Beretning LFS 1997 Kattesundet - Åbne Samlinger

aabne.samlinger.dk

Beretning LFS 1997 Kattesundet - Åbne Samlinger

Praktiske oplysninger.......................................................................................................................2

Abstract ............................................................................................................................................2

Undersøgelsens forhistorie...............................................................................................................3

Øvrige data.......................................................................................................................................3

Topografi, terræn og undergrund .....................................................................................................4

Historik.............................................................................................................................................4

Målesystem ......................................................................................................................................5

Udgravningsmetode .........................................................................................................................5

Undersøgelsens resultater ................................................................................................................7

Resumé.........................................................................................................................................7

Generelt........................................................................................................................................7

Fund .............................................................................................................................................9

Østenden af grøften (A6) ...............................................................................................................16

Konklusion.....................................................................................................................................16

Litteratur.........................................................................................................................................18

Bilag 1 – Anlægsnr. og beskrivelse ...............................................................................................18


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Praktiske oplysninger

Beretning for arkæologisk udgravning af kulturlag fra efterreformatorisk og nyere tids kulturlag

indenfor den middelalderlige del af Nakskov by. Undersøgelsen er foretaget af Lolland-Falsters

Stiftsmuseum fra d. 29.05.2007 til d. 03.07.2007 af arkæolog Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

arkæolog Erik Mandrup Poulsen, arkæologistuderende Thit B. Petersen, konservator Birgit Wilster

Hansen, og Jane Skielboe der er i arbejdsprøvning. Udgravningen er udført for bygherre Erik Rej,

Fjordens Tømmerfirma, Tårsvej 257, 4900 Nakskov.

Gravemaskineføreren Brian Jørgensen var der de dage, der var brug for det. Han var stillet til

rådighed af Fjordens Tømmerfirma.

Beretningens identifikation:

Lolland-Falsters Stiftsmuseums journalnummer: LFS 1997

Lokalitet: lokalitetens stednavn er Kattesundet 10.

Lokaliteten er en del af Nakskov bygrunde. Matr.nr.: 411, Nakskov sogn, Lollands Nørre herred,

Storstrøms amt-før, Region Sjælland-nu. Kattesundet 10, 4900 Nakskov.

Undersøgelsen blev gennemført af Lolland-Falsters Stiftsmuseum. For korrespondance i forbindelse

med sagen henvises til: Stiftsmuseets sag LFS 1997 Kattesundet 10, 4900 Nakskov. Beretning,

originaldokumentation samt genstande vil for eftertiden blive opbevaret på Lolland-Falsters

Stiftsmuseum. Kopi af beretning er imidlertid sendt til Kulturarvsstyrelsen. For informationer om

sagen hos Kulturarvsstyrelsen se: KUAS J.nr. 2003-2123-1350

Abstract

De registrerede kulturlag, der blev fundet ved udgravningen på Kattesundet 10, kan dateres til

efterreformatorisk- og nyere tid. Materialet der er blevet brugt til datering, består fortrinsvis af

keramiske skår, der er fundet i forskellige lag. Sammenholder man det fundne genstandsmateriale

med de stratigrafiske forhold, er det muligt at datere de registrerede kulturlag.

Kulturlagene består fortrinsvis af lerstampede gulve med smudslag imellem, et enkelt mørtel- og

kridtholdigt lag under de lerstampede lag samt minimum to mørke kulturlag, som er registreret

nederst i det stratigrafisk udgravede felt samt i den gravede søgegrøft (A6). For at se udbredelsen af

de mørke kulturlag, der er registreret i bunden af grøften (A6), blev der i grøftens (A6) østligste

ende gravet dybere end i den resterende grøft (A6). Her blev faktisk gravet ca. 1,5 m dybere, men vi

nåede ikke her bunden af det mørke lag. Det var imidlertid svært at se noget i den dybe del af

grøften (A6) eftersom der konstant stod vand og der løb hele tiden vand til hullet. Bland de fundne

skår er der udover de mindre stykker keramik også fundet større fragmenter af kakler, der kan

dateres til perioden omkring 1600-tallet. Disse kakkelfragmenter er dog fundet i en nedgravning

(A5), der et gravet i forbindelse med en brønd(A4) eller lignende, der går gennem de registrerede

lag.

Derudover blev der registreret det nederste af en muret ovn med en bilægger (A2) gennem flere

gulvlag, samt et murforløb (A1), der udelukkende er frilagt og ikke undersøgt nærmere, da det

befandt sig uden for det felt vi gravede stratigrafisk.

Under en af fundamentstenene til ovnen (A2) blev der den sidste dag fundet et keramik fragment

(X66), der har middelalderlig karakter, hvilket kan give en idé om, at der har været aktiviteter på

området før 1600-tallet, hvilket vil sige i den sene middelalder.

2


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Undersøgelsens forhistorie

Undersøgelsen blev iværksat efter en henvendelse fra bygherre, da han skulle opføre et almindeligt

beboelseshus på matrikelnummeret, hvor han havde revet det gamle hus ned. Efter museet havde

modtaget denne oplysning, blev der foretaget en arkivalsk undersøgelse af området for at

undersøge, hvad der var fundet ved eventuelle tidligere udgravninger. På baggrund af tidligere

udgravninger i områder, hvor der blev fundet spor efter den sene middelalderlige befæstning samt

den lidt ældre befæstning fra 1520’erne og 1620’erne

samt det, at grunden ligger indenfor det udpegede

kulturarvsareal for Nakskovs middelalderlige bykerne,

fandt Lolland-Falsters Stiftsmuseum det nødvendigt at

foretage en undersøgelse af grunden. Den primære

grund til at foretage undersøgelsen var, at man her fik

mulighed for at foretage en udgravning i nærheden af

vejen. Det havde ikke været muligt i forbindelse med de

tidligere udgravninger, eftersom de alle var placeret

længere inde på grundene. Med denne nye tilgang til

grunden var der således et håb om at finde noget af byens

tidlige bebyggelse eller nogle af befæstningens tidligere

faser.

