Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

pure.iva.dk

Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

Teoretisk ramme – Partnerskaber og

tværfagligt samarbejde

Samarbejdspartnerne kan både være de mere traditionelle partnere som f.eks.

uddannelsesinstitutioner og andre lokale kulturtilbud, men også nye og mere

utraditionelle, som det private erhvervsliv og civilsamfundet.

Der ses fordele ved både kortere partnerskaber, som knytter sig til et enkelt

tidsbegrænset projekt og langvarige, hvor partnerskabet efterhånden bliver en

integreret del af det enkelte bibliotek. De lokalt forankrede partnerskaber har først

og fremmest til hensigt at styrke bibliotekernes relationer til lokalsamfundet eller

udvikle nye tilbud med udgangspunkt i lokale behov f.eks. rettet mod bestemte

grupper i befolkningen (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76).

For at gå lidt dybere ind i samarbejdet mellem de forskellige partnere, vil vi se

nærmere på begrebet tværfaglighed. Vi fokuserer i dette speciale på tværfaglighed i

professionel udøvelse og ikke på tværfaglighed indenfor undervisning og forskning.

Tværfagligt samarbejde defineres ofte som koordinering, men Lauvås og Lauvås

(2006: 54) mener, at tværfaglighed indbefatter andet og mere end blot

koordinering. Ved tværfagligt samarbejde sammenføjes flere fagpersoners arbejde

til en helhed og bliver til en gennemført form for organisering af arbejdet.

Begrebet fag kan, som Ejrnæs (2004: 15) pointerer, ses som et udtryk for den

samlede sum af teoretisk kundskab og praktiske færdigheder, der anses som

værende nødvendige for at bestride en bestemt type job eller arbejdsfunktioner.

Overordnet set kan tværfaglighed forstås som betegnelsen for en arbejdsform på

forskellige niveauer og i forhold til forskellige arbejdsopgaver. Vi tager i dette

speciale udgangspunkt i Lauvås & Lauvås (2006: 20) brede forståelse af

tværfaglighed som omhandlende samarbejde på tværs af sektor-, organisations-,

professions- og faggrænser. Tværfagligt samarbejde ses både i teori og praksis som

en nødvendighed i nutidens samfund og som et positivt ladet ord. Som Byrge og

Hansen (2008: 51) formulerer det, så er det en væsentlig kompetence i

vidensamfundet at kunne anvende sin viden uden at være hæmmet af faglig, social

44