Blad 2 2009.indd
T
E L
E
G R
A FE
N
Udgivet af GSE/Te le graf re gi men tet 18. årgang Nr. 2 Marts 2009
bbbllla aaaadeeeeettttt mmmmeeedd hhjjjemmmmmm,,,,
aaaaaaaammmmmmmmmiiiiiiilllllliiiiiieeeeeeennnnn kan
hjem,
med
bladet
b
Tag TTTTaaaaag
dit ddddddit
om ooooom
ssssssse
læse
kan
familien
ffffffffa
så så
læs
aaaaaarbe eejddddee
arbejde
Læs side 3
Oberst Bager stopper
Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt
t til ansa ansatte sa satt tt tte i Fredericia- og Haderslev garnisoner.
Udgives af
Garnisonsstøtteelementet/
Telegrafregimentet
Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18
7000 Fredericia, telefon: 7622 7622
E-mail: telegrafen@mil.dk
Redaktionen
Ansvarshavende redaktør:
Kaptajn Bent Rochler
Redaktør:
Overkonstabel af 1. grad
Leon Lindholm 7622 7444
telegrafen@mil.dk
Korrektur:
Konsulent, overkonstabel
af 1. grad C.E. Jensen
Tryk
PR-Offset, Entreprenørvej 5
7000 Fredericia - 7620 3142
Adresseændring
Meddeles på tlf. 7622 7447
Udgivelse/abonnement
TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt.
Et årsabonnement koster kun 120,- kr.
Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste.
Oplag
2.200 Eksemplarer
ISSN 0909-8267
Deadline
Sidste frist for indlevering af ind læg
til næste nummer er 31. marts,
eller efter aftale med redaktionen.
TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi
men tets militære- og civile ansatte i
ind- og udland, samt til relevante myndig
he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og
an non cø rer.
Meninger og holdninger der kommer til
udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis
sammenfaldende med redaktionens eller
regimentets meninger og holdninger.
Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se.
Forsidefoto
Paraboler af stor størrelse bruges fl i tigt
ved føringsstø tetropperne til kommunikationstransport.
Læs side 16.
Generalmajor I.J. Bager
Hærens nye chef
Ny kompagnichef
SMUK, sød og fræk
Vægttabskonkurrence
Pas nu godt på kasernen
Årets civile medarbejder
Airbus og Hamborg - et besøg værd
Det nye år - 2009
Allerede mission igen
En af de gamle stopper
Tænker du over tingene
Tillykke med de 40 år
Land Rover er tilbage i hæren
Spørg generalen
Firestjernet overraskelse
Personelnyt
3
4
6
7
9
10
11
12
14
16
17
18
19
21
22
25
26
Generalmajor I.J. Bager
Tak for alt
Af skole- og regimentschef, oberst Ib
Johannes Bager.
Soldater!
Alting får jo en ende. Min tid som jeres
chef er forbi.
Det blev til fem år og fem måneder som
regimentschef og tre år og to måneder
som skolechef. Disse år har uden sammenligning
været de bedste år i hele
min nu snart 38-årige karriere. De har
været udfordrende, spændende, men
også hårde rent arbejdsmæssigt. Men
det har været det hele værd.
Med omlægningen af Forsvaret ved sidste
forsvarsforlig til centrale tjenester og
ved opløsningen af mit samlede ansvar
for regimentet mistede vi vor fundamentale
sammenhængskraft.
Vi stod hermed overfor en meget stor
udfordring og som I ved, valgte vi her
ved regimentet at lægge en slagplan,
hvor vi valgte at holde sammen, hvor
vi valgte at trække med og ikke imod,
hvor vi af bedste evne prøvede at gøre
”katastrofen” til en succes.
Jeg synes, at det er lykkedes ret godt,
men det skyldes ene og alene jer.
I kæmpede, når det hele syntes umuligt,
I valgte at se muligheder i stedet for begrænsninger
og I valgte at stå sammen
og hjælpe hinanden.
Uden dette gå-på-mod kunne vi ikke
have leveret vore velkvalifi cerede bidrag
til de internationale missioner og
uden dette ville NRF 14 have været et
fatamorgana.
På det personlige plan har det været
mig en daglig glæde at møde jeres altid
åbne, glade og imødekommende hilsen
til mig.
TELEGRAFEN
Jeg kan kun huske én gang, hvor nogen
af jer blev rigtig sure på mig og det var,
da jeg huggede den sorte baret fra
Stabskompagniet/1. Brigade og det er
jo forståeligt nok.
Det er derfor også med blandede følelser,
at jeg nu må sige farvel. Jeg har
holdt utroligt meget af at være sammen
med jer, men jeg må nok erkende, at min
tid er kommet.
Jeg har været her længe nok. Jeg tror, at
det er vigtigt, at man bliver sat til noget
andet, inden man bliver alt for gammel,
sur og vranten. Så derfor er det også tid
til, at der kommer nye kræfter til.
Jeg vil bede jer tage godt imod min efterfølger.
Han vil glæde sig lige så meget til
jobbet, som jeg gjorde. Giv ham derfor
en varm og venlig modtagelse.
Tak for alt.
Jeres RC
3
Ny chef for Hæren og Hærens Operative Kommando (HOK) er generalmajor Niels
Henrik Bundsgaard.
Hærens nye chef
Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Generalmajor Poul Kiærskou har fået en
stilling i Norfolk, Virginia, USA, og derfor
måtte han forlade posten som chef for
hæren. En stilling som øverste chef i en
tid, hvor Irak- og Afghanistankrigene
har krævet en maksimal indsats af såvel
de udsendte, men også de ledende
chefer herhjemme. Det har nok været
de sværeste år som chef for hærens
styrker nogen sinde. Det har krævet sin
mand og at hans familie forstod ham
og bakkede ham op. Ingen tvivl om, at
Poul Kiærskous kone, Karen, har bakket
ham op og gjort sit til, at han kunne
koncentrere sig om stillingen som en
af de vigtigste personer for de mange
unge mennesker, der har været og er
sendt ud i internationale missioner i
verdens brændpunkter. Stor ros til familien
bag, men helt sikkert også til Poul
Kiærskou som fortræffelig konfl iktløser,
Afgående chef for HOK generalmajor Poul Kiærskou skal tiltræde en chefstilling for
en afdeling i NATOs Allied Command Transformation i Norfolk, Virginia, USA.
4 TELEGRAFEN
en problemknuser med det store og
rolige overblik, som nu skal til en anden
betydningsfuld stilling. En stilling der
ikke mere kræver ligeså meget på det
indenrigsmæssige område.
En sjælden dygtig generalmajor sendes
nu til USA. Alle ansatte ønsker dig og din
kone held og lykke "over there".
Den nye chef for hæren
Det er ikke altid sådan lige at slippe en
dygtig chef, men når det nu skal være,
så er der ingen tvivl om, at generalmajor
Niels Henrik Bundsgård (51 år), som
kommer fra en stilling som chef for
Danske Division i Haderslev, er manden,
der kan overtage stillingen som chef for
hærens ansatte.
Niels formåede at sætte sine fi ngeraftryk
på hans altid fantastiske måde som chef
for Danske Division. En måde, der får
medarbejderne til at arbejde sammen
mod samme mål. Med Niels' blik for at
holde fokus på opgaven, er jeg sikker
på, at han er rette bud på en ny chef
for hæren.
Niels har også været chef for 1. Jyske Brigade,
og i den periode var han et halvt
år i Irak som chef for det første hold, der
blev indsat der. Han blev efterfølgende
projektchef for en gruppe ved oprettelsen
af Forsvarets Materieltjeneste og
senere chef for logistikdivisionen.
Jeg har talt med ansatte fra dengang
og der er en overvældende ros og kun
positive udtalelser fra ALLE sider. Jeg har
ikke mødt tilsvarende positive omtaler
af en chef nogensinde før eller siden.
Så helt sikkert på det personelmæssige
plan, det strategiske og det logistiske
samt som chef, så ligger Niels Henrik
Bundsgaard i absolut topklasse, når man
spørger dem, han tidligere har været
chef for og arbejdet sammen med.
Forsvarschefen tog kommandoen
Det var blevet skiftedag og ingen af
de to generalmajorer havde haft ret
lang tid til at tænke over deres valg,
men begge vidste godt, hvad de ville.
På selve dagen var admiral Tim Sloth
Jørgensen mødt op i HOK i Karup for at
forestå kommandooverdragelsen, og
det skete efter alle kunstens regler med
et æreskommando fra Livgarden og med
Prinsens Musikkorps.
Først rettede brigadegeneralen alle i
gymnastiksalen og afl everede styrken
til generalmajor Poul Kiærskou, som afleverede
styrken til forsvarschef admiral
Tim Sloth Jørgensen, der umiddelbart
efter skulle overdrage styrken til den nye
chef, men inden tog han sig lige en lille
kunstpause og fortalte, at det var, fordi
han lige ville prøve, hvordan det var for
en fra fl åden, at være øverstbefalende
for hæren. Det er vist ikke sket før, og
det varede også kun i et lille minut, så
fortsatte det ceremonielle og Niels Hen-
Til det første offi cielle arrangement som chef for hæren var SMUK's nytårskoncert,
hvor Niels Henrik Bundsgaard havde sin hustru Bente Marianne ved sin side.
rik Bundsgaard blev indsat som øverste
chef for hele hæren.
Forsvarschefens, Poul Kiærskous og
Niels Henrik Bundsgaards taler kan
læses på Interne tet:
www.forsvaret.dk/HOK.
Der er kvinder bag alle store mænd
Generalmajor Poul Kiærskou og hans
hustru drager nu til USA og her vil de to
få meget mere tid sammen. De seneste
seks år har været meget hektiske og alle
der ved, hvordan en kalender ser ud for
hærchefen, kan kun nikke stille med.
Det kræver sin mand og dennes familie.
Derfor var der også mange blomster og
ord til generalmajorens hustru, Bente
Marianne Bundsgaard, der arbejder som
intern kundekonsulent i kød-engrosfi rmaet
INCO.
Parret har deres hus i Nivå på Sjælland
og nu også en lejlighed i Viborg, som
bliver Niels Henrik Bundsgaards hjem
meget af tiden i de kommende år.
Sammen har de sønnerne Peter på 22
og Søren på snart 18 . Søren går i 2. G og
har studieretningen matematik/fysik.
Storebror Peter læser på Danmarks Tekniske
Universitet (DTU) til civilingeniør i
matematik. Den uddannelse bliver fulgt
meget nøje af farmand, for når vi kommer
lidt tættere ind på Niels, så er det
faktisk et held, at vi i dag har ham som
generalmajor, og at han ikke i stedet er
civilingeniør, men den historie kan I læse
om i TELEGRAFEN nr. 1, 2008.
Efter indsættelsen kunne de to generalmajorer
gå til reception, hvor jeg ikke var
Ordner: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen
samt Hæderstegnet for
god tjeneste i hæren. Herudover er
generalmajoren tildelt NATO-medaljen
for tjeneste i Bosnien samt Forsvarets
Medalje for tjeneste i Irak.
inviteret, men jeg tillod mig lige at kigge
indenfor og det var godt, for her var det
et noget bedre lys at fotografere i og her
fi k både Karen Kiærskou og Bente Marianne
Bundsgaard den opmærksomhed,
som de så absolut også fortjener.
Karen for de seks år, hun har klaret
det derhjemme og Bente for de kommende
år, hvor hun skal være kvinden
bag det hele, men hun vil så sandelig
også komme til at være mere "på" end
nogensinde før.
Jeg ved, at Bente Bundsgaard er helt klar
til at bakke gemalen op i det nye job,
som ikke kommer til at give mere fritid
for hverken hende eller generalmajoren
selv - tværtimod, mere arbejde og fl ere
offentlige forpligtigelser.
Allerede samme aften mødte jeg igen
generalmajor Niels Henrik Bundsgaard
og hans hustru Bente i deres første
offentlige arrangement - nu som chef
for hæren og dennes hustru, nemlig
da de to var til Slesvigske Musikkorps
(SMUK) store nytårskoncert i Haderslev,
hvor Gordon Kennedy og Søs Fenger
var solister i SMUK's store musikalske
udfoldelse.
Farvel til en ven goddag til en anden
Regiments- og skolechef oberst Ib Bager
er den ældste oberst og som sådan fi k
han lov til at tage ordet ved receptionen
i HOK. Bager takkede i store rosende
vendinger Poul Kiærskou for de seks år,
hvor han har haft det vigtigste af alle job
i hæren og hvor han har gjort det perfekt.
Han har været en stor gevinst for
værnet og de to's indbyrdes venskab har
holdt og er endda blevet styrket i tiden.
Selvom de ikke altid har været enige om,
hvordan tingene skulle ske, så har de altid
kunnet fi nde en måde at arbejde sig
mod det bedste resultat for henholdsvis
hæren og Telegrafregimentet. Fra ober-
sten var der også en rejsetaske til Poul
Kiærskou og en af tingene heri var en
pælehammer, som Poul Kiærskou måske
kan få brug for i USA, hvis de ikke vil
makke ret. Karen fi k også en rejsetaske,
men med et lidt bedre indhold. Store
lykønskninger fra alle hærens enheder
til de to, der nu skal starte et liv i USA
de næste mange år.
