B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

136

En Aften opdagede vi, at en Skærebænker [P] 1

) fik

nogle Mænd med sig og listede sig langs med Kysten

ud til Øerne, hvor hans Korn var. Dette fortalte

Grækere os, der altid opholdt sig i Nærheden af

vort Skib, for at være tilstede, hvis der kunde falde

noget af. De var godt kendt med Lokaliteterne, og

sejlede ud til Øerne, hvor Tyrkerne boede, for at

faa fat i Oxer, Faar, Geder og Korn, og det skete

ofte, at de bragte os noget saadant. Nu laa vi paa

Lur efter det tyrkiske Skib, naar det vendte til-

bage. Da Klokken var tre om Natten, saa vi, at

det kom tæt under Landet og nærmede sig Byen.

Vi gik i vor store Barkasse, der havde Svingbas-

ser, d. v. s. smaa Kanoner, alle Soldaterne med ladte

Geværer og slebne Kaarder; Grækerne gik ogsaa

med os. Da Tyrkerne opdagede os, allarmerede de,

saa at Dækket var helt pakket fuldt af Folk. Vi

gav os til at skyde paa begge Sider. Tilsidst kom

vi dem saa nær ind paa Livet, at vi kastede vor

lille Entre-Hage op paa deres Skib og halede os

ind til det, men da de tyrkiske Soldater saa dette,

sprang de alle overbord og svømmede som Sælhunde.

Vi slog de fleste ihjel, som vi kunde naa

med Aarerne, men da vi kom op paa Skibet, saa

vi kun døde Kroppe og det blodige Dæk;

der var

kun to, der levede, Fader og Søn, som ejede Skibet.

Faderen var stor og stærk som en Jætte. Hans

Arme var saa tykke som Laarene paa en voxen

Mand og derefter hele Kroppen. Han havde to

Sværd, et i hver Haand, og slog med begge, men

i) Saaledes Originalen. Se Side 132.

More magazines by this user
Similar magazines