Speciale brugerskabte data i OPACs - Forskning

pure.iva.dk

Speciale brugerskabte data i OPACs - Forskning

Vejleder Haakon Lund

Brugerskabte data i OPACs

Afleveringsdato: 1. februar 2010

37.456 ord, 100 normalsider

Kandidatspeciale

Danmarks Biblioteksskole

Nina Holst og Tove Elisabeth Berg

Årgang 2008


Abstract

A new concept of Library 2.0 has emerged and is discussed in these years in the Danish library

system. This thesis deals with this concept focusing on user-created data in the Library OPAC. The

key issues are how user-created data can enrich the Library OPAC by adding new value, how usercreated

indexing differs from traditional indexing and whether there are identifiable use patterns.

The thesis is based on the cognitive viewpoint. (Ingwersen & Järvelin, 2005).

The method approach is both theoretical and empirical. The theoretical part is a study in literature

dealing with relevant theory and experiences worldwide. The empirical part is an analysis of user

created data from two central Danish databases, Rex and bibliotek.dk. Three expert interviews are

conducted to shed light on the status in Denmark and one focus group interview of users is

conducted to explore other users’ views on the user-created data.

A high degree of descriptive data is characteristic of the user-created data in both databases,

representing 87 % of tags in Rex and 78 % of comments in bibliotek.dk. Opinion category is barely

represented in Rex, while 90 % of user comments in bibliotek.dk express opinion. Both user

comments and ratings are largely positive. Opinion could be regarded as an extra dimension and

enrichment. The categories identified indicate a use pattern mainly based on personal organization,

but there also seem to be social elements in use patterns. The analysis finds that users are serious

when assigning data to the OPAC.

The focus group interview indicates that users are skeptical of other users' data. The participants

prefer data to be serious, objective and qualitative and prefer reviews from professionals.

Since the analysis is performed at an early stage, only a limited amount of data was available.

Further research with more data could indicate if the results reflect a more permanent trend.

2


Indhold

1.0 Indledning ......................................................................................................................................1

1.1 Problemformulering...................................................................................................................3

1.2 Specialets opbygning .................................................................................................................3

2.0 Teoretiske hovedpunkter samt empiri og erfaringer fra udvalgte biblioteker ...............................4

2.1 Informationssøgning ..................................................................................................................4

2.2 Indeksering.................................................................................................................................9

2.2.1. Indekseringstermer...........................................................................................................10

2.2.2 Indekseringsprocessen ......................................................................................................11

2.2.3 Tilgange til indeksering ....................................................................................................12

2.3 Web 2.0 kulturen......................................................................................................................13

2.3.1 Wisdom of crowds ............................................................................................................14

2.3.2 Den lange hale...................................................................................................................14

2.3.3 Filtrering af information....................................................................................................15

2.3.4 Massernes visdom eller amatørisme? ...............................................................................16

2.3.5 Brugerdrevne systemer .....................................................................................................17

2.4 Library 2.0................................................................................................................................18

2.4.1 Nye muligheder med Library 2.0......................................................................................23

2.4.2 Sociale værktøjer til brug på bibliotekers hjemmeside.....................................................23

2.5 OPAC 2.0.................................................................................................................................24

2.5.1 Nye funktioner og muligheder i OPAC 2.0 ......................................................................25

2.6 OPAC 2.0 i bibliotekerne – Udvalgte udenlandske eksempler................................................26

2.6.1 Danske forhold – En national strategi...............................................................................32

2.6.2 Sammenfatning .................................................................................................................32

2.7 Brugerskabte data i OPACs .....................................................................................................33

2.7.1 Tags og tagging.................................................................................................................33

2.7.1.1 Folksonomier .............................................................................................................34

2.7.1.2 Brede og smalle folksonomier ...................................................................................35

2.7.1.3 Motiver til tagging .....................................................................................................35

2.7.1.4 Karakteristika.............................................................................................................36

2.7.1.5 Folksonomiernes styrker og svagheder......................................................................37

2.7.1.6 Tagclouds...................................................................................................................40

