08.08.2013 Views

Røde hund - 2. del. - De Gule Spejdere

Røde hund - 2. del. - De Gule Spejdere

Røde hund - 2. del. - De Gule Spejdere

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Spejdersport<br />

<strong>De</strong>cember - Januar - Februar 2013 30. Årgang


Formanden -<br />

-<br />

2 Forsidebilledet: Lederkursus, LPT 2012<br />

Indholdsfortegnelse<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Vær opmærksom på!<br />

Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk<br />

for korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter.<br />

Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen<br />

og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og<br />

på hjemmesiden samt andet PR-materiale. Vi forbeholder<br />

os retten til at redigere i alt indsendt materiale.<br />

<strong>De</strong>t er desværre ikke altid muligt at få alt tilsendt materiale<br />

med i Spejdersport, men vi gør vores bedste.<br />

Spejdersport:<br />

Medlemsblad for <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong> i Danmark<br />

Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: 1.000 eksemplarer<br />

ISSN: 0908-5505<br />

Redaktion:<br />

Petra Munk Wolfhagen (Opsætning og layout)<br />

Morten Løjman (Ulvesider)<br />

Ole Lumholt (Museet og historie)<br />

Lokalredaktører:<br />

1. Næstved: Rita Christensen<br />

Bobbarækus: Lotte Kofoed<br />

Frederiksborg Trop: Casper Dalker<br />

Frie Fugle: Ulla Larsen<br />

Fugl Phønix: Preben Bjeragger<br />

Spejderchefen<br />

Redaktør:<br />

Malene Rosenørn Folden<br />

Mail: Fru.kaffe1@gmail.com<br />

Redaktionssekretær<br />

Camilla Sommer<br />

Mail:<br />

camilla@knob.dk<br />

<strong>De</strong>adline næste blad<br />

<strong>De</strong>n 1. feb. 2013<br />

Grib Skov Trop: Hans-Peter Folden<br />

Gruppe Loke: Helle Marie Vesterløkke<br />

Jens Langkniv: Pernille Hall Pedersen<br />

Ridder Ebbe Birgit Petersen<br />

Rold Skov: Kirsten Jensen<br />

Skjoldungerne: René Nielsen<br />

Kong Valdemars Trop Camilla Sommer<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

3


4<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Ò§» ®»¹´»® º±® µ(®­»´ ³»¼ ¬®¿·´»®<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

5


<strong>De</strong>nne gang vil jeg - Baloo den søvnige brune bjørn - fortsætte fortællingen om <strong>Røde</strong> Hund.<br />

Dholen fra <strong>De</strong>kkan er ude og dræber alt på sin vej.<br />

Du husker sikkert, hvorledes udflytterulven Won-tolla havde været i kamp med<br />

Dhole-folket og bloddryppende med såret pote søgte hjælp på rådsklippen.<br />

Ulveflokken vidste, at de røde <strong>hund</strong>e dræber alt på deres vej gennem junglen<br />

og nu er ude på slagsmål.<br />

Mowgli betroede, ved den tyr som Bagheera havde betalt<br />

for ham, at det frie folk jager som ét skin og på trods af<br />

Akelas formaninger, ville Mowgli ud og tælle <strong>hund</strong>ene.<br />

Mowgli fo r gennem mørket...<br />

<strong>Røde</strong> <strong>hund</strong> - <strong>2.</strong> <strong>del</strong>.<br />

I sin iver gennem mørket glemte Mowgli at se, hvor han satte sine fødder. <strong>De</strong>rfor faldt han<br />

uheldigvis over en af Kaas store snoninger lige dér, hvor den store pyton lå og lurede ved en<br />

hjorteveksel nær floden.<br />

Kssha! sagde Kaa arrigt. Er det jungleskik at ø<strong>del</strong>ægge en nats jagt hvor vildtet går så<br />

glimrende? Mowgli undskyldte og forklarede, han netop var ude for at lede efter ham.<br />

<strong>De</strong>r er ingen som dig i hele junglen kloge, stærke, gamle og smukke Kaa .<br />

Nå, hvor fører nu dét spor hen? Kaas stemme lød mere<br />

venlig, og han lavede en bekvem og blød flugtstol af sin<br />

smidige krop under Mowglis krop.<br />

Mowgli rakte ud i mørket og fik fat i den runde, stærke hals,<br />

som han hev ind til sig, til Kaas hoved hvilede på hans bare<br />

skuldre.<br />

Så fortalte han Kaa om alle nattens begivenheder i junglen.<br />

Klog er jeg vel, sagde Kaa, døv må jeg sikkert være.<br />

Ellers ville jeg have hørt urolighederne.<br />

<strong>De</strong>r er mange af de farlige Dholere, men hvad kan du overhovedet<br />

stille op når de kommer? .<br />

6


<strong>De</strong> må svømme over Waingunga. Jeg har som menneskeunge tænkt på at gå mod dem med<br />

min kniv, hvor vandet er lavt og med koblet bag mig; hvis vi stikker og bider dem godt, kan vi<br />

måske få dem til at drive med strømmen eller i hvert fald svale deres struber en smule.<br />

Kaa advarede, en Dhole drejer ikke af med strømmen, og deres struber er hede. <strong>De</strong>r vil hverken<br />

blive menneskeunge eller ulveunge tilbage, når den jagt er endt; kun afgnavede ben.<br />

I en lang time sad Mowgli lænet mod den bløde slangekrop, mens Kaa tænkte på alt, han havde<br />

oplevet fra den første dag, efter han kom ud af ægget.<br />

Efter lang tavshed udbrød Kaa omsider; Nu går vi til floden,<br />

og jeg vil vise dig, hvad vi gør med Dholerne.<br />

Nord for fredsklippen snævres Waingunga ind i en dyb kløft<br />

gennem marmorklipper, som hæver sig tredive meter over<br />

floden, der strømmer brusende over skarpe og farlige sten i<br />

alle mulige former.<br />

Kaa snoede med et dobbeltstik sin hale om en bundklippe og<br />

holdt Mowgli i en af sine bugtninger, mens vandet rasede<br />

forbi dem.<br />

<strong>De</strong>tte er dødens sted, hvad skal vi her? spurgte Mowgli.<br />

Hssh - de sover, sagde Kaa. Disse revnede og hærgede klipper ved Waingunga har fra junglens<br />

begyn<strong>del</strong>se været boplads for klippernes små folk de travle, arrige, sorte vildbier.<br />

