning som dig, men som desværre har glemt

sit telt og du står tilfældigt og har et dobbelttelt.

Husk:

Peberspray og myggebalsam.

+det løse

Min ven

blev narkoman ➤ 5

Lake Placid

- glad musik ➤ 14-15

Skrappe

optagelsesprøver ➤ 8-9

Flyvende på

adrenalin ➤ 3

Fattigrøv ! ➤ 10-11

2000 kroner:

Skriv til Up2You

Vær med til at skrive næste nummer af Up2You.

Det udkommer i uge 41 og første redaktionsmøde

er mandag d. 5. september kl. 18.00 på Misbrugscentret,

Ingemannsvej 22 i Slagelse.

Tilmeld dig på up2you@up2you.dk eller bare kom.

Du kan høre nærmere hos Flemming Licht,

2066 7616, fl elic@vestamt.dk eller

Jørgen T. Madsen, 5959 5658, m@dsen.info

Rejsen går til:

Fanø. Det kan godt være det ikke bliver en fest

uden lige, men der er smukt, og familiecampisterne

vil sikkert gerne være med til at synge ved

bålet.

Overnatninger:

En overnatning på en campingplads koster per

person omkring 60 kroner per nat.

Du kan være heldig at:

Vejret i Danmark bliver lidt bedre end sidste sommer.

Husk:

Kortspil og et mini tv.

Indlæg i denne avis står udelukkende

for forfatterens egne

holdninger og meninger,

og kan ikke tillægges ”Misbrugscentret

i Vestsjællands

Amt”. Spalterne er åbne for

andre unge, som går på en

ungdomsuddannelse, og som

har noget på hjerte. Indlæg

som beskriver unges problemer,

valgsituationer, glæder

og sorger optages i det omfang

der er plads. Avisen har

ikke et bestemt politisk eller

andet holdningsmæssigt ståsted

Nina Jensen,

1. HHX, Slagelse

Jeg er en pige på 18 år

som ønsker at ”gøre en

forskel”, ikke kun gøre en

forskel for andre, men

NR. 2 2005 11

3000 kroner:

Hvis du er så heldig enten at kunne låne lidt fra

forældrene eller har optjent lidt penge kan følgende

blive en udmærket ferieløsning.

Rejsen går til:

Man kan være heldig at få fat i en billet tur/retur

til London eller lignende, for lidt over 1000 kroner.

Overnatninger:

Der er mange student-hostels hvor man kan overnatte

for billige penge. Og så er det hyggeligt

fordi man møder en masse andre unge der er ude

og rejse som du selv.

Du kan være heldig at:

Møde en masse spændende mennesker fra hele

verden og måske hvis du er heldig rende ind i

Robbie Williams eller Keira Knightley.

Husk:

Ekstra sengetøj, hvis du ikke er til lagner med diverse

pletter af menneskelige ekskrementer.

Det er faktisk ikke så svært, at være kreativ når man

ikke har råd til at være ligeglad. Jeg glæder mig

faktisk til min sparsommelige sommerferie der

godt kunne gå hen og blive noget af en oplevelse.

Nyd sommeren hvor end du ender! ...

også for min egen skyld.

Jeg går på Hhx, 1 år i

Slagelse og for mig er det

vigtigt at mine år på

skolen ikke kun skal dreje

sig om lektier og atter

lektier. Det at skrive til

avisen kræver tid, men

tænk på at dit stof bliver

læst af hundrede vis af

andre mennesker og det

syntes jeg er vildt at

tænke på!

Skriv til os!

up2you@up2you.dk


12 NR. 2 2005

Kongen som voksede

Af Camilla Larsen, 1. G,

Kalundborg Gymnasium

Der var engang et ganske lille

land ved navn ”Lykketra”, hvor

der levede en masse bitte små

mennesker som blev kaldt fydikker.

Fydikkerne boede i et

meget lykkeligt kongerige

med en venlig konge og en rar

dronning.

De to kørte tit rundt i kongeriget

for at se hvordan det stod

til rundt omkring eller for at

møde nyankomne.

Alle steder hvor de kom, fi k de

enten en kop kaffe og en lille

snak eller en masse mad, da

det sås som noget meget uhøfligt

at lade ens gæst forlade

ens hus uden at have fået noget

med.

Fydikkerne havde aldrig kendt

til penge og madmangel, så

for dem var det naturligt blot

smide deres rester rundt omkring,

hvis de ikke havde lyst til

mere. Eller i det hele taget bare

at frådse med deres mad.

Der var kun en lille ting som

lagde en dæmper på fydikkernes

glæde.

Det var nemlig sådan, at dronningen

ingen børn kunne få, og

at det derfor ville blive kongens

bror, Terminan, som ville komme

til magten hvis kongen døde.

