Klinisk kompendium

Kompendium Columna 

Af Kim Corfixen 

Stud.Cand.Manu

Introduktion til kompendium ........................................................................................................................ 5 

Konsultationen .............................................................................................................................................. 6 

Anamnese ...................................................................................................................................................... 7 

MET (Muscle Energy Technique) - Teori ........................................................................................................ 8 

Triggerpunktsterapi - Teori .......................................................................................................................... 10 

Manipulation – Teori ................................................................................................................................... 12 

Columna Cervicalis .......................................................................................................................................... 17 

Biomekanik .................................................................................................................................................. 17 

Statisk & Dynamisk palpation ...................................................................................................................... 23 

Setups ......................................................................................................................................................... 24 

TrPs .............................................................................................................................................................. 30 

MET .............................................................................................................................................................. 33 

Neurologisk Undersøgelse ........................................................................................................................... 35 

Sygdomme & Syndromer – Cervikal Columna ............................................................................................. 44 

Facet syndrom ......................................................................................................................................... 44 

Cervical nerverodsaffektion/ Cervical Discusprolaps .............................................................................. 45 

Myelopati ................................................................................................................................................. 45 

Torticollis ................................................................................................................................................. 46 

Cervical Osteoarthrit ............................................................................................................................... 47 

VBI ............................................................................................................................................................ 47 

TOS ........................................................................................................................................................... 48 

Hovedpine – Cervikogen .......................................................................................................................... 49 

Hovedpine – Spænding ............................................................................................................................ 49 

Hovedpine – Klynge ................................................................................................................................. 50 

Hovedpine – Migræne ............................................................................................................................. 51 

TMJ Syndrom ........................................................................................................................................... 52 

2

Whiplash .................................................................................................................................................. 53 

MFTP ........................................................................................................................................................ 57 

Statisk & Dynamisk palpation .......................................................................................................................... 60 

Setups .......................................................................................................................................................... 63 

Trps .............................................................................................................................................................. 72 

MET .............................................................................................................................................................. 79 

Neurologisk Undersøgelse ........................................................................................................................... 79 

Neurologiske & Ortopædiske tests ............................................................................................................ 80 

Sygdomme & Syndromer ............................................................................................................................. 86 

Maignes syndrom .................................................................................................................................... 86 

Osteoporosis ............................................................................................................................................ 87 

Scoliose .................................................................................................................................................... 88 

Hyperkyfose ............................................................................................................................................. 90 

Tietzes syndrom ....................................................................................................................................... 92 

Facetsyndrom .......................................................................................................................................... 92 

Costovertebralt syndrom ......................................................................................................................... 92 

Kompressions- og ribbensfraktur ............................................................................................................ 93 

Dyspepsi/reflux ........................................................................................................................................ 93 

Panikangst ............................................................................................................................................... 95 

Angina pectoris ........................................................................................................................................ 96 

Perikarditis ............................................................................................................................................... 98 

Columna Lumbalis ........................................................................................................................................... 99 

Biomekanik .................................................................................................................................................. 99 

Statisk & Dynamisk palpation .................................................................................................................... 102 

Setups ........................................................................................................................................................ 103 

TrPs ............................................................................................................................................................ 108 

3

MET ............................................................................................................................................................ 110 

Neurologisk Undersøgelse ......................................................................................................................... 116 

Sygdomme & Syndromer ........................................................................................................................... 127 

Diagnostisk Triage .................................................................................................................................. 127 

Spinal/Foraminal stenose ...................................................................................................................... 129 

Facet syndrome ..................................................................................................................................... 130 

Lower crossed ........................................................................................................................................ 130 

Spondylolistese ...................................................................................................................................... 130 

SI syndrome ........................................................................................................................................... 133 

Piriformis syndrom ................................................................................................................................ 133 

Ankylosing spondylitis ........................................................................................................................... 134 

Reiters .................................................................................................................................................... 135 

Metastatisk carcinoma .......................................................................................................................... 135 

Cauda Equina syndrome ........................................................................................................................ 136 

Coccygodynia ......................................................................................................................................... 138 

Pelvis, Sacrum, Coccygis & Symfyse .............................................................................................................. 138 

Pelvis Sacrum ............................................................................................................................................. 138 

Biomekanik ............................................................................................................................................ 138 

Statisk og dynamisk undersøgelse ......................................................................................................... 140 

Setups ........................................................................................................................................................ 144 

Ortopædiske test ....................................................................................................................................... 147 

Symfyse & Coccygis ................................................................................................................................... 151 

Biomekanik ............................................................................................................................................ 151 

Undersøgelse ......................................................................................................................................... 151 

Setups .................................................................................................................................................... 152 

Kæben ............................................................................................................................................................ 154 

4

Trp .............................................................................................................................................................. 160 

Kranienerve US .............................................................................................................................................. 161 

Bivirkningerne ved manipulation .............................................................................................................. 166 

Non-organiske tegn ....................................................................................................................................... 167 

Hypermobilitet .............................................................................................................................................. 168 

Børneundersøgelse ........................................................................................................................................ 171 

Cryoterapi ...................................................................................................................................................... 172 

Varmeterapi ................................................................................................................................................... 174 

TFM ................................................................................................................................................................ 175 

Abdominal palpation ..................................................................................................................................... 178 

Ophelingstid .................................................................................................................................................. 179 

Holdningsanalyse ........................................................................................................................................... 180 

Chart .............................................................................................................................................................. 181 

5

Introduktion til kompendium 

Da det kan være svært at huske hvordan man laver en fyldestgørende undersøgelse og behandling for en 

patient, og ikke mindst fange flowet, har jeg valgt at udarbejde dette kompendium. Det kan bruges som 

opslagsværk og repetition. Der er en del som er taget fra undervisningen, for at kunne gøre det mest 

korrekt rent klinisk. Dette kompendium må ikke bruges som erstatning for undervisningsmateriale og 

afgrænser ikke pensum. 

Det er en samling af bachelor delen. For ekstremiteter se da Kompendium for OE & UE. 

Træning er heller ikke en del af dette kompendium, der henvises til slides og andet materiale fra 

undervisning, Magee og Liebenson. 

Konsultationen 1 

Mødet med patienten skal vise autoritet men samtidig en gensidig forståelse. Det er vigtigt at der skabes en 

troværdighed overfor patienten, fra kiropraktorens side. Man kan inddele denne konsultation i 3 dele som 

nedenfor. 

1. del: Patientens del 

- Gør dig det klart, at din patient har haft tanker forud for konsultationen 

- LYT til din patient, lad patienten komme til orde. 

- Hvad er egentligt patientens forventning? (Mange patienter forventer, at blive helbredt ved 1.behandling, 

dette er vigtigt at gøre klart under 2. Del) 

2. del: Kiropraktorens del 

- Vis din patient at du har forstået det vedkommende har sagt. Lav evt. et kort resume. 

- Stil uddybende spørgsmål til anamnesen. Forklar dine overvejelser i forhold til det du har fået at vide. 

- Under den kliniske undersøgelse er forklaring og kommunikation vigtig!! 

3. del: Fælles del 

- Har patienten forstået det, du har sagt og gjort? 

- Behandlingsplan / intervention. Hvad kan patienten selv gøre? 

- Opfølgning. 

1 Af Mikkel Konner 

6

Anamnese 

Generel del: 

- Alder 

- Social status 

- Erhverv 

- Fritid 

- Tobaksforbrug 

- Alkohol forbrug 

Aktuel(le) lidelse(r): 

- Lokalisation 

- Årsag 

- Tidspunkt for debut/ varighedAkut eller kronisk (3-6 mdr) 

- Konstante eller intermitterende smerter (Husk red flag ved konstant smerte) 

Konstante smerter: 

Obs på malignitet ved konstant smerte uden variation! 

Ved konstant, men varierende intensitet → inflammatoriske eller infektiøse tilstande (traume). 

- Forbedrende og forværrende faktorer 

- Smertekarakter 

Nerve: Skarp og brændende. Specifik udbredning. 

Knogle: Dyb, borende og dårligt lokaliseret. 

Led: Lokaliseret, men refererer smerte til andre områder. 

Muskel: Dump og dårlig lokaliseret smerte. Refererer til andre områder. 

Visceral: Dybe, gnavende og diffuse smerter 

- Smerteintensitet – VAS 

- Døgnvariation – Natlige smerter (OBS red flag), morgensmerter, aftensmerter. 

Langvarig morgenstivhed og smerte, som kun forbedres en smule ved aktivitet → inflammatorisk. 

Minimal / ingen smerte men udtalt morgenstivhed → degenerative tilstande. 

Aftensymptomer: 

Smerte som forværres ved bevægelse og mindskes ved ro → mekanisk. 

Smerte som forværres ved aktivitet → gentaget mekanisk stress, inflammatorisk eller degenerativ. 

- Ændring i forløb frem til nu – bedring, forværring, uændret 

- Følgesymptomer:Synkebesvær, Føleforstyrrelser, Kraftnedsættelse, Brystsmerter, Talebesvær, 

Balance besvær, Sphinctersymptomer, Gangforstyrrelser, Bryst eller symptomer fra UE, Hovedpine, 

Kvalme, Synsforstyrrelser, Svimmelhed. 

- Tidligere episoder som aktuelle, eller ryg problemer i øvrigt. – Var det behandlingskrævende? Var 

der en eventuel effekt af behandling? 

- Anden behandling af aktuelle 

Andre organsystemer: 

Specifik del: 

- Aktuel(le) lidelse(r) 

- Andre organsystemer 

- Undersøgelser 

- Traume 

- Operationer / indlæggelser 

- Medicin forbrug 

- Familiære dispositioner 

- CNS, CP (cardio-pulmonær), GI (gastro-intestinal), UG (urogenital) og øvrige bevægeapparat. 

- Vigtigt for helbredsbedømmelse: Er denne patient egnet til manuel behandling og er der en 

systemisk årsag til aktuelle lidelse? 

- Husk vurdering af almen tilstand og oplysninger om konkurrerende lidelser. 

7

Medicinforbrug: 

- Smertestillende under aktuelle og effekt heraf. 

- Dagligt medicin indtag (OBS steroider, heparin Osteoporose. Blodfortyndende midler – traumer 

og blødninger) 

Undersøgelser: 

- Billeddiagnostik, blodprøver osv. 

MET (Muscle Energy Technique) - Teori 2 

Muskel energi teknik er udviklet gennem årene særligt af osteopaterne og bruges i dag af flere 

professioner. Teknikken er bl.a. en udvikling af PNF (proprioceptive neuromuscular facilitation) eller man 

kan kalde det en afart heraf. 

MET kan som Triggerpunksterapi (TrT) bruges som bløddelsbehandling og desuden som ledfrigørende 

behandling (segmental MET). 

Ved den aktive kontraktion induceres et fysiologisk neurologisk respons via muskelspoler og golgi 

seneorganet i form af refleks-mekanismer i medulla spinalis. Effekten består i: 

• RI = Reciprok inhibition af antagonisten til den kontraherende muskel dvs. Kontraktion af en muskel 

medfører hæmning/afslapning af antagonisten som herefter kan strækkes passivt af behandler. 

• PIR = Postisometrisk relaksation af den muskel der kontraheres dvs. Vedvarende kontraktion af musklen 

inhiberer/hæmmer Golgi sene apparatet og musklen, så en ny længde kan opnås ved efterfølgende passivt 

stræk. 

• A: Isometrisk kontraktion 

• B: Post isometrisk relaksation 

- Her er tonus mindre end hviletonus, 

hvilket gør stræk uden (med mindre) 

smerter eller spænding muligt. 

2 Af Janni Bang 

Figur 1 

8

Ease: Musklen/bløddelene er i neutral, ligevægtsstadie, afslappet. Palpation af muskel ved elimineret 

tyndekraft. 

Bind/Barrier: Den første modstand/tension som behandleren kan palpere i muskelvævet, når han/hun 

strækker det ud passivt. 

Isometrisk kontraktion 

• Musklen holder samme længde 

• kontraktionen = modstand 

Isotonisk koncentrisk 

• Ved vedvarende kraft trækkes musklen sammen 

• kontraktion > modstand (modstand mindskes gradvist) 

Isotonisk eccentrisk (isolytisk stræk) 

• Ved vedvarende kraft forlænges musklen 

• kontraktion < modstand (modstand øges gradvist) 

MET – Akut 

PIR: Post isometrisk relaksation 

- Indikation: akutte tilstande (eks. muskel spasmer, TP) 

- Start ved ”barrier” 

- Kontraktion af agonistc 

- Kraft: ca. 20-50% 

- Tag muskel til ny ”barrier” 

RI: Reciprok inhibition 

- Indikation: akutte tilstande 

- Start ved ”barrier” 

- Kontraktion af antagonist 

- Kraft: ca. 20-50% 

- Tag muskel til ny ”barrier” 

Altså uden stræk 

Kontraindikationer: 

- Mistænkt patologi der ikke er udredt 

- Forsigtighed ved OA og artritter samt børnog ældre eller skrøbelige mennesker. 

Bivirkninger: 

- Ømhed op til 36 timer 

- Forstrækninger 

MET – Kronisk 

PFS: Post-facilitation stretch 

- Indikation: kroniske tilstande 

(eks. kroniske muskelkontraktioner) 

- Start før ”barrier” 

- Kontraktion af agonist 

- Kraft: ca. 30-50% 

- Tag muskel forbi ”barrier” = stræk 4-8 sek. 

Isolytisk stræk (isotonisk eccentrisk) 

9

Triggerpunktsterapi - Teori 3 

Nedenstående er den gamle teori, men stadigvæk brugbar. For ny teori angående global assesment se da 

Kompendium i myofacielle smerter. 

Definition: 4 

Et myofacielt trigger punkt (TrP) er ethyperirritabelt locus lokaliseret langs et’taut band’ i skeletalt 

muskelvæv og/ellerdens tilstødende fascia. 

TrP er smertefuldt ved kompression ogkan når det er aktivt give anledning tilkarakteristisk refereret smerte, 

motoriskdysfunktion og autonome fænomen. 

Kliniske Kriterier 

Aktiv/latent: (alle 3= aktiv) 

• Taut band (der indeholder tender spot) 

• Spot tenderness 

• Pain recognition (genkendelse) 

Mild/akut: (1-4) Clinical severity (graden/alvorligheden afTrP, 

typen af spot tenderness 1-3 point, referede sm. 1 p) 

1. Spot tenderness: with grimace and/or flinch on digitalpalpation 

2. Spot tenderness: with associated withdrawal on digitalpalpation 

3. Spot tenderness: and withdrawal from touch 

4. Refererede smerter 

Virkningsmekanisme: 

Elektromyografi (EMG) 

Ubalance i neurotransmittere 

Øget tonus (taut band) 

Lokal iskæmi 

nedsat ATP automatisk 

Kroppen reagerer på nedsat ATP 

Sensibilisering (inflamation) smerte (hvis det foregår i længere tid) 

Figur 2 

3 Af Janni Bang 

4 Travell & Simons’ Myofascial Pain and Dysfunction: The Trigger point Manual 

10

Palpation – fremgangsmåde 

• Patient position (maks.2/3 udstrækning el. førsmerte tærskel) 

• Flad palpation og/ellerPincet palpation 

• ”Snapping” palpation 

1. Først på tværs af fiberretningen 

(lokaliser ´tautband´) 

2. Så parallet med fiberretningenover taut band(lokaliser TrP) 

Objektive fund 

- Taut band 

- Tender spot (hyperirritabelt locus) 

- Refererede smerter 

-Lokalt Twitch Respons (LTR) – specifikt for aktive TrP’er, 

men kan også forekomme ved latente Trp 

- Jump sign; generel smerte reaktion, må ikke mistolkes 

som lokalt twitch respons 

- Reduceret ’range og motion’ pga. smerter 

- Smertefuld kontraktion 

- Reduceret kraft - refleks hæmning af muskler? 

TrP lokalisation 

- Centrale TrP = oftest i muscel belly (oftest demder kan give refererede smerter) 

- Attachment TrP = muskel udspring eller hæfte(giver oftest lokal smerter) 

- Sekundære TrT = i andre muskler der måskehar lavet arbejdet for den muskel, der oprindeligblev svækket 

af den primære TrP 

- Satellit TrP = TrP i en anden muskel, i et områdehvor den primære TrP har strålet hen. 

Behandling 

Iskæmisk kompression (metode til behandlingen af TrP) 

- Lokalisering af TrP – forklar pt. proceduren,samarbejde kræves. 

- Kompression med tommel, knoer, albue eller Tbar. 

- Tryk til ”smerte-grænsen”, Travell & Simons; optil ~ 10-15 kg 

- Instruer pt. i at sige når analgesi indtræder 

- Trykket øges igen til tærsklen 

- Gentages 1-3 gange 

- Varighed ~ 1 min. 

Figur 4 

Figur 3 

Andre metoder til at behandle triggerpunkter 

Spray & stretch, MET, Dry needling og akupunktur (70% overlap afpunkter), Træning, (Shiatzu) massage, 

Injektion m. Procain+/- steroid, isotonisk saltvands opl. Etc., manipulation(?). 

11

Manglende effekt 

Manglende analgesi, ingen ændringer ioprindelige palpations fund; 

1. Meget irritabelt TrP - for få gentagelser 

2. Behandler opretholdt ikke trykket ogøgede ikke tryk 

3. Behandler trykkede for hårdt - smerte,autonom reaktion, øget hypertonicitet 

4. Bevarende faktorer (perpetuating factors) holder TrP i live. 

Bevarende faktorer(perpetuating factors) 

-Mekanisk stress (skeletal asymmetri, Mortons fod,afklemning, dårlig ergonomi, 

dysfunktion/spinalsegmental dysfunction) 

-Ernæring (vit. B1, B6, B12, C, Ca, K, Fe o.a.) 

-Metabolsk og endokrin sygdom (særligt thyroidea,muskel metabolisme) 

-Psykologiske tilstande (depression, angst,sygdomsadfærd) 

-Kronisk infektion (viral, bakteriel, parasit) 

- Immunpåvirkning (allergi) 

- Neurologisk – radikulopati (udstrålende smerter) 

- Toksisk (misbrug, kemo, rygning giver overstimulering) 

Manipulation – Teori 

Mekanisk Komponent 

- Led fixation/hypomobilitet 

12

• Soft tissue injury and repair (inflammation, immobilisering.) 

• Myofascial cycle 

• Interarticular derangements 

– Interarticular/intermeniscoid block (fig. 3.2 og 3.3) 

– Interdiscal block (fig. 3.4) 

– Clinical joint instability and hypermobility 

Mekaniske modeller 

Gillet’s fixations model 

• Muskulær fixation (fase 1 eller 2° fix) 

- segmentel muskel hypertonicitet og kontraktion. 

• Ligamentøs fixation 

- kontraktion og forkortelse af led kapslen og dennes periartikulære ligamenter 

• Artikulær fixation 

- fibrøs interartikulær adhæsion mellem ledflader. 

Kirkaldy Willis degenerations model 

- Dysfunktion (hypomobilitet → degeneration) 

- Instabilitet 

- Stenose (overstabilisering – fibrose & osteofytter) 

Neuro-biologisk komponent 

IVF/NR kompression 

- Direkte kompression 

- Inflammation, neuro-iskæmi. 

Ændrede somatiske og viscerale reflekser 

- Impuls baseret teori 

- ↑ ↑ afferente input på spinalt niveau 

- Segmentel facilitering 

- Segmentelle reflekser mellem soma & viscera (fig. 3.8) 

- Led dysfunktion kan være 1° eller 2° 

Inflammatorisk/vaskulær komponent 

Spinal venous congestion 

- Lavt venetryk, stase, ↓ drænage, iskæmi, inflammation 

- Inflammatorisk reaktion 

- Traume/dysfunktion → inflammation → smerte → muskel kontraktion/spasme → iskæmi → smerte 

→ …. etc. 

Effekten af manipulation 

1. Mekanisk hypotese 

- Den manuelle behandlingen reverserer eller reducerer patologi i bindevæv og muskulatur samt 

mekaniske dysfunktioner, som opstår som følge af sygdom eller skader i NMS-systemet. 

2. Fysiologiske hypoteser 

- Analgetisk hypotese 

13

(receptorstimmulering, behandler) 

- Neurobiologisk hypotese 

(NR-kompression, kompression, reflex dysfunktion, neuroimmunologi) 

- Cirkulatorisk hypotese 

(autonom respons, NMS-funktion) funktion) 

Cavitation 

• Dannelse af damp og gas bobler (80% carbondioxid) i ledvæsken sker som følge af tryk reduktion 

lokalt. 

• ’Knækket’ kan skyldes dannelsen/kollapset af gas bobler eller når kapsulære ligamenter 

snapper/smækker ker fra synovialvæsken. 

Ledfiksation (ledlåsning) 

• Refererer til delvist reduceret ledbevægelse (hypo (hypo-mobilitet) mobilitet) og ikke en komplet ophævet bevægelse 

• Intra-artikulære årsager: 

– Facetled derangements 

– Intra-kapsulære kapsulære adhærance 

– Intra-discal derangements 

• Ekstra-artikulære årsager: 

– Segmentær muskelspasme 

– Peri-artikulære artikulære bløddels fibrose og forkortninger 

Intraarticular block 

- Refererer til reduceret bevægelse, som er et resultat af derangement i synovialleddet 

(intra-kapsulært) 

- Meniscoid entrapment vs. extrapment 

14

Intradiscal block 

• Refererer til intern derangement af diskus som resulterer i ændring og reduktion i normal 

segmentær bevægelse 

• Kompression vs. traction 

Myofasciel cyklus 

• Selvforstærkende cyklus ved myofasciel sm smerte og muskel spasme 

• High Velocity Short Lever manipulation kan bryde cyklus 

• Virker sandsynligvis hæmmende på segmentær motor motor-neuron neuron aktivitet via lav og høj tærskel 

mekanoreceptorer og nociceptorer omkring led 

Central transmission af smerte 

• Analgesi; gennem ennem stimulering af mekanoreceptorer, proprioceptorer og nociceptorer – gating 

• Short-lived phasic respons; lokal gating effekt som ophører når behandlingen stopper 

• Longer-lived tonic respons; opnås ved kraftigere mekanisk stimulering, effekten vedvarer efter 

behandlingen stopper 

• Doctors hands, concern and skills; placebo effekt 

Refleks dysfunktion 

- Patologisk somatosomatisk (1), somatovisceral (2), viscerosomatisk (3) og viscerovisceral 

refleks (4) 

15

- Segmentær rygmarvsrefleks 

- Årsag: Vedvarende nociceptiv og ændret proprioceptiv input pga. somatisk dysfunktion el. 

led-dysfunktion. 

- Manipulation normaliserer dysfunktion og har derfor mulighed for at bryde både lokal og 

fjern somatisk og visceral effekt 

16

Columna Cervicalis 

Biomekanik 

Cervical columnas funktion: 

Støtter kraniet 

Stødabsorbering 

Fordeling af vægt og bøjningsmomenter 

Beskyttelse af hjernestammen og neurovaskulære strukturer 

Tilhæftning for muskler og ligamenter 

C0-C1 / C1-C2 

• Ingen diskus 

• Stabiliteten skyldes ossøse og ligamentøse strukturer, samt tilhørende muskler. 

• atlantooccipitale- og atlantoaxiale led kan funktionelt betragtes som et kugleled, dvs. 3 

frihedsgrader 

C0-C1 

- Specialiseret til flex/ext. bevægelser samt lat. Flex 

- Skyldes atlas´s bikonkave sup. ledfladers artikulation med de konvekse condyler 

- IC beliggende sup. for foramen magnum 

Flex/ext. 

- Ved ext. ses en approximering af de osseøse strukturer bagtil 

- Ligeledes ext. af C1-C2 leddet 

- Limitering skyldes de de osseøse strukturer bagtil 

- Ved flex ses deviation af de osseøse strukturer post. 

- Ligeledes koblet til flex. af C1-C2 leddet 

- Limiteres af ledkapsel samt ligamenter (post. cervikal ligg. samt post. atlanto-occ. membran) 

- Limitering af flex/ext. i C1-C2 leddet skyldes lig. transversum 

- Ovenstående sker ved glidning af de occipitale kondyler på Massae lat. 

Lat.flex. 

- Sker ved glidning af de occ. Kondyler på Massae lat, 

- Limiteret af contralat. kapsel 

17

Koblet bevægelse i øvre cervikaler 

rot. af øvre cervikaler stramning af kontralat. Lig. Alare approximering af ipsilat. tilhæftning på 

foramen magnum og dens kontralat. lat. flex. grundet de bikonkave sup. ledflader på atlas (vender sup.med 

C1-C2 

- Specialiseret til rotations bevægelser 

• Dens axis samt ledfacetterne danner grundlag herfor 

• IC placeret sv.t. dens 

• Dens er fæstnet ved lig. Transversum, mellem denne og arcus ant. 

• Ved ruptur ??? 

» Dislokalisation ved flex/ext. tryk på medulla spinalis 

• Ledfacetterne: 

• Atlas; inf. ledfacet er konveks AP 

• Axis; sup. ledfacet er konveks AP 

» Ovenstående har betydning for den horisontale bevægelse ved 

rotation 

• Ved flex/ext. (begrænset) vil IC ligge ant. for artikuleringen med dens, og 

bevægelsen ved ske ved en kombineret rotation/translation (jf. bevægelsen i 

knæet) 

• Flex./ext. kan ske som følge af dens form i det sagitale plan 

C3-C7 

– Foramen transversum 

• Passage af a. vertebrale 

– Uncovertebral leddene 

• Guider flex/ext. bevægelsen 

• Limiterer delvis lat. flex. 

– Tub. ant. og post. 

• Udspring for ant. og post. muskulatur. 

• Mellemliggende fure til nerverødder 

– C7 

• Vertebra prominens 

• Ikke bifid 

– Facetleddene ??? 

• Frontalt stillet 

• 45° horisontalt 

– Diskus intervertebrale 

19

• 1:3 ratio stor mobilitet 

• Udviser Viscoelastisitet ??? 

– Egenskaber afhænger bla. af hastigheden hvormed load tilføres 

• Koblede bevægelser ??? 

– Lat. flex koblet med ipsilat. rot. af corpus 

Koblede bevægelser - samlet 

Sammenspillet mellem øvre og nedre cervikal medfører at de koblede bevægelser i nedre cervikaler 

opvejes/modsvares af de øvre, således at øjnenes stilling forbliver vandret 

– Ren rotation eller lateral flexion kan således ske samlet set i cervikal columna 

20

ROM 

ROM Kapandji 

– Øvre cervicalt (C0-C1-C2) 

• Hh. 40% og 60% af samlet cervical flex. og rot. 

C0-C1/C1-C2 C3-C7 samlet 

flex/ext 20° * 100-110° 130° 

lat. flex 8° ** 37° 45° 

rot. 24° *** 56-66° 80-90° 

• *(primært C0-C1) 

• **(udelukkende C0-C1) 

• ***(primært C1-C2 

21

Muskler 

SCM 

Funktionen af SCM ved bilat. kontraktion afhænger af øvrig muskulatur 

Ved fleksible columna ext. / øgning af lordosen 

Ved rigid columna / kontraktion af den paravertebrale muskulatur flex. af columna cervikalis i forhold til 

thorkal columna 

Suboccipitale muskler 

• Rectus capitis post major 

– Pros. Spinosus C2 linea nuchea 

• Rectus capitis post. minor 

– Pros. Spinosus C1 linea nuchea 

• Obliquus capitis inf. 

– Pros. Spinosus C2 pros. Transversus C1 

• Obliquus Capitis sup 

– Pros. Transversus C1 linea nuchea 

Flex/ext og lat. flex 

Unilat. kontraktion af de suboccipitale muskler 

22

– Lat. Flex af hovedet 

• Obl. Capitis Sup. er den dominerende 

• Obl. Capitis Inf. er primært ansvarlig for at stabilisere atlas 

– Jf. Ingen lat. Flex i C1-C2 leddet 

– Sker ved bilat. kontraktion 

• Rectus capistis major og minor (især minor) har mindre betydning, jf. Tilhæftningen 

• Bilat. kontraktion af de subocc. Muskler ??? 

– Extension 

• C0-C1: 

– rectus capitis minor og obl. Capitis sup. 

• C1-C2 

– Rectus capitis major og obl. Capitis inf 

Rotation 

• Obl. Capitis. Sup 

– kontralat. rotation af hovedet (~10°) 

• Sker i C0-C1 leddet 

• Rectus capitis major 

– Ipsilat. rotation af hovedet 

• Sker i både C0-C1 og C1-C2 leddet 

• Obl. Capitis. Inf 

– Ipsilat. rotation af hovedet 

• Sker i C1-C2 leddet 

Statisk & Dynamisk palpation 

Statisk 

Patienten i siddende eller liggende stilling. 

• Alignment Knogle 

• Tonus Bløddelsstruktur 

• Kvaliteter 

• Ømhed 

Suboccipitale muskler 

Sammenlign bilateralt for tone, texture and tenderness 

Alignment af art. Atlantooccipitale C0-C1 

(konkav/konveks ledflader) 

Landemærker: Inferior proc. mastoideus & tvp atlas, Ramus mandibula & ant tip af tvp atlas 

Alignment af art. Atlanto-axiale C1-C2 

Landemærker: Tvp atlas & axis artikular pillar 

Proc. Spinosus 

Interspinous space C2-C7 

23

Post. Articular pillars 

Dynamisk Palpation 

• Jointplay (led scanning – hele columna, eller blot dele af den), har til formål at identificere niveau 

for dysfunktion. 

• Ledspecifik Undersøgelse: (segmentiel ROM og endfeel) identificereralle aspekter af restriktioner i 

bevægelsen samt smerterespons på niveauet. 

