Køge Torvets Apotek opfandt en eksemdagbog “Fortsæt med ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Køge Torvets Apotek opfandt en eksemdagbog “Fortsæt med ... - Elbo

farmaci

01 – JANUAR 2013

Køge Torvets Apotek opfandt

en eksemdagbog

“Fortsæt med at gøre

apotekerne synlige”


INDHOLD

AKTUEL KOMMENTAR

5 Lyt til befolkningens ønsker og behov

INNOVATION

8 Plads til de kreative tanker

11 Eksemdagbogen giver tryghed

APOTEKERKONFERENCE

12 ”Fortsæt med at gøre apotekerne synlige”

14 Debat om modernisering, service og

sikkerhed

16 ”Simple konkurrenceregler giver et

ringere sundhedsvæsen

20 De langtidsfriske smitter

22 ”Giv slip i tide”

24 Masser af værktøjer til god ledelse

TEMADAGE PÅ APOTEKET

28 KOL-dagen og Verdens Diabetes Dag

Foto: Bo Tornvig

INDHOLD | FARMACI 01 | JANUAR 2013

3


OsteoRemin Forte ®

Til ernæringsmæssig behandling af tab af knoglemasse ved osteoporose

OsteoRemin Forte ® indeholder en ny organisk bundet calciumform, som er plantebaseret (AlgaeCal ® ).

AlgaeCal ® har vist, at den ikke kun kan bremse tab af knoglemasse men også kan øge knoglemasse.

OsteoRemin Forte ® indeholder udover AlgaeCal ® som de vigtigste ingredienser: Magnesium,

D 3-vitamin og K 2-vitamin, der hver især har kendte betydninger for en god og vital knogleopbygning.

Spørg efter OsteoRemin Forte ® på apoteket.

Kompromisløs kvalitet fra Biosym

www.biosym.dk

Styrk din knoglemasse

Vi støtter:

NYHED

OsteoRemin Forte ® skal anvendes under lægeligt tilsyn. OsteoRemin Forte ® er ikke et fuldgyldigt

levnedsmiddel men ar i stedet en sygdomsseik sammensætning der ikke er egnet til at erstatte

hele den daglige kost. OsteoRemin Forte ® er til patienter med osteoporose. Hver tablet indeholder

Calcium, Magnesium, D-vitamin og K-vitamin, der i dette præparat øger BMD, dvs. mængden af

mineral (Kalk) i knoglerne.


AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 01 | JANUAR 2013

Lyt til befolkningens

ønsker og behov

Året 2012 har for apotekssektorens vedkommende

været præget af både politisk og folkelig opmærksomhed

og debat. En modernisering af sektoren står

for døren, men i hvilken form og udstrækning er i

skrivende stund uvis. Der er nemlig ved årets udgang

endnu ikke kommet nogen melding fra regeringens

moderniseringsudvalg om deres anbefalinger

til sektoren.

Hvad befolkningen ønsker og har behov for, står

dog klart og tydeligt her ved årsskiftet. Undersøgelser

gennemført i løbet af 2012 viser, at danskernes

tilfredshed med apotekerne er høj, og at de sætter

pris på det faglige ejerskab, der karakteriserer sektoren

i dag.

Ni ud af ti danskere har for nylig svaret i en rundspørge,

at de er glade for deres apotek. Samme undersøgelse

dokumenterer desuden, at 90 procent er

enige eller overvejende enige i, at vi skal holde fast i

udligningsordningen, som sikrer apotekernes tilstedeværelse

i landets yderområder. Samtidig har otte

ud af ti den holdning, at det også fremover kun skal

være farmaceuter, som ejer apoteker.

Den store tilfredshed og befolkningens ønske om at

sikre alle dele af landet let adgang til medicin fra

apoteker, som har et sundhedsfagligt ejerskab, er

selvfølgelig en glæde at se sort på hvidt. Derudover

mærker vi også opbakningen fra medicinbrugerne

på apoteket. Jeg tror ikke, at de – ligesom konkurrencemyndighederne

– er så optagede af, hvor mange

apoteker der ligger inden for en radius af 500 meter

i byerne. Det betyder derimod noget, at personalet

tilbyder uvildig rådgivning af høj kvalitet, og at

de har mulighed for at tilbyde hjælp til bedre medicinering

både på og uden for apoteket.

Apoteket er på nuværende tidspunkt patienternes

garant for kvalitet og sikkerhed i medicineringen.

Det er værd at drage fordel af i et sundhedsvæsen,

hvor fremtiden uundgåeligt byder på flere ældre,

flere kroniske patienter og mere behandling i eget

hjem.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for en modernisering

af lovgivningen bag apotekssektoren. Det bør

blandt andet være muligt at skabe flere apoteksenheder

med endnu højere standarder for let adgang

til billig medicin, der hvor der er et kundemæssigt

behov. Samtidig kan flere sundhedsydelser som medicingennemgang

og undervisning af plejepersonale

forebygge dyre indlæggelser og unødvendige behandlingsforløb.

Alt dette kræver et farmaceutfagligt udgangspunkt

at vokse ud fra. Det er med til at sikre, at det ikke

blot er kapitalinteresser og mersalg, som står først

på apotekernes dagsorden. Derimod vil der være en

sundhedsfaglig interesse i at udnytte apotekets kompetencer

til at skabe bedre sundhed – præcist som

befolkningen ønsker og er bedst tjent med.

Niels Kristensen,

formand for

Danmarks Apotekerforening

5


6 FARMACI 01 | JANUAR 2013

KORT NYT

Apotekerne sætter

rekord i kort ventetid

Der går i gennemsnit kun 3 minutter og 6 sekunder

fra borgeren trykker sit kø-nummer

frem, til betjeningen i apoteksskranken starter.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks

Apotekerforening, som har målt den gennemsnitlige

ventetid på mere end 420.000 ekspeditioner

fordelt på 211 apoteker landet over

fra den 8.-13. oktober 2012. Ventetiden er den

hidtil korteste, der er målt på apotekerne, siden

Apotekerforeningen begyndte at måle

ventetiden i 2008.

Den korte ventetid glæder Apotekerforeningens

formand Niels Kristensen:

”Uanset hvad man fejler, så er det selvfølgelig

rart for borgerne at få deres medicin hurtigt,

så de kan komme hjem under dynen, tilbage

på jobbet eller ud at gå en tur i skoven.

Apotekerne har med en målrettet indsats gennem

flere år bragt ventetiden ned, og den indsats

fortsætter,” siger Niels Kristensen.

Undersøgelsen viser også, at andelen af apoteksbrugere,

der venter mere end 10 minutter,

er lavere end nogensinde. Andelen er faldet fra

godt 10 procent i 2008 til nu 2 procent.

(jac)

Apotekeren og krigen

I en ny bog om Herman Nagel, der var apoteker

i Højer fra 1841-1890, kan man læse apotekerens

erindringer fra Treårskrigen 1848-50.

Apoteker Nagel åbnede det første apotek i Højer,

og hans erindringer er en øjenvidneskildring

af krigsårene i Højer.

Ikke alene havde apotekeren gode forbindelser

til vigtige beslutningstagere, han var også

involveret i efterretningsvirksomhed og kamphandlinger

på dansk side. Herman Nagel blev

i 1851 udnævnt til Ridder af Dannebrog som

anerkendelse for sine tjenester for Danmark.

Bogen er en gengivelse af Herman Nagels

egne nedskrevne erindringer, som blev bragt i

8 numre af Nordslesvigsk Søndagsblad i 1910

og 1911. I ”Mit Livs Erindringer - Højer i 1848-

50” er teksten redigeret og kommenteret af

Claus Pørksen. (jwb)

25.000 ældre unødigt på hospitalet

Næsten 1 million danskere rammes hvert år

af utilsigtede lægemiddelhændelser. Særligt

svage ældre med kroniske sygdomme er udsatte.

Hvert år skønnes knap 300.000 ældre at

blive udsat for utilsigtede lægemiddelhændelser,

og for over 40.000 af de ældre fører det til

en hospitalsindlæggelse. Men over 25.000 indlæggelser

af ældre patienter kunne have været

undgået ved forebyggelse af medicineringsfejl

og sikring af korrekt gennemført lægemiddelbehandling.

Det viser en ny rapport om konsekvenser

af lægemiddelrelaterede problemer,

som apotekernes forsknings- og uddannelsescenter

Pharmakon har udarbejdet på baggrund

af danske og internationale undersøgelser.

(lma)


Nu kan du yellowe,

når du ikke vil ryge.

Tyg lidt på den.

At yellowe er at købe god kvalitet til en god pris. Men kun

på apoteket, hvor du får god rådgivning med i købet.

Nicovel ® (nicotin) nikotintyggegummi lindrer rygetrang.

Fås med mint eller frugt smag.

