Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Spejdersport<br />
<strong>De</strong>cember - Januar - Februar 2013 30. Årgang
Formanden -<br />
-<br />
2 Forsidebilledet: Lederkursus, LPT 2012<br />
Indholdsfortegnelse<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Vær opmærksom på!<br />
Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk<br />
for korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter.<br />
Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen<br />
og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og<br />
på hjemmesiden samt andet PR-materiale. Vi forbeholder<br />
os retten til at redigere i alt indsendt materiale.<br />
<strong>De</strong>t er desværre ikke altid muligt at få alt tilsendt materiale<br />
med i Spejdersport, men vi gør vores bedste.<br />
Spejdersport:<br />
Medlemsblad for <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong> i Danmark<br />
Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: 1.000 eksemplarer<br />
ISSN: 0908-5505<br />
Redaktion:<br />
Petra Munk Wolfhagen (Opsætning og layout)<br />
Morten Løjman (Ulvesider)<br />
Ole Lumholt (Museet og historie)<br />
Lokalredaktører:<br />
1. Næstved: Rita Christensen<br />
Bobbarækus: Lotte Kofoed<br />
Frederiksborg Trop: Casper Dalker<br />
Frie Fugle: Ulla Larsen<br />
Fugl Phønix: Preben Bjeragger<br />
Spejderchefen<br />
Redaktør:<br />
Malene Rosenørn Folden<br />
Mail: Fru.kaffe1@gmail.com<br />
Redaktionssekretær<br />
Camilla Sommer<br />
Mail:<br />
camilla@knob.dk<br />
<strong>De</strong>adline næste blad<br />
<strong>De</strong>n 1. feb. 2013<br />
Grib Skov Trop: Hans-Peter Folden<br />
Gruppe Loke: Helle Marie Vesterløkke<br />
Jens Langkniv: Pernille Hall Pedersen<br />
Ridder Ebbe Birgit Petersen<br />
Rold Skov: Kirsten Jensen<br />
Skjoldungerne: René Nielsen<br />
Kong Valdemars Trop Camilla Sommer<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
3
4<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Ò§» ®»¹´»® º±® µ(®»´ ³»¼ ¬®¿·´»®<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
5
<strong>De</strong>nne gang vil jeg - Baloo den søvnige brune bjørn - fortsætte fortællingen om <strong>Røde</strong> Hund.<br />
Dholen fra <strong>De</strong>kkan er ude og dræber alt på sin vej.<br />
Du husker sikkert, hvorledes udflytterulven Won-tolla havde været i kamp med<br />
Dhole-folket og bloddryppende med såret pote søgte hjælp på rådsklippen.<br />
Ulveflokken vidste, at de røde <strong>hund</strong>e dræber alt på deres vej gennem junglen<br />
og nu er ude på slagsmål.<br />
Mowgli betroede, ved den tyr som Bagheera havde betalt<br />
for ham, at det frie folk jager som ét skin og på trods af<br />
Akelas formaninger, ville Mowgli ud og tælle <strong>hund</strong>ene.<br />
Mowgli fo r gennem mørket...<br />
<strong>Røde</strong> <strong>hund</strong> - <strong>2.</strong> <strong>del</strong>.<br />
I sin iver gennem mørket glemte Mowgli at se, hvor han satte sine fødder. <strong>De</strong>rfor faldt han<br />
uheldigvis over en af Kaas store snoninger lige dér, hvor den store pyton lå og lurede ved en<br />
hjorteveksel nær floden.<br />
Kssha! sagde Kaa arrigt. Er det jungleskik at ø<strong>del</strong>ægge en nats jagt hvor vildtet går så<br />
glimrende? Mowgli undskyldte og forklarede, han netop var ude for at lede efter ham.<br />
<strong>De</strong>r er ingen som dig i hele junglen kloge, stærke, gamle og smukke Kaa .<br />
Nå, hvor fører nu dét spor hen? Kaas stemme lød mere<br />
venlig, og han lavede en bekvem og blød flugtstol af sin<br />
smidige krop under Mowglis krop.<br />
Mowgli rakte ud i mørket og fik fat i den runde, stærke hals,<br />
som han hev ind til sig, til Kaas hoved hvilede på hans bare<br />
skuldre.<br />
Så fortalte han Kaa om alle nattens begivenheder i junglen.<br />
Klog er jeg vel, sagde Kaa, døv må jeg sikkert være.<br />
Ellers ville jeg have hørt urolighederne.<br />
<strong>De</strong>r er mange af de farlige Dholere, men hvad kan du overhovedet<br />
stille op når de kommer? .<br />
6
<strong>De</strong> må svømme over Waingunga. Jeg har som menneskeunge tænkt på at gå mod dem med<br />
min kniv, hvor vandet er lavt og med koblet bag mig; hvis vi stikker og bider dem godt, kan vi<br />
måske få dem til at drive med strømmen eller i hvert fald svale deres struber en smule.<br />
Kaa advarede, en Dhole drejer ikke af med strømmen, og deres struber er hede. <strong>De</strong>r vil hverken<br />
blive menneskeunge eller ulveunge tilbage, når den jagt er endt; kun afgnavede ben.<br />
I en lang time sad Mowgli lænet mod den bløde slangekrop, mens Kaa tænkte på alt, han havde<br />
oplevet fra den første dag, efter han kom ud af ægget.<br />
Efter lang tavshed udbrød Kaa omsider; Nu går vi til floden,<br />
og jeg vil vise dig, hvad vi gør med Dholerne.<br />
Nord for fredsklippen snævres Waingunga ind i en dyb kløft<br />
gennem marmorklipper, som hæver sig tredive meter over<br />
floden, der strømmer brusende over skarpe og farlige sten i<br />
alle mulige former.<br />
Kaa snoede med et dobbeltstik sin hale om en bundklippe og<br />
holdt Mowgli i en af sine bugtninger, mens vandet rasede<br />
forbi dem.<br />
<strong>De</strong>tte er dødens sted, hvad skal vi her? spurgte Mowgli.<br />
Hssh - de sover, sagde Kaa. Disse revnede og hærgede klipper ved Waingunga har fra junglens<br />
begyn<strong>del</strong>se været boplads for klippernes små folk de travle, arrige, sorte vildbier.<br />
Som du ved, drejer alle spor og stier udenom dette sted.<br />
