LOGIK OG ARUMENTATIONSTEORI

More documents

Recommendations

Info

$Tekster\Værker\Artikler\Dansk_Rocklyrik\Larsen-motivet.wpd$

Argumenter kan være: overbevisende ikke overbevisende sandsynlige usandsynlige gode dårlige gyldige ugyldige holdbare uholdbare pålidelige . upålidelige . Hvad undersøges? Hvorfor det ene fremfor det andet; og hvordan afgøres dette? Logik og argumentationsteori; første forelæsning 4 Praktisk argumentation, II Flytte fokus fra de udelukkende gyldige argumenter. Descartes: Hvis jeg ved, jeg eksisterer, eksisterer jeg. Jeg ved, jeg eksisterer, hvis jeg ved, jeg tænker, og jeg ved jeg tænker, hvis jeg tænker. Jeg tænker. Altså eksisterer jeg. Men den retoriske vinkel er også relevant: Filosofi handler langt hen ad vejen om at kunne argumentere. Logik og argumentationsteori; første forelæsning 6 Hvorfor skal vi læse Praktisk argumentation? Praktisk argumentation “When I wrote it [The Uses of Argument], my aim was strictly philosophical: to criticize the assumption, made by most Anglo-American academic philosophers, that any significant argument can be put in formal terms: not just as a syllogism, since for Aristotle himself any inference can be called a ‘syllogism’ or ‘linking of statements’, but a rigidly demonstrative deduction of the kind to be found in Euclidean geometry. Thus was created the Platonic tradition that, some two millennia later, was revived by René Descartes.” (Toulmin, 2003, vii) Logik og argumentationsteori; første forelæsning 5 • Litteratur • Form: forelæsning og øvelser • Evaluering • Hjemmeside Om kurset Logik og argumentationsteori; første forelæsning 7
Kontekstprincippet Et fundamentalt princip: Et argument er ikke kontekst-uafhængigt! Der findes en lang række af forskellige slags argumentations-kontekster: 1. Matematiske, 2. Videnskabelige, 3. Etiske, 4. Politiske, 5. Religiøse, 6. Juridiske 7. osv. Der er altså et skel mellem specialiseret og generel argumentation. Men den generelle argumentation er udgangspunktet for den specialiserede. Logik og argumentationsteori; første forelæsning 8 Den velkendte grafiske fremstilling ✲ B P • Påstand P: Kan sprogligt komme først som sidst. Markører: “Derfor”. H • Belæg B: Den direkte og oftest eksplicitte støtte for P. Er ofte specifik og konkret. Markør: “Fordi”, “da”. • Hjemmel H: Etablerer (ofte implicit) en sammenhæng mellem P og B. Markør: “Eftersom”. Logik og argumentationsteori; første forelæsning 10 Hvad er et argument? Toulmins generelle model Det grundlæggende: Ræsonnementer indeholder mindst to dele – og den ene begrunder den anden. Grundmodellen er en universel og deskriptiv model. Alle argumenter handler om information: • Påstand: Information, som afsender søger modtagers tilslutning til. • Belæg: Information, som afsender søger at vinde modtagers tilslutning med. Logik og argumentationsteori; første forelæsning 9 Hjemmel ✲ B P Hjemlen er det interessante. Ofte noget generelt, regel-orienteret. Motivation for ordvalg: “Lovhjemmel” og “rejsehjemmel”: H “Det indeholder den vedtagne regel der er “adgangsbillet” i argumentet, og giver os tilladelse til at “rejse” fra B til P”. Logik og argumentationsteori; første forelæsning 11
Page 1: LOGIK OG ARUMENTATIONSTEORI Første
Page 5 and 6: Den udvidede model P, H, ogB er alt
Page 7 and 8: Fra årsag til virkning Fra virknin

LOGIK OG ARUMENTATIONSTEORI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?