Speciale færdigt - Forskning

pure.iva.dk

Speciale færdigt - Forskning

Abstrakt

Målet i nærværende speciale er at undersøge crowdsourcing og muligheden for brug af dette til

kerneopgaver på arkiver. Derudover undersøges muligheden for at skabe en samlet

crowdsourcing indgang for mindre samlinger.

Dragør lokalarkiv bruges som case igennem specialet og alle analyser vil blive relateret til dem.

Jeg ser på ”indsamling”, ”bevaring og registrering” samt ”formidling” og hvorvidt

crowdsourcing kan assistere i disse opgaver. Jeg analyserer relevante projekter ud fra Rose

Hollys tips til crowdsourcing og Carpenters fire motivationsformer.

Med afsæt i Dragør lokalarkivs erfaringer og de analyserede projekter, diskuteres det hvor vidt

crowdsourcing kan være et supplement til eller en erstatning af konventionelle arkivtraditioner.

Derudover diskuteres det hvor crowdsourcing kan bringe ekstra værdi til eksisterende materiale.

Det konkluderes at der i indsamling samt registrering er gode muligheder for at benytte

crowdsourcing. Det vurderes at crowdsourcing ikke kan bruges til formidling.

Det vil være muligt at skabe en samlet indgang for crowdsourcing. Det vil kræve et samarbejde

med en eller flere større spillere på banen f.eks. Dis-Danmark, kulturarvsstyrelsen eller et bredt

samarbejde mellem flere arkiver. Der vil være mange fordele ved at samle projekterne blandt

andet en støre mængder data, økonomiske stordriftsfordele og lettere overblik over projekter for

brugerne.

Foto på forsiden

Øverste: Fotograf Johan Samsom

Nederste: Fotograf Karina Poulsen

1


Abstract (English)

The houses in Dragør - local history from users to users

The goal of this thesis is to investigate crowdsourcing and establish whether it is suited to be

uses in archives. Furthermore the possibility of creating a crowdsourcing portal for smaller

collections will be explored.

Dragør local archive will be used as a case study throughout the thesis. All the projects which are

being analyzed will be so on the basis of this case.

I look at the three core tasks "collection", "conservation and registration" and "dissemination"

and whether crowdsourcing, can assist in these tasks. Based on Rose Holly’s tips for

crowdsourcing and Carpenters four motivation types I developed some analyzing points. I

analyze relevant projects and compare it with Dragør local archives needs.

Based on Dragør local archives experiences and the projects analyzed it is discussed if

crowdsourcing can be a complement or a substitute for conventional archival traditions.

Furthermore it will be discussed where crowdsourcing can add value to existing content.

It is concluded that the collection and registration are good opportunities to use crowdsourcing.

Dissemination is not suitable for crowdsourcing.

It will be possible to create crowdsourcing portal for small institutions. It will require

cooperation with one or more major players such as Dis-Denmark, Danish Agency for Culture or

the archives amongst themselves. There will be many advantages to gather all the small projects.

Among others, lager data quantities, economic benefits and easy overview of projects can be

mentioned.

2


ABSTRAKT ................................................................................................................................................................. 1

ABSTRACT (ENGLISH) ................................................................................................................................................ 2

INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 5

PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................................................ 6

METODE ..................................................................................................................................................................... 7

ARKIV-BIBLIOTEK – MUSEUM ............................................................................................................................ 8

ARKIVER I DANMARK.......................................................................................................................................... 12

DRAGØR LOKALARKIV ....................................................................................................................................... 13

DOKUMENTTYPER .................................................................................................................................................... 15

SÆRLIGE FORHOLD .................................................................................................................................................. 18

ARKIBAS .................................................................................................................................................................. 18

FORVENTET RESULTAT ............................................................................................................................................. 20

CROWDSOURCING ................................................................................................................................................ 21

TYPER ...................................................................................................................................................................... 23

TAGGING .................................................................................................................................................................. 24

ESP GAME ................................................................................................................................................................ 27

Google image labeler .......................................................................................................................................... 27

CROWDSOURCING PÅ ARKIVER ................................................................................................................................ 27

COPYRIGHT OG PERSONSIKKERHED.......................................................................................................................... 28

PÅLIDELIGHED OG PROBLEMATIKKER ...................................................................................................................... 29

SUCCES ELLER EJ? .................................................................................................................................................... 30

BRUGERNE .............................................................................................................................................................. 31

OM AT SKABE KONTAKT........................................................................................................................................... 34

MOTIVATION ............................................................................................................................................................ 35

ANALYSE .................................................................................................................................................................. 37

INDSAMLING ............................................................................................................................................................ 40

Erindringer.dk..................................................................................................................................................... 42

1001 fortællinger ................................................................................................................................................ 44

VÆGGEN ........................................................................................................................................................... 46

Danmark dengang ............................................................................................................................................... 48

Indsamlings crowdsourcing erfaringer ............................................................................................................... 49

BEVARING OG REGISTRERING................................................................................................................................... 50

Arkivalieronline .................................................................................................................................................. 51

Kildeportalen ...................................................................................................................................................... 52

Project Gutenberg ............................................................................................................................................... 55

Danmark set fra luften – før Google ................................................................................................................... 57

Politiets registerblade ......................................................................................................................................... 59

Zooniverse ........................................................................................................................................................... 65

Registrering crowdsourcing erfaringer .............................................................................................................. 67

FORMIDLING ............................................................................................................................................................ 68

Historisk atlas ..................................................................................................................................................... 69

Vores gade (Ribe) ............................................................................................................................................... 69

3


Apps .................................................................................................................................................................... 70

Streetmuseums .................................................................................................................................................... 71

Kulturarv ............................................................................................................................................................. 71

Gadehistorier ...................................................................................................................................................... 71

Formidlings erfaringer ....................................................................................................................................... 71

HUSENE I DRAGØR – DIGITALISERING I PRAKSIS ..................................................................................... 73

SAMLET CROWDSOURCING INDGANG .......................................................................................................... 75

DISKUSSION ............................................................................................................................................................ 77

METODEN ................................................................................................................................................................ 77

CROWDSOURCING AF KERNEOPGAVER ..................................................................................................................... 77

CROWDSOURCING PÅ DLA ...................................................................................................................................... 80

SAMLET INDGANG .................................................................................................................................................... 81

ANBEFALET FREMGANGSMÅDE OG 10 CROWDSOURCING RÅD ................................................................................. 81

KONKLUSION .......................................................................................................................................................... 82

LITTERATURLISTE ............................................................................................................................................... 84

LITTERATURLISTE OVER ANALYSEREDE PROJEKTER .......................................................................... 85

BILAG 1: INTERVIEWGUIDE DRAGØR LOKALARKIV ............................................................................... 87

BILAG 2: INTERVIEW MED HENNING SØRENSEN DRAGØR LOKALARKIV ....................................... 88

BILAG 3: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA POUL WACHMANN, DIS DANMARK ....................................... 115

BILAG 4: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA JEPPE CHRISTENSEN, POLITIETS REGISTERBLADE....... 116

BILAG 5: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS ................................ 118

BILAG 6: TURISTUNDERSØGELSE I DRAGØR OPSUMMERING ............................................................ 119

BILAG 7: STATISTIK OVER BRUGERKONTAKT PÅ DRAGØR LOKALARKIV ................................... 122

BILAG 8: NAJA KLØVE MOLTVED ................................................................................................................. 123

4


Indledning

Over hele Danmark findes der masser af små lokale institutioner der har samlet større eller

mindre mængder informationer om lige netop deres lille virkefelt. Dette kan være den lokale

fodboldklub, herregården eller et by arkiv. Denne viden er utrolig vigtig for vores fælles

kulturarv og der foreligger en massiv opgave i at bevare og tilgængeliggøre dette materiale. Ofte

er pengene små eller ikke eksisterende og arbejdsbyrden bliver primært trukket af engagerede

frivillige. Mit håb er at finde en kosteffektiv løsning der kan bruges som skabelon landet over, så

selv små samlinger har mulighed for at blive tilgængelige for alle.

I Dragørs gamle bydel kan man finde ca. 350 huse hvor mange kan dateres tilbage til 1700tallet.

Den gamle bykerne ligger i forbindelse med havnen og byplanen er stort set uændret. Fiskeri var

tidligere byens hovederhverv og havnen spillede en afgørende rolle i 2. verdenskrig, da flere af

de lokale fiskere hjalp jøder på flugt til Sverige. Husene er, selvom de er fredede, beboede og

meget populære. De charmerende små huse er med tiden gået fra at være beboet af fattige

arbejderfamilier til at være attraktivt for velhavere.

På Dragør lokalarkiv, herefter kaldet DLA, er husenes og byens historie rigt dokumenteret. Det

er i samarbejde med dem, at dette speciale er blevet til. DLA har et ønske om at gøre byens

historie tilgængelig for flere mennesker samt samle alle relevante oplysninger på et sted. De er

allerede i besiddelse af en del af de nødvendige data, men mangler et overblik over hvad de

mangler og hvordan de kan udfylde de huller.

Idéen til et projekt startede hos DLA med en udgivelse fra 1979 der hedder ”Historiske huse i

Dragør”. Bogen er udgivet af Nationalmuseet og er sammensat af minutiøse optegnelser om

hvert hus. Dataene meget faktuelle og giver et øjebliksbillede af hvordan husene så ud på det

givne tidspunkt. Alle husene er beboede og der er derfor sket en række opdateringer og

moderniseringer siden da. Ideen var som udgangspunkt at bogen, sammen med andre relevante

dokumenter, skulle skabe en sammenhængende portal om Dragørs historiske huse og deres

beboere.

Arkivet har råderet over, samt adgang til, en række dokumenter og billeder de ønsker at

digitalisere i forbindelse med projektet. De forskellige materialer ønskes inkorporeret i et samlet

system.

5


DLA har en fastansat og en håndfuld frivillige. De frivillige er meget selvstændige og bruger det

meste af deres tid på selvvalgte opgaver. De er parate til at indhente og bearbejde data, hvis dette

er nødvendigt.

DLA har længe haft et ønske om et samarbejde med en bibliotekarstuderende. De har derfor lagt

projektet i databasen over erhvervsrelaterede projekter. DLAs oprindelige ønske var at etablere

en databrønd eller vidensbank. Den skulle indeholde alle data omkring deres materialer og

muliggøre udtræk til forskning. Da de imidlertid ikke har så mange ressourcer til at føre en

eventuel vidensbank ud i livet, har jeg i stedet set på muligheden for at outsource, eller rettere

sagt crowdsource, så meget af arbejdet som muligt.

Hele projektet har mange facetter og det er ikke muligt for mig at gennemgå alle aspekter. Jeg vil

fokusere på hvordan arkivet eventuelt kan bruge crowdsourcing som hjælp til kerneopgaverne.

Enten sideløbende med eller i stedet for de traditionelle metoder.

Gennem specialet vil jeg systematisk gennemgå arkivets tre hovedopgaver; ”indsamling”,

”bevaring og registrering” samt ”formidling” og se om og hvordan crowdsourcing kan være et

reelt alternativ til de traditionelle arkivtraditioner og arbejdsgange.

Problemformulering

Hvordan kan mindre institutioner bruge crowdsourcing til indsamling, bevaring og registrering

samt formidling af deres samlinger?

- Hvordan kan crowdsourcing hjælpe Dragør lokalarkiv (DLA) til at optimere udbyttet af

deres samling?

Hvordan kan man, med udgangspunkt i eksisterende crowdsourcing projekter, skabe en skabelon

til brug for mindre samlinger?

Der vil, hvor det er nødvendigt, blive undersøgt hvilke lignende projekter der allerede findes og i

hvilken grad man kan trække på erfaringer og elementer herfra.

Jeg vil undersøge hvordan man som mindre institution kan digitalisere og modernisere sin

samling. I mine samtaler med DLA er det tydeligt at deres ambitioner og drømme er store, men

6


at pengene er små. Økonomi en væsentlig faktor i alle mine overvejelser omkring mulighederne

for DLA, da mine undersøgelser og anbefalinger ikke er tænkt som et drømmescenarie, men er et

realistisk bud på hvordan de kan agere fremadrettet.

Metode

Specialet er centreret om DLA og det er dem og deres behov der er i centrum. DLA bruges som

case hele vejen igennem og alle erfaringer vil blive spejlet heri. Jeg vil arbejde hen imod en

løsning for dem, samt se på hvordan en eventuelt samlet crowdsourcing indgang kunne hjælpe

DLA og andre små institutioner.

Til en start vil jeg se på arkiverne i Danmark, deres opgave i samfundet, deres indbyrdes

arbejdsfordeling og de problematikker de har. Det gør jeg for at finde DLAs arbejdsgrundlag,

historie og arbejdsbetingelser. Dette vil give mig en bedre forståelse for deres situation og

muligheder.

Ud fra litterære studier vil jeg beskrive crowdsourcing, motivation, tagging samt de muligheder

det giver for arkiverne at åbne op for brugerne på denne måde.

Jeg vil se på de forskellige brugergrupper der findes på DLA, da de hver især har forskellige krav

til arkivet og deres materialer. Det er ikke sikkert at alle brugergrupper vil deltage i

crowdsourcing arbejdet og dem der vil skal muligvis motiveres forskelligt.

Specialet er delt op efter arkivets tre hovedopgaver. ”Indsamling”, ”bevaring og registrering”

samt ”formidling”. Under hver hovedopgave vil jeg se på og analysere eksisterende projekter

hvor det er muligt. Analysepunkterne har jeg sammensat med inspiration fra Rose Hollys

checkliste til crowdsourcing, Carpenters motivationsformer samt DLAs behov. Målet er at finde

hele eller dele af projekter som kan have interesse for DLA.

Et kvalitativt interview med Henning Sørensen, lokalarkivar hos DLA, danner grundlag for

specialet. Interviewet blev afholdt d. 8. juni 2012. Interviewet havde til formål at kortlægge

DLAs syn på brugere, opgaver og systemer samt klarlægge deres forventninger til projektet.

Interviewet er gennemført som et semistruktureret åbent interview. Jeg havde på forhånd

udarbejdet en interviewguide vedlagt som bilag 1. Der blev tilføjet og strøget spørgsmål

7


undervejs for at give det bedst mulige flow og de mest naturlige rammer. Der blev valgt et åbent

interview for at opnå den bedst mulige rytme samt for at give mulighed for at uddybe spændende

pointer. Interviewet er vedlagt transskriberet i bilag 2.

Da interviewet spænder meget bredt, vil det blive inddraget løbende igennem specialet under de

relevante punkter.

Derudover har jeg foretaget to e-mail interviews med henholdsvis Poul Wachmann fra DIS

Danmark og Jeppe Christensen fra Københavns stadsarkiv. Deres spørgsmål og svar er vedlagt

henholdsvis som bilag 3 og 4. DIS Danmark og Københavns stadsarkiv har jeg valgt at se

nærmere på fordi jeg gerne ville inddrage erfaringer fra det virkelige liv. DIS-Danmark har som

slægtsforskerforening føling med hvilke oplysninger deres medlemmer søger. Slægtsforskere har

deres gang på arkiver og er derfor en del af DLAs kernebrugere. DIS Danmark deltager desuden

aktivt i udvikling af flere projekter, blandt andet politiets registerblade. Politiets registerblade er

et succesfuldt projekt fra Københavns stadsarkiv der kan give gode erfaringer videre.

Til slut vil jeg lave en anbefaling til DLA om fremgangsmåde og indsatsområder, baseret på

arkivets behov og de erfaringer som jeg har kunnet trække ud af de eksisterende projekter.

Derudover vil jeg se om det vil være muligt og fornuftigt at udvikle en samlet crowdsourcing

indgang, hvor små institutioner kan samle deres projekter.

I crowdsourcing taler man om ”a crowd” om den gruppe af frivillige der hjælper projektet, det

vil jeg benytte i mangel af en tilstrækkelig dansk term. Jeg vil i dette speciale bruge begrebet

”brugerne” til at beskrive de frivillige.

Arkiv-bibliotek – museum

Arkiver, biblioteker og museers opgaver er som udgangspunkt meget ens. De skal bevare og

formidle vores fælles kulturarv. De omtales derfor ofte sammen, der tales om ABM samarbejder.

Der er dog væsentlige forskelle mellem de tre institutioner.

Følgende tabel er vist for at give et overblik over forskelle og ligheder mellem biblioteker,

museer og arkiver. Det er ikke fuldstændigt i den forstand at der naturligvis er flere opgaver,

ansatte mv. end vist. Tabellen er derfor kun tænkt som et overblik.

8


Tabel 1: Oversigt over biblioteker, museer og arkivers arbejdsopgaver.

Opgaver Registrering,

Biblioteker Museer Arkiver

formidling

Indsamling,

registrering,

bevaring, forskning,

formidling

Indsamling, registrering,

bevaring, forskning,

formidling (begrænset)

Primær formidling til Hele befolkningen Hele befolkningen Museerne, enkeltpersoner

Orientering Dokumenter Objekter Dokumenter

Arbejdsstyrke Bibliotekarer Konservatorer,

arkivarer,

arkæologer,

historikere

Arkivarer, frivillige samt

konservatorer på de større

arkiver

Biblioteket formidler udgivet litteratur og materialer. Deres opgave er primært

dokumentorienteret. De skal være nutidige og reflektere befolkningens informationsbehov som

det er nu. Materialerne er tidssvarende og der bliver løbende købt nyt og kasseret materialer der

ikke længere er i brug. Materialerne betragtes som individuelle enheder der registreres og

opstilles for sig. Systematikkens overordnede begreb er emnet og materialerne opstilles herefter

(Dybdahl og Gelting, 1982, side 13). Der er en høj grad af selvbetjening, brugerne skal selv være

opsøgende for at skaffe information.

Museerne formidler kulturarven til den bredere skare og er frontfigur for kulturarven. Der findes

tre museumsarter: Kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske museer.

(Strandgaard, 2010, side 37). Af dem har de kulturhistoriske museer mest til fælles med

arkiverne. Museerne forsker og fremviser denne forskning. De er primært objektorienterede og

har typisk en historie de ønsker at videregive til brugeren. Museerne er sammen med arkiverne

samfundets kollektive hukommelse. (Strandgaard, 2010, side 17).

Arkiverne ligger midt mellem bibliotek og museum. De forvalter dokumenter og materialer,

meget lig bibliotekerne, men bevaringsdelen fylder meget ligesom hos museerne. Arkivernes

overordnede systematik er proveniensprincippet. Det beskriver hvor arkivaliet stammer fra.

9


Arkivaliet opstilles efter oprindelsessted frem for f.eks. emne (Dybdahl og Gelting, 1982, side

13). Arkiverne er primært dokumentorienteret og det kræves at brugerne ved hvad de leder efter.

Arkiverne forsker også, men mere dybdeborene og smalt. Deres formidling er primært til

enkeltpersoner samt museerne.

Der er flere fælles nævnere de tre institutioner imellem og det kan i nogle sammenhænge være en

fordel for brugerne at kunne søge på tværs af arkiver, biblioteker og museer. Blandt andet fordi

det kan være svært for en bruger uden kendskab til opdelingen af opgaver at vide hvor man

finder hvilke oplysninger.

Der har igennem flere år været initiativer der har til formål at samle ABM institutionerne. Et af

de mest kendte er Arbimus. Arbimus var et tiltag der startede med Nordjyllands Kulturhistoriske

Søgebase (NOKS) i 2002. Det var et samarbejde mellem flere kulturhistoriske institutioner i

Nordjylland. De havde store ambitioner om at samle søgning på ABM området. De lavede en

samlet søgeplatform der gav adgang til data fra arkivernes ARKIBAS og DAISY, Dansk

Museums Index og bibliotekernes danMarc2. Projektet blev nedlagt i 2011 på grund af

manglende deltagelse og kapital. Ideen om en samlet indgang gav anledning til overvejelser om

standardisering af registreringer områderne imellem.

Kulturministeriet nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe. Den havde til opgave at klarlægge

mulighederne for at lave en anbefaling omkring samarbejdet mellem institutionerne.

Arbejdsgruppen blev nedsat blandt andet på baggrund af arbejdet med NOKS.

Der er forskellige registreringstraditioner institutionerne imellem, så derfor er det ved en samlet

indgang nødvendigt at lave en udligning af disse forskelle. Arbejdsgruppen anbefaler brug af

Dublin Core (DC). DC er et registreringsformat bestående af 15 metadataelementer: Title,

Creator, Subject, Description, Publisher, Contributor, Date, Type, Format, Identifier, Source,

Language, Relation, Coverage, Rights. (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 10). Formatet er udbredt

i biblioteksverdenen, men har (endnu) ikke vundet indpas hos museer og arkiver. Gruppens

løsningsforslag visualiseres i figur 1.

10


Figur 1: Dublin Core danner et fælles format med udtræk af de tre systemer.

I figur 1 vises hvordan man læger DC hen over de eksisterende databaser og ikke ændre i dem. I

stedet trækker man de relevante felter ud af de enkelte systemer og viser dem ensartet i det fælles

system.

Naturligvis sker der et informationstab, når man forsøger at repræsentere en databases

indholdsunivers i kun 15 prædefinerede elementer. Derfor mente gruppens at det skulle afklares

hvorvidt tabet af information opvejes af den gevinst, der ligger i at benytte et internationalt

standardformat. De nåede frem til følgende forhindringer (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 6):

ikke alle data fra databaser i ABM institutionerne skal kunne indgå i denne fælles

ramme, men alene de, som har betydning i forhold til præsentation og søgning set fra

almenheden

krav til (detalje)rigdom ligger ikke på samme niveau som i ABM institutionernes egne

databaser til faglig brug, fordi målgruppen er bredere. Men det er vigtigt, at man efter at

have fundet en relevant post kan komme videre til ABM institutionernes egne databaser

og der få adgang til de fulde informationer og eksempelvis kunne foretage en bestilling.

De konkluderer dog følgende (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 27):

Det er vores vurdering, at der ikke er uoverkommelige problemer forbundet med

konverteringen … til ABM-formatet. Det vil dog kræve en vis arbejdsindsats at udarbejde

de nødvendige programmer, dels fordi dataene er så forskellige, og dels fordi der skal en

del databerigelse af dataene til, for at de egner sig til brug i ABM-sammenhæng.

11


Ministeriet støtter fortsat udvikling af de nationale baser indenfor de forskellige felter. Arkibas

(lokalhistoriske arkiver), DAISY (statens arkiver), Bibliotek.dk, Regin (museerne) m.fl. Som

ikke er rettet mod en fælles indgang.

Arbimus var oppe at køre i ni år og formåede ikke at overbevise udbyderne om nytteværdien af

en fælles søgemulighed på tværs af institutionerne. Det er ikke helt til at vide hvorfor det ikke

gik. Måske var brugernes behov overvurderet. Måske var udfordringerne og forskellighederne

alligevel for store. Om end alting er, ville en bruger alligevel skulle have haft uddybet data hos

den institution hvorfra de oprindeligt var fra. Arbejdet for en fælles søgeportal viser at der er en

vilje til at samarbejde. Jeg tror det vil være muligt at finde en sag hvor både brugere og

institutioner kan samarbejde og skabe merværdi for alle parter.

Arkiver i Danmark

Danmark har en række arkiver der har hver deres virkefelt og ansvarsområder. I det følgende vil

dette blive udredt og præsenteret. De to førstnævnte har afleverings pligt fra deres respektive

områder og er derfor sikret en lind strøm af nye arkivalier. Arkiver uden pligtaflevering er mere

afhængige af selv at være opsøgende i forhold til at skaffe nye materialer.

Rigsarkivet: Er nok det mest kendte arkiv, for dem der ikke normalt har noget med arkiver at

gøre. De modtager materiale fra den centrale administration og andre landsdækkende instanser.

Det vil i praksis sige at dokumenter fra ministerierne og lignende afleveres her.

Landarkiver: Der er i alt fire landsarkiver der dækker henholdsvis Nørrejylland, Sønderjylland,

Fyn samt Sjælland med Bornholm og Lolland-Falster. De modtager arkivmateriale fra den

statslige lokalforvaltning, såsom kommuner, kirker og dommere. Desuden varetager de historisk

værdifulde private arkiver der bliver overdraget.

Erhvervsarkivet: Modtager erhvervsarkivalier fra den private sektor fra hele landet. Det er

blandt andet regnskaber m.v. De private firmaer er ikke forpligtet til aflevering, men mange kan

se nytteværdien i at samarbejde.

Dansk Dataarkiv: Dansk Data Arkiv indhenter, bevarer og udleverer forskningsdata

fra samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Primært spørgeskemaundersøgelser.

12


Arbejderbevægelsens arkiv: Arkivet ejes af arbejderbevægelsen (LO, socialdemokratiet m.fl.)

og indeholder materialer fra arbejderbevægelsen nationalt og internationalt.

Stadsarkiver: Disse arkiver dækker enkelte byer og områder. De har typisk en mere humanistisk

tilgang til arkivalierne. Dagligdag, billeder og traditioner for det givne område vil være at finde

her.

Lokalhistoriske arkiver: De dækker kulturhistorien på et helt lokalt plan. Modtager materialer

fra personer, virksomheder og organisationer i området. I 1981 var der i 90,6 % af alle

kommuner et eller flere lokalarkiver (Dybdahl og Gelting, 1982, side 109).

Private arkiver: Dækker bredt over små arkiver såsom: slotsarkiver, sportsklubber og lignende.

F.eks. Sorø klosterskole bibliotek eller en privatpersons samling. Deres indhold er typisk endnu

mere lokale ofte bundet op på en enkel bygning eller institution.

Dragør lokalarkiv

DLA dækker Dragør by og den nærmeste omegn. De har lokaler midt i byen tæt på Dragørs

gamle bydel. DLA har registreret deres kundekontakt gennem flere år og udviklingen kan ses i

grafen herunder.

Figur 2: Statistik over kundekontakt på DLA dannet af data fra bilag 8.

13


Man kan se at henvendelser via telefon og e-mail ligger på et nogenlunde jævnt niveau men de

fysiske besøg svinger lidt mere. Det er også tydeligt at tilslutningen til arrangementer er stor. Det

bakkes op af Henning Sørensens opfattelse af at man gennem disse arrangementer ser andre

deltagere end ved den normale brugerkontakt. Flere af deltagerne vender senere tilbage med et

konkret ærinde (bilag 2, side 95). Det er desværre ikke muligt at se oplysninger om antal besøg

på hjemmesiden. Det er fordi den er en del af kommunens hjemmeside hvor der kan ikke laves

særskilt statistik på enkelte sider.

Dybdahl og Gelting skriver i 1982 at arkivets vigtigste opgave er at gøre arkivmateriale og de

data de indeholder tilgængelige. Ideelt set burde arkiverne have åbent dag og nat (Dybdahl og

Gelting, 1982, side 22). Netop denne tilgængeliggørelse er mulig når man digitaliserer sit

materiale.

Mange små museer og arkiver er begyndt at gøre sig gældende på nettet og Dragør lokalarkiv er

ingen undtagelse. De har en hjemmeside hvorpå de har billeder, kort, udvalgte person historier

mv. De vil dog meget gerne udvide antallet af dokumenter der er tilgængelige via hjemmesiden.

Gennem de sidste 10-15 år er der sket en massiv udvikling i kvaliteten og mulighederne indenfor

digital formidling. Digitalisering af materialer er en af de vigtigste forudsætninger for øget

formidling, da man med digitale materialer kan være tilgængelig for brugerne på alle tider af

døgnet i hele verden. Dette er en prioritet for DLA, da har et ønske om at blive sat ikke kun på

Danmarkskortet men også verdenskortet. De har allerede et samarbejde med Australien, og er

ivrige efter at få flere samarbejdspartnere.

De er bevidste om at der er flere projekter, indland som udland, der kan have interesse for dem,

men samtidig ønsker de at være nytænkende. Håbet er derfor at drage erfaringer fra andre, uden

at blive revet med på en modedille. Deres vigtigste mål er at være langtidsholdbare og ikke

mediebundne.

Ressourcerne er få og der er ikke plads i budgettet til store forkromede it-løsninger. De har brug

for en langtidsholdbar løsning, der giver maksimalt udbytte med minimale ressourcer.

14


Dokumenttyper

DLA har mange forskellige typer af dokumenter. Disse dokumenter har hver deres karakteristika

og kræver hver især forskellig håndtering. Nedenstående er et udpluk der giver et billede af de

muligheder og udfordringer DLA står over for.

Matrikelkort: Kort over de forskellige ejendomme med alle bygninger og skel indtegnet.

Brug: Kan bruges til at se hvordan bygningerne tidligere har ligget i forhold til hinanden m.v.

Særlige krav: Kræver høj opløsning og mulighed for at komme helt tæt på.

Billeder: Fra nøgterne billeder af husene, til billeder af dagligdag og hverdagsliv.

Brug: Giver et indblik i hvordan husene og beboere så ud, beklædningsmode mv.

Særlige krav: Også her er det en fordel med høj opløsning. Derudover vil emneord og i nogle

tilfælde adresser, navne mv. være nyttige.