Mowgli dukkede sig, da han så dem der var millioner af sovende bier. Klippesiderne var overdænget<br />
med levende bier som et stof, der lignede sorte, glitrende fløjlsgardiner.<br />
<strong>De</strong>r var intet sted over halvanden meter fra klippe til vand, og der var fyldt med mægtige<br />
dynger af mange års affald. <strong>De</strong>r lå døde bier, droner, affald, mugne vokskager og vinger af møl<br />
og biller, som havde været ude for at stjæle honning.<br />
Kaa svømmede videre op mod strømmen, til de nåede en sandtange ved kløftens udmunding.<br />
Her ligger deres bytte fra i år, sagde han. Se! På bredden lå skeletterne af to unge hjorte og<br />
en bøffel, og Mowgli kunne se, at hverken ulv eller sjakal havde rørt benene, som alle lå i deres<br />
oprin<strong>del</strong>ige stilling. <strong>De</strong> er kommet ind på forbudt område uden at vide det, hviskede Mowgli,<br />
og de små folk har dræbt dem. Lad os komme væk, inden de vågner.<br />
<strong>De</strong> vågner ikke før solens frembrud, sagde Kaa. Nu skal du høre. For mange regntider siden<br />
kom en jaget antilope her til. <strong>De</strong>n havde et ulvekobbel i hælene på sig og kendte ikke junglen.<br />
<strong>De</strong>n var vild af rædsel og så uforsigtig, at den sprang her ned oppe fra klipperne.<br />
Koblet løb efter uden at bruge deres øjne og næser. <strong>De</strong> sprang efter antilopen ned mod floden<br />
uden at bemærke fløjlsgardinerne og den skarpe lugt af honning og affald.<br />
Solen stod højt på himlen, og de små folk var vrede og talrige. Ingen af ulvene nåede vandet,<br />
men antilopen overlevede. Hvorfor? Fordi antilopen kom først løbende for livet.<br />
<strong>De</strong>n sprang, inden de små folk havde bemærket noget, og den nåede floden, inden bierne var<br />
samlet til drab; men koblet, som fulgte, blev dræbt af de små folk, der var blevet opskræmt af<br />
antilopen berettede Kaa og spurgte. Hvad synes du om det?<br />
<strong>De</strong>r var længe helt stille, så hviskede Mowgli: <strong>De</strong>t er san<strong>del</strong>ig at trække selve døden i knurhårene,<br />
men Kaa, du er den klogeste af alle i junglen.<br />
Ja, ja - men hør nu her, fortsatte Kaa. Hvis Dholerne følger dig, og<br />
Lær med Baloo... Vidste du, at:<br />
I Danmark findes ca. 275 forskellige biarter<br />
for<strong>del</strong>t på 30 forskellige slægter.<br />
Honningbien humlebierne og jordbierne<br />
er de mest udbredte slægter.<br />
Bier er udstyret med en giftbrod, der kan<br />
stikke, så det gør ondt.<br />
<strong>De</strong>n er fre<strong>del</strong>ig og stikker kun, hvis man<br />
forstyrrer dens bo.<br />
Bierne kan tale sammen ved hjælp af et specielt dansesprog.<br />
Du kan læse mere om bier i Danmark på de følgende sider...<br />
7
8<br />
Bier har en stor betydning for at naturen<br />
kan bevare sin rigdom af vilde blomster.<br />
Biernes behårede kroppe opsamler pollen,<br />
som de transporterer fra blomst til<br />
blomst og til boet. Blomsternes pollen og<br />
nektar er en vigtig fødekilde for bierne.<br />
Pollen spises, og nektar omdannes til<br />
honning, der bruges som føde i det sene<br />
efterår, hvor der ikke er flere blomster.<br />
Ud fra deres levevis ind<strong>del</strong>es bierne i to typer, de sociale og de enlige bier.<br />
Almin<strong>del</strong>ige honningbier og humlebier er sociale, dvs. de lever i et samfund<br />
med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner).<br />
Hos humlebierne opfostres flere dronninger mod slutningen af sæsonen, og<br />
det er kun dem, der overvintrer.<br />
Enlige bier har, modsat de sociale bier, ingen arbejdsbier. Disse arter består<br />
kun af hunner og hanner. <strong>De</strong> enlige bier lever hver for sig, men nogle arter<br />
danner dog ret store kolonier ved at placere deres reder tæt op ad hinanden.<br />
Mange biarter bruger forskellige blomstrende planter som deres fødekilde.<br />
<strong>De</strong> er som regel ikke knyttet til bestemte planter, men det er vigtigt, at forsyningen<br />
er stabil. Allerede et par dages pause kan være katastrofal for et<br />
humlebisamfund, som kun råder over et begrænset fø<strong>del</strong>ager opsamlet i boet.<br />
Stabil nektarforsyning er endnu mere afgørende for de enlige bier.<br />
Er brun med orangebrune og sorte striber og lever i<br />
højt udviklede samfund med én dronning, et antal<br />
hanner og op til 50.000 arbejderbier.<br />
Dronningen kan blive 4-5 år gammel, og hendes<br />
eneste opgave er at lægge æg. Hannernes opgave<br />
er at befrugte de nye dronninger - derefter dør de.<br />
En arbejderbi lever kun 4-5 uger, og dens arbejdsopgaver<br />
veksler igennem livet. <strong>De</strong> starter med at gøre rent i boet, fodre larverne,<br />
vedligeholde boet ,være vagter ved boets indgang, og de sidste uger i<br />
deres korte liv samler de pollen og nektar.<br />
Honningbien lever ikke frit i den danske natur og holdes som tambier i bistader.<br />
<strong>De</strong>t hænder, at en sværm forlader et bistade og slår sig ned i et hult træ<br />
eller lignende, men kan ikke overleve den kommende vinter.<br />
Bisværmen lever i bistadet, der fyldes med vokstavler, hvori bisamfundet opfostrer<br />
sin yngel. Honningbiens forråd af honning og pollen opbevares også i<br />
tavlerne, som arbejderbierne bygger af voks dannet fra deres vokskirtler.<br />
Bierne ses fra marts måned og helt frem til december.<br />
En god og sund bifamilie kan lave 60-80 kg honning om året. Biavleren tager<br />
honningen og giver til gengæld bierne en blanding af sukker og vand.
