Spejdersport - De Gule Spejdere

Spejdersport
Marts - April - Maj 2007 23. Årgang
Baden-Powell 150 år - 1857-2007

Nyt fra Spejderchefen
Så sidder du med det nyeste nummer af Spejdersport i hænderne. Flot
ikke? Det er ikke uden grund, at jeg som spejderchef er stolt af dette blad.
Danmarks flotteste spejderblad!
Jeg håber da også, at du sætter pris på dette flotte blad og med stolthed
viser det til andre. Skulle du få brug for mere end et Spejdersport, så
spørg efter flere, du behøver ikke at dele med andre vi har altid nogle
ekstra liggende. På den måde kan det jo også ske, at andre får smag for
vores spejderarbejde.
Lige efter nytår lavede jeg en nytårshilsen som skulle have været lagt på
vores hjemme-side. Desværre var der problemer med at få den lagt på
hjemmesiden lige efter nytår, men den er der nu. Jeg håber, at du tager
dig tid til at læse den.
2007 bliver endnu et spændende år for De Gule Spejdere. Mens jeg sidder
her og skriver dette, går kloge hoveder rundt i Kalundborg og overvejer
og det bliver DGS Centerklan der skal have lov til at bruge Klintegården
i fremtiden. Jeg krydser fingre for, at vi får lov til at leje dette pragtfulde
område. På den måde forbliver området et pragtfuldt stykke natur, til gavn
og glæde for mange ikke mindst alle de medlemmer af De Gule Spejdere
som frem-over vil stifte bekendtskab med Klintegården. Uanset om det
bliver som deltager på turne-ringer, lederkurser eller lejrture. Jeg håber
inderligt, at de vælger DGS Centerklan også selvom jeg ved, hvilket
kæmpe arbejde der venter os med restaurering af de noget falde-færdige
bygninger. Men jeg var rundt i bygningerne og området sammen med
Frank og Poul da vi for første gang beså Klintegården. Og indrømmet, jeg
blev smittet af den idé-rigdom der straks flød ud af dem efterhånden som
vi kom rundt. Og i mit hoved har jeg allerede billederne af ulveungerne
der samles hos Akela i ulvelokalet, stifinderne siddende i rundkreds om
Tonkawa mens de beundrer alle indianertingene i lokalet, spejderne
sid-dende stille på bænkene mens de modtager instrukser, pionererne i
gang med at fremstil-le de flotteste udsmykninger til deres lokale og ikke
mindst roverting i rovernes spænden-de lokale. Og så må korpsstyrelsen
da også have et lokale, hvor vi i bedste Peter Svupstik-stil kan synke ned
i de dybe chesterfield stole efter vores møder. Ja – fantasien får hurtigt
frit løb. Men nu skal vi først have tingene på plads i forhold til Kalundborg
kommune og når du læser dette håber jeg, at vi er blevet ”godsejere”.
Der sker naturligvis også en masse andre ting i 2007. Vi holder vores
årlige korpsrådsmø-de i april, hvor jeg håber, at korpsstyrelsen får
forlænget deres mandat. Sidst i april kaldes der til Wagadugoløb, først
i maj ulveturnering og midt i maj stifinderturnering. Et forår helt som det
plejer, og ih hvor jeg glæder mig!
Vel mødt, vi ses.
Med spejderhilsen
Per Stigaard
Formanden tager ordet
Hej alle i det gule spejderkorps. Vi har igen haft et rigtigt godt år. Ny gruppe
oprettet, medlemstilgang igen, nogle fantastiske og velgennemførte
turneringer, et Wagadugo løb som endnu engang overgik sig selv, en god
spejderoplevelse for alle.
Mange spejdere viste flaget ved Eurocamp i Schweiz, og fik en stor
oplevelse.
Man fristes til at sige – det gik som ventet når DGS er i aktion. Lidt malurt
var der også – vi fik et hak i tuden af DUF, idet vi ikke havde orden i
registreringen af medlemmerne mange steder.
Det har vi nu efter en del fodarbejde med den nye Spejderdata.
Alle grupper er med, så nu må vi sørge for at holde den opdateret.
Vi skal have Korpsrådsmøde den 14. april i Søndersø, i år begynder vi kl.
12.00. Efter mødet vil vi samle alle korpsets formænd og kasserere til et
møde om deres funktion ude i grupperne.
Jeg synes at vi i Korpsstyrelsen i årets løb har mødt rigtig mange
begejstrede og engagerede spejdere, ledere og forældre rundt omkring
i grupperne og til turneringer. Det er inspirerende at opleve og giver mig
vished for at vi er på den rette vej.
Søren Winther
Til alle Formænd i DGS
Rigspolitiet har indført nye attester ” Børneattester” til godkendelse
af ledere.
Ved fremtidige ledergodkendelser skal denne attest bruges
sammen med korpsets
ledererklæring.
Attesten kan hentes på www.politi.dk - vælg borgerservice,
blanketter, og børneattest. Der er der ligeledes en vejledning
i udfyldelsen.
Korpsets ledererklæringer kan fås hos Jan Eriksen eller
Korpsstyrelsesformanden.
Med Spejderhilsen
Søren Winther
Forside: Stifinderturnering 2006
Indholdsfortegnelse
Ulve sider 4
Stifinder sider 8
Hvordan bliver kort egentligt lavet 12
Wagadugoløbet 2007 14
Robert Baden Powell 18
Havhingsten 20
Spejderbevægelsen i 100 år 22
Klintegården 24
Nyt fra grupperne 27

Nytårshilsen (lidt forsinket)
Jeg vil godt sige alle tak for det gamle år og ønske jer et godt og lykkebringende
nytår.
De Gule Spejdere i Danmark har haft endnu et godt og succesrigt år. Vi
har endnu en gang kunnet se fremgang for spejderkorpset og selvom
enkelte grupper er gået ud af året med færre medlemmer end de havde
ved årets start, så har vi totalt set fået flere med-lemmer. Vi har også i
2006 fået oprettet en ny spejdergruppe under De Gule Spejdere, Kong
Valdemars Trop i Gørløse, således at vi nu tæller 12 grupper. Velkommen
til, vi glæder os til at se jer på de fremtidige korpsarrangementer.
Året 2006 bød på mange gode stunder i De Gule Spejdere. Alle grupper
fik afholdt deres grupperådsmøder i vinterens løb og vi afholdt årets
korpsrådsmøde i april. Korpsstyrelsen fik tilslutning til deres arbejde og
har igennem året fortsat deres gode arbejde for De Gule Spejdere.
Sidst i april afholdt vi vores traditionelle Wagadugoløb, denne gang var
det Sydsjælland der lagde land såvel som vand til. En fantastisk oplevelse
at være med til, uanset om man er spejder eller leder/medhjælper.
Vi glæder os allerede til dette års udgave.
I maj havde først ulveungerne og siden stifinderne sat hinanden stævne
til årets turneringer.
Ulveturneringen havde Fugl Phønix arrangeret og Brommecenteret lagde
arealer til. Vi havde 3 rigtigt gode dage sammen og turneringen var en
succes for alle deltagere såvel som for arrangørerne.
Stifinderturneringen havde Ridder Ebbe Trop og Flok og Frederiksborg
Trop i fællesskab arrangeret og Ridder Ebbes dejlige grund i Højby blev
”indviet” på den måde af stifinder-ne. Også her havde vi 3 dejlige dage
sammen, og Højbys indbyggere kunne både se og høre at der var gang
i turneringen. Hvem husker ikke hvordan det var at sidde ”på potten” og
se op på himlen imens. Selv ikke et par regnbyger kunne ødelægge den
gode stemning på lejrpladsen.
En del af spejderne var også med på Eurocamp i Schweiz i sommerferien.
En rigtig god sommerlejr hvor det også blev vejrguderne der var tone
angivne. Alligevel var det en god oplevelse at være med for deltagerne.
I september samledes en del af vores patruljeledere og patruljeassistenter
til det årlige PL/PA-kursus. Vi havde et par gode dage sammen og
igen blev der knyttet nogle bånd på tværs af grupperne ved denne lejlighed.
Jeg håber da også, at deltagerne blev lidt klogere.
Indbydelse til
Korpsrådsmøde
I efterårsferiens 4 første dage samlede vi traditionen tro spejderpatruljerne
til årets spejderhøjdepunkt; Landspatruljeturneringen. Grib Skov Trop
havde flot arrangeret og Saltruplejren lagde grunden til. 4 dage for fuld
spejderudblæsning med masser af arbejde og hygge. Havde vejret været
bedre, var det nok ikke til at holde ud. Samtidig blev der afholdt pioner-
og rover-turneringen og igen kunne man imponeres over kreativiteten i
planlægningen og udførelsen af opgaverne. Det er sande håndværksmestre
der her konkurrerer. Korpsets lederkursus blev også afholdt i disse
4 dage. Teorien blev krydret med praktiske opgaver som opbygning af
lejrplads med natlogi og ikke mindst bygningen af båden. Efter en del
problemer tegnede der sig mandag alligevel konturerne af en båd og ved
hjælp af Pouls trailer blev båden om aftenen søsat i Esrum Sø. Stille gik
det ud over søens vande og alle deltagerne havde en god og minderig
oplevelse af, at have været med til dette.
Vi sluttede året med vores lederkursus/træf hvor Rold Skov Gruppen
havde sat os stævne ved Madum Sø i den sydøstlige ende af Rold Skov.
Ledere fra næsten alle landets grupper deltog, og alle havde en virkelig
god og inspirerende weekend. Sang og latter fyldte rummet om aftenen
og det meste af natten. Dejligt at være med til sådanne arrangementer
og møde alle disse glade og positive mennesker, der i det daglige slider
og slæber, for at landets unge kan opleve den glæde det er, at være
spejder.
For år tilbage havde vi et slogan der hed: GUL SPEJDER – EN LIVS-
STIL.
Det blev i årets løb overfor mig bekræftet, at det passer ganske godt på
os i De Gule Spejdere. Vi mødes til rigtigt mange forskellige arrangementer,
såvel privat som i spejder-regi, i årets løb og lige meget hvor og hvornår
så er det med et smil at vi stikker næven frem og hilser på hinanden.
Alle med respekt for det arbejde som gøres, og alle med en glæde som
burde være alverdens mennesker forundt at møde.
Jeg er stolt af, at være med i denne livsstil, jeg håber også, at du er det!
Vi ses i 2007, jeg glæder mig til at møde dig.
Med spejderhilsen og godt nytår
Per Stigaard
Spejderchef.
Til samtlige grupper og korpsrådsmedlemmer.
Korpsrådsmødet afholdes i Søndersø
Lørdag 14. April 2007 kl. 1200.(OBS.)
Frie Fugles hytte
Kirkevænget 7, 5471 Søndersø
Dagsorden iht. vores love. Dagsorden m.v. udsendes til alle grupper ca. 1 April. 2007.
Korpset er vært ved en fællesspisning inden mødet, der er klar til fællesspisningen kl. 1100. for de på forhånd
tilmeldte deltagere i korpsrådsmødet.
Tilmelding til fællesspisningen skal ske til Ulla Larsen, Havrevænget 22, 5471 Søndersø. tlf. 64891197. Mail:
ulla-bulla-bum-bum@hotmail.com. Senest den 6. April 2007 kl. 18.00
Til orientering til alle: husk at Formanden for Korpset skal have tilsendt referat fra forældrerådsmøderne og
gruppeindberetninger inden, samt at stillerlister og forslag der ønskes behandlet på mødet er Formanden i
hænde senest den. 140307. Korpsets kasserer skal have det reviderede grupperegnskab inden mødet.
Med gul spejderhilsen
Korpsstyrelsen

Ulveløftet
”Jeg lover at gøre mit bedste for
at holde ulve loven og hver dag
gøre en lille ting der kan
hjælpe eller glæde en anden.”
Kan du finde
vejen i
gennem
labyrinten?
Start her…
Om hjælpsomhed har
Baden-Powel sagt:
”Hvis enhver gjorde akkurat hvad
der passede ham, ville det være
som en leg uden regler, og det hele
ville blive noget vrøvl. På samme
måde må I som ulveunger
overholde de regler, som jeres
leder opstiller for jer. At holde
ulveloven vil sige, at rette sig efter
den. Ulveloven har kun to regler ,
så den er meget let at huske.
Jungle
Ulveloven
”En ulv lyder
den gamle ulv.
En ulv giver
aldrig tabt.”