Fig. 1. Markering af Kulturarvsarealet i Nakskov

Øvrige data

Undersøgelsen blev gennemført fra d. 29.05.2007 til d. 03.07.2007. Perioden var præget af meget

skiftende vejr – lige fra solskin, 25 grader og vindstille til voldsom regn og blæst. Det sidste har

givet mange problemer, da regnen nogle dage har betydet meget vand i udgravningen. Dette har

betydet, at vi har brugt mange formiddage på at pumpe vand væk fra udgravningsområdet, hvorefter

det har været svært at færdes der, da leret er blevet utrolig glat og fedtet, hvorfor arbejdstempoet

ikke altid har været optimalt. Derudover har der også været nogle kommunikationsvanskeligheder

mellem bygherre og museet. Det har nemlig ikke altid vøret lige let at få dem til at tage en

beslutning eller komme med en udmeldelse f.eks. i forbindelse med deres planer om fundament og

evt. kælder i forbindelse med den bygning de skulle opføre efter endt udgravning. Derfor har det

været vanskeligt fra Stiftsmuseets side at planlægge ugravningen optimalt, da man ikke har kendt

deres præcise planer for stedet. Faktisk var det allerede fra begyndelsen vanskeligt at komme til i

udgravningen eftersom der var nedskridningsfare fra huset Kattesundet 12. Her var der faktisk sat

afstivere op som lå langs med jorden på tværs gennem udgravningen, så vi ikke kunne komme i

gang med at grave fra begyndelsen. Det var faktisk nødvendigt fra museets side at bede om at få det

flyttet op i en højde så det var muligt at udføre udgravningen ordentlig. (Se f.eks. fig. 5, hvilket

viser det utilgængelige udgravningsfelt den første dag).

Der var faktisk dage, hvor vi ikke kunne komme ud i udgravningen på grund af en så voldsom

storm og regn, hvilket også var med til at sænke den arkæologiske udgravning på stedet.

Deltagerne i udgravningen var: Erik Mandrup Poulsen (arkæolog), Thit B. Petersen (arkæologi

studerende), Birgit Wilster Hansen (konservator), Jane Skielboe (der er i arbejdsprøvning på

Lolland-Falsters Stiftsmuseum), enkelte besøg fra souschef Leif Plith Lauritsen (arkæolog) og

daglig leder Anne-Lotte Sjørup Mathiesen (arkæolog).

3


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

De dage hvor bygherren havde stillet maskinen til rådighed var der tidspunkter, hvor maskinføreren

Brian Jørgensen hjalp til med at grave og flytte jord med håndkraft. Derudover var Thomas Winther

og Thor Holmboe over udgravningen med detektor – dog uden, at det gav noget resultat.

Thit B. Petersen og Anne-Lotte Sjørup Mathiesen har efter endt udgravning stået for indtastning af

følgende lister: lagbeskrivelser, fundlister, fotolister og tegningslister.

Lolland Falsters Folketidende har ved to lejligheder været forbi udgravningen, hvorefter der er

kommet to artikler, der har berettet om udgravningen og dens fund.

Topografi, terræn og undergrund

Nakskov ligger ved den inderste del af den brede ørige Nakskov fjord nord for det smalle farvand,

der forbinder fjorden med den nu afspærrede Indrefjord. Over dette farvand fører vejbroen Nybro

og vest for den ligger den smalle havn. Den gamle del af byen samt størstedelen af forstæderne

findes nord for broen og havnen på et lavt og fladt terræn af stærkt leret moræne. Næsten al

bebyggelse ligger 0-5 meter over havet, og kysterne omkring Nakskov må de fleste steder beskyttes

med diger. Der er dog dele af byens nærmeste omegn, der ligger 0-1 meter under havoverfladen.

Det vil sige vandspejlet i Indrefjord og de omliggende enge langs Halsted å samt den vestligere

afdrænede Svansø vig, hvoraf størstedelen ligger i Nakskov kommune. Nord for byen finder man

den tørlagte og delvis opdyrkede Byfogedsø under havets overflade.

Som sagt ligger det meste af Nakskov på moræneler. Fjordlandskabet omkring Nakskov stammer

fra havstigningen, der kom da istiden ophørte. Herved er en del af morænelandskabet druknet, så

det kun er de højeste områder, der kan opserveres i dag.

Det dybest liggende registrerede lag (AK i nordprofilen og DK i sydprofilen) bestod af vådt mørkt

gråt leret sand. I den østlige ende af grunden gravede vi imidlertid ca. 2,70 meter under vejhøjden

(dvs. ca. 1,50 meterdybere end i resten af grøften(A6)). Her opserverede vi, at det meget

våde/sumpede mørke løse lerede sand fortsatte dybere end det, der var registreret i grøften (A6).

Dog var det ikke muligt at nå bunden af opfyldningslaget, da maskinen ikke kunne grave dybere og

vi kunnne ikke gøre det manuelt, da der var risiko for nedskridning lige i det område, da det var

meget fugtigt. I begge tilfælde tyder det på, at undergrunden på stedet må finde sig i et dybere

niveau.

Historik

Byen Nakskov opstod omkring 1200-tallet,

hvor Halsted å udløber i fjorden, og den fik

sin købstadsrettigheder kort tid efter nemlig i

midten af 1200-tallet. På grund af byens

fugtige opland og dens beliggenhed, der var

fordelagtig både i forhold til fiskeri og

handel med de nordtyske byer, var Nakskov

i middelalderen en meget vigtig by.

I begyndelsen af 1500-tallet opførte

Kong Hans en fæstning med skibsværft på

Slotø i Nakskov fjord. Omkring midten af

1500-tallet befæstede Christian III selve

byen med volde, grave og murede porte bl.a.

Fig. 2 Prospekt over Nakskov ud for Tilegade. Derudover blev anlægget på

4


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Slotø udvidet og for kronens regning blev der fremstillet flere krigsskibe på øen. Allerede i

middelalderen strakte bebyggelsen sig fra den gamle bykerne omkring kirken ned mod fjorden

omkring Bibrostræde. Havnen var fra sin begyndelse yderst primitiv og bestod udelukkende af en

simpel skibsbro. Christian III’s voldanlæg løb langs det nuværende Kattesundet og Hollændergade.

Under Christian IV blev fæstningen udvidet og styrket bl.a. ved et fremskudt voldanlæg med

bastioner. Trafikken til og fra byen førtes over forskellige vindebroer. Derudover var indløbet til

havnen spæret ved hjælp af nedrammede pæle således, at der kun var et smalt indløb, som kunne

spærres med en bom.

Under svenskekrigen i 1659 kom Nakskov i skudlinje og måtte overgive sig, hvorefter

fæstningsværkerne forfaldt. Byens rolle i rigets forsvar i 1500- og 1600-tallet var imidlertid

medvirkende til, at den fortsat var den største by på Lolland.