Findes over hele landet, hvor boet tit bygges<br />
under jorden i såkaldte sociale samfund med en<br />
dronning, hanner og arbejdere.<br />
Samfundet er 1-årigt, og det grundlægges om<br />
foråret af en dronning, som har overvintret.<br />
Forkroppen er sort med et gult bånd, og bagkroppen<br />
er sort med gule og hvide bånd. Vingerne er<br />
brede og strækker sig ud til bagkropsspidsen, .<br />
Når dronningen har fundet en rede, lægger hun de første æg i en yngelcelle,<br />
der er bygget af indsamlet pollen og af voks, som hun selv producerer.<br />
Æggene klækkes efter ca. 5 dage. Larverne, der fodres af dronningen med<br />
nektar og pollen, vokser hurtigt. Efter 2 uger forpupper de sig.<br />
Puppetiden varer også et par uger, og de første voksne jordhumler, der<br />
alle er arbejdere, er fremme i maj.<br />
<strong>De</strong>res arbejde er at indsamle føde og passe de næste kuld larver.<br />
Dronningen tager sig fra nu af u<strong>del</strong>ukkende af æglægningen.<br />
Samfundet vokser hurtigt, og midt på sommeren kan det bestå af op til<br />
500-600 indbyggere. I slutningen af juli klækkes der nye dronninger og<br />
hanner. <strong>De</strong> forlader snart boet, hvorefter de parrer sig.<br />
Efter parringen går dronningerne til overvintring allerede i august, mens<br />
hannerne dør hen på efteråret, og samfundet går stille i opløsning.<br />
Er ret sjælden i Danmark, hvor den lever ved sandede<br />
marker, overdrev og sandveje.<br />
Ses allerede i det tidlige forår.<br />
<strong>De</strong>n er temmelig stor og let at kende med sin<br />
skinnende sorte krop.<br />
På hoved og forkroppen har den en hvidgrå behåring,<br />
og den sorte bagkrop er næsten hårløs.<br />
Selvom bierne har 50-100 reder meget tæt ved hinanden, arbejder de ikke<br />
sammen som honningbien eller humlebierne. Hver hun har sin rede, hvor<br />
hun lægger sine æg. Larverne opholder sig i redegange nede i sandet og<br />
fodres med en "madpakke", som er lavet af pollen og en smule nektar. ".<br />
Hannerne viser sig i det tidlige forår, og 1-2 uger senere kommer hunnerne.<br />
Nu finder parringen sted, og kort tid efter dør hannerne.<br />
Herefter graver hunnen en lodret redegang 25-50 cm ned i sandet.<br />
I den nederste <strong>del</strong> af gangen graver hun 5-10 små sidegange, hvor hun<br />
lægger en "madpakke" og et enkelt æg. Til sidst lukker hun hele redegangen<br />
med sand, og æggene klækkes snart.<br />
Larven æder sin "madpakke" i løbet af få uger, og midt på sommeren forvandler<br />
den sig til en puppe. Sidst på sommeren klækkes den voksne bi.<br />
<strong>De</strong>n voksne bi tilbringer efteråret og vinteren nede i gangen og graver sig<br />
først frem næste forår i marts-april.<br />
9
10<br />
Tapre stifindere!<br />
Når man er spejder, lærer man, at man skal passe på naturen. I lærer,<br />
hvordan man skal opføre sig, når man begiver sig ud i skoven, og I hører om<br />
dyr og planter. Netop kærligheden til og respekten for - naturen er noget,<br />
som spejdere og indianere har til fælles. Indianere lever i og af naturen, og<br />
det er derfor særlig vigtigt, at de respekter den og passer på den. For<br />
eksempel jager indianere ikke for sjov skyld. <strong>De</strong> dræber kun de dyr, de skal<br />
bruge, og når de har nedlagt et dyr, er der ikke meget af dyret, der går til<br />
spilde. Et af de vigtigste dyr for indianerne er bisonen, som jeg vil fortælle<br />
lidt om i dag.<br />
Højde: op til 200 cm<br />
Vægt: 400 900 kg<br />
Levetid: 12 - 20 år<br />
Jeg har talt!<br />
Spejdende Ørn<br />
Amerikansk bison<br />
Føde: Græs og småkviste fra buskads.<br />
Af naturlige fjender har den amerikanske bison ulven og den brune<br />
bjørn.<br />
Bisonen var som skrevet meget vigtig for prærieindianere. Bisonen levede i<br />
store flokke, som bevægede sig rundt på prærien alt efter, hvor de kunne<br />
finde føde. <strong>De</strong>rfor flyttede mange stammer rundt på prærien, så de fulgte de<br />
store bisonflokke. Før den hvide mand kom til Amerika, levede der ca. 60<br />
millioner bisoner vildt. Nu er der omkring 200.000 bisoner i Amerika, og<br />
de har været meget tæt på at uddø. Omkring år 1900, levede der kun ca. 750<br />
vilde bisoner.