Som du ved, drejer alle spor og stier udenom dette sted.<br />

Mowgli dukkede sig, da han så dem der var millioner af sovende bier. Klippesiderne var overdænget<br />

med levende bier som et stof, der lignede sorte, glitrende fløjlsgardiner.<br />

<strong>De</strong>r var intet sted over halvanden meter fra klippe til vand, og der var fyldt med mægtige<br />

dynger af mange års affald. <strong>De</strong>r lå døde bier, droner, affald, mugne vokskager og vinger af møl<br />

og biller, som havde været ude for at stjæle honning.<br />

Kaa svømmede videre op mod strømmen, til de nåede en sandtange ved kløftens udmunding.<br />

Her ligger deres bytte fra i år, sagde han. Se! På bredden lå skeletterne af to unge hjorte og<br />

en bøffel, og Mowgli kunne se, at hverken ulv eller sjakal havde rørt benene, som alle lå i deres<br />

oprin<strong>del</strong>ige stilling. <strong>De</strong> er kommet ind på forbudt område uden at vide det, hviskede Mowgli,<br />

og de små folk har dræbt dem. Lad os komme væk, inden de vågner.<br />

<strong>De</strong> vågner ikke før solens frembrud, sagde Kaa. Nu skal du høre. For mange regntider siden<br />

kom en jaget antilope her til. <strong>De</strong>n havde et ulvekobbel i hælene på sig og kendte ikke junglen.<br />

<strong>De</strong>n var vild af rædsel og så uforsigtig, at den sprang her ned oppe fra klipperne.<br />

Koblet løb efter uden at bruge deres øjne og næser. <strong>De</strong> sprang efter antilopen ned mod floden<br />

uden at bemærke fløjlsgardinerne og den skarpe lugt af honning og affald.<br />

Solen stod højt på himlen, og de små folk var vrede og talrige. Ingen af ulvene nåede vandet,<br />

men antilopen overlevede. Hvorfor? Fordi antilopen kom først løbende for livet.<br />

<strong>De</strong>n sprang, inden de små folk havde bemærket noget, og den nåede floden, inden bierne var<br />

samlet til drab; men koblet, som fulgte, blev dræbt af de små folk, der var blevet opskræmt af<br />

antilopen berettede Kaa og spurgte. Hvad synes du om det?<br />

<strong>De</strong>r var længe helt stille, så hviskede Mowgli: <strong>De</strong>t er san<strong>del</strong>ig at trække selve døden i knurhårene,<br />

men Kaa, du er den klogeste af alle i junglen.<br />

Ja, ja - men hør nu her, fortsatte Kaa. Hvis Dholerne følger dig, og<br />

Lær med Baloo... Vidste du, at:<br />

I Danmark findes ca. 275 forskellige biarter<br />

for<strong>del</strong>t på 30 forskellige slægter.<br />

Honningbien humlebierne og jordbierne<br />

er de mest udbredte slægter.<br />

Bier er udstyret med en giftbrod, der kan<br />

stikke, så det gør ondt.<br />

<strong>De</strong>n er fre<strong>del</strong>ig og stikker kun, hvis man<br />

forstyrrer dens bo.<br />

Bierne kan tale sammen ved hjælp af et specielt dansesprog.<br />

Du kan læse mere om bier i Danmark på de følgende sider...<br />

7


8<br />

Bier har en stor betydning for at naturen<br />

kan bevare sin rigdom af vilde blomster.<br />

Biernes behårede kroppe opsamler pollen,<br />

som de transporterer fra blomst til<br />

blomst og til boet. Blomsternes pollen og<br />

nektar er en vigtig fødekilde for bierne.<br />

Pollen spises, og nektar omdannes til<br />

honning, der bruges som føde i det sene<br />

efterår, hvor der ikke er flere blomster.<br />

Ud fra deres levevis ind<strong>del</strong>es bierne i to typer, de sociale og de enlige bier.<br />

Almin<strong>del</strong>ige honningbier og humlebier er sociale, dvs. de lever i et samfund<br />

med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner).<br />

Hos humlebierne opfostres flere dronninger mod slutningen af sæsonen, og<br />

det er kun dem, der overvintrer.<br />

Enlige bier har, modsat de sociale bier, ingen arbejdsbier. Disse arter består<br />

kun af hunner og hanner. <strong>De</strong> enlige bier lever hver for sig, men nogle arter<br />

danner dog ret store kolonier ved at placere deres reder tæt op ad hinanden.<br />

Mange biarter bruger forskellige blomstrende planter som deres fødekilde.<br />

<strong>De</strong> er som regel ikke knyttet til bestemte planter, men det er vigtigt, at forsyningen<br />

er stabil. Allerede et par dages pause kan være katastrofal for et<br />

humlebisamfund, som kun råder over et begrænset fø<strong>del</strong>ager opsamlet i boet.<br />

Stabil nektarforsyning er endnu mere afgørende for de enlige bier.<br />

Er brun med orangebrune og sorte striber og lever i<br />

højt udviklede samfund med én dronning, et antal<br />

hanner og op til 50.000 arbejderbier.<br />

Dronningen kan blive 4-5 år gammel, og hendes<br />

eneste opgave er at lægge æg. Hannernes opgave<br />

er at befrugte de nye dronninger - derefter dør de.<br />

En arbejderbi lever kun 4-5 uger, og dens arbejdsopgaver<br />

veksler igennem livet. <strong>De</strong> starter med at gøre rent i boet, fodre larverne,<br />

vedligeholde boet ,være vagter ved boets indgang, og de sidste uger i<br />

deres korte liv samler de pollen og nektar.<br />

Honningbien lever ikke frit i den danske natur og holdes som tambier i bistader.<br />

<strong>De</strong>t hænder, at en sværm forlader et bistade og slår sig ned i et hult træ<br />

eller lignende, men kan ikke overleve den kommende vinter.<br />

Bisværmen lever i bistadet, der fyldes med vokstavler, hvori bisamfundet opfostrer<br />

sin yngel. Honningbiens forråd af honning og pollen opbevares også i<br />

tavlerne, som arbejderbierne bygger af voks dannet fra deres vokskirtler.<br />

Bierne ses fra marts måned og helt frem til december.<br />

En god og sund bifamilie kan lave 60-80 kg honning om året. Biavleren tager<br />

honningen og giver til gengæld bierne en blanding af sukker og vand.


