B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

52

Havde jeg havt det godt før, saa havde jeg det,

om muligt, endnu bedre herefter. Datteren vilde

giftes, men der var ingen, som vilde bide paa.

Dette hørte jeg, skøndt i Stilhed, af Tømmermæn-

dene, som arbejdede med Reparationen af Skibet.

Denne Tale kom min Skibsfører for Øre, og han

gav sit Ja til det, men udtalte dog sin Mening for

mig, da ingen var til Stede. Jeg maatte nu spadsere

om med hende i Staden til hendes Slægt-

ninge, fordi de var nysgerrige efter at se mig og

spørge mig ud, saaledes at jeg maatte agte paa hvert

Ord, jeg svarede. Naar jeg kom hjem og lagde mig

i Sengen, gav jeg mig til at tænke over, hvorledes

jeg lempeligt kunde slippe herfra, og ofte laa jeg

vaagen i Sengen. Min Kammerat gjorde Nar af mig

og Tømmermændene ligeledes. Min Skibsfører talte

til Moderen og Datteren, saaledes som han troede,

at de fandt bedst Behag i det. Jeg stod saaledes

helt alene og vidste ingen Raad, hvorledes jeg kunde

rede mig ud af dette. Imidlertid svandt Tiden, og

jeg begyndte at glæde mig til min Hjemrejse. Stadig

grublede jeg over, hvorledes jeg kunde slippe her-

fra uden Vanære, og værst var, at jeg var fremmed

og ikke havde nogen, der vilde tage mit Parti.

Imidlertid kom der et Brev til mig fra min Broder

i Kjøbenhavn, hvilket Moderen og Datteren fik at

vide. Da Brevet var paa Islandsk, oversatte jeg det

saaledes, som om der var faldet en Arv til mig i

Island, men at min Broder opbevarede Pengene,

hvorfor jeg skulde komme strax for at tage imod

dem, men naar jeg kom tilbage igen, skulde jeg

strax holde Bryllup. De troede mig.

More magazines by this user
Similar magazines