Blad 2 2009.indd

T 

E L 

E 

G R 

A FE 

N 

Udgivet af GSE/Te le graf re gi men tet 18. årgang Nr. 2 Marts 2009 

bbbllla aaaadeeeeettttt mmmmeeedd hhjjjemmmmmm,,,, 

aaaaaaaammmmmmmmmiiiiiiilllllliiiiiieeeeeeennnnn kan 

hjem, 

med 

bladet 

b 

Tag TTTTaaaaag 

dit ddddddit 

om ooooom 

ssssssse 

læse 

kan 

familien 

ffffffffa 

så så 

læs 

aaaaaarbe eejddddee 

arbejde 

Læs side 3 

Oberst Bager stopper 

Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt 

t til ansa ansatte sa satt tt tte i Fredericia- og Haderslev garnisoner.

Udgives af 

Garnisonsstøtteelementet/ 

Telegrafregimentet 

Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18 

7000 Fredericia, telefon: 7622 7622 

E-mail: telegrafen@mil.dk 

Redaktionen 

Ansvarshavende redaktør: 

Kaptajn Bent Rochler 

Redaktør: 

Overkonstabel af 1. grad 

Leon Lindholm 7622 7444 

telegrafen@mil.dk 

Korrektur: 

Konsulent, overkonstabel 

af 1. grad C.E. Jensen 

Tryk 

PR-Offset, Entreprenørvej 5 

7000 Fredericia - 7620 3142 

Adresseændring 

Meddeles på tlf. 7622 7447 

Udgivelse/abonnement 

TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt. 

Et årsabonnement koster kun 120,- kr. 

Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste. 

Oplag 

2.200 Eksemplarer 

ISSN 0909-8267 

Deadline 

Sidste frist for indlevering af ind læg 

til næste nummer er 31. marts, 

eller efter aftale med redaktionen. 

TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi 

men tets militære- og civile ansatte i 

ind- og udland, samt til relevante myndig 

he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og 

an non cø rer. 

Meninger og holdninger der kommer til 

udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis 

sammenfaldende med redaktionens eller 

regimentets meninger og holdninger. 

Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se. 

Forsidefoto 

Paraboler af stor størrelse bruges fl i tigt 

ved føringsstø tetropperne til kommunikationstransport. 

Læs side 16. 

Generalmajor I.J. Bager 

Hærens nye chef 

Ny kompagnichef 

SMUK, sød og fræk 

Vægttabskonkurrence 

Pas nu godt på kasernen 

Årets civile medarbejder 

Airbus og Hamborg - et besøg værd 

Det nye år - 2009 

Allerede mission igen 

En af de gamle stopper 

Tænker du over tingene 

Tillykke med de 40 år 

Land Rover er tilbage i hæren 

Spørg generalen 

Firestjernet overraskelse 

Personelnyt 

3 

4 

6 

7 

9 

10 

11 

12 

14 

16 

17 

18 

19 

21 

22 

25 

26

Generalmajor I.J. Bager 

Tak for alt 

Af skole- og regimentschef, oberst Ib 

Johannes Bager. 

Soldater! 

Alting får jo en ende. Min tid som jeres 

chef er forbi. 

Det blev til fem år og fem måneder som 

regimentschef og tre år og to måneder 

som skolechef. Disse år har uden sammenligning 

været de bedste år i hele 

min nu snart 38-årige karriere. De har 

været udfordrende, spændende, men 

også hårde rent arbejdsmæssigt. Men 

det har været det hele værd. 

Med omlægningen af Forsvaret ved sidste 

forsvarsforlig til centrale tjenester og 

ved opløsningen af mit samlede ansvar 

for regimentet mistede vi vor fundamentale 

sammenhængskraft. 

Vi stod hermed overfor en meget stor 

udfordring og som I ved, valgte vi her 

ved regimentet at lægge en slagplan, 

hvor vi valgte at holde sammen, hvor 

vi valgte at trække med og ikke imod, 

hvor vi af bedste evne prøvede at gøre 

”katastrofen” til en succes. 

Jeg synes, at det er lykkedes ret godt, 

men det skyldes ene og alene jer. 

I kæmpede, når det hele syntes umuligt, 

I valgte at se muligheder i stedet for begrænsninger 

og I valgte at stå sammen 

og hjælpe hinanden. 

Uden dette gå-på-mod kunne vi ikke 

have leveret vore velkvalifi cerede bidrag 

til de internationale missioner og 

uden dette ville NRF 14 have været et 

fatamorgana. 

På det personlige plan har det været 

mig en daglig glæde at møde jeres altid 

åbne, glade og imødekommende hilsen 

til mig. 

TELEGRAFEN 

Jeg kan kun huske én gang, hvor nogen 

af jer blev rigtig sure på mig og det var, 

da jeg huggede den sorte baret fra 

Stabskompagniet/1. Brigade og det er 

jo forståeligt nok. 

Det er derfor også med blandede følelser, 

at jeg nu må sige farvel. Jeg har 

holdt utroligt meget af at være sammen 

med jer, men jeg må nok erkende, at min 

tid er kommet. 

Jeg har været her længe nok. Jeg tror, at 

det er vigtigt, at man bliver sat til noget 

andet, inden man bliver alt for gammel, 

sur og vranten. Så derfor er det også tid 

til, at der kommer nye kræfter til. 

Jeg vil bede jer tage godt imod min efterfølger. 

Han vil glæde sig lige så meget til 

jobbet, som jeg gjorde. Giv ham derfor 

en varm og venlig modtagelse. 

Tak for alt. 

Jeres RC 

3

Ny chef for Hæren og Hærens Operative Kommando (HOK) er generalmajor Niels 

Henrik Bundsgaard. 

Hærens nye chef 

Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard 

Af Leon Lindholm, redaktionen. 

Generalmajor Poul Kiærskou har fået en 

stilling i Norfolk, Virginia, USA, og derfor 

måtte han forlade posten som chef for 

hæren. En stilling som øverste chef i en 

tid, hvor Irak- og Afghanistankrigene 

har krævet en maksimal indsats af såvel 

de udsendte, men også de ledende 

chefer herhjemme. Det har nok været 

de sværeste år som chef for hærens 

styrker nogen sinde. Det har krævet sin 

mand og at hans familie forstod ham 

og bakkede ham op. Ingen tvivl om, at 

Poul Kiærskous kone, Karen, har bakket 

ham op og gjort sit til, at han kunne 

koncentrere sig om stillingen som en 

af de vigtigste personer for de mange 

unge mennesker, der har været og er 

sendt ud i internationale missioner i 

verdens brændpunkter. Stor ros til familien 

bag, men helt sikkert også til Poul 

Kiærskou som fortræffelig konfl iktløser, 

Afgående chef for HOK generalmajor Poul Kiærskou skal tiltræde en chefstilling for 

en afdeling i NATOs Allied Command Transformation i Norfolk, Virginia, USA. 

4 TELEGRAFEN 

en problemknuser med det store og 

rolige overblik, som nu skal til en anden 

betydningsfuld stilling. En stilling der 

ikke mere kræver ligeså meget på det 

indenrigsmæssige område. 

En sjælden dygtig generalmajor sendes 

nu til USA. Alle ansatte ønsker dig og din 

kone held og lykke "over there". 

Den nye chef for hæren 

Det er ikke altid sådan lige at slippe en 

dygtig chef, men når det nu skal være, 

så er der ingen tvivl om, at generalmajor 

Niels Henrik Bundsgård (51 år), som 

kommer fra en stilling som chef for 

Danske Division i Haderslev, er manden, 

der kan overtage stillingen som chef for 

hærens ansatte. 

Niels formåede at sætte sine fi ngeraftryk 

på hans altid fantastiske måde som chef 

for Danske Division. En måde, der får 

medarbejderne til at arbejde sammen 

mod samme mål. Med Niels' blik for at 

holde fokus på opgaven, er jeg sikker 

på, at han er rette bud på en ny chef 

for hæren. 

Niels har også været chef for 1. Jyske Brigade, 

og i den periode var han et halvt 

år i Irak som chef for det første hold, der 

blev indsat der. Han blev efterfølgende 

projektchef for en gruppe ved oprettelsen 

af Forsvarets Materieltjeneste og 

senere chef for logistikdivisionen. 

Jeg har talt med ansatte fra dengang 

og der er en overvældende ros og kun 

positive udtalelser fra ALLE sider. Jeg har 

ikke mødt tilsvarende positive omtaler 

af en chef nogensinde før eller siden. 

Så helt sikkert på det personelmæssige 

plan, det strategiske og det logistiske 

samt som chef, så ligger Niels Henrik 

Bundsgaard i absolut topklasse, når man 

spørger dem, han tidligere har været 

chef for og arbejdet sammen med. 

Forsvarschefen tog kommandoen 

Det var blevet skiftedag og ingen af 

de to generalmajorer havde haft ret 

lang tid til at tænke over deres valg, 

men begge vidste godt, hvad de ville. 

På selve dagen var admiral Tim Sloth 

Jørgensen mødt op i HOK i Karup for at 

forestå kommandooverdragelsen, og 

det skete efter alle kunstens regler med 

et æreskommando fra Livgarden og med 

Prinsens Musikkorps. 

Først rettede brigadegeneralen alle i 

gymnastiksalen og afl everede styrken 

til generalmajor Poul Kiærskou, som afleverede 

styrken til forsvarschef admiral 

Tim Sloth Jørgensen, der umiddelbart 

efter skulle overdrage styrken til den nye 

chef, men inden tog han sig lige en lille 

kunstpause og fortalte, at det var, fordi 

han lige ville prøve, hvordan det var for 

en fra fl åden, at være øverstbefalende 

for hæren. Det er vist ikke sket før, og 

det varede også kun i et lille minut, så 

fortsatte det ceremonielle og Niels Hen-

Til det første offi cielle arrangement som chef for hæren var SMUK's nytårskoncert, 

hvor Niels Henrik Bundsgaard havde sin hustru Bente Marianne ved sin side. 

rik Bundsgaard blev indsat som øverste 

chef for hele hæren. 

Forsvarschefens, Poul Kiærskous og 

Niels Henrik Bundsgaards taler kan 

læses på Interne tet: 

www.forsvaret.dk/HOK. 

Der er kvinder bag alle store mænd 

Generalmajor Poul Kiærskou og hans 

hustru drager nu til USA og her vil de to 

få meget mere tid sammen. De seneste 

seks år har været meget hektiske og alle 

der ved, hvordan en kalender ser ud for 

hærchefen, kan kun nikke stille med. 

Det kræver sin mand og dennes familie. 

Derfor var der også mange blomster og 

ord til generalmajorens hustru, Bente 

Marianne Bundsgaard, der arbejder som 

intern kundekonsulent i kød-engrosfi rmaet 

INCO. 

Parret har deres hus i Nivå på Sjælland 

og nu også en lejlighed i Viborg, som 

bliver Niels Henrik Bundsgaards hjem 

meget af tiden i de kommende år. 

Sammen har de sønnerne Peter på 22 

og Søren på snart 18 . Søren går i 2. G og 

har studieretningen matematik/fysik. 

Storebror Peter læser på Danmarks Tekniske 

Universitet (DTU) til civilingeniør i 

matematik. Den uddannelse bliver fulgt 

meget nøje af farmand, for når vi kommer 

lidt tættere ind på Niels, så er det 

faktisk et held, at vi i dag har ham som 

generalmajor, og at han ikke i stedet er 

civilingeniør, men den historie kan I læse 

om i TELEGRAFEN nr. 1, 2008. 

Efter indsættelsen kunne de to generalmajorer 

gå til reception, hvor jeg ikke var 

Ordner: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 

samt Hæderstegnet for 

god tjeneste i hæren. Herudover er 

generalmajoren tildelt NATO-medaljen 

for tjeneste i Bosnien samt Forsvarets 

Medalje for tjeneste i Irak. 

inviteret, men jeg tillod mig lige at kigge 

indenfor og det var godt, for her var det 

et noget bedre lys at fotografere i og her 

fi k både Karen Kiærskou og Bente Marianne 

Bundsgaard den opmærksomhed, 

som de så absolut også fortjener. 

Karen for de seks år, hun har klaret 

det derhjemme og Bente for de kommende 

år, hvor hun skal være kvinden 

bag det hele, men hun vil så sandelig 

også komme til at være mere "på" end 

nogensinde før. 

Jeg ved, at Bente Bundsgaard er helt klar 

til at bakke gemalen op i det nye job, 

som ikke kommer til at give mere fritid 

for hverken hende eller generalmajoren 

selv - tværtimod, mere arbejde og fl ere 

offentlige forpligtigelser. 

Allerede samme aften mødte jeg igen 

generalmajor Niels Henrik Bundsgaard 

og hans hustru Bente i deres første 

offentlige arrangement - nu som chef 

for hæren og dennes hustru, nemlig 

da de to var til Slesvigske Musikkorps 

(SMUK) store nytårskoncert i Haderslev, 

hvor Gordon Kennedy og Søs Fenger 

var solister i SMUK's store musikalske 

udfoldelse. 

Farvel til en ven goddag til en anden 

Regiments- og skolechef oberst Ib Bager 

er den ældste oberst og som sådan fi k 

han lov til at tage ordet ved receptionen 

i HOK. Bager takkede i store rosende 

vendinger Poul Kiærskou for de seks år, 

hvor han har haft det vigtigste af alle job 

i hæren og hvor han har gjort det perfekt. 

Han har været en stor gevinst for 

værnet og de to's indbyrdes venskab har 

holdt og er endda blevet styrket i tiden. 

Selvom de ikke altid har været enige om, 

hvordan tingene skulle ske, så har de altid 

kunnet fi nde en måde at arbejde sig 

mod det bedste resultat for henholdsvis 

hæren og Telegrafregimentet. Fra ober- 

sten var der også en rejsetaske til Poul 

Kiærskou og en af tingene heri var en 

pælehammer, som Poul Kiærskou måske 

kan få brug for i USA, hvis de ikke vil 

makke ret. Karen fi k også en rejsetaske, 

men med et lidt bedre indhold. Store 

lykønskninger fra alle hærens enheder 

til de to, der nu skal starte et liv i USA 

de næste mange år. 