Produktinformation Nicovel (nicotin) 2 mg, 4 mg medicinsk tyggegummi. Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du

har spørgsmål. Anvendelsesområde: Behandling af nicotinafhængighed. Virkning: Lindring af nicotintrang og abstinenssymptomer i forbindelse med tobaksafvænning. Dosering: 1 stk. tyggegummi

hver 1-2 timer. Ved cigaret forbrug under 20 dagligt anbefales 2 mg. 4 mg bør bruges ved stærk nicotinafhængighed, eller hvis rygeophør ikke lykkes efter anvendelse af 2 mg. Max. daglig dosis til rygestop

er 24 stk. ved rygereduktion er max. daglig dosis 24 stk. 2 mg eller 12 stk. 4 mg tyggegummi. Kaffe og syrlige drikke bør ikke indtages op til 15 min. før brug af Nicovel. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed

overfor nicotin eller nogle af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes af ikke-rygere. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til børn under 18 år uden lægens anvisning. Forsigtighed bør udvises ved

brug hos patienter med ukontrolleret forhøjet blodtryk, brystsmerter (ustabil eller forværret angina pectoris), alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen, nyligt hjerteanfald eller slagtilfælde, sukkersyge,

svulst i binyren (fæocromocytom), overaktiv skjoldbruskkirtel, alvorlig svækket nyre- og /eller leverfunktion samt hos patienter der tidligere har oplevet overfølsomhedsreaktioner med hævelser i læber,

ansigt og hals eller kløende udslæt. Bør anvendes ved forsigtighed hos patienter som lider af betændelse i spiserøret eller mavesår idet sunket nicotin kan forværre disse tilstande. Nicotin kan fremkalde

afhængighed. Tyggegummi kan klæbe fast til og i sjældne tilfælde beskadige tandproteser og -broer. Indeholder maltitol og sorbitol og bør ikke anvendes ved arvelig fruktoseintolerans. Indeholder

butylhydroxytoluen (E321), som kan forårsage lokalirritation af slimhinderne. Regelmæssig brug i mere end 6 måneder anbefales ikke. Brug af anden medicin: Nicovel kan påvirke virkningen af andre

lægemidler. Det gælder for teofyllin (til behandling af astma), tacrin (mod Alzheimers sygdom), clozapin (mod schizofreni) og ropinirol (til behandling af Parkinsons sygdom). Graviditet og amning:

Bør ikke anvendes uden lægens anbefaling. Bivirkninger: Almindelige: Irritation i mund og hals, smerter i kæbemusklerne, svimmelhed, hovedpine, mave-tarmgener, hikke, kvalme, opkastning. Ikkealmindelige:

Hjertebanken, hudrødme og udslæt. Sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, uregelmæssig hjerterytme. Overdosering: Symptomer der ligner dem, der forekommer ved for megen rygning:

Kvalme, spytsekretion, mavesmerter, diarré, svedtendens, hovedpine, svimmelhed, forstyrret hørelse, svaghedsfornemmelse, lavt blodtryk, svag og uregelmæssig puls, åndedrætsbesvær, udmattelse,

kredsløbskollaps, krampeanfald. Pakningsstørrelser: 24, 96 og 192 stk. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, DK-5260 Odense S, tlf: 63952700. Fuldt produktresumé kan

rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk.


8 FARMACI 01 | JANUAR 2013

Plads til de

kreative tanker

Det kræver ikke nødvendigvis lange møder

eller forløb at føre nye innovative idéer ud

i livet. Skab en kultur, hvor der er plads til

kreative tanker og til at arbejde med dem

sideløbende med de daglige opgaver. Sådan

lyder opfordringen fra Køge Torvets Apotek.

Her har losoen resulteret i en eksemdag-

bog, som nu bruges af en lang række læger

og dermatologer over hele landet

| INNOVATION

Af Berit Viuf, freelancejournalist. Foto: Bo Tornvig

Hos 80 dermatologer og 600 praktiserende læger ligger

i dag en eksemdagbog, som lægerne kan bruge

som redskab i behandlingen af patienter med hudeksem.

Det er hverken Sundhedsstyrelsen eller en patientforening,

der står bag, men et apotek, som greb

idéen om at opfinde et praktisk redskab til hjælp i

behandlingen af eksem og førte den ud i livet.

”For tre år siden havde vi et fælles kursus på apoteket,

hvor vores lokale hudlæge var inviteret med for

at fortælle om behandling af forskellige hudsygdomme.

Hun manglede et arbejdsredskab til at overvåge

behandlingen af de patienter, som hun ikke så hver

dag,” fortæller farmakonom på Køge Torvets Apotek

Dorte Knudsen.

Farmakonom Dorte Knudsen er den ene havldel af de kreative

kræfter bag Eksemdagbogen.

Det var en problemstilling, som Dorte Knudsen og

hendes kolleger kendte til fra skranken, hvor især

forældre til børn med børneeksem ofte spurgte til

behandlingen, fordi de var bange for at ødelægge deres

barns hud med overdrevent brug af steoridcreme.

Så hun stak hovedet sammen med souschef og

farmaceut Lisbeth Hein, der også var interesseret i at

finde et værktøj til at hjælpe læger og patienter med

at øge compliance hos patienterne. Et værktøj, der

samtidig kunne lægge op til dialog med patienter

om, hvad supplerende pleje kan betyde for at holde

anfald af eksem på et minimum.

Med baggrund i deres egne oplevelser i hverdagen,

med usikre patienter og hudlægens erfaringer, kom

de sammen på idéen om en dagbog, hvor patienter


Souschef og farmaceut på Køge Apotek, Lisbeth Hein, er den anden halvdel af det kreative team. Som en del af ledelsen på apoteket er hun

med til at skabe rammerne for, at idéer kan opstå og føres ud i livet.

i meget langvarige forløb kan notere, hvor ofte de

har behandlet deres hud, med hvilke hudpleje- og

lægemidler, og hvordan virkningen har været. Det

giver lægen, der måske kun ser patienten hver 8-12

uge, mulighed for at se på compliance og eventuelt

ændre i behandlingen.

”Vi gik i tænkeboks. Hvordan skulle sådan en dagbog

udformes, hvor lang skulle den være, og hvordan

skulle den se ud?” fortæller Dorte Knudsen.

igtigt at nde saaredspartnere

Hverken Dorte Knudsen eller Lisbeth Hein har erfaring

med at skrive eller layoute, så de kontaktede

Apotekernes A.m.b.a., som indgik i samarbejdet og

hjalp med tekst, layout, tryk og ikke mindst finansiering.

I alt tog det et år fra idé til det første oplag

kom ud. Men derfra var det ikke slut. De dermatologer,

der evaluerede bogen, kom med feedback, der

blandt andet fik parterne til at vælge et mere børnevenligt

layout med større fokus på det visuelle. Siden

valgte Dorte Knudsen og Lisbeth Hein at deltage

i FIP-kongressen i Amsterdam med en poster, hvor

de præsenterede Eksemdagbogen som inspiration til

andre. Alligevel har udviklingen af dagbogen ikke

fyldt i dagligdagen:

”Vi har arbejdet med det lidt ’on and off’. Ikke hver

dag, men indimellem har vi sat os en halv times tid

og smidt idéer op i luften, indtil vi fandt noget, som

vi begge to syntes om. Og så har vi kørt derfra,” siger

Dorte Knudsen.

Souschef Lisbeth Hein er enig:

”Det har ikke fyldt meget i dagligdagen. Det har

ulmet hele tiden, og når vi så har sat os ned, så har

det ’peaket’ helt vildt. Der har selvfølgelig været lidt

praktisk med at læse korrektur og rette til, men det

føles som om, det er gået lynhurtigt,” siger hun.

ka en kultur or innovation

Det er en helt bevidst strategi fra Køge Apoteks ledelse

at lade medarbejderne være primus motor på

innovationsprojekter.

”Vi lægger vægt på at skabe en kultur for innovation.

Der er rigtig mange, der er gode til at kaste bolde

op, men kunsten er jo at være i stand til at gribe

dem. Som ledelse har vi en coachende tilgang, hvor

vi er lydhøre og spiller bolden tilbage på idéholderens

banehalvdel,” fortæller Lisbeth Hein.

Det er for eksempel i form af spørgsmål som: Hvordan

kan vi komme videre? Hvilke ressourcer vil det

kræve internt og eksternt, både med hensyn til tid,

energi og penge? Hvad er målet i sig selv? Tror du,

det kan betale sig forretningsmæssigt at gennemføre?

”Når man stiller de spørgsmål tilbage til den, der

fik idéen, så får man skabt en bevægelse og sat nogle

vigtige tanker i gang,” fortæller Lisbeth Hein.


10 FARMACI 01 | JANUAR 2013 | INNOVATION

ger edaredertilredsheden

Køge Torvets Apotek er oplevelsen, at den coachende

tilgang har skabt en værdifuld kultur. Når

medarbejderne først har luftet en idé og fået sparring

på den, kommer de tilbage og har gjort sig nogle tanker

om en handlingsplan og lader det ikke bare være

op til ledelsen at skabe forandring.