C0-C1 - joint play 

”Scooping” bevægelse 

Flex/ex:25 grader kombineret 

Lat. flex:5 grader 

Rotation: 5 grader 

C1-C2 – joint play 

Rotation (P-A glide):40 grader 

L-M glide: 5 grader 

Flexion (A-S glide) 

Extension (P-I glide): 20 grader kombineret 

Ledspecifik Undersøgelse 

- Fleksion/ ekstension 

– C0-C1: C1: tvp og ramus mandibula (endfeel kan laves som ”scoop”) 

– C2-C7: leddet 

• Rotation: 

– C0-C1: C1: Tvp og ramus 

– C1-C7 P-A 

• Lateral fleksion: 

– C0-C1: C1: proc mastoideus og Tvp C1 

– C1-C2: medial glide 

– C2-C7: C7: posteriort på ledfacetter. 

Setups 

Digit atlas pull –rotary break 

IND: Nedsat rotation C1-C2 

CP: Palmar del af 3. finger. 

SCP: Posterolaterale del af atlas 

IH: Stailiserer pt’s hoved 

VEC: P-A 

24

Index atlas push supine 

IND: (ekstension), lateral fleksion, rotation, C1 C1-C2 

CP: proximale venterolaterale del af index 

SCP: (massa lateralis), laterale eller posteriolaterale del af TVP 

IH: Støtter patientens kontralaterale occiput 

VEC: (P-A), L-M eller P-A A + rotation (wrist flick flick) 

Index pillar push supine 

IND: (ekstension), , lateral fleksion, rotation, C2 C2-C7 

CP: proximale venterolaterale del af index 

SCP:Laterale aterale eller posteriolaterale del af TVP 

IH: Støtter patientens kontralaterale occiput 

VEC: (P-A), L-M eller P-A A + rotation (wrist flick) 

Index occipital push 

IND: Nedsat rotation, lateral flexion og/eller extension C0 C0-C1 (flexion 

malposition) 

PP: Siddende 

CP: ventrolateral index finger 

SCP: Supramastoid groove 

IH: støtter occiput kontralateralt 

VEC: P-A, S-I, L-M 

Occipital lift 

IND: nedsat fleksion/lateral fleksion , long long-axis distraktion, C0-1. 

PP: siddende, hovedet drejet til modsatte side af restriktionen, 

hviler mod behandlerens bryst. 

CP: palmar 3. finger på hånden modsat restriktionen. 

SCP: inferior occput/lateral mastoideus. 

IH: over kontakthånden – støtter og stabiliserer. 

VEC: I-S for fleksion/long-axis axis traktion. L-M for lateral fleksion. 

Impuls genereres gennem benene. 

25

Thumb pillar posterior push 

IND: nedsat rotation C2-C7 

PP: Supine 

CP:palmare palmare del af tommel, kontakt på segment (pillar), resten af 

hand hviler på kæben. 

SCP: posteriolaterale pillar af superiore vertebra 

IH: Støtte på kontralaterale del af hovedet. 

VEC: P-A, lidt I-S 

Index atlas push siddende 

IND: Nedsat Rotation, Lateral flektion &Ekstension 

PP: Siddende 

DP: : Bag patienten, til siden med segmentiel kontakt 

CP: : Proximale ventrale del af 2. Finger, håndfladen vender opad, 

håndleddet er strakt. 2-5. Finger nger langs occiput. 

SCP:TVP C1 

IH: : Kopper modsatte øre,(uden vacuum), samt occiput, C1 og C2 

VEC: P-A A for rotation og extension, LL-M 

for lateral flexion. 

Index pillar push siddende 

IND: Rotation, Lateral flektion &Ekstension Ekstension 

PP: Siddende 

DP: Bag patienten, til siden med segmentiel kontakt 

CP: : Proximale ventrale del af 2. finger, mere distalt jo længere ned i C 

spine. Håndfladen vender opad, håndleddet er strakt. Tommel og 

thenar hviler på pt. kind 

SCP: : Articular pillar på superiore vertebra 

IH: Fingrene peger nedad hånd og fingre stabiliserer over det niveau 

der behandles 

VEC: Rotation P-A lidt I-S, S, clock eller counterclockwise rotation. 

Index pillar push prone 

IND: Nedsat rotation og/eller lateral flexion C2 C2-C7 

CP: Index finger og håndled ulnar lnar devieret 

SCP:Articular Articular pillar på superiore vertebra 

IH: Thumb-web web kontakt på kontralaterale aspekt af occiput. 

VEC: P-A og I-S for rotation, P-A A og lidt SS-I 

for lateral flexion 

26

Toggle Recoil 

Listings (udviklet til røntgen, derfor skal I nu tænke statisk og ikke dynamisk, som vi plejer): 

• A for atlas 

• I eller S for ant. tubercle ned eller op (fleksion/extension) 

(fleksion/extension). . Det er denne del som bestemmer om 

der skal laves CW eller CCW torque (ex. ASL er CCW fordi den ant. Tubercle skal ”trækkes” nedad 

da den er malplaceret i superior stilling. 

• L eller R for lateralitet til venstre eller højre (lateral fleksion) 

• A eller P for rotation fremad eller bagud på den side med lateralitet (rotation) 

Det tredje bogstav afgøres af lateraliteten, dvs. den side, hvortil atlas s er blevet forskudt og dermed 

forhindrer en lateral fleksion jf. kondylernes opbygning.Dvs. hvis man ved bevæge palpation mærker 

nedsat lateral fleksion til venstre C0/C1, så bliver listingen fx ASL. Dermed behandler man altid på samme 

side som lateral fleksions eksions restriktionen! 

LOD: 

- Primært L til M 

- Lidt S til I (atlas glider opad condylen ved lateralitet) 

- Torque (afhængig af 2. bogstav) 

- A til P eller omvendt (afhængig af rotationskomponenten) 

Princippet: 

- Pt. ligger på siden med kraniet på ho hovedstykket. 

- Med os pisiforme tages kontakt på TVP af C1 

- Der gives et thrust, så droppet udløses. 

- Recoil inden hovedstykket er i bund, dvs. at leddet frigøres, men ”sættes” IKKE. 

- Kraften bestemmes af den spænding hovedstykket er indstillet til at ud udløses ved. 

Lejring: 

Stå bag patienten, der placeres siddende på den nederste 1/3 af briksen 

Bed pt. strække armen op mod hovedstykket, så fingerspidserne flugter med den nedre kant af denne 

Før pt. ned på siden samtidig med at pt. svinger benene op på bri briksen. 

Når pt. ligger ned, tjekkes at den inferiore del af proc. mastoide mastoideus us flugter med nederste kant af 

hovedstykket. 

- Indstil hovedstykket så glabella, 

næsetippen og hagespidsen er på linie 

- Den nederste arm trækkes let frem og 

hånden placeres under den øverste arm. 

- Den øverste arm ligger langs kroppen. 

- Knæ og hofter bøjes. 

27

- Proc. mastoideus, skulder, hofte og lat. malleol skal ligge på linie 

- Skuldre og hofter ligger vinkelret på briksen 

- Stå tå med let bøjede ben, flekterede hofter og ret ryg, så manubrium sterni er lige over SCP. 

- Lav chiropractic arc med cephale hånd (ve). 

- Palper proc. transversus med caudale hånds 2. 2.-3. finger (hø) og lad cephale ale hånds os pisiforme glide af 

proc. mastoideus eus ned på proc. transversus. 

- Lav den samme håndstilling på caudale hånd og læg os pisiforme i tabatiéren og fingrene om håndleddet. 

Toggle ved anterior listing 

ASRA / ASLA / AIRA / AILA: 

• Manubrium sterni placeres lige anteriort for SCP 

• Fødderne drejes få grader mod briksen og patienten fra en vinkelret stilling.. (slight pivot) 

• Dvs. man står ”næsten” direkte foran patientens ansigt og udfører LOD i AA-P. 

P. 

28

Toggle uden A/P listing 

ASR / AIR / ASL / AIL: 

• Manubrium sterni placeret lige over SCP 

• Fødderne roteret til ”midtstilling”, ca. 45 grader (medium pivot som fencer stance) 

Toggle ved posterior listing 

ASRP / ASLP / AIRP / AILP: 

• Manubrium sterni er posteriort for SCP 

• Fødderne er drejet så tæt på briksen som mulig (very pivoted) 

Efter behandling: 

• Kiropraktorens superiore hånd placeres under pt´s nakke jf. opretholdelse af gennemført 

behandling 

• Inferiore hånd placeres på pt´s øvre skuldre 

• Pt instrueres i at holde fast i kiropraktorens øverste arm, spænde i nakken og maven samt svinge 

fødderne mod gulvet, når pt sættes op. 

29

TrPs 

Trapezius 

Levator scapulae 

30

Infra spinatus 

Teres minor 

Supra spinatus 

Scalenius 

31

Suboccipitalis 

Sternocleidomastoideus 

32

MET 

Trapezius (øvre del) 

Undersøgelse: 

Scapulohumorale rytme 

• Siddende: Supra spinatus Deltoideus Infraspinatus midtog nedre trapezius 

contralaterale ql 

Trapezius forkortning 

• Siddende/liggende:Lateralflektion af col. cerv. 

Andre: De klassiske med tonus, ene side mere eleveret end modsatte side osv. 

Behandling: 

Tre fiber retninger: 

• Anteriore (roter hoved mod afficeret side dvs. behandles højre side roteres hoved mod højre) 

• Midterste (ingen rotation) 

• Posteriore (roter hoved væk fra afficeret side dvs. behandles højre side roteres hoved væk fra højre 

side) 

Siddende Liggende 

Levator Scapulae 

Undersøgelse & behandling: 

• Supine 

• Supineret hånd 

• Fuld cervikal flektion, fuld rotation væk fra den testede side, samt lateral flektion 

• Stabiliser skulderen 

33

Infraspinatus/ teres minor 


• Pt. rækker efter den øvre kant på modsatte skulderblad. 

• Som på billedet. Antebrachium skal være parallel med gulvet 

• Behandling: som på billedet. 

• Stabiliser posteriore skulder. Mosdtand mod ekstern rotation. 

Stramhed i infraspinatus 

Supraspinatus 

Behandling 


• Siddende, involverede sides arm flekteret i albue og adduceret ind foran kroppen. Stabiliser 

involverede skulder. 

• Behandling: Som i test position 

• Modstand mod abduktion. 

34

Neurologisk Undersøgelse 

SMART modellen 

S: Sensibilitet 

Består af smerte, temperatur og berøring. Når der testes for alle tre dele, bed da patient om at lukke 

øjnene, og dan huller ind imellem så patienten testes oprindeligt. 

Kutan berøringssans (Bagstrengene) 

• Vattot, eller finger spidser rører/kører symmetrisk over ansigt ( V ), hals og ned overdermatomerne. 

Kutan smertesans (Tr. Spinothalamicus) 

- En spids genstand prikkes symmetrisk fra ansigt og ned over dermatomerne. 

- Dyb smertesans. Hårdt tryk i trapezius(mest ved bevidstløse) 

Termosans (Tr. Spinothalamicus) 

• Brug gerne den flade ende af reflekshammeren som den kolde del og gummiringen som varm. 

Ud over disse mest brugte i undersøgelse, findes der også tests der mere undersøger øvre sensorisk 

affektion. 

Sideforskel er her meget vigtigt! 

1) Vibrationssans (stemme gaffel på knogle) Bagstrengene 

2) Stillingssans (mellemled på fingre) Bagstrengene og Tr. Spinocerebellaris 

Diskriminative sensorisk evaluering 

1) 2-punkts diskrimination. 

Finger pulpa, hvor nedre grænse ligger på ca. 3-5 mm 

2) Taktil lokalisation (”hvor rører jeg?”) 

35

3) Taktil Gnose/Stereognose( ”hvad holder du i hånden?”) 

4) Ciffer sans/Graphestehesia( ”hvilke tal skriver jeg i/med din hånd?” ) 

Sans Øget/forvrænget Nedsat Ophævet 

Berøring Hyperæstesi/dysæstesi Hypæstesi Anæstesi 

Smerte Hyperalgesi Hypalgesi Analgesi 

Temperatur Termhyperæstesi Termhypæstesi Termanæstesi 

M: Muskelkraft 

36

C1-C2 : Cx fleks 

C3 : Cx lateral fleks 

C4 : Skulder elevation 

C5: skulder abduktion 

C6: albue fleksion og håndleds ekstension 

C7: albue ekstension, håndleds fleksion, finger ekstension 

C8/T1: finger fleksion/finger abduktion og adduktion 

Gradering: 

5: Normal kraft 

4: Kraftnedsættelse (ca.50%), bevægelse mod nogen modstand mulig. 

3: Voluntær bevægelse af et led kun mod tyngdekraft 

2: Voluntær bevægelse af et led uden tyngdekraft 

1: Synlig voluntær kontraktion, men ingen bevægelse af led 

0: Total ophævet voluntær kontraktion 

Muskeltegn på ØMNL 

- Tonus 

- Diadokokinese (evnen til hurtigt skiftende bevægelser) 

- Strakt arm test (også prioprioceptorisk) 

- Stewart holms test (også proprioreceptorisk) 

A: Autonomiske forandringer 

- Hudfugtighed/tørhed 

- Pilomotorisk respons 

- Nervøsitet 

- Pupiller 

R: Reflekser 

C5: biceps 

C6: brachioradialis 

C7: triceps 

L4: patellar 

37

L5: mediale hase 

S1: achilles 

Reinforcering ved at bide hårdt sammen eller presse lårene mod hinanden. 

Gradering (diskuteres) 

0: ingen respons 

+1: hyporefleksi 

+2: Normal 

+3: hyperrefleksi 

+4: hyperrefleksi med forbigående klonus 

+5: hyperrefleksi med vedvarende klonus 

Udvidet reflekszone også tegn på ØMNL! 

Plantar refleks 

Normal refleks : Stryg bagfra og lateralt i plantar pedis, med en spids genstand. Fremkalder plantar flektion. 

Babinski refleks 

Abnorm refleks : Stryg bagfra og lateralt i plantar pedis, ind over fodbalden. 

Storetåen dorsal flekteres langsomt og tæerne spredes 

Hofmans refleks test (Babinski dog mest pålidelig) 

Normal: Der knipses på en fingerspids. Intet respons 

Abnorm: Ved knips på fingerspids, vil fingre flekterer. 

Tegn på ØMNL 

- Babinski 

- Hyperrefleksi 

- Muskel Klonus ( 5-9hz ) 

- Udvidet refleks zone 

- Rigiditet og øget muskel tonus 

- Positive patologiske tests… 

- ”Bilaterale symptomer” 

- Kranie nerve udfald 

Tegn på NMNL 

38

- Helt bortfald af sene reflekser 

- Tab af muskel styrke 

- Dermatomisk sensorisk mønster 

- Muskel Atrofi 

T: Trofik 

- Hypotrofi 

- Atrofi 

- Sammenlign bilateralt 

Neurologiske &Ortopædiske Ortopædiske test tests 

- Test for primært neurogene symptomer 

- Test for primært rumopfyldende processer ( myelopati ) 

- Vaskulære tests ( med forbehold ) 

HUSK EN TEST, STÅR ALDRIG ALENE 

Bakodys tegn (skulderabduktion lindrings test) 

Udførelse:Bed Bed patienten om at placere afficerede sides hånd på hovedet. Positiv hvis smerte aftager 

Rationale:Ved Ved fleks af albuen og abduktion af skulderen ”afslappes” nerve plexus.Nervens afstand fra 

Nakken til fingre forkortes.Derfor rkortes.Derfor vil man ved lindring mistænkte rod af affektion, fektion, primært C4/C6 niveau 

(positiv ). Ved forværring kan man mistænke scalenerporten, skulder probl problematik ematik eller noget non non-organisk. 

Axial/Foramen kompressions test 

Udførelse: Udføres i 3 trin 

Patient ent i neutral. Behandler placerer et let aaxialt 

tryk på patientens hoved. 

Patienten ten bedes forsigtigt ekstendere Let tryk. 

Patienten bedes forsigtigt ekstendere og lateral flektere flektere Let tryk 

Rationale: 

1) Ved provokation af udstråling råling mistænkes rodaffekt rodaffektion (positiv test ) 

2) Ved lokal ømhed/smerte mulig facet ætiologi. 

3) Reverse smerte muligvis muskel spasmer 

39

Distraktionstest 

Udførelse:Patitenten siddende, iddende, liggende eller stående. stående.Behandler Behandler tager kontakt omkring hagen og occ occiput, 

eller bilateralt omkring Proc.Mastoideus.Der roc.Mastoideus.Der udføres nu et stræk af Cx. 

Rationale: 

Ved lindring (positiv test):Diskus ):Diskus affektion, rod affektion. 

Ved forværring: : Ledbånd, muskulært, ledkapsel 

ULT test 

Udførelse: 

1. stilling (n. n. medianus) Skulderabduktion 110 gr + albue, håndleds håndleds- og fingerextension 

2. stilling (n. medianus, , n.axilaris, n. musculocutaneus 

musculocutaneus) ) Skulderabduktion 10 gr. + albue, håndleds håndleds- og 

fingerextension 

3. stilling(n. (n. radialis) Skulderabduktion 10 gr. + håndleds håndleds- og fingerflex + albueextension 

4. stilling (n. ulnaris) Skulderabduktion + håndleds håndleds- og fingerextension + albueflexion 

Rationale: 

Hvis f.eks. armesmerterne IKKE har en dermatomal udbredelse og ingen konklusiv mistanke om rod 

affektion. Hvis Aksial kompression ession er negative, så kan nerveirritationen sidde længere distalt i plexus 

brachialis. Stræk af plexet, reproducere de kendte symptomer i armen. 

40

Valsalva 

Udførelse: Patienten er siddende eller stående. Man beder patienten tage en dyb indånding samt ho holde 

vejret, og derefter bede patienten lave et tryk i bughulen som om de var på toilettet. 

Rationale:Ved Ved udvikling af kendte udstrålende smerter mistænkes rumopfyldende proces eller 

rodaffektion. Trykket øges intracranielt samt i rygmarven. 

L’hermitte/Soto-hall test 

Udførelse: Patienten er siddende eller liggende. Patienten flekterer Cx passiv med let tryk. 

Rationale:Stræk Stræk på medulla. Ved radierende smerter kan mistænkes nerverodsaffektion. Ved lokalsmerter 

kan mistænkes muskelspasme eller fo forstrækning af ligamenter. 

Rhomberg 

Udførelse:Bed Bed patienten stille sig med fødderne samlet evt. tæt ved et hjørne i lokalet. Bed patienten lukke 

øjnene derefter. Behandler stilles i en position så han/hun er klar til at ”gribe” patienten, hvis han/hun 

skulle falde. 

Rationale: Positiv hvis kroppen svinger ved ankler eller hoften. Tegn på hjerneskade af blødning eller 

okklusion. Endvidere kendes denne test som træstrammen, da en positiv test kan medføre at patienten 

falder som en træstamme. Negativ test er hv hvis is patienten falder sammen i knæene først. 

Kommentar: Brug under SMART modellen. 

41

DeKleyn’s test 

Udførelse:Patienten Patienten er liggende supine med hoved udover bænk. Behandler fører hovedet i extension, let 

lateral flexion og rotation og holder i op til 1min. 

Rationale: Positiv test kan give nystagmus, vertigo, sløret tale, visuelle forandringer og/eller kvalme. 

Udvikling af symptomer indikerer ”læsion” modsat side side. . Dvs. den side man afklemmer er ”rask” og 

modsatte side er ”syg” af vertebral arterierne og nedsætt nedsætter blodflowet. 

Kommentar: Skal altid udføres, selvom den ikke er særlig valid. Man har ikke noget andet alternativ og vi 

må derfor bruge denne test for at være ”dækket” ind, hvis uheldet skulle være ude at man får en klage. 

Finger- næse test 

Udførelse: Patienter atienter er siddende. Patienten lukker øjnene og skal føre pegefinger til næsetip. Manøvren 

udføres med begge hænder. 

Rationale:Positiv Positiv hvis man rammer forbi. Skade på cerebellum. 

TOS 5 : 

Halstead: 

Udførelse:Patienten Patienten er siddende. Behandler trækker arm let bagud og palperer a.radialis. Man beder 

derefter patienten kigge væk, evt. extenderer let i nakken imens der roteres. 

Rationale: Nedsat puls. Afklemning af a. v. subclavia pga. cervical ribben, stramme scalenere, forstørret 

proc. Tansversus C7. 

5 

Se beskrivelse under Sygdomme & Syndromer 

42

Adsons test 

Udførelse: Som Halstead, patienten kigger dog til samme side i stedet for modsatte side. 

Rationale: Som Halstead. 

Kommentar: Jeg husker denne fra halstead som, at man add’er hovedet til den side man tester tester☺ 

Passiv release test 

Udførelse: Patienter er r siddende med armene krydset over brystet. Behandler står bag patienten og tager 

fat om albuerne på patienten, hvor der derefter trækkes opad. 

Rationale: Positiv hvis patienten føler symptomerne nedsættes. Tegn på nerverodsaffektion. 

43

Roo’s test 

Udførelse: Patienter er siddende med skuldre abduceret 90 grader og albuer flekteret i 90 grader. Patient 

instrueres i at åbne og lukke hånden ca. 2 gange i sekundet i ca. et minut. 

Rationale: Positiv hvis patienten ikke kan forsætte tempo og der føles en form for følelsesløshed. 

Afklemning af arterier som under Halstead og Adsons test. 

Sygdomme & Syndromer – Cervikal Columna 

Facet syndrom 

Definition 

Cervical facet irritation som kan give Kraniel, Nakke, Skulder eller ryg refererede smerter. 

Ætiologi 

Incidens – generel har 1/3 nakkesmerte, 14% har kroniske smerter (>6mdr), Facetsmerter efter whiplash 

ca. 60%. 

Potentielle årsager – 1. Sekundært til traume 2. Disc skader 3. Whiplash 4. Osteoa Osteoarthritis rthritis 

Symptomer & OU 

• Dump og øm, kan være en skarp smerte i akutte episoder. Hovedpine og begrænset ROM. Patient 

kan typisk pege på stedet hvor det gør ondt. Kan radiere til skulder og øvre del af ryg, men typisk 

ikke under albue niveau. Kan være indvol indvolveret en whiplash episode. 

• Øget smerte ved ext og rotation. Hovedposition er typisk væk fra facetsmerten, let flexion og 

lateral flexion. 

• Ortopædiske test: Positiv cervical kompression, nedsat smerte ved distraktion, ingen 

nerverodstegn. 

• Muskelømhed/tonus, s, triggerpunkter. 

• Differentialdiagnose: Discus, sprain/strain, rodpåvirkning. 

44

Behandling 

Manipulation 

Bløddelsbehandling 

Medicin for smerte 

Cervical nerverodsaffektion/Cervical Discusprolaps 

Definition 

Neurokompressiv lidelse i cervicalen resulterende i neurologiske fund. 

Ætiologi 

Incidens - 85/100000 (mindre end lumbalt) 

C6 (C5-C6) = 60% 

C7 (C6-C7) = 25% 

Potentielle årsager – hos unge er det typisk discus protrusion og sportsskader. For ældre er det 

osteofytdannelse, fibrøs disc som giver en nucleus prolaps. 

Risikofaktorer – Hårdt manuelt arbejde, kollisionssport (amerikansk fodbold, ishockey). 


• Dyb, øm og brændende smerte i nakken & radierende arm smerter beskrevet som prikkende, 

skarp, skydende, elektrisk smerte. 

• Tidligere nakkesmerter? 

• Nedsat sensorisk & motorisk funktion, hyporeflexi 

• Bakody’s tegn (skulder abduktions lettelse) 

• Stiv nakke og holder hoved/nakke væk fra smertestedet 

• Nedsat AROM samt muskelømhed 

• Ortopædiske test: positiv ved kompression, nedsat smerte ved distraktion, Skulder drop, positiv 

ved plexus brachialis stræk, positiv Soto-Hall. 

• Billeddiagnostik – Røntgen, kan evt osteofyt og højdeforskel mellem disk. MRI, Diskus prolapse. 

Behandling 

Medicinering for smerter 

McKenzie øvelser 

Manipulation med forsigtighed. 

Myelopati 

Patient kan præsenteres med bilaterale symptomer, nedsat motorik for hænder, besvær ved gang, 

skydende smerter ud i arme, muligvis blære dysfunktion. 

45

Ætiologi 

Rygmarvskompression. Kan skyldes tumor, Discus, spondylistiske kilder. Hvis nerverødder er inddraget vil 

symptomer vise sig herefter. 


Symptomer kan variere meget alt afhængig af hvor udbred og hvor myelopatien er. Der bør derfor udføres 

en grund neurologisk test for NMNL & ØMNL. Der bør tages MRI. 

Behandling 

Kirurgi 

Bør ikke foretages kirurgiske indgreb ved ØMNL 

Ved NMNL se forrige. 

Torticollis 

Definition 

Rotation og lateral flexion af hoved pga. cervical muskelspasme (typisk SCM). 

Ætiologi 

3/10000, flest kvinder. 90% af alle tilfælde er i alderen 31-60år. 

Kongenit type sker evt. ved fødselstraume eller intrauterin malposition af SCM. 

Potentielle årsager – Muskelskade, Cervical skade, CNS infektion, Spondylose, medikament induceret: Ldopa 

& neuroleptica. 


• 17% har haft hoved & nakke traume inden for kort tid. 

50% rapporterer nakkesmerter 

Op til 25% ved ikke at deres hoved er tiltet før de får det at vide af andre. 

• Nedsat Cevical AROM og PROM 

• Myospasmer og hypertonicitet af SCM, levator scapula, scalener, splenius, trapezius. 

• Triggerpunkter og facetlåsninger 

• Differential diagnose: CNS infektion, Tumor, Traume. 

Behandling 

MET, Triggerpunkt, massage, tværfibermassage, evt. manipulation. 

46

Cervical Osteoarthrit 

Definition 

Tab af ledbrusk (degeneration) som giver ledforsnævringer. 

Ætiologi 

Incidens: 45% hos voksne – asymptomatiske. Prævalens øges efter 50års alderen pga. nedsat næring til 

brusk og aldersrelaterede ændringer i kollagen og proteoglycan densitet, som nedsætter strækspændingen. 

Potentielle årsager – abnormal biomekanik, genetik, metabolisk, led traume. 


• Langsomt udviklende dump smerte i nakken 

• Morgenstivhed, forværres ved repetitive & hårdt arbejde 

• Nedsat ROM 

• Røntgen afgiver en definitiv diagnose (sklerose, forsnævringer, osteofytter osv.) 

Behandling 

Varmeterapi har god effekt 

Hvile 

Manipulation, det patienten kan klare, kan øge ledmobiliteten 

Medicin: NSAID 

OBS: Uncovertebrale led 

VBI 

Definition 

Vertebro-Basilar Artery Insufficiency – insufficient blodforsyning til hjernen pga. afbrydelse af enten 

karotiderne eller vertebralarterierne. 

Ætiologi 

Blodforsyningen kan ske via emboli, thombose, aneurisme, arteriesprække (dissektion). 

Mulige risikofaktorer – atherosklerose, hypertension, diabetes, dyslipidemi, rygning. Andre dokumenterede 

faktorer er arbejde over hoved (fx maler), soveposition, biluheld. 


• Svimmelhed & kvalme er kendetegn 

• Hovedpine og nakkesmerte 

• Diplopi (dobbeltsyn), ansigtsparese, dysphagi (synkebesvær), dysarthi (defekt i tale), syncope 

(besvime), ataxi (manglene koordination af bevægelse), nystagmus 

47

• Bør tages blodtryk og funktionelle vaskulære tests som Dekleyn (selvom den ikke er særlig pålidelig 

bør den udføres alligevel). 

Behandling 

Kontraindikation hvis VBI er mistænkt (pga. rotation i nakken og impuls) 

1-3/1-10mill person. 

Vær opmærksom på patienten, og reaktioner fra tidligere behandling. 

Behandling thorakalt, mobilisering, toggle, bløddelsbehandling. 

TOS 

Definition 

Thoracic Outlet Syndrome – Lidelse som skyldes en kompression af neurovaskulære lidelser ved plexus 

brachialis, V. & A. Subclavia, som giver symptomer i nakke og UE. 

Ætiologi 

Neurologisk type = 95% flest kvinder 

Venøs type = 4% flest mænd 

Arteriel type = 1% 

Potentielle årsager – Skulder/lavt cervicalt traume, Cervicalt ribben, Forlænget proc. Transversus C7, 

Atherosklerose, stramme scalener/pec. Minor/subclavia, bodybuilding, posturale abnormaliteter, fedme. 


• Unilateral prikkende/sovende fornemmelse i OE 

• Konstant ømhed og parestesi 

• Smerte ned omkring medial arm og hånd 

• Kolde stive finge 

• Typisk unge spinkle kvinder eller folk i erhverv, hvor de bruger armene over hovedet ( f.eks 

elektriker ) 

• Hypertrofisk SCM & Scalener 

• Ved vaskulær TOS kan ses cyanose, ødemer og vaskulær distention 

• Neurologisk – muskelsvaghed ved skulder abduktion og gribefunktion. Reflekser er normale. Hyper- 

hypæstesi, typisk ingen muskelatrofi. 

• Ortopædiske test – Adson’s test, halsted, passiv elevationstest, Roo’s test. 

• Differential diagnose: T4, discusprolapse, carpal tunnel, Ortopædiske skulder problemer, Ulnar 

nerve kompression. 

Behandling 

MET, Triggerpunktsmassage, manipulation cervicalt og thorakalt. 

Kulde/Varmeterapi 

Hjemmestrækøvelser 

48

Hvile fra hårdt arbejde og træning i op til 2-3måneder (primært for skulder og omkring scalener). 

Kirurgi kan komme på tale hvis den konservative behandling ikke virker. 

Hovedpine – Cervikogen 

Definition 

Occipital hovedpine med eller uden (unilateral) fremadstråling. Kan forværres eller fremkaldes af bestemte 

nakkestillinger eller nakkebevægelser. 

Ætiologi 

Incidens: 0,4 - 2,5 af generelbefolkningen og 15 - 20% af kroniske hovedpinepatienter, flest kvinder. 