Hvad blev bisonen brugt til<br />
Når en indianer havde nedlagt en bison, var der ikke noget, der gik til spilde. Alt blev brugt.<br />
Indianere skød ikke mere, end de skulle bruge, fordi de respekterede naturen og for at sørge<br />
for, at der også var bisoner at jage for deres børn. <strong>De</strong> takkede guderne i naturen for, at de<br />
måtte have lov til at tage en bison. Herunder kan I læse om, hvad nogle af <strong>del</strong>ene fra bisonen<br />
blev brugt til.<br />
En <strong>del</strong> af det friske kød blev stegt på spid eller kogt sammen med<br />
vilde planter. Resten af kødet blev skåret i strimler og tørret på<br />
træstativer i solen. På den måde kunne kødet holde sig længe, og det<br />
nåede ikke at blive dårligt, inden det blev spist. <strong>De</strong>r er mange<br />
proteiner og kun lidt fedt i kødet, og det betød, at man fik meget<br />
energi af at spise det.<br />
<strong>De</strong> kraftige knogler var gode til at lave værktøj og køkkenredskaber af.<br />
Knoglerne var meget stærke, så de gik ikke så nemt i stykker, selvom de<br />
blev brugt som værktøj. Her til højre kan I se nogle forskellige<br />
redskaber, der er lavet af bisonknogler. <strong>De</strong>t øverste er et værktøj, der<br />
blev brugt til at gøre pile lige med. <strong>De</strong>refter er der et takket værktøj,<br />
der blev brugt til at fjerne kød fra skind med. Nedenunder er der et<br />
stykke af et smykke lavet af ben, og det nederste er en kniv.<br />
Skindet blev brugt til at sy trøjer, bukser og tipier<br />
af. <strong>De</strong>t gav god varme og holdt også lidt af regn og<br />
blæst ude. <strong>De</strong>rudover blev skindet bl.a. også<br />
brugt til at lave trommer.<br />
Senerne kunne bruges til alle mulige slags snore og<br />
reb. <strong>De</strong> blev bl.a. brugt til at lave strenge til buer med og til at lave<br />
sytråd. Ved at trække fibre af senerne, kunne man få tråd i forskellige<br />
tykkelser.<br />
Blæren blev skyllet og brugt til vandbeholder, for den var jo vandtæt.<br />
Hovene blev kogt, og på den måde kunne man lave lim.<br />
Selv indholdet af tarmene blev brugt. <strong>De</strong>t blev bl.a. brugt til at lave farve<br />
af, til f.eks. at farve tøj med.<br />
11
Ô¿²¼ אַ«´» Ì«<br />
Û¹»®² Ù®·¾ ͵±ª Ì®±°ô Ê·²¼»® ¿º ÔÐÌ îðïî<br />
12<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
-<br />
-<br />
Ü¿¹¾±¹<br />
Ú±®¸·²¼®·²¹ó<br />
¾¿²»<br />
Ô»®¾;´<br />
«²¼»®¸±´¼²·<br />
²¹<br />
Ûµ¬®¿<br />
±°¹¿ª»<br />
Ø»³³»´·¹<br />
±°¹¿ª»<br />
Ó¿¼<br />
Ë° ¬±<br />
¬¿²¼¿®¼<br />
Ú±®±°¹¿ª»<br />
Ì«®²óÑ«¬<br />
Ø·µ»<br />
Ñó´(¾<br />
Ò®ò אַ«´» Ì®±° л®ò × ¿´¬<br />
îëð ïëð îðð ëð ëð ëð ëð ëð ìð íð íð ëð ïððð<br />
ï Î:ª» Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïðë ïïë ïïë íì íí ïç îë ìð ïð ïé îð îí ëëê<br />
î Þ:ª»® Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïêì ïðç ïëé íë íï íë íð ìî ïë îí îè íð êçç<br />
í Ù®:ª´·²¹» Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° é èí éé çê îì íè îð îê íê è îð ïç îè ìéë<br />
Ô»®°±®¬<br />
ì ×´¼»® Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° è ïïî èð ïïç íï íí íî îè îì ïð ïî îí íë ëíç<br />
ë Û¹»®² Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïëë ïìî ïìç íë ìê íê îè ìï ïè îð íð íë éíë<br />
ê ر®¬» Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïîë ïíï ïíì íì ìí íç íî ìï ïï îì îì ìí êèï<br />
é Ê·´¼ª·² Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ì ïðð ïìí ïðí íí íê íð îë ð ïï ïî ïë íè ëìê<br />
è Ê:¼¼»®²» Õ±²¹ Ê¿´¼»³¿® Ì®±° é ïðð éé ïïî íð ìì îð îð íê ïð ð ïð îè ìèé<br />
ç H®²» Ú«¹´ и(²·¨ ë ïëí éè ïïï ìí ìì îè íî ð ïð ïê ïê îë ëëê<br />
ïð Ѽ¼»® Ú®»¼»®·µ¾±®¹ Ì®±° é çî ïðé ïðð îê ìë íë îé íì ç ïð ïð íì ëîç<br />
ïï Ø(¹» ïò Ò:¬ª»¼ ê ïïê ïïê çê íé ìð îé îë íï ïð ïî îï íè ëêç<br />
ïî Ú´¿¹»®³« ïò Ò:¬ª»¼ ê èí çí ïðç íé ìé îë îç ïé ç ïî ïî ïë ìèè<br />
ïí Û¹»®² ïò Ò:¬ª»¼ ê çî éë ïðì ìï ìï îï îì îí ïð ïë ïç îê ìçï<br />
ïì Þ:ª»® Ö»² Ô¿²¹µ²·ª ê ïîè ïîé ïîð ìï ìë ìï íí íé ïð ïì îî ìî êêð<br />
ïë Î:ª» Ö»² Ô¿²¹µ²·ª ê ïêï ïðë ïîî ìî ìë íç íð ìí ïë îî îí íç êèê<br />
ïê Ê¿²¼®»º¿´µ» ÚÚñÎÍñ͵±´¼«²¹»®²» ê èî éê éé îë íé îç îì îí ïì ð ïé ïð ìïì<br />
