Bachelor - Forskning

pure.iva.dk

Bachelor - Forskning

Stine Bo Christensen Bachelor 25-05-2011

Biblioteksloven af 1983 er fra en tid, hvor begrebet informationssamfund så småt begynder at opstå.

Der forekommer her i bibliotekets anden fase af dets udvikling, en polaritet mellem på den ene side

de kulturelt overvejede tilbud og på den anden side informationssøgning. Vi ser her et sammenbrud

for ideen om enhedskulturen i takt med nye medier og teknologiers fremkomst. Biblioteket bliver i

højere grad end før til møde- og væresteder. Der er dog stadig størst fokus på

informationstjenesterne, hvor man laver ydelser og servicerer.

Når man ser på perioden fra 1990’erne og frem til i dag, spiller de nye teknologier, i form af

computere og internet, en stor rolle, da de gør et stor udviklingsmæssigt fremskridt. Svane-

Mikkelsen (2005d, s. 235) præciserer, at Danmark i denne tid var defineret som værende et

informationssamfund, og biblioteket fik som opgave at stille offentlig information til rådighed, og

samtidig lære borgerne at navigere gennem den stødt stigende informationsstrøm. Der var især

fokus på erhvervsinformation i denne periode. Det nye og udfordrende ved det hele var at, man

skulle til at kommunikere ved hjælp af de nye elektroniske hjælpemidler.

Biblioteksloven af 1983 begyndte for alvor at vinde indpas i biblioteksudtrykkene, da vi gik ind i

1990’erne. Indførelsen til bloktilskudsordningen, medførte en øget tendens til differentiering af de

enkelte biblioteker. Nu kunne kommunerne selv bestemme over midler og muligheder, hvilket gav

bibliotekerne en helt anden struktur end tidligere.

I 1994 udgiver Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansen bogen ”Det lokale bibliotek – afvikling

eller udvikling”, hvori de præsenterer en model for, hvordan idealbiblioteket bør være i 1990’erne

og fremefter. Denne model afløser ideen fra 1964-loven om ensartningen og standardiseringen af

biblioteket. Modellen, som kan ses på bilag 1, opererer med fire dimensioner. Det er biblioteket

som kulturcenter, som videnscenter, som informationscenter og som socialcenter. Disse fire

dimensioner overlapper hinanden idet de ikke kan defineres entydigt. Biblioteket som kulturcenter

danner ramme om udøvelse af kulturelle oplevelser. Biblioteket som videnscenter danner ramme

om uddannelse og oplysning. Biblioteket som informationscenter danner ramme om information til

både offentligheden og den enkelte borger, og her ses også elementet for erhvervslivet. Biblioteket

som socialcenter danner ramme om hverdagens sociale liv i form af for eksempel værested. Det

særlige ved denne model er, at den er tiltænkt at skulle differentieres for hvert enkelt lokalbibliotek.

Hvor nogle biblioteker har fokus på oplysning har andre måske fokus på oplevelse. Det er i denne

periode, at alle fire dimensioner begynder at være til stede i større eller mindre grad på alle

biblioteker. Lokalt må man arbejde med, hvilke værdier man ønsker, at biblioteket skal indeholde

(Andersson, 1994, s. 18-19). Netop den lokale profilering er kernen i denne model og i denne

Vejleder: Jan Graulund Det Informationsvidenskabelige Side 11 af 37

Akademi

More magazines by this user
Similar magazines