Terminan havde aldrig været

nogen fl ink mand. Han havde

altid været den som hev de

små prinsesser i håret eller

pjækkede fra skolen, da han

var dreng. Nu da han var blevet

voksen, brugte han i stedet

sin tid med at terrorisere sit

eget kongerige, ”Pæklig”,

hvor der i forvejen næsten ingen

mad var.

Men selvom fydikkerne gik en

dårlig fremtid i møde hvis de

fi k Terminan som konge, gik livet

sin vante gang med en

masse at spise, drikke og mange

fester.

Der var ingen som var urolige

eller triste indtil dronningen en

dag blev syg.

Hun var blevet ramt af en meget

sjælden sygdom som der

endnu ikke var blevet fundet

nogen kur imod.

De ellers så festglade fydikker,

blev tristere og tristere mens

dronningen blev mere og mere

syg.

Kongen tog heller ikke rundt

og hilste på folket på den vante

tur rundt i landet, som par-

ret jo ellers havde tradition for.

I det hele taget blev landet

dækket af en stor og dyb sørgmodig

stemning, som ingen

havde magt til at bryde.

Kongen sendte bud efter de

dyreste og bedste læger i hele

verden, men lige meget hjalp

det, dronningen blev i stedet

mere syg.

Til sidst kom den dag, hvor

kongen var på vej op til dronningen

for at sige godmorgen.

Inden han overhovedet var

kommet halvvejs op kom dronningens

tjenestepige løbende

ned og fortalte at dronningen

var død.

Kongen blev så ked af det, at

han faldt ned af trappen og

besvimede.

Han blev nødt til at ligge i sengen

resten af dagen, hvor han

ikke havde andet at dulme

smerten med end at spise al

den mad han kunne få ned.

Hvis du ryger hash mindst en gang om ugen:

Mens han lå der, løb rygtet om

dronningens død hurtigt af

sted.

De steder hvor det nåede frem,

fi k fydikkerne sorg i øjnene, og

lod gaderne tomme.

Hele det førhen glade land,

blev meget hurtigt dystert og

øde. Og overalt kunne man se

sorte fl ag, som var blevet

hængt op i fl agstængerne. På

gaderne gik der kun få mennesker,

og de nikkede bedrøvede

til hinanden.

Nogle stod stille og lod tårerne

trille ned ad kinderne, og de

hørte gråd strømme ud mod

dem fra bag de nedrullede

gardiner.

Selvom månederne gik, stod

kongen ikke ud af sin seng.

Han lå bare der og spiste hele

dagen lang, mens han prøvede

at forstille sig at hans kone

bare var ude at rejse.

Han spiste dag og nat, aldrig

mere så man ham deltage i fester

eller give et lille smil til en

forbipasserende.

Han havde efterhånden spist

Du begynder at se dig selv på en anden måde, du begynder at defi nere dig selv som hashryger i stedet for,

hashen bliver en aktiv del af din identitet, og du føler dig som noget særligt.

Der er en glidende overgang fra at bruge hash ved festlige lejligheder til et reelt misbrug af hash.

Typisk oplever hashbrugeren ikke selv dette skred i brugen af hash.

så meget, at han var ligeså stor

som den store port der førte

ind til slottet. Hans skræddere

havde hele tiden noget at lave.

De satte mere stof på hans tøj

og sørgede for at han hele tiden

var ordentlig klædt på.

Lige meget hvor meget og inderligt

fydikkerne så bad ham

om at holde op, blev han ved

med at æde. Det endte med at

han til sidst var så stor at fydikkerne

blev nødt til at fl ytte deres

huse op på ham, for ikke at

blive skubbet i vandet af hans

mave.

Da kunne de ikke holde det ud

mere, og de besluttede sig for

at sende en stor efterlysning

ud i hele verden efter en dronning

til kongen.

Dronningerne kom rejsende til

”Lykketra” fra hele verden.

Men enten tog de selv af sted

igen, fordi de ikke kunne lide

kongens størrelse eller også

viftede han dem selv væk før

han overhovedet havde set

dem.

Fydikkerne begyndte langsomt

at miste modet, for det lod

ikke til at kongen nogensinde

ville holde op med at spise.

De alle var efterhånden så

skræmte, at de lovede sig selv

at de aldrig mere ville svine sådan

med maden, som de havde

gjort før, hvis de slap ud af

dette i god behold.

Da de alle havde ønsket dette

kom der, som ved et trylleslag,

en båd sejlende ind med den

smukkeste dronning, fydikkerne

nogensinde havde set, ombord.

