Blad 2 2009.indd

forsvaret.dk

Blad 2 2009.indd

T

E L

E

G R

A FE

N

Udgivet af GSE/Te le graf re gi men tet 18. årgang Nr. 2 Marts 2009

bbbllla aaaadeeeeettttt mmmmeeedd hhjjjemmmmmm,,,,

aaaaaaaammmmmmmmmiiiiiiilllllliiiiiieeeeeeennnnn kan

hjem,

med

bladet

b

Tag TTTTaaaaag

dit ddddddit

om ooooom

ssssssse

læse

kan

familien

ffffffffa

så så

læs

aaaaaarbe eejddddee

arbejde

Læs side 3

Oberst Bager stopper

Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt

t til ansa ansatte sa satt tt tte i Fredericia- og Haderslev garnisoner.


Udgives af

Garnisonsstøtteelementet/

Telegrafregimentet

Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18

7000 Fredericia, telefon: 7622 7622

E-mail: telegrafen@mil.dk

Redaktionen

Ansvarshavende redaktør:

Kaptajn Bent Rochler

Redaktør:

Overkonstabel af 1. grad

Leon Lindholm 7622 7444

telegrafen@mil.dk

Korrektur:

Konsulent, overkonstabel

af 1. grad C.E. Jensen

Tryk

PR-Offset, Entreprenørvej 5

7000 Fredericia - 7620 3142

Adresseændring

Meddeles på tlf. 7622 7447

Udgivelse/abonnement

TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt.

Et årsabonnement koster kun 120,- kr.

Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste.

Oplag

2.200 Eksemplarer

ISSN 0909-8267

Deadline

Sidste frist for indlevering af ind læg

til næste nummer er 31. marts,

eller efter aftale med redaktionen.

TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi

men tets militære- og civile ansatte i

ind- og udland, samt til relevante myndig

he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og

an non cø rer.

Meninger og holdninger der kommer til

udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis

sammenfaldende med redaktionens eller

regimentets meninger og holdninger.

Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se.

Forsidefoto

Paraboler af stor størrelse bruges fl i tigt

ved føringsstø tetropperne til kommunikationstransport.

Læs side 16.

Generalmajor I.J. Bager

Hærens nye chef

Ny kompagnichef

SMUK, sød og fræk

Vægttabskonkurrence

Pas nu godt på kasernen

Årets civile medarbejder

Airbus og Hamborg - et besøg værd

Det nye år - 2009

Allerede mission igen

En af de gamle stopper

Tænker du over tingene

Tillykke med de 40 år

Land Rover er tilbage i hæren

Spørg generalen

Firestjernet overraskelse

Personelnyt

3

4

6

7

9

10

11

12

14

16

17

18

19

21

22

25

26


Generalmajor I.J. Bager

Tak for alt

Af skole- og regimentschef, oberst Ib

Johannes Bager.

Soldater!

Alting får jo en ende. Min tid som jeres

chef er forbi.

Det blev til fem år og fem måneder som

regimentschef og tre år og to måneder

som skolechef. Disse år har uden sammenligning

været de bedste år i hele

min nu snart 38-årige karriere. De har

været udfordrende, spændende, men

også hårde rent arbejdsmæssigt. Men

det har været det hele værd.

Med omlægningen af Forsvaret ved sidste

forsvarsforlig til centrale tjenester og

ved opløsningen af mit samlede ansvar

for regimentet mistede vi vor fundamentale

sammenhængskraft.

Vi stod hermed overfor en meget stor

udfordring og som I ved, valgte vi her

ved regimentet at lægge en slagplan,

hvor vi valgte at holde sammen, hvor

vi valgte at trække med og ikke imod,

hvor vi af bedste evne prøvede at gøre

”katastrofen” til en succes.

Jeg synes, at det er lykkedes ret godt,

men det skyldes ene og alene jer.

I kæmpede, når det hele syntes umuligt,

I valgte at se muligheder i stedet for begrænsninger

og I valgte at stå sammen

og hjælpe hinanden.

Uden dette gå-på-mod kunne vi ikke

have leveret vore velkvalifi cerede bidrag

til de internationale missioner og

uden dette ville NRF 14 have været et

fatamorgana.

På det personlige plan har det været

mig en daglig glæde at møde jeres altid

åbne, glade og imødekommende hilsen

til mig.

TELEGRAFEN

Jeg kan kun huske én gang, hvor nogen

af jer blev rigtig sure på mig og det var,

da jeg huggede den sorte baret fra

Stabskompagniet/1. Brigade og det er

jo forståeligt nok.

Det er derfor også med blandede følelser,

at jeg nu må sige farvel. Jeg har

holdt utroligt meget af at være sammen

med jer, men jeg må nok erkende, at min

tid er kommet.

Jeg har været her længe nok. Jeg tror, at

det er vigtigt, at man bliver sat til noget

andet, inden man bliver alt for gammel,

sur og vranten. Så derfor er det også tid

til, at der kommer nye kræfter til.

Jeg vil bede jer tage godt imod min efterfølger.

Han vil glæde sig lige så meget til

jobbet, som jeg gjorde. Giv ham derfor

en varm og venlig modtagelse.

Tak for alt.

Jeres RC

3


Ny chef for Hæren og Hærens Operative Kommando (HOK) er generalmajor Niels

Henrik Bundsgaard.

Hærens nye chef

Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Generalmajor Poul Kiærskou har fået en

stilling i Norfolk, Virginia, USA, og derfor

måtte han forlade posten som chef for

hæren. En stilling som øverste chef i en

tid, hvor Irak- og Afghanistankrigene

har krævet en maksimal indsats af såvel

de udsendte, men også de ledende

chefer herhjemme. Det har nok været

de sværeste år som chef for hærens

styrker nogen sinde. Det har krævet sin

mand og at hans familie forstod ham

og bakkede ham op. Ingen tvivl om, at

Poul Kiærskous kone, Karen, har bakket

ham op og gjort sit til, at han kunne

koncentrere sig om stillingen som en

af de vigtigste personer for de mange

unge mennesker, der har været og er

sendt ud i internationale missioner i

verdens brændpunkter. Stor ros til familien

bag, men helt sikkert også til Poul

Kiærskou som fortræffelig konfl iktløser,

Afgående chef for HOK generalmajor Poul Kiærskou skal tiltræde en chefstilling for

en afdeling i NATOs Allied Command Transformation i Norfolk, Virginia, USA.

4 TELEGRAFEN

en problemknuser med det store og

rolige overblik, som nu skal til en anden

betydningsfuld stilling. En stilling der

ikke mere kræver ligeså meget på det

indenrigsmæssige område.

En sjælden dygtig generalmajor sendes

nu til USA. Alle ansatte ønsker dig og din

kone held og lykke "over there".

Den nye chef for hæren

Det er ikke altid sådan lige at slippe en

dygtig chef, men når det nu skal være,

så er der ingen tvivl om, at generalmajor

Niels Henrik Bundsgård (51 år), som

kommer fra en stilling som chef for

Danske Division i Haderslev, er manden,

der kan overtage stillingen som chef for

hærens ansatte.

Niels formåede at sætte sine fi ngeraftryk

på hans altid fantastiske måde som chef

for Danske Division. En måde, der får

medarbejderne til at arbejde sammen

mod samme mål. Med Niels' blik for at

holde fokus på opgaven, er jeg sikker

på, at han er rette bud på en ny chef

for hæren.

Niels har også været chef for 1. Jyske Brigade,

og i den periode var han et halvt

år i Irak som chef for det første hold, der

blev indsat der. Han blev efterfølgende

projektchef for en gruppe ved oprettelsen

af Forsvarets Materieltjeneste og

senere chef for logistikdivisionen.

Jeg har talt med ansatte fra dengang

og der er en overvældende ros og kun

positive udtalelser fra ALLE sider. Jeg har

ikke mødt tilsvarende positive omtaler

af en chef nogensinde før eller siden.

Så helt sikkert på det personelmæssige

plan, det strategiske og det logistiske

samt som chef, så ligger Niels Henrik

Bundsgaard i absolut topklasse, når man

spørger dem, han tidligere har været

chef for og arbejdet sammen med.

Forsvarschefen tog kommandoen

Det var blevet skiftedag og ingen af

de to generalmajorer havde haft ret

lang tid til at tænke over deres valg,

men begge vidste godt, hvad de ville.

På selve dagen var admiral Tim Sloth

Jørgensen mødt op i HOK i Karup for at

forestå kommandooverdragelsen, og

det skete efter alle kunstens regler med

et æreskommando fra Livgarden og med

Prinsens Musikkorps.

Først rettede brigadegeneralen alle i

gymnastiksalen og afl everede styrken

til generalmajor Poul Kiærskou, som afleverede

styrken til forsvarschef admiral

Tim Sloth Jørgensen, der umiddelbart

efter skulle overdrage styrken til den nye

chef, men inden tog han sig lige en lille

kunstpause og fortalte, at det var, fordi

han lige ville prøve, hvordan det var for

en fra fl åden, at være øverstbefalende

for hæren. Det er vist ikke sket før, og

det varede også kun i et lille minut, så

fortsatte det ceremonielle og Niels Hen-


Til det første offi cielle arrangement som chef for hæren var SMUK's nytårskoncert,

hvor Niels Henrik Bundsgaard havde sin hustru Bente Marianne ved sin side.

rik Bundsgaard blev indsat som øverste

chef for hele hæren.

Forsvarschefens, Poul Kiærskous og

Niels Henrik Bundsgaards taler kan

læses på Interne tet:

www.forsvaret.dk/HOK.

Der er kvinder bag alle store mænd

Generalmajor Poul Kiærskou og hans

hustru drager nu til USA og her vil de to

få meget mere tid sammen. De seneste

seks år har været meget hektiske og alle

der ved, hvordan en kalender ser ud for

hærchefen, kan kun nikke stille med.

Det kræver sin mand og dennes familie.

Derfor var der også mange blomster og

ord til generalmajorens hustru, Bente

Marianne Bundsgaard, der arbejder som

intern kundekonsulent i kød-engrosfi rmaet

INCO.

Parret har deres hus i Nivå på Sjælland

og nu også en lejlighed i Viborg, som

bliver Niels Henrik Bundsgaards hjem

meget af tiden i de kommende år.

Sammen har de sønnerne Peter på 22

og Søren på snart 18 . Søren går i 2. G og

har studieretningen matematik/fysik.

Storebror Peter læser på Danmarks Tekniske

Universitet (DTU) til civilingeniør i

matematik. Den uddannelse bliver fulgt

meget nøje af farmand, for når vi kommer

lidt tættere ind på Niels, så er det

faktisk et held, at vi i dag har ham som

generalmajor, og at han ikke i stedet er

civilingeniør, men den historie kan I læse

om i TELEGRAFEN nr. 1, 2008.

Efter indsættelsen kunne de to generalmajorer

gå til reception, hvor jeg ikke var

Ordner: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen

samt Hæderstegnet for

god tjeneste i hæren. Herudover er

generalmajoren tildelt NATO-medaljen

for tjeneste i Bosnien samt Forsvarets

Medalje for tjeneste i Irak.

inviteret, men jeg tillod mig lige at kigge

indenfor og det var godt, for her var det

et noget bedre lys at fotografere i og her

fi k både Karen Kiærskou og Bente Marianne

Bundsgaard den opmærksomhed,

som de så absolut også fortjener.

Karen for de seks år, hun har klaret

det derhjemme og Bente for de kommende

år, hvor hun skal være kvinden

bag det hele, men hun vil så sandelig

også komme til at være mere "på" end

nogensinde før.

Jeg ved, at Bente Bundsgaard er helt klar

til at bakke gemalen op i det nye job,

som ikke kommer til at give mere fritid

for hverken hende eller generalmajoren

selv - tværtimod, mere arbejde og fl ere

offentlige forpligtigelser.

Allerede samme aften mødte jeg igen

generalmajor Niels Henrik Bundsgaard

og hans hustru Bente i deres første

offentlige arrangement - nu som chef

for hæren og dennes hustru, nemlig

da de to var til Slesvigske Musikkorps

(SMUK) store nytårskoncert i Haderslev,

hvor Gordon Kennedy og Søs Fenger

var solister i SMUK's store musikalske

udfoldelse.

Farvel til en ven goddag til en anden

Regiments- og skolechef oberst Ib Bager

er den ældste oberst og som sådan fi k

han lov til at tage ordet ved receptionen

i HOK. Bager takkede i store rosende

vendinger Poul Kiærskou for de seks år,

hvor han har haft det vigtigste af alle job

i hæren og hvor han har gjort det perfekt.

Han har været en stor gevinst for

værnet og de to's indbyrdes venskab har

holdt og er endda blevet styrket i tiden.

Selvom de ikke altid har været enige om,

hvordan tingene skulle ske, så har de altid

kunnet fi nde en måde at arbejde sig

mod det bedste resultat for henholdsvis

hæren og Telegrafregimentet. Fra ober-

sten var der også en rejsetaske til Poul

Kiærskou og en af tingene heri var en

pælehammer, som Poul Kiærskou måske

kan få brug for i USA, hvis de ikke vil

makke ret. Karen fi k også en rejsetaske,

men med et lidt bedre indhold. Store

lykønskninger fra alle hærens enheder

til de to, der nu skal starte et liv i USA

de næste mange år.