Siden
Legen ”Rikki-tikki-tavi og Nagaina”
”Rikki-tikki-tavi pilede afsted hen mod den ene ende af
melonbedet, der var nærmest muren. Der fandt han
Nagainas æg”
Lav en flokring med god afstand mellem de enkelte. En er
udtaget til at være Rikki-tikki-tavi.. Han står uden for
kredsen med ryggen til. En inde i kredsen er Nagaina. I
midten af kredsen ligger en ærtepose (ægget).
Det gælder for Rikki-tikki-tavi at tage ægget uden selv at
blive bidt (slået på ryggen) af Nagaina, idet han kun må
smutte ud af kredsen på samme sted, hvor han kom ind.
Nagaina må først forsøge at fange Rikki-tikki-tavi, når han
har taget ægget.
Lykkes det for Rikki-tikki-tavi at slippe ud, får han lov at
forsøge igen, og en ny Nagaina vælges. Bliver Rikki-tikkitavi
fanget, fortsætter Nagaina i hans sted o.s.v.
Materialer: En ærtepose
Kammerat- og fællesskab!
Som ulveunge i en flok, er det at være en
god kammerat vigtigt. Når man skal løse
en opgave med sin bande, lykkes man
bedst når man hjælpes ad. Jo bedre man
er til at hjælpe hinanden, jo sjovere er
det.
Det at være fælles om en opgave og løse
den godt, giver gode kammerater. Det
fællesskab man får sammen kan være
svært at finde andre steder.
Mange af de store
spejdere har været
”bedste venner”
siden de var
ulveunger .
Kvælerslangerne
-eller
pythonslangerne (Kaa)
kan blive ca. 9 meter
lange. Om dagen
ruller de sig sammen
og hviler sig. Om
natten jager de på
jorden eller i træerne.
De griber byttet med
tænderne og sluger
derefter den lange
krop om det i så fast et
greb, at knoglerne
knuses. Slangen slyger
derefter det dræbte
dyr.
Overfor mennesker er
kvælerslangen som
regel ufarlig.

Lær med Baloo…
Baloo er den kloge, gamle, brune bjørn der
underviser Ulveungerne og Mowgli.
Baden-Powel og Ulvebevægelsen
Da Baden-Powel skabte rammerne for arbejdet med de små drenge der endnu ikke kunne
blive spejdere, kaldte han dem ”ulveunger” (Wolf-cubs) og tog Kiplings skildring til
mønster. Han ville at Junglebogen med jungleloven og fortællingerne om dyrenes liv i
junglen skulle fortælle ulveungerne om dem selv og deres færden.
Han ville at den ånd og tone der lyser os i møde, når vi læser Junglebogen, skal være den ånd
og tone, der går som en rød tråd gennem vort arbejde med ulveungerne.
Mowglis liv i junglen skal i børnenes fantasi blive deres liv i flokken. Enhver dreng eller
pige vil føle sig tiltalt af det eventyr de føres ind i, hvis dette da sker på den rette måde og
de vil villigt bøje sig for flokkens forskrifter når de forstår hvorfor Mowgli måtte bøje, sig
for junglens lov.
I junglen møder han Shere Khan, den store farlige tiger, som puster blår i øjnene på de
dumme og dårlige ulve. Og Tabaqui sjakalen, hans usle tjener og redskab. De har ingen
stamme, og de frygtes og foragtes af alle, fordi de altid er parat til at gøre fortræd mod alle
andre. Her er bandarfolket (Aberne) der intet kan huske og intet vil lære, som aldrig har
gjort noget godt, hvis lyst er at drille og hvem ingen anstændige junglestammer vil have
noget at gøre med. Her lever og kæmper junglefolket side om side, stamme ved stamme.
Alle lydende junglens love. Og Hathi som er ældre end alle andre kan fortælle hvordan
det har været, og hvordan det skal være.
Hele dette fantasifulde grundlag skal arbejdet i
flokken bygges op på og det er så ledernes opgave at
få lagt alt det ind, som man gerne vil bibringe børnene
af viden og karakterudvikling
Fra Ulveturneringen 2006

Indbydelse til ulveturnering 2007
11. maj til 13. maj 2007
Kære ulve
Hermed indbydes I til dette års ulveturnering som finder sted:
Birkesølejren, Birkesøvej 31, 7850 Stoholm.
Vi springer nu 1000 år tilbage og befinder os nu i vikinge tiden, hvor vi kan risikere
at møde de kendte guder som Odin, Thor og Loke og måske en enkelt skjoldmø
Freja.
Du skal være klar til at kæmpe sammen med guderne i kampen mod jætterne, når
Heimdal blæser i lurerne.
For opgave
Du skal derfor gøre dig parat til denne færd ved at medbringe et omhyggeligt
fremstillet skjold, der er dekoreret på front med de farver der er i Jeres gruppes
tørklæde.
Krav til skjoldet det skal være rundt, der skal være 2 besnøringer så du kan have
armen igennem til at holde skjoldet, de 2 besnøringer skal være råbåndsknob og
skal være på indersiden af skjoldet.
Snoren til besnøringen kan være alt, det skal dog være minimum 12 mm tyk.
Vi glæder os til at se jer alle
m ed ulve hilsen Jens Langkniv

Tapre Stifindere!
I dag vil jeg dele min viden om Apache-stammen med jer. Jeg vil
fortælle jer om den store Apache-medicinmand og kriger Geronimo.
Jeg vil også fortælle jer, hvad en medicinmand er, og hvorfor han er så
vigtig for indianere. Jeg har hørt, at I snart skal samles på den turnering,
som I kalder for ”stifinderturneringen”. Jeg håber, at I alle får en god
oplevelse og husker, at selvom I alle kommer fra forskellige stammer, så
kan I lære meget af hinanden. Husk derfor, at den største præmie, I
kan vinde på turneringen, er venskabets trofæ.
Geronimo
Geronimo var en Apache-høvding og -
medicinmand, der levede fra 1829 – 1909. Hans
rigtige navn var Goyathlay, der betyder ”Han der
gaber”.
Geronimo kæmpede mange kampe især mod
mexicanerne, og han blev berømt for hans
vovemod og for, at han altid slap væk uden at blive
fanget.
Geronimo var en meget respekteret kriger, som
mange så op til og frygtede. Han var meget modig
og kæmpede mod blegansigterne, da de forsøgte at
tage indianernes land.
Geronimo var en af de sidste indianere, der
kæmpede for sit land mod nybyggerne i Amerika. I
1886 overgav Geronimo sig og blev sendt til en
fangelejr i Florida.
Geronimo døde i 1909 af lungebetændelse.

Apache
Apache betyder mange forskellige ting som f.eks.
”kriger”, ”fjende” og ”mand”.
Apache-stammen består faktisk af mange forskellige
grupper, der lever i forskellige områder i Arizona og New
Mexico.
Apacherne var både jægere og samlere, de levede bl.a. af
vilde bær og frugter.
Apacherne havde ry for at være vilde og krigeriske
Apacherne boede i ris-hytter, som de dækkede med
skind, når det var koldt.
I dag er der omkring 10.000 apache-indianere.
Medicinmanden
Alle stammer har en medicinmand eller –kvinde.
Medicinmanden ved rigtig meget om lægeurter og om,
hvordan man helbreder de syge. Medicinmanden kan også
nogle gange spå om fremtiden og er i kontakt med ånderne.
Vi indianere tror på, at hvis man bliver syg, så kan det være
fordi, der er blevet kastet en forbandelse på os. Det kan enten
være en fjende, der har kastet den på os, eller det kan være en
straf fra vores forfædre eller guderne. Medicinmanden prøver
så at fordrive sygdommen ved at påkalde de gode ånder ved at
danse, synge og spille på tromme. Hos nogle stammer bærer
medicinmanden et bjørneskin ved disse ritualer. Det er fordi,
de stammer tror på, at bjørnens styrke og viden om bær og
planter kan hjælpe.
Jeg har talt
Spejdende Ørn

10
Grib Skov Trop indbyder alle stifindere fra De Gule Spejdere i Danmark til stifinderturnering fra torsdag
d 17. maj kl. 13.00 til lørdag d. 19. maj 2007 kl. 14.00.
Vi skal holde bryllup for den store høvding Tonkawas datter Hvide Fjer og stammens tapreste kriger
Flyvende Pil.
FOROPGAVE
fp hf
Til et rigtigt bryllup hører god musik, og til god musik hører
en god rytme. Hvert kobbel skal derfor lave to forskellige
rytme-instrumenter f. eks. tromme, tamburin, maracas eller
lign. Instrumenterne skal laves af naturmaterialer, og de skal
dekoreres. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på
håndværksmæssig kvalitet, funktionalitet og dekoration.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Turneringen afholdes på ”Frydenborg”, Frydenborgvej 25,
3400 Hillerød. Bemærk, at indkørsel kun er mulig fra
Gadevangsvej/Selskovvej.
Koblerne skal medbringe værktøj og snor til lejrarbejde,
telte, dagbøger, ovne til brødbagning, kobbelstandere og
indianerdragter.
Vi kan hjælpe jer med transport til og fra Hillerød Station.
Ring til Lars på tlf. 40 55 47 42.
Hver stifinder vil modtage en personlig
bryllupsinvitation midt i marts. Denne vil også
indeholde det samlede program for turneringen.
Endelig tilmelding senest 1. maj til Lonnie på e-mail
lonnie@sambhur.dk eller tlf. 20 66 24 11 med
angivelse af antal stifindere, antal kobler +
kobbelnavne samt antal ledere.
Turneringen koster 250 kr. pr. person, som betales
samtidig med tilmelding ved indbetaling på Reg. Nr.
Med gul spejderhilsen 3543 Konto Nr. 3209032503. Der udleveres tilskuds-
Stifinderlederne fra Grib Skov berettiget kvittering på det fulde beløb på selve lejren.