I 1700-tallet havde Nakskov ikke længere nogen militær betydning. Men til trods for den

økonomiske nedgang forblev den Lollands førende købstad. Omkring 1800 istandsatte man havnen

og uddybede sejlløbet og byen fik efterhånden en omfattende korneksport. I 1826 blev der oprettet

et skibsværft i byen, som hurtig voksede og blev en stor industri. Herefter gik det stærkt og allerede

i slutningen af 1800-tallet var Nakskov en decideret industriby med flere jernstøberier,

maskinfabrikker, sukkerfabrikker samt fast dampskibefart til København og Kiel. I 1916 blev

skibsværftet grundlagt og hurtigt blev det byens største arbejdsplads og et sted, der kom til at præge

byen gennem hele 1900-tallet. Den kraftige industrielle udvikling fra 1800-tallet og frem førte til

en stor vækst i byen i begyndelsen af 1900-tallet.

Som arkitekturby rangerer Nakskov højt blandt Danmarks købstæder og i det gamle Maribo amt har

ingen by bevaret en så rig repræsentation af ældre borgerlige bygninger. På trods af, at størstedelen

af de gamle huses facader ud mod hovedgaden er stærkt ombyggede står husende ofte ret

uforandrede, hvis man bevæger sig ned i sidegaderne og ind i gårdene. Der findes en del

bindingsværksbygninger fra perioden omkring 1600-tallet, deriblandt ikke så få, som vender gavlen

ud imod gaden.

Huset der stod på grunden Kattesundet 10, har imidlertid været af en noget yngre alder, men

stammer ifølge BBR alligevel fra år 1780. Her skal der imidlertid nævnes, at oplysningerne i BBR

kan være upræcise. Det giver dog alligevel en idé om, hvilken type hus, der har stået på grunden

indtil for nyligt. Denne oplysning er god at have, eftersom vi ikke har billeder af, hvordan huset så

ud inden nedrivningen.

Målesystem

Der blev i udgravningen ikke etableret noget ordinært målesystem. Udgravningsfeltet, Kattesundet

10, er før vi gik i gang blevet mål ind af landinspektør Martin Nyvang fra landinspektørfirmaet Erik

Juhl Christensen - Maribo. Ved denne lejlighed etablerede han et fix-punkt på vejen, som vi har

udarbejdet et lokalt målesystem efter. Murforløb(A1), ovn (A2), grøft (A6) og det afgrænsede felt

er tegnet i forhold til de to nabohuses fundamenter og vejen. Opsætningen af profilsøm er sket vha.

nivelleringsapparat.

Udgravningsmetode

Udgangspunktet for udgravningen var at undersøge de eventuelle arkæologiske kulturlag, der kunne

forekomme under fladen i det nu nedrevne hus – Kattesundet 10 – hvorfor vi startede udgravningen

med at fjerne de øverste lag stratigrafisk med maskinen. På billedet fig. 3 kan man se, hvordan det

5


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

så ud da maskinen fjernede de øverste 40-50 cm jord stratigrafisk. Inden udgravningen gik i gang,

havde Leif plith Lauritsen fra Stiftsmuseet givet bygherre lov til at fjerne omkring 25 cm, da der

ikke var noget at se i de øverste lag. Dette vil sige, at der faktisk er gravet en del af arealet

stratgrafisk de første dage. Dog

benyttede vi ikke maskinens kraft til

at grave stratigrafisk mere end de

første to dage. På dag to blev der

frilagt noget murværk/fundamentsmur

(A1) på tværs af udgravningen,

hvorfor vi valgte at stoppe den

stratigrafiske gravning med maskinen.

(A1) blev inden vi gik videre

registreret og tegnet. (T1)

Inden vi sendte gravemaskineføreren

hjem på dag to hjalp han os med at

grave to grøfter (A6), begge på

1meter x 50 cm på hver sin side af

(A1). Grunden til vi valgte at grave

sådanne to grøfter (A6) var for at se,

hvordan lagene forholdt sig til

Fig. 3 Afrømning af overfladen de første dage set fra øst murforløbet/fundamentsmur (A1).

Dog blev det hurtigt besluttet at

forlænge den del af grøften (A6), der var på den vestlige del af muren (A1), dvs. den del, der

pegede ud mod vejen. Dertil fik vi hjælp af maskinfører Brian Jørgensen, der forlængede grøften

(A6) helt ud til Kattesundet. Vi gravede også igennem murværket (A1) for at have en

sammenhængende grøft (A6) gennem helt feltet. Grunden til det var, at vi ønskede at kunne se

udstrækningen af de forskellige lag i sammenhæng, når vi

skulle grave fladen stratigrafisk. Størstedelen af grøften

(A6) blev gravet cirka i samme niveau dvs. omkring 1 meter

dyb, hvorimod den østligste ende blev gravet dybere, da der

her blev registreret et meget tykt mørkt opfyldningslag.

Selvom vi gravede omkring 1,5 meter yderligere ned, nåede

vi her ikke undergrunden. Efter registrering og tegning af de

to profilgrøfter gik vi i gang med den stratigrafiske

udgravning. Af sikkerhedsmæssige grunde valgte museet i

samarbejde med Fjordens Tømmerfirma at begrænse

udgravningsfladen, da der som tidligere nævnt var risiko for

nedstyrtningsfare fra Kattesundet 12’s husmur og fra

grøften (A6), da der konstant løb vant til, hvilket gjorde

undergrunden deromkring løs og ustabil. Her blev derfor

udvalgt et felt (A6) på omkring 5 m 2 til formålet. Feltet blev

som sagt gravet stratigrafisk, (de enkelte lag tegnet og

nivelleret ind) og vi gravede ned i niveau med der, hvor

søgegrøften (A6) var gravet til. Det var dog ikke helt i

niveau, eftersom grøften (A6) gentagende gange har stået

Fig. 4 Stratigrafisk gravning af udvalgt felt under vand og der er faldet jord derned i. Efter det udvalgte

Ovn med bilægger (A2) set fra vest felt (A6) var gravet ud blev øst- og vest profilerne tegnet,

hvorefter vi afsluttede udgravningen.

6


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

De relativt komplicerede indbyrdes forhold i kulturlagene, ikke kun vejret men også de geologiske

forhold forhindrede arbejdsgangen og forsinkede som sagt arbejdet. I løbet af udgravningen havde

Fjordens Tømmerfirma flere gange en arkitekt forbi udgravningen for at vurdere jorden forud for

evt. fundering. Ofte måtte museet stå i uvished omkring hvorvidt udgravningen var nødvendig idet

der kom vage og tøvende tilkendegivelser vedrørende netop funderingsproblemetikken

Udover de fund der stadig var in situ er der indsamlet en del løsfund fra fladen og fra de opgravede

bunker som maskinen har lavet i forbindelse med gravningen af grøften (A6). Fritidsarkæologerne

Thomas Winther og Thor Holmboe har i løbet af udgravningens sidste uge været over grunden med

metaldetektor. Her blev der registreret jernudslag pås tørstedelen af grunden, men der blev ikke

identificeret andre fund.

