I kertens bløde skær I kertens bløde skær - Elbo

infolink2003.elbo.dk

I kertens bløde skær I kertens bløde skær - Elbo

Anmeldelse Af Ole Vilhelm Wagner

Jeg burde aldrig have købt, end- af Freuds bøger, foredrag og brevveks-

sige begyndt at læse den bog. Den bør

brændes, og alle andre advares imod

den. Dernæst bør jeg klage over, at

Dansk psykologisk Forlag har udgivet

sådan noget bras.

De tanker og følelser opstod i mig, da

jeg læste dagspressens anmeldelser af

Eric Danielsens bog ”Den ukendte

Freud”.

Mine tændstikker blev dog ikke

brugt til bogbrænding. I stedet tændte

jeg et stearinlys og begyndte at læse

denne ”blasfemiske” bog.

Freud central

Freud stod på mit skrivebord og lå under

min hovedpude, da jeg tænkte på at

blive psykolog. Følgelig var det ikke

uventet, at min skepsis vågnede, da jeg

begyndte at læse Eric Danielsen bog.

Det kan ikke passe. Manden må være

bindegal, tænkte jeg. Det blev dog snart

klart for mig, at der var tale om en velskrevet,

veldokumenteret og kritisk

gennemgang af Freud.

Der tale om en bog, som vil formidle

den forskning og kritik, der siden

1970’erne er fremkommet i USA og

England.

Hvad skal vi med sådan en kritik?

Freud er jo for længst afgået ved døden,

og psykoanalysen og psykologien i det

hele taget har jo udviklet sig meget siden

da. Mit svar: Det er næppe ukendt,

at Freud har spillet og stadig spiller en

central rolle i og uden for kredsen af

psykologer. Det er næppe heller

ukendt, at betydningsfulde, moderne

psykoanalytikere har det med at bekende

deres loyalitet over for Freuds

psykoanalyse, inden de vover

sig ud på egen boldgade.

Skjulte

usikkerhed

Problemstilling, problemets

aktualitet, analyse

28 Nr. 18 . 2000

ling er elementerne i hvert af bogens

kapitler. Hertil kommer tydelige kildehenvisninger

og omfangsrige citater.

Kapitlet ”Hvorfor opgav Freud forførelsesteorien?”

er et karakteristisk eksempel

på forannævnte:

Her præsenteres den såkaldt traditionelle

forklaring på, at Freud opgav

denne teori, og det påpeges, at den

fortsat har sine tilhængere: Juliet

Mitchel (1974), Marie Jahoda

(1977), Christopher Lasch

(1985) og Peter Gay (1988).

Endvidere indeholder kapitlet

en grundig gennemgang

af Freuds artikel

”Hysteriets ætiologi”,

der er baseret på et

foredrag, som Freud

holdt den 21. april

1889 i Selskabet

for Psykiatri og

Neurologi i

Wien.

Anmeldelserne af Eric Danielsens

bog har i flere

I kertens

bløde skær

tilfælde været yderst følelsesladede og usaglige.

Ole Vilhelm Wagner ser Freud-bogen i et helt andet lys.


Med grundlag i brevene til Fliess

påpeger Eric Danielsen, at Freud et par

uger inden foredraget tvivlede på sin

teoris rigtighed: ”En sagte stemme har

rådet mig til at udskyde redegørelsen

for hysteri, da den stadig rummer for

mange usikkerheder.” Andre lignende

afsløringer fremlægges i Eric Danielsens

bog. På trods heraf hævdede

Freud i sit foredrag i Wien,

at hans teori var universel gyldig

og af stor videnskabelig

værdi.

Er der noget galt i at være

usikker, og kunne Freud

ikke bare have fortalt sine

kolleger derom? Naturligvis,

men det var

bare ikke det, han

gjorde. I stedet viser

Eric Danielsen,

at Freud

brugte en stor

del af sin

energi på at

tilbagevise formodet modstand mod

hans teori.

Endnu et forhold skæmmede Freuds

foredrag i Wien: En total mangel på stillingtagen

til risikoen for, at han havde

lagt sine klienter ordene i munden.

Suggereret dem, som man siger. I stedet

var Freud, siger Eric Danielsen, præget

af en helt urealistisk forestilling om, at

der aldrig forekom suggestion i hans

terapier. I dag ved vi, takket være Niels

Bohr, at selv inden for atomfysikken

kan man ikke udelukke iagttagerens

påvirkning af det, han observerer.

Sandhedens ansigter

Freuds skråsikkerhed kom også til udtryk

i hans manglende åbenhed over

for anderledes tænkende fagfæller.

Dette dokumenteres tydeligt i Eric Danielsen

gennemgang af bruddene mellem

Freud, Breuer, Fliess, Adler, Stekel,

Jung og Otto Rank.

Kunne Freud så redde sine mangler i

foredraget i Wien hjem ved hjælp af et

stort og gennemarbejdet empirisk materiale?

Svaret er et klart: Nej. Således

var hans grundlag kun atten patienter,

hvis terapeutiske forløb ikke engang

var færdige.

Det var ikke første og eneste gang, at

Freud drog vidtrækkende konklusioner

på et yderst spinkelt grundlag. Sygehistorierne

kunne endog være resultat

af relativ fri rekonstruktion eller opfindelse

af ”bevismateriale” . I et enkelt

tilfælde holdt Freud sig ikke tilbage fra

at lave om på en hovedpersons identitet.