På samme vis var der et stort og velment 

meget varmt velkommen til generalmajor 

Niels Henrik Bundsgaard, der nu er 

oberst Bagers chef og en, som han skal 

arbejde meget sammen med i fremtiden 

på samme vis som de andre enheders 

chefer, der også var til receptionen, skal. 

Her var der også et ord med på vejen 

til Bente, som nu er den "næsthøjeste" 

i hærens rækker. 

"Velkommen til generalmajor Niels Henrik 

Bundsgaard og hustru. 

Generalmajor 

N.H. Bundsgaards 

karriereforløb: 

1976: Startede ved Sjællandske Livregiment 

som værnepligtig efter studentereksamen. 

Sergent ved infanteriet og 

ind på offi cersskolen i efteråret 77'. 

1981: Premierløjtnant (A-offi cer) ved 

Sønderjyske Artilleriregiment i Varde. 

1985: Forsvarsakademiet og derefter 

Jyske Division i Fredericia som artillerioffi 

cer - senere operationsoffi cer. 

1987-89: Chef for Stab- og Målopklaringsbatteriet 

i Varde. 

1989-90: Forsvarsakademiet - major. 

1990-94: Lærer på Forsvarsakademiet. 

1994-97: Sagsbehandler i logistik ved 

LANDJUT i Rendsburg. 

1997: Oberstløjtnant og chef for 5. 

Artilleriafdeling/Kongens Artilleriregiment 

i Sjælsmark. 

1998-99: Stabschef ved Danske Bataljon 

i Bosnien. 

1999-2000: Mastergrad fra United 

Stats Army War College i Carlisle, Pensylvania 

i strategiske studier. 

2000-2003: Chef for materielanskaffelsessektionen 

ved Forsvarskommandoen. 

2003: Oberst og chef for 1. Jyske Brigade 

i Haderslev og udsendt til Irak. 

2004: Chef for Planlægningsdivisionen 

ved Hærens Materielkommando 

i Hjørring. Fra juli 2004 udelukkende 

projektet med oprettelsen af Forsvarets 

Materieltjeneste og efterfølgende 

chef for Logistikdivisionen i Forsvarets 

Materieltjeneste i Ballerup. 

2008: Udnævnt til generalmajor og 

indsat som chef for Danske Division. 

2009: Chef for Hærens Operative 

kommando. 

TELEGRAFEN 5

Kaptajn Peter Mågård blev indsat som kompagnichef for Stabskompagniet/1. 

Brigade den 5. januar. 

Ny kompagnichef 


Den første arbejdsdag i januar var også 

dagen, hvor kaptajn Peter Noes, der 

har fungeret som kompagnichef i fi re 

måneder, måtte trække sig tilbage til 

sin oprindelige plads som kompagniets 

næstkommanderende. 

Stabskompagniet var linet op og under 

Peter Noes' kommando. Der blev rettet 

ind og taget imod regimentschef oberst 

Ib Bager, der kvitterede med at fratage 

Peter Noes kommandoen, som man nu 

gør i vores system - det lyder så voldsomt, 

men det er det nu ikke. 

Oberst Ib Bager takkede Peter Noes, 

fordi han har taget tørnen, ved siden af 

de mange opgaver han har og der var 

kun rosende ord til Peter Noes, for den 

måde han kørte som chef indtil den nye 

kunne tiltræde denne dag. 

Peter Mågård indsat 

Peter Noes trådte tilbage i geleddet og 

frem blev kaldt kaptajn Peter Mågård, 

der kommer fra en stilling ved brigadestaben, 

hvor han var i det såkaldte "G3" 

og fungerede delvist som signaloffi cer. 

Peter Mågård har været i Telegrafregimentet 

i mange år og er også en 

velkendt kaptajn. Han blev udnævnt 

kaptajn i 2000, så han er nu på niende 

år og har en meget bred erfaring fra 

andre job - også ved Telegrafregimentet, 

så der var heller ikke nogen bæven 

i stemmen ved oberst Bager, da han 

indsatte Peter Mågård som den nye 

kompagnichef for dette velrenomerede 

kompagni, der tæller mange personligheder 

og mange "gamle" - eller rettere 

erfarne soldater. 

Som parader af denne slags byder, 

kunne kaptajn Peter Mågård vende sig 

til sine "nye folk" og råbe: "Jeg tager 

kommandoen", herefter drejede han 

sig rundt og de formelle rituelle hilsner 

afsluttede paraden og nu er der så Peter 

og Peter som henholdsvis chef og næstkommanderende 

i Stabskompagniet/1. 

Brigade. 

Et stort: "Velkommen" til Peter Mågård 

fra alle hans nye ansatte: "Vi vil gøre alt 

for, at vi kan få et fortsat godt samarbejde- 

velkommen". 

Peter Noes er nu næstkommanderende 

i Stabskompagniet/1. Brigade. 

6 TELEGRAFEN 

En træls 

julegave 


Ved Telegrafregimentet får de ansatte 

ikke julegaver - jo, alle udsendt i mission 

får - og det er en god ordning. 

I Sverige har fl ere offentlige instanser en 

skik med at give alle ansatte julegaver. 

Det svenske toldvæsen (Tullverket) gav 

sidste jul også alle deres ansatte en fi n 

gave- og for at være med på beatet, fi k 

de alle sammen en Ipod - en af Apples 

MP3- musikafspillere. 

Der var stor glæde og tilfredshed blandt 

alle ansatte, indtil en af dem opdagede, 

at de fi ne MP-3 afspillere med Tullverkets 

logo alle sammen var piratkopier 

og det er jo sådan, at det faktisk er en 

af toldvæsnets opgave at sørge for, at 

der ikke sælges piratkopier. 

Så en indkøber har nok en fl ov smag og 

skal have en samtale med sælgeren af 

de fi ne MP-3 afspillere, som med logo på 

er umulige at sælge eller levere tilbage- 

og piratkopier skal jo destrueres. 

Modelfoto 

Husk tilmelding 

til gabrielfesten 

den 24. Marts 

Tilmelding senest den 17. marts. 

Du kan tilmelde dig ved kaptajn 

Bent Rochler på tlf.: 

7622 7441. 

Her kan du også høre mere om 

den store fest for alle nuværende 

og tidligere ansatte 

ved Telegrafregimentet.

Slesvigske Musikkorps med Søs Fenger og Gordon Kennedy. 

SMUK, sød og fræk 


Traditionen tro er Slesvigske Musikkorps 

med til hvert år at minde os om 

det nye års komme med deres nytårskoncerter. 

I år med solisterne Søs Fenger og Gordon 

Kennedy. Gordon var også toastmaster 

gennem hele aftenen, som han 

klarede på sin meget direkte og "lige på 

gadedrengeagtige" lidt frække facon og 

alligevel med et glimt i øjet. 

Søs Fenger er kendt overalt i Danmark 

og har et meget stort publikum til sit 

meget omfangsrige repertoire. 

Søs lagde ud med den gamle danske 

"Dansevisen", som andre også har 

fremført, men Søs har lige den stemme, 

som med sin sødme matcher Slesvigske 

Musikkorps (SMUK) helt perfekt. Efter 

det var Søs varmet op og gav så "Holder 

øje med dig". Så var publikum også 

varmet op. 

Solister, individualister, perfektionister, 

professionelle - SMUK 

Henrik Rønnov fi k så æren af at fremføre 

en musikalsk perle i form af hans egen 

fortolkning af: "Spurven sidder stum bag 

kvist". Imellem disse numre var Gordon 

Kennedy blevet præsenteret, men alle i 

salen kendte ham nu godt i forvejen og 

jeg må sige, at han tilførte noget andet 

end det, vi har set før, og hvad jeg ikke 

vidste, så kunne han faktisk synge og 

endda rigtig godt - både på dansk og 

jeg tror det var polsk. Flankeret af Søs 

blev det de to, sammen med SMUK, som 

gav alle os i salen en god oplevelse. Søs 

Fenger fyrede den helt af efter pausen 

med sangen "Du er", "Killing me softly" 

og min yndlingssang, sangen over alle 

"What a wonderfull world" - uha hun 

var god. 

En af SMUK's musikere, J. Riis, gav i anden 

akt sin fortolkning af C.V. Jørgensens 

"Costa del Sol" til et af de allerstørste 

bifald - noget publikum godt kunne lide 

og SMUK fuldtendte oplevelsen. 

Gordon i næsten ingenting - og alligevel 

med det helt store udstyr 

Gordon havde mange gode jokes. men 

han havde også et særligt indslag, hvor 

han tog tøjet af for at fremstå næsten 

nøgen. Kun klædt i et lille tyl lændeklæde 

omkring de ædlere mandlige 

dele, som så senere viste sig ikke var 

hans egne, men måske det var ønsket. 

Gordon i sit "Adamkostume" vakte stor jubel i salen. 

Det var en "nøgendragt" i, må jeg sige, 

rimelig stor størrelse. Flere på de forreste 

rækker måtte lige pudse brillerne 

og andre lidt længere bagude i salen, 

kunne godt fornemme, at det var frækt, 

men som altid med Gordon - med et 

glimt i øjet. 

Dirigent René Bjerregaard Nielsen er 

også et hyggeligt gemyt og har en god 

humor, men hans øjne fl akkede lidt 

rundt i salen for lige at tjekke publikums 

reaktion. Var det for vovet? Var publikum 

for snerpet eller gik den hjem? 

Efter bifaldet at dømme gik den hjem og 

en enkelt på anden række råbte: "Ekstra 

nummer"? 

Det var en rigtig god koncert, måske 

lidt mindre røg, men et godt miks med 

SMUK, Søs og Gordon. 

TELEGRAFEN 7

Støt annoncørerne og fortæl dem at du gør det - de støtter os 

Linnemann 

Søndermarksvej 212. Fredericia. Tlf. 75 94 00 00 

www.linnemann.dk 

Egumvej 60, 7000 Fredericia 

Tlf.: 75 927 442 Mobil: 21 631 690 

e-mail: athomsen@12move.dk, www.abthomsen.dk 

Spar Spar 500,- 500,- kr. 

Internationalt godkendt dykkercertifi kat 

PADI OPEN WATER DIVER 

Soldater tilbud: 2.495,- kr. 

- Prøvedyk 

for dig der vil prøve at dykke 

- Dykkerkurser 

fra begynder til instruktør 

- Dykkerudstyr 

salg og service 

- Flaskefyldning 

fyldning af fl asker 

- Dykkerture 

stranddyk med guide 25,- kr. 

- Båddykning 

vragdykning to gange i ugen 

- Firmaarrangementer 

vandski, teambuilding og 

forskellige konkurrencer 

Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: 66 12 82 38, www. fyns-dykkercenter.dk 

8 TELEGRAFEN 

Nørreport Cy kel forret ning 

Vi er eksperter i racercykler og specielt udstyr. 

Nye cykler og alt i tilbehør. 

Reparation af alle mærker. 

Vi fører kun gode mærker 

såsom: "X-treme, Everton, 

MBK, Tårnby, Ideal Avenue 

og Grisley". 

Per Olsen 

Nørreport Tlf. 75921456, 7000 Fredericia 

TELEGRAFENS LÆSERE 

- får 15 % rabat på alt hos 

Burger King. 

Der gives kun rabat til 

indehaveren af ID-kortet. 

Snaremosevej 180, Fredericia. 

Tlf.: 7594 0211 - Gælder ikke tilbud.

Overkonstabel af 1. grad Ste fen Grøn tabte sig næsten 16 kilo på tre måneder og 

vandt den DCMKMP lokale væg tabskonkurrence i Afghanistan. 

Vægttabs konkurrence 

– ISAF edition 

Af oversergent K. Frisk, Deployable 

Communication Modulekompagni 

(DCMKMP) 5. Telegrafbataljon. 

Under kompagniets nyligt afsluttede 

mission til Afghanistan besluttede 11 

mand, efter initiativ fra kompagnichef 

M.D. Nielsen og sektionsfører Line og 

sergent S.M. Kristensen at starte ”Fat 

mens Club”. 

Medlemskabet i denne klub krævede 

kun, at man havde et ønske om at tabe 

sig – eller var indstillet på lidt sund 

konkurrence. Formålet med ”klubben” 

var at skabe nogen motivation omkring 

vægttab, et emne der er meget aktuelt 

i tiden, specielt hos Telegrafregimentet 

vil nogen påstå. 

DCMKMP kan da heller ikke se sig uden 

om denne tendens, omend den er noget 

generaliserende. Undertegnede greb 

også chancen til at tabe mig lidt, der 

er jo et Bodymassindex (BMI), der skal 

holdes øje med. 

Det hele startede med indvejning til 

den første søndags appel. Alle deltagerne 

blev vejet og startvægten blev 

dokumenteret. Startvægten skulle jo 

bruges til at bestemme vinderen af 

konkurrencen. Vinderen ville blive den 

person, der tabte sig mest i procent af 

sin startvægt. 

Hvis man endte med at vinde, ville man 

også løbe af sted med puljen på 220 

USD. Hver mand skulle betale 20 USD 

for at deltage, eller som et medlemsgebyr. 

Efter indvejningen blev alle delta- 

gerne vejet hver søndag klokken 12.00 

og ugens resultat blev dokumenteret. 

Denne ”event” var for det meste noget, 

folk så frem til – det var jo altid spændende 

at se, om man var den med ugens 

største tab og hvem der havde ugens 

mindste tab – det var jo ikke rart at få 

”røde” tal undervejs. 

Skemaet, der havde en vigtig plads på 

KMP’s infotavle, blev efterhånden som 

tiden skred frem også udbygget til at 

inkludere BMI og tab i BMI. Så dem (inkl. 

undertegnede), der efter forsvarets regler 

var lidt for tunge, kunne sigte efter 

også her at få ”grønne” tal, med det 

menes, at få BMI ned under 24. 

Different Approaches! 