”Vi spiller simpelthen bold, indtil vi har en realistisk

plan. Det, at være med til at gennemføre en

proces fra idé til en handling, er i sig selv personligt

udviklende. Vi får nogle medarbejdere, der tænker

over tingene, og ikke bare er utålmodige, når tingene

ikke sker fra den ene dag til den anden. De kender

processen fra den første tanke, til vi når i mål. Og vores

medarbejdere ved, at de trygt kan komme til os,

hvis de får en god idé,” siger Lisbeth Hein og understreger,

at det jo ikke er alle idéer, der nødvendigvis

bliver ført ud i livet. Men så er idéholderens egen

erkendelse med til at lægge den ned.

inansiering er agørende

Der kan være mange gode grunde til at sætte

innovationsprojekter i gang. En afgørende faktor

er ofte, at det er muligt at finansiere projektet

- især projekter, der ikke fører til direkte

indkomst. I Eksemdagbogens tilfælde var det

Apotekernes A.m.b.a., som finansierede tryk

og distribution. De havde også kontakterne til

det franske firma Pierre Fabre, som finansierede

poster og en engelsk udgave af bogen til

FIP-kongressen.

Er det svært at finansiere selv eller finde samarbejdspartnere,

der kan hjælpe, er det en mulighed

at søge fonde. For eksempel U2F fonden

i Pharmadanmark og udviklingspuljen i

Farmakonomforeningen.


Eksemdagbogen

giver tryghed

Inspirationen til Eksemdagbogen kom fra

hudlæge Jette Traulsen Wäborg, der længe

havde manglet et redskab i sin praksis,

som samlede faktuel viden med individu-

elle forløb. Dagbogen har stor betydning for

især forældre til børn med børneeksem

Af Berit Viuf, freelancejournalist. Foto: Bo Tornvig

25 år som hudlæge har lært Jette Traulsen Wäborg et

og andet om kommunikation med patienter. Især

patienter med atopisk eksem (børneeksem, red.) er

udfordrende, fordi man må tale gennem forældrene,

som ofte er bekymrede for deres barn.

”Når man er bekymret, hører man ikke alt. Forældrene

er nervøse for allergi og for, om behandlingen

ødelægger deres barns hud, og det er typisk det, de

har fokus på. Gennem årene har jeg fået et godt indtryk

af, hvad der fæstner sig, og hvad der ikke går

ind. Typisk husker forældre ikke mere end 10 procent

af, hvad der bliver sagt i en konsultation,” fortæller

Jette Traulsen Wäborg, der sammen med Køge

Torvets Apotek står bag ideen om Eksemdagbogen.

Tidligere skrev hun små papirlapper til forældrene

omkring behandlingen af deres børns eksem, så de

havde noget konkret at forholde sig til, når de kom

hjem fra konsultationen. Men hun tænkte ofte på,

at det ville være godt at have en samlet journal med

den individuelle behandling, som var aftalt med

hudlægen, og som kunne hjælpe patienter eller på-

INNOVATION |

FARMACI 01 | JANUAR 2013

rørende med at holde styr på, hvordan huden blev

behandlet. Det redskab har Køge Apotek nu bidraget

med i form af Eksemdagbogen.

ettere at tale o ehandlingen

”Jeg opfordrer forældrene til at føre dagbog, men der

er ingen tvang. De bliver ikke hørt i den, men dagbogen

gør det let for os at tale om behandlingen,”

fortæller hun.

Det er hendes indtryk, at det har en vigtig psykologisk

effekt, at forældrene benytter dagbogen. De kan

ellers nemt have en fornemmelse af, at de smører

deres børns hud hele tiden. Men når de skriver ned,

hvornår og hvor meget de har smurt, kan de ofte se,

at behandlingen alligevel ikke er så langvarig, som

de tror.

”Det beroliger virkelig forældrene, at de har et redskab,

hvor de føler, de kan gøre noget og have en

form for kontrol,” forklarer Jette Traulsen Wäborg.

For hende og klinikkens tre sygeplejersker, der

forestår mange af de opfølgende konsultationer, er

Eksemdagbogen en klar fordel i forhold til at se, om

behandlingen er tilstrækkelig:

”Vi opdager nemmere, hvis nogen er underbehandlet.

Hvis vi for eksempel kan læse i dagbogen,

at forældrene har været nødt til at behandle i lange

stræk og med få pauser, kan vi vælge et stærkere præparat,”

siger Jette Traulsen Wäborg.

11


12

Af Julie Winther Bengtson. Foto: Brian Rasmussen

Da formand for Danmarks Apotekerforening, Niels

Kristensen, trådte op på scenen og leverede sin tale

til medlemmerne ved årets apotekerkonference i

Kolding, viste kalenderen november måned. Det politiske

billede tegnede sig usikkert, eftersom udmeldinger

om sektorens fremtid fra regeringens partier

pegede i mange retninger, og moderniseringsudvalgets

anbefalinger endnu var ukendte.

Niels Kristensen slog fast, hvor vigtigt det er med

en fagligt funderet sektor, og han advarede mod at

lade kapitalinteresser styre grundlaget for medicinudleveringen

i sundhedsvæsenet. Derimod er en mo-

po

”Fortsæt med at

gøre apotekerne

synlige”

I sin tale ved Apotekerkonferencen 2012

understregede formand Niels Kristensen

overfor medlemmerne, at de alle spiller en

afgørende rolle i arbejdet for, at apotekerne

forbliver en vigtig del af sundhedsvæsenet

dernisering af sektoren ud fra visionsoplægget Fremtidens

Apotek tiltrængt, forklarede formanden.

Han roste samtidig den indsats, som mange apotekere

allerede har ydet ved at deltage i de sundhedsfaglige

kampagner og gennem etablering af samarbejder

med kommuner, og opfordrede til at fortsætte

kursen. Formanden understregede desuden det essentielle

i, at apotekerne bidrager til fællesskabet ved

at skabe stærke faglige miljøer og advarede kraftigt

mod at udnytte de systemer, der gør det billigt og

sikkert for danskerne at købe medicin.

På disse sider har Farmaci samlet nogle af de vigtigste

budskaber fra formandens tale.


tek

Formand for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen.

kapagner og delser der

sætter okus på sundhed sgdo

og ediin

”Et af vores mål har været at få diskussionen

til at handle om sundhedspolitik, ikke

erhvervspolitik. Det er der rigtig mange af jer,

der har bakket op om. Det vil jeg gerne takke

jer for - samtidig med, at jeg gerne vil opfordre

jer til at fortsætte det gode arbejde. Vi har

haft en KOL-dag, en Verdens Diabetes Dag og

senest en Ryd op i dit medicinskab-kampagne.

Der er ikke mange danskere, som gennem den

seneste tid har kunnet undgå at få øje på apotekerne

i sundhedssektoren.”

ediinsaareder og sundhedsataler

ed kouner

”De seneste måneder har vi kunnet sætte flere

og flere nåle i landkortet over kommuner, der

samarbejder med apoteker om medicinsikkerhed.

Det gælder både i ældreplejen og på socialområdet.

Den udvikling er i sig selv med til

at cementere apotekerne som en del af sundhedsvæsenet.”

lieralisering a sektoren

”Vi advarer mod, at stærke kapitalinteresser vil

flytte fokus fra apotekernes sundhedsfaglige

rolle til rene bundlinjehensyn.”

evarelsen a

araeuteerskaet

”Vores faglighed, og dermed evnerne til at

give patienterne den bedste rådgivning, er

det bedste argument for at bevare farmaceutejerskabet.”

odernisering a sektoren

”Vi skal ikke hoppe med på sort/hvide beskrivelser.

Vi skal holde fast i et klart billede af

apotekerne. Vi kan godt se behovet for at modernisere

dele af reguleringen. Vi kan godt se,

at der er områder, hvor vi kan gøre det bedre.

Der er også områder, hvor myndighederne kan

gøre det bedre. Og der er ikke mindst områder,

hvor både vi og myndighederne kan gøre

en indsats – en indsats, som gør en forskel for

den enkelte dansker og for samfundet som

helhed.”

visionsoplægget

retidens Apotek

”72 procent af befolkningen er imod at lade

kapitalfonde drive apotek. Vores oplevelse er

også, at de mennesker, der faktisk får læst eller

hører om forslagene i Fremtidens Apotek, giver

os ret. De kan se behovet for en faglig stærk

apotekssektor, og de kan se det fornuftige i vores

forslag til løsninger på udfordringerne.”

13


14

po

Debat om

modernisering, service

og sikkerhed

Af Julie Winther Bengtson. Foto: Brian Rasmussen

Medlemsdebatten ved Apotekerkonferencen 2012

bar præg af, at apotekernes fremtid i efteråret var

uafklaret, fordi moderniseringsudvalgets arbejde stadig

var i gang. Der var dog mange andre ting at diskutere,

og debatten spændte bredt over antallet af

enheder til certificering af TPI (Tjek På Inhalationen)

og apotekets åbningstider.

Op til Apotekerkonferencen 2012 havde medlemmerne

haft mulighed for at sende spørgsmål og em-

Flere enheder

Den politiske situation var i efteråret 2012 naturligt

nok noget, der optog apotekerne meget.