Ridder Ebbe Trop og Flok indbyder til
100 km historieheik
Har du lyst til at vandre ud i naturen, og bruge påsken sammen med
andre spejdere?
Så er du hermed inviteret til en dejlig og smuk oplevelse i Odsherred.
Vi mødes på Spejderpladsen i Højby, Nygårdsvej 29, 4573 Højby torsdag
d. 5/4-07 kl. 9.00.
Der er mulighed for at ankomme onsdag d. 4/4-07 om aftenen, hvor vi vil
servere et let måltid inden vi går til køjs.
Der er afgang fra spejderpladsen torsdag kl. 10.00, hvor vi starter vores
100 km historieheik.
Der vil være opgaver forskellige steder undervejs, og vi slutter turen
mandag d. 9/4-07 ved middagstid.
Til dem der har langt hjem, vil der være mulighed for at smøre sig en
madpakke, inden hjemturen.
Opråb!
Politiets Efterretnings Tjenestes afdeling 5 oplyser, at bander af falskmøntnere nu opererer tæt
på Dansk Nationalterritorium. PET5 frygter, at ”Skallesmækker” banden vil slå til i landet igen.
Alle spejdere bedes tage kontakt til de lokale PET5 agenter for at genetablere det hemmelige
spejder net! Hør mere hos din Tropleder!
Wagadugoløbet 2007
Nyt fra depotet
Der er nu igen uniformer i alle størrelser
på lager på korpsets depot.
Uniformerne bestilles gennem gruppernes
lokale depoter.
Turen henvender sig til spejdere, pionerer, rovere og ledere.
Pris: 500 kr for hele turen, som dækker mad, drikke og heikmærke.
Medbring kun din personlige udrustning. Vi sørger for resten.
Tilmelding med indbetaling senest d. 22/3-07 til roverleder Basse tlf.:
59305617/40466602, hvor du også skal give besked om du ankommer
onsdag aften.
Beløbet bedes indbetalt på reg.nr. 1551 kontonr. 16798878.
Vi glæder os til at se mange gule spejdere og vise jer vores pragtfulde
natur i Odsherred.
Med gul spejderhilsen
lederne i Ridder Ebbe Trop og Flok.
TIL FORMÆND OG KASSERERE
i De Gule Spejdere i Danmark
Vi har længe i Korpsstyrelsen talt om at holde møder med samtlige formænd
og kasserere i korpset. Sidst var emnet oppe på Korpsrådsmødet,
hvor der var stor tilslutning til ideen. Vi forsøgte at indkalde til et møde
den. . september 00 , men kun tilmeldte sig. Vi vil nu indkalde til
møde i forbindelse med Korpsrådsmødet i Søndersø den 1 . april 00 .
Vi planlægger at begynde korpsrådsmødet kl. 1 .00 og forventer at det er
færdigt ca. kl. 1 .00. Derefter holder vi F/K mødet. Vores ide er at vi efter
mødet spiser middag og har socialt samvær og afslutter med morgenmad.
Vores tanke med møderne er at gøre det nemmere at bestride de poster I
har, og at lette nye formænds og kassereres indtræden i disse jobs.
Vores håb er, at vi sammen med jer kan lave en drejebog som beskriver
jobbet og gøre det meget nemmere at bestride jobbet.
Vi vil godt bede om tilmelding til F/K mødet senest d. 1 . marts 00 til
formand Søren Winther.
Fra korpsstyrelsen kommer Formand og Kasserer for Korpset.
Vi vil komme med nogle oplæg som beskriver jobbene sådan som vi ser
det.
sammen skal vi så prøve at lave en drejebog. Korpset er vært ved mødet.
Med stor Spejderhilsen Søren Jørgensen og Søren Winther.
11

1
Hvordan bliver kort egentlig lavet?
For at man kan blive rigtig god til at læse og gå efter kort, kan det være en hjælp at vide lidt om, hvordan de
fremstilles og hvilket arbejde, der ligger bag et færdigt kort. Herved kommer man også til at tænke over, at et kort på
nogle punkter er en nøjagtig gengivelse af virkeligheden, mens det i andre henseender må siges at være en upræcis
kopi.
Jordklodens inddelinger
Før man overhovedet kan gå i gang med at tegne sit kort, skal man
kunne måle de steder op, der skal med på kortet. Derfor er der lavet ét
stort koordinatsystem, som dækker hele jorden:
Jorden er inddelt i 360 længdegrader, som er linjer, der går fra
nordpolen til sydpolen, og 180 breddegrader, der går rundt om jorden
parallelt med ækvator. Længdegraden er målt i forhold til Greenwich (et
observatorium ved London), så man opgiver længdegraden som antal
grader øst eller vest for Greenwich (op til 180° i begge retninger).
Breddegraden opgives som antal grader nord eller syd for Ækvator, så
der er 90 breddegrader fra Ækvator til nordpolen, og lige så mange til
sydpolen.
Både længde- og breddegrader deles videre i 60 minutter (5 minutter
skrives 5’), som igen inddeles i 60 sekunder (skrives som fx 47’’). Med
dette koordinatsystem, kan ethvert punkt på jorden beskrives helt
præcist ved at angive længde- og breddegrad. Danmark ligger mellem
ca. 54 1/2° og 57 3/4° nordlig bredde, og mellem ca. 8° og 15° østlig
længde.
Da jorden er rund, bliver der kortere og kortere mellem længdegraderne,
jo tættere man kommer på nordpolen (eller sydpolen). Ved nordpolen og
sydpolen, mødes alle længde-gradslinjerne. Dette betyder, at mens der
er ca. 111 km mellem to længdegrader ved Ækvator, er der fx kun 62 km
mellem dem omkring Danmark. Som det beskrives i næste afsnit, giver
dette fænomen problemer, når selve kortet skal tegnes.
Kortprojektioner
Hvis man prøver at pakke en bold ind i et stykke papir, vil det være helt umuligt at få papiret til at ligge glat – det vil
nødvendigvis krølle eller folde en lille smule. Det omvendte ses, hvis man prøver at glatte en appelsinskræl ud på et
bord: Den revner! Det er jordens krumning, der giver problemer. Det kan faktisk bevises matematisk (artiklens
forfatter er matematiker…), at der ikke kan tegnes et kort på et fladt stykke papir, som gengiver et landområde på
jorden helt rigtigt – så skulle man have brugt en globus. Når man alligevel prøver at tegner et kort, må man finde en
metode, så jordoverfladen bliver gengivet på en måde, som passer bedst muligt til kortets formål.
Én måde er den såkaldte cylinderprojektion, som er skitseret på tegningen herover.
Her tegner man kortet, så der en den samme afstand mellem længdegraderne alle
steder. Det betyder, at kortet passer godt omkring Ækvator, men at det bliver helt
forkert nær polerne. Fx kan det ses, at Grønland bliver alt for stor, fordi der ikke
tages højde for den mindre afstand mellem længdegraderne så langt mod nord.
En anden tegnemetode er den såkaldte kegleprojektion, der er ses til højre. Her
bliver tegningen meget bedre nær polerne, og den kan gøres rigtig præcis lige
omkring Danmark. Til gengæld er længde- og breddegrader ikke længere tegnet
hhv. lodret og vandret.
En endnu mere kompliceret projektionsmetode er den, der bruges ved tegning af
kort efter UTM-systemet. Denne metode fungerer lidt som cylin-derprojektionen,
men her benyttes 30 forskellige cylinderprojektioner til at dækker hele jorden. Med
et par andre forbedringer også, sørges der herved for, at mindre områder tegnes
meget præcist, og at længde- og breddegrader er lige og vinkelret på hinanden.
Når man skal måle retninger og afstande, er det sidste en rigtig god egenskab. Til
gengæld er denne korttype ikke ret præcis, når der skal tegnes større landkort.

Opmåling
Selve opmålingen af det landskab, der skal tegnes, har altid været et
stort arbejde, selvom den med moderne teknologi er blevet gjort
betydeligt lettere. I Danmark har opmålingen taget udgangspunkt i de
såkaldte trigonometriske stationer, der ligger spredt rundt i hele
landet – som regel på højtliggende steder med udsyn. To sådanne
stationer kan ses på billedet til venstre. Ved at måle vinklerne og
afstandene mellem stationerne, der tilsammen danner et net af
trekanter i hele Danmark, har man siden slutningen af 1800-tallet
kunnet lave virkelig præcise opmålinger af landet. Samtidigt har man
også haft et net af nivellementspunkter, der er lagt i lige linjer og som regel langs med veje og lignende. Disse er
sammen med de trigonometriske stationer blevet brugt til at måle landskabets højde over havoverfladen. I de senere
år har den teknologiske udvikling i høj grad påvirket dette møj-sommelige arbejde med at måle afstande og vinkler
præcist. Med muligheden for at benytte GPS-systemer, der temmelig præcist kan fastlægge både placering og højde
over havet, er mange ting gjort lettere. Samtidigt kan luftfotos være til stor hjælp, når kortet skal tegnes.
Signaturer
Korttegningen foregår ved brug af signaturer. Der er selvfølgelig forskel på, hvilke slags kort, der er tale om: Store
landkort kan kun gengive landskabet i grove træk med vand, bjerger, søer og byer, mens målebordsblade (som
4cm-kortet) vil indeholde næsten alle væsentlige terrængenstande. En generel regel for 4cm-kort er, at alle
genstande med en udstrækning på mere end 6 meter er tegnet med, og alt dette er almindeligvis tegnet ind på kortet
i den naturlige størrelse.
Nogle genstande er dog tegnet med, selvom de er mindre, fordi de i kraft højde, udseende eller isolerede
beliggenhed kan fungere som pejlemærker i landskabet. Det kan være sten, transformatorstationer, mindesmærker
eller lignende, der således på trods af en lille udstrækning kan være med på kortet alligevel. Til sådanne genstande
findes særlige signaturer, som ikke er en gengivelse i naturlig målestok - det ville have ført til en næsten usynlig prik
på kortet.
Signaturerne bruges ikke kun til at gengive terrængenstande, der ellers ville have været usynlige på kortet, men
også til større ting, som der af andre årsager er grund til at fremhæve. Det kan fx være veje, stier eller jernbaner, der
spiller en stor rolle i brugen af kortet. Hvis de bare skulle tegnes naturligt med deres rigtige bredde, ville de være alt
for lidt i øjenfaldende på kortet. Derfor er signaturen for veje og lignende gjort bredere end i virkeligheden.
Højdekurver
En vigtig del af signaturerne på et kort er højdekurver.
Hele jordoverfladens form med bakker, dale, skrænter,
sletter, samt terrænets højde over havet er fremstillet
ved hjælp af disse. På store landkort vil de forskellige
højder typisk være angivet med farver. På de mere
detaljerede kort (som fx 4cm-kort og
orienteringsløbskort) benyttes højdekurver. Det er linjer,
som løber gennem terrænet, så de hele tiden ligger i
den samme højde over havet. Disse kurver vil være
indtegnet med en fast højdeforskel (almindeligvis 2,5
meter). Denne forskel kaldes kortets ækvidistance.
Et eksempel på, hvordan højdekurverne fungerer, kan
ses på tegningen. Her er tegnet en ø, som både er set
fra siden og ovenfra, som på et almindeligt kort. Hvis
man tænker sig, at havet steg 2,5 meter, ville det nå op
til 2,5 meter kurven, som jo ellers normalt ligger 2,5
meter over havoverfladen. Hvis havet steg yderligere
7,5 meter, ville det nå op til 10 meter kurven. I så fald
ville øen være forvandlet til to øer! Som det ses på
tegningen, er højdekurverne lukkede linje – det er de altid. Ofte er det bare ikke til at se på et mindre kortudsnit af en
større landsdel, da kurverne løber uden for kortet.
Når man går efter kort (fx ved et orienteringsløb), kan man have stor glæde af at prøve at forestille sig ud fra kortet,
hvordan landskabet former sig: Det kan være lettere at finde en post, hvis man ved, at den ligger for enden af en dal
neden for en stejl bakke, end hvis man blot kender retningen hen til den.
Dette var en gennemgang af nogle generelle tanker og overvejelser, der ligger bag en almindelig kortfremstilling. Du
kan læse meget mere på Niels Gundersens hjemmeside: www.postamenter.dk, hvorfra inspirationen og de fleste
facts til denne artikel også er hentet. Jeg vil senere skrive om brug af kompas i forbindelse med kortlæsning, og i
den forbindelse vil jeg bl.a. komme ind på begrebet misvisning.
Spejderhilsen
Anders Rønn-Nielsen, Gribskov Trop
1

