Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask Mødet mellem medier skaber imidlertid højeksplosive spændingsfelter, idet nye mediers fremkomst introduceres og radikaliseres på en sådan måde, at det nye medie instinktivt præsenteres og derfor ligeledes opfattes som værende fremmed, hvad enten denne fremmedhed betragtes som en tiltrængt fornyelse eller som en uvelkommen kolonisering (Liu 2008, 3) 46 . Det meget teknologi-positive manifest ”The Digital Humanities Manifesto 2.0” 47 (DHM 2009) forsøger eksempelvis både i sine påstande og sin udformning at advokere for en mere legende og venlig indstilling til de teknologiske muligheder, der således både via form og indhold søger at redegøre for det digitalt-humanistiske forskningsfelts hovedfoki. Heri fremstilles den pragmatiske skabelsesdimensions mange fremstillingsformer (lyd, ord og billede) (Ibid., 8-9). Fremhævningen af disse fremstillingsformer i forbindelse med aktiv, kollaborativ og alternativ vidensproduktion (Ibid., 11) udspringer af de metodologiske styrker (nuancering af genstandsfelt, kvalitativ dybdeanalyse, kritik og tolkning), der netop understreger og understøttes af en relativistisk forskningstradition (Ibid., 2). Dybdegående fagdisciplinære specialiseringer (Ibid., 5;11) indgår i kreative netværk og søges konvergeret, så de er bedre rustet til at adressere, analysere og videreudvikle det dynamiske og digitale felt (Ibid, 2) 48 . Modsat fremstilles de traditionelle humanvidenskabers fagdisciplinære tilknytning til printkulturen som forældet (Ibid., 2) og som forsvar for faglig snæversynethed (Ibid., 11), skønt der advokeres for et indoptag og en nytænkning af de traditionelle værdier i lyset af digitaliseringen (Ibid.) 49 . Pelle G. Hansens og Vincent F. Hendricks ”Oplysningens blinde vinkler” (2011) problematiserer i stedet, hvad de anser for at være en naiv oplysningsfilosofi med radikalt relativistiske tendenser, der problematiserer bedømmelsen af (videnskabelige) udsagn (jf. Hansen/Hendricks 2011, 11-15; 119). Informationsoverfloden har både ført til en oversvømmelse af de videnskabelige institutioner 50 , der mindsker behovet for den humanvidenskabeligt-kvalitative tilgang (Borgman 2007, 6), har frataget de højere uddannelsesinstitutioner deres monopol på vidensproduktion (jf. Hansen/Hendricks 2011, 38-42), og rummer således en risiko for at føre til intellektuel forfladigelse, idet personlige og kommercielle interesser ikke opererer ud fra samme videnskriterium som påkræves de videnskabelige udsagn (Ibid., 15- 22 ). Den farvede retorik, der netop søger at radikalisere eller polarisere divergerende positioner (Ibid., 46 En subtil henvisning til denne skepticisme søges måske introduceret i Tredinnicks korte bemærkning om en lignende skepsis mod printmediet i dennes opstartsfase (Tredinnick 2007, 65) 47 http://www.humanitiesblast.com/manifesto/Manifesto_V2.pdf 48 Et sådant forsvar indoptager dog implicit også digitale præmisser for (dynamisk) vidensproduktion og opbygning (Tredinnick 2009, 40), der desværre ikke diskuteres i teksten 49 En lignende problematisering påpeges i (Burgess/Hamming 2011, 8) 50 Jf. the Data Deluge (Dorch 2010, 1) Side20
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask 138-140) hænger netop sammen med afsenders ønske om at præge eller overbevise såvel modtager skeptiker/modstander 51 (Ibid., 134-140). Hermed udtrykkes to kritiske analyser af spændingsforholdet mellem nye og gamle teknologier, hvor digitaliseringen enten opfattes som et velkomment brud med uhensigtsmæssige og traditionelle koventioner 52 eller som en naiv indoptagelse/ kolonisering, der i sidste ende risikerer at underminere de højere læreanstalters udsigelsesposition (jf. Drotner 2011, 171). DHM problematiserer den traditionelle positions megen modstand mod at anerkende digitaliseringens potentiale, at afprøve mere eksperimenterende former for digital vidensfacilitering og således medvirke til at bremse den digitale udvikling og ultimativt afføde en manglende konkurrencedygtighed i forbindelse med den globale vidensproduktion (DHM 2009, 5) 53 . Modsat vil digitaliseringsmulighederne kunne kritiseres for at fremme en informations- eller vidensforfladigelse ved naivt at betragte de nye digitale tiltag som værende af udelukkende positiv art 54 . Begge disse kritikpunkter synes relevante og må følgelig adresseres i en humanistisk teknologiforståelse, der både søger at følge med, understøtte og lære af den digitale udvikling, samtidig med at den som akademisk-orienteret kulturinstitution søger at legitimere sin egen berettigelse og derfor ikke ønsker et informationsanarkistisk samfund, der vægter det subjektive, performative og sensationelle frem for det ”faktuelle”, informative, plausible og velbegrundede. DHM præsenterer en meget utraditionel fremstillingsform 55 , idet den synes at benytte sig af lav-retoriske manøvrer såsom en illustrativ skelnen mellem nye digitale tiltag (roser) og skeptikerne (hundelort), samt et affektivt sprogbrug, hvor gloser som ”restrictive” … ”hermetic”… ”hypocrisy”(DHM 2009, 3; 5; 10) bruges til at definere den traditionelle tilgang, hvorimod ”creative” …”engaged” … ”anarchy” (Ibid., 10; 6; 4) beskriver positive værdier i forbindelse med 51 Denne overtalelsesteknik ses ligeledes anvendt i DHMs radikaliseringsretorik, der fremhæves i det følgende, samt påpege den problematik, der i høj grad synes aktuel og debatteret inden for det akademiske felt, med udelukkende at benytte sig af kritikkens refleksive egenskaber, hvorved akademiske tekster kun synes at være kritiske analyser af tekster, der rent faktisk har turdet have et selvstændigt budskab 52 Helen J. Burgess og Jeanne Hammings problematiserer den mere traditionelle akademiske produktionsforms monopol på videnslegitimering i et forsøg på at fremhæve multimediets muligheder som akademisk vidensredskab (Burgess/Hamming 2011) 53 En lignende anklage kan rettes mod et overdrevent ukritisk produktudviklingsfokus inden for eksempelvis den digitale understøttelse af humanvidenskaben, da det globale fokus kræver en vidensfacilitering, der bygger på præmisser, der kan bruges og er kompatible med det omkringliggende samfunds (lokalt og globalt) vidensproduktion 54 http://www.informationisbeautiful.net/visualizations/rhetological-fallacies/ (d. 24/4-’12) illustrerer blandt andet, hvordan nye tiltag automatisk søges fremstillet som bedre end de forrige 55 Dette hænger i høj grad sammen med, at den i høj grad afprøver mulighederne i et dynamisk medie, der netop søger at modstå den analoge fiksering, hvorfor mediet fremstår ustabilt – i forståelsen foranderligt (Tredinnick 2009, 39) Side21
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 19: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 71 and 72:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 73 and 74:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
show all

Speciale - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?