Bymandsgade nr. 9, foto fra DLA.

Brandforsikrings kartotekskort: Brandforsikringskortene er beskrivelser af bygninger til

brandforsikrings-selskaber. Kortene er skrevet af med skrivemaskine på kartotekskort. DLA har

fem-seks kasser der dækker de fleste adresser i den gamle by.

Brug: Detaljerede beskrivelser af husene og bygningsmaterialer. Kan bruges af beboere og

håndværkere der skal arbejde i husene.

15


Udsnit af et brandtaksationskort fra Bymandsgade nr. 9. fra DLAs samling.

Skøder: Optegnelser der beskriver ejerskabet over ejendomme.

Brug: Særligt interessant for slægtsforskere.

Særlige krav: God opløsning, hvis den kringlede håndskrift skal kunne tydes.

Udsnit af skøde for Bymandsgade nr. 9 fra DLAs samling.

Skifter: Dokumenter der ved dødsfald udreder hvem der skal arve.

Brug: Meget anvendelig for slægtsforskere, der ofte bruger denne type dokumenter til at

bekræfte slægtsskab.

16


Andre dokumenter:

Derudover er der en masse dokumenter der ikke falder ind under nogen af de større kategorier,

såsom regninger, noter m.v. Som denne håndværkerregning der møjsommeligt redegør for

udgifterne ved huset.

Udsnit af regning fra Bymandsgade nr. 9 fra DLA.

Henning Sørensen fortæller om de allerede digitale materialer:

Det vi har digitalt det er først og fremmest billeder, vi har digitaliseret 4-5000 billeder på

nuværende tidspunkt. ud af de måske 30.000 vi har, så der er et stykke vej igen, men de billeder

der er digitale er jo, ikke tilfældigt udvalgt. Det er dem vi regner med at der er efterspørgsel

efter. Så har vi digitaliseret vores kortsamling. det vil sige kort over byen, landkort, holografiske

kort og matrikelkort og den slags ting de ligger også digitalt (Bilag 2, side 96).

Om hvilke materialer der har brug for yderligere behandling såsom digitalisering og indeksering

siger han:

… Der er vi så ovre i det man kan kalde … det der i virkeligheden er baggrunden for

informationen, altså når vi taler specifikt og bygningens historie og bygningens kultur. Så

er det jo alle oplysning vi har om bygningens historie. Altså, det kan være dokumenter,

det kan være tegninger. Det kan være beskrivelser; håndværker beskrivelser af hvad de

har lavet og de her ting, som ligger i dag på papir” (Bilag 2, side 97).

Der foreligger en kæmpe opgave i at tilgængeliggøre disse dokumenter og gøre dem søgbare.

17


Særlige forhold

Da samlingen omhandler bygningshistorie er der nogle særlige ting der gør sig gældende. Mange

af arkivalierne er bundet sammen på kryds og tværs, da det område de dækker er meget snævert.

Et hypotetisk eksempel kunne være Storegade nr. 9: Her kan alt efter forespørgslen være nyttigt

at vide, at det ligger ved siden af nr.11, at der har boet en bager der blev gift med naboens datter,

samt at taget er af strå. Desuden hvilke andre bagere der bor i byen m.v. Eksemplet skulle gerne

illustrere de komplekse forhold der er mellem arkivalierne og at de har et indbyrdes forhold, der

bør tages højde for.

Netop på grund af DLAs ønske om bedre muligheder for udtræk af data til diverse formål bør

dette prioriteres. Dette kan man blandt andet tage højde for ved; henvisninger, emneord og tags.

Derudover er der også et fysisk objekt, som er selve husene. De er under konstant udvikling fordi

de bliver renoveret og opdateret til moderne standarder. Derfor er de oplysninger om husets

materialer og inddeling, formentlig ikke til fulde opdateret og dokumenteret i arkivet. DLA vil

gerne have så præcise oplysninger som muligt og er her afhængige af at beboerne i husene

inddrager arkivet, omkring disse opdateringer. Det kan dog vise sig svært, i de tilfælde hvor

beboerne omgår kommunen og fredningsnævnets ønsker.

Arkibas

DLAs nuværende indekseringssystem hedder Arkibas. Det er et system der primært henvender

sig til arkiver. Lige nu er der 538 arkiver som bruger Arkibas til registrering af deres

materiale. Nedenstående billede viser hvordan Arkibas ser ud.

18


Screen shot fra Arkibas, venligt foretaget af Henning Sørensen.

Arkibas er som det ser ud nu ikke forbundet med DLAs hjemmeside. De materialer og

oplysninger DLA ønsker på deres hjemmeside skal uploades enkeltvis. Dette fungerer udmærket

men det er tidskrævende at gøre det i det omfang DLA ønsker. DLA har lavet et forsøg med

enkelte adresser, hvor de har lagt så mange oplysninger som muligt ud på hjemmesiden. Det er

omfattende og tager ca. en dag pr. adresse, selvom denne proces formegentlig vil kunne gøres

mere effektiv.

DLAs hjemmeside er en del af Dragør kommunes hjemmeside. Dette gør blandt andet at man

ikke kan lave en særskilt søgning kun på DLAs materialer. Laver man en søgning på Google

efter noget specifikt såsom et navn eller lignende så rangerer DLA ret højt. Dette er udmærket

men en særskilt søgefunktion hos DLA vil være at foretrække. Hjemmesiden er ret teksttung og

generelt ikke helt som Henning Sørensen kunne ønske sig:

… jeg er ikke specielt glad for hjemmesiden som den ser ud og det er der flere grunde til.

Altså den væsentligste grund er nok at det CMS-system som den er bygget i, det fungerer

ikke særligt godt. Det er tungt at arbejde i, det er nok teknologisk ved at være forældet og

det har ikke ret mange faciliteter, altså det er vanskeligt f.eks. at lægge billeder op, det er

19


vanskeligt at bygge den om til f.eks. mobil brug, det kan man ikke. Og der er sådan

mange ting der halter (Bilag 2, side 105).

Henning Sørensen mener derfor ikke at der er nogen grund til at se på hjemmesiden og udvikle

videre på den.

… her der gør vi nok det at vi siger: jamen den hjemmeside vi har nu den bruger vi sådan

set ikke i forbindelse med det her projekt. Vi koncentrerer os at tilrettelægge materialet

og så ser vi hvad muligheder vi får … Og det er igen det der med at jeg tror at vi skal

have materialet klar inden at vi vælger den platform det skal ligge på (Bilag 2, side 105).

Arkibas har spændende planer om at lave en arkiv pendant til bibliotek.dk, hvor man kan søge på

tværs af alle arkiverne i Danmark. I første omgang bliver arkibas.dk en ren søgeportal, men med

tiden har de tænkt at bygge flere elementer på, f.eks. mulighed for brugerne at kommentere på

billeder, uploade egne billeder etc. Hvornår projektet bliver lanceret ligger endnu ikke helt klart.

I øjeblikket arbejder de med at skaffe finansiering til projektet, men når det er på plads, så regner

de med at der kommer til gå 9-10 måneder (Bilag 5). Indtil da må DLA nøjes med hvad de har.

Forventet resultat

DLA har gjort sig tanker om hvad det er de gerne vil arbejde hen imod. Henning Sørensen

beskriver deres vision således:

Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med

formidling af bygningskultur og historie. Det er ikke pjat vel altså. Det er også som jeg

startede med at sige fordi vi har, måske er vi det sted i landet hvor vi har den bedst

bevarede bygningsarv samlet på et sted. Og det mest koncentrerede autentiske bymiljø.

Så synes jeg også at vi skal være i front med formidlingen af lige præcis det (Bilag 2, side

110).

Deres mål er at samle al deres viden og gøre den tilgængelig. DLAs rolle i formidlingen

forestiller Henning Sørensen således:

Jeg tror vi skal være sådan den der baglandsinstitution som dels er til rådighed for

borgere, for turister hvis der er nogen der vil det, for særlige interesserede, de

avancerede brugere, fagfolkene men også for det der frontpersonale altså dem der står

20


for formidlingen, dem der har kontakten med brugerne i det daglige. Fordi det er det vi

er bedst til, altså vi er bedst til at udfylde den der funktion (Bilag 2, side 111).

Som udgangspunkt har jeg en forventning om at crowdsourcing kan være en hjælp for DLA til at

opnå deres mål, da der er blevet gjort gode erfaringer på området. Dog er det primært

enkeltstående projekter og min forventning er at der vil være noget at hente ved at sammenligne

de forskellige projekter og deres erfaringer. Ved at gennemgå arkivets opgaver, håber jeg på at

kunne skabe et overblik over, hvor det kunne være relevant at supplere den eksisterende praksis

med crowdsourcing. Ved at tyde tendenserne inden for feltet og vurdere resultatet, vil DLA

kunne træffe velovervejede valg om den retning de ønsker at gå.

Brugerinddragelse er ikke et aspekt arkivet hidtil har fokuseret på. De har fokuseret på kontakten

til den enkelte bruger. Hvis de skal til at være mere brugerinddragende vil det være et stort skridt

for DLA. Derfor ønsker de at brugerinddragelsen som udgangspunkt skal ske i faste rammer, da

DLA ikke er klar til at give helt slip.

Crowdsourcing

Crowdsourcing bygger på princippet om kollektiv intelligens, hvor den samlede intelligens er

større end den enkeltes. Surowiecki beskriver fænomenet ved hjælp af fortællingen om den

engelske videnskabsmand Francis Galton der i 1906 tog på marked med en tyr og bad folk om at

gætte dens vægt. Ingen at de flere hundrede gættede korrekt, nogen gættede over andre under.

Gennemsnittet derimod var kun et pund ved siden af. Den samlede intelligens var større end det

enkelte individs (Surowiecki, 2004, side XII) .

Crowdsourcing er, på trods af at være bygget på et gammelt begreb, et forholdsvist nyt fænomen

hjulpet på vej af internettet. Det blev første gang benyttet af Jeff Howe i en artikel i Wired i

2006. Selve ordet er sat sammen af ”crowd” og “outsourcing”. Betydningen er beskrevet således

i hans blog:

Simply defined, crowdsourcing represents the act of a company or institution taking a

function once performed by employees and outsourcing it to an undefined (and generally

large) network of people in the form of an open call. This can take the form of peer-

production (when the job is performed collaboratively), but is also often undertaken by

21


sole individuals. The crucial prerequisite is the use of the open call format and the large

network of potential laborers. (Howe, 2006 a, afsnit 6)

Med crowdsourcing udbyder man opgaver som grupper eller enkeltpersoner kan løse. Men

hvorfor er det smart? Ved at benytte sig af mange menneskers arbejdskraft får man ikke

nødvendigvis kun deres hænder, men også deres tankekraft. Dette kan være anvendeligt i

løsningen af meget komplekse opgaver.

Crowdsourcing projekter er enten:

tænkeopgaver, hvor man arbejder mod en løsning af et problem

mindre opgaver hvor der typisk er mange opgaver af samme art

Ved komplekse opgaver er fordelen ved at bruge crowdsourcing, at man giver muligheden for at

folk med forskellig baggrund kan løse den givne opgave. Derved åbner man op for en diversitet

der kan give en ny vinkel og bedre løsning af opgaven. Mange open source programmer benytter

crowdsourcing til udvikling af software. Det gør de blandt andet fordi de ved at det ikke

nødvendigvis er de udviklere man havde i tankerne der er de bedste til at løse opgaven. Det er

heller ikke sikkert at den bedst løses på den måde man selv har tænkt sig. Alternative

løsningsforslag kan man finde i flæng på ingeniørens hjemmeside. Ingeniøren er et fagblad for

ingeniører. Her bliver der diskuteret lystigt efter artiklerne og ofte kommer der helt nye

problemer og løsninger frem. Et fagblad for ingeniører er naturligvis ret specifikt, men

løsningerne kunne i princippet ligeså godt komme fra en hobbyentusiast, husmoder eller en helt

tredje.

Når man arbejder med store opgaver kan man med fordel bryde dem ned i mindre bidder. Dette

kaldes microwork eller mikroarbejde. Her har man et overordnet projekt med et klart mål. De

store opgaver bliver brudt ned i mindre dele og projekter der kan løses af en ”crowd”. Denne

form kræver stort overblik og stærk styring. Det vil i disse tilfælde ikke være billigere at benytte

crowdsourcing, men man har mulighed for at have flere øjne på opgaven og forbedre diversitet

og kvalitet.

22


Mindre og mere rutineprægede opgaver kan løses billigt og nemt med crowdsourcing.

Spørgeskemaer og gentagent arbejde er oplagte muligheder men der er mange flere. Det drejer

sig om de opgaver en computer ikke kan løse. F.eks. tydning af billeder, tekst eller mening.

Gruppen af arbejdere får typisk ingen, eller en meget lav løn. Derfor er crowdsourcing er blevet

beskyldt for at være slavearbejde (Yamamoto, 2006). 10 øre for en spørgeskemabesvarelse eller

lignende er en ikke usandsynlig lønning. Det er nok de færreste herhjemme der vil sige deres job

op for at blive fuldtids crowdsourcing arbejdere, men i nogle lande er det faktisk en levevej for

ganske mange. Det kan give flere problemer både i forhold til etik omkring ordenlig løn, men

også til troværdigheden af resultaterne. For kan man stole på de resultater man får fra en der

prøver at gennemfører flest mulige opgaver på kortest tid?

En hjemmeside der har specialiseret sig i løsning af enkle opgaver er Amazons ”Mechanical

Turk”. De er, for at bruge deres egne ord, en markedsplads for arbejde. Navnet er ganske

passende taget fra en ”automatisk” skakmaskine fra 1770 (Wikipedia, 2007). ”Maskinen” blev

efter flere års succes afsløret som fup. En skakmester i kød og blod styrede slagets gang fra

”maskinens” indre. Amazons Mechanical Turk bruger på samme vis menneskelig tænkekraft til

at løse opgaverne som computeren ikke kan.

Typer

Der er typisk tre måder at bruge crowdsourcing på (Bæk, 2009):

Skabelse (F.eks. viden på Wikipedia)

Forudsigelse (F.eks. nyheder på Politikens nyhedsspil)

Organisering (F.eks. tagging af billeder på “Google image Labeler”)

De mest almindelige er skabelse og organisation. De kan anvendes til langt flere formål og

sammenhænge end forudsigelse der er ret smal i sin brugbarhed.

Et klassisk eksempel på skabelse er ”Wikipedia”. Her ville grundlæggerne Larry Sanger og

Jimbo Wales i 2001 skabe en encyklopædi der var lige så god, eller bedre end “Encyclopedia

Britannica”. De havde dog ikke midlerne til at betale folk for at skrive den. De skabte i stedet en

ramme hvor alle kunne deltage og tilføje ny information eller redigere i eksisterende indførsler.

23


Folk har taget projektet til sig og mange bruger mange ressourcer på det, på trods af de ikke

bliver betalt for det. Det har resulteret i at Wikipedia efter overraskende kort tid er tilgængelig på

et utal af sprog og har millioner af opslagssider. Ny viden kan blive indskrevet straks efter at det

er blevet publiceret og har derved en fordel fremfor de traditionelle værker der har en mere

langsommelig offentliggørelsesproces.

Forudsigelse er ikke en særlig brugt metode og Politikens nyhedsspil blev lukket i 2009. Det gik

ud på at forudsige morgendagens begivenheder og tendenser. Man kunne satse point på samme

måde som man handler med aktier og spille på alt fra morgendagens vejr i Roskilde til indholdet

i dronningens nytårstale.

Organisering kan dække over flere typer:

opdeling i emner f.eks. via tagging

øgning af søgbarhed f.eks. renskrivning

Begge handler om at gøre data mere tilgængelige for en selv eller andre.

Tagging

Et tag er metadata der bliver tilføget en digital ressource. Ofte billeder, men det kan også være

videoer, bøger, pdf filer, artikler, websteder m.m. Kort sagt alt man ønsker organiseret eller gjort

søgbart. Tags bliver brugt til at lette genfinding, enten for en selv eller andre.

Tagging gør det muligt at stille materialet på flere hylder. Man vil kunne finde materialet via

flere indgangsvinkler. Det gør det lettere at finde frem til relevant materiale. I princippet er tags

det samme som emneord, men de har som regel ingen eller meget få rammer. De steder der

muliggør tags fastlægger de rammer hvori man kan tagge. Rammerne omhandler blandt andet

hvor mange tags en person kan tilknytte samt hvor mange tags et materiale kan have tilknyttet.

Desuden kan man sætte en nedre grænse for hvor mange personer der skal tagge den samme term

før det bliver vist ved materialet. Typisk vil man kræve et sted mellem tre og fem forskellige

brugere. Det er også i rammerne at det fastlægges om brugeren får foreslået termer når de skal

tagge. Alt dette har betydning for de tags man ender op med.

24


Tagging som vi kender det begyndte med ”Del.icio.us”. Det er en tjeneste der hjælper brugeren

med at holde styr på sine bogmærker. Man kan desuden følge andre brugeres bogmærker og

finde bogmærker med tags der har ens interesse (Smith, 2008, side 163).

Brugere tagger ikke for sjov men for at opnå noget, såsom deling af billeder eller genfinding af

dokumenter (Smith, 2008, side 5). Det er derfor vigtigt med motivation. Det vil jeg komme ind

på senere.

Smith beskriver syv forskellige tag typer men forklarer at det ikke er en udtømmende liste. De er

vist i tabel 2.

Tabel 2:Redigeret udgave af Smiths oversigt over tagtyper (Smith, 2008, side 67).

Tag type Eksempler

Beskrivende Webdesign, Copenhagen, gardening, music, red, horses

Ressource Blog, book, video, photo

Ejerskab/kilde Nytimes, genesmith

Meninger Cool, funny, lame, beautiful, crap, cute

Selv referering Mystuff, mine, me, gift-from-mom

Opgave organisering Toread, todo, work

Leg og tendenser Squaredcircle, seenlive

Squarecircle er et fænomen der dukkede op på billede delings siden Flickr. Brugeren tager et

billede at et rundt objekt og beskærer det til en kvadrat. Altså en cirkel i en firkant. Dernæst

uploades det med tagget ”squaredcircle”. Det har ingen anden mening end leg og kunstnerisk

udfoldelse. Se eksemplet herunder:

Eksempel på ”squaredcircle”, som her i form af min loftslampe.

25


Tags er levende registreringer og de kan være svære at kontrollere. De tagging problemer man

oftest møder er:

”Cold-start problem”

”Messy metadata”

Et ”cold-start problem” beskriver problemer med at få brugere til projektet i begyndelsen. Hvis

der ikke er nogen indførsler i forvejen kan en bruger have svært ved at se nytteværdien. Cold-

start problemer ses også på sider med recomender systemer da systemerne kræver et hvis antal

data for at give brugeren meningsfulde anbefalinger. Problemet kan løses ved at bruge

testpersoner til at generere en startpulje af data. Derudover kan man motivere brugere til at tagge

via f.eks. spil eller ranglister (Smith 2008, side 55), motivation vil blive beskrevet i et senere

afsnit.

”Messy metadata” dækker over stavefejl samt tags der er variationer af det samme, såsom ”To

read”, ”2 read”, ”to-read” (Smith 2008, side 56). Problemet kan løses ved at forslå tags og

opmuntre til brug af samme form af ordet, typisk ental. Ofte er det kun den bruger der har tilføjet

materiale der kan tagge dette, ændre og slette tags. Man kan også vælge at lade brugerne have

mere kontrol. F.eks. ved at lade dem slå tags sammen og skille dem ad (Smith 2008, side 71).

Denne metode kaldes ”user generated controled vocabularies”. Det kunne være ”toread” og ”to-

read” der kunne slås sammen og ”bad-popmusic” der kunne deles i to. Typisk vil der være

samme restriktioner som ved nye tags: At et hvis antal brugere skal foreslå ændringen.

Når man taler tags er et af de mest omdiskuterede emner; friheden til den enkelte. Mere præcist:

skal man bruge faste vokabularer og forslag, eller skal man give brugeren frie tøjler?

Med forslag har man et kontrolleret sprogbrug der giver ensartethed. På den anden side kan

forslag pege brugeren i en retning de måske ikke selv havde valgt. Dermed fjerner man den

diversitet der er mulighed for med tags.

Uden forslag får man bredest mulige tag ved at give brugeren mulighed for helt selv at finde de

ord de vil benytte. Stavefejl og hjemmedigtede ord kan ses som en mulighed for at selv brugere

der ikke kan stave kan finde hvad de søger. Der kan dog give en masse støj i søgningerne og man

åbner samtidig muligheden for misbrug. Dette vil jeg se på senere.

26


ESP game

Spil kan være en god måde at motivere brugere til at tagge. Et eksempel på sådan et spil er ESP

game. Spillet blev introduceret af Luis Von Ahn og Laura Dabbish i 2004 (Von Ahn og Dabbish,

2004). Spillet er grundlaget for Google image labeler.

Google image labeler

Google er kendt for sine søgninger og i et forsøg på at gøre billedsøgninger endnu bedre startede

de i 2006 projektet/spillet ”Google image labeler”. Spillet er enkelt. Man spiller mod en tilfældig

modstander, begge spillere får vist det samme billede. Målet er at sætte tags på der beskriver

billedet. Det gælder om at tænke som sin partner, da man får point alt efter hvor mange ord man

har tilfælles. Når begge spillere finder frem til de samme termer kan man være forholdsvis sikker

på at de tags er anvendelige og relativt uspecificerede termer. Brugernes evner og oprigtighed

testes af og til med et billede, hvor termerne allerede er kendt. For at sikre sig yderligere lader

man det samme billede gå igennem flere spil.

Ud over at være tidsfordriv og spil, gav det Google en masse tags på billederne der kunne bruges

til at give et mere præcist søgeresultat. Spillet er siden blevet nedlagt, men ideen er gået videre til

blandt andet det kgl. bibliotek der lavede en version med en af deres billedsamlinger.

Crowdsourcing på arkiver

DLA og andre arkiver står overfor en stor opgave med at digitalisere deres materialer.

Digitalisering forbedrer tilgængeligheden samt agerer som ekstra datasikkerhed. Det kræver en

enorm mængde arbejdstimer de ikke har råd til. Crowdsourcing kan være et billigt og måske

bedre alternativ end traditionelle arbejdsgange. Derudover åbner det muligheden for unikke

person beretninger, billeder mv. til at udvide samlingen, til glæde for fremtidige generationer.

Henning Sørensen har en drøm om øget samarbejde mellem de frivillige på DLA. Han opfordrer

dem til at arbejde mod et fælles mål:

Mobiliser de her frivillige medarbejdere; sige at hvis I nu er med på og arbejde i den

samme retning alle sammen, så kan vi skabe noget der er rigtigt stort i forhold til hvad I

kan sidde og lave hver især, så det er jo det der er også er hensigten i det her projekt med

bygningshistorien det er at vi skal have mobiliseret nogle folk som på frivillig basis kan

27


gøre det her rugbrødsarbejde, kan man kalde det. Altså den grundlæggende udforskning

af bygningernes historie, men også digitalisering (Bilag 2, side 98).

Han kan bestemt se fordelene i øget brugerinddragelse som en del af opgaveløsningen. Selvom

de frivillige er mere løseligt tilknyttet arkivet, er tanken om crowdsourcing ikke fjern:

… det sådan noget det vi drømmer om kan gøre også her. Altså det der fænomen som at

man kalder crowdsourcing, at man deler opgaverne ud sådan at rigtigt mange kan tage

del i det, med de kræfter de nu har. Altså i forhold til politiets registerblade så er der jo

folk der som kun har tastet et blad ind … De har synes det var interessant at taste deres

egen familiemedlemmer ind, men ikke mere og så er der nogen der har siddet i flere år og

tastet dag ud og dag ind … arbejdsmængden er ulige fordelt, men man kunne sagtens

forestille sig den metode anvendt her (Bilag 2, side 98).

Ud over at få hjælp til rugbrødsarbejdet kan crowdsourcing give brugerne et bedre indblik i

hvilke arkivalier DLA er i besiddelse af. Bedre kendskab til arkivets muligheder øger chancen

for at brugerne vender tilbage, når de har behov for det.

Copyright og personsikkerhed

Nogle af de materialer arkivet ligger inde med er behæftet med copyright. Det er primært

billeder. Det er nødvendigt at have med i sine overvejelser hvordan man griber disse an. Billeder

påhæftet copyright vil ikke kunne indgå i et crowdsourcing projekt uden tilladelse.

Som det er nu, er der en boks i ”Arkibas” hvor man kan vælge at billedet ikke offentliggøres

sammen med metadata. Det gør materialet søgbart og brugeren kan finde frem til det, uden dog

at kunne se billedet.

Personsikkerhed bør man også tænke ind i projektet. Det er primært i forbindelse med materialer

af nyere dato.

Arkivaliers liggetid før de kan offentliggøres er bestemt ved lov. Arkivalierne er inddelt i

forskellige kategorier med tilhørende karantæneperiode. Der går typisk et sted mellem 50 og 75

år før arkivalier bliver tilgængelige for offentligheden. Blandt de arkivalier med 75 år

utilgængelighed er de dokumenter der rummer personfølsomme oplysninger. Man kan dog få

28


dispensation hvis oplysningerne skal bruges til forskningsbrug eller andet legitimt formål

(Dybdahl og Gelting 1982, side 124).

Pålidelighed og problematikker

Hvor meget kan man stole på de data brugerne genererer og er det sikrere at benytte fagfolk? Det

er vigtigt at kunne stole på sine data, hvad enten de er indtastet af faguddannede eksperter eller

brugere. Fejl kan opstå når mennesker er involveret, ekspert eller ej. Fordelen ved crowdsourcing

er at der ofte er flere øjne der kan opdage fejlen. Er man alligevel usikker kan man sikre sig i

nogen grad ved at benytte forskellige metoder, sikkerhedsnet og systemer. Her er der forskellige

tilgange til alt efter hvilken type opgaver der skal løses.

Ved indtastning

Hos Wikipedia er der ingen poster der er lukkede. De er altid under løbende udvikling og

forbedring. En bruger kan rette forkerte data og eventuelle tvivlsspørgsmål kan diskuteres i

debatten. Hos ” Project Gutenberg”, hvor man læse korrektur på bøger, bevæger hvert

tekststykke sig igennem en række af brugere. Brugere med lavere rang læser og retter teksten

igennem først og sender den videre til et højere niveau. Den overordnede læser, retter og sender

videre op i systemet. Brugere kan bevæge sig op i rang ved at få et hvis antal tekster godkendt af

brugere højere oppe i systemet.

Ved billedmateriale

Ved billedmateriale er de største betænkeligheder vedrørende upload af materialer brugeren ikke

selv har rettigheder over, samt billeder af stødende karakter. De fleste projekter med mulighed

for upload kræver derfor: at man enten ved oprettelse som bruger eller ved en aftale inden

afsendelse af materiale, godkender betingelserne.

Ved tagging

Tags er den hurtigste og mest uforpligtende form for crowdsourcing. Dette er desværre også

grunden til at nogen ser det som en mulighed for at lave ballade. Ofte er tags en del af et

recommender system der foreslår materiale til brugere. Disse kan udsættes for angreb.

29


Der findes to typer angreb: “There are push attack or a nuke attack. In a push attack, the

objective of the attacker is to increase the likelihood of the target item being recommended to a

large section of the users in the system. While in a nuke attack, the objective is to prevent the

target item from being recommended.” (Sanjog & Ambuj, 2009, p. 111).

Ved et push attack kan man give et hvilket som helst objekt en anden sammenhæng ved at give

det falske tags. I et forsøg, på 2. semester på kandidatuddannelsen, lykkedes det en lille gruppe

studerende på 10 personer, over en periode på to uger, at få tagget ”heavy metal” sat på “Richard

Ragnvald” på ”lastFM”. Det blev gjort i et forsøg på at påvise muligheden for angreb og blev

naturligvis efterfølgende fjernet.

Ud fra ovenstående kan man konkludere at hvis man vil lave uorden, så kan man som regel. Jeg

er endnu ikke stødt på nogen tilfælde af crowdsourcing, andre steder end recommender systemer,

der er blevet bevidst saboteret.

Holly anbefaler at man stoler på sine brugere frem for at lave en masse

sikkerhedsforanstaltninger. De fleste brugere vil rigtig gerne gøre det godt og kan miste modet

ved for mange forhindringer (Holly, 2010). Det vil altid være en balancegang.

Succes eller ej?

Først og fremmes må man gøre op med sig selv hvad ens egne succeskriterier er, kort sagt hvad

man forventer at få ud af projektet. Et klart mål er det første skridt på vejen til at nå det. Målet

kan ændre sig undervejs, men det er vigtigt hele tiden at informere brugerne om hvor man er på

vej hen.