Wagadugo løbet 2007
Wagadugoløbet er en dyst for rigtige spejderpatruljer på spejder færdigheder i en
spændende handling. Løbet arrangeres af et løbsteam under De Gule Spejdere i
Danmark, men løbet er åbent for spejderpatruljer fra andre korps.
Deltag i ”Toget kører i natten”
Dato: Fredag den 27. april – Søndag den 29. april 2007
Sted: Afvikles et sted på Sjælland. Mødested vil fremgå af deltagerbrev.
Pris: 200,- kr. pr deltagende spejder.
Krav: Patruljerne skal bestå af minimum 5 spejdere i alderen fra 12-17 år. Gennemsnits
alderen for patruljen må ikke være over 15 år på tilmeldingstidspunktet.
Foropgave: Der skal fremstilles en håndholdt tog-signalerings lygte med rødt og grønt lys.
Nærmere beskrivelse følger med deltagerbrev straks efter tilmelding.
Præmier: Vindende patrulje hjemtager det eftertragtede Wagadugotrofæ for 1 år.
Der er sølvplade til den bedst placerede patruljes stander.
Tilmelding: Skal være løbsteamet i hænde senest den 19. marts 2007
Tilmelding helst på e-mail: ole.lumholt@email.dk eller telefonisk til Dennis
Christensen på tlf. 26 20 09 23
Der er deltagerbegrænsning på 96 deltagere. Tidligere deltagende patruljer har
fortrinsret, øvrige tildeles plads efter ”først til mølle” princippet.
Øvrig information fremsendes i et deltagerbrev i starten af april til tilmeldte
patruljer. Se også Wagadugo-løbets hjemmeside: www.wagadugo.dk
Wagadugotrofæet Vinder i 2006: ”Ræve”
1

Illustreret Familie Journal Februar 1938
Dansk Politi jagter Falskmønter Bande
Politiets Efterretnings Tjeneste følger nu helt konkrete Spor i Jagten paa Ophavsmændene til de falske Pengesedler,
der er fundet i Kjøbenhavn gennem det sidste halve Aars Tid. Flere Spor leder til Udlandet, saavel til Europa som
til Sydamerika. Politiet frygter, at den berygtede Mafiaboss og Flugtkonge ”Skallesmækker” er indblandet.
Peruviansk Tog Overfald
Den Danske Repræsentation i Perus
Hovedstad Lima har videregivet
Information fra de Peruvianske Soldater-
Gendamer om en Gruppe Banditter, der
anføres af den lokale Pimpernel Antonio
José Alfaro.
Dansk Politis Interesse for denne
Oplysning skyldes naturligvis, at selv
samme Alfaro tidligere har opereret med
den Danske Mafiaboss Kaj Olsen, ogsaa
kaldet ”Skallesmækker”.
Ifølge forlydender fra Peru har Antonio
José Alfaro atter organiseret sig med en
Gruppe lokale Banditter. Fra deres Skjul i
Junglen har de paa det seneste optrappet
Antallet af Røverier og Overfald paa
Banker og Værditransporter i de
Sydamerikanske Lande.
I Oktober Maaned udførte Røverne et
spektakulært Overfald paa et Posttog fra
Minebyen Ayacucho mod Centralbanken i
Perus Hovedstad Lima. Toget medbragte
en af Centralbankens Penge Seddel
Trykkere.
Vognen med Trykkeriet blev omviklet
med svære Jernkæder, saa Bankfolk og
Vagter var indespærrede. Røverne truede
Lokomotivfører og Fyrbøder til at køre fra
Hovedsporet, hvorefter Toget med Gidsler
og Røvere forsvandt ad det vidtforgrenede
Mine-Bane System gennem Junglen.
Peruvianske Soldater-Gendamer optog
forfølgelsen i en Skinneomnibus af HO-
Typen. Tre Dage senere blev det gamle
Saddeltanks Lokomotiv af LG-Typen med
en Godsvogn og en interimistisk
Personvogn – en tidligere Hestesporvogn
af ER-Typen fra Bolivia – observeret i en
fjern afkrog af Landet.
Det solide Lokomotiv fra Ottensener
1
Eisenwerk Dampfkessel Fabrik und Kunst
Schweisserei formaaede at overkomme to
Bjergkæder ad rustne Mineskinner, indtil
Kedlen viste sig for svag til Damptrykket
paa 10 atm. og det daarlige Fødevand
under disse Forhold.
Hele Centralbankens Trykkeri var
imidlertid forsvundet fra Togstammen.
Billede Øverst: De forfølgende Politi
Agenter foran Skinneomnibussen. Nederst:
Alfaro banden i det kabrede Tog.
Efter Kampen med Tog-Røvenre i Polen.
Trods intens eftersøgning i Omraadet, er
der ingen Spor af Trykkeriet, saa Soldater-
Gendamerne antager, at det er ført ud af
Landet. Andre Efterretninger fra São Paulo
i Brasilien faar Dansk Politi til at frygte, at
Trykkeriet med Skib er paa Vej mod
Europa.
Falske sedler i Polen
Fra vore Nabolande mod Sydøst er der
flere Meldinger om Bander af
Falskmøntnere. Et Tog overfald nær Byen
Szczecinek mislykkedes for Røverne, da
Politiet hurtigt kom til stede. Det kom til
en Voldsom Ildkamp mellem Gangstere og
Politi, der maatte anvende Granatkastere
for at nedkæmpe Modstanden. Dette gik
haardt ud over det trekoblede
Tenderlokomotiv af DA-Typen, som
sammen med otte Gangstere maatte bide i
Græsset. To andre Gangstere lykkedes at
flygte fra Stedet.
Sporene fra Røverne ledte imidlertid
Politiet til Gangsternes Tilholdssted, hvor
flere interessante Effekter dukkede op.
Mest interessant var en større Samling
Falske Pengesedler. De bedste
Efterligninger er sedler fra ”Mönthäuser
Öesterreich”, ”Deuchbankdirektorium
Essen”, ”Stadtsparekasse Thûringen” og
”Ekrajowa Depolskich” fra Polen.
Desuden fandt Politiet flere dygtigt udførte
Trykkeri Matriser i Bronze til de
paagældende Pengesedler.
I Det Nordlige Tyskland har Politi
Agenter konstateret, at Forbryder
Organisationen “Cartelle Lucerne” for-

Illustreret Familie Journal Februar 1938
søger at hyre Grafikere. Det er ikke svært
at gætte paa, hvilke Tryksager disse
Grafikere skal fremstille, tilføjer
Efterforskningsleder Kaj Vilstrup.
Livstegn fra ”Skallesmækker”
Politiets Agenter har længe jagtet
Mafiabossen Kaj Olsen, ogsaa kaldet
”Skallesmækker”. Sidste Aar undslap han
spektakulært Politiets forfølgende Agenter
under en Smugleraktion paa Sydsjælland.
Hans Flugt blev senere sporet til
Warszawa i Polen, hvor Sporet imidlertid
blev koldt. Endelig i December Maaned
kom der nye Spor i Jagten, da
Skallesmækkers Veninde, Sangerinden
Lullu Bell, henvendte sig til Efterretnings
Tjenestens Afdeling 5 med en Pakke, hun
pr. Kurrer havde modtaget. Forsendelsen
indeholdt et Beløb svarende til 100.000
danske Kroner i udenlandske Sedler.
Politiet mener, at der er tale om Falske
Pengesedler og har derfor kontaktet de
paagældende Landes Politi Myndigheder.
De til Politiet indleverede Pengesedler
Med Pengesedlerne fulgte et Brev fra Kaj
Olsen. I Brevet beder han indtrængende
Lullu Bell om at glemme alt gammelt Nag
og Splid. Han anmoder hende om Hjælp til
at investere Pengene i et Spillekasino.
Dette Kasino, understreger han, skal ligge
tæt paa en Jernbane Forgrening. Han
oplyser, at dette Spillested skal erhverves,
inden han til Februar vender Hjem.
Lullu Bell lever under Politi Beskyttelse
paa en ellers Hemmelig Adresse, saa
Banditterne maa have fulgt hende et
Stykke Tid, mener Politiet. De er nu
sammen med Lullu Bell ved at lave en
Fælde for ”Skallesmækker”, naar han
vender Hjem.
Politiet sammenkalder igen sit
Agent Netværk.
Politiets Efterforskningsleder Kaj Vilstrup
ønsker igen at mønstre det effektive Net af
Agenter, som tidligere er hvervet. “Helt
friske Spor fra vore Nabolande, faar os til
at tro, at Kaj Olsen og Cartelle Lucerne
igen er paa Vej mod dansk National
Territorium”. Hvilke konkrete Spor
Politiet har, vil Kaj Vilstrup ikke komme
nærmere ind paa. “Vi maa holde Kortene
tæt til Kroppen”, tilføjer han,
“Skallesmækker har mange med
sammensvorne i Danmark, saa det
fortrolige Materiale kan vi kun dele med
vore betroede Agenter. Kaj Vilstrup
anmoder Avisen om at bringe en
Opfordring til Agenterne om snarest at
tage Kontakt til Agent D. Christensen paa
Hvervekontoret. “Saa ved de rette, hvad
det drejer sig om”, slutter han.
(O.L.)
__________________________________
Til vore nye Læsere
Kaj Olsen, kaldet ”Skallesmækker” er
Mafiaboss for en Gruppe danske
Gangstere, der her i 1930´erne, har staaet
bag Spritsmugling og Kunst Tyverier. Kajs
Darling er Sangerinden ”Lullu Bell”. Hun
er i Kløerne paa Kaj, men har flere gange
forsøgt at hjælpe Politiet med at fange Kaj.
Jagten paa ”Skallesmækker” ledes af
Politiets Efterretnings Tjenestes Afdeling
5, ”PET5”. Chefen for denne Afdeling er
Kaj Vilstrup.
PET5 anvender et Net af Hemmelige
Agenter. Disse opsporede Kaj i forbindelse
Bandemedlemmer fanget af Agenter
Ny Linieføring over Bakken
Politikernes seneste Bud paa en ny
Linieføring til Gentofte gaar lige gennem
med Bandens indsmugling af Sprit. Ved en
stor Aktion lykkedes det Agenterne at
fange hele Banden, hvorimod
”Skallesmækker” i sidste Sekund undslap i
et ventende Fly af NS-typen.
Han flygtede til Peru og traf den lokale
Gangster Alfaro. Sammen med forbryder
syndikatet ”Cartelle Lucerne” stod de bag
Kunsttyverier i Sydamerika og Europa.
Atter blev Nettet af Hemmelige Agenter
aktiveret. Men endnu engang lykkedes det
i sidste Sekund ”Skallesmækker” at
undslippe. Denne gang paa et ældre
Motorkøretøj af KE-Typen.
(H.A)
Forlystelseshaven ”Bakken”. Til dette har
Avisens Tegner den viste Kommentar.
1