Findes over hele landet, hvor boet tit bygges<br />

under jorden i såkaldte sociale samfund med en<br />

dronning, hanner og arbejdere.<br />

Samfundet er 1-årigt, og det grundlægges om<br />

foråret af en dronning, som har overvintret.<br />

Forkroppen er sort med et gult bånd, og bagkroppen<br />

er sort med gule og hvide bånd. Vingerne er<br />

brede og strækker sig ud til bagkropsspidsen, .<br />

Når dronningen har fundet en rede, lægger hun de første æg i en yngelcelle,<br />

der er bygget af indsamlet pollen og af voks, som hun selv producerer.<br />

Æggene klækkes efter ca. 5 dage. Larverne, der fodres af dronningen med<br />

nektar og pollen, vokser hurtigt. Efter 2 uger forpupper de sig.<br />

Puppetiden varer også et par uger, og de første voksne jordhumler, der<br />

alle er arbejdere, er fremme i maj.<br />

<strong>De</strong>res arbejde er at indsamle føde og passe de næste kuld larver.<br />

Dronningen tager sig fra nu af u<strong>del</strong>ukkende af æglægningen.<br />

Samfundet vokser hurtigt, og midt på sommeren kan det bestå af op til<br />

500-600 indbyggere. I slutningen af juli klækkes der nye dronninger og<br />

hanner. <strong>De</strong> forlader snart boet, hvorefter de parrer sig.<br />

Efter parringen går dronningerne til overvintring allerede i august, mens<br />

hannerne dør hen på efteråret, og samfundet går stille i opløsning.<br />

Er ret sjælden i Danmark, hvor den lever ved sandede<br />

marker, overdrev og sandveje.<br />

Ses allerede i det tidlige forår.<br />

<strong>De</strong>n er temmelig stor og let at kende med sin<br />

skinnende sorte krop.<br />

På hoved og forkroppen har den en hvidgrå behåring,<br />

og den sorte bagkrop er næsten hårløs.<br />

Selvom bierne har 50-100 reder meget tæt ved hinanden, arbejder de ikke<br />

sammen som honningbien eller humlebierne. Hver hun har sin rede, hvor<br />

hun lægger sine æg. Larverne opholder sig i redegange nede i sandet og<br />

fodres med en "madpakke", som er lavet af pollen og en smule nektar. ".<br />

Hannerne viser sig i det tidlige forår, og 1-2 uger senere kommer hunnerne.<br />

Nu finder parringen sted, og kort tid efter dør hannerne.<br />

Herefter graver hunnen en lodret redegang 25-50 cm ned i sandet.<br />

I den nederste <strong>del</strong> af gangen graver hun 5-10 små sidegange, hvor hun<br />

lægger en "madpakke" og et enkelt æg. Til sidst lukker hun hele redegangen<br />

med sand, og æggene klækkes snart.<br />

Larven æder sin "madpakke" i løbet af få uger, og midt på sommeren forvandler<br />

den sig til en puppe. Sidst på sommeren klækkes den voksne bi.<br />

<strong>De</strong>n voksne bi tilbringer efteråret og vinteren nede i gangen og graver sig<br />

først frem næste forår i marts-april.<br />

9


10<br />

Tapre stifindere!<br />

Når man er spejder, lærer man, at man skal passe på naturen. I lærer,<br />

hvordan man skal opføre sig, når man begiver sig ud i skoven, og I hører om<br />

dyr og planter. Netop kærligheden til og respekten for - naturen er noget,<br />

som spejdere og indianere har til fælles. Indianere lever i og af naturen, og<br />

det er derfor særlig vigtigt, at de respekter den og passer på den. For<br />

eksempel jager indianere ikke for sjov skyld. <strong>De</strong> dræber kun de dyr, de skal<br />

bruge, og når de har nedlagt et dyr, er der ikke meget af dyret, der går til<br />

spilde. Et af de vigtigste dyr for indianerne er bisonen, som jeg vil fortælle<br />

lidt om i dag.<br />

Højde: op til 200 cm<br />

Vægt: 400 900 kg<br />

Levetid: 12 - 20 år<br />

Jeg har talt!<br />

Spejdende Ørn<br />

Amerikansk bison<br />

Føde: Græs og småkviste fra buskads.<br />

Af naturlige fjender har den amerikanske bison ulven og den brune<br />

bjørn.<br />

Bisonen var som skrevet meget vigtig for prærieindianere. Bisonen levede i<br />

store flokke, som bevægede sig rundt på prærien alt efter, hvor de kunne<br />

finde føde. <strong>De</strong>rfor flyttede mange stammer rundt på prærien, så de fulgte de<br />

store bisonflokke. Før den hvide mand kom til Amerika, levede der ca. 60<br />

millioner bisoner vildt. Nu er der omkring 200.000 bisoner i Amerika, og<br />

de har været meget tæt på at uddø. Omkring år 1900, levede der kun ca. 750<br />

vilde bisoner.


Hvad blev bisonen brugt til<br />

Når en indianer havde nedlagt en bison, var der ikke noget, der gik til spilde. Alt blev brugt.<br />

Indianere skød ikke mere, end de skulle bruge, fordi de respekterede naturen og for at sørge<br />

for, at der også var bisoner at jage for deres børn. <strong>De</strong> takkede guderne i naturen for, at de<br />

måtte have lov til at tage en bison. Herunder kan I læse om, hvad nogle af <strong>del</strong>ene fra bisonen<br />

blev brugt til.<br />

En <strong>del</strong> af det friske kød blev stegt på spid eller kogt sammen med<br />

vilde planter. Resten af kødet blev skåret i strimler og tørret på<br />

træstativer i solen. På den måde kunne kødet holde sig længe, og det<br />

nåede ikke at blive dårligt, inden det blev spist. <strong>De</strong>r er mange<br />

proteiner og kun lidt fedt i kødet, og det betød, at man fik meget<br />

energi af at spise det.<br />

<strong>De</strong> kraftige knogler var gode til at lave værktøj og køkkenredskaber af.<br />

