719 KB - Dansk Vejtidsskrift

Broer og tunneller
En multifunktionel bro
midt i byen - en historie fra Norge
En bro forberedt for julemarked, med teknikrum til koncerter og med integreret snesmeltningsanlæg er ikke dagligdag
– men spændende. Udgangspunktet: en bro med vægtbegrænsning: 5.000 kg pr. slæde!
Projektleder Morten
Nielsen, Grontmij | Carl
Bro A/S
morten.nielsen@grontmijcarlbro.dk
Indledning
I sommeren 2005 gennemførte Grontmij |
Carl Bro en hovedinspektion af den ca. 110
m lange Rådhusbro, en kompositbro over
Sandvikselven i Sandvika, Norge. Den inspektion
blev starten på et langt og spændende
projektforløb, der har budt på aspekter
som Workshop, P-afgiftsbetalt sideudvidelse,
snesmeltningsanlæg m.m. I denne artikel
fokuseres på nogle af de aspekter, som
normalt ikke inddrages i broprojekter.
Broen og byen
Sandvikas centrum deles af Sandvikselven,
24 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2008 FEBRUAR
Afdelingschef Søren G. Nielsen,
Grontmij | Carl Bro A/S
soren.grubbe.nielsen@grontmijcarlbro.dk
og broen er et meget centralt bindeled mellem
de to bydele (figur 1). Helt op til broen
på østsiden ligger byens gamle markante
rådhus, og lige på den anden side af broen
ligger Kommunegården, der rummer forvaltningen.
På den ene side af broen ligger byens
gamle handelscenter med gågader, på den
anden det ny cafe- og shoppingområde. På
vestsiden glider forbindelsen op til pladsen
foran det ny, arkitekttegnede Kulturhus og
Kommunegården, og langs elvebredden
op til broen er der rekreative områder med
park og stier langs elven. Broer er altså en
hovedpulsåre i byens liv, både for bilister og
gående.
Rådhusbroen, som broen af logiske
årsager kaldes, er opført som et beskæftigelsesprojekt
under depressionen og åbnet
i 1934. Oprindeligt udgjorde broen et væsentligt
led i vejforbindelsen fra hovedstaden,
Oslo, til Drammen og det sydlige Norge.
Denne funktion er nu overtaget af en
”ny” E18, som føres over elven lige syd for
Rådhusbroen, men Rådhusbroen har som
det fremgår slet ikke mistet sin betydning.
Som konstruktion består broens overbygningen
af bærende ståldragere og et in-
Visualisering af hovedløsning.
Leiv Henry Moe,
Bærum Kommune, Norge
leiv.moe@baerum.kommune.no
Figur 1. Oversigt over Sandvika centrum
med broen placeret
som centralt bindeled over elven.

Figur 3. Inspektion fra brolift i flot solskin. Norge er skam et vidunderligt land.
Foto: S.G.Nielsen
situ støbt betondæk. Underbygningen er i
beton, og hele konstruktionen er pælefunderet.
Inspektion
og bæreevne (slædebelastning)
Indledningsvist ønskede Kommunen indsigt
i broens generelle tilstand, og at der blev
opstillet et økonomisk overslag for nødvendige
reparationsarbejder. Dette skulle opnås
ved udførelse af en hovedinspektion. En hovedinspektion
er et mere detaljeret eftersyn
end det, vi i herhjemme kalder et generaleftersyn
(se figur 2 og 4).
I tillæg til dette arbejde skulle der udarbejdes
en bæreevneklassificering. Af en lille
støbejernsplade på broen fremgik det nemlig,
at broen var dimensioneret til ”største
tillatte belastning pr. aksel eller enkelt slede
5000 kg” (se figur 3).
Ved et mindre detektivarbejde blev der
fremskaffet et par gamle brotegninger samt
oplysninger fra tidligere trykprøvninger af
borekerner. Denne dokumentation udgjorde
grundlaget for at beregne broens bæreevne.
Broens bæreevne var ikke kritisk.
Efter at Kommunen havde haft lejlighed
til at nærstudere hovedinspektionsrapporten,
blev der iværksat et projekt for reparation
af de værste skader. Derudover besluttede
Kommunen, at der skulle udarbejdes
et skitseprojekt for en regulær udskiftning
af broens overbygning. En foreløbig totaløkonomisk
vurdering viste, at denne delvise
udskiftning sandsynligvis var en mere fornuftig
løsning end reparation.
Delvis udskiftning i stedet for
reparation - Workshop og ideer
Grontmij | Carl Bro vandt også konkurrencen
om skitseprojekteringen, og igangsatte
herefter planlægningen af opgaven.