RobeRt baden-Powell
Manden bag det hele
Robert Stephenson Smyth Baden-Powell blev født den 22.
februar 1857 i London som søn af en professor i geometri i Oxford.
Faderen døde allerede i 1860, så han fik ikke ret megen
direkte indflydelse på sin søn, men moderen, som var en enestående
engelsk kvinde, gav sine børn en udmærket opdragelse, der
hvilede på det dengang ganske uvante princip at give ansvar og
vise tillid, og hun vakte tidligt sine børns interesse for naturen.
Charterhouse 1869-76. 12 år gammel kom B-P på den kendte
kostskole Charterhouse, hvis rektor dr. Haig Brown ligesom
moderen var tilhænger af princippet: Frihed under ansvar. Han
udmærkede sig ikke særligt i skolefagene, men deltog med liv
og sjæl i skolens liv, var med i skolekomedier, var målmand på
fodboldholdet og tegnede udmærkede karikaturer af lærerne,
men sin bedste tid tilbragte han alene i en lille skov i nærheden
af skolen, hvor eleverne ikke måtte komme. Her dyrkede han sin
interesse for naturen, sneg sig ind på dyrene og iagttog dem, kort
sagt levede et primitivt friluftsliv.
I ferierne levede han også friluftsliv sammen med sine brødre.
I fællesskab havde de en kutter, som de sejlede rundt med langs
Englands kyster, og her gjorde B-P de første erfaringer om havets
opdragende betydning, der senere blev grundlaget for søspejderarbejdet.
Da han blev student, blev han prøvet til Oxford, men han var
ikke dygtig nok, og da der samtidig var optagelsesprøve til officersskolen
Sandhurst, meldte han sig og bestod med et så fint
resultat, at han blev sendt direkte til Indien som sekondløjtnant
i det 13. husarregiment uden at gå på officersskolen først. Han
viste sig hurtigt at være en dygtig officer, der med stor interesse
gik op i sit arbejde navnlig at træne soldaterne op i militær spejdervirksomhed,
rekognoscering o.s.v. Dette område var i høj
grad forsømt i hæren på den tid, men B-P tog fat fra grunden
og byggede et helt nyt system op med små grupper med ansvar-
1
lige ledere, med konkurrencer
og øvelser to og to, kort sagt
meget af det, som han senere
brugte i spejderbevægelsen.
Han avancerede hurtigt og
gjorde tjeneste mange steder i
Indien og Afrika, og alle vegne
samlede han erfaringer, der
senere kom spejderbevægelsen
til gode. Karakteristiske
er de navne, de indfødte gav
ham. Zuluerne kaldte ham:
ImlalaPansa: Ulven, der aldrig
sover. Ashantierne kaldte
ham: Kantankye: Manden
med den store hat. B-P eksperimenterede
nemlig med sin
udrustning, indtil han fandt
det mest hensigtsmæssige, og under ashantifelttoget brugte han
første gang den bredskyggede spejderhat, som han senere indførte
i det sydafrikanske ridende politi, og som stadig bruges af
Canadas rødfrakker.
Boerkrigen. Alle sine erfaringer fra den militære spejdertjeneste
samlede B-P i en lille bog: ”Aids to Scouting”, hvis sidste
korrekturark netop nåede at blive sendt til London, lige før boerne
indesluttede ham i byen Mafeking den 11. oktober 1899.
Som kommandant i denne lille by holdt han i 217 dage stand
mod en 10 gange større belejringsstyrke, og det lykkedes ham
kun ved hjælp af en mængde blufnumre. Hans opfindsomhed
var fænomenal, men den begivenhed under belejringen, der fik
størst betydning for spejderbevægelsen, var, at hans stabschef
lord Edward Cecil organiserede Mafekings drenge i et ordonnanskorps,
der skulle aflaste soldaterne. Her gjorde han den erfaring,
at hvis man viser drenge tillid, vil de gøre alt for at vise
sig værdige til denne tillid.
Hans forsvar af Mafeking var den eneste opmuntrende begivenhed
i den for England lident flatterende krig, og følgen blev,
at han blev krigens helt. Belejringens ophør fejredes i London
under former, der nærmest mindede om et italiensk karneval.
Alle mennesker gik med celloluidknapper med hans billede i
jakkeopslagene, der blev lavet tepotter med hans billede på, og
det engelsk sprog blev beriget med et nyt ord ”mafficking”, der
betyder: Overstadig af glæde.

150 åR 22/2 1857-2007
Det sydafrikansk ridende politi. Men B-P fik ikke tid til at hvile
på laurbærrene. En ny, stor opgave ventede på ham. Det var nødvendigt
at pacificere det store, nyerobrede område, det skulle
gøres med takt og forståelse af de særlige forhold, og den opgave
løste B-P på en strålende måde, der indbragte ham anerkendelse
fra alle sider, også fra de overvundne boere! Under uddannelsen
af politisoldaterne gjorde B-P sine iagttagelser. De folk, der blev
hvervet til politikorpset, var pæne unge mennesker, der havde
gået i gode skoler og var velopdragne, men de havde ikke selvstændig,
skabende fantasi og muligheder for at klare sig på egne
hånd i ugevis, så det måtte de lære for at kunne løse deres opgaver.
Ligesom tidligere ved uddannelsen af de militære spejdere
B.P….som jeg mødte ham
Af Ove Holm
Den første gang, jeg så Baden-Powell,
var i 1911. Alle spejdere i København
og Nordsjælland var sat stævne tidligt
en søndag morgen på Eremitagesletten i
Dyrehaven vest for København. Vi fik så
besked på at gemme os mellem træerne
og buskene, som var nærmest ved Eremitageslottet,
og vi skulle være så godt
gemt, at Baden-Powell, hvis øjne altid
var på vagt, ikke kunne se en eneste af
os, når han kom.
Selv blev jeg sendt ud som forpost ad den vej, han skulle komme,
med den besked, at så snart jeg fik øje på ham, skulle jeg
skynde mig op til slottet og melde det, men det gjaldt om at gøre
det på en sådan måde, at han ikke fik øje på mig. I kan vel forstå,
at jeg var stolt over at få den opgave.
Hele planen lykkedes, og da Baden-Powell stod ved Eremitageslottet,
havde han ikke set en eneste spejder på sin vej. Men så
lød der et hornsignal, og fra alle sider strømmede spejderne til og
omringede ham og den danske spejderchef, ritmester Lemcke.
Senere har jeg jo set og talt med B.P. mange gange, og ganske
særligt husker jeg, da han aflagde besøg i den danske lejr ved
den store jamboree i England i 1929, hvor der i alt var lidt over
i Indien gjorde B-P her den erfaring, at uddannelsen til at løse
de praktiske opgaver gav værdifulde menneskelige egenskaber i
tilgift, og det noterede han sig til senere brug.
Helten fra Mafeking. Den lille bog: ”Aids to Scouting” gjorde
B-Ps ideer med hensyn til den militære spejderuddannelse kendt,
og hans helteglorie gjorde, at mange drenge skrev til ham og bad
ham og gode råd, for de var begyndt at lege spejdere. Navnlig
var iagttagelse af sprog og slutningsopgaver á la Sherlock Holmes
blevet populære. De mange henvendelser åbnede B-Ps øjne
for, at der trods forældre, lærere og præster var behov for råd og
vejledning til ungdommen.
Boys Brigade var blevet grundlagt i 1894 (svarer til vort FDF),
men det var dengang nærmest en uniformeret søndagsskole, der
engang imellem marcherede ud i skoven og legede røvere og
soldater. I 1904 blev B-P inviteret til en parade i Glasgow, hvor
ikke mindre end 7,000 drenge var mødt frem. B-P var forbløffet
over, at man kunne samle så mange drenge med et så tyndt program,
og han foreslog bevægelsens leder at forbedre programmet
på grundlag af B-Ps erfaringer. Dette førte dog ikke til noget
resultat.
Alle de ovennævnte faktorer var indtil da kun brogede sten i
et stort mønster, hvis konturer efterhånden kunne skimtes, og et
grundigt studium af opdragelsens historie, samtidig med at han
passede sin stilling som generalinspektør for kavaleriet i England,
Ægypten og Sydafrika, overbeviste ham om, at der måtte
gøres noget, og så opstod grundlaget for spejderbevægelsen i
B-Ps frodige hjerne.
Fortsættes
Fra ”Skovmandsbogen”, 1959.
50.000 spejdere. Det danske hold var det største udenlandske
hold; vi var 1301 spejdere, én mere end amerikanerne. Vi havde
en gave med til ham, en lur. Han kom ridende ned i lejren, og
han sad flot til hest. Jeg holdt en tale til ham og overrakte ham
derefter luren, som han straks løftede op i den rigtige stilling og
blæste en lang dyb tone på. Det var han hest jo ikke forberedt på,
så den stejlede med forbenene op i luften, men B.P. stod strunk
i sadlen. Når han i en alder af 72 år var en så god rytter, må han
have været rent fantastisk dygtig i sine yngre år.
To meget betagende oplevelser har jeg haft, hvor Baden-Powell
var til stede, begge gange ved jamboreen i Holland i 1937. Ved
jamboreen samledes de godt 40.000 spejdere på paradepladsen,
og her holdt B.P. sin afskedstale. Han var da 80 år og ville trække
sig tilbage til sin ejendom i Kenya i Afrika. Hans tale gjorde
et dybt indtryk på alle de mange spejdere.
Da jamboreen var slut, holdtes den internationale konference,
hvor de øverste ledere far alle verdens spejderkorps drøftede
spejder bevægelsens fremtid. Da konferencen sluttede, bad Baden-Powell
os danne en kreds, hvor vi holdt hinanden i hånden,
for sammen med ham at aflægge spejderløftet hver på sit sprog.
Når jeg hvert år aflægger mit spejderløfte sammen med førere
i den division, inden for hvis område jeg bor, tænker jeg på, da
jeg aflagde løftet sammen med Baden-Powell.
”Fra jubilæumshæftet i 1959”.
1