Potentielle årsager – refererede smerter fra muskler, ligamenter, discs, opstået igennem traume, 

vedvarende ensartet hoved/nakkestilling. 


• Nedsat ROM, multiple restriktioner 

• OBS på patologiske tegn som akut pludselig opstået med svære smerter, ved traume, associeret 

med neurologiske tegn, kognitive forandringer, forhøjet BT, kendt cancer. 

• Reproduceret smerte ved tryk i nakkeregion 

• En af flg.: modstand ved PROM, forandringer i tonus, kontaktur, tekstur eller respons på 

aktiv/passiv stræk/kontraktion, abnormal ømhed af nakkemuskler. 

• Unormal nakkeholdning (positur) 

Behandling 

Manipulation har god effekt 

Triggerpunktsterapi & massage 

MET 

Kulde/Varme terapi 

Tempur hovedpude, ny madras 

Ergonomisk evaluering 

Medicinering - ibuprofener 

Hovedpine – Spænding 

Definition 

Varighed 30 min. til 7dg. Bilateral trykkende/pressende hovedpine, uden pulserende kvalitet, i mild til 

moderat grad. Ingen forværring ved fysisk aktivitet. Ingen kvalme/opkastning. Højst én af lyd/lys 

følsomhed. 

Inddeles i: Sporadisk episodisk - Mindst 10 episoder,

episodisk - Mindst 10 episoder, 1-14 dage/måned i gnms. i mindst 3 måneder. Kronisk - Mindst 15 

dage/måned i gnms. i mindst 3 måneder. Kan medføre mild kvalme. 

Ætiologi 

Ca. 90% af hovedpiner klassificeres som muskelkontaktion af læger. Flest kvinder end mænd, rammer 

typisk unge. 

Potentielle årsager – Stress, mangel på søvn, postural ubalance, muskelstress, psykiske faktorer som en 

depression, tidligere nakkeskader, TMJ syndrom. 


• Smerte er bilateral og lokaliseret occiponuchealt eller bifrontalt 

• Smerte karakteriseres som stram, trykkende og båndlignende 

• Varer 30min – 7dg 

• Kan forekomme akut under koncentrationsbesvær eller følelsesmæssig sorg 

• Søvnløshed 

• Muskelstramhed i nakkeregion 

• Ingen kvalme, opkast, fono-/fotofobi 

• OBS på patologiske tegn som akut pludselig opstået med svære smerter, ved traume, associeret 

med neurologiske tegn, kognitive forandringer, antikoagulant behandling, nucheal rigiditet forhøjet 

BT, kendt cancer. 

• Ved palpation findes typisk stramme og ømme muskler i nakke region 

• Nedsat AROM 

• Multiple facetledslåsninger 

Behandling 

Spinal Manipulative Therapy (SMT) giver lindring på kort sigt (langtids-effekt ukendt) 

Profylaktisk effekt af SMT for kronisk SH 

Ved episodisk SH ingen ekstra effekt af SMT ved massage 

Triggerpunktsterapi 

MET 

Medicin: Ibuprofen 

Selvbehandling: Afstress, strækøvelser, træning 

Hovedpine – Klynge 

Definition 

Periodisk tilbagevendende tilfælde ved pludselig, svær unilateral periorbital hovedpine over en periode af 

4-8uger. Deles i en episodisk varende fra 7dage til 1år, med smertefrie intervaller på mindst 2uger. Kronisk 

har stået på mere end 1år med og uden lindring og mindre end 2ugers intervaller. 

50

Ætiologi 

Incidens: 0,4% mænd 0,08% kvinder 

20-50års alderen 

Potentielle årsager – døgnrytme forstyrrelser fra hypothalamiske hormoner. Fejl i serotonin og histamin 

metabolismen. Forstyrret autoregulering af cerebrale arterier. 

Midler som kan trigge hovedpinen – stress, skarpt lys, allergi, nitroglycerin, alkohol, tobak, ekstrem varme 

og sex. 


• Smerten er oftest beskrevet som en borene, pinefuld og dyb smerte men sjældent pulserende 

• Når hovedpinen er der er det typisk kort varighed (5-180min), med en frekvens på 1-8 gange pr. 

dag, afbrudt søvn, foretrækker at sidde eller gå, autonome symptomer, stort forbrug af alkohol 

eller tobak er almindeligt. 

• Associerede symptomer – ptose, stoppet næse, horners syndrom, bradycardi, kvalme, rastløshed 

• Differential diagnoser – migræne, cervicogen hovedpine, TMJ syndrom, hjernetumor, øjensygdom 

Behandling 

Triggerpunktsterapi & massage 

MET 

Kulde/Varme terapi 

Tempur hovedpude, ny madras 

Manipulation 

O2 terapi 

Ernæring – calcium, magnesium, riboflavin, Vit D, B2 & B6. Omega-3. 5-http. 

Medicin - Ibuprofen 

Hovedpine – Migræne 

Definition 

Varighed 4-72 timer. Opfylder mindst to af følgende: Unilateral lokalisation, Pulserende karakter, Moderat 

eller stærk intensitet, Forværring af rutinemæssig fysisk aktivitet. Mindst én af følgende: Kvalme og/eller 

opkastninger, Fotofobi og/eller fonofobi. 

Migræne forekommer med og uden aura (hhv. 10% og 90 %) 

Aura:Prodromal symptomer som skyldes nedsat gennemblødning i specifikke hjernedele. Fuldt reversible 

visuelle symptomer, sensoriske symptomer og/eller dysfasi. Udvikles over ≥5 min og varer op til 60 

min.Hovedpinen opstår under aura symptomerne eller op til 60 min efter. 

Ætiologi 

Incidens: Ca. 10% af befolkningen, Med overvægt af kvinder. Kan være genetisk betinget. 

Ingen endelig teori om opståen. 

51


• Udløsende faktorer: Stress eller når en stressfuld episode er overstået. Pubertet, menstruation, 

PMS, menopause, hurtige forandringer i blodsukker, vasoaktive fødevarer som: tyraminer – rødvin, 

ost, nødder, chokolade. Histaminer – citrus, kaffe, te, alkohol, niacin. Allergier og miljømæssige 

kemikalier eller toxiner. Medicin som østrogener (p-piller) og nitroglyceriner. 

• Smerten er som regel moderat til svær pulsatil, unilateral og lokaliseret til frontal, temporal eller 

ocular området. Bygger sig op over 1-2 timer, bevæger sig posteriort og bliver mere diffust. 

• Varighed er et par timer til en hel dag. 

• Hovedpinen aftager i løbet af en dag eller efter søvn. 

• Mest almindelige visuelle aura migræne er gnistrende pletter i synsfeltet. Andre får parestesier i 

hænderne – arme og ansigt. 

• Hypertone cervicale & ansigtsmuskler 

• Reduceret ROM 

• Differential diagnoser – TMJ, andre hovedpiner, hjernetumor, øjensygdom. 

Behandling 

Samme som ved klyngehovedpine. 

TMJ Syndrom 

Definition 

Ømhed og smerte pga. dysfunkton i kæbeleddet eller omkringliggende muskulatur. Deles i tre subtyper: 1. 

Myofascial 2. Intern forstyrrelse 3. Degenerativ sygdom. 

Ætiologi 

Incidens: Er estimeret til ca. 50% som vil have nogle symptomer for TMJ syndrom, flest kvinder, hyppigst i 

alderen 20-40år. 

Potentielle årsager – TMJ synovitis, Hyper/Hypomobilitet i kæbeleddet, skæren tænder, muskelspasmer, 

tandsætstilling, osteoarthrit, traume. 


• Kæbe eller ansigtssmerter 

• Øget smerte ved tyggebevægelser 

• Begrænset ROM, TMJ kliks, pops. 

• Hovedpiner, ørepine (30%), nakkesmerter 

• Asymmetri, muskel hypertrofi, abnormal kæbelukning, abnormal tandsæt, manglende tænder. 

• Ømhed ved palpation. 

• Mundåbning mindre end 4cm eller 3 finger reglen. 

• Lateral deviation af mandiblen 

• MRI kan vise disk position 

52

• Differentiel diagnose – Hovedpine (alle typer), tandinfektion. 

Behandling 

Triggerpunktsterapi 

Manipulation/Mobilisation 

Tværfibermassage 

Varme 

Stræk 

Flydende kost for at afstresse leddet i en periode 

Medicin - NSAIDs 

Whiplash 6 

Definition og diagnostik 

Whiplash eller piskesmæld anvendes både af lægfolk og fagpersoner på en måde, der kan give indtryk af, at 

der her er tale om en entydig lidelse eller sygdom. Whiplash er således blevet opfattet som en 

sygdomstilstand, som nu indgår i den internationale klassifikation af sygdomme med diagnosekoden S13.4 

synonymt med distorsio columnae cervicalis (forstuvning af halsrygsøjlen). 

Det er almindeligt, at betegnelser for sygdomstilstande tager udgangspunkt i det kliniske billede, 

sygdomsudviklingen eller årsagssammenhængen (1), men whiplash falder uden for disse kategorier. 

Et piskesmæld eller whiplash betegner den mekanisme eller bevægelse, hoved og nakke foretager i det 

øjeblik, kroppen påvirkes med en voldsom kraft, som fx når den bil, man sidder i, rammes bagfra. Fra at 

betegne en risikofaktor er ordet piskesmæld således transformeret til en fællesbetegnelse for de 

symptomer, der kan opstå efter en påkørsel. Der er herigennem sat lighedstegn mellem påvirkning og 

sygdom. Med indførelsen af whiplash som medicinsk diagnose er der desuden indført et helt nyt 

diagnosebegreb, expositionsdiagnosen eller risikodiagnosen, som direkte relaterer sig til den udløsende 

påvirkning. Denne risikofokusering vurderer flere som kendetegnende for vores opfattelse af sygdom og 

sundhed, (også betegnet ”værstefaldstænkning”). Det er en holdningsændring, der er blevet beskrevet bl.a. 

af Malterud og Hollnagel (2). 

Et piskesmæld er en acceleration/decelerationsmekanisme, hvorunder der sker en energioverførsel fra 

bilsæde til nakke og hoved. Mekanismen udløses oftest ved trafikulykker, hvor et køretøj rammes bagfra, 

men kan også ske ved andre påkørsler. Ved denne påvirkning er der risiko for læsion af bløddele og 

halshvirvelsøjle, som kan resultere i forskellige kliniske symptomer. 

Man skelner mellem: 

1. Lokale symptomer, fx smerter og bevægeindskrænkning, lokaliseret til nakke og hals. Disse 

symptomer skyldes forstuvning, overstrækning eller sammenpresning af muskelvæv, sener, 

ledbånd og/eller andre bindevævsstrukturer 

6 http ://www.sst.dk/publ/publ2000/whiplash/kap02.html 

53

2. Neurologiske symptomer, fx udstrålende smerter, ændring af dybe reflekser, muskelstyrke og 

sensibilitet (følelse i huden) . Symptomerne kan være uspecifikke, evt. skyldes påvirkning af nerver 

eller nerverødder 

3. Refleksforstyrrelser (acustico-vestibulære symptomer), som fx svimmelhed, kimen for ørerne, 

nedsat hørelse og vanskeligheder med at læse. Symptomerne skyldes formentlig, at 

spændingstilstande i nakkens muskler forstyrrer de normale stillings- og holdningsreflekser, der har 

relation til balance, hørelse og syn. 

4. Kognitive symptomer. fx svigtende koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Årsagen til 

disse symptomer er ukendt, men kan være sekundære symptomer til smerter og søvnforstyrrelser. 

På grund af den usikkerhed, der har været og stadig er i forbindelse med afgrænsningen af whiplashskader, 

blev der i Quebec i Canada i 1995 afholdt en konsensuskonference med whiplash som hovedemne 

(Quebec-rapporten) (3). Efter et ekspertpanel havde gennemgået flere tusinde undersøgelsesrapporter om 

whiplash, foreslog man på konferencen følgende klassifikation af akutte whiplash-associerede lidelser 

(WAD): 

Grad Kliniske symptomer og fund 

0 ingen symptomer fra nakken 

1 smerter, stivhed eller ømhed i nakken 

ingen kliniske fund 


kliniske fund (fra muskel/skelet), herunder nedsat bevægelighed i nakken, 

ømme triggerpunkter 


kliniske neurologiske fund, herunder svækkede eller ophævede 

senereflekser, lammelser og nedsat følsomhed i huden 

4 symptomer fra nakken 

knoglebrud eller forskydning af nakkehvirvler 

Grad 0: blev ikke behandlet af Quebec-rapporten. 

Grad 4, hvor det bl.a. kan dreje sig om læsion af rygmarven: her er symptomerne så alvorlige, at de skader, 

der også måtte være af muskler og bindevæv, er sekundære. 

Klassifikationen omhandler alene tilstedeværelsen af lokale muskulo-skeletale symptomer samt kliniske 

fund med relation til nakken. Andre sekundære symptomer og forstyrrelser (der kan optræde efter et 

piskesmæld under alle grader af WAD) så som træthed, hukommelsesbesvær og problemer med at 

koncentrere sig (kognitive symptomer) er ikke omfattet af klassifikationen. Neuropsykologiske eller 

kognitive symptomer optræder typisk sent i forløbet, og de er samtidig uspecifikke og relativt almindelige i 

befolkningen. Symptomerne ses også som led i andre posttraumatiske tilstande og er hyppigt 

54

forekommende hos personer med kronisk smertesyndrom, hvorfor man har valgt ikke at inddrage dem i 

definitionen af WAD. 

Klassifikationen er ikke baseret på årsager eller på hvilke vævsstrukturer symptomerne er udløst fra, men 

er udelukkende en beskrivende og praktisk anvendelig afgrænsning. Opdelingen i de 5 grupper har specielt 

vist sig anvendelig i forskningssammenhæng. 

Betegnelsen whiplash-skade anvendes i klinisk praksis almindeligvis om de symptomer, der har relation til 

muskler og bindevæv, men hvor man ikke har fundet tegn på brud på hvirvler eller ledskred, WAD 1-3. Ved 

parakliniske fund, fx knoglebrud, ledskred eller discusprolaps, vil patientens medicinske diagnose typisk 

relateres til vævslæsionen, således at begrebet whiplash i denne sammenhæng bliver sekundært. Andre 

årsager til patientens symptomer skal udelukkes, og whiplash kan således betragtes som en 

eksklusionsbetegnelse. 

Specifik diagnostik 

Blandt lægpersoner hører man ofte, at diagnosen whiplash er vanskelig at stille. Jævnfør ovennævnte 

afgrænsning er det dog enkelt for en læge ved en klinisk undersøgelse evt. suppleret med 

røntgenundersøgelser mv. at vurdere, hvorvidt en patients symptombillede kan fortolkes som reaktioner 

på et piskesmæld/nakkedis-torsion (forstuvning). 

Hos udvalgte grupper af patienter, der har været udsat for whiplash-mekanismen, har man ved 

røntgenundersøgelser og MRI -scanning (Magnetisk Resonans) i varierende grad fundet tegn på 

vævslæsioner: 

• Petterson K et al 1997 (4): 39 patienter. Grad 2 og 3 (WAD) henvist til MRI. 13 (33%) havde tegn på 

discusprotrusion, alle disse havde symptomer efter 2 år. 3 (11%) ud af 27 patienter uden MRforandringer 

havde symptomer efter 2 år. Høj andel af falsk positive. MRI anbefales ved 

persisterende symptomer og kliniske tegn på nerverodskompression. Der var i denne undersøgelse 

ingen køns/aldersmatchet kontrolgruppe og ingen vurdering af præmorbide symptomer, kliniske 

eller parakliniske forhold før ulykken. 

• Karlsborg M et al 1997 (5): 39 konsekutive patienter. 34 med grad 3, 2 med grad 2 og 2 med grad 4 

(WAD). Dårlig sammenhæng mellem MRI og de kliniske fund. MRI-fundene antages at være tilstede 

inden ulykken. MRI bør reserveres til grad 3 og 4. 

• Jónsson H et al 1994 (6): 50 selekterede (udvalgte) patienter. 24 patienter havde symptomer efter 6 

uger. Flex-ex radiogrammer var normale hos alle 19 patienter med radierende smerter, 5 patienter 

med dybe stærke smerter havde ved røntgenundersøgelse tegn på instabilitet mellem C3-4-5 (> 

5mm). MRI viste discusprotrusioner hos 18 patienter. 10 patienter blev opereret. Ved 5 års followup 

havde ingen tegn på progression af de radiologiske fund (degenerative forandringer). 

• Matsumoto M et al (7): undersøgelsen, der var prospektiv, blindet og kontrolleret, sammenlignede 

røntgenfund fra 488 akutte whiplash-patienter med en asymptomatisk kontrolgruppe. Man fandt 

her ingen sammenhæng mellem symptombillede og de røntgenologiske forandringer. 

I andre undersøgelser har man fokuseret på funktionsændringer: 

• Gimse R et al 1996 (8): 26 whiplash-patienter og en kontrolgruppe blev undersøgt neuropsykologisk 

og otoneurologisk. Hos whiplash-patienter var øjenbevægelserne -sammenlignet med 

kontrolgruppen- påvirkede, hvorimod de øvrige undersøgelser ikke viste tegn på læsion af det 

vestibulære system eller af CNS. Konklusionen var, at et whiplash kan resultere i en påvirkning af 

55

holdnings- og stillingsreflekser forårsaget af en disorganisering af nakkemusklernes proprioceptive 

aktivitet. 

• Tjell C et al 1998 (9): 75 whiplash-patienter, heraf 50 med svimmelhed, og 3 kontrolgrupper, hhv. 

20 patienter med neurologisk betinget vertigo, 20 patienter med Mb. Mèniere og 30 raske blev 

undersøgt som ovenfor (Gimse et al). SPNT (Smooth muscle Pursuit Neck Torsion) -test. Konklusion: 

SPNT testen kan diagnosticere cervicalt betinget svimmelhed (sensitivitet 91%, specificitet 90%) i 

det mindste hos personer med whiplash-associeret svimmelhed. 

Undersøgelsen er ikke, som angivet i dagspressen, en diagnostisk test for whiplash, og der synes 

ikke i undersøgelsen at være taget højde for andre årsager til påvirkning af SPNT-testen, fx 

muskelspændinger i nakken. 

I flere undersøgelser har man undersøgt for neuropsykologiske forstyrrelser: 

• Radanov BP et al 1996 (10), J Neurol Neurosurg Psychiatry 1999 (11): Kognitive symptomer (fx 

svækket hukommelse, koncentrationsevne, opmærksomhed mm) fandtes relaterede til traumeudløste 

somatiske faktorer, fx smerter eller til psykiske reaktioner på de somatiske faktorer. Der var 

ingen dokumentation for, at de kognitive symptomer skyldes læsioner af hjerne eller forlænget 

rygmarv. 

• Taylor 1996 (12): Man undersøgte, om der var tegn på hjerneskade hos en gruppe whiplash-ramte. 

15 whiplash-patienter (med symptomer 4 år efter ulykke), 10 patienter med følger efter lette 

hovedtraumer og 24 patienter med kronisk smertesyndrom gennemgik en række 

neuropsykologiske tests. Der blev ikke fundet tegn på neuronal degeneration eller hjerneskade hos 

de undersøgte. 

Da man ikke hidtil har fundet klinisk dokumentation for somatiske læsioner som årsag til symptomerne, har 

det været overvejet, om psykologiske forhold kunne være medvirkende årsag til de længerevarende 

symptomer, der er beskrevet efter et whiplash. Resultaterne af de psykologiske udredninger har været 

modstridende, idet flere har fundet at psykologiske faktorer ikke er prediktorer for kronicitet (13), mens 

andre finder, at psykisk belastende livsomstændigheder eller psykiske reaktioner på ulykken, herunder 

smerter, forøger risikoen for udvikling af kroniske symptomer (14, 15, 16). 

Schmand undersøgte simulering (malingering and cognitive underperformance) hos 108 post-whiplashpatienter 

(3 mdr. -12 år efter traumet) overfor en rask kontrolgruppe på 46 personer (17). Man fandt, at 

simulering var betydelig hos post-whiplash-patienter, især hos patienter, der var involveret i 

sagsbehandling, pension o.lign., men det må bemærkes, der er relativt få validitetsstudier på den anvendte 

test, hvilket også er bemærket i artiklen. 

I en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 1710 danskere med langvarige følger efter whiplash fandt man, 

at symptombilledet i høj grad var afhængig af, hvordan man følelsesmæssigt var i stand til at håndtere 

(mestre) sin situation (18). 43% af de personer, der deltog i undersøgelsen, opfyldte kriterierne for 

Posttraumatisk Stress-Tilstand (PTSD). 

I en grundig og detaljeret oversigtsartikel af Stovner (19) om whiplash-syndromets nosologiske status 

fremhæves ud fra en litteraturgennemgang følgende: 

• whiplash kan ikke betragtes som et syndrom, men som en påvirkning - en traumemekanisme 

• whiplash-mekanismen giver formentlig anledning til forskellige typer af specifikke læsioner, som 

måske hver især kan resultere i forskellige kliniske billeder 

• whiplash bør snarere betragtes som en risikofaktor end som en sygdomsenhed 

56

MFTP 

• symptombilledet synes genkendeligt af læger og lægpersoner (face validity) 

• ringe afgrænsning af whiplash fra andre lidelser (descriptive validity) 

• ringe konsistens, dosis-response sammenhæng, reversibilitet og temporalitet samt ringe medicinsk 

plausibilitet (mellem påvirkning - vævslæsion og symptomer) 

• ringe sammenhæng mellem diagnose, behandlingseffekt, prognose og forebyggelse (predictive 

validity). 

Disse kan forvirre og skabe symptomer for andre sygebilleder pga. deres refererede smerte område. 

Se tidligere for udstråling og refererede smerter 

Thorakal Columna 

Biomekanik 

Anatomi 

Vertebra 

• Relativ højere end i lumbaldelen mindre bevægelse (1:5) 

• Har ledforbindelse med ribbene 

Proc. Transversus 

• Ledforbindelse med ribbene 

Proc. Spinosus 

• Lang 

• Caudalt orienteret 

Facetleddenes stilling 

• 60° horisontalt 

• 20° frontalt 

Betydning. 

• Lat. flex, rot, samt i mindre grad ext./flex 

T12 fungere som en overgangshvivel, og har derfor træk fra både thorkal- og lumbal columna. 

Bevægelse 

Ext 

– Limiteres af 

• Facetleddene 

• Pros. Spin 

• Desuden: 

– Ant. long. Lig, diskus mm 

Flex 


• Post. ligamenter 

– Intersp. Lig., post. long. Lig. 

• Lig. flavum 

• Facetledskapslen 

57

• Desuden: 

– diskus mm 

Lat. flex 

– Ext. ipsilat. og flex. contralat. 


• Lig. inter transv. (kontralat) 

• Facetleddene, inkl kapslen (kontralat) 

• Lig. flavum (kontralat) 

Rot 

– Facetleddenes stilling danner en cirkel med 

centrum i corpus. 

– Koblet til lat. flex 

– Limiteret af ??? 

• Ribbene 

– Pga. sterneum ses en ”vridning” 

af ribbensformen 

• Facetleddene, inkl,. Kapsel 

• Lig. intertransv 

• Mm 

Pga. Ribbene, limiteres alle bevægelser i thorkal columnameget 

– Har stor betydning hos ældre, pga. tiltagende 

ossificering af ribbensbrusken tiltagende begrænsning af bevægelse 

Costovertebrale led og transversale led 

Det enkelte ribben artikulere med 

– Corpus 

• Nedre ledfacet på sup. corpus 

• Øvre ledfacet på inf. corpus 

• 1., 11. og 12. art. dog kun med et corpus 

– Diskus intervertebrale 

– Pros. Transv (på inf. segment) 

Costovertebrale led: 

– Artikulation med 

• Copura 

• Diskus 

– Ligamenter: 

• Lig. capitis costae radiatum 

• Sup 

• Inf 

• Intermed. 

• Lig. capitis costae intraartikulare 

• Deler ledkapslen i 2 

– Artikulation mellem pros. Transv. og costa 

58

– Foruden ledkapsel forstærket via ligg. 

• Interossøse costatransv. Lig.(lig. costatransversarium) 

• Post. costatransv. Lig. (lig. costatransv. Lat.) 

• Sup costatransv. Lig. (lig. costatransv. Sup.) 

Bevægelser i ribbenene 

– Bucket handle 

• Nedre ribben 

• Øger transv. diameteren 

– Pumphandle 

• Øvre ribben 

• Øger AP diameteren 

– Ovenstående skyldes leddenes placering iforhold til hinanden 

• Nedre ribben; nærmest sagital stillet 

• Øvre ribben; nærmest frontalt stillet 

• I midten ses en kombination af ovenstående 

Muskulatur 

• Mm. Levator costae 

– Sup. del af ribbenet tippen af pros. transv 

– Funktion 

• Elevation af ribbenet 

• Mm. Intercostale ext. 

– Skråtforløbende fibre, sup-med. 

– Funktion 

• Elevation af ribbene 

• Inspirationsmuskel 

• Mm. Intercostale int. 

– Skråtforløbende fibre, sup- lat 

– Funktion 

• Depression af ribbene 

• Ekspirationsmuskel 

• Diaphragma 

- Adskiller thorax og abdomen 

- Muskulotendinøs enhed 

- Betydning 

Ved kontraktion trækkes den centrale del af diapragma ned 

- Øgende den vertikale diameter 

Ved sidste del af kontraktionen ændres punktum fixum således at diapragma trækker ribbene 

opad-udad 

- Øgende; 

Transversale diam. (nedre ribben) 

AP diam. (øvre ribben, via sternum) 

- Sker som følge af modtand fra abdominal indholdet 

59

Respiration 

Normal inspiration: diapragma, Intercostal muskl. (mange tilknytter dog disse til de accesoriske), (mm. 

Levator costae). 

Normal ekspiration: Sker som følge af de opbyggede elastiske krafter i brusken og lungevævet, dvs. 

passivt (elastisk recoil). Tyngdekraften spiller desuden også en rolle. 

Forceret inspiration: Accesoriske muskler 

- SCM (fixering af nakken) 

- Skalener (fixering af nakken) 

- Mm intercost. 

- Pectoralis minor et major (ved fixering af skulder bæltet) 

- Mm. Seratus ant. (ved fixering af skulder bæltet) 

Forceret ekspiration: Accesoriske muskler, Mm. Obl. Abd og mm. Recti sænker ribbene, Mm. Transv. 

abd. ”snører” abdomen sammen og presser dermed via organerne diapragma opad. Mm. Intercost., 

Lat. dorsi (ved fixering af udspring og inseration). 

Mm. Intercostale er aktive under både forceret insp. og exp. og har til funktion af afstive thoraxvæggen 

(jf. Finn B. Møller) 

Abdominal muskulaturen og diapragma virker som agonist-antagonist, og der ses reciprok tonus af 

disse. 


Statisk palpation 

• Temperatur 

• Sensitivitet 

– hud 

– Muskler 

• bony landmarks 

• knogle kontur 

• Muskel masse 

• Alignment 

• Symmetri 

• Skin roll 

Landemærker 

• C2 = første proc. Spinosi man kan mærke 

• C6 forsvinder i forhold til C7, når hovedet 

ekstenderes 

• Proc. Spinosi C7 er prominerende 

• Det er T2 også ofte 

• Spina scapulae er ca. ud for proc. Spinosus T3 

• Angulus inf. Scapula er ca. ud for T7 

• T12 er den sidste med et ribben 

• Crista kanten er ca. ud for L4/L5 

• S2 er ofte prominerende 

60

Joint play (P-A glide og counter rotation i neutral position) 

- Normal fornemmelse giver en fjedring og provokerer ingen smerte 

- Unormal fornemmelse er ændret modstand og giver smerte 

End Feel (Bevægelse i end range of motion) 

Forskellige fornemmelser afhængig af led 

• Muskulær/blød end feel (hofte fleksion) 

• Bløddels approxiamtion (albue fleksion) 

• Kapsulær end feel (Skulder udad rotation) 

• Ligamentøs end feel (knæ ekstension) 

• Bony/hård end feel (albue ekstension) 

• Muskel spasme end feel - unormalt 

• Intra-artikulær end feel - unormalt 

• Empty end feel – unormalt 

Dynamisk Palpation Vertebrae 

Fleksion / ekstension: 

- Evt. én retning ad gangen 

-Kontakt med 2.+3. fingre iinterspinous space 

- T.o.m. T3 bevæge pt. hoved ifleks. og ekst. 

-T3 og nedefter; pt fletter fingre inakken, og du forstærker 

bevægelsen ved at løfte/trækkeved pt. albue/overarm. 

-End play i fleks, (kun let),kontakte inf. del af sup. sp. eller 

bilateralt på laminae med 2.+3.fingre 

-End play i ekst., stoppes af sp,mere hård fornemmelse 

end deandre. 

-Få feedback fra patienten! 

Rotation: 

-Pt. siddende let foroverbøjet 

-Stå el. sid på den side duroterer til 

-Drej hoved for at mærke T1-3. Hånd fra modsat arm på 

skulderen til den side duroterer til, for resterende 

segmenter i col. thor. 

- Tommelfinger over interspin.space, ( eller på lamina el. 

tvp.modsat af rot.) 

-Spinosus på øverste segmentskal dreje mest ved normal 

rotation. 

-End play; øget tryk ved kontaktog øget hjælp til rotation. 

Lateral fleksion: 

-Stå el. sid på den side afpt., som du flekser til. 

61

-Inducer lat. fleks ved atlægge din underarm over 

patientens skuldre 

-I nederste del af col. thor.Lav lille fleks for at 

reducere rotation pga.coupled motion. 

-Mærke med tommelfingerpå laterale del af 

interspinous space 

-Sp skal bevæge sig modden konvekse side. 

-I end play kontaktes densuperiore sp. 

Dynamisk Palpation Costae 7 

Ribben 1 og 2: 

PP: Siddende. 

CP: Fingerspids placerespost, sup. del af ribben. 