En mand mindre med hjem 

I nutidens samfund er der mange 

forskelligartede tilbud om at tabe sig, 

diverse foreninger, der mener, at netop 

"de" har fundet den bedste og sundeste 

måde at tabe sig på. 

DCMKMP afspejler selvfølgelig det danske 

samfund som den mangfoldige 

arbejdsplads det nu er, derfor skortede 

det heller ikke på forskellige typer slankekure 

blandt de 11 deltagere. En af 

mine personlige favoritter var ”æg og 

bacon kuren”, derudover kunne man 

fi nde ”grøntsagskuren”, ”stresskuren”, 

”nuddelkuren”, ”slik og træningskuren”, 

”diarrekuren” samt mange andre. 

Der var daglige diskussioner om hvilken 

kur, der var den bedste og sundeste og 

daglig lobby-virksomhed af deltagerne 

bag de forskellige kure. Hele denne 

Spids blyanten! 

Nu er der god vin for 200 kr 

til bedste artikel. 

Lyagers Vin & Specialiteter 

ved Karina og Morten Lyager 

Prinsessegade 32b 

7000 Fredericia, 75 92 75 12 

Giver et vingavekort på 200,- kr. 

for den bedste artiklel. 

diskussion kulminerede hver søndag til 

kontrolvejningen, hvor det kom frem 

sort på hvidt, hvad der havde virket 

bedst i den givne uge. 

Efter adskillige vejninger, mange kilo æg, 

bacon, grøntsager og slik senere, skulle 

der udnævnes en vinder. 

Jeg må sige, der var spænding til det 

sidste. Vinderen af konkurrencen blev 

overkonstabel af 1. grad, Steffen Grøn 

foran undertegnede (400 gram afgjorde 

udfaldet) – en fl ot sejr. 

Steffen tabte sig 15,8 kilo på de tre måneder, 

vi var i Kandahar og det var ikke 

kun Steffen, der var en vinder. 

I det store hele var alle deltagerne i 

konkurrencen vindere, folk havde jo 

alle tabt sig og det var jo det, der var 

formålet med konkurrencen. Samlet tab 

for alle 11 mand endte på 96 kilo! 

Det må siges, at være over al forventning. 

Reelt set havde alle 11 tilsammen 

tabt, hvad der svarer til en velvoksen 

mands vægt under hele konkurrencen, 

hvorfor man vist godt kan sige, at KMP 

kom hjem med en mand mindre, end de 

var taget ud med. 

Denne form for underholdning i hverdagen 

kan anbefales til andre enheder, 

eftersom det får skabt fokus på vægt, 

mad og sundhed, specielt her efter julen 

med al den gode (om end noget fede) 

julemad. 

Telegrafregimentets Fond 

har modtaget følgende 

Frivillige bidrag. 

Telegraf-Rwwwegimenternes 

Soldaterforening 

500,- kr. 

Fredericia Shipping 

500,- kr. 

Anonyme bidrag 

245.- kr. 

Bidrag kan indbetales via: 

Middelfart Sparekasse på konto: 

0757-322-2800659 

Eller kontant til: 

P.J.R. Jensen, Garnisonsstøtteelementet. 

TELEGRAFEN 9

En dejlig tradition med julegaver, nytårsgaver, et lille glas og en personlig hilsen samt 

et varmt håndtryk fra chefen selv. Jo traditionerne skal holdes, også af chefen. 

Pas nu godt på kasernen 


En oberst holder ikke jul eller nytårsaften, 

førend han har hilst på sine soldater- 

sådan har det altid været, og sådan 

var det også denne jul og nytår. 

Juleaften var oberst Ib Bager og hans 

hustru oberstløjtnant Susanne Bager 

rundt for at hilse på vagterne og for at 

sige "god jul" - og så lige afl evere en lille 

julegave til dem, der nu havde valgt at 

tage tørnen denne højhellige aften. 

Nytårsaften var jeg, sammen med 

obersten, igen rundt for at hilse på det 

personel, der havde vagten og for at 

sige "godt nytår". Med mig som chauffør 

kunne obersten godt byde på et glas 

champagne til alle, der var på vagt. 

Det er faktisk noget, vagterne sætter 

stor pris på, og så er der også chance 

for at få en lille sludder med obersten 

om lidt af hvert. 

Pas godt på kasernerne 

En sætning, som jeg vil huske fra Haderslev 

Kaserne, er oberstens bemærkning 

om, at vagterne gerne måtte tage et 

glas denne dag, de skulle bare stadig 

have for øje, at de skulle passe godt på 

kasernen. Her tænkte obersten vel mest 

på brand fra raketter eller hærværk og 

berusere, der uforvaren, skulle forvilde 

sig indenfor hegnet til de bevæbnede 

vagter. 

Det lovede vagterne, og ingen kunne vel 

forestille sig, at vi kun et par dage efter 

skulle høre om våbenrøveri på Antvorskov 

Kaserne. En frækhed ud over alle 

grænser, som gav et udbytte på over 

200 pistoler og geværer med tilhørende 

ammunition. Hvad kan disse våben ikke 

forårsage af død og ulykke - det tør jeg 

Danske mestre 2009 

Overkonstabel af 1. grad, Lars C. Hein, 

bestyrelsesmedlem i FAGI. 

Fredericia Garnisons Idrætsforening 

(FAGI) blev søndag den 1. februar 

danske militære mestre i indendørs 

fodbold for Herrer. Der var ikke mindre 

end 32 tilmeldte hold og dermed var 

det til dato det største stævne. 

Det var fairplay hele vejen igennem 

og vi var kun ude for et rødt rødt kort 

til en af vores spillere, som ikke fandt 

10 TELEGRAFEN 

slet ikke tænke på. Vagterne lovede 

oberst Bager, at de nok skulle passe 

på, og heldigvis blev det en rolig jul og 

nytår på både Haderslev og Fredericia 

Kaserner, hvor Telegrafregimentet har 

soldater. 

Inden obersten forlod vagterne, var der 

dog en ekstra lille ting i år - der var nemlig 

en personlig hilsen til alle på jule- og 

nytårsvagt fra selveste forsvarsminister 

Søren Gade. 

Den lød således: "Vagttjeneste er i 

sagens natur noget, der bestrides året 

rundt - også i højtiderne. Som vagtpersonel 

arbejder I på et tidspunkt, 

hvor resten af Danmark traditionelt set 

holder fri. I har således i modsætning 

til mange andre ikke mulighed for at 

tilbringe tiden sammen med venner og 

familie, men jeg håber, at I vil få lejlighed 

til at opleve den helt særlige stemning, 

som jeg ved hersker, når man er på 

vagt på en højtid som denne. Jeg håber 

også, at I vil tænke på, at jeres kolleger 

værdsætter, at de kan være sammen 

med familien, fordi I tager vagten. I er 

med til at skabe forudsætningerne for, 

at resten af Danmark kan fejre jul og 

nytår i trygge rammer. Det skal i have 

stor tak for. Jeg ønsker jer og jeres kære 

et godt og lykkebringende nytår. 

Med venlig hilsen, forsvarsminister 

Søren Gade. 

Bagerst fra venstre: 

Menig M. K. Thomsen, 

overkonstabel af 1. grad 

R. Schwartz, konstabelelev 

M. Østergaard og 

civilansat M. Iversen. 

Forrest fra venstre: 

Civilansat M. Føge, overkonstabel 

af 1. grad Lars 

C. Hein(holdleder) og 

civilansat J. Dikjær. 

Sammen blev de 

Danmarksmestre 2009. 

sig i at blive sparket i brystkassen, 

hvilket er lidt forståeligt, men derfor 

må man ikke lade vreden tage over, 

og begge spillere der var involveret, 

må te ud til en "rød" pause. Det var 

meget hårdt, og tempoet var højt i 

alle kampene. Stor jævnbyrdighed og 

gå på mod gjorde det til en sejtrækker. 

Da der kun var fi re hold tilbage 

og FAGI’s var det ene, spillede man 

alle mod alle og her var vi bedst. FAGI 

er nu Danske mestre i 2009.

Fysioterapeut Dorit Falk. 

Årets civile 

medarbejder 

Navnet er Dorit Falk. Hun er ikke kendt 

af alle, men det sker, at man får brug 

for hendes hjælp, og når det sker, er 

det altid en god oplevelse, for Dorit 

er let og ligetil. Et sødt smil og et godt 

humør, men det i sig selv løser jo ikke 

arbejdsopgaverne. 

Dorit er fysioterapeut og ansat som civil 

medarbejder i Fredericia garnison. 

I januar var hun "kaldt" til oberst Bager 

uden helt at vide hvorfor, men det gik 

op for hende. Det var en stolt Dorit 

Falk, der modtog vandrepokalen, som 

viser hende et år frem, at hun er "Årets 

Civile Medarbejder i Fredericia garnison 

2008" 

Motivationen lød således: 

"Dorit Falk har gennem sit daglige virke 

og qua sin personlige adfærd og engagement 

i høj grad medvirket til, at selv 

vanskelige arbejdsmiljøsager som oftest 

bliver løst på en måde, der tilgodeser 

såvel arbejdstager som arbejdsgiver. 

Hun er en behagelig person, der er god 

til at ly te. Hun forstår at inddrage alle 

aspekter i sit arbejde og er god til at 

holde fokus på det egentlige problem. 

Dorit Falk er meget vellidt og respekteret 

af alle personelgrupper i Fredericia 

garnison og hendes måde at bestride 

sit arbejde på er forbilledlig". 

Efter disse ord fi k Dorit vandrepokalen 

og et glas portvin med obersten og 

hendes nærmeste kollegaer. 

LAL/RED 

Forkortelser 

Forsvarets enheder er blevet mere internationale 

og opgaverne er ofte uden 

for landets grænser. 

Det har betydet, at nye kompagnier 

også har fået mere international navnetræk, 

men det kan være svært at forstå 

navnenes tilbliven og forkortelserne. 

Det hed førhen Elektronisk Krigsførelseskompagni 

og det var da rimeligt at 

forstå. Så blev det internationaliseret 

og navnet ændret til Electronic Warfarekompagni 

(EWKMP). En blanding af engelsk 

og dansk, fordi ordet "kompagni" 

skrives som den eneste del på dansk . 

Meget værre er det, når vi ser på det, 

vi til daglig kalder DCM-kompagniet 

(DCMKMP). Det hedder helt korrekt: 

Danish Deployable Communication and 

Information System Module Kompagni 

Prøv TELEGRAFEN 

GRATIS resten af 2009 

BETAL FØRST FRA 2010 

Alfa. Det skal forkortes DNK DCM A. 

Uha uha - hvorfor så det? Jo, forkortelsen 

for Danish skal være på tre bogstaver, 

da det er et land, så derfor DNK der 

står for Denmark - Danmark. 

Resten af kompagniets navn (Deployable 

Communication and Information System 

Module Kompagni) forkortes DCM her 

har man undladt at forkorte "and Information 

System" og den danske del 

af navnet "kompagni" er slet ikke med 

i forkortelsen. Sidste del Alfa forkortes 

med et A, og det er ligetil, men Danish 

Deployable Communication and Information 

System Module Kompagni Alfa, 

som er et engelsk/NATO/dansk navn 

skal forkortes "DNK DCM A". 

Mit forslag er: "Gør enhedernes navne 

helt engelske i stedet for den mærkelige 

sammenblanding og med umulige og 

uforudsigelige forkortelser, det vil virke 

mere professionelt. 

LAL/RED 

Ridder af Dannebrog 

Oberstløjtnant Henrik Juhl Krogh fi k 

overrakt Ridderkorset af Dannebrogordenen" 

den 2. februar. 

Oberst Ib Bager overrakte den gode 

nyhed. Henrik var lidt utryg ved oberstens 

pludselige deltagelse i bataljonens 

stabsmøde. Det "nød" obersten 

,og han lod Henrik "stege" lidt. 

Kun få af de andre deltagere vidste, 

hvad mødet skulle dække over, og det 

Ridderkorset kan man 

bære med stolthed. 

Det er ikke mange, der 

får denne eftertragtede 

orden. 

blev holdt så hemmeligt, at Henrik Juhl 

Krogh blev overrasket. 

Der var lykønskninger fra alle medarbejdere, 

og selvom Henrik ikke er til at slå 

ud, så nærmede det sig denne dag. 

Efterfølgende var der en lille frokost, og 

nu skal Henrik Juhl Krogh så en tur til 

dronningen for at sige "tak". 

(LAL/RED) 

Dit job er vigtigt for hele samfundet, undet, men mange af dine nærmeste 

og dine kære ved ikke helt, hvad d man llaver på å di din arbejdsplads. 

b jd l d 

De vil gerne vide mere om, hvad du laver og det koster dig kun 120,kr. 

om året at give dem et abonnement på TELEGRAFEN. 

Giv dine forældre, venner, naboen eller dine børn (deres skole), et gaveabonnement, 

så får de bladet med posten på udgivelsesdagen. 

RING NU PÅ 7622 7444 - så får du resten af 2009 gratis. 

TELEGRAFEN 11

12 

Ansa te fra Værksted Danmark i Fredericia indtog Airbus fabrikken og havnen i 

Hamborg. En god tur hvor der blev tid til at tale andet end arbejde. 

Airbus og Hamborg 

- et besøg værd 

Værkstedsområde Fredericias festkomité havde fået til opgave at bruge de 

1.000 kr. pr. medarbejder, som Forsvaret har sat af til alle ansa te. I august 

blev vi enige om, at vi ville besøge Airbus i Hamborg. Efter en del søgen på 

ne tet og efterfølgende i kalenderen, viste det sig, at vi først kunne besøge 

Airbus i starten af december - lidt langt ude i fremtiden i forhold til, at vi 

gerne ville have været dertil i september, men vi fi k en besøgsdato - 9. 

december 2008, og det forholdt vi os til. 

Af overkonstabel af 1. grad Jan Jensen, 

Værkstedsområde Fredericia. 

En rundvisning ved AIRBUS varer tre 

timer og det var vi enige om, var for lidt 

tid, hvis ikke der var andet til en hel dag. 