0 meter fra spejderhytten ”Bassebjerg” i Nødebo,
ligger et af byens ældste huse. Bag den ældre blå
malede dobbeltdør, bor Erik Andersen, der har en
fantastisk historie. Gennem en årrække har han
været med til rekonstruktionen af et vikingeskib,
der for 0 år siden blev hævet fra bunden af
Roskilde fjord. En drøm og en kæmpe udfordring.
Nu er arbejdet færdigt – de indledende sejladser til
Sverige og Norge er overstået – Nu kommer det helt
store eventyr: ”Havhingsten fra Glendalough” skal
til sommer sejles tilbage til Irland, hvor originalen
stammer fra.
”Havhingsten” er verdens største rekonstruktion af
et vikingeskib. Den er en rekonstruktion af vraget
af det 0 meter lange krigsskib, som udstilles på
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det repræsenterer
0
”Havhingsten” -
vikingetidens absolutte højteknologi og hører til
blandt de havgående langskibe, der blev besunget i
sagaer og skjalde kvad. Det originale skib er bygget
af vikinger i Dublin og endte sine dage i slutningen
af 1000-tallet som spærring på bunden af Roskilde
Fjord.
”Havhingsten fra Glendalough” er bygget på
museets bådeværft 000- 00 . Skibet er bygget
med kopier af vikingernes værktøjer og med brug
af de materialer og konstruktionsprincipper, der
ses i det originale skib. Resultatet er iøjefaldende.
Hér går form, funktion og
æstetik op i en højere
enhed med materialer
og håndværkstradition.
Et design, der var

en drengedrøm
beundret for 1000 år siden, og som stadig vækker
opmærksomhed.
Det fantastiske håndværk og eventyret ved
vikingeskibe har fascineret spejdere gennem alle
tider. Ved den store Ny Hedeby lejr i 1 lå seks
spejderbyggede vikingeskibe på Hostrup sø. Det
er spejderne fra Augustenborg, Århus, Haderslev,
Hundested og København der står bag disse. Mest
kendt er det 1, m lange og m brede ”Imme
Gram” fra Sønderjylland med årer. Mon tiden
snart er inde til, at vi ser det første vikingeskib i
vort lille korps?
Nu skal Havhingsten først ud i de
farvandsområder, det er bygget til at
besejle; Nordsøen og Det irske hav.
Skibets sødygtighed, fart og manøvreevne skal
afprøves og dokumenteres i stor sø og i strømfyldt
farvand. Det afgørende spørgsmål bliver, hvordan
det lange, smalle og fleksible skrog vil bjærge sig
i stor sø. Følg eventyret. Der er afgang søndag
den 1. juli om eftermiddagen fra museumshavnen
i Roskilde. Kom og tag afsked! Halvanden måned
senere ankommer skibet til Dublin efter en rute
fra Roskilde - Limfjorden – Thyborøn – Nordsøen
- Skotland – Irske Hav – Dublin.
Ole
Se mere på www.havhingsten.dk
Fotos: Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Fotograf: Werner Karrasch
1

Spejderbevægelse i 100 år;
1908 - 2008
Vi vil nu tage jer med på en spændende rejse gennem 100 år for at genopfriske nogle af den
danske spejderbevægelses helt store begivenheder. Vi kommer vidt omkring og søger uniformens
historie, Baden-Powells forhold til de danske spejdere, ånden bag ”De primitive førerkurser”,
det specielle ved ”De Gule Spejdere” og meget, meget mere. Alt det, som enhver
spejder bør kende til sin historie.
3 del: De historiske fejl
Sprudlende fortællinger om tæveøvelser, turneringer og
jamboreer er nogle af de emner, som historien gemmer på.
Men den gemmer også emner, vi kan lære af. ”De Gule
Spejdere” har haft endnu et år med vækst. Nye troppe,
nye spejdere og nye ledere kommer til. For os nye, der
ikke, i samme grad som korpsets ældre, har debatteret
grundholdninger og ”hjerteblod”, kan det være værdifuldt
med et historisk tilbageblik over andres eksperimenteren
med spejderarbejdet. Dette for at værdsatte det
grundlæggende og undgå at vi, som et voksende korps,
fristes til at lave samme fejl, som andre har foretaget før
os. Historien viser, at det kun tager øjeblikke at nedbryde,
hvad det tager årtier at opbygge.
Jeg drøftede dette med Jørgen ”Stoffer” Christoffersen,
der nyligt døde. ”Stoffer” havde stor erfaring med klassisk
spejderarbejde; som spejder i Det Danske Spejderkorps
gennem 73 år, korpsinstruktør, Spejderchef Thorkild Glads
højre hånd og støtte medlem af ”De Gule Spejdere”. Her er
nogle af de emner han nævnte som historiske fejltagelser
hos DDS - med håb om at vi ikke gentager dem.
Fantasien som ulvearbejdet og traditioner forsvandt.
Min ældste søn kom engang tudbrølende hjem, beretter
”Stoffer”. Nu skulle han ikke være ulveunge mere, for nu
rejste Akela. Nå, men det må du selv afgøre, men du kan
ikke bare blive væk, du må gå ned og melde dig ud. Nu
var jeg division- eller distriktschef, så jeg snakkede med
floklederen. Nu må du lave det ordentligt på torsdag - ja,
jeg går ud fra, at du tager flokken, når Akela rejser! Ja, ja,
det gjorde hun. Selvfølgelig gjorde man det! ”Ja, ja”, sagde
hun ”vent nu bare”. Så kom han hjem fra næste møde, og
han snakkede, og han snakkede, og han snakkede.
Lær af dyrene
De havde indrettet rådsklippen, fordi han skulle optages.
Han var kommet med i kredsen om rådsklippen og fået sig
et navn. Nu hedder jeg ikke Claus, nu hedder jeg Taa, og
det er den gamle kloge elefant, der er så gammel, at den
TL’er og TA’er i Wagadugoløbet 2005
har lavet floder med sine stødtænder. Og han snakkede jo
længe. Så sagde jeg, sig mig engang, hvad sagde hun, da
du meldte dig ud. ”Det havde han aldrig sagt noget om!
Umuligt! Selvfølgelig skulle han være ulveunge!”
Kan du ikke se, sådan en dreng kommer hen i skolen og
siger: ”Ved du hvad? Jeg er altså ulveunge, og nu hedder
jeg ikke Claus, nu hedder jeg Taa, og det er den gamle kloge
elefant”. Hos DDS har man droppet selve ulvearbejde. Nu
kommer de hen i skolen og siger: ”Jeg er blevet minier eller
mikroer eller sådan et eller andet”. Så siger de: ”Hvad er
det?”. ”Ja, det er vist sådan en eller andens slags spejder”.
”Lyst til eventyr fik drengen til at blive spejder, mangel på
eventyr fik ham til at melde sig ud igen”. -- B-P.
DC Sven Buhl m.fl. på Skovmandsturnering 1952
Der mangler jo fantasien – eventyret – hele identiteten.
Junglebogen har en fantastisk formidlende evne.

Ulveungerne lærer af fortællingerne ved rådsklippen, bl.a.
om sammenhold: ”Vi er et blod, du og jeg!”. Og sådan er
der mange ting de efterligner, som et lille bitte eksempel,
tilføjer ”Stoffer”, så er der hele det med, at ulven sliber sig
op ad en pind, for at stryge lige gennem alting – det kunne
vi så overføre til, at de altid skulle have blanke sko. Så
kunne man få en ulveunge til at pudse sko!
Og alt det der, det har man soldet væk! Det værste er, at man
jo bruger argumentet, at fantasi ikke interesserer børnene
i dag. De sidder jo og ser fantasispil på computeren hele
dagen. Nej, vi skal tværtimod holde fast i fantasien, legen
og eventyret. Det er et af punkterne, hvor vi som spejdere
adskiller os fra så mange andre foreninger.
Man optog de små i korpset.
I en menneskealder var de yngste børn i korpset otte
år, og det fungerede rigtig godt. Der var en passende
aldersinddeling og et passende arbejdsstof. Men det blev
ændret! Mange erindrer endnu korpsrådsmødet i 1977,
hvor en flokleder berettede om nogle små ”bævere” på 5-6
år, hun havde set i Canada. Det blev starten på ”mikroer”.
Men opstarten af mikroer blev samtidig starten på
nedgangen for spejdertroppen. Hos DDS er der i dag rigtig
mange mirkoer, minier og juniorer, men desværre holder
de op inden de bliver spejdere, beretter ”Stoffer”. Og netop
spejdere, er jo målgruppen med det vi laver. Til gengæld,
tilføjer han, er der en vis succes med at få nogle ind igen,
når de bliver seniorer. Men, der er ingen spejdere tilbage
i DDS! Det er måske ikke umiddelbart oplagt, at mange
mirkoer hænger sammen med få spejdere. Men, KFUMspejderne
kom i en stor medlemsundersøgelse frem til det
samme. Nogle karakteristika ved store spejdertroppe er,
at de ikke optager de små ”bævere”. Det kan i forvejen
være svært at skaffe ledere til andre enheder, og til de små
tilbyder man ikke andet end det, Skole-fritids-ordningen
eller skovbørnehaven laver i forvejen. Så opfattes spejderne
som en pasningsordning frem for et aktivt tilvalg.
Man måtte ikke konkurrere.
Korpsledelsen fandt pludselig ud af, at det var skadeligt
for børnene med konkurrence, og at spejderne ikke brød
sig om det. Så måtte man ikke konkurrere mere! Men prøv
at sende to drenge til købmanden efter mælk. De løber
jo hele vejen for at se, hvem der kommer først, nævner
”Stoffer”. Børnene konkurrerer da hele tiden! Det fine ved
spejderarbejdet er jo netop, at konkurrencen dækker over
så mange forskellige discipliner; orientering, madlavning,
pionering o.s.v. Det er jo forskellige børn, der er gode til
forskellige ting – aldring de samme, der hele tiden er bedst.
Spejderarbejdet dyrker jo det vindende sammenhold - ikke
enkelte individualister.
De fastansatte
Tidligere, i Det Danske Spejderkorps, var et af de særpræg
man brystede sig med, at alt arbejdet var frivilligt. Men, det
er det ikke længere! ”Vi gamle, vi er jo chokeret over, at
man får 9 millioner i tilskud om året, og det har resulteret
i, at der sidder 15 mand på korpskontoret med hver sin
computer”! De udsender et hav af pjecer, som ingen læser.
Det er pip. Fuldstændig pip, udbryder ”Stoffer”. Ud over,
at fastansatte giver store administrative udgifter, så flytter
det også på balancen for, hvem der tegner korpset, sætter
debatten o.s.v. Det bør naturligvis være spejderlederne, der
trods sparsom fritid, er dem, der er tæt på spejderne. Så får
man kun de nødvendige diskussioner. I gamle dage havde
man divisionschefer, der beslutte, når der skulle ændres
noget på uniformen eller lignende, og det gik så bare ud til
troppene. Og så blev det gennemført af tropslederen. Nu
sidder der en masse, der hele tiden laver noget nyt.
It is a movement, because it moves forward. As soon as
it stops moving, it becomes an Organisation, and is no
longer Scouting. -- B-P.
”De Gule Spejdere” blev bl.a. dannet for at værne om det
klassiske spejderarbejde. Derfor er ovenstående emner
naturligvis ”hjerteblod” for mange i korpset. Bevarelse af
ulvearbejdet, indleven i eventyret, den sunde konkurrence,
at undgå fejlene med mikro- eller bæver spejdere og de
fastansatte folk. Det er forhold der gør en stor forskel på
spejderkorpsene i Danmark. Men, markante holdninger er
ikke altid lette at sluge for andre, så hidtil har den danske
spejderbevægelse betragtet ”De Gule Spejdere” som
spejderbevægelsens uønskede barn – ”Nej”, siger Stoffer
dertil, efter en kort pause – ”Som den grimme ælling!”
Ole Lumholt

