08.08.2013 Views

Læs opgaven

Læs opgaven

Læs opgaven

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Under menisken dannes et hydrostatisk undertryk, ph, Figur 21. Dette undertryk kan beregnes<br />

ved Ligning 7, hvor det ses, at jo større radius, r, poren har des lavere hydrostatisk undertryk.<br />

Omvendt kan der skabes et meget stort undertryk i meget små porer.<br />

p h<br />

= −<br />

2σ<br />

cosθ<br />

r<br />

hvor θ [°] er kontaktvinklen og σ [N/m] er vandets overfladespænding.<br />

Ligning 7<br />

Figur 21, teoretisk opstilling, der viser kapillarsugningen i et kapillarrør. Forsøget kan sammenlignes med den<br />

kapillarsugning, der foregår i et materiales porer. Vandets overfladespænding skaber er hydrostatisk undertryk<br />

på undersiden af menisken, således at vandet suges op i kapillarrøret. Når vandet ikke længere stiger er<br />

ligevægten indtrådt, hvilket skyldes at det hydrostatiske undertryk i ligevægt er ligeså stort som vandets<br />

tyngdepåvirkning og den modstand der er i røret [8].<br />

Ved små porer vil der være en stor modstand, og samtidigt risiko for luftbobler, hvilket gør, at<br />

kapillarsugningen sinkes/standses.<br />

Sammenlignes porestørrelsesfordelingen i tegl kontra porebeton har porebetonen en meget<br />

større andel store porer. Dette gør, at porebetonen ikke vil kunne suge vandet så hurtigt og så<br />

højt som teglen [1]. På lignende vis kan tung og let porebeton sammenlignes, hvor den tunge<br />

porebeton vil kunne suge vandet hurtigere end den lette, fordi porerne er mindre.<br />

6.2.5 Bestemmelse af kapillaritetstallet.<br />

Bestemmelse af kapillaritetstallet sker ved ovennævnte forsøg. I forsøget vejes hvert<br />

prøvelegeme efter en periode med kapillarsugning, og den optagne vandmængde, Q, kan<br />

findes ved Ligning 8,<br />

m m<br />

Q t −<br />

= 0<br />

A<br />

Ligning 8<br />

hvor mt er prøvelegemets vægt med opsuget vand til tiden t [s], m0 er prøvelegemets vægt<br />

inden kapillarsugningen og A er arealet af sugefladen [m 2 ].<br />

Den optagne vandmængde, Q, optegnes som funktion af t ½ , hvorved kapillaritetstallet kan<br />

findes, ved at aflæse skæringspunktet på kurven, jf. Figur 22.<br />

Side 30 af 110

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!