815 KB

anVendelSe Større anlæg aF VISUalISerInger
Visualisering af vejanlæg i Aalborg
I artiklen berettes det om nogle af de erfaringer, som er gjort ved 3d visualisering af et større vejanlæg,
der i øjeblikket skitseprojekteres af Rambøll for Aalborg Kommune.
Af Pelle Rosenbeck Gøeg,
Civilingeniør,
Rambøll Aalborg
pleg@ramboll.dk
Projektet Nye Vejanlæg i Aalborg Syd skal
skabe nye forbindelser i den sydlige del af
byen, jf. figur 1, fra motorvej E45 til det
sydlige Aalborg Øst, hvor blandt andet det
kommende supersygehus planlægges placeret.
Projektet består af en større ombygning
af eksisterende tilslutningsanlæg til motorvej
E45 og anlæg af en ny vest-øst gående vejforbindelse,
Egnsplanvej, samt forberedelse
til en ny vejindføring til City Syd området.
Vejanlæggene projekteres og visualiseres i
Novapoint 18.10 og Autocad Map 3d 2011.
Novapoint Virtual Map
Sideløbende med projekteringen, arbejdes
der samtidig på en 3d model, der skal ligge
til grund for visualiseringen. Hvor den enkelte
vejdel projekteres i Vejmodulet til Novapoint,
sker sammenkoblingen af vejmodellerne
og andre grunddata i Virtual Map.
Virtual Map er en del af Novapoint
familien, hvori det er muligt at samle de
enkelte vejmodeller og visualisere dem sammen
med andre elementer. Programmets
Figur 1. Plantegning over alle vejanlæg.
36 traFIK & VeJe • 2011 JUnI / JUlI
force er, at det er relativt simpelt at benytte.
Indlæringskurven er relativt flad og gør det
derfor nemt at komme i gang. Programmet
kan foruden at levere én navigerbar model
også eksportere video og still billeder, samt
eksportere modellen til brug i mere avancerede
3d modelleringsprogrammer.
Virtual Map giver mulighed for at hente
data om de enkelte veje, direkte fra vejmodelfilerne,
som de projekterende arbejder i.
Derigennem kan det sikres, at det altid er de
sidste nye udformninger af vejene, der vises.
Virtual Map vil således altid give et nemt
overblik over vejenes forløb og indbyrdes
placering i modellen. Yderligere gør programmet
det nemt at tilføje ekstra elementer
såsom bygninger og vandløb. Dette kan
bl.a. ske på baggrund af et 2d grundkort.
Valg af detaljeringsgrad
Som en del af arbejdet med projektering af
de ny vejanlæg er det besluttet at udarbejde
én samlet visualisering, der kan indgå som
beslutningsstøtte for projektledere i både
Rambøll og hos kommunen, og som kan
være et supplerende værktøj i forbindelse
med kommunikation og præsentation for
projektets interessenter.
Inden opbygningen af 3d modellen
starter fastsættes forudsætningerne for den
endelige visualisering.
Da projektet er på skitseprojekteringsniveau,
skal fokus være på de væsentlige
aspekter ved de enkelte veje. Derfor må de
omkring liggende elementer f.eks. bygninger
ikke tage for meget fokus. Detaljeringsniveauet
på de dele holdes derfor på et lavt
niveau.
Det er gjort ved at arbejde med bygningernes
flader i en ensartet farve, jf. figur 2.
Da en stor detaljerigdom kan give indtrykket
af et endeligt produkt, vil der være store
risici forbundet herved, da modtagernes fokus
lettere flyttes til mere uvæsentlige aspekter
ved modellen, frem for vejenes forløb og
samlinger.
Da det ikke er muligt at arbejde med
cirkelbuer i 3d modellen, skal alle modellens
kurver tilnærmes vha. rette linier samt
trekantede og rektangulære flader. Ved
denne tilnærmelse skal pilhøjden for buerne
bestemmes. Pilhøjden ved vejfladerne
kan ikke bestemmes direkte, men længden
mellem tværsnitsberegningerne kan sættes.
På erfaring bestemmes disse til 10 cm og pr.
10 m.
1-2-3 og en model står klar
Efter forudsætningerne for 3d modellen
er klarlagt, påbegyndes opbygningen af 3d
modellen. Da modellen skal indeholde flere
grunddata, der ikke ændres under projekteringen,
er det en fordel at behandle dem
tidligt i processen, således at den rumlige
model er klar, så snart de enkelte vejmodeller
bliver klar til visualisering. Arbejdet med
visualiseringen kan således påbegyndes sideløbende
med projekteringen.