Vi blev derfor enige om, at vi også ville 

tage en havnerundfart i Hamborg med 

spisning ombord, således at vi kunne 

udnytte tiden og de ressourcer, vi havde 

til rådighed. 

Inden et besøg ved Airbus er der rigtig 

meget forarbejde, der starter ved 

det tyske rejsebureau Globetrotter, 

som er ansvarlige for alt, der har med 

Fredericia 

Løve Apotek 

TELEGRAFEN 

rundvisning på Airbus at gøre. Intet 

bliver overladt til tilfældighederne og 

her fi nder udtrykket ”tysk grundighed” 

virkelig anvendelse, da Airbusarealet 

er et sikkerhedsområde i Tyskland og 

inden man bliver endeligt godkendt til 

et virksomhedsbesøg, kræver de detaljerede 

oplysninger om hver enkelt 

besøgende – ikke kun fuldstændigt 

navn, men også både hvor og hvornår 

den pågældende er født samt dennes 

nuværende bopæl. Disse komplette oplysninger 

skulle være på plads senest 14 

dage før besøgsdatoen. Da denne del 

af forberedelsen omsider var afklaret, 

var festkomiteen klar til at få de sidste 

praktiske forberedelser til turen fra 

hånden – lige fra rundstykker og kaffe 

til turen derned samt en sandwichbolle 

og drikkevarer inden rundvisningen og 

derefter havnerundfarten kl. 15.30 med 

bespisning og så til bestilling af transport 

til og fra Hamborg. Transportmæssigt 

fi k vi rigtig god hjælp fra Forsvarets 

Kørselstjeneste, som stillede både bus 

og to chauffører til rådighed - denne 

service siger vi tak for! 

Så er vi på vej 

Tirsdag morgen, den 9. december kl. 

06.45, mødte en flok håbefulde og 

morgenfriske glade medarbejdere fra 

værkstedet op – selv ikke det regnfulde 

vejr kunne ødelægge det gode humør, 

nej, det kunne have været snevejr, som 

i givet fald let kunne have givet problemer, 

fordi vi tidsmæssigt kun havde fi re 

timer til at komme derned. 

Vi skulle være ved Airbus præcis kl. 

11.15, så det første hold kunne starte 

sin rundvisning og reglerne er meget 

stramme, så hvis man er forsinket, 

uanset årsagen hertil, er det bare ærgerligt, 

da man ikke venter på nogen. 

Præcision og punktlighed er en dyd 

og tysk grundighed kender man jo fra 

alle de øvelser, man har været på som 

soldat og Airbus’ regler og rutiner kan 

man ikke lave om på. Når det er sagt, er 

det forståeligt, når man under besøget 

Vi leverer skærmbriller til 

ansatte i hele Forsvaret 

Vi leverer alt i 

briller, linser og tilbehør. 

Gratis synstest 

Medlem af Dansk Optikkerforening 

Gothersgade 35, 7000 Fredericia. Tlf.: 7591 3133

hører, hvor mange besøgende Airbus 

har året igennem – det er mange mange 

tusinde. 

Turen derned gik rigtig godt. Vi fi k samlet 

de sidste kolleger op i Sønderjylland, 

Per Laurits Nielsen, som er værkstedsleder, 

fi k derefter ordet og bød alle 

velkommen. Så kunne vi dele kaffe og 

rundstykker ud – et ikke helt ufarligt 

hverv at agere servitrice i en rullende 

café, som bussen blev omdannet til, 

men alle fi k da noget at spise og drikke, 

så sænkede stilheden sig over bussen 

igen, men ud fra den hyggelige og gemytlige 

snak, der kunne høres rundt om 

i bussen, tror jeg, at alle deltagere hyggede 

sig med at nyde en kærkommen 

fridag fra værkstedet samt at snakke 

med især de kolleger, som man kun ser 

lidt til i hverdagen. 

Ro på - vi når det 

Vi kunne se, at vi overholdt tidsplanen, 

så omkring Rendsburg holdt vi vores 

første hvil, så man kunne komme på 

toilet og de smøgtrængende kunne få 

lidt "frisk luft" i lungerne igen. 

Vel ankommet til Airbus, til tiden, kom 

et problem, som vi ikke var forberedt 

på. Vi kunne ikke parkere bussen nogen 

steder, da proceduren normalt er, at 

hvis man ankommer med bus, kan man 

godt have den med ind på området, 

men chaufføren skal være ved bussen 

konstant, og vores chauffører ville forståeligt 

nok meget gerne med rundt og 

se fabrikken. Så med en ekstra indsats 

i form af lidt omrokering og lidt hjælp 

fra vore tyske tolke, som skulle vise os 

rundt på fabrikken, lykkes det at få lidt 

tid til, at vores chauffører kunne fi nde 

et sted at parkere bussen, hvilket dog 

viste sig slet ikke at være så let, som det 

lød, men chaufførerne fandt til sidst et 

sted på en privat villavej, som en fl ink 

tysker hjalp dem med. 

Lidt faglig viden 

Så kunne vi omsider komme i gang 

med besøget og første hold startede kl. 

11.30 præcis. Næste hold kom af sted et 

kvarter senere. Selve turen foregår med 

en shuttlebus og til fods. 

Det vil være en alt for stor mundfuld, at 

referere de mange spændende oplysninger, 

vi fi k under rundvisningen, men 

som nogle få stikord kan jeg fortælle om: 

Størrelsen på området, antal ansatte, 

opbygning, samling, afprøvning, udskibning 

til andre lande samt fremtiden for 

fabrikken. Ja, en sidegevinst var, at vi 

endda var så heldige at se deres fl agskib 

A380 – dog på afstand - men man 

forventer, at man i løbet af sommeren 

2009 også vil kunne se samlingen af den 

under rundturen. Vores rundvisning blev 

afsluttet med en lille fi lm og så var de 

tre timer til vores besøg gået. 

Ude ved porten stod første hold og ven- 

tede på os og vi fi k sendt chaufførerne 

af sted efter bussen, så vi kunne komme 

videre til havnerundfart med spisning, 

som jeg tror, langt de fl este så frem til 

med forventning og nu med god appetit, 

da sådan en rundtur ved Airbus giver en 

naturlig sult. 

Sulten trænger sig på 

Turen til havnen gik problemfrit. Selv 

om vi næsten kunne se derover, tog 

det alligevel lige knap en times kørsel 

at nå dertil. 

Da vi kom til ”Landbrücke 2”, kom næste 

overraskelse: Hvilken båd skulle vi med? 

Et ikke uvæsentligt problem, da der lå 

20 både og alle stod de og rykkede i os 

og ville have os med på lige netop deres 

båd, men efter lidt snakken og søgen, 

fandt vi vores guide til turen. Nogle blev 

lidt skuffede, da de så, hvor lille båden 

var, men netop en lille båd kan skabe 

hygge og det var der ombord på denne 

båd, hvor vi blev budt velkommen med 

en lille en til halsen, som er tradition, når 

man sejler på havnen i Hamborg. 

Vi kunne nu sejle ud på selve havnefronten 

og vi fi k en udmærket forklaring 

på mange af de ting, vi så undervejs og 

samtidig skulle vi sørge for at få lidt at 

spise, så vi havde noget at stå imod med 

på turen hjem til Danmark. 

Selve sejlturen var en oplevelse i sig selv 

- jeg tror, at nogle ombord troede, at de 

var blevet lidt vel overrislede, da man 

simpelthen ikke kunne gå lige ombord, 

men jeg kan med sikkerhed sige, at der 

også kan være mange bølger i en havn, 

og med bovbølger fra de andre skibe fi k 

vi fl ere gange en lille vippetur. 

En god måde at være sammen 

Jeg kan kun anbefale at tage sådan en 

rundtur, hvis man kommer til Hamborg. 

Om det er om dagen eller aftenen, 

En sejltur i Hamborg havn med spisning og en til halsen gør godt, og så er der et 

helt fantastisk lys og en speciel stemning. 

TELEGRAFEN 

Pårørende Pårørende Telefon Telefon 

Når du ringer til Pårørendetelefonen, bliver 

du guidet helt i mål. 

Telefonen er bemandet med Forsvarets 

socialrådgivere, som sidder klar til at tale 

med dig. Det kan være, at du har brug for 

hjælp til at komme det rigtige sted hen. Det 

kan også være, du vil høre om Forsvarets 

støttemuligheder eller måske har brug for 

en at tale med? 

er lige meget, for det var en rigtig 

god oplevelse at se, hvilket liv der er 

sådan et sted, og der er ingen grund 

til bekymring, for der er meget oplyst 

om aftenen, så på den måde ser man 

selvfølgelig alting på en anden måde om 

aftenen end om dagen. 

Ja, alting får som bekendt en ende og 

det gjorde sejlturen også og godt trætte 

gik turen ud af Hamborg og hjemover. 

Køreturen hjem gik også uden de store 

problemer, men alle var godt trætte 

efter en meget indtryksmættende oplevelse 

og vel ankommet til Fredericia 

fi k vi sagt pænt farvel til alle og lovet os 

selv og hinanden, at det ikke er sidste 

gang, vi tager på sådan en tur, så nu er 

hjernerne allerede lagt i blød til, hvor 

turen skal gå hen næste år. 

Vi vil gerne udtrykke en stor tak til alle, 

som har været involveret i planlægningen 

af turen, samt en tak til alle vores 

gode kolleger, som var med på turen og 

gjorde dagen udbytterig. 

13

14 

Et udsnit af de mange civile ansa te ved årets nytårsparole 

Det nye år - 20 


Det nye år starter på traditionel vis 

altid med en velkomst fra skole-og regimentschef 

oberst Ib Bager, og 2009 

er ingen undtagelse. 

I cafeteriaet på Ryes Kaserne var alle 

civile ansatte tilsagt et møde i det hyggelige 

"nye" cafeteria, som er perfekt til 

rammerne for sådan en nytårsparole. 

De civile har en lidt lettere parole, for de 

kan sidde ned og høre efter, og der er 

kaffe og rundstykker med det hele til. 

Chefen for fl est af de fremmødte civile 

Morten Tving var også mødt op og fi k 

hilst på alle sine folk, og som daglig 

chef var det Morten, der på sin altid rare 

måde bød alle velkommen og derefter 

gav ordet til oberst Bager. 

Her var så dagens motion. Alle måtte 

rejse sig og indtage retstilling. 

Så oplæste obersten Hendes Majestæt 

Dronningens nytårshilsen, og efter 

det blev det igen tilladt at sidde ned, 

skænke kaffe og igen lytte. 

Denne gang til forsvarschefens og derefter 

chefen for Hærens Operative Kommandos 

nytårshilsner - for sidstnævnte 

også hans sidste nytårshilsen, da han 

har fået en anden stilling i USA. 

Så til oberst Ib Bagers nytårshilsen, hvor 

han blandt andet sagde: 

"Som våbenart står vi overfor betydelige 

udfordringer. 

Først af alt NATO Responsforce 14 (NRF 

14), som vil fylde rigtig meget i hverdagen 

i det kommende år, men dertil 

TELEGRAFEN 

kommer de internationale missioner, 

som jo også fortsat skal passes. 

Der er her en speciel udfordring i forhold 

til bemanding og tilgang af personel 

samtidig med, at der skal anska fes og 

modtages rigtig meget materiel. 

Vi kæmper med de te efter bedste evne, 

men NRF-14 har den sidee fekt, at Danske 

Division (DDIV) ikke har kræfter til 

håndtere NRF-opgaven samtidig med, 

at den daglige drift skal styres. 

Som det ser ud lige nu, vil jeg i min 

egenskab af at være regimentschef og 

Deputy Chief of Sta f/DDIV antagelig få 

driftsansvaret for store dele af våbenarten. 

Til det formål vil jeg trække på 

Hærens Føringsstø teskoles kapaciteter 

til håndtering af mange af de praktiske 

stabsfunktioner. Den konkrete udmønt-

09 

ning af de te, vil vi antagelig se i løbet 

af de næste par uger. 

Samvirket med de centrale tjenester går 

langt bedre, og vi har reelt kun relativ 

få praktiske problemer i det daglige 

samarbejde. Jeg ved, at forsvarschefen 

vil iværksætte en optimering heraf, 

hvilket kan betyde, at nogle af de arbejdsopgaver, 

som umiddelbart mest 

hensigtsmæssigt kan løses i enhederne, 

vil blive tilbageført til disse. 

Den konkrete udmøntning heraf vil 

vi nok først se midt på foråret, men 

holdningen er klar. Det skal føre til en 

styrkelse af såvel det decentrale niveau 

som de funktionelle tjenester, altså en 

"win – win –situation". 

Som det vil være bekendt, har vi lige nu 

modtaget den sidste nytårshilsen fra 

generalmajor (GM) Poul Kiærskou. 

GM fratrådte sin stilling som CH/HOK i 

fredags for at tiltræde en vigtig funktion 

i NATO-hovedkvarteret i Norfolk, 

Virginia. 

I stedet er tiltrådt GM Niels Henrik 

Bundsgaard, som kom fra stillingen som 

chef ved DDIV, han er nu chef for Hærens 

Operative Kommando og dermed 

øverste chef for hele hæren. 

Lad os hermed ønske god vind til dem 

begge. GM Bundsgaard kender vi jo 

alle rigtig godt, og det er med stor 

fortrøstning, at vi kan imødese, at han 

tager stafe ten over fra GM Kiærskou, 

som i seks år på fornemste vis, med 

sikker hånd, har ført hæren igennem 

den ubetinget allervanskeligste periode 

siden krigen i 1864. 

Hvem der må te blive ny chef ved DDIV 

er fortsat uvist. 

2009 er også et vigtigt år i anden henseende. 

Forsvarskommissionen barsler 

om et par måneder med sin rapport, 

og i forlængelse heraf forventes et 

forsvarsforlig, hvis alt går vel, at være i 

hus i juni måned. 

Hvis det går, som det ser ud lige nu, så 

vil hæren i almindelighed og føringsstøttetropperne 

i særdeleshed blive 

styrket betydeligt i den kommende 

forligsperiode. 