IH: Tag fat på hovedet. Rotervæk, lat flex imod, ekstender. 

P: Ribben skal bevæge sig inf.og forsvinde. 

Dysfunktion hvis ribbet erimmobilt. 

End play - Co 3-12: 

PP: Siddende, let flektion.Lat flex, rotation mod doktor 

CP: Tommel ell. fingerspidser,angulus costae, lige lateralt 

for art.Costotransv. 

P: Tag fat om modsatte skulder forat skabe rotation. 

Stress ribben P-A. 

Dysfunktion registreres somfast/markant modstand relativt 

tilnabo-ribben. 

Bucket handle - Co 3-12: 

PP: Siddende. 

CP: Fingre i intercostalrum,midaxillært. 

IH: Arm over pts skulder. 

P: Lat flex imod og væk frafingrene. 

Intercostal rummet skal åbneog lukke sig med bevægelsen. 

Fravær af symmetriskåbning/lukning indikererdysfunktion 

eller stivhed ibløddelsvæv. 

7 Mette J. Stochkendahl 

62

Anterior ribbens dysfunktion. 

Funktion af costo-sternale sternale led,ant. intercostale rum 

PP: Siddende. 

DP: Stå bag patient 

CP: Kontakt intercostale rum ligelateralt for sternum. 

P: Flex patientens albue + skulder,tag fat om albue. 

Bevæg armen i yderligere fleksion. 

Bemærk åbning af intercostalrummet 

Obs ved kvinder! 

Setups 

Bilateral thenar og hypothenar transverse push 

IND: Fleksions eller ekstensionsrestriktion i området T1 til T4. 

PP: Prone. Ved flex. skal headpiecesænkes. Ved ext. skal 

headpiece ståi neutral. 

DP: Står ved hoved enden af behandler bænken. 

CP: Bilateral thenar eller ”knife edge”(bilateral hypothenar). 

SCP: Processus transversus. 

VEC: Ext.: P-A og S-I. 

Flex.: P-A og I-S. 

HUSK: tissue slack i impulsretningen. 

Bilateral thenar transverse push 

IND: Fleksion, ekstension,lateral fleksion el. rotation T4 T4-T12 

PP: Prone, evt. en pølle under brystet for at inducere 

flektionel. 

sænke thorakalstykket for atinducere ekstension 

DP: Fencer stance, valgfri side 

CP: Bilateral thenar 

SCP: Proc. transversus 

VEC: Fleksion, lateral flex el.rot.: P-A, A, II-S 

Ekstension el. rotation: P-A 

63

Bilateral Hypothenar Transverse Push 

– Fleksion/ekstension 

IND: T4-T12 

PP: Prone, evt. pølleunder brystet ved flexog løst thorax 

stykkeved ext. 

DP: Fencer stance 

CP: Bilat hypothenar 

SCP: Bilat. proc.Transversus (superiorvertebra) 

VEC: Flex: P-A, I-S 

Ext: P-A 


– Rotation 

IND: T4-T12 

PP: Prone 

DP: Modified fencer el. squarestance 

CP: Bilat hypothenar, evt.thenar kontakt for denkrydsende 

hånd. 

SCP: Proc. Transversus(superior/inferior (superior/inferior vertebra) 

VEC: Caudale hånd (sup):P-A, I-S 

Cephale hånde (inf): P-A, S-I 

Cephale hånd stabiliserer el.counterthrust 

el.counterthrust. 


– Lateral flektion 

IND: T4-T12 

PP: Prone 

DP: Square stance 

CP: Bilat hypothenar 

SCP: Proc. transversus 

VEC: Caudale hånd: PA, I-S 

Cephale hånd: P-A, S-I 

Supine thoracic opposite side 

IND: Fleksion, ekstension, rotation og/eller lateral fleksions 

restriktion. T3-T12 

PP: Pt. sidder eller ligger supine med krydsede arme og hænderne 

på skuldrene. 

DP: Stå i en modified fencer stance og ræk udenom pt. 

CP: Thenar kontakt supine. 


IH: Bruges til at kontakte pt. krydsede arme eller til at støtte pt. 

nakke og øvre del af ryggen. 

64

VEC: A-P og I-S S for at skabe fleksion og lateral fleksion. AA-P 

for, at skabe ekstension og rotation. 

Fleksion: 

-Eks. T4-T5 fleksions restriktion 

Assisted: Kontakt sup. vertebra (T4). Ved tension gives impulsen AA-P 

og I-S. 

Resisted: Kontakt inf. vertebra (T5). Når impulsen, der går AA-P 

og I-S S sker gives et nedad rettet (S (S-I) modtryk 

med kontakthånden. 

Ekstension: 

- Eks. T4-T5 ekstensions restriktion 

Tag kontakt på T5. Ved tension gives en AA-P 

impuls. Husk at bevare cephal traktion. 

Rotation: 

- Eks. T4-T5 hø rotations restriktion 

Assisted: Kontakt sup. vertebra på modsatte side af restriktions restriktions-retningen retningen (T4 proc. trans. sin.). Bevar pt. i 

flekteret stilling og giv impuls A-P. P. Ved impuls gives samtidig en mindre cephal impuls med kontakthånden. 

Resisted: Kontakt inf. vertebra på samme side ssom 

om restriktionsretningen (T5 proc. trans. dex.). Under 

opbygning af tension rulles pt. over mod den side som kontaktes. Impulsen gives AA-P. 

P. 

Lateral fleksion: 

- Eks. T4-T5 T5 dextrolateral fleksions restriktion. 

Assisted: Kontakt sup. vertebra på siden, hvor der er closed wedge (T4 proc. trans. sin.). Inducer fleksion og 

lateralfleksion (væk fra kontakt-punktet). punktet). Impulsen gives AA-P 

og I-S. 

Resisted: Kontakt inf. vertebra på siden, hvor der er closed wedge (T5 proc. trans. sin.). Lateral fleks pt. væk 

fra kontaktpunktet og giv S-I I rettet træk med kontakthånden. 

Supine Thoracic same side 

IND: Fleksion, ekstension, rotation og/eller lateral 

fleksions restriktion. T3-T12 

PP: Pt. sidder eller ligger supine med krydsede arme og 

hænderne på skuldrene. 

DP: Fencer stance på samme side som der tages kontakt 

på. 

CP: Thenar kontakt supine. 


IH: Bruges til at kontakte pt. krydsede arme eller til at 

støtte pt. nakke og øvre del af ryggen. 

VEC: A-P og I-S S for at skabe fleksion og lateral fleksio fleksion. A-P 

for, at skabe ekstension og rotation. 

65

Supine Thoracic pump handle 


restriktion. T3-T12 

PP: Pt. starter enten siddende eller liggende supine med 

fingrene flettet bag nakken. 

DP: Fencer stance. 

SCP: Proc. transversus. 

IH: Støt enten pt. nakke og øvre ryg med IH og arm eller 

støt pt. ved at læne dig over pt. underarme med din 

underarm og mave. 

VEC: A-P og I-S S for at skabe fleksion og lateral fleksion. AA-P 

for at skabe ekstension og rotation. 

Sitting hypothenar transverse thoracic push 

IND: Rotations og/eller lateralfleksions restriktion. T3 T3-T12. 

PP: Pt. sidder overskrævs på bænken med hænderne på 

modsatte skulder. 

DP: Siddende eller stående bag pt. 

CP: Hypothenar (evt. thenar) 

SCP: Proc. transversus (evt. proc. spinosus). Kun assisted! 

IH: IH og underarm rækker omkring pt. og kontakter pt. 

underarm. 

VEC: Rotation: P-A og L-M M (spinosus), PP-A 

og M-L (proc. 

transversus). Lateralt fleksion: I-S, S, MM-L 

og P-A. 

Thumb Spinous push - sitting 

IND: Rotations- (A+R) og/eller lateral (A) fleksions fleksions-restriktion C6 til 

T3. 

PP: Siddende i stol. 

DP: Stående bag pt. Lidt forskudt mod kontakt siden. 

CP: Tommel. Hånden er proneret. 

SCP: Lateralt på proc. spinosus. 

IH: Hånden kontakter pt. hoved mens underarmen støtter laterale 

side af hoved og ansigt. 

VEC: L-M 

66

Standing thoracic push 


restriktion. T3-T12. 

PP: Pt. står lænet mod en væg med hænderne på modsatte 

skulder. Fødderne skal være i skulder-bredde. 

DP: Stå skråt til siden for pt. i fencer stance med det mediale ben 

bagud. Overkroppen er vinklet ca. 45° i forhold til pt. 

CP: Samme kontakt som ved supine setups eller evt. flad hånd. 

Beskyt din hånd ved at lægge noget blødt mellem den og 

væggen!! 

IH: Kontakter pt. krydsede arme. 

VEC: Fleksion og lateral fleksion: I-S og A-P. Ekstension og 

rotation: A-P og en smule I-S. 

Thumb Spinous Push Prone 

IND: Rot. (A-R), og/eller lat. Flex (A), C6- T3. 

PP: Prone. Let flexion af hoved. 

DP: Low fencer stance. 

CP: Tommel (locked) eller Hypothenar Samme 

side = cephale hånd - Modsatte side = caudale 

hånd 

SCP: Proc. spinosus. 

IH: Inf. occiput. 

VEC: L-M (P-A) 

P: Prætension gennem kontakt. Let traktion/rot./lat flex. Thrust gennem kontakt arm. 

Hypothenar Transverse Push 

IND: Rot. (A-R) og/eller. lat. flex. (A-R), C7- T4. 

PP: Prone. Let flexion af hoved. 

DP: Fencer stance. 

CP: Hypothenar (pisiform). 

- Samme side (A) = caud. hånd 

- Mods. side (R) = ceph. hånd 

SCP: Proc.trans. 

IH: Inf. occiput. 

VEC: P-A, I-S (samme side), P-A, S-I (modsatte side) 

P: Prætension gennem kontakt. Let traktion/rot/lat. flex. 

Thrust gennem kontakt arm. 

67

Modified hypothenar (thenar) costal push 

IND: Dysfunktion costa 1 & 2 

PP: : Prone. Let flexion af CT overgang. 

DP: Fencer stance – kig caudalt. 

CP: Hypothenar/thenar –strakt arm 

SCP: Post. sup. angulus costa. 

IH: Cup ipsilateral øre & kind. 

VEC: P-A, S-I 

P: : Lat. flex hoved væk og roter imodkontakt. Thru Thrust gennem 

kontakt hånd.Body-drop drop (shoulder thrust). 

Index costal push - prone 

IND: Dysfunktion costa 1. 

PP: Prone. 

DP: : Lav fencer stance, ipsilat.Kig cephalt. 

CP: Index finger (samme side). Arm 45°i forhold til vertical. 

SCP: Post. sup. angle of rib. 

IH: Cup kontralat inf. occiput. 

VEC: S-I, L-M, P-A 

P: : Lat. flex head imod kontakt, roter væk.Thrust gennem kontakt 

hånd. 

Hypothenar costal push prone 

IND: R1-4 restriktioner (typisk sup.) 

PP: bugleje. Hoved letflekteret 

DP: fencer (same eller opposite side) 

CP: Hypothenar påangulus costa 

IH: occiput. Let traktionog rot. mod kontaktsiden 

VEC: P-A og S-I ( el. I-S)Som S)Som combination el.mod. 

combination move. 

Hypothenar costal push prone 

IND:R4-10 restriktioner 

PP: Prone 

DP: square stance ved bilat.kontakt, .kontakt, fencer ved unilat. 

Kontakt 

CP: hypothenar på caudale håndved superiore 

(fleksion)restriktioner, 

cephal hånd vedinferiore (ekstension) restriktionerpå costa 

angulus 

IH: forstærker unilat. kontakt ellerstabiliserer kontralateralt 

68

tilkontakthånd. 

VEC: P-A, I-S el S-I 

Impuls med triceps flick og evt. body drop afhængig af pt.størrelse/skrøbelighed 

pt.størrelse/skrøbelighed. 

Ilial hypotenar costal push 

IND: R7-12 restriktioner 

PP: Prone 

DP: Fencer stance caudalteller square stance, begge 

påmodsat side af kontaktpunkt 

CP: Kontakthånd: Cephal håndmed hypothenar kontakt 

påcosta angulus 

IH: Caudal hånd tager fat rundtant. crista ilium på samme 

sidesom kontakthånd 

VEC: P-A, I-S og M-L 

IH laver pretension ved at løfteilium og lave caudal 

traktion;IKKE impuls. Max løfte ilium 5cm fra briksen. 

Index costal push sitting 

IND: R1 restriktion (inf. El. ant.) 

PP: siddende 

DP: bag pt., mod kontaktsiden 

CP: index med samme håndsom restriktionsiden 

SCP: mediale del af costaangulus R1 

IH: hånd på pt. hoved, støttenakke med underarm, lateralflekter pt 

hoved over modkontakthånd 

VEC: S-I, L-M og P-A,pectoralis A,pectoralis thrust 

Hypothenar costal pull 

IND: ant. Costa dysfunktion (post. restriktion)R2 

restriktion)R2-6 

PP: siddende 

DP: siddende bag pt. 

CP: hypothenar på håndsvarende til restriktionssiden 

SCP: ant.,lidt lateralt forcostosternale overgang 

IH: håndfladen forstærkerkontakthånd 

VEC: M-L 

Roter pt. til siden af restriktion,evt. kombineret med lat.fleksion. 

Impuls med hånd ogspænd imod med brystkasse. 

69

Covered thumb costal push 

IND: ant. costa dysfunktion (post. restriktion)R2 

restriktion)R2-6 

PP:Supine 

DP: stå på modsat side forrestriktion ( fencer el. square ) 

CP: tommel ( soft pad) påcaudale hånd 

SCP: ant., let lat. Forcostosternale orcostosternale overgang 

IH: forstærker kontakthåndmed håndfladen 

VEC: M-L, let A-P, P, med tricepsflick, lille amplitude 

70

Trps 

Pectoralis Major 

3 fiberretninger 

Lokalisering: 

A. Klavikulære del, TP midt i og inf. i 

denne del af muskelen. 

B. Intermediære sternale del, TP ca. 

midt i denne del af muskelen. 

C. Laterale frie del, TP lidt sup. For 

midten af denne del af muskelen. 

Palpation: Flad palpering, bortset fra i 

den frie laterale del, hvor der bruges 

pincet palpation 

Symptomer: 

Smerter anteriort i brystkassen, kan 

sidde substernalt og kan trække ned i 

OE ulnart ud i 4. Og 5. fingre. 

I ve. side kan dette ligne symptomer på 

iskæmisk hjertesygdom. 

I hø. side kan inferiort TP give 

hjertearytmi 

Holdningsanalyse: ”rundede” skuldre 

(ant.+inf.) 

Sjældent påvirkning af skulderens 

bevægelsesfrihed 

72

Lokalisering af ”arytmiTP” i hø. Side 

Pectoralis minor 

Lokalisering: I den sup. Og inf. 1/3 af muskelen 

Ligger ved inferiore margin af costa 5, i 

midtlinjen ml. sternum og brystvorte. 

Lokaliseres ved først at finde 6. costa til 

hø.for proc. xiphoideus, i midtlinjen ml. 

sternum og brystvorte, og derefter 

palpere op mod det superiore costa. 

Palpation: 

- Flad palpation gennem m. pec. major for det superiore TP 

- Pincet palpation af inf. TP, direkte kontakt via tommel, de andre fingre trykker gennem m. pec. major. Evt. 

mere tydeligt ved elevation af skulder. 

Symptomer: 

- Smerter anteriort i skulderregion og bryst, kan stråle ned i OE ulnart og ud i 3. -5. fingre. Kan som m. pec. 

major TP ligne symptomer på iskæmisk hjertesygdom, når det sidder i ve. side. 

- Kan forårsage afluknings syndromer på plex. brachialis og a. axillaris. Værst ved hyperabduktion af OE. 

- Holdningsanalyse: ”rundede skuldre” ( ant. + inf.) 

- Skulder bevægelsesfrihed kan være begrænset i sidste del af fleksion. 

73

Serratus Anterior 

Lokalisering: Typisk i midaxillær 

linjen ved 5.-6. Costa 

Palpation: Flad palpation imidtaxillær 

linjen ved 

5.- 6. costa.(ca.brystvorte niveau) 

Pt. i halvt sideleje medskulder i 

ekstension 

Symptomer: 

- Smerter på siden af brystkassen, ca. 

midaxillærtover de midterste ribben. 

(ca. costa 5. – 9.). Smerterogså typisk 

ved inf. og med. på skapula. Kan stråle 

ned ulnart i OE ud i hånd og 4. og 5. 

fingre. 

-Kan give symptomer som sidestik og 

lettereåndenød, ” kort og overfladisk 

vejrtrækning”. 

-Kan være forårsaget af meget hoste, 

anspændtløbestil og tilstande der 

forstærker overfladiskvejrtrækning, 

som angst. 

74

Latissimus Dorsi 

Lokalisering: A+B. Hyppigst set i den 

laterale 1/3 af denaksillære del af 

muskelen. C+D Sjældent TP. 

Palpation: Pincet palpation. Pt.ligger på 

ryggen medarm i 90 gradersabduktion, 

evt. medhånden under hovedet. 

Palpation ca. 2-3 cminf. for den 

posterioredel af armhulen 

Symptomer: 

-Smerter typisk ved inf. angulus af 

skapula,kan stråle ned posteriort og 

medialt på OE,og ud i 4. og 5. fingre. 

-Ikke typisk begrænset 

bevægelsesfrihed 

-Typisk udløst ved at løfte eller trække 

tingned fra over skulderhøjde. 

75

Levator Scapula 

Lokalisering: 2 TP i inf.½ af muskelen. Det øvre findes lige der hvor muskelen kommer frem under m. 

trapezius.Det andet ved hæftningen til den sup. angulus af skapula. 

Palpation: Pt. ligger i sideleje 

- A. Flad palpation. Skub m. trapezius til side med pegefingeren, palper med langefingeren. 

- B. Flad palpation af inf. triggerpunkt sup. For sup. angulus af skapula. 

Symptomer: 

- Stivhed i nakken, nedsat rotation 

- Smerter i skulderåg og nakke 

- Tit forårsaget af kronisk elevation af skuldre, ”kulde og krykker” 

76

Rhomboideus Major et Minor 

Lokalisering:3 TP, alle langs denmediale kant afskapula.Sup. TP i rhomboideusminor.Midtre og inf. TP i 

inf.del af rhomboideusmajor. 

Palpation: Pt. sidder foroverbøjet, kan ogsåligge i bugleje, med armenehængende frit (mest 

kiropraktovenligt) 

- A. Bedste position for at palpererhomb. minor. 

-B. Bedste position for at palpererhomb. major. 

-De øverste 2 triggerpunkterpalperes gennem m.trapezius. Hvis i tvivl, læg pt. Ibugleje med hånden i 

lænden(håndflade op), palper underkanten på skapula, bed pt. Løftehånd, og rhomboideus vil træde 

tydeligtfrem. 

Symptomer: 

-Smerter langs den mediale kant af skapula. 

-Latente TP tit sekundært til spændte m.pec.major, som trækker skuldrene fremad. 

-Forværres ved foroverbøjet arbejde som atskrive og sy. Værst på konv. side af skoliose. 

-Ikke typisk indskrænket bevægelsesfrihed. 

77

Erector Spinae 

Består af: Iliocostalis thoracalis,Longissimus thoracalis,Iliocostalis lumborum. 

Lokalisering: 

- A+B. iliocostalis thoracalis. TP ved 

costa angulus T6 ogT11niveau 

-C. Iliocostalis lumborum. TPved costa 

angulus T12 

-D.Longissimus thoracalis.TP ved proc. 

trans. VedT10,11 og L1. 

Palpation: Pt. ligger i sideleje medden 

involverede sideop, og hoften i 

fleksion,så muskulaturen og”taut 

bands” bliver merefremtrædende. Pt. 

Kanogså ligge i bugleje i let fleksion. 

(Indstil briks,el. brug pude). 

Flad palpation. 

Symptomer: 

-Rygsmerter, mindre typisk smerter i 

abdomen og balder 

-Kan afklemme dorsale rami og give 

ændretfølesans i huden på ryggen. 

-Kan have svært ved at rejse sig hvis 

longissimus er involveret bilat. 

-Typisk nedsat lateral fleksion og 

fleksion. 

78

MET 

Se under MET cervikal columna. 


Se SMART model under cervikal columna og nedenstående skema. 

Forandringer/læsion LMNL ØMNL 

Motoriske Parese og atrofi typisk 

svarende til 1 nerve-rod (eller 1 

perifer nerve). 

Test for thorakale n. rødder: 

• ’Michelin mand’ tegn 

(svækkelse i abdominal 

muskulatur) 

• Fuld inspiration – 

fordybning i et 

intercostalrum 

• Bevor’s sign (T7 til T12) 

Refleks Absent (grad 0) eller 

hyporefleksi (grad +) for den 

involverede rod. 

• Abdominal refleks (tester 

flere rødder samtidig – 

overlap) 

• Normale reflekser i ben 

Sensoriske Smerte/Ændret temp. sans i 

thorakal dermatom. 

• Nedsat sensibilitet 

(berøring og smerte) kun i 

thorakalt dermatom. 

• Normal sensibilitet i ben 

Spastisk paresei klassisk mønster (manglende 

cortical hæmning - overdrevet stræk refleks - 

forøget modstand ved passiv bevægelse). 

Ingen signifikant atrofi. 

Tværsnits-syndrom i thorakal kolumna: 

• Observere for ataxi ved gang. 

• ‘Clasp knife’ fænomen ved styrke 

testning i ben 

• Blærekontrol – spørg. 

• Hyper-refleksi i ben (akilles, patellar 

refleks: grad +++) 

• Ankel klonus (= grad ++++ refleks) 

• Udvidede refleks zoner i ben 

• Test for spasticitet i ben (knee flick) 

• Ekstensor plantar respons (Babinski). 

• Fravær af abdominal refleks (læsion 

over T9). 

Smerter/Ændret temp. sans i ’strammende 

bånd’ fornemmelser omkring truncus eller 

ankel, knæ. 

• Nedsat sensibilitet på læsionsniveau + i 

ben(fin vibrerende parestesi distaltcentralt). 

• Forstyrret led positions sans i storetå 

(min. 3-5 mm) 

79

Motorisk tests i UE 

T12,L1,2,3 Iliopsoas 

L2,3,4 Quadriceps 

L4 Tibialis ant. 

L5 Ext. Hallucis longus 

S1 peroneus longus og brevis 

Abdominal Refleks 

Neurologiske &Ortopædiske 

Ortopædiske tests 

Perkussions test 

Udførelse:Patienten Patienten sidder let flekteret.Be flekteret.Behandleren slår på proc. Spinosi med en reflekshammer. 

Rationale:Positiv Positiv ved udtalt smerte, som evt.kan radiere, hvis der er neurologiskpåvirkning som følge af 

frakturen. 

Kommentar:Ikke Ikke særlig specifik test, daforstrækning af ligamenter også vilgive smerterespons. I så fald 

vilperkussion af den paraspinale muskulatur også være positiv for smerte. 

80

Sternal kompression 

Udførelse:Pt. ligger på ryggen. Læg pres på sternum. 

Rationale:Hvis der er en lateral costa fraktur, forstærkes smerten. 

Kommentar:Palper eventuelt langscosta - typisk vil man mærkeen hævelse, enten pga.inflammation 

ellercallusdannelse (ej akut). 

Adams 

Udførelse:Stå lige bag pt., observerog palper efter unormalekrumninger. Pt. bøjer sigforover, se om 

kurvenændrer sig; enten aftagereller bliver mereprominent. 

Rationale:Hvis kurven forsvinder, er der tale om en funktionel skoliose. 

Sfinx 

Udførelse:Pt. ligger prone og udfører en ekstensionsbevægelse. 

Rationale:Hvis kyphosen ikke forsvinder, er det en strukturel kyfose. Strukturel kyfose ses 

f.eks. ved morbus Scheuermann og spondylitis ankylopoietica. 

81

Benlængde 

Udførelse: 

- Ægte benlængdeforskel: Sammenlign afstanden SIAS og mediale malleol bilateralt. 

- Tilsyneladende benlængdeforskel:Testes hvis der ikkeer ”ægte” benlængde-forskel.Sammenlign afstanden 

fraumbilicus til mediale malleol. 

Rationale: Begge udføres som test i forbindelse med scoliose. Ægte benlængdeforskel angiver om der er 

belæg for en strukturel scoliose, og den tilsyneladende benlængdeforskel angiver om det er en funktionel 

scoliose (kan evt. også bede patienten om at sætte sig, og dermed se om scoliosen udretter sig). 

Slumps test 

Udførelse:Som på billedet 

Rationale:Reproduktion/forværring afradikulerende smerter og prikken/stikken vedstræk af dura. 

Dermatomalt mønster indikerernerverodslæsion. Flere dermatomer, ogudstråling til UE indikerer medullær 

læsion. Mistanke om afklemning af medullael. nerverødder. 

Chest expansion 

Udførelse:omkredsen af brystkassen måles ud for 4. Intercostalrum (ca. T5). Brystkassen skal normalt kunne 

udvide sig fra ekspiration til inspiration med 1,5 – 2,5 inches for mænd (3,8 – 6,4 cm) og 1 – 1,5 inches for 

kvinder (2,5 – 3,8 cm). 

Rationale: Tester for costovertebral ankylose 

82

Schobers test 

Udførelse:Måler lumbar fleksion. Find S2 niveau, mål 10cm op ad rygsøjlen og 5cm under, markér 

punkterne. Hold målebånd mens pt. Laver fleksion. Bør være mere end 5 cm 

Rationale: Er stærkt associeret med ankylosing spondylitis (Mb. Beckterew) 

Scapula fixations test 

Udførelse:Som på billede 

Rationale:Tester for winging og upper crossed syndrome. 

Kommentar: 

Nakke fleksions test 

Udførelse: Som på billedet 

Rationale: Tester for upper crossed syndrome. 

83

Kommentar: 

Beevors sign 

Udførelse: Pt. Bedes udføre en halv mavebøjning. 

Rationale:Ved normal styrke i mavemuskulatur, vil navlenikke bevæge sig ved denne test. Bevæger navlen 

sig superiort,mistænk T10-12 bilateral læsion. Bevæger den sig sup. + lat.mistænk T10-12 unilat. læsion i 

modsat side. Hvis navlentrækker inf., mistænk T7-10 bilat. læsion. Trækker navlen inf.+lat. mistænk T7-10 

læsion i modsat side. 

Schepelman sign 

Udførelse:Bed patienten om at lateral flektere til begge sider. 

Rationale: Smerte ved konkav side Intercostal neuritis 

Smerte ved konveks side Myofascitis, intercostal strain 

84

Clasp knife 

Udførelse:Pt. Supine. Hofte 90 grader, knæ 90 grader. Patienten bedes holde benet som man tester 

quadriceps. 

Rationale:Den spastiske muskel reagerer først pga. hyperrefleks,med kort kontraktion.Derefter taber 

muskelen al modstand, og leddet foldessammen som en foldekniv (clasp knife). Tegn på ØMNL. 

Knee flick 

Udførelse: Tag fat i patientens knæhase/baglår. Rul benet fra side til side, og løft hurtigt i benet. 

Rationale: Sparker benet opad er det tegn på ØMNL. 

Klonus test 

Udførelse: Pt. Supine. Tag fat om benet med den ene hånd, den anden om fodbalden. Afled patientens 

opmærksomhed med et spørgsmål, træk derefter op i foden og hold den i den stilling. 

Rationale:flekterer og ekstenderer (klonus) foden i kontinuerligt er det tegn på ØMNL. 

Ledpositions test 

Udføreslse:Hold på siderne af distale ende af storetåen. Støt interfalangeal led med den anden 

hånd.Pt. lukker øjnene. Udslag på 3- 5 mm i fleksion/ekstension skal kunne mærkes. 

Rationale: Positiv test angiver medullær skade. 

85

Sygdomme & Syndromer 

Maignes syndrom 

Thoracolumbalt overgangssyndrom 

- Oftest som følge af dysfunktion T12-L1 

- Smerter manifesterer sig oftest som lave lændesmerter, men kan også give lave mavesmerter, smerter 

efterlignende trochanter bursit og i sjældnere tilfælde kan der optræde smerter over skambenet (os pubis). 

- Smerteudbredelsen stemmer overens med nerveudbredelsen fra de spinal niveau T12 og L1 

Kronisk 

Akut 


– Unilateralt 

– Forværres ved bestemte bevægelser/stillinger. 

– Dyb smerte. 

– Hyppigere hos personer over 50 år, men kan forekomme i alle aldersgrupper. 

– Minder om akut lændeproblem, som efter en ”forkert” bevægelse. 

– Ryggen vil være stiv og smertefuld, men uden den afværgeholdning som ofte følger ved 

rygsmerter lokaliseret til lav lænd (L4-S1) 

– Oftest hos personer over 50 år. 

– Statisk og dynamisk undersøgelse af columna 

• Herunder fjedrings- og rokketest samt palpation af interspinale ligamenter og 

paraspinal muskulatur. 

– inspektion for ”reflex celluloperiosteomyalgic manifestations” 

• Se efter ”appelsinhud” – hyppigste fund! 

• Palper efter stramme bånd i de muskler, som innerveres af nerverne fra det 

påvirkede segmentelle niveau (ofte QL, rectus abdominis (nedre del) og muskel 

insertion ved os pubis. 

• Palper for øget ømhed i senetilhæftninger. 

– The posterior iliac crest point 

86

Behandling: 

Manipulation 

Osteoporosis 

• Palper langs crista. 7-8 cm fra midtlinjen findes irriteret gren af den cutane nerve 

fra T11, T12 og L1 – medfører skarp smerte. Forveksles ofte med ømhed i det 

iliolumbale ligament. 

– Gluteal cellulalgia - The pinch-and-roll test 

• ”Skin rolling” i det påvirkede område vil være smertefuldt i modsætning til ikke 

påvirkede områder. 