Indledningsvist blev der afholdt en
workshop. To nordmænd fra ”Vei og Trafikk”
blev afhentet i Billund lufthavn og
taget med på en dansk broekskursion. Efter
rundtur i det sydjyske gik turen til Kolding,
hvor et lokale med flipover, gule sedler og
opgaver ventede. Ideerne blev sluppet løs,
og de var mange. Formål, projektmål og
succeskriterier blev opstillet og fastholdt i et
dokument, som skulle bruges som ledetråd
Figur 2. På indgangsportalen (udformet som
lanterne) til broen er opsat en støbejernsplade
med angivelse af maks. tilladelige belastninger
på broen. Foto: S.G.Nielsen
Figur 4. Betonskaderne på brodæk og tværdragere
var temmelig omfattende. Her ses en
stærkt medtaget tværdrager. Bemærk den frilagte
armering! Foto: S.G.Nielsen
gennem den forestående proces (se figur 5).
Efter workshoppen stod det klart, at
Kommunen i tillæg til de basale krav havde
en række ønsker. Ønskerne kunne imødekomme
eller understøtte en række andre
forhold end de direkte trafikale behov om
omfattede bl.a. (uprioriteret):
• en æstetisk flot løsning, et ”Vartegn”,
idet broen er meget synlig i bybilledet
• en bro, der kunne bruges til det årlige
julemarked med opstillede boder, gerne
med opretholdelse af en begrænset trafikal
passagemulighed
• snesmeltningsanlæg i brodækket, bl.a. af
hensyn til de mange gående og nærhed
til den kulturelle del af byens liv (kulturhus,
cafeer o.l.)
• teknikrum til brug ved koncerter, teaterforestillinger
o.l. i den tilstødende
park
• og ikke mindst et ”salgbart” projekt af
hensyn til en fremtidig realisering.
Parkering og julemarked på broen
Videre viste det sig, at det var en god idé
at indtænke parkering i broens tværsnit.
FEBRUAR 2008 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 25

Parkeringspladser er også i norske byer eftertragtede,
og med broens centrale placering
”skriger” området på P-muligheder. En
nærmere kalkulation viste, at kommunen
ved at indtænke parkering i begge sider af
Figur 5. Et af workshoppens resultater er dette dokument. Et særdeles værdifuldt dokument,
som blev anvendt hele vejen i det efterfølgende arbejde
Bærum Kommune
Bærum Kommune er nærmeste nabo
til landets hovedstad, på vestsiden.
Kommunen har ca. 105.000 innbyggere
og et samlet areal på 191 km 2 .
Sandvika er kommunens administrative
sentrum.
Bærum Kommune Vei og trafikk har
ansvaret for det kommunale veinettet,
dette omfatter ca. 490 km kjøreveier
og 70 kjøre- og gangbruer.
Rådhusbruens historie
”I 1920 begynte kommuneingeniøren
i Bærum kommune å se på mulighetene
på en ny veistrekning fra Sandvika
til Slependen, da den gamle vei
ikke var særlig tilfredsstillende. Det
ble telt ca 3000 kjøretøier pr dag, som
etter den tid etter norske forhold meget
betydelig trafikk. Trafikken måtte
passere tettbebyggelsen i Sandvika,
passere to gamle og svake broer og
krype gjennom jernbanes ”nåleøine”,
undergangene i Sandvika og ved Slependen.
Kommunen og fylkestinget
gjorde vedtak om fri grunn og distriktsbidrag.
Det Norske Stortinget
ga i 1922 samtykke til den påtenkte
26 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2008 FEBRUAR
broen kunne opnå en betydelig ekstraindtægt,
der over en begrænset årrække (6 - 8
år) kunne finansiere merudgifterne til en
bredere bro.
En udvidelse af broens tværsnit vil til-
forholdsvis opparbeidelse og fastsatte
samtidig distriktsbidraget til 1/3.
Men så begynte tidene etter 1922 å
bli vanskeligere og opparbeidelsen ble
utsatt.
I 1930 var det stor arbeidsledighet i
Norge og Oslo Kommune tilbød å
forskuttere utførselen av planeringsarbeidene
for den nye vei ved at Oslofolk
ble benyttet til arbeidet, og dersom
Bærum Kommune ville overta
utgiftene med ordningen av grunnavståelse
og gjerdeholdet. Bærum Kommune
gikk med på dette og arbeidet
begynte i de første dage av januar
1931.”