Knoglerne var meget stærke, så de gik ikke så nemt i stykker, selvom de<br />

blev brugt som værktøj. Her til højre kan I se nogle forskellige<br />

redskaber, der er lavet af bisonknogler. <strong>De</strong>t øverste er et værktøj, der<br />

blev brugt til at gøre pile lige med. <strong>De</strong>refter er der et takket værktøj,<br />

der blev brugt til at fjerne kød fra skind med. Nedenunder er der et<br />

stykke af et smykke lavet af ben, og det nederste er en kniv.<br />

Skindet blev brugt til at sy trøjer, bukser og tipier<br />

af. <strong>De</strong>t gav god varme og holdt også lidt af regn og<br />

blæst ude. <strong>De</strong>rudover blev skindet bl.a. også<br />

brugt til at lave trommer.<br />

Senerne kunne bruges til alle mulige slags snore og<br />

reb. <strong>De</strong> blev bl.a. brugt til at lave strenge til buer med og til at lave<br />

sytråd. Ved at trække fibre af senerne, kunne man få tråd i forskellige<br />

tykkelser.<br />

Blæren blev skyllet og brugt til vandbeholder, for den var jo vandtæt.<br />

Hovene blev kogt, og på den måde kunne man lave lim.<br />

Selv indholdet af tarmene blev brugt. <strong>De</strong>t blev bl.a. brugt til at lave farve<br />

af, til f.eks. at farve tøj med.<br />

11


Ô¿²¼­ אַ«´» Ì«<br />

Û¹»®² Ù®·¾ ͵±ª Ì®±°ô Ê·²¼»® ¿º ÔÐÌ îðïî<br />

12<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


-<br />

-<br />

Ü¿¹¾±¹<br />

Ú±®¸·²¼®·²¹­ó<br />

¾¿²»<br />

Ô»®¾;´­<br />

«²¼»®¸±´¼²·<br />

²¹<br />

Ûµ­¬®¿<br />

±°¹¿ª»<br />

Ø»³³»´·¹<br />

±°¹¿ª»<br />

Ó¿¼<br />

Ë° ¬±<br />

­¬¿²¼¿®¼<br />

Ú±®±°¹¿ª»<br />

Ì«®²óÑ«¬<br />

Ø·µ»<br />

Ñó´(¾<br />

Ò®ò אַ«´» Ì®±° л®­ò × ¿´¬<br />

îëð ïëð îðð ëð ëð ëð ëð ëð ìð íð íð ëð ïððð<br />

ï Î:ª» Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïðë ïïë ïïë íì íí ïç îë ìð ïð ïé îð îí ëëê<br />

î Þ:ª»® Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïêì ïðç ïëé íë íï íë íð ìî ïë îí îè íð êçç<br />

í Ù®:ª´·²¹» Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° é èí éé çê îì íè îð îê íê è îð ïç îè ìéë<br />

Ô»®­°±®¬<br />

ì ×´¼»® Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° è ïïî èð ïïç íï íí íî îè îì ïð ïî îí íë ëíç<br />

ë Û¹»®² Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïëë ïìî ïìç íë ìê íê îè ìï ïè îð íð íë éíë<br />

ê ر®¬» Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ê ïîë ïíï ïíì íì ìí íç íî ìï ïï îì îì ìí êèï<br />

é Ê·´¼­ª·² Ù®·¾ ͵±ª Ì®±° ì ïðð ïìí ïðí íí íê íð îë ð ïï ïî ïë íè ëìê<br />

è Ê:¼¼»®²» Õ±²¹ Ê¿´¼»³¿®­ Ì®±° é ïðð éé ïïî íð ìì îð îð íê ïð ð ïð îè ìèé<br />

ç H®²» Ú«¹´ и(²·¨ ë ïëí éè ïïï ìí ìì îè íî ð ïð ïê ïê îë ëëê<br />

ïð Ѽ¼»® Ú®»¼»®·µ­¾±®¹ Ì®±° é çî ïðé ïðð îê ìë íë îé íì ç ïð ïð íì ëîç<br />

ïï Ø(¹» ïò Ò:­¬ª»¼ ê ïïê ïïê çê íé ìð îé îë íï ïð ïî îï íè ëêç<br />

ïî Ú´¿¹»®³«­ ïò Ò:­¬ª»¼ ê èí çí ïðç íé ìé îë îç ïé ç ïî ïî ïë ìèè<br />

ïí Û¹»®² ïò Ò:­¬ª»¼ ê çî éë ïðì ìï ìï îï îì îí ïð ïë ïç îê ìçï<br />

ïì Þ:ª»® Ö»²­ Ô¿²¹µ²·ª ê ïîè ïîé ïîð ìï ìë ìï íí íé ïð ïì îî ìî êêð<br />

ïë Î:ª» Ö»²­ Ô¿²¹µ²·ª ê ïêï ïðë ïîî ìî ìë íç íð ìí ïë îî îí íç êèê<br />

ïê Ê¿²¼®»º¿´µ» ÚÚñÎÍñ͵±´¼«²¹»®²» ê èî éê éé îë íé îç îì îí ïì ð ïé ïð ìïì<br />

13


16<br />

Ó¿¼<br />

п²º´(¬»<br />

Ô»®­°±®¬<br />

Χ¹­:µ<br />

×´¼¾±®<br />

ο³³»­¿ª<br />

Ü¿¹¾±¹<br />

Ì·³»¹´¿­<br />

Ù®:­µ¿®´§¹¬»<br />

˲¼»®¸±´¼²·²¹<br />

Ñó´(¾<br />

µ±®¬¬»¹²·²¹<br />

Hµ­»­µ¿º¬<br />

Ó±®¹»²³¿¼<br />

Ô»®­¬±´<br />

îð ­°(®¹­³;´<br />

᪻® ο½»<br />

Þ»®»¬²·²¹ ¿ºæ Ë®­«­ ¿³»®·½¿²«­ô ¿µ¿ ³«®»®²» ¿µ¿ô ׿² ±¹ Ò·½µ´¿­


Þ»®»¬²·²¹ º®¿ ®±ª»®¬«®²»®·²¹»²<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