Klintegården - Kalundborg Kommune står overfor at beslutte, hvad der skal ske med Klintegården.
Kalundborg Folkeblad har bragt en række artikler om sagen. Vi har her samlet et udpluk af artiklerne.
De gule Spejdere I Danmark har givet
tilbud på leje af Klintegården af Kalundborg
Kommune. Vi ønsker, at bruge stedet
til vores fremtidige spejdercenter.
Copyright:
Kalundborg Folkeblad
Afgørelsen falder
d. 24. februar.

B.P. anekdoter
22. februar 1957 udkom et fællesnummer af Spejdersport
(DDS) og Førermeddelelser (KFUM), i anledningen af B.P.s
100 års dag.
Hæfet indeholder en række artikler af de gamle spejderchefer i
Danmark om spejderbevægelse og Baden Powell. Her er et par
små udklip. De Gule Spejderes Museum har et eksemplar af
hæftet.
Et rigtigt godt PR-arrangement
- som er nemt at kopiere
Grib Skov Trop har en tradition med at holde et stor fastelavns
arrangement for alle børn og voksne i Nødebo.
Det er traditionel tøndeslagning, hvor der er 7 tønder, 2 til
hver af aldersgrupperne 0-6 år og 7-9 - og 1 tønde til hver
af aldersgrupperne derover. Der er flotte præmier til kattekonge
og dronning, bundkonge og en særligt præmie til
den flottest udklædte i hver aldersgruppe. Alle vindere får
store flotte diplomer til at tage med hjem.
Der serveres varm cacao og fastelavnsboller til alle.
Prisen er 25 kr. for alle der deltager.
Der kommer 180-230 deltagere hvert år, og mange i alders
gruppen 0-6 år. Det er rigtigt godt arrangement, hvor
byens befolkning kommer og ser lidt til spejderarbejdet.
Det er en nem og god måde at reklamere for vores spejderarbde.
Det er måske en mulighed for din gruppe?

Så var det igen tid til Frie Fugles årlige julestue
Den 1-3. dec. afholdt vi vores årlige julestue i Søndersø centret, hvor vi
plejer at fylde centret med udstillere. Selv om vi havde fået en par afbud,
lykkedes det alligevel at fylde centret med 15 forskellige udstillere, med alt
lige fra smykker til små bitte nisser. Hele ugen op til julestuen havde vores
forældre været i gang med at lave juledekorationer og adventskranse, vi
havde også været ude og skaffe sponsorgevinster til vores lotteribod, og
storspejderne havde lavet bolsjer.
Fredag:
Lige fra morgenstunden var vi i gang med at
stille borde op til alle udstillerne, og få bragt
alle vores juledekorationer
ned i centret oppe fra vores
spejderhytte, samt alle vores
400 gevinster til vores store
lotteribod. Kl. 11 begyndte
alle udstillerne at komme så
der kunne åbnes kl. 13. Det
var det godt besøgt lige fra
starten især vores dekorations
og lotteribod gik godt.
Det gik også så godt med
vores adventskranse, at der
måtte nogen op i hytten og
lave flere så vi også havde
nogen at sælge om lørdagen.
En af vores nye ulve der sælger dekorationer
Vores Spejderdreng
der står med bolsjer, og foldere om
De Gule Spejdere.
Lørdag:
Åbnende vi kl. 9, Det
gik stille og roligt i
starten, dog gik lotteriboden
rigtigt godt. Det
gik dog også godt med
dekorationerne og
bolche salget, vi var i
hvert fald nødt til igen,
at have nogen i hytten og
lave flere dekorationer.
Vi havde kun 20 tilbage
ud af de 130
dekorationer som vi
havde lavet fra starten af.
Søndag:
Åbnende vi også kl. 9, men fra kl. 8 bød vi på gratis rundstykker og kaffe til alle vores udstillere.
Efter vi havde åbnet gik der faktisk ikke andet en time så havde vi udsolgt
i lotteriet da var alle 400 gevinster blev vundet. Kl.15 da vi skulle begynde
at pakke sammen, havde vi faktisk kun 15 dekorationer tilbage, som så
kunne bruges til vores juleafslutning. Da kl. var 16 var vi endelig færdig
med at rydde op, der efter sluttede vi af med en gang mad på Tex grillen,
men der var dog lige nogen som hellere ville have en pizza.
En af vores trofaste
udstillere
Ulven havde gang i
bolsje salget
Hov det er så spejdernes
PL, der lige slapper af.
Der var travl ved de små
julestjerner
Der var godt gang i handel ved alle
boderne

Rold Skov
Vi er nu godt i gang med det nye år, og der ligger mange oplevelser
og udfordringer foran os.
I efteråret begyndte byggeriet af depotrum/værksted, og vi ser frem
til, at det snart bliver klar til indflytning. Der er flere projekter, der
skal sættes i gang - såsom bl.a. etablering af bålplads, raftestativ og
tilslutning til det kommunale kloaksystem. Vi er så heldige, at vi har
nogle hjælpsomme forældre, som gerne giver en hånd med. Det er
vi utroligt glade for.
I marts måned har vi en weekend i Bjælkehytten, hvor forældre og
søskende deltager om lørdagen. Det plejer at være en rigtig god
oplevelse.
Tiden går rask af sted, og forårets turneringer er snart i fuld gang.
Foropgaverne skal laves, og for ulvenes vedkommende er det i år et
større projekt. Alle glæder sig til at deltage i disse turneringer, hvor
de skal dyste i færdigheder og møde gode spejderkammerater.
Med spejderhilsen
Kirsten – Rold Skov
Nyt fra
Skjoldungerne
Inden juleferien,holdt vi juleafslutning hvor søskende og forældre
deltog.De blev udsat for lidt af hvert på det trationelle istapløb.Ulve
og stifindere havde lavet poster,som de fik hjælp af spejderne til at
bemande.Og spejdere er hårde dommere,der er ingen kære mor.
Det er f.eks rigtig sjovt at fodre sine forældre ved en smage kimsleg.
Specielt når man ved hvad de ikke kan lide.
Der blev uddelt årets præmier,formand Jette holdt tale og vi spillede
banko,mens ungerne guffede fra deres gigant slikposer.
Årets første sne kom i januar og stifinderne havde bål en
mødeaften,hvor vi sad i sneen og snittede foran det buldrende bål.
En helt speciel oplevelse,syntes lederen.Stifinderne var ikke spor
imponeret og ville hurtigt ind i hytten igen.Hvad vi voksne dog ikke
kan finde på.
Spejderne har haft travlt med at lave nogle flotte reoler,af rafter med
besnøringer i deres patruljerum.
grupperne
En fredag aften har stifindere og spejdere været i Køge
svømmeland,for at tage svømmer/frisvømmer.Vi har mad og drikke
med hver i sær og lidt penge til guf.Det er noget der altid vækker
begejstring og kan gøres for en billig penge.
Vi overnatter i hytten med natmad,sang og lege,og slutter Lørdag
formiddag.
Tilfældigvis havde ulvene optagelse og fastelavnstur på samme tid.
Så da vi kom hjem fra Køge,var de færdige med den hemmelige
optagelse og sad og hyggede.Vi blev præsenterede for de nye
ulve navne og så stod den på fælles hygge.Efter vi var taget afsted
Lørdag,havde ulvene travlt med udklædning og tøndeslagning og jeg
kan nok tænke mig at der var både uhyre og prinsesser ved vores
hytte denne dag.
Med gul spejder hilsen
Miranda
Bobbarækus trop
Så er byggeriet gået i gang i vores hus. Hele den nederste del
skal renoveres, og der skal laves patruljerum. Ledere og forældre
arbejder som små heste, både med el – installationer, isolering
og tilpasning af lægter, mens andre ledere og forældre sørger for
forplejningen der nu engang skal til. Alt sammen skal stå færdig i
den fineste ridder-stil. Alle glæder sig til det engang er færdig, og det
er lige fra bæver til rover og forældre. Hvis man vil se mere til vores
hus, så gå ind på bobba.dk og videre ind på vores hus.
D. 7. februar afholdt vi det årlige grupperådsmøde, og med stor
succes. På vores lille loft var der plads til ca. 30 forældre, men
det endte jo med at der var alt i alt 61 til mødet. Alle grene havde
lavet lidt underholdning der skulle vises efter mødet, og det blev
meget underholdende. Vores små bævere lavede gøgl med at
puste ild, vores ulve lavede en sketch, stifinderne lavede gøgl med
menneskepyramider og glasskår og troppen lavede aftens quiz
runde. Vi måtte sige farvel til to styrelsesmedlemmer, men fik 3 nye

