Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

pure.iva.dk

Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

Et anderledes bofællesskab

Et speciale fra:

Et casestudie af Medborgercenter Dalum

og Medborgercenter Vollsmose

Det Informationsvidenskabelige Akademi, København

Udarbejdet i foråret 2011 af:

Anne Mette Kragsig Kristensen &

Merete Rübner Laursen

Vejleder: Hans Elbeshausen

91 normalsider


Forord

Gennem specialeforløbet har vi været afhængige af en række menneskers goodwill,

for at kunne lave dette casestudie. Derfor vil vi gerne sige tak til Jytte Christensen,

fra Odense Centralbibliotek, for at være en stor inspirationskilde og skyde projektet

i gang, omend det nok har taget en lidt anden drejning end, hvad vi først startede

ud med. Dernæst ønsker vi at takke vores respondenter fra Medborgercenter

Dalums daglige team: Gitte Larsen (projektleder), Thomas B. Hansen (Dalum

Ungdomsskole) og Preben Munch (Kristiansdal Boligforening, Afdeling 34) for med

så kort varsel at trække tid ud af deres kalender til at tale med os om opstart og

udvikling af projektet samt deres forventninger og erfaringer omkring samarbejdet i

projektet. Vi ønsker også at takke Peter Hansen (områdeleder for Dalum Bibliotek)

for at få lov til at høre mere dybdegående om bibliotekets rolle i projektet.

Ligeledes ønsker vi at takke Kambiz K. Hormoozi (områdeleder for Vollsmose

Bibliotek) for at give os et indblik i Medborgercenter Vollsmose. Også tak til Egon

Jensen (leder af Vollsmoses Mælkebøtter) for at give et indblik i, hvordan man kan

organisere frivillighed i et medborgercenter og tak til hans fire lektiehjælpere for at

give os et indblik i deres tanker om det at være frivillige, og hvad der driver dem i

deres virke.

Til slut vil vi gerne takke vores vejleder Hans Elbeshausen for at hjælpe os med at

holde sammen på trådende og holde os på jorden i flyvske tider.

Merete Rübner Laursen & Anne Mette Kragsig Kristensen

København, juli 2011

Forord

2


Abstract

Rammen om dette speciale er Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljeområde

omhandlende medborgercentre. Dette koncept bygger blandt andet på

partnerskaber og empowermentstrategier rettet mod familier i udsatte

boligområder. Indledningsvis forklares koncepterne medborgerskab, empowerment

samt partnerskaber og tværfaglighed. Med udgangspunkt i et casestudie af

Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose analyseres og diskuteres,

hvorfor de to medborgercentre har valgt at arbejde med

medborgercenterkonceptet, hvordan de er kommet fra opstart til implementering

af konceptet samt hvilke muligheder og udfordringer, der kan identificeres i det

tværfaglige samarbejde. Casestudiet bygger på ni kvalitative interviews med

udvalgte aktører på de to medborgercentre kombineret med inddragelse af diverse

ansøgninger og rapporter relateret til medborgercentrene. Det konkluderes, at de

udvalgte medborgercentres bevæggrunde for at arbejde inden for denne ramme

primært kan relateres til ønsket om at styrke det aktive medborgerskab hos

beboerne i de socialt udsatte boligområder ved hjælp af empowermentstrategier og

at øge beboernes tryghed og trivsel. Dette med et mål om at løfte boligområderne

til at blive selvbærende lokalsamfund. I respondenternes optik er dette en opgave,

der bedst løses i samarbejdet mellem flere forskellige aktører. Samarbejdet har vist

sig både at have økonomiske fordele og at give mulighed for kontakt til nye

brugergrupper for de enkelte samarbejdspartnere. Dog viser der sig også væsentlige

udfordringer forbundet med at arbejde på tværs af fag og sektorer. Casestudiet

viser at tidskrævende projekter, som opstart og implementering af et

medborgercenter, i høj grad kræver, at der er ildsjæle ansat. Ydermere er det

signifikant, at idéen om det selvbærende lokalsamfund kan være svært at realisere.

Abstract

3


English Abstract

This thesis titled A different commune. A case study of Community Centre Dalum

and Community Centre Vollsmose is framed on the economical program concerning

community centers established by Danish Agency for Libraries and Media. The

concept community center is based on partnerships and empowerment strategies

and is directed at residents of socially marginalized residential areas. The thesis

starts by explaining the concepts citizenship, empowerment, partnerships and

interdisciplinarity. Based on a case study of Community Centre Dalum and

Community Centre Vollsmose it is analyzed and discussed why the two community

centers have chosen to work with this concept, how to start a project and the

process towards implementation of the concept and finally the opportunities and

challenges identified in the interdisciplinary partnership. The case study is based on

nine qualitative interviews with selected collaborators in the two community

centers combined with various applications and reports related to the community

centers. It is concluded that the two community centers intentions to work with this

concept primarily is related to the desire to support the citizenship of the residents

in the community by using empowerment strategies and increase the residents’

feelings of safety and well-being. The intention of this is to strengthen the

residential areas to become self-sustaining. According to the respondents at the

community centers this task is best solved by the work between different partners.

The partnership both has economical benefits and provides possibilities for each of

the collaborators to get in contact with new users. Furthermore the investigation

shows that interdisciplinarity on one hand contains a lot of new possibilities for the

collaborators. On the other hand it is shown that different challenges is connected

with working across professions and sectors. Our casestudy shows that it takes

passionate employees in the process of beginning and implementing a community

center in a socially marginalized residential area. Furthermore it is significant that

the wish for a self-sustaining society can be complicated to achieve.

Abstract

4


Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................ 8

Metode ................................................................................................................................... 12

Valg af casestudiet ............................................................................................................. 12

Valg af de 2 medborgercentre ........................................................................................... 14

Valg af teoretisk ramme og anden litteratur ..................................................................... 15

Kvalitative interviews ......................................................................................................... 17

Analysestrategi................................................................................................................... 20

Læsevejledning ....................................................................................................................... 23

Teoretisk ramme – Medborgerskab (AMK) ........................................................................... 25

Statsborgerskab og medborgerskab (AMK) ....................................................................... 25

Den aktive medborger dannes (AMK) ................................................................................ 28

Medborgerskab i projektform (AMK) ................................................................................. 34

Teoretisk ramme – Empowerment (MRL).............................................................................. 37

Empowerment og det danske folkebibliotek (MRL) ........................................................... 40

Teoretisk ramme – Partnerskaber og tværfagligt samarbejde (MRL) ................................... 43

Casepræsentation (MRL)........................................................................................................ 50

Dalum og boligområdet Dianavænget (AMK).................................................................... 52

Medborgercenter Dalum (AMK) ......................................................................................... 55

Boligområdet Vollsmose (MRL) .......................................................................................... 59

Indholdsfortegnelse

Medborgercenter Vollsmose (MRL) ................................................................................... 63

5


Analyse ................................................................................................................................... 67

Præsentation af respondenterne ....................................................................................... 67

Visioner og opstart (AMK) .................................................................................................. 69

Kontakt til samarbejdspartnere (AMK) .............................................................................. 76

Medborgerskab i medborgercenterperspektiv (MRL) ........................................................ 80

På vej mod empowerment (AMK) ...................................................................................... 86

Partnerskaber og tværfaglighed (MRL) .............................................................................. 92

Brugergrupperne (AMK) ................................................................................................... 101

Fremtiden for medborgercentrene (MRL) ........................................................................ 106

Diskussion............................................................................................................................. 110

Metodekritik ........................................................................................................................ 117

Konklusion ............................................................................................................................ 120

Perspektivering .................................................................................................................... 122

Litteratur .............................................................................................................................. 124

Webkilder ......................................................................................................................... 126

Billedkilder ........................................................................................................................ 133

Bilag 1-13, er ikke offentligt tilgængelige

Indholdsfortegnelse

Ansvarsfordelingen for opgavens afsnit er angivet i

indholdsfortegnelsen som følger:

AMK (Anne Mette Kragsig Kristensen)

MRL (Merete Rübner Laursen)

Afsnit uden disse markeringer er udarbejdet i fællesskab

6


Indholdsfortegnelse

7


Indledning

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,

Der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

Så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

Hvor oldtids kæmpegrave

Stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Grænseforeningen (u. å.)

Således skriver H.C. Andersen i sin nationale hyldest til Danmark tilbage i 1850.

Hertil satte Poul Schierbeck ny musik til i 1926, til den version vi bedst kender i dag.

Sangen er optaget i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006 (Kanonudvalget, 2006).

I 2007 blev den atter udgivet og fortolket af Isam B, der er forsanger i den

multietniske hiphopgruppe ”Outlandish” og født af marokkanske forældre. I takt

med Isam Bs musikalske succes er han blevet kaldt ”præmieperker” og ”eksemplet

på vellykket integration”, dette på trods af at han er født og opvokset i Danmark.

Selv mener han, at det afgørende er følelsen af at høre til:

”Det er ikke ligheden med andre, der gælder, men stedet, hvor du er født

eller vokset op, hvor du kender nabolaget eller har dine venner. Stedet, du

har under huden”.

(Ejlersen, 2009)

Indledning

8


Idéen til specialet har sine rødder dels i vores interesse for integration og

kulturmøder og dels i de diskussioner om folkebibliotekets rolle nu og i fremtiden,

som vi løbende har haft under studiet på Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Dette speciale handler om medborgerskab, empowerment, tværfagligt samarbejde i

medborgercentre og bibliotekets rolle i forhold til dette. Dermed beskæftiger

specialet sig ikke med integration i den rene form. I stedet beskæftiger det sig med,

hvordan medborgercentre kan medvirke til at skabe samhørighed i lokalsamfundet,

som Isam B omtaler i citatet ovenover.

Med samarbejdet som Kulturministeriet indgik med Integrationsministeriet i 2006,

er der herhjemme indenfor de sidste fem år kommet mere og mere fokus på

medborgercentertanken. I 2006 kom den første samarbejdsaftale mellem de to

ministerier i stand. Med denne var ønsket at styrke bibliotekernes

integrationsindsats og kulturformidling for grupper med forskellig etnisk baggrund

ved hjælp af videndeling, samarbejde og koordination af indsats og roller

(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, 2006).

Dette første tiltag blev senere fulgt op og udbygget med et nyt samarbejdsnotat

mellem de to ministerier, gældende frem til 2012 (Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å). Samarbejdsaftalerne mellem

Kulturministeriet og Integrationsministeriet byggede i første omgang på integration

primært ved hjælp af lektiecafeer. Med den anden samarbejdsaftale blev dette

omformuleret til at vægte medborgercenterkonceptet som en mere målrettet

helhed, med bibliotekerne som en multifunktionel platform til etablering af

forskellige integrationsaktiviteter (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011a).

Omformuleringen er funderet i Regeringens udspil Lige muligheder fra 2007, hvori

Regeringen ønsker at yde en ekstra indsats for børn og unge med anden etnisk

oprindelse, således at disse bliver i stand til at få en uddannelse, udvikle et netværk

og begå sig socialt (Finansministeriet, 2007; Regeringen, 2007). I dette

integrationstiltag afsættes der 600 millioner kr. fra satspuljen, der blandt andet skal

Indledning

9


gå til udbredelse af medborgercentre med lektiecaféer foruden en online

lektiehjælp (Regeringen, 2007:3-21).

Et af Styrelsen for Bibliotek og Mediers nyere og aktuelle integrationstiltag er støtte

til udvikling af medborgercentre, som skal være medvirkende til at udvikle

medborgerskabet hos etniske minoriteter ved aktivt at inddrage dem i livslange

læringsprocesser (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011c). Det oprindelige mål var

at oprette 20 medborgercentre på landsplan i perioden frem til 2012. I dag er puljen

fordelt og der er ydet tilskud til at etablere og videreudvikle i alt 16

medborgercentre fordelt over flere af landets udsatte boligområder (Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.; Styrelsen for

Bibliotek og Medier, 2011b).

Vi har i dette speciale udvalgt Medborgercenter Vollsmose og Medborgercenter

Dalum som casestudier til vores empiriske fundament.

På baggrund af disse indledende ord ønsker vi at undersøge følgende:

- Hvorfor har bibliotekerne og deres samarbejdspartnere, i de to

medborgercentre, valgt at implementere medborgercenterkonceptet hos

dem?

I forlængelse af ovenstående undersøges følgende spørgsmål:

- Hvordan kommer man fra idé til implementering af medborgercentre?

- Hvilke muligheder og udfordringer kan være forbundet med inddragelse af

samarbejdspartnere af forskellig karakter?

Indledning

10


Indledning

11


Metode

I det følgende afsnit vil vi indledningsvist beskrive, hvordan vi har indkredset det

valgte problemfelt. Dernæst ønsker vi at redegøre og argumentere for specialets

teoretiske og empiriske ramme. Vi vil forklare baggrunden for udvælgelsen af de to

medborgercentre og respondenter, ligesom vi vil redegøre for den strategi, vi

benytter til analysen af de indsamlede data.

Vores viden om medborgercentre og medborgercenterkonceptet var inden

specialestart ret begrænset. For få inspiration og idéer til vores videre færd i

specialeforløbet, valgte vi således at interviewe Jytte Christensen fra Odense

Centralbibliotek, da hun kan betegnes som en nøgleperson indenfor feltet om

medborgercentre. Jytte Christensen besidder en stor viden om området og fungerer

også som konsulent for Styrelsen for Bibliotek og Medier omkring udvikling af

medborgercentre. Vi fik via interviewet indsigt i området og gode råd om, hvem det

ville være relevant at tale videre med i forbindelse med medborgercentre.

Valg af casestudiet

Vi har valgt at lave et casestudie af et nutidigt fænomen inden for

bibliotekssektoren. Vi ønsker med specialet at undersøge etableringsfasen hos de

valgte medborgercentre, samarbejdet mellem de involverede parter og deres

holdninger til konceptet. Vi har valgt at benytte casestudiet, da det har den fordel,

at det giver mulighed for at indfange sociale processer, som f.eks.

udviklingsprocesser hos individer og organisationer. Det er ved brug af casestudiet

muligt at undersøge fænomener, som de foregår i den ”virkelige verden”, og

casestudiet er velegnet til beskrivende undersøgelser, der kan danne udgangspunkt

for fortolkning og refleksion (Launsø og Rieper, 2005: 94-98).

Da en enkelt datakilde ofte vil være alt for usikker, når man vil undersøge et nutidigt

fænomen, anvendes der i casestudier ofte både samtaler, observationer og

dokumenter som datakilder eller samtaler med mange personer om samme

fænomen (Ramien, 2007: 18-26). Vi har baseret casen på egne interview som

Metode

12


primærkilde og inddrager en række rapporter 1 og ansøgninger fra de to

medborgercentre. Vi har vægtet at tale med forskellige aktører fra de to

medborgercentre for derved at få mulighed for indsigt i forskellige perspektiver på

medborgercenterkonceptet.

Samtidig er casestudiet et fleksibelt design, da det tillader åbenhed overfor nye

informationer, som man ikke har overvejet ved forløbets start. Dette betyder, at

undersøgelsen kan udvikle sig undervejs, hvor nye spørgsmål og datakilder kan

komme til efterhånden, som de opdages (Launsø og Rieper, 2005: 94-98; Ramian,

2007: 26). Vi erfarede da også undervejs, at lederen af Medborgercenter Dalum ikke

var så knyttet til biblioteket, som vi havde forventet. For at få dybere indsigt i

bibliotekets rolle måtte vi dermed også interviewe lederen af Dalum Bibliotek.

Desuden fik vi udleveret nogle evalueringsrapporter efter et af interviewene, som vi

ikke ellers havde umiddelbart kendskab eller adgang til, og som var relevante at

inddrage i undersøgelsen.

Ved casestudiet forsøger man at få en så dækkende og fyldig forståelse af

undersøgelsesobjekterne som muligt, hvilket så modsat medfører at der mistes

noget i bredden (Launsø og Rieper, 2005: 94-98). Vi er således klar over, at vores

casestudie kan skabe forståelse og indsigt i processer og problematikker knyttet til

de to udvalgte medborgercentre, men ikke nødvendigvis sige noget om

medborgercentre generelt. Samtidigt kan det også tænkes, at respondenterne

filtrerer visse oplysninger fra af hensynet til samarbejdspartnerne, og at der således

er meninger og holdninger, der ikke kommer til udtryk her. Det skal også tilføjes at

interviewene er foretaget i marts og begyndelsen af april 2011, hvorfor der kan

være sket udvikling og ændringer i de to medborgercentre i den efterfølgende

periode. Vores undersøgelse er således ret beset et øjebliksbillede af de to

medborgercentre.

1 I de rapporter, der ligger som bilag, har vi valgt at bibeholde sidetallene for at lette

kildedokumentationen af vores referencer.

Metode

13


Valg af de 2 medborgercentre

De to medborgercentre ligger begge i Odense kommune, hvorved udfaldet af vores

analyse af medborgercentrene ikke er påvirket af individuelle kommunale forhold.

Før der var tale om betegnelsen medborgercenter, har Vollsmose Bibliotek,

sammen med Community Center Gellerup, fungeret som en slags rollemodeller

eller frontløbere i forhold til medborgercentertanken. De har i et tidligt stadie haft

fokus på, hvilken rolle biblioteket kan spille i forhold til at skabe kulturelle og sociale

samlingspunkter i udsatte boligområder (Niegaard, 2008). Vollsmose Biblioteket har

bl.a. været udflugtsmål for andre biblioteker som inspirationskilde i forbindelse med

deres opstart som medborgercentre.

Medborgercenter Dalum er opstartet i et helt nyt hus og har derfor ikke en

bagvedliggende historie på samme måde som Medborgercenter Vollsmose har det.

I forhold til spørgsmålet omkring, hvordan man kommer fra idé til implementering

af et medborgercenter, er dette i udstrakt grad relateret til Medborgercenter

Dalum. Det skyldes, at medborgercenterfunktionen i Vollsmose i højere grad kan

betragtes som et glidende forløb, der har strakt sig over en årrække, hvorimod

Medborgercenter Dalum har en mere præcis opstartsdato.

Ligeledes skal det tilføjes, at vi i specialet benytter betegnelsen Medborgercenter

Vollsmose, da det er denne betegnelse, der benyttes i ansøgningen til Styrelsen for

Bibliotek og Medier. I praksis er der dog lidt uklarheder omkring, hvad den reelle

betegnelse egentlig er for det samlede hus. Nogle medarbejdere i huset mener

betegnelsen Kulturhus er mest dækkende, hvor andre synes, at denne term kun

henviser til Kulturhuset ovenpå og ikke huset som helhed. Områdeleder i Vollsmose

Bibliotek Kambiz K. Hormoozi (bilag 2) siger, at indtil videre kalder det samlede hus

sig i daglig tale for et bofællesskab eller VoKu-familien, sidstnævnte står for

Vollsmose Kulturhus familien.

Metode

14


En væsentlig årsag til udvælgelse af de to medborgercentre er, at Medborgercenter

Dalum er beliggende i en selvstændig bygning og dermed ikke har til huse på

biblioteket, hvor Medborgercenter Vollsmose rummer både Vollsmose Bibliotek,

Kulturhuset og andre samarbejdspartnere i den samme bygning. Vi ønsker ikke at

foretage en sammenligning mellem de to medborgercentre, men ser det som mere

interessant at analysere problemformuleringen ved at inddrage perspektiver fra

begge medborgercentre, hvor der kan være variationer i måderne at gøre og

opfatte tingene på. Ved at vælge to medborgercentre bygget på så forskellige

fundamenter håber vi, at kunne få indsigt i flere forskellige perspektiver på, hvordan

medborgercenterkonceptet kan udformes.

Valg af teoretisk ramme og anden litteratur

Som nævnt i indledningen har Styrelsen for Bibliotek og Medier oprettet en ”Pulje

til etablering og videreudvikling af medborgercentre i udsatte boligområder”

(Poulsen og Frydendahl, 2009), hvor der er opstillet diverse kriterier for

principperne for bevilling. Centralt i denne skrivelse er begreber som

medborgerdemokrati, empowermentstrategier og tværkommunalt samarbejde.

Som det ses i figur 1 er det med baggrund i disse fokusområder, at vi har valgt det

teoretiske omdrejningspunkt for specialet, da disse er vigtige byggeklodser i

udformningen af et medborgercenter.

Partnerskaber og

tværfagligt

samarbejde

Medborgerskab

Medborgercenter

Empowerment

Figur 1

(Egen tilvirkning)

Metode

15


Idet medborgercenterkonceptet er et forholdsvist nyt begreb er litteraturen om

selve konceptet begrænset. Vi er dog klar over, at en evalueringsrapport, af ph.d.

kandidat Kristian Delica fra RUC, er under udarbejdelse. Vi har søgt at indkredse en

forståelse af medborgercenterkonceptet ved at gøre brug af Styrelsen for Bibliotek

og Mediers hjemmeside samt de materialer, der i dette regi er skrevet om

konceptet. I casepræsentationen af de to medborgercentre inddrager vi diverse

rapporter og statistikker om bl.a. befolkningsgrundlag i områderne, da dette også

har en betydning for det fundament, og de vilkår medborgercentrene er dannet på

og påvirket af.

Indledningsvis har vi søgt at skabe os et overblik over feltet omkring selve

medborgercenterkonceptet, og hvad dette koncept udspringer af. Dette har været

en større opgave end forventet, da der findes et utal af rapporter, undersøgelser,

strategier, helhedsplaner og evalueringer, der på forskellig vis har fokus på dette, og

der er i høj grad mangel på en samlet oversigt over feltet. Vi har valgt at inddrage et

udpluk af disse, hvor vi har fundet dem relevante, dog med hovedvægt på de nyeste

tekster om området.

Medborgerskab, på engelsk betegnet som ”citizenship”, bygges på grundlæggende

pædagogiske spørgsmål omkring, hvordan lærer man at leve sammen? For at kunne

opnå en forståelse af medborgercenterkonceptet, mener vi, at det er centralt først

at se nærmere på, hvordan selve begrebet om medborgerskab forstås i litteraturen.

Til dette gør vi primært brug af Helle Hinge (2008) og Ove Korsgaard (2004a; 2008).

Herigennem bliver der redegjort for, hvordan dette begreb gennem tiden har

udviklet sig, samt hvilke kulturelle og samfundsskabte rammer begrebet befinder

sig inden for. Til at understøtte den traditionelle udvikling af begrebet, har vi brugt

Thomas H. Marshalls Medborgerskab og social klasse (2003), hvilket udbygges med

en ny dimension af begrebet, nemlig transnationalitet, dette gennem Ludger Pries

(1999). Medborgerskab handler i høj grad også om dannelsen til det hele menneske

Metode

16


med moral, forstand og fornuft. Dette redegøres der for ved brug af Wolfgang Klafki

(2001), som værende en af de primære teoretikere indenfor dannelsesteorien.

Empowermentbegrebet forbindes historisk set især med Paulo Freires klassiker De

undertryktes pædagogik, hvor målet med empowermentprocessen er, at det

enkelte menneske opnår indsigt i sammenhængen mellem egen livssituation og

samfundets struktur og herigennem myndiggøres (Andersen et al., 2003: 18).

Empowerment har i flere år også været et benyttet begreb i dansk sammenhæng

inden for flere forskellige sektorer, dog især inden for det socialfaglige område og

sygeplejen. Vi inddrager i dette afsnit litteratur af bl.a. professor John Andersen

(2003; 2004), der i en årrække har forsket i området i forhold til bystudier og

velfærdsamfundet.

I afsnittet om partnerskaber og tværfaglighed gør vi i vid udstrækning brug af Kirsti

og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi (2006), da der i

denne gives et godt indblik i tværfaglige samarbejder i organisationer og teorien

bag begrebet. I medborgercentrene samarbejdes på tværs af fag og sektorer og i

forbindelse med dette er det relevant at se nærmere på, hvilken betydning disse

forskellige indgangsvinkler kan have for samarbejdet. Vi benytter til dette bl.a. Paul

R. Carliles (2002) forståelse af Knowledge Boundaries, som sætter fokus på, hvordan

specialiseret viden kan komplicere udviklingen af nye produkter; i vores tilfælde

altså udviklingen af medborgercentret som et nyt koncept.

Kvalitative interviews

Vi har i specialet valgt at foretage 8 semistrukturerede kvalitative enkeltinterview

og 1 gruppeinterview. Størsteparten af interviewene har haft en varighed på

mellem 1 og 2 timer. Dog har interviewene med lektiehjælperne på de 2

medborgercentre kun haft en varighed af henholdsvis 15 minutter og knap 30

minutter, da der ikke var så mange spørgsmål, vi skulle omkring ved disse

interviews. Ved at benytte det kvalitative interview har vi fået mulighed for at opnå

Metode

17


en indsigt i medborgercenterkonceptet og dets udfoldelse, som ikke ville være

muligt via trykt materiale. Dette ser vi som en stor fordel, da

medborgercenterkonceptet som et forholdsvist nyt begreb ikke er så fyldigt

beskrevet, og vi ser interviewmetoden som en velegnet metode til at få indsigt i

førstehåndsviden om dette.

Forud for interviewene har vi udarbejdet interviewguides (bilag 3) bestående af de

temaer, som vi ønskede at komme omkring i samtalen med de interviewede. Netop

den kvalitative interviewform giver mulighed for at få besvaret på forhånd

tilrettelagte spørgsmål og samtidig følge de veje respondenten finder interessante,

hvilket måske kan lede hen på perspektiver, vi som interviewere ikke selv havde

tænkt over på forhånd (Kvale, 1997).

Alle interviews er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet i stort set fuld

udstrækning, dog er enkelte fyldord og kommentarer udeladt, når vi har vurderet

disse som havende uvæsentlig betydning for vores problemstilling. Ved at

transskribere har vi mulighed for både at benytte respondenternes udsagn så ordret

som muligt og at sammendrage respondenternes udsagn til kortere formuleringer

og således foretage en meningskondensering af det sagte (Kvale, 1997: 190).

Enkelte steder har vi set os nødsaget til at redigere passager væk, da disse er blevet

sagt med forbehold, og vi har vurderet, at respondenterne ikke har ønsket at disse

skulle inddrages i specialet.

Vi har ved udvælgelsen af respondenterne lagt vægt på at få repræsentanter for så

mange samarbejdspartnere involveret i medborgercentrene, som det var muligt at

gennemføre og bearbejde inden for specialets tidsramme, således at

problemformuleringen derved kan diskuteres ud fra flere forskellige positioner.

Dette har vi gjort, da vi mente, at det kunne give os mulighed for indblik i andre

interessante perspektiver på konceptet og samarbejdet omkring det, end de der er i

spil indenfor bibliotekssektoren. Det har resulteret i følgende interviews:

Metode

18


Respondent Stilling Organisation

Jytte Christensen

(bilag 1)

Kambiz K. Hormoozi

(bilag 2)

Egon Jensen

(bilag 4)

En mandlig

(bilag 5)

Tre kvindelige

(bilag 6)

Preben Munch

(bilag 7)

Thomas B. Hansen

(bilag 8)

Gitte Larsen

(bilag 9)

Peter Hansen

(bilag 10)

Chefkonsulent Odense Centralbibliotek

Tabel 1

(Egen tilvirkning)

Områdeleder Vollsmose Bibliotek

(Medborgercenter Vollsmose)

Leder af lektiehjælpen Vollsmoses Mælkebøtter

(Medborgercenter Vollsmose)

Lektiehjælper Vollsmoses Mælkebøtter

Lektiehjælpere Vollsmoses Mælkebøtter

Beboerkonsulent Kristiansdals Boligforening

(Medborgercenter Dalum)

Opsøgende medarbejder Dalum Ungdomsskole

(Medborgercenter Dalum)

Projektleder Dalum Bibliotek

(Medborgercenter Dalum)

Områdeleder Dalum Bibliotek

(Medborgercenter Dalum)

I Medborgercenter Dalum har vi interviewet repræsentanter for de tre

hovedsamarbejdspartnere i medborgercenteret; Dalum Bibliotek, Dalum

Ungdomsskole og Kristiandal Boligforening, hvilket betyder at vi har fået et godt

indblik i alle de samarbejdendes holdninger og synspunkter. I Medborgercenter

Vollsmose er det primært områdeleder Kambiz K. Hormoozis holdninger, der

kommer til udtryk og dermed primært medborgercenteret set ud fra bibliotekets

vinkel, der repræsenteres her. Af de øvrige samarbejdspartnere i huset er det kun

Vollsmoses Mælkebøtter, i form af Egon Jensen og i mindre grad de frivillige, som er

tilknyttet lektiecaféen, der inddrages.

Gruppeinterviewet af de tre kvinder fra Vollsmoses Mælkebøtter er fortaget på

baggrund af, hvordan det praktisk bedst kunne lade sig gøre hensyntagende til

lektiehjælpens virke. Interviewet er derfor ikke lagt an på de overvejelser, der ligger

Metode

19


ag fokusgruppeinterview eller med de fordele, der kan være forbundet med dette

(Halkier, 2008).

Analysestrategi

Idet specialet ikke sigter mod en komparativ analyse af de to medborgercentre, kan

der i analysen forekomme steder, hvor der kun inddrages perspektiver fra det ene

medborgercenter. Vi har søgt at systematisere databearbejdningen ved at opdele

analysen i de temaer, som fremstilles i figur 2.

Fremtiden for

medborgercentrene

Brugergrupperne

Partnerskaber og

tværfaglighed

Visioner og

opstart

Problemformulering

På vej mod

empowerment

Kontakt til

samarbejdspartnere

Medborgerskab i

medborgercenterperspektiv

Figur 2

(Egen tilvirkning)

Metode

20


Vi har gennemlæst interviewene og markeret, hvor der tales om de forskellige

temaer. Under hvert analysepunkt inddrager vi udsagn fra de interviewede både i

kondenseret form og ved brug af citater, samtidig med at vi foretager en kobling

mellem teorien og det empiriske materiale.

De syv analysepunkter er som følger:

Visioner og opstart

Med dette afsnit er målet at afdække, hvilke visioner

medborgercenteransøgningerne er funderet på og de tanker, der afspejler sig i både

ansøgningerne og hos respondenterne, omkring forventninger og metoder i

forbindelse med opstarten af projekterne. Afsnittet skal være med til at besvare

problemformuleringens punkt vedrørende den proces, der foregår fra opstart til

implementering af et medborgercenter.

Kontakt til samarbejdspartnere

En af de vigtigste faktorer for begge vores medborgercentre er inddragelse af

samarbejdspartnere til at udvikle en tværfaglig fundering af medborgercentrene. Vi

vil i afsnittet se på, hvordan tilgangen til disse samarbejdspartnere har været.

Hensigten med dette afsnit er ligeledes at besvare problemformuleringens punkt

vedrørende den proces, der foregår fra opstart til implementering af et

medborgercenter.

Medborgerskab i medborgercenterperspektiv

Medborgercentrene bygger på medborgerskabstanken, og hvordan man lærer at

leve sammen. Som begreb kan der vise sig nuanceringer alt efter, hvem der

fortolker og i hvilken kontekst, der fortolkes. Vi vil i analysen gå nærmere ind i,

hvordan vores respondenter ser på medborgerskab og perspektiverne for

medborgercenterkonceptet. Dette afsnit skal være medvirkende til at svare på

problemformuleringens første spørgsmål om, hvorfor bibliotekerne og deres

Metode

21


samarbejdspartnere, i de to medborgercentre, har valgt at implementere

medborgercenterkonceptet hos dem.