2.7.1.7 Power law scenario ....................................................................................................41

2.7.1.8 Værdien af tagging.....................................................................................................41

2.7.1.9 Udvikling af folksonomien ........................................................................................43

2.7.1.10 Sammenfatning ........................................................................................................44

2.7.2 Ratings og brugerkommentarer.........................................................................................45

2.7.3 Kollaborativ filtrering .......................................................................................................45

3


2.7.4 Sammenfatning .................................................................................................................46

3.0 Metode og undersøgelse...............................................................................................................46

3.1 Valg af metode.........................................................................................................................46

3.1.2 Interview med eksperter....................................................................................................47

3.1.3 Fokusgruppeinterview med brugere..................................................................................47

3.2 Gennemførelse af undersøgelser..............................................................................................48

3.3 Case..........................................................................................................................................50

3.3.1 Rex ....................................................................................................................................50

3.3.2 Bibliotek.dk.......................................................................................................................52

3.4 BNG .........................................................................................................................................53

3.5 Sammenfatning ........................................................................................................................54

4.0 Analyse.........................................................................................................................................55

4. 1 Rex ..........................................................................................................................................56

4.1.1 Fremgangmåde ved analyse af tags fra Rex......................................................................56

4.1.2 Statistik .............................................................................................................................56

4.1.3 Analyse af tags..................................................................................................................59

4.1.4. Sammenfatning ................................................................................................................73

4.2 Bibliotek.dk..............................................................................................................................76

4.2.1 Brugerkommentarer ..........................................................................................................76

4.2.1.1 Fremgangsmåde ved analyse af brugerkommentarer af bibliotek.dk ........................76

4.2.1.2 Statistik ......................................................................................................................76

4.2.1.3 Analyse af brugerkommentarer..................................................................................79

4.2.2 Ratings ..............................................................................................................................88

4.2.3 ”Andre har lånt.”...............................................................................................................88

4.2.4 Sammenfatning .................................................................................................................90

4.3. Sammenfatning .......................................................................................................................92

5.0 Diskussion....................................................................................................................................93

5.1 Metodediskussion og metoderefleksion...................................................................................93

5.1.1 Analyse af data..................................................................................................................93

5.1.2 Interviews med eksperter ..................................................................................................94

5.1.3 Fokusgruppeinterview.......................................................................................................94

5.1.4 Sammenfatning .................................................................................................................95

5.2 Diskussion af resultater fra specialets empiri ..........................................................................96

6.0 Konklusion og perspektivering ..................................................................................................116

7.0 Litteraturliste..............................................................................................................................118

8.0 Bilagsliste...................................................................................................................................124

4


Fordeling af afsnit i specialet:

Fælles afsnit: Abstract, indledning, konklusion, litteraturliste og bilag.

Tove: 2.1, 2.3, 2.7, 3.2, 3.3, 3.5, 4.0 (fra s. 55 til s. 65; fra s. 86 til 93); 5.2 (fra: s. 96 til s. 106).

Nina: 2.2, 2.4, 2.5, 2.6, 3.1, 3.4, 4.0 (fra s. 65 til s. 86); 5.1, 5.2 (fra: s. 106 til 115).

5


1.0 Indledning

I løbet af de senere år er der opstået en ny social kultur på Internettet, som er kendetegnet ved, at det

er brugerne, der skaber og deler indhold, den såkaldte Web 2.0 kultur. Det er en del af denne

”participatory” kultur, at man skal promovere sig selv og efterlade sig spor på nettet. Det sociale

aspekt gør sig gældende ved, at man er i stand til at se og dele ressourcer tildelt af andre brugere.

Web 2.0 kulturen er bl.a. påvirket af tankegangen fra det berømte værk af Surowiecki (2005) om

massernes visdom, og flere af de sociale systemer er blevet kæmpesucceser fx flickr 1 , del.icio.us 2 ,

Facebook 3 og LibraryThing 4 .