Hun hilste på dem alle sammen,

og blev derefter vist op

til kongen. Han sad, som altid,

og proppede mad i munden

da et eller andet fi k ham til at

kigge op på dronningen. Han

sad lidt og stirrede, men smilede

så for første gang i 7 år.

Han kunne nu se at det ikke

ville betale sig at sørge mere,

så han lagde maden fra sig, og

friede til hende.

Efter 7 års sørgen, var ”Lykketra”

igen et dejligt paradis,

hvor børn tumlede sig i græsset.

Fydikkerne holdt deres løfte

og da den onde nabokonge,

Terminan, døde, overtog kongen

og den nye dronning hans

land, ”Pæklig”. Det slog de

sammen med deres eget land

”Lykketra” og døbte det ”Lykkelig”.

”Lykkelig” blev verdens mest

lykkelige land med hverken for

lidt eller for meget mad, kærlighed

og venskab.


EU-traktaten

gælder også

for dig

HVAD? HVOR?

I denne artikel har Lars Andersen blot ridset nogle af

nøglepunkterne i den kommende traktat op. Hvis du

ønsker at fi nde mere konkret information, kan du besøge:

http://europa.eu.int/index_da.htm

som er en offi ciel side om EU eller

http://europa.eu.int/constitution/download/

presentation_citizens_010704_da.pdf

som er en let forståelig gennemgang af hele traktatens

indhold. Du har selvfølgelig også muligheden for at

besøge de forskellige politiske partiers hjemmesider

for at se hvad de mener om traktaten og hvilke

emner de fi nder vigtige.

Hvis du ryger hash mindst en gang om ugen:

Man kan godt få fysiske abstinenser af at ryge hash,

det vil sige at du kan mærke at kroppen mangler stoffet,

hvis du stopper med at ryge hash.

27. september skal danskerne stemme om EU-forfatningen. Den er

kedelig, men den kommer til at gælde for dig. Derfor giver vi dig her

en mulighed for at sætte dig en smule ind i, hvad det handler om

Af Lars Andersen, 3 HTX,

Slagelse

EU-traktatens primære formål

er at sammenskrive de gamle

traktater i én og samme. Rent

administrativt er det jo en

kæmpe fordel at have det hele

samlet på et sted frem for at

have krydshenvisninger. Det

kan du sikkert nikke genkendende

til. De som gider gøre

det samme med deres noter

op til eksamen, har tit et langt

bedre overblik af indholdet

end deres klassekammerater.

Ud over denne sammenskrivning

af de gamle traktater er der i den

nye også blevet fokuseret på at

få skabe en fælles udenrigsminister,

som jo så kommer til at være

EU’s ansigt udadtil. Plusset her er

at vi får et fælles modstykke til

eksempelvis USA og Kina. Minusset

er at chancerne for en

fransk udenrigsminister vil være

ret så stor. Ikke alle er lige glade

for franskmændene, da de ofte

har en helt anden opfattelse af

tingene end for eksempel englænderne

og danskerne.

Saftigere

sport

SE VERDEN FRA FLERE SIDER

Ikke Irak om igen

Den nye traktat kommer til at

binde alle medlemslandene

mere til at følge en fælles beslutning.

For eksempel risikerer

man ikke mere, at et eller fl ere

medlemslande erklærer krig

selvom fl ertallet i EU er imod

det. Hvis det havde været tilfældet

hele tiden, ville Anders

Fogh ikke have kunnet sætte

danske tropper ind i Irak.

Samtidigt skal EU have en forbedret

fælles forsvarspolitik

som vil give os bedre muligheder

for at bekæmpe terror.

Nationalismens

modstykke

Den nye traktat vil ikke lave om

på vores grundlov – den vil

lægge sig ud over. Nogle vil

sige, at Danmark mister lidt af

sin danskhed, foredi vi giver

afkald på en del af vores selvstændighed.

Andre vil sige, at

et nej til traktaten vil stille os

helt uden for en stor del af

samarbejdet og meget af handelen

i Europa.

Mere vækst og åbne

grænser

Der er vist ingen tvivl om at

traktaten vil forsøge at give en

økonomisk vækst i så mange

NR. 2 2005 13

medlemslande som muligt.

Samarbejdet skal øges og

grænserne skal gøres mere fl ydende.

Udvikling vil blive tilgodeset

og basale rettigheder vil

blive styrket. Et internationalt

samarbejde vil også styrke

medlemslandene individuelt.

Det er der nogen, der glæder

sig til. Og der er andre, der er

bange for fl ydende grænser

og en fælles udenrigsminister.

Det er de perspektiver, der afgør

hvor man sætter sit kryds

den 27. september.