17


vi<br />

18<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Þ·ª«¿µ<br />

Ú·²­µ<br />

º§®<br />

î³<br />

î³<br />

л­<br />

îôë³<br />

í³<br />

Þ±®¼<br />

Õ(µµ»²<br />

Ù®·´´<br />

Þ·ª«¿µ Þ·ª«¿µ<br />

אַ« ´» ­§­ ¬» ³»¬ » ® ·µ µ» ÛÒ ³;¼» ¿¬ ¼ ®· ª»<br />

­°» ¼ » ® ¿®¾»¼»ô ÜÛ Ì Û Î ÜÛ Ò ÛÒ ÛÍ ÌÛ Ó[Ü Û<br />

Þ·ª«¿µ<br />

Ð ®± ¹ ® ¿³³» ¬ º± ® ©» »µ » ²¼»²<br />

Ö » ¹ » ® ­ °» ¼ » ® º ±®¼ · Ö ÛÙ ª· ´<br />

Ý ±¯ ¿« ª· ² ±¹ µ «® ­« ­°: ®» ®<br />

Î ¿³³» ­¿ª ± ¹ ÔÇÕ ÕÛ<br />

Ü »¬ » ® ÓÛ ÒÒ ÛÍ ÕÛÎ ô ¼» ® ­µ¿¾»® ®» ­« ´¬ ¿¬» ®<br />

Ð ¿¬®« ´ » µ± ²µ «® ®»²½»®<br />

Õ« ®­ «­¸· ´­» ² Ó± ® ¬» ²


Ú(®­¬»¸:´°­µ«®­«­ íò ²±ª»³¾»®<br />

Kursusoplevelser fra kursister<br />

Af Marianne Møller. Grib Skov Trop<br />

Af Simone, yngste <strong>del</strong>tager.<br />

20<br />

-<br />

-


Õ«®­«­ ·²ª·¬¿¬·±²»®<br />

Førstehjælps kursus 2-3. marts 2013<br />

WEB-kursus<br />

Trailerkort marts 2013<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

21


ο¾¿¬¿º¬¿´»®<br />

Ü» Ù«´» Í°»¼»®» · Ü¿²³¿®µ ¸¿® »² ®:µµ» ®¿¾¿¬¿º¬¿ó<br />

´»®ô ­±³ ¼« µ¿² ¾»²§¬¬» ¼·¹ ¿ºò<br />

Ú±® ¿¬ ¼±µ«³»²¬»®» ³»¼´»³­­µ¿¾»¬ · ¾«¬·µµ»®²» ­µ¿´<br />

¼« ¾®«¹» »¬ ³»¼´»³­µ±®¬ò<br />

ت·­ ·µµ» ¼« ¸¿® º;»¬ ¼»¬ «¼´»ª»®»­ô ­; µ¿² ¼« º; ¼»¬<br />

¿º ¼·² ¹®»²´»¼»® »´´»® µ¿­­»®»²ò<br />

Ûª»²¬§®­°±®¬<br />

Ù·ª»® îð û °; ¿´´» ·µµ» ²»¼­¿¬¬» ª¿®»®ô «²¼¬¿¹»¬ ³¿¼ ±¹ ÙÐÍò<br />

µ·´¼»ô Õ(¾»²¸¿ª²ô Ø·´´»®(¼<br />

Í» ©©©ò»ª»²¬§®­°±®¬ò¼µ<br />

Ü¿²·­¸ Ñ«¬¼±±®<br />

Ü¿²·­¸ Ñ«¬¼±±® ¹·ª»® ïðû ®¿¾¿¬ ª»¼ µ(¾ õ ëû ¾±²«­ ¬·´ ¼»² ¹®«°ó<br />

°»²ô ³¿² µ±³³»® º®¿ò<br />

ܪ­ò ¸ª·­ ¼« µ±³³»® º®¿ Úò»µ­ò Ú«¹´ и(²·¨ ±¹ µ(¾»® º±® ïòððð µ®ò º;®<br />

¼« ïðð µ®ò · ®¿¾¿¬ô ±¹ ¼»® ­°¿®»­ ëð µ®ò ±°ô ­±³ Ú«¹´ и(²·¨ µ¿² ¾®«¹» °; ¹®»ò<br />

Ú±® ¿¬ º; ®¿¾¿¬¬»² ­µ¿´ ¼« ­µ®·ª» ¿¬ ¼« µ±³³»® º®¿ Ü» Ù«´» Í°»¼»®» ±¹ º®¿ ¸ª·´µ»² ¹®«°°» ¼«<br />

µ±³³»®ò<br />

Ñ®¼®» µ¿² ¿º¹·ª»­ · ²»¬¾«¬·µµ»² »´´»® °; ³¿·´ò<br />

Í» ©©©ò¼¿²·­¸±«¬¼±±®ò¼µ<br />

Ö»²­»²<br />

Ö»²­»² ¹·ª»® îð û ®¿¾¿¬ ¬·´ Ü» Ù«´» Í°»¼»®»ô °; ¿´´» ·µµ» ²»¼­¿¬¬»<br />

ª¿®»ò<br />

Ö»²­»² ¸¿® »¬ ¾®»¼¬ «¼ª¿´¹ ¿º º®·´«º¬­«¼­¬§® ¬·´ ®·³´·¹» °®·­»®ò<br />

©©©ò»²­»²ó¹´±¾»¬®±¬¬»®ò¼µ<br />

Í°»¼»®­°±®¬<br />

Í°»¼»®­°±®¬ ¹·ª»® ïðû °; ¿´´» ·µµ» ²»¼­¿¬¬» ª¿®»ò<br />

Ø·´´»®(¼ô Ò:­¬ª»¼ô Õ(¾»²¸¿ª²ô Ô§²¹¾§ô α­µ·´¼»ô Î(¼±ª®»ô Ì;ó<br />

­¬®«°ô Ѽ»²­»ô Ø»®²·²¹ô Õ±´¼·²¹ô ß¿´¾±®¹ô [®¸«­<br />

Í» ©©©ò­°»¼»®­°±®¬ò¼µ<br />

Ú®·´«º¬­´¿²¼<br />

Ú®·´«º¬­´¿²¼ ¹·ª»® ïðû ®¿¾¿¬ °; ¿´´» ·µµ» ²»¼­¿¬¬» ª¿®»®<br />

¾±®¹ô Ѽ»²­»ô Ó¿´³(ò<br />

Í» ©©©òº®·´«º¬­´¿²¼ò¼µ<br />

22<br />

ó<br />

ó


Õ±®°­´»® îðïì<br />

Så er rammerne ved at være på plads for korpslejren i<br />

2014 – altså den sidste uge i skolernes sommerferie.<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