Og som en af de første debattører gjorde

apotekeren på Roskilde Dom Apotek, Paul

Bundgaard, det klart, at han bakkede op om

foreningens politiske arbejde for at bevare en

sundhedsfagligt funderet sektor. Samtidig lagde

han vægt på, at den rigtige form for modernisering

kan komme kunderne til gode.

”Der er brug for at etablere flere apoteksenheder.

Det vil give mere faglighed flere steder,”

pointerede han.

ner ind, som de ønskede at diskutere med kollegerne.

De indkomne spørgsmål blev samlet i en række

kategorier, som kommunikationsdirektør i Apotekerforeningen,

Erik Harr, brugte som holdepunkter,

da han dirigerede medlemmerne gennem debatten.

Modernisering, medlemsdemokrati, struktur og nye

typer af enheder var blot nogle af emnerne.

På disse sider har vi samlet et udpluk af debatten

mellem apotekerne på konferencen.

Også apotekeren på København Øresunds

Apotek, Tue Askaa, var interesseret i mulighederne

for at åbne flere enheder. Han henviste

til visionsoplægget Fremtidens Apotek og

spurgte til, hvordan foreningen ser mulighederne

for flere enheder i fremtiden.

Formand Niels Kristensen svarede, at det selvfølgelig

bør være muligt at oprette apoteker

der, hvor der er et forsyningsmæssigt behov:

”Systemet er for rigidt. Der er for store apoteksudsalg

og pletter på landkortet. Dér vil alle

have gavn af muligheden for at åbne receptekspederende

enheder,” sagde han.


ertiering a

Inger Rasmussen, apoteker på Galten Apotek,

stillede sig kritisk overfor det nye krav om, at

medarbejderne skal certificeres til at udføre

Tjek På Inhalationen (TPI), og at certificeringen

skal fornys hvert tredje år.

”Hvad bliver så det næste - certificering til

at lave dosispakning eller ekspedere recepter?”

spurgte hun.

Vinnie Krogh fra Albertslund Apotek gav dog

udtryk for, at hun godt kan se det fornuftige i

en certificeringsordning for TPI.

”Vi er som apotekere ansvarlige for, at vores

medarbejdere er dygtige nok. Det er en nødvendighed,

når vi er en del af sundhedssektoren,”

påpegede hun.

Susanne Bendixen fra Sønderbro Apotek gjorde

i samme tråd opmærksom på, at standardiserede

ydelser ofte er forudsætningen for at indgå aftaler

med kommuner om for eksempel medicingennemgang,

som man har gjort i København.

”Certificering og eksamination giver aftalen en

form for garanti. Og i aftalen med Københavns

Kommune blev de standardiserede ydelser afgørende

for, at de skrev under,” bemærkede hun.

tek

delægger det or andre

Diskussionen om de få apoteker, der muligvis

udnytter returneringsretten til at skabe ekstra

profit, kom også op at vende under medlemsdebatten.

Apoteker på Køge Apotek, Peter

Schjørring-Thyssen, efterlyste, at Apotekerforeningen

griber ind over for de enkelte, der

skaber større udgifter for andre ved at udnytte

ordningen.

«Det er helt urimeligt, at det er muligt at spekulere

på denne måde. Og det er ikke en løsning

bare at droppe returneringsretten, for det

er en nøglefunktion for apotekerne. Men hvis

den fortsat bliver udnyttet, ender det med, at

den bliver fjernet,» sagde han.

Problemet kom op at vende flere gange under

debatten, og formand Niels Kristensen forklarede

debatdeltagerne, at selvom det er en

svær og frustrerende situation at vide, at nogle

formentlig ikke agerer moralsk korrekt i forhold

til deres lagerføring, så har foreningen

ikke mulighed for at gribe ind:

«Vi har reelt ingen redskaber eller mulighed

for sanktioner over for de enkelte apotekere,»

slog han fast.

ningstider

Når det kommer til apotekets åbningstider,

blev det hurtigt tydeligt, at der er stor forskel

på land og by. Apoteker i Nexø på Bornholm,

Gert Møller Jensen, gav udtryk for, at der i hans

område ikke er den store efterspørgsel på lange

åbningstider.

”Behovet er medieskabt og politikerskabt,

det er ikke forbrugernes efterspørgsel,”

påpegede han.

Til det havde by-apotekeren Tue Askaa fra

Øresunds Apotek på Østerbro i København en

helt anden oplevelse af efterspørgslen:

”For os har det været en stor lokal succes

med længere åbningstider.”

Apoteker ved København Jernbane Allé Apotek,

Aslan Asghari, gjorde i diskussionen opmærksom

på, at det ville være en fordel, hvis

man kunne gå i dialog med fagforeningerne

på området om tillæg til personalet i de sene

timer.

Formand for Apotekerforeningen, Niels Kristensen,

kommenterede derefter, at det er vigtigt,

at man hvad angår åbningstider har mulighed

for at passe ind i lokalsamfundet.

”Vi tager spørgsmålene om tillæg med til

overenskomstforhandlingerne,” understregede

han.

øere avane sikrer aglighed

”Vi bør arbejde for, at avancen på salg af lægemidler

bliver højere. Det giver mere incitament

til at gå op i det faglige på apoteket i stedet

for også at skulle fokusere på andre varer.»

Sådan sagde apoteker ved Vojens Apotek, Jacob

Grønne. Han gav dermed udtryk for, at en

højere avance på lægemidler og lavere avance

på andre typer af apoteksvarer er en måde at

sikre fokus på fagligheden på apotekerne.

15


16

po

”Simple

konkurrenceregler

giver et ringere

sundhedsvæsen

Apotekssektorer over hele Europa mærker

i disse år et stigende pres for liberalisering

fra konkurrencemyndigheder. Flere lande

er dog begyndt at tilbagerulle deregulerin-

gen på grund af dårlige erfaringer. Det for-

klarede generalsekretær i den europæiske

farmaceutorganisation PGEU, John Chave,

da han besøgte Apotekerkonferencen

Af Julie Winther Bengtson. Foto: Brian Rasmussen

”De europæiske apoteker står ved en korsvej, hvor

alle mærker et stigende økonomisk pres. Samtidig

har vi aldrig før haft så mange professionelle muligheder.

Brug dem.”

Generalsekretæren i den europæiske farmaceutorganisation

PGEU, John Chave, lagde vejen forbi årets

apotekerkonference. Han forklarede, at billedet af

apotekssektoren i Europa er blevet mere mudret de

seneste år i takt med forandringerne i sundhedssektoren,

og at vejen frem er flere sundhedsydelser, ikke

liberalisering.

John Chave refererede til, hvad han kalder, ”liberaliserings-tsunamien

over kontinentet i 90’erne og

pointerede, at det langt fra alle steder har været en

succes med frie medicinmarkeder. I Ungarn og Letland

har man ombestemt sig og reguleret markedet

tilbage igen. Og også i England er man blevet nødt til

at stramme op på reglerne igen, forklarede han. Det

er sket, efter at mange apoteker er åbnet meget tæt

på hinanden, uden at det har gavnet hverken folkesundheden

eller tilgængeligheden.

ediin er ikke so andre varer

Liberaliseringen er mange steder blevet gennemført

efter pres fra konkurrencemyndighederne. Men det

er problematisk at ændre i medicinudleveringen

baggrund af konkurrencetænkning, understregede

John Chave:

”Medicin er ikke en vare som alle andre. Simple

konkurrenceregler giver et ringere sundhedsvæsen.


tek

Generalsekretær i PGEU, John Chave, fortalte de danske apotekere

om pres fra konkurrencemyndigheder i hele Europa og om de nye

professionelle muligheder, som apotekerne får i disse år.

Det handler ikke om at maksimere konkurrencen

medicin – det handler om at minimere indtaget, og

dét er apotekerne med til at sikre.”

John Chave advarede samtidig de danske apotekere

mod at løbe med på tendenser, som han kalder

’McDonaldiseringen’ af apotekssektoren med drivein-apoteker,

3-for-2-tilbud og lignende tiltag.

Apoteker handler ikke kun om tilgængelighed. De

skal tage udgangspunkt i kvalitet og ikke i kvantitet.

Derfor er det en stor risiko at løbe at gøre apotekerne

mindre professionelle,” fastslog generalsekretæren.

undhedsdelser er retiden

Han gjorde det klart for de danske apotekere, at flere

sundhedsydelser er essentielt, hvis apotekerne skal

klare sig i fremtidens sundhedsvæsen.

”I bliver nødt til at overveje nye services og sundhedsydelser

på apotekerne. Det bliver der brug for i

fremtiden,” pointerede han og pegede på fire særlige

udfordringer: flere ældre, mangel på læger, fokus på

forebyggelse og nedbringelse af udgifter ved flere patienter

i eget hjem.

”Udfordringerne giver en naturlig platform for

apotekerne. Vi ved, at apoteksydelser har positiv

indflydelse på befolkningens sundhedsproblemer.

Og vi bliver nødt til at udfylde de huller, som er blevet

skabt i udviklingen af sundhedsvæsenet,” sagde

John Chave.

