Bachelor - Forskning

pure.iva.dk

Bachelor - Forskning

Stine Bo Christensen Bachelor 25-05-2011

arrangementer, inddrages lokalpolitikerne ikke, det er biblioteket selv, der står for det. Men skal der

til gengæld større nyanskaffelser eller andre store ændringer på bordet, er man i dialog med

lokalpolitikerne, for at skaffe midler. Derfor er man også nødt til at skabe nogle positive resultater,

der kan hjælpe til, at nye forslag modtages mere åbent. Lokalpolitikerne bliver dermed inviteret til

at indgå i nogle af bibliotekets populære arrangementer vedrørende aktuel politik, for at de på den

måde får øjnene op for det positive, som biblioteket gør.

Skal der genereres nye ting på biblioteket i den ene eller anden form, skæves der i høj grad til

rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”. Lisbeth Christensen mener, at den er god at

arbejde ud fra og bliver derfor tænkt ind i forskellige sammenhænge. Hun fremhæver atter

arrangementerne, som i høj grad fordrer læringsrummet, men også har de andre rum til stede.

7.3 Samlede tendenser i Herning og Horsens

Ovenstående analyse af Herning og Horsens kommuners biblioteker, viser en stor forskel i det

daglige virke, udvikling, arbejdsgange og så videre. For eksempel kan man se, at på trods af, at man

i Horsens bevidst kigger på modellen fra ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” og forsøger at

tænke de forskellige rum ind på biblioteket, er der ikke nogen synlig forskel i måden, de to

biblioteker ser ud for brugerne.

Tendenserne i Herning og Horsens peger på stor individualitet og mangfoldighed, hvilket også

stemmer overens med det billede, der tegner sig i den historiske udvikling, hvor tredje fase netop

har dette som fokuspunkt. De gør netop mange gode ting både i Herning og Horsens for at møde

brugerne og lytte til dem, og sætte noget forskelligt op til dem. Men ingen af bibliotekerne kan

betegnes, eller ønsker at betegne sig selv, som biblioteker af bedre kvalitet end andre. De to

kontaktpersoner jeg har snakket med, er begge enige om på hver sin kommunes vegne, at man ikke

leverer noget ekstraordinært i forhold til resten af landet. Til gengæld lyser stoltheden og

engagementet ud af dem, når de fortæller om de tilbud, der er specifikke for netop deres kommune,

hvilket repræsenterer villen i ønskekvist-modellen. Denne villen skal, og kan, ikke arbejde alene.

Nødvendigheden af at følge brugeren og kulturen har alle dage været til stede på biblioteket. Så når

der iscenesættes rum og laves selvrealiseringsprojekter, er der også skullen til stede. For at arbejdet

på biblioteket skal blive godt, er der derfor nødt til at være en kombination af villen og skullen. Men

også kunnen er vigtig, da professionalisering også er grundlag for at kunne lave gode ydelser eller

biblioteksaktiviteter. Det er her de kvantitative måleinstrumenter begynder at få problemer. Man

kan ikke måle på de ting, biblioteket sætter i værk i denne kombination, da de kvantitative

Vejleder: Jan Graulund Det Informationsvidenskabelige Side 25 af 37

Akademi

More magazines by this user
Similar magazines