De sociale teknologier og brugen af disse diskuteres i disse år i det danske biblioteksvæsen, og et

nyt begreb Library 2.0 er kommet til. Dette begreb blev introduceret af Michael Casey i 2005 i hans

blog på www.Librarycrunch.com. (Bradley, 2007). Vi er i bibliotekerne påvirket af diskussioner og

måder at anvende de sociale teknologier på, både fra udenlandske bibliotekssystemer og fra

tilstødende domæner, fx en boghandel som amazon.com og et museum som stevemuseum.com.

Den viden, brugerne leverer, er viden, der komme nedefra, den kan være ekstremt up to date og

ikke-hierarkisk og kan på denne måde komme til at stå i kontrast til de traditionelle systemer, der er

udarbejdet af eksperter og ofte karakteriseret ved at være hierarkiske og mindre up to date.

For ganske få år siden blev begrebet folksonomies introduceret, og efterhånden er der skrevet en del

inden for området, siden Thomas Vander Wal i 2005 som den første beskrev fænomenet og

navngav det ”folksonomy” for at vise modsætningen til en taxonomi. (Vander Wal, 2005).

Hidtil har de danske biblioteker været tilbageholdende med at inddrage brugerskabte data i Online

Public Access Catalog (OPAC), hvilket i nogen grad skyldes, at man venter på en national strategi,

som er under udvikling. Når denne strategi er færdig, vil det blive muligt for de enkelte biblioteker

at købe sig til brug af sociale teknologier i OPACs. Der er således tale om et nyt område, når vi taler

om brugerskabte data i bibliotekernes OPACs.

1 http://www.flickr.com

2 http://www.delicio.us

3 http://www.facebook.com

4 http://www.librarything.com

1


De sidste par år er der dog i biblioteksvæsenet forskellige eksempler på anvendelse af brugerskabte

data i OPACs. I marts 2009 begynder Det Kgl. Bibliotek med lanceringen af den ny version af

bibliotekssystemet at give brugerne mulighed for at lægge tags ind i bibliotekskatalogen Rex.

Dansk BiblioteksCenter (DBC) introducerer 3. september 2009 brugerskabte data i bibliotek.dk, og

brugerne får nu mulighed for at skrive kommentarer og for at rate materialerne med stjerner.

Bibliotekernes Netguide (BNG), starter med brugertagging allerede i oktober 2007. Her kan

brugerne ikke blot tagge eksisterende indhold, men også levere nyt indhold til guiden. BNG er en

guide over links til netsteder, og da BNG besidder værdifulde og relevante erfaringer med brug af

brugerskabte data i bibliotekssammenhæng, er disse erfaringer inddraget.

I dette speciale undersøges potentialet for anvendelse af brugerskabte data i OPACs. Et af de store

spørgsmål i bibliotekssammenhænge er, hvordan man kan kombinere den traditionelle katalog, der

indeholder bl.a. kontrollerede termer, med mere frie tags og kommentarer, som brugerne skaber.

Kan de brugerskabte data berige katalogen i forhold til eksperternes beskrivelser af materialerne?

En forudsætning for at brugerskabte data kan få værdi i OPACs er, at brugerne viser sig villige til at

levere indhold i tilstrækkelig grad, og at de ser hinanden som kvalificerede leverandører af indhold.

Metodetilgangen for specialets undersøgelse er både teoretisk og empirisk. Den teoretiske del er et

studie i den væsentligste litteratur om området, her kan fremhæves (Farkas, 2007), (Furner, 2007)

(Mathes 2004) og (Smith 2008). Også erfaringer fra udvalgte udenlandske biblioteker er udforsket,

hvoraf de første er fra USA, her kan fremhæves Ann Arbor District Library 5 og Penntag fra

University of Pennsylvania 6 . Disse erfaringer er inddraget for at give et overblik over, hvor langt

man er med inddragelse af brugerne i OPACs. Andre og nyere erfaringer stammer fra State and

University Library i Hamborg (Christensen, 2009) og Stockholm Public Library (Aagaard, 2009).