2014<br />

-<br />

23


Wagadugoløb<br />

Da Store Bededag i 2013 falder på<br />

sidste weekend i april, flyttes næste løb<br />

til weekenden 4.-5. maj. 2013. Vi<br />

glæder os allerede!<br />

En gang spejder, altid spejder<br />

Frank Dahlgaard, tidligere<br />

folketingsmedlem og roverspejder,<br />

beretter: Vort roversjak vandt<br />

„Kampen om roversværdet ” tre år i<br />

træk i slutningen af 1960´erne. Som<br />

danmarksmestre blev vi inviteret med<br />

på tilsvarende dyste i Norge og Sverige<br />

- og også med på KFUM-spejdernes<br />

Tanzaniaekspedition i 1969, hvor<br />

højdepunktet var bestigningen af<br />

Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg. Da<br />

vi nåede toppen i næsten 6000 meters<br />

højde, gjorde jeg som planlagt gennem<br />

nogle måneder: Jeg pillede mit<br />

korpsmærke af uniformen, og med et<br />

”Hej venner, se her” kastede jeg, til<br />

mine spejdervenners måben, mit<br />

grønne korpsmærke ud i Kilimanjaros<br />

isfyldte krater. (Dér ligger det med stor<br />

sandsynlighed den dag i dag). Jeg<br />

tænkte dengang, at jeg i en alder af 23<br />

år havde nået højdepunktet af min<br />

spejderkarriere. Nu var jeg voksen, og<br />

så måtte det være slut.<br />

Men jeg tog fejl!<br />

At være spejder er ikke et spørgsmål<br />

om uniform eller korpsmærke. <strong>De</strong>t er<br />

et spørgsmål om de værdier, som<br />

ligger i spejderloven og spejderløftet.<br />

Og dem har jeg jo fortsat, også som<br />

voksen. Én gang spejder, altid spejder.<br />

<strong>De</strong> sidste 6-7 år har jeg været medlem<br />

af <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong> og har nu igen<br />

uniform, denne gang med et rødt<br />

korpsmærke.<br />

Giftige planter<br />

Ved seneste lejrbål hørte vi om 22<br />

børn, der blev forgiftet af en<br />

ukrudtsplante. Nu er den gal igen. Som<br />

24<br />

spejdere ved vi heldigvis, at rå<br />

hyldebær er giftige og giver ubehag<br />

ved indtagelse. Selvom de er populære<br />

som ammunition i børnenes pusterør,<br />

så var det denne gang en køkkenchef,<br />

der lod sig friste af efterårets<br />

saftspændte, modne hyldebær. Opkast,<br />

diarré, mavekramper og kvalme blev<br />

de ubehagelige følger for 8 gæster, da<br />

restauranten serverede smoothies med<br />

rå hyldebær. I løbet af blot en halv<br />

time lå gæsterne syge. Planteproteinet<br />

lektin er sandsynligvis årsagen. <strong>De</strong>t<br />

nedbrydes imidlertid ved iblødsætning<br />

og ø<strong>del</strong>ægges ved opvarmning, så de<br />

dejlige hyldebær bør koges 15-20<br />

minutter, før de spises.<br />

Museet optaget i forening<br />

<strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>s museum er optaget<br />

som medlem i „Sammenslutningen af<br />

FDF- og Spejdermuseer”, der dækker<br />

23 museer i Norden. Formålet er at<br />

udveksle ideer, viden og dubletter. <strong>De</strong><br />

<strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>s museum har fået<br />

værtskabet for foreningens årlige 3<br />

dages træf i 2014.<br />

Asketoptørre<br />

<strong>De</strong> lyse askesumpe hører til blandt de<br />

smukkeste <strong>del</strong>e af den danske skov.<br />

Asken trives fint i fugtige omgivelser,<br />

og da træets krone lader lyset trænge<br />

ned til skovbunden, giver det<br />

frodighed. Nyd den nu, for asken er<br />

ved at forsvinde. Svampesygdommen<br />

„asketoptørre” får træerne til at gå ud,<br />

så nu fældes asketræer i stor stil for at<br />

redde tømmeret. <strong>De</strong>r plantes stort set<br />

ikke nye asketræer, så efter 9000 år i de<br />

danske skove bliver asken nu et<br />

sjældent træ. Først elmen, så<br />

kastanjetræet, nu asken, flere typer vil<br />

bukke under. Spredning af sygdomme<br />

kan skyldes globalisering f.eks.<br />

international transport og han<strong>del</strong> med<br />

blomster og planter. Tænk på det! Du<br />

kan gøre en forskel!<br />

Sagde de virkelig det?<br />

Jeg syntes på LPT at høre, at de kaldte<br />

den omsorgsfulde PL for Mårpatruljen<br />

for „Mår-mor”!<br />

<strong>De</strong>t er da lige så misvisende som at<br />

kalde Bjørne-patruljens good-turn for<br />

en „bjørnetjeneste”!<br />

Beatles-spejdere<br />

Her til efteråret er det 50 år siden, at<br />

„The Beatles” udsendte deres første<br />

plade. Året efter ramte „Beatlesfeberen”<br />

også Danmark, og man så<br />

drenge med hår, der dækkede ørene –<br />

noget man ikke havde set i mands<br />

minde.<br />

Beatles-frisuren nåede naturligvis også<br />

spejdernes rækker, og det affødte en<br />

voldsom debat. Fronterne var trukket<br />

hårdt op dengang.<br />

Er det at lade håret gro uforeneligt<br />

med at være spejder?, Skal langhårede<br />

ungersvende tvangsklippes af deres PL<br />

eller TL? Skal korpset tvangsudmelde<br />

spejdere, der lader håret gro? Ja, det<br />

var der nogle, der mente. „Langhårede<br />

tøsedrenge”, „En dreng + langt hår +<br />

et døgn på øvelse = utøj” var nogle af<br />

kommentarerne i spejderbladet. Mange<br />

flere var dog helt anderledes tolerante,<br />

og nogle mente endda at vide, at både<br />

Jesus, Shakespeare, Christian 4. og<br />

Tordenskjold var langhårede.