På vej mod empowerment

Empowerment kan anskues som en strategi til at styrke medborgerskab og som et

redskab til at opnå det selvbærende lokalsamfund. Analysen vil indkredse, hvordan

medborgercentrene kan bruge dette redskab og hvilke barrierer, der er forbundet

med denne proces. Dette afsnit skal, som ovenstående, medvirke til besvarelsen af

problemformuleringens første spørgsmål.

Partnerskaber og tværfaglighed

Afsnittet her vil omhandle de forestillinger, respondenterne har gjort sig om

perspektiverne ved at indgå i partnerskab og tværfaglighed. Vi vil bruge analysen til

at besvare problemformuleringens punkt omkring, hvilke muligheder og

udfordringer der kan være forbundet med inddragelse af samarbejdspartnere af

forskellig karakter.

Brugergrupperne

Selvom dette casestudie har udgangspunkt i medborgercentrenes bagvedliggende

faggrupper, vil vi i analysen gå nærmere ind i, hvilke brugergrupper der findes i

områderne, og hvem brugerne af medborgercentrene er. Dette for at få et indblik i,

hvad det kræver at støtte empowermentprocessen og styrke

medborgerskabsfølelsen på tværs af beboergrupperne i boligområderne. Afsnittet

skal ses som supplerende perspektiv på problemformuleringens første spørgsmål.

Fremtiden for medborgercentrene

Med dette sidste analysepunkt ønsker vi at sætte fokus på, hvordan de to

medborgercentreprojekter står stillet, når projektperioden udløber, og centrene

skal overgå til daglig drift. Dette skal være medvirkende til at afslutte spørgsmålet

om processen fra opstart til implementering.

Metode

22


Læsevejledning

Vi har valgt at dele specialets teoretiske fundament op i tre overordnede blokke,

der alle kan relateres til de visioner og idéer, de to medborgercentre bygger på.

Første blok omhandler begreberne statsborgerskab, medborgerskab og aktivt

medborgerskab. Denne blok afsluttes med et kort rids af, hvordan begrebet

medborger ses afspejlet i diverse tiltag og rapporter. Anden blok søger at indkredse

empowermentbegrebet og efterfølgende, hvorledes dette benyttes inden for

bibliotekssektoren. Tredje teoretiske blok omhandler de udfordringer og

muligheder, der kan være relateret til det at indgå i partnerskaber og samarbejder

på tværs af fagområder.

Efter at have sat den teoretiske ramme præsenteres Medborgercenter Dalum og

Medborgercenter Vollsmose, der udgør fundamentet for dette speciales casestudie.

Der gives her en beskrivelse af de boligområder medborgercentrene er beliggende i,

da disse er med til at sætte rammerne for de to medborgercentres virke.

Dernæst indledes analysen med en kort præsentation af respondenterne. Selve

analysen er opdelt i følgende syv delområder: Visioner og opstart, Kontakt til

samarbejdspartnere, Medborgerskab i medborgercenterperspektiv, På vej mod

empowerment, Partnerskaber og tværfaglighed, Brugergrupperne og Fremtiden for

medborgercentrene. Efterfølgende diskuteres de væsentligste perspektiver på

begreberne medborgerskab, empowerment samt tværfaglighed og partnerskaber,

som analysen har ledt frem til.

Inden trådene afslutningsvis samles i konklusionen, vil vi i metodekritikken komme

ind på, hvilke fordele og ulemper vi har erfaret ved brug af casestudiet som metode.

Afslutningsvis vil vi opridse de perspektiver, vi ser i forlængelsen af undersøgelsen

af de to medborgercentre.

Læsevejledning

23


Læsevejledning

24


Teoretisk ramme - Medborgerskab

Teoretisk ramme - Medborgerskab

Gennem de sidste tre år har medborgercenterkonceptet været et tiltag Styrelsen for

Bibliotek og Medier har vægtet højt og støttet op om via deres satspuljer 2 . For at få

et nærmere indblik i dette koncept, vil vi i de følgende afsnit se mere

grundlæggende på, hvorfra begrebet ”medborger” er opstået. Ligeledes vil vi se på,

hvordan medborgerskabsbegrebet afspejles inden for bibliotekssektoren.

Statsborgerskab og medborgerskab

Medborgerskab bygges på grundlæggende pædagogiske spørgsmål som, hvordan

lærer man at leve sammen? Denne læring har altid været af afgørende karakter for

fællesskaber, men synes nu at få større betydning i en verden under konstant

forandring. På engelsk betegnes denne læring som citizenship education, og

medborgerskab som lærende element kan hermed anskues som værende nøglen til,

hvordan fremtidens fællesskaber vil kunne formes (Korsgaard, 2004b).

Medborgerskab er traditionelt set ikke et individuelt men et kollektivt

identitetsbegreb, der som begreb ikke har nogen entydig definition. Det bygger på

demokrati, der som så mange andre ord og begreber vi gør brug af i den moderne

vestlige verden, stammer fra det gamle Grækenland. Allerede her talte man om at

blive optaget i demos, hvilket betyder folk, med andre ord at blive optaget som

medborger. Dette som et udtryk for, at man er myndig og kan tage vare på sig selv

og sine nærmeste (Korsgaard, 2008: 17-26). I moderne demokrati bygges

medborgerskab på to grundprincipper; nemlig menneskerettigheder og

folkesuverænitet, hvorved også individet har rettigheder (Korsgaard, 2008: 42).

2 ”Satspuljen har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper, herunder

overførselsmodtagere. Satspuljen er blevet udmøntet siden 1993. Bag det seneste satspuljeforlig står

regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Udmøntningen sker på

baggrund af årlige politiske forhandlinger mellem forligspartierne bag satspuljen. Satspuljen

anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det er muligt at

anvende satspuljemidlerne til en bred vifte af foranstaltninger, herunder forebyggende

foranstaltninger mv.” (Finansministeriet, 2006)

25


En af foregangsmændene inden for begrebet medborgerskab er den britiske

sociolog Thomas H. Marshall. Marshall sondrer mellem tre aspekter af

Teoretisk ramme - Medborgerskab

medborgerskabet, der repræsenterer tre faser i medborgerskabets udvikling. Første

fase er det civile medborgerskab, der som begreb opstår i det 18. århundrede. Det

civile medborgerskab omfatter de almindelige borgerrettigheder som personlig

frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til retfærdig rettergang. I det 19.

århundrede opstår de politiske rettigheder (det politiske medborgerskab),

hvorunder man har retten til at være deltagende i den politiske magt, enten ved

selv at deltage eller stemme på andre til at deltage i dette. Endelig taler Marshall

om det sociale medborgerskab, hvorved han forstår retten til at leve et liv i

overensstemmelse med de sociale standarder i samfundet. De sociale rettigheder er

blevet funderet i velfærdsstaten, hvor der alt efter den regerende blok stræbes mod

henholdsvis større social og økonomisk lighed eller ulighed som gulerod og

løftestang (Marshall, 2003: 77-138; Andersen et al., 1993).

Mens Marshall favner både de civile, politiske, sociale og økonomiske aspekter i et

samlet borgerskab, skelner vi i Danmark mellem statsborgerskab og

medborgerskab. Statsborgerskabet giver os rettigheden til at være juridisk medlem

af samfundet og hvad deraf følger af stemmeret og retslige fordele. Som værende

dansk statsborger kan man eksempelvis ikke blive smidt ud af Danmark, hvilket er

en sanktion, der ofte er til debat på den politiske dagsorden. I Danmark afhænger

statsborgerskab, eller indfødsret som det også kaldes, af forældrenes

statsborgerskab. Dette er modsat eksempelvis USA og Canada, hvor

statsborgerskabet afhænger af den lokalitet, hvor man fødes (Hinge, 2008: 12-14).

Det er dog muligt at ansøge om dansk statsborgerskab for personer med forældre

af anden nationalitet, funderet på en række krav:

Hvis du er udlænding og er fyldt 18 år

Hvis du har boet fast i Danmark de seneste ni år

Hvis du ikke har begået kriminalitet af grovere karakter

Hvis du ikke har gæld til det offentlige

Hvis du kan dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske

samfundsforhold m.v. (Politi, 2010)

26


Teoretisk ramme - Medborgerskab

Idet den danske statsborgerretslovgivning bygger på et princip om begrænsning af

dobbelt statsborgerskab, skal man som ansøger være indforstået med at give afkald

på sit oprindelige statsborgerskab, hvis man ønsker at blive fuldbyrdet dansk

statsborger. For folk med flygtningestatus gælder der dog særlige regler, således

disse kan få lov at få dobbelt statsborgerskab (Ny i Danmark, 2008a).

Taler man om det andet borgerskab, nemlig medborgerskabet, handler dette

primært om at udvise aktivt samfundsengagement. Hvor stemmeretten til

folketingsvalget kræver statsborgerskab, kræver kommunevalget kun den

obligatoriske 18-års valgret. Dette dog med undtagelse af borgere udenfor EU og

Norden, der kan opnå det efter tre år i landet (Ny i Danmark, 2009a). Der er med

medborgerskabet altså muligheder for at være en deltagende brik i demokratiet og

for den aktive medborger at få indflydelse på eget liv og levned. Med andre ord kan

man teknisk set godt have statsborgerskab uden at påtage sig rollen som

medborger, men omvendt kan man altså også være agerende medborger uden rent

juridisk at have alle statsborgerens rettigheder. Dermed ligger muligheden for

indflydelse ikke kun i skellet mellem statsborger og medborger men primært i den

enkeltes engagement.

Siden Marshalls definition af de tre faser af rettigheder, har flere teoretikere

sidenhen udbygget disse med det kulturelle medborgerskab. Her er udgangspunktet

en kollektiv identitetspolitik med retten til at fastholde sprog, vaner, livsstil og den

kultur man er den del af, uden tanke på det statsborgerskab man er underlagt

(Korsgaard, 2008: 32). Begrebet kultur er et sammensat fænomen, der rummer så

forskellige aspekter som: fysiske omgivelser og udtryksformer, moralske værdier,

sprog, religion, mad, beklædning, musik mm (Korsgaard, 2008: 134). Fordi

aspekterne kombineres uafhængig af hinanden kan eksempelvis et

medborgercenter blive påvirket af kulturen fra både de fysiske omgivelser det er

placeret i, samarbejdspartnerne bag medborgercenteret og deres

organisationskultur og ikke mindst brugerne. Kultur kan være underlagt henholdsvis

27


en statisk eller dynamisk opfattelse. Ifølge den statiske opfattelse er kultur

afgrænsede enheder, der følger landegrænser. Man går her ud fra, at alle

Teoretisk ramme - Medborgerskab

indbyggere indenfor landegrænsen har fælles værdier og normer, hvorved kulturen

forandres meget langsomt, i nogle tilfælde forbliver den endog upåvirkelig af

nutidens kultur. Omvendt er den dynamiske opfattelse af kultur et komplekst

fænomen, som er opstået i et forsøg på at inddele de forskellige typer af kultur med

begreber som finkultur, popkultur, subkultur, virksomhedskulturer osv. Her er

kulturen den viden, de betydninger og værdier mennesker deler og forhandler med

andre indenfor de forskellige sociale fællesskaber. Kulturen er altså ikke noget der

er i mennesker men mellem mennesker (Hinge, 2008: 58-59).

Skønt dette speciale tager udgangspunkt i lokalmiljøet, er det vigtigt at slå fast, at

medborgerskab traditionelt også er forankret i andre miljøer som nationalstaten,

unionen (hvilket gør sig gældende for vores land) samt den globaliserede verden

(Hinge, 2008: 24). Ydermere taler man nu også om medborgerskab i det

transnationale aspekt, hvilket vi vil se nærmere på i det følgende. Ligeledes vil vi se

på, hvad der ligger inden for rammen af den aktive medborger, og hvordan denne

dannes.

Den aktive medborger dannes

Når man taler om aktivt medborgerskab må man holde sig for øje, at dette ord

rummer en række nuancer. Det er nærliggende at argumentere for, at dette er lidt

et modeord, der dækker over samme sider som medborgerskab i ren form. Alene

det, at man er med som borger, må nødvendigvis betragtes som værende en

aktivitet. Rent teknisk er aktivt medborgerskab også et led i en række krav i den

politiske dagsorden for at få permanent opholdstilladelse i landet (Ny i Danmark,

2011a):

28


Teoretisk ramme - Medborgerskab

”Opfyldelse af kravet om aktivt medborgerskab er betinget af, at ansøgeren har

udvist aktivt medborgerskab her i landet ved mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,

organisationer m.v., og at ansøgeren kan dokumentere dette.”

(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010: 1)

Ved at udvise aktivt medborgerskab opnås 15 point ud af et samlet antal på 100,

der kræves for at kunne få permanent opholdstilladelse (Ny i Danmark, 2011b; DR,

2010).

En af grundstenene i det at være medborger består i dannelse/at blive dannet,

nærmere betegnet at erhverve sig et kulturelt bestemt indhold af viden,

færdigheder og holdninger. Flere teoretikere har gennem tiden undersøgt dette

begreb. Dannelse kan eksempelvis betragtes som den almendannelse, vi får fra

undervisning og skolen, eller den proces man gennemlever som individ eller som

nation. Ifølge den tyske professor i pædagogik Wolfgang Klafki (2001: 33-34; 44-47),

bygger dannelsesprocessen på en hermeneutisk sammenhæng mellem del (det

enkelte menneske) og helhed (den kulturelle helhed mennesker lever i). Han mener,

det er for simpelt udelukkende at tage udgangspunkt i ”verden” eller ”mennesket”.

Klafki fremhæver vigtigheden af kunst, kultur, sprog, historie og etik i tilværelsen og

mener, det er i mødet mellem disse, at man dannes. Som følge af

dannelsesprocessen ender man som det hele menneske med moralsk aspekt,

forstand og fornuft og en æstetisk dimension.

På denne baggrund udvikler han et nyt dannelseskoncept mellem mennesket og

verden, der sættes sammen på baggrund af tre grundlæggende evner, som

Korsgaard rammer ind med følgende punkter:

29


Teoretisk ramme - Medborgerskab

”Selvbestemmelse – evnen til at bestemme over egne etiske, økonomiske, politiske

og religiøse holdninger og meninger

Medbestemmelse – evnen til at deltage i indretningen af en fælles kulturel og politisk

offentlighed

Solidaritet – evnen til at gøre en indsats for de udsatte og svage i samfundet”.

Ifølge Klafki leder ovenstående evner til forskellige hovedproblemer, som

(Korsgaard, 2008: 61)

mennesket i den senmoderne verden bliver konfronteret med og skal have indsigt i.

Disse problemer kan eksempelvis omhandle spørgsmål om fred, miljø,

samfundsskabt ulighed og nye tekniske styrings-, informations- og

kommunikationsmedier samt intime og personlige jeg/du forhold. Gennem

undervisning kan der erhverves indsigt og handlingskompetencer, hvorved man

gøres i stand til at deltage i diskussion og løsning af fælles udfordringer og opgaver

(Korsgaard, 2008: 62; Klafki, 2001: 46). Klafkis problemfelter indrammer meget godt

problemerne for menneskene i vores samtid, men mangler dog måske at gå lidt

dybere ind end ”du/jeg forholdet” og mere ind i, hvordan vi forholder os i

fællesskabet.

Traditionelt set kan medborgerskab betragtes ud fra forskellige niveauer fra

verdensborgerskab til medborgerskab i det lokale. Decideret verdensborgerskab

finder man i store internationale virksomheder, der bygger på medarbejdere på

tværs af modersmål, religion eller hudfarve. Her er det primære sprog som oftest

engelsk og virksomhedens værdier er udviklet i en fælles proces. Globalt

orienterede virksomheder ønsker ofte at signalere en form for globalt ansvar, og

gennem tiden er tiltag som Fair Trade og Max Havelar 3 opstået som værende

globale tiltag til gavn i det lokale miljø (Hinge, 2008: 34).

3 Mærkningsordning af produkter, til gavn for at begrænse fattigdom, give bønderne en bedre

mulighed for at bestemme over eget liv, og skåne miljøet bedst muligt under produktionen

(Fairtrade, 2010).

30


I Unionsperspektivet, giver Maastricht-traktaten fra 1992 4 statsborgere i EU-

Teoretisk ramme - Medborgerskab

medlemslandene ret til frit at bevæge- og opholde sig inden for unionens grænser.

Europa består af mange kulturer, religioner og sprog. Et af hovedformålene med

unionen er dog at gøre EU til et medborgerskabsprojekt på tværs af fælles kultur,

sprog og tradition og få skabt fælles politiske og civile rammer. Dog argumenterer

Hinge (2008: 29-31) for, at netop denne divergente kultur og manglende fælles

sprog hindrer fællesskabsfølelsen og accepten af forskelligheden for borgerne i EU.

Ser man på medborgertanken ud fra et nationalt perspektiv, har denne ændret sig i

takt med, at landegrænsen gennem historien har flyttet sig. Tilbage i 1700-tallet var

Danmark en helstat, hvor der ud over det danske sprog også blev talt tysk, frisisk

norsk, islandsk o.a. Med den Anden Slesvigske Krig og Slaget ved Dybbøl i 1864

ændres dette sig, idet Slesvig og Holsten, som var de sidste ikke-dansktalende folk,

ikke længere var en del af Staten. Nu var landet en homogen befolkningsgruppe

med ét sprog, én religion og alle med samme hudfarve. Denne type af ensartet

gruppe betegner man som ethnos der, sammenlagt med det formelle juridiske og

politiske fællesskab, ændrer gruppen til det tidligere beskrevet demos. Herigennem

er forestillingen om danskeren som værende hvid, kristen og med dansk som

modersmål blevet udviklet (Korsgaard, 2008: 14-29). En forestilling der står lidt i

kontrast til andre europæiske lande, vi ofte sammenligner os med, som eksempelvis

Frankrig og Holland. Som følge af datidens kolonisering er landsmændene her mere

heterogene, ser man på etnisk oprindelse og hudfarve alene. Således er den

afrikanske afstamning her i langt højere grad afspejlet i de to nationaliteters

befolkningsgrupper. Men hvor man førhen kunne ramme danskerne ind med

ordene ”Gud, kongen og fædrelandet”, har disse tre samlingspunkter ændret sig i

folks bevidsthed. Nu kræves der andre fællesreferencer, hvorfor politikerne har

4 “Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse

af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som

unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget” (Folketingets

EU-Oplysning, 2011).

31


Teoretisk ramme - Medborgerskab

skruet op for retorikken netop omkring begreber som aktivt medborgerskab og

demokrati (Hinge, 2008: 27-28).

Medborgerskabet vi beskæftiger med i nærværende speciale er det

medborgerskab, der er lokalt forankret. Dette omhandler aktiviteter i nærmiljøet,

boligkvarteret, bydelen eller kommunen. Den aktive medborger er her vigtig, idet

følelsen af medejerskab vil kunne påvirke og have indflydelse på de fysiske og

psykiske omgivelser. Ligeledes kan den lokalt forankrede medborger, som en aktiv

figur udadtil, få politisk indflydelse i eksempelvis kommunalbestyrelser og

medierne. Medborgerskab knytter sig som oftest til den offentlige sfære, hvorfor

der er risiko for, at de borgere, der ikke deltager her, ikke i samme grad bliver

anerkendt som borgere. Et af de steder, hvor privatsfæren ofte er til diskussion, er

omkring den individuelle religiøse overbevisning og de traditioner, der måtte være

forbundet med dette. Hvor religion førhen har været et privatanliggende, er denne

gennem de sidste år i høj grad blevet trukket ud i det offentlige rum. I flere tilfælde

har den fået skyld som værende stærkt sekularistisk, og at dette står i kontrast til

det demokratiske samfunds ønske om ligeværd, rettigheder og medansvar (Hinge,

2008: 24-26; Korsgaard, 2008: 123-132).

En anden måde at betragte medborgerskab på er dog ved at se på, hvordan nye

strømninger har påvirket immigranterne og afspejler sig i deres dagligdag. Aktivt

medborgerskab kan udvises indenfor alle de miljøer den kulturelt er underlagt. Med

udgangspunkt i det bredeste perspektiv kan man populært sige, at verden er blevet

mindre end, hvordan vi traditionelt har opfattet den. Man taler om den globale

landsby. Moderne teknologiske kommunikationsformer som internet, parabol-tv og

udbygget telefonnet, gør det let at rapportere direkte fra verdens brændpunkter.

Således har store dele af befolkningen globalt set mulighed for at få indsigt i livets

gang på verdensplan. Dermed er der skabt et globalt samfund med fælles

referencer og erfaringer, hvor grænserne er udvisket og nye fællesskaber opstår på

tværs af nationaliteter, hvorved de kulturelle forskelle indsnævres.

32


Teoretisk ramme - Medborgerskab

Det er også denne multikulturalisme, der danner baggrund for et nyt forskningsfelt

på området, som går på tværs af de grove optrukne grænser fysik og kulturelt. Siden

starten af det 20. århundrede har man talt transnationalisme som en ny dimension i

medborgerskab, hvor man ikke kun har fokus på det land migranten har slået sig

ned i men også på migrantens oprindelsesland.

Transnationalisme er en social bevægelse og et forskningsfelt, der påviser at sociale

fællesskaber går på tværs af nationale grænser, hvorved man opnår større åbenhed.

Ordet transnationalisme betyder i sig selv ”forgrening til flere lande”. Traditionelt

set er kun ganske få grupper af mennesker forblevet på samme leveområder

gennem mange generationer, men har i stedet udvandret og forgrenet kulturerne

og traditionerne ud globalt. Typisk er folk flyttet fra de vante omgivelser og har slået

sig ned i nye. Dette værende på grund af naturkatastrofer, epidemier, krig eller i

jagten på lykken. På denne måde er eksempelvis det USA, vi kender i dag, funderet

med områder der relaterer til oprindelseslandet såsom New England, New Mexico

eller sågar den lille by Dannebrog, der er beliggende i Staten Nebraska og som

trækker rødder tilbage til vort eget land. Som ellers før antaget har disse nye

migranter ikke ”udryddet” sig selv ved at lægge alt, hvad der hedder kultur og

nationalitet bag sig og underlagt sig nye samfunds kulturer (Handlin og Takaki i

Pries, 1999: 73). I stedet er de at betragte som transmigranter, hvilket vil sige

immigranter, hvis identitet bygger på relationer mellem mere end en nationalstat

(Glick Schiller, Basch og Blanc-Szanton i Pries, 1999: 73). Idet de via dagligdagen

indlemmes i økonomiske og politiske forhold i det land, de tilflytter, er de ikke at

betragte som udlændinge. På samme tid påvirker immigranterne det samfund, de

flytter til med eksempelvis nye institutioner og nationale begivenheder bragt med

fra det land, de migrerede fra. Hvor migration førhen traditionelt var en temmelig

ensrettet bevægelse med et udgangspunkt og et ankomsttidspunkt, er det i dag,

som en konsekvens af globaliseringen, i højere grad en igangværende bevægelse

mellem to eller flere sociale rum eller steder.

33


Teoretisk ramme - Medborgerskab

Med transnationalismen er der opstået en vigende økonomisk og social betydning

af grænserne mellem nationalstaterne, og migranterne har udviklet stærke

tværgående nationale bånd til mere end ét hjemland. Transnationalisme er altså

processen, der sammenkobler og opretholder sociale relationer fra de

multikulturelle oprindelige samfund til et nyt (Pries, 1999: 74-76).

Fortalere for transnationalisme ønsker at lette strømmen af mennesker, ideer, og

varer mellem regioner. Med tanke på blandt andet vandrende arbejdskraft og

global informationsstrøm hævder de, at det ikke giver mening at fastlåse folk i

nationalstat grænser. Ydermere er der undersøgelser af tilhørsforhold blandt

indvandrere i Danmark, der peger på, at indvandrere og deres efterkommere kan

være tæt knyttet til flere steder på en gang. Det viser sig, at mange indvandrere og

folk med indvandrerbaggrund i Danmark ønsker at være en del af det ’danske’

samfund uden at fralægge sig kultur, sprog, vaner og traditioner fra det land, de selv

eller deres forældre kommer fra (Quraishy, 2003; Grünenberg, 2006: 91-117).

Aktivt medborgerskab er med andre ord et komplekst begreb, der tager form alt

efter konteksten det befinder sig i. Vi vil i nedenstående se på, hvordan

medborgerskab og den aktive medborger er blevet implementeret i den politiske

dagligdag og overført til blandt andet bibliotekssektoren i form af

medborgercenterkonceptet.

Medborgerskab i projektform

I kølvandet på EU-initiativet URBAN, der har til formål at fremme økonomisk og

social byfornyelse af kriseramte byer og bydele for at sikre en bæredygtig

byudvikling, er der siden år 2000 igangsat en masse byfornyende initiativer i de

danske udsatte boligområder. Århus skød processen i gang i starten af 2002, hvor

EU tildelte € 5,3 mio. til byen (Europa 2002). Efterfølgende har Regeringen fulgt op

med en række rapporter, strategier og tiltag på området og ad den vej bredt

begrebet om medborgerskab ud mod både det kulturelle og sociale felt.

34


Et tiltag, der eksemplificerer medborgerskab i projektform, er de 16 nye

Teoretisk ramme - Medborgerskab

medborgercentre, der er etableret indenfor de seneste år. Ifølge Styrelsen for

Bibliotek og Medier (2011a) er et medborgercenter et uformelt og tværsektorielt

rådgivnings-, lærings- og aktivitetscenter, der er etableret med udgangspunkt i et

bibliotek. Det har lokalefællesskab med andre kommunale tilbud, eventuelt

kombineret med frivillige organisationer og forskellige foreninger, der tilsammen

kan hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet.

Lov om Biblioteksvirksomhed § 1 omhandler, hvorledes biblioteket har til opgave

”at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”. Da etniske minoriteter i

forvejen ofte er flittige brugere af biblioteket (Bille et al., 2005: 379-380) synes

integration umiddelbart også at være et oplagt projekt for bibliotekssektoren. I

2007 fremlage Regeringen rapporten: ”Lige muligheder. Styrkede personlige

ressourcer og social sammenhængskraft” med det formål, at styrke børn, unge og

deres forældre til at kunne begå sig socialt, kommunikere med andre, træffe

beslutninger og tage ansvar for sig selv og sin familie. År forinden denne rapport

havde biblioteket bragt sig på banen med kampagnen ”Biblioteket – en port til det

danske samfund”. Her henvender Styrelsen for Bibliotek og Medier (dengang kaldet

Biblioteksstyrelsen) sig til biblioteker, som gerne vil i gang med en mere bevidst

biblioteksbetjening af etniske minoriteter, men som endnu ikke har så mange

erfaringer på området. I tilhørende rapport omtales aktivt medborgerskab,

medborgerstøtte, medborgerhuse og vigtigheden af samarbejdspartnere som en vej

frem mod empowerment, der gør folk i stand til at blive selvstændige individer og

kunne handle selv (Biblioteksstyrelsen, 2005). Dette fokus på integration blev

yderligere forstærket, med Kulturministeriet og Integrationsministeriets

samarbejdsaftale i 2006 (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og

Kulturministeriet, 2006). Formålet med denne samarbejdsaftale var at styrke

bibliotekernes integrationsindsats og kulturformidling mellem grupper med

forskellig etnisk baggrund. Dette ud fra den opfattelse, at biblioteket var en oplagt

aktør i integrationsindsatsen og midlet var lektiehjælp. Målet om integration var det

35


samme, men midlet skulle være en helhedsorienteret indsats på tværs af

myndighedsområderne. Gennem dette tiltag åbnedes der op for regeringens

Teoretisk ramme - Medborgerskab

satspuljer og økonomiske tilskud til empowermentbaserede projekter, såsom

medborgercentre for borgerne i udsatte bolig områder (Regeringen, 2007; Styrelsen

for Bibliotek og Medier, 2008; Poulsen og Frydendahl, 2009).

EU kommissionen har udnævnt 2011 til at være Europæisk Frivillighedsår. I

Regeringens nationale civilsamfundsstrategi fra sidste år, trækkes civilsamfundet 5 ,

frivillighed og medborgerskab sammen som løsning på problematikker vedrørende

socialt udsatte personer og deres familier (Regeringen, 2010: 10). På baggrund af

denne og den nye samarbejdsaftale fra 2010 mellem Kulturministeriet og

Integrationsministeriet, opfordrer Integrationsministeriet nu biblioteker og

medborgercentre til ydermere at søge midler fra den ca. 2 mio. store pulje oprettet

her. Formålet er, at inddrage borgere i og omkring udsatte boligområder i det

frivillige arbejde, og medvirke til at fremme opbygningen af det lokale samfund.

Dette udtrykt i fem indsatsområder:

1. ”Etablering af mentorordninger og samarbejde mellem biblioteker og

bydelsmødreprojekter

2. Aktiviteter baseret på uformel læring og empowerment

3. Uformel sprogtilegnelse i form af Sprog-Caféer, hvor nydanskere kan træne deres

sprogkundskaber

4. Formidling af kulturtilbud, som nydanskere i dag i beskedent omfang benytter

sig af

5. Etablering af borgerforaer med henblik på at holde debatskabende og kulturelle

arrangementer og styrke medborgerskab”

(Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010a)

Opsummerende kan det dermed siges, at begrebet medborgerskab er underlagt en

række nuancer alt efter den kontekst den befinder sig i. Gennem årene er der

5 Civilsamfundet kan karakteriseres som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, der

eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfære, markedet og det offentlige. Det kan f.eks. være

foreninger, interesseorganisationer, og de der yder en frivillig indsats i f.eks. boligområder og

organisationer (Regeringen, 2010: 4)

36


Teoretisk ramme - Empowerment

kommet et øget fokus på at samle op på de socialt udsatte boligområder, således

disse ikke isolerer sig fra resten af samfundet og bliver en byrde. Rammerne for,

hvordan denne arbejdsopgave løses bedst mulig er under udvikling, og vi vil i det

følgende se nærmere på et af de redskaber, der benyttes i processen til at fremme

medborgerskabsfølelsen og det aktive medborgerskab.

Teoretisk ramme - Empowerment

Dette afsnit søger at indkredse en forståelse af empowermentbegrebet. Idet vi i

specialet har fokus på medborgercentre funderet i biblioteksregi, vil vi ligeledes se

på, hvordan empowermentbegrebet benyttes indenfor folkebibliotekerne i

Danmark.

Empowermentbegrebet kan bl.a. relateres tilbage til Latinamerika og Paolos Freires

frigørende pædagogik, hvor målet var at tilføre underprivilegerede grupper viden

gennem eksempelvis undervisning. Herigennem var målet at gøre dem bevidste om

de strukturer og rammer, der var medvirkende til at skabe deres livssituation.

Begrebet er uløseligt forbundet med kritik af og kamp mod uretfærdige fordelinger

af økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer samt uretfærdig fordeling af magt

og indflydelse (Andersen & Elm Larsen, 2004: 438; Andersen et al., 2003: 9).

