B>9é

booksnow1.scholarsportal.info

B>9é

68

ledes op paa Dækket, frøs til Is. Ingen Tove kunde

gaa igennem Blokkene saa

paa Grund af Sne og Is,

at vi var ude af Stand til at manøvrere med

Sejlene og kunde hverken rebe eller beslaa dem.

En Dag mistede vi to norske Matroser, den ene,

ved Navn Enevold, faldt fra Fokkemærsraaen til

Styrbord, og standsede først paa Ankeret, der laa

paa Skansedækket, lige for Fokkemasten, men faldt

derfra i Søen, der blev farvet rød af hans Blod.

Fokkeskødet blev kastet ud til ham, men det hjalp

ikke noget. Skibet var i fuld Fart, og jeg kunde

længe se ham ovenpaa Søen,

hvilket havde sin

Grund i, at han var i en norsk Skindtrøje, der

blev fyldt med Vind, da han faldt i Søen. Matro-

serne sagde, at han havde fulgt Skibet, indtil vi

1

kom til Portopray ) eller 1200 Sømil. Samme Eftermiddag

faldt en norsk Matros ned fra Storemærsraaen,

men var sønderlemmet, før han faldt ned

blev ind-

paa Dækket. Det sønderflaaede Legeme

svøbt i hans Sengetøj og det hele smidt overbord

med det samme. Samme Dag fangede vor norske

Styrmand den største Torsk, jeg nogensinde har

set for mine Øjne. Han sagde, at vi nu havde 140

Sømil til Island. Vi var alle gennemfrosne, vaade

og sultne, thi Maden kunde ikke koges, paa Grund

af daarligt Vejr, og vi fik kun lidt Søvn, men derimod

en Mængde Hug og Slag paa vore vaade,

frosne og sultne Kroppe. Da vi i mange Dage havde

drevet frem og tilbage i den spanske Sø, da Vinden

altid var imod os, sukkede vi efter en For-

1) Portopray er en Stad paa Santjago, en af de capoverdiske Øer.

More magazines by this user
Similar magazines