Men debatten gik også udenfor<br />

korpset. En Aabenraa-avis skrev:<br />

„...man kunne ærlig talt fristes til at<br />

give <strong>De</strong>t Danske Spejderkorps det råd<br />

at forbyde det lange pigehår blandt<br />

spejderdrenge. <strong>De</strong>t ser mildest talt<br />

rædsomt ud, ikke mindst når en ung<br />

mand er i uniform”.<br />

Ja, det var for 50 år siden!<br />

<strong>De</strong>t kan så tilføjes, at de to skovmænd<br />

(16-18 årige spejdere), som vandt<br />

skovmandsturneringen i 1965, var<br />

sær<strong>del</strong>es hårfagre! <strong>De</strong> lod sig dog<br />

klippe op til jul. Selv det blev en nyhed<br />

i spejderbladet dengang!<br />

Svastika<br />

Symbolet „Svastika”, som vi også<br />

kalder hagekorset, er et årtusinder<br />

gammelt symbol fra mange folkeslag<br />

på: „<strong>De</strong>t, der bringer lykke”. Oplagt, at<br />

Brygger Jacobsen, med sin interesse<br />

for antikke genstande, anvendte dette<br />

som varemærke ved stiftelsen af „Ny<br />

Carlsberg” bryggerierne i 1881, længe<br />

før nazisterne fandt på at bruge<br />

samme symbol.<br />

Et gammelt spejderduelighedstegn var<br />

„tolk”, som viste, at man kunne gøre<br />

sig forståelig på et andet lands sprog.<br />

<strong>De</strong>t engelske tolkemærke havde det<br />

engelske flag, fransk tolkemærke det<br />

franske flag, og i 1936 havde det tyske<br />

tolkemærke naturligvis det tyske flag,<br />

en rød baggrund med hagekors i<br />

midten.<br />

Under <strong>2.</strong> verdenskrig blev dette mærke<br />

uønsket og mange steder destrueret.<br />

Museet har imidlertid fået indleveret<br />

en uniform med det nu sjældne mærke.<br />

<strong>Spejdere</strong>n boede og arbejdede på<br />

Carlsbergbryggerierne. <strong>De</strong>t at have sit<br />

arbejdslogo på uniformen har alligevel<br />

været helt specielt!<br />

Neil Armstrong<br />

<strong>De</strong>n første mand, der betrådte månen,<br />

Neil Armstrong, døde i august, 82 år<br />

gammel. Som vi tidligere har hørt „ved<br />

lejrbålet”, var Neil Eagle Scout og<br />

medbragte et spejderemblem i<br />

handsken under månelandingen.<br />

<strong>De</strong>t berettes, at Neil i hele sit liv på<br />

imponerende vis udviste æ<strong>del</strong>t<br />

spejdersind. Han faldt aldrig for<br />

fristelsen til at bygge sig selv op som<br />

en myte eller en helt. Han var altid en<br />

af de første til at påskønne alle de<br />

personer, der på mange måder gjorde<br />

Apollo månemissionen mulig.<br />

Gode råd om ildbor<br />

<strong>De</strong>t noget pauvre resultat af ildborskonkurrencen<br />

på årets pioner- og<br />

roverturnering får nu en gruppe<br />

garvede rovere, „skovmændene”, til at<br />

videreformidle deres mange erfaringer<br />

i denne teknik. <strong>De</strong>tte bliver med tre<br />

artikler i Spejdersport. <strong>De</strong>n første om<br />

grejet, den næste om teknikken, at lave<br />

en glød. <strong>De</strong>n tredje om fængmaterialet.<br />

Målet er, at mindst 2/3 af sjakkene får<br />

ild ved næste konkurrence.<br />

Hvor meget kan en spejder bære<br />

Pakning af rygsæk skal ske i så god tid,<br />

at der er plads til at kontrollere vægten<br />

af den samlede oppakning – og formindske<br />

vægten. Utrænede spejdere<br />

kan, forudsat solidt, tilgået (ikke<br />

nyanskaffet) fodtøj, nogenlunde ubesværet<br />

bære følgende vægte:<br />

12 år – ca. 160cm høj……. 7-9 kg<br />

14 år – ca. 167 cm høj…… 9-11 kg<br />

16 år – ca. 175 cm høj …..11-13 kg<br />

<strong>De</strong>tte på egentlig hajk med dagsmarcher<br />

af nogen længde. Over<br />

kortere afstande, f.eks. fra station til<br />

lejrplads, kan der bæres væsentligt<br />

mere. Til sammenligning anbefaler<br />

kiropraktorer, at en pakket skoletaske<br />

aldrig overstiger 10-15% af barnets<br />

vægt.<br />

Ill: Jørgen Weirsøe<br />

Katángutekspeditionen<br />

84 roverne gennemførte i 1967 en<br />

vildmarksekspedition til Grønland. <strong>De</strong><br />

ville ikke lade sig nøje med avisernes<br />

opfattelse af Grønland. <strong>De</strong> ville selv<br />

opleve Grønland, gå i landet, prøve<br />

hvad vejr er, når det er vejr i<br />

Grønland. Og ved på denne måde at<br />

<strong>del</strong>e den grønlandske befolknings<br />

vilkår, mødte de grønlænderne på en<br />

indlysende rigtig måde. Ikke som<br />

embedsmænd eller turister, der kom<br />

med fly og skib. Nej, som<br />

grønlændere, der er vant til at færdes<br />

til fods i vanskeligt terræn, kom<br />

roverne vandrende til dem efter mange<br />

dagsrejser til fods gennem vildmarken.<br />

„Vi føler og opfatter jeres tur som en<br />

vandring fra Danmark til Grønland”<br />

udtrykte et landsrådsmedlem.<br />

<strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>s museum har<br />

modtaget spændende materiale om<br />

ekspeditionen fra to af korpsets<br />

medlemmer. Initiativtageren, Jørgen<br />

Weirsøe, og en begejstret <strong>del</strong>tager,<br />

Frank Dahlgaard. Læs de spændende<br />

beretninger på museets hjemmeside:<br />

Se: www.gulspejder.dk<br />

Klik på: Organisation<br />

Klik på: Spejdermuseet<br />

Klik på: Rover projekter<br />

YouTube<br />

På YouTube finder man efterhånden<br />

en <strong>del</strong> indslag om <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong>.<br />

Senest et indlæg med Leif Højvang og<br />

Sortfodstammen, der taler om<br />

fællesskab blandt spejdere. <strong>De</strong>suden et<br />

indslag med <strong>De</strong>nnis Wiechert og Frie<br />

Fugle, der taler om <strong>De</strong> <strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong><br />