På samme vis var der et stort og velment
meget varmt velkommen til generalmajor
Niels Henrik Bundsgaard, der nu er
oberst Bagers chef og en, som han skal
arbejde meget sammen med i fremtiden
på samme vis som de andre enheders
chefer, der også var til receptionen, skal.
Her var der også et ord med på vejen
til Bente, som nu er den "næsthøjeste"
i hærens rækker.
"Velkommen til generalmajor Niels Henrik
Bundsgaard og hustru.
Generalmajor
N.H. Bundsgaards
karriereforløb:
1976: Startede ved Sjællandske Livregiment
som værnepligtig efter studentereksamen.
Sergent ved infanteriet og
ind på offi cersskolen i efteråret 77'.
1981: Premierløjtnant (A-offi cer) ved
Sønderjyske Artilleriregiment i Varde.
1985: Forsvarsakademiet og derefter
Jyske Division i Fredericia som artillerioffi
cer - senere operationsoffi cer.
1987-89: Chef for Stab- og Målopklaringsbatteriet
i Varde.
1989-90: Forsvarsakademiet - major.
1990-94: Lærer på Forsvarsakademiet.
1994-97: Sagsbehandler i logistik ved
LANDJUT i Rendsburg.
1997: Oberstløjtnant og chef for 5.
Artilleriafdeling/Kongens Artilleriregiment
i Sjælsmark.
1998-99: Stabschef ved Danske Bataljon
i Bosnien.
1999-2000: Mastergrad fra United
Stats Army War College i Carlisle, Pensylvania
i strategiske studier.
2000-2003: Chef for materielanskaffelsessektionen
ved Forsvarskommandoen.
2003: Oberst og chef for 1. Jyske Brigade
i Haderslev og udsendt til Irak.
2004: Chef for Planlægningsdivisionen
ved Hærens Materielkommando
i Hjørring. Fra juli 2004 udelukkende
projektet med oprettelsen af Forsvarets
Materieltjeneste og efterfølgende
chef for Logistikdivisionen i Forsvarets
Materieltjeneste i Ballerup.
2008: Udnævnt til generalmajor og
indsat som chef for Danske Division.
2009: Chef for Hærens Operative
kommando.
TELEGRAFEN 5
Kaptajn Peter Mågård blev indsat som kompagnichef for Stabskompagniet/1.
Brigade den 5. januar.
Ny kompagnichef
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Den første arbejdsdag i januar var også
dagen, hvor kaptajn Peter Noes, der
har fungeret som kompagnichef i fi re
måneder, måtte trække sig tilbage til
sin oprindelige plads som kompagniets
næstkommanderende.
Stabskompagniet var linet op og under
Peter Noes' kommando. Der blev rettet
ind og taget imod regimentschef oberst
Ib Bager, der kvitterede med at fratage
Peter Noes kommandoen, som man nu
gør i vores system - det lyder så voldsomt,
men det er det nu ikke.
Oberst Ib Bager takkede Peter Noes,
fordi han har taget tørnen, ved siden af
de mange opgaver han har og der var
kun rosende ord til Peter Noes, for den
måde han kørte som chef indtil den nye
kunne tiltræde denne dag.
Peter Mågård indsat
Peter Noes trådte tilbage i geleddet og
frem blev kaldt kaptajn Peter Mågård,
der kommer fra en stilling ved brigadestaben,
hvor han var i det såkaldte "G3"
og fungerede delvist som signaloffi cer.
Peter Mågård har været i Telegrafregimentet
i mange år og er også en
velkendt kaptajn. Han blev udnævnt
kaptajn i 2000, så han er nu på niende
år og har en meget bred erfaring fra
andre job - også ved Telegrafregimentet,
så der var heller ikke nogen bæven
i stemmen ved oberst Bager, da han
indsatte Peter Mågård som den nye
kompagnichef for dette velrenomerede
kompagni, der tæller mange personligheder
og mange "gamle" - eller rettere
erfarne soldater.
Som parader af denne slags byder,
kunne kaptajn Peter Mågård vende sig
til sine "nye folk" og råbe: "Jeg tager
kommandoen", herefter drejede han
sig rundt og de formelle rituelle hilsner
afsluttede paraden og nu er der så Peter
og Peter som henholdsvis chef og næstkommanderende
i Stabskompagniet/1.
Brigade.
Et stort: "Velkommen" til Peter Mågård
fra alle hans nye ansatte: "Vi vil gøre alt
for, at vi kan få et fortsat godt samarbejde-
velkommen".
Peter Noes er nu næstkommanderende
i Stabskompagniet/1. Brigade.
6 TELEGRAFEN
En træls
julegave
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Ved Telegrafregimentet får de ansatte
ikke julegaver - jo, alle udsendt i mission
får - og det er en god ordning.
I Sverige har fl ere offentlige instanser en
skik med at give alle ansatte julegaver.
Det svenske toldvæsen (Tullverket) gav
sidste jul også alle deres ansatte en fi n
gave- og for at være med på beatet, fi k
de alle sammen en Ipod - en af Apples
MP3- musikafspillere.
Der var stor glæde og tilfredshed blandt
alle ansatte, indtil en af dem opdagede,
at de fi ne MP-3 afspillere med Tullverkets
logo alle sammen var piratkopier
og det er jo sådan, at det faktisk er en
af toldvæsnets opgave at sørge for, at
der ikke sælges piratkopier.
Så en indkøber har nok en fl ov smag og
skal have en samtale med sælgeren af
de fi ne MP-3 afspillere, som med logo på
er umulige at sælge eller levere tilbage-
og piratkopier skal jo destrueres.
Modelfoto
Husk tilmelding
til gabrielfesten
den 24. Marts
Tilmelding senest den 17. marts.
Du kan tilmelde dig ved kaptajn
Bent Rochler på tlf.:
7622 7441.
Her kan du også høre mere om
den store fest for alle nuværende
og tidligere ansatte
ved Telegrafregimentet.
Slesvigske Musikkorps med Søs Fenger og Gordon Kennedy.
SMUK, sød og fræk
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Traditionen tro er Slesvigske Musikkorps
med til hvert år at minde os om
det nye års komme med deres nytårskoncerter.
I år med solisterne Søs Fenger og Gordon
Kennedy. Gordon var også toastmaster
gennem hele aftenen, som han
klarede på sin meget direkte og "lige på
gadedrengeagtige" lidt frække facon og
alligevel med et glimt i øjet.
Søs Fenger er kendt overalt i Danmark
og har et meget stort publikum til sit
meget omfangsrige repertoire.
Søs lagde ud med den gamle danske
"Dansevisen", som andre også har
fremført, men Søs har lige den stemme,
som med sin sødme matcher Slesvigske
Musikkorps (SMUK) helt perfekt. Efter
det var Søs varmet op og gav så "Holder
øje med dig". Så var publikum også
varmet op.
Solister, individualister, perfektionister,
professionelle - SMUK
Henrik Rønnov fi k så æren af at fremføre
en musikalsk perle i form af hans egen
fortolkning af: "Spurven sidder stum bag
kvist". Imellem disse numre var Gordon
Kennedy blevet præsenteret, men alle i
salen kendte ham nu godt i forvejen og
jeg må sige, at han tilførte noget andet
end det, vi har set før, og hvad jeg ikke
vidste, så kunne han faktisk synge og
endda rigtig godt - både på dansk og
jeg tror det var polsk. Flankeret af Søs
blev det de to, sammen med SMUK, som
gav alle os i salen en god oplevelse. Søs
Fenger fyrede den helt af efter pausen
med sangen "Du er", "Killing me softly"
og min yndlingssang, sangen over alle
"What a wonderfull world" - uha hun
var god.
En af SMUK's musikere, J. Riis, gav i anden
akt sin fortolkning af C.V. Jørgensens
"Costa del Sol" til et af de allerstørste
bifald - noget publikum godt kunne lide
og SMUK fuldtendte oplevelsen.
Gordon i næsten ingenting - og alligevel
med det helt store udstyr
Gordon havde mange gode jokes. men
han havde også et særligt indslag, hvor
han tog tøjet af for at fremstå næsten
nøgen. Kun klædt i et lille tyl lændeklæde
omkring de ædlere mandlige
dele, som så senere viste sig ikke var
hans egne, men måske det var ønsket.
Gordon i sit "Adamkostume" vakte stor jubel i salen.
Det var en "nøgendragt" i, må jeg sige,
rimelig stor størrelse. Flere på de forreste
rækker måtte lige pudse brillerne
og andre lidt længere bagude i salen,
kunne godt fornemme, at det var frækt,
men som altid med Gordon - med et
glimt i øjet.
Dirigent René Bjerregaard Nielsen er
også et hyggeligt gemyt og har en god
humor, men hans øjne fl akkede lidt
rundt i salen for lige at tjekke publikums
reaktion. Var det for vovet? Var publikum
for snerpet eller gik den hjem?
Efter bifaldet at dømme gik den hjem og
en enkelt på anden række råbte: "Ekstra
nummer"?
Det var en rigtig god koncert, måske
lidt mindre røg, men et godt miks med
SMUK, Søs og Gordon.
TELEGRAFEN 7
Støt annoncørerne og fortæl dem at du gør det - de støtter os
Linnemann
Søndermarksvej 212. Fredericia. Tlf. 75 94 00 00
www.linnemann.dk
Egumvej 60, 7000 Fredericia
Tlf.: 75 927 442 Mobil: 21 631 690
e-mail: athomsen@12move.dk, www.abthomsen.dk
Spar Spar 500,- 500,- kr.
Internationalt godkendt dykkercertifi kat
PADI OPEN WATER DIVER
Soldater tilbud: 2.495,- kr.
- Prøvedyk
for dig der vil prøve at dykke
- Dykkerkurser
fra begynder til instruktør
- Dykkerudstyr
salg og service
- Flaskefyldning
fyldning af fl asker
- Dykkerture
stranddyk med guide 25,- kr.
- Båddykning
vragdykning to gange i ugen
- Firmaarrangementer
vandski, teambuilding og
forskellige konkurrencer
Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: 66 12 82 38, www. fyns-dykkercenter.dk
8 TELEGRAFEN
Nørreport Cy kel forret ning
Vi er eksperter i racercykler og specielt udstyr.
Nye cykler og alt i tilbehør.
Reparation af alle mærker.
Vi fører kun gode mærker
såsom: "X-treme, Everton,
MBK, Tårnby, Ideal Avenue
og Grisley".
Per Olsen
Nørreport Tlf. 75921456, 7000 Fredericia
TELEGRAFENS LÆSERE
- får 15 % rabat på alt hos
Burger King.
Der gives kun rabat til
indehaveren af ID-kortet.
Snaremosevej 180, Fredericia.
Tlf.: 7594 0211 - Gælder ikke tilbud.
Overkonstabel af 1. grad Ste fen Grøn tabte sig næsten 16 kilo på tre måneder og
vandt den DCMKMP lokale væg tabskonkurrence i Afghanistan.
Vægttabs konkurrence
– ISAF edition
Af oversergent K. Frisk, Deployable
Communication Modulekompagni
(DCMKMP) 5. Telegrafbataljon.
Under kompagniets nyligt afsluttede
mission til Afghanistan besluttede 11
mand, efter initiativ fra kompagnichef
M.D. Nielsen og sektionsfører Line og
sergent S.M. Kristensen at starte ”Fat
mens Club”.
Medlemskabet i denne klub krævede
kun, at man havde et ønske om at tabe
sig – eller var indstillet på lidt sund
konkurrence. Formålet med ”klubben”
var at skabe nogen motivation omkring
vægttab, et emne der er meget aktuelt
i tiden, specielt hos Telegrafregimentet
vil nogen påstå.
DCMKMP kan da heller ikke se sig uden
om denne tendens, omend den er noget
generaliserende. Undertegnede greb
også chancen til at tabe mig lidt, der
er jo et Bodymassindex (BMI), der skal
holdes øje med.
Det hele startede med indvejning til
den første søndags appel. Alle deltagerne
blev vejet og startvægten blev
dokumenteret. Startvægten skulle jo
bruges til at bestemme vinderen af
konkurrencen. Vinderen ville blive den
person, der tabte sig mest i procent af
sin startvægt.
Hvis man endte med at vinde, ville man
også løbe af sted med puljen på 220
USD. Hver mand skulle betale 20 USD
for at deltage, eller som et medlemsgebyr.
Efter indvejningen blev alle delta-
gerne vejet hver søndag klokken 12.00
og ugens resultat blev dokumenteret.
Denne ”event” var for det meste noget,
folk så frem til – det var jo altid spændende
at se, om man var den med ugens
største tab og hvem der havde ugens
mindste tab – det var jo ikke rart at få
”røde” tal undervejs.
Skemaet, der havde en vigtig plads på
KMP’s infotavle, blev efterhånden som
tiden skred frem også udbygget til at
inkludere BMI og tab i BMI. Så dem (inkl.
undertegnede), der efter forsvarets regler
var lidt for tunge, kunne sigte efter
også her at få ”grønne” tal, med det
menes, at få BMI ned under 24.
Different Approaches!
En mand mindre med hjem
I nutidens samfund er der mange
forskelligartede tilbud om at tabe sig,
diverse foreninger, der mener, at netop
"de" har fundet den bedste og sundeste
måde at tabe sig på.