Open innovation, kollektiv intelligens og crowdsourcing er ofte i litteraturen nævnt i forbindelse

med kommercielle firmaer og projekter. Det er også her jeg er stødt på flest eksempler på

projekter der er gået galt eller hvor firmaet har brændt fingrene. Såsom ”the Gap” der efter dårlig

omtale af deres nye logo, bad brugerne om hjælp til design af et nyt. De gav ingen motivation til

hvorfor kunderne skulle deltage, andet end bare at være med i projektet. De gik efterfølgende

tilbage til deres gamle logo, efter at have erkendt at de havde grebet opgaven forkert an

(Williams, 2010).

30


Dermed ikke sagt at hvis man ikke har i sinde at tjene penge på det output ”crowden” kan

frembringe, at man så kan stole på succes. I de ikke-kommercielle projekter er problemet ofte for

ringe synlighed og eller mangel på tilslutning. Mangel på passende motivation af brugerne eller

et klart mål er oftest problemet.

Brugerne

Når man vil lægge så meget af ansvaret over på brugerne, er det rimeligt at spørge hvem

brugerne er, om de kan forventes at deltage og i hvilket omfang.

Der er ikke foretaget nogen brugerundersøgelse for DLA alene. For at få et billede af brugerne

vil jeg se på DLAs egne erfaringer med deres brugere, samt på en brugerundersøgelse af

turismen i Dragør.

Henning Sørensen fortæller at de i forbindelse med dette projekt, om beskrivelsen af

bygningskulturhistorien i Dragør, har defineret tre brugergrupper: turister, beboere og de

professionelle. De bruger arkivet og deres tilbud helt forskelligt. Turisterne søger typisk bred og

overfladisk information. Beboerne søger mere dybdeborende materiale om deres bopæl, både i

forhold til bygningsmaterialer, tidligere beboere og des lige. De professionelle omfatter:

… fagfolk som altså enten i kraft af deres fag, interesser sig for Dragør som sådan et

bevaret bymiljø, det kan være arkitekter, byplanlæggere, historikere og sådan nogle

mennesker, men det kan også være nogle af dem der så i forbindelse med deres arbejde

skal beskæftige sig med bygningsbevarende det er jo f.eks. de håndværkere som så skal

sætte husene i stand (Bilag 2, side 90).

Jeg mener desuden der også er en fjerde gruppe: de slægts og historieinteresserede. Deres behov

minder meget om beboernes idet de også er dybdeborende, men typisk dækker flere adresser og

interessefelter.

Brugerundersøgelse af turisterne i Dragør.

Turisterne i Dragør er interessante, fordi de er potentielle brugere af arkivet. For at kunne give

dem den information de ønsker, er det derfor relevant at vide hvilke forudsætninger de kommer

med. Den direkte kontakt og formidling til turisterne varetages af Dragør turistråd samt Dragør

31


museum. DLA har et tæt samarbejde med begge institutioner og ønsker foruden at give generelle

oplysninger videre til dem, at vække interessen hos de turister der kunne finde på at benytte

DLAs tilbud. Det værende sig både fysiske og digitale tilbud.

Turistundersøgelsen er foretaget i sidste halvdel af juli 2009, i butikker i den gamle by. Der er

kommet 294 besvarelser fra turister. Tabel 3 indeholder et udpluk af svar.

Tabel 3: Uddrag fra turistundersøgelse fra Dragør 2009. Opsummeringen af undersøgelsen er

vedlagt som bilag 6.

Nationalitet DK Sverige Norge Holland England Andre I alt

Turister pr. land 172 48 48 12 11 42 294

Er her en dag eller mindre 132 26 5 4 8 37 212

Det fremgår af undersøgelsen at hovedparten af turisterne er fra Danmark og langt de fleste er

kun i byen en dag. Det giver ikke meget tid til fordybelse. Henning Sørensen deler turisterne op i

to grupper:

... der er sådan 2 hovedgrupper. Der er de her folk som kommer herud det er sådan typisk

børnefamilier. Der sådan gerne vil lidt ud af byen og ud og købe en is og gå lidt rundt og hygge

sig ... de er jo ikke interesserede på den måde i Dragør og Dragørs historie ... Men så kommer

der også en hel del som søger herud- fordi de gerne vil se det her særlige bymiljø og den

autencitet der er” (Bilag 2, side 92).

Målet er at fange specielt den sidste gruppe af turisters interesse, så de kommer igen med et

ønske om at vide mere. Undersøgelsen viser desuden at hovedparten af turisterne kommer på

grund af en anbefaling fra enten venner eller familie. Det er utrolig positivt at de er så tilfredse,

at de anbefaler byen til andre.

DLAs brugere

Brugerne på arkivet kommer ikke for at ose, da der ikke som på biblioteket er åbne hylder. Man

er nødt til på forhånd enten at kende til et specifikt arkivalie eller have en problemstilling som

32


arkivaren kan være med til at løse. Brugeren er altså nødt til at være anderledes fokuseret.

Derudover kræver flere af arkivalierne en form for baggrundsviden enten i brugen eller i

tydningen af snørklede bogstaver. Disse forhindringer kan være medvirkende til at nogen

fravælger arkivet.

Om brugernes forespørgsler fortæller Henning Sørensen:

”hvis man har et konkret spørgsmål, så finder vi noget materiale frem som kan bruges til at

belyse det, men man kan ikke sådan bare gå og kigge ligesom på et museum eller et bibliotek

hvor man ligesom betjener sig selv” (Bilag 2, side 95)

Netop interaktionen med arkivaren kan både være en fordel og en ulempe for begge parter. For at

kunne lave en specifik forespørgsel kræver det, at brugeren har en del baggrundsviden.

Arkivaren skal kunne nå at sætte sig ind i problemstillingen og derfor er det ikke altid optimalt

med et fysisk besøg:

”mange af de spørgsmål vi får er forholdsvis komplekse. så vi vil hellere ha at de mailer det til

os og skriver de oplysninger ned de har, fordi så kan vi arbejde med det i fred og ro” (Bilag 2,

side 96).

For brugeren er det en fordel at arkivet har materialer og oplysninger liggende online, så de har

mulighed for selv at afsøge området inden de formulerer en forespørgsel. Dette kommer også

arkivet til gode, når brugeren på forhånd har en ide om hvilke materialer, det kan lade sig gøre at

skaffe.

De brugere der allerede kender arkivet har typisk nok tryghed omkring processen til at være

selvstændige:

… de mennesker (der) opsøger arkivet, sådan rent fysisk kommer ind af vores dør. De har

jo tit et meget konkret ærinde, så dem regner vi med at de kommer hvis de har brug for

os. Altså, de ved at vi er her … og hvis de har et eller andet at bruge os til så skal de nok

komme. Vi er til gengæld meget mere interesseret i at få fat i dem som ikke bruger os, på

den facon (Bilag 2, side 94).

33


De brugere DLA er interesserede i er ikke nødvendigvis folk der kommer fysisk, men også

brugere af de informationer DLA har tilgængelige på internettet. Ikke-brugerne eller de

potentielle brugere får DLA mulighed for at møde og interagere med, blandt andet i de

byvandringer de holder. Deltagelse i et crowdsourcing projekt kunne være en blød introduktion

til de brugere der ikke er bekendte med arkivverdenen.

Det er ikke nok bare at have et projekt udbudt. For at det skal blive en succes skal der være

brugere der benytter projektet. Der er blevet lavet et par undersøgelser der har set på

deltagelsesprocenten i crowdsourcing projekter. Den mest kendte skabte 1-9-90 reglen. Reglen

beskriver at kun 1 % af besøgende vil være regelmæssige aktive deltagere, 9 % vil deltage

lejlighedsvis og 90 % vil ikke deltage overhovedet (Mcconnell & Huba, 2006). Dette kan virke

nedslående, men det betyder bare at man skal være realistisk i sine forventninger. Det betyder

også at det er utrolig vigtigt at være synlig, så flest mulige potentielle brugere kommer forbi.

Niel Perkins argumenterer for at 1-9-90 regelen er forældet og at tallene nærmere er 17-60-23

(Perkins, 2012). Uanset de faktiske tal så kan man ikke forvente at alle der kommer ind på ens

hjemmeside vil bidrage.

Om at skabe kontakt

Nogen gange er man så heldig at brugerne bare dukker op når man har behov for deres hjælp,

men det er mere undtagelsen end reglen. Derfor er synlighed og opmærksomhed omkring

projekter alfa og omega for succesen. Flere af projekterne der bliver nævnt her i opgaven

omhandler København. Man har kunnet se reportager i ”TV2 Lorry” om blandt andet

”Erindringer.dk”, strøgets fødselsdag og ikke mindst ”VÆGGEN”. Sidstnævnte har fået meget

omtale, også landsdækkende, da de har vundet flere priser både i Danmark og udlandet.

Her hjælper det enten at være en stor institution med mange trofaste brugere eller at man har

midlerne til at skabe opmærksomhed, f.eks. via reklame. Men hvad gør man hvis man ikke har

ressourcer til det? Et alternativ er at møde folk der hvor de er.

34


DLA gør sig gældende på flere forskellige platforme for at nå ud til så mange som muligt.

… på samme måde så har vi en Facebook side, som vi egentlig ikke bruger til så meget

andet end bare at være der og give folk en mulighed for at finde os også den vej ... jeg

tror at man som arkiv der skal man altså fordi man skal være til stede på alle de der

platforme, det er ikke sådan jeg tænker det. Men man skal sørge for ikke bare og sidde og

have almindelig åbningstid to dage om ugen og være parat hvis der kommer nogen. Altså

skal man ud og ligesom være på plads der folk måske færdes , men hvor de ikke regner

med at møde arkivet ... Jeg tror på at hvis vi sørger for at vise flaget forskellige steder så

opstår der også sådan en synergi på den måde at de mennesker som f.eks. har set vores

Facebook side, kan jo godt finde på at komme her en dag, fordi så ved de vi er her (Bilag

2, side 95).

Når kontakten er etableret, så gælder det om at fastholde brugerne og engagerer dem i projektet.

Jeg deltog i foråret 2012 i et seminar omkring brugerinddragelse arrangeret af Landsforeningen

til Bevaring af Fotografier og Film. Der var flere deltagere der havde erfaringer med

brugerinddragelse i deres respektive institutioner. Nogle gode og andre ikke. De gode erfaringer

var primært de steder hvor de havde en stor skare af frivillige og interesserede, som var klar på at

deltage. De mindre gode erfaringer var hos foreninger der på trods af en skare af frivillige, stadig

ikke lykkedes med deres projekter. Så det er tydeligvis ikke kun mængden af potentielle

deltagere der er afgørende. Motivationen af brugerne er mindst lige så vigtig.

Motivation

Det kan komme til at lyde som om at det kun er virksomheden der får noget ud af

crowdsourcing, men for at projektet skal lykkes er det nødvendigt at der er noget at vinde for

begge parter. Hele crowdsourcing tanken hviler på brugernes vilje til at bidrage til projektet.

Motivation af brugerne er derfor enormt vigtig at tænke med i planlægningen af et

crowdsourcing projekt.

Ifølge Carpenter (Sloan, 2011, side 76) er der to spørgsmål man altid skal starte med at stille før

man starter et crowdsourcing projekt: Hvad er målet med initiativet? Hvad får den medvirkende

ud af det? Det kræves at man har gjort sig klart hvad man forventer at få ud af projektet og

35


hvordan kan deltageren være med til at gøre en forskel. Hvis der er en belønning skal det være

tydeligt hvordan man kan opnå denne.

Når man taler motivation findes der to typer: indre og ydre motivation. Den indre er drevet af

individets glæde ved en opgave. Hvor man i den ydre udføre en aktivitet med en forventning af

en form for belønning (Wikipedia, 2006, afsnit 2.1).

Malone, Laubacher og Dellarocas hævder at der generelt er tre grunde til hvorfor folk deltager i

crowdsourcing projekter: penge, kærlighed og ære (Malone, Laubacher og Dellarocas, 2010).

Penge kan være i form af en konkurrence eller en lille pengebonus for at færdiggøre en opgave.

Selvom lønnen er meget lille kan det stadig være et incitament til deltagelse. Penge er en ydre

motivation. Begge de følgende er indre motivation. Kærlighed kan være i forhold til en specifik

organisation eller sag, der ligger ens hjerte nært. Ære ses ofte i form af annerkendelse fra de

andre deltagere eller kollegaer. Det kan være en kåring af månedens top bidragsyder, ranglister

eller lignende.

Carpenter definerer fire motivationsfaktorer og opmuntrer til at man om muligt benytter flere

metoder sammen. Det giver både mulighed for at ramme forskellige mennesketyper, samt tale til

forskellige aspekter i den enkelte samtidig (Sloan, 2011, side 78).

Carpenter beskriver følgende motivationsfaktorer som midler til at skabe ”innovations energi”

hos brugerne. Denne ”innovations energi” er det drive der driver brugeren frem mod målet, kort

sagt motivationen:

Cause: Skal forstås bredt og ikke kun som noget idealistisk. Det dækker over alle de steder hvor

brugeren har en personlig interesse i at det givne område bliver forbedret.

Achievement: En meget magtfuld motivationsform og hænger uløseligt sammen med

konkurrence. Konkurrencen kan være formelt sat op med en form for præmie, eller det kan være

en konkurrence mod egne eller andres præstationer. ”Vinderen” kan modtage pengepræmier,

produkter, omtale, privilegier eller status.

36


Social: Her er der to ting der gør sig gældende:

Interaktion med andre med lignende interesser. Glæden ved at indgå i et

interessefællesskab.

Social identitet. Hvis medvirkning i projektet kan bruges som en positiv forstærkning af

den enkeltes fremstilling af sig selv.

Efficacy and learning: Når den enkelte udfordrer sig selv til at løse et problem, eller bidrager til

løsningen af noget større. Denne motivationsform er meget konkurrencepræget, men til forskel

fra ”achievement” så er fokus på processen og ikke på en belønning.

Analyse

I de følgende afsnit gennemgår jeg de tre hovedopgaver: Indsamling, bevaring og registrering

samt formidling. Det er naturligvis svært at skille dem helt ad da de på flere måder overlapper

hinanden, specielt når jeg gennemgår de forskellige projekter. Projekterne er inddraget under den

kategori hvor hovedfokus ligger. De projekter jeg vil gennemgå her vil jeg analysere så ens som

muligt. Derfor har jeg udarbejdet en række punkter jeg går ud fra i min gennemgang af

projekterne.

Rose Holly er specialist i digitale biblioteker og har arbejdet på at se hvordan crowdsourcing kan

bruges i biblioteker. Hun har gennem studier af forskellige projekter fundet frem til 16 tips til

crowdsourcing vist i figuren herunder.

Tabel 4: Rose Hollys checkliste til crowdsourcing (Holly, 2010, afsnit 6).

Clear goal

The Thing The System The People The Content

Big challenge

Progress

Results

Easy and Fun

Reliable and quick

Intuitive

Options

Acknowledge

Reward

Team support

Trust

Interesting

New

Lots

History/Science

Hollys checkliste danner sammen med Carpenters motivationsformer og DLAs behov

udgangspunktet for de punkter jeg vil bruge til at analyserer relevante projekter. Jeg vil dele min

37


analyse op i fire kategorier inspireret af Hollys opdeling: Projektet, systemet, brugerne og

erfaringer. Jeg har valgt ikke at bruge Hollys sidste kategori ”indhold”, da jeg ikke mener den vil

tilføre analysen noget ekstra.

Punkterne er beskrevet herunder:

Projektet

Fremgangsmåde

Dette punkt dækker projektets oprindelse og brug. Hvem står bag projektet, hvordan er

det bygget op og hvorfor man startede projektet.

Klart mål

Det er vigtigt med et klar defineret mål som er tydeligt for alle brugere. Derfor vil jeg

undersøge om projektets mål er tydeligt for enhver der besøger sitet.

Stor udfordring

Holly anbefaler at det om muligt skal være et meget stort mål, næsten uopnåeligt.

Alternativt kan man blive ved med at fylde indhold på og gøre opgaven større.

Fremskridt

Systemet

Det er vigtigt for en bruger at vide at de gør en forskel. Derfor bør projektet have en

tydelig indikator for hvor langt man er i processen. For at holde motivationen oppe skal

de tydeligt kunne se at det de gør, gør en forskel, uanset om de hjælper en enkelt gang

eller bruger al deres fritid på det. Resultaterne kan vises i tal, statistikker, figurer eller

lignende.

Nemt og sjovt

Hvis man holder stemningen let og munter er der langt større sandsynlighed for at folk

bliver hængene. Nogle projekter vil kunne benytte spil og andre legeelementer til at holde

folk underholdt. Herunder hører også ny teknologi og en ”lækker” brugerflade.

Hurtig og pålidelig

Systemet er mindst ligeså vigtigt som indholdet. Er systemet langsomt og generelt tungt

at danse med, vil folk falde fra.

38


Sikkerhed

Brugerne

Holly pointerer at man bør stole på sine brugere frem for at lave restriktioner, men det

kan i nogle tilfælde være fornuftigt for at bevare kvaliteten. Jeg vil se på hvilken grad af

restriktioner der er i projekterne.

Målgruppe til arbejde og efterfølgende brug

Det er altid en fordel at kende sin målgruppe. Det er ikke sikkert at dem der løser

opgaven er dem der vil bruge informationerne siden hen og omvendt.

Motivation

Hvordan motiverer projekterne brugerne ud fra Carpenters motivationsformer: cause,

achivement, social, learning. Her vil jeg om muligt se på om de forskellige brugergrupper

motiveres forskelligt.

Team støtte

Erfaringer

Giver projektet brugerne mulighed for at danne et fællesskab? De fleste løser opgaverne

fordi det er indenfor deres interessefelt og kan derfor have glæde af at dele deres

oplevelser med ligesindede. Ved at give brugerne en platform hvor de kan mødes giver

man dem samtidig en grund til at vende tilbage. Denne kategori baserer sig meget på den

sociale motivationsfaktor.

Hvad virker

Jeg vil så vidt muligt at se på både det tekniske, brugervenlighed, popularitet og om

projektet opfylder målet.

Hvad virker ikke

Er der elementer i projektet der ikke fungerer? Hvad er graden af disse problemer og kan

det virke direkte afskrækkende på en bruger?

Elementer der kan bruges I Dragør

Jeg vil prøve at vurdere om de gode elementer i projekterne vil kunne fungere i Dragør

eller om deres succes er begrænset til deres oprindelsessted.

39


Indsamling

Det er vigtigt at arkivet hele tiden bliver tilført nye materialer, for at fremtiden har

dokumentation om denne tidsperiode. Derudover vil der i de fleste samlinger være ”huller” hvor

der mangler dokumentation.

Der findes to typer indsamling passiv og aktiv indsamling (Strandgaard, 2010, side 92).

Den passive indsamling er de frivillige indleveringer. På lokalarkiver og andre arkiver uden

pligtaflevering er man afhængige af frivillige donationer af materialer.

Ved den aktive indsamling skal arkivet selv være opsøgende. Typisk vil man målrette

indsamlingen mod en bestemt periode, materialetype eller lignende. Det kan være en fordel at

være meget specifik i de forespørgsler man lægger ud, som det fremgår i nogen af projekterne i

dette afsnit.

DLA har oplevet jævnt stigende frivillige indleveringer vist i figur 3.

Figur 3: Statistik over indleveringer til DLA. Dannet af data fra bilag 8.

40


Indleveringer kan hjælpe til at fylde de huller der er i samlingen. DLA har også huller de ønsker

udfyldt:

… vi ved meget om bygningerne i 17 og 1800tallet og frem til 1950 men så går vi lidt i

stå. Der skal vi have hjælp udefra ik? Så indsamling og opdateringen af samlingerne det

er en vigtig del af det her… vores ærinde det er selvfølgelig at berige de her oplysninger

vi har i forvejen med endnu flere (Bilag 2, side 112).

Det er altså primært den nyere historie DLA mangler oplysninger om. Det er perfekt i forhold til

crowdsourcing, da det er den type oplysninger brugerne vil kunne bidrage med flest af.

Crowdsourcing giver mulighed for at inddrage brugerne mere og bringe dem tættere på

materialerne. Lokalbefolkningen og brugerne ligger inde med værdifuld viden, som kan komme

andre til gode. Når brugerne tilfører materiale til arkivet øger det tilknytningen. Forhåbentlig

giver det motivation til at bidrage til løsning af andre opgaver i arkivet, såsom tagging eller

renskrivning.

De fleste har efterhånden altid et kamera ved hånden i form af deres mobiltelefon. Denne

tilgængelighed, samt de sociale medier, gør at vi deler flere billeder end nogen sinde før. Disse

billeder udgør en guldgruppe for fremtiden, når dagligdagen skal dokumenteres. Der er lavet

flere projekter med indsamling af billeder og brugerfortællinger som beskrevet i de følgende

afsnit.

Holly anbefaler at man benytter aktuelt materiale for at skabe interesse hos brugerne (Holly,

2010). Et eksempel på dette er Københavns stadsarkivs indsamlingskampagne ”Strøget”. I 2012

havde Strøget 50 års fødselsdag og Københavns stadsarkiv benyttede lejligheden til at opfordre

alle til at komme med bidrag til Strøgets historie. Det være sig billeder og fortællinger. Den

berømte gades fødselsdag blev dækket af flere medier og i omtalen blev der henvist til

stadsarkivets projekt. I dette tilfælde er der ikke blevet oprettet nogen platform, men

udelukkende en e-mail adresse hvor materialet kan sendes til. Et andet eksempel er ”Golden

Days” som er en festival der hylder 50erne. ”Golden Days” er brugt flere steder som afsæt til

indsamlinger og udstillinger om perioden.

41


Erindringer.dk

Projektet

Københavns stadsarkiv står bag projektet Erindringer.dk. Det er en side der udelukkende er

dedikeret til Københavnske erindringer om barndom og ungdomsår. Siden rummer i skrivende

stund ca. 2300 erindringer. Hvoraf de 2000 er nedskrevet i 1969 og resten i 1995. Kun ca. 300

kan læses på siden, men flere er på vej.

Der er mulighed for selv at uploade sine erindringer om eller fra København. Minderne dækker

over forskellige kategorier om alt fra dagligdag, steder, til store begivenheder.

Siden er et eksempel på hvordan det ikke kun er billeder og andre fysiske materialer der kan

have interesse, men hvordan minder fra almindelige mennesker kan have stor betydning for

historien om en by.

Erindringer.dk har ikke noget fast mål, hverken antal erindringer eller bestemte begivenheder

man ønsker dækket. De har en liste som inspiration, men den er meget omfattende og kan virke

overvældende. Der er heller ikke nogen statistikker eller lignende til at oplyse om mængden af

erindringer. På forsiden kan man se en kort oversigt over de tre nyeste erindringer.

Systemet

Det er forholdsvis nemt at tilføje nye erindringer, men det er ikke hurtigt. Det kræver at man

opretter en bruger på siden, skriver sine erindringer ned og gemmer dem i pdf format. Filen kan

så nemt uploades til siden.

Arkivet forbeholder sig ret til ikke at offentliggøre materiale samt redigere og kassere materialer

der ikke egner sig til arkivets formål (Københavns stadsarkiv, 2012a). Erindringerne bliver ikke

offentliggjort med det samme. De gennemlæses og godkendes af Stadsarkivet før de bliver lagt

ud på siden.

Brugerne

De vil så vidt muligt gerne have alle typer mennesker til at deltage, for at få så helt et billede som

muligt. De brugere der senere vil have glæde af det er også mange forskellige typer. Det er både

42


almindelige folk som er nysgerrige om steder og begivenheder de kender eller har hørt om, men

også mere professionelle i form af forskere og historikere.

Denne side er meget enkelt opbygget med motivationsfaktorer der dækker primært ”cause” og

”achievement”. Man hjælper projektet og er med til at skrive historie. Man har en mulighed for

at fortælle historien fra sin egen synsvinkel.

Erfaringer

Virker: Der er allerede historier i databasen og netop i et projekt som dette er det vigtigt for ikke

at få ”cold start” problemer. For hvorfor skulle man bruge sin energi på noget der måske ikke vil

blive en succes.

Der er flere muligheder for at gå på opdagelse i historierne. Ud over en traditionel søgemulighed

kan man høre udvalgte erindringer læst op derudover er der udviklet undervisningsmateriale på

baggrund af fortællingerne.

Virker ikke: Arkivet er ikke specifikt i sin forespørgsel. Projektet er meget bredt og det kan

virke uoverskueligt hvad man skal skrive om.

Derudover kan det ikke nægtes at man beder brugeren om ret meget uden at give dem ret meget

igen. Det eneste de reelt kan opnå er måske at få deres historie med i den digitale historiebog.

Det kræver en indsats og det kan kræve opfordring, før folk tager sig sammen og får skrevet ned

hvad de ved og husker.

Man kan diskutere om det faktum at man skal uploade en pdf-fil er en ulempe. Det kan

selvfølgelig give en ro at side med et dokument på sin egen computer. Man risikerer bare at de

aldrig bliver sendt. Brugte man i stedet en onlineformular ville man formegentlig være mere

tilbøjelig til lige at afslutte erindringen. Mange netsteder benytter cookies, der husker de

oplysninger man sidst brugte, det værende indholdet i indkøbskurven, eller en halvfærdig

erindring. Brugerne skal alligevel logge ind på en profil for at sende erindringen, så de ville ikke

miste det de havde skrevet hvis de fik lukket ned for browseren.

43


Dragør: Erindringer og personfortællinger er meget værdifulde og de er svære at indsamle på de

mere traditionelle måder. Det kunne give et fantastisk indtryk af hvordan husene blev og bliver

brugt, samt om de personer der lever i dem.

1001 fortællinger

Projektet

Projektet er oprettet og vedligeholdt af kulturarvsstyrelsen. Sitet har til formål at indsamle

brugererfaringer om kulturarv fra hele Danmark, derudover at formidle brugernes og

eksperternes historier.

På trods af navnet har sitet ikke noget fast mål for de indsamlede fortællinger, ej heller nogen

form for visning af antallet af fortællinger.

Screenshot af 1001 fortællinger.

Systemet

Man kan kun bidrage hvis man har oprettet en bruger. Når man er logget ind kan man tilføje

beskrivelser om de steder man har besøgt. Andre brugere kan rette og føje til teksten, på samme

måde som Wikipedia. Undtagelsen er de ekspertindlæg der findes på siden. Her kan man kun

kommentere. Sitet har også en mobil app, så man kan have oplysningerne med rundt i landet.

44


Brugerne

Her satses der på brugere med lokalkendskab til at indtaste oplysninger om de steder de kender.

Det kræver man har en hvis interesse og kendskab til de populære steder omkring en. Det vil

primært være beboere og kulturhistorieinteresserede.

Brugerne af de indtastede oplysninger er primært danske turister på jagt efter kulturelle rejsemål

indenfor Danmarks grænser. Der er også en håndfuld ekspertfortællinger fra udlandet, men

hovedfokus er her i landet. Det er muligt at tilføje steder man ønsker at besøge og lægge ruter.

Motivationsformerne er ”achivement”, ”cause” og ”social”. Det er muligt at have en offentlig

profil, derved kan andre brugere se profilen og følge en. Det er ikke muligt at være anonym hvis

man ønsker at uploade materiale. Man skal have en profil med sit rigtige navn og det bliver vist

ved de indlæg man skriver. Det sociale aspekt kun i form af kommentarer.

Erfaringer

Virker: Mange muligheder for at navigere rundt på sitet, via kort, tidsperiode, tema mv.

Derudover er der mulighed for at få teksten om de forskellige steder læst højt. Når man har valgt

et sted kan man få anbefalet lignende steder. Det lader til Recomender systemet der ligger bag

ved, primært bygger sine svar på de emnekategorier der er sat på.

Virker ikke: Der er utrolig mange ting på sitet, hvilket er godt, men det kan også være en lille

smule forvirrende. F.eks. er der hele tre steder på samme side hvor man kan tilføje en fortælling

hvilket måske er lidt overflødigt.

Dragør: I forhold til husenes fortælling vil dette site ved første øjekast passe godt. Man kan

lægge billeder, videoer og tilføje flere fortællinger. Det at sitet også har en mobilversion løser

eventuelle spørgsmål om en DLA app. Den største begrænsning for DLA er at der er en

begrænsning på 1500 ord pr. fortælling. Det vil selvfølgelig være muligt at lægge flere

fortællinger op, men det vil være svært at skabe en sammenhæng. Siden er god til formidling af

fortællingerne, den er dog primært rettet mod turister.

45


VÆGGEN

Projektet

VÆGGEN er et initiativ der er udbudt af Københavns bymuseum. Projektet begyndte med at

skulle være en formidlingsplatform til at dele de arkæologisk fund der blev gjort under

udgravningen af den nye metro Cityringen. VÆGGEN er en interaktiv multituchskærm. På den

digitale væg vises et 3D komponeret bybillede konstrueret af billeder fra arkivets billedsamling.