13
16<br />
Ó¿¼<br />
п²º´(¬»<br />
Ô»®°±®¬<br />
Χ¹:µ<br />
×´¼¾±®<br />
ο³³»¿ª<br />
Ü¿¹¾±¹<br />
Ì·³»¹´¿<br />
Ù®:µ¿®´§¹¬»<br />
˲¼»®¸±´¼²·²¹<br />
Ñó´(¾<br />
µ±®¬¬»¹²·²¹<br />
Hµ»µ¿º¬<br />
Ó±®¹»²³¿¼<br />
Ô»®¬±´<br />
îð °(®¹³;´<br />
᪻® ο½»<br />
Þ»®»¬²·²¹ ¿ºæ Ë®« ¿³»®·½¿²«ô ¿µ¿ ³«®»®²» ¿µ¿ô ׿² ±¹ Ò·½µ´¿
Þ»®»¬²·²¹ º®¿ ®±ª»®¬«®²»®·²¹»²<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
17
vi<br />
18<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Þ·ª«¿µ<br />
Ú·²µ<br />
º§®<br />
î³<br />
î³<br />
л<br />
îôë³<br />
í³<br />
Þ±®¼<br />
Õ(µµ»²<br />
Ù®·´´<br />
Þ·ª«¿µ Þ·ª«¿µ<br />
אַ« ´» § ¬» ³»¬ » ® ·µ µ» ÛÒ ³;¼» ¿¬ ¼ ®· ª»<br />
°» ¼ » ® ¿®¾»¼»ô ÜÛ Ì Û Î ÜÛ Ò ÛÒ ÛÍ ÌÛ Ó[Ü Û<br />
Þ·ª«¿µ<br />
Ð ®± ¹ ® ¿³³» ¬ º± ® ©» »µ » ²¼»²<br />
Ö » ¹ » ® °» ¼ » ® º ±®¼ · Ö ÛÙ ª· ´<br />
Ý ±¯ ¿« ª· ² ±¹ µ «® « °: ®» ®<br />
Î ¿³³» ¿ª ± ¹ ÔÇÕ ÕÛ<br />
Ü »¬ » ® ÓÛ ÒÒ ÛÍ ÕÛÎ ô ¼» ® µ¿¾»® ®» « ´¬ ¿¬» ®<br />
Ð ¿¬®« ´ » µ± ²µ «® ®»²½»®<br />
Õ« ® «¸· ´» ² Ó± ® ¬» ²
Ú(®¬»¸:´°µ«®« íò ²±ª»³¾»®<br />
Kursusoplevelser fra kursister<br />
Af Marianne Møller. Grib Skov Trop<br />
Af Simone, yngste <strong>del</strong>tager.<br />
20<br />
-<br />
-
Õ«®« ·²ª·¬¿¬·±²»®<br />
Førstehjælps kursus 2-3. marts 2013<br />
WEB-kursus<br />
Trailerkort marts 2013<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
21
ο¾¿¬¿º¬¿´»®<br />
Ü» Ù«´» Í°»¼»®» · Ü¿²³¿®µ ¸¿® »² ®:µµ» ®¿¾¿¬¿º¬¿ó<br />
´»®ô ±³ ¼« µ¿² ¾»²§¬¬» ¼·¹ ¿ºò<br />
Ú±® ¿¬ ¼±µ«³»²¬»®» ³»¼´»³µ¿¾»¬ · ¾«¬·µµ»®²» µ¿´<br />
¼« ¾®«¹» »¬ ³»¼´»³µ±®¬ò<br />
ت· ·µµ» ¼« ¸¿® º;»¬ ¼»¬ «¼´»ª»®»ô ; µ¿² ¼« º; ¼»¬<br />
¿º ¼·² ¹®»²´»¼»® »´´»® µ¿»®»²ò<br />
Ûª»²¬§®°±®¬<br />
Ù·ª»® îð û °; ¿´´» ·µµ» ²»¼¿¬¬» ª¿®»®ô «²¼¬¿¹»¬ ³¿¼ ±¹ ÙÐÍò<br />
µ·´¼»ô Õ(¾»²¸¿ª²ô Ø·´´»®(¼<br />
Í» ©©©ò»ª»²¬§®°±®¬ò¼µ<br />
Ü¿²·¸ Ñ«¬¼±±®<br />
Ü¿²·¸ Ñ«¬¼±±® ¹·ª»® ïðû ®¿¾¿¬ ª»¼ µ(¾ õ ëû ¾±²« ¬·´ ¼»² ¹®«°ó<br />
°»²ô ³¿² µ±³³»® º®¿ò<br />
ܪò ¸ª· ¼« µ±³³»® º®¿ Úò»µò Ú«¹´ и(²·¨ ±¹ µ(¾»® º±® ïòððð µ®ò º;®<br />
¼« ïðð µ®ò · ®¿¾¿¬ô ±¹ ¼»® °¿®» ëð µ®ò ±°ô ±³ Ú«¹´ и(²·¨ µ¿² ¾®«¹» °; ¹®»ò<br />
Ú±® ¿¬ º; ®¿¾¿¬¬»² µ¿´ ¼« µ®·ª» ¿¬ ¼« µ±³³»® º®¿ Ü» Ù«´» Í°»¼»®» ±¹ º®¿ ¸ª·´µ»² ¹®«°°» ¼«<br />
µ±³³»®ò<br />
Ñ®¼®» µ¿² ¿º¹·ª» · ²»¬¾«¬·µµ»² »´´»® °; ³¿·´ò<br />
Í» ©©©ò¼¿²·¸±«¬¼±±®ò¼µ<br />
Ö»²»²<br />
Ö»²»² ¹·ª»® îð û ®¿¾¿¬ ¬·´ Ü» Ù«´» Í°»¼»®»ô °; ¿´´» ·µµ» ²»¼¿¬¬»<br />
ª¿®»ò<br />
Ö»²»² ¸¿® »¬ ¾®»¼¬ «¼ª¿´¹ ¿º º®·´«º¬«¼¬§® ¬·´ ®·³´·¹» °®·»®ò<br />
©©©ò»²»²ó¹´±¾»¬®±¬¬»®ò¼µ<br />
Í°»¼»®°±®¬<br />
Í°»¼»®°±®¬ ¹·ª»® ïðû °; ¿´´» ·µµ» ²»¼¿¬¬» ª¿®»ò<br />
Ø·´´»®(¼ô Ò:¬ª»¼ô Õ(¾»²¸¿ª²ô Ô§²¹¾§ô αµ·´¼»ô Î(¼±ª®»ô Ì;ó<br />
¬®«°ô Ѽ»²»ô Ø»®²·²¹ô Õ±´¼·²¹ô ß¿´¾±®¹ô [®¸«<br />
Í» ©©©ò°»¼»®°±®¬ò¼µ<br />
Ú®·´«º¬´¿²¼<br />
Ú®·´«º¬´¿²¼ ¹·ª»® ïðû ®¿¾¿¬ °; ¿´´» ·µµ» ²»¼¿¬¬» ª¿®»®<br />
¾±®¹ô Ѽ»²»ô Ó¿´³(ò<br />
Í» ©©©òº®·´«º¬´¿²¼ò¼µ<br />
22<br />
ó<br />
ó
Õ±®°´»® îðïì<br />
Så er rammerne ved at være på plads for korpslejren i<br />
2014 – altså den sidste uge i skolernes sommerferie.<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
2014<br />
-<br />
23
Wagadugoløb<br />
Da Store Bededag i 2013 falder på<br />
sidste weekend i april, flyttes næste løb<br />
til weekenden 4.-5. maj. 2013. Vi<br />
glæder os allerede!<br />
En gang spejder, altid spejder<br />
Frank Dahlgaard, tidligere<br />
folketingsmedlem og roverspejder,<br />
beretter: Vort roversjak vandt<br />
„Kampen om roversværdet ” tre år i<br />
træk i slutningen af 1960´erne. Som<br />
danmarksmestre blev vi inviteret med<br />
på tilsvarende dyste i Norge og Sverige<br />
- og også med på KFUM-spejdernes<br />
Tanzaniaekspedition i 1969, hvor<br />
højdepunktet var bestigningen af<br />
Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg. Da<br />
vi nåede toppen i næsten 6000 meters<br />
højde, gjorde jeg som planlagt gennem<br />
nogle måneder: Jeg pillede mit<br />
korpsmærke af uniformen, og med et<br />
”Hej venner, se her” kastede jeg, til<br />
mine spejdervenners måben, mit<br />
grønne korpsmærke ud i Kilimanjaros<br />
isfyldte krater. (Dér ligger det med stor<br />
sandsynlighed den dag i dag). Jeg<br />
tænkte dengang, at jeg i en alder af 23<br />