DCMKMP afspejler selvfølgelig det danske
samfund som den mangfoldige
arbejdsplads det nu er, derfor skortede
det heller ikke på forskellige typer slankekure
blandt de 11 deltagere. En af
mine personlige favoritter var Ӿg og
bacon kuren”, derudover kunne man
fi nde ”grøntsagskuren”, ”stresskuren”,
”nuddelkuren”, ”slik og træningskuren”,
”diarrekuren” samt mange andre.
Der var daglige diskussioner om hvilken
kur, der var den bedste og sundeste og
daglig lobby-virksomhed af deltagerne
bag de forskellige kure. Hele denne
Spids blyanten!
Nu er der god vin for 200 kr
til bedste artikel.
Lyagers Vin & Specialiteter
ved Karina og Morten Lyager
Prinsessegade 32b
7000 Fredericia, 75 92 75 12
Giver et vingavekort på 200,- kr.
for den bedste artiklel.
diskussion kulminerede hver søndag til
kontrolvejningen, hvor det kom frem
sort på hvidt, hvad der havde virket
bedst i den givne uge.
Efter adskillige vejninger, mange kilo æg,
bacon, grøntsager og slik senere, skulle
der udnævnes en vinder.
Jeg må sige, der var spænding til det
sidste. Vinderen af konkurrencen blev
overkonstabel af 1. grad, Steffen Grøn
foran undertegnede (400 gram afgjorde
udfaldet) – en fl ot sejr.
Steffen tabte sig 15,8 kilo på de tre måneder,
vi var i Kandahar og det var ikke
kun Steffen, der var en vinder.
I det store hele var alle deltagerne i
konkurrencen vindere, folk havde jo
alle tabt sig og det var jo det, der var
formålet med konkurrencen. Samlet tab
for alle 11 mand endte på 96 kilo!
Det må siges, at være over al forventning.
Reelt set havde alle 11 tilsammen
tabt, hvad der svarer til en velvoksen
mands vægt under hele konkurrencen,
hvorfor man vist godt kan sige, at KMP
kom hjem med en mand mindre, end de
var taget ud med.
Denne form for underholdning i hverdagen
kan anbefales til andre enheder,
eftersom det får skabt fokus på vægt,
mad og sundhed, specielt her efter julen
med al den gode (om end noget fede)
julemad.
Telegrafregimentets Fond
har modtaget følgende
Frivillige bidrag.
Telegraf-Rwwwegimenternes
Soldaterforening
500,- kr.
Fredericia Shipping
500,- kr.
Anonyme bidrag
245.- kr.
Bidrag kan indbetales via:
Middelfart Sparekasse på konto:
0757-322-2800659
Eller kontant til:
P.J.R. Jensen, Garnisonsstøtteelementet.
TELEGRAFEN 9
En dejlig tradition med julegaver, nytårsgaver, et lille glas og en personlig hilsen samt
et varmt håndtryk fra chefen selv. Jo traditionerne skal holdes, også af chefen.
Pas nu godt på kasernen
Af Leon Lindholm, redaktionen.
En oberst holder ikke jul eller nytårsaften,
førend han har hilst på sine soldater-
sådan har det altid været, og sådan
var det også denne jul og nytår.
Juleaften var oberst Ib Bager og hans
hustru oberstløjtnant Susanne Bager
rundt for at hilse på vagterne og for at
sige "god jul" - og så lige afl evere en lille
julegave til dem, der nu havde valgt at
tage tørnen denne højhellige aften.
Nytårsaften var jeg, sammen med
obersten, igen rundt for at hilse på det
personel, der havde vagten og for at
sige "godt nytår". Med mig som chauffør
kunne obersten godt byde på et glas
champagne til alle, der var på vagt.
Det er faktisk noget, vagterne sætter
stor pris på, og så er der også chance
for at få en lille sludder med obersten
om lidt af hvert.
Pas godt på kasernerne
En sætning, som jeg vil huske fra Haderslev
Kaserne, er oberstens bemærkning
om, at vagterne gerne måtte tage et
glas denne dag, de skulle bare stadig
have for øje, at de skulle passe godt på
kasernen. Her tænkte obersten vel mest
på brand fra raketter eller hærværk og
berusere, der uforvaren, skulle forvilde
sig indenfor hegnet til de bevæbnede
vagter.
Det lovede vagterne, og ingen kunne vel
forestille sig, at vi kun et par dage efter
skulle høre om våbenrøveri på Antvorskov
Kaserne. En frækhed ud over alle
grænser, som gav et udbytte på over
200 pistoler og geværer med tilhørende
ammunition. Hvad kan disse våben ikke
forårsage af død og ulykke - det tør jeg
Danske mestre 2009
Overkonstabel af 1. grad, Lars C. Hein,
bestyrelsesmedlem i FAGI.
Fredericia Garnisons Idrætsforening
(FAGI) blev søndag den 1. februar
danske militære mestre i indendørs
fodbold for Herrer. Der var ikke mindre
end 32 tilmeldte hold og dermed var
det til dato det største stævne.
Det var fairplay hele vejen igennem
og vi var kun ude for et rødt rødt kort
til en af vores spillere, som ikke fandt
10 TELEGRAFEN
slet ikke tænke på. Vagterne lovede
oberst Bager, at de nok skulle passe
på, og heldigvis blev det en rolig jul og
nytår på både Haderslev og Fredericia
Kaserner, hvor Telegrafregimentet har
soldater.
Inden obersten forlod vagterne, var der
dog en ekstra lille ting i år - der var nemlig
en personlig hilsen til alle på jule- og
nytårsvagt fra selveste forsvarsminister
Søren Gade.
Den lød således: "Vagttjeneste er i
sagens natur noget, der bestrides året
rundt - også i højtiderne. Som vagtpersonel
arbejder I på et tidspunkt,
hvor resten af Danmark traditionelt set
holder fri. I har således i modsætning
til mange andre ikke mulighed for at
tilbringe tiden sammen med venner og
familie, men jeg håber, at I vil få lejlighed
til at opleve den helt særlige stemning,
som jeg ved hersker, når man er på
vagt på en højtid som denne. Jeg håber
også, at I vil tænke på, at jeres kolleger
værdsætter, at de kan være sammen
med familien, fordi I tager vagten. I er
med til at skabe forudsætningerne for,
at resten af Danmark kan fejre jul og
nytår i trygge rammer. Det skal i have
stor tak for. Jeg ønsker jer og jeres kære
et godt og lykkebringende nytår.
Med venlig hilsen, forsvarsminister
Søren Gade.
Bagerst fra venstre:
Menig M. K. Thomsen,
overkonstabel af 1. grad
R. Schwartz, konstabelelev
M. Østergaard og
civilansat M. Iversen.
Forrest fra venstre:
Civilansat M. Føge, overkonstabel
af 1. grad Lars
C. Hein(holdleder) og
civilansat J. Dikjær.
Sammen blev de
Danmarksmestre 2009.
sig i at blive sparket i brystkassen,
hvilket er lidt forståeligt, men derfor
må man ikke lade vreden tage over,
og begge spillere der var involveret,
må te ud til en "rød" pause. Det var
meget hårdt, og tempoet var højt i
alle kampene. Stor jævnbyrdighed og
gå på mod gjorde det til en sejtrækker.
Da der kun var fi re hold tilbage
og FAGI’s var det ene, spillede man
alle mod alle og her var vi bedst. FAGI
er nu Danske mestre i 2009.
Fysioterapeut Dorit Falk.
Årets civile
medarbejder
Navnet er Dorit Falk. Hun er ikke kendt
af alle, men det sker, at man får brug
for hendes hjælp, og når det sker, er
det altid en god oplevelse, for Dorit
er let og ligetil. Et sødt smil og et godt
humør, men det i sig selv løser jo ikke
arbejdsopgaverne.
Dorit er fysioterapeut og ansat som civil
medarbejder i Fredericia garnison.
I januar var hun "kaldt" til oberst Bager
uden helt at vide hvorfor, men det gik
op for hende. Det var en stolt Dorit
Falk, der modtog vandrepokalen, som
viser hende et år frem, at hun er "Årets
Civile Medarbejder i Fredericia garnison
2008"
Motivationen lød således:
"Dorit Falk har gennem sit daglige virke
og qua sin personlige adfærd og engagement
i høj grad medvirket til, at selv
vanskelige arbejdsmiljøsager som oftest
bliver løst på en måde, der tilgodeser
såvel arbejdstager som arbejdsgiver.
Hun er en behagelig person, der er god
til at ly te. Hun forstår at inddrage alle
aspekter i sit arbejde og er god til at
holde fokus på det egentlige problem.
Dorit Falk er meget vellidt og respekteret
af alle personelgrupper i Fredericia
garnison og hendes måde at bestride
sit arbejde på er forbilledlig".
Efter disse ord fi k Dorit vandrepokalen
og et glas portvin med obersten og
hendes nærmeste kollegaer.
LAL/RED
Forkortelser
Forsvarets enheder er blevet mere internationale
og opgaverne er ofte uden
for landets grænser.
Det har betydet, at nye kompagnier
også har fået mere international navnetræk,
men det kan være svært at forstå
navnenes tilbliven og forkortelserne.
Det hed førhen Elektronisk Krigsførelseskompagni
og det var da rimeligt at
forstå. Så blev det internationaliseret
og navnet ændret til Electronic Warfarekompagni
(EWKMP). En blanding af engelsk
og dansk, fordi ordet "kompagni"
skrives som den eneste del på dansk .
Meget værre er det, når vi ser på det,
vi til daglig kalder DCM-kompagniet
(DCMKMP). Det hedder helt korrekt:
Danish Deployable Communication and
Information System Module Kompagni
Prøv TELEGRAFEN
GRATIS resten af 2009
BETAL FØRST FRA 2010
Alfa. Det skal forkortes DNK DCM A.
Uha uha - hvorfor så det? Jo, forkortelsen
for Danish skal være på tre bogstaver,
da det er et land, så derfor DNK der
står for Denmark - Danmark.
Resten af kompagniets navn (Deployable
Communication and Information System
Module Kompagni) forkortes DCM her
har man undladt at forkorte "and Information
System" og den danske del
af navnet "kompagni" er slet ikke med
i forkortelsen. Sidste del Alfa forkortes
med et A, og det er ligetil, men Danish
Deployable Communication and Information
System Module Kompagni Alfa,
som er et engelsk/NATO/dansk navn
skal forkortes "DNK DCM A".
Mit forslag er: "Gør enhedernes navne
helt engelske i stedet for den mærkelige
sammenblanding og med umulige og
uforudsigelige forkortelser, det vil virke
mere professionelt.
LAL/RED
Ridder af Dannebrog
Oberstløjtnant Henrik Juhl Krogh fi k
overrakt Ridderkorset af Dannebrogordenen"
den 2. februar.
Oberst Ib Bager overrakte den gode
nyhed. Henrik var lidt utryg ved oberstens
pludselige deltagelse i bataljonens
stabsmøde. Det "nød" obersten
,og han lod Henrik "stege" lidt.
Kun få af de andre deltagere vidste,
hvad mødet skulle dække over, og det
Ridderkorset kan man
bære med stolthed.
Det er ikke mange, der
får denne eftertragtede
orden.
blev holdt så hemmeligt, at Henrik Juhl
Krogh blev overrasket.
Der var lykønskninger fra alle medarbejdere,
og selvom Henrik ikke er til at slå
ud, så nærmede det sig denne dag.
Efterfølgende var der en lille frokost, og
nu skal Henrik Juhl Krogh så en tur til
dronningen for at sige "tak".
(LAL/RED)
Dit job er vigtigt for hele samfundet, undet, men mange af dine nærmeste
og dine kære ved ikke helt, hvad d man llaver på å di din arbejdsplads.
b jd l d
De vil gerne vide mere om, hvad du laver og det koster dig kun 120,kr.
om året at give dem et abonnement på TELEGRAFEN.
Giv dine forældre, venner, naboen eller dine børn (deres skole), et gaveabonnement,
så får de bladet med posten på udgivelsesdagen.
RING NU PÅ 7622 7444 - så får du resten af 2009 gratis.
TELEGRAFEN 11
12
Ansa te fra Værksted Danmark i Fredericia indtog Airbus fabrikken og havnen i
Hamborg. En god tur hvor der blev tid til at tale andet end arbejde.
Airbus og Hamborg
- et besøg værd
Værkstedsområde Fredericias festkomité havde fået til opgave at bruge de
1.000 kr. pr. medarbejder, som Forsvaret har sat af til alle ansa te. I august
blev vi enige om, at vi ville besøge Airbus i Hamborg. Efter en del søgen på
ne tet og efterfølgende i kalenderen, viste det sig, at vi først kunne besøge
Airbus i starten af december - lidt langt ude i fremtiden i forhold til, at vi
gerne ville have været dertil i september, men vi fi k en besøgsdato - 9.
december 2008, og det forholdt vi os til.
Af overkonstabel af 1. grad Jan Jensen,
Værkstedsområde Fredericia.
En rundvisning ved AIRBUS varer tre
timer og det var vi enige om, var for lidt
tid, hvis ikke der var andet til en hel dag.