Men der er ikke nogen grund

til ikke at stemme. Hvis du kan,

så bør du også, for den nye

EU-forfatning kommer også til

at gælde for dig. Undersøg sagen

nærmere ved at klikke ind

på de hjemmesideadresser

som er nævnt i boksen her ved

artiklen, eller besøg partiernes

hjemmesider.

Derudover er det selvfølgelig

også tilladt at følge med i dagbladenes

behandling af emnet.

De bringer, ligesom partierne,

tit åbenlyse holdninger som

kan være med til at udvide dit

perspektiv og hjælpe sig til

selv at tage stilling.

ÉT ABONNEMENT – TO AVISER


14 NR. 2 2005

Lake Placid – man kan ikke stå stille!

Lake Placid er et otte personers band, med en utrolig glæde og energi, som gør at man bliver nødt til at danse

med på deres numre.

Af Camilla Larsen, 1. G,

Kalundborg Gymnasium

Det var en hyggelig oplevelse,

da vi, Camilla og Jon fra

Up2you, var inde at interviewe

Frederik Sølberg og Christoffer

Griebel fra Lake Placid. Interviewet

foregik i Frederiks lejlighed,

ved Nørreport i København,

med de to yderst gæstfrie

musikere.

Lake Placid blev dannet for ni år

siden som et tre personers

band, da Lasse Sort, Tanja K. og

Frederik Sølberg gik i gymnasiet.

Da de dengang kun var tre

personer i bandet, var det nogle

gange nødvendigt at lave

fl ere ting på en gang som Tanja

K., der nogle gange spillede på

trommer mens hun sang.

Efter tre år spurgte de Christoffer

Griebel, om han ville være

med, og derefter kendte og

mødte de Jakob Lundgård

igennem Christoffer Griebels

kollektiv, Thor Rasmussen, to

trompetister (hvor den ene var

Nicolai Callisen Friis) og Jannis

Noya Makrigiannis. Alle disse

personer blev en del af Lake

Placid, som nu kunne prale af

at være et ni personers band.

Gennem Lake Placids liv har

der været to, som er sprunget

fra; den første, var en af trompetisterne.

Han sprang fra, lige

før Lake Placids plade ”Make

more friends” udkom, fordi

han ikke havde lyst til at være

med i et større projekt. Den

anden var bandets trommeslager,

Jakob Lundgård, som her

for nyligt valgte at trække sig

ud af bandet, for at sætte større

fokus på andre ting i sit liv.

Han blev erstattet af Lasse

Herbst.

Den friske, den

fattede og de andre

Vi spurgte Christoffer Griebel

og Frederik Sølberg om hvad

de forskellige, dominerende karaktertræk

ved hver person i

bandet, og efter lidt små-diskussion

frem og tilbage, blev de

enige om at Jannis Noya Makrigiannis

er den ungdommelige

og friske person, som har en

evig uro i kroppen, Nicolai Callisen

Friis er den mest voksne

og fattede samt den i bandet,

som her fl est kælenavne.

Om Thor Rasmussen blev der

sagt disse ord: ”he is the true

artist” og om Tanja K. at hun er

den smukkeste, har ben i næsen

og den der snakker mest –

hvis hun da får lov. Deres nye

trommeslager, Lasse Herbst,

blev beskrevet som den stærkeste

og den bedste til playstation

hvor Lasse Sort i stedet blev beskrevet

som det stille geni.

Til sidst kom vi til vores to værter,

som mente, at Frederik

Sølberg er bedst til at snakke i

telefon, god til at samle trådene

og, med deres egne ord,

helt igennem organisatorisk.

Christoffer Griebel er ham,

som er bedst til at brokke sig,

har fl est plader og ham som

kender mest til musikhistorie.

Selvom Lake Placid bliver prioriteret

højt af alle gruppens

medlemmer, er det ikke al deres

tid, som går med det. Ved

siden af, har halvdelen af medlemmerne

studier og den anden

halvdel jobs. En gang

imellem bliver der også tid til

andre musik-projekter, såsom

Elka 8, bestående af Tanja K.,

Thor Rasmussen, Christoffer

Griebel og Lasse Herbst. Det

gælder dog både for jobs, studier

og andre projekter, at de

ikke bliver prioriteret nær så

højt, som Lake Placid.

For en måneds tid siden kom

Lake Placid hjem fra en turné i

England, Norge og Tyskland.

Der var to koncerter i London,

og premieren var på Metro

Club, som havde en utroligt lille

scene for otte mennesker og intet

backstage. Der var to andre

bands, som også skulle spille

der samme aften, og da de også

var gode og publikum var glade,

synes Lake Placid ikke, at

der var noget at klage over.