Desværre synes Freuds videnskabelige

moral ikke kun at være angribelig

med hensyn til forførelsesteorien. Således

dokumenterer Eric Danielsen, at

Freuds behandling af Anna O. ikke resulterede

i, at hun blev færdigbehandlet.

Alligevel og mod bedre viden påstod

Freud, at Anna O. var blevet helbredt

og hans metode/teori dermed

Nr. 18 . 2000

Bog

ANMELDELSE

BOGDATA

Eric Danielsen: ”Den

ukendte Freud”. Dansk

psykologisk Forlag.

2000. 255 sider, 280 kr.

29


evist. Som bekendt blev denne klient altså

aldrig helbredt.

Den samme mangel på respekt for sandheden

dokumenterer Eric Danielsen forekommer

i de øvrige sygehistorier, der jo tillægges

en afgørende betydning i psykoanalysens

grundlæggelse.

Kunne Freud leve med, at han talte med to

tunger? Svaret er ja. Usikkerheden før foredraget

i 1889 holdt han som nævnt for sig

selv. Dertil kom, at der skulle gå otte år, inden

han over for sine kolleger tilkendegav, at

han havde renonceret på sin teori.

Avisanmeldelser

Anmeldelserne af Eric Danielsens bog har i

flere tilfælde været yderst følelsesladede og

usaglige:

Forsiden er at sammenligne med den nazistiske

propaganda mod jøderne; bogen er

en ophobning af insinuationer; en hulter-tilbulter-præsentation;

uden faglig indsigt; så

underlødig at selv ugepressen næppe vil

trykke den; Dansk Psykolog Forenings forlag

har et problem, hævder filmmanden

Christian Braad Thomsen i Politiken 30. juni

2000.

Enøjet; smålig; uden forståelse for, at sygehistorierne

er et fremragende litterært udtryk

og en støtte til Freuds teorier, hævder

Bo Bjørnvig i Weekendavisen 21. juli 2000.

Eric Danielsen overser Erich Fromms og

Karen Horneys kritik af Freud; de senere videnskabsteoretiske

diskussioner omkring

psykoanalysen behandles sporadisk; der bliver

ikke givet en velafbalanceret beskrivelse

af den psykoanalytiske praksis, hævder Stig

D. Hjort i Aktuelt 26. juni 2000.

Citaterne er skåret lidt kraftigt til; Eric Danielsen

overser, at Freud aldrig blev færdig

med at revidere sine teorier, og der mangler

en omtale af de citerede kritikeres ideologiske

ståsted, skriver Mikael Holte i Kristeligt

Dagblad.

Mine kommentarer: En bogs forside laves

som bekendt ikke af forfatteren, men af forlaget,

hvorfor den må betegnes som et irrelevant

kritikpunkt over for bogens indhold.

Når jeg læser Christian Braad Thomsens anmeldelse,

synes han ved sin henvisning til

nazismens propaganda at ville skabe en

stemning, der gør, at man læser resten af

30 Nr. 18 . 2000

Møder og meddelelser

hans anmeldelse med et helt bestemt sæt

briller. Altså ingen tvivl om, at Braad Thomsen

ikke kan lide bogen, men det berettiger

ham ikke til manipulerende ”filmtricks”.

Bo Bjørnvig må siges at skyde sig selv i foden,

når han påstår, at litterære udtryk kan

være tilstrækkeligt grundlag for Freuds psykoanalyse.

Hvilken uhyggelig tanke, hvis

skønlitteraturen skulle til at være et tilstrækkeligt

videnskabeligt grundlag for psykologien.

Stig Hjort synes at vil klandre en bog for

noget, som den slet ikke har til hensigt at beskæftige

sig med: En videnskabsteoretisk

diskussion af Freuds psykoanalyse. I stedet

er det bogens hensigt at fremlægge den nyeste

kritik af Freud. Den psykoanalytiske

praksis omtale i øvrigt flere steder, og Eric

Danielsen dokumenterer, hvordan Freud tilbageholder

oplysninger om sin terapeutiske

teknik.

Om Mikael Holte vil jeg sige: Bogen er

mere end nogen anden fyldt med citater fra

Freud, at Freuds senere revideringer ikke

fjerner spørgsmålet om hans videnskabelige

troværdigheden og modstand mod empiri;

at et ideologisk ståsted (bortset fra i 60’erne

og 70’erne), må siges at være irrelevant for

videnskabelig hæderlighed.

Man kan altså roligt sige, at Eric Danielsens

bog ”Den ukendte Freud” har sat sindene

i kog hos flere anmeldere. Desværre har

der været tale om reaktioner, der ofte har

været præget af, at nogle anmeldere føler sig

ramt i deres tro, hvorefter de bruger mange

midler til at svine bogen og dens forfatter til.

En af klar undtagelser er Søren Søgaard i

Berlingske Tidende 21. juni 2000. Han betegner

bogen som grundig, et velskrevet og

uomgængeligt indsamlings- og dokumentationsarbejde.

Ole Vilhelm Wagner

Man kan altså

roligt sige, at

Eric Danielsens bog

”Den ukendte Freud”

har sat sindene

i kog hos

flere anmeldere.

More magazines by this user
Similar magazines