år havde nået højdepunktet af min<br />
spejderkarriere. Nu var jeg voksen, og<br />
så måtte det være slut.<br />
Men jeg tog fejl!<br />
At være spejder er ikke et spørgsmål<br />
om uniform eller korpsmærke. <strong>De</strong>t er<br />
et spørgsmål om de værdier, som<br />
ligger i spejderloven og spejderløftet.<br />
Og dem har jeg jo fortsat, også som<br />
voksen. Én gang spejder, altid spejder.<br />
<strong>De</strong> sidste 6-7 år har jeg været medlem<br />
af <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong> og har nu igen<br />
uniform, denne gang med et rødt<br />
korpsmærke.<br />
Giftige planter<br />
Ved seneste lejrbål hørte vi om 22<br />
børn, der blev forgiftet af en<br />
ukrudtsplante. Nu er den gal igen. Som<br />
24<br />
spejdere ved vi heldigvis, at rå<br />
hyldebær er giftige og giver ubehag<br />
ved indtagelse. Selvom de er populære<br />
som ammunition i børnenes pusterør,<br />
så var det denne gang en køkkenchef,<br />
der lod sig friste af efterårets<br />
saftspændte, modne hyldebær. Opkast,<br />
diarré, mavekramper og kvalme blev<br />
de ubehagelige følger for 8 gæster, da<br />
restauranten serverede smoothies med<br />
rå hyldebær. I løbet af blot en halv<br />
time lå gæsterne syge. Planteproteinet<br />
lektin er sandsynligvis årsagen. <strong>De</strong>t<br />
nedbrydes imidlertid ved iblødsætning<br />
og ø<strong>del</strong>ægges ved opvarmning, så de<br />
dejlige hyldebær bør koges 15-20<br />
minutter, før de spises.<br />
Museet optaget i forening<br />
<strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>s museum er optaget<br />
som medlem i „Sammenslutningen af<br />
FDF- og Spejdermuseer”, der dækker<br />
23 museer i Norden. Formålet er at<br />
udveksle ideer, viden og dubletter. <strong>De</strong><br />
<strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>s museum har fået<br />
værtskabet for foreningens årlige 3<br />
dages træf i 2014.<br />
Asketoptørre<br />
<strong>De</strong> lyse askesumpe hører til blandt de<br />
smukkeste <strong>del</strong>e af den danske skov.<br />
Asken trives fint i fugtige omgivelser,<br />
og da træets krone lader lyset trænge<br />
ned til skovbunden, giver det<br />
frodighed. Nyd den nu, for asken er<br />
ved at forsvinde. Svampesygdommen<br />
„asketoptørre” får træerne til at gå ud,<br />
så nu fældes asketræer i stor stil for at<br />
redde tømmeret. <strong>De</strong>r plantes stort set<br />
ikke nye asketræer, så efter 9000 år i de<br />
danske skove bliver asken nu et<br />
sjældent træ. Først elmen, så<br />
kastanjetræet, nu asken, flere typer vil<br />
bukke under. Spredning af sygdomme<br />
kan skyldes globalisering f.eks.<br />
international transport og han<strong>del</strong> med<br />
blomster og planter. Tænk på det! Du<br />
kan gøre en forskel!<br />
Sagde de virkelig det?<br />
Jeg syntes på LPT at høre, at de kaldte<br />
den omsorgsfulde PL for Mårpatruljen<br />
for „Mår-mor”!<br />
<strong>De</strong>t er da lige så misvisende som at<br />
kalde Bjørne-patruljens good-turn for<br />
en „bjørnetjeneste”!<br />
Beatles-spejdere<br />
Her til efteråret er det 50 år siden, at<br />
„The Beatles” udsendte deres første<br />
plade. Året efter ramte „Beatlesfeberen”<br />
også Danmark, og man så<br />
drenge med hår, der dækkede ørene –<br />
noget man ikke havde set i mands<br />
minde.<br />
Beatles-frisuren nåede naturligvis også<br />
spejdernes rækker, og det affødte en<br />
voldsom debat. Fronterne var trukket<br />
hårdt op dengang.<br />
Er det at lade håret gro uforeneligt<br />
med at være spejder?, Skal langhårede<br />
ungersvende tvangsklippes af deres PL<br />
eller TL? Skal korpset tvangsudmelde<br />
spejdere, der lader håret gro? Ja, det<br />
var der nogle, der mente. „Langhårede<br />
tøsedrenge”, „En dreng + langt hår +<br />
et døgn på øvelse = utøj” var nogle af<br />
kommentarerne i spejderbladet. Mange<br />
flere var dog helt anderledes tolerante,<br />
og nogle mente endda at vide, at både<br />
Jesus, Shakespeare, Christian 4. og<br />
Tordenskjold var langhårede.