Det er muligt at indstille tid, zoom og læse om de enkelte billeder. VÆGGEN flytter med jævne

mellemrum rundt i byen, for at være en del af området hvor folk færdes. Op til 8 brugere kan

benytte den fysiske væg samtidig. VÆGGEN fungerer på samme tid som indsamlings og

formidlingsplatform. VÆGGEN som projekt er kun beregnet til at bestå et par år. Efterfølgende

vil arkivet gemme nogen af de bidrag de har modtaget, men de har på nuværende tidspunkt ikke

nogen kriterier for hvilke billeder de vil gemme.

Københavns bymuseum er blevet overraskede over interessen. De står med en stor opgave i form

at sortere, kategorisere og arkivere de delte billeder. De har opdaget at billederne kan deles op i

forskellige kategorier blandt andre hverdagsliv, kunst, vejr m.v.

VÆGGEN kan også findes på Københavns bymuseums hjemmeside. Det er denne udgave jeg

primært vil se nærmere på.

Systemet

Man skal være logget ind for at kunne uploade materiale. Vil man kun kommentere behøver man

intet log-in. Dog skal man taste en bogstavkombination, ligesom man kender det fra CAPTCHA.

Når man uploader et billede skal man tilføje 3 tags. Man kan vælge dem fra en ”tag cloud”, eller

skrive et selv. Derefter skal man vælge tidsperiode, bydel og sted. Alle fra en ”drop down

menu”.

Brugerne

Museet er afhængigt af brugernes deltagelse for at projektet kunne lykkes, men det har ikke

været noget problem at få folk til at deltage. Alle typer og aldre benytter den fysiske VÆGGEN,

46


men om det er den nye teknik og oplevelsen, eller reel interesse det er svært at sige. De billeder

der bliver gemt efter projektets afslutning vil blive tilført Københavns bymuseums samling.

De eneste motivationsfaktorer som de benytter, er ”achivement” og til dels ”social”. Den sociale

kun i form af kommentarer og ikke noget forum.

Hjemmesiden virker ikke til at summe af aktivitet, men det er svært at vide, da der ikke er

hverken debatter eller nogen oversigt over hvor mange der er online.

Den fysiske VÆGGEN har mere aktivitet dog primært formidling. Man kunne forestille sig at

brugen af den fysiske VÆGGEN er sæsonbetonet, da vintervejr ikke fremmer fordybelse.

Erfaringer

Virker: Nem upload og registrering af billeder. Mulighed for upload af flere materialer af

gangen. Fysiske VÆGGEN har ny teknik og ”wauw faktor”.

Virker ikke: Ingen klar fokus på hvad de ønsker indsamlet. Ej heller nogen fastlagte rammer for

hvad de i sidste ende ønsker at gemme.

Dragør: Henning nævner ”VÆGGEN” i forbindelse med om brugerinddragelse for alle ville

fungere for dem:

… turisterne ved jeg ikke, altså man kunne selvfølgelig gøre ligesom ... det er

Københavns museum der har den der "VÆGGEN" på Rådhuspladsen, hvor alle kan gå

ind og og lægge et billede op af hvad som helst ... og det er jo typisk billeder folk har

taget for nylig. Det er så vidt jeg ved ikke så mange gamle billeder. Det er jo sådan hvad

man nu har oplevet ik? Og det, det ved jeg ikke om skal være en del af det her. Fordi det

er nok i virkeligheden ikke det vi har mest brug for, men det andet altså at man kunne

lade folk fortælle en historie om et hus, en ejendom, en bygning som rækker længere

tilbage. Det kan være sådan noget med at ... Vi har jo en del der opsøger os fordi deres

familie har boet her tidligere og så vil de gerne se om hvordan så huset ud ik? Og så kan

de jo selvfølgelig bidrage med en historie som vi ikke kender (Bilag 2, side 100).

Henning Sørensen mener altså ikke at en udgave af VÆGGEN er vejen frem for DLA og jeg er

enig. Det der er lykkedes med VÆGGEN er at skabe en legende indgang til historien. Jeg kan

47


ikke se sådan en kolos stå midt i bybilledet i Dragør. Den indsamlende del har ikke været så

vigtig i formuleringen af VÆGGEN projektet og det ses. Dog er deres registrering enkel og

ligetil.

Danmark dengang

Projektet

Dette projekt er udbudt af DR og er i princippet en blanding af Væggen og Historisk atlas

(beskrevet under formidling). Projektet er kortbasseret og man har mulighed for at zoome ind på

kortet. Derudover kan man afgrænse hvilken tidsperiode man ønsker vist. Indholdet er

brugergenereret og indeholder et billede, en placering samt en lille billedtekst. Typisk er det

personfortællinger såsom ”Dette er mig foran min farmors hus, på min første skoledag i 1950”.

Projektet er fokuseret idet man bliver opfordret til at dele billeder eller film af sin barndomsgade

eller by.

Systemet

Man behøver ikke at oprette en bruger for at dele sine billeder. Dog skal man opgive navn og e-

mail adresse. I guiden til upload forklares det med at det skal være muligt for DR at kontakte en,

men der er ingen uddybning af hvorfor. Redaktionen godkender alle bidrag før de bliver

offentliggjort.

Brugerne

Alle kan i princippet deltage, hvis man vel og mærke er født i 1980erne eller før. Der er nemlig

ingen tidsperiode der hedder 1990. Om det er et bevidst valg eller mangel på opdatering er ikke

til at sige.

Motivationen er primært ”cause”, da der ikke er synlige navneoplysninger.

Erfaringer

Virker: Kendte mennesker har også uploadet deres billede og fortælling. Det virker inspirerende

og opmuntrer til at dele sin egen historie.

48


Virker ikke: Der er meget få billeder på sitet og man får ikke fornemmelsen af at siden er

levende. Billederne er meget små og det er ikke muligt at se dem større. Teksten er meget

kortfattet. Der er en oversigt over tidsperioderne i højre side, men det er ikke muligt at vælge

dem til eller fra her. For at vælge tidsperiode skal man vælge ”Forklaring”. Der bliver nu vist en

tilsvarende boks på kortet hvor man kan afgrænse.

Udsnit fra ”Danmark dengang”. Her vist med forklaringsboksen åben.

Dragør: Projektet er for overfladisk til at kunne virke hos DLA. Der er dog et par gode aspekter.

De beskriver præcis hvad de ønsker og har gjort det let at deltage.

Indsamlings crowdsourcing erfaringer

Brugerne er nøglen til at få en crowdsourcing indsamling til at fungere. Er der ingen der vil

deltage kommer projektet ingen steder. Mange er i dag vant til at dele billeder på diverse

netsteder såsom Facebook og Flickr, så de finder det ikke unaturligt at dele private fotos.

Stor deltagelyst og svingende kvalitet nødvendiggør at man forud for indsamlingen har fastlagt

nogle rammer i forhold til hvilket materiale man ønsker. Ved at sætte begrænsninger op kan man

49


isikere at bremse nogen i at dele, men samtidig - gør man det ikke, kan man blive oversvømmet

med irrelevant materiale. Samtidig bør man også gøre sig klart hvordan man ønsker at sortere i

de indkomne materialer. Skal alt gemmes, eller kun et udpluk og hvordan og hvem vurderer hvad

der skal blive. En måde at gøre det på er at lade de indkomne materialer blive vurderet af

brugerne og lade dem bestemme. Københavns bymuseum stiller spørgsmålet: hvis det er værd at

dele, er det så værd at gemme? De modtager alle slags billeder, som f.eks. et billede af et barns

første tand. Det er tydeligvis en stor begivenhed for den enkelte, men det gør det ikke

nødvendigvis til brugbar information for mængden.

En anden ting man skal beslutte er hvordan man vil registrere det indkomne materiale. Det

optimale er at få brugeren der uploader materialet, til at registrere det. Her kan der være behov

for guidelines til hvordan dette gøres, for at opnå konsistens. Som VÆGGEN hvor man skal

skrive tre tags. Man kan vælge at lade det være frit ligesom på VÆGGEN, eller man kan bruge

kontrollerede emneord.

Det kan ikke anbefales at et indsamlingsprojekt igangsættes før der er styr på den oprindelige

samling. Dette er for ikke at stå med en bunke materialer man ikke har tid og råd til at gøre noget

ved.

Gennem analysen af disse projekter har jeg fundet frem til at Hollys checkliste ikke virker

optimalt på indsamlingsprojekter. Det gælder blandt andet punktet omkring et fast mål. Da det

ikke nødvendigvis giver mening at sætte et fast mål på hvor meget man ønsker indsamlet. Dog

kan man lave en tydelig visning af hvor meget der er indsamlet. Der er ved indsamling ikke de

bedste forudsætninger for hvorfor brugerne skal komme igen. Når de har delt hvad de kan om et

emne så er der ikke nogen grund til at de vender tilbage.

Bevaring og registrering

En af hovedopgaverne i arkivet er bevaring af materialerne, så de også i fremtiden kan være til

glæde og gavn. Bevaring og registrering er i princippet to opgaver, men i denne forbindelse, når

vi taler om crowdsourcing fungerer det kun som et. Bevaring vil typisk ikke involvere brugerne,

da det primært dækker over konservering og som i denne sammenhæng digitalisering.

Digitalisering udelukker ikke konservering og opbevaring af de gamle dokumenter, men der

ligger en sikkerhed i at vide at oplysningerne ikke kun er gemt et sted. Derudover kan håndtering

50


skade de gamle materialer og derfor kan digitale udgaver mange gange være løsningen for

populært materiale såsom kirkebøger.

Beslutningerne er mange når man vælger at digitalisere: Hvor god skal kvaliteten være? Hvor

skal det efterfølgende lagres? Skal det gøres i manuelt eller maskinelt? Dertil kommer

tilgængeliggørelsen, for de digitale udgaver er kun så gode som den efterfølgende behandling og

indeksering. OCR processer bliver gradvist bedre, men de er slet ikke gode nok til at man kan

stole 100 % på dem. De steder det fungerer nogenlunde er med velbevarede maskinskrevne sider

med god kontrast. Har man derimod håndskrevne gulnede ark, er det slet ikke en mulighed.

I mange tilfælde vil god affotografering være tilstrækkeligt, prisen på dette er væsentlig lavere

end f.eks. professionel indscanning.

Det er vigtigt at man i digitaliseringsprocessen sørger for at få den bedst mulige kvalitet. F.eks.

at man ved indscanning sørger for at opløsningen er så høj, at man har en mindst lige så god

version af materialet som originalen. At man senere kan være nødt til at vise billederne i en

lavere opløsning er et offer man må bringe for at kunne vise dem frem på en hjemmeside. Dog

skal man også ind tænke økonomien. Det er ofte dyrere at digitalisere i høj opløsning derudover

skal man betale for digital opbevaringsplads. Om de tekniske krav til kvaliteten udtaler Poul

Wachmann fra DIS-Danmark:

Det skal være læsbart. Det betyder, at scanning eller affotografering bør være minimum

300 dpi i forhold til det oprindelige dokuments størrelse. Scanningen bør være i farver

med 24 bits opløsning i RGB. Ved visning i internetbrowseren kan opløsningen reduceres

til ca. 150 dpi. Det er dagens kompromis mellem ønsket om høj opløsning og typiske

bredbåndshastigheder ved download (Bilag 3, side 115).

De følgende projekter er mere klassiske crowdsourcing projekter, hvor opgaverne er i

”rugbrødsarbejde” kategorien.

Arkivalieronline

Arkivalieronline er statens arkivers portal til digitale arkivalier. De har lige lanceret en ny

version af deres hjemmeside hvilket er en klar forbedring. Al indtastning foregår gennem Dansk

demografisk database. Dansk Demografisk Database er efter eget udsagn Danmarks ældste

51


crowdsourcing projekt på kulturområdet. Det er mere besværligt at blive indtaster end i andre

projekter, da man skal ansøge om det frem for bare at tilmelde sig. Man skal selv hente det

nødvendige program (der er forskelligt alt efter hvilken kilde man skal behandle). Derudover er

det op til den enkelte at indhente det materiale man skal korrekturlæse. Man kan finde nogle af

arkivalierne tilgængelige på Arkivalieronline. Andre på mikrokort man kan få tilsendt mod at

betale porto, disse kan dog kun læses med en mikrokortlæser. Jeg vurdere at det ikke vil virke på

så lille et sted som DLA da projektet i mine øjne kun fungerer pga. institutionens størrelse. De

har gjort det besværligt at deltage og det er svært at se hvad der skulle motivere brugeren.

Kildeportalen

DIS-Danmark er en forening af og for slægtsforskere. DIS-Danmark er meget aktive i arbejdet

med digitalisering af arkivalier, da deres medlemmer er nogle af de mest flittige brugere af

samme. Kildeportalen er en side der er ejet og styret af DIS-Danmark.

Projektet

Kildeportalen indeholder folketællinger, kirkebøger og skifter. Flere typer dokumenter vil

komme til med tiden.

Poul Wachmann fra DIS-Danmark fortæller følgende om opstarten af sitet:

Da vi startede projektet, var Statens Arkivers tilbud nogle afskrevne folketællinger fra

DDA (Dansk Data Arkiv) og visning af gamle kirkebøger på Arkivalieronline. Tilstanden

var stabil og der var ingen tegn på udvidelse af udbuddet. Samtidig kom der

henvendelser fra vores medlemmer om flere materialer og mulighed for online

indtastning (Bilag 3, side 115).

52


På forsiden er der tydelig indikering af hvilke kilder der er tilgængelige og hvor langt

indtastningen er nået. Herunder et eksempel med folketællinger.

Udsnit fra Kildeportalen fra midten af januar 2013.

Systemet

Som så mange af de andre projekter kræver Kildeportalen også at man opretter sig som bruger.

Så kan man til gengæld også se en statistik over ens egne indtastninger under sin profil.

Billedkvaliteten på arkivalierne er god. Der kan forekomme lidt ventetid når man åbner de

forskellige dokumenter. Det er en beta version af kildeportalen der er tilgængelig i øjeblikket og

de forventer at hastigheden stiger når den endelige version går i luften.

Brugerne

Alle har i princippet mulighed for at indskrive sig som bruger og begynde at tyde kirkebøger og

folketællinger. Dog skal man være god til at tyde den gamle håndskrift samt have en nogenlunde

forståelse for hvad de forskellige arkivalier indeholder. Så i praksis er det nok kun de

kulturhistorieinteresserede der vil benytte siden. Motivationsformerne der benyttes er ”cause”,

”achivement” og ”leaning”.

Erfaringer

Virker: Direkte indtastning på nettet. Klart overblik over hvor mange indtastninger der er

foretaget både af en selv og andre. Skrivefelt lige under visningen af dokumentet. Nem og

brugervenlig hjemmeside. Stort mål og god formidling af hvor langt der er endnu.

Virker ikke: Det kan være svært at se hvilke arkivalier der endnu mangler at blive indtastet.

Dragør: DLAs arkivalier er umiddelbart for specifikke til at være af interesse for DIS-Danmark.

DLA kan dog drage nytte er de erfaringer DIS-Danmark allerede har gjort.

53


DIS-Danmarks erfaringer

Poul Wachmann fra DIS-Danmark forklarer hvilke materialer de er interesserede i:

De vigtigste arkivalier for slægtsforskere er nogenlunde i rækkefølge: folketællinger,

kirkebøger, skifter og lægdsruller. Fremadrettet kan man også forestille sig mange andre

arkivalier blive gjort tilgængelige på internettet. Det kan være arkivalier og værker, som

i dag er forholdsvis vanskelige at finde. Det gælder bl.a. vejvisere, adressebøger,

telefonbøger og stort set alt, der kan belyse vores aners gøren og laden (Bilag 3, side

115).

Wachmann beskriver de vigtigste indekseringer af materialerne: ”I Kildeportalen benytter vi

indeksering af personnavn, sted og tid, som de væsentligste kriterier til maskinel søgning”.

Om deres bedste erfaringer siger han:

Det er formodentlig online indtastningen. Det er en stor fordel, at medhjælperne kan indtaste,

når de har tid og lyst og så meget eller lidt, som de orker.

Han fortsætter med at beskrive den største udfordring:

Det har så absolut været rettelse af fejl i billederne. Det drejer sig om manglende billeder,

dobbelte billeder og forkert placerede billeder.

54


Project Gutenberg

Projektet

Dette er et ud af mange transskriberingsprojekter, der har til formål at tilgængeliggøre gamle

skrifter. ”Project Gutenberg” er dog et af de første. De arbejder for at digitalisere og

korrekturlæse bøger, hvorefter de udgiver dem som gratis e-bøger. De digitaliserer udelukkende

bøger hvis copyright er udløbet og derfor er frit tilgængelige. De bruger frivillige til at indtaste

og korrekturlæse skrifterne. Derudover har de et sideløbende projekt hvor man kan indlæse

lydbøger.

De har et klart, om end ikke fast, mål om at digitalisere så mange bøger som muligt, for at give

alle mulighed for gratis e-bøger.

Man kan hjælpe både ved at oprette en bruger og som anonym. Dog er det begrænset hvor meget

man har mulighed for at gøre som anonym. Man kan kun bruge funktionen ”smooth read”. Det

vil sige at man læser teksten igennem og noterer de steder hvor man mener der bør foretages

ændringer, såsom tegnsætning eller stavemåde. Som registreret bruger har man mulighed for at

rette i teksten.

Der er en overskuelig oversigt over hvilke bøger der er undervejs og den estimerede resttid målt i

dage.

Systemet

Som tidligere nævnt er der mulighed for, men ikke krav om, at oprette en bruger.

Sikkerhedssystemet er beskrevet tidligere i afsnittet ”pålidelighed og problematikker”. Der er en

række grader hvert tekststykke bevæger sig igennem. Det er vist herunder:

55


Figur 4: Dataflow diagram fra ”Project Gutenberg” der viser hele processen fra start til slut

(Project Gutenberg, 2013).

56


Brugerne

Alle kan deltage i projektet, men da det gælder korrektur kræves der en basisviden indenfor

stavning og tegnsætning. Der er mulighed for at rette bøger på flere sprog dansk inkluderet.

”Projekt Gutenberg” gør rent bord med motivationsformer. Det er en god sag: gratis e-bøger til

alle. Der er en rangliste over de mest aktive brugere. Det sociale aspekt dækkes ind med et

onlineforum. Den enkelte har mulighed for at stige i graderne og kan med tiden få flere og flere

muligheder.

Erfaringer

Virker: Bøger på mange forskellige sprog, hvilket gør at man kan hjælpe uanset modersmål.

Mange motivationsfaktorer. Letforståelige manualer der beskriver alle tænkelige problemer man

kan møde.

Virker ikke: For at hjælpe skal man downloade et program, det besværliggør processen men er

ikke uoverkommeligt. Designmæssigt er siden ikke i top, men det er en detalje.

Dragør: DLA har mange tekstdokumenter og de ville kunne bruge samme metode.

Danmark set fra luften – før Google

Projektet

Projektet bygger på flere samlinger af luftfotos taget fra 1913-2009 og er ejet af det kongelige

bibliotek. Billederne er taget med henblik på salg til husejerne og har kun omtrentlige adresser

nedskrevet af fotografen under flyvningen. Man kan derfor hjælpe med at finde den rigtige

placering. I første omgang er det kun fotos fra Fyn, men med tiden vil flere områder komme

med.

Man får vist et Google kort, på trods af titlen på projektet. Herpå er der placeret en masse nåle.

De grønne nåle er allerede placeret korrekt, hvor de røde kun står i det rigtige område. Man kan

nu zoome ind på en af de røde nåle, markere den og markere den korrekte placering hvis man

kender den. Man kan skifte mellem tre forskellige kort: 1954, 1995 og 2006. Nålen bliver, efter

at være blevet flyttet, grøn.

57


Screen shot fra ”Danmark set fra Luften”(Det Kongelige Bibliotek, 2013).

Målet er at nå gennem alle luftfotos. Der er en nem oversigt så det er tydeligt hvordan

opgaveløsningen forløber:

Udklip af screen shot fra ”Danmark set fra luften”. Oversigt over fotoserier med procentvis

visning af hvor mange billeder der er blevet placeret.

58


Systemet

Også denne side kræver log-in for at kunne ændre på nålenes placering. Der er en legende

tilgang til projektet. Det virker næsten som et puslespil, hvor man skal have brikkerne til at gå

op.

Brugerne

Det er nødvendigt med lokalkendskab for at kunne placere nålene korrekt.

Motivationsformerne er ”Cause” og ”achivement”.

Erfaringer

Virker: Lille oversigt med alle billederne fra det viste område ude i venstre side. Klart og

tydeligt mål og statistik over resultaterne.

Virker ikke: Ikke tydeligt hvilken rækkefølge oversigtsbillederne bliver vist. Det ville være

smart hvis billederne der endnu ikke var placeret lå øverst. Eventuelt at man selv kunne vælge

sortering.

Dragør: Man kunne bruge kort og nåle metoden på samme måde i Dragør. Selvom området er

mindre. Der kan være problemer med at nålene ville ligge for tæt.

Politiets registerblade

Projektet

Projektet er udviklet af Københavns stadsarkiv og blandt andre DIS-Danmark. Politiets

registerblade er et register på løse blade, som blev ført af Københavns politi i perioden 1890 til

1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København

og er en forløber for Folkeregistret. De dækker samtlige beboere i København over 10 år. Gifte

kvinder og børn i alderen 10-14 år blev opført på ægtemandens/faderens registerblad

(Københavns stadsarkiv, 2012b)

Politiets registerblade er en crowdsourcing succeshistorie. I 2009 åbnede man hjemmesiden og

alle interesserede kunne tilmelde sig. Registerbladende blev frigivet i bundter og de måtte

59


kæmpe for at følge med de ivrige indtastere, der blev ved med at efterspørge flere

arbejdsopgaver.

Jeg har kontaktet Jeppe Christensen digitalarkivar og projektleder på Politiets registerblade for at

få mere af vide om deres egne erfaringer.

Han fortæller her om måden de har digitaliseret registerbladende på:

Registerbladene er digitaliseret fra mikrofilm af Statens Arkivers Filmingscenter.

Kvaliteten er dog ikke god, men for 99 % af bladene er det læsbart, men det er jo en

digitalisering fra en sort/hvid filmkopi. Vi køre pt. en opgave, hvor de ulæselige blade

bliver gendigitaliseret fra de originale papir blade og i farver (Bilag 4, side 117).

Der er en tydelig oversigt over hvor mange registerblade der mangler indtastning fordelt på de

forskellige bydele.

Systemet

Alle kan søge på samt læse registerbladene, men vil man være med i projektet, skal man oprette

en bruger.

Kvaliteten af de digitale registerblade er svingende. Som Jeppe Christensen fortæller i det

ovenstående citat så arbejder de på at digitalisere de dårligste kopier igen.

Brugerne forventer en hurtig svartid i kommunikationen med Politiets registerblade. Det er

derfor en prioritet fra Politiets registerblades side og de bestræber sig på at holde svartiden på

under et døgn.

Brugerne

Følgende tabel er dannet på baggrund af en analyse Politiets registerblade har foretaget af deres

indtastere.

60


Tabel 5: Samling af statistik fra en undersøgelse af de frivillige på Politiets registerblade.

Den typiske indtaster

Kvinde (55 %)

56-65 år (42 %)

Mellemlang uddannelse (34 %)

Bor i Hovedstadsområdet (51 %)

Betegner sig selv som slægtsforsker (92 %)

Er medlem af en slægtsforskerforening (63 %)

Er på pension/efterløn (42 %)

Man får tildelt point for hver type oplysninger man indtaster. Der er lister over både ugens

topindtastere og brugere med flest indtastninger i alt.

Det er muligt at blive superbruger. For at blive superbruger skal man kunne opfylde en række

kriterier; ”ligge på top 35 på statistiklisten”, være velbevandret i indtastningsmanualen og udføre

indtastninger af god kvalitet. Som superbruger kan man rette og slette i alle indtastninger. Man

får desuden en række fordele såsom invitation til et årligt arrangement, små gaver og nyheder om

sitet før alle andre.

Når de spurgte hvad der motiverede indtasterne var de tre kategorier med flest svar; det er rart at

hjælpe andre, sjovt og udfordrende arbejde, jeg er del af et fællesskab.

61


Figur 5: Oversigt over motivationen besvaret af indtastere på politiets registerblade.

Indtastninger skete på alle tider af døgnet og mængden af registerblade pr. person svinger fra et

par til flere hundrede. Særligt de meget aktive indtastere ønsker Politiets registerblade at

belønne. Det kan være i mange afskygninger.

Anerkendelse af indtasternes arbejde både i ord og symbolske gaver fx historiske

udgivelser, highscore-diplomer og senest gav vi top-75 en kaffekrus med et særligt

Registerbladsdesign. Mindst en gang om året udsender vi noget til de mest aktive, og

flere gange om året skriver vi til de frivillige via nyheder og forum. Vi holder også et

årligt arrangement, hvor de frivillige komme ind på arkivet og høre mere om projektet og

andre arkivalier som Registerbladene åbner op for. I foråret 2012 havde bl.a. også

arrangeret en byvandring, som bygger på de personer de har tastet ind. Vi gør også en

del ud af at fortælle i hvor høj grad projektet inspirere til nytænkning i kulturverden,

oplysninger man som indtaster ellers ikke får (Bilag 4, side 117).

62


Anstrengelserne for at glæde indtasterne virker.

Vi kan se af evalueringen at det betyder noget for de frivillige at blive anerkendt for deres

arbejde og at symbolske gaver virker motiverende på arbejdet. Jeg tror det er en

afgørende faktor og det er meget naturligt at vi som facilitator, også er aktiv i forhold til

at stimulere fællesskabet og den enkelte med påskønnelse og perspektivering (Bilag 4,

side 117).

I undersøgelsen af de frivillige svare flere at det var rart at være en del af et fællesskab. I

fællesskabet kan man søge hjælp hos andre brugere og diskutere detaljer og fremgangsmåde.

De motivationsformer de benytter er ”cause”, ”achivement”, ”social” og ”learning”.

Figur 6: Fællesskabsfølelse på ”Politiets registerblade”.

En pop-up-undersøgelse på hjemmesiden i oktober 2011 viste at hovedårsagen til ikke at

tilmelde sig som indtaster, var mangel på tid.

63


Figur 7: Fra en pop-up-undersøgelse fra Politietsregisterblad.dk. Figuren viser ikke-brugeres

begrundelse for ikke at deltage.

Erfaringer

Virker: God og effektiv kommunikation med deres indtastere. Ligetil og lækker hjemmeside.

Stort mål og god formidling af hvor langt der er endnu. God og bred motivering af brugerne.

Virker ikke: Indtasningsfelterne står i højre side og rækker længere ned men billedet af

registerbladet følger ikke med ned ad siden når man scroller.

Dragør: På Politiets registerblade er der mange tusinde poster der har den samme opbygning. På

DLA er der mange små opgaver og det kan være mere besværligt at finde en ensartet

standardramme.

Københavns Stadsarkiv erfaringer:

Jeppe Christensen mener at følgende punkter har gjort projektet til en succes (Bilag 4, side 116):

At projektet er startet af de tre slægtsskabshistoriske foreninger og vi fortsat samarbejder

med dem igennem en referencegruppe. Dette samarbejde sikre at vi møder

64


slægtsforskernes behov og giver os adgang til deres kommunikationskanaler blade og

webside.

At vi har udviklet en stabil løsning, som udnytter mange af tekniske muligheder

internettet åbner op for.

At vi behandler de frivillige som ligeværdige og kommunikere åbent med dem

Deres bedste erfaring er deres brugere og det arbejde de lægger på siden.

At brugerne har så uendeligt meget at byde på, og de er meget grundige. De er drevet af

lyst, som aktivere enorme resurser og sans for detaljer. Det er et arbejde som vi ikke

kunne afse tid til blandt stadsarkivets medarbejdere, og som bestemt også kræver særlige

kompetencer, som de frivillige i kraft af de er drevne slægtsforskere besidder (Bilag 4,

side 118).

Den største udfordring har været at holde styr på de engagerede brugere i debatten:

”At holde en klar faglig linje, samtidigt med at vi lytter til de forskellige grupperinger af

frivilliges ønsker. Specielt har debatten omkring kildetro indtastning kontra normaliseret

indtastning taget meget tid at holde på sporet (Bilag 4, side 118).

Zooniverse

Projektet

www.zooniverse.org er en side der formidler adgang til flere crowdsourcing projekter. Det

startede ud med et enkelt projekt (Galaxy Zoo), som går ud på at klassificere galakser. Det blev

så populært at man valgte at fortsætte med andre projekter fra flere retninger. I øjeblikket er der

mulighed for at deltage i 14 forskellige projekter fordelt på fem kategorier: climate, space,

humanities, nature og biology.

Projekterne har forskellig fokus men ligner hinanden i opbygning. Alle projekterne har behov for

menneskelige øjne til at løse et givet problem. Computere kan mange ting, men er knapt så god

til billedgenkendelse.

