B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

42

„Det er godt, at I vaager, men kald paa mig,

hvis de skulde komme herind, for jeg er ligesaa

bange som I; i Morgen, naar jeg staar op, skal jeg

tale med dem i Alles Paahør og spørge dem, hvor-

for de har været saa vrede i Nat, saa faar vi høre

deres Svar." Saa gik de allesammen tilsengs, men

de sov kun lidt om Natten. Om Morgenen spurgte

Købmanden os, hvorfor vi havde gjort os gale, og

vi svarede, at Grønlænderne i deres Sammenkomst

havde sagt, at de vilde myrde os allesammen, og

viste ham den, som havde sagt: „Jeg skal selv alene

dræbe Kokken", og den, som var den første til at

foreslaa, at det var en Skam, at de lod saa faa Mænd

undslippe levende, og at de skulde dele Handelsgodset

imellem sig. Vi havde nu fuldkommen Lov

og Myndighed til at dræbe dem allesammen. Den,

som havde givet Forslaget, fik over 80 eller 90 Slag

med et tykt Tov, og den, som vilde dræbe Kok-

ken, fik ogsaa stor Straf. Herefter var der ingen

mere, som viste sig umedgørlig paa nogen Maade,

hverken i Ord eller ved ulydige Gensvar imod os;

men de paastod, at de kun havde fremført disse

Ord for Morskabs Skyld og aldrig agtet at gøre

os nogen som helst Fortræd. De hjalp os saa alle

med at faa Spækket bragt ned i Baaden og var

glade over vor -Bortrejse. Men vi havde bestemt

at sende en Kugle i Hjertet paa den første, som

gjorde Modstand, uden nogen forudgaaende For-

klaring, og haabede herfor at ville kunne opnaa

en Belønning af Kongen. Men det var heldigt, at

Udgangen blev saaledes, thi de var dog Mennesker

More magazines by this user
Similar magazines