Fysisk afhængighed

files.zite3.com

Fysisk afhængighed

Sundhedspædagogik

Riskiks og/eller franske kartofler


Hvis dagorden?

Der er modstridende interesser

(mellem blandt andet professionelle

grupper, politikere og

grupper i befolkningen) i

spørgsmålet om, hvorledes

praksis vedrørende sundhed,

skal være i dagliglivet og i de

professionelle institutioner.


Hvem ejer sundheden?

Er det et begreb der tilhører den

medicinske profession i kraft af

dennes årtusindlange erfaringer med

at behandle sygdom og lindre

menneskelig smerte?

Eller er sundhedsbegrebet et begreb

som vi i virkeligheden alle sammen

råder over i kraft af at leve et liv

udsat for trusler og udfordringer og i

kraft af vore erfaringer med at

overvinde disse.


To paradigmer nr. 1:

fravær af sygdom, undgå død

– den traditionelle version, der

har patent på forebyggelsen.

Undgå vuggedød, undgå

tuberkulose, undgå

lungekræft………


To paradigmer nr. 2:

fysisk og psykisk velvære – kan

indbefatte man ryger hash, tager

stoffer, spiser flæskesteg med

kartofler og sovs, alt det der

ellers er, ryger udenfor

matriklen.


Et mere komplekst system.

Kilde: Bjarne Brun Jensen


Hvor hører vi hjemme?

Kilde: Bjarne Brun Jensen

Felt 1:

Materiale der fokuserer på at

hvis du spiser sundt så bliver du

ikke syg

Felt 2:

Du lever sundt, og har et godt

liv

Felt 3:

Fokuserer på den sunde livsstil,

og kigger på miljøet, så undgår

du sygdom.

Felt 4:

Fokuserer på den sunde livsstil,

og miljøet det medfører at du

ikke er syg, samt har et godt liv.


Vestens definition på

sundhed:

En person der er dynamisk og

aktiv – mentalt og fysisk – og

engageret i en lang række

udadvendte gøremål. Har

opnået den højeste sundhed.


Indisk definition på sundhed

tager vi udgangspunkt i

Sankhya-Yoga, defineres en

sund person som en der, er i en

tilstand med total ikke-aktivitet,

både mentalt og fysisk.


Hvordan spiser vi sundt?

I diskussionen om hvilke levnedsmidler der er

sunde, og hvilke som ikke er, er det vigtigt at

fremhæve at der reelt ikke eksisterer et

ernæringsvidenskabeligt kriterium for levnedsmidler

der i sig selv er mere sunde – eller usunde – end

andre.

Forudsat at der ikke er toksiske organismer eller

stoffer tilstede. Det er snarere de spiste mængder,

og hvorledes levnedsmidlerne kombineres der er

væsentligt.

Æbler betragtes jo populært som sunde, men hvis

man kun spiste æbler, ville der efter et langt stykke

tid kunne opstå mangelsygdomme på grund af

æblernes utilstrækkelighed mht. en lang række

ernæringsstoffer.


En sund rus?

I diskussionen om hvilke rusmidler

der er ”sunde”, og hvilke som ikke er,

er det vigtigt at fremhæve at der reelt

ikke eksisterer et

ernæringsvidenskabeligt kriterium for

rusmidler der i sig selv er mere

sunde – eller usunde – end andre.

Det er snarere de indtagne

mængder, og hvorledes rusmidlerne

kombineres der er væsentligt.

Samt normer og traditioner.


Et sundt stof?

Kan hash være sundt?

Kan hash være fornuftigt?

Kan amfetamin være sundt?

Kan amfetamin være fornuftigt

Kan alkohol være sundt?

Kan alkohol være fornuftigt?


Moraliserende

Sundhedsbegreb

Adfærd

Sygdom

Sundhed et lukket begreb

Pædagogisk begreb

Mål: Adfærdsændringer

Moraliserende, læreren bestemmer

Sund skole

Skole/lokalesamfund

Eksperter fra samfundet inddrages i skolen eller klassen,

ofte for at skræmme med historier fra det virkelige liv

Evaluering

Måling af elevers adfærd inden for rygning, alkohol etc.

Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og

undervisning, der fremmer adfærdsændringer

Kilde: Bjarne Bruun Jensen


Demokratisk

Sundhedsbegreb

Levevilkår og livsstil

Livskvalitet og fravær af sygdom

Sundhed et åbent begreb

Pædagogisk begreb

Mål: øge handlekraft

Elevmedbestemmelse

Sundhedsfremmende skole

Skole/lokalesamfund

Skolen og eleverne undersøger og tager del i samfundslivet,

fungerer som dialogpartnere. Eleverne handler og tages

alvorligt.

Evaluering

Måling af elevers handlekraft (tænkning, engagement,

visioner)

Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og

undervisning, der fremmer elevers handlekompetence

Kilde: Bjarne Bruun Jensen


Hvordan lytter vi?

Hvis vi flytter os over i det

moralske paradigme har vi tabt

de unge

For at hjælpe de unge må vi

bevæge os over i det

demokratiske paradigme.


Risikovurdering

”Livstidsrisikoen i denne her sag

svarer til at cykle 1½ meter –

man gør sig simpelthen ikke

begreb om, hvor lidt farligt det

er.”

Breck Thomas, Dialog om det usikre – nye veje i risikokommunikation, akademiske håndbøger 2001


Risikovurdering

Når unge kaster fornuften overbord og sig

selv op på ryggen af et kørende tog, skal

det imidlertid også ses som et oprør mod

voksenverdenens regler og autoriteter. De

unge, der foretager disse ekstreme ting,

trainsurfing, graffitimaling eller vild kørsel

på landevejen, sætter sig selv på spil i

forhold til konformiteten i dagligdagen, alt

det, de vil vise sig frem, demonstrere at de

ikke er børn længere, at de behersker livet.

Derfor er en vigtig del af gamet jo også at

tage billeder af udfoldelserne og lægge

dem ud på nettet, hvor alle kan se dem,

mener forskningleder Jens Christian

Nielsen fra Center for Ungdomsforksning,

Learning Lab Denmark på Danmarks

Pædagogiske Universitet.


Risikovurdering

De unges diskurs

Fart på

Lever livet

De unge styrer – derfor er det sikkert

De voksnes diskurs

Det er usundt/farligt

Det er ulovligt

Det er et misbjrug

De unge styrer – derfor er det farligt


Mest om stofferne


Hash, Pot, Skunk Cannabis sativa

Hampeplanten indeholder over 400 forskellige giftstoffer,

hvoraf de 80 påvirker psyken. Det vigtigste er stoffet THC.

THC er fedtopløseligt dvs. at det kan lagres i hjernens

fedtvæv.

THC nedbrydes meget langsomt i kroppen. Efter en uge

er kun ca. halvdelen af stoffet nedbrudt og det varer

omkring 6-18 uger før al THC er nedbrudt.

Ryger man jævnligt når kroppen ikke at nedbryde THC´en

og i stedet ophobes stoffet ”lag på lag”.

Selvom man ikke føler sig skæv holder THC´en ikke op

med at påvirke psyken – kronisk rus - det er derfor der

sker en gradvis ændring af ens personlighed.

Ved den kroniske rus kommer forandringen snigende og

man oplever ikke selv at man forandre sig. Derfor vil

mange benægte at det sker.

21


Nogle konsekvenser af

hashrygning

Korttidshukommelsen

Koncentrationsevnen.

Formuleringsevnen.

Refleksionsevnen.

Indlæringsevnen.

Hash rygning reducerer evnen til at køre bil

i minimum 2 timer efter indtagelsen og ofte

længere

22


En anden slags konsekvenser

af hashrygning - Fysisk

•Pulsen forhøjes kraftigt – kan udløse hjertekrampe.

•Irriterede slimhinder, nedsat lungefunktion, hoste og kronisk

bronkitis.

•I cannabisrøg er det kræftfremkaldende stof benzopyren 70 %

højere end i cigaretter.

•De mandlige kønshormoner hæmmes og sædkvaliteten

forringes.

•Hos gravide kvinder lagres THC i moderkagen og fostret og

fostret bliver dermed tilført THC over længere tid. Ligeledes

overføres THC gennem modermælk.

23


En anden slags konsekvenser

af hashrygning - Psykisk

I hash er der ca. 80 kemiske stoffer der påvirker psyken og det

gør de så længe THC er i kroppen. Altså helt op til 6-18 uger

efter man har røget.

De fleste oplever nedture hvor man i stedet for at have det

godt får angst og panikreaktioner (Paranoia) En del oplever

uro og depression.