Vælger man et af projekterne bliver man præsenteret for et billede og skal på den ene eller anden

måde hjælpe med at afkode det, om det er klassificering af dyr på savannen, kræftcellers form

65


eller tydning af gammel papyrus. Man får de nødvendige værktøjer til at løse opgaven, typisk i

form af en afkodningsnøgle. Skal man tyde papyrus, så får man vist et billede af de forskellige

tegn og deres betydning. Skal man klassificere dyr på savannen får man vist en oversigt over de

forskellige dyrearter samt en række knapper der kan hjælpe en med at bestemme arterne på

billederne hvis man er i tvivl.

Screen shot fra zooniverse projektet ”Snapshot Serengeti” hvor man kategoriserer dyr på

savannen (Zooniverse, 2013).

Systemet

Man har mulighed for at logge ind men det er ikke krævet. Hvis man vælger at logge ind kan

man få vist statistikker over sit arbejde. Projekterne er sjove at bruge, selvom det kræver en

smule introduktion. I alle projekterne er der en fin introduktion der via billeder og markeringer

på skærmen viser hvad man skal. Layoutet er lækkert og poleret.

Brugerne

Brugerne her kan være alle typer, eneste krav er at man kan engelsk og er villig til at sætte sig

ind i projektet.

Der er fora man kan benytte og snakke om projekterne.

66


Motivationsfaktorerne er ”cause”, ”learning” og ”social”.

Erfaringer

Virker: Visuelt flot med klare farver. Nem oversigt over projekter. Flere projekter samlet et

sted, så man kan variere sine indtastninger.

Virker ikke: Nogle steder mangle man at kunne zoome mere ind f.eks. når man tyder papyrus

(billede vist senere). Dette er fordi papyrussen er i meget dårlig stand og blækket kan være svær

at læse.

Dragør: Mange af DLAs dokumenter er håndskrevne og svære at læse. Man kunne sagtens lave

et tilsvarende projekt som ”ancient lives” vist herunder som er et projekt på zooniverse hvor man

tyder græsk papyrus.

Screen shot af zooniverse projektet ”Ancient lives”hvor man tyder papyrus (Zooniverse, 2013).

Registrering crowdsourcing erfaringer

Langt de fleste af projekterne benytter log-in. Det kan være en forhindring, på den anden side er

det en mere bevidst beslutning brugerne træffer når de vælger at hjælpe projektet.

67


Alle projekterne omhandler en eller anden form for billedbehandling. Tydning eller afkodning af

et billede, hvorefter man skal gøre noget.

Formidling

Den sidste hovedopgave er formidling. DLA er ikke helt afklarede med hvor meget og hvordan

de vil formidle. På den ene side føler de ikke helt at det er deres opgave, på den anden side

ønsker de også at brugerne skal have mulighed for selvbetjening. De prøver desuden at være til

stede på så mange platforme som muligt, for at nå ud til så mange forskellige typer brugere som

muligt: Hjemmeside, Facebook og YouTube. Ved søgning direkte på Facebook dukker DLA

ikke op. Gruppen hedder ”Kikkenborgen” efter medlemsbladet i Dragør Lokalhistoriske

Forening. Et link fra hjemmesiden leder brugeren til den rette side på Facebook. Man kunne

overveje at gøre relationen til DLA tydeligere på Facebook, så gruppen vil dukke op i en

søgning.

Henning Sørensen beskriver DLAs ønskede formidling på forskellige måder.

De ønsker at være førende i verden inden for formidling af bygningskultur og historie.

”Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med

formidling af bygningskultur og historie” (Bilag 2, side 110).

På den anden side mener de heller ikke at det er deres opgave at formidle.

”det vi kan som arkiv det er at levere information i dybden, altså vi kan levere den

grundige og sådan meget nøjagtige, præcise, specifikke information ik? Alt det der så

hedder formidling på det mere overordnede plan tilfredsstille nysgerrighed og den slags

ting. Det tror jeg vi bliver nødt til så at lade nogen andre om. Når jeg siger nogen andre

så er det nok museerne” (Bilag 2, side 111).

Til gengæld ser DLA at indsamlingsopgaven kommer mere i fokus i fremtiden.

”Altså det er den rolle jeg tror vi får i fremtiden. At vi bliver, altså vi træder måske lidt

tilbage i forhold til det publikumsrettede, men bliver meget bedre til vidensorganisation,

til også indsamling ... Det skal man jo ikke glemme. Det er jo også noget med hele tiden

at opdatere sin samling” (Bilag 2, side 112).

68


Det er ikke et spørgsmål om formidling eller ej, men hvordan og hvor meget. Mængden af

formidling vil variere fra institution til institution. For DLAs vedkommende konkluderer jeg at

den tætteste beskrivelse af deres formidlingsbehov er:

Formidling af information til dem som ikke har et specifikt behov, uden at det bliver

decideret turristinformation.

Oplysninger om hvad arkivet ligger inde med, så brugere med et mere avanceret behov

kan formulere en forespørgsel.

De følgende projekter er forskellige muligheder for at formidle eksisterende indhold. Her er der

altså meget begrænset eller ingen brugerinddragelse. Jeg vil derfor ikke bruge analysepunkterne,

men blot beskrive projekterne.

Historisk atlas

Historisk atlas er udviklet og styret af Odense museum. Historisk atlas er et kortbaseret system

hvor man via tilvalgsmenuer kan finde forskelligt indhold på kortet og afgrænse indenfor

tidsperiode. Atlaset dækker hele Danmark, dog medtages kun museer og andre etablerede

institutioner. Der medtages kun institutioner som har betalt et beløb, der udregnes ud fra deres

størrelse. Den egn der er bedst dækket er ikke overraskende Fyn.

Atlaset virker ved at der er en række filtre hvor man kan til og fravælge tidsaldre og emner. De

lokkationer der passer til søgningen vil dukke op på atlaset som ikoner. Der er mulighed for at

benytte en række forskellige kort. En fin detalje der dog ikke virker helt optimalt i praksis.

Specielt på de ældre kort sidder ikonerne ikke altid som de skal. F.eks. benytter man ”John

Speed”s kort fra 1626 vil alle Esbjergs ikoner ligge et godt stykke ude i Vesterhavet.

Sitet har også en app.

Vores gade (Ribe)

Vores gade er et projekt der udelukkende kan fungere ved deltagelse af husenes beboere. De

laver en beskrivelse af huset og dets tidligere og/eller nuværende beboere. Der findes ingen

skabelon og resultatet er derfor meget svingende i detaljeringsgrad og udførelse. Et lignende

projekt er blevet gennemført som et pop-up-projekt i Cambridge, hvor beskrivelserne var

placeret foran husene på papskilte.

69


Dette projekt er så low-tec som det kan blive, men det viser meget godt, hvor lidt man kan nøjes

med. Projektet står og falder med beboernes assistance, engagement og villighed til at have et

skilt stående i vinduet. Nyttegraden kan diskuteres da man er nødt til at være til stede fysisk og

det er svært at vide om brugerne får nok ud af det, i forhold til hvilken energi der er lagt i det.

Dette kan dog argumenteres for i samtlige crowdsourcing projekter.

Apps

Smartphones har på samme måde som internettet givet os en ny platform, hvor mulighederne

endnu ikke er afprøvet til fulde. Apps er oppe i tiden og man er ikke rigtig moderne hvis ikke

man har en app, på samme måde som man forventer at en institution har en hjemmeside. Der er

forskellige typer af apps: spil, fakta og en kombination af disse. Apps giver mange muligheder

for at formidle viden i lommeformat. Typisk har en app et meget specifikt formål. De mest

succesfulde apps har kun et enkelt formål. F.eks. scavenger hunt der er en fysisk skattejagt der

benytter geotagging til at lokaliserer skatten. Et geotag er et tag med oplysninger omkring brede

og længedegrad der beskriver den præcise lokalisering (Smith 2008, side 111). Når man finder

skatten vil den bestå af en form for æske hvor tidligere findere har lagt en lille ting: en figur, en

muslingeskal, et klistermærke eller lignende. Man tager et af objekterne og lægger selv et nyt til

den næste ”scavenger”.

Københavns befæstning er en app der er et glimrende bud på hvordan man kan bruge historiske

data til at skabe en fiktionshistorie. Spillet er målrettet til børn og de bliver guidet rundt på

Københavns fæstningsanlæg på en sjov, interaktiv og lærerig måde.

Dette kunne snildt fungere i Dragørs rammer, da det netop vil give brugeren mulighed for at

bevæge sig rundt, samtidig med at de får informationer.

DLA har været i kontakt med Naja Kløve Moltved der har arbejdet med formidling til

mobiltelefoner. Hun har rådgivet dem om formidling af byens historie og arkitektur på digitale

platforme. Hun rådede dem til ”ikke at udvikle en egen digital platform til de mobile enheder,

men i stedet at kigge på eksisterende platforme eller – hvis de ønskede en egen portal – at lave et

mobilsite fremfor en APP, fordi APPs kræver løbende udvikling og tilpasning til det konstant

skiftende produktmarked”(Bilag 8, side 123).

Dette er helt i tråd med DLAs eget ønske om en langtidsholdbar og systemuafhængig løsning.

70


Streetmuseums

London, Århus og Silkeborg har etableret såkaldte streetmuseums, hvor man gennem sin

smartphone kan få oplysninger om det sted man befinder sig. Dette er den udvidede udgave af

ovenstående. De fungerer på den måde at gpsen i telefonen registrer hvor brugeren befinder sig

og viser det indhold der er registreret på de koordinater via geotagging. Det kan f.eks. være

billeder eller information.

DLA er i øjeblikket i gang med et mindre forsøg med QR koder, hvor de gerne vil sætte koderne

i vinduerne på udvalgte huse. QR koden kan scannes med mobiltelefonen og leder brugeren hen

til den korrekte underside på DLAs hjemmeside, hvorpå huset bliver beskrevet. De er i dialog

med borgerforeningen og andre relevante udvalg, for at teste ideen af. Fordelen ved denne

løsning er at den kan give de samme muligheder som f.eks. en app, men den er langt mere

kosteffektiv, da den ikke involverer ny teknologi men udelukkende koster prisen på en label.

Kulturarv

Appen er udviklet af to unge mænd der kalder sig CodeUnited. De vandt Danmarks første

kulturarvs hackathon ”#HACK4DK” med appen ”kulturarv”. Den bygger på oplysninger fra

FBB (fredede og bevaringsværdige bygninger) fra kulturarvsstyrelsen samt Flickr, Instagram og

Wikipedia. Den virker ved at kombinere billeder og gps data. Den samler oplysningerne og giver

mulighed for at se dem samlet. Ideen med at samle allerede eksisterende data er god. Desværre

har den ikke virket optimalt for mig, da programmet bliver ved med at lukke ned hvis man

klikker på de links der leder en videre hen til de originale data.

Gadehistorier

En app der kan fortælle dig en kort historie om gaderne omkring dig, eller bestemte gader via

søgning. Det er en meget fin lille app, men den giver ikke så meget. Historierne er meget korte.

Der er dog mulighed for selv at kommentere og derved tilføje ny information.

Formidlings erfaringer

Der er to platforme til formidling af data. Der er computeren hvor man sidder derhjemme.

Derudover kan man bruge sin smartphone, når man er på stedet fysisk.

Apps giver muligheden for at opleve omgivelserne og baggrundsinformationen på én gang.

Derved gives der en helheds oplevelse. Platformen giver ikke mulighed for mere en et enkelt

71


fokusområde. Teknologien udvikler sig hastigt og man risikerer at blive fanget på en forældet

digital platform. Den kan derfor ikke anbefales til små institutioner hvor man ikke har mulighed

for at ny udvikle og tilpasse til ny teknologi hele tiden.

Pc-baserede tiltag giver mulighed for at være bredere i sin formidling og dække flere områder.

Nogle af de projekter der er blevet analyseret under ”indsamling” samt ”bevaring og

registrering” er desuden formidlingsplatforme.

Henning Sørensen udtrykker også sin bekymring om at blive alt for fascineret af de nye

muligheder:

… jeg tror også man skal passe på at man ikke lader alle de der teknologiske muligheder

styre for meget hvad det er man gør i sin formidling … det er også derfor jeg siger at jeg

vil egentlig hellere være den der tilrettelægger materialet til formidling og så er det

måske nogle andre der skal finde ud af hvad gør vi så rent teknisk for at få det ud til folk

(Bilag 2, side 110).

72


Husene i Dragør – digitalisering i praksis

Bogen ”Husene i Dragør” var udgangspunktet for DLAs ønske om en samling af data. Den vil

derfor være oplagt at digitalisere og bruge som det første crowdsourcing projekt. Jeg vil, på

baggrund af de erfaringer som jeg har gjort på området, vise hvordan man kunne tilrettelægge

sådan et projekt. Bogen er udgivet af Nationalmuseet og hvis man vil føre projektet ud i livet,

skal en tilladelse indhentes fra dem.

Ved et projekt som dette er der mange opgaver der skal løses. Derfor vil det være en fordel at

dele dem op i mindre ”mikroopgaver”. Billedet på næste side viser en side fra bogen og hvilke

områder der ville skulle behandles hver for sig. Opgaverne er ud over digitalisering:

Selve opdelingen af siden. Når man har siden indscannet ville man skulle dele siden op så

opgaverne bliver fordelt. Dette kunne man gøre på samme måde som ”ancient lives”,

hvor brugeren får vist et billede og bliver bedt om at markere teksten. Det er nemt med

billede og billedtekst samt tekster med overskrift. Sværere er det med de tekststumper der

hører til en foregående side. Her forestiller jeg mig at man ved hjælp af sidetallene kan

hæfte tekststumpen på der hvor det hører til. Alle tekstkasserne får enten manuelt eller

automatisk påhæftet adresse og/eller matrikel nr.

Billede registreres. Dette vil kræve yderligere beskæring af billedet, samt indtastning af

billedteksten.

Bygningsbeskrivelse. Denne og de følgende to punkter er rene indtastnings opgaver der

ville kunne løses på samme måde som ”Project Gutenberg”, hvor teksten vandrer gennem

et antal led, så man er nogenlunde sikker på tekstens rigtighed.

Bygningshistorie

Beboerhistorie

Fredningsgrad. Denne er ret enkel og kan evt. hænge sammen med en af de andre

opgaver. Jeg forestiller mig en form for drop down menu.

Man vil efterfølgende kunne tilføje value adding elementer såsom tagging.

73


Affotograferet side fra ”Husene i Dragør”(Nationalmuseet, 1978, side 168). Billedet er taget

med et almindeligt kompaktkamera med 10 megapixel. Siden er delt ind i de afsnit der skal

behandles hver for sig.

74


Samlet crowdsourcing indgang

Zooniverse fik mig til at tænke på hvor ens mange crowdsourcing opgaver er også dem DLA og

andre arkiver står overfor. Her tænker jeg specielt på de opgaver hvor det et billede der skal

tydes.

Hvis man kunne konstruere en side der, på samme måde som Zooniverse, samler alle de små

projekter fra en masse institutioner. Derved ville man kunne genbruge meget af opsætningen og

spare på opstartsomkostningerne.

Det vil også være en fordel for brugerne at have mange projekter samlet på et sted. Brugere der

er villige til at gøre en indsats behøver derfor ikke nødvendigvis at kende alle de små

institutioner der har behov for hjælp.

Straks opstår spørgsmålet om finansiering og vedligeholdelse af denne side. Ved at samle

projekterne og have en standard ramme vil man kunne reducere startomkostningerne pr. projekt.

Derved ville det blive en reel mulighed for flere institutioner. En form for brugerbetaling for de

små institutioner kombineret med statstilskud vil ikke være urealistisk løsning. Det ville

naturligvis være bedre hvis man kunne komme uden om egenbetaling. Man kunne håbe på

støttemidler og/eller at en større institution ville tage projektet til sig eksempelvis DIS-Danmark.

Poul Wachmann fra DIS-Danmark fortæller at et projekt med en vis brede måske ville have

interesse:

Hvis et projekt er rettet mod den store gruppe af slægtsforskere, vil det have interesse for

DIS-Danmark som forening at deltage. For tiden er antallet af projekter voksende og vi

er ikke blinde for, at der kan opstå en vis mætning. Nogle projekter vil være mere

interessante end andre (Bilag 3, side 116).

Det vil sige at meget smalle eller specifikke projekter, nok ikke vil give mening for foreningen.

En samlet indgang tror han ikke på:

Jeg har svært ved at se en samlet indgang. Den bedste løsning synes at være baseret på et

formaliseret samarbejde mellem et arkiv/institution og en eller flere foreninger, som har

interesse i projektet og kan mobilisere sine medlemmer til at deltage (Bilag 3, side 116).

75


Jeppe Christensen er anderledes optimistisk:

Ja, selvfølgeligt er det muligt. Bl.a. kan de erfaringer vi nu er i gang med at få sammen

med Statens Arkiver bruges til et generelt system eller nogle faste byggeklodser som kan

danne grundlag for andre arkivaliegrupper. Det ville jo være smukt med nogle midler

statslige eller fra en fond til at udvikle et sådan projekt (Bilag 4, side 118).

Han mener desuden godt at deres erfaringer ville kunne bruges andre steder, men ikke systemet:

Ja, der er generelle betragtninger som vi kan genbruge, men selve systemet kan ikke

direkte anvendes på et andet projekt. Vi har et samarbejde med Statens Arkiver om at

udvikle et system som både kan anvendes til vores begravelsesprotokoller og til et nyt

projekt i Statens Arkiver (drevet af Rune Clausen og Charlotte SHJensen), hvor 100.000

ærebevisninger fra de sleviske krige skal transskriberes (Bilag 4, side 118).

Jeg tror på ideen og er overbevist om at det med den rigtige opbakning kunne blive en succes.

Ved at samle mange små projekter fra hele landet ville man derved kunne opnå en bredere

dækning. Det kunne måske derfor blive mere interessant for f.eks. DIS-Danmark og tilsvarende

institutioner at deltage i. Om ikke andet kan man følge Poul Wachmanns råd og skabe et

samarbejde mellem flere institutioner.

Det er naturligvis heller ikke helt uden problemer at skabe en samlet indgang. Det vil kræve at

crowdsourcingplatformen er kompatibelt med et eventuelt eksisterende arkivsystem. Da mange

arkiver allerede bruger Arkibas ville det ikke kræve tilpasning til mange forskellige systemer.

Det ville være oplagt at tænke crowdsourcing muligheden ind i den nye portal Arkibas.dk.

Der vil være behov for en tovholder i projektet, det kunne være DLA, Arkibas eller

undertegnede.

76


Diskussion

Jeg vil i de følgende afsnit diskutere metoden, crowdsourcing på arkiver og en samlet

crowdsourcing indgang.

Metoden

Til analyserne har jeg brugt Hollys tips til crowdsourcing og Carpenters motivationsformer som

udgangspunkt. Jeg ændrede lidt i punkterne og tilføjede et par af mine egne. Alligevel har

analysemetoden ikke vist sig at være så effektiv som jeg havde forventet. Det stod klart at de tre

hovedopgaver er vidt forskellige og derfor måske skulle analyseres forskelligt. Hollys tips til

crowdsourcing fungerer allerbedst til organiseringsprojekter hvor der er en mængde opgaver der

skal løses, fremfor f.eks. indsamlingsprojekter der er sværere at sætte et fast mål på. På trods af

vanskelighederne mener jeg at kunne se et mønster i projekterne samt have fået et overblik over

fordele og ulemper.

”Formidling” viste sig at blive et problem at analysere, da crowdsourcing som sådan ikke kan

anvendes. De data man får fra crowdsourcing i ”indsamling” samt ”bevaring og registrering” kan

formidles, men selve processen kan ikke umiddelbart. Derfor valgt jeg ikke at benytte

analysepunkterne på formidlingsprojekterne og heller ikke medtage dem her i diskussionen af

crowdsourcingprojekterne.

Crowdsourcing af kerneopgaver

Groft sagt handler indsamling om at få viden og registrering om at få arbejde udført. De følgende

afsnit diskuterer hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med crowdsourcing af

arkivets kerneopgaver.

I processen med design af crowdsourcing projektet skal man tænke på hvilket mål man vil opnå,

samt hvordan man senere skal registrere data. Er det indsamling af fysisk materiale, brugernes

minder eller registrering af eksisterende materiale. Det vil være en fordel allerede her at tænke i

de felter ens arkiveringssystem benytter.

Målgrupper

De projekter der er blevet analyseret opfordrer alle til at deltage. Hvilket også giver mening i

forhold til crowdsourcingtanken. I realiteten tror jeg det er mere begrænset.

77


Registreringsprojekterne har visse begrænsninger i.f.t. diversiteten mellem brugerne. Her bliver

der sat krav til brugerens færdigheder i større eller mindre grad. På blandt andre Politiets

registerblade og Kildeportalen skal man minimum have basale kundskaber indenfor tydning af

håndskrift.

I brugerundersøgelsen på Politiets registerblade fandt man at langt de fleste indtastere kalder sig

slægtsforskere og kunne derfor tænkes at ville bruge registerbladene efterfølgende. Man bør

derfor være opmærksom på at når man sætter begrænsninger op for sine brugere så forringes

diversiteten. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting da der kræves engagement samt

omhyggelighed. Det findes hos de brugere der har interessen for området.

Motivation til crowdsourcing

Mange deler i dag billeder på diverse sociale netsteder såsom Facebook og Flickr, så de finder

det ikke unaturligt at dele private fotos. Dog er der stadig brugere der ikke er vant til at dele så

private ting som billeder og erindringer. Man bør derfor gøre sit mål helt klart så brugeren ikke

er i tvivl om hvordan materialet bliver behandlet fremadrettet.

Holly anbefaler at motivere på så mange måder som muligt, for at ramme flest mulige

persontyper. Man kan se i tabel 6 og 7 at motivationsformerne bliver prioriteret forskelligt. Dog

tegner der sig et mønster. Indsamlingsprojekterne har generelt færre motivationsformer.

”Achivement” og ”cause” er flittigt benyttet i begge projekttyper. Det individuelle konkurrence

aspekt samt det sociale fællesskab er benyttet i registreringsprojekterne. Det giver også mening

da de fleste af disse projekter indeholder problematikker der kan diskuteres, samt mulighed for at

udfører mange af den samme type opgave.

Tabel 6: Oversigt hvordan de analyserede indsamlings projekter motiverer deres brugere.

Achivement Cause Social Learning

Erindringer.dk X X

1001 fortællinger X X (X)

VÆGGEN X (X)

Danmark dengang X

78


Tabel 7: Oversigt hvordan de analyserede registrerings projekter motiverer deres brugere.

Achivement Cause Social Learning

Kildeportalen X X X

Project Gutenberg X X X X

Danmark set fra luften X X

Politiets registerblade X X X X

Zooniverse X X X

Værdien af data

Brugerinddragelse skal være gennemtænkt og ikke bare være for fornøjelsens eller mulighedens

skyld. Derfor skal der fra starten været et fast mål. Det er fint at ville give brugeren mulighed for

at deltage i arkivets aktiviteter, men ikke hvis det udmunder i ligegyldig information for

institutionen.

Crowdsourcing er som en gaveudveksling, begge parter skal have noget ud af det. Brugeren får

en belønning i den form man vælger at motivere og institutionen får viden eller arbejdskraft. Et

projekt bør være afbalanceret mellem de to parter. Man kan som VÆGGEN opleve en

forskydning mellem institution og bruger når de data der bliver delt ikke opfattes som

værdifulde.

Optimering af data

Value adding tilføjer noget ekstra til de eksisterende dokumenter og giver mere værdi for brugere

og institution.

Tagging kan skabe øget relation mellem arkivalierne. Netop øgede relationer er et af de punkter

der vil komme DLA til gode i forhold til deres ønske om en databrønd. Jo flere relationer

dokumenterne har til hinanden jo flere muligheder har man for at trækker lister ud på kryds og

tværs til diverse formål.

Mange projekter giver mulighed for at kommentere på egne eller andre brugeres data.

Kommentarer eller tilføjelser kan i nogle tilfælde tilføre noget ekstra til materialerne. De

analyserede projekter hvor kommentarer er mulige synes jeg ikke nødvendigvis de tilføjer noget

vigtigt. Man kan overveje hvem der i virkeligheden har glæde af kommentarerne. Personligt tror

79


jeg mere på brugerfora hvor man kan diskutere relevante emner, fremfor muligheden for at

skrive ”Smukt billede” under en indførsel. Det giver selvfølgelig muligheden for at rose

hinanden og det kan virke motiverende. Alternativt kunne man lade kommentarer have en

udløbsdato.

Sortering af data før under eller efter crowdsourcing?

Stor deltagelyst og svingende kvalitet nødvendiggør at man forud for indsamlingen har fastlagt

nogle rammer i forhold til hvilke materialer man ønsker. Ved at sætte begrænsninger op risikerer

man at bremse nogen brugere i at dele, men samtidig - gør man det ikke, kan man blive

oversvømmet med irrelevant materiale.

Nogen af projekterne kræver godkendelse af materialet hos tovholderen før det bliver frigivet til

alle. Denne måde giver mulighed for at bremse uønskede tilføjelser samt korrigere for eventuelle

uklarheder i beskrivelsen af ønskerne til projektet. Dette er alt efter projektets popularitet en stor

opgave og kan ikke anbefales til den lille institution med begrænsede ressourcer.

En sidste mulighed er at lade brugerne sortere i de indkomne data f.eks. via afstemning.

VÆGGEN har blandt andet benyttet denne metode. Man risiker at væsentligt materiale ikke

bliver gemt samt at materiale uden interesse for institutionen bliver beholdt.

Crowdsourcing på DLA

Gennem analyserne står det klart at crowdsourcing ikke kan stå alene, men det kan være et godt

supplement til de traditionelle arbejdsgange. Der er ingen af de analyserede projekter der dækker

DLAs behov 100 %. Man kan vælge at benytte de steder der fungerer og fordele sine behov over

flere sites, eller man kan skabe en samlet indgang.

Det vil kræve noget forarbejde, hvis DLA skulle benytte crowdsourcing. Selve

digitaliseringsprocessen er man nødt til at have på plads inden man kan begynde at inddrage

brugerne. I mange tilfælde er god affotografering tilstrækkeligt. Rigsarkivet hat gode erfaringer

med det og tager gerne imod private fotos af arkivets arkivalier. Det er i første omgang en gratis

løsning, der dog kan kræver overblik over hvilke arkivalier der er digitaliserede og hvilke der

ikke er. Det koster ressourcer men næppe så mange som professionel digitalisering.

80


Det vil være et stort skridt for DLA at begynde at inddrage brugerne og det vil kræve en del at få

et sådant projekt på benene.

Arbejdet for DLA vil være:

Digitalisering. Kan også varetages af brugere

Lægge projekter ud på crowdsourcing platformen

Supportere og vejlede brugerne

Indhente data til deres eget system

Det vil kræve prioritering men ikke umuligt for DLA.

Samlet indgang

Er det muligt at lave en samlet indgang for små arkiver og institutioner? Poul Wachmann fra

DIS-Danmark mener det vil være svært og siger at øget samarbejde nok nærmere er vejen frem.

Der er blevet gjort mange gode erfaringer med store indekseringsprojekter såsom ”Politiets

registerblade” og ”Kildeportalen”. Spørgsmålet er om det kan overføres på små projekter. Det vil

i hvert fald kræve en standardskabelon til uden stort besvær kunne justeres i.f.t de forskellige

projekter. Når man ser på et projekt som Zooniverse så tror jeg det er muligt. Der er opsætningen

næsten ens i de forskellige projekter. Skulle jeg arbejde videre med ideen ville jeg tage kontakt

til Zooniverse og forhøre mig om deres erfaringer.

Mange af de projekter jeg har set på er resultatet af samarbejder mellem flere institutioner. Det

virker som om at det er vejen frem. Ved at kombinere ressourcer og ekspertise vil et projekt som

dette have bedre mulighed for at lykkes. Jeg mener at der er potentiale i ideen, om det så er DLA

eller en større institution der er tovholder. DLA vil have gavn af sådan et samarbejde, men måske

er det for stort et projekt at påtage sig på nuværende tidspunk.

Med arkibas.dk bliver der en god mulighed for at lave et bredt samarbejde når alle data alligevel

kan søges frem det samme sted. Det vil desuden være lettere rent teknisk at lave en løsning der

skal fodre data til primært en platform frem for mange forskellige.