På samme vis var der et stort og velment

meget varmt velkommen til generalmajor

Niels Henrik Bundsgaard, der nu er

oberst Bagers chef og en, som han skal

arbejde meget sammen med i fremtiden

på samme vis som de andre enheders

chefer, der også var til receptionen, skal.

Her var der også et ord med på vejen

til Bente, som nu er den "næsthøjeste"

i hærens rækker.

"Velkommen til generalmajor Niels Henrik

Bundsgaard og hustru.

Generalmajor

N.H. Bundsgaards

karriereforløb:

1976: Startede ved Sjællandske Livregiment

som værnepligtig efter studentereksamen.

Sergent ved infanteriet og

ind på offi cersskolen i efteråret 77'.

1981: Premierløjtnant (A-offi cer) ved

Sønderjyske Artilleriregiment i Varde.

1985: Forsvarsakademiet og derefter

Jyske Division i Fredericia som artillerioffi

cer - senere operationsoffi cer.

1987-89: Chef for Stab- og Målopklaringsbatteriet

i Varde.

1989-90: Forsvarsakademiet - major.

1990-94: Lærer på Forsvarsakademiet.

1994-97: Sagsbehandler i logistik ved

LANDJUT i Rendsburg.

1997: Oberstløjtnant og chef for 5.

Artilleriafdeling/Kongens Artilleriregiment

i Sjælsmark.

1998-99: Stabschef ved Danske Bataljon

i Bosnien.

1999-2000: Mastergrad fra United

Stats Army War College i Carlisle, Pensylvania

i strategiske studier.

2000-2003: Chef for materielanskaffelsessektionen

ved Forsvarskommandoen.

2003: Oberst og chef for 1. Jyske Brigade

i Haderslev og udsendt til Irak.

2004: Chef for Planlægningsdivisionen

ved Hærens Materielkommando

i Hjørring. Fra juli 2004 udelukkende

projektet med oprettelsen af Forsvarets

Materieltjeneste og efterfølgende

chef for Logistikdivisionen i Forsvarets

Materieltjeneste i Ballerup.

2008: Udnævnt til generalmajor og

indsat som chef for Danske Division.

2009: Chef for Hærens Operative

kommando.

TELEGRAFEN 5


Kaptajn Peter Mågård blev indsat som kompagnichef for Stabskompagniet/1.

Brigade den 5. januar.

Ny kompagnichef

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Den første arbejdsdag i januar var også

dagen, hvor kaptajn Peter Noes, der

har fungeret som kompagnichef i fi re

måneder, måtte trække sig tilbage til

sin oprindelige plads som kompagniets

næstkommanderende.

Stabskompagniet var linet op og under

Peter Noes' kommando. Der blev rettet

ind og taget imod regimentschef oberst

Ib Bager, der kvitterede med at fratage

Peter Noes kommandoen, som man nu

gør i vores system - det lyder så voldsomt,

men det er det nu ikke.

Oberst Ib Bager takkede Peter Noes,

fordi han har taget tørnen, ved siden af

de mange opgaver han har og der var

kun rosende ord til Peter Noes, for den

måde han kørte som chef indtil den nye

kunne tiltræde denne dag.

Peter Mågård indsat

Peter Noes trådte tilbage i geleddet og

frem blev kaldt kaptajn Peter Mågård,

der kommer fra en stilling ved brigadestaben,

hvor han var i det såkaldte "G3"

og fungerede delvist som signaloffi cer.

Peter Mågård har været i Telegrafregimentet

i mange år og er også en

velkendt kaptajn. Han blev udnævnt

kaptajn i 2000, så han er nu på niende

år og har en meget bred erfaring fra

andre job - også ved Telegrafregimentet,

så der var heller ikke nogen bæven

i stemmen ved oberst Bager, da han

indsatte Peter Mågård som den nye

kompagnichef for dette velrenomerede

kompagni, der tæller mange personligheder

og mange "gamle" - eller rettere

erfarne soldater.

Som parader af denne slags byder,

kunne kaptajn Peter Mågård vende sig

til sine "nye folk" og råbe: "Jeg tager

kommandoen", herefter drejede han

sig rundt og de formelle rituelle hilsner

afsluttede paraden og nu er der så Peter

og Peter som henholdsvis chef og næstkommanderende

i Stabskompagniet/1.

Brigade.

Et stort: "Velkommen" til Peter Mågård

fra alle hans nye ansatte: "Vi vil gøre alt

for, at vi kan få et fortsat godt samarbejde-

velkommen".

Peter Noes er nu næstkommanderende

i Stabskompagniet/1. Brigade.

6 TELEGRAFEN

En træls

julegave

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Ved Telegrafregimentet får de ansatte

ikke julegaver - jo, alle udsendt i mission

får - og det er en god ordning.

I Sverige har fl ere offentlige instanser en

skik med at give alle ansatte julegaver.

Det svenske toldvæsen (Tullverket) gav

sidste jul også alle deres ansatte en fi n

gave- og for at være med på beatet, fi k

de alle sammen en Ipod - en af Apples

MP3- musikafspillere.

Der var stor glæde og tilfredshed blandt

alle ansatte, indtil en af dem opdagede,

at de fi ne MP-3 afspillere med Tullverkets

logo alle sammen var piratkopier

og det er jo sådan, at det faktisk er en

af toldvæsnets opgave at sørge for, at

der ikke sælges piratkopier.

Så en indkøber har nok en fl ov smag og

skal have en samtale med sælgeren af

de fi ne MP-3 afspillere, som med logo på

er umulige at sælge eller levere tilbage-

og piratkopier skal jo destrueres.

Modelfoto

Husk tilmelding

til gabrielfesten

den 24. Marts

Tilmelding senest den 17. marts.

Du kan tilmelde dig ved kaptajn

Bent Rochler på tlf.:

7622 7441.

Her kan du også høre mere om

den store fest for alle nuværende

og tidligere ansatte

ved Telegrafregimentet.


Slesvigske Musikkorps med Søs Fenger og Gordon Kennedy.

SMUK, sød og fræk

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Traditionen tro er Slesvigske Musikkorps

med til hvert år at minde os om

det nye års komme med deres nytårskoncerter.

I år med solisterne Søs Fenger og Gordon

Kennedy. Gordon var også toastmaster

gennem hele aftenen, som han

klarede på sin meget direkte og "lige på

gadedrengeagtige" lidt frække facon og

alligevel med et glimt i øjet.

Søs Fenger er kendt overalt i Danmark

og har et meget stort publikum til sit

meget omfangsrige repertoire.

Søs lagde ud med den gamle danske

"Dansevisen", som andre også har

fremført, men Søs har lige den stemme,

som med sin sødme matcher Slesvigske

Musikkorps (SMUK) helt perfekt. Efter

det var Søs varmet op og gav så "Holder

øje med dig". Så var publikum også

varmet op.

Solister, individualister, perfektionister,

professionelle - SMUK

Henrik Rønnov fi k så æren af at fremføre

en musikalsk perle i form af hans egen

fortolkning af: "Spurven sidder stum bag

kvist". Imellem disse numre var Gordon

Kennedy blevet præsenteret, men alle i

salen kendte ham nu godt i forvejen og

jeg må sige, at han tilførte noget andet

end det, vi har set før, og hvad jeg ikke

vidste, så kunne han faktisk synge og

endda rigtig godt - både på dansk og

jeg tror det var polsk. Flankeret af Søs

blev det de to, sammen med SMUK, som

gav alle os i salen en god oplevelse. Søs

Fenger fyrede den helt af efter pausen

med sangen "Du er", "Killing me softly"

og min yndlingssang, sangen over alle

"What a wonderfull world" - uha hun

var god.

En af SMUK's musikere, J. Riis, gav i anden

akt sin fortolkning af C.V. Jørgensens

"Costa del Sol" til et af de allerstørste

bifald - noget publikum godt kunne lide

og SMUK fuldtendte oplevelsen.

Gordon i næsten ingenting - og alligevel

med det helt store udstyr

Gordon havde mange gode jokes. men

han havde også et særligt indslag, hvor

han tog tøjet af for at fremstå næsten

nøgen. Kun klædt i et lille tyl lændeklæde

omkring de ædlere mandlige

dele, som så senere viste sig ikke var

hans egne, men måske det var ønsket.

Gordon i sit "Adamkostume" vakte stor jubel i salen.

Det var en "nøgendragt" i, må jeg sige,

rimelig stor størrelse. Flere på de forreste

rækker måtte lige pudse brillerne

og andre lidt længere bagude i salen,

kunne godt fornemme, at det var frækt,

men som altid med Gordon - med et

glimt i øjet.

Dirigent René Bjerregaard Nielsen er

også et hyggeligt gemyt og har en god

humor, men hans øjne fl akkede lidt

rundt i salen for lige at tjekke publikums

reaktion. Var det for vovet? Var publikum

for snerpet eller gik den hjem?

Efter bifaldet at dømme gik den hjem og

en enkelt på anden række råbte: "Ekstra

nummer"?

Det var en rigtig god koncert, måske

lidt mindre røg, men et godt miks med

SMUK, Søs og Gordon.

TELEGRAFEN 7


Støt annoncørerne og fortæl dem at du gør det - de støtter os

Linnemann

Søndermarksvej 212. Fredericia. Tlf. 75 94 00 00

www.linnemann.dk

Egumvej 60, 7000 Fredericia

Tlf.: 75 927 442 Mobil: 21 631 690

e-mail: athomsen@12move.dk, www.abthomsen.dk

Spar Spar 500,- 500,- kr.

Internationalt godkendt dykkercertifi kat

PADI OPEN WATER DIVER

Soldater tilbud: 2.495,- kr.

- Prøvedyk

for dig der vil prøve at dykke

- Dykkerkurser

fra begynder til instruktør

- Dykkerudstyr

salg og service

- Flaskefyldning

fyldning af fl asker

- Dykkerture

stranddyk med guide 25,- kr.

- Båddykning

vragdykning to gange i ugen

- Firmaarrangementer

vandski, teambuilding og

forskellige konkurrencer

Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: 66 12 82 38, www. fyns-dykkercenter.dk

8 TELEGRAFEN

Nørreport Cy kel forret ning

Vi er eksperter i racercykler og specielt udstyr.

Nye cykler og alt i tilbehør.

Reparation af alle mærker.

Vi fører kun gode mærker

såsom: "X-treme, Everton,

MBK, Tårnby, Ideal Avenue

og Grisley".

Per Olsen

Nørreport Tlf. 75921456, 7000 Fredericia

TELEGRAFENS LÆSERE

- får 15 % rabat på alt hos

Burger King.

Der gives kun rabat til

indehaveren af ID-kortet.

Snaremosevej 180, Fredericia.

Tlf.: 7594 0211 - Gælder ikke tilbud.


Overkonstabel af 1. grad Ste fen Grøn tabte sig næsten 16 kilo på tre måneder og

vandt den DCMKMP lokale væg tabskonkurrence i Afghanistan.

Vægttabs konkurrence

– ISAF edition

Af oversergent K. Frisk, Deployable

Communication Modulekompagni

(DCMKMP) 5. Telegrafbataljon.

Under kompagniets nyligt afsluttede

mission til Afghanistan besluttede 11

mand, efter initiativ fra kompagnichef

M.D. Nielsen og sektionsfører Line og

sergent S.M. Kristensen at starte ”Fat

mens Club”.

Medlemskabet i denne klub krævede

kun, at man havde et ønske om at tabe

sig – eller var indstillet på lidt sund

konkurrence. Formålet med ”klubben”

var at skabe nogen motivation omkring

vægttab, et emne der er meget aktuelt

i tiden, specielt hos Telegrafregimentet

vil nogen påstå.

DCMKMP kan da heller ikke se sig uden

om denne tendens, omend den er noget

generaliserende. Undertegnede greb

også chancen til at tabe mig lidt, der

er jo et Bodymassindex (BMI), der skal

holdes øje med.

Det hele startede med indvejning til

den første søndags appel. Alle deltagerne

blev vejet og startvægten blev

dokumenteret. Startvægten skulle jo

bruges til at bestemme vinderen af

konkurrencen. Vinderen ville blive den

person, der tabte sig mest i procent af

sin startvægt.

Hvis man endte med at vinde, ville man

også løbe af sted med puljen på 220

USD. Hver mand skulle betale 20 USD

for at deltage, eller som et medlemsgebyr.

Efter indvejningen blev alle delta-

gerne vejet hver søndag klokken 12.00

og ugens resultat blev dokumenteret.

Denne ”event” var for det meste noget,

folk så frem til – det var jo altid spændende

at se, om man var den med ugens

største tab og hvem der havde ugens

mindste tab – det var jo ikke rart at få

”røde” tal undervejs.

Skemaet, der havde en vigtig plads på

KMP’s infotavle, blev efterhånden som

tiden skred frem også udbygget til at

inkludere BMI og tab i BMI. Så dem (inkl.

undertegnede), der efter forsvarets regler

var lidt for tunge, kunne sigte efter

også her at få ”grønne” tal, med det

menes, at få BMI ned under 24.

Different Approaches!

En mand mindre med hjem

I nutidens samfund er der mange

forskelligartede tilbud om at tabe sig,

diverse foreninger, der mener, at netop

"de" har fundet den bedste og sundeste

måde at tabe sig på.