Der er ikke blevet taget nogen naturvidenskabelige prøver, hverken til makrofossil undersøgelse,

C 14 eller daterende formål, da der ikke var relevant materiale dertil. Derimod vil der blive taget

noget af det egetræ fra, der har været en del af bindingsværket på Kattesundet 12. Dette træ vil efter

aftale blive sendt til Nationalmuseet for at undersøge, om de lollandske dendrokronologiske kurver

passer med resten af landets.

Der er heller ikke foretaget soldning på grunden.

Profilsøm samt den afgrænsede flade blev målt ind med nivelleringsapparat i forhold til

landinspektør Martin Nyvangs fix-punkt. Alle profilerne og murforløb (A1) samt ovnens (A2)

forskellige niveauer er tegnet i 1:20. Alle billeder er taget med digitalkamera.

Undersøgelsens resultater

Resumé

De registrerede kulturlag kan dateres til efterreformatorisk- og nyere tid – dog med en formodning

om aktiviteter fra senmiddelalderen. Dateringen er baseret på de fund, der er gjort i forbindelse med

udgravningen, hvilket forholdsvis bestod af forskellige typer keramiske skår. Sammenholder man

disse fund med de stratigrafiske forhold, kan man danne den nødvendige basis for dateringerne. De

registrerede kulturlag bestod af lerstampede gulve med smudslag, sortgrå lerstampede gulve med

store mængder kul (fra ildstedet), opfyldningslag samt kalk og stenholdige lag samt en ovn (A2),

der er registreret gennem flere lag. Grunden til, at udgravningen blev gennemført skyldes, at der i

området tidligere er registreret tegn på byens voldanlæg samt det, at stedet ligger inden for det

udpegede kulturarvsareal for Nakskovs middelalderlige bykerne.

Generelt

Grundens flademål er omkring 70 m 2 fordelt på to uadskilte afdelinger, dvs. det areal, hvor det

tidligere hus lå, samt dets tilhørende have/baghus. Imidlertid fandt vi det ikke nødvendigt at

uudgrave det område, som i forbindelse med det nye hus igen skal anlægges til have/baghus,

eftersom det ikke vil forstyrre de eventuelle arkæologiske anliggender, der ville være at finde.

Arealet er dog besigtiget af Leif Plith Lauritsen fra Lolland-Falsters Stiftsmuseeum i forbindelse

med nedhamring af pæle til et baghus inden den arkæologiske udgravning gik i gang og er under

7


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

udgravningen undersøgt med metaldetektor. Det vil derfor sige, at vi har undersøgt det areal, der har

ligget og vil komme til at ligge under huset – dvs. omkring de 40 m 2 . Grunden til det er, at det der

eventuelt var at finde under overfladen, ville blive ødelagt og forsvinde, når maskinerne gik i gang

med at grave ud til fundament mv.

Som tidligere nævnt har vi ikke

ugravet alle de 40 m 2 , hvilket der

var flere grunde til. For det første

kunne vi, på grund af

nedstyrtningsfarer ved nabohuset

Kattesundet 12, ikke grave helt

tæt på husmuren. Her var vi

nødtvungen til at lade en meter

langs med husmuren være

uberørt, hvilket svarer til

omkring 8-9 m 2 . For det andet,

da vi efter at have udgravet

grøften (A6) på omkring 5-6 m 2

skulle til den stratigrafiske

udgravning, havde vi som

tidligere nævnt ikke den

fornødne tid til at grave det

resterende felt, hvorfor vi valgte

et areal på omkring 5-6 m 2 . Fig. 5 Kattesundet 10 inden udgravnings start – set fra vest

Grunden til vi netop valgte at lægge

feltet, hvor vi gjorde, var en kombination af, hvad vi kunne se i den profil, som feltet stødte op til

samt praktiske omstændigheder, dvs. det var faktisk svært at gøre større da vi i sådan et tilfælde

ville komme for tæt på grøftens (A6) dybe ende, hvor der var nedstyrtningsfarer pga. det konstante

tilløbende vand. Tager man dette i betragtning, betyder det, at vi har udgravet omkring 10-12 m 2 af

det tilgængelige areal på omkring de 30 m 2 , hvilket kommer frem, hvis man ikke medregner det

utilgængelige areal langs med husmuren.

Dette betyder, at der sandsynligvis stadig befinder sig arkæologisk materiale på grunden, hvilket

kan blive ødelagt når byggeriet går i gang. Derfor har Lolland-Falsters Stiftsmuseum aftalt med

bygherre Fjordens Tømmerfirma, at de skal kontakte museet når de går i gang med at tage de

boreprøver, der skal bestemme, hvordan byggeriet skal/kan opføreres.

Derudover har Stiftsmuseet aftalt med nabo Susanne Schlüter, Kattesundet 12, 4900 Nakskov, at de

også skal kontakte museet i forbindelse med deres nedrivning og istandsættelse af husmur. Dette

skyldes Nationalmuseets interessereti tømmeret og at Stiftsmuseet gerne vil følge med fra

sidelinjen, når de graver ud til det nye fundament, da det ikke var muligt for os at komme i

nærheden af det område og grave.

Der blev registreret 49 lag (betegnet med to store bogstaver - f.eks. AA), hvoraf nogle af

nummereringerne repræsentere det samme fysiske lag. Men på grund af rækkefølgen af

nummerering af lagene var det nødvendigt at registrere lagene i grøftens (A6) profiler hver for sig,

selvom det var muligt at genfinde størstedelen af lagene på begge sider. De to tegninger,

8


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

lagbeskrivelserne, fund og de stratigrafiske forhold kan således sammenholdes, så man kan finde

sammenhængen mellem de to profiler og dermed lagene.

Fig. 6 De to profiler, hvor man kan se de forskellige lag – set fra øst

9

Efter de to første dage, hvor

gravmaskinen havde fjernet de øverste

20-25 cm lerede lag, bestod de

underliggende af lerstampede gulve fra

omkring 1600-tallet og fremefter.

Lagenes gradvise opbygning viser, at

der i hvert fald siden 1600-tallet (måske

før) er sket en hævning af grundplanets

niveau på omkring en meter.

Fund

Antallet af fundnumre er 83 x-numre, her skal dog lige bemærkes, at der under et x-nummer kan

befinde sig flere end en enkelt genstand. Dette kan skyldes, at genstandene enten er fra samme lag,

fra samme opfyldsbunke fra maskinen eller er enkelte løsfund, der f.eks. kan stamme fra fladen.