Begrebet har således rødder i lande uden en stærk velfærdsstat, hvor uligheden,

undertrykkelsen og polariseringen er større og mere omfattende end i Danmark

(Lundemark Andersen et al. , 2000: 17). Alligevel har begrebet fået stor indflydelse

på bl.a. det sociale arbejde i Danmark. Det dukkede for alvor op i Skandinavien sidst

i 1980´erne og begyndelsen af 90´erne og benyttes i dag inden for social- og

sundhedsvæsnet, uddannelsesområdet og virksomheds- og organisationsudvikling

(Faureholm, 1999: 49).

I praksis benyttes empowerment dels af forskellige institutioner og professionelle,

der har intentioner om at understøtte eller facilitere empowerment hos bestemte

37


målgrupper og dels af grupper og individer, der selv forsøger at tilkæmpe sig

Teoretisk ramme - Empowerment

empowerment. Andersen & Elm Larsen (2004: 433-438) skelner mellem 3 aktuelt

anvendte varianter af empowermentbegrebet:

Den liberalistiske, hvor empowerment kun handler om individers og familiers evne

til at forfølge egne mål, og hvor der ikke stilles spørgsmål ved uligheder i

samfundets struktur.

Den socialliberale/socialdemokratiske, hvor de eksisterende velfærdsinstitutioner

skal reformeres, og hvor der ske en større inddragelse af brugerne. Heller ikke her

stilles grundlæggende spørgsmål ved de vilkår i samfundet der producerer ulighed,

social eksklusion og manglende social rummelighed.

Den samfundskritiske, hvor der fokuseres på kollektiv bevidstgørelse og aktiv

handlen i forhold til at ændre livsvilkårene for de underprivilegerede grupper.

I dette speciale anlægges en socialliberalistisk/socialdemokratisk vinkel på

empowerment, da det er denne ramme som medborgercentrene agerer inden for.

Her er målet at tage udgangspunkt i det lokale og give beboerne de rette redskaber

til at klare sig i det eksisterende samfund, som det er indrettet.

I forlængelse af dette mener Andersen et al. (2003: 32), at langt de fleste projekter i

Danmark, med fokus på empowerment, primært handler om deltagernes udvikling

af viden og evne til at forstå og begå sig i samfundet, som det nu engang er

organiseret. Ifølge Andersen et al. (ibid.: 11) er flygtninge-indvandrere en af de

grupper, der især risikerer at blive hægtet af den samfundsmæssige og bymæssige

udvikling. Dele af disse oplever vanskeligheder ved at blive accepteret som

medborgere og med at blive socialt og arbejdsmæssigt integreret og har stadig

sværere ved at opnå fuldt medborgerskab. En måde, hvorpå der fra professionel

side af søges at støtte disse grupper, er ved brug af empowermentstrategier. Der

ses da også i den danske integrationspolitik et fokus på empowerment, hvilket

afspejles i mulighed for offentlige tilskud til forskellige projekter, der arbejder med

netop dette koncept (Ny i Danmark, 2007; Ny i Danmark, 2008b).

38


Empowerment er som tidligere nævnt et begreb, der benyttes inden for flere

Teoretisk ramme - Empowerment

forskellige faggrupper. Begrebet er trods dets popularitet også noget diffust og

tvetydigt, i det forskellige aktører lægger forskellige meningsindhold i det (Askheim

& Starrin, 2008: 21-23). Det gør det til et vanskeligt begreb at konkretisere. Askheim

og Starrin mener dog, at et positivt syn på mennesket, som et aktivt og handlende

subjekt, er et grundlæggende fællestræk ved de forskellige opfattelser, hvor det i

praksis handler om, at individet opnår øget selvtillid, bedre selvbillede og øgede

kundskaber og færdigheder. Ligeledes er Faureholm (1999: 50) af den opfattelse, at

begrebet uanset fagområde forudsætter et dynamisk, handlingsorienteret og

ressourcebetonet syn på mennesket, som havende en iboende trang til at mestre

eget liv. Hun ser empowerment som:

”[…] en aktiv proces, der mindsker magtesløshed og forstærker det enkelte

individs mulighed for selv at træffe beslutninger om forhold, der vedrører

egen eksistentielle hverdagsvilkår. Empowermentprocessen skaber personlig

vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem

opnåelse af mestringsfærdigheder, der erhverves ved aktivt at fremme

deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende

samfund”

(Faureholm, 1999: 52)

I denne definition er der således både fokus på at forbedre den enkeltes liv og på

den samfundsmæssige dimension, hvor den enkeltes empowermentproces har

betydning for det omgivende samfund både på det nære og på det bredere plan.

Også Lundemark Andersen et al. (2000: 23) lægger vægt på forståelsen af

empowerment som en forandringsproces hos det enkelte individ, hvor der arbejdes

med at skabe viden, indsigt, læring og kompetencer til at håndtere forskellige

situationer anderledes og mere hensigtsmæssigt for en selv end før. Elbeshausen

(2007) nævner, at empowerment også er at fremme den kritiske refleksion og

selvrefleksion, således at man aktivt kan forvare sig mod diskriminerende adfærd og

tankeformer.

39


Teoretisk ramme - Empowerment

Et centralt element ved empowerment, som ordet i sig selv også refererer til, er

magt. Magt skal her forstås som en ikke-given størrelse. Med dette menes, at hvis

et menneskes magt over eget liv øges, så betyder det ikke nødvendigvis, at et andet

menneske får tilsvarende mindre magt, og idealet er, at den samlede magt øges

(Andersen & Elm Larsen, 2004: 437). Empowerment handler om, at personer eller

grupper, der er magtesløse eller i en afmagtssituation med begrænsede

muligheder, skal oparbejde styrke og kraft til at komme ud af situationen og således

opnå magt over eget liv (Askheim, 2008: 21).

Empowerment og det danske folkebibliotek

Der er også inden for bibliotekssektoren kommet fokus på empowerment, hvilket

bl.a. ses i samarbejdsaftalen 2010-2012 mellem Kulturministeriet og

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.), hvor et af de fem

indsatsområder, som nævnt, netop omhandler puljestøtte til aktiviteter baseret på

uformel læring og empowerment. Heri er opfattelsen, at biblioteker, ved at fungere

som åbne læringsrum, kan bidrage til den sociale inklusion 6 , og at læring og

empowerment kan betragtes som oplagte værktøjer til at styrke inklusion,

integration og medborgerskab.

I det åbne læringsrum har biblioteket mulighed for at stille informationer til

rådighed, formidle viden om og indsigt i dansk kultur- og samfundsliv og styrke og

udvikle den informationskompetence, som er nødvendig for at kunne orientere sig i

samfundet. Empowerment kan således, som også Elbeshausen (2007: 11-13)

nævner, benyttes til at forøge brugernes informationskompetence, så de bliver i

stand til at skaffe sig adgang til relevante informationer og benytte disse i

overensstemmelse med egne behov og interesser.

6 Hvor man i integration optager eller indsluser individet som en tilpasset eller selvstændig del af

helheden, går inklusion ud på, som ordet også antyder, at inkludere individet i hel form i et

fællesskab (Kornerup og Pedersen, u. å.).

40


Teoretisk ramme - Empowerment

I forbindelse med rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for

Bibliotek og Medier, 2010b) bad Styrelsen for Bibliotek og Medier forskere fra

Danmarks Biblioteksskole (nu IVA) om at udarbejde en ny model (se figur 3) for

fremtidens folkebibliotek.

Figuren er udviklet af Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik

Jochumsen, Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole.

Figur 3

(Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 48)

Kort fortalt bygger modellen på fire forskellige rum, der overlapper hinanden. Disse

rum (læringsrum, inspirationsrum, møderum og det performative rum) skal forstås

som de muligheder, der kan opfyldes i både det fysiske og det virtuelle rum.

Opgaven for folkebibliotekerne er, at få alle fire til at spille sammen ved at

medtænke dem i bl.a. indretning, tilbud og samarbejdspartnere. Det er især

læringsrummet og møderummet, der understøtter empowerment. I læringsrummet

gives brugerne, gennem fri og uhindret adgang til information og viden, mulighed

41


for at udforske verdenen og derigennem få styrket deres kompetencer og

Teoretisk ramme - Empowerment

muligheder. Læring betragtes her som en dialogorienteret proces, hvor der tages

udgangspunkt i brugernes egne erfaringer og ønsker om at definere deres egne

læringsbehov. Møderummet er forståelsen af biblioteksrummet som et tredje sted

mellem arbejde og hjem, hvor brugerne har mulighed for at både at møde

mennesker, der ligner dem selv og mennesker med andre interesser, værdier og

meninger og derigennem blive udfordret gennem diskussion og debat (Styrelsen for

Bibliotek og Medier, 2010b: 91-93).

Det er særligt biblioteker i kulturelt mangfoldige boligområder, præget af stor

koncentration af etniske og sociale minoritetsgrupper, som f.eks. Vollsmose og

Gellerup, der arbejder med empowerment for herigennem at sikre ressourcesvage

brugergruppers mulighed for aktivt medborgerskab. Af konkrete tiltag, med fokus

på empowerment, kan nævnes Odense Centralbiblioteks projekt ”Vi læser avis –

SAMMEN”. Dette projekt er rettet mod kvinder, som i længere tid har opholdt sig i

Danmark uden at blive tilknyttet arbejdsmarkedet eller på anden vis har synliggjort

sig som aktive medborgere. I projektet arbejdes der med udvikling af kvindernes

erfaringsevne, der handler om at kunne tilegne sig begreber og oplevelser via

refleksion, og gøre dem til egne erfaringer. Den form for læring, der bliver arbejdet

med i projektet, beskrives således:

”Erfaringsbaseret læring kan defineres som en fortløbende

integrationsproces, hvor nye oplevelser, fremtvunget af hidtil ukendt viden,

og gamle erfaringer finder sammen og bliver en del af den enkeltes

livshistorie”.

(Elbeshausen og Weisbjerg, 2005)

Projektets formål er gennem dette arbejde at bringe kvinderne ud af deres

isolation, og bevirke at de kan blive i stand til bedre at indgå i samfundet som aktive

medborgere, samt hvordan de kan benytte bibliotekets ressourcer i denne proces

(Elbeshausen, 2007: 11-13).

42


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

Sammenfattende kan det siges, at empowerment kan ses som en strategi i forhold

til at give mennesker mulighed for at mestre deres liv i overensstemmelse med

egne ønsker og kunne deltage aktivt i samfundet. Dette hvad enten det drejer sig

om at blive en del af arbejdsmarkedet eller bidrage til det lokale foreningsliv.

Teoretisk ramme – Partnerskaber og tværfagligt samarbejde

I nedenstående sættes fokus på samarbejde på tværs af fag og sektorer, som

værende en væsentlig forudsætning for bevilling af tilskud fra Styrelsen for Bibliotek

og Medier til etablering af medborgercentre. Denne form for anderledes

bofællesskab, et medborgercenter kan betragtes som, vil pr. automatik involvere en

vis grad af samarbejde mellem de involverede, hvor det fælles mål er at hjælpe

beboerne til at klare sig bedre i lokalsamfundet.

For folkebibliotekerne i Danmark er samarbejde med mange forskellige partnere i

lokalsamfundet ikke noget nyt fænomen, og i rapporten Folkebibliotekerne i

vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76) understreges det,

at brugernes ønsker og behov i forhold til folkebibliotekets tilbud kun kan opfyldes,

hvis bibliotekerne indgår i partnerskaber af forskellig karakter. Der nævnes flere

forskellige årsager til nødvendigheden af partnerskaber bl.a. det, at den

teknologiske udvikling har medført, at folkebibliotekets betydning ikke længere er

bundet til bibliotekets materialer. Dermed bliver folkebibliotekets legitimitet 7 i

højere grad afhængig af, hvad biblioteket ellers kan bidrage med, hvor især

styrkelsen af relationerne til brugerne og lokalsamfundet er centralt. Det er i

forbindelse med dette, at inddragelsen af partnerskaber ses som havende stor

betydning, og at dette samarbejdet med andre kan tilføre folkebiblioteket nye

kompetencer, flere ressourcer og være medvirkende til at udvikle

bibliotekssektoren.

7 For offentlige virksomheder har legitimitet en central betydning. Ifølge Pors (2007: 28), stræber

offentlige virksomheder efter at øge deres legitimitet, hvor legitimitet kan ses som det forhold, at

man som offentlig virksomhed foretager sig noget, interessenterne synes er rimeligt og nødvendigt.

43


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

Samarbejdspartnerne kan både være de mere traditionelle partnere som f.eks.

uddannelsesinstitutioner og andre lokale kulturtilbud, men også nye og mere

utraditionelle, som det private erhvervsliv og civilsamfundet.

Der ses fordele ved både kortere partnerskaber, som knytter sig til et enkelt

tidsbegrænset projekt og langvarige, hvor partnerskabet efterhånden bliver en

integreret del af det enkelte bibliotek. De lokalt forankrede partnerskaber har først

og fremmest til hensigt at styrke bibliotekernes relationer til lokalsamfundet eller

udvikle nye tilbud med udgangspunkt i lokale behov f.eks. rettet mod bestemte

grupper i befolkningen (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76).

For at gå lidt dybere ind i samarbejdet mellem de forskellige partnere, vil vi se

nærmere på begrebet tværfaglighed. Vi fokuserer i dette speciale på tværfaglighed i

professionel udøvelse og ikke på tværfaglighed indenfor undervisning og forskning.

Tværfagligt samarbejde defineres ofte som koordinering, men Lauvås og Lauvås

(2006: 54) mener, at tværfaglighed indbefatter andet og mere end blot

koordinering. Ved tværfagligt samarbejde sammenføjes flere fagpersoners arbejde

til en helhed og bliver til en gennemført form for organisering af arbejdet.

Begrebet fag kan, som Ejrnæs (2004: 15) pointerer, ses som et udtryk for den

samlede sum af teoretisk kundskab og praktiske færdigheder, der anses som

værende nødvendige for at bestride en bestemt type job eller arbejdsfunktioner.

Overordnet set kan tværfaglighed forstås som betegnelsen for en arbejdsform på

forskellige niveauer og i forhold til forskellige arbejdsopgaver. Vi tager i dette

speciale udgangspunkt i Lauvås & Lauvås (2006: 20) brede forståelse af

tværfaglighed som omhandlende samarbejde på tværs af sektor-, organisations-,

professions- og faggrænser. Tværfagligt samarbejde ses både i teori og praksis som

en nødvendighed i nutidens samfund og som et positivt ladet ord. Som Byrge og

Hansen (2008: 51) formulerer det, så er det en væsentlig kompetence i

vidensamfundet at kunne anvende sin viden uden at være hæmmet af faglig, social

44


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

eller kulturel mønstertænkning, netop fordi behovet for tværfaglig udvikling og

kreativitet bliver stadig mere efterspurgt.

Ifølge Lauvås og Lauvås (2006: 11-20) så er tværfaglighed et spørgsmål om effektiv

ressourceudnyttelse, hvor overordnede mål ikke er mulige at nå, hvis f.eks.

forskellige sektorer arbejder uafhængigt af hinanden. Aanderaa og Tveiten (1994, i

Yndigegn Hansen, 2001: 33) fremhæver flere forskellige væsentlige aspekter ved at

arbejde tværfagligt. Han mener, at det hæve kvaliteten i arbejdet, at flere

forskellige fagpersoner ser på den samme sag. Dette kan samtidigt bidrage til

kompetenceudvikling og forøgelse af vidensniveauet hos de samarbejdende

partnere. Fælles aktiviteter og konkret samarbejde kan være medvirkende til at

nedbryde de barrierer, der kan eksistere mellem faggrupper. Her har især

opbyggelsen af personligt kendskab til hinanden en afgørende betydning. I

forlænges af dette ser Bang og Høgel (2009) tværfaglighedens store force som det,

at vi ved brug af denne tvinges til at ”tænke ud af boksen” og udfordres til at se det

vante i et nyt perspektiv.

Samtidigt er tværfagligt arbejde også forbundet med visse udfordringer omkring

krydsende særinteresser og forskellige perspektiver på arbejdet.

Et fag kan kun se det, det kan se.

Det kan ikke se det, det ikke kan se.

Det kan heller ikke se, at det ikke kan se det,

det ikke kan se!

(Luhmann, 1982, i Lauvås og Lauvås, 2006: 42).

Som citatet ovenfor beskriver, så kan et specifikt fagligt udgangspunkt være

medvirkende til at begrænse ens synsfelt i forhold til omverden. De faglige

udgangspunkter repræsenterer forskellige perspektiver i måden at betragte,

45


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

forklare og forstå virkeligheden på med de begrænsninger, dette kan indebære

(Lauvås og Lauvås, 2006: 36). Van der Heijden (2005: 51-54) siger i forlængelse af

dette, at vi som mennesker er tilbøjelige til at se det, der er baseret på vores

eksisterende mentale modeller og forventninger og overse det, som går ud over

disse. Mentale modeller kan beskrives som et resultat af menneskers baggrund,

uddannelse og erfaring. Dette bevirker forskelle i, hvordan vi hver især ser på

verden omkring os (Bood & Postma, 1997: 11). Det skal dog her tilføjes, at det ikke

kun handler om faggrænser og forskelle, idet nogle fag overlapper hinanden på

forskellige områder, hvilket kan medføre sammenfald i interesser og forståelser af

verden (Lauvås og Lauvås, 2006: 37). På den anden side indebærer samme faglige

udgangspunkt ikke nødvendigvis konsensus og enighed, og der kan derfor ses

betydelige holdningsforskelle inden for et afgrænset fag (Ejrnæs, 2004).

Yndigegn Hansen (2001: 40) taler om, at de myter og fordomme, forskellige

faggrupper kan have om hinanden, kan bunde i manglende viden om de andre

faggruppers arbejdsbetingelser og grænserne for deres virkemidler. Derudover vil

samarbejdsparterne i det tværfaglige arbejde have forventninger til hinandens

roller og mere eller mindre klare forventninger til deres egen rolle. Lauvås og Lauvås

(2006: 68-74) definerer kort fortalt en rolle som et sæt af forventninger, der er

knyttet til en bestemt stilling eller funktion. Således forudsætter en rolle en position

med tilhørende forventninger samt en rollespecifik adfærd hos den enkelte, der er

reguleret af normer og forventninger. Rolleforventningerne stammer som oftest fra

omgivelserne, men nogle er skabt af rolleindehaveren selv.

Betragtes tværfagligt samarbejde ud fra en organisationsteoretisk vinkel, så mener

Carlile (2002), at man kan tale om knowledge boundaries (fremover benævnt som

vidensgrænser), som omhandler de problematikker specialiseret viden kan medføre

for organisationer. Særligt i udvikling af nye produkter er denne viden både en kilde

til og en barriere for innovation. Carlile siger om dette:” The characteristics of

knowledge that drive innovative problem solving within a function actually hinder

46


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

problemsolving and knowledge creation across functions” (Carlile, 2002: 442).

Overfører vi dette til vores fokusområde kan man sige, at

medborgercenterkonceptet er et nyt produkt under udvikling og dette sker i

partnerskaber på tværs af de involveredes vidensgrænser, hvilket i sig selv er

udfordrende for samarbejdet.

Carlile (2002: 443-445) taler om tre supplerende tilgange til forståelsen af viden og

vidensgrænser, der alle er nødvendige for at forstå de komplekse og udfordrende

grænser, der eksisterer i forbindelse med udviklingen af nye produkter. Den

syntaktiske 8 tilgang går på, at så snart en syntaks er delt og stabil på tværs af en

given grænse, så er den tilstrækkelig og det er selve informationsbehandlingen, der

bliver det primære fokus. Udgangspunktet i denne indgangsvinkel er at mere

information, mere kommunikation og flere teamstrategier er bedre. Ved den

semantiske 9 tilgang er vinklen, at selvom en fælles syntaks eller sprog er til stede, så

er fortolkningen ofte forskellig. Disse fortolkningsmæssige forskelle er med til at

besværliggøre kommunikation og samarbejde. Med den pragmatiske 10 tilgang ses

der ikke kun på udfordringerne i kommunikationen. Tilgangen kan også bruges til at

se på, hvordan de involverede kan omarbejde deres egen viden, og blive i stand til

at påvirke eller transformere den viden, der benyttes i andre funktioner. Viden ses

som bundet til den praksis, man er en del af, hvilket medfører et syn på viden som

lokaliseret og forankret i en funktion. Dette resulterer i problematiske

vidensgrænser, når der arbejdes på tværs af funktioner, mener Carlile.

8 Syntaks er den del af grammatikken, der omhandler reglerne for de formelle regler for

opbygningen af sætninger i et sprog (Den Store Danske.dk, 2009-2011a). Det kan f.eks. være det

hexadecimale talsystem nul eller et, som bruges indenfor software kodning (Carlile, 2002: 443).

9 Semantikken omhandler de sprogligt indkodede betydninger i ord og sætninger (Den Store

Danske.dk, 2009-2011b).

10 Pragmatik er i sprogvidenskab og sprogfilosofi læren om sprogets anvendelse i både mundtlig og

skriftlig kommunikation, men benyttes også i mere almen betydning om en praksisorienteret tilgang

til et givet emne (Den Store Danske.dk, 2009-2011c).

47


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

Set i lyset af ovenstående handler tværfaglighed således ikke kun om at anvende sin

viden, som Byrge og Hansen (2008: 51) siger, men også om at udvikle og omforme

denne i det tværfaglige møde.

Ud over de organisatoriske og mere psykologiske aspekter ved tværfagligt

samarbejde, kan forskellige praktiske forhold også have indflydelse på graden eller

succesen af det tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejde forudsætter i

Lauvås og Lauvås´ (2006: 20; 54) optik en vis afhængighed og nærhed i tid og rum,

og det er ikke altid let at tage tid fra eget fokusområde og ens primæraktivitet til at

udvikle samarbejdet.

48


Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

49


Casepræsentation

Dette speciales empiriske fundament er baseret på casestudier af henholdsvis

Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose. Disse medborgercentre er

begge beliggende i Odense kommune, og på denne baggrund vil vi indledningsvis

give et kort indblik i Odense og byens Central Bibliotek.

Med mere end 190.000 indbyggere placerer Odense sig som Danmarks tredje

største by. Byen har eksisteret siden vikingetiden og har gennem årene været en

central købstad i landet. Nu er den vel nok mest kendt for sit fodboldhold,

universitetet, den fynske idyl men også ghettoområdet 11 Vollsmose – og så

selvfølgelig det store kulturelle trækplaster digteren H.C. Andersen.

I Odense kommune (2011a) udkommer årligt projektprogrammet med titlen

”Odense – en ny virkelighed”. Dette er en kommunal platform, som råder over

effektiviseringsforslag for i alt 319 millioner kroner, og som omhandler

problemstillinger, der bliver præsenteret på tværs af kommunens forvaltninger.

Formålet er at understøtte og styrke udbyttet af de forskellige forvaltningers

effektiviseringskrav. Dette år består programmet af fem projekter under

overskriften ”Livskvalitet og læring”. Livskvalitet defineres af Odense Kommune

som:

11 Et ghettoområde defineres på Socialministeriets hjemmeside således: ”Et ghettoområde er i

lovens forstand fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, som

opfylder mindst 2 af følgende kriterier:

1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr.

10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de

seneste fire år”. (Socialministeriet, u. å.).

Casepræsentation

50


” […]den oplevede følelse af at have et godt liv. Med afsæt i et ønske om, at flere

borgere skal have større livskvalitet for de samme eller færre ressourcer har

projekterne udarbejdet en række konkrete tiltag. Tiltagene berører forskellige faser

af borgernes tilværelse, og gentænker den måde vi som kommune møder borgerne

på”

(Odense Kommune, 2011a: 4)

Af disse fem projekter gør især projektet ”Selvbærende lokalsamfund” sig gældende

for nærværende opgave. Som de også selv udtrykker det, rammer de ønsker, som

projektet bygger på, lige ned i de tendenser man ser i samfundet i dag. Et af målene

med projektet er, at Odense skal være en by, der udvikler sig blandt andet gennem

medborgerskab og ved hjælp af samarbejde på tværs af frivillige. I rapporten

nævnes også Medborgercenter Dalum og ønsket om her at gøre beboerne aktive og

parate til medborgerskab og beboerdemokrati i et attraktivt lokalsamfund med

frivillighed og nabohjælp i fokus (Odense Kommune, 2011a: 40-41; Regeringen,

2010: 4-6).

Odense Centralbibliotek blev etableret som det første offentlige bibliotek i byen i

1924. Efter at have været placeret på flere forskellige lokaliteter gennem tiden, har

det siden 1995 ligget på 1. salen i det centralbeliggende Odense Banegård Center.

Den er Fyns mest besøgte kultur- og informationsinstitution med 1,3 mio.

besøgende årligt og et udlån på 2,5 mio. materialer om året. Det består af

hovedbiblioteket samt 8 afdelinger (Odense Kommune, 2009; Odense

Centralbibliotek, u. å.). I samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker og

Københavns Biblioteker er Odense Centralbibliotek en del af et frontløbernetværk

med ansvar for at videreudvikle integrationsaktiviteter og

medborgercentertankegangen til gavn for hele bibliotekssektoren (Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.: 2). De to

biblioteker tilknyttet boligområderne Dalum og Vollsmose er begge etableret i

deres nuværende form i 2008.

Casepræsentation

51


Vi vil i de følgende afsnit se nærmere på de to boligområder og dernæst på

medborgercentrenes visioner og strategier for med dette at tegne et mere

fyldestgørende billede af medborgercentrene.

Dalum og boligområdet Dianavænget

Medborgercenter Dalum er placeret i boligområdet Dianavænget i yderkanten af

Dalum tæt på Sanderum. Idet Sanderum Bibliotek lukkede pr. 1. december 2007 er

biblioteket i Dalum nu det bibliotek, der placerer sig nærmest på Dianavænget.

Forstaden Dalum er placeret i Odense SV ca. 4 km fra centrum. Den strækker sig

over et areal på 3,191 km 2 og har ifølge sogneoplysningerne lidt over 6800

indbyggere. Sanderum Sogn strækker sig over et areal på 9,469 km 2 og har 6404

indbyggere (Sogneportalen, u. å.a; Sogneportalen, u. å.b). Området Dalum rummer

alle nuancer fra det pæne villakvarter ved Fruens Bøge til nogle af de mere socialt

udsatte boligområder i Heliosvænget og Dianavænget.

Casepræsentation

Dalum

(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62)

Dianavænget består af etageejendomme opført i 1972-1974, med etablering af nye

lejligheder i tagetagen i 1990. Boligområdet består af 239 lejemål og 612 beboere.

(Kristiansdal Boligforening Afdeling 34, u. å.; Odense Kommune - Bystrategisk Stab,

2010: 62;63). I det omkringliggende område findes der daginstitution, fritidsklubber,

skoler, svømmehal. Dog findes der kun få kulturelle tilbud, butikker og erhverv

(bilag 11: 1). Med ansøgningen om medborgercenteret har man i første omgang

52


sigtet mod at målrette tilbuddet til selve Dianavænget samt parcelhuskvarteret, der

ligger i dets umiddelbare nærhed (Styrelsen for Bibliotek og Medier, u. å.; Odense

Centralbibliotek, 2010b).

Casepræsentation

Dianavænget

(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62)

Til at identificere de statistiske forhold for området, har vi valgt at benytte Odense

Kommunes nyeste statistiske rapport over samtlige almene boliger i kommunen.

Denne rapport, som er udgivet i 2010 og beregnet ud fra 2009-2010, viser at

næsten 50 % i Dianavænget er under 18 år mod 20,7 % af beboerne i resten af

Odense Kommune. Kun en relativ lille procentdel er over 50 år, og af de

pensionister, der findes i området er 68,8 % førtidspensionister. Dette står lidt i

kontrast til Odense Kommune, hvor kun 23,6 % samlet set af Odense Kommunes

pensionister er førtidspensionister.

Et andet signifikant område er andelen af indvandrere og efterkommere. Her

placerer Dianavænget sig højt med 63,8 % mod 13,3 % i resten af Odense

Kommune. Af dem er 20,3 % fra Afrika og 70 % er fra Asien eller statsløse, hvilket

mere end 35 % højere end i resten af Kommune (Odense Kommune - Bystrategisk

Stab, 2010: 196-204).

53


Casepræsentation

Figur 4

Beboersammensætningen ift. indvandrere/efterkommere i Dianavænget pr. 1. januar 2010.

(Egen tilvirkning)

Langt størstedelen af gruppen af indvandrere og efterkommere er under 18 år eller

pensionister. En anden større gruppe på Dianavænget er enlige personer af dansk

oprindelse (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62-69). Et stort problem i

området er da også en mangel på social kontakt mellem gruppen med dansk

oprindelse og gruppen af indvandrere og efterkommere (bilag 11: 2).

Uddannelsesmæssigt ligger Dianavænget på niveau med resten af Kommunens

almene boligområder, men med en årlig bruttoindkomst på kr. 160.470 ligger

området lavere end kommunens gennemsnit på kr. 172.393. Dette skyldes at der,

ud over den store børnegruppe i området, er hele 35,3 % på Dianavænget der er

angivet som Øvrige uden for erhverv. Denne gruppe omfatter personer på 15 år og

derover som er:

Afrika

20%

Øvrige

Europa

7%

EU-lande

3%

Asien, Statsløse

samt uoplyst

70%

54


”uddannelsessøgende, hjemmegående husmødre/fædre, personer på orlov fra

ledighed, integrationsuddannelse, kontanthjælp, introduktionsydelse, aktivering,

barsels- og sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse”

(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 11)

For størstedelen af de 15,5 % af beboerne der er i arbejde, ligger lønnen på et

grundniveau. 1,8 % er selvstændige og 11,8 % figurerer under øvrige lønmodtagere.

Kun 6,5 % af Dianavængets beboere har en høj eller mellem høj indtægt. Af beboere

med dansk oprindelse flyttede 41,2 % af gruppen enlige uden børn til Dianavænget i

2009, mod 38,2 % fraflyttende. For enlige med børn er tallene omvendt negative for

området, da 18,2 % fraflyttede mod 14,7 % tilflyttere. Samme tendens ses i tallene

for par med børn, hvor hele 26,3 % fraflyttede mod kun 8,8 % tilflyttere. I gruppen

indvandrere og efterkommere fraflytter 71,4 % par med børn fra Dianavænget mod

kun 23 % for resten af Odense Kommune. Omvendt flytter 40,4 % indvandrere og

efterkommere i gruppen par med børn til området, ligesom der er 36,4 % enlige

med børn i indvandrere og efterkommere gruppen der flytter til. Da disse tal i

samme kategori kun er henholdsvis 23,3 % og 10,9 % for resten af kommunen, viser

tallene dermed at gennemstrømningen af beboere på Dianavænget er signifikant

højere, end normen for resten af Odense kommune (Odense Kommune -

Bystrategisk Stab, 2010: 62-69; 220-227).