Der inddrages erfaringer fra alle de udvalgte biblioteker i specialets diskussion.

Empirien i form af brugerskabte data er indsamlet fra to udvalgte OPACs, Det Kgl. Biblioteks

katalog, Rex og den danske fælleskatalog, bibliotek.dk. Der benyttes semistrukturerede

ekspertinterviews med centrale personer for at få en dybere indsigt i emnet, og der afholdes et

5 http://www.aadl.org

6 http://www.tags.library.upenn.edu

2


fokusgruppeinterview med udvalgte kernebrugere af bibliotek.dk og Rex til at belyse brugernes

mening om brugerskabte data.

I specialet analyseres brugerdata fra Rex og bibliotek.dk, og det diskuteres, hvordan brugerskabte

data kan forenes med en traditionel bibliotekskatalog udarbejdet af eksperter. Med udgangspunkt i

de brugerskabte data og med baggrund i teorien og erfaringerne undersøges, om der kan

identificeres mulige brugsmønstre.

Ovenstående leder os hen til følgende problemformulering:

1.1 Problemformulering

På baggrund af ovenstående betragtninger er hensigten med nærværende speciale at belyse, hvordan

brugerskabte data med fordel kan anvendes i OPACs, og hvorvidt det er en god ide at inddrage

brugerskabte data. Til det formål vil specialet tage afsæt i flg. spørgsmål:

Hvordan kan brugerskabte data berige en OPAC?

• Hvad karakteriserer brugerskabte data i forhold til traditionel indeksering foretaget af

eksperter?

• Er det muligt på baggrund af de brugerskabte data at identificere forskellige brugsmønstre?

Kvalitative data i form af tre ekspertinterviews og et fokusgruppeinterview danner sammen med

analysen af brugerskabte data baggrund for en diskussion og en konklusion på

problemformuleringens spørgsmål.

1.2 Specialets opbygning

Specialet falder i følgende dele: I kapitel 2 redegøres for teorien om informationssøgning og

indeksering. Herefter følger teori om Web 2.0, Library 2.0 og OPAC 2.0., fulgt op af oversigt over

empiri og erfaringer fra udvalgte biblioteker og teori om brugerskabte data. Kapitel 3 omhandler

valg af metoder og gennemførsel af undersøgelser. Sidst i kapitlet beskrives Rex, bibliotek.dk og

BNG. I kapitel 4 analyseres tags fra Rex og brugerkommentarer fra bibliotek.dk. Desuden

analyseres ratings og ”Andre har lånt” fra bibliotek.dk. I kapitel 5 findes diskussion og refleksion af

metode samt diskussion af resultater af specialets empiri. I kapitel 6 afrundes opgaven med

konklusion og perspektivering.

3


2.0 Teoretiske hovedpunkter samt empiri og erfaringer fra udvalgte biblioteker

I dette kapitel præsenteres centrale elementer inden for teori, der berører specialets emne bredt.

Empiri og erfaringer fra andre biblioteker inddrages.

2.1 Informationssøgning

Den teoretiske tilgang til informationssøgning i dette speciale er det kognitive synspunkt. Der er

flere tilgange til Information Seeking og Information Retrieval, og de to områder har været anskuet

som to uafhængige undersøgelsesområder. Inden for det kognitive synspunkt inddrages begge

områder. Der er fem centrale dimensioner i det kognitive synspunkt. (Ingwersen & Järvelin, 2005,

s. 25).

1. Information processing takes place in senders and recipients of messages;

2. Processing takes place at different levels

3. During communication of information any actor is influenced by its past and present

experiences (time) and its social, organizational and cultural environment

4. Individual actors influence the environment or domain

5. Information is situational and contextual

Belkin (1982) karakteriserer erkendelsen og dannelsen af informationsbehovet som ”Anomalous

State of Knowledge” (ASK-hypotesen). Dervin (1992) karakteriserer i sin ”sense making theory”

informationsbehovet som ”information gap”, en afstand mellem den manglende viden og den viden,

man søger. (Dervins sense-making theory). Teorien udtrykkes ofte i en trekant, hvor situation, gap

og result (outcome) er de tre hjørner. Den ses også udtrykt i en bro, hvor broen er overgangen

mellem situation og outcome. Et vigtigt element i sense-making er betydningen af situationen

udtrykt i tid og kontekst.