DCMKMP afspejler selvfølgelig det danske

samfund som den mangfoldige

arbejdsplads det nu er, derfor skortede

det heller ikke på forskellige typer slankekure

blandt de 11 deltagere. En af

mine personlige favoritter var Ӿg og

bacon kuren”, derudover kunne man

fi nde ”grøntsagskuren”, ”stresskuren”,

”nuddelkuren”, ”slik og træningskuren”,

”diarrekuren” samt mange andre.

Der var daglige diskussioner om hvilken

kur, der var den bedste og sundeste og

daglig lobby-virksomhed af deltagerne

bag de forskellige kure. Hele denne

Spids blyanten!

Nu er der god vin for 200 kr

til bedste artikel.

Lyagers Vin & Specialiteter

ved Karina og Morten Lyager

Prinsessegade 32b

7000 Fredericia, 75 92 75 12

Giver et vingavekort på 200,- kr.

for den bedste artiklel.

diskussion kulminerede hver søndag til

kontrolvejningen, hvor det kom frem

sort på hvidt, hvad der havde virket

bedst i den givne uge.

Efter adskillige vejninger, mange kilo æg,

bacon, grøntsager og slik senere, skulle

der udnævnes en vinder.

Jeg må sige, der var spænding til det

sidste. Vinderen af konkurrencen blev

overkonstabel af 1. grad, Steffen Grøn

foran undertegnede (400 gram afgjorde

udfaldet) – en fl ot sejr.

Steffen tabte sig 15,8 kilo på de tre måneder,

vi var i Kandahar og det var ikke

kun Steffen, der var en vinder.

I det store hele var alle deltagerne i

konkurrencen vindere, folk havde jo

alle tabt sig og det var jo det, der var

formålet med konkurrencen. Samlet tab

for alle 11 mand endte på 96 kilo!

Det må siges, at være over al forventning.

Reelt set havde alle 11 tilsammen

tabt, hvad der svarer til en velvoksen

mands vægt under hele konkurrencen,

hvorfor man vist godt kan sige, at KMP

kom hjem med en mand mindre, end de

var taget ud med.

Denne form for underholdning i hverdagen

kan anbefales til andre enheder,

eftersom det får skabt fokus på vægt,

mad og sundhed, specielt her efter julen

med al den gode (om end noget fede)

julemad.

Telegrafregimentets Fond

har modtaget følgende

Frivillige bidrag.

Telegraf-Rwwwegimenternes

Soldaterforening

500,- kr.

Fredericia Shipping

500,- kr.

Anonyme bidrag

245.- kr.

Bidrag kan indbetales via:

Middelfart Sparekasse på konto:

0757-322-2800659

Eller kontant til:

P.J.R. Jensen, Garnisonsstøtteelementet.

TELEGRAFEN 9


En dejlig tradition med julegaver, nytårsgaver, et lille glas og en personlig hilsen samt

et varmt håndtryk fra chefen selv. Jo traditionerne skal holdes, også af chefen.

Pas nu godt på kasernen

Af Leon Lindholm, redaktionen.

En oberst holder ikke jul eller nytårsaften,

førend han har hilst på sine soldater-

sådan har det altid været, og sådan

var det også denne jul og nytår.

Juleaften var oberst Ib Bager og hans

hustru oberstløjtnant Susanne Bager

rundt for at hilse på vagterne og for at

sige "god jul" - og så lige afl evere en lille

julegave til dem, der nu havde valgt at

tage tørnen denne højhellige aften.

Nytårsaften var jeg, sammen med

obersten, igen rundt for at hilse på det

personel, der havde vagten og for at

sige "godt nytår". Med mig som chauffør

kunne obersten godt byde på et glas

champagne til alle, der var på vagt.

Det er faktisk noget, vagterne sætter

stor pris på, og så er der også chance

for at få en lille sludder med obersten

om lidt af hvert.

Pas godt på kasernerne

En sætning, som jeg vil huske fra Haderslev

Kaserne, er oberstens bemærkning

om, at vagterne gerne måtte tage et

glas denne dag, de skulle bare stadig

have for øje, at de skulle passe godt på

kasernen. Her tænkte obersten vel mest

på brand fra raketter eller hærværk og

berusere, der uforvaren, skulle forvilde

sig indenfor hegnet til de bevæbnede

vagter.

Det lovede vagterne, og ingen kunne vel

forestille sig, at vi kun et par dage efter

skulle høre om våbenrøveri på Antvorskov

Kaserne. En frækhed ud over alle

grænser, som gav et udbytte på over

200 pistoler og geværer med tilhørende

ammunition. Hvad kan disse våben ikke

forårsage af død og ulykke - det tør jeg

Danske mestre 2009

Overkonstabel af 1. grad, Lars C. Hein,

bestyrelsesmedlem i FAGI.

Fredericia Garnisons Idrætsforening

(FAGI) blev søndag den 1. februar

danske militære mestre i indendørs

fodbold for Herrer. Der var ikke mindre

end 32 tilmeldte hold og dermed var

det til dato det største stævne.

Det var fairplay hele vejen igennem

og vi var kun ude for et rødt rødt kort

til en af vores spillere, som ikke fandt

10 TELEGRAFEN

slet ikke tænke på. Vagterne lovede

oberst Bager, at de nok skulle passe

på, og heldigvis blev det en rolig jul og

nytår på både Haderslev og Fredericia

Kaserner, hvor Telegrafregimentet har

soldater.

Inden obersten forlod vagterne, var der

dog en ekstra lille ting i år - der var nemlig

en personlig hilsen til alle på jule- og

nytårsvagt fra selveste forsvarsminister

Søren Gade.

Den lød således: "Vagttjeneste er i

sagens natur noget, der bestrides året

rundt - også i højtiderne. Som vagtpersonel

arbejder I på et tidspunkt,

hvor resten af Danmark traditionelt set

holder fri. I har således i modsætning

til mange andre ikke mulighed for at

tilbringe tiden sammen med venner og

familie, men jeg håber, at I vil få lejlighed

til at opleve den helt særlige stemning,

som jeg ved hersker, når man er på

vagt på en højtid som denne. Jeg håber

også, at I vil tænke på, at jeres kolleger

værdsætter, at de kan være sammen

med familien, fordi I tager vagten. I er

med til at skabe forudsætningerne for,

at resten af Danmark kan fejre jul og

nytår i trygge rammer. Det skal i have

stor tak for. Jeg ønsker jer og jeres kære

et godt og lykkebringende nytår.

Med venlig hilsen, forsvarsminister

Søren Gade.

Bagerst fra venstre:

Menig M. K. Thomsen,

overkonstabel af 1. grad

R. Schwartz, konstabelelev

M. Østergaard og

civilansat M. Iversen.

Forrest fra venstre:

Civilansat M. Føge, overkonstabel

af 1. grad Lars

C. Hein(holdleder) og

civilansat J. Dikjær.

Sammen blev de

Danmarksmestre 2009.

sig i at blive sparket i brystkassen,

hvilket er lidt forståeligt, men derfor

må man ikke lade vreden tage over,

og begge spillere der var involveret,

må te ud til en "rød" pause. Det var

meget hårdt, og tempoet var højt i

alle kampene. Stor jævnbyrdighed og

gå på mod gjorde det til en sejtrækker.

Da der kun var fi re hold tilbage

og FAGI’s var det ene, spillede man

alle mod alle og her var vi bedst. FAGI

er nu Danske mestre i 2009.


Fysioterapeut Dorit Falk.

Årets civile

medarbejder

Navnet er Dorit Falk. Hun er ikke kendt

af alle, men det sker, at man får brug

for hendes hjælp, og når det sker, er

det altid en god oplevelse, for Dorit

er let og ligetil. Et sødt smil og et godt

humør, men det i sig selv løser jo ikke

arbejdsopgaverne.

Dorit er fysioterapeut og ansat som civil

medarbejder i Fredericia garnison.

I januar var hun "kaldt" til oberst Bager

uden helt at vide hvorfor, men det gik

op for hende. Det var en stolt Dorit

Falk, der modtog vandrepokalen, som

viser hende et år frem, at hun er "Årets

Civile Medarbejder i Fredericia garnison

2008"

Motivationen lød således:

"Dorit Falk har gennem sit daglige virke

og qua sin personlige adfærd og engagement

i høj grad medvirket til, at selv

vanskelige arbejdsmiljøsager som oftest

bliver løst på en måde, der tilgodeser

såvel arbejdstager som arbejdsgiver.

Hun er en behagelig person, der er god

til at ly te. Hun forstår at inddrage alle

aspekter i sit arbejde og er god til at

holde fokus på det egentlige problem.

Dorit Falk er meget vellidt og respekteret

af alle personelgrupper i Fredericia

garnison og hendes måde at bestride

sit arbejde på er forbilledlig".

Efter disse ord fi k Dorit vandrepokalen

og et glas portvin med obersten og

hendes nærmeste kollegaer.

LAL/RED

Forkortelser

Forsvarets enheder er blevet mere internationale

og opgaverne er ofte uden

for landets grænser.

Det har betydet, at nye kompagnier

også har fået mere international navnetræk,

men det kan være svært at forstå

navnenes tilbliven og forkortelserne.

Det hed førhen Elektronisk Krigsførelseskompagni

og det var da rimeligt at

forstå. Så blev det internationaliseret

og navnet ændret til Electronic Warfarekompagni

(EWKMP). En blanding af engelsk

og dansk, fordi ordet "kompagni"

skrives som den eneste del på dansk .

Meget værre er det, når vi ser på det,

vi til daglig kalder DCM-kompagniet

(DCMKMP). Det hedder helt korrekt:

Danish Deployable Communication and

Information System Module Kompagni

Prøv TELEGRAFEN

GRATIS resten af 2009

BETAL FØRST FRA 2010

Alfa. Det skal forkortes DNK DCM A.

Uha uha - hvorfor så det? Jo, forkortelsen

for Danish skal være på tre bogstaver,

da det er et land, så derfor DNK der

står for Denmark - Danmark.

Resten af kompagniets navn (Deployable

Communication and Information System

Module Kompagni) forkortes DCM her

har man undladt at forkorte "and Information

System" og den danske del

af navnet "kompagni" er slet ikke med

i forkortelsen. Sidste del Alfa forkortes

med et A, og det er ligetil, men Danish

Deployable Communication and Information

System Module Kompagni Alfa,

som er et engelsk/NATO/dansk navn

skal forkortes "DNK DCM A".

Mit forslag er: "Gør enhedernes navne

helt engelske i stedet for den mærkelige

sammenblanding og med umulige og

uforudsigelige forkortelser, det vil virke

mere professionelt.

LAL/RED

Ridder af Dannebrog

Oberstløjtnant Henrik Juhl Krogh fi k

overrakt Ridderkorset af Dannebrogordenen"

den 2. februar.

Oberst Ib Bager overrakte den gode

nyhed. Henrik var lidt utryg ved oberstens

pludselige deltagelse i bataljonens

stabsmøde. Det "nød" obersten

,og han lod Henrik "stege" lidt.

Kun få af de andre deltagere vidste,

hvad mødet skulle dække over, og det

Ridderkorset kan man

bære med stolthed.

Det er ikke mange, der

får denne eftertragtede

orden.

blev holdt så hemmeligt, at Henrik Juhl

Krogh blev overrasket.

Der var lykønskninger fra alle medarbejdere,

og selvom Henrik ikke er til at slå

ud, så nærmede det sig denne dag.

Efterfølgende var der en lille frokost, og

nu skal Henrik Juhl Krogh så en tur til

dronningen for at sige "tak".

(LAL/RED)

Dit job er vigtigt for hele samfundet, undet, men mange af dine nærmeste

og dine kære ved ikke helt, hvad d man llaver på å di din arbejdsplads.

b jd l d

De vil gerne vide mere om, hvad du laver og det koster dig kun 120,kr.

om året at give dem et abonnement på TELEGRAFEN.

Giv dine forældre, venner, naboen eller dine børn (deres skole), et gaveabonnement,

så får de bladet med posten på udgivelsesdagen.

RING NU PÅ 7622 7444 - så får du resten af 2009 gratis.

TELEGRAFEN 11


12

Ansa te fra Værksted Danmark i Fredericia indtog Airbus fabrikken og havnen i

Hamborg. En god tur hvor der blev tid til at tale andet end arbejde.

Airbus og Hamborg

- et besøg værd

Værkstedsområde Fredericias festkomité havde fået til opgave at bruge de

1.000 kr. pr. medarbejder, som Forsvaret har sat af til alle ansa te. I august

blev vi enige om, at vi ville besøge Airbus i Hamborg. Efter en del søgen på

ne tet og efterfølgende i kalenderen, viste det sig, at vi først kunne besøge

Airbus i starten af december - lidt langt ude i fremtiden i forhold til, at vi

gerne ville have været dertil i september, men vi fi k en besøgsdato - 9.

december 2008, og det forholdt vi os til.

Af overkonstabel af 1. grad Jan Jensen,

Værkstedsområde Fredericia.

En rundvisning ved AIRBUS varer tre

timer og det var vi enige om, var for lidt

tid, hvis ikke der var andet til en hel dag.