Men debatten gik også udenfor<br />
korpset. En Aabenraa-avis skrev:<br />
„...man kunne ærlig talt fristes til at<br />
give <strong>De</strong>t Danske Spejderkorps det råd<br />
at forbyde det lange pigehår blandt<br />
spejderdrenge. <strong>De</strong>t ser mildest talt<br />
rædsomt ud, ikke mindst når en ung<br />
mand er i uniform”.<br />
Ja, det var for 50 år siden!<br />
<strong>De</strong>t kan så tilføjes, at de to skovmænd<br />
(16-18 årige spejdere), som vandt<br />
skovmandsturneringen i 1965, var<br />
sær<strong>del</strong>es hårfagre! <strong>De</strong> lod sig dog<br />
klippe op til jul. Selv det blev en nyhed<br />
i spejderbladet dengang!<br />
Svastika<br />
Symbolet „Svastika”, som vi også<br />
kalder hagekorset, er et årtusinder<br />
gammelt symbol fra mange folkeslag<br />
på: „<strong>De</strong>t, der bringer lykke”. Oplagt, at<br />
Brygger Jacobsen, med sin interesse<br />
for antikke genstande, anvendte dette<br />
som varemærke ved stiftelsen af „Ny<br />
Carlsberg” bryggerierne i 1881, længe<br />
før nazisterne fandt på at bruge<br />
samme symbol.<br />
Et gammelt spejderduelighedstegn var<br />
„tolk”, som viste, at man kunne gøre<br />
sig forståelig på et andet lands sprog.<br />
<strong>De</strong>t engelske tolkemærke havde det<br />
engelske flag, fransk tolkemærke det<br />
franske flag, og i 1936 havde det tyske<br />
tolkemærke naturligvis det tyske flag,<br />
en rød baggrund med hagekors i<br />
midten.<br />
Under <strong>2.</strong> verdenskrig blev dette mærke<br />
uønsket og mange steder destrueret.<br />
Museet har imidlertid fået indleveret<br />
en uniform med det nu sjældne mærke.<br />
<strong>Spejdere</strong>n boede og arbejdede på<br />
Carlsbergbryggerierne. <strong>De</strong>t at have sit<br />
arbejdslogo på uniformen har alligevel<br />
været helt specielt!<br />
Neil Armstrong<br />
<strong>De</strong>n første mand, der betrådte månen,<br />
Neil Armstrong, døde i august, 82 år<br />
gammel. Som vi tidligere har hørt „ved<br />
lejrbålet”, var Neil Eagle Scout og<br />
medbragte et spejderemblem i<br />
handsken under månelandingen.<br />
<strong>De</strong>t berettes, at Neil i hele sit liv på<br />
imponerende vis udviste æ<strong>del</strong>t<br />
spejdersind. Han faldt aldrig for<br />
fristelsen til at bygge sig selv op som<br />
en myte eller en helt. Han var altid en<br />
af de første til at påskønne alle de<br />
personer, der på mange måder gjorde<br />
Apollo månemissionen mulig.<br />
Gode råd om ildbor<br />
<strong>De</strong>t noget pauvre resultat af ildborskonkurrencen<br />
på årets pioner- og<br />
roverturnering får nu en gruppe<br />
garvede rovere, „skovmændene”, til at<br />
videreformidle deres mange erfaringer<br />
i denne teknik. <strong>De</strong>tte bliver med tre<br />
artikler i Spejdersport. <strong>De</strong>n første om<br />
grejet, den næste om teknikken, at lave<br />
en glød. <strong>De</strong>n tredje om fængmaterialet.<br />
Målet er, at mindst 2/3 af sjakkene får<br />
ild ved næste konkurrence.<br />
Hvor meget kan en spejder bære<br />
Pakning af rygsæk skal ske i så god tid,<br />
at der er plads til at kontrollere vægten<br />
af den samlede oppakning – og formindske<br />
vægten. Utrænede spejdere<br />
kan, forudsat solidt, tilgået (ikke<br />
nyanskaffet) fodtøj, nogenlunde ubesværet<br />
bære følgende vægte:<br />
12 år – ca. 160cm høj……. 7-9 kg<br />
14 år – ca. 167 cm høj…… 9-11 kg<br />
16 år – ca. 175 cm høj …..11-13 kg<br />
<strong>De</strong>tte på egentlig hajk med dagsmarcher<br />
af nogen længde. Over<br />
kortere afstande, f.eks. fra station til<br />
lejrplads, kan der bæres væsentligt<br />
mere. Til sammenligning anbefaler<br />
kiropraktorer, at en pakket skoletaske<br />
aldrig overstiger 10-15% af barnets<br />
vægt.<br />
Ill: Jørgen Weirsøe<br />
Katángutekspeditionen<br />
84 roverne gennemførte i 1967 en<br />
vildmarksekspedition til Grønland. <strong>De</strong><br />
ville ikke lade sig nøje med avisernes<br />
opfattelse af Grønland. <strong>De</strong> ville selv<br />
opleve Grønland, gå i landet, prøve<br />
hvad vejr er, når det er vejr i<br />
Grønland. Og ved på denne måde at<br />
<strong>del</strong>e den grønlandske befolknings<br />
vilkår, mødte de grønlænderne på en<br />
indlysende rigtig måde. Ikke som<br />
embedsmænd eller turister, der kom<br />
med fly og skib. Nej, som<br />
grønlændere, der er vant til at færdes<br />
til fods i vanskeligt terræn, kom<br />
roverne vandrende til dem efter mange<br />
dagsrejser til fods gennem vildmarken.<br />
„Vi føler og opfatter jeres tur som en<br />
vandring fra Danmark til Grønland”<br />
udtrykte et landsrådsmedlem.<br />
<strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>s museum har<br />
modtaget spændende materiale om<br />
ekspeditionen fra to af korpsets<br />
medlemmer. Initiativtageren, Jørgen<br />
Weirsøe, og en begejstret <strong>del</strong>tager,<br />
Frank Dahlgaard. Læs de spændende<br />
beretninger på museets hjemmeside:<br />
Se: www.gulspejder.dk<br />
Klik på: Organisation<br />
Klik på: Spejdermuseet<br />
Klik på: Rover projekter<br />
YouTube<br />
På YouTube finder man efterhånden<br />