Medborgercenter Dalum

Medborgercenteret på Dianavænget i Dalum bygger på midler fra Styrelsen for

Bibliotek og Medier, Dalum Ungdomsskole og Kristiansdal Boligforening (bilag 11:

6). Modsat de fleste andre medborgercentre, der har søgt tilskud fra Styrelsen for

Bibliotek og Mediers medbogercenterpulje, ligger Dalum medborgercenter ikke

placeret i eller i umiddelbar nærhed af det tilhørende bibliotek. I stedet er

medborgercenteret integreret i et nybygget beboerhus midt i selve boligområdet,

ca. 1½ km fra Dalum Bibliotek. Beboerhuset åbnede i juni 2010 og umiddelbart efter

(d. 1. august) slog altså også medborgercenteret dørene op. Den officielle åbning af

medborgercenteret er dog udskudt til 1-årsdagen, hvor man håber at flere borgere

Casepræsentation

55


har fået kendskab til huset (bilag 12: 2-8). I den periode, der er gået fra

medborgercenterets start, har det vekslet mellem at hedde Medborgercenter

Dianavænget, Medborgercenter Dalum og tilmed helgarderingen Medborgercenter

Dalum/Dianavænget. Det er nu som det fremgår af ovenstående endelig endt op

med at hedde Medborgercenter Dalum.

Med etableringen af medborgercenteret har ønsket været at gøre området mere

trygt og dermed også mere attraktivt for beboerne. Beboerne har haft opfattelsen

af, at Dianavænget betragtes som ”mini Vollsmose” ”ude i byen”. En

naboskabsundersøgelse fra 2009 viser, at især pigerne er kede af at bo i området

(Naboskabet.dk, 2009: 5). Derfor har medborgercenterets fokus indtil nu primært

været på børn/unge og kvinder. To praktiske tiltag i medborgercenteret er et

værested for 10-18årige og et affaldshåndteringsprojekt, som skal medvirke til at

holde området pænt og præsentabelt. En anden årsag til at medborgercenteret i

første omgang primært har haft fokus på beboerne i selve området er også, at det

er dem der har finansieret det beboerhus medborgercenteret er placeret i.

Medborgercenteret har primært åbent mandag til fredag således huset kan lejes ud

til fester og andet i weekenden, på helt traditionelt beboerhus-vis. Det er planen, at

medborgercenteret efter den første periode også skal åbnes op for beboerne i de

omkringliggende områder (bilag 12: 2).

Som værende et af de 16 medborgercentre, der har søgt Styrelsen for Bibliotek og

Medier om midler til etablering af centeret, er det organiseret som vist i modellen

nedenfor.

Casepræsentation

56


Projektleder

Gitte Larsen

(Dalum Bibliotek)

Regeringens satspulje

Kulturministeriet

Styrelsen for

Bibliotek og Medier

Medborgercenter

Dalum

Miljødelen

Preben Munch

(Kristiandal Boligforening)

Børn & Unge

Thomas Bruhn Hansen

(Dalum Ungdomsskole)

Casepræsentation

Figur 5

Organisering Medborgercenter Dalum

(Egen tilvirkning efter bilag 11: 8)

I tråd med Styrelsen for Bibliotek og Mediers førnævnte visioner om partnerskaber

og frivillighed (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011b; 2011d) er netop disse to

elementer også vigtige faktorer i Medborgercenter Dalum (bilag 12: 6). Dette er

også at læse i det fælles værdigrundlag, samt medborgercenterets målsætning, som

er blevet til mellem repræsentanter fra henholdsvis boligforeningen,

ungdomsskolen, bibliotek og projektleder:

57


Værdigrundlag:

”Vi bygger vores organiseringsform på, at viden og erfaringer mellem de forskellige

aktører deles, og hvor der er på tværs af faggrænser samarbejdes om løsningen af

specifikke opgaver; såsom informationstilbud, kulturelle aktiviteter og uformelle

læringsforløb. Kommunikationsformen er orienteret mod gensidig forståelse

Målsætning:

Casepræsentation

(bilag 11: 9)

”Målsætningen er at skabe et medborgercenter, der tager afsæt i behov og ønsker

fra lokalbefolkningen. At sætte aktiviteter i gang med borgerne som aktører og

medborgere, for herigennem at fremme borgernes udvikling, som aktive

samfundsdeltagere og parate til medborgerskab gennem empowerment-metoden”

I statusrapporten står der, at medborgercenteret anses for at være et uformelt

(bilag 11: 11)

tværsektorielt rådgivnings-, læring- og aktivitetscenter, således beboerne får lige

adgang til viden (bilag 11: 5-6). Med empowerment metoden ønskes der, at den

enkelte borger får styrket sociale og kulturelle kompetencer, så en integration i det

omkringliggende samfund lettes. Ydermere arbejdes der ud fra de fire værdisæt:

glæde, dialog, udvikling og ansvarlighed (bilag 11: 10).

Til at styrke sammenholdet har store dele af styregruppen og projektgruppens

medlemmer blandt andet været på fælles studietur til fire Idea Stores i London.

(bilag 11: 6; bilag 12, 2010: 7).

58


Boligområdet Vollsmose

Medborgercenter Vollsmose er placeret i boligområdet Vollsmose. Vollsmose udgør

en væsentlig del af postdistriktet Odense NØ med ca. 16.300 indbyggere, som

udover Vollsmose også består af det som, ifølge Kambiz K. Hormoozi (bilag 2),

kaldes sølvbryllupskvarteret på den anden side af Vollsmose Allé og de nærliggende

områder Seden og Åsum. Vollsmose ligger i store rekreative områder omkring 5 km

nordøst for Odense centrum og udgør et areal på ca. 2 km 2 .

Casepræsentation

Vollsmose

(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 178)

Vollsmose er et alment boligområde og er med sine 9259 beboere den største bydel

i Odense. Området er inddelt i 9 boligafdelinger med ca. 3800 almene lejemål.

59


Vollsmose

(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 179)

Boligafdelingen ejes af boligorganisationerne Højstrup, Odense Andelsboligforening

og Fyns Almennyttige Boligselskab. Boligerne består af etageejendomme og

rækkehuse som er opført i forskellige etaper med ca. 500 boliger opført i perioden

1967-68 og de sidste i perioden 1978-1981. Derudover findes der i kvarteret en

kirke, folkeskoler, daginstitutioner og et butikscenter, hvori bl.a. Kulturhuset og

Vollsmose Bibliotek har til huse (Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune, 2007;

Wikipedia, 2011; Vollmose.dk, u. å.).

Bydelen adskiller sig på flere områder fra resten af Odense ved at have en markant

yngre befolkning, markant lavere indkomst og ved at være det mest

flerkulturelle/multietniske område i hele Odense. 44 % af Vollsmoses beboere er

mellem 0-25 år og Vollsmoses befolkning er dermed procentvis yngre end

befolkningen i resten af Odense. 37 % af beboerne er mellem 0-16 år, hvilket i

Odense som helhed kun er 29 % (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 178-

185).

En høj andel af beboerne i Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk, idet

70, 4 % af beboerne er indvandrere og efterkommere af indvandrere. Der er

repræsenteret ca. 80 forskellige nationaliteter, fordelt som følger (pr. 1/1 2010,

(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 205):

Casepræsentation

60


Casepræsentation

Figur 6

Beboersammensætningen ift. indvandrere/efterkommere i Vollsmose pr.1.januar 2010.

(Egen tilvirkning)

Antallet af beboere med en kortere eller længere videregående uddannelse er

lavere i Vollsmose end i Odense som helhed. I 2009 havde 25,7 % i Vollsmose en

erhvervs- eller kort videregående uddannelse mod 41,5 % i hele Odense. 9,8 % af

Vollsmoses beboere havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor

dette tal var 27,6 % i Odense som helhed. I Vollsmose står også væsentligt flere

borgere uden for arbejdsmarkedet i forhold til Odense som helhed.

Erhvervsfrekvensen i 2005 for de 15-65årige lå i Vollsmose på 39 %, hvor

erhvervsfrekvensen i Odense lå på 71,8 %. Som følge heraf er indkomstniveauet

markant lavere i Vollsmose end Odense som helhed. Den gennemsnitlige

bruttoindkomst lå i Vollsmose i 2008 på 147.633 kr., hvor den i hele Odense lå på

242.861 kr. (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 17;178-179; Odense

Kommune, 2011b).

Afrika

22%

EU-lande

4%

Øvrige Europa

17%

Nord-, Syd-, og

Mellem-amerika

samt Oceanien

0,2%

Asien, Statsløse

samt uoplyste

57%

61


Ifølge tidligere leder af Vollsmose Sekretariatet Kay Jokil (Vollsmosesekretariatet,

Odense Kommune, 2007) fungerer de forskellige kvarterer i Vollsmose meget

forskelligt. Dele af Vollsmose er stabile boligkvarterer med en flytningsprocent på

niveau med de fleste andre almene boligområder, mens andre områder i Vollsmose

har en langt højere fraflytningsprocent. Generelt kan siges, at der er en stor

gennemstrømning af beboere i bydelen, hvor ca. 20 % flytter ud og lige så mange

flytter til (Odense Kommune, 2011b). Jokil siger endvidere, at nogle kvarterer i

Vollsmose fungerer som en slags ”integrationssluse” med tilflytning af ikke-

selvforsørgende nydanskere og en tilsvarende udflytning af nydanskere, som under

deres tid i Vollsmose har opnået en betydelig grad af selvforsørgelse. Dette kan ses

som tegn på, at integrationsprocessen i Vollsmose er godt på vej, mener Jokil.

Vollsmose har især været kendt i medierne som et område med kriminalitet i form

af vold og hærværk samt massive sociale problemer. I 2000 iværksatte Odense

Kommune en vision for området, som over en langsigtet periode skulle være

medvirkende til at ændre det negative image og vende udviklingen i Vollsmose. I

Helhedsplanen fra 2000 beskrives et centralt problem som værende mangel på

ressourcestærke beboere, idet de ressourcestærke flytter fra området og sociale

klienter og uintegrerede flygtninge/indvandrere flytter til. Der ses en manglende

tilknytning til arbejdsmarkedet, som vurderes som hæmmende for integrationen,

og at Vollsmose som følge heraf fastholdes som et fattigdomsområde. Der er i

området mangel på kultur- og fritidsmuligheder og en uhensigtsmæssig udnyttelse

af de grønne arealer. Ligeledes oplever beboerne på daværende tidspunkt generel

utryghed ved at bo og færdes i området og føler ikke positiv identitet ved at være

Vollsmoseborger (Odense Kommune, 2000: 3-8; Kvarterløft, u. å.).

I 2000 blev Vollsmose ligeledes udvalgt til Kvarterløftområde bevilliget af By- og

Boligministeriet, hvor et fokus var at inddrage borgerne i arbejdet med at gøre

bydelen til et bedre sted at bo og arbejde (Kvarterløft, u. å.). Siden iværksættelsen

af Helhedsplanen og Kvarterløft er næsten 1 milliard kroner brugt til at forvandle

Casepræsentation

62


oligområdet. Landsbyggefonden, de tre boligforeninger i området, samt Odense

Kommune og Boligministeriet har stået for finansieringen. 680 millioner kroner er

blevet brugt til fysisk at forbedre boligområdet bl.a. til udskiftning af køkkener, nye

indgange til boligblokkene og nye legepladser. De resterende er brugt til forskellige

sociale initiativer som væresteder, sundhedscenter og indsatser overfor belastede

unge (Odense Kommune, 2008a).

Problemerne i Vollsmose er ikke løst med ovenstående indsatser, og Vollsmose er

da også at finde på Regeringens liste fra 2011 over ghettoområder. Men der er sket

en udvikling i boligområdet i mere positiv retning. Ifølge seniorforsker Hans Skifter

Andersen (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2009), som har

deltaget i evaluering af kvarterløftsindsatsen, er de sociale problemer i Vollsmose

væsentligt reduceret, og områdets omdømme og sociale liv stærkt forbedret.

Medborgercenter Vollsmose

Medborgercenter Vollsmose har til huse i det nyrenoverede butikscenter Vollsmose

Torv (tidligere Center Øst/Outlet Fyn), hvor der også ligger bl.a. posthus,

grønthandler, spisesteder og supermarked. Medborgercenterets fysiske rammer

består af lokaler tilhørende Vollsmose Bibliotek, Kulturhuset, Mediehuset mv.

Vollsmose Bibliotek blev etableret i 1973 som en mindre filial med 268 m 2 i

stueetagen og 250 m 2 i kælderplan. Biblioteket blev for nogle år siden ombygget og

åbnede i 2008 efter en gennemgribende renovering og udvidelse. Biblioteket blev

udvidet til ca. 1800m 2, og der blev etableret 1000m 2 kulturhus på 1. sal. I en

pressemeddelelse fra Odense Kommune (Odense Kommune, 2008b) i forbindelse

med åbningen står, at hensigten er, at Vollsmose Bibliotek til dels skal fungere som

et medborgercenter med andre og flere tilbud end det gængse bibliotek. Biblioteket

skal udgøre en central del af det nye kulturhus, hvor der med Kulturhusfællesskabet

og bibliotekssamarbejdet gives mulighed for arbejde på tværs af foreninger og

organisationer. Målet med denne organisering er at understøtte og udbygge et

fællesskab for hele Vollsmose.

Casepræsentation

63


Selv om huset i Vollsmose rent teknisk har fungeret som medborgercenter i en

periode, er det først i 2010, der ansøges om økonomiske midler til selve

medborgercenteret. I januar 2011 bevilligede Styrelsen for Bibliotek og Medier

640.000 kr. til videreudvikling af Medborgercenter Vollsmose. I ansøgningen

beskrives følgende omkring mål og succeskriterier for projektet:

Succeskriterier/resultater:

At aktiviteterne afspejler én samlet ressourcestærk samarbejdskonstellation. At

borgerne inddrages mere og bliver synlige, selvhjulpne og selvkørende. At

medborgercentret bidrager aktivt på det nationale plan også efter indsatsområdets

afslutning i 2012.

Mål:

Casepræsentation

(bilag 13: 1)

Med udgangspunkt i empowerment strategier skal medborgercentret videreudvikle

grundlaget for det selvbærende lokalsamfund Vollsmose og Påskeløkken (et nabo

boligområde, der er karakteriseret som socialt boligområde).

(bilag 13: 1)

Ansøgningen har således et dobbelt formål, da der både er fokus på udvikling af

medarbejderkompetencer, og på at gøre borgerne mere selvhjulpne og aktive. Der

skal arbejdes med en videre kompetenceudvikling af personalet på tværs i

medborgercenteret med i udgangspunkt i anbefalingerne fra det tidligere projekt

64


Eksperimentarium for Integration 12 . Husets fælles ansigt udadtil skal styrkes ved, at

alle de eksisterende kernekompetencer bringes i anvendelse i det samlede

aktivitetstilbud med specifik fokus på aktivt medborgerskab, sprog og læring (bilag

13).

Projektperioden løber fra 31. januar 2011 til 31. januar 2013. Vollsmose Bibliotek

står for projektledelsen og er medfinansierende med 380.000 kr.

Samarbejdsparterne i medborgercenteret er Vollsmose Bibliotek, UUO

(Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn), Fritidsbutikken, Rising

Ungdomsskole, Jobcafé Øst, Vollsmose Kulturhus, Mediehuset, KVINFO, Fællesdrift

Vollsmose, herunder boligforeningerne og Bydelsmødre (bilag 13: 1). Lektiecaféen

Vollsmoses Mælkebøtter, der har til huse på Vollsmose Bibliotek, er også en del af

medborgercenteret, til trods for den ikke er nævnt eksplicit i ansøgningen.

12 Eksperimentarium for Integration var et integrationsprojekt igangsat af Odense Central

Bibliotek og Danmarks Biblioteksskole, som blev afsluttet i 2009. Vollsmose Bibliotek og

Læringscenter samt Vollsmose Kulturhus var rammen for 3 års intensiv formidling af viden

om integration, kulturel læring, aktivt medborgerskab og empowerment. I dette projekt

blev der blandt andet arbejdet med følordninger, som i korte træk handler om at

medarbejderne går i lære hos hinanden og på denne måde vidensdeler gennem det

praktiske arbejde (Elbeshausen, 2010: 1; 22-23).

Casepræsentation

65


Casepræsentation

66


Analyse

Inden vi påbegynder analysen, vil vi indlede med en kort præsentation af vores

respondenter.

Præsentation af respondenterne

Odense Centralbibliotek:

Jytte Christensen (bilag 1) arbejder som chefkonsulent ved Odense Central Bibliotek

og har fungeret som konsulent i forhold til medborgercentre for Styrelsen for

Bibliotek og Medier. Hun er uddannet bibliotekar og har arbejdet med integration

og biblioteksudvikling i en lang årrække, ligesom hun har været igangsætter af

mange projekter indenfor området.

Medborgercenter Vollsmose:

Kambiz K. Hormoozi (bilag 2) har været områdeleder på Vollsmose Bibliotek siden

2009. Han er uddannet cand. scient. pol. Han har arbejdet indenfor

biblioteksområdet i ca. 10 år bl.a. som koordinator og integrationskonsulent i

Gellerup og København og undervist på Danmarks Biblioteksskole (IVA).

Egon Jensen (bilag 4) er uddannet folkeskolelærer og har været underviser på en

teknisk skole. Han startede i jobprøvning på Vollsmose Bibliotek i 2008, hvor han

arbejdede med lektiehjælp. Han er nu ansat som skolekonsulent ved Odense

Centralbibliotek og er købt fri af foreningen Vollsmoses Mælkebøtter, som han er

daglig leder af.

Lektiehjælperne (bilag 5 og 6) har fungeret som frivillige i kortere eller længere

perioder. De har forskellige faglige baggrunde; en er cand. psyk., en er tidligere

folkeskolelærere og en er nyuddannet student.

Analyse

67


Medborgercenter Dalum:

Preben Munch (bilag 7) har siden slutningen af 2008 været ansat i Dianavænget 20

timer ugentlig. Han er beboerkonsulent i Kristiansdal Boligforening Afdeling 34

(dette er Dianavænget), hvor han primært varetager det boligsociale arbejde for

voksenområdet herunder styrkelsen af beboerkompetencer. Med sig har han en

pædagoguddannelse og 15 års arbejdserfaring som pædagog, 15 års erfaring som

salgskonsulent og 14 års erfaring i det boligsociale arbejde fra Vollsmose. Her var

han beboerrådgiver fra 1994-2008 og igangsætter af Miljøambassaderne og

Bydelsmødrene. Med sine erfaringer fra Vollsmose har han nu været med til at

omlægge hele affaldsproblematikken og opstartet Bydelsmødrene i

Medborgercenter Dalum.

Thomas B. Hansen (bilag 8) er uddannet historiker, men har arbejdet i Dalum

Ungdomsskole i ca. 10 år, hvor han nu er ansat som projektleder. Hans ansættelse

er opdelt i tre funktioner. En fjerdedel af tiden er han i Medborgercenter Dalum på

Dianavænget, en fjerdedel af tiden fungerer han som opsøgende koordinerende

medarbejder i området og i den sidste halvdel af tiden arbejder han som

støttefunktion for nogle utilpassede drenge på en skole. I medborgercenteret har

han fokus på de unge, primært drengene, mens hans kollega Ayar tager sig af

pigerne.

Ifølge Gitte Larsens (bilag 9) eget udsagn ER hun medborgercenteret, og er som den

eneste ansat fuld tid 37 timer… og det løse! Hun er ansat af Dalum Bibliotek som

projektleder for Medborgercenter Dalum. Folkeskolelæreruddannelsen fra Odense

Seminarium har hun efterfølgende suppleret med en overbygning som cand. pæd. i

pædagogisk antropologi fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Gennem hele

sin uddannelse som folkeskolelærer har hendes fokus været på det samfunds- og

integrationsorienterede. Inden sin ansættelse som projektleder i Medborgercenter

Dalum tog hun et kursus i projektstyring. Hendes arbejdserfaring bygger blandt

andet på undervisning i sprog og samfundsfag. Hun har i en ansættelse på

Analyse

68


Vollsmose Bibliotek blandt andet stået for en pigeaktivitetsklub. I Medborgercenter

Dalum er det Gitte Larsen, der står for alle kontakter i forhold til beboere, som

kommer ind med spørgsmål, ideer, forslag og arrangementer. Herfra tager hun

kontakt til de rette samarbejdsparter, således de forskellige tiltag kan stables på

benene.

Peter Hansen (bilag 10) er områdeleder for tre filialer under Odense

Centralbibliotek, herunder Dalum Bibliotek. Her tager han sig af personale, udvikling

og drift mv. Han er uddannet bibliotekar og har i sit virke mest arbejdet i filialer,

herunder tre år i Vollsmose, ligesom han over en femårig periode har været leder

Kontraktafdelingen, hvilket i dag hedder Formidlingsafdelingen.

Visioner og opstart

Ud fra vores empiriske fundament, vil vi i følgende afsnit se på, hvorfor og hvordan

de to medborgercentre er opstået. Ligeledes vil vi se på parternes forventninger til

implementering af medborgercentrene i deres lokalområde.

Blandt vores interviewpersoner, finder man i Jytte Christensen og Kambiz K.

Hormoozi nogle af de personer, der har været med helt fra medborgercenter-

tankens opståen i Danmark. Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 57-60) fortæller i

interviewet om, hvordan der blandt andet på baggrund af EU's Urbanprogrammer

og dennes empowermentfilosofi tilbage i 2002-2003 opstod de første tanker om

storbysamarbejde, og hvordan man herigennem kunne få erfaringer og lære fra

hinanden om de udsatte boligområder. I Vollsmose grundlages der i denne periode

et læringscenter, og sigtet her var aktivt medborgerskab frem for det mere diffuse

begreb integration (Elbeshausen, 2006: 21). Således opstod tanken, at

folkebiblioteket kunne bidrage til lokalfællesskabet og tænke praksisorienteret i

forhold til brugerne. Hele denne bottum-up proces storbysamarbejdet byggede på,

gjorde Styrelsen for Bibliotek og Medier interesserede i medborgercenterkonceptet.

Talen om community center begrebet intensiveredes og interessen udmøntede sig

Analyse

69


som før nævnt i, at Styrelsen for Bibliotek og Medier skaffer 24 millioner fra

Regeringssatspuljer til medborgercentreprojekter til landets udsatte boligområder.

Inden tilblivelsen af puljen til at støtte de udsatte boligområder søger Jytte

Christensen i 2004 socialministeriets ”Pulje til særlig byfornyelsesindsats i

problemramte områder i store byer i Danmark" om midler til en række initiativer i

Vollsmose. Med ansøgningen tildeles Vollsmose kr. 5 millioner til projektet

"Bibliotekets offentlige rum som empowerments- og læringscenter” (Odense

Kommune, 2005). Dette bliver startskuddet til formen som Medborgercenter

Vollsmose bygger på, med samarbejdspartnere og fordelen af tværfaglighed. Ideer

om jobhjørne, fritidsbutik, kulturhus og mediehus blev søsat og med disse initiativer

bevilligede Odense Kommune yderligere 13 millioner til opførelsen af det samlede

hus, medborgercenteret er i dag.

Med de ansøgte penge er det meningen, at Medborgercenter Vollsmose skal styrke

bofællesskabets ansigt udadtil. Dette skal ske ved at opbygge og styrke

medarbejdernes kompetencer. Ligesom man ved empowerment kan styrke

beboerne og inddrage brugerne til at reformere velfærdsinstitutionen, fristes man

her til at tale om, at dette tiltag kan betegnes som en form for organisatorisk

empowerment. Empowerment af samarbejdspartnerne tager dog en drejning mod

det mere liberalistiske. Her gælder det om at dygtiggøre sig til at følge egne mål,

herunder at styrke samarbejdskonstellationen i medborgercenteret (bilag 13: 1).

I 2008 kom Dianavænget på Velfærdsministeriet liste over udsatte boligområder og

blev dermed berettiget til at søge puljemidler til oprettelse af medborgercentre

(Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2008). Samme år bliver Preben Munch ansat i

Dianavænget og som noget af det første, får han til opgave at undersøge

beboertrivslen og lave en naboskabsundersøgelse i området. Ved at gå rundt og

stemme dørklokker fik Preben Munch i sin naboskabsundersøgelse en forholdsvis

høj besvarelsesprocent på 66 %, med hvilken han kunne udarbejde en

repræsentativ rapport over området og beboernes ønsker. På baggrund af

Analyse

70


undersøgelsen blev det vedtaget, at der skulle bygges et beboerhus, der kunne

bruges som samlingssted for beboerne i området. En sådan undersøgelse afspejler

Andersen & Elm Larsens socialliberale/socialdemokratiske tilgang af empowerment,

idet man gennem brugerinddragelse genererer viden om beboernes livsvilkår og på

baggrund af informationerne søger at støtte dem. Således reformeres eksisterende

velfærdsinstitutioner ikke, men i stedet frembringes nye og aktuelle tiltag. Såvel

som at være startskuddet til områdets beboerhus, kom undersøgelsen senere til at

spille en rolle i ansøgningen til Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljemidler til

oprettelse af et medborgercenter i dette område. I rapporten ”Odense - en ny

virkelighed *…+” står det anført, at i forbindelse med flytningen af Dalum bibliotek til

nye lokaler var det oplagt at omdefinere bibliotekets rolle i lokalsamfundet (Odense

Kommune, 2011a: 40). Med dette i mente besøgte Jytte Christensen sammen med

områdeleder Peter Hansen Styrelsen for Bibliotek og Medier for at forklare, hvad

fremtidsplaner var for Dalum området. Projektet i Dalum er etableret med

inspiration fra Vollsmose. Med en bevilling i ryggen fra Landsbyggefonden på

omkring 6 millioner kroner til henholdsvis til et Børn og Unge værested samt et

affaldshåndteringsprojekt, blev boligforeningen og ungdomsskolen medansøgere til

puljen og trekanten mellem bibliotek, boligforeningen og ungdomsskolen opstod.

Det var det faglige islæt Dalum Biblioteket ønskede at bidrage med, og herunder

ligger forventningen om, at samarbejdet ville give nogle styrkede forbindelseslinjer

og evt. i sidste ende også indsluse biblioteket i Dalum i projektet (bilag 10, linje:

149-162).

Preben Munch siger (bilag 7, linje: 74-75), at idet huset er bygget af beboernes

penge, er det beboerne og afdelingsbestyrelsen, der suverænt bestemmer over

huset - medborgercenteret har blot lov at være der. Derved har brugerne i højere

grad lettere ved at føle medansvaret og får mere naturligt medborgerforpligtigelsen

tæt på, ligesom lysten til at udvise aktivt samfundsengagement. Dette viser sig også

i striben af forslag indgivet på stedet i forhold til aktiviteter og arrangementer.

Analyse

71


”Og det jeg synes der var så spændende i starten, og stadig synes er sjovt, det er at

vi simpelthen, fordi vi er helt nye, havde en helt frisk palet, hvor man bare selv kunne

komme det maling på og så kunne man selv bestemme, hvad man ville. […] vi tager

de tiltag, som vi synes er rigtig sjove og det som beboerne også beder om, altså

eksempelvis lektiecafé”.

(Bilag 7, linje: 163-168)

Som værende projektleder på medborgercenteret er Gitte Larsen den primære

tovholder og en central brik til, at medborgercenteret hænger sammen. Hun ser det

som en klar fordel, at hun kan agere som en neutral person uden en specifik etnisk

minoritetsbaggrund, da dette ville være en barriere for nogle brugergrupper.

Ydermere kræver hendes position stor fleksibilitet, og der har skullet lægges mange

timer på alle tider af døgnet i opstarten af medborgercenteret for at få enderne til

at nå sammen. Det kræver stor imødekommenhed at åbne noget nyt og at få folk til

at bruge det. Det kan ikke nytte noget, at beboerne møder en lukket dør, eller at

der ikke kan laves aftale med enten de faste eller de frivillige samarbejdsparter,

fordi man er gået hjem. De fleksible arbejdstimer er også nødvendige for at kunne

skabe plads til at høste så mange ideer omkring medborgercenteret som muligt.

Hvor nogle benytter huset først på dagen, benytter andre det primært om

eftermiddagen og aftenen, og alle har de ideer (bilag 9, linje: 280-295).

Dette er også noget som Egon Jensen kan tale med om:

”[…]jeg røg ind i noget job-afprøvning, og der var der allerede på det tidspunkt en

lektiecafé her, der havde åbent mandag og torsdag eftermiddag. Da jeg nu var i

huset, fandt vi jo lynhurtigt ud af, jamen så kunne man jo godt lave aftaler med mig

uden for, og det tog faktisk rigtig meget fart. Det var sådan at i 2007 der var der

små 300 besøg i denne her lektiecafé, i 2008 kommer jeg til i september, der er

800, i 2009 er der 2100, og i 2010 1800. Så det har virkelig grebet om sig[…]”

(bilag 4, linje: 11-16)

Analyse

72


Ved at omdanne lektiehjælpergruppen til en forening med frivilligt socialt arbejde,

blev han i stand til at søge fonde, hvilket i februar i år resulterede i en check fra

Trygfonden på kr. 1,2 millioner til at sikre de næste to års drift. Vollsmoses

Mælkebøtter har partnerskab med Vollsmoses Bibliotek og Dansk Flygtningehjælp,

hvilket eksempelvis betyder, de sidder huslejefrit. Således kan pengene gå til

beboerne og ikke til administration. Med Egon Jensens ansættelse som

skolekonsulent ved Odense Centralbibliotek er muligheden skabt for at holde fast

på hans person som en gennemgående kontakt, ansat 37 timer i ugen til at kunne

bibeholde det aktivitetsniveau og kvalitet Vollsmoses Mælkebøtter, med sine 1800

besøg årligt, nu er oppe på. På denne måde står de fordele, der måtte være ved at

have medborgercenterets områder samlet under samme tag, klare. Ved at støtte og

drage nytte af hinanden, som lektiehjælpen og biblioteket gør det, kan man blandt

andet hente en gevinst rent økonomisk.

I Vollsmose er de forskellige afdelinger mere afgrænsede, både i det fysiske rum,

men også med hensyn til, hvem der bidrager med hvilke midler. På denne måde har

der, ifølge Jytte Christensen, gennem tiden været flere stridigheder og uklarheder

mellem de deltagende parter (bilag 1, linje: 119-123). Selvom samarbejdet måske

nok har været der, har der ikke været så meget samhørighed. Dette har gjort det

vigtigt, at resultatet af de midler parterne hver især bidrog med pegede tilbage til

afsender og gav legitimering. Denne problematik vil blive uddybet i afsnittet om

partnerskaber og tværfaglighed.

Om opstartsfasen i Dalum beskriver alle det som værende let. Fra starten har

boligforeningens afdelingsbestyrelse været meget begejstrede over ideen.

Ydermere er Medborgercenter Dalum et nyt tiltag i et nyt hus, hvor beboerne selv

er med til at fylde det i, som de har lyst. Dette giver huset nogle helt andre

forudsætninger end andre nystartede medborgercentre, hvor de har fået lokaler i

forbindelse med biblioteket. Dermed er der, som Gitte Larsen siger (bilag 9, linje:

95;96), ikke nogen modspillere på den måde.