Vi blev derfor enige om, at vi også ville

tage en havnerundfart i Hamborg med

spisning ombord, således at vi kunne

udnytte tiden og de ressourcer, vi havde

til rådighed.

Inden et besøg ved Airbus er der rigtig

meget forarbejde, der starter ved

det tyske rejsebureau Globetrotter,

som er ansvarlige for alt, der har med

Fredericia

Løve Apotek

TELEGRAFEN

rundvisning på Airbus at gøre. Intet

bliver overladt til tilfældighederne og

her fi nder udtrykket ”tysk grundighed”

virkelig anvendelse, da Airbusarealet

er et sikkerhedsområde i Tyskland og

inden man bliver endeligt godkendt til

et virksomhedsbesøg, kræver de detaljerede

oplysninger om hver enkelt

besøgende – ikke kun fuldstændigt

navn, men også både hvor og hvornår

den pågældende er født samt dennes

nuværende bopæl. Disse komplette oplysninger

skulle være på plads senest 14

dage før besøgsdatoen. Da denne del

af forberedelsen omsider var afklaret,

var festkomiteen klar til at få de sidste

praktiske forberedelser til turen fra

hånden – lige fra rundstykker og kaffe

til turen derned samt en sandwichbolle

og drikkevarer inden rundvisningen og

derefter havnerundfarten kl. 15.30 med

bespisning og så til bestilling af transport

til og fra Hamborg. Transportmæssigt

fi k vi rigtig god hjælp fra Forsvarets

Kørselstjeneste, som stillede både bus

og to chauffører til rådighed - denne

service siger vi tak for!

Så er vi på vej

Tirsdag morgen, den 9. december kl.

06.45, mødte en flok håbefulde og

morgenfriske glade medarbejdere fra

værkstedet op – selv ikke det regnfulde

vejr kunne ødelægge det gode humør,

nej, det kunne have været snevejr, som

i givet fald let kunne have givet problemer,

fordi vi tidsmæssigt kun havde fi re

timer til at komme derned.

Vi skulle være ved Airbus præcis kl.

11.15, så det første hold kunne starte

sin rundvisning og reglerne er meget

stramme, så hvis man er forsinket,

uanset årsagen hertil, er det bare ærgerligt,

da man ikke venter på nogen.

Præcision og punktlighed er en dyd

og tysk grundighed kender man jo fra

alle de øvelser, man har været på som

soldat og Airbus’ regler og rutiner kan

man ikke lave om på. Når det er sagt, er

det forståeligt, når man under besøget

Vi leverer skærmbriller til

ansatte i hele Forsvaret

Vi leverer alt i

briller, linser og tilbehør.

Gratis synstest

Medlem af Dansk Optikkerforening

Gothersgade 35, 7000 Fredericia. Tlf.: 7591 3133


hører, hvor mange besøgende Airbus

har året igennem – det er mange mange

tusinde.

Turen derned gik rigtig godt. Vi fi k samlet

de sidste kolleger op i Sønderjylland,

Per Laurits Nielsen, som er værkstedsleder,

fi k derefter ordet og bød alle

velkommen. Så kunne vi dele kaffe og

rundstykker ud – et ikke helt ufarligt

hverv at agere servitrice i en rullende

café, som bussen blev omdannet til,

men alle fi k da noget at spise og drikke,

så sænkede stilheden sig over bussen

igen, men ud fra den hyggelige og gemytlige

snak, der kunne høres rundt om

i bussen, tror jeg, at alle deltagere hyggede

sig med at nyde en kærkommen

fridag fra værkstedet samt at snakke

med især de kolleger, som man kun ser

lidt til i hverdagen.

Ro på - vi når det

Vi kunne se, at vi overholdt tidsplanen,

så omkring Rendsburg holdt vi vores

første hvil, så man kunne komme på

toilet og de smøgtrængende kunne få

lidt "frisk luft" i lungerne igen.

Vel ankommet til Airbus, til tiden, kom

et problem, som vi ikke var forberedt

på. Vi kunne ikke parkere bussen nogen

steder, da proceduren normalt er, at

hvis man ankommer med bus, kan man

godt have den med ind på området,

men chaufføren skal være ved bussen

konstant, og vores chauffører ville forståeligt

nok meget gerne med rundt og

se fabrikken. Så med en ekstra indsats

i form af lidt omrokering og lidt hjælp

fra vore tyske tolke, som skulle vise os

rundt på fabrikken, lykkes det at få lidt

tid til, at vores chauffører kunne fi nde

et sted at parkere bussen, hvilket dog

viste sig slet ikke at være så let, som det

lød, men chaufførerne fandt til sidst et

sted på en privat villavej, som en fl ink

tysker hjalp dem med.

Lidt faglig viden

Så kunne vi omsider komme i gang

med besøget og første hold startede kl.

11.30 præcis. Næste hold kom af sted et

kvarter senere. Selve turen foregår med

en shuttlebus og til fods.

Det vil være en alt for stor mundfuld, at

referere de mange spændende oplysninger,

vi fi k under rundvisningen, men

som nogle få stikord kan jeg fortælle om:

Størrelsen på området, antal ansatte,

opbygning, samling, afprøvning, udskibning

til andre lande samt fremtiden for

fabrikken. Ja, en sidegevinst var, at vi

endda var så heldige at se deres fl agskib

A380 – dog på afstand - men man

forventer, at man i løbet af sommeren

2009 også vil kunne se samlingen af den

under rundturen. Vores rundvisning blev

afsluttet med en lille fi lm og så var de

tre timer til vores besøg gået.

Ude ved porten stod første hold og ven-

tede på os og vi fi k sendt chaufførerne

af sted efter bussen, så vi kunne komme

videre til havnerundfart med spisning,

som jeg tror, langt de fl este så frem til

med forventning og nu med god appetit,

da sådan en rundtur ved Airbus giver en

naturlig sult.

Sulten trænger sig på

Turen til havnen gik problemfrit. Selv

om vi næsten kunne se derover, tog

det alligevel lige knap en times kørsel

at nå dertil.

Da vi kom til ”Landbrücke 2”, kom næste

overraskelse: Hvilken båd skulle vi med?

Et ikke uvæsentligt problem, da der lå

20 både og alle stod de og rykkede i os

og ville have os med på lige netop deres

båd, men efter lidt snakken og søgen,

fandt vi vores guide til turen. Nogle blev

lidt skuffede, da de så, hvor lille båden

var, men netop en lille båd kan skabe

hygge og det var der ombord på denne

båd, hvor vi blev budt velkommen med

en lille en til halsen, som er tradition, når

man sejler på havnen i Hamborg.

Vi kunne nu sejle ud på selve havnefronten

og vi fi k en udmærket forklaring

på mange af de ting, vi så undervejs og

samtidig skulle vi sørge for at få lidt at

spise, så vi havde noget at stå imod med

på turen hjem til Danmark.

Selve sejlturen var en oplevelse i sig selv

- jeg tror, at nogle ombord troede, at de

var blevet lidt vel overrislede, da man

simpelthen ikke kunne gå lige ombord,

men jeg kan med sikkerhed sige, at der

også kan være mange bølger i en havn,

og med bovbølger fra de andre skibe fi k

vi fl ere gange en lille vippetur.

En god måde at være sammen

Jeg kan kun anbefale at tage sådan en

rundtur, hvis man kommer til Hamborg.

Om det er om dagen eller aftenen,

En sejltur i Hamborg havn med spisning og en til halsen gør godt, og så er der et

helt fantastisk lys og en speciel stemning.

TELEGRAFEN

Pårørende Pårørende Telefon Telefon

Når du ringer til Pårørendetelefonen, bliver

du guidet helt i mål.

Telefonen er bemandet med Forsvarets

socialrådgivere, som sidder klar til at tale

med dig. Det kan være, at du har brug for

hjælp til at komme det rigtige sted hen. Det

kan også være, du vil høre om Forsvarets

støttemuligheder eller måske har brug for

en at tale med?

er lige meget, for det var en rigtig

god oplevelse at se, hvilket liv der er

sådan et sted, og der er ingen grund

til bekymring, for der er meget oplyst

om aftenen, så på den måde ser man

selvfølgelig alting på en anden måde om

aftenen end om dagen.

Ja, alting får som bekendt en ende og

det gjorde sejlturen også og godt trætte

gik turen ud af Hamborg og hjemover.

Køreturen hjem gik også uden de store

problemer, men alle var godt trætte

efter en meget indtryksmættende oplevelse

og vel ankommet til Fredericia

fi k vi sagt pænt farvel til alle og lovet os

selv og hinanden, at det ikke er sidste

gang, vi tager på sådan en tur, så nu er

hjernerne allerede lagt i blød til, hvor

turen skal gå hen næste år.

Vi vil gerne udtrykke en stor tak til alle,

som har været involveret i planlægningen

af turen, samt en tak til alle vores

gode kolleger, som var med på turen og

gjorde dagen udbytterig.

13


14

Et udsnit af de mange civile ansa te ved årets nytårsparole

Det nye år - 20

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Det nye år starter på traditionel vis

altid med en velkomst fra skole-og regimentschef

oberst Ib Bager, og 2009

er ingen undtagelse.

I cafeteriaet på Ryes Kaserne var alle

civile ansatte tilsagt et møde i det hyggelige

"nye" cafeteria, som er perfekt til

rammerne for sådan en nytårsparole.

De civile har en lidt lettere parole, for de

kan sidde ned og høre efter, og der er

kaffe og rundstykker med det hele til.

Chefen for fl est af de fremmødte civile

Morten Tving var også mødt op og fi k

hilst på alle sine folk, og som daglig

chef var det Morten, der på sin altid rare

måde bød alle velkommen og derefter

gav ordet til oberst Bager.

Her var så dagens motion. Alle måtte

rejse sig og indtage retstilling.

Så oplæste obersten Hendes Majestæt

Dronningens nytårshilsen, og efter

det blev det igen tilladt at sidde ned,

skænke kaffe og igen lytte.

Denne gang til forsvarschefens og derefter

chefen for Hærens Operative Kommandos

nytårshilsner - for sidstnævnte

også hans sidste nytårshilsen, da han

har fået en anden stilling i USA.

Så til oberst Ib Bagers nytårshilsen, hvor

han blandt andet sagde:

"Som våbenart står vi overfor betydelige

udfordringer.

Først af alt NATO Responsforce 14 (NRF

14), som vil fylde rigtig meget i hverdagen

i det kommende år, men dertil

TELEGRAFEN

kommer de internationale missioner,

som jo også fortsat skal passes.

Der er her en speciel udfordring i forhold

til bemanding og tilgang af personel

samtidig med, at der skal anska fes og

modtages rigtig meget materiel.

Vi kæmper med de te efter bedste evne,

men NRF-14 har den sidee fekt, at Danske

Division (DDIV) ikke har kræfter til

håndtere NRF-opgaven samtidig med,

at den daglige drift skal styres.

Som det ser ud lige nu, vil jeg i min

egenskab af at være regimentschef og

Deputy Chief of Sta f/DDIV antagelig få

driftsansvaret for store dele af våbenarten.

Til det formål vil jeg trække på

Hærens Føringsstø teskoles kapaciteter

til håndtering af mange af de praktiske

stabsfunktioner. Den konkrete udmønt-


09

ning af de te, vil vi antagelig se i løbet

af de næste par uger.

Samvirket med de centrale tjenester går

langt bedre, og vi har reelt kun relativ

få praktiske problemer i det daglige

samarbejde. Jeg ved, at forsvarschefen

vil iværksætte en optimering heraf,

hvilket kan betyde, at nogle af de arbejdsopgaver,

som umiddelbart mest

hensigtsmæssigt kan løses i enhederne,

vil blive tilbageført til disse.

Den konkrete udmøntning heraf vil

vi nok først se midt på foråret, men

holdningen er klar. Det skal føre til en

styrkelse af såvel det decentrale niveau

som de funktionelle tjenester, altså en

"win – win –situation".

Som det vil være bekendt, har vi lige nu

modtaget den sidste nytårshilsen fra

generalmajor (GM) Poul Kiærskou.

GM fratrådte sin stilling som CH/HOK i

fredags for at tiltræde en vigtig funktion

i NATO-hovedkvarteret i Norfolk,

Virginia.

I stedet er tiltrådt GM Niels Henrik

Bundsgaard, som kom fra stillingen som

chef ved DDIV, han er nu chef for Hærens

Operative Kommando og dermed

øverste chef for hele hæren.

Lad os hermed ønske god vind til dem

begge. GM Bundsgaard kender vi jo

alle rigtig godt, og det er med stor

fortrøstning, at vi kan imødese, at han

tager stafe ten over fra GM Kiærskou,

som i seks år på fornemste vis, med

sikker hånd, har ført hæren igennem

den ubetinget allervanskeligste periode

siden krigen i 1864.

Hvem der må te blive ny chef ved DDIV

er fortsat uvist.

2009 er også et vigtigt år i anden henseende.

Forsvarskommissionen barsler

om et par måneder med sin rapport,

og i forlængelse heraf forventes et

forsvarsforlig, hvis alt går vel, at være i

hus i juni måned.

Hvis det går, som det ser ud lige nu, så

vil hæren i almindelighed og føringsstøttetropperne

i særdeleshed blive

styrket betydeligt i den kommende

forligsperiode.