en <strong>del</strong> indslag om <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>.<br />
Senest et indlæg med Leif Højvang og<br />
Sortfodstammen, der taler om<br />
fællesskab blandt spejdere. <strong>De</strong>suden et<br />
indslag med <strong>De</strong>nnis Wiechert og Frie<br />
Fugle, der taler om <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong><br />
og spraglede juletræer samt det af få og<br />
tage ansvar.<br />
Se: www.youtube.com<br />
søgeord: gul spejder<br />
Indslag: „Stifinderne i Gribskov”<br />
Indslag: „<strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong> – vi tager<br />
ansvar”<br />
ole.lumholt@email.dk<br />
25
Ú®¿ λ¼¿µ¬(®»²<br />
Siden sidst:<br />
Ü»½»³¾»®ô Ö¿²«¿®ô Ú»¾®«¿®<br />
26<br />
Ü»¿¼´·²»æ ïò Ò±ª»³¾»®<br />
ÔÐÌ ¾»®»¬²·²¹»® º®¿ ª·²¼»®°¿¬®«´» õ °±·²¬<br />
з±²»®ñ®±ª»®¬«®²»®·²¹ ¾»®»¬²·²¹»® õ °±·²¬<br />
ײ¼¾§¼»´» ÐÔñÐß µ«®«<br />
ײ¼¾§¼»´» ¬·´ Ë´ª»´»¼»®©»»µ»²¼<br />
Ó¿®¬ô ß°®·´ô Ó¿ Ü»¿¼´·²»æ ïò Ú»¾®«¿®<br />
Ö«²·ô Ö«´·ô ß«¹«¬<br />
ËÜÕÑÓÓÛÎ × ÖËÒ×<br />
Ü¿ ª· ¹»®²» µ¿´ ¸¿ª»<br />
¬«®²»®·²¹¾»®»¬²·²¹»® ³»¼ò<br />
ײ¼¾§¼»´» ¬·´ µ±®°®;¼³(¼»<br />
Ë´ª»¬«®²»®·²¹ ·²¼¾§¼»´»<br />
ͬ·º·²¼»®¬«®²»®·²¹ ײ¼¾§¼»´»<br />
É¿¹¿¼«¹± ײ¼¾§¼»´»<br />
Ü»¿¼´·²»æ ïðò Ö«²·<br />
Þ»®»¬²·²¹»® º®¿ ¬«®²»®·²¹»® õ °±·²¬<br />
Þ»®»¬²·²¹ º®¿ É¿¹¿¼«¹± º®¿ ª·²¼»®°¿¬®«´»<br />
É¿¹¿¼«¹± ¾»®»¬²·²¹ º®¿ ´(¾´»¼»´»² õ °±·²¬<br />
ÔÐÌ º±®±°¹¿ª» ø»²»¬ ¼»¬¬» ²«³³»®÷<br />
Í»°¬»³¾»®ô ѵ¬±¾»®ô Ò±ª»³¾»® Ü»¿¼´·²»æ ïëò ¿«¹«¬<br />
ͱ³³»®´»® ¾»®»¬²·²¹»®<br />
ÔÐÌ ·²¼¾§¼»´»<br />
з±²»®ñ᪻®¬«®²»®·²¹ ·²¼¾§¼»´»<br />
Ô»¼»®ñЮ·³· µ«®« ·²¼¾§¼»´»<br />
Ô»¼»®¬®:º ·²¼¾§¼»´»<br />
-
1. Næstved<br />
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
Bobbarækus<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
27
28<br />
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
Frederiksborg Trop<br />
Frie Fugle<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
nene<br />
grupperne<br />
Fugl Phønix<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
29
Gruppe Loke<br />
30<br />
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
Grib Skov Trop<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
Jens Langkniv Gruppe<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
31
32<br />
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
Kong Valdemars Trop<br />
Ravnetroppen<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Nyt fra<br />
Ridder Ebbe Trop og flok<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
Rold Skov Gruppe<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
33
Skjoldungerne<br />
34<br />
Nyt fra<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
grupperne<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-
Prisliste for depotvarer:<br />
Alle priser er inkl. moms.<br />
Uniformer<br />
T-shirts (kun str. 12-14 år, S, L, XL) kr. 20,00<br />
Uniformsskjorter kr. 425,00<br />
Ulvehue kr. 80,00<br />
Softshell jakke, voksen kr. 500,00<br />
Softshell jakke, børn kr. 400,00<br />
Strømper, engelske kr. 85,00<br />
Strømper, nye kr. 50,00<br />
Strømpeopslag, store eller små kr. 35,00<br />
Shorts kr. 315,00<br />
Mærker/Bånd<br />
Knapper til skjorter kr. 2,00<br />
Stofmærker, civile kr. 20,00<br />
Stofmærker med korpslogo kr. 16,00<br />
Lederbånd kr. 15,00<br />
Patruljefarver kr. 15,00<br />
Grenmærker, stof kr. 20,00<br />
Duelighedstegn, stof kr. 11,00<br />
Årsstjerner, metal kr. 25,00<br />
Årsstjerner, stof kr. 2,00<br />
1. stjerne, metal kr. 25,00<br />
1. stjerne, stof kr. 2,00<br />
Gallasløjfer kr. 8,00<br />
Strømpekvaster kr. 13,00<br />
Kilometerplade kr. 20,00<br />
Diverse<br />
Idebog, patrulje kr. 125,00<br />
Praktiske spejderfærdigheder kr. 25,00<br />
<strong>De</strong>ulighedstegnshæfter kr. 10,00<br />
Sangbøger kr. 45,00<br />
Bagrudestreamer kr. 20,00<br />
Mini streamer kr. 5,00<br />
<strong>De</strong>potvarer bestilles hos:<br />
Eva Riber, Bladstrupvej 67, 5400 Bogense<br />
Tlf 20 45 50 03 - depot@gulspejder.dk<br />
Varer kan bestilles på telefon hverdage 16-18<br />
Varer sendes fra depotet hver torsdag<br />
Nyt fra depotet<br />
Info-siden<br />
Korpsstyrelsen<br />
Formand:<br />
Jørn Hartmeyer.<br />
Spurvevej 14,<br />
5471 Søndersø.<br />
Tlf 64842121<br />
Mail: Formand@gulspejder.dk<br />
Næstformand<br />
Hans-Peter Folden<br />
Baunevænget 45<br />
3480 Fredensborg<br />
Tlf: 24656384<br />
Mail: hans-peter@gulspejder.dk<br />
Kasserer<br />
Gyrit Mejer<br />
Niels Juelsvej 20<br />
4700 Næstved<br />
Tlf: 25113967<br />
kasserer@gulspejder.dk<br />
Civile medlemer<br />
Torben Schmidt<br />
Borrisvej 6 Sparkær<br />
8800 Viborg<br />
Mail: torben@gulspejder.dk<br />
Hanne Sørensen<br />
Østervang 29<br />
Sparkær 8800 Viborg<br />
Mail: hanne@gulspejder.dk<br />
Spejderchef<br />
Per Stigaard<br />
Alvedgårdsvej 4<br />
Reerslev<br />
2640 Hedehusene<br />
Tlf. 46 56 57 76<br />
Mobil: 28 54 27 82<br />
Mail: spejderchef@gulspejder.dk<br />
Vicespejderchef<br />
Stinus Andersen<br />
Storskoven 1, Annisse<br />
3200 Helsinge<br />
Mail: vicespejderchef@gulspejder.dk<br />
Uniformeret<br />
Preben Bjergager<br />
Dyssevej 1<br />
4180 Sorø<br />
Tlf: 24835344<br />
Mail: preben@gulspejder.dk<br />
Uniformeret<br />
Signe Fjællegaard<br />
Dalgas Boulevard 2, 3., lejl. 310<br />
2000 Frederiksberg<br />
Mail: signe@gulspejder.dk<br />
35