Analyse

73


Nye projekter er selvfølgelig forbundet med en forventning om de perspektiver, der

ligger i sådan et projekt. Preben Munch har fra sin tid i Vollsmose set mange lækre

beboerhuse stå tomme fra mandag til fredag eftermiddag. Dette har gjort hans

forventninger til Medborgercenter Dalum og dets mange perspektiver tårnhøje. På

samme måde har Thomas B. Hansen set medborgercenteret, og en fast ankermand

som værende fuldtids på projektet, som en mulighed for at strukturere og

implementere flere af de ideer, der gennem tiden er opstået i hans daglige arbejde.

Det være sig ideer blandt andet omkring aktivitetsplaner for børn og unge fra

ungdomsskolen samt inddragelse af flere danskerne fra området (bilag 8, linje: 235-

239). Peter Hansen (bilag 10, linje: 23-25) mener også at med stemplingen af

Dianavænget som ghettoområde, er det naturligt som bibliotek at gå ind og

involvere sig i et medborgercenterprojekt. En stor inspirationskilde i Medborger

Dalum har, for alle parter i projektet, været en studietur for medborgercenterets

kernegruppe til Idea Stores i London. Der besøgte de alle fire Idea Stores, hvorved

det blev præsenteret, hvor forskelligt medborgercenterkonceptet kan dække og de

perspektiver, der ligger i inddragelse af frivillige. Det undrer Preben Munch, at der

ikke er mere offentlig debat på området her i landet, og at konceptet ikke er

profileret bedre.

Medborgercenter Vollsmose har eget mediehus integreret i projektet, hvorved de

aktiviteter, der foregår her, blandt andet bliver annonceret på Vollsmoses egen

hjemmeside Vollsmose.dk. Selvom både Gitte Larsen og Thomas B. Hansen begge

har været i Dalum-Hjallelseavisen er Medborgercenter Dalum, og de tiltag de har

gjort her, ikke i samme grad blevet eksponeret i medierne. Den manglende

eksponering er da også noget, der har været til diskussion i Medborgercenter

Dalum. Gitte Larsen udtaler (bilag 9, linje: 574-579), at hun hellere så medierne

interessere sig i borgerne derude frem for selve konceptet og folkene bag. Hun

synes ikke, at denne interesse har været der endnu.

Analyse

74


Med hensyn til eksponering på bibliotekets hjemmeside er Medborgercenter Dalum

ganske vist nævnt på Odense Centralbiblioteks hjemmeside (Odense

Centralbibliotek, 2010b), men artiklen er ikke opdateret siden april 2010. Dette

altså inden projektet overhovedet er kommet op og stå uden en opfølgning af, hvad

der nu rører sig derude. På Vollsmoses Biblioteks hjemmeside (Odense

Centralbibliotek, 2010c) finder man en række medborgerfremmende tiltag og

arrangementer, som biblioteket udbyder. På denne måde afspejles det i bibliotekets

profil udadtil, at man sigter mod at ramme de behov, som brugerne i

lokalsamfundet umiddelbart har. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke aktiviteter

der udbydes i medborgercenter regi. På Dalum Bibliotek (Odense Centralbibliotek,

2011) reklameres der på storskærme for enkelte arrangementer omkring

medborgercenteret på Dianavænget. Alt på selve hjemmesiden er dog rettet mod

børn og voksne på klassisk vis med børnehjørner og litteraturanmeldelser. Her er

der ingen specifikke henvisninger, integrationsfremmende tiltag og arrangementer

om det, der sorterer under medborgercenteret på Dianavænget. Ligeledes er der

ingen indikation af, at biblioteket i virkeligheden er en stor medspiller i

medborgercenterprojektet.

Selvom ønsket i første omgang har været primært at bevare Medborgercenter

Dalums arrangementer for beboerne på Dianavænget alene, står denne manglende

eksponering lidt i kontrast til rapporten ”Odense - en ny virkelighed *…+” og ønsket

om at redefinere bibliotekets rolle i lokalsamfundet. I stedet for at fortsætte den

traditionelle klassiske linje, der her kun afspejler den del af brugerne, som i forvejen

gør brug af biblioteket, er hjemmesiden som et digitalt medie med lang rækkevidde,

et oplagt medie til at signalere forandring på. Her kunne man således have valgt at

fortælle historien om den multikulturelle beboergruppe biblioteket i virkeligheden

favner og derigennem skabe forståelse for ”hvem min nabo er” i øvelsen omkring,

hvordan man lære at leve sammen, som grundstenene i medborgerskab bygger på.

Analyse

75


Kontakt til samarbejdspartnere

Et vigtigt element i opstarten af medborgercentrene er, hvordan kontakten til

samarbejdspartnerne etableres, hvilket vil blive uddybet i nedenstående.

Idet interessen for projektet har været stor hos boligforeningen og ungdomsskolen,

var engagementet fra starten stort, og mulighederne blev hurtigt afdækket. Med

Thomas B. Hansens lange arbejdserfaring i integrationsområdet på Dianavænget,

har han sammen med kollegerne i ungdomsskolen og de nye kolleger i

boligforeningen et godt kendskab til lokalområdet og skabt et stort netværk, som

har været oplagt at trække på. Ligeledes har Preben Munch kunnet bruge sit

netværk fra sin tidligere ansættelse i Vollsmose til at hente samarbejdspartnere ind

herfra. Eksempelvis kommer en studietur til boligområdet Vapnagaard i Helsingør i

stand, idet Preben Munch, gennem samarbejde indenfor beboerrådgivning, kender

beboerrådgiveren der. Med dette netværk udarbejdes fra start en liste over mulige

samarbejdspartnere fra lokalmiljøet til projektet. Denne har vist sig så dækkende, at

det fra start har favnet alle, uden behov for at inddrage nye, og for medarbejderne,

ukendte samarbejdspartnere. Thomas B. Hansen siger således om kontakten til

samarbejdspartnere:

”Jeg har været meget forundret over den positivitet vi har mødt hos de foreninger i

området. Det er ikke bare - ”vi spiller håndbold og vi vil gerne bare ha lov til at spille

håndhold” det har været sådan – ”ja det vil vi gerne!”

(bilag 8, linje: 142-144)

Med baggrund i listen af villige samarbejdspartnere, var det nemt at pege på alle

fordelene, da Styrelsen for Bibliotek og Mediers pulje skulle ansøges.

Som tidligere nævnt, har der på grund af boligområdet Vollsmose, og områdets til

tider lidt blakkede ry, gennem årene været gjort mange tiltag for at løse

problemerne i området. Som det kollektive fænomen medborgerskabet er, handler

det jo om, at man lærer at leve sammen. Medborgercenter Vollsmose har med

Analyse

76


etegnelsen ”bofællesskab” udtrykt, at en løsning på problemerne i området ligger i

brugen af mere tværfaglighed og mere demokrati. Med betegnelserne

bofællesskab” og ”medborgercenter” ønskes samarbejdsstrukturen ændret. Det

nuværende medborgercenter har da heller ikke problemer med at skaffe

samarbejdspartnere og andre interessenter. Faktisk må de til tider afsætte

begrænsede perioder for, hvor længe interessenter kan have mulighed for

eksempelvis udstille eller have temaområder på biblioteket. Således har

Sundhedsskolen i en længere periode haft en ”sundhedsplet” i biblioteket:

”Sundhedsskolen længere henne i noget der hedder ”Sundhedshuset”. De vil også

gerne være her. Så lavede vi en plet, der hed sundhedsplet. Hvor de havde et fast

sted de var, hvor de gav oplysning og orientering, og de skiftede temaerne om

sundhed osv. […]. Men nu er vi ved at gå fra denne her faste plet, fordi vi kan ikke

rumme det mere […]. Hvis nu, der kommer endnu flere. Så får de lov til at være der

et stykke tid. Så kan de komme igen senere”.

(bilag 2, linje: 865-871)

Rekruttering af frivillige til Vollsmoses Mælkebøtter falder, i følge Egon Jensen (bilag

4, linje: 190-213), i to grupper. Den ene er en flok veluddannede pensionister såsom

en dyrlæge, cand. psyk. en merkonom og en folkeskolelærer. Den anden del består

af universitets- og gymnasiestuderende. Dette engagement afspejler også, at

frivillighed styrker begge veje. Idet Vollsmoses Mælkebøtter som forening fungerer

under Dansk Flygtningehjælp, bliver de frivillige i samarbejde med denne

organisation screenet i deres system, ligesom der også herigennem udbydes kurser.

På denne måde skaber samarbejdet mellem de to instanser mere rum og plads til at

fokusere på beboernes behov, og derved sikre kvaliteten af den ydede lektiehjælp.

Såvel som i Vollsmose har der indtil videre kun været positive tilkendegivelser fra

samarbejdspartneren i Dalum. Kun en enkelt, som var interesseret i at være frivillig i

medborgercenteret, er sprunget fra i sidste øjeblik. Den frivillige var en kvinde, der

gennem sin arbejdslivserfaring ville kunne coache beboerne i forhold til jobsøgning.

Analyse

77


En sådan funktion har været en meget efterspurgt mulighed og ville have været et

aktiv og i en form der var særdeles velkommen i medborgercenteret:

Det vi så fandt frem til var at hun kunne coache i forhold til jobsøgning. Og det var

jeg jo – armene helt op – fordi jeg har en masse der kommer her, og spørger til job

eller praktikpladser og jeg har simpelthen ikke tid til at gå ind i enkeltsager og så er

det ligesom bedre at få en udefra. Og det endnu federe var, hun var ikke Odense

kommune, for i et af de andre kulturhuse så tager man SAP eller får en kommunal

medarbejder ud som sidder, og så har folk opfattelsen af at det er kommunen.”

(bilag 9, linje: 112-117)

Dette citat viser tydeligt, at beboerne i området også selv ønsker at tage teten op og

blive støttet i empowermentprocessen. Platformen som

medborgercenterkonceptet udbyder, virker altså populær. Indtil videre har den

bedste metode til at informere om medborgercenterets aktiviteter været i form af

opslag eller mund til mund metoden. I perioden vi interviewer er der da også ved at

blive udarbejdet en folder til at blive husstandsomdelt og lagt offentlig på

biblioteker og lægekonsultationer mv. Ved hjælpe af denne udbredes budskabet om

medborgercenteret både til beboerne men også til frivillige interessenter, som her

kan få rum og mulighed for at prøve ting af. Således har der i Dalum meldt sig folk

fra frisørskolen der udbyder gratis klipning såvel som en forskningsassistent fra

OUH, som forsker i livmoderhalskræft. Sidstnævnte har henvendt sig med ønsket

om at lave interview af fem somaliske kvinder og fem arabiske kvinder eller piger i

alderen 12-18 år til sine undersøgelser (bilag 9, linje: 141-151).

Ved opstart af et medborgercenter er det en fordel at kende sit lokalområde og se

på, hvordan dette ser ud. Hvor Medborgercenter Dalum har prioriteret

foreningslivet og de perspektiver, der findes her inden for frivilligheden, sigter

Kambiz K. Hormoozi også mod at inddrage erhvervslivet i højere grad end hidtil.

Ønsket er en jobmesse, så der ad denne vej kan genereres nye ideer og nye

muligheder for empowerment af beboerne i området. Han ser det ikke som et

Analyse

78


problem at få nye relevante samarbejdspartnere ind, hvis nogen skulle trække sig

fra bofællesskabet, og han ser det som sit ansvar at tænke strategisk. På denne

måde er det lykkedes ham at få kontakt til Microsoft og få en aftale i stand om et

arrangement, hvor ansatte kommer og fortæller om, hvordan det er at være ansat i

denne virksomhed. Ved samme lejlighed har Microsoft ydermere foræret

biblioteket og medborgercenteret seks pc’er. Denne handling falder i tråd med

trenden blandt de store virksomheder og verdensmedborgerskabet som i

eksemplet med Max Havelaar, hvorved de tager det sociale ansvar på sig og bliver

en bidragende faktor til samfundet.

En interessant medspiller for etableringen af de to medborgercentre er Odense

Kommune. Efter denne gennem en årrække har haft fokus på, hvordan man kunne

afhjælpe problemerne i Vollsmose, har de nu også fået fokus på

etableringsprocessen i Medborgercenter Dalum. Begge steder har tæt samarbejde

med politiet og de sociale myndigheder, og Preben Munchs vurdering er da også, at

de planer, der er sat i værk i Dalum, forbedrer den socialt nedadgående spiral i

området. Ydermere er hans fornemmelse at forskellige sociale myndigheder anser

medborgercenteret som en gave og en mulighed til, at folk kan få sunde interesser.

I Odense kommune er der da også nye medborgercentre på tegnebrættet. Disse

dog udenom tilskuddene fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers pulje. I denne

forbindelse bliver der nu også skelet til Medborgercenter Dalum, som det også har

været tradition at blive inspireret af Vollsmose. Således genereres der også nye

samarbejdspartnere ad denne vej. Efter en henvendelse fra boligområdet Højstrup

udenfor Vollsmose har Gitte Larsen nu etableret et samarbejde med AOF, således

der efter ønske fra beboerne er oprettet danskundervisning.

En anden alternativ metode til at få samarbejdspartnere ind er ved ikke kun at

bruge sit faglige netværk, men også sine private kontakter. På denne måde har

Preben Munch inddraget sin private bankrådgiver til at komme ud og forklare om

samfundsøkonomi og lave temaaften omkring privatøkonomi, herunder

Analyse

79


eksempelvis forklare, hvad konsekvensen kan være ved at låne kr. 15.000 ved at

skrive ”DER” på sin telefon og låne pengene hos en der udbyder kvik-lån (bilag 7,

linje: 446-450).

I kontakten til samarbejdspartnerne er et veludbygget netværk altså et nøgleord.

Ligeledes kræver det store ildsjæle at etablere og drive et medborgercenter, hvilket

må siges at gøre sig gældende både i Dalum og Vollsmose. Begge steder benytter

medborgercenterets aktører deres årelange erfaringer og netværk til at sætte gang i

samarbejdet. Herigennem viser det sig, for begges vedkommende, at det har været

let at skabe interesse for medborgercentrene blandt udefrakommende. Kunsten har

på denne måde ikke været at skabe kontakten til samarbejdsparterne, men mere at

have nok ressourcer til at udnytte alle de velvillige og frivillige tiltag, der tilbyder sig.

Medborgerskab i medborgercenterperspektiv

Vi vil nu sætte fokus på, hvordan begrebet medborger betragtes i de to

medborgercentre samt hvilke tiltag, der iværksættes for at bidrage til beboernes

muligheder for at blive aktive medborgere.

I Medborgercenter Dalums ansøgning (Odense Centralbibliotek, 2010a) til Styrelsen

for Bibliotek og Medier anses medborgercenteret, af Dianavængets

afdelingsbestyrelse, som et tiltag, der ville kunne være medvirkende til at redde

afdelingen fra at ende i en nedadgående spiral, hvad angår image og tryghed. Der

kan sættes spørgsmålstegn ved om det overhovedet er meningen med

medborgercenterkonceptet, at det skal bidrage til at redde en boligafdeling. Dette

kan måske snarere ses som en underliggende økonomisk agenda, hvormed

boligforeningen kan bruge medborgercenteret og de goder dette medfører til at

bryde den nedadgående spiral, og hermed også profilere sig positivt.

Medborgercenter Dalum skal ved hjælp af diverse aktiviteter være medvirkende til

en øget tryghed og tilfredshed blandt beboerne i området. Der står desuden i

Analyse

80


ansøgningen, at medborgercenteret skal sætte aktiviteter i gang med borgerne som

aktører og gøre dem aktive og parate til medborgerskab og beboerdemokrati. I

Vollsmoses ansøgning til videreudvikling af medborgercenteret lægges der vægt på,

at medborgercenteret skal bidrage til at gøre borgerne mere synlige, selvhjulpne og

selvkørende. Der skal arbejdes med aktiviteter, der fremmer aktivt medborgerskab,

som f.eks. sprogtræning. Det at blive aktive medborger er altså et væsentligt

omdrejningspunkt for begge medborgercentre.

Men hvilket perspektiv på medborger og medborgerskab er i fokus i de to

medborgercentre? Det at være medborger er for Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje:

689-699), når brugerne stiller krav og har noget at sige. Ligeledes er det, når folk

bliver inddraget i det arbejde, der vedrører dem selv og oparbejder kompetencer,

der passer i forhold til det, de ønsker. Det er også, at brugerne selv kommer og

siger, hvad de har brug for. Han oplever, at et kendetegn ved Vollsmoseområdet er,

at brugerne ikke stiller krav til biblioteket om, hvad de gerne vil have. Det er

selvfølgelig ikke til at afgøre om dette skyldes en forestilling om offentlige

institutioner som værende ufleksible, man som borger ikke har reel indflydelse på.

Egon Jensen (bilag 4, linje: 76-82) siger i forlængelse af dette, at eksempelvis er

mange af de etniske piger opdraget med ikke at sige deres far eller ældre imod,

hvilket bevirker, at de indretter sig efter familien og dermed heller ikke siger deres

lærere imod. Dette er i modstrid med det danske skolesystem, hvor en

velargumenteret og kritisk holdning værdsættes. Arbejdet med lektiecaféen handler

derfor om at give folk en stemme og få dem til at turde tage del i det der foregår,

for derigennem at blive medborgere i det samfund, de er en del af.

For Preben Munch (bilag 7, linje: 124-128) er det vigtigt at skelne mellem et

aktivitetshus og et medborgercenter. Han ser medborgercenteret som et sted, hvor

beboerne har mulighed for at fremme deres egen situation og udvikling. Han

mener, at den vigtigste opgave for medborgercenteret er at give brugerne så meget

samfundsmæssig viden som muligt, og at de derigennem kan få en bedre, mere

Analyse

81


konstruktiv og informativ hverdag. Også Peter Hansen fremhæver det vigtige i, at

indholdet kommer til at fokusere på lidt tungere ting, hvorigennem man kan udvikle

sig som menneske, således at det ikke bare bliver ture til forlystelsesparker, der

tilbydes. Thomas B. Hansen formulerer det således: ”[…] vi nurser nogle borgere til

at erkende, ok vi kan altså forbedre vores liv i en positiv retning” (bilag 8, linje: 49).

Denne holdning afspejles også hos Gitte Larsen, der mener, at medborgercenteret

skal hjælpe de der står svagere i samfundet til at klare sig bedre. Her er det vigtigt at

tingene kommer nedefra, og at det ikke er medarbejderne i medborgercenteret, der

belærer beboerne om, at de nu skal lære dansk eller, at det er godt for deres børn

at få lektiehjælp. Derimod er det centralt, at lysten til at lære dansk opstår på

baggrund af problemfyldte oplevelser. Eksempelvis at de føler sig tilsidesat i det

danske samfund ved ikke at mestre sproget godt nok.

Som nævnt i afsnittet om medborgerskab, så handler dette især om at udvise aktivt

samfundsengagement og, gennem bl.a. undervisning, at opnå indsigt og

handlingskompetencer. Flere af aktiviteterne i de to medborgercentre handler da

også om læring og om at øge sine faglige forudsætninger for at kunne bidrage til, og

blive en del af det danske samfund. I Dalum er der både modersmålsundervisning

og lektiehjælp til børn og unge. I Vollsmose er lektiehjælpen i Vollsmoses

Mælkebøtter særdeles velbesøgt. En af de frivillige her nævner, at lektiehjælpen

lige så ofte består af snak om ord og begreber såvel som om brugernes dagligdag.

I Medborgercenter Dalum er der også en del aktiviteter, der fokuserer på motion og

sundhed som Zumba, ligesom en sygeplejerske kommer og laver motionsprogram

med fokus på kropsudvikling. Her kan man sige, at det at bevæge sig, og lave noget

sammen, kan medvirke til både at forebygge sygdomme og styrke båndene på

tværs af kulturer. Derved kan de styrkede sociale og fysiske forhold være

medvirkende til, at man fremadrettet kan deltage mere aktivt i samfundet

Analyse

82


Begge medborgercentre er som udgangspunkt til for alle beboere i områderne, der

har behov for støtte og hjælp til at klare sig bedre i samfundet. I praksis er det dog

begge steder primært etniske minoriteter, der gør brug af tilbuddene. En

lektiehjælper (bilag 6) med dansk baggrund nævner, hvordan hun har haft en

samtale med en somalisk mand om, hvordan danske mænd laver mad og modsat

hørt ham fortælle om Somalia. På denne måde sker en kulturudveksling på helt

simpelt mellemmenneskeligt niveau. Som Gitte Larsen siger (bilag 9, linje: 529), er

medborgercenteret et mødested, hvor beboerne kan blive inspireret af hinanden til

at sige ”så kan jeg også”.

Netop det med at møde hinanden og lære at leve sammen er, som nævnt en

hjørnesten i det at være medborger. I denne optik kan det ses som problematisk, at

etniske danskere ikke benytter medborgercenteret i særlig udstrakt grad, da dette

hæmmer muligheden for at opnå kendskab til hinanden og deltage i aktiviteter

sammen på tværs af kulturer og sociale lag. Preben Munch har en formodning om,

at medborgercenterprojektet på sigt vil kunne bidrage positivt til boligområdet idet

beboerne, ved at deltage i aktiviteterne og herigennem lære hinanden at kende, vil

beskytte og værne om hinanden ligesom de vil have fået en respekt for området, de

bor i. På baggrund af ovenstående mener vi, at for at dette skal lykkes bedst muligt,

vil det være vigtigt, at alle brugergrupper i området bliver en del af huset. Trods

flere tiltag, som banko og andet, har det været svært for medborgercenteret at

tiltrække de etniske danske beboere i Dianavænget, hvilket respondenterne finder

beklageligt. Med de etniske danskeres fravalg af medborgercenterets aktiviteter er

der risiko for, at aktiviteterne kun bliver rettet mod grupperinger i området, frem

for området som en helhed:

”Ja, og det har vi diskuteret meget – hvor meget skal vi - hvor mange kræfter skal man

bruge på at inkludere danskerne når de ikke vil? […] Så bliver jeg ærlig talt lidt kynisk, så

vil jeg hellere fokusere på dem som gider noget om som har noget pondus. Og som noget

som jeg kan stå inde for, i stedet for at jeg skal begynde at forholde mig til en gadefest og

hvor ølteltet skal stå henne og sådan nogle ting.”

(bilag 8, linje: 240-244)

Analyse

83


Skønt det altid er svært at hjælpe nogen, der umiddelbart fremstår som nogen, der

ikke vil hjælpes, kan man argumentere for at denne holdning dog alligevel står i

modsætning til medborgercentertanken og målet om at inkludere alle. Hvis målet er

beboerdemokrati, at højne beboernes selvværdsopfattelse og give dem følelsen af

at være værdifulde, som det står i ansøgningen (Odense Centralbibliotek, 2010a), er

det problematisk at dele af beboergruppen ikke støttes i empowermentprocessen i

samme grad som andre. Ligeledes er splittelse i beboergruppen ikke befordrende

for sammenhængskraften i boligområdet.

Ser vi samlet på medborgercenterkonceptet, mener vi, at konceptet og måden

dette udfoldes på i de to medborgercentre, primært handler om at styrke

kompetencer rettet mod det danske samfund. Det handler således om, at beboerne

bliver bedre rustet til at kunne klare sig, deltage i og bidrage aktivt til det danske

samfund. Ud fra et transnationalt perspektiv, vil det dog også være vigtigt med

fokus på processen, der sammenkobler og opretholder sociale relationer fra det

multikulturelle oprindelige samfund til det nye (Pries, 1999). Ud fra denne optik vil

det være centralt, at medborgercentrene både satser på at styrke muligheden for at

blive medborger i Danmark, og samtidig søger at styrke tilhørsforholdet til den

minoritetskultur mange af beboerne også har et tilhørsforhold til.

Det skal dog indskydes at enkelte tiltag i medborgercentrene kan ses som mere

rettet mod det transnationale, som eksempelvis modersmålsundervisning i

Medborgercenter Dalum. I Odense Kommunes folkeskoler gives kun gratis

modersmålsundervisning til borgere fra EU-EØS 13 lande og således ikke til langt

hovedparten af beboerne i Dianavænget. Idet mange af beboerne i Dianavænget

13 “EU-EØS lande: EU-statsborgere er statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græskcypriotiske

område), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Liechtenstein, Irland, Italien,

Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,

Slovenien, Spanien, Storbritannien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig”

(Odense Kommune, u. å.).

Analyse

84


har en lav indkomst, giver det, at medborgercentreret tilbyder

modersmålsundervisning, forældrene mulighed for at opretholde en forbindelse til

deres etniske baggrund for deres børn. I Vollsmose Bibliotek arbejder man i

projektet Vi læser avis – sammen med den enkeltes livshistorie. Dette kan ses som

en måde at arbejde med medborgerskab på et mere personligt niveau. Her skinner

et transnationalt perspektiv også igennem, da den enkeltes etniske udgangspunkt

og forhistorie kobles med læsning af danske aviser.

I forhold til de aktiviteter, der er i huset, så er det selvfølgelig en balance, hvornår

en aktivitet kan ses som fremmende for medborgerskabet, og hvornår det ”bare” er

underholdning. Thomas B. Hansen (bilag 8, linje: 123-129) nævner i den forbindelse,

at han gerne vil give de unge nogle ”fede” oplevelser, men at aktiviteterne også

helst skal være folkeoplysende. Samtidigt mener han, at det er vigtigt at gribe de

idéer beboerne selv kommer med, men at økonomien selvfølgelig også kan sætte

en grænse for, hvilke aktiviteter, det er muligt at følge op på. Peter Hansen (bilag

10, linje: 299-346) skelner klart mellem fritidsklub og biblioteksrelaterede

aktiviteter eller tiltag. Her mener vi, at det er vigtigt at pointere, at hvis biblioteket

skal legitimere sig i forhold til at have part i medborgercenteret, må aktiviteterne

her have et biblioteksfagligt tilsnit i en eller anden form. Dermed kan man

argumentere for, at rammerne i Medborgercenter Dalum, hvor det netop er

beboerne, der i høj grad kommer med forslag til aktiviteter, er noget bredere end

den selvforståelse biblioteket har i deres fokus på demokrati, læring og

kulturformidling.

Det kan samtidigt, ud fra tanken om medborgerskab, være svært at sætte en skarp

skillelinje mellem medborgerskabsfremmende aktiviteter og de rene

aftensskoleaktiviteter. Selvom syning ligeså godt kunne høre til på aftensskolen, kan

det jo godt være fremmende for det aktive medborgerskab hos den enkelte beboer,

der har igangsat aktiviteten, hvorved beboeren herigennem bidrager til det samlede

lokale fællesskab. Under alle omstændigheder kan det, at beboerne kommer ud af

Analyse

85


lejlighederne, og deltager i fælles aktiviteter af den ene alle anden art, ses som

første skridt i en medborgerskabende proces.

På vej mod empowerment

Empowerment er strategien, hvormed man kan opnå medborgerskab. Vi vil i

nedenstående se på, hvor denne strategi ekspliciteres og medfører medborgerskab

for brugerne i Medborgercenter Vollsmose og Medborgercenter Dalum.

Odense Kommunes fokus på det selvbærende lokalsamfund afspejler sig i både

Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmoses ansøgninger til Styrelsen

for Bibliotek og Medier. Selvom ansøgningerne adskiller sig fra hinanden i forhold

de tiltag der skal iværksættes for midlerne, er det overordnede mål det samme (jvf.

præsentation af medborgercentrene). Begge nævner de empowermentmetoden og

strategier som midlet til at nå deres fælles mål, nemlig at gøre området til et

selvbærende lokalsamfund, hvor beboerne er parate til medborgerskab og

beboerdemokrati (Odense Centralbibliotek, 2010a og bilag14).

Et af de punkter Gitte Larsen (bilag 9, linje: 47-51) finder mest vigtige for den

succes, der er forbundet med Medborgercenter Dalum er, at denne ikke er en

myndighed. Hun ser det ikke som medborgercenterets opgave at være belærende. I

stedet ønsker hun at bruge sin medmenneskelighed til at tale om tingene, og

hvordan disse fungerer, ligesom man på denne vis kan hjælpe hinanden. Hun

henviser til (bilag 9, linje: 522-524), hvordan man som beboer kan hive sin nabo

med i medborgercenteret og præsentere vedkommende for de aktiviteter, der

findes her. Et eksempel på dette er en kvinde der er blevet ”hevet” op af sin sofa,

fået gratis klipning af frisørskolen, motion og kostrådgivning og som nu er aktiv

deltagende i medborgercenteret. Dette eksempel understøtter også Askheim og

Fauerholms opfattelse om menneskets trang til at mestre eget liv, og at man via

empowerment kan øge selvtilliden og få et bedre selvbillede. Om dette siger Peter

Hansen:

Analyse

86


”Vores tanke var jo ideelt set, hvis vi kunne finde en fyr over fra Dianavænget der

kunne undervise. Undervise eller hjælpe de gamle... […] hvis nu der nu var en fyr

derovrefra der kunne hjælpe. Det kunne være et sjovt billede. Så de kunne ligesom

se, at det er ikke kun nogen der slår jer ned […] Jeg tror begge parter kunne få en

oplevelse ud af det. Den unge mand eller pige her, de kunne få lidt succes og

undervise.”

I dette tilfælde kan man argumentere for, at den afstand der er mellem

(bilag 10, linje: 203-212)

Medborgercenter Dalum og Dalum Bibliotek også kan benyttes konstruktivt. De

unge kan, ved at veksle deres frivillige arbejde mellem de to institutioner, blive

taget ud af deres normale kontekst og konfronteret med nye udfordringer blandt

grupper af personer, de måske ikke normalt ville komme i kontakt med. Dette oven

i købet i en situation, hvor de har fået et ansvar og har rollen som den vidende på

området. Med succesen vil selvtillid og social rummelighed kunne øges og en ny

identitet som rollemodel og ressourceperson styrkes.

Denne metode til at udnytte beboernes ressourcer, og samtidig styrke deres

kundskaber og færdigheder, er også noget de har indført i lektiehjælpen Vollsmoses

Mælkebøtter. Egon Jensen har i flere år undervist unge på Teknisk Skole. Erfaringer

herfra har vist ham, at disse ofte skulle ”aflæres”, som han kalder det, og

overbevises om, at de ikke var så dumme, som de havde fået at vide i folkeskolen.

Med denne øvelse var der gjort plads til succesfuld indlæring. Det er erfaringer som

disse, der har sat gang i et eksperiment i Vollsmoses Mælkebøtter. I samarbejde

med forskellige uddannelsessteder er målet nu at opbygge et system, hvor

lektiehjælpen får udpeget unge, der er i fare for at droppe ud af deres studie.

Dernæst tager Vollsmoses Mælkebøtter kontakt til de unge, og på baggrund af en

indledende samtale fastlægges et kontraktforløb på et bestemt antal timer, til at

rette op på problemerne. Til gengæld skal de unge indvillige i en modydelse, der går

på, at for hver tre timers hjælp de modtager, skal de selv hjælpe til en time med

Vollsmoses Mælkebøtters skolebørn. Disse unge kan sproget, og samtidig får de

Analyse

87


lejlighed til at afprøve, hvad det vil sige at lave frivilligt arbejde. Ydermere sættes de

i kontakt med danske lektiehjælpere, som er åbne overfor deres hudfarve og kultur,

alt sammen med formålet, som i eksemplet før, at gøre dem til tillidsfulde

ressourcepersoner (bilag 4, linje: 115-128).