Dagen efter var den næste

koncert, en showcase, som

Lake Placids manager havde

arrangeret. De spillede også

sammen med to andre bands

denne gang, og fi k selv spillet

en rigtig god koncert.

Hvordan ryger man i

røgfrie Norge?

Derefter tog de til Norge, hvor

de boede på et dyrt og godt

hotel, og her spillede de også

to koncerter. Den ene var på

en festival, og den anden på et

spillested. Men i Norge må

man ikke ryge på spillestederne.

Det passede ikke rygerne i

gruppen. De prøvede, om de

kunne ryge, uden at nogen opdagede

dem. Men selv i midten

af en masse mennesker,

blev de opdaget nogle gange.

De syntes især, at det var utrolig

fedt at spille i Tyskland, for

til alle 16-18 koncerter, var der

fuldstændig udsolgt og alle

dansede med stor energi. Koncerterne

foregik mange forskellige

steder f.eks. spillede

de en koncert i en biograf fra

1912, som ifølge Christoffer

Griebel og Frederik Sølberg

havde en utrolig dårlig akustik,

og en anden koncert i en natklub,

klokken fi re om natten, til

en vens fødselsdag.

De var lidt over en halv måned

i Tyskland, og de tilbragte den

i en, 12 meter lang, nightlinerbus.

Selvom de boede 12

mennesker i bussen og sov i

køjer, var det meget lækkert,

for man kunne både se DVD,

spille playstation og desuden

slappe af og varme sig i den

før og efter en koncert.

Skæv og alternativ

popmusik

Hvis Christoffer Griebel og Frederik

Sølberg selv skulle defi -

nere deres musik og forklare

budskabet, er det skæv og alternativ

popmusik – with a

twist, som skal få folk til at være

mere åbne og modtagelige.

Det får en til at møde nye mennesker

og få fl ere venner. Med

deres egne ord: ”fl ip ud”.

Hver især hører de otte mennesker

fra bandet forskellige

genrer musik. De er ikke fælles

om en stor forkærlighed til alternativ

popmusik. Deres musik

lyder bare sådan, fordi det

er stedet, hvor de mødes og

kan skabe noget, de alle synes

er fedt og som gør dem glade

og fulde af energi.

Nogle har hævdet, at CD’en

”Make more friends” skulle

være blevet lavet kun for at

hitte. Men det var bestemt ikke

pladens eneste formål, siger

Christoffer Griebel og Frederik

Sølberg. Faktisk mener de ikke,

at der kom ligeså stor fokus på

dem, som de kunne have ønsket

sig. Men de indrømmer, at

det er meget i forhold til, at de

er et indie band. De fortæller

om det tyske musikmarked,

hvor der måske fi ndes otte forskellige

blade og kanaler, som

beskæftiger sig med at bedømme

ny musik og få den

frem. Her i Danmark har vi kun

nogle få, som Gaffa og P3. De

ærgrer sig over det danske

musikmarked, som de mener

er alt for generaliserende og

næsten kun sætter musikken i

to grupper; ”folkeeje” eller

”undergrund”.

Seks sangskrivere

skal blive enige

Der er seks sangskrivere i bandet,

og da der skulle udvælges

numre til ”Make more friends”,

betød det et hårdt arbejde,

fordi sangene skulle vælges ud

af 20 numre. Alle gruppens

medlemmer skulle på en eller

anden måde blive enige. For

at opnå det, samledes gruppen

en dag i seks timer med

drømmekage og kaffe, hvor

hvert bandmedlem fi k lov til at

komme med sin kommentar til

hvert nummer.

Hvis Lake Placid skulle vælge

at være en form for grus, ville

de være indfarvet grus i klare

og frække farver.

Det ser ikke ud til at vi slipper

for Lake Placid og deres skøre

ideer lige foreløbigt, for som

både Frederik Sølberg og Christoffer

Griebel siger, griber de

chancen mens den er der, og

bliver ved ligeså længe det er

fedt for dem at spille og de synes,

at de får noget ud af det.

Der har heller ikke været nogen

større uoverensstemmelser

i gruppen, så vi kan håbe

på at fl ere CD’er kommer på

banen, og i det hele taget at

komme til at høre mere til Lake

Placid i fremtiden.


af Jon Jessen

værktøjsmagerlærling,

Slagelse Tekniske Skole

Indiepop

Lake Placid

Make More Friends

Universal

★★★★★★

Denne cirkustrup er en gruppe på otte danseglade personer; en pige og syv drenge. Det er glad

musik, der får enhver til vrikke med tæerne.

Lake Placid har ligget på #1 pladsen i det elektriske barometer på P3, og hitter på P3, tjeklisten.

Og er blevet spået til en god fremtid i Frankrig.