Aalborg Kommune har til projektet leveret
grunddata i form af et ortofoto, en digital
terrænmodel, samt et bygningspolygontema
fra deres geodatabase. Bygningspolygonerne
indeholder et højdekoordinat, hvorudfra
Virtual Map kan tegne bygningerne som
kasser med deres registrerede højde til terræn,
jf. figur 3.
For at benytte de leverede geodata lægges
disse først ind i en Autocad tegning. Her
er den digitale terrænmodel gemt som 3D
faces, bygningspolygonerne som lukkede
(a)
polylinjer og ortofotoet repræsenteret ved
en ramme omkring billedet. Alle elementer
ligges på hvert deres lag. I Virtual Map indsættes
så referencer til hvert lag. Omkredsen
af ortofotoet danner en polygon, der vil
udspænde billedet, der vil projiceres op på
terrænet.
For at tydeliggøre vejenes bredde, kryds
og flette forhold, benyttes den udarbejdede
geometriplan som grundlag for afstribning
i modellen. Foruden at den indeholder kørebanekanter
og flettestrækninger suppleres
dette med vognbanelinjer, hvor vejen er
flersporet. Geometriplanen ligger i kote 0,
men Virtual Map vil projicere dem op på
vejoverfladen.
Vejene er projekteret færdig
Når de enkelte vejdele er færdigprojekteret,
skal Virtual Map have en hjælpende hånd
fra Autocad. Dette skyldes, at Virtual Map
ved samkøring af de enkelte vejmodeller
ikke har en automatik, der fletter de enkelte
dele korrekt, jf. figur 4.
Dette løses ved at udskrive alle vejmodellerne
som flademodeller i Autocad. Sammensmeltningen
af flettestrækningerne og
kryds, sker i Autocad ved at indlægge og
tilpasse de overlappende flader, således at
vejene i 3d visualiseringen fremstår korrekt,
jf. figur 5.
Når modellen er klar, kan der udarbejdes
bevægelsesmønstre, hvis forløb herefter laves
til film, svarende i dette projekt til en køretur
på de nye veje.
Perspektiver og konklusion
Selvom udviklingen inden for visualiseringer
er nået langt over de seneste år, er der stadig
en række uudnyttet værdi i 3d modellen.
(a) (b)
Figur 2. Detaljeringsniveauet kan styres ved at udvælge, hvor virkelighedstro de enkelte
objekter skal være. Ved at vælge ensfarvede (b) flader frem for husfacader (a),
giver modellen ikke udtryk for at være endelig.
(b)
Figur 3. Ved tilføjelse af bygningpolygonerne (a) til modellen, kan Virtual Map bearbejde
datagrundlaget, så de fremkommer som 3d bygninger (b,c) på trods af de reelt
kun består af en flade i planet.
(a) (b)
Figur 4. Det ses tydeligt på (a), at de to tilstødende vejmodeller ikke flettes korrekt. På
(b) ses overlapningen af de mange flader.
(a) (b)
Figur 5. 3d visualisering hvor modellen er manuelt tilpasset ved flettestrækningen,
samt har afstribning. Trådnettet på (b) er kraftig simplificeret.
Det kunne være ved brug af modellen som
disse: Vil det være en fordel at lave mængde-
og jordflytningsberegninger på baggrund af
den totale model, frem for enkelt veje? Vil
projektledere og kunder have en bedre forståelse
af vejprojektet ved at afvikle en realistisk
trafiksimulering i den?
Projekteringsarbejdet er langt inde i
projekteringsfasen, og der samles løbende
erfaringer op fra visualiseringsarbejdet. Den
væsentligste konklusion på nuværende tidspunkt
er, at det er af stor værdi at have en
(c)
fuld 3d model visualiseret i projekteringsfasen.
Det har givet det forventede. – En bedre
forståelse og gennemskuelighed af et så stort
projekts indflydelse i det eksisterende terræn
og de enkelte vejdeles indbyrdes sammenhæng
og udformning. Visualisering er
et stærkt værktøj til at supplere forståelse og
indtrykket af et vejanlæg i projekterings- og
beslutningsfasen, herunder også til præsentation
af projektet før endelig udførelse i
marken. <
traFIK & VeJe • 2011 JUnI / JUlI 37