Informationsbehovet opstår, når man mangler viden, men netop på grund af den manglende viden,

er det vanskeligt præcist at udtrykke sit informationsbehov. Disse vanskeligheder kommer til udtryk

i informationssøgningsprocessen, hvor man skal udtrykke sit informationsbehov præcist, da

søgesystemet kræver lighed mellem søgeord og dokumentrepræsentation for at give hit.

Taylor (1968) har defineret fire stadier Q1-Q4 af informationsbehovet, hvor de fire trin kendetegner

udviklingen hos brugeren i erkendelsen af informationsbehovet. Q1 – (the visceral need), Q2 (the

4


conscious need), Q3 (the formalized need), Q4 (the compromised need). Q3 er det formaliserede

behov, der kan være så præcist, at det kan udtrykkes i en query til systemet. Q4 kendetegnes ved at

være kompromiserende. En person, der er nået til Q3 og dermed til erkendelse af sit behov, er ifølge

Taylor tilbøjelig til at tilpasse sin informationssøgning ved at finde overordnede begreber, og

søgetermerne vil være udtryk for Q4. Ingwersen (1982) kalder dette fænomen, at requests til

systemet ofte fremtræder på mere generelt niveau, for ”the label effekt”. Ingwersen & Jäverlin

(2005, s. 388): ”The phenomenon that request formulations may often consist of one or few

concepts, which are of a more general nature or out of the context that constitutes the perceived

information need.”

Ingwersen & Wormell (1990) har på baggrund af undersøgelser i 1986 defineret flg. forskellige

behovstyper inden for informationsøgning: Verifikative informationsbehov (3. stadie), bevidst

emneafgrænsede informationsbehov (3. stadie) og mudrede informationsbehov (1. eller 2. stadie).

Wilson (1999, s. 263) opdeler i sin ”nested model of the information seeking and information

searching research areas” informationsadfærd og informationssøgning i tre niveauer, information

behaviour (det yderste niveau) er måden, vi håndterer information på generelt, det midterste niveau

er information-seeking behaviour (de forskellige metoder vi anvender for at få adgang til

information) og det inderste niveau er information search behaviour, der handler om information

retrieval, dvs. selve interaktionen med informationssystemet.

Ingwersen & Järvelin (2005) opstiller flere sammensatte ”Information Research” modeller, der

illustrerer de centrale komponenter i ”Information Seeking”. Brugerens kontekst (omverden og

situation) har indflydelse på informationssøgningen og interaktionen med

informationssøgningssystemet.

5


Informationssøgningsmodel.

Figur 2.1.1 Informationssøgningsmodel.

Kilde: Ingwersen, 2005, s. 278.

Modellen udtrykker, at brugeren har specielle behov afhængig af situation, tid og sted, og når der

stilles forespørgsler til systemet, skal man i de klassiske informationssystemer både være klar over

sit informationsbehov og kunne udtrykke det klart og omsætte det til det søgesprog (query), der

matcher dokumentrepræsentationen dvs. det kontrollerede vokabularium i systemet.

Informationssøgningsprocessen fører ikke altid til sense-making eller reduktion af usikkerhed.

Informationsmængderne kan være så voldsomme, at der tales om information overload. Information

overload kan medføre øget usikkerhed og gøre personen ude af stand til sense-making. (Case, 2008,

s. 89).

6


Bates (1986) diskuterer i sin artikel berrypickingteorien som et alternativ til den klassiske model for

genfinding. Berrypickingteorien beskriver mulighederne for en mere eksplorativ

informationssøgning, og argumentet er, at berrypicking ligner den måde, hele

informationssøgningen foregår på. Bates anvender udtrykket ”evolving search”. Typisk besvares et

informationsbehov ikke med en enkelt query til systemet, men med ”a series of selections”. ”A bit-

at-a-time retrieval of this sort is here called berrypicking”. (Bates, 1986, s. 4).