Vi blev derfor enige om, at vi også ville
tage en havnerundfart i Hamborg med
spisning ombord, således at vi kunne
udnytte tiden og de ressourcer, vi havde
til rådighed.
Inden et besøg ved Airbus er der rigtig
meget forarbejde, der starter ved
det tyske rejsebureau Globetrotter,
som er ansvarlige for alt, der har med
Fredericia
Løve Apotek
TELEGRAFEN
rundvisning på Airbus at gøre. Intet
bliver overladt til tilfældighederne og
her fi nder udtrykket ”tysk grundighed”
virkelig anvendelse, da Airbusarealet
er et sikkerhedsområde i Tyskland og
inden man bliver endeligt godkendt til
et virksomhedsbesøg, kræver de detaljerede
oplysninger om hver enkelt
besøgende – ikke kun fuldstændigt
navn, men også både hvor og hvornår
den pågældende er født samt dennes
nuværende bopæl. Disse komplette oplysninger
skulle være på plads senest 14
dage før besøgsdatoen. Da denne del
af forberedelsen omsider var afklaret,
var festkomiteen klar til at få de sidste
praktiske forberedelser til turen fra
hånden – lige fra rundstykker og kaffe
til turen derned samt en sandwichbolle
og drikkevarer inden rundvisningen og
derefter havnerundfarten kl. 15.30 med
bespisning og så til bestilling af transport
til og fra Hamborg. Transportmæssigt
fi k vi rigtig god hjælp fra Forsvarets
Kørselstjeneste, som stillede både bus
og to chauffører til rådighed - denne
service siger vi tak for!
Så er vi på vej
Tirsdag morgen, den 9. december kl.
06.45, mødte en flok håbefulde og
morgenfriske glade medarbejdere fra
værkstedet op – selv ikke det regnfulde
vejr kunne ødelægge det gode humør,
nej, det kunne have været snevejr, som
i givet fald let kunne have givet problemer,
fordi vi tidsmæssigt kun havde fi re
timer til at komme derned.
Vi skulle være ved Airbus præcis kl.
11.15, så det første hold kunne starte
sin rundvisning og reglerne er meget
stramme, så hvis man er forsinket,
uanset årsagen hertil, er det bare ærgerligt,
da man ikke venter på nogen.
Præcision og punktlighed er en dyd
og tysk grundighed kender man jo fra
alle de øvelser, man har været på som
soldat og Airbus’ regler og rutiner kan
man ikke lave om på. Når det er sagt, er
det forståeligt, når man under besøget
Vi leverer skærmbriller til
ansatte i hele Forsvaret
Vi leverer alt i
briller, linser og tilbehør.
Gratis synstest
Medlem af Dansk Optikkerforening
Gothersgade 35, 7000 Fredericia. Tlf.: 7591 3133
hører, hvor mange besøgende Airbus
har året igennem – det er mange mange
tusinde.
Turen derned gik rigtig godt. Vi fi k samlet
de sidste kolleger op i Sønderjylland,
Per Laurits Nielsen, som er værkstedsleder,
fi k derefter ordet og bød alle
velkommen. Så kunne vi dele kaffe og
rundstykker ud – et ikke helt ufarligt
hverv at agere servitrice i en rullende
café, som bussen blev omdannet til,
men alle fi k da noget at spise og drikke,
så sænkede stilheden sig over bussen
igen, men ud fra den hyggelige og gemytlige
snak, der kunne høres rundt om
i bussen, tror jeg, at alle deltagere hyggede
sig med at nyde en kærkommen
fridag fra værkstedet samt at snakke
med især de kolleger, som man kun ser
lidt til i hverdagen.
Ro på - vi når det
Vi kunne se, at vi overholdt tidsplanen,
så omkring Rendsburg holdt vi vores
første hvil, så man kunne komme på
toilet og de smøgtrængende kunne få
lidt "frisk luft" i lungerne igen.
Vel ankommet til Airbus, til tiden, kom
et problem, som vi ikke var forberedt
på. Vi kunne ikke parkere bussen nogen
steder, da proceduren normalt er, at
hvis man ankommer med bus, kan man
godt have den med ind på området,
men chaufføren skal være ved bussen
konstant, og vores chauffører ville forståeligt
nok meget gerne med rundt og
se fabrikken. Så med en ekstra indsats
i form af lidt omrokering og lidt hjælp
fra vore tyske tolke, som skulle vise os
rundt på fabrikken, lykkes det at få lidt
tid til, at vores chauffører kunne fi nde
et sted at parkere bussen, hvilket dog
viste sig slet ikke at være så let, som det
lød, men chaufførerne fandt til sidst et
sted på en privat villavej, som en fl ink
tysker hjalp dem med.
Lidt faglig viden
Så kunne vi omsider komme i gang
med besøget og første hold startede kl.
11.30 præcis. Næste hold kom af sted et
kvarter senere. Selve turen foregår med
en shuttlebus og til fods.
Det vil være en alt for stor mundfuld, at
referere de mange spændende oplysninger,
vi fi k under rundvisningen, men
som nogle få stikord kan jeg fortælle om:
Størrelsen på området, antal ansatte,
opbygning, samling, afprøvning, udskibning
til andre lande samt fremtiden for
fabrikken. Ja, en sidegevinst var, at vi
endda var så heldige at se deres fl agskib
A380 – dog på afstand - men man
forventer, at man i løbet af sommeren
2009 også vil kunne se samlingen af den
under rundturen. Vores rundvisning blev
afsluttet med en lille fi lm og så var de
tre timer til vores besøg gået.
Ude ved porten stod første hold og ven-
tede på os og vi fi k sendt chaufførerne
af sted efter bussen, så vi kunne komme
videre til havnerundfart med spisning,
som jeg tror, langt de fl este så frem til
med forventning og nu med god appetit,
da sådan en rundtur ved Airbus giver en
naturlig sult.
Sulten trænger sig på
Turen til havnen gik problemfrit. Selv
om vi næsten kunne se derover, tog
det alligevel lige knap en times kørsel
at nå dertil.
Da vi kom til ”Landbrücke 2”, kom næste
overraskelse: Hvilken båd skulle vi med?
Et ikke uvæsentligt problem, da der lå
20 både og alle stod de og rykkede i os
og ville have os med på lige netop deres
båd, men efter lidt snakken og søgen,
fandt vi vores guide til turen. Nogle blev
lidt skuffede, da de så, hvor lille båden
var, men netop en lille båd kan skabe
hygge og det var der ombord på denne
båd, hvor vi blev budt velkommen med
en lille en til halsen, som er tradition, når
man sejler på havnen i Hamborg.
Vi kunne nu sejle ud på selve havnefronten
og vi fi k en udmærket forklaring
på mange af de ting, vi så undervejs og
samtidig skulle vi sørge for at få lidt at
spise, så vi havde noget at stå imod med
på turen hjem til Danmark.
Selve sejlturen var en oplevelse i sig selv
- jeg tror, at nogle ombord troede, at de
var blevet lidt vel overrislede, da man
simpelthen ikke kunne gå lige ombord,
men jeg kan med sikkerhed sige, at der
også kan være mange bølger i en havn,
og med bovbølger fra de andre skibe fi k
vi fl ere gange en lille vippetur.
En god måde at være sammen
Jeg kan kun anbefale at tage sådan en
rundtur, hvis man kommer til Hamborg.
Om det er om dagen eller aftenen,
En sejltur i Hamborg havn med spisning og en til halsen gør godt, og så er der et
helt fantastisk lys og en speciel stemning.
TELEGRAFEN
Pårørende Pårørende Telefon Telefon
Når du ringer til Pårørendetelefonen, bliver
du guidet helt i mål.
Telefonen er bemandet med Forsvarets
socialrådgivere, som sidder klar til at tale
med dig. Det kan være, at du har brug for
hjælp til at komme det rigtige sted hen. Det
kan også være, du vil høre om Forsvarets
støttemuligheder eller måske har brug for
en at tale med?
er lige meget, for det var en rigtig
god oplevelse at se, hvilket liv der er
sådan et sted, og der er ingen grund
til bekymring, for der er meget oplyst
om aftenen, så på den måde ser man
selvfølgelig alting på en anden måde om
aftenen end om dagen.
Ja, alting får som bekendt en ende og
det gjorde sejlturen også og godt trætte
gik turen ud af Hamborg og hjemover.
Køreturen hjem gik også uden de store
problemer, men alle var godt trætte
efter en meget indtryksmættende oplevelse
og vel ankommet til Fredericia
fi k vi sagt pænt farvel til alle og lovet os
selv og hinanden, at det ikke er sidste
gang, vi tager på sådan en tur, så nu er
hjernerne allerede lagt i blød til, hvor
turen skal gå hen næste år.
Vi vil gerne udtrykke en stor tak til alle,
som har været involveret i planlægningen
af turen, samt en tak til alle vores
gode kolleger, som var med på turen og
gjorde dagen udbytterig.
13
14
Et udsnit af de mange civile ansa te ved årets nytårsparole
Det nye år - 20
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Det nye år starter på traditionel vis
altid med en velkomst fra skole-og regimentschef
oberst Ib Bager, og 2009
er ingen undtagelse.
I cafeteriaet på Ryes Kaserne var alle
civile ansatte tilsagt et møde i det hyggelige
"nye" cafeteria, som er perfekt til
rammerne for sådan en nytårsparole.
De civile har en lidt lettere parole, for de
kan sidde ned og høre efter, og der er
kaffe og rundstykker med det hele til.
Chefen for fl est af de fremmødte civile
Morten Tving var også mødt op og fi k
hilst på alle sine folk, og som daglig
chef var det Morten, der på sin altid rare
måde bød alle velkommen og derefter
gav ordet til oberst Bager.
Her var så dagens motion. Alle måtte
rejse sig og indtage retstilling.
Så oplæste obersten Hendes Majestæt
Dronningens nytårshilsen, og efter
det blev det igen tilladt at sidde ned,
skænke kaffe og igen lytte.
Denne gang til forsvarschefens og derefter
chefen for Hærens Operative Kommandos
nytårshilsner - for sidstnævnte
også hans sidste nytårshilsen, da han
har fået en anden stilling i USA.
Så til oberst Ib Bagers nytårshilsen, hvor
han blandt andet sagde:
"Som våbenart står vi overfor betydelige
udfordringer.
Først af alt NATO Responsforce 14 (NRF
14), som vil fylde rigtig meget i hverdagen
i det kommende år, men dertil
TELEGRAFEN
kommer de internationale missioner,
som jo også fortsat skal passes.
Der er her en speciel udfordring i forhold
til bemanding og tilgang af personel
samtidig med, at der skal anska fes og
modtages rigtig meget materiel.
Vi kæmper med de te efter bedste evne,
men NRF-14 har den sidee fekt, at Danske
Division (DDIV) ikke har kræfter til
håndtere NRF-opgaven samtidig med,
at den daglige drift skal styres.
Som det ser ud lige nu, vil jeg i min
egenskab af at være regimentschef og
Deputy Chief of Sta f/DDIV antagelig få
driftsansvaret for store dele af våbenarten.
Til det formål vil jeg trække på
Hærens Føringsstø teskoles kapaciteter
til håndtering af mange af de praktiske
stabsfunktioner. Den konkrete udmønt-
09
ning af de te, vil vi antagelig se i løbet
af de næste par uger.
Samvirket med de centrale tjenester går
langt bedre, og vi har reelt kun relativ
få praktiske problemer i det daglige
samarbejde. Jeg ved, at forsvarschefen
vil iværksætte en optimering heraf,
hvilket kan betyde, at nogle af de arbejdsopgaver,
som umiddelbart mest
hensigtsmæssigt kan løses i enhederne,
vil blive tilbageført til disse.
Den konkrete udmøntning heraf vil
vi nok først se midt på foråret, men
holdningen er klar. Det skal føre til en
styrkelse af såvel det decentrale niveau
som de funktionelle tjenester, altså en
"win – win –situation".
Som det vil være bekendt, har vi lige nu
modtaget den sidste nytårshilsen fra
generalmajor (GM) Poul Kiærskou.
GM fratrådte sin stilling som CH/HOK i
fredags for at tiltræde en vigtig funktion
i NATO-hovedkvarteret i Norfolk,
Virginia.
I stedet er tiltrådt GM Niels Henrik
Bundsgaard, som kom fra stillingen som
chef ved DDIV, han er nu chef for Hærens
Operative Kommando og dermed
øverste chef for hele hæren.
Lad os hermed ønske god vind til dem
begge. GM Bundsgaard kender vi jo
alle rigtig godt, og det er med stor
fortrøstning, at vi kan imødese, at han
tager stafe ten over fra GM Kiærskou,
som i seks år på fornemste vis, med
sikker hånd, har ført hæren igennem
den ubetinget allervanskeligste periode
siden krigen i 1864.
Hvem der må te blive ny chef ved DDIV
er fortsat uvist.
2009 er også et vigtigt år i anden henseende.
Forsvarskommissionen barsler
om et par måneder med sin rapport,
og i forlængelse heraf forventes et
forsvarsforlig, hvis alt går vel, at være i
hus i juni måned.
Hvis det går, som det ser ud lige nu, så
vil hæren i almindelighed og føringsstøttetropperne
i særdeleshed blive
styrket betydeligt i den kommende
forligsperiode.