Størstedelen af de fund, der er registreret med x-nummer, er løsfund/opsamlinger fra den omrodede

jord i fladen og fra bunker af opgravet jord. Eftersom der er fundet en del fund i de opgravede

bunker må det antages, at der har været en del genstandsfund i selve lagene. Dog skal der her

nævnes, at størstedelen af de fund, som maskinen gravede op stammer fra den østligste ende af

grøften (A6) dvs. der, hvor vi gravede dybere ned og der, hvor der har været et opfyldningslag.

Derudover skal der nævnes, at der i grøftens (A6) profiler kun er fundet enkelte genstande,

hvorimod der i de enkelte lag er fundet et større antal – dog ikke i nærheden af det antal, der er

registreret af løsfund.

Samlet set var der fund fra perioden fra omkring 1600-tallet og frem til nyere tid, dog med et enkelt

fragment fra middelalderen. Ud fra undersøgelsens iagttagelser er det muligt at konstatere, at

fundene er spor efter almindelig bebyggelse. Det vil sige lerstampede gulve og

opfylds/udjævningslag. Der blev ikke fundet spor fra f.eks. en bestemt produktion eller specifikke

typer af genstande, der kunne pege på andre former for aktiviteter på grunden.

Ovnen/ildstedet (A2)

Som tidligere nævnt blev der i det felt vi gravede stratigrafisk fundet og udgravet en ovn/et ildsted

med en bilæggerovn (A2). Bilæggerovnen havde den funktion, at den blev optændt i ovnen, der

stod i et tilstødende rum, der som regel var husets centrale ildsted. Ind imod det rum, som skulle

opvarmes var ovnen helt lukket, men gennem en åbning i muren var det muligt fra køkkenet at


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

skubbe gløder og brænde ind i ovnen fra dennes bagside. Fordelen ved dette system var åbenlys.

Ikke blot undgik man at få røg og

aske ind i stuen, men man kunne

også begrænse mængden af åben ild

til ét enkelt rum. Den sidste af

fordelene var den vigtigste, for

havde ilden først fået fat, bredte

luerne sig med lynets hast i de tæt

sammenklinede og meget

brandfarlig bindingsværkshuse. Det

kunne faktisk gå så galt at hele

bykvarterer blev lagt øde. Bilæggersystemet

havde imidlertid også

visse ulemper, da ovnene både

skulle bruge store mængder

brændsel og kunne gøre luften tung

og stillestående på grund af

manglende træk og ventilation.

I dag er der imidlertid kun få

Fig. 7 Ovnen (A2) set fra vest – hvor det øverste lag sten er taget af murede kakkelovne i behold tilbage i

Danmark, men arkæologiske

udgravninger viser udbredelsen af brugen, da der i alle landets egne fremdrages hele eller

brudstykker af kakler. Mange steder – især på landet – blev man ved at bruge det åbne ildsted

længe. Her blev kaminen faktisk direkte afløst af jernbilæggeren eller vindovnen, dog først i løbet

af 1700 og 1800-tallet.

Herhjemme var kakkelovnen mest udbredt i bykulturen, hvor den i middelalderens sidste

århundrede vandt indpas i herremands- og borgerhuse. Det er ikke et tilfælde, at kakkelovnen først

blev udbredt hos den mere velstående bybefolkning, eftersom den var kostbar at anskaffe og

vedligeholde. Derudover var det også den del af befolkningen, der havde forbindelserne til de

nordtyske og nederlandske hansa-købmænd, og det var netop fra disse områder, at kakkelovnen

bredte sig til Danmark.

Det er ikke helt sikkert, hvornår de første murede kakkelovne begyndte at dukke op her i landet,

eftersom de skriftlige kilder er af forholdsvis ny dato. Den første gang en kakkelovn omtales er i en

notits fra 1507, der beretter om kong Hans’ dronning Kristine, der skulle have repareret sin

kakkelovn, som hun havde fået installeret i sit hus i Odense. Efterfølgende er der hyppigere

beretninger af ovnene og omkring midten af 1500-tallet anses de for at have været forholdsvis

almindelige i velstående borgeres hjem. Arkæologiske undersøgelser, bl.a. ved Gurre og Søborg

Slot, viser imidlertid, at kakkelovnen kom til landet mindst 200 år tidligere end de skriftlige kilder

fortæller – dog var denne type meget anderledes end den, der blev kendt og brugt senere. Det er

ikke utænkeligt, at de tidlige fund på slottene viser, at landets mægtigste mand, dvs. kongen, har

været blandt de første til at introducere denne nymodens varmekilde, som kakkelovnen må have

været herhjemme i 1300- og begyndelsen af 1400-tallet. Dog viser de meget betydelige fund af

kakler fra perioden mellem 1550 og 1650, at ovnen i dette tidsrum efterhånden nåede ud til en

bredere del af den danske befolkning.

10


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Da opfindelsen af støbejernet nåede til Europa i 1400-tallet, skulle det vise sig at få stor betydning

for kakkelovnen, eftersom ovne fremstillet af jern var meget mere solide end dem af kakler.

Kakkelovnens storhedstid falder til dels sammen med fremkomsten af jernbilæggeren, hvor det

ældste daterede eksemplar fra Danmark stammer fra 1543. Dog

skulle der gå yderligere 100 år, inden den for alvor fik tag i

befolkningen. Jernbilæggeren var sammensat af store sorte

støbejernsplader og havde samme funktion og ulemper som en

gammeldags bilægger. Men havde man først anskaffet sig en af de

dyre af jern, havde man sparet mange penge på reparation, som var

kendetegnet for kakkelovnene.

Som en slags kombination af jern og kakler opstod jernkakkelovnen.

Underdelen, fyrrerummet udgøres på den af en jernbilægger, mens

den øverste del er opmuret af kakler som en kakkelovn. Med hensyn

til kaklernes udseende var der stor påvirkning fra de sorte

jernbilæggerovne. Tidligere havde kaklerne nemlig været glaseret

med grøn, blå gul, sort og andre farver glasur, men fra omkring

1600-tallet begyndte de uglaserede kakler at dukke frem, for til sidst

at blive den mest dominerende type i kakkelfundene. Der var dog

stadig kakler, der blev glaseret, men i disse tilfælde var de enten i

mørkegrønne eller sorte, hvilket skyldes påvirkning fra jernovnene.