• Huden vil ofte være fortykket i det påvirkede område. 

• Hyppigste kalcium metaboliske sygdom 

• Svind af lige dele knogle matrix og mineral 

Patofysiologi: 

• Maksimum knoglemase omk. 30 år 

• Mænd mister ca. 0,5% af skelettet pr. år, kvinder1% (nogle op til 6% pr. år) 

• Accelereret knogletab i relation til bortfald afkønshormon production 

• Ændret balance mellem osteoblaster vs. osteoclaster. 

• Hyppigst hos kvinder. Tiltager eftermenupause 

• Hos 70 årige skyldes 75% af alle frakturerosteoporose 

• 48% af alle kvinder over 80 år harosteoporose i ryggen 

• 68% af alle kvinder over 80 år harosteoporose i hoften 

Diagnosen 

• Fraktur ved lavenergitraume gr. nedsat knoglemase. 

• DEXA-scanning 

• Måling af BMD (bone mineral density), antalgram kalk pr. kvadrat cm. 

• T-score = gennemsnits værdi for en yngrevoksen person af samme køn. 

• Z-score = gennemsnits værdi for en person afsamme alder og køn 

• T-score mindre end -1 = osteopeni (halisterese) 

• T-score mindre end -2,5 = osteoporose 

Riskofaktorer ved udvikling afosteoporose 

• Arvelig disposition i lige linie for osteoporose 

• Kvinder med lav kropsvægt (BMI < 19 kg/m2) 

• Tidligere lavenergifraktur 

• Osteogenesis imperfecta 

• Abnormt tidlig menopause (< 45 år) 

• Systemisk glukokortikoidbehandling 

• Rygning 

• Stort alkoholforbrug 

• Ældre med øget risiko for fraktur på grund af faldtendens 

87

• Sygdomme associeret med osteoporose 

Behandling 

• Bisfosfonater og andre lignende lægemidler 

• Østrogen tilskud (risiko for bryst cancer?) 

• Kalk og D-vitamin 

• Kost med D-vitamin eks. fed fisk (sol) 

• Aktiv livsstil - motion 

• Indret hjem så risikoen for fald minimeres 

• Fald profylakse, eks. Korset 

• OP: Vertebroblastik (cement i vertebra), ny hofte 

Scoliose 

Definition: 

• Afvigelse fra ret linie i frontalplanet eller abnorm krumning i frontalplanet af columna. 

• Ved strukturelle skolioser er der også en 3D deformitet med rotation og saggital krumning(torsion 

prominens sv.t. pukkel). 

• Skolioser er hypokyfotiske. 

Forekomst: 

• Incidens: 

- Alle typer: 15% 

- > 10°: 2 % 

- > 20°: 0,2-0,6% (BMK: 0,3% sv.t. 150 børn/år) 

- Screeningsforsøg: ud af 10.000 børn har 6 brug for beh. 

• Flertallet piger. 

Patogenese og ætiologi: 

• Opdeles i funktionelle (6-10% af befolkningen) og strukturelle (2 %). 

• Desuden ved visse neurologiske lidelser og sekundært traumer, torakotomier eller strålebeh. 

• Skyldes formentlig at musklerne ikke er i balance (stammer fra basalganglierne). 

Strukturelle: 

• Skyldes anatomisk (ossøs) deformitet i columna.. 

• 3D deformitet med abnorm krumning i både frontal- og sagittalplanet samt rotation af corpora 

(corpora går ant og ud til siden). Progredierer. 

• Idiopatisk: 

- Udgør 80% af de strukturelle. 

- Årsagen ukendt. 

- Inddeles efter sygdomsdebut/diagnosetidspunkt i (i parentes, hans definition): 

• Infantil skoliose 0-3 år (0-3 år) 

• Juvenil 3-10 år (3-4 år) 

• Adolescent over 10 år (over 4 år) – langt hyppigst, 90 % hos piger. 

• Kongenit: 

- Defekte ryghvirvler som hemivertebrae eller blokhvirvler 

- Man følger de børn og stopper først når de stopper med dette når de er udvoksede. 

Tidspunkter for mest vækst i columna: 1-11/2, omkring 7 år og sidst i pubertet. 

• Neuromuskulær: næst hyppigst. 

88

- Neuropatisk eller myopatisk. Dækker over meget bred gruppe. 

- Ved neuromuskulære sygdomme som cerebral parese, spinal atrofi og myopatisk dystrofi ses skolioser 

pga neuromuskulær insufficiens. Det er hyppigst pga. en skade I hjernen der giver spastisk muskulatur, 

muskelsvind kan også give dette. 

Funktionelle: 

• Kun krumning i frontalplanet. Progredierer ikke. 

• Sekundært til: 

- Anisometi (benlængdeforskel) 

- Smertebetinget - ischiasskoliose (afværgeholdning – skyldes defence, man laser muskulaturen for at finde 

den stilling der gør mindst ondt – ”vi låser denne spændtemuskulatur op med manipulationen”). Svinder 

samtidigt med smerten. 

- Hysterisk (fx i stedet for anorexi – hvis man har behov for at udtrykke noget som manikke tør eller kan på 

andre måder opmærksomhed). Kan ophæves kortvarigt ifm.samtale med pt. 

- (holdningsbetinget – 6% af alle skolebørn. Kun små kurver). 

Inddeling efter placering på columna: 

• Rent thorakale 

• Langstrakte 

• C-formede – hyppigst. 

• Thorakolumbale 

• Lumbale 

• Dobbeltkurver med både thorakal og lumbal komponent – S-formet. 

Symptomer og fund: 

• Inspektion af pt: 

Forfra: 

- Asymmetri og evt. fejlstilling af selve columna. 

- Skoliosen giver flanke assymetri, men bækkenet ved crista er lige høj, 

- Skæv skulder og scapula stand. 

- Ofte kort truncus og lange arme og ben. 

- Rotation af corpora ( i thorakal costa presser med mere deformitet ved thorakal end lumbal. Dette 

giver rib hump – pukkel-ryg. 

Fra siden: 

- Kyfose og bevægeligheden i denne. 

- Bankeømhed kan være associeret med fraktur, spondylit eller diskit. 

• US for S-formet kurve: hold snor med lod ud for proces. spinos. C7. 

• Evnen til sidebøjning siger noget om evt. stivheder i visse dele af columna. 

• Screening for neuromuskulær lidelse. 

• Strukturel >< funktionel: 

- Pt bøjer sig fremover hvis der er prominens af den ene side strukturel. 

Parakliniske US: 

Røntgen: 

• Grad af skoliose fastlægges ud fra dette – dvs. for at få et objektivt mål for denne. 

• Cobb’s skoliose vinkel – måles på AP rtg: 

- Udtrykker graden af fejlstilling i frontal planet – dvs. i 2D. Bruges til at bestemme behfor pt. 

- Man finder den mest hvirvel der er mest skævtstillet kaudalt og kranielt. Man finderden mest 

veldefinerede endeplade på hver hvirvel og tegner linie parallelt med. Streg90° på denne vinkel imellem. 

- Under 10° er normal. 

89

• Hvis der ikke er rotation af en hvirvel (pediklerne) er denne ikke med i skoliosen ift. Destrukturelle. Ved 

de kompensatoriske skolioser (eller funktionelle) roterer hvirvlerne ikke. 

Behandling: 

• Primært observeres. 

• Ved progredierende eller ved skolioser af vis størrelse vælges ofte at beh med korset eller OP 

– afhænger af alder og skoliose type. 

• Korset: Ved Cobb’s over 20° 

- Mål: at undgå progression. Men ved nogle bliver kurven rettet ud så den er mere ligeend før beh. Virker 

men ubehagelig beh. 

- Bæres 23 timer i døgnet til vækst afsluttes (ud fra cristaapofysernes tilheling), ofte 2-3år, ÷ under sport og 

bad. Compliance viser ca. 8 timer om dagen – men dette hjælperogså lidt. 

- Princip: Pelvisringen er fikspunkt. Der hvor der er rotationsprominens er der en padsom trykker modsat. 

• Operation: Cobb vinkel over 45° eller ved større 3D fejlstillinger eller hvis korset ikke stopper progression. 

Kan give bedre respiration 

- Mål er at hindre progression eller rent kosmetisk. Hjælper ikke på rygsmerter da dissemeget sjældent 

skyldes skoliosen. Retter skoliosen op, kurven kan mindskes med 60%. 

- Kommer vinklen op over 45° ved slutningen af teenagealder der vil kommeprogression gn livet à man 

stopper denne udvikling. Stopper den på under 45° dener stabil. 

- Teknik: facetled fjernes, lamina mejsles op. Skruer sættes ind og forbindes med stang man skruer så 

skoliosen drejes. Sætter en stang ind på begge sider af columna oglægger knogle ind artrodese. Nogle 

gange mere end 8 hvirvler. De får mindreryggener end man tror. 

- Ifm. OP af større skoliosekurver risiko for neurologiske bivirkninger med motorisk ogsensoriske udfald. 

Prognose: 

• Øget mortalitet hos pt med stor skoliosekurve pga. ↓ lungekapacitet og udvikling af corpulmonale, men 

OP bedre prognose. 

• Det er meget sjældent at denne giver ondt i ryggen. Men man kan jo godt have ondt i ryggenalligevel 

led efter en anden forklaring på rygsmerterne og afdramatiser skoliosen for pt. Det er en kosmetisk 

sygdom. 

• Der er en meget lille statistisk signifikant øget risiko for rygsmerter (som lige akkurat ersignifikant), men 

det er ikke klinisk signifikant sig ikke til de unge piger at de har øgetrisiko – sygeliggørelse. 

• Dem der har haft korset har faktisk flere seqelae end dem der OP – OP: de har nok mere 

’forgiving’, de passer på deres ryg og er klar over at det er en alvorlig sygdom eftersom de erOP. 

Hyperkyfose 

Definition: 

• Abnorm krumning af columna i saggitalplanet. 

• Når vi kommer op på at gå 2 ben som 1-2 årige så kommer lordoserme i columna. Som fostrer har vi 

ligesom aber og andre dyr c-formet columna med en stor kyfose. langt defleste lidelser (brud, 

degeneration mm) vil alle prøve at presse os tilbage til kyfose. 

Årsager - former: 

• Kongenit: 

- Medfødt defekt hvirvel. 

• Mb. Scheuermann 

- Kileform af 3 eller flere på hinanden liggende hvirvler på over eller lig 5°. Ukendtætiologi men med arvelig 

90

komponent. Debuterer i puberteten. De har ofterygproblemer - det gør ondt på toppen af kyfosen og de 

hyperlordosererkompensatorisk stresser især facetled. 

• Mb. Bectherew: 

- Kronisk inflammatorisk aksial artrit. Debut oftest hos yngre voksne mænd. 

Tiltagendebevægeindskrænkning og affektion af andre led. Kan udvikle meget svær kyfose. 

• Spondylolisthese: 

- Fremadglid af hvirvel og dermed også de ovenliggende. Traumatisk eller degenerativ. 

• Kort svag traumatisk kyfose: Gibbus deformitet 

Behandling: 

• Normalt symptomatisk med NSAID og øvelser – og manipulation! 

• Pga. recidiverende lumbale sm hos især pt med thorakolumbal og lumbal mb. Scheuermannanbefales 

disse at undgå rygbelastende arbejde, kasseres ofte fra militæret. 

• Ved udtalte tilfælde: korset som kan standse progression og mindske graden af kyfose. 

• OP: Indikation over 70°. Spondylodese. 

- Man går ind forfra, fjerner discus på 5-6 niveauer discus låser ikke. 

- Derefter ind bagfra fikserer opadtil og nedadtil i columna à sætter stav ind og laser retter ryggen op. 

- Man deser fx hele thorakakal. De har fri bevægelighed i lænd og nakke. Muskulaturen bliver meget mindre 

i de desede områder men det giver ikke rigtigt nogle problemer. - Pt med mb. Bechterew kan få lavet 

kileosteotomi. 

T4 

Årsag: Ukendt 

• Sympatisk dysfunktion der på en eller anden måde er relateret til biomekanisk dysfunction øvre thorakalt 

oftes T2-T7. Nerve overlap. 

Symptomer 

• Stivhed øvre thorakalt 

• Difuse non-dermatomale paræstesier og følelsesløshed i hænderne og underarme (handske, (sok) 

udbredning) 

• Ofte tidligt om morgenen eller om natten 

• Associerede hovedpiner 

• Kvinder oftere end mænd (4:1) 

• Alder 30-50 år 

Opstår måske efter følgende aktiviteter: 

• Sidde i længere tid 

• Gentagende ensidige bevægelser som at række efter ting eller trække eller skovle. 

• Arbejde med hænderne over hovedet (rengøring f.eks.) 

Objektiv undersøgelse: 

• Normal neurologi i OE (hypæstesi?, svedsekretion?) 

• Thorakal dysfunktion T2-T7 

• Ofte palpationsøm i området eller øm ved rokke/fjedre test. 

• Evt. upper crossed holdning. 

• Ingen positive billeddiagnostiske undersøgelser 

Behandling 

91

• Manipulation af låste segmenter 

• Øvelser for dårlig postural holdning 

• Øvelser der øger bevægeligheden over thorakalt. 

• Blokade? 

Tietzes syndrom 

Årsag: 

Benign inflammation af brusken som sidder imellem ribbenene og sternum 

Etiologien er ikke fastlagt, men det opstår som regel i sammenhæng med: 

-Traume mod brystet 

-Viral infektion i øvre luftveje 

-Gentagen hoste eller opkast 

Symptomer: 

• Akutte brystsmerter, forværres ved inspiration og hoste. 

• Hævelse af ribbensbrusk. 

• Forvæksles med smerter fra hjerte. 

• Meget øm ved palpering, specielt costa 2-3 

Diagnose: 

• Det er viktig at kunne udelukke hjerteinfarkt. 

• Behandler kan trykke på sternum eller hævede/ømme punkter. 

• Smerte ved indhalation og hoste. 

Behandling: 

• Skal ikke manipuleres da dette kan forværre smerterne. 

• Hvile, varme eller is på de affekterede områder. 

• Antiinflammatoriske medikamenter 

• Brug af brystbælte for at begrænse respirations bevægelsen. 

• Kortison administration 

Facetsyndrom 

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/rygproblemer/generelt-om-rygproblemer-ogrygsygdomme/facet-syndrom-i-brystryggen/ 

Costovertebralt syndrom 

http://www.physioadvisor.com.au/10278150/costovertebral-joint-sprain-physioadvisor.htm 

92

Kompressions- og ribbensfraktur 

Forekomst: 

ukendt, hyppigst blandt ældre mennesker evt. pga. osteoporose eller simpel aldersbetinget kalkmangel, 

(vær opmærksom på kvinder i overgangsalder eller patienter i glukokortikoidbehandling), sportsskader 

(træthedsbrud), især kampsport, roning, motorsport, golf 

Skadesmekanisme: 

stumt traume, trafikuheld (f.eks. hvor pt. bliver presset ind mod rattet), især de midterste ribben er 

udsatte, fraktur sker oftest posteriort for angulus costae, hvor ribbenet er svagest. 

Symptomer: 

Stærke smerter omkring frakturstedet, ofte forbundet og forværret ved respiration. 

Objektive undersøgelser: 

Grundig anamnese, røntgen, stetoskop undersøgelse (lytten efter crepitation), forsigtig palpation, 

Parakliniske undersøgelser: 

Røntgen, undersøgelse af knoglernes kalkindhold, 

Diferentialdignoser: 

Bøjet ribben, arvævsdannelse på pleura, evt. tumor, dysfunktion i respirationsmuskler, låsning af art. 

costovertebral eller costotransversale, rupteret ligament. 

Behandling: 

Normalt udgør behandlingen hvile i 2-3 uger. Efter 6-8 uger ses komplet heling afbruddet. I enkelte tilfælde 

kan forbinding eller støttetape benyttes. Ispose eller håndkøbsmedicinkan bruges til smertelindring. 

Dyspepsi/reflux 

Langvarig/tilbagevendende smerter/ubehag som er lokaliseret til øvre del afmaven 

• Når sure opstød og halsbrand/brystbrand er hovedplagen, opfattestilstanden at være forårsaget af reflux 

• Kan give ophav til anteriore thorakale smerter eksempelvis ved at syrekommer tilbage i spiserøret og 

brender smertefiberender af, hvilket giverudstrålende smerte til epigastriet eller ved brystbenet 

• Smertene kan forværres ved stress, rygning og uregelmæssige måltider, af fed, stægt eller stærkt krydret 

mad, ved at ligge ned efter måltidet, etc. 

Forekomst 

• Dyspepsi: I perioder hos 20-40% av befolkningen 

– Livstidsprævalens 20-50% 

• Ca. 5-10% af befolkningen oplever brystbrand 

– 1/4 af disse opsøger læge 

93

• Blandt de der endoskoperes på grund af dyspepsi, finder man ca 

– 15-20% ulcus 

– 10-15% øsofagit 

– 1% ventrikelcancer 

– 50-70% uden forklaring til plagene (funktionel dyspepsi) 

Skadesmekanisme/patofysiologi 

• Dyspepsi har organisk eller funktionel karakter. 

• Organiskt eksempelvis ulcussygdom. 

• Funktionel eksempelvis nedsat vagustonus. 

• Det sker to patofysologiske forandinger. 

• Patienten får problemer med tømning af mavesækken og er samtidigthypersensitiv i vicera. 

Symptomer 

• Smerter/ubehag i øvre del af abdomen, eventuelt medradierende smerter op mod halsen 

• Oppustet mave 

• Kvalme 

• Hoste 

• Svie i maven 

• Appetitmangel 

• Tidligere mæthedsfølelse 

• Smertene forværres ved madintag 

Ved gastroesophageal reflux ses også: 

• Sure opstød (evt opkast) 

• Halsbrand 

Objektive undersøgelser 

• Sygehistorie/anamnese 

• Gastroskopi 

- Mavesår 

- Refluxesofagit 

- Cancer 

Parakliniske undersøgelser 

• Vanskelig at diagnostisere 

• Udelukningsmetoden bruges 

• Røntgen, blodprøver, leverprøver, gastroskopi og ultralyd er vanlige parakliniske undersøgelser. 

Ultralyd 

Differentialdiagnoser 

• Peptisk ulcer, må udredes før man stiller diagnosen dyspepsi, dasymptomerne er identiske 

• Gastrisk og esophageal cancer 

• Galdevejssygdom, galdesten giver konstant smerte i epigastriet ogden højre øvre kvadrant, der varer i 

timer og forekommer periodevis. 

• Sygdom i pancreas, som kræft og betændelse, kan give symptomerder ligner dyspepsi, men har ofte 

smerte som vedvarer og radierermod ryggen. En stor risikofaktor er højt alkoholforbrug. 

• Medicininduceret dyspepsi, kan være forårsaget af jern- ellerkaliumtilskud som giver øvre abdominale 

symptomer. Andremediciner der kan give disse symptomer er digitalis og antibiotika. 

• Iskemisk hjertesygdom 

94

• Infiltrerende sygdom; Crohn’s sygdom, sacoidose, tuberkulose,syfilis 

• Aerophagia, en øget synkning af luft kan producere smerte lignendedyspepsia 

Behandling 

• Organisk dyspepsi: 

– ikke mavesår; PPI og H2RA, 

– mavesår; antibiotika mot eventuel Helicobacter pylori-infektion samtantacida. 

Panikangst 

Prævalens: 

Forekomst ca. 2 %, begyndende 20-30 års alderen, flere kvinder end mænd. 

Skadesmekanismer/pato-fysiologi: 

Panikangst medfører et øget sympaticus respons fra CNS. Dette frisætter adrenalin, hvilket 

medfører bl.a. hyperventilation og hjertebanken. Dette vil i den akutte fase give udstrålende 

brystsmerter pga. manglende iltforsyning til lunger og hjerte. Man vil også hurtigt få en 

respiratorisk alkalose, som vil give snurren i fingrene. 

Vedvarende angst vil give muskelspændninger i thorax, pga. besværet vejrtrækning, og eventuel 

afvigeholdning. 

Panikangst er ikke livsfarlig. 

Symptomer: 

Hjertebanken 

Sved, hedeture & kulderystninger 

Øget tørhed i munden 

Ryster på hænderne 

Vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelser og trykken for brystet 

Kvalme, svimmelhed og uro i maven 

Relevante objektive undersøgelser: 

Look-Feel-move-test 

Relevante parakliniske undersøgelser: 

EKG 

Differentialdiagnoser: 

Snurren i fingrene kan være neurologiske forstyrrelser evt. fra låsninger eller 

betændelser. 

-Akut Myocadielt Infarkt kan giver smerter i venstre side af brystet, og ud i venstrearm. 

-Angina Pectoris 

-Betændelse i hjertet 

-Muskulære spændinger pga. dårlig holdning 

-Lungesygdommme 

-Galdesten 

-Aorta aneurismer 

-Hypokondri 

-Infektioner (virus/bakteriel) 

-Lungebetændelse 

-Brokit 

-Astma 

95

-KOL 

Behandling: 

Som kiropraktor skal du efter undersøgelse, videresende patienten til egen læge. Lægen vil kunne 

igangsætte følgende behandlinger. 

Psykoterapi: Panikangst kan behandles med kognitiv terapi, hvor man analyserer, hvilke tanker og 

forestillinger man har i forbindelse med angsten. 

En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der 

lider af panikangst, begynder uden at de er klar over det at trække vejret dybere og hurtigere, når de 

bliver angste, og det kan give trykken i brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Og 

det forværrer angsten. 

Man kan også få andre former for psykoterapi mod panikangst. Det kan f.eks. være psykoanalytisk 

orienteret terapi, hvor man ikke alene fokuserer på angsten, men også på resten af personligheden. 

Det er især godt, hvis man ønsker en mere langvarig og omfattende behandling for sin angst, eller 

hvis lægen vurderer at kognitiv terapi ikke er nok. 

Medicin: Nogle vælger at få både medicin og psykoterapi mod panikangst, fordi angsten er så 

voldsom at de vil gøre alt for at få den til at forsvinde så hurtigt som muligt. 

Den medicin man kan få mod panikangst er den samme som bruges ved depression, dvs. 

antidepressiv medicin. Man kan f.eks. vælge SSRI præparater, som også kaldes ”lykkepiller”. 

Hvis man har fået psykoterapi sammen med medicinen, er der en større chance for at behandlingen 

virker, også når man holder op med at tage medicin igen. 

Nervemedicin: Benzodiazepiner, som er almindelig nervemedicin, virker som regel effektivt oghurtigt på 

panikanfald. Mange har derfor gavn af at have en pille på sig, som de kan tage, hvis defår behov for det. 

Medicinen kan være vanedannende, og det er derfor vigtigt at man ikke tager denhver dag i længere tid. 

Angina pectoris 

Prævalens/forekomst 

Efter 50 – års alderen ser man, at 1 ud af 20 mænd og 3 ud af 200 kvinders coronar arterier er så 

forkalkede, at de får hjertesymptomer i form af angina pectoris. 

Mindre hyppig i u-lande pga., at risikofaktorerne er associeret med den vestlige levevis (rygning, diabetes, 

højt kolesterol, højt blodtryk, uaktiv livsstil, tidl. episoder i familien). 

Patofysiologi 

Smerterne skyldes myocardiel iskæmi, som kan opstå på følgende måder: 

• Nedsat blod flow til hjertet pga. stenose eller vasospasme i coronar arterierne 

• Modstand i blodkarrene 

• Reduceret O2 bærende kapacitet i blodet (lavt antal røde blodlegemer) 

96

Symptomer (anamnese) 

Ubehagelig sammensnørnede eller trykkende klemmen eller smerter i midten af brystet, som varer ved i 

nogle minutter eller forsvinder for derefter at vende tilbage. 

Smertene kan brede sig henover brystet, stråle mod nakken, hals og skuldre og evt. ud i armene. Ubehag i 

brystet med efterfølgende svimmelhed, besvimelse, svedeture, kvalme og åndenød. Ofte kommer 

smertene i forbindelse med hårdt fysisk arbeid eller anden form for anstrengelse. Smertene kan også opstå, 

når man er bange eller stresset. 

Andre symptomer kan være: 

• Atypiske smerter i brystet, smerter i mave og underliv. 

• kvalme og svimmelhed. 

• Åndenød og åndedrætsbesvær. 

• Uforklarlig angst, svaghed eller træthed. 

• Hjertebanken, koldsved eller bleghed. 

Relevante objektive undersøgelser 

• Auskultation af hjerte (hjertefrekvens, blæse- eller bilyd) og halskar (blæselyd). 

• Måling af blodtryk i begge arme. 

• Palpation af hals, skuldre og arme for at udelukke en somatisk årsag. 

Relevante parakliniske undersøgelser 

• EKG; kan vise forændringer ved hvile, men har især betydelse ved arbejdsprøve. 

• Hjertets genemblødning bedømmes vha scintigrafi. 

• Den afgørende undersøgelse for at påvise forsnævninger i coronararterierne er røntgen, der 

udføres ved instabil angina pectoris. 

• Røntgen af cor/pulmones kan foretages ved mistanke om pulmonel hypertension eller anden 

hjerte/kar/lungesygdom. 

• Laboratorieprøver omfattende: troponin, Hb, blodsukker, lipider, elektrolytstatus, samt lever- og 

nyrefunktionsprøve. 

97


• Pulmonale sygdomme, fx: lungeemboli, oneumothorax, pleuritis 

• Gastrointestinale sygdomme, fx: ulcus ventriculi, gastritis, kolecystitis 

• Perikarditis 

• Hjerteinfarkt 

• Sygdomme relateret til mediastinum 

• Sygdomme relateret til hvirvelsøjlen eller ribben 

Behandling 

Den bedste behandling man selv kan gøre som patient er at ændre sin livsstil, hvis ikke det allerede er 

optimeret efter de basale sundhedsråd. Fx ingen rygning, spis sund kost og undgå mættede fedtsyrer, dyrk 

motion m.m. 

Den medicin der kan gives er calcium kanal hæmmere, betablokkere samt stoffer med kardilaterende 

effekt. Afhængig af sygdomsgraden kan der udføres en ballonudvidelse af kranspulsåren eller laves en 

regulær by-pass. 

Perikarditis 

Pato-fysiologi 

- Perikardit, betændelses tilstand i perikardiet 

- Årsager kan være: 

- Virus 

- Bakterie 

- Systemisk sygdom(for eksempel:kronisknyresvigt) 

- Postmyokardieinfarkt 

3 hovedformer 

- Akutt uspecifik perikardit 

- Specielle former for akutt perikarditt 

_ Kronisk konstriktiv perikardit 

Forekomst 

- Ca 200 indlagte pr. år i DK 

- Hyppigst i alderen 15-30 år 

- Virusinfektioner ca.70 % 

- Akut hjerteinfarkt 5- 10 % 

- Færre tilfælde : Nyresvigt, bindevævssygdomme, kræftsygdom,stråleskade. 

98

- Sjælden: bakterieinfektioner ,tuberkulose og gigtfeber 

Symptomer 

- Brystsmerter 

- Centralt eller mod venstre 

- Intens, skarp smerte 

- Stråler ofte til hals, skulder, ryg og nogle gange ud i venstre arm 

Smertekarakteristika 

- Lindres : Sidde og samtidig bøje sig fremover 

- Forværres :Dybt åndedrag, Hoste, Synke, Ligge på ryggen 

OU: 

- Stetoskopi 

Parakliniske US: 

- EKG 

- Blodprøve 

- Ekkokardiografi, CT, MR 


- Akut hjerteinfarkt 

- Triggerpunkter i pectoralis område 

- Ribbensbrud 

Behandling 

- Prognose – God 

- I det akutte forløb- EKG 

- Symptomlindring 

- Ved smerte og feber 

Salisylater(dispril),Paravetamol,NSAID(ibuprofen) 

- Eventuelt:Perikardietapning 

Columna Lumbalis 

Biomekanik 

Den ideelle lumbosakrale overgang: 

- Proc. spinosus L4 svarer til øverste kant af crista iliaca 

- Sakrale vinkel er gns. ca. 30 grader 

- Lumbosakrale vinkel er gns. ca. 140 grader 

- Lodlinie ligger anteriort for L5-S1 

99

•Superiore del: ilium – L4 strammes især under fleksion (den primære). 

•Inferiore del: ilium – L5 afslappes under fleksion, strammes under ekstension (ikke primære). 

•Samlet bremser lig. iliolumbale lateral fleksion ved ca. 8 grader. 

Fleksion af Lx: 

•Fleksion består at ant. glid og rotation hvilket medfører at: 

•Discus bliver kileformet (kortest fortil) og presser NP posteriort 

• De posteriore annuli fibre strækkes / udspændes 

• Distraktion af facetleddene 

• Post. ligg. strammes es og bremser yderligere fleksion 

Ekstension I Lx: 

•Ekstension består at post. glid og rotation hvilket medfører at: 

100

•Discus bliver kileformet (kortest bagtil) og presser NP anteriort 

•De anteriore annuli fibre strækkes / udspændes 

•Kompression af facetleddene og proc. spinosi og bremser yderligere ekstension 

Andre bevægelser i Lx: 

•Lateral fleksion består at rotation (+ glid) hvilket medfører at: 

•Discus bliver kileformet (kortest ipsilateralt) og presser NP contralateralt 

•De contralaterale annuli fibre strækkes / udspændes 

•Distraktion af facetleddene contralateralt og kompression ipsilateralt 

•Contralaterale ligg. transversales strammes og bremser yderligere lateral fleksion 

Rotation af et bevægesegment: 

•Proc. spinosi bevæger sig 

• Styres og begrænses af facetleddene 

•Omdrejningspkt. ligger posteriort og medfører shearing af discus (som er meget begrænset) 

•Giver ca. 2 graders rotation per segment 

•Dvs. col. lumb. er ikke skabt til rotationsbevægelse! 