17


18 FARMACI 01 | JANUAR 2013 | MÅNEDENS CASE

MÅNEDENS CASE

Januar – 2013

Emne: Protopic ® salve

Fokuseret rådgivning

Case o rotopi ® salve


skranken med en recept på følgende:

– Protopic® salve, 0,1%, 30 g

– Anvendes morgen og aften

– Mod eksem


hvilke fokusområder der kan afdækkes i ekspeditionen.

ulige okusoråder


– Ved kunden, hvordan lægemidlet virker og skal

anvendes?

– Kender kunden til de mest almindelige bivirkninger?


– Anvender kunden lægemidlet hensigtsmæssigt?

– Opleves der effekt og eventuelle bivirkninger?


– Sollys

– Fugtighedscreme

Baggrund



uden at opnå en større effekt.



de berørte hudområder.

iden o lægeidlet - anvendelse

- forslag til kundetilpasset information

områder.

Danmarks Apotekerforening

Farmaci bringer i hvert nummer den

nyeste udgave af månedens case fra

medlemsnettet. Månedens case skrives

af farmaceut Pernille Prip Beier og kan

findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål

til casen eller forslag til nye cases,

så skriv til ppb@apotekerforeningen.dk.


Hvis der kommer salve her, skal det tørres grundigt

af eller skylles af med vand.

dinger.ne

skal behandles.


være fuldstændig tør.


hud.

iden o lægeidlet - virkning


og lindrer inflammationen og kløen ved atopisk

dermatitis.


der ikke ses bedring indenfor to ugers behandling,

skal lægen kontaktes.

iden o lægeidlet - ivirkninger


af 10) er:

– En brændende fornemmelse og kløe, hvilket

typisk forsvinder efter en uges brug.


– Rødme, varmefølelse, smerte, prikken i huden

og øget hudfølsomhed overfor varme og kulde

– Udslæt, betændelse i hårsække samt herpesvirus-infektioner

– Ansigtsrødme eller hudirritation efter indtagelse

af alkohol


udseende.

Kilde: Produktresumé og indlægsseddel


FERIEBOLIGER

FORSIKRINGSFORENINGEN FOR FARMACEUTER I DANMARK

Nu foretages der lodtrækning for sommer- og efterårssæsonen 2013 i Forsikringsforeningens ferieboliger i Le Broc,

Nice, Lucca i Toscana og på Bornholm. Er du Tryg familie kunde, dvs. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde,

eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks

Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse forudsætninger, vil din ansøgning ikke

blive behandlet. Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri og husdyr må ikke medbringes.

Terrassehuse i Le Broc, Nice Lucca, Toscana, Italien

Le Broc, som er en lille sydfransk landsby, ligger

ca. 25 km. fra Nice og ca. 1 times kørsel fra Italien.

Bebyggelsen er udformet som en terrassebebyggelse

og ligger 450 m over havet med en enestående udsigt.

Hus 1. - nr. 17

Huset er på ca. 76m 2 i 2 plan med en stue og

køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte,

køleskab med fryser og opvaskemaskine. Der er

fladskærms tv med danske kanaler og stereoradio

med cd-afspiller. På 1. sal er der 2 soveværelser med

fransk altan, barneseng, høj stol, nyere badeværelse

med vaskemaskine. Separat toilet med håndvask.

Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge i

stuen. Der må maks. være 6 personer. Udenfor er

der en stor terrasse med markise og havemøbler.

Hus 2. - nr. 23

Huset er på ca. 70 m 2 i 1 plan med stue og 2

soveværelser. Mulighed for ekstra opredning

på drømmesenge i stuen. Der må maks. være 6

personer. Ellers er alt det samme som i hus nr. 1.

Til bebyggelsen hører swimmingpool, tennisbaner

og squash-baner.

Udlejning for sæsonen, som er fra 25. maj til 19.

oktober, sker ved lodtrækning. Lejen udgør kr.

3.350 pr. uge + slutrengøring.

Indtil 25. maj og fra 19. oktober til 28.december

er lejen kr. 2.500. Her kan man leje husene uden

lodtrækning. Det er ikke muligt at leje husene

udenfor sæsonen for 2014, førend dette bliver

annonceret i Pharma i begyndelsen af september.

Deltagelse i lodtrækningen sker ved at indsende en

ansøgning på Forsikringsforeningens hjemmeside

www.pharmaforsikring.dk under sommerhuse.

Hvis der ønskes flere forskellige uger, skal der

indsendes en ansøgning for hver uge. Send 1.

prioritet først. Hvis der står, at vi ikke kender dit

telefonnummer, går du blot videre i processen.

Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest

fredag den 15. februar 2013.

Hvis du har specielle ønsker mht. at leje hus 1 eller

2, så anfør venligst dette, ellers vil du få det hus,

som er ledigt i den ønskede periode.

Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Jette Hansen, e-mail: jh@pharmadanmark.dk og på

foreningens hjemmeside www.pharmaforsikring.dk.

Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat. Huset ligger i en

pragtfuld natur omgivet af olivenlunde op ad en blød bjergskråning, der vender mod syd.

Lejligheden er på 128m 2 i 2 etager med det synlige tagtømmer i de skrå lofter på øverste etage,

hvilket gør lejligheden utrolig smuk og intim. I lejligheden til 6 personer er der 2 badeværelser,

3 soveværelser og integreret køkken/stue. Der må maks. overnatte 8 personer, men der er kun

senge og sengetøj til 6. Der forefindes tv, stereoradio og alt i børneudstyr. I køkkenet er der

komfur, køleskab, fryser, opvaskemaskine samt vaskemaskine. Der findes aircondition. Der hører

swimmingpool inkl. børnepool til lejligheden, som ligger 50 meter fra terrassen, som er placeret

10 meter fra huset med en fantastisk udsigt.

Udlejning for sommersæsonen, som er fra 25. maj til 19. oktober, sker ved lodtrækning som

ovenstående. Lejen udgør kr. 4.950 pr. uge + slutrengøring. Udenfor sæsonen er lejen kr.

4.300. Her kan man leje lejligheden uden lodtrækning.

Det er ikke muligt at leje lejligheden udenfor sæsonen 2014, førend dette bliver annonceret i

Pharma i begyndelsen af september.

Bornholm, Svanebakken i Svanneke

Huset ligger med en enestående udsigt over Svaneke by og Østersøen. Der er gåafstand til byen

og klippebadestrand. Huset er i 2 plan, i alt ca.105 m 2 med 4 soveværelser til maks. 9 personer.

I stueetagen er der alrum med lille brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) med 2

udgange til terrassen og 2 soveværelser. Farve tv med digitalbox til Canal+ og fællesantenne,

dvd, stereoanlæg med cd-afspiller. I køkkenet forefindes køleskab, elkomfur med grill og ovn,

mikrobølgeovn, opvaskemaskine og diverse køkkenting. Badeværelse med bruseniche, toilet,

vaskemaskine og tørretumbler. På 1. sal er der 2 værelser og opholdsstue med sovesofa + toilet.

Der er barneseng og trip-trap stol samt div. børneudstyr.

Udlejning for sæsonen, som er fra 25. maj til 19. oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående.

Lejen udgør kr. 4.450 pr. uge + slutrengøring. Udenfor sæsonen er lejen kr. 3.900. Her kan

man leje huset uden lodtrækning.

Det gælder for alle husene, at vindere får besked via mail i uge 8/9. Ansøgere, som ikke har vundet,

får ikke skriftlig besked, men kan se evt. ledige perioder på kalenderen på Forsikringsforeningens

hjemmeside.

Hovden, Norge

Hytten er beliggende i et hytteområde 290 km. fra Oslo og 214 km. fra Kristianssand. Hytten er på

88 m 2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og 4 soveværelser. Der findes tv med danske

kanaler, dvd og radio med cd-afspiller. Køkkenet er forsynet med elkomfur med ovn, køleskab,

mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Der findes ligeledes en stor fryser. Badeværelse med bruser,

vaskemaskine og tørretumbler. Der er mulighed for mange gode naturoplevelser i et ualmindeligt

skønt naturterræn. Der findes et stort badeland lige i nærheden med en helt ny og meget lækker

spaafdeling.

Ovennævnte hytte kan uden lodtrækning lejes fra 27. april til 14. december. I juni, juli og august

er lejen kr. 3.000 pr. uge + slutrengøring. Øvrige måneder er lejen kr. 2.700 pr. uge. Der

foretages lodtrækning for vintersæsonen. Henvendelse - se ovenstående.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen på e-mail: jh@pharmadanmark, eller telefonisk 3946 3613.

Se billeder af husene på Forsikringsforeningens hjemmeside www.farmaceutforsikring.dk


20

po

De

langtidsfriske

smitter

Spørg ind til, hvorfor nogle medarbejdere

aldrig bliver syge. Deres arbejdsglæde

smitter nemlig, og ved at blive klogere på

medvirkende faktorer på arbejdet og i friti-

den kan man nedbringe sygefraværet. Det

var budskabet fra trivselsekspert Henrik

Krogh, da han holdt oplæg på Apoteker-

konferencen

Af Julie Winther Bengtson. Foto: Brian Rasmussen

Med store armbevægelser og humoristiske billeder

satte trivselsekspert Henrik Krogh fokus på begrebet

langtidsfriskhed ved Apotekerkonferencen. Temaet

for konferencen var ledelse, og Henrik Kroghs budskab

var, at arbejdsgivere ikke kun skal tildele stressramte

og syge medarbejdere ekstra opmærksomhed.