Hashpsykose – Psykose fremkaldt af hash med symptomer

som forvirring, paranoia, syns og hørehallucinationer, uro,

ængstelse og impulsiv/aggressiv adfærd. Psykosen varer

normalt omkring 5 uger men kan vare længere og særligt hvis

rygningen fortsættes.

Hash kan også udløse psykiske sygdomme som har ”luret” om

hjørnet. Særligt Skizofrene tåler dårligt hash.

Ved kronisk hashrygning reduceres hjernens

blodgennemstrømning med 11%

24


Den sociale konsekvens

ved hashrygning

Da man som følge af hashrygning bliver mindre

motiveret, mere ligeglad, mere træt og passiv er det

svært at passe et job eller en uddannelse optimalt.

Man isolerer sig måske sammen med ens rygevenner

og synes ikke at ret mange andre har noget

at byde på.

Gæld….

Folk der stiller krav opleves som irriterende ”Ka´de

da ikke bare lade mig være. Jeg blander mig jo

heller ikke i deres liv”.

Uden måske at opdage det har man begrænset sig

selv til en meget lille verden hvor det meste handler

om hvem der skal mixe den næste fede.

25


Stoffer

Amfetamin – Speed:

Hjerterytmen/pulsen/blodtrykket stiger,

temperaturstigning/overophedning. Skærer tænder,

snakker, kan drikke meget uden at føle sig fuld,

Depression, stor afhængighedsfrekvens, Psykoser,

nerveskader

Kokain:

Når du har taget kokain føler du dig glad, sexet,

vågen og fyldt med selvtillid. Den umiddelbare

fysiske virkning er høj puls, højt blodtryk og store

pupiller.

26


Stoffer

Ecstasy:

Seretonin bliver pumpet afsted – Love, peace and

harmony

Adrenalin frigives – Energiboost – Overophedning

og dehydrering kan resulterer i død. Særligt blandet

med alkohol (GABA)

Seretonin hjælper med at regulere

kropstemperaturen men ved E-påvirkning går der

”kludder” i den funktion.

E kan udtømme dit lager af seretonin – resultatet er

depression.

27


Flere stoffer…

GHB – Fantasy (gammahydroxbutansyre)

Virker hæmmende på centralnervesystemet – i små

doser dog stimulerende.

Virkningen er dosis og person afhængig men der er

en meget lille margen mellem eufori/beroligelse og

forgiftning.

Påvirker Bl.a. Stof P og endorfinudskillelsen der

videregiver smertestimuli til hjernen og sender

”painkillers” af sted. Derfor bruges det af nogen i

træningssammenhæng da man kan overtræne uden

smerte.

Bivirkninger: træthed, depression, kvalme, opkast,

svimmelhed, krampe, bevidstløshed og

åndedrætsstop. Risikoen er større hvis det blandes

med alkohol og andre beroligende stoffer– i denne

forbindelse er der set dødsfald.

28


Poppers & opløsningsmidler

Poppers:

Hæmningsløsende, sexuel stimulans, afslappende med

en kort euforisk rus. Hallucinationer

Bivirkninger: Hovedpine, for hurtig hjerteaktion,

besvimelse, blodtryksfald, forbigående lammelser, akut

psykose, forhøjet tryk i øjet, ætsning, død.

Opløsningsmidler: Lim, Lightergas, benzin,

cellulosefortynder, hårlak osv.

Kort rus. For nogen eufori for andre beroligelse.

Bivirkninger: Fedtopløselig og da hjernen består af en stor

% fedt kan det give permanente skader.

Hukommelses- og koncentrationsbesvær, skader på

nyrer, lever og knoglemarv

Overdosis med dødelig udgang.

29


Anabole Steroider

(Hormoner)

Markant og hurtig udvikling af muskelmasse

Bivirkninger: Bl.a. Levereskade, bumser,

hjerteproblemer, forhøjet blodtryk, store

humørsvingninger, depression og aggression.

Hos fyre desuden hårtab, udvikling af bryster samt

”skrumpenosser” og dårlig sædkvalitet.

Muskelmassen opbygges hurtigere end resten af

kroppen kan følge med og derfor er der risiko for

bl.a. diskos prolapse og andre ryg- og knoglelidelser

30


Udvikling af afhængighed

Ifølge WHO er afhængighed karakteriseret ved at

mindst 3 af følgende symptomer har optrådt samtidig

i mindst en måned eller gentagne gange inden for et

år:

Trang (craving)

Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller

nedsætte brugen

Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffer for at

undgå dette

Toleransudvikling (man skal have mere for at opnå den

samme effekt)

Rusmidlet har en dominerende rolle med hensyn til

prioritering og tidsforbrug

Vedblive med brug trods erkendt skadevirkning

31


3 former for afhængighed

Fysisk afhængighed:

•Kroppen ”kræver” stof med regelmæssige intervaller.