Der er således udsigt til mange gode

ting i det nye år.

Oberst Ib Bager sluttede sin korte, men

meget konkrete og præcise tale med ordene:

"Med de te ønsker jeg jer hermed

et rigtigt godt nytår".

Efter dette fortsatte en hyggelig snak

over kaffen og mange fi k talt andet

end arbejde. Sådanne små pauser med

fællesmøde giver altså noget positivt

til hverdagen, selvom det går fra arbejdstiden.

Måske man burde holde et

par stykker mere om året for at højne

fællesskabsfølelsen.

TELEGRAFEN











Offi cersparolen

Senere på dagen var obersten igen

i ilden, denne gang for at sige godt

nytår til udvalgte befalingsmænd og

officerer, samt indbudte civile med

tidligere tilknytning til regimentet. Her

var talerne de samme for dronningens

og de øverste chefers vedkommende,

men oberst Bager havde en anden tale,

men med samme indhold, for fremtiden.

Her foregår det stående, og der hilses

på hinanden over et glas koldt hvidvin

i stedet for. De civile har det altså lidt

bedre ved deres parole.

I år var der ikke så mange til "offi cerernes nytårsparole", men som tidligere var der

mødt en del af tidligere ansa te op for at ønske godt nytår.





15


Forrest kompagnichefen der ankommer til Kandahar Airfi eld (KAF).

Allerede mission igen

Klokken er 01.30, alarmen lyder. En skiftevis stigende og faldende tone

minder os om, at vi er i Afghanistan, nærmere bestemt på Kandahar Airfi eld

(KAF) i den sydlige Kandahar provins. Ud af sengen - ned på gulvet, mens

man i samme bevægelse prøver at få fat i hjelm og fragmentationsvest.

Hernede på gulvet, mens man ligger og bander over besværet med at få

fragmentationsvest på og over, at na tesøvnen blev forstyrret, bliver man

mindet om, at det er alvor. Alarmen stopper - man kan høre de andre på

gangen også er blevet vækket og nu rumsterer rundt.

Flere stikker hovedet ud på gangen for at konstatere, at alle er ved godt

mod og helbred. Ingen skader, så vi mødes på gangen og småsludrer.

Vi bliver i bygningen, der her er det bedst besky tede sted mod de kinesiske

107 mm rake ter, som skydes ind over lejren.

En halv time efter afblæses alarmen, og vi kan gå til ro igen eller tilbage

på vagt.

Her følger historien om, hvordan KMP endnu en gang havnede i en situation

som denne.

Af kaptajn M.D. Nielsen, kompagnichef/

Danish Deployable Communication and

Information System Module Kompagni

Alfa (DNK DCM A) - dagligt (DCMKMP).

Optakten

I foråret 2008 tegnede alt til et stille

og roligt år. DCMKMP var kun planlagt

som hovedaktør på en øvelse i efteråret

samt som støtte til et par andre øvelser.

Planen var således at lave en god del

”grøn” uddannelse krydret med tekniske

workshops i Haderslev. Det blev dog

hurtigt bevist, at NATO er en omskiftelig

organisation. DCMKMP er dog vant til at

leve i dette miljø, og det er ikke usædvanligt,

at blive engageret i øvelser eller

aktiviteter med meget kort varsel, også

selvom de foregår mere end 1000 km

væk fra Danmark.

I slutningen af april afholdt O-gruppen

møde med henblik på at få afklaret

aktiviteterne op til sommerferien og

umiddelbart efter.

Mødet blev afholdt på kompagnichefens(KC)

og næstkommanderendes

(NK) kontor. Undervejs blev mødet afbrudt

af et opkald fra 1 NSB i Maastricht,

der lød således: ”De tyske kompagnier

er forhindret i at opstille DCM detachementet

på KAF i august, og det engelske

kompagni er netop lige kommet hjem.

Har I mulighed for at opstille holdet til

august? Kan I svare inden 48 timer”?

Herefter blev tavlen visket ren, og en

16 TELEGRAFEN

ny plan skulle udvikles. Der blev ringet

rundt til alt personel, og selvom det i

april var fem måneder siden, at de fl este

lige var kommet hjem fra sidste mission,

var næsten alle klar til en ny tur i august.

Der blev regnet på uddannelsestid og

-behov, og konklusionen blev, at KMP

lige akkurat ville være i stand til at løse

opgaven, såfremt den tidligste deployeringsdag

ville blive den 11. august.

Heldigvis kunne meget af den ”grønne”

uddannelse fra foråret genbruges, og

de resterende kampmoduler justeres

således, at uddannelserne samlet

kunne møde kravene til den missionsforberedende

uddannelse. DCMKMP er

i den unikke situation, at vores daglige

funktion i høj grad ligner de funktioner

som besættes i Afghanistan. Supplerende

uddannelse i førstehjælp og

CBRN (tidliger ABC-tjeneste) og alle de

missionsspecifi kke orienteringer blev

også gennemført, selvom det var hårdt

at fi nde plads i alles kalender op til

sommerferien.

Deployering

Mandag den 11. august drog kompagniet

af sted mod Maastricht for her

at overnatte og for tirsdag morgen at

samles med nogle af de udenlandske

soldater, der skulle støtte os under

missionen. DCMKMP stillede selv 2/3

af styrken, og den sidste 1/3 var en

blanding af belgiere, slovakker, englændere,

amerikanere og estere. Den videre

rejse gik via Köln og Termez, og det

formerede detachement var klar til at få

overdraget opgaven fra torsdag den 14.

august. I uge 34 overtog detachementet

ansvaret for NATO CIS på KAF og Bagram

Airfi eld (BAF). De to baser er næsten lige

store, men hvor BAF er primært amerikansk,

er de 13.000 beboere på KAF fra

alle nationer. KAF forventes væsentlig

udbygget i 2009 med op imod dobbelt

så mange beboere.

Opgaverne

Den første store udfordring, som

detachementet i KAF skulle løse, var

etablering af en Helpdesk. Den eksisterende

Helpdesk var på det tidspunkt,

hvor opgaven blev overtaget, ikke en

velfungerende enhed. Største problem

var i første omgang at få kunderne til

at forstå, at Helpdesk dels består af

kundekontakt og dels løsning af de

problemer, som kunderne henvender

sig med.

Da kunderne fysisk kunne se alt personel,

gav det konfl ikter, når kunderne

fejlagtigt troede, at personel, der sad

og rodede med computerne, ikke gad

tage imod kunderne. Derfor blev det

hurtigt besluttet at ombygge Helpdesken,

ved at opdele kontoret i en del

til kundekontakten og en del til teknikerne.

Den anden store udfordring var


at øge åbningstiden til 24/7. Dette var

bemandingen ikke helt til. I stedet blev

det til - fra tidlig morgen til sen aften og

i nattetimerne at telefonen blev omstillet

til Informationssystemsektionen

Communicationssektionen IS/ COMMS.

Således blev KAF Helpdesk uafhængig

af RC(S) Servicedesk og genvandt egen

autoritet. Herudover var det et vigtigt og

afgørende skridt for COMKAF (Commander

Kandahar Airfi eld) bestræbelser på

at blive ”Landlord” på KAF, da Helpdesken

på mange områder er COMKAF

ansigt udad til.

KAF er en rigtig stor base. Ringvejen

er 15 km. Det er p.t. NATO’s største

base og rummer rigtig mange nationers

nationale kommunikations systemer.

Det overordnede system er naturligvis

NATO’s Mission Secret med tilhørende

NATO Core Network & Voice over IP

telefoner (NCN/VoIP).

Herudover betjente og vedligeholdt

detachementet basens alarmsystem

(Giant Voice). Således var der store

udfordringer til alle. COMMS med interoperabilitet,

IS med et enormt stort

netværk og overgangen til en helt nyt

nedgravet fi beroptisk ringledning samt

Linesektionen, der skulle få det hele til

at fungere sammen.

Vi kan godt lære mere

På det faglige plan har alle udviklet sig.

Mest markant er nok forståelsen for

Infrastructure Library (ITIL IT) hos alle.

DCMKMP leverer normalt færdig og gennemtestede

pakker til øvelser.

På KAF er vi blevet rigtig meget bedre

til at levere service til et system, der

udvikler sig dagligt. At beskrive ITIL her

er der ikke rigtig plads til, men det er

nok et koncept, vi bør tage mere til os

som telegrafsoldater for også i fremtiden

at kunne levere den rigtige service

til vores kunder.

Hjemturen

Tre måneder går hurtigt, og vi skulle

snart hjem. DCMKMP er privilegeret ved

kun at være udsendt i tre måneder ad

gangen. NATO’s fl ytransport kunne nemt

være bedre, og alle frygtede selvfølgelig,

at få et langt stop i en centralasiatisk

lufthavn på vejen hjem.

Selvom det ikke var helt julegavetid i

november, blev alle meget glade for

støtten fra chefen for 5. Telegrafbataljon,

chefen for Telegrafregimentet

og chefen for Hærens Operative Kommando,

der gjorde, at vi kunne benytte

os af Pegasus transporten hjem.

Med den fremtidige bemanding på KAF

forventes det, at der vil være mellem

to og ethalvt til tre år imellem hver

rotation, så DCMKMP kan se frem til

næste mission i februar 2010, hvis alt

går efter planen.

Benny Sørensen er opsagt, og den service, han har ydet, er ikke mere. (Foto J. H.)

En af de gamle stopper

Af Benny Sørensen, civilansat som telefonvagt.

”Fredericia- og Haderslev Kaserner -

goddag”! Sådan har jeg annonceret i

tusindvis af gange i de sidste mange år,

når jeg som ansat telefonvagt har taget

imod indkomne telefonopkald til kasernerne,

men med udgangen af 2008 er

det slut, min stilling er nedlagt.

Midt i tresserne gav Forsvarskommandoen

(FKO) lov til, at telefonomstillingerne

på kasernerne måtte bemandes

med civile ansatte. Blindeinstituttet i

København uddannede telefonister i

samarbejde med KTAS, som det hed

dengang.

Mange synshandicappede blev derefter

ansat i den offentlige administration,

og åbning af kasernerne faldt fint i

tråd med netop et job for mange, der

ligesom jeg ikke kan se.

Blind service

Den 1. September 1967 trådte jeg ind

ad porten på Bülows Kaserne og hilste

på den daværende kasernemester K.

B. Jensen.

Jeg blev vist ind i telefonvagten, som

hidtil havde været døgnbemandet med

værnepligtige. Hermed begyndte en ny

verden for mig.

Udover at passe omstillingsbordet fi k

jeg hurtigt opgaven, at omskole de

værnepligtige kontorordonnanser til

at passe telefonomstillingen udenfor

dagtimerne.

Jeg fi k blot 5-6 timer til hver af dem –

sommetider fl ere på en gang – så det

var bare at fi nde en pædagogik, der

virkede hurtigt.

Jeg skal love for, jeg lærte noget om

”lynundervisning”.

Det var vældigt spændende at møde

så mange forskellige soldater med vidt

forskellig baggrund. De fl este fra kontorerne

var folk med uddannelse, som

havde søgt udsættelse, og som fi k kontoropgaver,

men jeg har også oplevet

en, der aldrig havde talt i en telefon, før

han kom ind til mig. Han blev for resten

en af de bedste telefonpassere.

Tiderne skifter, og hele det koncept,

hvor telefonerne var et af de vigtigste

kommunikationsmidler, er langsomt

skiftet til en mindre vigtig del, hvor mail

og SMS langsomt har overtaget en væsentlig

del af kommunikationen.

I de sidste par år har meget af mit

arbejde bestået i henvisninger og

vejledninger af ”kunder”, der har været

usikre på, hvem og hvor de skulle

henvende sig.

Mange regimentschefer

Min første regimentschef var oberst C.

Engholm. Sjovt nok, så havde jeg for tre

år siden lejlighed til at ekspedere netop

oberst Engholm i telefonen.

Min sidste regimentschef oberst I. J.

Bager har jeg netop hilst farvel med, og

hvis nogen skulle spørge, hvor mange

jeg har kendt, så kan jeg med skam

ikke huske dem alle, men det er i hvert

fald mange.

Lad mig slutte med at sige tak til alle, jeg

har haft lejlighed til at servicere.

Jeg har fået utrolig venlig hjælp fra alle

kontorerne i bestræbelsen på at holde

mig a jour med de mange omskifteligheder,

der er overgået os alle i forsvaret.

Pas godt på jer selv og jeres arbejdsplads.

TELEGRAFEN 17


Tænker du over tingene

- kan du svarer på alt

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Gennem året får man mange gode idéer

til artikler og man møder mange spændende

mennesker med spøjse udtryk,

idéer eller kreative tænkte udtryk og

spørgsmål.

Jeg ser det lidt som en kunst, at kunne

tænke over ting på en alternativ måde,

og jeg ser det meget kreativt og livsbekræftende,

at stille eller blive stillet

spørgsmål, som får andre til at tænke

over, hvorfor tingene nu er, som de er.

For nylig spurgte en mig, hvor er dueungerne

henne?