Berrypickingmodel.

Figur 2.1.2: Bates berrypickingmodel.

Bates, 1986, s. 4.

En af konklusionerne er, at brugerne ”gather information in bits and pieces instead of one grand

best retrieved set”. (Bates, 1986, s. 16). Der er altså brug for mange forskellige søgeteknikker i et

informationssøgningssystem. Især skal der være mulighed for browsing. En af konklusionerne i

7


artiklen er, at ”people adapt the strategy to the particular need at the moment”. Når disse muligheder

er til stede i et informationssystem, kommer dokumentrepræsentationen (det kontrollerede

vokabularium) til at spille en mindre rolle.

Der er basalt to forskellige søgeprincipper, søgning og browsing. Udtrykket browsing anvendes ofte

om den mere eksplorative, uformelle og uplanlagte informationssøgning. Browsing kan dog række

fra “aimless scanning to goal-directed searching”. (Case, 2008, s. 89). Tilfældig og uplanlagt fund

af relevant information benævnes ”serendipity”. (Case, 2008, s. 32).

De eksplorative søgemuligheder understøtter i højere grad de mudrede informationsbehov,

hvorimod de klassiske informationssystemer er mere velegnede til at understøtte de verifikative og

bevidst emneafgrænsede informationsbehov.

Studiet af information seeking behavior har været fokuseret på job- eller forskningsrelaterede

sammenhænge og ikke fritidsaktiviter: “…tends to focus on work tasks and occupations” og ”The

majority of information research has focused on occupational information phenomena” (Case, 2008,

s. 332). Kari & Hartel (2003, s. 1132) argumenter i artiklen for relevansen af at researche i “leisure”

aktiviteter som et af de mere positive områder inden for ”everyday life”. Ingwersen & Järvelin

(2005, s. 383) definerer “Daily—life Tasks or Interests” som “All kinds of work tasks and interests

that are not job-related activities or search tasks. Such tasks may be of social and cultural nature,

including leisure and entertainment”. Case (2008, s. 332) anvender definitionen “Everyday Life

Information Seeking (ELIS). ELIS fokuserer på “ordinary people as they structure their life,

consume goods and services, and play (e.g. practice their hobbies)”.

Begrebet ”serious leisure” blev opfundet af Stebbins, der har en uddybende definition:

“…systematic pursuit of an amateur, hobbyist, or volunteer core activity that people find

so substantial, interesting, and fulfilling that, in the typical case, they launch themselves

on a (leisure) career centred on acquiring and expressing a combination of its special

skills, knowledge, and experience. (Stebbins, 2007, s. 5.).

Iflg. Stebbins (2007) er der tre former for “serious leisure”: amateurism, volunteering, and hobbies.

Hobby er den mest populære af de tre former, og Stebbins opdeler denne i fem hobby kategorier:

8


”collectors, makers and tinkers, activity participants, players of sports and games, liberal arts

enthusiasts”.

Begreberne introduceres her, da en del informationssøgning, specielt i bibliotek.dk, som er en del af

specialets case, formodes at kunne relateres til “Daily-life Tasks or Interests”.

2.2 Indeksering

Brugerne af de digitale biblioteker kommer for at finde information. Nogle har et verifikativt

informationsbehov, andre har mere mudrede informationsbehov. Bibliotekernes samlinger har

bevæget sig fra den traditionelle bibliotekskatalog til det digitale katalog, og kravene til måden at

finde information på er med tiden tid blevet ændret.

Før i tiden var det bibliotekaren, eksperten, som hjalp låneren med at finde relevant materiale. Nu

kan låneren vælge at servicere sig selv på hvilket tidspunkt af døgnet, det end måtte passe. Lånerne

skal være deres egne eksperter. Dette stiller nye krav til vore bibliotekskataloger og til de måder, vi

kan hjælpe vore brugere på. Indekseringen spiller en væsentlig rolle for brugernes muligheder for

gennem søgning og browsing i databaser at opnå et tilfredsstillende resultat. Indekseringsgraden

skal på passende vis svare til databasens indhold og størrelse.