Foruden ovenstående nævner Egon Jensen (bilag 4, linje 145-149) også en række

andre succeshistorier om, hvordan lektiehjælpen gennem tiden har resulteret i

gode resultater for beboerne i Vollsmose. Eksempelvis har en afghansk journalist,

der har fået hjælp til at skrive dansk, nu solgt sin første kronik til Fyens

Stiftstidende. En anden, hvis mundtlige dansk voldte hende problemer, er kommet

tilbage med et 12-tal efter mundtligt at have forsvaret sin bacheloropgave som

pædagog. På denne måde er de nu for alvor blevet styrket i

empowermentprocessen og har ikke kun ”været med til at bestemme farven på

toiletpapiret”, som han kritiserer visse rapporter på området for at eksemplificere

empowerment med. Som Elbeshausen (2007) nævner, skal empowerment fremme

den kritiske refleksion og selvrefleksion. Dette kræver samfundsindsigt og denne

kritiske refleksion og selvrefleksion ønsker Medborgercenter Vollsmose at

imødekomme. I samarbejde med Integrationsrådet vil der blive oprettet

demokratihjørner på biblioteket. Her er det planen at opstille fjernsyn, hvor der

både kører nyheder fra TV2 News og Al Jazeera, ligesom Folketingets debatmøder

vil blive vist her.

Ifølge Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 818-827) er denne form for nytænkning,

omkring metoder som disse til at øge beboernes indsigt i demokratiet, særdeles

velkommende hos politikerne. Disse forskellige tiltag er en kærkommen mulighed

for politikerne til at profilere- og legitimere sig overfor omverdenen, idet de kan

vise, hvordan man i deres kommune tager minoritetsbefolkningen alvorlig og

styrker dem i at blive dannede medborgere.

Analyse

88


Et af de empowermentskabende redskaber, der benyttes i de to medborgercentre,

er frivillighed. Der er gode indikationer på, at både brugerne og

medborgercentrenes ledere sætter stor pris på det de frivillige bidrager med. Egon

Jensen beretter, hvorledes hans bord omkring eksamener ofte flyder med

chokolade fra taknemmelige elever og deres forældre. Samme trang til at vise

erkendeligheder, til de frivillige, er signifikant blandt de interviewede i

Medborgercenter Dalum. Selvom det vil være at undergrave frivillighedstanken og

tanken om et selvbærende samfund, kunne de godt ønske sig muligheden for yde

erkendeligheder, eller sågar betaling, til de frivillige, der virkelig lægger meget tid og

kræfter i medborgercenterets aktiviteter. I stedet benytter Medborgercenter Dalum

kurser, i eksempelvis konflikthåndtering, ligesom de giver julegaver til at ”nurse” de

frivillige og ad den vej igennem styrke og støtte individets selvtillid og færdigheder.

Preben Munch (bilag 7, linje: 537-540) ser også frivillighed, som noget der gør

beboerne engagerede, og ønsker med kurserne at opgradere de frivillige til en

platform, hvor de kan fungere som rollemodeller. Dog mener han ikke, at dette kan

lade sig gøre uden at der er nogen, der hjælper og støtter dem, eksempelvis i form

af en medborgercenterleder til at stå i spidsen. Det samme giver Thomas Bruhn

Hansen også giver udtryk for i interviewet:

”I princippet så skulle vi jo gøre os selv overflødige om to år, men det må vi også

erkende, at det er i den perfekte verden. Empowerment det har de der forskellige

stadier, men der kommer hele tiden nye, så vi er hele tiden i sådan et eller andet

misk-mask af ting og sager – nye borgere som skal introduceres og hvor man skal

starte forfra med ”sådan sådan sådan” og det har vi faktisk snakket meget om –

skal vi arbejde i de her stadier i empowerment, så vi er simpelthen nødt til at få

samme kultur herover, hvor vi giver al magt til de frivillige, hvor de tænker: ”ok, det

er fedt at komme herover, hvor vi får nogle muligheder” og så den vej rundt i stedet

for. Men jeg tror også det er utopi at forvente at vi er overflødige”.

(bilag 8, linje: 488-495)

Analyse

89


En anden ting projektkernen i Medborgercenter Dalum er enige om er, at de ikke

ønsker klientgørelse af deres beboere. Der har været diskussioner om, hvad man

skulle kalde det nybyggede hus på Dianavænget. Boligforeningen var i starten imod

at benytte termen ”center” da denne for dem associerer kassetænkning og dermed

et kommunalt tiltag, hvilket beboerne ikke altid har gode erfaringer med. Idet huset

fra fredag eftermiddag til mandag morgen fungerer som et almindeligt beboerhus,

er medborgercentertanken ikke fremtrædende i beboernes bevidsthed. I stedet ser

de huset som et trygt sted de, hvor der udbydes aktiviteter og de kan få hjælp.

Ønsket om ikke at klientgøre er også årsagen til, at Gitte Larsen har indført en

kontrakt for de frivillige. Kontrakten kalder hun en ”Frivillighedsaftale” og for den

frivillige fungerer denne som et bevis på- og oplevelsen af, at de har fået en

ansættelse. Ydermere kan den bruges som dokumentation i forbindelse med en

opholdstilladelse eller andet statsborgerskabsfremmende bevis.

En anden form som Thomas B Hansen benytter til at komme ud over klientgørelsen

er ved at tage betaling for ungdomsskolens aktiviteter:

”I ungdomsskolen, det er et af vores dogmer – vi vil gerne undgå klientgørelsen,

derfor skal de betale. Vi har så aftalt at en tredjedel skal ungerne selv betale af alt

hvad vi foretager os. […] så har vi diskuteret meget, hvordan og hvorledes vi griber

det an, for jeg synes det er vigtigt at de ikke får noget herude fordi de er sorte og

brune eller hvad ved jeg. Jeg synes, de er en del af det danske samfund og de skal

også betale noget – og penge er ikke noget problem. De har altid en tyver til en

biograftur.”

(bilag 8, linje: 439-447)

Man kan dog diskutere om denne holdning, at man undgår klientgørelse ved at

betale en tredjedel af de faktiske udgifter, ikke er kontrastfyldt? Ved at de

resterende udgifter bliver betalt andet steds fra, får gruppen jo alligevel

særbehandling, hvorved klientgørelsen bliver underforstået.

Analyse

90


Skønt hensigten med at undgå klientgørelse er god, er det også vigtigt at holde sig

inden for rammerne af konteksten, man er placeret i. I og med at der i disse

områder formentlig altid vil være beboere, der ikke er i stand til at deltage på lige

fod, bliver det også i dette perspektiv svært at undgå klientgørelsen. Således kunne

det tænkes, at de ansatte i medborgercenteret, ved i stedet at sætte fokus på andre

nøgleord end klientgørelse, kunne udvide diskursen til i stedet at tale mere om

ansvar og solidaritet, hvormed man mere eksplicit både favner de som kan bidrage,

men også de som ikke kan. Der hvor man kan bruge en egenbetaling som en

empowermentstrategi er selvfølgelig ved at signalere brugerinddragelse og

medansvar, hvilket kan være med til at nedtone klientgørelsen. Først den dag fokus

på området er helt væk og der ikke længere sættes ekstra tiltag ind i området, vil

man dog med rette kunne sige klientgørelsen er ophørt.

Empowerment handler altså om at løfte folk således, at de er i stand til at løfte selv.

Men problematikken i medborgercentrene, som værende selvbærende

lokalsamfund er, at disse lokalsamfund ikke består af en 100 % afgrænset gruppe.

Ofte sker det, at de stærke individer flytter fra og nye uprøvede beboere flytter til.

Jvf. casepræsentationerne (side 50-65) er gennemstrømningen af indvandrere og

efterkommer netop høj i begge af vores udvalgte boligområder, hvorfor ringen

starter forfra, og det vil være svært at nå det punkt, hvor beboerne i området har

opnået det endelige mål for empowerment. Ydermere kræver det, som

Elbeshausen (2006: 37) nævner, sikkert andre ressourcer, at skulle indstille sig på

nye forhold frem for at kunne arbejde med den samme brugergruppe over en

længere periode.

Denne tendens til at flytte væk, kan man dog også, som både Jokil

(Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune, 2007) og Skifter Andersen (2007)

argumenterer for, betegne som værende succesfuld. Skønt empowermentsuccesen

ikke umiddelbart kommer de udsatte boligområder til gode, vil den stadig afspejle

sig i Odense som kommune eller i vort samfund i det hele taget. Dette samspil

Analyse

91


mellem byområderne og den øvrige by influerer på de menneskelige og økonomiske

ressourcer, da en ny start på livet ofte vil generere stort engagement og eventuelle

økonomiske investeringer. Dette kaldes ifølge Skifter Andersen (2007: 101) også for

spatial assimilation theory, hvorved de stærkeste etniske minoriteter spredes ud i

byen, i takt med deres integration i samfundet. Med en sådan empowerment for de

få kunne man måske forestille sig, at tendensen kan have en afsmittende effekt på

naboen, hvorved den socialdemokratiske/-socialliberalistiske empowerment tager

en liberalistisk individualistisk drejning.

Partnerskaber og tværfaglighed

I det følgende vil vi undersøge de muligheder og udfordringer, der kan identificeres i

samarbejdet mellem aktørerne i de to medborgercentre. Analysen tager

udgangspunkt i perspektiverne om ressourceudnyttelse, vidensgrænser,

rolleforventninger, tidsfaktorer og praktiske forhold som er nævnt i afsnittet

Tværfagligt samarbejde og partnerskaber.

Betragtes det tværfaglige samarbejde ud fra optikken om, at det kan sikre en bedre

udnyttelse af ressourcerne og være berigende for de samarbejdende parter, så er

det da også det, der samstemmende gives udtryk for i Medborgercenter Dalum.

Gitte Larsen kalder det en win-win situation, at det er forskellige faggrupper, der er

samlet i medborgercenteret, da alle får noget ud af samarbejdet. Thomas B. Hansen

(bilag 8, linje: 70-83) nævner, at ungdomsskolen får kontakt til mange flere unge via

medborgercenteret, end de får via ungdomsskolen alene. Det tværfaglige

samarbejde i medborgercenteret giver i højere grad mulighed for at målrette

arbejdet med børnene og de unge. For boligforeningen er der et økonomisk aspekt i

det, da det fælles arbejde i medborgercenteret kan være medvirkende til at gøre

boligområdet mere attraktivt og på sigt måske mindske fraflytningen. Biblioteket

kan via medborgercenteret give beboerne mulighed for at fordybe sig på måder,

der kan være medvirkende til at udvide deres horisont, mener Gitte Larsen.

Analyse

92


Alle tre samarbejdspartnere i Medborgercenter Dalum taler i meget positive

vendinger om samarbejdet. Preben Munch omtaler det således: ”Vi prøver hele

tiden at hjælpe hinanden med at få ting til at blomstre” (bilag 7, linje: 189-190). En

af fordelene er også, at de hver især har mange kontakter indenfor eget område,

som de kan drage nytte af i det fælles arbejde med medborgercenteret. Thomas B.

Hansen ser praktiske fordele ved samarbejdet på tværs, hvor samarbejdet med

biblioteket gør det lettere med licenser, f.eks. i forbindelse med filmfremvisning i

medborgercenteret. En anden fordel ved at være medborgercenterets forskellige

samarbejdspartnere er, som Gitte Larsen siger, at idéerne strømmer til af sig selv fra

både samarbejdspartnere og frivillige. På den måde behøver man som sådan ikke

være idémand for at være medborgercenterleder, men mere logistisk tænkende,

praktisk anlagt og koordinerende, siger hun (bilag 9, linje: 370-373).

I Medborgercenter Vollsmose ses også mange fordele ved det tværfaglige

samarbejde. Kambiz K. Hormoozi mener (bilag 2, linje: 501-523), at det er vigtigt at

have indsigt i, hvad man kan bruge hinanden til på tværs i huset for derved bedre at

kunne drage nytte af hinandens kompetencer. F.eks. ser han det som oplagt, at

børnebibliotekaren, i forbindelse med afholdelse af et arrangement, går ovenpå i

Kulturhuset og snakker med ungdomskonsulenten om, hvordan arrangementet kan

bredes ud til børnene og de unge. Eller når nu en af medarbejderne i Kulturhuset

kan sætte lys op på en ”helt x-faktoragtigt måde”, hvorfor så ikke drage nytte af det,

således det kommer til at se mere professionelt ud, end hvis biblioteket selv gør

det? Kambiz K. Hormoozi er af den opfattelse, at når hele huset er sammen om

arrangementer, så kan det tiltrække flere forskellige brugere. Han håber, at der vil

ske en synergieffekt ved, at når de laver noget i Kulturhuset, kan det medføre flere

brugere i biblioteket. En sidegevinst for biblioteket kan således være, at

samarbejdet på tværs i huset kan være medvirkende til at tiltrække nye

brugergrupper til selve biblioteket.

Analyse

93


Ved samarbejde på tværs i huset kan ressourcerne også udnyttes bedre ved det, at

hele huset kan få glæde af, at en medarbejder er på seminar og kan brede sine

erfaringer fra dette ud til de andre i huset. Egon Jensen (bilag 4, linje: 328-332) ser

det, at man kan hjælpe hinanden, som den største fordel ved tværfagligheden. Et

eksempel på dette ses i forbindelse med Den Frivillige Rådgivnings opstart af et

projekt, der skal undersøge fritidslivet for unge piger med anden etnisk baggrund.

Den Frivillige Rådgivning har her mulighed for at trække på lektiehjælpens

erfaringer, da de kender mange af disse piger på forhånd.

I Medborgercenter Vollsmose virker det umiddelbart som om biblioteket har en

meget fremtrædende funktion i forhold til medborgercenteret, hvilket forholder sig

lidt anderledes i Medborgercenter Dalum. Gitte Larsen er selvfølgelig bibliotekets

repræsentant i medborgercenteret, men selve biblioteket er umiddelbart ikke så

synligt i selve medborgercenteret. Selv er hun af den opfattelse, at arbejdsgangen

besværliggøres af, at medborgercenteret ikke ligger på biblioteket, hvor man er

tættere på kollegaerne og kender hinanden bedre. Gitte Larsen har mest kontakt

med Peter Hansen fra Dalum Bibliotek og ikke så meget med de andre

medarbejdere der. Faktisk er der lige kort efter vores interview med Gitte Larsen

aftalt et møde, hvor det skal debatteres, hvordan arbejdsgangen og

kommunikationen mellem bibliotek og medborgercenter kan forbedres, så det er et

område, der er fokus på i huset. Gitte Larsen nævner bl.a., at biblioteket har det

princip, at de ikke gentager succesfulde arrangementer lige med det samme, selvom

folk kommer og beder om det. Her kunne medborgercenteret følge op på de

efterspurgte arrangementer og derved få tiltrukket brugere fra biblioteket op til

medborgercenteret (bilag 9, linje: 223-229).

Thomas B. Hansen (bilag 8, linje: 419-430) mener ikke, at brugerne tænker bibliotek,

når de kommer i medborgercenteret, selvom de faktisk får biblioteksydelser ad

denne vej. Heller ikke Peter Hansen mener, at beboerne er bevidste om, at

biblioteket er en del af medborgercenteret. Her kunne biblioteket drage større

Analyse

94


fordele af samarbejdet og nå ud til brugere, der ellers ikke benytter biblioteket.

Peter Hansen (bilag 10, linje: 125-130) ser da også flere muligheder for en bedre

sammenkobling mellem bibliotek og medborgercenter, som i eksemplet med de

unge frivillige med anden etnisk baggrund, der kan undervise eller hjælpe de ældre

med IT på biblioteket.

Gitte Larsen ser det som en fordel, at der ikke er så mange samarbejdspartere, der

skal blive enige om det daglige arbejde i Medborgercenter Dalum. Kambiz K.

Hormoozi mener i forlængelse af dette, at det kan være svært at blive enig, når så

mange forskellige samarbejdspartnere er involveret. På den anden side ser han det

som givende med så mange forskellige kompetencer og kerneområder på et sted.

Han ser det som en fordel at have mange forvaltninger samlet i huset, der kan

trække på hinandens ressourcer. Ligeledes ser han en fordel i muligheden for at

udveksle erfaringer, i forhold til måder at arbejde på. Bl.a. nævner han, at det er en

fordel at kunne samarbejde på tværs i huset i forbindelse med uro med utilpassede

unge, og finde en fælles linje overfor denne gruppe. For biblioteket ser Kambiz K.

Hormoozi (bilag 2, linje: 884-893) også flere fordele ved samarbejdet. Biblioteket

har ikke selv tid og kræfter til at hjælpe folk med f.eks. jobansøgninger, hvorfor det

er en fordel, at brugerne kan få hjælp af andre i huset. Tidligere tog biblioteket sig

af klager over afgørelser fra Udlændingestyrelsen, men kan nu sende disse videre til

Den Frie Rådgivning, hvilket frigør ressourcer til andet arbejdet. For brugerne er det

praktisk, at tingene er samlet i samme hus, ligesom det er en god service, at man

kan blive sendt videre til den, der kan hjælpe én bedst, påpeger lektiehjælper 1

(bilag 5).

Gitte Larsen ser en stor fordel i, at huset i Dianavænget er helt nyt og siger om

dette: ”Der har ikke ligget nogen her. Vi har ikke nogen dårlig historie. Huset er helt

nyt, der har ikke engang været nogen gammel historie[...]” (bilag 9, linje: 90;91).

Huset i Vollsmose har en længere historie bag sig, og ifølge Kambiz K. Hormoozi

florerer forskellige historier og myter i huset. Til dette kan siges, at sådanne

Analyse

95


historier på den ene side kan være gode, idet de kan være en medvirkende faktor

for legitimeringen. Vollsmose kan synliggøres i kraft af historierne og myterne som

værende rollemodel med den dertil knyttede succeshistorie om, hvordan man har

formået at udvikle sig gennem tiden. Historier og myter kan på den anden side også

medvirke til at fastholde samarbejdspartnerne i nogle forudfattede opfattelser om

hinandens roller, hvilket kan vanskeliggøre samarbejdet.

Selvom der som udgangspunkt i interviewene er en meget positiv indstilling overfor

det tværfaglige samarbejde, ses der i både Medborgercenter Dalum og

Medborgercenter Vollsmose antydninger af problematikker omkring vidensgrænser

og forskelle i forventningerne til hinandens roller. På trods af, at der er beskrevet et

fælles mål for medborgercentrene i ansøgningerne, kan der i Carliles (2002) optik

være forskelle i måden, hvorpå de forskellige aktører taler om dette mål (syntaks),

hvordan de fortolker det (semantik), og hvordan de agerer i forhold til det i praksis

(pragmatik). Dette ses i Thomas B. Larsens udtalelse om medborgercenterets

mødeaktiviteter. Han siger om dette:

”Jeg har prøvet at skære lidt ned på møder, hvor vi skal sidde og diskutere

alt muligt højtravende i forhold til enkelte borgere herude, voksne borgere.

Jeg bliver nødt til at fokusere min tid på ungerne og hvad de har behov for”

(bilag 8, linje: 312;313)

Thomas B. Larsen har således trukket sig fra de møder, som han ikke har fundet

relevante ud fra et ungdomsskole-perspektiv. Selv om der er et fælles mål i huset,

har det faglige perspektiv eller udgangspunkt altså også en betydning for, hvad der

vægtes som vigtigt. Tid er en vigtig faktor i denne afvejning, og idet Thomas B.

Larsen har forholdsvis få timer i medborgercenteret, er det kontakten til brugerne

han vægter højest. Et vist kvantum af møder vil selvfølgelig være nødvendigt for at

koordinere og udvikle arbejdet, men som Kambiz K. Hormoozi siger (bilag 2, linje:

728-739), er det tidskrævende med den høje mødeaktivitet, der følger med

arbejdet i Medborgercenter Vollsmose. Mængden af møder er også en udfordring

Analyse

96


ent koordineringsmæssigt. Således viser et færre antal samarbejdspartnere sig,

som i Medborgercenter Dalum, også her at være en fordel, når kalenderne skal

koordineres.

Ovenstående eksempler underbygger også Lauvås og Lauvås teori om (2006: 20;

54), at tid og rum er faktorer, der kan have indflydelse på det tværfaglige

samarbejde. Som det også ses i Statusrapporten (bilag 12: 10) er en af de største af

Medborgercenter Dalums udfordringer at få inddraget Dalum Bibliotek i større

udstrækning, end det sker på nuværende tidspunkt. Som Gitte Larsen, mener

Preben Munch også, at samarbejdet bliver besværliggjort af, at biblioteket fysisk

befinder sig væk fra medborgercenteret og medborgercenteret dermed ikke er i

bibliotekets hverdags-synsfelt. For biblioteket kan det være svært at afsætte

personale til arbejdet i medborgercenteret, da medarbejderne på biblioteket ikke

får købt timer fra for at kunne deltage i projektet. Det kan derfor, som Gitte Larsen

siger (bilag 9, linje: 209-222), være svært for bibliotekarerne at afsætte tid til at

komme ned i medborgercenteret, når hverdagene er fyldt op med egne gøremål.

Ligeledes kan det være svært for Gitte Larsen selv at afsætte tid til at komme på

biblioteket, da hun, som den eneste fuldtidsansatte i medborgercenteret, skal sørge

for at være fysisk tilstede i huset mest muligt.

I perioden omkring opstarten af Medborgercenter Dalum var der en del uro

omkring lukning af biblioteks filialer og nedskæringer på biblioteket. Dette har

ydermere været medvirkende til, at der ikke har været så meget overskud og tid til

at snakke medborgercenter på biblioteket. For Peter Hansen handler det om at

finde tid til at udvide samarbejdet. Han ser også en risiko i, at har man nok at gøre

selv, har man tendens til at lukke sig om sit eget. Det at indgå i nye samarbejder,

omkring udvikling af et projekt, og i denne proces forandre sin viden og sine

færdigheder er, som Carlile (2002: 445) siger, omkostningsfyldt, hvorfor der kan

være en modvilje overfor dette. Peter Hansen (bilag 10, linje: 279-281) påpeger

vigtigheden i at få taget den endelige beslutning. Eksempelvis at tage beslutningen

Analyse

97


om, at nu sender biblioteket en bibliotekar over i medborgercenteret to timer i

ugen. Dette kræver at baggrundsforholdene er i orden. Der skal således både

afsættes tid og være lyst til at udfordre egen faglighed i det tværfaglige samarbejde

og til at konsolidere samarbejdet. Her er det vigtigt med frontløbere, som kan være

igangsættende, mener Peter Hansen.

I begge medborgercentre ønsker samarbejdspartnerne, naturligt nok, at få noget ud

af samarbejdet selv. Her kan det tænkes, at det har en betydning, at de enkelte

aktører på sigt skal kunne vise overfor egne interessenter, at samarbejdet er

givende for lige netop deres område eller forvaltning. Dette kan relateres til, når

Kambiz K. Hormoozi siger, at det er vigtigt at huske at dele æren i forbindelse med

fælles projekter, således alle de deltagende samarbejdspartnere nævnes, hvorved

både projekt og ære bliver et fælles anliggende. I Medborgercenter Vollsmose er

fire forskellige forvaltninger repræsenteret med dertilhørende forskellige

administrative forudsætninger, hvilket kan medføre forskellige budgetmæssige

udfordringer, når der skal arbejdes på tværs af disse forvaltninger. Herved kan der

opstå en form for krydspresset situation, hvor de enkelte aktører, selvom de gerne

vil samarbejde, er underlagt nogle institutionelle faktorer, som er med til at sætte

rammerne for, hvor langt de kan strække samarbejdet. Selv om der deles fælles mål

og værdier, så kan fortolkningen altså være forskellig netop fordi målene og

værdierne skal tilpasses de enkelte institutionelle kontekster.

På den anden side kan forventningen, om selv at få noget ud af samarbejdet, også

være problematisk for helheden i medborgercenteret. I den forbindelse nævner

Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 540-551) en fælles tur til Malmø for hele

Medborgercenter Vollsmose. Her havde deltagerne fra huset efterfølgende mere

fokus på, hvordan de kunne gennemføre projekter og gode idéer fra turen indenfor

eget regi, end på hvordan der kunne laves noget sammen for hele

medborgercenteret. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes hen imod en fælles

Analyse

98


forståelse og struktur for medborgercenteret med fælles værdier, mission og vision,

siger han.

Finansieringen af de forskellige aktiviteter i Medborgercenter Dalum deles af

medborgercenteret, ungdomsskolen og boligforeningen. Denne fordeling opleves af

de involverede som gnidningsfrit, og som noget de finder ud af hen ad vejen i takt

med aktiviteterne. Eksempelvis berettes der om en tur til Folketinget med

beboerne, hvor boligforeningen betalte for busleje og medborgercenteret for

forplejning undervejs. Gitte Larsen fremhæver, at selv om medborgercenteret er et

biblioteksprojekt, er det i lige så høj grad ungdomsskolen og boligforeningen, som

medfinansierende, der har ejerskabet. Thomas B. Hansen (bilag 8, linje: 329-336)

nævner dog, at idet ungdomsskolen betaler for computerrummet, vil han også

gerne have lov til at bestemme over det. Heri ligger dermed implicit nogle

forventninger til samarbejdet. Ligeledes siger han, at det er vigtigt, at man i

samarbejdet ikke ender op som en slags ”gate-keeper”, der er fastlåst i sit eget

ansvarsområde. I stedet må man løbende omjustere sig i forhold til, hvad der

fungerer, og hvad der ikke fungerer. Samarbejdet kræver altså, at parterne er

fleksible og kan indrette sig efter hinanden, hvis helheden skal fungere bedst muligt.

I forhold til faglighed og de forventninger, der kan være knyttet hertil, har Thomas

B. Hansen oplevet, at der til møder med de andre medborgercentre har været et

vist fokus på, hvorvidt man er uddannet bibliotekar eller ej. Han tolker det som, at

der her eksisterer nogle faglige barrierer. Det kan fortolkes som, at der er en vis

lukkethed mellem vidensgrænserne. Kambiz K. Hormoozi har også oplevet en

episode, der kan ses som eksempel på, hvordan forforståelse og rolleforventning

kan spille ind på opfattelsen af andre faggrupper. I forbindelse med den

amerikanske ambassadørs besøg i Kulturhuset viste lederen af Kulturhuset rundt og

fortalte om hele huset. Han sagde i den forbindelse om biblioteket: ”Library

downstairs, just books, it´s just books” (bilag 2, linje: 181). Her ses en opfattelse af

biblioteket som agerende indenfor en bestemt ramme på trods af, at Vollsmose

Analyse

99


Bibliotek i en lang årrække har arbejdet med både it-læring og andre

biblioteksprojekter med fokus rettet mod andet end bøger. I Preben Munchs

forståelse er biblioteket et sted, hvor man skal være stille, og han mener derfor, at

det er en fordel at medborgercenteret ikke har til huse på biblioteket, da det så ikke

ville være muligt at gennemføre de samme aktiviteter der, som de kan i

medborgercenteret i Dianavænget. Disse faglige forforståelser kan tolkes i lyset af

Carliles vidensgrænser. Her bliver det signifikant, at vidensbarrierer kan være

grundlag for fejlfortolkninger, hvorved den innovation, samarbejdet gerne skulle

føre med sig, er i risiko for at blive bremset.

På baggrund af den uklarhed, der har været omkring navnet på Medborgercenter

Vollsmose, siger Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 118-210), at der har været en

del bekymringer fra de forskellige aktører omkring navnet. Dette i forhold til, hvad

navnet indebærer, hvordan strukturen i huset skal være og hvilken rolle de

forskellige skal spille i relation til hele huset. Således afspejles Carliles (2002)

forståelse af, at udvikling af et nyt produkt (her medborgercenteret) grundet

forskellige faglige vidensgrænser, kan være udfordrende og komplekst. Man kan

ydermere argumentere for, at denne transformering af viden, som Carlile taler om,

kræver mod til at udfordre sin egen faglighed og have lyst til indsigt i andres. I den

forbindelse ser Kambiz K. Hormoozi det som vigtigt at have kendskab til hinandens

arbejdskultur. I ansøgningen, om videreudvikling af medborgercenteret, indgår en

følordning magen til den, som blev benyttet i forbindelse med Eksperimentarium for

Integration. Med det formål, at lære af hinandens kompetencer, følger

nøglepersoner i medborgercenteret hinanden i praksis over en kortere periode.

Dette kan give adgang til de andres arbejdskultur og indblik i, hvad de andre i huset

laver, hvorved man kan få en bedre fornemmelse af hinanden, mener Kambiz K.

Hormoozi.

Analyse

100


Brugergrupperne

Med medborgercentrenes placering i de såkaldte udsatte boligområder bliver det

selvfølgeligt, at der her er store udfordringer forbundet med beboerne. For at få et

mere nuanceret billede af situationen i Medborgercenter Vollsmose og

Medborgercenter Dalum, vil vi i det følgende se på beboerne i de pågældende

områder og på, hvem brugerne af medborgercentrene er.

Beboergrupperne i de to boligområder, ligner på mange måder hinanden.

Traditionelt set har de etniske minoriteter altid haft svært ved at komme ind på det

private boligmarked, hvorved de søger sammen i de almennyttige boligforeninger.

De rummelige velfærdsbyggerier fra 60erne og 70erne, placeret i udkanten af byen,

var oprindeligt tiltænkt børnefamilierne fra midtbyens baggårde. I takt med at

børnefamilierne flyttede videre til parcelhusene, rykkede de socialt dårligere

stillede beboergrupper dog i stedet ind. Siden er forskellige tiltag gjort med

kvarterløft, facadeløft og altaner i lejlighederne for at gøre områderne attraktive for

nye beboer. Stadig forbliver beboersammensætningen dog ofte som den er. ”For

hvor man vælger at bo er et følsomt emne for de fleste. Det hænger tæt sammen

med status. Og et områdes status og omdømme er ofte vigtigere end boligen selv”

(Ny i Danmark, 2009b). Ifølge Skifter Andersen (Ny i Danmark, 2009b; Skifter

Andersen, 2007: 102;103; Statens Byggeforskningsinstitut 2006: 63-69) har flere

områder sejret sig ihjel. Når det er lykkedes at få folk i job, er disse tit flyttet ud, og

nye arbejdsløse flyttet ind. Dog mener han, at kvarterløft gør en forskel, idet

beboerne giver udtryk for, at de er mere glade og mere trygge ved at bo i området.

Det der præger billedet, i vore to udvalgte boligområder, er primært tilflytterne fra

udenfor Europas grænser. For disse befolkningsgrupper er kulturforskellen fra

dansk mentalitet som oftest mere udstrakt, og vejen til dansk statsborgerskab er

længere. Det kan også forekomme, at enkelte af beboerne her er statsløse. I begge

tilfælde er billedet, der tegner sig, at de etniske danskere kun i ringere grad

benytter de tilbud, der findes i huset. I stedet er det netop disse større grupperinger

Analyse

101


af etniske fremmede, der bruger medborgercentre og ser det som en mulighed for

at fremme deres egen situation og udvikling (bilag 7, linje: 116-128). På spørgsmålet

omkring, hvorfor gruppen af etniske danske i større grad fravælger

medborgercenteret, mener Preben Munch, at huset for denne gruppe har en for

stor konkurrent i fjernsynet. Ligeledes er det typisk svært at integrere mændene

med etnisk minoritetsbaggrund i de fælles tiltag og aktiviteter, der foregår i huset.

