B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

14

saa de nødes til paany at betale, for at den kan

sættes i Stand hos Købstadsfolkene.

Nu vil jeg holde op med at tale om de fremmede

Nationer, men vende til tilbage mit tidligere

Isen i Grønland.

Emne, nemlig

Jeg var altsaa Sønden for Landet; efter Skibsførerens

Udsagn var der 15 Mil til Land. Mod

Syd og Sydvest saa jeg, at der ligesom laa Krigsskibe

i Hundredevis, ja i Tusindvis. Jeg saa store

Borge, jeg saa høje Fæstninger, Krigsskibene skød

med saa forfærdeligt Knald, at jeg har aldrig hørt

noget lignende fra Kanoner. Det sang for mine Øren.

Men snart blev jeg overbevist om Virkeligheden

og at de Danske narrede mig; 1

) jeg havde jo ogsaa

en Byrde paa min Samvittighed, naar jeg ihukom

Island og hvilken Grund der var til min Bort-

rejse. Jeg saa paa Land de høje Bjærge og en smal

Kyststrækning. Skibsføreren kom til mig og forklarede

mig Isens Natur, hvilken jeg i Begyndelsen

ikke vilde fæste Lid til. Da vi talte herom, saa jeg

to Skindbaade og en Mand i hver Baad, som raabte

og sagde „Omiasuak" tre Gange, hvilket betyder:

„O, du store Skib." Vi gav dem et Tov for at fæste

Baadene og tog dem op paa Dækket. Søen var

meget høj. Disse Grønlændere skulde ledsage os

ind til vor Havn. De blev søsyge begge to og

brækkede sig.

Vi laa tre Dage ud for Landet; paa den fjerde

kom vi ind i Havnen, som kaldes Frederikshaab.

i) Det har altsaa været Isbjærge han saa, og Larmen fra dem han hørte, naar

de kælvede.

More magazines by this user
Similar magazines