•Ubehag, svedetur, uro, angst og andre abstinenser

når kroppen ikke får ”sit” stof. Naturligvis afhængig af

hvilket stof der er tale om.

•Der er forskel fra stof til stof og person til person, og

nogen bliver hurtigere afhængig end andre (Arv-Miljø).

•Man kan godt være afhængig af et stof uden at være

det af et andet men man kan også være afhængig af

flere stoffer på samme tid.

32


Psykisk afhængighed:

Man har ”Craving”, trang, lyst til stoffet og dets

virkning og får man det ikke bliver man deprimeret

eller irritabel.

Man tænker meget på stoffet og kan måske slet

ikke slippe tanken (F.eks. som at gå 5 km i

snestorm fordi man er løbet tør for smøger)

Psykisk afhængighed er tæt relateret til

belønningscentret (Dopamin).

Den Psykisk afhængighed er svær at slippe af med

også selvom man ikke længere er fysisk afhængig.

”Ædru alkoholiker”

Både den fysiske og psykiske afhængighed får en til

at prioritere anderledes og finde på undskyldninger

for at fortsætte.

33


Social afhængighed

Man taler om social afhængighed, hvis indtagelse af

stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske

hovedformålet med vennekredsens sammenkomst.

Nogen føler måske at det er første gang de rigtig

hører til et sted.

Man kan opnå status i fællesskabet ved at være

den der er bedst til at mixe, skaffe, tage mest osv.

Man oplever at dem udenfor fællesskabet ikke

forstår en, kender en eller har noget til fælles med

en.

Man mister interessen for dem udenfor fællesskabet

og tager ikke det de siger alvorligt – måske tvært

imod.

Er man social afhængig, kan det være utrolig svært

34


Brug eller misbrug?

Brug:

Man tager stoffer en sjælden gang i mellem. Man er

ikke afhængig.

Forbrug:

Man tager stoffer jævnligt. Afhængighed kan opstå.

Misbrug:

Man tager stoffer ofte (Hver weekend, flere gange

om ugen eller dagligt). Tiden mellem indtagelsen

handler også om stoffer – Hvornår, hvem skaffer

osv.

Grænsen mellem misbrug og forbrug er individuel

og hårfin.

35


Hvem bliver misbruger?

Dem der bliver misbrugere er ikke en bestemt type

mennesker.

Der kan dog være nogle ting der gør det ”nemmere” at

havne i et misbrug:

Egne problemer – hård barndom, skoletid, vold,

omsorgssvigt m.m.

Forældres normer/holdninger vedr. rusmidler

Forældres (mis)brug af rusmidler

Venners normer/holdninger vedr.rusmidler

Venners (mis)brug af rusmidler.

36


Afhængig af ”Happy days…”

”Feststoffer” er en fællesbetegnelse for Kokain,

Speed, Ecstasy, Ghb, Poppers m.m.

Det er ikke kun unge med en hård opvækst eller

misbrug i familien der bruger feststoffer.

Mange unge oplever:

At de bliver bedre til at feste igennem

At de får mere selvtillid, scorer mere og bliver mere

populære.

At de bliver mere åbne, sociale og ”snakkende”

At de taber sig (særligt pigerne)

Alle disse faktorer kan også skabe afhængighed og

misbrug.

37


Myter

Hash er bare starten – alle ender med en nål i

armen før eller siden

Hash er ikke engang ligeså farligt som alkohol

Det er kun idioter der dør af feststoffer. Hvis man

tager stofferne rigtigt er de ikke farlige.

Man kan ikke dø af at tage E

Hash er lovligt at besidde til eget forbrug

Man kan dø hvis man spiser hash – har hørt om en

der åd 15 gram og døde

Alle bliver afhængige før eller siden

Det er kun de svage der bliver afhængige af hash

og andre stoffer

Hash er ude af kroppen et par dage efter man har

røget

50 % af alle unge på 16 år har taget feststoffer

Man bliver ikke afhængig af hash og E

38

More magazines by this user
Similar magazines