Der er således udsigt til mange gode 

ting i det nye år. 

Oberst Ib Bager sluttede sin korte, men 

meget konkrete og præcise tale med ordene: 

"Med de te ønsker jeg jer hermed 

et rigtigt godt nytår". 

Efter dette fortsatte en hyggelig snak 

over kaffen og mange fi k talt andet 

end arbejde. Sådanne små pauser med 

fællesmøde giver altså noget positivt 

til hverdagen, selvom det går fra arbejdstiden. 

Måske man burde holde et 

par stykker mere om året for at højne 

fællesskabsfølelsen. 

TELEGRAFEN 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Offi cersparolen 

Senere på dagen var obersten igen 

i ilden, denne gang for at sige godt 

nytår til udvalgte befalingsmænd og 

officerer, samt indbudte civile med 

tidligere tilknytning til regimentet. Her 

var talerne de samme for dronningens 

og de øverste chefers vedkommende, 

men oberst Bager havde en anden tale, 

men med samme indhold, for fremtiden. 

Her foregår det stående, og der hilses 

på hinanden over et glas koldt hvidvin 

i stedet for. De civile har det altså lidt 

bedre ved deres parole. 

I år var der ikke så mange til "offi cerernes nytårsparole", men som tidligere var der 

mødt en del af tidligere ansa te op for at ønske godt nytår. 

 

 

 

 

15

Forrest kompagnichefen der ankommer til Kandahar Airfi eld (KAF). 

Allerede mission igen 

Klokken er 01.30, alarmen lyder. En skiftevis stigende og faldende tone 

minder os om, at vi er i Afghanistan, nærmere bestemt på Kandahar Airfi eld 

(KAF) i den sydlige Kandahar provins. Ud af sengen - ned på gulvet, mens 

man i samme bevægelse prøver at få fat i hjelm og fragmentationsvest. 

Hernede på gulvet, mens man ligger og bander over besværet med at få 

fragmentationsvest på og over, at na tesøvnen blev forstyrret, bliver man 

mindet om, at det er alvor. Alarmen stopper - man kan høre de andre på 

gangen også er blevet vækket og nu rumsterer rundt. 

Flere stikker hovedet ud på gangen for at konstatere, at alle er ved godt 

mod og helbred. Ingen skader, så vi mødes på gangen og småsludrer. 

Vi bliver i bygningen, der her er det bedst besky tede sted mod de kinesiske 

107 mm rake ter, som skydes ind over lejren. 

En halv time efter afblæses alarmen, og vi kan gå til ro igen eller tilbage 

på vagt. 

Her følger historien om, hvordan KMP endnu en gang havnede i en situation 

som denne. 

Af kaptajn M.D. Nielsen, kompagnichef/ 

Danish Deployable Communication and 

Information System Module Kompagni 

Alfa (DNK DCM A) - dagligt (DCMKMP). 

Optakten 

I foråret 2008 tegnede alt til et stille 

og roligt år. DCMKMP var kun planlagt 

som hovedaktør på en øvelse i efteråret 

samt som støtte til et par andre øvelser. 

Planen var således at lave en god del 

”grøn” uddannelse krydret med tekniske 

workshops i Haderslev. Det blev dog 

hurtigt bevist, at NATO er en omskiftelig 

organisation. DCMKMP er dog vant til at 

leve i dette miljø, og det er ikke usædvanligt, 

at blive engageret i øvelser eller 

aktiviteter med meget kort varsel, også 

selvom de foregår mere end 1000 km 

væk fra Danmark. 

I slutningen af april afholdt O-gruppen 

møde med henblik på at få afklaret 

aktiviteterne op til sommerferien og 

umiddelbart efter. 

Mødet blev afholdt på kompagnichefens(KC) 

og næstkommanderendes 

(NK) kontor. Undervejs blev mødet afbrudt 

af et opkald fra 1 NSB i Maastricht, 

der lød således: ”De tyske kompagnier 

er forhindret i at opstille DCM detachementet 

på KAF i august, og det engelske 

kompagni er netop lige kommet hjem. 

Har I mulighed for at opstille holdet til 

august? Kan I svare inden 48 timer”? 

Herefter blev tavlen visket ren, og en 

16 TELEGRAFEN 

ny plan skulle udvikles. Der blev ringet 

rundt til alt personel, og selvom det i 

april var fem måneder siden, at de fl este 

lige var kommet hjem fra sidste mission, 

var næsten alle klar til en ny tur i august. 

Der blev regnet på uddannelsestid og 

-behov, og konklusionen blev, at KMP 

lige akkurat ville være i stand til at løse 

opgaven, såfremt den tidligste deployeringsdag 

ville blive den 11. august. 

Heldigvis kunne meget af den ”grønne” 

uddannelse fra foråret genbruges, og 

de resterende kampmoduler justeres 

således, at uddannelserne samlet 

kunne møde kravene til den missionsforberedende 

uddannelse. DCMKMP er 

i den unikke situation, at vores daglige 

funktion i høj grad ligner de funktioner 

som besættes i Afghanistan. Supplerende 

uddannelse i førstehjælp og 

CBRN (tidliger ABC-tjeneste) og alle de 

missionsspecifi kke orienteringer blev 

også gennemført, selvom det var hårdt 

at fi nde plads i alles kalender op til 

sommerferien. 

Deployering 

Mandag den 11. august drog kompagniet 

af sted mod Maastricht for her 

at overnatte og for tirsdag morgen at 

samles med nogle af de udenlandske 

soldater, der skulle støtte os under 

missionen. DCMKMP stillede selv 2/3 

af styrken, og den sidste 1/3 var en 

blanding af belgiere, slovakker, englændere, 

amerikanere og estere. Den videre 

rejse gik via Köln og Termez, og det 

formerede detachement var klar til at få 

overdraget opgaven fra torsdag den 14. 

august. I uge 34 overtog detachementet 

ansvaret for NATO CIS på KAF og Bagram 

Airfi eld (BAF). De to baser er næsten lige 

store, men hvor BAF er primært amerikansk, 

er de 13.000 beboere på KAF fra 

alle nationer. KAF forventes væsentlig 

udbygget i 2009 med op imod dobbelt 

så mange beboere. 

Opgaverne 

Den første store udfordring, som 

detachementet i KAF skulle løse, var 

etablering af en Helpdesk. Den eksisterende 

Helpdesk var på det tidspunkt, 

hvor opgaven blev overtaget, ikke en 

velfungerende enhed. Største problem 

var i første omgang at få kunderne til 

at forstå, at Helpdesk dels består af 

kundekontakt og dels løsning af de 

problemer, som kunderne henvender 

sig med. 

Da kunderne fysisk kunne se alt personel, 

gav det konfl ikter, når kunderne 

fejlagtigt troede, at personel, der sad 

og rodede med computerne, ikke gad 

tage imod kunderne. Derfor blev det 

hurtigt besluttet at ombygge Helpdesken, 

ved at opdele kontoret i en del 

til kundekontakten og en del til teknikerne. 

Den anden store udfordring var

at øge åbningstiden til 24/7. Dette var 

bemandingen ikke helt til. I stedet blev 

det til - fra tidlig morgen til sen aften og 

i nattetimerne at telefonen blev omstillet 

til Informationssystemsektionen 

Communicationssektionen IS/ COMMS. 

Således blev KAF Helpdesk uafhængig 

af RC(S) Servicedesk og genvandt egen 

autoritet. Herudover var det et vigtigt og 

afgørende skridt for COMKAF (Commander 

Kandahar Airfi eld) bestræbelser på 

at blive ”Landlord” på KAF, da Helpdesken 

på mange områder er COMKAF 

ansigt udad til. 

KAF er en rigtig stor base. Ringvejen 

er 15 km. Det er p.t. NATO’s største 

base og rummer rigtig mange nationers 

nationale kommunikations systemer. 

Det overordnede system er naturligvis 

NATO’s Mission Secret med tilhørende 

NATO Core Network & Voice over IP 

telefoner (NCN/VoIP). 

Herudover betjente og vedligeholdt 

detachementet basens alarmsystem 

(Giant Voice). Således var der store 

udfordringer til alle. COMMS med interoperabilitet, 

IS med et enormt stort 

netværk og overgangen til en helt nyt 

nedgravet fi beroptisk ringledning samt 

Linesektionen, der skulle få det hele til 

at fungere sammen. 

Vi kan godt lære mere 

På det faglige plan har alle udviklet sig. 

Mest markant er nok forståelsen for 

Infrastructure Library (ITIL IT) hos alle. 

DCMKMP leverer normalt færdig og gennemtestede 

pakker til øvelser. 

På KAF er vi blevet rigtig meget bedre 

til at levere service til et system, der 

udvikler sig dagligt. At beskrive ITIL her 

er der ikke rigtig plads til, men det er 

nok et koncept, vi bør tage mere til os 

som telegrafsoldater for også i fremtiden 

at kunne levere den rigtige service 

til vores kunder. 

Hjemturen 

Tre måneder går hurtigt, og vi skulle 

snart hjem. DCMKMP er privilegeret ved 

kun at være udsendt i tre måneder ad 

gangen. NATO’s fl ytransport kunne nemt 

være bedre, og alle frygtede selvfølgelig, 

at få et langt stop i en centralasiatisk 

lufthavn på vejen hjem. 

Selvom det ikke var helt julegavetid i 

november, blev alle meget glade for 

støtten fra chefen for 5. Telegrafbataljon, 

chefen for Telegrafregimentet 

og chefen for Hærens Operative Kommando, 

der gjorde, at vi kunne benytte 

os af Pegasus transporten hjem. 

Med den fremtidige bemanding på KAF 

forventes det, at der vil være mellem 

to og ethalvt til tre år imellem hver 

rotation, så DCMKMP kan se frem til 

næste mission i februar 2010, hvis alt 

går efter planen. 

Benny Sørensen er opsagt, og den service, han har ydet, er ikke mere. (Foto J. H.) 

En af de gamle stopper 

Af Benny Sørensen, civilansat som telefonvagt. 

”Fredericia- og Haderslev Kaserner - 

goddag”! Sådan har jeg annonceret i 

tusindvis af gange i de sidste mange år, 

når jeg som ansat telefonvagt har taget 

imod indkomne telefonopkald til kasernerne, 

men med udgangen af 2008 er 

det slut, min stilling er nedlagt. 

Midt i tresserne gav Forsvarskommandoen 

(FKO) lov til, at telefonomstillingerne 

på kasernerne måtte bemandes 

med civile ansatte. Blindeinstituttet i 

København uddannede telefonister i 

samarbejde med KTAS, som det hed 

dengang. 

Mange synshandicappede blev derefter 

ansat i den offentlige administration, 

og åbning af kasernerne faldt fint i 

tråd med netop et job for mange, der 

ligesom jeg ikke kan se. 

Blind service 

Den 1. September 1967 trådte jeg ind 

ad porten på Bülows Kaserne og hilste 

på den daværende kasernemester K. 

B. Jensen. 

Jeg blev vist ind i telefonvagten, som 

hidtil havde været døgnbemandet med 

værnepligtige. Hermed begyndte en ny 

verden for mig. 

Udover at passe omstillingsbordet fi k 

jeg hurtigt opgaven, at omskole de 

værnepligtige kontorordonnanser til 

at passe telefonomstillingen udenfor 

dagtimerne. 

Jeg fi k blot 5-6 timer til hver af dem – 

sommetider fl ere på en gang – så det 

var bare at fi nde en pædagogik, der 

virkede hurtigt. 

Jeg skal love for, jeg lærte noget om 

”lynundervisning”. 

Det var vældigt spændende at møde 

så mange forskellige soldater med vidt 

forskellig baggrund. De fl este fra kontorerne 

var folk med uddannelse, som 

havde søgt udsættelse, og som fi k kontoropgaver, 

men jeg har også oplevet 

en, der aldrig havde talt i en telefon, før 

han kom ind til mig. Han blev for resten 

en af de bedste telefonpassere. 

Tiderne skifter, og hele det koncept, 

hvor telefonerne var et af de vigtigste 

kommunikationsmidler, er langsomt 

skiftet til en mindre vigtig del, hvor mail 

og SMS langsomt har overtaget en væsentlig 

del af kommunikationen. 

I de sidste par år har meget af mit 

arbejde bestået i henvisninger og 

vejledninger af ”kunder”, der har været 

usikre på, hvem og hvor de skulle 

henvende sig. 

Mange regimentschefer 

Min første regimentschef var oberst C. 

Engholm. Sjovt nok, så havde jeg for tre 

år siden lejlighed til at ekspedere netop 

oberst Engholm i telefonen. 

Min sidste regimentschef oberst I. J. 

Bager har jeg netop hilst farvel med, og 

hvis nogen skulle spørge, hvor mange 

jeg har kendt, så kan jeg med skam 

ikke huske dem alle, men det er i hvert 

fald mange. 

Lad mig slutte med at sige tak til alle, jeg 

har haft lejlighed til at servicere. 

Jeg har fået utrolig venlig hjælp fra alle 

kontorerne i bestræbelsen på at holde 

mig a jour med de mange omskifteligheder, 

der er overgået os alle i forsvaret. 

Pas godt på jer selv og jeres arbejdsplads. 

TELEGRAFEN 17

Tænker du over tingene 

- kan du svarer på alt 


Gennem året får man mange gode idéer 

til artikler og man møder mange spændende 

mennesker med spøjse udtryk, 

idéer eller kreative tænkte udtryk og 

spørgsmål. 

Jeg ser det lidt som en kunst, at kunne 

tænke over ting på en alternativ måde, 

og jeg ser det meget kreativt og livsbekræftende, 

at stille eller blive stillet 

spørgsmål, som får andre til at tænke 

over, hvorfor tingene nu er, som de er. 

For nylig spurgte en mig, hvor er dueungerne 

henne? 

