B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

31

en af

ugifte Piger stod, og tog fat i Haaret paa

dem og trak hende med sig til Spaamanden og

sagde: „Denne er den, jeg vil have." Nu saa de

andre Piger, at hun nødig traadte ud af deres Sel-

skab, hvorfor de ikke kunde vredes paa hende,

thi dette skete imod hendes Villie, som de let kunde

se, da hun med Vold var bortført fra deres Kres.

De gik saa frem til Spaamanden, og han talte mange

Ord, idet han pegede med Fingrene mod Solen,

Stjernerne og Planeterne, ligeledes pegede han mod

Jordens Underdyb, hvilket betød Tornasuak, det

vil sige, han talte om Himlenes Gud og Helveder-

nes Djævel for dem. De andre Grønlændere saa

for det meste paa ham. Tilsidst talte han om deres

Lykke og Ulykke, saavel til Søs som til Lands,

deres Børns Antal, deres Levetid, om de skulde

leve længe eller ikke, hvem af de to, der først

skulde dø, og af hvilken Sygdom, og,

hvis det er

Manden, som levede længst, da om han giftede sig

igen. Dette forudsagde han alt i saa mange Menneskers

Nærvær, som kunde høre hans Ord. I

min Tid var der kun to Spaamænd, jeg

hørte om-

tale i Grønland, den ene Nord i Landet, den an-

den Syd paa. Det hænder, at de maa paatage sig

80—90 Miles Rejse for dette Gøgleris Skyld. De

har ogsaa bevist deres Sanddruhed, efter hvad

Grønlænderne bevidner. Herefter begyndte saa

Gildet med samme Slags Retter som før er beskrevet,

og desuden Snustobak. De Stakler ken-

der ikke noget bedre end det jeg allerede har omtalt,

og er glade med hverandre, uden Kiv og Had.

More magazines by this user
Similar magazines