Anbefalet fremgangsmåde og 10 crowdsourcing råd

Som tingene ser ud nu vil jeg anbefale:

81


1. Fokus bør primært ligge på bevaring og registrering af materialer, før formidling og

indsamling

2. Fokuser på digitalisering af materialer i det omfang der er mulighed for, så materialerne

er klar til bearbejdning i et evt. crowdsourcing projekt

3. Overvej om data skal ligge både på hjemmesiden og på Arkibas.dk når det projekt er

længere og har en mere konkret plan

4. Overvej hvilken formidling der er nødvendig og hold fast i planen

Det vil være muligt at lave crowdsourcing på DLA, men det kræver opstartsressourcer. Det kan

være en fordel at lave et samarbejde med andre institutioner eller foreninger. Hvis de vælger at

benytte crowdsourcing så skal de huske:

1. Tag et projekt af gangen

2. Vær klar med så meget data som muligt, så brugerne ikke løber tør

3. Tydeligt mål også gerne ved indsamling

4. Tydelig indikation af vejen mod målet

5. Enkel opsætning og brugervenlig opsætning

6. Overvej hvor vidt brugerne skal logges ind

7. Motiver på så mange måder som muligt

8. Kommuniker med brugerne og hav kort svartid

9. Giv mulighed for at spare med andre brugere, kan supplere punkt 7 men ikke erstatte det

helt

10. Overvej muligheden for at samarbejde med andre institutioner

Konklusion

Dragør lokalarkiv (DLA) har mange forskellige typer materialer. Mange af materialerne relaterer

sig til hinanden. Disse forbindelser ønsker DLA at forstærke for at øge mulighederne for udtræk

af data. DLA kan benytte tagging til at styrke relationerne mellem dokumenterne og derved

optimere udbyttet for både DLA selv og deres brugere.

DLA er tilfredse med deres nuværende arkivsystem Arkibas. De er derimod ikke glade for deres

hjemmeside og ønsker ikke at den skal være en del af projektet. Arkibas har planer om at lave en

82


pendant til bibliotek.dk. Arkibas.dk skal muligøre søgning på tværs af alle arkiver. Konceptet er

endnu ikke helt på plads.

DLA har selv defineret tre brugergrupper: turister, beboere og de professionelle. Jeg tilføjer en

fjerde gruppe; de kulturhistorieinteresserede. DLA er ikke helt afklarede hvordan de ønsker at

formidle deres materialer. De ønsker at være til stede for deres brugere uden at agere

turistinformation. De vil gerne være baggrundsinstitutionen der graver information frem for at

andre kan formidle det.

Carpenter definerer fire motivationsfaktorer; cause, achivement, social og learning. De udgør

sammen med Hollys tips til crowdsourcing baggrunden for de analysepunkter de relevante

crowdsourcingprojekter bliver analyseret ud fra. Analyserne viser blandt andet at de to mest

brugte motivationsformer er ”cause” og ”achivement”. Registreringsprojekter benytter generelt

flere motivationsformer end indsamlingsprojekter.

En af de vigtigste forudsætninger for et succesfuldt crowdsourcing projekt er et klart defineret

mål. Det er nemmere for projekter med registreringsopgaver men ikke umuligt for

indsamlingsprojekter. Ved indsamling skal formålet præsenteres som mål frem for antallet af

opgaver.

DLA kan bruge crowdsourcing til indsamling og registrering, men ikke til formidling. Man kan

formidle data indsamlet eller registreret gennem crowdsourcing, men ikke crowdsource

processen.

Det konkluderes at crowdsourcing kan bringe den ekstra arbejdskraft der skal bruges, for at DLA

kan få flere materialer tilgængelige på internettet og derved optimere udbyttet for deres brugere.

En samlet crowdsourcing indgang for mindre institutioner er mulig at opbygge, men det kræver

en trækkræft enten i form af en stor samarbejdspartner eller et bredt samarbejde mellem

forskellige institutioner. Mange arkiver bruger Arkibas. Det vil derfor være oplagt at det primært

er arkiver der samarbejder, da det vil være en fordel kun at skulle være kompatibel med et enkelt

datasystem.

83


Litteraturliste

Brøgger, Andreas (2009). Brug de globale medier lokalt. In: Warberg Løssing, Anne Sophie

(Ed.), Digital museumsformidling – I brugerperspektiv. Kulurarvsstyrelsen.

Busk Laursen, B. og Noarck, J. P. (1995). Arkiver og kulturhistoriske museer. (1. udg.) Klim

Bæk, D. (2009). Crowdsourcing I praksis. Lokaliseret d. 9. januar 2013 på:

http://www.nodes.dk/blog/crowdsourcing-af-design-og-vores-logo/

Drotner, K.; Weber, C. P.; Larsen, B. A.; Løssing, A. S. W. (2011). Det interaktive museum. (1.

udg.) Samfundslitteratur.

Dybdahl, V. (1987). Arkiverne I samfundet. Rigsarkivet/G·E·C Gad

Dybdahl, V. og Gelting, M. H. (1982). Danmarks arkiver – Historie, funktioner, fremtid.

Rigsarkivet/G·E·C Gad

Holley, R. (2010). Crowdsourcing: How and why should libraries do it? D-Lib Magazine, 16:3/4.

Lokaliseret d. 11. januar 2013 på: http://www.dlib.org/dlib/march10/holley/03holley.html

Howe, Jeff (2006a). Crowdsourcing: a definition. Lokaliseret d. 23. januar 2013 på:

http://www.crowdsourcing.com/cs/2006/06/crowdsourcing_a.html

Howe, Jeff (2006b). The Rise of Crowdsourcing. Lokaliseret d. 8. januar 2013 på:

http://www.wired.com/wired/archive/14.06/crowds.html

Kulturarvsstyrelsen (2006). Fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på

internettet. Kulturarvstyrelsen

Lund, N. D. et. al. (2009). Digital formidling af kulturarv – Fra samling til sampling. Multivers

Malone, T. W. ; Laubacher, R. ; Dellarocas, C. (2010). The Collective Intelligens Genome. MIT

Sloan Management Review. Vol 51 nr. 3

Mcconnell, B. & Huba, J. (2006). The 1% Rule: Charting citizen participation. . Lokaliseret d.

17. januar 2012 på:

http://web.archive.org/web/20100105042248/http://customerevangelists.typepad.com/blog/2006/

05/charting_wiki_p.html

Nationalmuseet (1978). Historiske huse i Dragør. Nationalmuseet

Perkins, Niel (2012). Is the 1,9,90 Rule Outdated? Lokaliseret d. 8. januar 2013 på:

http://neilperkin.typepad.com/only_dead_fish/2012/05/is-the-1990-rule-outdated.html

84


Sloane, P. (2011). A guide to Open Innovation and Crowdsourcing – Expert tips and advice (1.

udg.). Kogan Page Limited

Smith, G. (2008). Tagging: People-Powered Metadata for the Social Web. New Riders

Strandgaard, O. (2010). Museumsbogen: Praktisk museologi. Hikuin.

Surowiecki, J. (2004). The wisdom of crowds. Doubleday.

Thorhauge, S & Hejlskov Larsen, A. (2008). Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum

(1.udg.). Systime.

Von Ahn; Dabbish (2004). Labeling Images with a Computer Game. Lokaliseret d. 17. januar 2012

på: http://www.cs.cmu.edu/~biglou/ESP.pdf

Wikipedia (2007). The Turk. Lokaliseret d. 17. januar 2013 på:

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Turk

Wikipedia (2006). Motivation. Lokaliseret d. 29. januar 2013 på:

http://da.wikipedia.org/wiki/Motivation

Williams, D. (2010). How not to Crowdsource: Lessons learned from the Gap’s logo debacle.

Lokaliseret d. 24. januar 2012 på: http://blogs.forrester.com/dwilliams/10-10-15how_not_to_crowdsource_lessons_learned_from_the_gaps_logo_debacle

Yamamoto, M. (2006). Can ”Crowdsourcing” be slave labor? Lokaliseret d. 24. januar 2012 på:

http://news.cnet.com/8301-10784_3-6095563-7.html

Litteraturliste over analyserede projekter

Codeunited (2013). Kulturarv. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://codeunited.dk/kulturarv/

DIS-Danmark (2012). Kildeportalen. Lokaliseret den 28. januar 2013 på: http://kilder.disdanmark.dk/

DR (2013). Danmark dengang. Lokaliseret den 11. januar 2013 på:

http://www.dr.dk/Undervisning/DanmarkDengang/forside.htm

Esbjerg Kommune (2012). Vores gade. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://www.ribe1300.dk/Arrangementer/Vores%20gade.aspx

Geodatastyrelsen (2013). Gadehistorier. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://www.gst.dk/Sepaakort/Gadehistorier/

85


Historisk Atlas (2012). Historisk Atlas. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://historiskatlas.dk/

Det Kongelige Bibliotek (2013). Danmark set fra luften – Før Google. Lokaliseret den 28. januar

2013 på: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/

Kulturstyrelsen (2013). 1001 fortællinger. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/

Købehavns bymuseum (2012). VÆGGEN. Lokaliseret den 20. december 2012 på:

http://vaeggen.copenhagen.dk/dk/

Købehavns stadsarkiv (2012a). Erindringer.dk. Lokaliseret den 8. januar 2013 på:

http://www.erindringer.dk/

Købehavns stadsarkiv (2012b). Politiets registerblade. Lokaliseret den 20. december 2012 på:

http://www.politietsregisterblade.dk/

Project Gutenberg (2013). Projecte Gutenberg. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://www.gutenberg.org/wiki/Main_Page

Statens arkiver (2012). Arkivalieronline. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:

http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Zooniverse (2013). Zooniverse. Lokaliseret den 11. januar 2013 på: https://www.zooniverse.org/

86


Bilag 1: Interviewguide Dragør lokalarkiv

Indledende:

Hvad kendetegner Dragør?

Hvilken oplevelse ønsker i at give jeres brugere?

Brugerne:

Hvem er jeres brugere? (turister, beboere, historiekere)

Hvor mange turister har byen ca? (Potentielle brugere)

Hvor mange bruger arkivets tilbud på nettet?

Og de fysiske lokaler?

Gør i noget aktivt for at få genbesøg?

Materialer:

Hvilke materialer findes allerede digitalt?

Hvilke metadata er tilknyttet?

Hvilke materialer har brug for yderligere behandling (digitalisering, indeksering)?

Hvor detaljerede skal beskrivelserne være?

Rammer:

Hvilke resurcer er der til oprettelse? (Primært arbejdskraft)

Hvilke resurcer er der til vedligeholdelse?

Har I tidligere udlånt materialer?

Hvordan?

Har i overvejet brugergenereret materiale?

Hvilken tone? (legende, lærende, faktuel)

87


Hvilke sprog skal være mulige? Engelsk, tysk, dansk

Skal alle data være tilgængelige for alle?

Har i materialer der er påhæftet copyrigth?

Ønsker:

Hvad er det primære medie? (Computer eller mobil)

Hvad kunne du forestille dig en app ville kunne?

Skal hjemmesiden genbruges hvis muligt?

Er der særlige ønsker til brugerfladen? (brug af kort, højtlæsning mv.)

Er der nogen forbildeder? London, Århus

Hvilke elementer herfra er særligt attraktive?

Andet:

Hvad vil I gerne have ud af det her projekt?

Er der noget jeg har udeladt?

Bilag 2: Interview med Henning Sørensen Dragør lokalarkiv

K: Okay. Ja men, så vil jeg simpelthen starte fra toppen. Jeg har et par forskellige kategorier

herned af. Noget indledende, noget om brugerne, noget om hvilke materialer I har, noget om

rammerne og så jeres ønsker.

H: Ja

K: Og det første: Hvad kendetegner Dragør? Hvad er det ligsom som I har som er noget særligt.

#00:00:32-8#

88


H: Jamen det der nok sådan er det unikke, ah det kan man måske ikke helt sige, men der hvor vi

er anderledes end andre steder er, det især den gamle bydel der ligger omkring havnen og hvor

by og havn, igennem mange 100 år i virkeligheden, har haft meget tæt samspil og det har

selvfølgelig betydet at den by der ligger der er, ja man kan sige, et produkt af de martime erhverv

altså søfart og fiskeri og hvad der ellers har været, så den sammenhæng den er særlig hos os. Den

finder man selvfølgelig også i andre danske søfartsbyer, men det der jo nok er specielt for Dragør

det er at man har et så velbevaret bygningsmiljø altså at der ikke er ændret så forfærdeligt meget.

På den struktur byen har. Så den by man går rundt i i dag, den er sådan set på mange måder den

samme som den var for 200 år siden. Der er selvfølgelig sket noget. Der er kommet nogen

butikker til og altså huse der er blevet moderniseret ikke?, men der er mange der siger at Dragør

nok er det sted i Danmark, hvor man har den mest intakte by. Som har haft det her samspil med

havnen. De andre søfartsbyer som Martstal. Den bruger man som sådan et parallelt eksempel.

Der er sket en del ændringer i byen, så der kan man ikke sige at man har det der helt intakte miljø

længere. Så det er jo det der er det vi gerne vil altså både satse på i vores formidling men også

kunne dokumentere, måske bedre end så meget andet, for der er selvfølgelig også sket nogle

andre ting her, men det er noget som man kan sige det er en historie man finder andre steder

også. 02:33

K: Ja. Hvilken oplevelse ønsker i at give jeres brugere?

H: Jamen det er jo sådan på forskellige leder og kanter ikke? Fordi der er jo en del forskellige

typer brugere. Man kan sige dem som bruger arkivet her kommer ind hos eller skriver til os eller

ringer til os. Det er jo nogen som typisk har helt specifikke behov. De skal have noget konkret at

vide om en bygning, en person eller hvad det nu kan være. Hvor man så går ned og finde

specialviden, men der er jo så også mange mennesker som efterspørger en lidt mere generel

viden om byen og dens historie, som ikke nødvendigvis kommer hos eller er i kontakt med os,

men som jo går rundt i det her bymiljø og ser at der er noget spændene historie og så bliver

nysgerrige. Som man kan jo sige der er i den ene ende er nogen brugere med meget konkrete og

specifikke behov og den anden ende er der nogle der måske bare er nysgerrige og interesserede,

men som ikke formulere et konkret spørgsmål. De vil bare gerne have lidt at vide om hvad det nu

er for en interessant historie der har været. Vi skal jo som arkiv kunne betjene begge de to

grupper. Men udfordringen er jo at dem der kommer til os, det er sådan set nemt nok, fordi dem

kan vi hjælpe på stedet. Der har vi sådan en dialog med dem, men dem der jo sådan på egen hånd

tager til Dragør for at se på byen de er jo ikke i kontakt med arkivet direkte, så dem vil vi jo

gerne nå på en anden måde. Så det er jo så noget med at bruge nogle andre virkemidler. Være til

stede ude i byen i stedet for og bare at sidde i arkivet og betjene. 04:34

K: Nu har du lidt svaret på det, men næste spørgsmål er hvem er jeres brugere og der de to

grupper som du nævner.

H: Ja det er jo sådan den korte version, ikke, men man har så i forbindelse med lige præcis det

her projekt om beskrivelsen af bygningens kultur historien om bygningsmassen i dragør, så har

89


vi defineret 3 forskellige brugergrupper. Hvor man dels har de her nysgerrige turister og

almindeligt sådan interesserede mennesker som ikke efterspørger specifikke informationer, men

bare gerne vil have sådan en all round viden, så har man en anden gruppe som jo typisk er folk

der bor her, der måske er lidt mere interesseret end bare sådan på et alment overfladisk plan. Det

er jo typisk folk som har et af de gamle huse, som gerne vil vide hvad er historien om det hus vi

bor i, hvorfor ser det ud som det gør. Vi har ind imellem henvendelser fra sådan nogle brugere

der skal i gang med at sætte huset i stand og så vil de gerne vide hvordan så det ud før i tiden,

hvad er egentlig, hvorfor er der et eller andet gammelt murværk nede i kælderen og de her

vinduer hvordan skal de så renoveres hvis det skal gøres sådan i stil med eller tråd med den

tradition der har været og der har vi jo den mere direkte dialog. Og egentlig så er der jo den

tredje gruppe som man kan sige er egentlig er professionelle, altså fagfolk som altså enten i kraft

af deres fag, interesser sig for Dragør som sådan et bevaret bymiljø, det kan være arkitekter,

byplanlæggere, historikere, og sådan nogle mennesker, men det kan også være nogle af dem der

så i forbindelse med deres arbejde skal beskæftige sig med bygningsbevarende det er jo for

eksempel de håndværkere som så skal sætte husene i stand hvis det er eksemplet fra før. At vi er

her i sidste uge havde vi en henvendelse fra nogen der har et fredet hus. Hvor de så har haft en

vandskade, ikke. Og de skulle simpelthen vide hvordan er fundamentet til det her hus. Hvordan

har det været oprindeligt? og det hus der er opført i slutningen af 1700 tallet- så man har ikke

tegningen og eller beskrivelse af det fordi man på det tidspunkt der byggede man ud fra den

viden man nu havde. Og erfaringen.

K: mmm

H: Men man skrev jo ikke noget ned og man lavede ikke tegninger fordi det brugte man ikke så

meget. Det er sådan et eksempel på at der har man altså nogle mennesker som har brug for helt

præcist at få at vide jamen det her hus vi nu bor i, hvad er fundamentet lavet af og hvordan var

det konstrueret.

K: mmm

H: Men det kan jo også være folk i kommunen forvaltning som arbejder med bevaring og

fredning af den slags ting. Vi har tæt samarbejde med det der hedder Dragør bevaringsnævn som

er sådan et organ der tager sig af bygningsbevaringsspørgsmål omkring forandring af byen og

den slags ting ikk? Altså, hvor man jo også ligesom sidder sammen med professionelle og folk

med en kompetence inden for det

K: mmm

H: så de her 3 brugergrupper er nok sådan dem vi kan udpege af dem vi gerne vil nå.

K: mmm

90


H: og det giver selvfølgelig nogen udfordringer i forhold til hvilke medier man skal bruge og

hvordan man skal nå dem. Hvad er det for nogen tilbud af information man skal stille til rådighed

for dem

K: mmm. 08:23

Det næste ved jeg ikke om du har svaret på, men nu prøver vi alligevel. Ved du hvor mange

turister byen har sådan ca.?

H: Altså er det jo ikke noget der er tal på fordi, der kommer rigtig mange turister til Dragør især

selvfølgelig i sommerhalvåret, men der jo ikke sådan at man står og tæller dem og man har ikke

rigtig nogen mulighed for sådan at registrere hvor mange der er, kommer til byen. En del turister

kommer som grupper, de kommer bustur og sådan samling udflugt og dem kunne man måske så

sige der er så og så mange mennesker og der kommer så og så mange busser om dagen.

K: mmm

H: men der er også masser af individuelle besøg- altså folk der på egen hånd tager herud og så er

der endelig dem som bor her, som bor på campingpladsen. Som ligger med en båd i havnen, som

så også er turister i en eller anden forstand.

K: mmm

H: så der er ikke tal på det, men man altså.... man tæller det jo nok i... ja måske i tusinder og jeg

ved ikke sådan henover en sommer hvis man skulle gætte----- det er mange mange tusind der

kommer til

K: mmm

H: men det jo i virkeligheden så ved vi ikke så meget om det også fordi der er jo ikke rigtigt

lavet undersøgelser af det. Man har ikke sådan ledt til bunds prøvet at finde ud af hvad er det for

nogen mennesker som kommer til Dragør.

K: mmm

H: der blev for nogen år siden lavet tror det var sådan en interview undersøgelse hvor man

prøvede og ligesom at afdække hvorfor kommer folk her og hvad vil de gerne opleve når de er

her, men det blev sådan lidt spredt og tilfældigt at man stopper nogle folk på gade og beder dem

svare på nogle spørgsmål.

Jeg tror den oplevelse som de mennesker der arbejder med turisme altså folk på turistkontoret,

folk på restauranter hoteller museerne og så videre. De siger at der er sådan 2 hovedgrupper. Der

er de her folk som kommer herud det er sådan typisk børnefamilier. Der sådan gerne vil lidt ud af

91


yen og ud og købe en is og gå lidt rundt og hygge sig og sådan noget og de er måske... altså de

er jo ikke interessede på den måde i Dragør og Dragørs historie. De kommer sådan lidt på grund

af idyl og hygge. Og der er sådan en god stemning. Og det er sådan tæt på København.

K: mmm

H: Men så kommer der også en hel del som søger herud- fordi de gerne vil se det her særlige

bymiljø og den autencitet der er- og dem har vi sådan ind imellem kontakt med altså også her hos

os hvor de kommer og spørger konkret til nogen ting. men hvor mange det er i hver kategori det

ved vi ikke. Og så endelig nogen der bliver kørt herud i busser. Hvor tilmelder sig en eller anden

guidet tur?

K: mmm

H: Dragør er jo på listen over de der destination som man vil komme til hvis man for eksempel

er med et eller andet krydstogtskib der ligger til ude ved Langelinie.

K: mmm

H: Bliver der arrangeret sådan nogle busture de er der typisk i et døgnstid og så kan man så

vælge mellem en tur i det centrale, en tur til Nordsjælland eller en tur til Dragør. Så der er sådan

nogle tilbud til dem og der kan man sige at der vælger de så en af de der muligheder men de er

måske ikke sådan på forhånd klar over hvad de melder sig til så der kan være mange årsager til

det-

men det er jo så typisk nogen der er her en times tid og så kører de igen. Så dem har vi nok ikke

nogen specielle ønsker om at tilgodese andet end at de selvfølgelig skal have en eller anden helt

overordet information- hvad er der for et sted de er kommet til og sådan i korte træk og hvad er

historien. Men det dækker vi sådan set meget godt med turistbusserne og museerne.

K: Den undersøgelse du omtalte, er det en jeg kan... (12:40)

H: Ja jeg skal prøve se om jeg kan finde den frem.... Jeg har den et eller andet sted, men... og

eller så kan du jo spørge det der hedder dragørturistråd...

K: ja

H: så hvis jeg ikke finder den giver jeg dig et link eller et telefonnummer til dem der har stået for

det. der er jo et turistkontor, det der dragørturistråd, men det er sådan et privat ... ja forening

nærmest som så får et kommunalt tilskud til deres drift, men de er ikke så mange kræfter og

resurser til at gøre så meget andet end lige at være til stede i turistsæsonen.

K: mmm

92


H: så det der baggrundsarbejde som de.... jeg tror også gerne ville lave det har de ikke mulighed

for. Så sådan en størrere undersøgelse af turismen og dens karakter, det kan de ikke lave

K: mmm.

Har i tal på hvor mange der bruger jeres side på nettet???

H: Nej det har vi desværre ikke. Der burde være sådan en statistikfunktion, men den fungerer

ikke optimalt. Så de tal vi kan læse de er formentlig ikke rigtige.

K: Ok

H: og det hænger sammen med at vores arkivs hjemmeside er en del af hele Dragør kommunes

hjemmeside. der er sådan et kompleks af forskellige institutioner der har sider. Det er biblioteket

og skoler og

K: mmm

H: og det hænger sammen så man kan ikke i alle tilfælde aflæse besøg på den enkelte del, men

der er den her hjemmeside. Men det er jo altså ikke voldsomme mængder af besøgende, det ved

vi godt, men til gengæld er der jo alligevel en hel del der finder ud til os. Og det gør de, jeg tror

de fleste besøg der har vi fordi at vi kommer meget højt i de der Google resultater. Hvis man

Googler sådan nogle begreber som Dragør og historie og sådan noget, så er vi med blandt de

første.

K: mmm

H: og det er vi nok fordi har....altså vores hjemmeside den er præget af at vi har meget meget

tekst liggende. Vi har ikke ret mange billeder, men vi har en stor mængde tekst. Og det som jeg

også et bevist valg at vi ikke resurser til og lave sådan en meget flot og strømlinet og sådan

moderne side, men vi bruger den til at stille nogen ting til rådighed. Og det er der jo så nogen

siger, jamen det er de glade for fordi at så kan de jo gå hente det de gerne vil se

K: mmm

H: så siden er nok primært for de særligt interesserede. Det er fordi det er lidt mere avancerede

bruger som efterspørger bestemte informationer. og det er sådan det vi magter i øjeblikket.

K: gør i noget aktivt for og få genbesøg?

H: du tænker på folk der kommer ind i huset?

K: altså her fysisk.

93


H: nej det gør vi sådan set ikke, altså vi tager os af de mennesker der kommer, men vi har ikke

sådan... altså vi arbejder ikke så meget med at få så mange så muligt til at besøge os. Altså vores

opgave det er egentlig at være til rådighed for de mennesker der kommer her

K: mmm

H: man kan sige at de mennesker opsøger arkivet sådan rent fysisk kommer ind af vores dør. De

har jo tit et meget konkret ærinde, så dem regner vi med at de kommer hvis de har brug for os.

Altså de ved at vi er her

K: mmm

H: og hvis de har et eller andet bruge os til så skal de nok komme. Vi er til gengæld meget mere

interesseret i at få fat i dem som ikke bruger os, på den facon. Og det er jo sådan der hvor vi

prøver at sætte ind. Vi har nogle arrangementer, forskellige aktiviteter byvandring for eksempel

K: mmm

H: som trækker rigtig mange mennesker til og de mennesker der for eksempel er med på vore

byvandringer. Det er jo helt tydeligt nogen der ikke bruger arkivet på klassiske måde.

K: mmm

H: altså de vil gerne vide noget om det sted de bor og ha lidt information, men de går ikke ind og

opsøger den meget konkrette og præcise information, de skal have den der all-round viden. men

det der er interessant det er at der faktisk er der er en del af dem der deltager i byvandringer som

man kan sige i med i gruppen af kernebruger på arkivet ,. det er jo typisk sådan at dem der bruger

arkivet det er folk som er et stykke op i årene, så tres plus. den generation, men til

byvandringerne ser vi nogle andre slags mennesker, de har mange børn med og så der møder vi

nogen

K: mmm

H: på samme så har vi en facebookside, som vi egentlig ikke bruger til så meget andet end bare

og være der og give folk en mulighed for at finde os også den vej

K: mmm

H: og det vi ser, er at dem der liker den side det folk vi overhovet ikke kender. det er ikke nogen

os fysisk. det igen en tredje målgruppe

K: mmm

94


H: så jeg tror at man som arkiv der skal man altså fordi man skal være til stede på alle de der

platforme, det er ikke sådan jeg tænker det. men man skal sørge for ikke bare og sidde og have

almindelig åbningstid to dage om ugen og være parat hvis der kommer nogen. altså skal man ud

og ligesom være på plads der folk måske færdes , men hvor de ikke regner med at møde arkivet.

K: mmm

H: og det gør vi jo så sagt altså i form af nogle aktiviteter byvandring og arrangementer og den

sags ting og vi laver udstillinger som typisk er andre steder end hos os selv. altså vi laver i

virkeligheden mest udstillinger andre steder end i vores egne lokaler

K: mmm

H: så har vi en fat i en hel anden målgruppe....

pause fordi der kommer en ind

H: Hvor var vi henne??? det var det med genbesøg

K: det var med genbesøg og sådan noget.

H: Jeg tror på at hvis vi sørger for og vise flaget forskellige steder så opstår der også sådan en

synergi på den måde at de mennesker som for eksempel har set vores facebook side, kan jo godt

finde på at komme her en dag, fordi så ved de vi er her

K: mmm

H: men det er jo ikke sådan at vi med vold og magt skal ha folk inden for døren.

vi vil helst have at når folk kommer, så kommer de fordi de har noget de gerne vil bruge os til

.

K: mmm

H: og det er jo også fordi vi har en anden altså i.............. til forskel fra et museum, der kan man

gå ind og så kan man gå rundt og kigge og få en oplevelse og gå igen uden at være i kontakt med

personalet, sådan set ikk

det kan man ikke rigtigt her, vi er jo på den måde mest kædet til og svare på konkrete

henvendelser altså hvis man har et konkret spørgsmål, så finder vi noget materialet frem som kan

bruges til at belyse det, men man kan ikke sådan bare gå og kigge ligesom på et museum eller et

bibliotek hvor man ligesom betjener sig selv,

95


K: mmm

H: så vi vil egentlig? altså jeg siger også nogen gange til folk at hvis har noget konkret og spørge

os om så vil vi egentlig hellere have at de skriver en mail til os, en sådan at de kommer her og

begynder og fortælle og spørge , hvor vi sådan skal mens de nu er her, ligesom løse deres

problem. altså mange af de spørgsmål vi får er forholdsvis komplekse. så vi vil hellere ha at de

mailer det til os og skriver de oplysninger ned de har, fordi så kan vi arbejde med det i fred og ro

K: mmm

H: og i virkeligheden betjene folk bedre, end hvis de nu står her, de kommer ind af døren og vi er

helt uforberedte og skal hurtigt finde den information frem som de spørger efter. så altså det der

med besøg, det er sådan mange ting, det er også derfor når vi laver vores ----vi tæller jo hvor

mange der bruger os, så tæller vi det hele med. vi tæller også dem med der kommer til vores

byvandring, for eksempel dem betragter vi egentlig også som brugere

K: mmm

H: selvom de ikke kommer ind af døren så bruger de jo vores tilbud og vores formidling

alligevel og vi registrerer hvor mange mails vi besvarer. det er jo lige før det er flere end det er

mennesker der kommer ind af døren

K: Kan jeg få de tal på personer og

H: ja det kan du selvfølgelig

K: materialer...hvilke materialer har i allerede digitalt?