Det kan opplyses at pris pr. m 3 betong
med 400 kg sement kostet 38
kr./m 3 og de totale kostnader for hele
veiprosjektet var 940.000 kroner.
Brua med veistrekning ble åpnet vinteren
1934. Brua er nå 74 år gammel
og bærer preg av dette. Vei og trafikk
utlyste en anbudskonkurranse i 2005
for utarbeidelse av et forprosjekt om
en ny bro med kostnadsoverslag.
lige skabe bedre plads og større muligheder
for afvikling af byens årlige julemarked, der
traditionelt etableres ved opstilling af boder
på broen.
Alle ovennævnte overvejelser kom på
banen efter en grundig interessentanalyse.
Der blev således tænkt på langt mere end de
rent trafikale forhold. Der blev set muligheder
for at skabe gode forhold for borgere
og handelsstand, kulturliv, arrangementer
m.v. broen forvandledes fra et regulært
infrastrukturelement til en tiltrækkende og
markant del af det centrale byrum.
Snesmeltningsanlæg
Et snesmeltningsanlæg er ikke hverdagskost
i danske broer. Bærum Kommune anvender
i forvejen i stort omfang snesmeltningsanlæg
i deres veje, så det var også naturligt at
broen skulle forsynes med sådan et anlæg.
Kommunen har adgang til billig overskudsvarme,
og en simpel overslagsberegning viste,
at et snesmeltningsanlæg faktisk er billigere
i drift end traditionel snerydning.
Teknikrum
Et teknikrum i broens endeunderstøtning
kom også på bordet som en idé på workshoppen.
Der afholdes mange arrangementer
i parkområdet, der støder op til broen. I
den forbindelse er der ofte behov for strømforsyning
samt etablering af midlertidige
forhold, og kan et rum etableres permanent
både til dette og til styring af teknikken (lys,
el-forsyning m.v.), vil det være en klar fordel
ved fremtidige arrangementer.
Et ”salgbart” projekt
Endelig var det væsentligt for kommunens
embedsmænd, at få et ”salgbart” projekt.
Dette skal forstås sådan, at projektet med
alle dets elementer helt basalt skulle kunne
forklares og forsvares: teknisk, økonomisk,
trafikalt osv. Samtidigt skulle skitseprojektet
præsenteres i en form, der havde politikere,
udvalg og beslutningstagere som
målgruppe, hvorfor det blev besluttet også
at inkludere udarbejdelse af nogle gode visualiseringer.
Delvis udskiftning ændres
til total udskiftning
Da skitseprojekteringen blev udbudt, var
det tanken, at broens underbygning skulle
bevares. Undervejs i processen stod det dog
klart, at der ikke forelå nogen som helst dokumentation
for broens pælefundering og
dens bæreevne/tilstand. Det blev vurderet
for usikkert at basere skitseprojektet på en
udskiftning af overbygningen alene. Følgelig
blev det besluttet at udarbejde et skitseprojekt
for en total udskiftning.
Med dette nye aspekt opstod ideen om

en krydsning uden mellemunderstøtninger
midt i elven, en løsningsmulighed, der ville
blive foretrukket.
Skitseprojektets hovedløsning blev
fundet som en total udskiftning af broen,
udformet med ét spænd over elven og med
samtlige krav og ønsker indarbejdet (se figur
6). Resultatet havde ingen forudset ved
igangsætningen, og det er helt sikkert også
kun lykkedes grundet et kreativt, åbent
og konstruktivt samarbejde, hvor alle parter
har bidraget med indsigt og viden om
mange områder - også de ikke decideret
brotekniske.
Den endelige dokumentation så dagens
lys, og den interne debat gik i gang i
Kommunen. Som en del af den proces blev
det efter et lille års tid besluttet, at broens
mellemunderstøtninger (sokler beliggende
under vand) skulle undersøges nærmere. I
2007 blev understøtningerne besigtiget ved
en dykkerinspektion og resultaterne var,
nok som ventet, nedslående. Broens mellemunderstøtninger
under vand er stærkt
medtagede af betonskader, og det samlede
prisoverslag for reparation af broens skader
steg betragteligt.
Seneste skud på stammen er, at vi er blevet
bedt om at udarbejde en totaløkonomisk
vurdering af de forskellige løsningsforslag:
Figur 6. Visualisering af projektet. Før og efter situationen. Her vist med fotomontage fra
brostedet. Visualisering ved Grontmij | Carl Bro.
reparation eller udskiftning i forskellige udformninger.
Og hvad der så sker herefter,
ved vi ikke endnu, men den lille historie fra
Norge stopper formodentlig ikke her. <
FEBRUAR 2008 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 27