Cd’en Make More Friends er et fantastisk musikalsk sammenstykke af frontfi guren TK (Tanja Kristin

Skaptadottír Ballentine), og syv drenges skøre og specielle musik, der breder sig ud over guitar,

blæsere, tromme og fl ere former for elektronisk musik. Det er en sprudlende cocktail ingen kan

sige nej til, når først CD’en ligger i skuffen og snurrer rundt. Den tager dig gennem sprællende

rytmer der sætter kroppen i vibrationer, og dunkle mørke gange af stilfærdige toner.

Det mest iørefaldende numre er radiohittet ”Is This Love”, også ”Me And My Friends” og ”My Machine”

har markeret sig. Alt igennem en CD der har noget at byde på for den som nyder Indiepop

tonerne, og er glad for musik.

Af Martha Hviid,

1.G, København

Elektronisk folk

Patrick Wolf

Wind in The Wires

(Tomlab)

★★★★★★

Danseglade Lake Placid

Numre:

1. Me & My Friends

2. Is This Love

3. Get Up

4. Chimes

5. This Air

6. Are You With Me

7. We Are The Lakes

8. My Machine

9. To Enjoy Life

10. We All Bleed

Jeg lærte engang, at jo mere man bruger hjernen, jo mere udvider den sig. Hvis man føler meget, så kommer

der en masse nye elektriske forbindelser i følelsesområdet. Hvis man fi losoferer meget over livet, så

kommer der nye forbindelser dér. Hvis man indlærer meget, så kommer der nye forbindelser og hvis man

smager, føler, lugter, ser og ikke mindst hører meget, så styrkes ens sansecenter. Ret mig hvis jeg tager

fejl, men sådan har jeg forstået sammenhængen i vores hjerne. Det vil så sige, at man skal holde sig så

aktiv som muligt, bruge alle de områder man har i hjernen hyppigt, for jo mere man udfordrer den, jo mere

vokser den. Og det smarte er, at den på intet tidspunkt løber tør for plads. Man kan bare blive ved!

Wind in the Wires, Patrick Wolfs 2. Cd-udspil, udfordrer mange af disse centre i hjernen.

Med en rød tråd, der handler om frihed, at rive sig løs og følge sit hjerte, blander han genrer, lyde og – bevares

- stilheden der skal til, for at man kan fatte disse. Dette lyder måske lidt pladdersentimentalt, men Patrick Wolf

når at skabe en balance ved også at have det desperate element inde over. Eksempler på, at begge dele fi gurerer,

kunne være #11 ”Tristan” hvor teksten handler om en ung fyr (højest sandsynlig en side af Patrick Wolf

selv) der med teksten ”Forever young, I come from God knows where, ‘cause now I’m here, without a hope or

care. I am trouble, and I am troubled too - My name is Tristan; and I am alive” sætter det håbløse tilfælde op

mod håbet, bl.a. på #2 ”Teignmouth”, med ”So when the birds fl y south, I’ll reach up and hold their tails”.

Følgende ord(hvis man kan kalde dem alle for

ord) falder en ind, når man lytter til Wind In the

Wires: ”plink-plonk, fl øjlsbløde lydlag, sprød lyd,

håndklappen, violin, hyl, brrr, vindsusen, klonk,

klank og elektriske udladninger”. Hvis man skulle

fi nde referencer, kunne man henledes til at tænke

på Björk, Morrissey, Bright Eyes og måske

noget gammel keltisk musik. Men alligevel vil jeg

helst ikke stemple disse på ham. Han minder

ikke om meget man har hørt før, og der er ingen

tvivl om, at Patrick Wolf er sin egen.

Så for at vende tilbage til hjernesnakken - hvis

man trænger til et skud livsenergi, følelser,

udfordring, stimulering af lyttesansen og ikke

er bange for ukonventionelt musik, så har

Wind in the Wires mit stempel på at kunne

udrette alt dette.

Anmeldelse

Af Martha Hviid,

1.G, København

Indie poprock

The Mopeds

Fortissimo

(Crunchy Frog)

★★★★★★

NR. 2 2005 15

Jeg vil godt starte med at sige, at alle forudsætninger, for at netop jeg ville kunne lide dette band,

var meget gode. The Mopeds har indspillet i Gula Studion i Malmö, Sverige; hvor yndlinge som Franz

Ferdinand(UK), The Ark(SV), David and The Citizens(SV), Doktor Kosmos(SV) og Danmarks egne

Lake Placid og Superheroes alle har haft foden indenfor dørkarmen, i forbindelse med en, eller fl ere

udgivelser. Ydermere er The Mopeds i hus hos det danske pladeselskab ”Crunchy Frog”, der udsender

uafhængigt kvalitetsmusik i stride baner. Raveonettes, Junior Senior, Superheroes, Powersolo

og nykommere Epo-555 er alle på Crunchy Frog. Disse udmærkede forudsætninger gør dog hverken

The Mopeds mere interessante eller nyskabende.

