B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

59

intet uden Ben og Sener, Kræfterne var ligeledes

svundne. Da vi gik ind i Ruffet for at spise, krøb

samtidig Drengen ud af Ruffet, tog Baaden og roede

i Land. Dér stødte en gammel Mand paa ham,

som han fortalte om hele sin Tilstand, at han havde

Dysenteri, som ikke kunde helbredes, samt at nu

i denne svære Kulde og Frost havde hans Skibs-

fører kastet ham i Kabelrummet, d. v. s. det Sted

hvor Livtovet og de andre Tove opbevares, fordi

hans Kammerater ikke vilde tillade ham at være

sammen med dem i Ruffet. Den gamle tyske Mand

svarede herpaa: „Prøv at komme hjem med mig,

og, hvis du ikke kan gaa, skal jeg skaffe dig en

Hest at ride paa." Saaledes kom Drengen hjem

til den Gamle, der lod ham skifte Klæder, lod

ham gaa tilsengs og gav ham den Føde, han kunde

taale. Derpaa gik han op paa Apoteket og kom

tilbage med nogle Medikamenter, der vilde gavne

ham. Dette var Torsdag Aften, men Fredag Mor-

gen kom den Gamle til Skibsføreren og fortalte,

at Drengen logerede hos ham, og

bad Skibsføre-

ren om nogle Penge til ham i hans Sygdom. Skibsføreren

svarede : „Hvis du, gamle Mand eller slemme

Skælm, ikke gaar bort fra mine Øjne, saa skal jeg

give dig Hug med et svært Tov; du faar ingen

Penge." Den Gamle sagde: „Jeg har ingen Hug

fortjent for at have modtaget jeres i Dreng hans

Nød, og vil ikke Skibsføreren betale mig, saa haaber

jeg til min Gud, at han vil betale mig." Derefter

gik den gamle Mand i Land og blev fri for Slag

af Skibsføreren. Om Søndagen gik tre af os i Land

More magazines by this user
Similar magazines