Jeg har været på Markus Pladsen i Venedig, 

på Trafalger Square i London og 

på Strøget i København - men jeg har 

aldrig set nogen due som lille eller noget 

der lignede en dueunge. Det skete så alligevel 

for mig, at jeg skulle fi nde svaret 

selv på Kridtvejens Planteskole i Vils på 

Mors. Der sad en næsten nøgen due i 

stor størrelse - det var en dueunge der 

ikke helt havde fået fjerpragten. Så var 

det spørgsmål klaret. 

Et andet har været fremme i en reklame, 

fi k jeg at vide og lød sådan: "Hvor stor 

er Internettet"? 

Det er et kendt begreb, men ikke forståeligt 

og dog til at forklare med et antal 

computers kraft og lagerplads eller det 

kan omregnes til antal sider i A4, men 

det forbliver umuligt at svare præcist. En 

cd kan indeholde data svarende til en 36 

m høj stak A4 sider med tekst. 

Mælkevejen er så langt væk 

Ja, når man har prøvet at se op mod 

himlen i en lysforstærkningskikkert og 

kan se, at den sorte himmel faktisk 

reelt er dækket med så mange stjerner 

eller planeter, at man ikke kan fi nde en 

lille plet at pege på helt uden noget, så 

En dueunge er stor før den forlader reden nærmest 

voksen - ligesom hos mennesker! Denne due var 

kommet tre dage for tidligt "ud af fjerene". 

kan man også få tankerne i gang - er 

vi alene eller er der andre derude, der 

har fået en eksistens på et tilsvarende 

eller lignende grundlag, som vi mennesker 

har? 

Hvem ved? Mange har en mening og 

elsker at læse om emnet. Her vil jeg 

gerne nævne Illustreret Videnskab, som 

er et af de blade, hvor vi kan læse om 

emnet. Jeg har været på kursus med 

ansatte fra redaktionen. De køber artikler 

og billeder - og sætter det hele op. 

Sender det til andre lande, der så skal 

få nøjagtig den samme tekst sat ind på 

samme plads - bare oversat. 

Det kræver sin mand, men for nylig 

studsede jeg så over billeder i selvsamme 

blad, som var aldeles perfekte 

og skarpe. Billedteksten forklarede, at 

det var billeder af vores mælkevej. En 

stjernegalakse der er så stor, så selvom 

man rejser med lysets hastighed, vil det 

tage 100 år, førend man kom derud, 

så tænkte jeg: "Hvem har så lige taget 

billedet, og hvordan har de fået det 

"herned" igen"? 

I øvrigt har jeg fået fortalt, at man ikke 

kan se farver, på billeder så langt væk 

fra. Her ses alt i sort/hvid og bagefter 

farvelægger man så billederne efter, 

hvad man tror farven er ud fra temperatur 

og omgivelser, som man mener 

er på det sted - hvorfor ikke bare lave 

billederne, som de ser ud? 

God camoufl age og orange bånd 

Sådan går jeg så også og undrer mig en 

gang i mellem som ivrig amatørfotograf, 

der selv bruger mange penge på den 

hobby. 

Man møder andre med dyre hobbyer, 

som man ikke kan forstå. For nogen 

tid siden så jeg et antal jægere samlet 

i skovkanten. Flotte våben og det 

rigtige mærkevaretøj. Alt var, som man 

kan ønske sig, hvis man er 

til den hobby. Jeg forstår 

godt, at sådan nogle klæder 

sig i det bedste tøj, i den 

rigtige camoufl age og prøver 

at falde i med naturen - og 

det koster. 

Hvorfor pokker monterer 

de så skrigende orangerøde 

remme omkring hatten, så 

alle dyrene kan se, at de kommer? 

Hvad med lilla gevær 

eller røde støvler? 

18 TELEGRAFEN 

Ikke en paperback - Nej kvalitetsindpakning 

til en kvalitetsoplevelse på 16 år. 

Legionæren 


Har man en kontrakt med Forsvaret, 

skal man overholde den. Det gjorde 

konstabel Brian Møller Lange ikke dengang 

i 80'erne, hvor han gerne ville 

noget andet. Han pakkede sine ting, 

gav skabsnøglen til en ven og stak af 

for altid - næsten. 

20 år efter dukkede min gode ven Brian 

op igen efter 16 år i fremmedlegionen, 

løst arbejde og en god uddannelse. 

Brian er nu ansat i Telegrafregimentet, 

og for nylig startede han som nu 42 årig 

på sergentskolen i Sønderborg. 

Brian har udgivet en bog om de næsten 

16 år i legionen, og den kan købes med 

rabat for 250 kr. her på redaktionen. 

Bogen hedder "Legionæren", og det 

er en hudløs ærlig Brian, der fortæller 

om sin tyveknægt af en far, familien 

generelt, fl ugten fra Ryes Kaserne til 

fremmedlegionen, hvor han fi k et nyt 

navn og senere statsborgerskab. 

Efter min mening en god bog, og den 

fortæller med Brians egne ord om de 

utrolige strabadser, mere end 1000 

faldskærmsudspring ved de franske elitetropper 

og spændende tjeneste med 

hunde som "værktøj" på en anderledes 

måde, end vi kender til. Ingen pral, ingen 

udenomssnak - du får den direkte 

version fra Brian himself. 

Det være sig første gang Brian blev beskudt 

og sked i bukserne, om drømme 

der skulle kæmpes for, og venner han 

ikke kunne stole på. En masse øl, dejlige 

piger, fysiske udfoldelser som løbeture 

på over 10 km hver morgen en 120 km 

march tur på 23 timer og hans seks 

udsendelser til krigsramte områder, 

hvor spændingen var enorm, og nogle 

betalte med deres liv. 

Kort sagt, en god bog - læs den!

Til lykke med de 40 år 


Armani, Lacoste, Boss, Burberry og 

alle de andre kendte designfi rmaer 

leverer varen. Det er design på højt 

niveau og kvaliteten er i orden. Men 

det holder kun et par år, så skiftes 

det ud. 

Som modsætning til det kan nævnes 

PH lamperne, Nelo stole, Børge Mogensen 

sofaerne, hvis design er funktionelt 

og evigt ungt. Det er smukt, 

kan bruges, har stil og synes ikke at 

se gammelt ud. Det bliver ofte en del 

af den stue, det befi nder sig i. 

Design og udseende kan være kunst, 

stil og funktionalitet fl ettet sammen 

set med de øjne, der skal bruge det. 

Ikke ret meget overlever uændret, fordi 

vi på nogen vis også gerne vil have, 

at der sker noget nyt. Ikke mindst vil 

producenterne gerne sælge mere og 

tror derfor ofte, at de vil sælge mere, 

hvis de skifter udseende. Det er ikke 

altid tilfældet, at det er sandt - igen 

PH lamperne har for mange af udgavernes 

vedkommende ikke ændret sig 

i årtier- hvorimod biler af vesteuropærisk 

herkomst ændres lidt hver tredje 

år og meget ca. hvert syvende år. De 

mere østlige ændres ofte hyppigere. 

De gamle kendte fi rkantede Ladaer 

fra Sovjetunionen kører i helt samme 

udgave som de oprindelige "var skåret" 

i 60'erne nemlig en fi at 125. 

I forsvaret har vi uniform M/69 som i 

år har 40 år på bagen, som vores udgangsuniform. 

Paradeuniformen, eller 

den der til daglig bruges, hvis skjorten 

ikke skal være grøn. Designet er det 

samme, kvalitet og stof er det samme, 

snittet og farvevalget er aldrig ændret 

og man hører aldrig nogen brokke sig 

over uniformen. Det nærmeste man 

kan komme negative bølger er, når 

folk skal have den på og det er mest, 

fordi de skal skifte til "pæn" skjorte og 

slips. Netop slipset er vel det eneste, 

som er skiftet fra at være et datidens 

moderne "strikket" slips i 70'erne til 

at være et rigtig stofslips i starten af 

fi rserne. 

Den nu 40 år gamle uniform følges af 

en anden ligeså kendt genstand, som 

vi alle bruger altid - baret M/69. 

Her hører man aldrig, at den skulle 

skråne til den anden side, eller at den 

måske skulle være lige. Det eneste, vi 

som daglige brugere kan være uenige 

om, er farven. De forskellige regimenter 

m.m. har hver deres baretfarve 

og når man er stolt over sin barets 

farve, er det et udtryk for korpsånd 

og tilhørsforhold. 

I den forbindelse kan vi se, at Telegrafregimentet 

med deres grønne baretter 

måske i fremtiden bliver til føringsstøttetropper, 

fordi vores ydelser er 

føringsstøtte i alle afskygninger. 

En måde for os at markere et skifte 

til offi cielt at være føringsstøttetropper 

kunne være, at markere et sådan 

skifte med, at vi også skiftede baretfraven 

til en blå udgave, der associerer 

til den signalblå farve, der altid har 

været regimentets grundfarve. 

2009 er altså året, hvor vi kan fejre 

en uniform, der har kunnet bruges 

næsten uændret til det formål den 

var tiltænkt i 40 år. Kun slipset blev 

ændret og måske vi skulle overveje 

barettens farve. 

Chefen er 

en engel 

Lederen af Lokalstøtteelement Fredericia, 

Morten Tving, er en munter fyr. 

Foruden hans store interesse for lækre 

biler, kan han også klippe og sy. Ikke alle 

troede på det, så hvad gør chefen så? 

Han iførte sig sit hjemmelavede englekostume 

og gik en tur rundt på kasernen 

for at hilse på sine medarbejdere. 

Da de efter et par dage igen havde fået 

pusten, lavede de dette digt til ham. 

En fredag formiddag kl. ca. ni, 

en engel pludselig kom forbi, 

hva' den ville, ved vi ej, 

hvorfor kom den denne vej? 

En dragt så fl ot han havde på, 

en pudset glorie vi også så, 

vinger så store hvad bruges de til? 

Mon han fl yve hjem med dem vil? 

Vi troede ikke på engle før, 

men nu er det noget, vi alle gør, 

han stod lige her - vi så ham jo selv, 

han var kønnere end englen Gabriel. 

Han ønskede alle en dejlig dag, 

så tog han hjem, hvor han kommer fra 

og vi måtte alle igen i sving 

efter besøg af englen Morten Tving. 

Redaktionen takker for det sjove bidrag. 

Vi har desværre ikke afsendernes 

navne. 

TELEGRAFEN 19

20 

TELEGRAFEN 

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 

www.btgulve.dk info@btgulve.dk 

Besøg også BT-Gulves afdelinger i 

Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København 

Entreprenørvej 5 ∙ 7000 Fredericia ∙ Telefon 75 93 05 31 ∙ www.proffset.dk 

Bøger ∙ Visitkort ∙ Reklamer ∙ Etiketter/labels ∙ Kuverter ∙ Hæfter ∙ Brevpapir ∙ Indbetalingskort ∙ Formularsæt 

Endeløse baner ∙ Tidsskrifter ∙ Foldere ∙ Kuvertfyld ∙ Løbesedler ∙ Postkort ∙ Streamers ∙ Posters ∙ Bannere 

• 

• 

• 

• 

• 

Gulvbelægning 

Gardiner 

Tæpper 

Trægulve 

Gulvafslibning 

MA LER FIR MA ET 

MA LER FIR MA ET 

RAND & AN DER SEN A/S 

7000 FRE DE RI CIA,Tlf. 75 94 16 99 

mail: post@rand-andersen.dk 

www.rand-andersen.dk

Land Rover Defender er let genkendelig på sine runde forlygter. Defenderen er i 

øvrigt leveret med NATO-nummerplader. 

Land Rover er 

tilbage i hæren 

Af premierløjtnant M.A.R. Pedersen, Delingsfører/Telegrafdelingen/Deployable 

Communication and Informationsystem 

Module Kompagni (DF/TGDEL/DCMKMP) 

og medlem nr. 7630 i Dansk Land Rover 

Klub. 

Bedst som man troede, at alle Forsvarets 

Land Rovere enten var blevet 

kasseret, udfaset eller solgt, findes 

der igen Land Rovere i den danske 

hær. Det er dog ikke hæren, som har 

indkøbt bilerne, men derimod NATO, 

som har stillet køretøjerne til rådighed 

for DCMKMP. 

DCMKMP løser normalt kommunikationsopgaver 

for NATO, og det er derfor, 

at NATO leverer køretøjer og materiel til 

alle dets DCM kompagnier. Kompagniet 

hentede således syv Land Rovere med 

påhængsvogn i Tyskland sidst i januar 

måned, og det er meningen, at KMP skal 

bruge køretøjerne under uddannelse og 

på øvelser. 

Land Rover Defender er den nyeste 

version af den originale Land Rover, 

hvis historie kan følges tilbage til 1948, 

hvor den første gang blev præsenteret 

på Amsterdam Motor Show. 

Der er siden 1948 i alt solgt ca. 1,9 mil- 

lioner eksemplarer til privatpersoner, 

fi rmaer, NGO’er og væbnede styrker. 

Af disse vurderes ca. 90 procent af alle 

solgte biler at være kørende endnu. 

Defenderen er berømt for sin enkle 

Data 

Land Rover Defender ‘07 MY (110”) 

Motor: 

2400 ccm TDCi commonrail 

122 HK (v. 3500 omdr.) 

Gear: 6-trins manuel 

Servostyring, aircondition, sædevarme. 

Terrænudstyr: 

Differentialespærre, reduktionsgear, 

vadesnorkel og WARN-spil. 

konstruktion, hvor enhver med det 

rette håndelag kan udføre selv større 

reparationer. 

Teknikken er dog udviklet i takt med 

den generelle teknologiske udvikling. 

Alt dette gør, at Defenderen er svær 

at slå ihjel. 

Defenderen har efterhånden opnået 

status som ikon inden for motorverdenen. 

At dens grundlæggende opbygning 

stort set ikke er ændret siden 1948, gør 

det kun ekstra bemærkelsesværdigt, at 

køretøjets terrænegenskaber er uden 

sidestykke. Defenderen er konstrueret 

på stålchassis og med aluminiumskarosse, 

og en rigid ramme kombineret 

med letvægtskarosseri giver bl.a. et 

lavt tyngdepunkt og enestående terrænegenskaber. 