Mai (2005, s. 599) beskriver indeksering således: ”The purpose of indexing is to determine the

subject matter of documents and express the subject matter in index terms (…) to make subject

retrieval possible”.

Indeksering er et begreb inden for feltet vidensorganisation set i den snævre betydning. I den

snævre betydning dækker begrebet vidensorganisation over processer som bl.a.

dokumentrepræsentation, klassifikation, kategorisering og indeksering. (Hjørland, 2001, s. 367).

Systemer, der skal optimere genfindingen af dokumenter eller information, er bl.a. metadata,

tesauri, taksonomier, ontologier og topic maps.

I denne snævre betydning af vidensorganisation findes de praktiske værktøjer, vi bruger som

hjælpeværktøjer til indeksering og søgning. Hvis emneordene tildeles fra et vokabularium som fx en

tesaurus, bliver emneordene kontrollerede, modsat ukontrollerede emneord, tildelt uden brug af

vokabularier.

Forskellige typer af kontrollerede vokabularier er bibliografisk klassifikations-system,

emneordsliste med overskrifter og tesuarus, som alle har til formål at præsentere emneordene

alfabetisk og systematisk. Ved valg af kontrolleret vokabularium er det væsentligt at se på

9


dækningsgraden (the scope), specificiteten af vokabulariet, og specielt er det vigtigt at overveje

muligheden for en kombination af indekstermer mellem vokabularier. (Lancaster, 2003, s. 23).

Indeksering anvendes som overbegreb for klassifikation og katalogisering. Klassifikation er

systematisering af emner i emneklasser med udgangspunkt i en top-down behandling af emnet for at

vise ligheder i en logisk og hierarkisk struktur.

Katalogisering refererer til dele af bibliografiske data og emnedata. Emnedata (subject indexing)

bruges mere løst og er inkonsistent i brugen. (Lancaster, 2003, s. 20). Hjørland (2001, s. 60)

refererer til katalogisering som dokumentbeskrivelsen.

2.2.1. Indekseringstermer

Ved tildeling af indekstermer skal man gøre sig klart, hvordan man bedst beskriver sit dokument, så

det kan genfindes. Der skal tages stilling til graden af ekshaustivitet og specificitet. Ekshaustivitet er

graden af, hvor komplet og udtømmende indekseringstermerne udtrykker dokumentets emne. Ved

høj grad af ekshaustivitet beskrives flest emner og herunder delemner i dokumentet med termer.

Dermed står ekshaustiv indeksering i modsætning til selektiv indeksering, hvor kun centrale emner

er dækket.

Specificitet er graden af, hvor præcist og specifikt indekstermerne udtrykkes. Høj grad af

specificitet opnås ved tildeling af termer udtrykt på specifikt niveau. (Lancaster, 2003, s. 27-35).

Recall er udtryk for, i hvor stor udstrækning antallet af relevante dokumenter er fundet ved søgning

i en given database. Precision udtrykker, hvor stor en andel af de fundne dokumenter i en given

søgning, der er relevante. Recall og precision er tilsammen udtryk for graden af ”relevant items

retrieved”. (Soergel, 1994, s. 590).

Typisk understøtter specificitet precision samt mindsker recall. Ekshaustivitet understøtter typisk

recall og mindsker precision.

Aboutness defineres af Lancaster som det, dokumentet handler om. En definition der er enkel,

generel og intuitivt forstået af de fleste. (Lancaster, 2003, s. 13).

I vægtet indeksering kan indeksøren påføre indekseringstermen en værdi, som gør det muligt at vise

indeksørens mening om, hvor vigtig termen er, når dokumentets aboutness beskrives. Vægtning er

10


en hjælp for brugeren af databasen, specielt hvis basen har høj ekshaustivitet. (Soergel, 1994, s.