H: det vi har digitalt det er først og fremmest billeder, vi har digitaliseret 4-5000 billeder på

nuværende tidspunkt. ud af de måske 30.000 vi har, så der er et stykke vej igen, men de billeder

der er digitale er jo, ikke tilfældigt udvalgt. det er dem vi regner med at der er efterspørgsel efter.

så har vi digitaliseret vores kortsamling. det vil sige kort over byen, landkort, holografiske kort

og matrikelkort og den slags ting de ligger også digitalt. de er ikke tilgængelige lige udefra

endnu, for vi mangler så den løsning der gør at man kan tilgå dem, men i virkeligheden så kunne

man hvis man havde en passende platform til så kunne man gøre det tilgængeligt. Det materiale

der ligger der .....

K: mmm

H: men det er jo så altså... altså andre typer materialer er ikke digitalt endnu.

K: Har i nogen metadata tilknyttet til de ting i har digitalt?

96


H: Ja det har vi.

Vi registrerer det i det der hedder arki-bas, som er en database som bruges til arkiver i streng

med-... og der har vi selvfølgelig tilknyttet de metadata som har med materialet og gøre, så alle

de biller som er digitale, de ligger også registreret med oplysninger om tid og sted og fotograf og

alt det der.

så det er sådan set på plads.

K: hvilke materialer har brug for yderlig behandling altså digitalisering og indeksering?

H: Der er vi så ovre i det man kan kalde, ja hvad skal man kalde det ..... altså det der i

virkeligheden er bagrunden for informationen, altså når vi taler specifikt og bygningens historie

og bygningens kultur. så er det jo alle oplysning vi har om bygningens historie. altså det kan

være dokumenter, det kan være tegninger. det kan være beskrivelser håndværkener beskrivelser

af hvad de har lavet og de her ting. som ligger i dag på papir

K: mmm

H: det er noget af det som selvfølgelig vil dejligt at få digitaliseret. en anden side af det det er jo

at der gennem tiden er folk der har arbejdet med det her med bygningsbeskrivelser og det har de

gjort gennem mange år så, noget af det materiale der ligger er sådan nogle kartotekskort. det er

folk som sådan har skrevet brandforsikring beskrivelser af bygninger til brandforsikringsselskaber.

de skrevet af med skrivemaskine på kartotekskort, som så ligger selvfølgelig

tilgængeligt for os, altså vi kan slå op og søge i det. men materialet af den type det vil jo også

være nyttigt at få digitaliseret. så man kunne koble det til de andre informationer vi har.

K: mmm

H: så ligger der så det kan man sige der er jo også en form for digitalt materiale, det der ligger på

vores hjemmeside idag, der ligger beskrivelser af især beboere i de enkelte ejendomme tilbage til

1700-tallet 17-1800 tallet. Det er sådan den periode, det dækker. og det ligger digitalt på

hjemmesiden og findes faktisk ikke andre steder.

det er materiale der er produceret digitalt. men det igen det er beskrivelser, det er oversætter af

tegn. så det er tekst.

K: mmm

Ja .... nu er det vist nok lidt begrænset, men hvilke ressourcer har i til at oprense, med det mener

jeg mest arbejdskraft-

H: Altså vi har jo ikke nogen arbejdskraft, hvis vi taler lønnet arbejdskraft, så har vi ikke nogen,

men til gengæld så har vi jo en stab af frivillige medarbejde som lægger også noget arbejdskraft

hos os. og det gør de jo i forskellige omfang. og som det er nu, så har vores frivillige

97


medarbejdere hver deres projekter de arbejder med. de har nogle sådan ret fast definerede

opgaver som de selv definerer. Det der kunne være spændene det var hvis man for eksempel i et

projekt som det her. Mobiliser de her frivillige medarbejdere, sige at hvis i nu er med på og

arbejde i den samme retning alle sammen, så kan vi skabe noget der er rigtigt stort i forhold til

hvad i kan sidde og lave hver især, så det er jo det der er også er hensigten i det her projekt med

bygningshistorien det er at vi skal have mobiliseret nogle folk som på frivillig basis kan gøre det

her rugbrødsarbejde, kan man kalde det. altså den grundlæggende udforskning afbygningernes

historie, men også digitalisering, vi har idag, nogle frivillige som delvist går ind og hjælper til

med digitalisering af billeder for eksempel. og hele det materiale jeg nævnte før, der ligger på

hjemmesiden om beboere i 17-1800 tallet . det er også lavet på frivilligt basis. så der er meget

stor ressource der, hvis man får organiseret den her frivillige arbejdskraft. og det er noget af det

som man..... hvor vi også kigger på erfaringer andre steder fra. Københavns stadsarkiv har jo haft

et stort projekt med digitalisering af de her oplysninger om dødsfald i København. jeg ved ikke

om du kender til det. det der hedder politiets registre blade,

K: ja, jo

H: en fortegnelse over når folk døde blev de registreret hos politiet og det har også ligget på

kartotekskort, og det har man nu takket være en stab på jeg tror det er 4000 mennesker der

simpelthen har tastet det ind i en database. og det sådan noget det vi drømmer om kan gøre også

her . altså det der fænomen som a man kalder det crowdsourching at man deler opgaverne ud

sådan at rigtigt mange kan tage del i det, med de kræfter de nu har. altså i forhold til politiets

registerblade så er der jo folk der som kun har tastet et blad ind. altså de har synes det var

interessant at taste deres egen familiemedlemmer ind, men ikke mere. og så er der nogen der har

siddet i flere år og tastet dag ud og dag ind. så arbejdsmængden er ulige fordelt, men man kunne

sagtens forestille sig den metode anvendt her, sådan at man siger hvis vi nu tager den gamle

bydel i Dragør der er 400 huse, altså 400 hustande, hvis man tilbyder de her 400 hustande en del

af et fælles projekt, så kan man sige at jeres opgave her det er at taste oplysninger ind om jeres

eget hus. mere skal i ikke. det tager måske en weekend, så er det overstået ikk. så vil man i løbet

af ... altså jeg ved godt alle er jo ikke med... det er jo ikke alle af de 400 som gider og tage del i

det, men hvis halvdelen gør det så har man lige pludseligt løftet en opgave meget hurtigt til noget

meget stort.

K: mmm

H: så det er nok altså hvis man skal tale om sådan nogle arbejdskraften så er det den vej vi skal

gå for vi har ikke mulighed for at ansætte folk. man kan selvfølgelig , hvis man organiserer sådan

et projekt her, så kan man jo sætte et budgetter op og sige vi vil gerne ansætte nogen til det, jeg

tror bar ikke man når helt så langt, fordi hvis man ansætter nogen så vil det være til nogen andre

typer opgaver. det er ikke til rugbrødsarbejdet- det er ikke til digitalisering. der ikke til at scanne

billeder ind for eksempel. det er til organisering og vedligeholdelse og drift og sådan nogle ting.

98


K: mmm

H: men altså som det ser ud nu altså så har vi jo kun næsten kun vores egne frivillige folk og

trække på. og de er ikke sådan topmotiverede til det her. og når jeg sådan har prøvet og sige men

hvis vi nu går i samme retning alle sammen så kan vi noget mere.... så har de jo deres

individuelle interesser og vil gerne arbejde med de projekter de selv definerer og sådan er det

nok så længe man arbejder med folk der bare byder sig til. jeg tror hvis man skal nå noget med

det her projekt, så skal man definerer det klart og så skal man organiserer det meget tydeligt.

hvem skal gøre hvad og hvad har vi brug for hjælp til.

K: Altså har I overvejet brugergeneret materiale altså noget med og har folk opdatere deres egne

historier eller billeder?

H: Jamen det er jo en del af projektet ide det er jo at man måske ikke i den første fase, men på

længere sigt kan åbne for at folk selv for eksempel kan uploade billeder af deres eget hus, hvis vi

laver der her model med sådan noget crowdsourcecing, hvor vi siger til fok , jamen i kan hvis i

vil stå for og beskrive historien om jeres eget hus, så er det oplagt at der også giver en adgang til

og uploade både billeder, men også information om huset som det ser ud nu. altså noget af det vi

har kunnet konstaterer der er et problem er en del af de gamle, de 400 huse i Dragør, at vi kender

meget til deres historie fra 1700 tallet og op gennem tiden, men hvad der er sket de sidste 25 vår

det er vi ikke altid sikre på, fordi der har man ikke. altså ud over det der sådan er registret i

kommunesystemer som ombygninger og den slags ting, så har man ikke sådan ajourført, den

viden der er. Så i mange tilfælde så kan vi godt sige hvem har boet i huset i midten af 1800 tallet.

hvordan så det ud dengang og vi har måske et billede af det, men hvordan det ser ud dag, det ved

vi ikke så meget om. så det vil også være en mulighed, at man lod beboerne ajourføre den nyeste

del af historikken om deres ejendom. og sige at i ved bedst at i har sat nye vinduer i, at i har

fornyet taget eller hvad det kan være, flyttet en væg eller sådan noget. Vores plan og teknik

afdeling på rådhuset de har jo. de burde jo have den ajourførte viden, fordi de vedligeholder det

der hedder BBR registret altså hvor man skal skrive hvis man for eksempel bygger om eller

udvider eller sådan noget, men det er jo også mange gange baseret på eller det er nok baseret på

indberetninger fra husejerne.

altså at det ved vi jo godt der er jo nogen mennesker der glemmer og søge byggetilladelser hvis

de for eksempel opfører et eller andet i forbindelse med deres hus og hvis ikke de får søgt bygge

tilladelse så ajourfører kommunen jo ikke deres bemærkelse. det vil sige at der sagtens kan være

sket forandringer af bygningsmassen, der kan være sket ombygninger, tilbygningerne

nedrivninger for den sags skyld uden at offentlige myndigheder ved noget om det

K: mmm

H: og det finder man jo så ud af at nogen gange så opstår der et eller andet byggesag og så

kommer kommunen folk ud og konstaterer at her står jo en carport eller et eller andet som vi ikke

kender til. så også på det punkt der kunne man jo godt forestille sig at man bad folk om og

99


opdatere de oplysninger som ligger i de offentlige registre, men der er selvfølgeligt det der

problem der er nogen der ikke er så voldsom interesse i og ligesom leverer oplysninger til

kommunen hvis man nu har lavet en ombygning som ikke er godkendt, som ikke er lovlig, så der

skal man selvfølgelig passe på hvad man gør for ikke og ligesom bringe projektet ud af kurs i

forhold til det der er målet, nemlig bare at få lavet en beskrivelse. altså vil det jo så i nogle

tilfælde være sådan at folk de afviser at være med fordi det er kommunen der, altså vi er jo også

kommunen i den forstand ikke at man er nervøs for ligesom og afgive oplysninger til kommunen.

så der skal man jo overveje nøje hvem der ligesom ophavsgiver for det her.

0.37.00

K: Nu nævner du hovedsageligt beboere. Hvordan med turister? Kunne man tænke at de havde

noget at byde inde med?

H: Ja

K: Eller nogen der har boet i husene tidligere eller ...?

H: Altså turisterne ved jeg ikke, altså man kunne selvfølgelig gøre ligesom ... det er Københavns

museum der har den der "VÆGGEN" på Rådhuspladsen, hvor alle kan gå ind og og lægge et

billede op af hvad som helst.

K: Mmm

H: og det er jo typisk billeder folk har taget for nylig. Det er så vidt jeg ved ikke så mange gamle

bileder. Det er jo sådan hvad man nu har oplevet ik? Og det, det ved jeg ikke om skal være en del

af det her. Fordi det er nok i virkeligehden ikke det vi har mest brug for, men det andet altså at

man kunne lade folk fortælle en historie om et hus, en ejendom, en bygning som rækker længere

tilbage. Det kan være sådan noget med at ... Vi har jo en del der opsøger os fordi deres familie

har boet her tidligere, og så vil de gerne se om hvordan så huset ud ik? Og så kan de jo

selvfølgelig bidrage med en historie som vi ikke kender.

K: mmm

H: Og det sker jo faktisk jævnligt at der kommer folk og fortæller os noget om en ejendom eller

et hus som vi ikke ved i forvejen. Så det ville også være en god faciliet at have at man kunne

ligesom give en adgang for ... og det er jo så den der brugergruppe som man kan sige at de er lidt

mere interesserede, de lidt særligt interesserede, at de kunne berige ... og det er jo både med

billeder og det er med informationer og det kan være med mange ting ik?

K: Ja. Har I overvejet at have forskellige sprogmuligheder som tilvalg?

H: Nej, det har vi ikke. Det har ikke været sådan en overvejelse, men det er selvfølgelig noget

man skal tænke over, altså om noget af informationen skal oversættes. Jeg tro at hvis man skal

tænke i ikke-dansk sprogede altså, så skal man måske i første omgang tænke på den sådan mere

100


overordnede information. Vi har nok ikke så mange som opsøge den sådan meget specifikke

information som ikke taler dansk.

K: Nej.

H: Det sker ind i mellem der kommer folk fra USA og sådan nogen steder som skal have noget

konkret at vide men dem kan vi jo så hjælpe sådan på det konkrete plan ik?

K: mmm

H: Så jeg tro ikke. At oversætte hele informationsmængden det tro jeg ville være for voldsomt.

K: mmm

H: Men der skal nok være en mulighed for at man som ikke-dansk sproget kan orientere sig

sådan i de overordnede linjer i historien om byen. Jeg ved at museum Amager de arbejder på at

få oversat noget af det der ligger på deres hjemmeside i øjeblikket ikke. Altså netop fordi at der

er jo en del udenlandske turister.

K: Ja. Skal alle data være tilgængelige for alle?

H: Ja hvorfor ikke? Altså der er vel ikke nogen grund til at de ikke er. Men de skal nok

organiseres på en måde så man ikke får det hele væltet i hovedet.

K: mmm

H: Atså det jeg jo forestiller mig, det er at man sådan kan arbejde med forskelige niveauer hvor

man kan få en sådan meget kort introduktion for eksempel til hver ejendom. Og så kan man gå

længere ned og til vælge og få mere at vide. Og det kan jo så være det sådan bygningshistoriske

men det kan også være om beboerne.

K: mmm

H: Og der er det igen at de forskellige målgrupper vi talte om, de har forskellige behov. Altså

dem der sidder på rådhusets lokal og teknikafdeling de har ikke så meget glæde af vide hvem der

boede i et hus for 100 år siden, men de vil meget gerne vide hvordan det var konstrueret og

hvordan vinduerne så ud og hvor sad skorstenen og sådan noget ik? Omvendt så er der jo for

eksempel slægtsforskere de vil meget gerne vide, jamen hvor boede min oldemor henne?

K: mmm

H: Altså de skal have ligesom den personlige indgang til det ikke. Så jeg tror man skal arbejde i

den retning at man tilrettelægger informationen i nogle forskellige klumper som man sådan kan

vælge at se det ene eller det andet eller det tredje. Men der er for så vidt ikke noget i vejen for at

det hele er tilgængeligt. Det tror jeg ikke der er noget i vejen for. Altså der er måske den

101


undtagelse at i BBR-registeret der er der jo nogen typer af oplysninger som er forbeholdt

husejerne.

K: mmm

H: Altså hvor man logger sig ind tror jeg, for at få adgang til nogen bestemte oplysninger. Så der

er der selvfølgelig allerede en skelnen kan man sige. Men jeg synes ikke man skal forbeholde

noget for bestemte målgruppe. Det tror jeg ikke der er nogen grund til.

K: Har i nogen materialer der er påhæftet copyright og så videre?

H: Ja! Det har vi formegentlig. (Griner) Altså det er jo først og fremmest billeder, der kan være

copyrith beskyttede.

K: mmm

H: Og der har vi jo. Der har vi nogen der er copyrigth på. Vi har en aftale med en lokal

pressefotograf, som har taget rigtig mange billeder i byen, at vi kan bruge hans billeder i vores

regi, altså vi må ikke sælge dem, vi må ikke videregive dem, men så længe de ligesom tjener

arkivets formål, så må vi bruge dem frit.

K: mmm

H: Men der er jo så også andre pressefotografer der har taget billeder, og der må man sige at de

billeder kan ikke bruges umiddelbart.

K: mm

H: Altså vi kan jo bruge dem på den måde at vi må gerne digitalisere dem.

K: mmm

H: Men vi må ikke publicere dem, vi må ikke lægge dem på nettet foreksempel.

K: mm

H: Uden at spørge om lov. Så det lader vi være med. Altså vi har i vores, det der Arkibas-system

vi har talt om, der er jo en mulighed for at fravælge publicering af selve billedet.

K: mmm

H: Altså man må gerne publicere de metadata der ligger. Altså så man siger: vi har der her

billede, optaget i det her år, og af den og den fotograf, men viser så ikke billedet sammen med

registreringerne.

K: Nej okay.

102


H: Så der er vi lidt omhyggelige med ikke at bringe os selv i vanskeligheder der. Og det har jo

noget at gøre med ... Det ved jeg ikke om du har hørt om, men altså der er jo en sag undervejs

hvor pressefotografforbundet de prøver arkiverne af.

K: Okay.

H: Det er Aalborg stadsarkiv der er kommet i klemme der, fordi de har ... De har på deres

hjemmeside publiceret nogen billeder af en lokal pressefotograf uden at spørge om lov. Og så har

arvingerne til denne her fotograf sammen med pressefotografforbundet anlagt en sag mod dem.

K: mmm

H: Og det bliver nok sådan en prøvesag, altså hvor de der forskellige brancheorganisationer og

arkivernes organisation og det kongelige bibliotek er med som part i sagen. At de simpelhen

kører den her sag helt op i højesteret for at få en generel retspraksis afgjort.

K: mmm

H: Og indtil den er sluttet den sag, så passer vi meget på.

K: mmm

H: Fordi hvis man så mens sagen kører, går ind og gør noget som ligesom kan påvirke sagen,

jamen så kan modparten sige: Jamen I kan bare se der, de overtræder også vores regler ikke.

K: mmm

H: Og så vil det ligsom styrke deres posistion i sagen.

K: mmm

H: Så vi er sådan arkiverne i mellem blevet enige om at vi holder lav profil indtil at man ligsom

har fået fastslået hvad praksis er.

K: Ja

H: Men jeg kunne forestille mig at det ender sådan at man måske får en generel tilladelse til at

bruge ophavsretbeskyttet materiale og på billeder i lokakalhistorisk formidling, så længe det kun

er det.

K: mmm

H: og det er sådan, Jamen det er sådan en lidt større diskution om det der med hvad er

ophavsretten så egentlig? Hvis en pressefotograf har overladt sit billedmateriale til et arkiv, så

overlader han jo i første omgang kun det fysiske billede, men ikke retten til at bruge det.

K: mmm

103


H: Men hvis man nu kan få forhandlet sig frem til en aftale med pressefotografernes forbund, at

man i sådan kulturhistorisk øjemed godt må bruge materialet uden at tjene penge på det.

K: mmm

H: Så kunne det jo være at man kunne få den der generelle aftale, så det blev tilladt ikke? Fordi

pressefotografernes synspunkt er jo at de skal have penge for deres arbejde ikke?

K: mmm

H: Og det er sådan set reelt nok, men så kunne man ligesom betale dem en gang for alle for det.

K: mmm

H: Sige jammen så skillinger vi sammen og så giver vi dem nogen penge og så for vi lov.

K: mmm

H: Til at bruge det ikke? Så det er lidt kompliceret i øjeblikket, men altså indtil videre så passer

vi meget på.

46.51

K: Ja. Hvad er det primære medie, I har lyst til at arbejde på? Er det computeren eller er det

mobilen som vi snakkede om?

H: Jamen jeg tror vi starter med at lave en internetbaseret platform, fordi det vi har fået at vide af

dem der har forstand på det, det er at sådan som den teknologiske udvikling foregår så vil det

være dumt at begynde at satse på at lave noget til en specifik platform, sige jamen vi laver en

eller anden app som kan bruges på android-telefoner ik? Fordi inden vi når at blive færdige med

det her, så er der sket noget som gør at det er forældede ik?

K: mmm

H: Så det råd vi har fået det er at vi skal egentlig koncentrere os at organisere materialet digitalt,

publicere det på, havde jeg nær sagt, det almindelige internet, altså på en hjemmeside, hvor det

ligger der, men selvfølgelig tænke os så meget om så vi sørger for at det skal kunne tilgås fra

forskellige andre apparater, hvis man kan sige det sådan, altså at det apparat som man skal hente

informationen ved hjælp af, det kan være mange forskellige ik?

K: mmm

H: Det kan være en telefon, det kan være en Ipad eller tilsvarende, men det kan også noget helt

tredie, altså det kan også være en eller anden form for gps-baseret information der ligger

tilgængeligt, sådan at hvis man går rundt i byen, så vil man kunne få informationen på sit apperat

når man står på de rigtige steder ik?

104


K: mmm

H: Men der er det også at vi er blevet rådet til at man ikke sådan lægger sig så meget fast på en

teknologisk løsning, fordi det vil nok vise sig at vi bliver overhalet alligevel ik?

K: mmm

H: Så altså vores satsning det er sådan set at gøre materialet så klart som muligt til alle

kommende teknologier ik?

K: Jeres hjemmeside som den ser ud nu, er I glade for den struktur der er nu eller hvor meget vil

i gerne genbruge, hvis I havde mulighed for det?

H: Ja men altså jeg er ikke specielt glad for hjemmesiden som den ser ud, og det er der flere

grunde til. Altså den væsenligste grund er nok at det CMS-system som den er bygget i, det

fungerer ikke særligt godt. Det er tungt at arbejde i, det er nok teknologisk ved at være forældet

og det har ikke ret mange faciliteter, altså det er vanskeligt foreksempel lægge billeder op, det er

vanskeligt at bygge den om til foreksempel mobil brug, det kan man ikke. Og der er sådan

mange ting der halter der ik?

K: mmm

H: Så også her der gør vi nok det at vi siger: jamen den hjemmeside vi har nu den bruger vi

sådan set ikke i forbindelse med det her projekt. Vi koncentrerer os at tilrettelægge materialet, og

så ser vi hvad muligheder vi får.

K: mmm

H: Og det er igen det der med at jeg tror at vi skal have materialet klar inden at vi vælger den

platform det skal ligge på.

K: mmm

H: Men der er jo så forskellige andre muligheder, og en af mulighederne det er Kulturstyrelsens,

altså det der der hedder FBB, hvor der faktisk en nogen muligheder for at lægge både

information, tekst men også billeder op. Og man kunne godt måske sige at det var et alternativ til

at bruge vores ejen hjemmeside. Fordi der er jo et system som det er nok heller ikke særligt

fremragende som det er nu, men der vil forhåbentlig være nogen resurcer fremover til at

konvertere det til noget mere tidssvarende.

K: mmm

H: Altså kulturstyrelsen arbejder meget med, også det der hvad hedder det der 1001 historie? Er

det sådan det hedder? Det der hvor man altså også selv kan uploade billeder og historierog tilgå

det via mobile aperater ik?

105


K: mmm

H: Og jeg tror at der er så mange resurcer i det her arbejde i statsligt regi at det måske vil være en

fordel at satse på at hægte sig på der.

K: mmm

H: Fordi så skal vi ikke selv bruge ressourcer på udvikling og drift og den slags ting, så kan vi

koncentrere os om tilrettelægge materialet og få det smidt ind der ik?

K: Ja. Har I nogen forbilleder i forhold til det her projekt?

H: (Griner)

K: Er der noget i er blevet inspireret af?

H: Nej. (griner) Det er der ikke. Altså vi har jo kigget lidt omkring, ikke så forfærdelig meget,

men det vi har set på det synes jeg ikke har været imponerende nok til at vi kunne sige: det er

sådan vi vil gøre.

K: Og det I har set på, og det det kunne var... ? Vil du fortælle lidt om det?

H: Jamen nu kan jeg ikke huske hvad vi har set på, fordi der er jo ved at være nogen tid siden.

K: Historisk ... Hvad hedder det? Jeg har skrevet noget ned i hvert fald. Historisk atlas.

H: Ja historisk atlas, ja.

K: Og vores gade.

H: Ja. Det der Ribe vores gade, det var jo måske sådan altså indholdsmæssigt har vi jo kigget en

del på det, netop fordi der har været den der brugerinddragelse.

K: mmm

H: Og man har selv skulle skrive sin egen historie ik? Men den måde det er præsenteret på, den

tror jeg ikke er noget forbillede, der er vist et eller anden på nettet. Men ellers foregår det meget

ved at man går rundt i byen og så læser man noget der sidder i vinduerne.

K: mmm

H: Så det tror jeg ikke. Det er ikke sådan vi skal gøre, alene fordi vi får ikke lov til at sætte noget

op i folks vinduer, men det er så en anden ting, og så har man, jeg tror det er Præstø, arkivet

dernede har også lavet et eller andet, men det er vist ikke kommet så langt endnu. Men altså det

rigtige historisk atlas er jo sådan, altså det er jo et lidt større projekt og der er også noget power

bag ved, man kan sige at det sådan rent teknologisk måske er på vej, så der er ikke strømlinet

endnu synes jeg.

106


K: mm

H: men altså det kunne være en mulighed ik? Men altså det er igen det der med at jeg tror ikke

man skal sidde og vælge sådan en platform, altså man skal tage det i forskellige etaper, sådan at

man starter med at sige hvordan er det vi vil tilrettelægge vores materiale. Når vi så har det, så

må vi kigge på hvad muligheder har vi så rent teknologisk ik? Og endelig så er der vel også det

perspektiv i det at det er jo ikke sikkert at det bare skal ligge på en platform. Altså det kunne

godt ligge forskellige steder, altså sådan at man ligesom knyttede nogen stumper af

informationer sammen. Og jeg har ikke nær nok forstand på det, til at sige om det kan lade sig

gøre, men det kunne sagtens være at man måske havde nogen typer af information liggende hos

Kulturstyrelsen, altså der der FBB univers ik? At man nogen andre typer oplysninger liggende,

foreksempel på historisk atlas, eller bare lagde dem ind som et eller andet på Google Maps, eller

altså lavede et eller andet, hvor man sådan havde en geografisk indgang til det ik?

K: mmm

H: Og så kunne der ligge baggrunds information, og det kunne for så vidt ligge på vore egen

hjemmeside, fordi det er jo bare et spørgsmål om at man skal linke til det et eller andet sted fra,

og så er platformen sådan set ligegyldig ik? Men altså Jeg har ikke fundet noget der sådan

ligesom er overbevisende.

K: mmm

H: Altså hvor vi siger: Jamen det er sådan noget vi vil have. (Griner) Og det er jo nok fordi der er

ikke rigtig så mange der har tænkt i de baner vi tænker endnu. Jeg ved ikke om du har set noget?

Når du har kigget dig omkring?

55.42

K: Altså jeg har jo set lidt men...

H: Ja

K: De fleste de vælger jo at satse på sådan noget med apps.

H: Ja, mmm.

K: Der er streetmuseums

H: ja

K: hvor man går rundt og oplever

H: Ja

K: ligesom omgivelserne gennem telefonen.

107


H: ja

K: og det er noget af det tætteste jeg har kunne komme på noget det ligesom var strømlinet og

H: ja

K: og var stort rullet ud. Både i London og

H: ok

K og specielt den gamle by i Århus bruger det også meget

H: Ja

K: og der kunne man jo godt forestille sig at der var noget at hente

H: Ja

K: Men hvis det ikke skulle være koblet op på en telefon

H: mmm

K: så er der ikke så meget, fordi

H: nej

K: det ligesom er... Hvis man kører det over nettet

H: mm

K: så kræver det lidt en... At man sidder foran computeren og ikke er ude det.

H: Ja

K: og så bliver det

H: mm

K: lidt differentieret ik?

H: ja

H: Men det er vel også den der diskussion om målgrupper, altså hvad er det for nogle folk vi skal

nå, fordi man kan sige de der folk som går rundt i byen som bare er nysgerrige de skal måske

have mulighed for at få et eller andet på det apparat de nu har i lommen.

K: mmm

H: Men det er jo ikke nødvendigvis hele den lange historie.

108


K: m

H: Fordi de mere avancerede brugere de har formegentlig en computer stående på deres

skrivebord og der hvor de nu sidder

K: mmm

56.59

H: Altså der skal man jo også tænke lidt på den situation som brugeren er i, ik? Og jeg synes det

er jo fantastisk at man laver de der streetmuseums, og det der hvor man ligesom kan opleve

tingene når man går rundt ik? Men det bliver også meget noget med at det er teknologien der

kommer til at definere hvad man så får af oplevelser ik?

K: mmm

H: Og jeg vil meget gerne have at at det bliver, at teknologien egentlig bare er et redskab til at nå

den information som i virkeligheden er den mest interessante ik?.

K: mm

H: Og måske så skal man også tænke, altså udover det der med teknologi. Noget af det vi har

prøvet af her, som startede sidste sommer som også løber den her sommer det er at vi har et

levende menneske, en historiefortæller der går rundt i byen og fortæller noget om de mennesker

der boede der.

K: mmm

H: Og det er en vældig succes fordi der er fuldstændig uafhængigt af hvad for en teknologi man

har i lommen.