HUSK at tilmelde dig 

til Gabrielsfesten 

Ring til KVO 

7622 7441 

Defenderen i vores konfi guration er 110” (køretøjets længde) med fem faste sæder 

og påhængsvogn. 

TELEGRAFEN 21

Den nye chef for Hærens Operative Kommando fi k stor opmærksomhed og man 

må give ham, at han er en supergod formidler med et moderne og frisk sprog. 

Spørg generalen 


Generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, 

chef for Hærens Operative Kommando 

(HOK) og dermed hærens øverste 

chef besøgte de ansatte i Fredericia 

garnison. 

Niels Henrik Bundsgaard (NHB) kunne, 

efter den traditionelle aflevering af 

styrken, overtage mikrofonen. 

NHB begyndte med at fortælle kort om 

sin nye stilling som chef for HOK, hvorefter 

han kort fortalte om sit karriereforløb 

hidtil (læs side 5... red.). 

Herefter fulgte en overordnet gennemgang 

af situationen, som den er nu og 

frem til det næste forsvarsforlig. 

NHB gjorde det helt klart, at når der er 

nyt af interesse for ansatte ved Telegrafregimentet 

og Hærens Føringsstøtteskole 

(føringsstøttetropperne), vil han 

igen komme og give en orientering. 

Bevar den gode arbejdsplads 

NHB indledte med at fortælle, at han 

gerne ser, at hæren skal være en god 

arbejdsplads. Vi skal gå til opgaverne 

med en positiv holdning og alle skal 

bidrage til, at det vedbliver at være en 

god arbejdsplads. 

NHB personlig har set, at hans arbejdsdag 

med det nye store ansvar i stillingen 

som CH/HOK vil kræve og kan koste ham 

mange arbejdstimer, men dem vil han 

gerne levere, for det bliver spændende, 

at være chef for en virksomhed, hvor 

medarbejderne gør det så godt. 

De gode resultater herhjemme og uden- 

lands siger det hele og det skal fortsætte 

i en positiv udvikling og fremgang. 

NHB forklarede herefter: "Der er sket en 

transformation af hæren og udviklingen 

fortsæ ter. Vi er gået fra at være en gammeldags 

mobiliseringshær, til at vi nu er 

en moderne og højprofessionel styrke, 

der er deployerbar i hele verden. Ingen 

andre lande sender så mange soldater 

ud i forhold til deres styrkemål, som vi 

gør. Det er hårdt og det koster, men vi 

kan være stolte over de gode resultater, 

som hæren leverer. Hæren udvikler, leverer 

og indsæ ter relevante landstyrker 

af professionelt uddannede, når og hvor 

der er brug for det. 

Nationalt er der opgaver som ammunitionsrydning. 

De var sidste år ude 600 

gange. Vi har vagter på slo te m.m. - ca. 

200 mand. Andre vagter på kaserner 

m.v. - 280 mand. Alt sammen for at 

passe på vore ting og kaserner. Dertil 

kommer mange andre små og store 

opgaver, og internationalt har vi også 

vigtige leveringer at skulle præstere. 

De leveringer har ændret sig gennem 

tiden og vi er fulgt med. Fra Balkan til 

Irak, hvor jeg som chef for det første 

hold under jævnlige ildkampe selv 

kunne følge vores præstationer og se 

hæren vokse fra, at vi var i "2. division", 

gik til "1. division" og til nu, hvor vi er i 

"superligaen". Vi er med i RIGTIG KRIG. 

I fremtiden mener jeg, at vi skal se på, 

hvad vi skal/bør gøre, når situationen nu 

er krig. Vi skal have en bred uddannelse 

som baggrund og dertil en god specifi k 

22 TELEGRAFEN 

uddannelse for indsatsområdet, hvor vi 

skal virke. Jeg vil have, at vi går stærkt 

ind og så måske træder lidt tilbage, 

fremfor det modsa te - at gå for svagt 

ind i starten og så geare op, det har vi 

set - det duer ikke. 

Førhen styrede økonomien, hvor mange 

soldater vi sendte ud, og hvilket materiel 

de havde med. Nu må det være sådan, 

at vi indsæ ter det, der skal til, og så 

må man fi nde ud af, hvad det koster, og 

hvordan det så skal betales - bagefter. 

Selvfølgelig gør man sig beregninger, 

men det må ikke være hensyn til økonomien, 

som kommer først. Det er 

opgaven og sikkerheden for soldaterne, 

der skal løse den. 

Full Spectrum i fremtiden. Som det er 

nu, leverer vi ofte to kompagnier og får 

stø te af et engelsk kompagni. Endvidere 

så stø tes med kommunikation og 

electronic warfare med mere. 

Her kunne det være ønskeligt, om chefen 

for de udsendte i stedet for at få 

ildstø ten fra engelske enheder, så selv 

rådede over en ildstø teenhed, som vi 

havde med hjemmefra, og som vi kunne 

have trænet sammen med. Det ville 

være bedre, at vi havde det hele selv, 

og jeg håber, at vi med næste forlig kan 

levere "komple te løsninger". 

Det er også min opfa telse, at vi før var 

mere adskilte end i dag værnene imellem. 

Vi er mere "en stor familie", der 

forstår hinandens opgaver og arbejder 

tæ tere sammen mod fælles mål. 

Missionerne 

Generalmajoren fortsatte herefter med 

at tale om indsatsen i Afghanistan og 

Kosovo: "Vi skal være i Afghanistan 

nogle år endnu, før vi kan overgive styringen 

helt til den afghanske hær, men 

vi bliver og hjælper dem på vej, som 

politikerne har bestemt. 

I Kosovo er der lidt mere styr på situationen, 

selvom der under overfl aden 

stadig er store spændinger, så er 

aktiviteten en anden, og indsatsen skal 

være derefter. 

Hvem ved hvornår det politisk bliver bestemt, 

at vi skal i en ny mission. Måske 

det bliver i Afrika, måske Gaza. Det er 

ikke noget, vi bestemmer, det gør de folkevalgte, 

og jeg tror på, at de nu forstår, 

at vi skal tilpasse ambitionsniveauet til 

det realistiske. De har også gjort deres 

erfaringer med, hvordan vi er blevet 

brugt, hvad det koster menneskeligt 

og økonomisk, og de skal vurdere og 

bestemme ud fra det, hvad forsvarets 

samlede opgaver så skal være". 

De næste store opgaver for føringsstøttetropperne 

bliver at være NATO 

responce Force (NRF 14), hvor vi skal 

lede alle landstyrker. Vi har hidtil transformeret 

os meget, men vil også gerne 

transformere føringsstø ten til fremtidige 

strukturer og vedholde evnen til at

kunne transformere vores føringsstøtteenheder 

til fremtidige behov. 

Vi mangler folk 

Herefter talte NHB om personelmangel 

og værnepligten. Han sagde bl. a.: "Vi 

mangler mange folk for at kunne yde 

det optimale. Vi har haft stor afgang på 

grund af opsvinget, hårde missioner, 

lønnen, men også vilkår på personel- og 

materielsiden er givet som årsag. 

Det er i dag helt almindeligt, at unge 

ikke bliver i samme job i mange år. Derfor 

har vi set mange søge ud, men vi ser 

også, at en del kommer tilbage og ofte 

med nyt syn og nye erfaringer. 

Lige nu mangler hæren 1.706 mand 

fordelt på 229 offi cerer, 503 befalingsmænd 

og 974 i konstabelgruppen. Vi 

kan kun ændre på de te ved at producere 

fl ere soldater. Vi kan ikke gå ud i det 

civile og fi nde uddannede soldater - vi 

skal uddanne dem selv. Der er nu også 

kommet korte offi cersuddannelser, og 

korporaler bliver i stigende grad brugt, 

og vi producerer fl ere befalingsmænd. 

Ser vi på værnepligten, må vi klart sige, 

at vi ikke kan undvære den. Det er en 

vigtig del af "fødekæden" i vores system. 

På hærens basisuddannelse (HBU) og 

reaktionsstyrkeuddannelse har vi dog 

store problemer med at skaffe fast 

personel. Nogle steder er der én befalingsmand 

til 45 værnepligtige, hvor 

tallet skulle være én til 15. 

Det er et stort problem. Vi bruger for 

meget tid på hovsaløsninger for at fi nde 

folk og til at fi nde materiel. 

For kamptroppernes vedkommende skal 

vi se på, om der er for meget "bygget" 

ind i undervisningen - og hvordan det 

i givet fald kan tilpasses bedre. Vi skal 

have det bedste materiel i missionerne, 

men tilsvarende materiel hjemme til at 

uddanne folk på og til daglig i enhederne 

skal det også gerne være det 

samme udstyr, man arbejder med, så 

man er helt bekendt med alt omkring 

dets brug og håndtering, men vigtigst 

er, at vi bevarer værnepligten og får alle 

uddannet godt. 

Selv om jeg er generalmajor, kommer 

jeg rundt, hvor der er rigtige soldater og 

jeg får snakket med dem, som har en 

fi nger på pulsen. Det er godt for hæren, 

de værnepligtige selv og samfundet, at 

vi har værnepligten og næsten alle, der 

forlader os, er positive efter det ophold. 

Det er altså ikke altid blankpolerede oplevelser, 

jeg bliver præsenteret for. Skal 

jeg kunne løse nogle af hærens problemer, 

er man også nødt til at fortælle mig 

direkte, hvad der er galt og hvor - samt 

evt. hvordan man ser en mulighed for, 

at et problem kan løses. 

Jo, jeg prøver at have fi ngeren på pulsen 

og jeg har jo selv set systemet, jeg er 

"vokset" op i. 

Uden kommunikation kan en hær ikke 

føres. Et spørgsmål om hvorfor korporaler 

ikke kan udsendes, fi k dog generalmajoren 

til at tøve et øjeblik. 

Nyt materiel skal der til 

NHB fortalte om nyt materiel, der er på 

vej. Herunder en lille anekdote: 

Forleden var jeg i Magasin for at købe 

sko - sådan nogle helt almindelige. 

En dame, der hjalp med at fi nde de 

re te sko, forklarede mig, at forskellen 

på mænd og kvinders indkøbsvaner 

omkring sko er: "Mænd kommer ind 

og køber sko, når de mangler, hvorimod 

kvinder kommer ind i skobutikken for at 

fi nde ud af, hvilke sko de mangler". 

Lidt på samme måde kan vi godt se, 

at visse enheder i hæren køber masser 

af privat militærudstyr, som de kunne 

tænke sig, for at fi nde ud af, om de 

mangler det. Jeg har det selv på samme 

måde i forretninger med teknik- eller 

golfudstyr. Vi skal i nærmeste fremtid 

se på, hvilket udstyr soldaterne har 

udleveret, og hvad de har indkøbt civilt 

og se på, hvordan vi fi nder en god løsning 

på det. 

Inden jeg slutter dette oplæg, vil jeg 

sige, at mine ønsker til fremtiden er, 

at vi får bedre sammenhæng mellem 

kapacitet og opgaver - og at vi får justeret 

organisationen, så vi kan løse de 

opgaver, vi stilles overfor. 

Korporaler kan ikke udsendes 

Herefter kunne alle spørge generalmajor 

NHB om det, der faldt dem ind, eller 

viderebringe problemstillinger, som de 

følte, at de ikke kunne komme videre 

med, uden at de blev lovet et "her og 

nu svar". Alt blev skrevet ned og efterfølgende 

afl everet til behandling i HOK. 

Spørgsmål 1 

Seniorsergent M. Frederiksen: "Kan det 

lade sig gøre at ændre 20 ugers praktik 

for mekanikere, sådan at ugerne ikke 

TELEGRAFEN 

SKAL foregå i Ålborg, når tilsvarende 

uddannelser fi ndes i lokalområdet, for 

det har kostet en del elever på den 

konto"? 

Spørgsmål 2 

Gik på merittering af befalingsmænd til 

offi cerer i forhold til en pamfl et udsendt 

af HOK. Her kunne kaptajn T.V. Nielsen 

fra salen svare, at det kan lade sig gøre, 

men pågældende befalingsmænd skal 

have alle kompetencer eller tage dem 

på offi cersskolen for at kunne meritteres. 

Det er sket i fl ere tilfælde. (FPT 

skrev om emnet i deres nyhedsbrev 

efterfølgende uge red.). 

Spørgsmål 3 

Næstkommanderende i EWKMP: Vil HOK 

lave om på, at vores udnævnte korporaler 

ikke kan udsendes. Vi har i EWKMP 

fået at vide fra FPT, at en korporal ikke 

kan udsendes med mindre, at de selv 

beder om det og i givet fald skal de så 

degraderes og gå ned i løn, fordi det så 

er selvansøgt. Kan det være rigtigt? 

Her tabte Niels Henrik Bundsgaard mælet 

- og måtte lige høre det igen. Efter 

en dyb indånding og med et stort smil 

måtte han sige: "Jeg kan ikke forestille 

mig, at man skal degradere folk for at 

udsende dem - oftere er det modsat. 

I skal helt sikkert få et hurtigt svar, her 

er noget vi skal kigge på". 

Spørgsmål 4 

"Hvad er status på bæring af multiværktøjer, 

som nu "udenfor og inden for 

hegnet" er at betragte som et våben, 

så vi kan stra fes med bøde og fængsel 

for at bære det"? 

Spørgsmål 5 

Logistikoffi cer Leon Dal i uddannelsesbataljonen 

kunne fortælle om manglende 

materiel på fl ere områder og i så 

alvorlig grad, at bataljonen allerede fra 

holdet af værnepligtige i februar vil stå 

uden det fornødne materiel og forklarede, 

at man har fulgt kommandovejen 

og har fremsendt fornødne rekvisitioner 

på det ønskede, men der sker intet. 

"Vil HOK gå ind i sagen og se på, om vi 

kan optimere forretningsgangen, så vi 

kan få ska fet det pågældende materiel, 

såsom optiske sigtemidler, CBRN-masker, 

bare ter, paksæk og en del andre 

udrustningsgenstande. Vi har bestilt, 

som man skal, men anska felsestiden 

er for lang, og vi får ingen svar på, om 

der kommer noget, hvor meget eller 

hvornår. Det er svært at arbejde med, 

som systemet er nu". 

