B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

173

jeg en god Seng at sove i. Da jeg vaagnede, vilde

jeg strax tage bort, men Slutteren maatte gaa med

mig til Vagtmesteren og Byfogeden. Denne sagde

til mig: „Du var nok lystig igaar." „Det var for

mine egne Penge," svarede jeg. Derefter sagde han,

at det vilde være bedre for mig at drikke mindre.

Da han saa af mit Pas, at jeg var en Islænder, paa-

tegnede han Passet. Han spurgte mig saa, om jeg

kendte Dr.Jon Gislason. Jeg svarede, at jeg kendte

ham godt, da jeg havde været i hans Hus. Der-

paa gik jeg ud i Byen for at sove og

bad Konen

om at forvare mine Penge; men da jeg vaagnede,

sagde hun, at Byfogeden havde ladet hende give

sig 6 Rigsdaler af mine Penge, fordi jeg havde

været drukken, og Slutteren maatte give mig Husly.

Imidlertid sendte han Bud til Jon Gislason i den

Mening, at han vilde gaa i Forbøn for mig, da jeg

var Islænder, men det blev frugtesløst, saa at jeg

mistede mine Penge; Folk fortalte mig endog, at

Doktoren havde hidset Byfogeden op til at gøre

dette. Derfra tog jeg til Kongsberg, hvor jeg traf

en Doktor, der var meget skikkelig, og som gav

mig nogle Penge i Stedet for dem, jeg havde

tabt. Næste Morgen tog jeg saa derfra i vestlig

Retning, thi jeg agtede at naa til i Arendal, den

Mening at faa fat i en eller anden Spekulant, 1

der vilde tage til Island. Men Vejen

)

derhen var

meget lang. Doktoren i Kongsberg sagde til mig,

at jeg maaske kunde naa det Skib, som Amtmand

fra Havn til Havn i

Island, mest om Sommeren, og solgte Varer, uden at have nogen fast Handel

i) Spekulanter kaldtes før i Tiden de Skibe, der drog

i Land. Denne Skik holdt sig længe, vistnok til 1880—1890. Overs. Anm.

More magazines by this user
Similar magazines