ROM: 

Flex/Ext: 40/30 

Rotation: 15-20 grader (primært L5-S1) 

Lateral flexion: 20 grader 

Koblede bevægelser: 

–Lumbalt: 

•lat. flex. med rot. af corpus til kontralat. Side 

•Skyldes psoas 

–Andre forhold, f.eks. QL og ligg. iliolumbale har betydning 

101


Statisk palpation 

Bony landmarks: 

- Crista iliaca 

- PSIS 

- Proc. Spinosi 

- Interspinous space 

- Proc. Mammilaris 

Soft tissue: 

- E.spinae 

- Q.L. 

- Iliolumbale ligg. 

Psoas 

Mærk efter: ømhed, knoglekontur, muskelmasse,alignment, symmetri 

Dynamisk Palpation: 

Scanning 

102

Jointplay 

Setups 

Lumbar roll 

IND: Rotation, lateral flexion 

PP: Sideleje 

DP: Fencer stance – 45 grader til pt. 

CP: Pisiforme/hypothenar – chiropractic arch 

SCP: Proc. mammilaris (proc. spinosus*) 

IH: Kontakter pt. skulder/hånd. 

VEC: 

103

Rotation (resisted): P-A (+ M-L) 

Lateral flex (assisted): L-M (inducer lat. flex. vha. bænken) 

Flexion (assisted): I-S og P-A 

Extension (resisted): P-A 

Spinous Push 

Assistedbehandling 

L1-L5 

Indikation: Rotations restriktion, Lateralfleksions restriktion 

- Patienten i normal sidelejepositionering 

- Ståi square-stanceforan patienten. 

- Skab tissue-slackog find tension over leddet med cephalehånd 

- Tag kontakt: ’goose-neck’med caudalehånd påipsilateraleside af den øvre proc.spinosi 

- Underarmen hviler mellem cristailiacaog tr. major. 

- Flyt den cephalehånd til skulderen. 

- Drej 45 grader til fencer-stance 

- Læn vægten over det forreste ben 

- Læn fremover, sænk kropsvægten og træk bækkenet lidt fremad. 

- Lige inden tension -bed patienten trække vejret ind og puste ud 

- Impuls: bodydrop med push-move 

- HUSK: Sternumover kontakten, ingen counter-rotationi skulderen 

Spinous pull kontakt 

Indikation: 

- Rotations restriktion eller kombineret rotations restriction med kontralateral lateral restriktion 

- L1-L5 

- Resisted behandling 

- Dvs. Hø. rot. behandling L3/L4: lig på ve. side (hø. Sideop) og kontakt proc. Spinosi L4 

Modified Bonyon 

Assisted/resistedbehandling 

L1-L5 (men ogsåen god behandling i T/L overgangen) 

Indikation:Rotation, Kombineret rotation med kontralateral lateralfleksion 

- Patienten i sidelejepositionering -hvor patienten tager fat om egne underarme. 

104

- Ståi square-stanceforan stanceforan patienten. 

- Cephalearm gennem patientens arme og i fossacubiti 

- Caudalearm hviler over pelvis 

- Tag kontakt og skab tissue-slack: slack: 

- Goose-neck’med neck’med begge hænder 

- Cephalehånd påipsilateraleside lateraleside af den øvre proc. spinosi. 

- Caudalehånd påkontralaterale side af den nedre proc.spinosi 

- Drej i pivot-shift 

- Bed patienten klemme sammen om den cephalearm 

- Drej pelvisfrem med den caudalehånd 

- Hold imod med den cephale cephale-med lidt traktion 

- Impuls: bodydropmed push/pullmove 

- Typiske fejl: Overrotation af overkrop -husk husk sternumover kontaktpunkt, Manglende goose goose-neck, 

Hårdt tryk påbrystkasse eller pelvis 

Mammillary push – lat. flex 

• Inducer lat. flex (det nemmeste er at løsnethorakal stykket) 

• 2 kontakt muligheder (spin./mammi) 

• Bemærk assisted beh. (primærapproximation på hø. side – inf. glide) 

Bilateral Thenar Mammilary Push 

Indikation: 

Ekstension eller fleksions restriction, L1 L1-L5 

Ekstension : 

•Kan kontakte øvre eller nedre segment.. 

•LOD alt efter segment valg 

•HUSK bænk indstilling 

105

Fleksion : 

•Kontakter øvre segment 

•LOD: I-S og PAOG HUSK bænk indstilling 

Unilateral Hypothenar Push 

Indikation: 

Lateral fleksion og/eller rotations restriction, med ekstensions restriction ( typisk modsat side ) 

•Kontakter mammilary proc. af øvre segment, single hand pisiform….modsatte hånd reinforcerer kontakt 

eller ligger ”rundt om” SIAS. 

•Indstil bænk korrekt 

•LOD er P-A, I-S eller S-I alt efter restriction 

Hypothenar Spinous Push 

Indikation: 

Ekstensions restriction med rotation og/eller lateral flekions restriction. (typisk til samme side) 

Stå på kontakt siden, med hypothenar kontakt på spinosen af øvre segment 

Husk bænken 

LOD er P-A, L-M, S-I ( torque ) 

Lumbar sitting 

IND: Lateral flexion og/eller rotation 

•Mammilary kontakt 

1)Ren lateral fleksion 

2)Samme side lat og rot 

Pisiform kontakt 

IH over skulderen ( deltager i thrust ) 

LOD : M-L, P-A, I-S 

•Spinous kontakt 

1)Modsat lat og rot 

Pisiform kontakt 

IH over skulderen ( deltager i thrust ) 

LOD : L-M, P-A, (S-I) 

106

Thomson Drop 

L1-L5 ekstensions restriktion, proc. mammilaris kontakt. 

•IND: Ekstensions restriktion. 

•PP: Prone. 

•DP: Lidt inf. for pelvis med front i cephal retning. 

•CP: Pisiforme bilat. (- som i ”crossed bilat”) 

•SCP: proc. mammilaris på øvre hvirvel i det involverede segment. 

•VEC: P-A i disc planet. 

•P: Spændingen på pelvisstykket sættes til det punkt, hvor det akkurat falder ned ved patients vægt alene. 

Herefter drejes 3 halve omgange på tensionsskruen (– dette gælder for alle pelvis justeringer). Udfør kort 

impuls med lav amplitude og høj hastighed – ingen recoil! Impulsen gentages 2-3 gange. Udfør bevæge 

palpation efter behandlingen 

L1-L5 lateralfleksions restriktion, proc. spinosus kontakt 

•IND: Lateralfleksions restriktion 

•PP: Sideleje uden rotation i columna. Involverede side op. 

•DP: Fencer stance lige inf. for kontakt punktet. 

•CP: Pisiforme kontakt på caudale hånd. 

•SCP: Proc. spinosus på øvre hvirvel i det involverede segment. 

•IH: Stabiliserer pt. skulder og skaber sup. axial traktion. 

•VEC: L-M 

P: Spændingen på pelvisstykket sættes til det punkt, hvor det akkurat falder ned ved patients vægt alene. 




107

TrPs 

QL 

Iliopsoas 

108

Gluts 

Glut max 

Glut med 

Glut min 

109

Piriformis 

TFL 

MET 

Adduktorer 

- Normal ROM: ca. 45grader 

- Indikation: Abduktion afbenet mindre end 45grader 

- Position: Ryg ellersideliggende 

- Find ”barrier” I abduktion 

- Pt. laver adduction (agonist) modmodstand 

- Kraft: ca. 20-50% 

- Pt. trækker vejret indog holder vejret ca.7 ca.7-10 sek. 

- Pust ud og slap af I benet 

- Find ny ”barrier”(indenfor 10-20 20 sek.) 

110

- Gentag 3-5 gange 

Haserne 

• Normal ROM: 

• - SBL til ca. 80grader 

• Indikation: 

• - SBL til mindre end80 grader 

• To måder at lave testpå: 

1) Strakt knæ og hofte I neutral 

2) Max hoftefleksion –stræk knæet 

• OBS: Bøj det andetben hvis psoas er 

Proksimalt: 

• Behandles som ved SBT 

- Find ”barrier” i hoftefleksion 

- Gå lidt tilbage 

- Pt. laver hofte ekstension(agonist) mod modstand 

- Kraft: ca. 30-50% 

- Pt. trækker vejret ind ogholder det i ca. 77-10 

sek. 

- Pust ud og slap af i benet 

- Tag musklen forbi ”barrier”og stræk 44-8 

sek. 

- Find ny ”barrier” 

- Gentages 3-5 gange 

Distale: 

• Behandles med fleksion af 

hoften 

- Find ”barrier” i knæekstension 

- Gå lidt tilbage 

- Pt. flekterer knæ mod 

modstand 

- Kraft: Op til 100% 

- Pt. trækker vejret ind ogholder det 44-6 

sek. Mens 

111

ehandlerens kraft gradvistøges til mere end pt.’s kraft 

- Pust ud og slap af i benet,mens behandler strækker 

haserne forbi ”barrier” 4-8 sek 

- Find ny ”barrier” 


Iliopsoas 

• Stram ilipsoas, hvisbenet løfter sig, når detandet ben (hofte)flekteres max 

• Hvis rectus femoris erstram behandles denførst. 

• Thomas test 

- Find ”barrier” pas på fodenikke lavet ext. rot. 

- Pt. laver fleksion (agonist)mod modstand 

- Kraft: ca. 20-50% 

- Pt. trækker vejret ind ogholder vejret ca. 77-10 

sek. 

- Pust ud og slap af i benet 

- Find ny ”barrier” (indenfor10-20 20 sek.) 


- Forskellige benstillinger 

- Kan også laves prone 

TFL 

Test: Obers test 

•Kan udføres med pt. i supine eller liggende på involverede side. 

•Kan både udføres som PIR og som isolytisk stræk 

QL 

•Test a 

–Pt. ligger på siden. 

–Pt. Pt. øverste arm føres over hovedet og griber fat i behandlings behandlings-bænken. 

–Behandler står bag pt. 

–Us. ved palpation aktiviteten i QL med cephale hånd og Gluteus medius med caudale, mens pt. abducerer 

benet. 

–Hvis Hvis begge muskler reagerer samtidigt eller hvis QL reagerer først er musklen ”stresset” og behøver 

udstrækning. 

112

•Test b 

–Pt. står med ryggen til behandleren. 

–Afstanden ml. pt. fødder er ca. skulderbredde. 

–OBS: ved benlængdeforskel udlignes denne. 

–Pt. laver nu lateralfleksion samtidig med at hånden på involverede side føres ned langs låret/læggen. 

–Ved normalt bevægeudslag når hånden lige under knæet. 

–Us. om der er forskel på bevægeudslaget fra side til side. 

–Hvis lateralfleksion er nedsat til den ene side, er QL sandsynligvis ”kort”. 

–OBS: er der nedsat bevægelighed i hele col. lumbalis eller er det kun lokalt? 

•Metode 1 

–Behandleren står bag den sideliggende pt. 

–Pt. ligger med øverste arm over hovedet, som i test a. 

–På indånding abducerer pt. det øverste ben indtil behandleren mærker kraftig QL aktivitet (ca. 30°). 

–Pt. holder benet (og vejret) isometrisk i ca. 10 sekunder, hvorefter pt. sænker benet og lader det hænge 

bag bænken. 

–Behandleren ”holder” pt. ben mellem sine ben og tager fat med foldede hænder over crista iliaca og læner 

sig tilbage for at ”trække bækkenet væk fra ribbenene”. Sker under patientens udånding. Strækket holdes i 

ca. 10 sekunder. 

–Behandlingen gentages en eller to gange mere, hvor benet abduceres foran kroppen og en eller to gange 

bag kroppen. Retningen af strækket foregår altid i retning af det abducerede bens lange akse. 

–Når benet ”hænger” bagved kroppen påvirkes de lange fibre hovedsageligt og når benet ”hænger” foran 

kroppen påvirkes de diagonale fibre hovedsageligt. 

•Metode 2 - Tyngdekraft induceret postisometrisk afslapning af QL – selvbehandling. 

–Pt. står i lateralfleksion med lidt afstand mellem fødderne. 

–Pt. ånder ind og retter sig samtidig en smule op (få cm.) mens vedkommende ser op mod loftet (kun med 

øjnene!). 

–Under udånding strækker pt. sig langsomt så langt i lateralfleksion som muligt, mens vedkommende ser 

ned i gulvet. 

–Undgå så vidt muligt at fleksion eller ekstension indgår. 

–Øvelsen gentages flere gange. 

Erector spinae 

•Test 1 

–Pt. sidder på en behandlingsbænk med benene strakt og pelvis i vertikal stilling. 

–Pt. bøjer sig sammen – panden skal nærme sig knæene. 

–Optimalt ses en ensartet C-kurve og en pande-knæ afstand på 10 cm. 

–Der bør ikke forekomme knæ fleksion og bevægelsen skal foregå i ryggen og ikke i bækkenet. 

•Test 2 – udelukkelse af stramme haser. 

–Pt. sidder på behandlingsbænken med benene ud over kanten (knæ fleksion). 

113

–Pt. bedes bøje sig så meget sammen som muligt (uden overbelastning!), så panden nærmer sig knæene. 

–Bækkenet fikseres ved at pt. placerer sine hænder på crista iliaca. 

–Hvis overkroppen kan flekteres mere i forhold til test 1 er der sandsynligvis tale om stramme haser. 

–Under test 1 og 2 kan områder med forkortet spinal muskulatur observeres som værende ”flade”. 

–Alle ”flade” områder registreres, da disse områder ikke er i stand til at flektere. 

–Hvis flektionsrestriktionen skyldes nedsat ledbevægelighed vil ES under alle omstændigheder have gavn af 

MET. 

–OBS: Lewit: ”Pt. med lang overkrop og korte lår kan muligvis udføre bevægelsen uden problemer på trods 

af stram ES. Hvis overkroppen er kort og lårene lange vil det på trods af smidig ES. ikke være muligt at pt.’s 

pande kan nærme sig knæene.” 

•Test 3 

–Når alle ”flade” områder er registreret placeres pt. prone. 

–Behandleren sætter sig ved siden af pt. og observerer ”the spinal wave” som forekommer under dyb 

vejrtrækning. 

–Der bør forekomme en bølge af bevægelse, som starter ved sacrum og som slutter ved bunden af nakken 

under indånding. 

–Områder med ”restriktioner” (”flade” områder), manglende bevægelse eller hvor bevægelsen ikke sker i 

rette rækkefølge noteres og sammenlignes med fundene fra test 1 og 2. 

114

•Pt. sidder på behandlingsbænken med benene ud over kanten og hænderne foldet bag nakken. 

•Behandleren står bag pt. 

•Behandleren placerer sit knæ tæt på pt. på den side som man ønsker at foretage lateralfleksion og 

rotation til. 

•Behandleren fører en hånd ind foran pt. axil, videre ind foran halsen og over på skulderen. 

•Pt. trækkes i fleksion, lateralfleksion og rotation hen over behandlerens knæ. 

•Behandlerens frie hånd palperer/monitorerer området med muskelstramning og sikrer sig at de forskellige 

kræfter fokuseres i området med maksimal spænding. 

•Når pt. når den ”komfortable” grænse i fleksion bedes vedkommende enten: 

–se i modsat retning af rotationen mens vejret holdes i 7-10 sekunder 

–eller gøre det netop beskrevne kombineret med et let tryk i modsat retning af rotationen imod 

behandlerens modstand. 

•Pt. bedes nu puste ud, slappe helt af og se i retning af lateralfleksionen/rotationen. 

•Behandleren venter til pt. har pustet ud anden gang og trækker så pt. videre ud i retning af restriktionen, 

imod den næste barriere – ikke forbi barrieren. 

•Behandlingen gentages flere gange for hver restriktion/”flade” område. 

•Ved slutningen af hver ”behandlings-række” kan behandleren bede pt. ånde ind og forsigtigt forsøge at 

rotere yderligere imod modstand, mens vejret holdes i 7-10 sekunder. 

•Ved udånding findes den nye barriere. 

Piriformis 

•Test: 

–Hofteflex < 60° 

–Stabiliser bækkenet og pres benet i adduktion. 

–Ved positiv test er adduktion begrænset og pt. vil klage over ubehag bag trochanter. 

•Behandling: 

–Pt. presser benet i abduktion i 7-10 sekunder. 

115

–Efter kontraktionen presser beh. benet i adduktion indtil en modstand fornemmes og strækket holdes i 

10-30 sekunder. 


Sensoriske forandringer 

–Test for prik og berøring bilateralt. 

–Test også gerne vibration, temperatur, 2 punkts diskrimination og ledposition. 

–OBS ved: 

Motoriske forandringer 

–Test muskelkraft – hold spændingen i mindst 5 sek. 

•T12, L1, L2, L3: hoftefleksion 

•L3, L4: knæ ekstension 

116

•L4, L5: dorsal fleksion ankel 

•L5, S1: ekstension af storetå 

•L5, S1: plantar fleksion og eversion af ankel, hofteekstension 

S1, S2: Knæ fleksion 

Autonome forstyrrelser 

–Temperatur: øget svedtendens. 

–Fugtighed eller tørhed af huden. 

–Behåring. 

Refleks forandringer 

–Patella refleks: L4 

–Medial hase refleks: L5 

–Achilles refleks: S1 

•OBS ved: udvidet refleksogen zone og klonus 

–Test reflekser og gradér i henhold til Wexler skala. 

–Test evt.: 

•Abdominal refleks: T7-L2 

•Cremaster: L1, L2. 

•Anal sfinkter: S2-S4 

•Babinski 

Trofiske forandringer 

–Atrofi? 

•Er der sideforskel. 

•Især obs. på m. extensor digitorum brevis – påvirkes hurtigt. 

•Mål evt. omkreds af lår og læg. 

–Husk at måle samme sted bilat.! 

117

Neurologiske & Ortopædiske tests 

Slumps test 

Udførelse: 

Rationale: Tester for stræk på dura og nerve. Spørg hvor smertern er lokaliseret. Kan tyde på Discus prolaps 

mv. Husk at teste Bilateralt. 

Strakt benløft test (SLR/SBR) 

Udførelse: 

–Test ved at løfte patientens ben til spænding i sener og muskler eller til symptomer reproduceres. 

–Noter udbredning og graden af hoftefleksion. 

118

Rationale: 

Braggards test 

Udførelse: 

–Udføres som tillæg til SBT. 

–Når kendte symptomer reproduceres sænkes benet en smule (til symptomers ophør) og foden føres i 

dorsalflexion. 

Rationale: 

–Hvis symptomerne igen reproduceres er denne test også positiv! 

119

Lasegue 

Udførelse: 

Hoften bøjes ca. 70-90 grader. Knæ ekstenderes derefter. 

Rationale: 

Hvis smerter ud i ben Radiculopati 

Naclas/ Femoral traction test 

Udførelse: Prone eller på siden med 15 graders hofte ekstension. Knæ flekteres 

Rationale: 

Reproducerende symptomer som udstråling til L2-3 dermatomer indikerer rodpåvirkning. 

120

Soto hall/ Lhermitt’s tegn 

Udførelse: 

Pt. Sidden eller liggende. Behandler flekterer hovedet passivt. 

Rationale: 

Ved udstrålende smerter Nerverodspåvirkning 

Minors tegn 

Udførelse: 

Pt. Er stående, og bedes bøje sig mod gulvet. 

Rationale: 

Ved stærke neurologiske smerter vil patienten støtte på det raske ben og forsøge at holde det affekteret 

flekteret, så vævet holdes slapt. 

Bowstring 

Udførelse: 

Som ved SLR, knæ flekteres og der trykkes hårdt i knæhasen. 

Rationale: 

Hvis smerter i modsatte ben. 

121

Modification af SLR. Positiv stress på iskias nerven. 

Instabilitet 

H og I test 

Udførelse: 

For H testen starter pt. I neutral og lateral flekterer derefter mod den side som er smertefri (behandler 

støtter op om pelvis). Derefter flekteres også ekstendes der. Testen gentages til modsatte side. I testen 

udføres ved at starte med fleksion eller ekstension også lateral flektion. Testes i begge retninger. 

Rationale: 

Hvis hypermobilitet vil begge test give udslag i samme kvadrant. Hvis instabilitet da kun én test i én 

kvadrant, 

122

123

Specific lumbar spine torsion test 

Udførelse: 

Testes som på billedet, i rotation 

Rationale: 

Instabilitet ved pop eller klik/klunk lyd, evt evt. Smerte. Instabilitet! 

Anterior lumbar spine instability test 

Udførelse: 

Som på billede 

Rationale: 

Forlænget mellemrum imellem to segmenter. Instabilitet 

124

Lateral lumbar spine instability test 

Udførelse: 

Som på billede 

Rationale: 

Positiv test ved at producere pt’s symptomer. 

Posterior lumbar spine instability test 

Udførelse: 

Som på billede. Pt presser albuer mod behandler. 

Rationale: 

Positiv test ved at producere pt’s symptomer. 

125

Segmental instability test 

Udførelse: 

Pt prone over en bænk. Behandler r pålægger et tryk over lænden. Pt løfter ben fra gulv og behandler 

pålægger tryk på lænd igen. 

Rationale: 

Instabilitet kun hvis der er smerte i hvilestilling, da muskelaktivitet maskerer instabiliteten ved at løfte 

benene. 

Storks test / Oneleg standing g lumbar ekstension test 

Udførelse: 

Pt. Står på et ben og ekstendere ryggen, mens behandler støtter. Gentages for modsatte ben. 

Rationale: 

126

Positiv test hvis der er rygsmerter 

spondylolistese. Hvis unilateral stressfraktur vil smerten være værst 

ved stand på modsatte ben. 

Sygdomme & Syndromer 

Diagnostisk Triage 

Simple rygsmerter: 85-90% 

–Mekaniske Mekaniske lænderygsmerter som vi ser og behandler mange af i kiropraktorpraksis 

Nerverodspåvirkning: 5-10% 

–Kompression Kompression af nerverod. Også en stor del af de patienter vi møder i praksis. Ved progredierende og 

længerevarende symptomer henvises disse til videre udredning 

Alvorlig spinal patologi: 1-5% 

–Heldigvis Heldigvis kun en meget lille del af de patienter vi ser. Henvises til videre udredning inden behandling 

iværksættes. 

127

Discus 

Def.: 

Protrusion/prolaps af nucleus pulposus af en diskus igennem annulus fibrosus som komprimerer 

nervødder. 

Lokalt ødem og kemisk irritation. 

98% sidder mellem L4/L5 eller L5/S1 og påvirker nerverod L5 eller S1. 

Ætiologi: 

5-10% af rygpatienter. 

Skyldes typiskoverbelastning. Dårlig holdning, traume. 

ca. 30-55 år 

Forskellige stadier af en diskusprolaps. (Protrusion, prolaps, extrution og fri prolaps). 

Symptomer & OU: 

Ofte pludselig opstået. 

Unilateral ben smerter. 

Bensmerter > rygsmerter 

Følelsesløshed eller paræstesier dermatomal udbredning 

Nerveirritations tegn: nedsat SBT der reproducerer kendte bensmerter 

Påvirkning af kraft, reflekser og/eller sensibilitet i relation til 1 nerverod (husk dog at der er overlap af 

nerver) 

Fri prolaps kan dække flere segmenter, og kan både give smerte i flexion & extension. 

Smerte beskrives som skarp og skydende. 

Smerte ved flexion lettelse ved extension. 

Hyperton erector spinae og QL. 

Ortopædiske test (Slump test, SBT, Braggard, Bowstring, Lasegue, Nachlas / Femoral traction test, Soto hall 

/ Lhermitt´s, Minor´s tegn/test eller knee fleksion test) 

MRI scanning viser de bedste resultater. 

Behandling: 

Stabilitetstræning – McKEnzie 

Nogle giver manipulation men kan også have kontraindikationer 

Aflast belastning. 

• 14 dage til 1 måned 

• Smerter ud over det, der kan klares med alm. Håndkøbsmedicin 

• 1-2 måneder 

• Bedre men ikke godt 

• 2-6 måneder (op til 1 år) stille og roligt bedre 

• Nogle har en rest af sovende fornemmelse (ikkesmerter) 

• Generelt godartet prognose 

• Smerterne vil svinge, der vil være gode dage og dårligedage 

• Få har behov for OP 

128

Spinal/Foraminal stenose 

Def.: 

Forsnævring af spinalkanalen eller foramen intervertebralis som giver neurologiske udfald pga. 

kompression af nerverødder. 

Ætiologi: 

Som regel personer over 50år og flest mænd end kvinder. 

Central (spinal) eller lateral (foraminal). Lateral kan skyldes udvækst af knoglestrukturer eller bløddelsvæv. 

Central kan evt. skyldes inflammation af fx lig. Flavum. 


Foraminal Stenose Spinal Stenose 

• Unilaterale bensmerter 

• Både flexion & extention kan give 

smerter (ligner en fri prolaps) 

• Bilaterale bensmerter 

• Extention øger smerte, flexion letter 

smerte 

• (+) SBL 

Neurogen Klaudication Vaskulær Klaudication 

Rygsmerter Ja Nej (som regel) 

Bensmerter Proximal Distal 

Puls/BT Normal Nedsat 

Sensorisk/Motorisk Nedsat Normal 

Tropiske forandringer Muskel atrofi Hårtab, hudatrofi 

Røntgen (?) Artherosklerose 

Aktivitet/symptomer Øgede symptomer ved extension 

lettelse ved flexion 

Kan som regel ikke lave noget aktiv 

pga. dårlig blodcirkulation 

Klaudikation testes ofte ved at sidde på en cykel. Den med den neurogene lettes, da de bøjer sig ind over 

styret. Den med den vaskulære får smerter pga. den øgede blodcirkulation. 

Ved røntgen kan spinalkanalens diameter måles via Eisenstein’s metoden. Lateral optagelse. Spinalkanalen 

skal være 15mm. 12mm er en relativ stenose, 10mm er en absolut stenose. 

Behandling: 

Nogle er stabile og går i sig selv. 

Hvis manipulation skal man være påpasselig afhængig af stenosens omfang. 

Rehabiliteringsøvelser. 

129

Facet syndrome 

Def.: 

LBP opstående fra facetled/ledkapsel. 

Ætiologi: 

Degeneration af facetled. 

Strukket ledkapsel 

Afklemt ledkapsel eller menisk. 


Læner sig typisk væk fra smerten. Ses til foroverbøjede torso og stramme haser. 

Smerte kan nemt lokaliseres af patienten. 

Størst smerte i extention end flexion 

Ingen positive tests for nerverodspåvirkning. 

Kan evt ses MFTP ifølge med forkert holdning og disse kan give radierende smerter. 

Behandling: 

Manipulation. 

Lower crossed 

Stramme muskler: m. iliopsoas; m. erector spinae 

Slappe muskler: m. gluteus maximus; abdominal muskulatur 

Pelvis kipper fremad I frontalplanet og dermed øger lændelordosen primært I lumbosacral overgangen L5- 

S1. 

Der ses yderligere stramme QL. 

Giver instabilitet og LBP. 

Behandling: Træning. 

Spondylolistese 

Def.: 

Defekt i en hvirvel (hyppigst parsinterarticularis) medfremadglidning af den pågældende 

hvirvel. 

Sprogligt:Spondylo: vertebra (græsk), olisthese: slip/glidning(burde være en retning!) 

Bemærk, der kan godt værearculyse uden fremadglidning 

Ætiologi: 

Hyppighed: 

5-7% af den danskebefolkning 

130

Mand:Kvinde – 2:1 

Placering:85-90% på L5-S1 niveau 

Gradering:Myerding 

Symptomer: 

Symptomatiske (50%) 

Lave lændesmerter 

Stivhed i lænden 

Oftes smerter ved extention 

Radiculære smerter i slemme tilfælde 

Hypertone hasemuskler og rygextensorer 

Muligvis hyperlordose. 

OU: 

Normal neurologi for det meste 

Klikkende lyd ved flexion 

Kan være palpationsøm ved segment ved listesen. 

Røntgen: anterolistese vil L5 være foskubbet fread i forhold til L4 og S1. Ved skrå optagelser kan 

”halsbåndet” svarende til pendiculus være knækket. Gradiering er fra 1-5 hvor 5 er bagkanten af corpus 

vertebra forskubbet helt ud og flugter med den anteriore linje af overliggende corpus. 

Behandling: 

Grad 1 & 2 er som regel stabile og behøver i nogle tilfælde ingen behandling, men eller er det konservativ 

behandling. 

Grad 3-5 overvejes kirurgi. 

131

132

SI syndrome 

Def.: 

Smerte i SI led og lænd. 

Ætiologi: 

Over halvdelen af gravide får det. 

Ses ved ulige benlængde 

Symptomer: 

Smerter ved SI og lænd, radierende smerter til gluteal region. 

FVF: bevægelse, vægtbærende, fra siddende til stående stilling, Forover eller bagoverbøjning af pelvis. 

FBF: Hvile, liggende, ikke-vægtbærende stilling. 

OU: 

Ortopædiske test for SI leddet. (Gapping (transverseant. stress test), Approximation (transversepost 

stress test), Gaenslenstest, P4 (PosteriorPelvicPainProvokation test), kaldes ogsåThightrust test, Direkte 

kompression (prone), Hibb´stest. SI vs lumbal indvolvering; Sign of Buttock, Goldwaiths, Yoemans). 

Gang observeres. 

AS eller PI af bækken. 

Benlængde forskel. 

Behandling: 

Ved malposition uden forskel i benlængde, da manipulation. 

Piriformis syndrom 

Def: 

Piriformis kontaktioner/spasmer/øget trofi komprimerer iskias nerven og giver neurologiske udfald. 

Ætiologi: 

Kan komme af pludselig stræk af musklen. 

Overbrug af muskelen 

Stramme ekstern rotatorer. 

Ved 15% af befolkningen går iskias nerven helt eller delvist igennem muskelen. 

133


Passiv intern rotation og adduktion forværrer smerte. 

Gang 

(længde af ben) 

Stramme haser. 

SLR med kombination af intern rotation for at skelne imellem neurogen og piriformis. 

Direkte palpation af piriformis reproducerer smerterne. 