De uglaserede kakler kunne man nemlig sværte med grafit eller

ovnsværte, så de kom til at ligne jernovnen forbløffende godt. Man

gik endda endnu videre, idet man gjorde de rektangulære kakler

Fig. 8 Uglaseret hjørnekakkel fra større og større, så man fik dem til at ligne støbte jernplader.

omkring år 1600 Grunden til, at man ønskede at få kakkelovnene til at ligne jernovne

Fundet på Vallø Slot var, at en jernovn var meget dyrere, hvilket kunne give ejeren en vis

status.

I udgravningen Kattesundet 10 fandt vi som

tidligere nævnt flere fragmenter af kakler – to af

dem ses på billedet til højre (fig.9). Sammenligner

man kaklen fra Kattesundet (fig. 9) med fig. 8 vil

man kunne se, at dette har været en kakkel, der har

været støbt af samme form som den fra Vallø Slot.

Godt nok er denne kakkel glaseret, hvor den anden

er uglaseret, men der var jo som sagt en grund til,

hvorfor en kakkel blev glaseret sort.

Kakkelmodellerne blev erhvervet ved, at man

kopierede foreliggende kakler. Det vil sige,

hvis der var en kakkel, som var specielt yndet blev Fig. 9 Sammensætning af X3 (T.V.) og en del af X41 (T.H)

de kopieret flittigt og kunne derfor findes i forskellige

udførelser.

Ud fra dateringen af kaklen fra Vallø Slot samt det, at kaklen er glaseret sort må vi konstatere, at

kaklen må stamme fra perioden omkring år 1600. Den ene halvdel er fundet i nordprofilen (X3 – det

til venstre på billedet, se tegning 3) i lag BL, som er en del af nedgravningen omkring tønden (A5).

Den anden halvdel af kaklen (X41 – det til højre på billedet) er fundet i det samme område, men er

11


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

løsfund fra, da maskinen gravede grøften (A6) ud i den østlige ende. Det er muligt, at

kakkelfragmentet har været ét stykke indtil gravmaskinen gik i gang eftersom de der, hvor de bliver

samlet, ikke er beskadiget eller beskidte.

Fundet af to gule kakkelfragmenter er også med til at understrege perioden fra deres oprindelse, da

farverne som sagt begyndte at ændre sig omkring år 1600.

Fundet af den kakel fig. 9 (samme type som Vallø Slots) samt det, at ovnen (A2) er opmuret med

solide sten af god kvalitet er med at at vise, at det ikke har været hvilket som helst hus, der har

ligget på stedet, men mere præcist kan vi desværre ikke komme. I forbindelse med ovnens (A2)

kvalitet skal her også nævnes, at da vi på den sidste dag nåede ned til ovnens (A2) fundamentsten,

fandt en teglsten, der faktisk var glaseret med noget grønlig glasur. Dog er stenen højstsansynlig

genbrug, men den er sammen med kaklen (fig 9) med til at understrege, at der på et tidspunkt før

husets opførsel har været noget, med en social stand. Men også bare det at der i huset allerede

omkring 1600-tallet har været en ovn med bilægger (A2), er også med til at understrege husets

stand, eftersom det som sagt ikke var alle, der havde ovn med bilægge (A2) omkring 1600-tallet.

Keramik

Gennem årtusinder er der blevet fremstillet keramik her i landet. Kvaliteten har fra begyndelsen

varieret fra den formfulendte og fint dekorerede til det mere simple og grove keramik. Gennem

middelalderen skete der en betydningsfuld udvikling indenfor keramikken: drejeskiven dukkede op,

ovnen til lertøjets brænding, hvilket gjorde det mere holdbar, byggematerialet af brændt ler og ikke

mindst glasuren, der ikke kun gjorde genstandene smukke, de blev også mere anvendelige til

opbevaring af væsker og

nemmere at rengøre.

I arkæologiske

sammenhænge er keramik

den genstandsgruppe, der

optræder i størst omfang i

moderne udgravninger.

Det kan imidlertid være

vanskeligt at definere de

enkelte skår til generelle

træk i materialerne,

eftersom keramik kan

være

forskellig fra lokalitet

til lokalitet og ændrer sig Fig. 10 Oversigt over funktionstyper i den lokalproducerede

over tid. keramik fra Torvet i Horsens

Men selvom der er denne

forskel på landsplan, er der alligevel en vis lighed. På trods af, at oversigten fig. 10 stammer fra en

udgravning i Horsens giver den alligevel en idé om, hvordan stilen indenfor keramik har udviklet

sig fra omkring 1300 til 1600-tallet. Selvom det simplere lergods til enhver tid har været det

hyppigst forekommende, så spores der dog i renæssancen en mærkbar fremgang indenfor den mere

kunstneriske tænkning. Karrene bliver nu ofte opdrejet i nye former og med tyndere vægge og får

finere randprofileringer, men først og fremmest blev der nu lagt mere vægt på fremstilling af

12


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

dekoreret lertøj. Male og Begitteteknikken blev først for alvor udnyttet af renæssancens

pottemagere, hvilket også var dem der indførte dekorationsformen i Danmark. Den nye teknik kom

sydfra, især fra Nordtyskland, hvor de danske pottemagere ofte søgte uddannelse og hvorfra enkelte

udenlandske keramikere, der slog sig ned i Danmark kom fra. Men det egentlige nye indslag

indenfor pottemagerkunsten kom egentlig længere sydfra bl.a. med fajance. Denne nye tendens fik

mange pottemagere til at forsøge at efterligne de smukke og beundrede emaljevarer, men selve

teknikken,

hvormed man

fremstillede

genstandene

forblev længe en

hemmelighed.

Derfor måtte

efterligningerne

udføres ved hjælp

af den

gennemsigtigt

blyglasur med

underliggende,

malede

dekorationer og

Fig. 11 Fragment af øreskål dekoreret med kohorns mønster begitning i en eller

og glaseret med transparent glasur ovenpå – fra det 17.århundrede (Düsseldorf) flere farver.

I udgravningen blev der fundet de

to skår som kan ses på fig. 12.

Disse to skår er fundet i samme

område (Se foto 150) dvs. i

sydprofilen nederst inden de to

korte grøfter blev forlænget til en

lang sammenhængende (A6). Der

er imidlertid ikke tvivl om, at det

er af samme type keramik som

kan ses fig. 11, hvilket må betyde,

at keramikken fig. 12 også

stammer fra et tidspunkt mellem

år 1600 og 1700, som fragmentet

på fig. 11 gør. Det betyder, hvis

man sammenholder det med

dateringen på kakkelfragmentet

fig. 9, at der i hvert fald har

Fig. 12 To keramikfragmenter (X34) været beboelse på grunden fra

omkring begyndelsen af

1600-tallet. Størstedelen af de keramikfragmenter, der ellers blev fundet ved udgravningen er en

type, der også kan dateres til efterreformatorisk- og nyere tid dvs. tiden fra 1600-tallet og frem.