Generalmajor NHB's adjudant skrev 

fl ittigt ned og alle blev lovet, at et svar 

ville tilgå. Hvis det er muligt, vil vi gerne 

bringe svarene her i TELEGRAFEN, efterhånden 

som de kommer. 

23

24 

J.B. Emblemer ved Jørgen Brodersen 

6400 Sønderborg, 7442 9568 

info@jb-emblemer.dk 

Vi har den nyeste teknologi til fremstilling 

af alt i stofmærker og emblemer. 

Dansk kvalitet - når det er bedst. 

Vi leverer til alle i Forsvaret 

- ring og få et tilbud. 

V 

I 

G 

Ø 

R 

L 

I 

V 

E 

T 

IRIS blom ster 

Gothersgade 35, 

7000 Fredericia 

75 92 12 17 

Blom ster gen nem 100 år 

1901 til 2001 

LIDT GRØNNERE 

TELEGRAFEN 

JORD UNDER NEGLENE 

IKKE I HOVEDET! 

www.davidsenpartnere.dk 

Installationsfi rmaet 

L. H. Olesen A/S 

Egeskovvej 72, 7000 Fredericia. 

Tlf. 76 20 00 77 

Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os.

Nu major Henrik Schiøler. Sammen med tre andre blev Henrik velfortjent udnævnt 

den sidste arbejdsdag i 2008, med virkning fra 1. januar i år. 

Firestjernet overraskelse 


En af de sidste dage inden det nye år 

kunne begynde gik en mail rundt internt 

på Bülows Kaserne. 

Alle blev inviteret til en glædelig overraskelse 

- fejret med en mindre reception, 

et glas vin og lidt chips. 

Min gode ven Henrik Schiøler indfandt 

sig på redaktionen for at høre lidt mere, 

da vi som oftest er involveret bag et 

kamera og med en kuglepen og papir 

til disse begivenheder. 

Henrik spurgte, om jeg skulle deltage, 

og det kunne jeg bekræfte. Han ville 

gerne vide, hvad der skulle ske, for han 

havde en fornemmelse af, at det måske 

var lykkedes for Telegrafregimentet at 

24 timers stafet 

STØT KRÆFTENS BEKÆMPELSE 

Tilmeld et kompagnihold nu til: 

"Stafet for livet" 

på Bakkeskolen i Fredericia 

den 6. - 7. juni. 

Eneste krav er, at der hele tiden er 

én fra holdet på banen - gående eller 

løbende. Det koster 100 kr./deltager. 

FAGI-medlemmer får beløbet refunderet. 

Der er teltplads, madboder, musik 

og underholdning i de 24 timer. 

Sæt ny rekord - tilmeld jer NU på: 

"www.stafetforlivet.dk". 

få udnævnt et antal kaptajner til major, 

og han håbede, at han var den ene, for 

der pågik forhandlinger om dette. 

Jeg måtte lyve og sige, at dagen bød 

altså på en udnævnelse af en seniorsergent 

og derforuden tildeling af to 

legater på 5.000 kr - hvilket ikke var 

sandt. 

Til lykke til jer alle. 

Da tiden oprandt, indfandt alle sig, og 

når ingen helt ved, hvad der skal ske, 

er der en lidt pjattet stemning - en vis 

usikkerhed og forventning, men Henrik 

var helt afslappet og kaptajn Klaus 

Anker Nielsen (KA) ligeså, da det hemmelige 

budskab om to legater også var 

nået ham. 

I det samme som de trådte ind, gik 

oberstløjtnant Jan Sejerup og seniorsergent 

Bo Lundgreen frem foran de 

fremmødte, og jeg tog billeder af dem, 

som var det dem, der skulle fejres - og 

derefter faldt der en vis ro over de fremmødte, 

for de mente nok at have gættet 

det meste - i hvert fald Henrik og KA var 

rimelig rolige. 

Oberst Ib Bager indfandt sig, og sløret 

blev løftet. 

Oversergent Mads Damgaard blev kaldt 

frem og blev udnævnt med virkning fra 

1. januar til seniorsergent - store klapsalver 

fulgte. 

I hjørnet stod en major T.G. Olsen, han 

havde fødselsdag, og det var kommet 

obersten for øre, så han fi k lige en speciel 

hilsen med på vejen - et ordentligt 

bjørnekram til alles jubel. Stadigvæk 

troede Henrik og KA ikke at de skulle ud 

midt i arenaen - men det skulle de. 

Efter en lille kunstpause blev Klaus (KA) 

kaldt frem og da det skete, kiggede jeg 

på Henrik, hvor farven steg til noget, der 

minder om signalrød på hans kinder - nu 

vidste de to godt, hvad der ventede - 

de to skulle have deres ønsker opfyldt, 

fordi de har fortjent det. 

Klaus var den første, og sammen med 

majordestinktionerne, der som foreskrevet 

skal bæres i 24 timer efter udnævnelsens 

ikræfttræden for ikke at bringe 

ulykke, fi k han også vin og blomster. 

På samme vis kunne Henrik Schiøler 

komme frem og modtage majorstjerner 

til montering den 1. januar og med 

bæringpligt i 24 timer og efterfølgende 

bæringsret i mange år frem. 

Både Mads, Henrik og Klaus fi k lange 

klapsalver af alle fremmødte og de 

kunne herefter roligt byde på en lille en, 

for der var hældt op og betalt. 

Oberst Bager kunne så efterfølgende 

tilføje, at yderligere to af vores kaptajner, 

nemlig Thomas Nordin Frost og 

Henrik Ejrup Simonsen, også havde fået 

samme besked samme dag fra forsvarschef 

admiral Tim Sloth Jørgensen, så i 

alt er Telegrafregimentet fra 1. januar 

en seniorsergent og fi re majorer rigere 

- eller en oversergent og fi re kaptajner 

fattigere. 

Stort tillykke til alle fem, og fra redaktionens 

side må jeg undskylde, at jeg 

ikke talte sandt, men en god historie 

må ikke miste effekten undervejs, og 

selvfølgelig skal chefen/obersten have 

æren at udnævne og glæde andre. Det 

er også ham, der skælder og smælder, 

hvis det er nødvendigt, men dette var 

en af de gode dage for alle. 

En eftertænksom Klaus Anker Nielsen - 

her med majorstjernen. 

(Trickfoto- RED). 

TELEGRAFEN 25

26 

RIDDER AF DANNEBROG 

Hendes Majestæt Dronningen har 

resolveret, at oberstløjtnant Henrik 

Juhl Krogh tildeles Ridderkorset af 

Dannebrogordenen fra den 2. februar 

at regne. 

40 ÅRS JUBILÆUM 

Følgende har været ansat i statens 

tjeneste i 40 år. 

Overkonstabel af 1. grad Finn Axel 

Kring, 5. Telegrafbataljon, 1. februar. 

25 ÅRS JUBILÆUM 

Følgende har været ansat i statens 

tjeneste i 25 år. 

Musiker Inge Haaning, Slesvigske Musikkorps, 

1. januar. 

Seniorsergent Ib Overgaard Nielsen, 

Hærens Føringsstøtteskole, 1. februar. 

Seniorsergent Lars Christian Thimsen, 

Electronic Warfarekompagni, 1. 

februar. 

Overkonstabel af 1. grad Paw T. Laustrup, 

Electronic Warfarekompagni, 1. 

februar. 

UDNÆVNELSER 

Hendes Majestæt Dronningen har 

resolveret: 

Skole- og regimentschef oberst Ib 

Johannes Bager udnævnes til generalmajor 

den 1. marts. 

Stabschef oberstløjtnant Steffen 

Zachariassen overtager kommandoen 

som fungerende skole- og regimentschef 

fra den 27. februar. 

Følgende kaptajner er udnævnt til 

major 1. januar: 

Henrik Schiøler og Klaus Anker Nielsen, 

begge fra Hærens Føringsstøtteskole. 

Thomas Nordin Frost, G2 ved Danske 

Division. 

Følgende oversergent er udnævnt 

seniorsergent: 

Mads Damgård, Hærens Føringsstøtteskole, 

1. januar. 

Bente Knudsen, 3. Telegrafbataljon, 

1. januar. 

Følgende er udnævnt korporal: 

Chanette Danelund, Hærens Føringsstøtteskole, 

1. januar. 

Frank Loft, Casper Damgaard Larsen, 

Chris Skov Vestergaard, Viggo Harry 

Jensen og Jesper Jimmi Andreassen 

og Hans Callesen Stockholm alle fra 

3. Telegrafbataljon, 1. januar. 

Michael Luther Holm og Tom Dolder, 

begge fra Electronic Warfarekompagni. 

1. januar. 

Følgende konstabler er udnævnt 

overkonstabel: 

Personelnyt 

Her er seks af o te nyudnævnte korporaler. Fra Venstre: Frank Loft, Casper Damgaard 

Larsen, Chris Skov Vestergaard, Tom Dolder, Viggo Harry Jensen og Jesper Jimmi 

Andreassen. Fraværende var Hans Callesen Stockholm og Michael Luther Holm. 

Robert Walter Thomsen, Stab/Danske 

Division, 1. februar. 

Allan Stojko, Stabskompagniet/1. Brigade, 

1. februar. 

Rune Sørensen, Stabskompagniet/1. 

Brigade, 1. februar. 

Morten Lauritsen, 5. Telegrafbataljon, 

1. februar. 

Thomas Østerskov Nielsen, Stabskompagniet/1. 

Brigade, 1. marts. 

ÅRETS CIVILE MEDARBEJDER 

Fysioterapeut Dorit Falk blev kåret 

Følgende har gennemgået Telegrafregimentets tjenestegrenskursus. 

Fra venstre: Kursusleder premierløjtnant M. Riiser, sergenterne A. Jepsen, J.N. Petersen, 

B.K. Olsen, D.T. Laursen, J. Thorn, M. Nordal, M. Jespersen og M.B. Nielsen 

samt instruktør oversergent M. Strunge. 

Oplysningerne er fra TGR-, HFS- og FPT-befalinger i perioden 1. december 2008 til 1. februar 2009, samt fra begivenheder hvor redaktionen har deltaget. 

TELEGRAFEN 

som årets civile medarbejder 2008 i 

Fredericia garnison. 

DØDSFALD 

Det var med stor sorg, at Udleverende 

Depot i Fredericia modtog besked om 

materielassistent Gert Jensens alt for 

tidlige død den 1. februar. 

Gert Jensen var en afholdt kollega og 

en god kammerat, vores tanker går til 

familien. Gert Jensen blev kun 50 år. 

Æret være Gert Jensens minde.

Den viste bil har ekstra udstyr. 

www.autohuset-vestergaard.dk Strandvejen 220, 7000 Fredericia - 75 92 36 11. FIAT, RENAULT og VOLVO-forhandler. 

Digital spejlrefl eks - Canon Eos 450 D 

12,2 megapixel med 18 - 55 mm IS zoom m 

3" LCD skærm, Digic III processor. 

Momsfrit til udsendte soldater er e 

Skal du til Afghanistan, Kosovo, Sirius eller andet sted? 

Så husk, at vi leverer til alle ansatte i Forsvaret. 

Få va ren til sendt til laveste danske pris med dansk garanti i 

og uden moms. Betaling som i Danmark. 

Send dine fi lm eller digitale billeder hjem på cd, så fremkalder er 

vi dem og sender dem retur til det øn ske de sted i Danmark 

eller til dig i missionsområdet for kun 1,- kr. pr. billede + porto. 

Tilbud til 

TELEGRAFENS LÆSERE 

KUN 5.375, kr 

(På udførsel - KUN 4.300- kr.) 

FIAT PANDA 

TIL OMGÅENDE LEVERING 

KØB en ny Fiat Panda fra 102.990,- kr. 

18,2 km/l benzin, ESP, 6 airbags, cityservo, 

elruder-for, centrallås, tripcomputer og m.m. 

Kom ind og få en prøvetur 

- og et godt soldatertilbud. 

Excl. lev. omk. og metallak 

Autoriseret værksted - også for KIA 

Tilbud Ti Tilb lbud d ttil 

til il all alle ll lle ansatt ansatte, tte, dder 

der er med i 

fotoklubben ffotokl 

f bben "ZOOM" 

. 

(Bliv me medlem gratis på 7622 7444). 

1. Digitale Di foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk 

Ingen Ing startgebyr hvis du afl everer 

dine din billeder på cd eller lignende i 

en enfotopose 

fra fotoklubben 

2. FFil 

Film il og fremkaldelse - 40%. 

3. BBi 

Billeder fra fi lm - 40% 

4. Fo Foto-cd (forudbestilt) 25,- kr. 

5. RRa 

Rabatten gælder kun medlemmer 

(Rabatten (Ra ydes ikke på tilbudsvarer). 

6. FFo 

Fotoarbejde "udefra" - 20%. 

Alle enheder (min. 10 pers.) der skal udsendes, kan ringe og aftale en "demonstra 

"demonstrationsaften" hvor vi kommer til jer. 

Carsten Andersen, Photocare - Fredericia, tlf.: 7592 2454. Mail: "gother "gothersgade@photocare.dk" 

Ordensbånd og medaljer fra Jydsk Emblem Fabrik A/S 

Vi kan levere alt i emblemer, medaljer, uniformstilbehør, pins, sportspræmier, 

fi rmaemblemer og gaveartikler. 

Mere end 120 års erfaring - og vi er ISO 9001 certifi ceret. 

Vores søsterfi rma, OH Reklame Produktion aps, kan levere alt i ordensbånd og 

marchmedaljer, ligesom der kan leveres rentegning og design. 

Jydsk Emblem Fabrik A/S, Sofi enlystvej 9, Malling, Århus S. Telefon 7027 4111. Se mere på: 

www.jydskemblem.dk - www.reitz-medaljer.dk - www.oh-reklame.dk

adresselabel

Blad 2 2009.indd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?