Behandling: 

Triggerpunkt terapi eller MET. 

Ankylosing spondylitis 

Def.: 

Kronisk, inflammatorisk lidelse hvor ligamenterne/sener forbener, primært i columna. 

Kan komme sekundært i forbindelse med eksempelvis reiters syndrom , chrons syge og psoriasis. 

Ætiologi: 

Flest mænd rammes. 3:1. 

Starter i 15-30års alderen 

Forbindes med HLA-B27 

Symptomer: 

Smerte værst om morgenen, bedres i løbet af dagen og ved moderat aktivitet. Stivhed ved længere varende 

inaktivitet. 

Kan forekomme nattesmerter i læn og balderegion. 

Ascenderende stivhed fra Lumbalt cervicalt. 

OU: 

Nedsat flexion og rotation lumbalt, extention måske ikke muligt. 

Øm ved SI. 

positiv Schober’s test (http://en.wikipedia.org/wiki/Schober's_test ) 

Kan ses på røntgen. 

Behandling 

Symptomatisk – manipulation og træning. 

134

Reiters 

Def.: 

Ses ifælge med en infektion og ofte som en triade: 

- Conjunctivitis 

- Urethritis 

- Polyarthritis 

Også kendt som reaktiv arthritis 

Ætiologi: 

Rammer mest mænd. Alder 13-60 

Arthitis ses 1-4 uger efter infektion. 

Infektioner: Clamydia trachomatis/pneumoniae, shigella, salmonella, yersinia, campylobacter. 

Symptomer mv.: 

Arthritis symptomer ses mest i ankel, fod, knæ, SI og columna. 

Urethritis er som regel første symptom og derefter conjunctivitis. 

Behandling: 

Send videre til læge. 

Metastatisk carcinoma 

Ætiologi: 

Under 1% af LBP. 

Personer over 50år. 

Ses mest ved bryst, prostata, lunge og nyrekræft. 

Canceren kan spredes til corpus vertebrae og pendiclerne. 

Symptomer: 

Klager ved pludselige smerter, værst om natten og ikke mekanisk relateret. 

Ofte vægttab og træthed. 

135

OU: 

Tidligere cancer 

Vægttab 

Røntgen (osteolytiske processer og frakturer). 

Behandling: 

Videre til læge. 

Abdominal aneurisme 

Def.: 

Udvidelse af Aorta abdominalis ved aorta bifurkaturen. 

Ætiologi: 

2:1 ratio flest mænd. 

Over 60års alderen og flest over 75år. 

Dødelighed 50%. 

Risikofaktorer: Rygning, øget BT, artherosklerose. 

Symptomer: 

Rygsmerter: LBP men kan ligne facet syndrom eller discus. 

Abdominal smerter 

Flanke smerter 

OU: 

Hypotension – systolisk BT under 80mmHg 

Aorta puls føles forlænget. Kan palperes længere ud end 2,5-4cm i diameter ved umbilicus 

Kan muligvis ses på Røntgen. Ultralyd kan bruges. 

Behandling: 

Omgående på karkirurgisk afdeling. 

Cauda Equina syndrome 

Def.: 

Akut neurokompressiv lidelse, hvor cauda equina bliver komprimeret og sneurologiske symptomer vil ses 

under lesion. Kan indvolvere autonome udfald. 

136

Ætiologi: 

Skyldes som regel en central Diskusprolaps. Ellers ved traume, tumor epidural hæmatom. 

Kan opstå ved L3-S1. 

Symptomer: 

Præsenteres ofte i forbindelse med løft eller twist. 

LBP i form af bilateral iskia. 

Ridebukse anæstesi 

Tarm og/eller blære dysfunktion. 

OU: 

Neurologisk test – TEST ALTID spinchter ved mistanke om dette syndrom. Ses svag spinchter. 

Kan være palpations og perkussions øm. 

Ses nedsatte reflekser og muskelstyrke 

Nedsat sensibilitet i perineal område (Ridebukser). 

Kan ikke holde på vandet/puhaaa. 

Der kan bruges MRI hvis muligt. 

Behandling: 

Omgående indlægges på neurologisk afdeling. 

Multiple Myeloma 

Proliferation af plasmaceller. Resulterer i osteoperose, hypercalcemi, anæmi, nyresvigt. Laboratorieprøver 

er nødvendige. 

Patienten klager over vedvarende rygsmerter som er værst om natten. Måske smerter i ribben. 

Er typisk over 50år. 

Behandling – stråling, kemoterapi, knoglemarvstransplantation. 

Infektiøs spondylit 

Patienten klager over dybe rygsmerter, har måske feber, og har for nyligt haft en lunge eller 

urinvejsinfektion. Har svært ved at sove om natten pga. smerten. 

Infektion er både i vertebra og diskus. Ses også ved stofmisbrugere. 

Deles i pyogen og non-pyogen. Pyogene involverer flere vertebra ofte uden affektion af diskus, 

degeneration af vertebra og strukturel scoliose heraf. Non pyogen er centraliseret omkring L1. 

Behandling – henvis til læge. 

137

Coccygodynia 

• Lokal læsion (distortio/kontusion) 

• Fald på halen/på genstand (forskubbes anteriort) 

• Fødsel (forskubbes posteriort)Kan ofte ses på rtg. 

• Andet 

• Overført smerte til coccyx (lumbal diskus læsion,rektal/prostata neoplasi (INGEN SMERTE VEDDIREKTE 

PALPATION) 

• Psychogen coccygodynia 

• Smerter lokalt over coccyx 

• Forværrende: At sidde for blødt/hårdt,defækation, at gå - dog kun hvis Glut.Max. fibre involveret, sex 

• Ikke forværrende: Lumbalbevægelse/stå/ligge 

Behandling 

• TFM (’sprain’/distortio af lig.) 

• Manipulation (ekstern/intern). 

• Steroid injektion 

• Coccyectomi (Når al konservativ beh. fejler, post-opinfektion, dårlige resultater, sjældent brugt) 

• Psykologisk rådgivning 

Pelvis, Sacrum, Coccygis & Symfyse 

Pelvis Sacrum 

Biomekanik 

•Ledfalderne på hh. ilium og sarcrum er yderst uregelmæssige, men indbyrdes kongruente 

–Opnår herved stabiliet 

•Sacrum´s form bidrager desuden til stabilieten, jf billede samt formen i frontaltplanet 

•Ligg. bidrager desuden meget til stabilieten 

•Minimal bevægelse i SI leddet 

–Mindskes med alderen 

–Større hos kvinder, og især gravide 

•Ligg. Sacrotuberale (6): 

–Illium/coccygis tuber ischiadicum 

•Ligg. Sacrospinale (8): 

138

–Sacrum/coccygis spina ischiaducum 

•Adskiller foramen ischiadicum major og minor 

•Ligg. sacro-iliaca 

–Post., ant, intermed. 

•Nutation 

–Promontoriet: ant.-inf. 

– approximering af crista samt divigering af tuber ischiadicum 

•Antinutation 

–Promontoriet: post.-sup. 

– divigering af crista samt approximering af tuber ischiadicum 

•Limitering af nutation 

–Sacrospinale- og sacrotub. ligg. 

–Ant. sacroilicale ligg. 

•Limitering af antinutation 

–Ligg. sacroilicale post 

139

Kinetik: 

•SI-leddet bidrager til vægtoverføring 

–Kropsvægten P 

•”låser” sacrum pga den trekantede form 

•Stabiliseres desuden af ligg. 

–GRF 

–Krafter fordeles i ringstrukturen 

•Komplex trabekulering pga. disse krafter 

•Intakt/funktionel pubis er nødvendig for at opretholde normal funktion 

–Ved overrivning sørger sacrum ant. 

–Sacrum stabiliseres post. af de sacro-iliale ligg. 

•Ved stand på 1 ben: 

–GRF elevation af ispilat. hofte. 

–Vægten fra contralat. ben sænkning af contralat hofte. 

–Ovenstående resulterer i shear krafter i symfysen. 

•Normal/intakt symfysen modstår let disse (ingen dislokation) 

•Smerter kan ses ved traume af symfysen og/eller de omkringliggende stabiliserende strukturer 

Statisk og dynamisk undersøgelse 

SI-leds bevægelse 

• Foregår i et skråt plan(ikke i saggitalplan som col. lumbalis) 

• Fleksion: 

PSIS går posteriort og inferiort. Sacralbasis går anteriort og inferiort 

• Ekstension: 

PSIS går anteriort og superiort. Sacralebase går poseriort og superiort 

• Huskeregel: Bevægelsen i SI-leddenefølger hoften 

Ved fleksion af col. lumbalis laver sacrumisoleret nutation (ant.+ inf.) 

Ved ekstension af col. lumbalis laversacrum isoleret counternutation (post. +inf.) 

140

• Ekstensions restriktion = Fleksionsmalposition _ lav en PI-behandling dailium lium sidder post. og Inf. (PSIS 

kontakt) 

• Fleksions restriktion = Ekstensionsmalposition _ lav en AS-behandling behandling dailium sidder ant. og sup. (Tuber 

kontakt) 

Stående: 

• Crista iliaca 

• PSIS 

• Bækkenkip 

• Ballefolder 

• Kig også siddende og liggende 

Reel benlængdeforskel 

• Forhøjet crista både stående ogliggende 

Funktionel benlængdeforskel 

• Lav crista kant stående men ”høj” 

liggende. Skyldes sandsynligvis 

dysfunktion samt funktionelt kort ben. 

Prone vurderes: 

Knogler 

• Crista iliaca 

• PSIS 

• Basis af sacrum 

• Apex af sacrum 

Bløddele 

• Iliolumbale ligament 

• Sacrotuberaleligament 

• Sacrospinale ligament 

• MuskleL 

141

Benlængdeforskel 

Prone: 

• Strakte ben - forskel? 

• Bøjede knæ 90 °- forskel? 

Rationale: 

• Samme ben kort/langt i begge tilfælde - 

tibia er årsag 

• Et funktionelt kort ben er som regel = 

Ekstensions restriktion (PI-malposition) 

malposition) 

• Et funktionelt langt ben er som regel = 

en Fleksions restriktion (AS-malposition) 

malposition) 

Supine 

• Lig udstrakt på ryggen 

• Sid op 

Anatomisk kort ben: 

• Samme ben er kort både liggende 

og siddende. 

Funktionelt kort ben: 

• Kort ben liggende bliver langt 

siddende (Ilium sidder PI = 

fleksions malposition) 

Som billede 

• Langt ben liggende bliver 

længere siddende (Ilium sidder 

AS = ekstension malposition) 

Bevægeundersøgelse: 

• SI – fleksion: 

C: Medialt for PSIS (sacrum) 

IH: ASIS ipsi lat. og løft 

A-P 

C: Basis Sacrum med caudale 

hånd 

V: P-A, I-S 

C: Tuber ischiadicum med 

cephale hånd 

V: P-A, S-I 

• Ekstension 

C: Caudale hånd på 

apex sacrum 

142

V: P-A, S-I 

C: Cephale på PSIS 

V: P-A, I-S 

• Inferiort glide af 

sacrum: 

Basis sacrum, S-I 

Tuber ischiad, I-S 

• Superiort glide af 

sacrum: 

Crista iliaca, S-I 

Apex sacrum, I-S 

• Siddende bevægepalp.: 

CP: Medialt på PSIS 

P: Lav lateralfleksion til 

modsatte side. 

V: M-L og P-A i leddets plan. 

• Måler mere kvalitet af bev. 

end fund af låsninger 

Screening 

Piedau´s tegn 

• Tommel på apex af sacrum 

• Fingerspidser over PSIS 

• Patienten bukker sig ned 

• Positiv test hvis der er forskel på hvor 

højt pegefinger og tommel kommer op. 

• Låsning i den side der bevæger sig op 

(ofte AS) 

Rationale: 

• Leddet sidder fast og bevæger sig som 

en blok 

• Kan også laves med ekstension 

Sacral push 

• Patienten siddende 

• Bilateral tommel kontakt over PSIS, 

SI leddet og Sakral base. 

• Patienten bøjer bagover og ant. glide 

af sacral base palperes. 

• Manglende ant. glide kan indikere en 

låsning. 

(ofte PI) 

143

Øvre SI 

• PSIS og S2 kontaktes med 

hver sin tommel 

• Bed patienten at løfte knæet 

til 90 gr. (mindre hvis straktknæ) 

• Palper efter ipsilateral 

proximering (ved fleksion) 

samt kontralateral 

distancering (ved relativekstension) 

Nedre SI 

• Fingrene flyttes ned til sacral 

apex og Ischium (bløddelene 

lat. til Apex i vertikal linjemed PSIS) 

• Bed patienten om at løfte 

knæet til 90 gr. 

• Palper efter Ipsilateral 

distancering (ved fleksion) 

samt Kontralateral 

distancering ved (relativekstension) 

• Omdrejnings punktet erændret 

Setups 

PSIS contact 

•IND: Extensions restriktion 

•PP: Sideleje 

•DP: Fencer stance 45° i forhold til pt. 

•CP: Hypothenar (pisiforme) kaudale hånd) 

•SCP: Mediale del af PSIS 

•IH: Kontakter pt. skulder 

•VEC: P-A, M-L og I-S 

144

•P: Husk: max 90° grader hofteflex hos pt. 

Ischial Tuberosity contact 

•IND: fleksions restriktion. 

•PP: Sideleje – involverede side op. 

•DP: Fencer stance. 

•CP: Hypothenar. 

•SCP: Medioinferiore ischium. 

•IH: Pt. skulder. 

•VEC: P-A. 

•P: Obs: flekter pt. hofte mere end 90°. 

Sacral Base kontakt 

•Indikation: 

–Fleksionsrestriktion(SI led) 

–Post. Post. sup. malposition af sacrum (AS ilium ipsilat.) 

–Alternativt L5-S1 ekst/rot rest. 

•Kontaktpunkt: 

–Basis af sacrum -S2. S2. Lige medialt for PSIS 

–Dysfunktional side up or down 

•Kontakt: 

–Hypothenar 

–Evt. thenar 

•Vektor: 

–P-A samt lidt I-S (i ledplan) 

Ved thenar kontakt: 

–Rotation i skulderen gør r at tyngdepunktet flyttes cephalt. 

•Ved dysfunktional side down: 

–Kontakt Kontakt sacral base kontralateralt. 

–Følg ledlinien 

Thomson drop 

Bilateral fleksions restriktion, Dobbelt IT kontakt 

•IND: Bilateral AS ilium 

•PP: Prone. 

•DP: Inf. for pelvis og tæt på bænken 

145

•CP: ”Web-space” ml. 1. og 2. finger 

•SCP: Post. del af IT 

•VEC: P-A og lidt S-I 





Bilateral fleksions/ekstensions restriktion, IT/PSIS kontakt 

•IND: AS på den ene side, PI på den anden side. 

•PP: Prone. 

•DP: Inf. for pelvis og tæt på bænken. Valgfri side. 

•CP: På PI siden kontaktes med ”fleshy” pisiforme, på AS siden kontaktes med proximale radiale del af 2. 

fingers phalanx. 

•SCP:PSIS på PI siden og IT på AS siden. 

•VEC: PI siden: P-A og I-S, AS siden: P-A og lidt S-I 





L5/S1 fleksions restriktion, apex sacrum kontakt. 

•IND:AI af basis sacrum. Øget lumbal lordose (rgt.). 

•PP: Prone. 

•DP: På niveau med pelvis. 

•CP: Cephale hånds hypothenar. 

•SCP: Apex af sacrum. 

•IH: Placeres ovenpå kontakthånd som ved toggle. 

•VEC: P-A og lidt S-I 





L5/S1 ekstensions restriktion, basis sacrum kontakt 

•IND: PS af basis sacrum. Nedsat lumbal lordose(rgt.). 

•PP: Prone. 

•DP: På niveau med pelvis. 

•CP: Cephale hånds hypothenar. 

•SCP: Basis sacrum 

•IH: Placeres ovenpå kontakthånd som ved toggle. 

•VEC: P-A og lidt I-S 





Unilateral SI ekstensions fixation, PSIS kontakt 

•IND: Ekstensions restriktion (PI ilium) 

•PP: Prone 

146

•DP: Modsat restriktionssiden. Inferiort for pelvis og tæt på bænken. Hænderne krydses ikke! 

•CP: Basis af caudale hånd. 

•SCP: Inferiore og mediale del af PSIS. 

•IH: Den cephale hånd stabiliserer ilium ipsilateralt eller kontralateralt. 

•VEC: P-A og I-S. 

•P: Spændingen på pelvis stykket sættes til det punkt, hvor det akkurat falder ned ved patients vægt alene. 



palpation efter behandlingen. 

Unilateral SI fleksions fixation – IT kontakt 

•IND: Fleksions restriktion (AS ilium) 

•PP: Prone. 

•DP: Står på restriktionssiden. Inferiort for pelvis og tæt på bænken. 

•CP: Caudale hånds ”web space” 

•SCP: I.T. 

•IH: Cephale hånd placeres ovenpå kontakthånden. 

•VEC: P-A og lidt S-I. 

•P: Spændingen på pelvis stykket sættes til det punkt, hvor det akkurat falder ned ved patients vægt alene. 




Unilateral SI fleksions fixation – ASIS + sacrum kontakt 

•IND: Fleksions restriktion (AS ilium) 

•PP: Prone. 

•DP: Står på restriktionssiden. Inferiort for pelvis og tæt på bænken. 

•CP/SCP: Cephale hånds index (PIP) kontakter ASIS. Caudale hånds hypothenar kontakter basis sacrum på 

restriktionssiden. 

•VEC: Cephale hånd: A-P. Caudale hånd: P-A. 





Ortopædiske test 

Gapping (transverseant. stress test) 

Udførelse: 

Pt supine. Behandler pålægger et tryk på SIAS bilateralt. 

Rationale: 

Ved smerte anterior SI sprain (kun hvis gluteal eller ben smerter 

producers) 

147

Approximation (transversepost stress test) 

Udførelse: 

Omvendt af Gapping. Se billede. 

Rationale: 

Smerte posterior SI sprain 

Gaenslenstest 

Udførelse: 

Som på billedet. 

Rationale: 

Positiv ved smerte I SI. SI dysfunction. 

148

P4 (PosteriorPelvicPainProvokation test), kaldes ogsåThightrust test 


Pt supine med hofte I 90 grader fleksion, bene bøjet. Pålægges stress posteriort 

igennem femur. Behandler støtter op omkring pelvis. 

Rationale: 

Positiv for SI dysfunction hvis der er smerter I SI. 

Hibb´stest 



Rationale: 

Behandler palperer åbning af SI led bilateralt SI lådning. 

149

SI vs Lx 

Sign of the Buttock 


Start som SLR, når modstand modes flekteres knæ for at se om der er yderligere bevægelse i hoften 

Rationale: 

Ingen ændring I hofte fleksion SI dysfunction 

Øget fleksion af hofte Lumbal patologi. 

Goldthwait’s test 


Behandler lægger en hand under lænden og løfter same side ben 

Rationale: 

Smerte før bevægelse I lænd SI dysfunction 

Smerte under bevægelse I lænd Lumbal dysfunction (Bemærk smerte udstråling) 

Yoeman’s test 



Rationale: 

Smerte i SI SI dysfunktion (Anteriore ligamenter) 

Smerte i Lx Lumbal dysfunktion 

150

Symfyse & Coccygis 

Biomekanik 

Symfysen: 

•Opbygget meget lignende discus intervertebralis. 

•Post og inf. af flere ligg. 

•Ant. og sup. Af ligg. . og muskler (m. rectus abdominis og m. Obliques abdominis) 

•Lig. pubicum sup. og lig. Arcuatum pubis sikre inf. og sup. bevægelser sammen med musklerne. 

•Ant. og post. ligg. Sikre bevægelser i horisontalplanet. 

•Symfysen følger SI-leddets leddets bevægelser og sikre stabilitet 

Undersøgelse 

• Ikke meget bevægelse 

(fibrocartilaginøst led) 

• Normal bevægelse er rot. omk. 

en transvers akse. 

• Stesstest er bedst 

• Undersøgelse: 

• A-P 

• S-I 

• I-S 

• Mærk bevægelse(kan være smertefuldt) 

151

• Bed pt. om at lave kort/langt ben 

Evaluering af art. Sacrococcygea 

• Palper led for malposition, glide ogsmerter 

• Ekstern kontakt: P-A A glide m. doublethumb (posterior malposition) 

• Rtg.: Ant. malposition? 

• Intern kontakt: A-P P glide (index intrarektalt,tommel eksternt) 

Setups 

Hypothenar Thigh (Superior Pubes) 

Ind: 

• Manglende inf. glide 

PP: 

• Supine. Involverede sides ben ud over 

kanten. PSIS på briksen 

DP: 

• Involverede side. Fencer. Ser caudalt 

CP: 

• Caudale hånd på låret 

IH: 

• ASIS kontralateralt 

Vec: 

• S-I 

P: 

• Pres A-P P på låret. Pt. presser imod 44-5 

sek. Der gives impuls. Pt. slapper af og 

stilling holdes i 1-2 min. 

Hypothenar Pubes (Anterior Pubes) 

Ind: 

• Manglende post glide 

PP: 

• Supine. Knæ og hofte er flekteret på ikke 

involveret side 

DP: 

• Stå på ikke involverede side. Skråt caudalt 

CP: 

• Cephale hypothenar (knife-edge) edge) på sup 

kant af ramus sup (her hø. side) 

IH: 

• Forstærker kontakthånd 

• Holder på modsidige ben (involverede side) 

152

Vec: 

• A-P, S-I 

P: 

• God idé med drop 

• Kan bruges til manglende inf. f. glide, vektor 

mest S-I. 

Hypothenar ilium-ischium ischium (Inferior pubes) 

Ind: 

• Manglende sup. glide. 

PP: 

• Supine. Knæ og hofte fuldt flekteret. 

DP: 

• Opposite side. Skråt cephalt. 

CP: 

• Cephale hypothenar på ASIS, 

caudale hånd på nedre del af ischium 

Vec: 

• A-P cephale hånd, P-A og I-S med 

caudale hånd. 

P: 

• Prætension ved at ligge lidt 

kropsvægt i. 

• Caudale hånd pull move 

• Set and hold (hold i nogle sek. efter), 

eller oscillerende bevægelser. 

• evt. med drop. 

Pubic distraction 

Ind: 

• Pubic dysfunktion 

PP: 

• Supine. Knæ og hofte er flekteret 

bilat. Fødderne næsten samlet. 

DP: 

• Stå for eden af briksen. Kig mod pt. 

CP: 

• Palmar kontakt bilat. på mediale 

aspekt af knæ. Kryds armene. 

Vec: 

• M-L 

P: 

• Pt. presser medialt med begge knæ i 

ca. 5 sek. 

• Lav en lille impuls med begge arme 

efterfølgende. 

153

External Coccyx Push 

• IND: P eller A malposition 

• PP: Prone + flekteret 

• CH: Ceph. Hånds tommel 

• SCP: Basis coccyx 

• IH: Reinforcerer med 

hypothenar på kontakten 

• Tissue pull: I-S 

• Vektor: P-A eller IS 

Intern coccygis 

• IND: Ant. Malposition 

• PP: Prone + flekteret 

• CP: Handsker, 2. eller 3. 

finger intra-rektalt på ant. 

• SCP: Basis af coccyx ant. 

(Vektor: Inf. og post.) 

• IH: Håndrod på sup. 

sacrum (Vektor: PA) 

TFM!!!! 

Kæben 

Art. Temporomandibularis 

- Består af to symmetrisk beliggende led, anatomisk adskilt, men funktionelt sammenhørende. 

- Hængsel-glideled 

Ledhulen deles af en ledskive, discus artikularis, i det discotemporale (øverst) og det discokondylære 

(nederste) ledkammer 

Bevægelser: 

- Elevation 

- Depression 

- Protrusion 

- Retrusion 

154

- Lateral excursion 

Elevation 

-masseter 

-pterygoideus medialis 

-temporalis 

-superiore laterale pterygoideus kontraherer i slutningen af elevation for at stabiliserer discus. 

Depression 

-inferiore laterale pterygoideus 

-Digastricus, (venter anterior) 

-Mylohyoideus 

-Geniohyoideus 

-Tyngdekraften 

Lateral excursion 

- Ipsilateral temporalis og masseter 

- Contralateral inferiore laterale pterygoideus og contralaterale mediale pterygoideus 

-Ved lateral excursion går en condyl frem og den anden tilbage 

Eks: ved lateral excursion til højre, går venstre condyl frem mens højre condyl går 

Protrusion 

- Inferiore laterale pterygoideus 

- Masseter, profunde del 

- Mediale pterygoideus 

Retrusion 

- Temporalis, posterior del 

- Digastricus, venter posterior 

Kinematik – TMJ 

- TMJ er et komplekst led idet det bevæger sig i alle tre bevæge planer. 

- Hver kondylær bevægelse er modsvaret af bevægelse i det kontralaterale led. 

155

- I kæbeleddet er en bikonkav disc til at modsvare bikonveksiteten af kondylen på mandiblen og 

tuberculum artikulare på os temporale 

Bevægelse ved mundåbning: 

Rotation: 

–Kondylerne roterer fremad, discus displacerer posteriort. Bevægelsen foregår i det discokondylære 

ledkammer. Kilde:Andreasen, Bierring, Rostgaard 

–Skal ideelt udgøre 2/3 af mund åbningen. 

–Slutningen af rotations fasen stoppes af stramning af det oblique TMJ ligament, og bevægelsen bliver til 

translation. 

Translation: 

- Kondylen og discus bevæger sig anteriort og inferiort på tuberculum artikulare, os temporale. Bevægelsen 

foregår i det discotemporale ledkammer. Kilde:Andreasen, Bierring, Rostgaard 

Rotation er beskrevet som hvile position for ledfladerne, hvor translationen er beskrevet som kompression. 

- Ideelt skal der være mere rotation end translation ved mund åbning og lukning. 

- Rotation før translation ved mund åbning. 

- 2/3 af mundåbning ved rotation før translation. Tre finger test. 

Os hyoideum: 

- Vigtig struktur i anatomisk og funktionel sammenhæng, idet den danner insertion for depressorerne. 

-- Der sker en reciprok stabilisering mellem hyoideum og mandiblen ved synkning og mastikation. 

Prøv engang at synke, mens du bemærker at tænderne samtidig bider sammen for at stabilisere mandiblen. 

Ledbånd: 

Kapsulære ligament smertegenerator ved traume 

Collaterale ligamenter discus stabilisation 

-mediale 

-laterale 

Temporomandibulære ligament 

- ydre oblique 

- indre horizontale 

Retrodiscalt væv: 

156

- Højt vaskulariseret og innerveret, derved smerte sensitivt. 

- Lokaliseret, som navnet siger, bag di discus skiven. 

- Vævet sidder fast i den posteriore del af discus, og er sammen med pterygoideus lateralis superior, der 

hæfter anteriort, med til at styre/stabilisere discus. 

Centric Relation - testposition for discalt derangement 

derangement: 

- Den meste funktionelle og stabile position for kondylen og disc komplekset, er når kondylen er i en 

anterior og superior position i fossa temporale. 

- Denne position referereres til som : Centric Relation. 

Provokations test 

- Når CR test kan udføres uden at udløse smerte pege peger r det i retningen af at discus derangement ikke er 

tilstede, og derved ikke er patientens smertegenererende væv. 

- Negativ test danner basis for en funktionel diagnose, og en bedre prognose. 

- Retrodiscalt væv kan være årsag til en falsk positiv CR test, hvis udført inkorrekt. 

TMJ kinematik: 

- TMJ er et komplekst led idet det bevæger sig i alle tre bevæge planer. 

- Hver kondylær bevægelse er modsvaret af bevægelse i det kontralaterale led. 

- I kæbeleddet er en bikonkav disc til at modsvare bikonveksitete 

bikonveksiteten n af kondylen på mandiblen og 

tuberculum artikulare på os temporale 

JMP Joint Pain Mapping af Mariano Rocabado prof. Dr. 

- JPM består af compression og distraction af 8 anatomiske intra og ekstra kapsulære områder i hvert led, 

samt en evaluering på patientens ens respons. 

- Det er en palpation og provokations test. 

- Signifikant smerte respons er indikativt for dysfunktion. 

157

- Anteriore inferiore synoviale membran (palp) 

- Anteriore superiore synoviale membran (palp) 

- Laterale collaterale ligament (palp) 

- Temporomandibulære ligament (prov test) 

- Posteriore inferiore synoviale membran (palp) 

- Posteriore superiore synoviale membran (palp) 

- Posteriore ligament (prov test) 

- Retrodiscale bindevæv (prov test) 

Synovial membraner er smertefulde ved kompression 

Ligamenter og ledkapsler er smertefulde ved distraction 

Normalt og sundt væv modstår kompression og distraction uden smerte 

Smerterespons indikerer kompromitterede strukturer 

The eight anatomic points are (see Figure 1): 

1. Anterior Inferior Synovial Membrane 

2. Anterior Superior Synovial Membrane 

3. Lateral Collateral Ligament 

4. Temporomandibular Ligament 

5. Posterior Inferior Synovial Membrane 

6. Posterior Superior Synovial membrane 

7. Posterior Ligament 

8. Retrodiscal Pad 

158

TMJ Mobilisering: 

7 

4 

6 

8 

5 

3 

1 

2 

MAPA MAPA DEL DEL DOLOR 

DOLOR 

ARTICULAR 

ARTICULAR 

ARTICULAR 

JOINT JOINT PAIN PAIN MAP MAP 

MAP 

PROF. PROF. DR. 

DR. 

MARIANO MARIANO MARIANO ROCABADO 

ROCABADO 

- Bestem den involverede side. Behandleren sætter sig ved hovedstykket, modsat den side der skal 

mobiliseres. 

- Palmar tommel kontakt, inferiore hånd, placeres over de nedre molarer, mens superiore hånd palperer 

TMJ anteriort for meatus acusticus externus. 