Jeg har været på Markus Pladsen i Venedig,

på Trafalger Square i London og

på Strøget i København - men jeg har

aldrig set nogen due som lille eller noget

der lignede en dueunge. Det skete så alligevel

for mig, at jeg skulle fi nde svaret

selv på Kridtvejens Planteskole i Vils på

Mors. Der sad en næsten nøgen due i

stor størrelse - det var en dueunge der

ikke helt havde fået fjerpragten. Så var

det spørgsmål klaret.

Et andet har været fremme i en reklame,

fi k jeg at vide og lød sådan: "Hvor stor

er Internettet"?

Det er et kendt begreb, men ikke forståeligt

og dog til at forklare med et antal

computers kraft og lagerplads eller det

kan omregnes til antal sider i A4, men

det forbliver umuligt at svare præcist. En

cd kan indeholde data svarende til en 36

m høj stak A4 sider med tekst.

Mælkevejen er så langt væk

Ja, når man har prøvet at se op mod

himlen i en lysforstærkningskikkert og

kan se, at den sorte himmel faktisk

reelt er dækket med så mange stjerner

eller planeter, at man ikke kan fi nde en

lille plet at pege på helt uden noget, så

En dueunge er stor før den forlader reden nærmest

voksen - ligesom hos mennesker! Denne due var

kommet tre dage for tidligt "ud af fjerene".

kan man også få tankerne i gang - er

vi alene eller er der andre derude, der

har fået en eksistens på et tilsvarende

eller lignende grundlag, som vi mennesker

har?

Hvem ved? Mange har en mening og

elsker at læse om emnet. Her vil jeg

gerne nævne Illustreret Videnskab, som

er et af de blade, hvor vi kan læse om

emnet. Jeg har været på kursus med

ansatte fra redaktionen. De køber artikler

og billeder - og sætter det hele op.

Sender det til andre lande, der så skal

få nøjagtig den samme tekst sat ind på

samme plads - bare oversat.

Det kræver sin mand, men for nylig

studsede jeg så over billeder i selvsamme

blad, som var aldeles perfekte

og skarpe. Billedteksten forklarede, at

det var billeder af vores mælkevej. En

stjernegalakse der er så stor, så selvom

man rejser med lysets hastighed, vil det

tage 100 år, førend man kom derud,

så tænkte jeg: "Hvem har så lige taget

billedet, og hvordan har de fået det

"herned" igen"?

I øvrigt har jeg fået fortalt, at man ikke

kan se farver, på billeder så langt væk

fra. Her ses alt i sort/hvid og bagefter

farvelægger man så billederne efter,

hvad man tror farven er ud fra temperatur

og omgivelser, som man mener

er på det sted - hvorfor ikke bare lave

billederne, som de ser ud?

God camoufl age og orange bånd

Sådan går jeg så også og undrer mig en

gang i mellem som ivrig amatørfotograf,

der selv bruger mange penge på den

hobby.

Man møder andre med dyre hobbyer,

som man ikke kan forstå. For nogen

tid siden så jeg et antal jægere samlet

i skovkanten. Flotte våben og det

rigtige mærkevaretøj. Alt var, som man

kan ønske sig, hvis man er

til den hobby. Jeg forstår

godt, at sådan nogle klæder

sig i det bedste tøj, i den

rigtige camoufl age og prøver

at falde i med naturen - og

det koster.

Hvorfor pokker monterer

de så skrigende orangerøde

remme omkring hatten, så

alle dyrene kan se, at de kommer?

Hvad med lilla gevær

eller røde støvler?

18 TELEGRAFEN

Ikke en paperback - Nej kvalitetsindpakning

til en kvalitetsoplevelse på 16 år.

Legionæren

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Har man en kontrakt med Forsvaret,

skal man overholde den. Det gjorde

konstabel Brian Møller Lange ikke dengang

i 80'erne, hvor han gerne ville

noget andet. Han pakkede sine ting,

gav skabsnøglen til en ven og stak af

for altid - næsten.

20 år efter dukkede min gode ven Brian

op igen efter 16 år i fremmedlegionen,

løst arbejde og en god uddannelse.

Brian er nu ansat i Telegrafregimentet,

og for nylig startede han som nu 42 årig

på sergentskolen i Sønderborg.

Brian har udgivet en bog om de næsten

16 år i legionen, og den kan købes med

rabat for 250 kr. her på redaktionen.

Bogen hedder "Legionæren", og det

er en hudløs ærlig Brian, der fortæller

om sin tyveknægt af en far, familien

generelt, fl ugten fra Ryes Kaserne til

fremmedlegionen, hvor han fi k et nyt

navn og senere statsborgerskab.

Efter min mening en god bog, og den

fortæller med Brians egne ord om de

utrolige strabadser, mere end 1000

faldskærmsudspring ved de franske elitetropper

og spændende tjeneste med

hunde som "værktøj" på en anderledes

måde, end vi kender til. Ingen pral, ingen

udenomssnak - du får den direkte

version fra Brian himself.

Det være sig første gang Brian blev beskudt

og sked i bukserne, om drømme

der skulle kæmpes for, og venner han

ikke kunne stole på. En masse øl, dejlige

piger, fysiske udfoldelser som løbeture

på over 10 km hver morgen en 120 km

march tur på 23 timer og hans seks

udsendelser til krigsramte områder,

hvor spændingen var enorm, og nogle

betalte med deres liv.

Kort sagt, en god bog - læs den!


Til lykke med de 40 år

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Armani, Lacoste, Boss, Burberry og

alle de andre kendte designfi rmaer

leverer varen. Det er design på højt

niveau og kvaliteten er i orden. Men

det holder kun et par år, så skiftes

det ud.

Som modsætning til det kan nævnes

PH lamperne, Nelo stole, Børge Mogensen

sofaerne, hvis design er funktionelt

og evigt ungt. Det er smukt,

kan bruges, har stil og synes ikke at

se gammelt ud. Det bliver ofte en del

af den stue, det befi nder sig i.

Design og udseende kan være kunst,

stil og funktionalitet fl ettet sammen

set med de øjne, der skal bruge det.

Ikke ret meget overlever uændret, fordi

vi på nogen vis også gerne vil have,

at der sker noget nyt. Ikke mindst vil

producenterne gerne sælge mere og

tror derfor ofte, at de vil sælge mere,

hvis de skifter udseende. Det er ikke

altid tilfældet, at det er sandt - igen

PH lamperne har for mange af udgavernes

vedkommende ikke ændret sig

i årtier- hvorimod biler af vesteuropærisk

herkomst ændres lidt hver tredje

år og meget ca. hvert syvende år. De

mere østlige ændres ofte hyppigere.

De gamle kendte fi rkantede Ladaer

fra Sovjetunionen kører i helt samme

udgave som de oprindelige "var skåret"

i 60'erne nemlig en fi at 125.

I forsvaret har vi uniform M/69 som i

år har 40 år på bagen, som vores udgangsuniform.

Paradeuniformen, eller

den der til daglig bruges, hvis skjorten

ikke skal være grøn. Designet er det

samme, kvalitet og stof er det samme,

snittet og farvevalget er aldrig ændret

og man hører aldrig nogen brokke sig

over uniformen. Det nærmeste man

kan komme negative bølger er, når

folk skal have den på og det er mest,

fordi de skal skifte til "pæn" skjorte og

slips. Netop slipset er vel det eneste,

som er skiftet fra at være et datidens

moderne "strikket" slips i 70'erne til

at være et rigtig stofslips i starten af

fi rserne.

Den nu 40 år gamle uniform følges af

en anden ligeså kendt genstand, som

vi alle bruger altid - baret M/69.

Her hører man aldrig, at den skulle

skråne til den anden side, eller at den

måske skulle være lige. Det eneste, vi

som daglige brugere kan være uenige

om, er farven. De forskellige regimenter

m.m. har hver deres baretfarve

og når man er stolt over sin barets

farve, er det et udtryk for korpsånd

og tilhørsforhold.

I den forbindelse kan vi se, at Telegrafregimentet

med deres grønne baretter

måske i fremtiden bliver til føringsstøttetropper,

fordi vores ydelser er

føringsstøtte i alle afskygninger.

En måde for os at markere et skifte

til offi cielt at være føringsstøttetropper

kunne være, at markere et sådan

skifte med, at vi også skiftede baretfraven

til en blå udgave, der associerer

til den signalblå farve, der altid har

været regimentets grundfarve.

2009 er altså året, hvor vi kan fejre

en uniform, der har kunnet bruges

næsten uændret til det formål den

var tiltænkt i 40 år. Kun slipset blev

ændret og måske vi skulle overveje

barettens farve.

Chefen er

en engel

Lederen af Lokalstøtteelement Fredericia,

Morten Tving, er en munter fyr.

Foruden hans store interesse for lækre

biler, kan han også klippe og sy. Ikke alle

troede på det, så hvad gør chefen så?

Han iførte sig sit hjemmelavede englekostume

og gik en tur rundt på kasernen

for at hilse på sine medarbejdere.

Da de efter et par dage igen havde fået

pusten, lavede de dette digt til ham.

En fredag formiddag kl. ca. ni,

en engel pludselig kom forbi,

hva' den ville, ved vi ej,

hvorfor kom den denne vej?

En dragt så fl ot han havde på,

en pudset glorie vi også så,

vinger så store hvad bruges de til?

Mon han fl yve hjem med dem vil?

Vi troede ikke på engle før,

men nu er det noget, vi alle gør,

han stod lige her - vi så ham jo selv,

han var kønnere end englen Gabriel.

Han ønskede alle en dejlig dag,

så tog han hjem, hvor han kommer fra

og vi måtte alle igen i sving

efter besøg af englen Morten Tving.

Redaktionen takker for det sjove bidrag.

Vi har desværre ikke afsendernes

navne.

TELEGRAFEN 19


20

TELEGRAFEN

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55

www.btgulve.dk info@btgulve.dk

Besøg også BT-Gulves afdelinger i

Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

Entreprenørvej 5 ∙ 7000 Fredericia ∙ Telefon 75 93 05 31 ∙ www.proffset.dk

Bøger ∙ Visitkort ∙ Reklamer ∙ Etiketter/labels ∙ Kuverter ∙ Hæfter ∙ Brevpapir ∙ Indbetalingskort ∙ Formularsæt

Endeløse baner ∙ Tidsskrifter ∙ Foldere ∙ Kuvertfyld ∙ Løbesedler ∙ Postkort ∙ Streamers ∙ Posters ∙ Bannere






Gulvbelægning

Gardiner

Tæpper

Trægulve

Gulvafslibning

MA LER FIR MA ET

MA LER FIR MA ET

RAND & AN DER SEN A/S

7000 FRE DE RI CIA,Tlf. 75 94 16 99

mail: post@rand-andersen.dk

www.rand-andersen.dk


Land Rover Defender er let genkendelig på sine runde forlygter. Defenderen er i

øvrigt leveret med NATO-nummerplader.

Land Rover er

tilbage i hæren

Af premierløjtnant M.A.R. Pedersen, Delingsfører/Telegrafdelingen/Deployable

Communication and Informationsystem

Module Kompagni (DF/TGDEL/DCMKMP)

og medlem nr. 7630 i Dansk Land Rover

Klub.

Bedst som man troede, at alle Forsvarets

Land Rovere enten var blevet

kasseret, udfaset eller solgt, findes

der igen Land Rovere i den danske

hær. Det er dog ikke hæren, som har

indkøbt bilerne, men derimod NATO,

som har stillet køretøjerne til rådighed

for DCMKMP.

DCMKMP løser normalt kommunikationsopgaver

for NATO, og det er derfor,

at NATO leverer køretøjer og materiel til

alle dets DCM kompagnier. Kompagniet

hentede således syv Land Rovere med

påhængsvogn i Tyskland sidst i januar

måned, og det er meningen, at KMP skal

bruge køretøjerne under uddannelse og

på øvelser.

Land Rover Defender er den nyeste

version af den originale Land Rover,

hvis historie kan følges tilbage til 1948,

hvor den første gang blev præsenteret

på Amsterdam Motor Show.

Der er siden 1948 i alt solgt ca. 1,9 mil-

lioner eksemplarer til privatpersoner,

fi rmaer, NGO’er og væbnede styrker.

Af disse vurderes ca. 90 procent af alle

solgte biler at være kørende endnu.

Defenderen er berømt for sin enkle

Data

Land Rover Defender ‘07 MY (110”)

Motor:

2400 ccm TDCi commonrail

122 HK (v. 3500 omdr.)

Gear: 6-trins manuel

Servostyring, aircondition, sædevarme.

Terrænudstyr:

Differentialespærre, reduktionsgear,

vadesnorkel og WARN-spil.

konstruktion, hvor enhver med det

rette håndelag kan udføre selv større

reparationer.

Teknikken er dog udviklet i takt med

den generelle teknologiske udvikling.

Alt dette gør, at Defenderen er svær

at slå ihjel.

Defenderen har efterhånden opnået

status som ikon inden for motorverdenen.

At dens grundlæggende opbygning

stort set ikke er ændret siden 1948, gør

det kun ekstra bemærkelsesværdigt, at

køretøjets terrænegenskaber er uden

sidestykke. Defenderen er konstrueret

på stålchassis og med aluminiumskarosse,

og en rigid ramme kombineret

med letvægtskarosseri giver bl.a. et

lavt tyngdepunkt og enestående terrænegenskaber.