Der er således udsigt til mange gode
ting i det nye år.
Oberst Ib Bager sluttede sin korte, men
meget konkrete og præcise tale med ordene:
"Med de te ønsker jeg jer hermed
et rigtigt godt nytår".
Efter dette fortsatte en hyggelig snak
over kaffen og mange fi k talt andet
end arbejde. Sådanne små pauser med
fællesmøde giver altså noget positivt
til hverdagen, selvom det går fra arbejdstiden.
Måske man burde holde et
par stykker mere om året for at højne
fællesskabsfølelsen.
TELEGRAFEN
Offi cersparolen
Senere på dagen var obersten igen
i ilden, denne gang for at sige godt
nytår til udvalgte befalingsmænd og
officerer, samt indbudte civile med
tidligere tilknytning til regimentet. Her
var talerne de samme for dronningens
og de øverste chefers vedkommende,
men oberst Bager havde en anden tale,
men med samme indhold, for fremtiden.
Her foregår det stående, og der hilses
på hinanden over et glas koldt hvidvin
i stedet for. De civile har det altså lidt
bedre ved deres parole.
I år var der ikke så mange til "offi cerernes nytårsparole", men som tidligere var der
mødt en del af tidligere ansa te op for at ønske godt nytår.
15
Forrest kompagnichefen der ankommer til Kandahar Airfi eld (KAF).
Allerede mission igen
Klokken er 01.30, alarmen lyder. En skiftevis stigende og faldende tone
minder os om, at vi er i Afghanistan, nærmere bestemt på Kandahar Airfi eld
(KAF) i den sydlige Kandahar provins. Ud af sengen - ned på gulvet, mens
man i samme bevægelse prøver at få fat i hjelm og fragmentationsvest.
Hernede på gulvet, mens man ligger og bander over besværet med at få
fragmentationsvest på og over, at na tesøvnen blev forstyrret, bliver man
mindet om, at det er alvor. Alarmen stopper - man kan høre de andre på
gangen også er blevet vækket og nu rumsterer rundt.
Flere stikker hovedet ud på gangen for at konstatere, at alle er ved godt
mod og helbred. Ingen skader, så vi mødes på gangen og småsludrer.
Vi bliver i bygningen, der her er det bedst besky tede sted mod de kinesiske
107 mm rake ter, som skydes ind over lejren.
En halv time efter afblæses alarmen, og vi kan gå til ro igen eller tilbage
på vagt.
Her følger historien om, hvordan KMP endnu en gang havnede i en situation
som denne.
Af kaptajn M.D. Nielsen, kompagnichef/
Danish Deployable Communication and
Information System Module Kompagni
Alfa (DNK DCM A) - dagligt (DCMKMP).
Optakten
I foråret 2008 tegnede alt til et stille
og roligt år. DCMKMP var kun planlagt
som hovedaktør på en øvelse i efteråret
samt som støtte til et par andre øvelser.
Planen var således at lave en god del
”grøn” uddannelse krydret med tekniske
workshops i Haderslev. Det blev dog
hurtigt bevist, at NATO er en omskiftelig
organisation. DCMKMP er dog vant til at
leve i dette miljø, og det er ikke usædvanligt,
at blive engageret i øvelser eller
aktiviteter med meget kort varsel, også
selvom de foregår mere end 1000 km
væk fra Danmark.
I slutningen af april afholdt O-gruppen
møde med henblik på at få afklaret
aktiviteterne op til sommerferien og
umiddelbart efter.
Mødet blev afholdt på kompagnichefens(KC)
og næstkommanderendes
(NK) kontor. Undervejs blev mødet afbrudt
af et opkald fra 1 NSB i Maastricht,
der lød således: ”De tyske kompagnier
er forhindret i at opstille DCM detachementet
på KAF i august, og det engelske
kompagni er netop lige kommet hjem.
Har I mulighed for at opstille holdet til
august? Kan I svare inden 48 timer”?
Herefter blev tavlen visket ren, og en
16 TELEGRAFEN
ny plan skulle udvikles. Der blev ringet
rundt til alt personel, og selvom det i
april var fem måneder siden, at de fl este
lige var kommet hjem fra sidste mission,
var næsten alle klar til en ny tur i august.
Der blev regnet på uddannelsestid og
-behov, og konklusionen blev, at KMP
lige akkurat ville være i stand til at løse
opgaven, såfremt den tidligste deployeringsdag
ville blive den 11. august.
Heldigvis kunne meget af den ”grønne”
uddannelse fra foråret genbruges, og
de resterende kampmoduler justeres
således, at uddannelserne samlet
kunne møde kravene til den missionsforberedende
uddannelse. DCMKMP er
i den unikke situation, at vores daglige
funktion i høj grad ligner de funktioner
som besættes i Afghanistan. Supplerende
uddannelse i førstehjælp og
CBRN (tidliger ABC-tjeneste) og alle de
missionsspecifi kke orienteringer blev
også gennemført, selvom det var hårdt
at fi nde plads i alles kalender op til
sommerferien.
Deployering
Mandag den 11. august drog kompagniet
af sted mod Maastricht for her
at overnatte og for tirsdag morgen at
samles med nogle af de udenlandske
soldater, der skulle støtte os under
missionen. DCMKMP stillede selv 2/3
af styrken, og den sidste 1/3 var en
blanding af belgiere, slovakker, englændere,
amerikanere og estere. Den videre
rejse gik via Köln og Termez, og det
formerede detachement var klar til at få
overdraget opgaven fra torsdag den 14.
august. I uge 34 overtog detachementet
ansvaret for NATO CIS på KAF og Bagram
Airfi eld (BAF). De to baser er næsten lige
store, men hvor BAF er primært amerikansk,
er de 13.000 beboere på KAF fra
alle nationer. KAF forventes væsentlig
udbygget i 2009 med op imod dobbelt
så mange beboere.
Opgaverne
Den første store udfordring, som
detachementet i KAF skulle løse, var
etablering af en Helpdesk. Den eksisterende
Helpdesk var på det tidspunkt,
hvor opgaven blev overtaget, ikke en
velfungerende enhed. Største problem
var i første omgang at få kunderne til
at forstå, at Helpdesk dels består af
kundekontakt og dels løsning af de
problemer, som kunderne henvender
sig med.
Da kunderne fysisk kunne se alt personel,
gav det konfl ikter, når kunderne
fejlagtigt troede, at personel, der sad
og rodede med computerne, ikke gad
tage imod kunderne. Derfor blev det
hurtigt besluttet at ombygge Helpdesken,
ved at opdele kontoret i en del
til kundekontakten og en del til teknikerne.
Den anden store udfordring var
at øge åbningstiden til 24/7. Dette var
bemandingen ikke helt til. I stedet blev
det til - fra tidlig morgen til sen aften og
i nattetimerne at telefonen blev omstillet
til Informationssystemsektionen
Communicationssektionen IS/ COMMS.
Således blev KAF Helpdesk uafhængig
af RC(S) Servicedesk og genvandt egen
autoritet. Herudover var det et vigtigt og
afgørende skridt for COMKAF (Commander
Kandahar Airfi eld) bestræbelser på
at blive ”Landlord” på KAF, da Helpdesken
på mange områder er COMKAF
ansigt udad til.
KAF er en rigtig stor base. Ringvejen
er 15 km. Det er p.t. NATO’s største
base og rummer rigtig mange nationers
nationale kommunikations systemer.
Det overordnede system er naturligvis
NATO’s Mission Secret med tilhørende
NATO Core Network & Voice over IP
telefoner (NCN/VoIP).
Herudover betjente og vedligeholdt
detachementet basens alarmsystem
(Giant Voice). Således var der store
udfordringer til alle. COMMS med interoperabilitet,
IS med et enormt stort
netværk og overgangen til en helt nyt
nedgravet fi beroptisk ringledning samt
Linesektionen, der skulle få det hele til
at fungere sammen.
Vi kan godt lære mere
På det faglige plan har alle udviklet sig.
Mest markant er nok forståelsen for
Infrastructure Library (ITIL IT) hos alle.
DCMKMP leverer normalt færdig og gennemtestede
pakker til øvelser.
På KAF er vi blevet rigtig meget bedre
til at levere service til et system, der
udvikler sig dagligt. At beskrive ITIL her
er der ikke rigtig plads til, men det er
nok et koncept, vi bør tage mere til os
som telegrafsoldater for også i fremtiden
at kunne levere den rigtige service
til vores kunder.
Hjemturen
Tre måneder går hurtigt, og vi skulle
snart hjem. DCMKMP er privilegeret ved
kun at være udsendt i tre måneder ad
gangen. NATO’s fl ytransport kunne nemt
være bedre, og alle frygtede selvfølgelig,
at få et langt stop i en centralasiatisk
lufthavn på vejen hjem.
Selvom det ikke var helt julegavetid i
november, blev alle meget glade for
støtten fra chefen for 5. Telegrafbataljon,
chefen for Telegrafregimentet
og chefen for Hærens Operative Kommando,
der gjorde, at vi kunne benytte
os af Pegasus transporten hjem.
Med den fremtidige bemanding på KAF
forventes det, at der vil være mellem
to og ethalvt til tre år imellem hver
rotation, så DCMKMP kan se frem til
næste mission i februar 2010, hvis alt
går efter planen.
Benny Sørensen er opsagt, og den service, han har ydet, er ikke mere. (Foto J. H.)
En af de gamle stopper
Af Benny Sørensen, civilansat som telefonvagt.
”Fredericia- og Haderslev Kaserner -
goddag”! Sådan har jeg annonceret i
tusindvis af gange i de sidste mange år,
når jeg som ansat telefonvagt har taget
imod indkomne telefonopkald til kasernerne,
men med udgangen af 2008 er
det slut, min stilling er nedlagt.
Midt i tresserne gav Forsvarskommandoen
(FKO) lov til, at telefonomstillingerne
på kasernerne måtte bemandes
med civile ansatte. Blindeinstituttet i
København uddannede telefonister i
samarbejde med KTAS, som det hed
dengang.
Mange synshandicappede blev derefter
ansat i den offentlige administration,
og åbning af kasernerne faldt fint i
tråd med netop et job for mange, der
ligesom jeg ikke kan se.
Blind service
Den 1. September 1967 trådte jeg ind
ad porten på Bülows Kaserne og hilste
på den daværende kasernemester K.
B. Jensen.
Jeg blev vist ind i telefonvagten, som
hidtil havde været døgnbemandet med
værnepligtige. Hermed begyndte en ny
verden for mig.
Udover at passe omstillingsbordet fi k
jeg hurtigt opgaven, at omskole de
værnepligtige kontorordonnanser til
at passe telefonomstillingen udenfor
dagtimerne.
Jeg fi k blot 5-6 timer til hver af dem –
sommetider fl ere på en gang – så det
var bare at fi nde en pædagogik, der
virkede hurtigt.
Jeg skal love for, jeg lærte noget om
”lynundervisning”.
Det var vældigt spændende at møde
så mange forskellige soldater med vidt
forskellig baggrund. De fl este fra kontorerne
var folk med uddannelse, som
havde søgt udsættelse, og som fi k kontoropgaver,
men jeg har også oplevet
en, der aldrig havde talt i en telefon, før
han kom ind til mig. Han blev for resten
en af de bedste telefonpassere.
Tiderne skifter, og hele det koncept,
hvor telefonerne var et af de vigtigste
kommunikationsmidler, er langsomt
skiftet til en mindre vigtig del, hvor mail
og SMS langsomt har overtaget en væsentlig
del af kommunikationen.
I de sidste par år har meget af mit
arbejde bestået i henvisninger og
vejledninger af ”kunder”, der har været
usikre på, hvem og hvor de skulle
henvende sig.
Mange regimentschefer
Min første regimentschef var oberst C.
Engholm. Sjovt nok, så havde jeg for tre
år siden lejlighed til at ekspedere netop
oberst Engholm i telefonen.
Min sidste regimentschef oberst I. J.
Bager har jeg netop hilst farvel med, og
hvis nogen skulle spørge, hvor mange
jeg har kendt, så kan jeg med skam
ikke huske dem alle, men det er i hvert
fald mange.
Lad mig slutte med at sige tak til alle, jeg
har haft lejlighed til at servicere.
Jeg har fået utrolig venlig hjælp fra alle
kontorerne i bestræbelsen på at holde
mig a jour med de mange omskifteligheder,
der er overgået os alle i forsvaret.
Pas godt på jer selv og jeres arbejdsplads.
TELEGRAFEN 17
Tænker du over tingene
- kan du svarer på alt
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Gennem året får man mange gode idéer
til artikler og man møder mange spændende
mennesker med spøjse udtryk,
idéer eller kreative tænkte udtryk og
spørgsmål.
Jeg ser det lidt som en kunst, at kunne
tænke over ting på en alternativ måde,
og jeg ser det meget kreativt og livsbekræftende,
at stille eller blive stillet
spørgsmål, som får andre til at tænke
over, hvorfor tingene nu er, som de er.
For nylig spurgte en mig, hvor er dueungerne
henne?
Jeg har været på Markus Pladsen i Venedig,
på Trafalger Square i London og
på Strøget i København - men jeg har
aldrig set nogen due som lille eller noget
der lignede en dueunge. Det skete så alligevel
for mig, at jeg skulle fi nde svaret
selv på Kridtvejens Planteskole i Vils på
Mors. Der sad en næsten nøgen due i
stor størrelse - det var en dueunge der
ikke helt havde fået fjerpragten. Så var
det spørgsmål klaret.