Dette kan konkluderes eftersom keramikken enten er glaseret indvendigt, hvilket var en tradition

13


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

man begyndte på efter middelalderen eller, at den er af en type som kendetegner perioden i og efter

1600-tallet.

Den store mængde af stjertpotteskår (en stjert er en betegnelse for et håndtag, der er fæstnet til

karvæggens ene ende - de kan imidlertid variere), der blev fundet i udgravningen, er en af de typer,

der for alvor begynder at vinde frem i tiden omkring 1600-tallest begyndelse. Ser man på fig. 10 og

sammenligner den med tegning 3 må man konkludere, at de nederste lag i grøften (A6) dvs. lag AL

må stamme fra perioden efter

1500-tallet, da der her i profilen

er fundet et fragment af en

stjertpotte.

Som det kan ses ud fra fig. 10 var

det i middelalderen især

kanderne, der karakteriserede

lertøjet. Disse kunne fås både

glaseret og uglaseret, men i de

tilfælde hvor de var glaseret, var

glasuren lagt udenpå kanden,

hvilket udelukkende har tjent

som et dekorativt formål. Dog

kan der i sjældne tilfælde også

forekommer indvendig glasur.

Den glasur man kom på kanderne

var bl.a. forskellige grønne og

brunlige nuancer, som kunne Fig. 13 Udvendig glaseret keramikskår med påsat ornamentik

variere meget i farverne, hvilket

kan skyldes keramikkens urenheder. En del af kanderne er dekoreret med ophøjede ornamenter,

som enten består af samme ler som kanden eller også af pibeler. Disse ornamenteringer kan f.eks.

bestå at zigzag bånd, lodrette bånd eller rosetter.

I blandt det store antal af 1600-tals skår fandt vi imidlertid et stykke keramik, der er glaseret

udvendigt og har en påsat liste, hvilket ifølge ovenstående tekst må betyde, at det stammer fra

middelalderen. (se fig. 13) Dette enkelte stykke keramik kan være med til at give os en idé om, at

der er foregået noget i området før huset blev opført.

Bebyggelseslag

De i alt 48 registrerede lag og nedgravninger bestod fortrinsvist af kompakte lerstampede gulve i

forskellige tykkelser, smudslag imellem gulvlagene og opfyldslag.

Gulvlag

Der er i nordprofilen (tegning 3) registreret fire lerstampede gulvlag (AB, AE, AG og AH), hvilket

også er tilfældet i sydprofilen (DA, DC, DE, og DG). Sammenligner man de to profiltegninger og

har det i baghovedet, at afstanden mellem profilerne faktisk kun er omkring 50 cm, må man

konkludere, at der er en stratigrafisk sammengæng mellem de registrerede otte lerstampede gulvlag.

Et andet argument herfor er gulvenes udbredelse i det felt, der er gravet stratigrafisk, da lagene her

faktisk fylder hele fladen. Derfor er det sandsynligt, at lagene der er registreret i fladen og

14


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

sydprofilen ville have fortsat i fladen i den nordlige retning, hvis vi havde gravet hele fladen

stratigrafisk.

Det er imidlertid kun de lag, der blev udgravet stratigrafisk, der er nivelleret ind i forhold til

hinanden eftersom, der ikke var tid til at grave nordprofilen stratigrafisk. Men ud fra tegningerne er

det alligevel muligt at sammenholde lagene i de to profiler.

15

Fig. 14 (tv.) Sydprofilen hvor man kan se

de lerstampede lag

Fig. 15 (tv.) Nordprofilen hvor man kan se

de lerstampede gulvlag


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Fundet af de mange gulvlag er med til at vise at huset, der har ligget der har været i brug i en lang

periode eftersom det tager tid at opbygge forskellige og seperate gulvlag. Der er faktisk minimum 1

meter fra det nederste til det øverste gulvlag i vores registrering, hvilket er en betydlig

niveaustigning.

Fundamentsten

I den vestlige ende af grøften (A6) helt ud mod Kattesundet er der registreret 2-3 fundamentsten

(A3). De er imidlertid ikke alle synlige på profiltegningen af sydprofilen, men det er derimod

muligt at se den skrå nedgravning, der blev gravet, da de blev lagt ned. To af stenene ligger i

grøftens (A6) nederste lag, hvorimod den sidste ligger i et af de øverste lag, der er registreret i

profilen. Selvom den ligger højt i forhold til de nederste har den ikke nogen sammenhæng men de

fundamentsten/murværket (A1) der blev fundet en af de første dage, eftersom det ligger i et højere

niveau.

Derudover blev der også fundet fundamentsten under den opmurede ovn (A2), som lå i det nederste

lag i det felt vi gravede stratigrafisk. Det kan imidlertid ikke udelukkes at de to fundamentsten (A3)

kan have en forbindelse til ovnens fundamentsten (A2) eftersom de blev fundet i de nederste lag

som også blev registreret i profilen, hvor stenene i. Dog havde det været nemmere at konstater, hvis

vi havde gravet området deromkring stratigrafisk og sammen med det udvalgte, men som tidligere

nævnt var det af sikkerhedsmæssige grunde ikke muligt.

Østenden af grøften (A6)

Som tidligere nævnt valgte vi at grave en 50 cm bred grøft (A6) gennem feltet. I bunden af denne

grøft (A6) registrerede vi et sumpet lag/opfyldningslag, som vi gerne ville undersøge nærmere.

Derfor fik vi maskinen til at grave dybere i den østlige ende for at se, hvor lang ned dette lag

fortsatte. Som sagt nåede vi ikke undergrunden selvom vi gravede ca. 1,50 m dybere ned. Der er i

dette dybe hul ikke lavet profiltegning eller nærmere registrering, da der var risiko for nedstyrtning

på grund af, at der konstant stod 1,50 m vand, dvs. faktisk op i niveau med grøftens (A6)

bundniveau. Allerede fra start af var det ikke muligt at undersøge profilerne, men det blev dog

konstateret, at opfyldningslaget ikke ændrede karakter på det dybe sted.