Arbejdspladsen bør også rette blikket mod de langtidsfriske

og lære af, hvorfor de stort set aldrig lægger

sig syge.

”Arbejdsgiveren skal holde trivselssamtaler med de

langtidsfriske - man bør bruge lige så lang tid på dem

som på de syge,” pointerede Henrik Krogh.

Bevarer roen og troen

Han forklarede, hvad der er særligt ved de langtidsfriske:

”De trives med belastning og får et større kick ud af

det, når noget lykkes. Den største arbejdsglæde hænger

for dem sammen med de største belastninger.

Samtidig har de en evne til at bevare troen og roen

lige meget, hvad der sker, og de angriber det største

problem først. Den slags smitter på en arbejdsplads.”

Derudover er de langtidsfriske ofte i den lykkelige situation,

at de sover bedre end gennemsnittet - ”som

et skudt svin”, som Henrik Krogh udtrykte det. Og

det gør dem ifølge ham i stand til at klare mere i

hverdagen i forhold til andre, som vender og drejer

sig hele natten og laver ”grillkyllingen”.

3 ting der virker

Det er dog ikke kun ovenstående egenskaber, der gør

nogle mennesker langtidsfriske, pointerede trivselseksperten.

En svensk virksomhed med højt sygefravær

satte en kampagne i gang for at gøre medarbejderne

bevidste om vigtigheden af tre elementer i hverdagen:

søvn, motion i det fri og kulturoplevelser.

De to sidstnævnte sørgede arbejdspladsen for, at

medarbejderne fik mulighed for at deltage i. Kampagnerne

var en del af en samlet indsats for mere

langtidsfriskhed, og sygefraværet raslede ned fra op

mod 25 sygedage i gennemsnit om året til 12-13 sygedage

i gennemsnit.


tek

isikoen ved at være langtidsrisk

Der er som bekendt altid en bagside af medaljen. Så

udover at lære af de langtidsfriskes arbejdsglæde, bør

arbejdsgiveren også holde trivselssamtaler af andre

årsager. Mange er nemlig gode til at skjule problemer

og stress, som så ophober sig, indtil de for alvor bliver

syge af det.

Trivselsekspert Henrik Krogh.

ve er de langtidsriske

Langtidsfriske medarbejdere er karakteriseret

ved lavt sygefravær, høj arbejdsglæde og villighed

til at løse problemer. De bevarer roen

og troen og løser de sværeste problemer først.

Definitionen er en person, som har under 5 sygedage

om året i to år i træk. Man skal have

været ansat minimum tre år på det samme

sted.

Det passer på omkring 50 procent af alle

danske lønmodtagere.

”Skil de overfriske ud. Det er ikke bare de ansvarlige,

men de overansvarlige. De vil typisk brænde deres

lys i begge ender, og det er vigtigt at tage fat i problemerne,

inden det er for sent,” var Henrik Kroghs

budskab.

Oplagte

spørgsål ved en

trivselssatale

- Hvad gør dig langtidsfrisk?

- Hvad er det bedste ved at være her?

- Hvad er det værste ved at være her?

21


22

po

”Giv slip i tide”

Den erfarne Sirius-slædekusk Asger Freds-

lund holdt oplæg om god ledelse på Apote-

kerkonferencen. Han opfordrede blandt an-

det deltagerne til at give slip på det kendte

for at kunne skabe nyt

Af Lise Møller Aarup. Foto: Brian Rasmussen

Nogle gange bliver man som leder nødt til at give

slip. Give slip på alt det, som man med garanti ved

virker. Ellers bliver der ikke skabt nyt. Sådan lød rådet

fra Asger Fredslund på årets apotekerkonference,

og rådet illustrerede han med en historie om aber på

en stillehavsø: Aberne, der elsker kokosmel, er meget

nysgerrige, og de får straks øje på kokosnødderne

med huller. De stikker en hånd igennem og får fat i

melet, men lige før de skal tage hånden ud, begynder

de indfødte at larme og slå på træerne. De indfødte

vil nemlig gerne fange aberne og spise dem. Aberne

går i panik ved de høje lyde og prøver fortvivlet at få

hånden ud. Men på trods af faren kan de ikke give

slip på alt det gode, de har i hånden, og det koster

dem livet, at de ikke tænker længere.

”Som ledere skal I være på forkant. Det er jer, der

skal bane vejen for det nye og for andre måder at

overleve på. Og det kan I kun gøre ved selv at give

slip,” lød det fra Asger Fredslund på scenen i Kolding.

Anerkendelse giver resultater

Han opfordrede også apotekerne til at arbejde med

anerkendende ledelse. Altså, at man som leder har

fokus på det, der fungerer - og at man er opmærksom

på det, man ønsker sig mere af.

”Hvis I vil have motiverede medarbejdere - og

det vil I, for de giver gode resultater - så anerkend

dem. Og sørg for, at I som ledere er både synlige og

nærværende,” sagde stifteren af SiriusPartner.

Asger Fredslund havde generelle råd om god ledelse, fysiske øvelser

om at tro på sig selv og et billedshow fra sin tid i Siriuspatruljen

med til apotekerne.

Asger Fredslund

Asger Fredslund er uddannet produktionsingeniør

ved DTU med speciale i organisationsteori

og -udvikling og har derudover en lederuddannelse

fra forsvaret. Han er stifter af

og leder i SiriusPartner; en virksomhed, der

arbejder med ledelse og udviklingskoncepter

for virksomheder. Han har i mange år været

tjenestegørende ved Slædepatruljen Sirius på

Grønland og har også været udstationeret som

FN-soldat i brændpunkter rundt om i verden.


FARMACI 01 | JANUAR 2013

National Kongres for Apoteksfarmaceuter 2013:

Farmaceuter og apotekssektoren – på vej mod forandring?

Danmarks Farmaceutiske Selskab - Sektion for Samfundsfarmaci - har igen fornøjelsen

af at byde alle farmaceuter og apotekere velkommen til den tredje nationale kongres for

apoteksfarmaceuter.

Titlen afspejler naturligvis den politiske opmærksomhed,

som apotekssektoren i øjeblikket

er genstand for, og her tænkes især på

det arbejde, som Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse har igangsat med nedsættelsen

af et kommissorium, som har fået til opgave

at undersøge mulighederne for modernisering

af apotekssektoren. Det er planen, at arbejdet

skal være færdigt inden udgangen af 2012.

Som de to tidligere kongresser arbejder vi på

at få sammensat et spændende program, som

vi håber, I vil synes om.

Vi vil have forskellige faglige og ledelsesmæssige

indlæg, og der bliver rig mulighed for at

Fakta om kongressen

Tid og sted

Kongressen afvikles lørdag den 12. januar 2013

til søndag den 13. januar 2013 på Hotel Comwell

Kolding i Kolding.

Hjemmeside

www.apoteksfarmaceutkongres.dk

Program

Lige så snart programmet er klar, vil det fremgå

af hjemmesiden.

Tilmelding

Tilmelding og betaling foregår udelukkende via

hjemmesiden.

Praktisk information

Praktiske oplysninger om kongresstedet, oplysninger

om økonomisk støtte til kongresgebyret

osv., vil fremgå af hjemmesiden. Det er derfor

vigtigt, at I løbende holder jer orienteret på

hjemmesiden.

”netværke” i pauserne. Lørdag aften afsluttes

med en fælles middag.

Ved de tidligere kongresser har vi været omkring

230-250 farmaceuter, og vi forventer det

samme antal i 2013. Grundet den store inte-


større sted, som har tilstrækkeligt med over-


de nye omgivelser på Comwell Kolding tilfredsstillende.

Vi glæder os til at se jer alle igen.

På vegne af bestyrelsen

Betina Kjær Hansen

Bestyrelsen for Danmarks Farmaceutiske Selskab,

Sektion for Samfundsfarmaci

Behzad Ghorbani, formand

Souschef

Lyngby Svane Apotek

Betina Kjær Hansen

Apoteker

Nykøbing F. Svane Apotek

Luise Søvsø Vollstedt

Souschef

Helsinge Apotek

Lærke Poulsen

Driftsleder for medicinservice

og klinisk farmaci

Region Hovedstadens Apotek

Hanne Høje Olsen

Souschef

Nærum Apotek

Jakob Tjelum

Souschef

Hørsholm Apotek

Louise Lunn

Novo Nordisk A/S

Bente Frydenlund

Souschef

Frederikshavn

Løve Apotek

23


24

po

Masser af værktøjer

til god ledelse

Temaet for årets apotekerkonference var

ledelse, og parallelsessionerne satte fokus

på alt fra arbejdsmiljø til kvalitetsudvikling

og ledelse af nye generationer på arbejds-

markedet

Af Lise Møller Aarup, Peter Starup og Julie Winther Bengtson

Foto: Brian Rasmussen

olitik kan oregge oning

Mobning påvirker ikke bare offeret eller ofrene, men

hele organisationen. Og det kan tage rigtig lang tid at

komme sig. Selv enkelte hændelser kan trække dybe

spor, forklarede erhvervspsykolog Tine Grynnerup fra

CRECEA, som var parallelsessionens fagekspert om

mobning på arbejdspladsen. Hun forklarede, at det

nogle gange kan være episoder, som andre fra arbejdspladsen

ikke har set eller oplevet – og alligevel

kan det tage lang tid at få ryddet op efter det. Hun

bad de tilstedeværende apotekere komme med bud

på, hvorfor – og hvorfor ikke – man som leder skal gå

ind i en konflikt mellem ansatte. Men det vigtigste er

at forbygge, rådede psykologen.