Et andet har været fremme i en reklame,
fi k jeg at vide og lød sådan: "Hvor stor
er Internettet"?
Det er et kendt begreb, men ikke forståeligt
og dog til at forklare med et antal
computers kraft og lagerplads eller det
kan omregnes til antal sider i A4, men
det forbliver umuligt at svare præcist. En
cd kan indeholde data svarende til en 36
m høj stak A4 sider med tekst.
Mælkevejen er så langt væk
Ja, når man har prøvet at se op mod
himlen i en lysforstærkningskikkert og
kan se, at den sorte himmel faktisk
reelt er dækket med så mange stjerner
eller planeter, at man ikke kan fi nde en
lille plet at pege på helt uden noget, så
En dueunge er stor før den forlader reden nærmest
voksen - ligesom hos mennesker! Denne due var
kommet tre dage for tidligt "ud af fjerene".
kan man også få tankerne i gang - er
vi alene eller er der andre derude, der
har fået en eksistens på et tilsvarende
eller lignende grundlag, som vi mennesker
har?
Hvem ved? Mange har en mening og
elsker at læse om emnet. Her vil jeg
gerne nævne Illustreret Videnskab, som
er et af de blade, hvor vi kan læse om
emnet. Jeg har været på kursus med
ansatte fra redaktionen. De køber artikler
og billeder - og sætter det hele op.
Sender det til andre lande, der så skal
få nøjagtig den samme tekst sat ind på
samme plads - bare oversat.
Det kræver sin mand, men for nylig
studsede jeg så over billeder i selvsamme
blad, som var aldeles perfekte
og skarpe. Billedteksten forklarede, at
det var billeder af vores mælkevej. En
stjernegalakse der er så stor, så selvom
man rejser med lysets hastighed, vil det
tage 100 år, førend man kom derud,
så tænkte jeg: "Hvem har så lige taget
billedet, og hvordan har de fået det
"herned" igen"?
I øvrigt har jeg fået fortalt, at man ikke
kan se farver, på billeder så langt væk
fra. Her ses alt i sort/hvid og bagefter
farvelægger man så billederne efter,
hvad man tror farven er ud fra temperatur
og omgivelser, som man mener
er på det sted - hvorfor ikke bare lave
billederne, som de ser ud?
God camoufl age og orange bånd
Sådan går jeg så også og undrer mig en
gang i mellem som ivrig amatørfotograf,
der selv bruger mange penge på den
hobby.
Man møder andre med dyre hobbyer,
som man ikke kan forstå. For nogen
tid siden så jeg et antal jægere samlet
i skovkanten. Flotte våben og det
rigtige mærkevaretøj. Alt var, som man
kan ønske sig, hvis man er
til den hobby. Jeg forstår
godt, at sådan nogle klæder
sig i det bedste tøj, i den
rigtige camoufl age og prøver
at falde i med naturen - og
det koster.
Hvorfor pokker monterer
de så skrigende orangerøde
remme omkring hatten, så
alle dyrene kan se, at de kommer?
Hvad med lilla gevær
eller røde støvler?
18 TELEGRAFEN
Ikke en paperback - Nej kvalitetsindpakning
til en kvalitetsoplevelse på 16 år.
Legionæren
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Har man en kontrakt med Forsvaret,
skal man overholde den. Det gjorde
konstabel Brian Møller Lange ikke dengang
i 80'erne, hvor han gerne ville
noget andet. Han pakkede sine ting,
gav skabsnøglen til en ven og stak af
for altid - næsten.
20 år efter dukkede min gode ven Brian
op igen efter 16 år i fremmedlegionen,
løst arbejde og en god uddannelse.
Brian er nu ansat i Telegrafregimentet,
og for nylig startede han som nu 42 årig
på sergentskolen i Sønderborg.
Brian har udgivet en bog om de næsten
16 år i legionen, og den kan købes med
rabat for 250 kr. her på redaktionen.
Bogen hedder "Legionæren", og det
er en hudløs ærlig Brian, der fortæller
om sin tyveknægt af en far, familien
generelt, fl ugten fra Ryes Kaserne til
fremmedlegionen, hvor han fi k et nyt
navn og senere statsborgerskab.
Efter min mening en god bog, og den
fortæller med Brians egne ord om de
utrolige strabadser, mere end 1000
faldskærmsudspring ved de franske elitetropper
og spændende tjeneste med
hunde som "værktøj" på en anderledes
måde, end vi kender til. Ingen pral, ingen
udenomssnak - du får den direkte
version fra Brian himself.
Det være sig første gang Brian blev beskudt
og sked i bukserne, om drømme
der skulle kæmpes for, og venner han
ikke kunne stole på. En masse øl, dejlige
piger, fysiske udfoldelser som løbeture
på over 10 km hver morgen en 120 km
march tur på 23 timer og hans seks
udsendelser til krigsramte områder,
hvor spændingen var enorm, og nogle
betalte med deres liv.
Kort sagt, en god bog - læs den!
Til lykke med de 40 år
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Armani, Lacoste, Boss, Burberry og
alle de andre kendte designfi rmaer
leverer varen. Det er design på højt
niveau og kvaliteten er i orden. Men
det holder kun et par år, så skiftes
det ud.
Som modsætning til det kan nævnes
PH lamperne, Nelo stole, Børge Mogensen
sofaerne, hvis design er funktionelt
og evigt ungt. Det er smukt,
kan bruges, har stil og synes ikke at
se gammelt ud. Det bliver ofte en del
af den stue, det befi nder sig i.
Design og udseende kan være kunst,
stil og funktionalitet fl ettet sammen
set med de øjne, der skal bruge det.
Ikke ret meget overlever uændret, fordi
vi på nogen vis også gerne vil have,
at der sker noget nyt. Ikke mindst vil
producenterne gerne sælge mere og
tror derfor ofte, at de vil sælge mere,
hvis de skifter udseende. Det er ikke
altid tilfældet, at det er sandt - igen
PH lamperne har for mange af udgavernes
vedkommende ikke ændret sig
i årtier- hvorimod biler af vesteuropærisk
herkomst ændres lidt hver tredje
år og meget ca. hvert syvende år. De
mere østlige ændres ofte hyppigere.
De gamle kendte fi rkantede Ladaer
fra Sovjetunionen kører i helt samme
udgave som de oprindelige "var skåret"
i 60'erne nemlig en fi at 125.
I forsvaret har vi uniform M/69 som i
år har 40 år på bagen, som vores udgangsuniform.
Paradeuniformen, eller
den der til daglig bruges, hvis skjorten
ikke skal være grøn. Designet er det
samme, kvalitet og stof er det samme,
snittet og farvevalget er aldrig ændret
og man hører aldrig nogen brokke sig
over uniformen. Det nærmeste man
kan komme negative bølger er, når
folk skal have den på og det er mest,
fordi de skal skifte til "pæn" skjorte og
slips. Netop slipset er vel det eneste,
som er skiftet fra at være et datidens
moderne "strikket" slips i 70'erne til
at være et rigtig stofslips i starten af
fi rserne.
Den nu 40 år gamle uniform følges af
en anden ligeså kendt genstand, som
vi alle bruger altid - baret M/69.
Her hører man aldrig, at den skulle
skråne til den anden side, eller at den
måske skulle være lige. Det eneste, vi
som daglige brugere kan være uenige
om, er farven. De forskellige regimenter
m.m. har hver deres baretfarve
og når man er stolt over sin barets
farve, er det et udtryk for korpsånd
og tilhørsforhold.
I den forbindelse kan vi se, at Telegrafregimentet
med deres grønne baretter
måske i fremtiden bliver til føringsstøttetropper,
fordi vores ydelser er
føringsstøtte i alle afskygninger.
En måde for os at markere et skifte
til offi cielt at være føringsstøttetropper
kunne være, at markere et sådan
skifte med, at vi også skiftede baretfraven
til en blå udgave, der associerer
til den signalblå farve, der altid har
været regimentets grundfarve.
2009 er altså året, hvor vi kan fejre
en uniform, der har kunnet bruges
næsten uændret til det formål den
var tiltænkt i 40 år. Kun slipset blev
ændret og måske vi skulle overveje
barettens farve.
Chefen er
en engel
Lederen af Lokalstøtteelement Fredericia,
Morten Tving, er en munter fyr.
Foruden hans store interesse for lækre
biler, kan han også klippe og sy. Ikke alle
troede på det, så hvad gør chefen så?
Han iførte sig sit hjemmelavede englekostume
og gik en tur rundt på kasernen
for at hilse på sine medarbejdere.
Da de efter et par dage igen havde fået
pusten, lavede de dette digt til ham.
En fredag formiddag kl. ca. ni,
en engel pludselig kom forbi,
hva' den ville, ved vi ej,
hvorfor kom den denne vej?
En dragt så fl ot han havde på,
en pudset glorie vi også så,
vinger så store hvad bruges de til?
Mon han fl yve hjem med dem vil?
Vi troede ikke på engle før,
men nu er det noget, vi alle gør,
han stod lige her - vi så ham jo selv,
han var kønnere end englen Gabriel.
Han ønskede alle en dejlig dag,
så tog han hjem, hvor han kommer fra
og vi måtte alle igen i sving
efter besøg af englen Morten Tving.
Redaktionen takker for det sjove bidrag.
Vi har desværre ikke afsendernes
navne.
TELEGRAFEN 19
20
TELEGRAFEN
Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55
www.btgulve.dk info@btgulve.dk
Besøg også BT-Gulves afdelinger i
Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København
Entreprenørvej 5 ∙ 7000 Fredericia ∙ Telefon 75 93 05 31 ∙ www.proffset.dk
Bøger ∙ Visitkort ∙ Reklamer ∙ Etiketter/labels ∙ Kuverter ∙ Hæfter ∙ Brevpapir ∙ Indbetalingskort ∙ Formularsæt
Endeløse baner ∙ Tidsskrifter ∙ Foldere ∙ Kuvertfyld ∙ Løbesedler ∙ Postkort ∙ Streamers ∙ Posters ∙ Bannere
•
•
•
•
•
Gulvbelægning
Gardiner
Tæpper
Trægulve
Gulvafslibning
MA LER FIR MA ET
MA LER FIR MA ET
RAND & AN DER SEN A/S
7000 FRE DE RI CIA,Tlf. 75 94 16 99
mail: post@rand-andersen.dk
www.rand-andersen.dk
Land Rover Defender er let genkendelig på sine runde forlygter. Defenderen er i
øvrigt leveret med NATO-nummerplader.
Land Rover er
tilbage i hæren
Af premierløjtnant M.A.R. Pedersen, Delingsfører/Telegrafdelingen/Deployable
Communication and Informationsystem
Module Kompagni (DF/TGDEL/DCMKMP)
og medlem nr. 7630 i Dansk Land Rover
Klub.
Bedst som man troede, at alle Forsvarets
Land Rovere enten var blevet
kasseret, udfaset eller solgt, findes
der igen Land Rovere i den danske
hær. Det er dog ikke hæren, som har
indkøbt bilerne, men derimod NATO,
som har stillet køretøjerne til rådighed
for DCMKMP.
DCMKMP løser normalt kommunikationsopgaver
for NATO, og det er derfor,
at NATO leverer køretøjer og materiel til
alle dets DCM kompagnier. Kompagniet
hentede således syv Land Rovere med
påhængsvogn i Tyskland sidst i januar
måned, og det er meningen, at KMP skal
bruge køretøjerne under uddannelse og
på øvelser.
Land Rover Defender er den nyeste
version af den originale Land Rover,
hvis historie kan følges tilbage til 1948,
hvor den første gang blev præsenteret
på Amsterdam Motor Show.
Der er siden 1948 i alt solgt ca. 1,9 mil-
lioner eksemplarer til privatpersoner,
fi rmaer, NGO’er og væbnede styrker.
Af disse vurderes ca. 90 procent af alle
solgte biler at være kørende endnu.
Defenderen er berømt for sin enkle
Data
Land Rover Defender ‘07 MY (110”)
Motor:
2400 ccm TDCi commonrail
122 HK (v. 3500 omdr.)
Gear: 6-trins manuel
Servostyring, aircondition, sædevarme.
Terrænudstyr:
Differentialespærre, reduktionsgear,
vadesnorkel og WARN-spil.
konstruktion, hvor enhver med det
rette håndelag kan udføre selv større
reparationer.
Teknikken er dog udviklet i takt med
den generelle teknologiske udvikling.
Alt dette gør, at Defenderen er svær
at slå ihjel.
Defenderen har efterhånden opnået
status som ikon inden for motorverdenen.
At dens grundlæggende opbygning
stort set ikke er ændret siden 1948, gør
det kun ekstra bemærkelsesværdigt, at
køretøjets terrænegenskaber er uden
sidestykke. Defenderen er konstrueret
på stålchassis og med aluminiumskarosse,
og en rigid ramme kombineret
med letvægtskarosseri giver bl.a. et
lavt tyngdepunkt og enestående terrænegenskaber.