Dette kan skyldes at mændene, modsat kvinderne som ofte er hjemmegående, i

højere grad er kommet ud på arbejdsmarkedet og har haft mulighed for at skabe sig

netværk herigennem. Preben Munch (bilag 7, linje: 673-687) forstår ikke, at

mændene ikke selv ønsker socialisere mere og få samme tilbud om arrangementer

og aktiviteter som kvinderne får, når de kan se og mærke kvindernes udvikling og de

nye relationer disse bygger op. Ønsket er da også at forsøge at indkalde otte mænd

fra området og diskutere, hvad det kræver at opstarte forskellige mandegrupper. I

Medborgercenter Vollsmose, hvor tilbuddene til de socialt dårligere stillede har haft

en længere inkorporeringsperiode i lokalsamfundet, har mændene i højere grad

fået øjnene op for, hvad man bruger et medborgercenter til. En mindre gruppe

fædre har i den forbindelse ønsket faglig og samfundsrelateret undervisning,

således de bedre rustes til at kunne hjælpe deres egne børn. Det viser også, at hele

tanken om empowerment ikke fungerer, hvis den kun er rettet envejs, fra

medborgercenterets personale mod brugerne. Ønsket om at blive styrket i

empowermentprocessen skal altså spire i beboerne selv, og derfra generes ideerne,

der driver medborgerskabet.

Ifølge Thomas B. Hansens vurdering har ungdomsskolen, gennem deres arbejde i

medborgercenteret, en berøringsflade med 90 % af alle de unge i området. Dette

antal er flere, end der kommer i selve ungdomsskolen, hvilket gør arbejdet i

medborgercenteret til en vigtig mulighed for at præge og integrere de forskellige

børn og unge i en tidlig alder. På denne måde ligger medborgercentertanken også i

tråd med, hvad Andersen et. al. (2003, 32) ellers mener, er den danske måde at

benytte empowermentbegrebet på, nemlig at udvikle deltagernes viden og evne til

Analyse

102


at forstå og begå sig i samfundet. Ligeledes kan man ved at sætte ind overfor

gruppen af børn og unge fra en tidlig alder danne disse og give dem indsigt i den

kunst, kultur, sprog historie og etik, som Klafki (2001: 33-45) finder vigtig. Således er

en central brik i begge medborgercentre da også muligheden for lektiehjælp for

børn og unge i områderne. I Vollsmose er det organiseret således, at mandag og

torsdag eftermiddag er der åben for skolebørn til og med 7. klasse. De ældre børn

og unge skal bestille tid, og til denne brugergruppe har Egon Jensen 15 frivillige, han

kan trække på. Fra omkring 6. klasse og op kan det dog være et problem at

fastholde drengene til skoleforberedelserne, hvorfor Egon Jensen her kunne ønske

sig at kombinere lektiehjælpen med fodboldtræning eller andet. Det er også vigtigt,

at lektieordningen forbliver under en vis kontrol, og at der ikke går for meget

”tøsefnidder” i det, som han udtrykker det. I så fald er der risiko for, at

lektieordningen vil få et dårligt ry. Dette kan medføre, at de strengeste forældre

fravælger at sende børnene til lektiehjælp, og dermed afskærer dem denne

mulighed for at udvikle sig (bilag 4, linje: 222-241).

Det signifikante er dog, at de to projekter hele vejen igennem tager udgangspunkt i

brugernes præmisser og med brugernes ønsker og behov for øje. Dette giver Gitte

Larsen også udtryk for i interviewet på følgende måde:

”[…]så skal vi have Fyens Stifttidende ud og lave reportager og sådan. Jeg vil ikke

stå og snakke om medborgercenteret ”så gør vi sådan og sådan – så gør Jeg sådan

og sådan”. Det er jo flat-princippet. Det er brugerne og dem der fylder det ud der

skal stå frem. Ellers så ender det igen med at det bliver en eller anden projekt, hvor

det er en eller anden person der skal have æren for det hele eller

kommunaltænkning. Det skal være beboerne, der bruger det, der kommer og udtaler

sig”.

(bilag 9, linje: 577-582)

Analyse

103


Hermed står Fauerholms opfattelse omkring empowerment også tydeligt frem,

omhandlende at medbestemmelse og anerkendelse af både individet og som

kollektiv gruppe genererer dynamik og ressourcer blandt brugergrupperne.

Men begge medborgercentre og de biblioteker, der er tilknyttet projekterne, agerer

jo også indenfor en større ramme end blot deres mest nære miljø. Dalum er et af de

områder i Odense kommune med den højeste indkomst. Dermed spænder

beboerne, i det område biblioteket favner, over en række sociale klasser.

Medborgercenter Dalum er rent fysisk placeret i et område, hvor dagligdagen ofte

foregår inden for den faste ramme af Dianavænget, hvorimod flere af bibliotekets

andre brugere er mere opsøgende og motiverede til at flytte sig efter tilbuddene.

Denne gruppe læser også meget og som eksempel nævner Peter Hansen (bilag 10,

linje: 49-77) et tiltag fra efteråret 2010, der blev oprettet på Dalum bibliotek. Dette i

et forsøg på at udfordre læsekredskonceptet. Tanken var at starte en ”fransk salon”

med franske bøger efterfølgende diskuteret på fransk og målet var at komme op på

10 deltagere. Tilslutningen blev overvældende, med 75 tilmeldinger fra det meste af

byen, nogle sågar fra enkelte ydrekommuner. Dette at der er så stor forskel på

beboerne i det samlede Dalum giver en række udfordringer for biblioteket, der i

deres daglige virke har divergensen blandt beboerne på tæt hold.

Det Dalum bibliotek ønskede at bidrage med, da de gik ind i projektet, var faglig,

kulturel, og samfundsmæssig læring samt at udbyde de materialer, dette kræver.

Dette er også i tråd med hvad Elbeshausen (2007: 11-13) forbinder med at styrke

brugernes informationskompetencer og gøre dem bedre samfundsorienterede.

Således har biblioteket også lavet rundvisninger for beboerne i de udsatte områder

som Dianavænget, da disse ofte er mere biblioteksfremmede end resten af Dalums

brugere. Eksempelvis har enkelte haft forestillinger om, at biblioteket selv trykker

bøgerne i kælderen og fungerer som et bogudsalg. Målet med rundvisningerne er at

forklare, hvad konceptet går ud på og, hvad forskellen er på eksempelvis en skole og

et bibliotek. På denne måde får de biblioteksfremmede grupper lejlighed til at stifte

Analyse

104


ekendtskab med biblioteket som et læringsrum, inspirationsrum, møderum og

som et performativt rum, i tråd med idéerne om fremtidens folkebibliotek. Dermed

kan biblioteket som et alternativt forum, udenom medborgercenteret, supplere

beboernes muligheder for læring, samfundsindsigt og dannelse. Med

bevidstgørelsen af biblioteket og dets funktioner, bliver også nemmere at være på

forkant med forventningen om at huset, på trods af alle de spil og medietiltag der er

implementeret i det nye hus, ikke fungerer som en fritidsklub. Enkelte gange har

biblioteket nemlig været ude for at måtte ringe til ungdomsklubben og bede dem

hente børn og unge som bliver for urolige.

Peter Hansen ønsker dynamikken og ville omvendt være ked af, hvis biblioteket kun

var fyldt med avislæsende pensionister. Han refererer også til kolleger som har fået

ændret sine fordomme, ved at møde grupper af eksempelvis somaliske børn og

unge med stor interesse og spørgelyst udi fagbøger og lektiehjælp. Opgaven er

således ikke kun at give brugerne indsigt i biblioteket men også omvendt.

Problemet som han ser det er dog, at bibliotekarerne ikke er pædagoger og derfor

har måttet sende personalet på konflikthåndteringskurser for at nivellere

forholdene og gøre plads til alle (bilag 7, linje: 67-73; 300-333).

Samme problem påpeger både Kambiz K. Hormoozi og Egon Jensen i Vollsmose. 80

% af bibliotekets brugere kommer indefra Vollsmoses firkantede kerne, og blandt

dem findes enkelte unge, der er så utilpassede, at de har fået livslang karantæne fra

fritidsklubberne i området. Når skolen er lukket bliver biblioteket dermed et oplagt

sted at søge mod. Mod disse unge kan bibliotekarerne til tider komme til kort og

miste motivationen til at arbejde på biblioteket. Ligeledes er det dette blakkede ry,

der får ”sølvbryllupskvarteret” og andre mindre områder i Odense SØ, til at

fravælge deres eget lokalbibliotek i Vollsmose og søge mod hovedbiblioteket i

Odense centrum. For et bibliotek, hvor der måles på udlånstal er dette fatalt. Det

paradoksale er også, at man netop på et bibliotek som Vollsmose med en

begrænset aktiv læserskare, ville kunne yde høj service af materialer til udlån uden

Analyse

105


lange reserveringer og lignede. Et forsøg på at rette op på denne situation, og skabe

bedre forståelse af hinanden, har været ved at indføre en forårsfest i området, hvor

bofællesskabet denne dag åbnes op for alle med forskellige arrangementer til at

bryde barrieren. Denne fest ligger i forbindelse med årets jævndøgn, og biblioteket

stod som den primære arrangør til den første fest i 2010. I år blev festen afholdt af

repræsentanter fra Biblioteket, Integrationsafsnittet, Job Café Øst og Kulturhuset

(bilag 2, linje: 275-288; 390-408). På denne måde viser der sig et billede af, hvor

vigtigt et tværfagligt samarbejde, med forskellige kompetencer i spil er, og hvordan

det kan være med til at styrke et projekt som eksempelvis medborgercenteret.

Fremtiden for medborgercentrene

I forhold til fremtiden for de to medborgercentre, er der forskellige forudsætninger i

forhold til muligheder for videreførelse, efter projektperioden er ophørt. Kambiz K.

Hormoozi nævner, at midlerne fra projektpuljen ikke er nødvendige for sikring af

overlevelse eller vil være noget, der ændrer strukturen som sådan i

Medborgercenter Vollsmose. Samarbejdet mellem bofællesskabets parter er

allerede kørende, og de forskellige samarbejdspartnere kan som sådan fortsat være

i huset, hvad enten der tilføres ekstra midler eller ej. Modsat mener både Gitte

Larsen, Thomas B. Hansen og Preben Munch, at Medborgercenter Dalum er helt

afhængig af, at der er lønsum til at have en koordinator ansat i huset, som kan

hjælpe og støtte de frivillige i huset. Selvom Thomas B. Hansen lægger stor vægt på,

at der etableres en kultur i huset, hvor al magt gives til de frivillige, mener han

samtidigt, at det er utopi, at forvente at medarbejdere kan overflødiggøres. Preben

Munch (bilag 7, linje: 808;809) håber, at der kan laves, hvad han kalder ”et

økonomisk kludetæppe”, hvor medborgercenteret kommer til at indgå i

helhedsplanen og derigennem kan få økonomisk støtte fra boligforeningen,

Landsbyggefonden, Kommunen og Odense Centralbibliotek. Thomas B. Hansen

mener ikke, at kommunen, som i forvejen skal spare, økonomisk kan køre det

videre, men at ungdomsskolen måske kunne vælge at gå ind med en medarbejder.

Analyse

106


Det ses med jævne mellemrum indenfor bibliotekssektoren, at gode idéer uddør

med afslutningen af projektmidler, fordi det ikke er muligt inden for det faste

budget at videreføre idéerne og få dem implementeret i daglig drift. Det, at gode

projekter dør ud, er da også noget både Gitte Larsen og Thomas B. Hansen er

opmærksomme på. Gitte Larsen ser det som afgørende for

medborgercenterkonceptet, at man hurtigst muligt indtænker, hvordan

medborgercenteret kan fortsætte, således at det ikke vedbliver med at være et

projekt, men kan komme i drift. Dette også i kraft af at det, på grund af den fysiske

afstand mellem de to steder, er sværere for Dalum Bibliotek, at tage over når

projektperioden løber ud. I princippet er det ikke afgørende for Gitte Larsen, hvem

der står bag videreførelsen af medborgercenteret. Fordelen ved at biblioteket er en

del af medborgercenteret, er det fokus, de bidrager med på læringsdelen samt

viden om internettet og litteratur.

Kambiz K. Hormoozi mener, at bibliotekerne generelt ikke har været gode nok til at

synliggøre deres arbejde i lokalområderne overfor samarbejdspartnerne i

kommunen. Derfor er det ikke automatisk inddragelse af biblioteker, der tænkes på,

når integration kommer op til debat. I hans optik er medborgercentrene et

biblioteksprojekt, der kan være med til at synliggøre overfor omgivelserne, at

biblioteket har mere at tilbyde end bøger, hvilket kan være en medvirkende faktor

for legitimering af biblioteket. Kommer der fra kommunal side fokus på

medborgercentrene, kan det ydermere være, at der på sigt følger økonomisk støtte

med. Dette antyder Peter Hansen også, når han siger om det lille lukningstruede

bibliotek i Bolbro, som han mener, fungerer lidt medborgercenteragtigt: ”Der har vi

måske været lidt for langsomme til at lave det til et medborgercenter. Jeg ved ikke

om det ville have været sværere at lukke så” (bilag 10, linje: 610-628).

Et andet stort fokusområde for Odense Kommune er sundhed (2007). I denne

forbindelse er etniske minoriteter en af de særlige grupper, som kommunen mener,

der bør gøres noget for. Set i dette perspektiv er aktiviteter med fokus på sundhed

Analyse

107


et område, hvor det kan tænkes, at der vil være mulighed for at hente finansiel

støtte fremover og dermed et område medborgercenteret kan drage fordel af at

gennemføre aktiviteter inden for.

Analyse

108


Analyse

109


Diskussion

I dette afsnit vil vi diskutere de forskellige aspekter relateret til

medborgercenterkonceptet og det tværfaglige samarbejde, som er blevet opridset i

analysen.

Begreber som byfornyelse, bæredygtig byudvikling og selvbærende lokalsamfund

har gennem en årrække vundet mere og mere indpas i kommunalplaner og på

Regeringsplan. Disse begreber har været benyttet inden for en fokusrammen af,

hvordan man bedst tænkeligt styrker forholdene for socialt udsatte personer og

skaber medborgerskab i socialt udsatte boligområder. Med medborgercentrene i

Dalum og Vollsmose er der åbnet op for muligheden for at gøre beboerne aktive og

parate til medborgerskab og beboerdemokrati. I vores undersøgelse er det

signifikant, at samarbejdspartnerne i medborgercentrene har forskellige motiver for

at involvere sig i konceptet. Samtidig peger respondenterne på det fælles mål, at

medborgercenteret kan bidrage til et løft af lokalsamfundet, og at denne opgave

løftes bedst i flok. Ud fra bibliotekets synsvinkel kan et fokus på udsatte

boligområder ses som legitimerende i forhold til bibliotekets berettigelse fremover

og en måde, hvorpå bibliotekerne kan markere deres samfundsmæssige nytteværdi.

Specielt set i lyset af, at der fra Regeringens og kommunal side er fokus på

ghettoløsninger og selvbærende lokalsamfund, er bibliotekets engagement i

lokalsamfundet, via medborgercentrene, en måde, hvorpå bibliotekerne kan

legitimere deres virksomhed ved andet end udlånstallene.

Lige såvel som biblioteket skal kunne legitimere sine aktiviteter, overfor relevante

interessenter, skal de andre samarbejdspartnere i medborgercentrene også kunne

dette. I Medborgercenter Dalum har samarbejdspartnerne alle hver deres

bevægegrunde for at være med i projektet, som når boligforeningen fokuserer på

affaldshåndtering og ungdomsskolen på trivsel og aktivering af børn og unge.

Selvom målet er overordnet fælles, bliver arbejdsprocessen også influeret af

sideløbende agendaer.

Diskussion

110


Man kan diskutere om det overhovedet er hensigtsmæssigt eller realistisk at tale

om et endeligt selvbærende lokalsamfund. I forhold til puljepengene fra Styrelsen

for Bibliotek og Medier, er disse jo tænkt som en opstart af

medborgercenterprojektet. Men er det overhovedet muligt at løfte disse

boligområder, der har fået prædikatet ”socialt udsatte”, til at blive selvbærende

lokalsamfund over en periode på to år, eller kræver det også fremover en

tovholder, som flere af vores respondenter antyder? Kræver selvbærende

lokalsamfund, at man kommer helt ud over tilskud og måske endda ansættelser fra

kommunalt regi?

Den relative høje fraflytningsprocent i de to boligområder herunder tendensen til,

at de ressourcestærke fraflytter områderne, kan ses som problematisk for

medborgercentrene. Andersen et al. (2003: 15) mener, at individuel empowerment

i mange tilfælde ikke kun gør én selv stærkere, men også bidrager til de miljøer,

man er en del af. Med ovenstående problematik kan det tænkes, at de

ressourcepersoner, der evt. er blevet skabt i den toårige periode, som ville kunne

drive projektet videre, er fraflyttet området. Dette gør det svært at realisere det

selvbærende aspekt fuldt ud. Omvendt kan man også vælge at betragte projekt-

medborgercenter som vellykket, når de ressourcestærke fraflytter området. Når

brugerne fra de socialt udsatte områder har opnået så mange ressourcer, at de

fraflytter kvarteret, fører det ofte ny energi og eventuelle økonomiske indskud med

sig til det omkringliggende samfund. Således kan de benyttede

empowermentstrategier være medvirkende til styrkelse af den enkelte beboer, som

bliver ressourcegivende for samfundet som helhed.

I forhold til empowerment er det også et spørgsmål om, hvorvidt der ikke altid vil

være nogle, som ikke har forudsætninger og ressourcerne til at blive aktive

medborgere, hvorfor det bliver vigtigt for medborgercentrene at tage et ansvar

over for disse også. Det er væsentligt at bifalde brugernes engagement, input og

forslag til aktiviteter, men samtidig vigtigt at erkende, at nogle beboere ikke har

Diskussion

111


essourcerne til på denne måde at agere aktivt. I forhold til disse er det vigtigt, at

medborgercentrene har fokus på, at nogle brugergrupper i højere grad skal have

aktiviteterne præsenteret. Det er derfor centralt at overveje, hvor præcist det der

igangsættes rammer i forhold til at definere og realisere brugernes ”egne

interesser” (Askheim og Starrin, 2008: 52), således at der ikke trækkes en

fastforankret løsning ned over hovedet på dem.

Et andet væsentligt perspektiv ved empowerment er spørgsmålet om, hvor langt

man vil og kan gå i spørgsmålet om reel magt til brugerne? Kambiz K. Hormoozi

(bilag 2,linje: 689-699) nævner da også, at når brugerne bliver støttet i

empowermentprocessen og begynder at stille krav, så kræver det, at

medarbejderne på den anden side skal være gode til at give slip. Som tidligere

nævnt, er det inden for rammerne af den socialliberale/socialdemokratiske tilgang

til empowerment, der ageres inden for i de to medborgercentre. Som sådan er

medborgercentrene, som offentligt støttede tiltag, underlagt en fastlagt

institutionel ramme. Dette mener vi kan vanskeliggøre den mere samfundskritiske

tilgang til empowerment med fokus på kollektiv bevidstgørelse og aktiv handlen i

forhold til at ændre livsvilkårene for de underprivilegerede grupper.

Medborgercenterkonceptet er i dette speciales optik et biblioteksprojekt, hvorfor

biblioteket også må være synligt i dette. Medborgercenterbegrebet har fået en del

opmærksomhed inden for bibliotekssektoren, men eksponering af konceptet til den

bredere offentlighed er paradoksalt nok ikke udbredt. Vi ser det ligeledes som

problematisk, at selve Dalum Bibliotek ikke er mere synligt i Medborgercenter

Dalum. Selv om Gitte Larsen, som repræsentant for biblioteket, er en slags garant

for, at medborgercenteret har fokus på områder som viden, information og læring,

vil det være givtigt, at biblioteket træder endnu tydeligere frem som partsholder i

medborgercenteret. Dette netop ud fra et legitimeringsaspekt og for at udvide

brugernes forståelse af, hvad et bibliotek er og kan tilbyde. I et fremtidigt perspektiv

kan det også blive et spørgsmål om, hvorvidt biblioteket kan fastholde sin rolle i

Diskussion

112


medborgercenteret efter projektperiodens udløb. Dette også set i relation til, at det

reelt er beboerne i Dianavænget, der financierer driften i forhold til vedligeholdelse,

el m.m. af huset via deres husleje. Overtages medborgercenteret efter

projektperioden helt eller delvis af beboerne, er der ingen garanti for, at huset ikke

bevæger sig mere i retning af et egentligt aktivitetshus, og de biblioteksrelaterede

tiltag kommer i baggrunden eller helt ebber ud. I Vollsmose er medborgercenteret

ikke på samme vis afhængig af projektmidlerne for at kunne fortsætte. Her er

situationen nok snarere, at de forskellige samarbejdspartnere fortsat skal kunne

dokumentere over for de bevilligende forvaltninger, at denne form for samarbejde

er fordelagtigt at udbygge, herunder bruge tid og økonomiske ressourcer på.

Betragter vi tværfaglighed som mere end blot det at arbejde side om side, så

kræver det åbenhed over for udvidelse af vidensgrænser og transformering af den

fagspecifikke viden, hvis medborgercenteret skal være et projekt, der udvikles i

fællesskab mellem de implicerede parter. Udfordringen for bibliotekets

medarbejdere bliver i dette, samtidigt med at holde fast i kernekompetencer som

kultur-, viden og informationsformidling, også at være åben overfor andre og mere

sociale måder at udøve biblioteksarbejde på. Særligt i Medborgercenter Dalum ses

forskydninger i forhold til bibliotekets kulturelle legitimering, hvor nogle af

aktiviteterne måske er mere relateret til aftenskolen end til biblioteket som sådan.

Det er i udstrakt grad brugerne, der kommer med forslag til aktiviteter og får

muligheden for selv at iværksætte tiltag, de mener andre også kunne få glæde af.

Her kan det tænkes, at følelsen af ejerskab og lysten til at være medbestemmende i

forhold til huset bliver en vigtig faktor i dette. Medborgercenteret i Vollsmose

fremstår mere som en institution, der udbyder forskellige oplysende og

læringsfremmende tiltag målrettet beboerne i området. Puljemidlerne fra

ansøgningen skal gå til at styrke samarbejdskonstellationen i huset og til at

beboerne kan blive engagerede og selvhjulpne samfundsborgere. Metoden er

primært at udstikke empowermentstyrkende aktiviteter som sproglæring og

lektiehjælp via de ansatte i medborgercenteret. Med denne højere grad af styring i

Diskussion

113


Vollsmose kan man forestille sig, at det bliver lettere for biblioteket at fastholde den

biblioteksfaglige vinkel i samarbejdet, end det er i Dalum. Under alle

omstændigheder kan man sige, at hvis bibliotekerne skal legitimere sig i forhold til

medborgercentrene, må aktiviteterne i disse i en eller anden grad kombineres med

biblioteks faglige vinkler, som eksempelvis styrkelse af informationskompetence og

formidling af viden og kultur.

Som vores analyse har vist, taler de forskellige parter i Medborger Dalum i meget

positive vendinger om deres samarbejde, hvorimod Medborgercenter Vollsmose

gennem tiden har haft flere trængsler i forhold til samarbejdet i deres bofællesskab.

Partnerne i både Dalum og Vollsmose kommer med baggrund i forskellige

institutionelle udgangspunkter, hvorfor de institutionelle faktorer uvægerligt

kommer til at spille ind. I Vollsmose er ønsket at fastsætte et fælles værdisæt, men

fortolkes disse værdier forskelligt opstår der risiko for misforståelser og konflikter i

samarbejdet. I Vollsmose alene er samarbejdspartnere underlagt fire forskellige

forvaltninger. Således skal de enkelte områder ikke kun koncentrere sig om at

legitimere medborgercenteret overfor boligområdet, men også, ved at indfri de

individuelle forvaltningers krav og at legitimere sig overfor dem. Kambiz K.

Hormoozi ser det som en fordel med så mange forvaltninger samlet i huset, der kan

trække på hinandens ressourcer samt muligheden for at udveksle erfaringer.

Kunsten er at komme ud over det koordinerende stadie og, som Lauvås og Lauvås

argumenterer for, i stedet betragte faggruppernes arbejde og resultatet heraf som

en helhed. Dette kræver dog, at man formår at synliggøre sig selv og sine

kvalifikationer i det tværfaglige arbejde, samt lysten til at stå ved hinanden og sætte

sig ind i hinandens virke. Ligeledes bliver man nødt til at åbne op for inkorporering

af mere fleksible kernekompetencer og udvide forståelsesrammen for, hvor de

faglige grænser skal række til.

Diskussion

114


Skønt det overordnede fokus i begge medborgercentre er medborgerskab for alle i

boligområdet, er tendensen, at de primære brugere er etniske minoriteter. Hvis det

på sigt kan lykkes at tiltrække flere af brugergrupperne i området, kan

medborgercenteret blive en platform, hvor man har mulighed for at mødes på

tværs af social og kulturel baggrund. Således kan et øget kendskab til hinanden

være medvirkende til at styrke sammenhængskraften i lokalområdet. Med de

nuværende brugeres etniske baggrund vil det ud fra et transnationalt perspektiv

være væsentligt, at aktiviteterne i medborgercentrene, i endnu højere grad end nu,

trækker tråde både til det danske samfund og til de lande brugerne har rødder til.

Dette kan styrke beboernes globale perspektiv og samfundsforståelse, som kan

være medvirkende til at hindre, at disse segregerer sig fra det omkringliggende

samfund.

En anden signifikans, der viser sig i vores analyse for begge medborgercentre er, at

det kræver ægte ildsjæle til at holde hjulene i gang i medborgercentrene. Men hvad

gør man den dag, der ikke er folk som Gitte Larsen eller Egon Jensen til at trække

store dele af læsset? På denne måde er sådanne projekter sårbare overfor de

ændringer, der kan opstå hen ad vejen. Hermed bliver det vigtigt med inkorporering

af en form for organisationssikring for at kunne opretholde medborgercentrene

fremadrettet.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har med medborgercenterkonceptet sat fokus på

medborgerskab og empowerment. Dette medfører dog en form for topstyring i den

forstand, at ønsker man at få del i puljemidlerne, er det nødvendigt at tilrette

projektet til de krav, der ligger til grund for midlerne. Dette kan medføre risiko for

at skulle gå på kompromis med egne visioner og samtidigt kan der være en risiko

for, at gode idéer går tabt, da disse måske ikke falder inden for rammerne af

tilskudsordningen. Man kan diskutere om en sådan tilretning af projektansøgningen

medfører en tendens til, hvad Powell og DiMaggio (1991: 67-69) benævner som

mimetisk isomorfi medborgercentrene i mellem. Med dette begreb udtrykkes en

Diskussion

115


ensliggørelse af form og struktur, i dette tilfælde af medborgercentrene. Ved at

efterligne allerede eksisterende medborgercentre mindskes usikkerhed omkring

mål og værdisætning for projektgrupperne ved opstart af dette nye tiltag. I vores

case ekspliciteres tendensen blandt andet i Vollsmose, der som rollemodel har

været mål for studieture i forbindelse med samme tiltag i nye områder. Skønt

Medborgercenter Dalum ikke er udformet som de medborgercentre, der typisk er

nedsat fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljemidler, har disse også benyttet sig

af metoden. Med denne mimetiske tendens kan man argumenterer for, om der ikke

følger en risiko for at begrænse udviklingen af de gode ideer, frem for hvis man også

sparrede med andre typer af sociale institutioner, hvor empowerment og

medborgerskab også er en del af målsætningen? På den anden side kan

argumenteres for, at der ved brug af rollemodeller kan videregives både gode og

dårlige erfaringer og idéer. Men at disse selvfølgelig skal vurderes ud fra, hvilket

lokalmiljø det enkelte medborgercenter ligger i.

Diskussion

116


Metodekritik

I vores indledende metodeafsnit beskriver vi casestudiet, og hvordan dette benyttes

i relation til specialet. Vi vil i dette afsnit reflektere over brugbarheden af

casestudiet i praksis og, hvorvidt dette har været egnet til besvarelse af vores

problemformulering. Vi vil ydermere opridse hvilke metoder, der ville kunne have

været benyttet som supplement til de kvalitative interviews.

I undersøgelsen af et nyt koncept, som medborgercenter må siges at være, har

casestudiet fungeret som en velegnet strategi. Vi har ved brug af casestudiet fået et

godt indblik i medborgercenterkonceptet, og hvordan dette udmønter sig konkret i

de to medborgercentre. Især brugen af kvalitative interviews har givet os viden om

de to medborgercentres etablering og respondenternes oplevelse og forståelse af

dette samt samarbejdet mellem de forskellige aktører. Denne indsigt kunne vi ikke

have opnået ved udelukkende at benytte skriftlige kilder. Casestudiets fleksible

design har, som nævnt i metoden, været en fordel for os, men også ført til, at vi har

brugt tid på at indhente og bearbejde data, vi alligevel stort set ikke har benyttet i

analysen. Her faldt interviewene med lektiehjælperne uden for analysens ramme,

hvilket har medført, at disse desværre kun i meget begrænset omfang er blevet

inddraget i specialet.

I casestudier benyttes ofte flere forskellige datakilder i undersøgelsen af et nutidigt

fænomen (Ramien, 2007: 26). Det havde været relevant at supplere undersøgelsen

med andre metoder end interviews. Her kunne observationer i form af f.eks.

deltagelse i tværfaglige møder have givet supplerende perspektiver på samarbejdet

mellem aktørerne i medborgercenteret. Særligt i forhold til spørgsmålet om

vidensgrænser og faglige barriere kunne observationer have givet mulighed for at få

et andet indblik i samarbejdet ved at se nærmere på dialogen mellem

samarbejdsparterne. Casestudiet kan ifølge Ramien (ibid.: 32) gøre brug af både

kvalitative og kvantitative data, og vi kunne med fordel have suppleret

undersøgelsen med en anonym spørgeskemaundersøgelse sendt til samtlige

aktører. Således kunne vi have fået et samlet overblik over aktørernes mere

Metodekritik

117


overordnede tilgang til det tværfaglige samarbejde. Dette ville have været givtigt

særligt i forhold til Medborgercenter Vollsmose, hvor vi ikke havde tiden til at

interviewe så stort et udsnit af de mange samarbejdspartnere i huset.

Kruuse (2000: 120-121) nævner, at validiteten af et interview er stærkt afhængig af

de interviewedes ærlighed. Selvom vi ikke kan udelukke, at de interviewede har

tilbageholdt meninger og holdninger af eksempelvis hensyn til

samarbejdspartnerne, er det vores indtryk, at de har været meget åbne og ærlige

overfor os i interviewsituationen. Vi vurderer derfor i den henseende

undersøgelsens validitet som værende god. I interviewet med Peter Hansen gør

skramlen med kaffekopper det flere steder svært helt at høre, hvad han siger. Vi har

i transskriberingen søgt at tyde disse passager, men enkelte steder har det ikke

været muligt. Dette påvirker således i mindre grad undersøgelsens reliabilitet, da

der kan være vigtige kommentarer, som vi ikke har fået fat i, eller måske endda har

misforstået.