”Mobning kan give varige men på både krop og

sjæl og betyde flere sygedage, dårlig trivsel og lavere

produktion for virksomheden. Det kan derfor være

en god idé at have en implementeret politik, som

alle kender til,” sagde Tine Grynnerup.

Erhvervspsykolog Tine Gynnerup fra konsulentvirksomheden

CRECEA.


tek

Vicedirektør i Jobindex, Henrik Christensen, fortalte apotekerne

om årsagerne til, at de yngre medarbejdere ikke altid agerer som

de ældre - og hvad man kan gøre for at imødekomme deres krav og

ønsker.

Generation (wh)Y

Vicedirektør i Jobindex, Henrik Christensen, fortalte

om den nye generation af medarbejdere, der er født

fra 1979 til 1994 og har fået navnet Generation Y.

Navnet stammer fra engelsk og giver mest mening,

når man tager udtalen bogstaveligt: Generation

why?

For dem er det naturligt at sætte spørgsmålstegn

ved alt fra faste rutiner til mødetider og chefens

autoritet. Til gengæld er de flittige, online døgnet

rundt, gode til socialt samvær, til at vidensdele og

tænke kreativt.

Henrik Christensens budskab til apotekerne var, at

de som ledere bør udnytte de unges kompetencer i

stedet for at forhindre dem i at bruge dem. Man bør

tænke i at skabe rammer, der imødekommer de unges

krav og forventninger.

”Tingene skal helst gå hurtigt for generation Y.

Derfor kan det være en god idé at tænke i, hvordan

man håndterer deres utålmodighed,” forklarede han

og gjorde opmærksom på, at prognoserne siger, at

der vil være medarbejdermangel allerede fra 2015.

Tre gode råd til apotekerne var: Leg med sociale

medier, overvej arbejdstid/indretning og spørg ind

til, hvad der motiverer medarbejderne.

Apoteker Ute Pørksen under parallelsessionen om de svære

samtaler, man som leder af og til må tage med sine medarbejdere.

en svære satale

Som leder kan man en gang imellem blive tvunget

til at tage en svær samtale med en ansat. Men med

god forberedelse og klare mål kommer begge parter

nemmere helskindet igennem, lød rådet fra både Ute

Pørksen, apoteker på Ballerup Apotek, og konsulent

Bjørn Ove Klinke fra Danmarks Apotekerforening.

Med udgangspunkt i en konkret case fra Ballerup

Apotek løb de to gennem de vigtigste grundregler

omkring den svære samtale.

”Afgør med dig selv, om problemet er så stort, at

det bør tages op. Spørg eventuelt dig selv, om du vil

glemme problemet, hvis du ikke tager det op,” lød

det første råd fra Bjørn Ove Klinke.

Når det er afgjort, skal man begynde at forberede

sig på selve samtalen. Her blev apotekerne opfordret

til at skrive ned, hvad der konkret skulle ændres, og

samtidig begynde at øve sig på en åbningsreplik. Under

selve samtalen skal der fokuseres på, hvordan

der skal ændres, og her mindede Ute Pørksen om, at

man som leder har et ansvar for, at begge parter er

helt enige om, hvad der er aftalt. Og som det sidste

gode råd; aftal altid, hvornår der skal følges op.

25


26

po

De tre apotekere fra Horsens fik masser af spørgsmål fra publikum

om deres samarbejde med kommunen og lægerne.

Strk orretningen i

det nære sundhedsvæsen

De tre Horsens-apotekere Bente Wittrup, Elise Gerstrøm

og Vibeke Dengsø fortalte om deres samarbejde

med Horsens Kommune og lægerne i byen. Et af de

vigtigste elementer i et succesfuldt samarbejde er -

ifølge dem - et samlet billede af apotekerne:

”Selvom vi er konkurrenter, er vi også kolleger. Vi

viser et fælles ansigt udadtil og klarer problemerne

indadtil,” forklarede Elise Gerstrøm.

Horsens-apotekerne startede som en del af Sund

By Netværket. Nu har de et samarbejdsudvalg med

lægerne, hvor de mødes tre til fire gange om året til

faglige oplæg og diskussioner.

Særligt apotekernes aftale om dosispakning for

1500 borgere var interessant for tilhørerne, og mange

var interesseret i de praktiske udfordringer. Nyeste

skud på aftalestammen med kommunen er en aftale

om medicingennemgang for 175 borgere i 2013.

Mange ville gerne vide, om det kan betale sig med

sådanne aftaler.

”Værdien af at være en del af sundhedsvæsenet

står over alt andet. Vi har ikke råd til at lade være,”

svarede Vibeke Dengsø.

dvikling a kvalitet er god ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er mere end

bare en indsats for at udvikle kvalitet. Den kan også

være et særdeles effektivt ledelsesredskab, lød budskabet

på parallelsessionen ”Kvalitetsudvikling som

ledelsesmæssigt værktøj”.

På Albertslund Apotek har apoteker Vinnie Rye

Krogh involveret alle medarbejdere i kvalitetsarbejdet.

Organisationen er teamopdelt, og alle medarbejdere

er med i et eller flere teams. De enkelte teams

er selvstyrende inden for deres områder. Derfor er de

også selv ansvarlige for opbygning, efterlevelse og

udvikling af kvaliteten og for at sikre, at kravene i de

relevante DDKM-standarder er overholdt.

”Medarbejderne skal ikke bare have læst dokumenter.

De skal vise, at de i praksis arbejder efter retningslinjerne.

Det tjekkes og testes,” forklarede Vinnie

Rye Krogh.

Derfor er medarbejderne hvert år blandt andet til

en test i generel faglig viden.

”Ifølge Apotekerloven er det apotekerens ansvar,

at personalet har de nødvendige kompetencer. Det

er vi nødt til at teste for at være sikre på, at det er

tilfældet. De mangler og ”huller”, der afsløres, rettes

ved hjælp af uddannelse og træning som en naturlig

del af kvalitetsudviklingen,” sagde hun.

Vinnie Rye Krogh, apoteker på Albertslund Apotek, arbejder selv

med kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel på sit

apotek.


tek

Sgeravær skal

håndteres ed åenhed

Åbenhed er et nøgleord, hvis sygefraværet skal ned,

mener apoteker Peter Schjørring-Thyssen. Og det virker.

En målrettet indsats har mere end halveret sygefraværet

Køge Apotek og Solrød Apotek de seneste tre år.

”Det var en bevidst beslutning at sætte fokus på

sygefravær. Hvis ikke vi som apotekere gør noget ved

problemer med sygefravær, så belastes resten af medarbejderne,

og så vokser problemerne,” sagde Peter

Schjørring-Thyssen ved sessionen om sygefravær.

Han har meldt åbent ud, at apoteket har fokus på

sygefravær og sat emnet på dagsordenen på personalemøder,

møder i samarbejdsudvalg og i sikkerhedsudvalg.

Derudover lægger han vægt på en fast

tilgang til sygefravær. På apotekerne i Køge og Solrød

er der én fast person, man skal ringe til i tilfælde

af sygdom. Tilgangen til sygdom er beskrevet i per-

Apoteker på Køge Apotek, Peter Schørring-Thyssen, har valgt at

sætte fokus på sygefravær - med gode resultater.

sonalepolitikken, og der er åbenhed om sygefravær.

Endelig tager ledelsen løbende stilling til den videre

håndtering af sygefravær, hvor der bliver sat faste

mål for, hvad man vil opnå. Og det er anstrengelserne

værd:

”Der er penge at spare, bedre kvalitet for kunderne

og bedre dagligdag på apoteket,” sagde Peter Schjørring-Thyssen.

”KLARET PÅ

15 MINUTTER”

Kan købes på apoteket og hos Matas Norpharma A/S · Slotsmarken 15 · 2970 Hørsholm

Tlf. 45 17 48 00 · www.hedrin.dk DK/HED-12039

27


28 FARMACI 01 | JANUAR 2013 | TEMADAGE PÅ APOTEKET

Vellykkede temadage

om KOL og diabetes

Af Julie Winther Bengtson

En lang række af landets apoteker var med til at markere

Lungeforeningens KOL-dag og Diabetesforeningens

Verdens Diabetes Dag i november. Borgerne

kunne komme på apoteket og få målt både blodsukker

og lungefunktion og få gode råd og materiale om

at forebygge livsstilssygdommene, som rammer flere

og flere danskere. På disse sider er samlet en række af

apotekernes egne billeder og historier om temadagenes

forløb.