Konklusion

De genstande der blev fundet ved udgravningen på Kattesundet 10 i Nakskov indikerer, at der har

været bebyggelse på stedet ihvertfald tilbage til tiden omkring 1600-tallets begyndslse. Dog har det

enkelte stykke keramik (fig.13) af middelalderlig karakter givet en idé om, at der har været

aktiviteter på stedet endnu tidligere. Grunden til denne gisning er, at det blev fundet under en af de

sten, der var lagt som fundamentsten til ovnen (A2). Var fragmentet bare fundet i et opfyldningslag

eller som løsfund kunne vi ikke have haft denne formodning, da det så kunne være bragt til området

på et senere tidspunkt. Men eftersom det blev fundet under en fundamentsten i det nederste lag som

vi gravede stratigrafisk kan det ikke være bragt til området efter, at ovnen (A2) er blevet opført. Det

vil sige i tiden før 1600-tallet, hvis man ser på typen af funden keramik og kakler, der i stil er fra

tiden efter 1600-tallet. Udover dette enkelte keramikfragment er der ikke nogle direkte indikationer

på, at der har været aktivitet på området tidligere end i begyndelsen af 1600-tallet.

16


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Men det betyder imidlertid ikke, at der ikke har været nogen form for aktivitet på området tidligere.

Det sumpede område, der blev registreret i den østlige ende af grøften (A6), hvor der blev gravet

dybere, er ikke nødvendig vis kommet af naturlige årsager. Det kunne nemlig være resterne af en

tidlig middelalderlig vold/voldgrav, der er blevet opført tidligere end de kendte volde og som ved en

senere udvidelse af byen er blever udjævnet og genopført længere væk fra byen. Denne handling

kendes fra andre udgravninger bl.a. i forbindelse med forskellige bygravninger i København, hvor

man har registreret bygninger, der er flyttet væk fra byen og faktisk er opført i det der var den

tidligere vold/voldgrav. Derfor er det ikke en unaturlig tanke, at der i tidlig middelalder har været en

mindre vold og voldgrav, der har omgivet Nakskov by. Derfor kan det sumpede område antages at

være led i den byudvidelse, som 1500- og 1600-årenes fæstningsanlæg mod øst synes at have lagt

op til. Det vil sige, at den daværende vold er blevet fjernet og genopført igen i en mere østlig

retning.

Det at der kontstant stod vand i meget af grøften (A6), dog mest den østligste ende, kan også være

med til at påvise, at der har været en mindre og tidligere middelalderlig vold, der har gået på tværs

at udgravningsfeltet – Kattesundet 10.

Sammenligner man denne teori med Niels Engbergs udgravningsrapport (j. nr. 72-1990-19) fra

Kattesundsområdet fra begyndelse af 1990’erne, kan det ikke udelukkes, at det sumpede område i

den østligste ende af grøften (A6) Kattesundet 10, har været en del af noget tidlig middelalderlig

vold/voldgrav. Grunden til at hans udgravningsrapport kan understøtte vores formodning vedr. fund

af vold/voldgrav på Kattesundet 10 skyldes, at der i de to af Niels Engberg snittegninger, der

befinder sig på den østlige side af Kattesundet, ikke er nogen sammenhængende tegn på voldforløb.

Dog nævner han i beskrivelserne af de to felter, at der er tegn på, at dele af det, der blev registreret i

profilerne har været en del af byens forsvarsværker. Han kan her heller ikke se nogen sammenhæng

mellem det han finder i to af de tre udgravede felter.

I det felt han har gravet på den vestlige del af Kattesundet, har han registreret mange nedrammede

pæle og andet træværk, som har været sat som led i områdets opfyldning. Denne oplysning er heller

ikke helt uden betydning for vores formodning, eftersom vores område også formodes at være en

del af noget opfyldning/udjævning i forbindelse med udvidelsen af den gamle bykerne.

Sammenlagt kan man konkludere, at der Kattesundet 10, Nakskov har været aktivitet tilbage til

1600-tallet, dog med et enkelt keramisk skår som reference til middelalderen, der med sikkerhed

kan vise, at der har været en form for aktivitet i senmiddelslderen. Men det kan ikke udelukkes, at

der har været andre middelalderlige aktiviteter tidligere i forbindelse med forsvaret af byen. Dog er

der ikke direkte tegn på det, men hvis man tænker på hvor voldene har forløbet da de var stærkest,

samt det yderst sumpede område i den østlige ende af udgravningsfeltet, kan det imidlertid ikke

udelukkes, at der har været en tidligere dog mindre middelalderlig vold, der har beskyttet byen,

inden den blev udvidet og voldene evt. flyttet længere øst på.

17


Lolland-Falsters Stiftsmuseum LFS 1997Kattesundet 10, 4900 Nakskov

Litteratur

- Bencard, Mogens og Else Roesdahl: Dansk middelalderlertøj 1050-1550, Jysk Arkæologisk

Selskabs Håndbøger Moesgård I 1972

- Burhenne, Verena mfl.: Frühe dekorierte Irdenware, Rheinland-Verlag GmbH – Köln 1991

- Ehlers, Louis: Dansk Lertøj, Thaning & Appels Forlag 1967

- Johannesen, Ebbe: Kakkelovn og jernovn, Nyt Nordisk Forlag 1980

- Larsen, Jette Linaa: Keramik fra Torvet i Horsens, Aarhus Universitet 1994

- Liebgott, Niels-Knud: Kakler – Hovedtræk af kakkelovnene historie ca. 1350-1650,

Nationalmuseet 1972

- Trap, J.P.: Danmark, Maribo amt bd. IV,3, Femte udgave 1955, afs. Nakskov

- Uldall, Kai: Lertøj, stengods og fayence fra middelalderens begyndelse til ca. 1850, Særtryk af

”KERAMIK – Kunst - Teknik”

- BBR – bygnings og boligregistret: http://www.ebst.dk/bygningsogboligregistret

- www.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?KoebstadID=29 (d. 16.7.2007)

Bilag 1 – Anlægsnr. og beskrivelse

Anlægsnr. Beskrivelse

A1

Fundamentsmur der går på tværs af udgravningsfelt (N-S) - den er ikke

gravet helt fri. Den er tegnet og registreret.

A2 Ovn med bilægger

A3

Nedgravning omkring fundamentsten, der ligger i syd profilen i de nederste

lag - dog en enkelt i et af de øverste lag i sydprofilen.

A4 Slettet

A5 Nedgravning omkring tøndestaven (A4)

Grøften, der løber på tværs gennem udgravningsfeltet (Ø-V) A6 dækker

A6

også over de små grøfter, der hurtigt blev forlænget.

A7

Det udvalgte felt som blevet stratigrafisk - og hvori vi fandt ovnen med

bilægger

18

More magazines by this user
Similar magazines