Metodekritik

118


Konklusionsbillede

Metodekritik

119


Konklusion

Vi har gennem dette speciale søgt at få indsigt i Medborgercenter Dalum og

Medborgercenter Vollsmose, som værende anderledes bofællesskaber, der kan

være medvirkende til at styrke socialt udsatte boligområder. Til dette har vi

benyttet kvalitative interviews og skriftlige kilder.

I problemformuleringen stillede vi overordnet spørgsmålet om, hvorfor de to

medborgercentre har valgt at arbejde med medborgercenterkonceptet. Det gives

der flere forskellige svar på. I interviewene og ansøgningerne ses overordnet en

forståelse af, at medborgercentre på sigt kan få positiv betydning for

lokalsamfundet. Samarbejdspartnerne i medborgercentrene håber på, at de, ved

brug af empowermentstrategier, kan være medvirkende til at ruste beboerne i de

udsatte områder til at opnå større forudsætninger for at blive selvhjulpne og aktive

medborgere i det danske samfund. Medborgercentrene skal således være

medvirkende til en videreudvikling af grundlaget for det selvbærende lokalsamfund.

I Medborgercenter Dalum mener man desuden, at medborgercenteret kan være

medvirkende til at øge beboernes trivsel og tryghed i forhold til at bo i boligområdet

Dianavænget. For Kristiansdal Boligforening ses aktiviteterne i medborgercenteret

som en måde, hvorpå boligafdelingen kan reddes fra en nedadgående spiral i

forhold til image og tryghed. Engagementet i medborgercenteret er for Dalum

Bibliotek en måde, hvorpå biblioteket, som ønsket, kan redefinere sin rolle i

lokalsamfundet. Både Dalum Ungdomsskole, Dalum Bibliotek og Vollsmose Bibliotek

ser medborgercenteret som en mulig platform i forhold til at komme i kontakt med

nye brugergrupper. De to bibliotekers hensigter med at involvere sig i

medborgercentrene kan også tolkes i lyset af ønsket om en måde, hvorpå

biblioteket kan legitimere sig i forhold til omverden som en vigtig brik i

lokalsamfundet.

Konklusion

120


Spørgsmålet om, hvordan man kommer fra idé til implementering af

medborgercentrene, udmønter sig forskelligt i de to medborgercentre.

I Medborgercenter Dalum har den primære metode været at benytte

medarbejdernes individuelle faglige netværk og kontakter fra tidligere

arbejdsforhold til at skabe en interesseliste af mulige samarbejdspartnere til

projektet. I Medborgercenter Vollsmose er det mere uklart, hvornår etableringen af

det samlede hus, som et medborgercenter, har fundet sted. Her henvender

interesserede samarbejdspartnere, udenom den faste kerne i huset, sig ofte selv,

for at få en deltagende plads i medborgercenteret.

For begge medborgercentre er det, at der er ildsjæle tilknyttet, afgørende for

opstart, etablering og drift af et sådan projekt. I forhold til implementeringen og

den fremtidige drift, efter ophør af projektmidler, er der stor forskel på de to

medborgercentres muligheder for fortsat videreførelse. I Medborgercenter

Vollsmose er samarbejdspartnerne ikke på samme måde som i Medborgercenter

Dalum afhængige af at få tilført ekstra økonomiske midler. Dette fordi

medborgercenterets primære samarbejdspartnere har funktioner i huset i forvejen

og er sikret finansiering via de forskellige forvaltninger, der er tilknyttet huset. Her

handler det mere samarbejdspartnernes velvilje til fortsat at udbygge det

tværfaglige samarbejde. I Medborgercenter Dalum er husets fortsatte eksistens

afhængig af, at der tilføres yderligere midler, hvis der fremover fortsat skal være en

tovholder ansat i huset.

Sidste spørgsmål i problemformuleringen omhandler, hvilke muligheder og

udfordringer, der kan være forbundet med inddragelse af samarbejdspartnere af

forskellig karakter. De mange samarbejdspartnere i Medborgercenter Vollsmose,

gør det sværere at nå til enighed og mere komplekst at koordinere f.eks. møder.

Vidensgrænser og fastlåste opfattelser af hinandens roller kan føre til uklarheder

mellem samarbejdspartnere og komplicere samarbejdet. Vidensgrænserne kan

være medvirkende til, at samarbejdspartnerne har forskellige opfattelse af, hvad

Konklusion

121


målet med medborgercenteret og samarbejdet er. De enkeltes samarbejdspartnere

forventninger om selv at profitere af samarbejdet kan være problematisk for

helheden i medborgercenteret. I Medborgercenter Dalum er manglende tid og den

fysiske afstand mellem bibliotek og medborgercenter medvirkende til at

besværliggøre det daglige samarbejde.

Omvendt er det at styrke medborgerskabet og grundlaget for det selvbærende

lokalsamfund dog i respondenternes optik en opgave, der bedst løses i samarbejdet

mellem flere forskellige aktører i medborgercentrene. Undersøgelsen viser, at

tværfaglighed på den ene side rummer mange muligheder for samarbejdsparterne,

men at der også er væsentlige udfordringer forbundet med at arbejde på tværs af

fag og sektorer. Der ses økonomiske fordele ved samarbejdet, eksempelvis i

Medborgercenter Dalum, der sidder huslejefrit i huset, da dette betales af

boligforeningen. Det at flere forskellige aktører, med hvert deres netværk, er samlet

i ét hus giver mulighed for at flere idéer kommer på banen. Samtidigt giver de

forskellige aktører, med fokus på forskellige brugergrupper, mulighed for at

tiltrække en bredere brugergruppe. I de to medborgercentre er medarbejdere med

forskellige erfaringer og kompetencer samlet, hvilket kan bidrage positivt til det

fælles arbejde, da man ved hjælp af disse kan hjælpe hinanden og dele erfaringer.

Perspektivering

Dette speciale har givet os svar på en række spørgsmål om, hvordan der arbejdes

med medborgercenterkonceptet i praksis og de muligheder og udfordringer, der

kan være i arbejdet med partnerskaber og tværfagligt samarbejde. Vi har fået

indsigt i den indsats, der gøres inden for dette felt i forsøget på at løfte en større

samfundsmæssig opgave. Men flere nye spørgsmål har samtidigt rejst sig for os

undervejs i specialeforløbet. Spørgsmålet om, hvor langt folkebiblioteket skal gå i

det sociale biblioteksarbejde kunne med fordel udforskes nærmere. Her kunne der

uddybes, hvad en større vægtning af den sociale profil på sigt vil betyde for

Perspektivering

122


folkebibliotekets selvforståelse og legitimering samt, hvordan medarbejderne på

bibliotekerne forholder sig til dette.

Et andet perspektiv, der ligger i forlængelse af specialet, er en større afdækning af

problematikkerne forbundet med inddragelsen af brugerne som aktivt deltagende i

udformning af medborgercentrene. Dette kunne ses i relation til begreber som New

Audience Development og brugerdreven innovation, hvor udfordringen i høj grad er

at få mennesker med forskellig etnisk, kulturel og social baggrund til at deltage i

udformning af kulturinstitutionerne. Ligeledes kunne man undersøge, hvilke

konkrete tiltag der kan iværksættes for at skabe kontakt til ikke-brugerne, således at

de aktive brugere i medborgercentrene i højere grad kommer til at afspejle

mangfoldigheden i samfundet. Her kunne også sættes spot på, hvorvidt lokale

samlingssteder som medborgercentre og folkebiblioteker virkeligt spiller, eller kan

komme til at spille, en afgørende rolle som mødesteder, der styrker

sammenhængskraften i samfundet.

Regeringen har i deres Nationale Samfundsstrategi lagt op til, hvordan man ved at

fremme frivillighedskulturen og inddrage det civilsamfund, som denne indgår i, kan

styrke velfærdssamfundet. Således opfordrer integrationsministeriet også

biblioteker og medborgercentre til at søge midler fra puljen ”Styrkelse af

frivillighedsarbejdet i de mest belastede områder”. Dette civilsamfund er uafhængig

af privatsfæren, markedet og det offentlige og rummer samfundsmæssige

værdifulde ressourcer. Nærværende speciale kunne udfoldes ved at inddrage

frivillighedsaspektet ydereligere og undersøge, hvor langt perspektiverne for

frivillighed kan række i et medborgercenterprojekt. Således kunne man tage kontakt

til nogle af de organisationer, der har tradition for at arbejde med frivillighed og

høre om deres erfaringer inden for området.

Perspektivering

123


Litteratur

Aanderaa, Berit og Tveiten, Gunnar (1994). I: Yndigegn Hansen, Carsten. (2001). Tværfagligt

og tværsektorielt samarbejde – set fra en forskningsmæssig synsvinkel. I: Bundgaard

Nielsen, Jens og Knudsen, Margit (Red.). Antologi om tværfagligt samarbejde. Aabenraa:

Udviklings- og Formidlingscenteret Børn og Familier.

Andersen, John et al.(Red.) (2003). Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt

perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

Andersen, John & Elm Larsen, Jørgen (2004). Empowerment og socialt arbejde. I: Elm

Larsen, Jørgen & Hornemann Møller, Iver (Red.). Socialpoilitik. København: Hans Reitzels

Forlag.

Askheim, Ole Petter (2008). Empowerment – ulike tilnærmninger. I: Askeheim, Ole Petter

og Starrin, Bengt (Red.). Empowerment i teori og praksis. København: Gyldendal Akademisk.

Askeheim, Ole Petter og Starrin, Bengt (Red.) (2008). Empowerment i teori og praksis.

København: Gyldendal Akademisk.

Bood, Robert & Postma, Theo (1997). Strategic learning with scenarios. European

Management Journal. 15(6): 633-647.

Byrge Christian og Hansen, Søren (2008). Tværfaglighed på Den Kreative Platform. I: Stolt,

Jakob og Vintergaard (Red.). Tværfaglighed og Entrepreneurship. IDEA København og

Øresund Entrepreneurship Academy.

Carlile, Paul R. (2002). A Pragmatic View of Knowledge and Boundaries: Boundary Objects in

New Product Development. Organization Science, 13(4), July–August, 442–455.

Ejernæs, Morten (2004). Faglighed og tværfaglighed. København: Akademisk Forlag.

Faureholm, Jytte (1999). Forældrekompetence i udsatte familier. Empowerment i praksis.

Århus: Forlaget Systime.

Glick Schiller, Nina; Basch, Linda og Blanc-Szanton, Cristina (1999). I Pries: Migration and

transnational social spaces. Aldershot: Ashgate Publishing Ltd.

Grünenberg, Kristina (2006). Er hjemme hvor hjertet er, eller hvor jeg hænger min hat? I:

Pedersen, Marianne Holm & Rytter, Mikkel. Den stille Integration. København: C.A. Reitzel.

Halkier, Bente (2008). Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Litteratur

124


Handlin, Oscar og Takaki, Ronald (1999). I Pries: Migration and transnational social spaces.

Aldershot: Ashgate Publishing Ltd.

Hinge, Helle (2008). Medborgerskab – fra teori til praksis. København: Gyldendal. Nordisk

Forlag A/S.

Klafki, Wolfgang (2001). Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Århus N: Forlaget KLIM.

Korsgaard, O. (Red.) (2004a). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse.

København NV. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Korsgaard, O. (Red.) (2008). Medborgerskab – et nyt dannelsesideal? Frederiksberg: RPF –

Religionspædagogisk Forlag.

Kruuse, Emil (2000). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag.

København: Dansk Psykologisk Forlag.

Kvale, Steinar (1997). InterView. København: Hans Reitzels Forlag.

Launsø, Laila & Rieper, Olaf (2005). Forskning om og med mennesker. København: Nyt

Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.

Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per (2006). Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Århus

N: Forlaget Klim

Luhmann, Niklas (1982). I: Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per. (2006). Tværfagligt samarbejde.

Perspektiv og strategi. Århus N: Forlaget Klim

Lundemark Andersen, Maja et al. (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo

Forlag.

Marshall, Thomas H. (2003). Medborgerskab og social klasse. København: Hans Reitzels

Forlag.

Pors, Niels Ole (2007). Strategi, værdi og kvalitet: Teorier og metoder 1.

København: Danmarks Biblioteksforening.

Pries, Ludger (1999). Migration and transnational social spaces. Aldershot: Ashgate

Publishing Ltd.

Quraishy, Bashy (2003). Dansk identitet - set med brune øjne. København K: Tiderne Skifter.

Ramian, Knud (2007). Casestudiet i praksis. København: Academica.

Litteratur

125


Van der Heijden, Kees (2005). Scenarios. The art of strategic conversation. 2. ed. Chichester

& New York: John Wiley & Sons.

Yndigegn Hansen, Carsten (2001). Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – set fra en

forskningsmæssig synsvinkel. I: Bundgaard Nielsen, Jens og Knudsen, Margit (Red.).

Antologi om tværfagligt samarbejde. Aabenraa: Udviklings- og Formidlingscenteret Børn og

Familier.

Webkilder

Andersen, Johannes et al. (1993) Demokrati og medborgerskab. I: Medborgerskab –

demokrati og politisk deltagelse, Kapitel 1. Århus C: Systime. Lokaliseret den 14. maj 2011

på http://bogwebs.systime.dk/fagbank/samfundsfag/medborgerskab/kap01.htm

Bang, Peter Fibiger og Høgel, Christian (2009, 30. januar). Tænk ud af boksen.

Weekendavisen, Kronik, s.11. Lokaliseret den 2. juni 2011 på

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannels

e/Graesk_romersk/Weekendavisen.pdf

Biblioteksstyrelsen (2005) Bibliotekerne - en port til det danske samfund – Vi går i gang.

København: Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret den 18. april 2011 på

http://www.bs.dk/publikationer/rv/9/pdf/rv9.pdf.

Bille, Trine et al. (2005) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer

tilbage til 1964. København K: AKF Forlaget. Lokaliseret den 1. maj på

http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2004/Danskernes%20kultur-

%20og%20fritidsaktiviteter/Danskernes_kultur-_og_fritidsaktiviteter_2004.pdf

DiMaggio, Paul og Powell, Walter W. (1991) The Iron Cage Revisited. Institutional Iso Morph

Ism and Collective Rationality in Organizational Fields. Lokaliseret den 2. juni på

http://www.scribd.com/doc/40317614/DiMaggio-Powell-1991-the-Iron-Cage-Revisited-

Institutional-Iso-Morph-Ism-and-Collective-Rationality-in-Organizational-Fields

DR (2010). 18-årige kan kigge langt efter permanent opholdstilladelse. Lokaliseret den 28.

april 2011 på http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/05/21/132959.htm

Ejlersen, Marie (2009). Interview med Isam B | I Danmark er jeg født. I: Psykiatri-

Information 2009/4. Tema: Kultur og psyke. Lokaliseret den 30. april på

http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Forlag/Psykiatri-

Information/%C3%86ldre+numre/2009%2F4+|+Kultur+og+psyke/Interview+med+Isam+B+|

+I+Danmark+er+jeg+f%C3%B8dt

Litteratur

126


Elbeshausen, Hans og Weisbjerg, Bente (2005). Erfaringsverden – med verden som erfaring.

Forbindelser. Et tidsskrift om kulturel mangfoldighed. Lokaliseret den 15. juni 2011 på

http://www.forbindelser.dk/artikel.php?id=41

Elbeshausen, Hans (2006). Viden i dialog. Viden i dialog. Empowerment i bibliotekets åbne

og lukkede læringsrum. København: Institut for Biblioteksudvikling. Lokaliseret den 18. maj

2011 på http://www.forbindelser.dk/pdf/Rapport_VideniDialog.pdf

Elbeshausen, Hans (2007). Aktivt medborgerskab: Empowerment, læring og kulturel

mangfoldighed i folkebiblioteket. I: Emerek, Leif og Christensen, Bodil (Red.). Forskning i

biblioteker. Library Research. København: Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret den 3. maj

2011 på http://www.iva.dk/binaries/Forskning%20i%20biblioteker.pdf_1252.pdf

Elbeshausen, Hans (2010). Eksperimentarium for integration. København: Det

Informationsvidenskabelige Akademi. Lokaliseret den 10. juni 2011 på

http://www.forbindelser.dk/pdf/EFI_rapport_IVA.pdf

EUROPA (2002). Urban II-programmet: EU giver 5,3 mio. EUR til byfornyelse i Århus.

Lokaliseret den 4. maj 2011 på

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/02/141&format=HTML&age

d=1&language=DA&guiLanguage=en

Fairtrade (2010). Vælg Fairtrade-mærkede produkter og gør en forskel. Lokaliseret den 28.

april 2011 på http://www.fairtrade-maerket.dk/

Finansministeriet (2006). Finanslovsforslaget for 2007. Lokaliseret den 7. maj 2011 på

http://www.fm.dk/db/filarkiv/15858/ffl07_handouts.pdf

Finansministeriet (2007). Lige muligheder. Lokaliseret den 28. april 2011 på

http://www.fm.dk/Publikationer/2007/Lige%20muligheder.aspx

Folketingets EU-Oplysning (2011). Maastricht-traktaten. Lokaliseret den 28. april 2011 på

http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/

Grænseforeningen (u.å.). I Danmark er jeg født. Digt af H.C. Andersen. Lokaliseret den 28.

april 2011 på http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3739

Kanonudvalget (2006). 12 Højskolesange. Kulturministeriet. Lokaliseret den 30. april på

http://kulturkanon.kum.dk/musik/12_hoejskolesange/Begrundelse_12_hoejskolesange/

Litteratur

127


Kornerup, Ida og Pedersen, Carsten (u.å.). Integration vs inklusion. Buffnet, Københavns

Kommune. Lokaliseret den 20. maj 2011 på

http://www.bufnet.kk.dk/Dagtilbud/Portalen/Udviklingstemaer/Social%20inklusion/Teorir

ummet%20-%20social%20inklusion/Integration%20vs%20inklusion.aspx

Korsgaard, Ove (2004b). Medborgerskabet som nøgle. I: Asterisk nr. 20, december 2004.

Lokaliseret d. 5. maj 2011 på http://www.respublica.dk/2004_artikler/medborgerskab.htm

Kristiansdal Boligforening Afdeling 34 (u. å.). Om Afdeling 34. Lokaliseret den 15. maj på

http://www.afd-34.dk/default.aspx?pageId=36

Kvarterløft (u. å.). Vollsmose. Lokaliseret den 16. maj 2011 på

http://www.kvarterloeft.dk/omraaderne/vollsmose/beskrivelse/main.htm

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet (2006)

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet. Lokaliseret den 18.

april 2011 på

http://www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B974FC9F7-F8FD-4EC2-BD7D-

2E8C004E8E3A%7D

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010). Notat om kravet vedrørende

aktivt medborgerskab. Lokaliseret den 28. april 2011 på:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/C53C4693-B89D-4C1B-AFF4-

CC1C6878DCFD/0/Notatomkravetvedr%C3%B8rendeaktivtmedborgerskab.pdf

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet (u. å).

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012.

Lokaliseret den 2. maj 2011 på

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F3D6220D-DAEE-43B4-B4E0-

5B9A32711542/0/samarbejdsaftale_mellem_kulturministeriet_og_integrationsministeriet.

pdf

Naboskabet.dk (2009). Naboskabsundersøgelse for Dianavænget - baseline 2009.

Lokaliseret den 10. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstrategisk

%20indsats/Indsatser/~/media/BKF/Plankontoret/Helhedsplaner/Rapport%20hovedresulta

ter.ashx

Niegaard, Hellen (2008). Vollsmose – model for superintegration. Med biblioteket som

central aktør. Danmarks Biblioteker, 4. Lokaliseret den 10. maj 2011 på

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5320

Litteratur

128


Ny i Danmark (2007, 4. december). Empathy, empowerment, employment - etniske

minoritetskvinder som iværksætter. Lokaliseret den 2. maj 2011 på

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/erfaringsbasen/2007/12/823341.htm

Ny i Danmark.dk (2008a, 13. september). Dobbelt Statsborgerskab. Lokaliseret den 23. april

2011 på http://www.nyidanmark.dk/dadk/Integration/statsborgerskab/dobbelt_statsborgerskab.htm

Ny i Danmark (2008b, 11. november). Empowerment projekt. Lokaliseret den 2. maj 2011

på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/erfaringsbasen/2008/11/827216.htm

Ny i Danmark.dk (2009a, 9. januar). 2 Sådan styres landet. Lokaliseret den 23. april 2011 på

http://www.nyidanmark.dk/dadk/integration/medborger_i_danmark/2+saadan+styres+landet.htm

Ny i Danmark.dk (2009b, 21. december). Boligsocial indsats har forhindret slum. Lokaliseret

den 14. juni 2011 på:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/magasin/04_2009/boligsocial_indsats.htm

Ny i Danmark.dk (2011a, 26. april). Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Lokaliseret den 28. april 2011 på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/permanentophold/permanent-ophold.htm

Ny i Danmark.dk (2011b, 14. februar). Medborgerskabsprøven. Lokaliseret den 28. april

2011 på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/permanentophold/medborgerskab/medborgerskabsproeven/

Odense Centralbibliotek (2010a, 3. maj). Projektansøgningen for Medborgercenter

Dalum/Dianavænget. Lokaliseret den 26. marts 2011 på

https://www.odensebib.dk/forside/menu_custom/om_biblioteket/projekter/medborgerce

ntret_dalum_dianavaenget/projektansoegning_medborgercenter_dalum_dianavaenget

Odense Centralbibliotek (2010b, 28. april). Medborgercentret Dalum/Dianavænget.

Lokaliseret den 26. maj 2011 på

https://www.odensebib.dk/forside/menu_custom/om_biblioteket/projekter/medborgerce

ntret_dalum_dianavaenget

Odense Centralbibliotek (2010c, 9. juni). Vollsmose bibliotek. Lokaliseret den 26. marts

2011 på https://www.odensebib.dk/vollsmose

Odense Centralbibliotek (2011, 14. marts). Dalum bibliotek. Lokaliseret den 26. marts 2011

på https://www.odensebib.dk/dalum

Litteratur

129


Odense Centralbibliotek (u. å.). Om biblioteket. Lokaliseret den 26. marts 2011

https://www.odensebib.dk/forside/menu_custom/om_biblioteket

Odense Kommune (2000). Helhedsplan for Vollsmose – strategier og indsatser. Lokaliseret

den 17. maj 2011 på

http://212.97.129.166/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Vollsmosesekretariatet/Om%20indsatse

n/~/media/BKF/vollsmosesekretariatet/Dokumentation/Helhedsplan_Vollsmose2000%20p

df.ashx

Odense Kommune (2005). Dagsordner og referater 2005. Lokaliseret den 20. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Topmenu/Kommunen/Politik/Odense%20Byraad/Dagsordner%20o

g%20referater/Dagsordner%20og%20referater%20fra%202005.aspx?position=17.4&unid=0

CE4E6D7B9C75268C1256FF100504D5E

Odense Kommune (2007). Sundhedspolitik – forebyggelse og sundhedsfremme. Lokaliseret

den 10. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Topmenu/Kommunen/Sundhedsportalen/~/media/BMF/KOMMUN

IKATION/sundhed/Sundhedspolitik%20pdf.ashx

Odense Kommune (2008a, 31. september). Kvarterløft i Vollsmose fejres. Lokaliseret den

15. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202008/Kvarterloft

%20i%20Vollsmose%20fejres.aspx

Odense Kommune (2008b, 16. december). Nyt bibliotek med mange muligheder.

Lokaliseret den 15. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202008/Nyt%20bibl

iotek%20med%20mange%20muligheder.aspx

Odense Kommune (2009, 27. oktober). Om Odense Centralbibliotek. På: Historiens hus.

Lokaliseret den 11. maj 2011 på

http://www.odense.dk/web3/historienshus/topmenu/oplev%20historien/om%20odense/i

nstitutioner%20og%20foreninger/om%20odense%20centralbibliotek.aspx

Odense Kommune (2011a). Odense – en ny virkelighed: Livskvalitet og læring (2010).

Lokaliseret den 11. maj 2011 på

https://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Byudvikling%20og%20trafik/Planlaegni

ng/Forstadspuljen/Kriterier/~/media/BKF/Plankontoret/Forstadspuljen/Odense%20%20%2

0en%20ny%20virkelighed%20pixi.ashx

Odense Kommune (2011b, 10. maj). Nøgletal. Lokaliseret den 14. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Byudvikling%20og%20trafik/Vollsmoses

ekretariatet/Om%20Vollsmose/Noegletal.aspx

Litteratur

130


Odense Kommune (u. å.). Modersmålsundervisning – tilmelding senest 8. maj. Lokaliseret

den 14. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Presse/Nyheder/Nyheder%202010/Modersmaalsundervisning.aspx

Odense Kommune - Bystrategisk Stab (2010). Statistik 2010 Almene boligområder i Odense.

20 udvalgte områder. Lokaliseret den 14. maj 2011 på

http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstrategisk

%20indsats/Statistik/~/media/BKF/Bymiljø/Bolig%20og%20byggeri/Bolig/Boligstrategisk%2

0Sekretariat/Statistik%202010.ashx

Politi (2010, 13. september). Statsborgerskab. Lokaliseret den 23. april 2011 på

http://www.politi.dk/da/borgerservice/udlaendinge/statsborgerskab/

Poulsen, Ann K. & Frydendahl, Inger (2009). Pulje til etablering og videreudvikling af

Medborgercentre i udsatte boligområder. Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

København: Styrelsen for Bibliotek og Medier. Lokaliseret den 10. marts 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatso

mraader/laesning_og_laering/Medborgercentre/Pulje_til_etablering_og_videreudvikling_a

f_medborgercentre_i_udsatte_boligomraader.pdf

Regeringen (2007). Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social

sammenhængskraft. Lokaliseret den 18. april 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/tilskud/m

edborgercentre/lige_muligheder.pdf

Regeringen (2010). National civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet

og frivillige organisationer i den sociale indsats. Lokaliseret den 7. maj 2011 på

http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/495/Civilsamfundsstrategi.pdf

Skifter Andersen, Hans (2007). Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?

I: Dansk Sociologi nr. 4/18. årg. 2007. Lokaliseret den 14. juni 2011 på:

http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewFile/2300/2288

Socialministeriet (u. å.). Ghettolisten den 1. januar 2011 (05.01.2011). Lokaliseret den 19.

maj 2011 på

http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=571

Sogneportalen (u. å.a). Dalum Sogn. Sogne oplysninger. Lokaliseret den 18. maj på

http://www.sogn.dk/dalum/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7787

Sogneportalen (u. å.b). Sanderum Sogn. Sogne oplysninger. Lokaliseret den 18. maj på

http://www.sogn.dk/sanderum/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7788

Litteratur

131


Statens Byggeforskningsinstitut (2006). Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En

registeranalyse. Lokaliseret d. 14. juni på:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/DCE54753-8E4A-47C3-900F-

408DED699CD9/0/1_etniske_minoriteters_flytninger_og_boligvalg_en_registeranalyse.pdf

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet (2009). Kvarterløft har givet gode

resultater. Lokaliseret den 19. maj 2011 på

http://www.sbi.dk/boligforhold/boligomrader/evaluering-af-indsatsen-i-femkvarterloftomrader-2000-2008/kvarterloft-har-givet-gode-resultater

Den Store Danske.dk (2009-2011a). Syntaks. Lokaliseret den 6. juni 2011 på

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/sy

ntaks

Den Store Danske.dk (2009-2011b). Semantik. Lokaliseret den 6. juni 2011 på

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragmatik/

semantik

Den Store Danske.dk (2009-2011c). Pragmatik. Lokaliseret den 6. juni 2011 på

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragma

tik/pragmatik

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2008). Udsatte boligområder der kan søge om puljemidler

til oprettelse af Medborgercentre. Lokaliseret den 7. maj 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatso

mraader/laesning_og_laering/Medborgercentre/Liste_over_udsatte_boligomraader.pdf

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010a). Integrationsministeriet opfordrer biblioteker og

medborgercentre til at søge puljemidler. Lokaliseret den 7. maj 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/nyt-frabiblioteksomraadet/artikel/integrationsministeriet-opfordrer-biblioteker-ogmedborgercentre-til-at-soege-puljemidler/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010b). Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport fra

Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Lokaliseret den 4. maj 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vi

densamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011a, 17. maj). Integrationssamarbejde. Lokaliseret den

1. maj 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/partnerskaber/integ

rationssamarbejde/

Litteratur

132


Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011b, 8. juni). Medborgercentre i hele landet.

Lokaliseret den 1. maj 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-oglaering/medborgercentre/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011c, 17. maj). Integration. Lokaliseret den 1. maj 2011

på http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011d, 17. maj 2011). Partnerskaber. Lokaliseret den 1.

maj 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/partnerskaber/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (u. å.). Medborgercenter i Dalum/Dianavænget.

Lokaliseret den 1. maj 2011 på

http://projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/medborgercenter-i-dalum-dianavaenget

Vollsmose.dk (u. å.). Hvornår blev Vollsmose bygget. Lokaliseret den 15. maj 2011 på

http://www.vollsmose.dk/Sitetools/Presse/Statistik/Statistik%20om%20Vollsmose/Boligma

sse/Parker%20og%20haver.aspx

Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune (2007). Statusrapport 2007. Lokaliseret den 16.

maj 2011 på http://www.vollsmose.dk/da-DK/Sitetools/Presse/Publikationer.aspx

Wikipedia (2011). Vollsmose. Lokaliseret den 15. maj 2011 på

http://da.wikipedia.org/wiki/Vollsmose

Billedkilder

Forsidebillede, ”Kalvebod Fælled”: Privat foto

Foto side 7, ”Stevns”: Privat foto

Foto side 11,“Strategi”: http://www.inkubatorblog.dk/wpcontent/uploads/2011/02/strategi-300x216.jpg

Foto side 23,” hands_empowerment_circle”:

http://ergonomicedge.files.wordpress.com/2010/06/hands_empowerment_circle_

mbyv.jpg?w=312&h=252

Foto side 48 ”Medborgercenter Dalum_Gitte Larsen”: Privat foto

Litteratur

133


Foto side 52, ”Dianavænget”:

http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstr

ategisk%20indsats/Statistik/~/media/BKF/Bymiljø/Bolig%20og%20byggeri/Bolig/Bo

ligstrategisk%20Sekretariat/Statistik%202010.ashx

Foto side 59, ”Vollsmose”:

http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstr

ategisk%20indsats/Statistik/~/media/BKF/Bymiljø/Bolig%20og%20byggeri/Bolig/Bo

ligstrategisk%20Sekretariat/Statistik%202010.ashx

Foto side 65, ”Kvinder fra Medborgercenter Dalum på ved Folketinget”: Fra Gitte

Larsen

Foto side 108, ”Strikgraffiti _ Medborgercenter Vollsmose”: Privat foto

Foto side 120, ”Laholm Station”: Privat foto

Foto til bilagskatalog, ”Papirstak”: http://www.jhjconsulting.dk/images/papirstak.jpg

Litteratur

134

More magazines by this user
Similar magazines