Som en del af KOL-dagen på Bagsværd Apotek

havde Anne Hansen og Ebru Erkul inviteret

KOL-sygeplejerske Tine Hartmann Christensen

fra Forebyggelsescentret i Gladsaxe Kommune

til at lave lungefunktionsmåling. Kunderne

stod i kø fra morgenstunden, og der blev foretaget

24 målinger. Heraf blev tre borgere henvist

til egen læge med begrundet mistanke om

KOL. Det fortæller souschef Kristine Høje Olsen.

Anne Hansen og Ebru Erkul fik på Lungedagen selskab af

lungesygeplejerske Tine Hartmann Christensen, som lavede

lungefunktionsmåling på interesserede borgere. Foto: Bagsværd

Apotek


I Silkeborg markerede Ørne- og Svaneapoteket

Verdens Diabetes Dag ved at tilbyde kunderne

en diabetestest, som de selv kunne lave. Kunderne

blev samtidig informeret om diabetes og

fik brochurer, som apoteket delte ud. Det var

tredje år i træk, at Inga Vilstrup lagde apotek til

Verdens Diabetes Dag.

Apoteker Inga Vilstrup tester en kunde for at være i risikozonen

for at udvikle diabetes. Foto: Jakob Stigsen Andersen,

Midtjyllands Avis

Birthe Bonke, farmaceut på Næstved Svane

Apotek, rapporterer om en velbesøgt KOLdag

den 21. november på Sct. Jørgens Apotek

i Næstved. I alt 52 borgere lagde vejen forbi

apotekets kyndige vejledning og måleapparater.

Nogle af dem var allerede diagnosticeret

med KOL, og ni personer blev opfordret til at

gå til lægen på baggrund af apotekets målinger.

Farmaceut Birthe Bonke i aktion på KOL-dagen den 21. november.

Foto: Næstved Svane Apotek

TEMADAGE PÅ APOTEKET | FARMACI 01 | JANUAR 2013

Fra Lyngby Svane Apotek beretter diabetesansvarlig

Betty Løsbak om en stor succes med Verdens

Diabetes Dag den 14. november: 163 målinger

blev det til. Derudover havde personalet

gode dialoger med diabetikere, folk med risiko

for udvikling af diabetes og andre, som bare

var interesseret i at lære mere.

Personalet på apoteket stod klar til at informere og måle

blodsukker på kunderne på Verdens Diabetes Dag. Foto:

Lyngby Svane Apotek

29


30 FARMACI 01 | JANUAR 2013 | DEBAT

DEBAT

Apotekets Hjertedag

I anledning af World Heart Day den 29. september

2012 indgik Hjerteforeningen en aftale med apotekerne

om at markere dagen. Apotekerne kunne benytte

lejligheden til at måle blodtryk, og kunderne

kunne få svar på spørgsmål om deres hjertemedicin.

Det er jo på apoteket, at hjertepatienterne kommer

efter deres medicin, så det er helt oplagt at prioritere

dette samarbejde i fremtiden til gavn for landets

mange hjerte-kar-patienter.

I Hjerteforeningens Lokalkomité i Middelfart kunne

vi ikke lade chancen gå fra os. Så vi tog straks kontakt

til de to apotekere i kommunen: Tine Klingsten

Nielsen, Middelfart Apotek, og Niels Højlund, Ejby

Apotek. Begge var meget glade for henvendelsen, og

apotekernes farmaceuter, som jo har stor kompetence

medicinområdet, var rigtig glade for at kunne

medvirke i aktiviteterne.

Det blev nogle gode eftermiddage. Folk nærmest

væltede ind, og der var kø til blodtryksmålingen.

Og der var mange blodtryk, som var forhøjede.

Omkring en tredjedel af patienterne måtte sendes til

læge – en del af dem ret akut. Mange var allerede

i behandling med hjertemedicin, men blodtrykket

viste desværre, at patienterne ikke altid er velregulerede.

Samtidig fik vi en god snak om den enkeltes livsstil

og om, hvad de selv kunne gøre. Der kom en del

spørgsmål til medicineringen, som i mange tilfælde

ikke var optimal. Mange spurgte især til simvastatin,

som pressen har skrevet meget om i den seneste tid.

Der var også en del spørgsmål om bivirkninger. Alle

disse spørgsmål blev afklaret, og apotekets iPad med

www.promedicin.dk blev brugt som støtte til vejledningen

og som dokumentation.

Inger Duus Nielsen, farmaceut og formand for Hjerteforeningens Lokalkomité

i Middelfart

Vi havde stor fornøjelse af at kunne udlevere foldere

om blodtryk, rygning, sunde kostvaner, kolesterol

og hjertemedicin.

Der er efterfølgende oprettet en sponsoraftale med

de to apoteker. Midlerne skal anvendes til gavn for

hjerte-kar-patienter i Middelfart Kommune, som får

tilbud om motionsaktiviteter, livsstilsændringer og

kursus i førstehjælp.

Vi er i fuld gang med at planlægge aktiviteterne for

2013, og samarbejdet med apotekerne tegner godt

for fremtiden. Nu håber vi i Middelfart-komitéen, at

dette eksempel kan give inspiration til landets øvrige

apoteker og komitéer. Det betaler sig og er en rigtig

god hjælp og støtte for landets hjerte-kar-patienter.

Inger Duus Nielsen, farmaceut og formand for

Hjerteforeningens Lokalkomité i Middelfart


Bevillinger

Apoteksudnævnelser

Dronninglund Apotek: Jesper Brændegaard Nordskjold

den 4. december 2012.

Frederiksberg Smallegades Apotek: Anna Liselotte

Petersen den 12. december 2012.

Generalorsaling 203

Generalforsamling i Danmarks Apotekerforening

afholdes tirsdag den 14. maj 2013 i

Tivoli Congress Center i København.

FARMACI 01 – 2013

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI

120. bind – 170. årgang – Nr. 01

Udgivet den 4. januar 2013

af Danmarks Apotekerforening

FARMACI

Danmarks Apotekerforening

Kanonbådsvej 10

DK - 1437 København K

Tlf.: 33 76 76 00

Fax: 33 76 76 99

E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk

Forside

Foto: Bo Tornvig

Redaktion

Ansv. redaktør: Erik Harr (eha)

Redaktionssekretær og journalist:

Julie Winther Bengtson (jwb)

Journalister:

Peter Starup (pst)

Lise Møller Aarup (lma)

Anna Skovmand Jakobsen (asj)

Jacob Haaning Andersen (jac)

Freelancejournalist Berit Viuf

Redaktionsudvalg

Erik Meldgaard Andersen

Lise Larsen

Susanne Normann

Hassan Salmasi

BEVILLINGER |

Fødselsdage

Grafisk produktion

Layout: Merete Warming Heldt

Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S

6000 Kolding

Annoncesalg

DG Media

St. Kongensgade 72

1264 København K

Tlf.: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56

www.dgmedia.dk

Medlem af

FARMACI 01 | JANUAR 2013

80 år

17. januar 2013: Apoteker John Tranberg, Roslev, tidligere

Roslev Apotek.

75 år

22. januar 2013: Apoteker Poul Brødsgaard, Gørlev,

tidligere Stenlille Apotek.

60 år

5. februar 2013: Apoteker Bo Bjerregaard-Andersen,

Haderslev Løve Apotek.

øjendråber

Er du træt af tørre øjne?

Langtidsvirkende 0,2 % naturlig Hyaluronsye øjendråber

til tørre øjne - dryppes få gange daglig

Effektiv beskyttelse mod udtørring

Ingen konserveringsmidler

Kan bruges sammen med kontaktlinser - også når linserne er isat

Pipetten kan lukkes efter brug og genbruges senere på dagen

Kan købes på apoteket Kontakt. tlf. 2032 1571 www.PharmaMed.dk

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 1.505

i perioden 1.7.2010 - 30.6.2011

ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 1 – 2013

udkommer

den 4. januar 2013.

www.farmaci.dk

31


Verdens 12. største

Nycomed blev sidste

år integreret med

Takeda, som er

verdens 12. største

medicinalfirma med

over 25.000 ansatte.

Før var vi

Nu er vi

Hver femte pakning

Vi leverer ca. hver

femte lægemiddelpakning,

som

ekspederes af

apotekerne.

550 ansatte i

Danmark

I Danmark er vi 550

kolleger, hvoraf ca.

200 er beskæftiget

med forskning og

udvikling.

Takeda Pharma A/S

Langebjerg 1

4000 Roskilde

Telefon: 4677 1111

www.takeda.dk

De fleste kender Nycomed fremover Takeda for vore produkter inden for terapiområderne:

smerte, forkølelse, vitaminer, KOL, osteoporose og søvn.

Logoet ændres – lægemidlerne er de samme


Afs: Danmarks Apotekerforening, Kanonbådsvej 10, 1437 København K

Magasinpost UMM

Id nr: 46446

More magazines by this user
Similar magazines