Det første nummer på Cd’en hedder ”Extremely Ordinary” – hvilket sjovt nok, lægger linien ud for

hvad størstedelen, på resten af pladen, også er. Dog er lige #1, i sig selv, et nummer man måske

nok kunne fi nde på at danse til, hvis stemningen var høj - og man egentlig var lidt ligeglad med om

det nu var Michael Jackson, Danseband eller the Mopeds der spillede.

Et andet nummer som måske burde føle sig lidt uretfærdigt dømt, ved at få påklistret titlen ”Extremely

Ordinary”, kunne nok være #7 – ”Loverman”. Med et energisk ”You wanna dance, but you don’t

know how to!”, vågner man lidt op for den døs, man ellers lidt går i, på resten af pladen. Nummeret

minder nogle steder lidt om ”Talking About My Generation” med the Who. Måske netop af den

grund, føler man lidt at de stjæler med arme

og ben fra andre power-pop-rock-numre, som

de ved har virket. For at sige det kort, sangene

fl yder ind i hinanden og lyder meget ens.

Enkelte gange spidser man lige ørerne, men

hurtigt bliver det kedeligt igen. The Mopeds er

smårocket, men ellers ret udefi nerbart.

Hvis man vil høre noget lidt spændende og

udfordrende, så anbefaler jeg hellere at købe

noget med førnævnte bands der også benytter

sig af Gula Studion. The Mopeds ville jeg

have fortrudt at bruge surt opsparede penge

på. Der kommer virkelig meget fantastisk musik

ud af Sverige, dette er ikke noget af det.

Hjerneekspanderende musik af Jon Jessen

værktøjsmagerlærling,

Slagelse Tekniske Skole

Numre:

1. The Libertine

2. Teignmouth

3. The Shadowsea

4. Wind In The Wires

5. The Railway House

6. The Gypsy King

7. Apparition

8. Ghost Song

9. This Weather

10. Jacobs Ladder

11. Tristan

12. Eulogy

13. Lands End

Over Stok Og Sten

CD (Copenhagen Records)

Rap, Dancehall

★★★★★★

Bikstok - hvad for noget???

Ekstremt Ordinært

Numre:

1. Extremely Ordinary

2. Refused Demo Land

3. If I Told You So

4. Television Time

5. Unbelongings

6. Gotta Beware

7. Loverman

8. Steal A Girl

9. Monkey Mercedes

10. Braggadocio

11. Phonogram Sam

Bikstok røgsystem er en ny rap trio, bestående af:

-Pharfar som er trommeslager og spiller reggae i gruppen Djosos Krust og har også produceret for

Junior Senior og Sund Fornuft.

-Eaggerman som er halvt jamaicaner, og en af arrangørerne af reggae og dancehall klubben

rub’a’dub sundays i København. Og så er han tidligere elitebasketballspiller.

-Blæs B kender de fl este nok fra hiphopgruppen Malk de Koijn, Der han har haft succes de sidste

mange år.

I de sidste år har der været knald i den danske reggae-undergrund, og nu stikker det første sideskud

af. Men her taler vi ikke Bob Marley, stort bong hår, og gulgrønne uldsweatre. Vi taler om den jamaicanske

dancehall-lyd, blandet med Dansk Rap i den bedste ende. Det er en blanding af reggae, fede

beats og rene varer i form af Malk de Koijn

rim. Det lyder umiddelbart som en svær blanding,

men jeg synes det er det bedste hiphop

der er kommet ud de seneste år.

Teksterne holder hele vejen, og jeg kan ikke fi nde

et nummer hvor at der er noget der halter.

Man kommer igennem alt fra oldscool Malk de

Koijn-rim der har fået ny røg og til skæv reggae.

Alt er på dansk, og man kan altid høre hvad der

bliver sagt. Det er skarpe replikker der bliver

fyret af, og det er pissemorsomt!

Det er en CD fyldt med sjove underlægningslyde,

som rigtige får den humoristiske klang

frem i musikken. Musikken og beatet er meget

afslappet, og Røgsystemet kan anbefales

sammen med store høre-bøffer, sol og en

tøffe tur på gåben. Det er fed musik der har

meget at byde på, og det er kommet for at

blive.