HUSK at tilmelde dig
til Gabrielsfesten
Ring til KVO
7622 7441
Defenderen i vores konfi guration er 110” (køretøjets længde) med fem faste sæder
og påhængsvogn.
TELEGRAFEN 21
Den nye chef for Hærens Operative Kommando fi k stor opmærksomhed og man
må give ham, at han er en supergod formidler med et moderne og frisk sprog.
Spørg generalen
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard,
chef for Hærens Operative Kommando
(HOK) og dermed hærens øverste
chef besøgte de ansatte i Fredericia
garnison.
Niels Henrik Bundsgaard (NHB) kunne,
efter den traditionelle aflevering af
styrken, overtage mikrofonen.
NHB begyndte med at fortælle kort om
sin nye stilling som chef for HOK, hvorefter
han kort fortalte om sit karriereforløb
hidtil (læs side 5... red.).
Herefter fulgte en overordnet gennemgang
af situationen, som den er nu og
frem til det næste forsvarsforlig.
NHB gjorde det helt klart, at når der er
nyt af interesse for ansatte ved Telegrafregimentet
og Hærens Føringsstøtteskole
(føringsstøttetropperne), vil han
igen komme og give en orientering.
Bevar den gode arbejdsplads
NHB indledte med at fortælle, at han
gerne ser, at hæren skal være en god
arbejdsplads. Vi skal gå til opgaverne
med en positiv holdning og alle skal
bidrage til, at det vedbliver at være en
god arbejdsplads.
NHB personlig har set, at hans arbejdsdag
med det nye store ansvar i stillingen
som CH/HOK vil kræve og kan koste ham
mange arbejdstimer, men dem vil han
gerne levere, for det bliver spændende,
at være chef for en virksomhed, hvor
medarbejderne gør det så godt.
De gode resultater herhjemme og uden-
lands siger det hele og det skal fortsætte
i en positiv udvikling og fremgang.
NHB forklarede herefter: "Der er sket en
transformation af hæren og udviklingen
fortsæ ter. Vi er gået fra at være en gammeldags
mobiliseringshær, til at vi nu er
en moderne og højprofessionel styrke,
der er deployerbar i hele verden. Ingen
andre lande sender så mange soldater
ud i forhold til deres styrkemål, som vi
gør. Det er hårdt og det koster, men vi
kan være stolte over de gode resultater,
som hæren leverer. Hæren udvikler, leverer
og indsæ ter relevante landstyrker
af professionelt uddannede, når og hvor
der er brug for det.
Nationalt er der opgaver som ammunitionsrydning.
De var sidste år ude 600
gange. Vi har vagter på slo te m.m. - ca.
200 mand. Andre vagter på kaserner
m.v. - 280 mand. Alt sammen for at
passe på vore ting og kaserner. Dertil
kommer mange andre små og store
opgaver, og internationalt har vi også
vigtige leveringer at skulle præstere.
De leveringer har ændret sig gennem
tiden og vi er fulgt med. Fra Balkan til
Irak, hvor jeg som chef for det første
hold under jævnlige ildkampe selv
kunne følge vores præstationer og se
hæren vokse fra, at vi var i "2. division",
gik til "1. division" og til nu, hvor vi er i
"superligaen". Vi er med i RIGTIG KRIG.
I fremtiden mener jeg, at vi skal se på,
hvad vi skal/bør gøre, når situationen nu
er krig. Vi skal have en bred uddannelse
som baggrund og dertil en god specifi k
22 TELEGRAFEN
uddannelse for indsatsområdet, hvor vi
skal virke. Jeg vil have, at vi går stærkt
ind og så måske træder lidt tilbage,
fremfor det modsa te - at gå for svagt
ind i starten og så geare op, det har vi
set - det duer ikke.
Førhen styrede økonomien, hvor mange
soldater vi sendte ud, og hvilket materiel
de havde med. Nu må det være sådan,
at vi indsæ ter det, der skal til, og så
må man fi nde ud af, hvad det koster, og
hvordan det så skal betales - bagefter.
Selvfølgelig gør man sig beregninger,
men det må ikke være hensyn til økonomien,
som kommer først. Det er
opgaven og sikkerheden for soldaterne,
der skal løse den.
Full Spectrum i fremtiden. Som det er
nu, leverer vi ofte to kompagnier og får
stø te af et engelsk kompagni. Endvidere
så stø tes med kommunikation og
electronic warfare med mere.
Her kunne det være ønskeligt, om chefen
for de udsendte i stedet for at få
ildstø ten fra engelske enheder, så selv
rådede over en ildstø teenhed, som vi
havde med hjemmefra, og som vi kunne
have trænet sammen med. Det ville
være bedre, at vi havde det hele selv,
og jeg håber, at vi med næste forlig kan
levere "komple te løsninger".
Det er også min opfa telse, at vi før var
mere adskilte end i dag værnene imellem.
Vi er mere "en stor familie", der
forstår hinandens opgaver og arbejder
tæ tere sammen mod fælles mål.
Missionerne
Generalmajoren fortsatte herefter med
at tale om indsatsen i Afghanistan og
Kosovo: "Vi skal være i Afghanistan
nogle år endnu, før vi kan overgive styringen
helt til den afghanske hær, men
vi bliver og hjælper dem på vej, som
politikerne har bestemt.
I Kosovo er der lidt mere styr på situationen,
selvom der under overfl aden
stadig er store spændinger, så er
aktiviteten en anden, og indsatsen skal
være derefter.
Hvem ved hvornår det politisk bliver bestemt,
at vi skal i en ny mission. Måske
det bliver i Afrika, måske Gaza. Det er
ikke noget, vi bestemmer, det gør de folkevalgte,
og jeg tror på, at de nu forstår,
at vi skal tilpasse ambitionsniveauet til
det realistiske. De har også gjort deres
erfaringer med, hvordan vi er blevet
brugt, hvad det koster menneskeligt
og økonomisk, og de skal vurdere og
bestemme ud fra det, hvad forsvarets
samlede opgaver så skal være".
De næste store opgaver for føringsstøttetropperne
bliver at være NATO
responce Force (NRF 14), hvor vi skal
lede alle landstyrker. Vi har hidtil transformeret
os meget, men vil også gerne
transformere føringsstø ten til fremtidige
strukturer og vedholde evnen til at
kunne transformere vores føringsstøtteenheder
til fremtidige behov.
Vi mangler folk
Herefter talte NHB om personelmangel
og værnepligten. Han sagde bl. a.: "Vi
mangler mange folk for at kunne yde
det optimale. Vi har haft stor afgang på
grund af opsvinget, hårde missioner,
lønnen, men også vilkår på personel- og
materielsiden er givet som årsag.
Det er i dag helt almindeligt, at unge
ikke bliver i samme job i mange år. Derfor
har vi set mange søge ud, men vi ser
også, at en del kommer tilbage og ofte
med nyt syn og nye erfaringer.
Lige nu mangler hæren 1.706 mand
fordelt på 229 offi cerer, 503 befalingsmænd
og 974 i konstabelgruppen. Vi
kan kun ændre på de te ved at producere
fl ere soldater. Vi kan ikke gå ud i det
civile og fi nde uddannede soldater - vi
skal uddanne dem selv. Der er nu også
kommet korte offi cersuddannelser, og
korporaler bliver i stigende grad brugt,
og vi producerer fl ere befalingsmænd.
Ser vi på værnepligten, må vi klart sige,
at vi ikke kan undvære den. Det er en
vigtig del af "fødekæden" i vores system.
På hærens basisuddannelse (HBU) og
reaktionsstyrkeuddannelse har vi dog
store problemer med at skaffe fast
personel. Nogle steder er der én befalingsmand
til 45 værnepligtige, hvor
tallet skulle være én til 15.
Det er et stort problem. Vi bruger for
meget tid på hovsaløsninger for at fi nde
folk og til at fi nde materiel.
For kamptroppernes vedkommende skal
vi se på, om der er for meget "bygget"
ind i undervisningen - og hvordan det
i givet fald kan tilpasses bedre. Vi skal
have det bedste materiel i missionerne,
men tilsvarende materiel hjemme til at
uddanne folk på og til daglig i enhederne
skal det også gerne være det
samme udstyr, man arbejder med, så
man er helt bekendt med alt omkring
dets brug og håndtering, men vigtigst
er, at vi bevarer værnepligten og får alle
uddannet godt.
Selv om jeg er generalmajor, kommer
jeg rundt, hvor der er rigtige soldater og
jeg får snakket med dem, som har en
fi nger på pulsen. Det er godt for hæren,
de værnepligtige selv og samfundet, at
vi har værnepligten og næsten alle, der
forlader os, er positive efter det ophold.
Det er altså ikke altid blankpolerede oplevelser,
jeg bliver præsenteret for. Skal
jeg kunne løse nogle af hærens problemer,
er man også nødt til at fortælle mig
direkte, hvad der er galt og hvor - samt
evt. hvordan man ser en mulighed for,
at et problem kan løses.
Jo, jeg prøver at have fi ngeren på pulsen
og jeg har jo selv set systemet, jeg er
"vokset" op i.
Uden kommunikation kan en hær ikke
føres. Et spørgsmål om hvorfor korporaler
ikke kan udsendes, fi k dog generalmajoren
til at tøve et øjeblik.
Nyt materiel skal der til
NHB fortalte om nyt materiel, der er på
vej. Herunder en lille anekdote:
Forleden var jeg i Magasin for at købe
sko - sådan nogle helt almindelige.
En dame, der hjalp med at fi nde de
re te sko, forklarede mig, at forskellen
på mænd og kvinders indkøbsvaner
omkring sko er: "Mænd kommer ind
og køber sko, når de mangler, hvorimod
kvinder kommer ind i skobutikken for at
fi nde ud af, hvilke sko de mangler".
Lidt på samme måde kan vi godt se,
at visse enheder i hæren køber masser
af privat militærudstyr, som de kunne
tænke sig, for at fi nde ud af, om de
mangler det. Jeg har det selv på samme
måde i forretninger med teknik- eller
golfudstyr. Vi skal i nærmeste fremtid
se på, hvilket udstyr soldaterne har
udleveret, og hvad de har indkøbt civilt
og se på, hvordan vi fi nder en god løsning
på det.
Inden jeg slutter dette oplæg, vil jeg
sige, at mine ønsker til fremtiden er,
at vi får bedre sammenhæng mellem
kapacitet og opgaver - og at vi får justeret
organisationen, så vi kan løse de
opgaver, vi stilles overfor.
Korporaler kan ikke udsendes
Herefter kunne alle spørge generalmajor
NHB om det, der faldt dem ind, eller
viderebringe problemstillinger, som de
følte, at de ikke kunne komme videre
med, uden at de blev lovet et "her og
nu svar". Alt blev skrevet ned og efterfølgende
afl everet til behandling i HOK.
Spørgsmål 1
Seniorsergent M. Frederiksen: "Kan det
lade sig gøre at ændre 20 ugers praktik
for mekanikere, sådan at ugerne ikke
TELEGRAFEN
SKAL foregå i Ålborg, når tilsvarende
uddannelser fi ndes i lokalområdet, for
det har kostet en del elever på den
konto"?
Spørgsmål 2
Gik på merittering af befalingsmænd til
offi cerer i forhold til en pamfl et udsendt
af HOK. Her kunne kaptajn T.V. Nielsen
fra salen svare, at det kan lade sig gøre,
men pågældende befalingsmænd skal
have alle kompetencer eller tage dem
på offi cersskolen for at kunne meritteres.
Det er sket i fl ere tilfælde. (FPT
skrev om emnet i deres nyhedsbrev
efterfølgende uge red.).
Spørgsmål 3
Næstkommanderende i EWKMP: Vil HOK
lave om på, at vores udnævnte korporaler
ikke kan udsendes. Vi har i EWKMP
fået at vide fra FPT, at en korporal ikke
kan udsendes med mindre, at de selv
beder om det og i givet fald skal de så
degraderes og gå ned i løn, fordi det så
er selvansøgt. Kan det være rigtigt?
Her tabte Niels Henrik Bundsgaard mælet
- og måtte lige høre det igen. Efter
en dyb indånding og med et stort smil
måtte han sige: "Jeg kan ikke forestille
mig, at man skal degradere folk for at
udsende dem - oftere er det modsat.
I skal helt sikkert få et hurtigt svar, her
er noget vi skal kigge på".
Spørgsmål 4
"Hvad er status på bæring af multiværktøjer,
som nu "udenfor og inden for
hegnet" er at betragte som et våben,
så vi kan stra fes med bøde og fængsel
for at bære det"?
Spørgsmål 5
Logistikoffi cer Leon Dal i uddannelsesbataljonen
kunne fortælle om manglende
materiel på fl ere områder og i så
alvorlig grad, at bataljonen allerede fra
holdet af værnepligtige i februar vil stå
uden det fornødne materiel og forklarede,
at man har fulgt kommandovejen
og har fremsendt fornødne rekvisitioner
på det ønskede, men der sker intet.
"Vil HOK gå ind i sagen og se på, om vi
kan optimere forretningsgangen, så vi
kan få ska fet det pågældende materiel,
såsom optiske sigtemidler, CBRN-masker,
bare ter, paksæk og en del andre
udrustningsgenstande. Vi har bestilt,
som man skal, men anska felsestiden
er for lang, og vi får ingen svar på, om
der kommer noget, hvor meget eller
hvornår. Det er svært at arbejde med,
som systemet er nu".