HUSK at tilmelde dig

til Gabrielsfesten

Ring til KVO

7622 7441

Defenderen i vores konfi guration er 110” (køretøjets længde) med fem faste sæder

og påhængsvogn.

TELEGRAFEN 21


Den nye chef for Hærens Operative Kommando fi k stor opmærksomhed og man

må give ham, at han er en supergod formidler med et moderne og frisk sprog.

Spørg generalen

Af Leon Lindholm, redaktionen.

Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard,

chef for Hærens Operative Kommando

(HOK) og dermed hærens øverste

chef besøgte de ansatte i Fredericia

garnison.

Niels Henrik Bundsgaard (NHB) kunne,

efter den traditionelle aflevering af

styrken, overtage mikrofonen.

NHB begyndte med at fortælle kort om

sin nye stilling som chef for HOK, hvorefter

han kort fortalte om sit karriereforløb

hidtil (læs side 5... red.).

Herefter fulgte en overordnet gennemgang

af situationen, som den er nu og

frem til det næste forsvarsforlig.

NHB gjorde det helt klart, at når der er

nyt af interesse for ansatte ved Telegrafregimentet

og Hærens Føringsstøtteskole

(føringsstøttetropperne), vil han

igen komme og give en orientering.

Bevar den gode arbejdsplads

NHB indledte med at fortælle, at han

gerne ser, at hæren skal være en god

arbejdsplads. Vi skal gå til opgaverne

med en positiv holdning og alle skal

bidrage til, at det vedbliver at være en

god arbejdsplads.

NHB personlig har set, at hans arbejdsdag

med det nye store ansvar i stillingen

som CH/HOK vil kræve og kan koste ham

mange arbejdstimer, men dem vil han

gerne levere, for det bliver spændende,

at være chef for en virksomhed, hvor

medarbejderne gør det så godt.

De gode resultater herhjemme og uden-

lands siger det hele og det skal fortsætte

i en positiv udvikling og fremgang.

NHB forklarede herefter: "Der er sket en

transformation af hæren og udviklingen

fortsæ ter. Vi er gået fra at være en gammeldags

mobiliseringshær, til at vi nu er

en moderne og højprofessionel styrke,

der er deployerbar i hele verden. Ingen

andre lande sender så mange soldater

ud i forhold til deres styrkemål, som vi

gør. Det er hårdt og det koster, men vi

kan være stolte over de gode resultater,

som hæren leverer. Hæren udvikler, leverer

og indsæ ter relevante landstyrker

af professionelt uddannede, når og hvor

der er brug for det.

Nationalt er der opgaver som ammunitionsrydning.

De var sidste år ude 600

gange. Vi har vagter på slo te m.m. - ca.

200 mand. Andre vagter på kaserner

m.v. - 280 mand. Alt sammen for at

passe på vore ting og kaserner. Dertil

kommer mange andre små og store

opgaver, og internationalt har vi også

vigtige leveringer at skulle præstere.

De leveringer har ændret sig gennem

tiden og vi er fulgt med. Fra Balkan til

Irak, hvor jeg som chef for det første

hold under jævnlige ildkampe selv

kunne følge vores præstationer og se

hæren vokse fra, at vi var i "2. division",

gik til "1. division" og til nu, hvor vi er i

"superligaen". Vi er med i RIGTIG KRIG.

I fremtiden mener jeg, at vi skal se på,

hvad vi skal/bør gøre, når situationen nu

er krig. Vi skal have en bred uddannelse

som baggrund og dertil en god specifi k

22 TELEGRAFEN

uddannelse for indsatsområdet, hvor vi

skal virke. Jeg vil have, at vi går stærkt

ind og så måske træder lidt tilbage,

fremfor det modsa te - at gå for svagt

ind i starten og så geare op, det har vi

set - det duer ikke.

Førhen styrede økonomien, hvor mange

soldater vi sendte ud, og hvilket materiel

de havde med. Nu må det være sådan,

at vi indsæ ter det, der skal til, og så

må man fi nde ud af, hvad det koster, og

hvordan det så skal betales - bagefter.

Selvfølgelig gør man sig beregninger,

men det må ikke være hensyn til økonomien,

som kommer først. Det er

opgaven og sikkerheden for soldaterne,

der skal løse den.

Full Spectrum i fremtiden. Som det er

nu, leverer vi ofte to kompagnier og får

stø te af et engelsk kompagni. Endvidere

så stø tes med kommunikation og

electronic warfare med mere.

Her kunne det være ønskeligt, om chefen

for de udsendte i stedet for at få

ildstø ten fra engelske enheder, så selv

rådede over en ildstø teenhed, som vi

havde med hjemmefra, og som vi kunne

have trænet sammen med. Det ville

være bedre, at vi havde det hele selv,

og jeg håber, at vi med næste forlig kan

levere "komple te løsninger".

Det er også min opfa telse, at vi før var

mere adskilte end i dag værnene imellem.

Vi er mere "en stor familie", der

forstår hinandens opgaver og arbejder

tæ tere sammen mod fælles mål.

Missionerne

Generalmajoren fortsatte herefter med

at tale om indsatsen i Afghanistan og

Kosovo: "Vi skal være i Afghanistan

nogle år endnu, før vi kan overgive styringen

helt til den afghanske hær, men

vi bliver og hjælper dem på vej, som

politikerne har bestemt.

I Kosovo er der lidt mere styr på situationen,

selvom der under overfl aden

stadig er store spændinger, så er

aktiviteten en anden, og indsatsen skal

være derefter.

Hvem ved hvornår det politisk bliver bestemt,

at vi skal i en ny mission. Måske

det bliver i Afrika, måske Gaza. Det er

ikke noget, vi bestemmer, det gør de folkevalgte,

og jeg tror på, at de nu forstår,

at vi skal tilpasse ambitionsniveauet til

det realistiske. De har også gjort deres

erfaringer med, hvordan vi er blevet

brugt, hvad det koster menneskeligt

og økonomisk, og de skal vurdere og

bestemme ud fra det, hvad forsvarets

samlede opgaver så skal være".

De næste store opgaver for føringsstøttetropperne

bliver at være NATO

responce Force (NRF 14), hvor vi skal

lede alle landstyrker. Vi har hidtil transformeret

os meget, men vil også gerne

transformere føringsstø ten til fremtidige

strukturer og vedholde evnen til at


kunne transformere vores føringsstøtteenheder

til fremtidige behov.

Vi mangler folk

Herefter talte NHB om personelmangel

og værnepligten. Han sagde bl. a.: "Vi

mangler mange folk for at kunne yde

det optimale. Vi har haft stor afgang på

grund af opsvinget, hårde missioner,

lønnen, men også vilkår på personel- og

materielsiden er givet som årsag.

Det er i dag helt almindeligt, at unge

ikke bliver i samme job i mange år. Derfor

har vi set mange søge ud, men vi ser

også, at en del kommer tilbage og ofte

med nyt syn og nye erfaringer.

Lige nu mangler hæren 1.706 mand

fordelt på 229 offi cerer, 503 befalingsmænd

og 974 i konstabelgruppen. Vi

kan kun ændre på de te ved at producere

fl ere soldater. Vi kan ikke gå ud i det

civile og fi nde uddannede soldater - vi

skal uddanne dem selv. Der er nu også

kommet korte offi cersuddannelser, og

korporaler bliver i stigende grad brugt,

og vi producerer fl ere befalingsmænd.

Ser vi på værnepligten, må vi klart sige,

at vi ikke kan undvære den. Det er en

vigtig del af "fødekæden" i vores system.

På hærens basisuddannelse (HBU) og

reaktionsstyrkeuddannelse har vi dog

store problemer med at skaffe fast

personel. Nogle steder er der én befalingsmand

til 45 værnepligtige, hvor

tallet skulle være én til 15.

Det er et stort problem. Vi bruger for

meget tid på hovsaløsninger for at fi nde

folk og til at fi nde materiel.

For kamptroppernes vedkommende skal

vi se på, om der er for meget "bygget"

ind i undervisningen - og hvordan det

i givet fald kan tilpasses bedre. Vi skal

have det bedste materiel i missionerne,

men tilsvarende materiel hjemme til at

uddanne folk på og til daglig i enhederne

skal det også gerne være det

samme udstyr, man arbejder med, så

man er helt bekendt med alt omkring

dets brug og håndtering, men vigtigst

er, at vi bevarer værnepligten og får alle

uddannet godt.

Selv om jeg er generalmajor, kommer

jeg rundt, hvor der er rigtige soldater og

jeg får snakket med dem, som har en

fi nger på pulsen. Det er godt for hæren,

de værnepligtige selv og samfundet, at

vi har værnepligten og næsten alle, der

forlader os, er positive efter det ophold.

Det er altså ikke altid blankpolerede oplevelser,

jeg bliver præsenteret for. Skal

jeg kunne løse nogle af hærens problemer,

er man også nødt til at fortælle mig

direkte, hvad der er galt og hvor - samt

evt. hvordan man ser en mulighed for,

at et problem kan løses.

Jo, jeg prøver at have fi ngeren på pulsen

og jeg har jo selv set systemet, jeg er

"vokset" op i.

Uden kommunikation kan en hær ikke

føres. Et spørgsmål om hvorfor korporaler

ikke kan udsendes, fi k dog generalmajoren

til at tøve et øjeblik.

Nyt materiel skal der til

NHB fortalte om nyt materiel, der er på

vej. Herunder en lille anekdote:

Forleden var jeg i Magasin for at købe

sko - sådan nogle helt almindelige.

En dame, der hjalp med at fi nde de

re te sko, forklarede mig, at forskellen

på mænd og kvinders indkøbsvaner

omkring sko er: "Mænd kommer ind

og køber sko, når de mangler, hvorimod

kvinder kommer ind i skobutikken for at

fi nde ud af, hvilke sko de mangler".

Lidt på samme måde kan vi godt se,

at visse enheder i hæren køber masser

af privat militærudstyr, som de kunne

tænke sig, for at fi nde ud af, om de

mangler det. Jeg har det selv på samme

måde i forretninger med teknik- eller

golfudstyr. Vi skal i nærmeste fremtid

se på, hvilket udstyr soldaterne har

udleveret, og hvad de har indkøbt civilt

og se på, hvordan vi fi nder en god løsning

på det.

Inden jeg slutter dette oplæg, vil jeg

sige, at mine ønsker til fremtiden er,

at vi får bedre sammenhæng mellem

kapacitet og opgaver - og at vi får justeret

organisationen, så vi kan løse de

opgaver, vi stilles overfor.

Korporaler kan ikke udsendes

Herefter kunne alle spørge generalmajor

NHB om det, der faldt dem ind, eller

viderebringe problemstillinger, som de

følte, at de ikke kunne komme videre

med, uden at de blev lovet et "her og

nu svar". Alt blev skrevet ned og efterfølgende

afl everet til behandling i HOK.

Spørgsmål 1

Seniorsergent M. Frederiksen: "Kan det

lade sig gøre at ændre 20 ugers praktik

for mekanikere, sådan at ugerne ikke

TELEGRAFEN

SKAL foregå i Ålborg, når tilsvarende

uddannelser fi ndes i lokalområdet, for

det har kostet en del elever på den

konto"?

Spørgsmål 2

Gik på merittering af befalingsmænd til

offi cerer i forhold til en pamfl et udsendt

af HOK. Her kunne kaptajn T.V. Nielsen

fra salen svare, at det kan lade sig gøre,

men pågældende befalingsmænd skal

have alle kompetencer eller tage dem

på offi cersskolen for at kunne meritteres.

Det er sket i fl ere tilfælde. (FPT

skrev om emnet i deres nyhedsbrev

efterfølgende uge red.).

Spørgsmål 3

Næstkommanderende i EWKMP: Vil HOK

lave om på, at vores udnævnte korporaler

ikke kan udsendes. Vi har i EWKMP

fået at vide fra FPT, at en korporal ikke

kan udsendes med mindre, at de selv

beder om det og i givet fald skal de så

degraderes og gå ned i løn, fordi det så

er selvansøgt. Kan det være rigtigt?

Her tabte Niels Henrik Bundsgaard mælet

- og måtte lige høre det igen. Efter

en dyb indånding og med et stort smil

måtte han sige: "Jeg kan ikke forestille

mig, at man skal degradere folk for at

udsende dem - oftere er det modsat.

I skal helt sikkert få et hurtigt svar, her

er noget vi skal kigge på".

Spørgsmål 4

"Hvad er status på bæring af multiværktøjer,

som nu "udenfor og inden for

hegnet" er at betragte som et våben,

så vi kan stra fes med bøde og fængsel

for at bære det"?

Spørgsmål 5

Logistikoffi cer Leon Dal i uddannelsesbataljonen

kunne fortælle om manglende

materiel på fl ere områder og i så

alvorlig grad, at bataljonen allerede fra

holdet af værnepligtige i februar vil stå

uden det fornødne materiel og forklarede,

at man har fulgt kommandovejen

og har fremsendt fornødne rekvisitioner

på det ønskede, men der sker intet.

"Vil HOK gå ind i sagen og se på, om vi

kan optimere forretningsgangen, så vi

kan få ska fet det pågældende materiel,

såsom optiske sigtemidler, CBRN-masker,

bare ter, paksæk og en del andre

udrustningsgenstande. Vi har bestilt,

som man skal, men anska felsestiden

er for lang, og vi får ingen svar på, om

der kommer noget, hvor meget eller

hvornår. Det er svært at arbejde med,

som systemet er nu".