K: mmm

H: Altså det er noget med at lytte og opleve.

K: mm

H: Og det kan sagtens være at man også kunne tænke den der slags, nu siger jeg sådan

gammeldags formidling ind ik? At det kunne være noget med at den her vidensbank vi prøver at

bygge op den måske også kunne bruges til at trække de der levende fortællinger ud.

K: mmm

H: Eller folk som gerne vil lave deres egen byvandring foreksempel. Der er rigtigt at så kan man

ved hjælp af sin telefon eller hvad man har i lommen, så kan man blive styret rundt. Men der er

stadigvæk masser af mennesker de vil gerne have en folder med et kort ik? Det store spørgsmål i

109


øjeblikket er om turistkontoret når at få lavet deres bykort, om de for trykt det her inden at

turisterne vælter ind. (griner). Og det ligger på nettet altså enhver med netforbindelse i sin

lommetelefon kan se det der. Men altså alle spørger efter et papirkort ik?

K: mmm

59.04

H: Så jeg tror også man skal passe på at man ikke lader alle de der teknologiske muligheder styre

for meget hvad det er man gør i sin formidling.

K: mmm

H: Så det er også derfor jeg siger at jeg vil egentlig hellere være den der tilrettelægger materialet

til formidling og så er det måske nogle andre der skal finde ud af hvad gør vi så rent teknisk for

at få det ud til folk ik?

K: mmm. kort pause

Så det sidste og ret store spørgsmål det er: Hvad vil I gerne have ud af det her projekt?

H: Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med

formidling af bygningskultur og historie. Det er ikke pjat vel altså. Det er også som jeg startede

med at sige fordi vi har, måske er vi det sted i landet hvor vi har den bedst bevarede bygningsarv

samlet på et sted. Og det mest koncentrerede autentiske bymiljø. Så synes jeg også at vi skal

være i front med formidlingen af lige præcis det.

K: mmm

H: Og det er slet ikke fordi at vi skal sådan føre os frem ligesom, ah men nu siger jeg, men det er

ikke så pænt men altså det gør de i den gamle by ik? altså de vil også meget gerne være den

toneangivende på nogen af de her punkter og det er jo flot, men de har jo også et massivt besøg

ik?

K: mmm

H: Altså de har en forpligtigelse til at gøre noget ordenligt ved det de nu har med at gøre ik?

K: mmm

H: Og sådan synes jeg også vi har det her. Altså jeg synes vi skal blive rigtig gode til at fortælle

den historie som er unik hos os ik?

K: mmm

H: Og så må vi lade noget andet ligge ik?

110


K: mmm

H: Så ambitionen er jo sådan den meget store ambition det er sådan set at folk de opfatter Dragør

som et sted der er værd at besøge. Blandt andet fordi at man har den der kobling mellem at man

kan opleve det autentiske miljø og man kan få en masse at vide samtidig med at man er her eller

senere eller bagefter og sådan ik?

K: Når du siger at så må i lade noget andet ligge

H: ja

K: hvad er det så du tænker på, at der så skal fokuseres mindre på?

1.01.25

H: Jamen det er jo sådan noget der gør lidt ondt ik? Fordi altså... I øjeblikket arbejder vi lidt med

en analyse af hvad er det for nogle opgaver vi løser. Og det gør vi blandt andet fordi vi er sådan

meget tæt sammen med museerne i gang med at prøve at finde ud af kan man lave en ny

organisation af de her kulturhistoriske institutioner ik? Og da tror jeg at vi bliver nødt til at sige

at det vi kan som arkiv det er og at leverere information i dybden, altså vi kan levere den

grundige og sådan meget nøjagtige, præcise, specifikke information ik? Alt det der så hedder

formidling på det mere overordnede plan tilfredsstille nysgerrighed og den slags ting. Det tror

jeg vi bliver nødt til så at lade nogen andre om. Når jeg siger nogen andre så er det nok

museerne.

K: mmm

H: Der tager den opgave ik? Fordi de har fat i et andet publikum ik? Jeg tror vi skal være sådan

den der baglandsinstitution som dels er til rådighed for borgere, for turister hvis der er nogen der

vil det, for særlige interesserede, de avancerede brugere, fagfolkene men også for det der

frontpersonale altså dem der står for formidlingen, dem der har kontakten med brugerne i det

daglige. Fordi det er det vi er bedst til, altså vi er bedst til at udfylde den der funktion ik?

K: mmm

H: Og sådan som det er i øjeblikket så gør vi det hele på en gang. Altså vi... Jeg går også rundt

og laver byvandringer og sådan noget, og det er også meget sjovt men det er der så mange andre

der også kan.

K: mmm

H: Så jeg vil hellere i virkeligheden være den der leverer råmaterialet til de mennesker som står

for byvandringerne.

K: Så man kunne sagtens forestille sig en... et eller andet samarbejde, hvor I videregav..

H: Ja

K: Hvad I har og kan producere?

H: Præcis

K: Til nogen der så kan..

111


H: Ja

K: Videregive det

H: Ja

K: Ja

H: Altså det er den rolle jeg tror vi får i fremtiden. At vi bliver, altså vi træder måske lidt tilbage

i forhold til det publikumsrettede, men bliver meget bedre til vidensorganisation, til også

indsamling altså det er jo.. Det skal man jo ikke glemme det er jo også noget med hele tiden at

opdatere sin samling og nu sagde du det der med at få brugerne til selv at bidrage ik?

K: mmm

H: Altså det er jo en del af det, det er jo også indsamling af nyt materiale

K: mmm

H: Og vi gør i øjeblikket noget særligt for at få belyst Dragørs historie efter 2. verdenskrig noget

bedre

K: mmm

H: Altså den der generation der flyttede hertil i 50'erne for eksempel ik?

K: mmm

H: Som vi ikke ved ret meget om. Og det er sådan.. Det er der hvor vi laver en særlig indsats,

fordi vi har vi konstateret at der har vi nogle huller i vores samling ik?

K: mmm

H: Og sådan kunne det også være med det her projekt at man siger altså vi ved meget om

bygningerne i 17 og 1800tallet og frem til 1950 men så går vi lidt i stå. Der skal vi have hjælp

udefra ik? Så indsamling og opdateringen af samlingerne det er en vigtig del af det her også, og

det skal være fordi når vi laver noget, når vi bruger resurcer, arbejdstid og penge på en eller

anden aktivitet, så skal der helst være den der insamlingsdimention også, altså vi skal have noget

igen ik?

K: mmm

H: Og det får vi som regel også men det skal være tydeligt at det er det der også er vores ærinde

det er selvfølgelig at berige de her oplysninger vi har i forvejen med endnu flere ik?

K: mmm... Tja jamen så har jeg sådan set ikke flere spørgsmål.

H: Nej

K: Så hvis du har noget at tilføje så...

H: Nja men ikke andet end at jeg er jo sådan også lidt nysgerrig på hvad du så ender med at finde

ud af. Ah men vi snakkede om det der med de der forskellige platforme.

K: mmm

H: Det er tilbage til sidste forår hvor vi snakkede om det der med at hvis du kunne kigge dig

omkring ik? Men du har ikke fundet noget som ligesom kunne være et forbillede for os?

K: Nej

H: Nej

K: Altså ikke andet end nogen af de der mobile løsninger

112


H: Ja

K: Hvor... Som jeg har syntes så ud til at kunne bruges

H: Ja, mmm

K: Men det er jo ikke sådan en færdig løsning

H: Nej

K: Så er det sådan en meget specifik, man kan se på kort og

H: Ja

K: Se nogen billeder,

H: mmm

K: eller en anden meget specifik lille opgave man ville kunne med det

H: mmm, ja

K: Det er ikke den store forkromede overblik over al information, man kan ved det

H: Nej

K: Så der er det med apps lidt for speifikt ik?

H: Ja

K: Så jeg tror når man skal have det store overblik, så er man nødt til at være på en computer

H: Ja

K: Sådan som jeg ser det i hvert fald.

H: Ja

K: Og så kan man bruge appsne til sådan lidt ekstra

H: mmm

K: Hvor man måske kan hente nogen af oplysningerne ned sådan

H: Ja

K: Men at man har det i håndholdt format

H: Ja, ja, ja. Men det er jo lige præcis det som altså Maja Mold, som vi har brugt lidt sådan som

konsulent her

K: mmm

H: Sådan som hun sagde til os at man skal ikke se sig blind på "nu skal vi også have sådan en

mobilløsning" fordi det har alle de andre

K: mmm

H: Man skal koncentrere sig om at tilrettelægge materialet, og når man så er nogenlunde klar så

skal man gå ud og se, jamen hvad er der så vi kan bruge her ik?

K: mmm

H: Og så ikke lave noget der er for, hvad skal man sige, snævert og for dedikeret til ens eget

formål altså

K: Nej

H: Så hellere købe en eller anden hyldevare

K: mmm

113


H: Altså det er jo også det der nok sker nogen steder at det er at, det måske især i

museumsverdenen at der er nogen udviklingsmidler til at lave noget af det her ik?

K: mmm

H: Og det vil sige så har man lige pludselig halvanden million man skal bruge, så går man ud og

køber en eller anden IT-firma som kan bygge noget til ens eget museum ik? Og det virker så fint

indtil at den næste model kommer som så ikke er kombatibel og så ligger det der ik?

K: mmm

H: Så jeg tror altså meget på det der med at man skal lave noget der er som udgangspunkt

platformsuafhængigt ik?

K: mmm

H: Men selvfølgelig tænke på at det her skal kunne tilgåes på alle mulige måder altså

K: mmm

H: Næsten ligemeget, man kan ikke forestille sig hvilket apperat der bliver det næste vel? Altså

bare for 2 år siden der var de der I-pads og de der tilsvarende apperater, de var stort set ikke på

markedet vel?

K: m

H: I dag så er de på vej frem ik? Og om 2 år så er det nok sådan en folk går rundt med i lommen i

stedet for en telefon ik?

K: hmm

H: Det kan godt være de stadigvæk har en telefon, men hvis de skal søge informationer så bruger

de den der plade.

K: mmm

H: Og det vil sige at man behøver måske ikke at tænke i det der, altså det er der jo mange der gør

nu, nu tænker de på sådan at ligesom at bygge deres informationer ned til det der

mobilskærmsformat ik?

K: mmm

H: Så de kan være der. Og det må ikke fylde for meget, og det må ikke være for tungt, men det er

jo nok ikke sådan det ender altså. Det ender nok med at man har et lidt større skærmbillede at

kigge på ik? Men jeg tror noget af det der måske også er vigtigt det er at man, altså at man ikke

udelukker noget, fordi der er jo så også det der at man nogen gange så halser man efter den der

udvikling og nu skal vi have det hele skrevet om så det kan bruges til den her app vi gerne vil

have ik?

K: mmm

H: Men vi har stadigvæk masser af brugere som hellere vil bruge os på vores gammeldags

hjemmeside ik?

K: mmm

H: Ligesom det der med at mange gerne vil have historien fortalt af et levende menneske

(griner). Så man skal hele tiden huske at være bagudkombatibel ik?

K: mmm

114


H: At man ikke skal forlade de gamle platforme. Og det er jo sådan det oplever vi også med

vores brugere at selvom der er mange der er sådan helt fremme med den der teknologi ik? Så er

der altså også mange der først lige er kommet igang ik?

K: mmm

H: Så man skal huske at det er ikke alle der har sådan de der nyeste modeller af tingene vel?

K: Ja, men så vil jeg sige tak.

Bilag 3: Spørgsmål og svar fra Poul Wachmann, DIS Danmark

1. Hvilke typer arkivalier har jeres interesse?

De vigtigste arkivalier for slægtsforskere er nogenlunde i rækkefølge: folketællinger, kirkebøger,

skifter og lægdsruller. Fremadrettet kan man også forestille sig mange andre arkivalier blive gjort

tilgængelige på Internettet. Det kan være arkivalier og værker, som i dag er forholdsvis

vanskelige at finde. Det gælder bl.a. vejvisere, adressebøger, telefonbøger og stort set alt, der kan

belyse vores aners gøren og laden.

2. Vil brugerne helst have tekst eller billeder?

Det er nok et både/og. Det er muligt at se en hel masse billeder igennem for at finde det, man

søger. Men det er meget nemmere, hvis man direkte kan søge (Google eller dedikeret

søgemaskine) sig frem til den relevante side i arkivaliet. I Kildeportalen benytter vi indeksering

af personnavn, sted og tid, som de væsentligste kriterier til maskinel søgning.

3. Hvilke krav har I til kvaliteten af det ind scannede materiale?

Det skal være læsbart. Det betyder, at scanning eller affotografering bør være minimum 300 dpi i

forhold til det oprindelige dokuments størrelse. Scanningen bør være i farver med 24 bits

opløsning i RGB. Ved visning i internetbrowseren kan opløsningen reduceres til ca. 150 dpi. Det

er dagens kompromis mellem ønsket om høj opløsning og typiske bredbåndshastigheder ved

download.

4. Hvorfor har I valgt at starte jeres eget projekt? (kildeportalen) (Fremfor statens arkivers

tilbud).

Af nød. Da vi startede projektet, var Statens Arkivers tilbud nogle afskrevne folketællinger fra

DDA og visning af gamle kirkebøger på Arkivalieronline. Tilstanden var stabil og der var ingen

tegn på udvidelse af udbuddet. Samtidig kom der henvendelser fra vores medlemmer om flere

materialer og mulighed for online indtastning. Efterfølgende har Statens Arkiver ændret strategi

og lægger i dag meget mere vægt på formidling samtidig med, at SA ønsker at bruge færre

medarbejderressourcer på det hastigt voksende publikum til arkivalier.

5. Er det tænkt som et supplement eller en erstatning?

Hverken/eller. Kildeportalen vil formodentlig fremover blive udviklet i et samarbejde mellem

115


DIS-Danmark og Statens Arkiver. Med de nyere strategier omkring formidling og interessen for

kulturarven er der en fælles interesse i at scanne kulturarven og gøre den tilgængelig for et større

publikum.

6. Hvad er jeres bedste erfaringer fra projektet?

Det er formodentlig online indtastningen. Det er en stor fordel, at medhjælperne kan indtaste, når

de har tid og lyst og så meget eller lidt, som de orker.

7. Hvad har været den største udfordring?

Det har så absolut været rettelse af fejl i billederne. Det drejer sig om manglende billeder,

dobbelte bulleder og forkert placerede billeder.

8. Tror du det vil være muligt at lave en samlet crowsourcing indgang til små arkiver og

samlinger, hvor selv meget små digitaliseringsopgaver kan blive løst? (evt. som en forlængelse

af jeres tilbud)

Jeg har svært ved at se en samlet indgang. Den bedste løsning synes at være baseret på et

formaliseret samarbejde mellem et arkiv/institution og en eller flere foreninger, som har interesse

i projektet og kan mobilisere sine medlemmer til at deltage.

9. Tror du det ville det have interesse for jer og jeres brugere?

Hvis et projekt er rettet mod den store gruppe af slægtsforskere, vil det have interesse for DIS-

Danmark som forening at deltage. For tiden er antallet af projekter voksende og vi er ikke blinde

for, at der kan opstå en vis mætning. Nogle projekter vil være mere interessante end andre.

10. Er det korrekt forstået at I også har være med ind over ”politiet registerblade” projektet?

Ja, DIS-Danmark deltog aktivt i projektets arbejdsgruppe sammen med søsterforeningen SSF.

Bilag 4: Spørgsmål og svar fra Jeppe Christensen, Politiets registerblade

1. Hvad mener du har gjort projektet til en succes?

At projektet er startet af de tre slægtsskabshistoriske foreninger og vi fortsat samarbejder

med dem igennem en referencegruppe. Dette samarbejde sikre at vi møder

slægtsforskernes behov og giver os adgang til deres kommunikationskanaler blade og

webside.

At vi har udviklet en stabil løsning, som udnytter mange af tekniske muligheder

internettet åbner op for.

At vi behandler de frivillige som ligeværdige og kommunikere åbent med dem.

116


2. Hvordan har I digitaliseret registerbladene?

Registerbladene er digitaliseret fra mikrofilm af Statens Arkivers Filmingscenter. Kvaliteten er

dog ikke god, men for 99 % af bladene er det læsbart, men det er jo en digitalisering fra en

sort/hvid filmkopi. Vi køre pt. en opgave, hvor de ulæselige blade bliver gendigitaliseret fra de

originale papir blade og i farver. Det bliver en helt anden kvalitet se fx her:

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade

&task=viewRegisterblad&id=3434696&searchname

Det er også frivillige som står for dette arbejde.

Vi overvejer pt. nøje om arkivalier til et nyt projekt skal digitaliseres fra original eller mikrofilm.

3. Hvordan har I motiveret brugerne?

Anerkendelse af indtasternes arbejde både i ord og symbolske gaver fx historiske udgivelser,

highscore-diplomer, og senest gav vi top-75 en kaffekrus med et særligt Registerbladsdesign.

Mindst en gang om året udsender vi noget til de mest aktive, og flere gange om året skriver vi til

de frvillige via nyheder og forum. Vi holder også et årligt arrangement, hvor de frivillige komme

ind på arkivet og høre mere om projektet og andre arkivalier som Registerbladene åbner op for. I

foråret 2012 havde bl.a. også arrangeret en byvandring, som bygger på de personer de har tastet

ind. Vi gør også en del ud af at fortælle i hvor høj grad projektet inspirere til nytænkning i

kulturverden, oplysninger man som indtaster ellers ikke får.

4. Har det været nødvendigt?

Vi kan se af evalueringen at det betyder noget for de frivillige at blive anerkedt for deres arbejde

og at symbolske gaver virker motiverende på arbejdet. Jeg tror det er en afgørende faktor og det

er meget naturligt at vi som facilitator, også er aktiv i forhold til at stimulere fællesskabet og den

enkelte med påskønnelse og perspektivering.

5. Har I andre projekter i gang/på vej?

Vi arbejder på et nyt stort indtastningsprojekt med begravelsesprotokollerne fra 1863-1968. Det

er i sin indledendefase, hvor vi afsøger de forskellige muligheder for digitalisering. Det skal være

klar til åbning inden de sidste registerblade er tastet, nok i foråret 2014.

6. Hvor mange resurser kræver det at starte op og holde det kørende?

117


I runde tal har vi brugt omkring 4 årsværk på udvikling og drift og ca. 150.000 kr til hardware,

programmer, arrangementer, udsendelser mv. Men den største årlige enkeltudgift er nu en ny

dedikeret webserver, som koster os 34.000 kr. om året.

7. Hvad er jeres bedste erfaringer fra projektet?

At brugerne har så uendeligt meget at byde på, og de er meget grundige. De er drevet af lyst, som

aktivere enorme resurser og sans for detaljer. Det er et arbejde som vi ikke kunne afse tid til

blandt stadsarkivets medarbejdere, og som bestemt også kræver særlige kompetencer, som de

frivillige i kraft af de er drevne slægtsforskere besidder.

8. Hvad har været den største udfordring?

At holde en klar faglig linje, samtidigt med at vi lytter til de forskellige grupperinger af

frivilliges ønsker. Specielt har debatten omkring kildetro indtastning kontro normaliseret

indtastning taget meget tid at holde på sporet.

9. Tror du jeres ”skabelon” kan bruges til digitalisering af andre ting/projekter?

Ja, der er generelle betragtninger som vi kan genbruge, men selve systemet kan ikke direkte

anvendes på et andet projekt. Vi har et samarbejde med Statens Arkiver om at udvikle et system

som både kan anvendes til vores begravelsesprotokoller og til et nyt projekt i Statens Arkiver

(drevet af Rune Clausen og Charlotte SH Jensen), hvor 100.000 ærebevisninger fra de sleviske

krige skal transkriberes.

10. Tror du det vil være muligt at lave en samlet crowdsourcing indgang til små arkiver og

samlinger, hvor selv meget små digitaliseringsopgaver kan blive løst?

Ja, selvfølgeligt er det muligt. Bl.a. kan de erfaringer vi nu er i gang med at få sammen med

Statens Arkiver bruges til et generelt system eller nogle faste byggeklodser som kan danne

grundlag for andre arkivaliegrupper. Det ville jo være smukt med nogle midler statslige eller fra

en fond til at udvikle et sådan projekt

11. De statistikker I blandt andet bruger i jeres powerpoints, er det nogen jeg kan få fat i?

Nu har vi en del forskellige powerpoint liggende ude, så du må være lidt mere konkret. Hvis du

henviser til diagrammerne fra den evaluering vi fik gennemført af Manto, har jeg dem liggende i

et regneark, som du gerne må få.

Bilag 5: Spørgsmål og svar fra Dorthe Søborg Skriver, Arkibas

118


Hej

Jeg er studerende på det Informations videnskabelige akademi og er i øjeblikket ved at skrive

speciale om arkiver og crowdsourcing. Jeg er i den forbindelse blevet opmærksom

på arkibas.dk og vil meget gerne høre lidt om projektet hvis det er muligt?

Hvor mange bruger akibas?

Hvad vil man kunne med arkibas.dk?

Hvornår regner i med af være klar med siden?

Jeg håber I har mulighed for at hjælpe.

Venlig hilsen

Karina Poulsen

Kære Karina Poulsen

Jeg beklager den lange svartid, men det har været lidt hektisk her på det sidste.

Pt. er der 538 arkiver som bruger Arkibas til registrering af deres materiale.

Arkibas.dk bliver en søgeportal, hvor man kan søge på tværs af alle arkiverne i Danmark. I første omgang

bliver det en ren søgeportal, men med tiden har vi tænkt os at bygge flere elementer på, f.eks. mulighed

for brugerne at kommentere billeder, uploade egne biller etc.

Hvornår projektet bliver lanceret ligger ikke helt klart. Pt. arbejder vi med at skaffe finansiering til projekt,

men når det er på plads, så regner jeg med at der til gå 9-10 måneder.

Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du vil hører mere.

Venlig hilsen

Dorthe Søborg Skriver

Direktør

Arkibas ApS

Bilag 6: Turistundersøgelse i Dragør opsummering

”Turismen Light Pakken 2009”. Følgende er afsnittet om evalueringen af turistundersøgelse:

Spørgeskema turistundersøgelse

119


Jeg har igangsat en spørgeskema undersøgelse af hvilke turister der gæster Dragør.

Undersøgelsen er foretaget sidste halvdel af juli 2009, fra butikker i den gamle by. Der er

kommet 294 besvarelser fra turister. Følgende er et skema over fordelingen af svar:

Nationalitet DK Sverige Norge Holland Englændere Andre I alt

Turister pr. land 172 48 9 12 11 42 294

Kommet herud med det

offentlige

26 0 0 0 5 9 40

Kommet herud med

sejlbåd

11 18 1 8 1 7 46

Kommet herud i bil 110 29 5 4 1 13 162

Kommet herud på cykel 18 0 0 0 0 1 19

Kommet herud med

turistbus

2 0 0 0 1 10 13

Kommet herud med taxi 0 0 2 0 2 0 4

Kommet herud med fly 1 0 1 0 1 1 4

Er her én dag eller

mindre

132 26 5 4 8 37 212

Er her to dage 9 12 1 1 0 2 25

Er her tre dage 4 5 1 3 2 0 15

Er her flere dage 15 4 2 4 1 4 30

Hørt om Dragør fra

venner/familie

69 25 7 7 7 13 128

Hørt om Dragør på 6 0 1 1 0 3 11

internettet

(aok.dk)

Hørt om Dragør i 3 0 0 3 2 17 25

Turistkontor/bog

(guide)

Kender Dragør i

forvejen

57 18 1 0 1 2 79

Bor i Kbh´s området 22 0 0 0 0 0 22

Hørt om Dragør fra TV 1 0 0 0 0 0 1

Hørt om Dragør i avisen 3 0 0 0 0 0 3

Tilfældigt - sejlede langs

kysten

3 4 0 1 1 6 15

Andet 12 0 0 0 0 0 12

17. Dragør d. 15-08-

2009

Evaluering

120


58 % af vore turister er danskere. Af disse kender 33 % Dragør i forvejen og 40 % har hørt om

Dragør fra venner eller familie, 13 % kender Dragør fordi de bor i Kbh´s området.

Dvs at kun 14 % af vore danske turister er her fordi de selv har fundet os.

Det samme billede tegner sig sjovt nok for det samlede antal turister, altså incl. udlændingene.

55 % af vore turister er kommet herud i bil. Kun 14 % med den offentlige transport. 16 % er

kommet med sejlbåd og ud af disse er 33 % tilfældigt faldet over Dragør fordi de har fulgt

kysten.

72 % af vores turister bliver her kun én dag, eller mindre.

Kun 6 % af vores turister er kommet herud på cykel.

8 % af vores turister har hørt om os på et turistkontor eller en turistbrochure. Af disse er 68 %

blevet ført herud af en guide (amerikanere).

4 % af vores turister har fundet os på nettet, af disse har 55 % fundet os på aok.dk

Ud fra undersøgelsen må man konkludere at:

Vores gæster er primært danskere der kender til os i forvejen, derfor ligger der et kæmpe

uudnyttet potentiale i resten af Danmark.

Vi ville få rigtig god gevinst ud af at fremme den offentlige transport herud. Mange af

spørgeskema besvarelserne efterlyser bedre muligheder for at komme herud, endda flere nævner

en Metro.

Over ¼ del af vores sejlere finder os tilfældigt. Dragør kunne med fordel abonnere på de gratis

sejlerblade der ligger rundt omkring i havnene. Hvis man ikke abonnerer bliver man ikke plottet

ind på kortet og har ikke mulighed for at reklamere for sin havn i bladet, dvs vi eksisterer ikke på

kortene. Dragør har abonneret på gratisbladet ”Sejleren” før, men har for ca. 5 år siden ikke

fornyet sit abonnement.

Som vi kan se på vores lille statistik, har vi flest éndags gæster. Flere nævner i deres besvarelser

at de mangler flere overnatningsmuligheder. Af besvarelserne fremgik det også at de fleste der

blev her i flere dage var sejlere, da de jo har deres egen seng med.

En meget lille del af vores turister er cykelturister, selvom vi har en campingplads. Vi skal have

Dragør på cykelkortene, da disse ikke er opdaterede.

121


Vi kunne med fordel udvide vores markedsføring på nettet (et Turistsite for Dragør) og hos

www.visitcopenhagen.com . Mange har nævnt i besvarelserne, at de fandt os helt tilfældigt.

Bilag 7: Statistik over brugerkontakt på Dragør lokalarkiv

Følgende skema er Dragør lokalarkivs egen statistik over brugerkontakten.

1 Besøg tirsdage 168

(35%)

2 Besøg onsdage 135

(28%)

3 Besøg torsdage 156

(32%)

2007 2008 2009 2010 2011

179

(27%)

158

(24%)

265

(40%)

212

(27%)

181

(23%)

326

(41%)

221 (31%)

161 (23%)

285 (41%)

4 Besøg øvrige dage 20 (4%) 58 (9%) 69 (9%) 35 (5%)

6 BESØG I ALT

(1+2+3+4)

479 660

788

702 683

7 Henvendelser telefonisk 67 134 86 72 47

8 Henvendelser email/brev 105 171 167 142 156

9 Deltagere i arkivets egne arrangementer 106 250 358 238 1056

10 Deltagere i rekvirerede arrangementer 209 623 922 703 0

11 PUBLIKUMSKONTAKT I ALT

(6+7+8+9+10)

966 1838 2321 1857 1942

Indleveringer 25 55 72 60 61

122


Forespørgsler vedr. Dragør Kommunes

Arkiv

37 32 Ca.

50

Antal arrangementer, egne 7 8

Antal arrangementer, rekvirerede 8 7

Bilag 8: Naja Kløve Moltved

Til Naja Kløve Moltved

Jeg skriver til dig fordi jeg skriver speciale om Dragør lokalarkiv og crowdsourcing. Henning

Sørensen har givet mig dine oplysninger, og fortalt at du har rådet dem omkring brug af apps og

lignende. Vil du fortælle, bare kort, om dine overvejelser, samt hvad du endte med at råde dem

til? Det vil være en stort hjælp.

Venlig hilsen

Hej Karina

Det er rigtigt, at jeg har deltaget i et møde med Lokalarkivet i Dragør, hvor vi talte om

formidling af byens historie og arkitektur på digitale platforme. Jeg var med fordi jeg har

arbejdet med formidling til mobiltelefoner. Jeg husker ikke detaljerne og jeg har desværre ikke

tid til at finde sagen frem. Men jeg har sandsynligvis rådet dem til ikke at udvikle en egen digital

platform til de mobile enheder, men i stedet at kigge på eksisterende platforme eller – hvis de

ønskede en egen portal – at lave et mobsite fremfor en APP, fordi APPs kræver løbende

udvikling og tilpasning til det konstant skiftende produktmarked. Dette er min grundholdning,

når jeg råder arkiver og andre mindre institutioner.

Med venlig hilsen

Naja Kløve Moltved

123

More magazines by this user
Similar magazines