Bikstok Røgsystem

Numre:

1. DK’s Koner

2. Cigar

3. Røglude

4. Penge På Græs

5. Tvebak

6. Tjikkah

7. Radio

8. Alle Folk

9. Unger

10. Fabrik

11. Nøgne Mænd

12. 3 stks. Tøj

13. Krigsminister

14. Græder For Dem

15. PawPaw

16. Dukkemand


16 NR. 2 2005

Med Jacob bag baren:

Stive er intelligente som

nyfødte babyer

Af Jacob Buhl Andersen

Har du nogensinde tænkt

på hvad bartenderen egentlig

tænker om dig, når du er

i byen?

Én ting er jo hvad vi siger, men

som regel er vores tanker et

helt andet sted.

Det mest brugte ord i byen er

og bliver ordet Rabat. Det er en

sjov ting. Alle tror de kan få det

når de er i byen. Bare fordi priserne

ikke er de samme, som

nede i den lokale brugs. Men

hvor tit går folk ind på en tank,

og spørger om de kan få rabat?

Det gør de ikke så tit. Men på et

diskotek, tror de at de er konge

over hele verden. Men kære

venner, sådan forholder verden

sig ikke. Tværtimod. Men hvis I

så er så store og betydningsfulde,

så burde I nok også kunne

betale fuld pris. Vi er nogen

som skal have løn for at høre på

alt jeres fuldemandssnak.

Har I prøvet at gå i byen og

være ædru? Så ved I godt hvor

dumme stive mennesker kan

være. For hvem i alverden kan

vide at ”¤d?3a-&%”, betyder

en øl eller Jim Bean med cola?

Det svarer til at skulle tyde

hvad en nyfødt baby siger.

Men på den anden side svarer

stive menneskers intelligens

nok også til en nyfødt babys.

Et: De bliver begge sure, når

de ikke får deres vilje.

To: Både stive mænd og babyer

vil have bryst.

Tre: Stive piger og babyer vil

gerne have alles opmærksomhed.

Og de vil næsten gøre alt

for at få den.

Og så er der alle de pop-smarte

drenge, der tror de er noget,

bare fordi de har en ven,

som er skaldet og har tatoveringer.

Fat det nu; Det gør jer

ikke store og smarte og i stand

til at forlange alt muligt.

Men når der så en sjælden

gang alligevel lykkes for jer at

lokke chefen til at give jer lidt

rabat, efter i har prøvet at overtale

mig til det i en halv time,

så ville det nok være smart at

betale med et Dankort som virkede,

og ikke et hvor Dankortterminalen

siger at vi skal inddrage

kortet. På den anden

side, så forstår man godt at nogen

bruger så lang tid på at få

rabat, når de ikke har en rød

reje på lommen. Så tag og tjen

nogle penge i stedet for at

spilde både min og sikkert

også jeres egen tid.

Men så er der også nogle fordele

ved at stå på den anden

side af baren. Man slipper blandt

andet for at danse med gud og

hver mand. Det er så vidunderligt

at stå og kigge ud på de alt

for stive mennesker, som slet

ikke har nogen form for rytmesans.

Eller for den sags skyld noget

begreb om dans. De ville

sikkert score mere ved at sætte

en annonce i den blå avis.

En anden fordel er hvis der sidder

en Kong Knud, der tror at

han er verdensmester og spiller

smart. For er der noget man

slet ikke gider høre på så er

det folk som tror de er berettiget

til at skælde en ud. For

man er i byen for at have det

sjovt, så de andre gæster gider

heller ikke og høre på det. Men

så er det jo godt at der fi ndes

dørmænd. Så kan de enten få

dem til at forholde sig roligt og

snakke pænt eller må de jo

bare ud og stå i regnen. Men

så kan de jo lære det.

Men dørmænd er nu en pudsig

ting. Man skulle tror de alle

sammen var jomfruer. For det

med at man skal være 18 år,

tænker dørmænd vidst ikke så

meget over. Man kan jo komme

ind overalt så længe man

er pige, og kun pige (med mindre

dørmanden er bøsse, men

det tror jeg, de færreste er), og

har forholdsvis store bryster og

ikke er bange for at vise dem

frem. Det er trist men det er

sandheden, og så kræver de

ligestilling. Nå, men det er en

helt anden snak.

Og for guds skyld, så lad være

med at lade din vrede gå ud

over bartenderen, fordi du ikke

kan score. Vi er trods alt også

mennesker.

Så næste gang du går i byen,

accepter dog priserne. Ellers

kan du købe en kasse øl og

sætte dig foran netto.

Hvis man ryger hash mindst

en gang om ugen:

Der er fl ere og fl ere der får psykiske

problemer af hashrygning. I 2003 blev

knapt 1.100 indlagt på en psykiatrisk

afdeling med hen hashrelateret diagnose.

More magazines by this user
Similar magazines