Bachelor - Forskning

pure.iva.dk

Bachelor - Forskning

Stine Bo Christensen Bachelor 25-05-2011

De fire dimensioner fra modellen vedrørende det komplekse, eller performative, kulturbegreb, kan

inkluderes på biblioteket og dets funktion i viden- og oplevelsessamfundet. Begreberne haven,

væren, kunnen og gøren er alle på hver sin måde vigtige i bibliotekets kulturelle udtryk. Det er dog

ikke alle begreberne vi skal kunne se de samme steder og på samme tidspunkt. Menneskets

synssans er indrettet til at fokusere snævert og vi kan kun i glimt fastholde begge sider af enten det

universelle og relative eller det ekspressive og det konsensuelle. Vi vil hovedsageligt fokusere på

det ene og lade det andet træde i baggrunden. For kulturens vedkommende gælder det, at vi må

fokusere mellem nærhed og distance. Det snævre kulturbegreb er oftest mest synligt og det brede

kulturbegreb mere konsensuelt. På biblioteket må man tænke de forskellige dimensioner ind, så

man ikke ender i fælden med at fokusere på kanon og kulturarv og dermed ikke gør plads til den

levende kultur, da vi har tendens til at se kulturarven tydeligere (Ibid., s. 45).

5.4 Ønskekvist-modellen

Det centrale element i den model, som bliver præsenteret af Jørn Langsted et al. i 2003, som kan ses

på bilag 4, med navnet ønskekvist-modellen, er at vise, at kunstnerisk kvalitet i de performative

kunstarter består af kombinationen af begreberne villen, kunnen og skullen. Disse begreber kan

omskrives som værende engagement, evner og nødvendighed. Et godt kunstværk besidder alle tre

elementer. Villen udtrykker en indre glød, hvor man synes, at kunstværket er enestående og man

synes det er vigtigt at få sagt/vist/spillet. Kunnen udtrykker en håndværksmæssig kvalitet. Skullen

udtrykker, at kunsten bør udsige noget bestemt, om for eksempel samtidige problemer,

livsopfattelser, menneskelige relationer, glæder og sorger (Langsted, 2003, s. 189-215). Ser man på

modellen, kan man se, at den horisontale akse viser det tidsmæssige perspektiv, som altså

udtrykker, at et kunstværk med tiden har potentiale for at blive godt eller dårligt. Den vertikale akse

på modellen viser, at omgivelserne er væsentlige, da kunstnerisk kvalitet relateres til de ressourcer

man råder over, og til de kulturpolitiske målsætninger (Ibid., s. 217).

Da ønskekvist-modellen kan anvendes i både enkelte kunstværker, koncerter og endda også i

kulturinstitutioner, kan den overføres til biblioteket. Måden hvorpå man kan anskue modellen i

biblioteksfaglig sammenhæng er ved hjælp af denne at diskutere og evaluere de forskellige

parametre, der er til stede på biblioteket. Da der netop er flere ting til stede på biblioteket på én

gang, for eksempel foredrag, udstillinger og væresteder, kommer modellen til at indeholde flere

kerner, hvor villen, kunnen og skullen er forskellig fra den ene ting til den anden (se figur 3.3 på

Vejleder: Jan Graulund Det Informationsvidenskabelige Side 18 af 37

Akademi

More magazines by this user
Similar magazines