og spraglede juletræer samt det af få og<br />

tage ansvar.<br />

Se: www.youtube.com<br />

søgeord: gul spejder<br />

Indslag: „Stifinderne i Gribskov”<br />

Indslag: „<strong>Gule</strong> <strong>Spejdere</strong> – vi tager<br />

ansvar”<br />

ole.lumholt@email.dk<br />

25


Ú®¿ λ¼¿µ¬(®»²<br />

Siden sidst:<br />

Ü»½»³¾»®ô Ö¿²«¿®ô Ú»¾®«¿®<br />

26<br />

Ü»¿¼´·²»æ ïò Ò±ª»³¾»®<br />

ÔÐÌ ¾»®»¬²·²¹»® º®¿ ª·²¼»®°¿¬®«´» õ °±·²¬<br />

з±²»®ñ®±ª»®¬«®²»®·²¹ ¾»®»¬²·²¹»® õ °±·²¬<br />

ײ¼¾§¼»´­» ÐÔñÐß µ«®­«­<br />

ײ¼¾§¼»´­» ¬·´ Ë´ª»´»¼»®©»»µ»²¼<br />

Ó¿®¬­ô ß°®·´ô Ó¿ Ü»¿¼´·²»æ ïò Ú»¾®«¿®<br />

Ö«²·ô Ö«´·ô ß«¹«­¬<br />

ËÜÕÑÓÓÛÎ × ÖËÒ×<br />

Ü¿ ª· ¹»®²» ­µ¿´ ¸¿ª»<br />

¬«®²»®·²¹­¾»®»¬²·²¹»® ³»¼ò<br />

ײ¼¾§¼»´­» ¬·´ µ±®°­®;¼­³(¼»<br />

Ë´ª»¬«®²»®·²¹ ·²¼¾§¼»´­»<br />

ͬ·º·²¼»®¬«®²»®·²¹ ײ¼¾§¼»´­»<br />

É¿¹¿¼«¹± ײ¼¾§¼»´­»<br />

Ü»¿¼´·²»æ ïðò Ö«²·<br />

Þ»®»¬²·²¹»® º®¿ ¬«®²»®·²¹»® õ °±·²¬<br />

Þ»®»¬²·²¹ º®¿ É¿¹¿¼«¹± º®¿ ª·²¼»®°¿¬®«´»<br />

É¿¹¿¼«¹± ¾»®»¬²·²¹ º®¿ ´(¾­´»¼»´­»² õ °±·²¬<br />

ÔÐÌ º±®±°¹¿ª» ø­»²»­¬ ¼»¬¬» ²«³³»®÷<br />

Í»°¬»³¾»®ô ѵ¬±¾»®ô Ò±ª»³¾»® Ü»¿¼´·²»æ ïëò ¿«¹«­¬<br />

ͱ³³»®´»® ¾»®»¬²·²¹»®<br />

ÔÐÌ ·²¼¾§¼»´­»<br />

з±²»®ñ᪻®¬«®²»®·²¹ ·²¼¾§¼»´­»<br />

Ô»¼»®ñЮ·³· µ«®­«­ ·²¼¾§¼»´­»<br />

Ô»¼»®¬®:º ·²¼¾§¼»´­»<br />

-


1. Næstved<br />

Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

Bobbarækus<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

27


28<br />

Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

Frederiksborg Trop<br />

Frie Fugle<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

nene<br />

grupperne<br />

Fugl Phønix<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

29


Gruppe Loke<br />

30<br />

Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

Grib Skov Trop<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

Jens Langkniv Gruppe<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

31


32<br />

Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

Kong Valdemars Trop<br />

Ravnetroppen<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Nyt fra<br />

Ridder Ebbe Trop og flok<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

Rold Skov Gruppe<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

33


Skjoldungerne<br />

34<br />

Nyt fra<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

grupperne<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-<br />

-


Prisliste for depotvarer:<br />

Alle priser er inkl. moms.<br />

Uniformer<br />

T-shirts (kun str. 12-14 år, S, L, XL) kr. 20,00<br />

Uniformsskjorter kr. 425,00<br />

Ulvehue kr. 80,00<br />

Softshell jakke, voksen kr. 500,00<br />

Softshell jakke, børn kr. 400,00<br />

Strømper, engelske kr. 85,00<br />

Strømper, nye kr. 50,00<br />

Strømpeopslag, store eller små kr. 35,00<br />

Shorts kr. 315,00<br />

Mærker/Bånd<br />

Knapper til skjorter kr. 2,00<br />

Stofmærker, civile kr. 20,00<br />

Stofmærker med korpslogo kr. 16,00<br />

Lederbånd kr. 15,00<br />

Patruljefarver kr. 15,00<br />

Grenmærker, stof kr. 20,00<br />

Duelighedstegn, stof kr. 11,00<br />

Årsstjerner, metal kr. 25,00<br />

Årsstjerner, stof kr. 2,00<br />

1. stjerne, metal kr. 25,00<br />

1. stjerne, stof kr. 2,00<br />

Gallasløjfer kr. 8,00<br />

Strømpekvaster kr. 13,00<br />

Kilometerplade kr. 20,00<br />

Diverse<br />

Idebog, patrulje kr. 125,00<br />

Praktiske spejderfærdigheder kr. 25,00<br />

<strong>De</strong>ulighedstegnshæfter kr. 10,00<br />

Sangbøger kr. 45,00<br />

Bagrudestreamer kr. 20,00<br />

Mini streamer kr. 5,00<br />

<strong>De</strong>potvarer bestilles hos:<br />

Eva Riber, Bladstrupvej 67, 5400 Bogense<br />

Tlf 20 45 50 03 - depot@gulspejder.dk<br />

Varer kan bestilles på telefon hverdage 16-18<br />

Varer sendes fra depotet hver torsdag<br />

Nyt fra depotet<br />

Info-siden<br />

Korpsstyrelsen<br />

Formand:<br />

Jørn Hartmeyer.<br />

Spurvevej 14,<br />

5471 Søndersø.<br />

Tlf 64842121<br />

Mail: Formand@gulspejder.dk<br />

Næstformand<br />

Hans-Peter Folden<br />

Baunevænget 45<br />

3480 Fredensborg<br />

Tlf: 24656384<br />

Mail: hans-peter@gulspejder.dk<br />

Kasserer<br />

Gyrit Mejer<br />

Niels Juelsvej 20<br />

4700 Næstved<br />

Tlf: 25113967<br />

kasserer@gulspejder.dk<br />

Civile medlemer<br />

Torben Schmidt<br />

Borrisvej 6 Sparkær<br />

8800 Viborg<br />

Mail: torben@gulspejder.dk<br />

Hanne Sørensen<br />

Østervang 29<br />

Sparkær 8800 Viborg<br />

Mail: hanne@gulspejder.dk<br />

Spejderchef<br />

Per Stigaard<br />

Alvedgårdsvej 4<br />

Reerslev<br />

2640 Hedehusene<br />

Tlf. 46 56 57 76<br />

Mobil: 28 54 27 82<br />

Mail: spejderchef@gulspejder.dk<br />

Vicespejderchef<br />

Stinus Andersen<br />

Storskoven 1, Annisse<br />

3200 Helsinge<br />

Mail: vicespejderchef@gulspejder.dk<br />

Uniformeret<br />

Preben Bjergager<br />

Dyssevej 1<br />

4180 Sorø<br />

Tlf: 24835344<br />

Mail: preben@gulspejder.dk<br />

Uniformeret<br />

Signe Fjællegaard<br />

Dalgas Boulevard 2, 3., lejl. 310<br />

2000 Frederiksberg<br />

Mail: signe@gulspejder.dk<br />

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!