Generalmajor NHB's adjudant skrev
fl ittigt ned og alle blev lovet, at et svar
ville tilgå. Hvis det er muligt, vil vi gerne
bringe svarene her i TELEGRAFEN, efterhånden
som de kommer.
23
24
J.B. Emblemer ved Jørgen Brodersen
6400 Sønderborg, 7442 9568
info@jb-emblemer.dk
Vi har den nyeste teknologi til fremstilling
af alt i stofmærker og emblemer.
Dansk kvalitet - når det er bedst.
Vi leverer til alle i Forsvaret
- ring og få et tilbud.
V
I
G
Ø
R
L
I
V
E
T
IRIS blom ster
Gothersgade 35,
7000 Fredericia
75 92 12 17
Blom ster gen nem 100 år
1901 til 2001
LIDT GRØNNERE
TELEGRAFEN
JORD UNDER NEGLENE
IKKE I HOVEDET!
www.davidsenpartnere.dk
Installationsfi rmaet
L. H. Olesen A/S
Egeskovvej 72, 7000 Fredericia.
Tlf. 76 20 00 77
Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os.
Nu major Henrik Schiøler. Sammen med tre andre blev Henrik velfortjent udnævnt
den sidste arbejdsdag i 2008, med virkning fra 1. januar i år.
Firestjernet overraskelse
Af Leon Lindholm, redaktionen.
En af de sidste dage inden det nye år
kunne begynde gik en mail rundt internt
på Bülows Kaserne.
Alle blev inviteret til en glædelig overraskelse
- fejret med en mindre reception,
et glas vin og lidt chips.
Min gode ven Henrik Schiøler indfandt
sig på redaktionen for at høre lidt mere,
da vi som oftest er involveret bag et
kamera og med en kuglepen og papir
til disse begivenheder.
Henrik spurgte, om jeg skulle deltage,
og det kunne jeg bekræfte. Han ville
gerne vide, hvad der skulle ske, for han
havde en fornemmelse af, at det måske
var lykkedes for Telegrafregimentet at
24 timers stafet
STØT KRÆFTENS BEKÆMPELSE
Tilmeld et kompagnihold nu til:
"Stafet for livet"
på Bakkeskolen i Fredericia
den 6. - 7. juni.
Eneste krav er, at der hele tiden er
én fra holdet på banen - gående eller
løbende. Det koster 100 kr./deltager.
FAGI-medlemmer får beløbet refunderet.
Der er teltplads, madboder, musik
og underholdning i de 24 timer.
Sæt ny rekord - tilmeld jer NU på:
"www.stafetforlivet.dk".
få udnævnt et antal kaptajner til major,
og han håbede, at han var den ene, for
der pågik forhandlinger om dette.
Jeg måtte lyve og sige, at dagen bød
altså på en udnævnelse af en seniorsergent
og derforuden tildeling af to
legater på 5.000 kr - hvilket ikke var
sandt.
Til lykke til jer alle.
Da tiden oprandt, indfandt alle sig, og
når ingen helt ved, hvad der skal ske,
er der en lidt pjattet stemning - en vis
usikkerhed og forventning, men Henrik
var helt afslappet og kaptajn Klaus
Anker Nielsen (KA) ligeså, da det hemmelige
budskab om to legater også var
nået ham.
I det samme som de trådte ind, gik
oberstløjtnant Jan Sejerup og seniorsergent
Bo Lundgreen frem foran de
fremmødte, og jeg tog billeder af dem,
som var det dem, der skulle fejres - og
derefter faldt der en vis ro over de fremmødte,
for de mente nok at have gættet
det meste - i hvert fald Henrik og KA var
rimelig rolige.
Oberst Ib Bager indfandt sig, og sløret
blev løftet.
Oversergent Mads Damgaard blev kaldt
frem og blev udnævnt med virkning fra
1. januar til seniorsergent - store klapsalver
fulgte.
I hjørnet stod en major T.G. Olsen, han
havde fødselsdag, og det var kommet
obersten for øre, så han fi k lige en speciel
hilsen med på vejen - et ordentligt
bjørnekram til alles jubel. Stadigvæk
troede Henrik og KA ikke at de skulle ud
midt i arenaen - men det skulle de.
Efter en lille kunstpause blev Klaus (KA)
kaldt frem og da det skete, kiggede jeg
på Henrik, hvor farven steg til noget, der
minder om signalrød på hans kinder - nu
vidste de to godt, hvad der ventede -
de to skulle have deres ønsker opfyldt,
fordi de har fortjent det.
Klaus var den første, og sammen med
majordestinktionerne, der som foreskrevet
skal bæres i 24 timer efter udnævnelsens
ikræfttræden for ikke at bringe
ulykke, fi k han også vin og blomster.
På samme vis kunne Henrik Schiøler
komme frem og modtage majorstjerner
til montering den 1. januar og med
bæringpligt i 24 timer og efterfølgende
bæringsret i mange år frem.
Både Mads, Henrik og Klaus fi k lange
klapsalver af alle fremmødte og de
kunne herefter roligt byde på en lille en,
for der var hældt op og betalt.
Oberst Bager kunne så efterfølgende
tilføje, at yderligere to af vores kaptajner,
nemlig Thomas Nordin Frost og
Henrik Ejrup Simonsen, også havde fået
samme besked samme dag fra forsvarschef
admiral Tim Sloth Jørgensen, så i
alt er Telegrafregimentet fra 1. januar
en seniorsergent og fi re majorer rigere
- eller en oversergent og fi re kaptajner
fattigere.
Stort tillykke til alle fem, og fra redaktionens
side må jeg undskylde, at jeg
ikke talte sandt, men en god historie
må ikke miste effekten undervejs, og
selvfølgelig skal chefen/obersten have
æren at udnævne og glæde andre. Det
er også ham, der skælder og smælder,
hvis det er nødvendigt, men dette var
en af de gode dage for alle.
En eftertænksom Klaus Anker Nielsen -
her med majorstjernen.
(Trickfoto- RED).
TELEGRAFEN 25
26
RIDDER AF DANNEBROG
Hendes Majestæt Dronningen har
resolveret, at oberstløjtnant Henrik
Juhl Krogh tildeles Ridderkorset af
Dannebrogordenen fra den 2. februar
at regne.
40 ÅRS JUBILÆUM
Følgende har været ansat i statens
tjeneste i 40 år.
Overkonstabel af 1. grad Finn Axel
Kring, 5. Telegrafbataljon, 1. februar.
25 ÅRS JUBILÆUM
Følgende har været ansat i statens
tjeneste i 25 år.
Musiker Inge Haaning, Slesvigske Musikkorps,
1. januar.
Seniorsergent Ib Overgaard Nielsen,
Hærens Føringsstøtteskole, 1. februar.
Seniorsergent Lars Christian Thimsen,
Electronic Warfarekompagni, 1.
februar.
Overkonstabel af 1. grad Paw T. Laustrup,
Electronic Warfarekompagni, 1.
februar.
UDNÆVNELSER
Hendes Majestæt Dronningen har
resolveret:
Skole- og regimentschef oberst Ib
Johannes Bager udnævnes til generalmajor
den 1. marts.
Stabschef oberstløjtnant Steffen
Zachariassen overtager kommandoen
som fungerende skole- og regimentschef
fra den 27. februar.
Følgende kaptajner er udnævnt til
major 1. januar:
Henrik Schiøler og Klaus Anker Nielsen,
begge fra Hærens Føringsstøtteskole.
Thomas Nordin Frost, G2 ved Danske
Division.
Følgende oversergent er udnævnt
seniorsergent:
Mads Damgård, Hærens Føringsstøtteskole,
1. januar.
Bente Knudsen, 3. Telegrafbataljon,
1. januar.
Følgende er udnævnt korporal:
Chanette Danelund, Hærens Føringsstøtteskole,
1. januar.
Frank Loft, Casper Damgaard Larsen,
Chris Skov Vestergaard, Viggo Harry
Jensen og Jesper Jimmi Andreassen
og Hans Callesen Stockholm alle fra
3. Telegrafbataljon, 1. januar.
Michael Luther Holm og Tom Dolder,
begge fra Electronic Warfarekompagni.
1. januar.
Følgende konstabler er udnævnt
overkonstabel:
Personelnyt
Her er seks af o te nyudnævnte korporaler. Fra Venstre: Frank Loft, Casper Damgaard
Larsen, Chris Skov Vestergaard, Tom Dolder, Viggo Harry Jensen og Jesper Jimmi
Andreassen. Fraværende var Hans Callesen Stockholm og Michael Luther Holm.
Robert Walter Thomsen, Stab/Danske
Division, 1. februar.
Allan Stojko, Stabskompagniet/1. Brigade,
1. februar.
Rune Sørensen, Stabskompagniet/1.
Brigade, 1. februar.
Morten Lauritsen, 5. Telegrafbataljon,
1. februar.
Thomas Østerskov Nielsen, Stabskompagniet/1.
Brigade, 1. marts.
ÅRETS CIVILE MEDARBEJDER
Fysioterapeut Dorit Falk blev kåret
Følgende har gennemgået Telegrafregimentets tjenestegrenskursus.
Fra venstre: Kursusleder premierløjtnant M. Riiser, sergenterne A. Jepsen, J.N. Petersen,
B.K. Olsen, D.T. Laursen, J. Thorn, M. Nordal, M. Jespersen og M.B. Nielsen
samt instruktør oversergent M. Strunge.
Oplysningerne er fra TGR-, HFS- og FPT-befalinger i perioden 1. december 2008 til 1. februar 2009, samt fra begivenheder hvor redaktionen har deltaget.
TELEGRAFEN
som årets civile medarbejder 2008 i
Fredericia garnison.
DØDSFALD
Det var med stor sorg, at Udleverende
Depot i Fredericia modtog besked om
materielassistent Gert Jensens alt for
tidlige død den 1. februar.
Gert Jensen var en afholdt kollega og
en god kammerat, vores tanker går til
familien. Gert Jensen blev kun 50 år.
Æret være Gert Jensens minde.
Den viste bil har ekstra udstyr.
www.autohuset-vestergaard.dk Strandvejen 220, 7000 Fredericia - 75 92 36 11. FIAT, RENAULT og VOLVO-forhandler.
Digital spejlrefl eks - Canon Eos 450 D
12,2 megapixel med 18 - 55 mm IS zoom m
3" LCD skærm, Digic III processor.
Momsfrit til udsendte soldater er e
Skal du til Afghanistan, Kosovo, Sirius eller andet sted?
Så husk, at vi leverer til alle ansatte i Forsvaret.
Få va ren til sendt til laveste danske pris med dansk garanti i
og uden moms. Betaling som i Danmark.
Send dine fi lm eller digitale billeder hjem på cd, så fremkalder er
vi dem og sender dem retur til det øn ske de sted i Danmark
eller til dig i missionsområdet for kun 1,- kr. pr. billede + porto.
Tilbud til
TELEGRAFENS LÆSERE
KUN 5.375, kr
(På udførsel - KUN 4.300- kr.)
FIAT PANDA
TIL OMGÅENDE LEVERING
KØB en ny Fiat Panda fra 102.990,- kr.
18,2 km/l benzin, ESP, 6 airbags, cityservo,
elruder-for, centrallås, tripcomputer og m.m.
Kom ind og få en prøvetur
- og et godt soldatertilbud.
Excl. lev. omk. og metallak
Autoriseret værksted - også for KIA
Tilbud Ti Tilb lbud d ttil
til il all alle ll lle ansatt ansatte, tte, dder
der er med i
fotoklubben ffotokl
f bben "ZOOM"
.
(Bliv me medlem gratis på 7622 7444).
1. Digitale Di foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk
Ingen Ing startgebyr hvis du afl everer
dine din billeder på cd eller lignende i
en enfotopose
fra fotoklubben
2. FFil
Film il og fremkaldelse - 40%.
3. BBi
Billeder fra fi lm - 40%
4. Fo Foto-cd (forudbestilt) 25,- kr.
5. RRa
Rabatten gælder kun medlemmer
(Rabatten (Ra ydes ikke på tilbudsvarer).
6. FFo
Fotoarbejde "udefra" - 20%.
Alle enheder (min. 10 pers.) der skal udsendes, kan ringe og aftale en "demonstra
"demonstrationsaften" hvor vi kommer til jer.
Carsten Andersen, Photocare - Fredericia, tlf.: 7592 2454. Mail: "gother "gothersgade@photocare.dk"
Ordensbånd og medaljer fra Jydsk Emblem Fabrik A/S
Vi kan levere alt i emblemer, medaljer, uniformstilbehør, pins, sportspræmier,
fi rmaemblemer og gaveartikler.
Mere end 120 års erfaring - og vi er ISO 9001 certifi ceret.
Vores søsterfi rma, OH Reklame Produktion aps, kan levere alt i ordensbånd og
marchmedaljer, ligesom der kan leveres rentegning og design.
Jydsk Emblem Fabrik A/S, Sofi enlystvej 9, Malling, Århus S. Telefon 7027 4111. Se mere på:
www.jydskemblem.dk - www.reitz-medaljer.dk - www.oh-reklame.dk
adresselabel