Generalmajor NHB's adjudant skrev

fl ittigt ned og alle blev lovet, at et svar

ville tilgå. Hvis det er muligt, vil vi gerne

bringe svarene her i TELEGRAFEN, efterhånden

som de kommer.

23


24

J.B. Emblemer ved Jørgen Brodersen

6400 Sønderborg, 7442 9568

info@jb-emblemer.dk

Vi har den nyeste teknologi til fremstilling

af alt i stofmærker og emblemer.

Dansk kvalitet - når det er bedst.

Vi leverer til alle i Forsvaret

- ring og få et tilbud.

V

I

G

Ø

R

L

I

V

E

T

IRIS blom ster

Gothersgade 35,

7000 Fredericia

75 92 12 17

Blom ster gen nem 100 år

1901 til 2001

LIDT GRØNNERE

TELEGRAFEN

JORD UNDER NEGLENE

IKKE I HOVEDET!

www.davidsenpartnere.dk

Installationsfi rmaet

L. H. Olesen A/S

Egeskovvej 72, 7000 Fredericia.

Tlf. 76 20 00 77

Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os.


Nu major Henrik Schiøler. Sammen med tre andre blev Henrik velfortjent udnævnt

den sidste arbejdsdag i 2008, med virkning fra 1. januar i år.

Firestjernet overraskelse

Af Leon Lindholm, redaktionen.

En af de sidste dage inden det nye år

kunne begynde gik en mail rundt internt

på Bülows Kaserne.

Alle blev inviteret til en glædelig overraskelse

- fejret med en mindre reception,

et glas vin og lidt chips.

Min gode ven Henrik Schiøler indfandt

sig på redaktionen for at høre lidt mere,

da vi som oftest er involveret bag et

kamera og med en kuglepen og papir

til disse begivenheder.

Henrik spurgte, om jeg skulle deltage,

og det kunne jeg bekræfte. Han ville

gerne vide, hvad der skulle ske, for han

havde en fornemmelse af, at det måske

var lykkedes for Telegrafregimentet at

24 timers stafet

STØT KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Tilmeld et kompagnihold nu til:

"Stafet for livet"

på Bakkeskolen i Fredericia

den 6. - 7. juni.

Eneste krav er, at der hele tiden er

én fra holdet på banen - gående eller

løbende. Det koster 100 kr./deltager.

FAGI-medlemmer får beløbet refunderet.

Der er teltplads, madboder, musik

og underholdning i de 24 timer.

Sæt ny rekord - tilmeld jer NU på:

"www.stafetforlivet.dk".

få udnævnt et antal kaptajner til major,

og han håbede, at han var den ene, for

der pågik forhandlinger om dette.

Jeg måtte lyve og sige, at dagen bød

altså på en udnævnelse af en seniorsergent

og derforuden tildeling af to

legater på 5.000 kr - hvilket ikke var

sandt.

Til lykke til jer alle.

Da tiden oprandt, indfandt alle sig, og

når ingen helt ved, hvad der skal ske,

er der en lidt pjattet stemning - en vis

usikkerhed og forventning, men Henrik

var helt afslappet og kaptajn Klaus

Anker Nielsen (KA) ligeså, da det hemmelige

budskab om to legater også var

nået ham.

I det samme som de trådte ind, gik

oberstløjtnant Jan Sejerup og seniorsergent

Bo Lundgreen frem foran de

fremmødte, og jeg tog billeder af dem,

som var det dem, der skulle fejres - og

derefter faldt der en vis ro over de fremmødte,

for de mente nok at have gættet

det meste - i hvert fald Henrik og KA var

rimelig rolige.

Oberst Ib Bager indfandt sig, og sløret

blev løftet.

Oversergent Mads Damgaard blev kaldt

frem og blev udnævnt med virkning fra

1. januar til seniorsergent - store klapsalver

fulgte.

I hjørnet stod en major T.G. Olsen, han

havde fødselsdag, og det var kommet

obersten for øre, så han fi k lige en speciel

hilsen med på vejen - et ordentligt

bjørnekram til alles jubel. Stadigvæk

troede Henrik og KA ikke at de skulle ud

midt i arenaen - men det skulle de.

Efter en lille kunstpause blev Klaus (KA)

kaldt frem og da det skete, kiggede jeg

på Henrik, hvor farven steg til noget, der

minder om signalrød på hans kinder - nu

vidste de to godt, hvad der ventede -

de to skulle have deres ønsker opfyldt,

fordi de har fortjent det.

Klaus var den første, og sammen med

majordestinktionerne, der som foreskrevet

skal bæres i 24 timer efter udnævnelsens

ikræfttræden for ikke at bringe

ulykke, fi k han også vin og blomster.

På samme vis kunne Henrik Schiøler

komme frem og modtage majorstjerner

til montering den 1. januar og med

bæringpligt i 24 timer og efterfølgende

bæringsret i mange år frem.

Både Mads, Henrik og Klaus fi k lange

klapsalver af alle fremmødte og de

kunne herefter roligt byde på en lille en,

for der var hældt op og betalt.

Oberst Bager kunne så efterfølgende

tilføje, at yderligere to af vores kaptajner,

nemlig Thomas Nordin Frost og

Henrik Ejrup Simonsen, også havde fået

samme besked samme dag fra forsvarschef

admiral Tim Sloth Jørgensen, så i

alt er Telegrafregimentet fra 1. januar

en seniorsergent og fi re majorer rigere

- eller en oversergent og fi re kaptajner

fattigere.

Stort tillykke til alle fem, og fra redaktionens

side må jeg undskylde, at jeg

ikke talte sandt, men en god historie

må ikke miste effekten undervejs, og

selvfølgelig skal chefen/obersten have

æren at udnævne og glæde andre. Det

er også ham, der skælder og smælder,

hvis det er nødvendigt, men dette var

en af de gode dage for alle.

En eftertænksom Klaus Anker Nielsen -

her med majorstjernen.

(Trickfoto- RED).

TELEGRAFEN 25


26

RIDDER AF DANNEBROG

Hendes Majestæt Dronningen har

resolveret, at oberstløjtnant Henrik

Juhl Krogh tildeles Ridderkorset af

Dannebrogordenen fra den 2. februar

at regne.

40 ÅRS JUBILÆUM

Følgende har været ansat i statens

tjeneste i 40 år.

Overkonstabel af 1. grad Finn Axel

Kring, 5. Telegrafbataljon, 1. februar.

25 ÅRS JUBILÆUM

Følgende har været ansat i statens

tjeneste i 25 år.

Musiker Inge Haaning, Slesvigske Musikkorps,

1. januar.

Seniorsergent Ib Overgaard Nielsen,

Hærens Føringsstøtteskole, 1. februar.

Seniorsergent Lars Christian Thimsen,

Electronic Warfarekompagni, 1.

februar.

Overkonstabel af 1. grad Paw T. Laustrup,

Electronic Warfarekompagni, 1.

februar.

UDNÆVNELSER

Hendes Majestæt Dronningen har

resolveret:

Skole- og regimentschef oberst Ib

Johannes Bager udnævnes til generalmajor

den 1. marts.

Stabschef oberstløjtnant Steffen

Zachariassen overtager kommandoen

som fungerende skole- og regimentschef

fra den 27. februar.

Følgende kaptajner er udnævnt til

major 1. januar:

Henrik Schiøler og Klaus Anker Nielsen,

begge fra Hærens Føringsstøtteskole.

Thomas Nordin Frost, G2 ved Danske

Division.

Følgende oversergent er udnævnt

seniorsergent:

Mads Damgård, Hærens Føringsstøtteskole,

1. januar.

Bente Knudsen, 3. Telegrafbataljon,

1. januar.

Følgende er udnævnt korporal:

Chanette Danelund, Hærens Føringsstøtteskole,

1. januar.

Frank Loft, Casper Damgaard Larsen,

Chris Skov Vestergaard, Viggo Harry

Jensen og Jesper Jimmi Andreassen

og Hans Callesen Stockholm alle fra

3. Telegrafbataljon, 1. januar.

Michael Luther Holm og Tom Dolder,

begge fra Electronic Warfarekompagni.

1. januar.

Følgende konstabler er udnævnt

overkonstabel:

Personelnyt

Her er seks af o te nyudnævnte korporaler. Fra Venstre: Frank Loft, Casper Damgaard

Larsen, Chris Skov Vestergaard, Tom Dolder, Viggo Harry Jensen og Jesper Jimmi

Andreassen. Fraværende var Hans Callesen Stockholm og Michael Luther Holm.

Robert Walter Thomsen, Stab/Danske

Division, 1. februar.

Allan Stojko, Stabskompagniet/1. Brigade,

1. februar.

Rune Sørensen, Stabskompagniet/1.

Brigade, 1. februar.

Morten Lauritsen, 5. Telegrafbataljon,

1. februar.

Thomas Østerskov Nielsen, Stabskompagniet/1.

Brigade, 1. marts.

ÅRETS CIVILE MEDARBEJDER

Fysioterapeut Dorit Falk blev kåret

Følgende har gennemgået Telegrafregimentets tjenestegrenskursus.

Fra venstre: Kursusleder premierløjtnant M. Riiser, sergenterne A. Jepsen, J.N. Petersen,

B.K. Olsen, D.T. Laursen, J. Thorn, M. Nordal, M. Jespersen og M.B. Nielsen

samt instruktør oversergent M. Strunge.

Oplysningerne er fra TGR-, HFS- og FPT-befalinger i perioden 1. december 2008 til 1. februar 2009, samt fra begivenheder hvor redaktionen har deltaget.

TELEGRAFEN

som årets civile medarbejder 2008 i

Fredericia garnison.

DØDSFALD

Det var med stor sorg, at Udleverende

Depot i Fredericia modtog besked om

materielassistent Gert Jensens alt for

tidlige død den 1. februar.

Gert Jensen var en afholdt kollega og

en god kammerat, vores tanker går til

familien. Gert Jensen blev kun 50 år.

Æret være Gert Jensens minde.


Den viste bil har ekstra udstyr.

www.autohuset-vestergaard.dk Strandvejen 220, 7000 Fredericia - 75 92 36 11. FIAT, RENAULT og VOLVO-forhandler.

Digital spejlrefl eks - Canon Eos 450 D

12,2 megapixel med 18 - 55 mm IS zoom m

3" LCD skærm, Digic III processor.

Momsfrit til udsendte soldater er e

Skal du til Afghanistan, Kosovo, Sirius eller andet sted?

Så husk, at vi leverer til alle ansatte i Forsvaret.

Få va ren til sendt til laveste danske pris med dansk garanti i

og uden moms. Betaling som i Danmark.

Send dine fi lm eller digitale billeder hjem på cd, så fremkalder er

vi dem og sender dem retur til det øn ske de sted i Danmark

eller til dig i missionsområdet for kun 1,- kr. pr. billede + porto.

Tilbud til

TELEGRAFENS LÆSERE

KUN 5.375, kr

(På udførsel - KUN 4.300- kr.)

FIAT PANDA

TIL OMGÅENDE LEVERING

KØB en ny Fiat Panda fra 102.990,- kr.

18,2 km/l benzin, ESP, 6 airbags, cityservo,

elruder-for, centrallås, tripcomputer og m.m.

Kom ind og få en prøvetur

- og et godt soldatertilbud.

Excl. lev. omk. og metallak

Autoriseret værksted - også for KIA

Tilbud Ti Tilb lbud d ttil

til il all alle ll lle ansatt ansatte, tte, dder

der er med i

fotoklubben ffotokl

f bben "ZOOM"

.

(Bliv me medlem gratis på 7622 7444).

1. Digitale Di foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk

Ingen Ing startgebyr hvis du afl everer

dine din billeder på cd eller lignende i

en enfotopose

fra fotoklubben

2. FFil

Film il og fremkaldelse - 40%.

3. BBi

Billeder fra fi lm - 40%

4. Fo Foto-cd (forudbestilt) 25,- kr.

5. RRa

Rabatten gælder kun medlemmer

(Rabatten (Ra ydes ikke på tilbudsvarer).

6. FFo

Fotoarbejde "udefra" - 20%.

Alle enheder (min. 10 pers.) der skal udsendes, kan ringe og aftale en "demonstra

"demonstrationsaften" hvor vi kommer til jer.

Carsten Andersen, Photocare - Fredericia, tlf.: 7592 2454. Mail: "gother "gothersgade@photocare.dk"

Ordensbånd og medaljer fra Jydsk Emblem Fabrik A/S

Vi kan levere alt i emblemer, medaljer, uniformstilbehør, pins, sportspræmier,

fi rmaemblemer og gaveartikler.

Mere end 120 års erfaring - og vi er ISO 9001 certifi ceret.

Vores søsterfi rma, OH Reklame Produktion aps, kan levere alt i ordensbånd og

marchmedaljer, ligesom der kan leveres rentegning og design.

Jydsk Emblem Fabrik A/S, Sofi enlystvej 9, Malling, Århus S. Telefon 7027 4111. Se mere på:

www.jydskemblem.dk - www.reitz-medaljer.dk - www.oh-reklame.dk


adresselabel

More magazines by this user
Similar magazines