ind, så vores nye styrelse tæller 7 civile medlemmer og 4 ledere og
4 assistenter. Det må man sige er en god styrelse at starte et nyt
spejderår på.
Ellers står hele foråret i turneringens og duelighedstegnets tegn.
Ulve og stifindere arbejder med foropgaver, som nok skal komme
til at se spændende ud. Vores bævere laver teaterkasse og
gipsmasker, og ind imellem prøver de at lave noget mere gøgl.
Troppen arbejde langsomt men sikkert mod flere mærker.
Så som man kan læse, - Bobbarækus står stadig ikke stille, men
udvider og vokser. Her i foråret skal der også arbejdes på at få flere
små bævere, da alle rykker op til sommer, så det bliver gruppens
største ulveflok nogen sinde på 17 ulve. Vi har fået ny assistent og
en gammel er kommet tilbage, så der er ingen grund til klage på den
lille ø.
MGSH Lotte
Nyt fra
Kong Valdemars Trop
I Kong Valdemars Trop er vi igen startet op efter julepausen. Vi er 16
uleve og 2 ledere. Desuden er flere forældre flittige til at være med til
hvert møde.
Vi er desuden så heldige at vi allerede ny har lederne klar til
stifindergrenen, som starter op efter sommerferien. Så alt tegner
positivt for gruppen.
Vi glæder os til at deltage på forårets ulveturnering, så alle I gruppen
kan komme ud op opleve samværdet og sammenholdet med alle
andre gule grupper.
Grib Skov Trop
Så kan vi snart se en ende på vinteren, hvis ellers man kan kalde
det milde vejr for vinter!
Vi har netop overstået forældremødet på Nødebo kro, hvor der
traditionen tro var morsom underholdning lavet af ulve, stifindere og
spejdere. Forældremøder forløb som vanligt i god ro og orden, og vi
fik 3 nye medlemmer af gruppestyrelsen, som vi ser frem til et godt
samarbejde med.
I den kommende weekend holder vi fastelavnsfest på Bassebjerg,
hvor vi håber at få afsat de 7 indkøbte tønder og de ca. 200
fastelavenboller.
Sidst på året har vi taget vores opbevaringslade i brug. Det er rart
at have fået samling på alle vores effekter. Der mangler endnu en
del arbejde, før den er helt færdig. Arbejdet skrider stødt og roligt
fremad, men som altid kunne vi godt bruge flere hænder til de
praktiske gøremål.
Vi glæder os til at se jer alle til Stifinderturneringen i maj, som jo i år
afholdes af Grib Skov Trop.
Til sommer fylder Grib Skov Trop 20 år, hvilket vi påtænker at fejre
med en fest i løbet af sommeren, men mere om det på et senere
tidspunkt
Med Gul Spejderhilsen
Terkel Grib Skov Trop
grupperne
Frederiksborg Trop
I julen fik vi endelig lagt trægulv i vores hytte. Poul og en af vores
ulvefædre, gik frisk i gang 1st. juledag. Det er blevet utroligt flot og
alle, store som små nyder et støvfrit lokale.
Nu er vi i gang med at få lagt ”brosten” i vores indgangsparti og
foran pejsen.

Vi havde en rigtigt sjov og hyggelig juletur til ”Bassebjerg”. Line
havde fået tag i et rævehoved som spejderne kogte rent for kød. Vi
glæder os til at se det ”færdige kranium”
Så havde vi besøg af Frederiksborg Amtsavis. Vi må ha’ gjort et godt
indtryk, for efterfølgende kom 2 rigtige gode artikler og flotte billeder
i avisen.
MGSH
- Lotte
Lokalredaktører:
1. Næstved: Mai-Britt Andreassen
Bobbarækus: Lotte
Frederiksborg Trop: Charlotte Andersen
Frie Fugle: Erik Tværgaard
Fugl Phønix: Preben Bjeragger
0
Nyt fra
Gruppe Loke
Vi er på vej med et åbent hus arrangement af flere årsager. Gruppe
Loke kan i år fejre 25 års fødselsdag. Den 13 marts det herrens år
1982 åbnedes portene for de første møder.
Det har gået op og ned siden da, men vi er her endnu og glæder os
over at være en del af ægte spejder arbejde i BP’s ånd. Ved denne
lejlighed inviterer vi alle
i Hedehusene til at komme forbi, for at se om ikke spejder arbejdet
er noget de bør deltage i. Vi skal have genstartet vores ulve flok, så
vi igen kan få liv i gruppen, fra ulve til rovere.
Vi har hentet hjælp i Klokkekilde Roverklan, som kommer forbi og
laver aktiviteter for de børn der møder frem. Det er super at vores
korps har denne mulighed for at give en hjælpende hånd, hvor
nøden er størst. Det siger vi stor tak for. I er med andre ord alle
inviteret til Søndag d. 11. marts fra kl. 13:00 til 16:00, hvor det vil
glæde os at se jer.
Vi er 3 Stifindere og 3 Spejdere, og 2 ledere for tiden, så det kan
nemt blive bedre. Det forventer vi så at vores åbent hus ting hjælper
på.
Vi ser frem til stifinder turneringen, hvor vi igen i år samarbejder med
Skjoldungerne, så ses vi ikke før, så ses vi der.
På vegne af Gruppe Loke
Med Gul Spejderhilsen
Henrik
grupperne
1. Næstved Trop og Flok
I løbet af vinteren har der været stor aktivitet i 1. Næstved trop og
flok.
Status hos ulvene er 17 ulve og 4 ledere. Der har i efteråret været
mange spændende aktiviteter Ulvene var blandt andet på Farmen
d. 11. - 12. november. Turen bød på ”Jungleløb”, med forskellige
poster. Søndag d. 4. februar blev det årlige stjerneløb afviklet. På
møderne har ulvene trænet til 1. og 2. – stjernen og springende ulv.
Foråret for ulvene byder på Byløb, og d. 11.- 13. maj ulveturnering i
Birkesølejren. Billedet er fra ulvenes tur til Farmen.
Stifindernes primære vinterbeskæftigelse har været duelighedstegn!
Knob, kort og morse. Der næst er der alle forberedelserne til årets
stifinderturnering d. 17. – 19. maj hos Grib skov.
Oven på dette års LPT, er der ingen tvivl om hvad der skal trænes
hos spejderne: O-løb, O-løb og O-løb. Næste år er Næstved vært
for LPT, og det kunne jo være dejligt om det eftertragtede sværd
kunne blive i Næstved! Ellers er spejderne gået i gang med dette års
Instaka. GOD DYST! Billede af bål fra LPT.
I gruppen blev der traditionen tro afholdt fastelavnsløb d. 3. marts for
hele familien, det var en rigtig god dag med alle dens traditioner. I
foråret venter det årlige loppemarked!
Med Gul Spejderhilsen
Mai-Britt Andreasen
Grib Skov Trop: Terkel Tofte
Gruppe Loke: Henrik Nielsen
Jens Langkniv: Niels Povlsen
Ridder Ebbe Birgit Petersen
Rold Skov: Kirsten Jensen
Skjoldungerne: Miranda Olsen
Kong Valdemars Trop Poul Wilcke

Prisliste for depotvarer:
Alle priser er inkl. moms.
Uniformer
T-shirts kr. 65,00
Uniformsskjorter kr. 425,00
Shorts kr. 315,00
Strømper, pr. par kr. 85,00
Strømpeopslag, store kr. 35,00
Strømpeopslag, små kr. 35,00
Bælter, monterede kr. 190,00
Bæltespænder kr. 111,00
Mærker / Bånd
Knapper til skjorter kr. 2,00
Stofmærker, civile kr. 20,00
Stofmærker med korpslogo kr. 16,00
Lederbånd kr. 15,00
Patruljefarver kr. 15,00
Grenmærker, stof kr. 20,00
Duelighedstegn, Ulve kr. 11,00
Duelighedstegn, Stifinder kr. 11,00
Duelighedstegn, spejder Kr. 11,00
Årsstjerner, metal kr. 25,00
Årsstjerner, stof kr. 2,00
1. stjerne, metal kr. 25,00
1. stjerne, stof kr. 2,00
Gallasløjfer kr. 8,00
Strømpekvaster kr. 13,00
Kilometerplade kr. 20,00
Diverse
Idebog, Patrulje kr. 125,00
Idebog, Stifindere kr. 250,00
Praktiske spejderfærdigheder kr. 65,00
Opslagsbøger, Stifindere kr. 25,00
Sangbøger kr. 45,00
Pins kr. 15,00
Refleksbrikker kr. 10,00
Bagrudestreamere kr. 20,00
Depotvarer bestilles hos:
Eva Riber, Bladstrupvej 67, 5400 Bogense
Tlf: 20 45 50 03 – depot@gulspejder.dk
Varer kan bestilles på telefon hverdage 16-18
Varer sendes fra depotet hver torsdag
Spejdersport:
Medlemsblad for de gule spejdere i Danmark
Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: 1.000 eksemplarer
ISSN: 0908-5505
Redaktion:
Dennis Christensen
Michael Vester
Charlotte Andersen (Ulvesider)
Stine Printzlau (Stifindersider)
Hvis du har en god ide til en artikel, eller selv har lyst til
at skrive en artikel til Spejdersport er du meget velkommen.
Vi modtager også meget gerne billeder til bladet.
Info-siden
Korpsstyrelsen
Formand:
Søren Winther
Baunevænget 92, Nødebo
3480 Fredensborg
Mail: formand@gulspejder.dk
Næstformand
Henning Jensen
Egholmsvej 21
9520 Skørping
Mail: naestformand@gulspejder.dk
Kasserer
Søren Jørgensen,
Helgenæsvej 87,
4700 Næstved
Tlf. 55 73 20 68
Mail: kasserer@gulspejder.dk
Civilt medlem
Peter Westergaard Hansen
Holger Drachmannsvej 14
3000 Helsingør
Mail: civil@gulspejder.dk
Spejderchef
Per Stigaard
Alvedgårdsvej 4
Reerslev
2640 Hedehusene
Tlf. 46 56 57 76
Mail: spejderchef@gulspejder.dk
Vicespejderchef
Stinus Andersen
Storskoven 1, Annisse
3200 Helsinge
Tlf. 36 98 07 08
Mail: vicespejderchef@gulspejder.dk
Uniformeret
Finn Kofoed,
Gl. Postvej 19,
3730 Nexø
Tlf. 56 49 27 07
Mail: uniformeret@gulspejder.dk
Redaktør:
PR Udvalget, Stinus Andersen
Storskoven 1, Annisse
3200 Helsinge
Telefon: 3698 0708
Mail: Redaktion@gulspejder.dk
Deadline næste blad
Den 10. maj 2007
1

Grib Skov Trop
Ørneprøven:
Louise Heidtmann
Simone Falcon
Anders Lundberg
Christoffer Schramm
Rasmus Møller Bech
Svævende Ørn:
Louise Heidtmann
30 Km
Martin Jensen
Wagadugo løbet - PET venter på jeres assistance!!
Bagsiden
En kold morgen på LPT