- Forsigtigt tages ”slack” ud, bevægelse rettes inferiort, derefter medialt og lateralt. 

Pt. bedes om at fokusere på vejrtrækning. Barrieren bør ikke kræve mere end 25 sek. før den giver efter. 

159

Trp 

Masseter 

Palpation: Flad palpation af udvendige del, pincet 

på indvendige del. Bed patient om at bide sammen 

for at lokalisere muskelen. For den indvendige del, 

tag da 2. Finger langs ydersiden af molarerne og 

bed patient om at bide sammen. 

Pterygoideus medialis 

Temporalis 

Palpation: Her er der en ekstern palpations del og intern palpations del. Eksternt palperes der ind under 

160

angulus mandibulae. Vær opmærksom på gl .mandibulae. Interne del findes ved pincet greb som ved 

interne masseter, her palperes dog lidt dybere og muskelen ka kan n presses op imod mandiblen. 

Pterygoideus lateralis 

Palpation: 2. Finger f.res langs øvre molarer. Fingeren peges medialt opad efter passage af sidste molar, 

for at danne kontakt til muskelen. Selvom den ikke er særlig palpabel kan den være utvivlsom øm. 

Kranienerve US 

N. Olfactorius (I) 

Klinisk undersøgelse: 

Der testes et næsebor ad gangen, hvor patienten holder sig for det ene næsebor og holder øjnene lukket. 

Patienten skal dufte til et aromatisk stof for at stimulere lugtesansen. Menthol og andre stær stærke lugte kan 

bruges for at teste den sensoriske del via trigeminus, da disse er slimhindeirriterende. 

Læsion: 

Patienter klager først når lugtesans er ophævet bilateralt, anosmi. Dette kan skylde hovedtraume, 

infektion, aneurisme osv. Hyperosmi forekommer vved 

ed psykotiske tilstande eller ved encephalitis. Parosmi 

er nedsat lugtesans (typisk under influenza). 

N. Opticus (II) 

Klinisk undersøgelse: 

Synsstyrken: Der testes typisk ved brug af Snellens tavle (bogstaver i forskellige størrelser), med et øje ad 

gangen. Afstand til tavle er 6meter. Ellers kan udføres grov testning, hvor pt., skal fortælle hvor mange 

fingre man holder oppe. 

Synsfelt: Kan undersøgges bilateralt samtidig eller unilateralt. Bilateralt kan anvendes ved læsion bag 

chiasma opticum. Pt. sidder idder ca. en meters afstand fra behandler og fokuserer på behandlers næse. Derefter 

kan en finger føres ind perifert fra, og pt. skal fortælle hvornår de ser fingeren. Dette kan gentages 

unilateralt i de 4 temporale kvadranter. Ved enkelt øje undersøgelse dækkes det andet til. Man kan også 

teste synsfeltet ved at placere hænderne i en passende afstand, og pt. skal da sige på hvilken hånd/side du 

bevæger fingrene. 

Oftalmoskopi bruges til at se om papillen er normal. 

161

Læsioner: 

Visustab: Almindelig forekommende, kan afhjælpes med briller. Eller ses det i forbindelse med migræne, og 

MS. 

Synsfeltet: Se figur. Ellers skotomer som ses ved MS (pletformet synsudfald, retina eller n. opticus). 

Papilødem: opsvulmen af n. opticus ved indtrædelse til retina. Deles i ikke-inflamatoriske (stasepapil, 

iskæmi m.m.) og inflammatoriske hvor der typisk er synsstyrke udfald. Ved statsepapil er synsstyrken 

upåvirket, men der ses forbigående blindhed eller synsnedsættelse. Statsepapil følger et forhøjet ICP efter 

24timer., når ICP er nedsat aftager statsepapillen igen. 

N. Oculomotorius (III), N. Trochlearis (IV), N. Abducens (VI) 

Klinisk Undersøgelse: 

Iagttage hvilestilling 

Teste kommodationsbevægelse – bed pt. om at se til højre/venstre/op/ned 

Teste følgebevægelser – pt. skal følge behandlerens finger. 

Nystagmus 

Pupilreaktion 

Akkomodation 

Læsioner: 

162

Læsion i det frontale blikcenter: Blikdeviation mod læsionsside og blikparese væk fra læsionsside. 

Læsion i occipitale blikcenter: Ingen blikdeviation men blikparese væk fra læsionsside. 

Fokalt krampeanfald: Blikdeviation væk fra læsionsside ved anfald, efter anfald da som læsion i frontale 

blikcenter. 

Læsion i pontine blikcenter: Paresen mod læsion, deviation væk fra læsion. 

Vertikal blikparese: Læsion i colliculi craniales 

Internukleær oftalmoplegi: En læsion der rammer forbindelsesbanerne mellem kernerne for 3. og 6. 

hjernenerve (FLM) og giver dobbeltsyn i visse blikretninger. Øjenundersøgelsen viser meget karakteristiske 

forhold: ved ensidig læsion vil det samsidige øje ikke kunne føres indad mod næsen, når det andet kigger 

udad. Det udaddrejende øjes bevægelse er ledsaget af en grov nystagmus. Symptomet forekommer ofte 

ved dissemineret sklerose. 

Ataktiske øjenbevægelser: Læsion ved cerebellum eller forbindelsen imellem cerrebellum og 

hjernestammen. Voluntære bevægelser er sakkaderende. Desuden ses okulær oscillation (øjne svinger 

frem/tilbage inden et punkt er fikseret) og okulogyr instabilitet (sakkaderende uregelmæssige ryk). 

Nystagmusformer: 

- Heriditær nystagmus: Til stede fra spædbarnsalderen. Frekvens 2slag/sek. Mindst udtalt ved 

fremadrettet blik, mest ved blik rettet til en eller begge sider 

- Okulær nystagmus: Optokinetisk nystagmus hører til denne gruppe. 

- Perifer neuromuskulær insufficiens nystagmus: Myastatenia gravis – hurtig fase i blikretning 

- Perifer vestibulær nystagmus: opstår ved pludselig hovedrotation eller ophør heraf – langsom fase 

til rotationsside. 

- Positionsnystagmus: ses ved vestibulære sygdomme, ophører normalt når pt. har ligget ned i 20sek. 

- Central nystagmus: Ses ved læsion omkring 4.ventrikel, FLM eller flocullo-nodularis. 

okulogyre kriser: anfald af spastisk, konjugeret drejning af øjnene, mest i retning opad; ved kronisk 

hjernebetændelse med parkinsonisme. 

Beskadigelse af N. III: (kan ses ved traume, blødning DM) 

• Oculomotorisk oftalmoplegi 

• Ptose – hængende øjenlåg 

• Mydriesis – pupildilation (vs. Miosis) 

• Extern strabismus – lateralt udad lidt nedad 

• Akkomodationsforstyrrelser (m.ciliaris) 

N. abducens skade (NMNL) : 

• Hvis ipsilateralt øje ikke kan abduceres. 

• Tonsik påvirkning på medial retning 

• Diplopi – dobbeltsyn 

Nc. Abducens skade (ØMNL) 

• - ipsilateral m. rectus lateralis 

163

• - intermediære neuron til kontralateral 

m. rectus medialis (Ser konstant til én side). 

• Ingen af øjnene kan rettes mod skadet side. 

• Intakt konvergens (finger mod næse). 

N. Trochlearis skade (IV) (Kan skyldes Traume, vaskulært, tumor, DM) 

- Innervere m. obliquus sup. Og drejer derfor øjet nedad. 

Ved parese se øjet opad og adduceret. Hoved tiltes typisk væk 

fra læsionsside for at minimere diplopien. 

N. Trigeminus (V) 


Test sensibilitet i ansigt svarende til de tre grene inkl. Cornea refleks. 

Motorisk kan kæbe muskler testes samt masseter refleks. 

Læsion: 

En parese af denne nerve vil typisk kunne ses på tyggemusklerne og beder man patienten åbne munden vil 

kæben deviere mod den ramte side. Dette skyldes parese af m. pterygoideus lateralis som trækker 

mandiblen fremad er lammet. Desuden almindelige sensibilitetsforstyrrelser for ØMNL og NMNL. 

ØMNL ses ved øget masseter refleks. 

N. Facialis (VII) 


Bed pt. smile og vise tænder, rynke med panden, knibe øjne, ”fløjte”, sur mund. Smagen på forreste 2/3 af 

tungen (sødt – surt – salt – bittert) 

Læsion: 

ØMNL – kun i den nedre del af ansigtet i modsatte side. Typisk i capsula interna. 

NMNL – alle ansigtsmuskler på samme side. Dvs. øje kan ikke lukke osv. 

N. Vestibulocochlearis (VIII) 


For vestibularis del – Rombergs test, linie- og blindgang. Fast COWS – Cold Opposite. Hælder koldt vand i et 

164

øre og en hurtig fase af nystagmus til modsatte side. Warm Same. Hælder varmt vand i et øre og hurtig fase 

af nystagmus til samme side. 

Cochlear del – knitre med fingrene foran pt’s. ører. 

- Rinnes test: Stemmegaffel sættes på proc. Mastoideus (BC). Pt. fortæller når lyden er væk. Stemmegaffel 

placeres med det samme foran øret(AC), og pt skal derefter fortælle når lyden ophører. Normalt skal AC 

høres længere end BC. (+) BC>AC. 

- Webers test: Stemmegaffel placeres midt på toppen af pt’s hoved. Lyden skal høres ligeligt i begge ører. 

Konduktionslæsion er positiv hvis lyd høres højest i afficeret øre. Sensorisk læsion hvis lyd høres højest i 

uafficeret øre. 

Læsion: 

Svimmelhed, balancebesvær, høretab og tinnitus. Se senere under svimmelhed. 

N. Glossopharyngeus (IX) 


Smag på bageste 1/3 af tungen. 

Testes typisk i forbindelse med n. vagus (X). 

Læsion: 

Tab af smagssans bagest på tungen og nedsat spytsekretion (Gl. parotis). 

N. Vagus (X) 


Bed pt. om at sige ahh og se om ganespejlet bevæger sig som det skal. Læg desuden mærke til dysartri og 

dysfagi hos pt. Kan teste brækrefleksen, hvis mistanke om læsion. 

Læsion: 

Ganespejl hænger også 

N. Accesorius (XI) 

165


Muskelstyrke for trapezius og SCM 

Læsion: 

Svag Trapezius eller SCM. 

N. Hypoglossus (XII) 


Behandler holder på pt’s. kind og beder pt presse tungen imod. Derefter beder man række tunge og tage 

den tilbage. Desuden observeres tungen. 

Læsion: 

Central (ØMNL): - atrofi 

Perifer (NMNL): +atrofi (krøllet tunge – genioglossus) og deviation til læsionsside. 

Bivirkningerne ved manipulation 

Benigne bivirkninger 

•Den normale reaktion hos en kiropraktor patient (retro – prospektivt) 

•Lokal ømhed (19% - 53%) 

•Radikulær ubehag (4% - 10%) 

•Træthed (4%-11%) 

•Hovedpine (4%-12%) 

•Svimmelhed (2.5%-5%) 

•Varme fornemmelse i huden (0.25%-5%) 

Normale reaktioner hos patienter der får nakke SMT. 

–Nakke sm. eller lokal ømhed (27.7%) 

–Radikulær smerte/ubehag (6.4%) 

–Træthed (12.1%) 

–Hovedpine (15.6%) 

–Svimmelhed (4.3%) 

–Opkastning (2.1%) 

166

–Sløret syn (2.8%) 

–Susen i ørene (3.5%) 

–Forvirring / desorientering (1.4%) 

Alvorlige bivirkninger 

•Discus syndrom lumbalt med radikulopati og cauda equina syndrom. 

•Discus syndrom cervikalt med radikulopati og myelopati. 

•Cerebrovasculære hændelser. 

•Tilstedeværelsen af konkurrerende lidelser eller medfødte defekter. 

Non-organiske tegn 

Hvornår er man typisk opmærksom ? 

1)Længerevarende kroniske tilstande, med en solid psykisk overbygning. 

2)Pensionsager, sygemeldinger, forsikrings sager. 

3)Bestemte ”typer” af mennesker 

4)Mange tidligere og resultatløse behandlings forløb 

Et non – organisk tegn betyder IKKE at folk ingen smerter har ! 

Anamnese: 

1)Giver historien mening ? 

2)Et fuldstændigt KAOS symptom billede. 

3)Tydelig klagen og sukken ! 

4)Psykiske lidelser ! 

5)Stærke smerter i alle retninger( obs alvorlig patalogi ) 

6)Voldsom overdrivelse af symptomer og flittigt bryg af tillægsord ! 

Tegn: 

167

1)Voldsomme symptomer ved let berøring. Overreaktion 

2)Ingen nakke rotation ved nedre Cx symptomer. 

Udnyt at folk tror det du gør skal gøre ondt 

1)Symptomer til nakken, ved rotation af nakke/skulder og truncus som helhed ? 

2)Idiot test ? 

3)Nakke smerter ved passiv skulder abduktion til 90 grader ? 

Narre/afledningstest: 

1)Axial kompressions test siddende, samt liggende. 

2)Kan patienten ikke rotere til venstre men godt kigge bagud når du forklarer noget bag hende/ham 

Altså rekonstruktion af test på en ny måde ! 

Sensorisk/motorisk: 

1)Sensorisk tab i ikke perifert eller nerve rods mønster ! 

2) Motorisk ”give way” 

Husk! 

1)Angst 

2)Folk vil tages alvorligt og overdrivelse fremmer forståelsen 

Det er en vurderingssag. Har patienten noget at vinde ved at være dårlig ? 

Hypermobilitet 

Definitioner 

- Hypermobilitet 

Udtalt løshed af et eller flere led, som medfødt tilstand 

- Instabilitet 

Hypermobilitet forårsaget af led ”destruktion” ( altså ALTID LOKALT ) 

Genrel Hypermobilitet ( beigthon ) 

Undersøgelser har fundet sammenhæng mellem hypermobilitet og køn, race, alder, ”erhverv”, m.m. 

168

Men der er divergerende resultater på 

- måling af generel hypermobiltet og måling af smerte score ( led gener ). 

- Fibromyalgi og hypermobiliet 

- Bursiter/tendiniter og hypermobilitet 

- Slidgener og hypermobilitet (men overvægt af tegn på sammenhæng) 

Signifikant flere ankel distortioner hos hypermobile og tendens til sammenhæng mellem medfødt hofte 

luksation. 

Anamnese: 

- Hyppige skader 

- ”slangemenneske” 

- Familiær disposition 

- Andre organsystemer (hjerte, øjne, kar, lunger…) 

- Prædisponeret for tidlig artrose 

- Kvinder og ung alder øget prævalens 

- Led, ryg og bækkensmerter samt muskel og ligamentsmerter (ikke entydigt og diffust ) 

Hvor lang tid skal det ha´gjort ondt for at skyldes GHM 

- ledluksation, overbelastning og forstrækninger, abnorm hud 

Objektiv undersøgelse 

- Inspektion: udseende, knoglebygning, hud, bevægelse, 

- Og vi benytter Beightons kriterier (≥4/9) 

169

Hypermobilitets syndrom: 

En egentlig diagnose som beskriver smerter som følge af hyper hypermobilitet. 

Igen to definitioner, hvor specifikke kriterier skal være opfyldt. 

170

Behandling og tiltag 

Behandlingseffekt af forskellige behandlinger er ikke undersøgt. 

Så hvad gør vi? 

- Manipulation? 

- Bløddelsbehandling? 

- Øvelser? 

- Information/ rådgivning? 

- Steroid injektioner 

Børneundersøgelse 

Anamnese: 

–Aktuel klage: 

•Lokalisation (om muligt) 

•Debut 

•Karakter: Opførsel/ motorik 

•Varighed pr døgn 

•Døgnvariation 

•Lindrende faktorer 

•Forværrende faktorer 

•Anden behandling 

•Tidligere tilfælde 

–Generelt helbred: 

•Søvnmønster 

•Gråd 

•Fødeindtag 

•Gylpe/ bøvse 

•Afføring 

•Fødselsvægt og længde 

•Vækstforøgelse 

•Aldersmæssig udvikling 

•Sygdomme 

•Indlæggelser/ lægebesøg 

•Vaccinationer 

–Forløb af graviditet 

–Forløb af fødsel 

Apgar score 

Objektiv Undersøgelse: 

Bevidsthed 

•Spontan aktivitet 

•Reaktion på berøring 

•Øjenkontakt 

171

•Opmærksomhed 

•Trivsel 

•Kontakt ml. barn og forældre 

Inspektion 

•Udseende 

•Hud 

•Øjne 

•Ører 

•Mundhule 

•Kranieform og størrelse 

•Fontaneller (ant. lukker efter 9-12 mdr., post. 

efter 2-4 mdr.) 

•Clavicler (2-7 frakturer/1000 fødsler) 

•Navlen (infektion eller umbilical hernia/brok) 

•Abdomen 

•Længde og vægt 

•Gråd 

•Respiration 

•Holdning 

•Bevægelser 

•Puls (100-175/min) 

•Stetoskopi, hjerte og lunger 

•Udvikling svarende til alder 

Neurologisk undersøgelse 

Cryoterapi 

Reflekser: 

–Plantar/Babinski reflekser (12 mdr) 

–Moro refleks (0-4 mdr) 

–Søge refleks (rooting reflex) (0-4 mdr) 

–Gribe reflekser (0-6 mdr) 

–Galant (0-2 mdr) 

–Gang refleks (0-6 uger) (placing response) 

–Toniske halsreflekser (ATNR 2uger- 4mdr → 

neck righting reflex) (8-10 mdr) 

•Dybe senereflekser 

•Tonus 

Muskuloskeletal undersøgelse 

•Bevægeundersøgelse columna 

–AROM/ PROM 

–Jointplay 

•Ortopædiske tests 

–Ortolani/Barlow 

Upside-down 

Større børn/teenagere 

•Når de er store nok – sørg for at få mindst én 

konsultation uden forældrene (ikke den første) 

•Fokusér diskret på psykiske problemer 

•Forsigtig med moralprædikener – prøv at lade 

dem selv ræsonnere sig frem til fornuft 

172

• Definition = Terapeutisk brug af kulde 

Indikationer: 

• Akut inflammation (0-72 t) både nontraumatisk og traumatisk (sammen med RICE). 

• Subakut/repair (72t-6u) - cryokinetics 

• Kronisk (6 u-12m) - do. I den tidlige mobiliserings fase. 

Anvendes ved f.eks. 

• Sprain (forstuvning) 

• Strain (forstrækning/forvridning) 

• Fraktur 

• Ligamenter 

• Inflammatoriske tilstande 

• Tendinitis 

• Bursitits 

• Trigger punkter 

• Muskel spasme 

Teori - virkningsmekanisme 

• Vaskulær respons med kapillær konstriktion og nedsatblod flow 

• Reducerer inflammatorisk respons efter akutbløddelsskade ved at nedsætte ødem og smerte (husk 

RICE princip) 

• Reducerer muskelspasme 

• Reducerer nerveledningshastigheden og virker dervedbedøvende 

• Nedsætter hud og subcutan temperaturen 

• Temperaturen i intramuskulært bliver ved med at faldeefter ispakken fjernes og kulden vedbliver med at 

væreder i timer efter behandlingen. 

• Intraartikulær temperatur falder. 

• Nedsætter metabolismen 

Hypometabolisme 

• Hypometabolisme Nedsætterinflammatoriske respons og cellulær død 

• Nedsat enzymaktivitet cellerne omkringen vævsskade overlever pga. et mindreoxygen forbrug. 

• Metabolisk enzymatisk aktivitet nedsættesmed 50 % når temp. nedsættes med 10grader celcius 

Kontraindikationer 

• Is lige før træning pga. stive collagen fibre ognedsat muskelfleksibiliet 

• Anestesi 

• Svækkelse (ældre, spædbørn) 

• Hypersensitive individer (symptomer: urticaria(nældefeber), erythema, rødme, Raynaud’sfænomen, sår, 

kulde-rystelser) 

• Kardiovaskulære forstyrrelser, f.eks Raynaudssyge, kulde allergi, forhøjet BT, atherosclerose,åreknuder, 

myokardie sygdom. 

Fremgangsmåde 

• Undgå generel hypothermi af pt. (rumtemperatur,tæpper, varme drikke, øvelser) 

• Knust is, gele-pakker, isterninger i vand, frosneærter, is-spray (Ethyl-Chlorid - kun til overfladekøling), is 

massage o.a. 

• Beskyttende lag mellem is og hud (viskestykke,vådt håndklæde) 

• Tilstrækkelig kontakt + jævn fordeling 

• Hold øje med tegn på hypersensivitet (bleghed,cyanose, urticaria, gåsehud) 

173

• 10-20 min (aldrig mere end 30 min) 

• Huntin’s reaktion =vasokonstriktion vasodilation når temp. erunder 15 gr. 

• Afpas længden alt efter vævet/sted (subkutanfedt over 2 cm.) 

• 1/dag til 1 gang per 1-2 time 

• Ved is-massage behandles der til området ermere eller mindre følelsesløst (ca. 5-10 min) 

CAVE 

• Undgå forfrysninger 

• Undgå at falde i søvn 

• Gelpakker mister automatisk kuldeeffekten 

• Brug et klæde imellem 

Varmeterapi 

Fysiologisk effekt 

- øget lokal temperatur 

- øget vasodilation med hyperemi (varme penetrerer kun få milimeter) 

- Muskelafslapning 

- Ved mild varme nedsættes sensitivitet 

- Øget kapillær tryk kan forårsage ødem 

Indikationer 

- subakut og kroniske traumer og inflammatoriske lidelser i superficielle led og muskler 

- promoverer vævsheling ved øget blodcirculation og næring til området 


- Akut inflammation 

- Feber 

- Infektioner 

- Patienter med hjerteinsufficiens 

- Voksne over 60år og børn under 4år; kan ikke regulere temperatur feber 

- Perifere vaskulære sygdomme 

Sikkerthedsforanstaltninger 

- Ødemer 

- Patienter med tab af sensorisk information 

- Konfuse patienter 

Varmen når max igennem fter 4-5min. Vær opmærksom på farve af hud, pink OK, rød NOT. 

Anvendelse 

Hot packs – pak det ind i et håndklæde inden anvendelse. Brug ca. 20min ad gangen 

174

Eletrisk varmepude – Mest anvendte. Brug ca. 15-30min ad gangen 

Paraffin bad – bruges til områder som er svære at nå ind til 

Infrarødt lys – ex. Varmelampe. 

TFM 

Indikationer 

Hvilke skader? 

•Ved akutte tilstande (distortio, misbrug) 

•Ved kroniske tilstande (tendinitter, bursitter, fibrotiske tilstande) 

På hvilke væv? 

•Muskler 

•Ligamenter 

•Sener 

•Fascia 

•Bursa 


•Akut alvorligt inflammeret væv (inklusiv bursae) 

•Hematomer 

•Calcificationer 

•Nerver 

•OBS: ved kronisk bursitis i skulder og hofte kan tværfiber massage forsøges. 

Effekt 

Akutte tilstande 

•Påvirker kollagens orientering 

•Vævets mobilitet 

175

•Forhindrer adhærenser 

Kroniske tilstande 

•Bryder adhærenser 

•Forbedrer vævets mobilitet og funktion 

Procedure 

Kontakt 

•Reinforced 3. på 2. finger over bredden af det afficerede væv 

•Alternative kontakter er også mulige – brug evt. en T-bar 

Tryk 

•Til tolerance; kommuniker/instruer patienten 

•I den akutte fase (ca. 2 uger) – vurder inflammationen – let friktion 

I den kroniske fase – dyb friktion 

•Friktion vinkelret på fiberretningen 

•Lille amplitude 

•Kontakt vævet og bevæg det som en enhed (undgå ecchymosis) 

•Skal foregå på tør hud 

1.Let friktion de første 2-3 minutter (opstår let anæstesi?) 

Dybere friktion 

•Behandlingstid: 10 (til 20) minutter 

–OBS! Ved manglende anæstesi – korrekt kontakt? Korrekt diagnose? 

•Efter behandlingen: 

1.Aktiv og passiv fuld ROM øvelser 

2.Isometriske øvelser 

3.Elastik øvelser 

4.Isotoniske øvelser 

176

OBS! Øvelserne må kun medføre minimal ømhed. 

177

Abdominal palpation 

Inspektion 

• Adipøst, flad, ar 

Auskultation 

• Tarmlyde, metalliske lyde. Tystabdomen lyt 1-3 min 

Perkussion 

• Tympanisme = rungende lyd,dæmpning 

• Lever 6-12 cm (midt claviculært) 

Palpation 

• Overfladisk (spørg efter ømhed) 

• Dyb (lever, milt, udfyldninger, aorta (21/2-3cm) 

178

• Direkte/indirekte ømhed 

• Slipømhed (peritoneal reaktion) 

• McBurney’s punkt (navle-ASIS, ASIS, 1/3 fra ASIS) 

Test 

• Psoastest (positiv ved irritation af peritoneum) 

• Perkussion over nyrelogerne (siddende) 

• Test for ascites (supine og derefter sideleje 

Forslag til journal 

• Blød og indolent. Ingen hepato- eller 

spleno-megali. megali. Ingen palpaple patologiske 

udfyldninger. Uømme nyreloger. 

Ophelingstid 

Heling inddeles i forskellige faser:  8 

• akut fase, varighed 2 – 5 dage 

• helingsfasen, varighed op til 3 uger 

• genopbygningsfase, varighed 3 – 12 mdr. 

Din håndtering af skaden er afhængig af den fase du er i og den træning du har fået. 

RICE(M) – principper I I den akutte fase skal skaden først og fremmest begrænses ved at følge RICE (M) 

principperne. 

R – ro I – is C – kompression  E - elevere (løfte) det skadede område op over 

hjertehøjde (M) - (moderat let aktivitet) 

Det er grundlæggende vigtigt at give en akut skade ro for at forhindre yderligere skade.  Hævelsen ved en 

akut skade f.eks. en fodledsforstuvning begrænses ved at lægge en ispose omkring det hævede fodled i ca. 

20 – 30 minutter (OBS husk altid at have et tyndt stykke stof mellem huden og isposen). Behandling Behandlingen med 

8 

http://www.aktivfysio.dk/idrætsskader.html 

dk/idrætsskader.html 

179

isposen kan gentages flere gange indenfor de første par dage. 

Kompression opnås ved at lægge en løs elastikforbinding omkring fodleddet. 

Elevation af det skadede område skal sikre et bedre tilbageløb af væske og du skal forsøge at placere det 

skadede område op over hjerteniveau. F. eks ved et vridtraume i fodleddet, kan du lægge dig ned med 

foden oppe på en pude.  Når hævelsen aftager og smerten ikke længere er konstant til stede hele tiden, er 

det på tide at begynde med lette bevægelser af det skadede område. De små akutte skader kan afhjælpes 

indenfor få dage. 

I helingsfasen er det vigtigt at fortsætte med gradvis mere bevægelse og samtidig at du bruger det skadede 

område så normalt som muligt. Ved en større skade vil det tage mellem tre til fem uger – måske lidt 

længere tid at opnå normal funktion igen. 

Genopbygningsfasen Ved nogle skader ser man at helingsprocessen går i stå eller at vævet ikke heler 

normalt, hvis man hele tiden overbelaster den oprindelige skade.  I disse tilfælde bliver man ved med at 

mærke en smerte i skadesområdet flere måneder efter den oprindelige skade.  Er du i tvivl, hvorvidt din 

skade er helet normalt anbefales du at få professionel vejledning ved fysioterapeut. 

Knogle – 1,5mdr 

Ledbrusk – 4mdr 

Bindevæv – 3mdr 

Muskelvæv – 1mdr 

Holdningsanalyse 

Lodlinien: 

Gennem meatus acusticus ext, gennem skulderleddet, bag aksen i hofteleddet, foran aksen i knæet og 

foran lat malleol. 

ANTERIORT Note: 

Hovede 

(neutral,fremskudt,flekteret,extenderet) 

Mandible (Hvile position, retraheret) 

Skuldre (eleveret unilat/bilat., asymmetrisk) 

Thorax/ribben (symmetrisk/asymmetrisk) 

Scoliose (sin., dxt., lumbal, thorakal, cervikal) 

Pelvis (niveau, anteriort/posteriort tiltet) 

Hofter (coxa vara, coxa valga, anteversion, 

retroversion) 

Femur (alignment, torsion) 

Knæ (neutral, genu varum, genu valgum) 

Patellas position 

Tibia (alignment, torsion) 

Ankler (inversion/eversion) 

Bagfods/forfods alignment 

180

Fødder (pes cavus, pes planus, 

supination/pronation) 

Tæer (alignment, deformiteter) 

Benlængde 

LATERAL Note: 

Hovede (fremskudt, flekteret/ekstenderet) 

Mandible (Hvile position, retraheret) 

Scapulae (vinge, elevation/depression) 

Thorakal kyfose (hypo/hyper) 

Lumbal lordose (hypo/hyper) 

Pelvis (ant. / post. tilt) 

Knæ (genu recurvatum, flekteret) 

Fødder (longitudinelle bue) 

POSTERIORT Note: 

Hovede (position, tilt) 

Skuldre (eleveret unilat/bilat., asymmetrisk) 

Scapulae (bilateral symmetri) 

Columna C0-sacrum (rotation, deviation) 

Pelvis (niveau, kipning) 

Sacrum (base/apex position) 

Hofter (symmetrisk/asymmetrisk niveau) 

Knæ (symmetrisk/asymmetrisk niveau) 

Fod (bagfods stilling, achillessene stilling) 

Ankler (inversion/eversion) 

Calcaneus position (inverteret/everteret) 

Chart 

Udstrålende smerter: 

• Nerver: Brændende, skarpe, velafgrænset 

• Dybe somatiske strukturer: Dybe, murrende, diffuse 

• Viscera: Dybe, diffuse, gnavende 

181

Dermatomer 

182

Dybe somatiske strukturer 

183

Viscera 

184

Klinisk kompendium

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?