592; Lancaster, 2003, s. 186).

2.2.2 Indekseringsprocessen

Der skelnes mellem to former for indeksering: Den automatiske indeksering, hvor en computer

udtrækker ord fra dokumentet, og den manuelle indeksering, hvor tildeling af emneord foretages af

mennesker. Manuel indeksering er i fokus i dette speciale, da det er den manuelle indeksering, som

de brugerskabte data sammenlignes med.

Indekseringprocessen deles ofte op i en simpel to-trins proces, bestående af

1. Conceptuel analysis, and

2. Translation

På første trin foretager indeksøren en analyse af dokumentet, hvor emneindholdet bestemmes. På

andet trin oversætter indeksøren emneindholdet til indekseringstermer. (Lancaster, 2003, s. 9; Mai,

2005, s. 600).

Mai (2000) viser i følgende model, at emneordet, som er det endelige i indeksering, er et snævert

udtryk for det brede indhold i dokumentet.

Figur 2.2.2.1.Indekseringsprocessen.

Kilde: Mai, 2000, s. 278.

Fortolkningen foregår her i 3 trin, dokumentanalyse, emnebeskrivelse og emneanalyse. Denne

fortolkning og vægtning gør, at processen snævres ind, og til slut står vi med det endelige resultat:

emneordene.

11


Menneskelig indeksering som tilgang til indeksering beskrives som: “Humans examine documents

and texts in order to consider messages that texts represent, plus features of texts and the documents

in which texts are recorded”. (Anderson & Pérez-Carbello, 2001, s. 231-232).

Menneskelig indeksering er en subjektiv proces, som ikke er konsistent, dette ligegyldigt om

processen foregår med kun en indeksør (intra-indexer) eller flere indeksører (inter-indexer). Flere

aspekter spiller ind bl.a. forskellige indekseringsbeslutninger på forskellige indekseringstidspunkter.

(Lancaster, 2003, s. 68).

I en nyere undersøgelse (Philipson, 2008), der belyser den manuelle indekseringsproces generelt, og

hvor det centrale spørgsmål er, om forskellige overordnede indekseringstilgange resulterer i

konstaterbare forskelle, viser det sig, at der er generelt højere konsistens på emneniveau end på

emneordsniveau. Indeksørerne kunne følge de enkle tilgange, der resulterede i såvel forskellige

emnebestemmelser som forskellig emnebeskrivelse. (Philipson, 2008, s. 57). ”Undersøgelsen viste

lav konsistens på termniveau, især med ukontrollerede emneord”. (Philipson, 2008, s. 70).

2.2.3 Tilgange til indeksering

Indekseringsprocessen deles op i to tilgange: Den dokumentorienterede tilgang og den

brugerorienterede tilgang.

Den dokumentorienterede tilgang er den mest udbredte tilgang, og her er ingen inddragelse af

brugere i processen.

Den dokumentorienterede tilgang beskrives af Mai (2000, s. 287) på 3 måder:

1. Simplistic conception – en tilgang hvor der udelukkende fokuseres på automatisk

udtrækning af ord, og hvor evt. statistisk vægtning udgør den emnemæssige repræsentation.

2. Document oriented conception – en tilgang, hvor der tildeles indeksering, og det tilstræbes

en objektiv tilgang i tildeling af emneord til dokumentet.

3. Content oriented conception – en tilgang, hvor der tildeles indeksering, som tilstræber at

beskrive dokumentets dominerende emne til fulde. Emnet er set ud fra den kontekst, som

dokumentet er produceret i.

I den brugerorienterede tilgang er brugeren i centrum, og indekseringen foretages med

udgangspunkt i brugerens informationsbehov og brugerens terminologi. Brugerens behov og

brugerens synsvinkel har højeste prioritet ved indekseringen.

12


Indeksøren skal ikke blot sætte sig ind, hvad dokumentet handler om, men også hvorfor dokumentet

er interessant for en bestemt gruppe af brugere. Indeksøren skal have et indgående kendskab til

brugergruppens behov. (Lancaster, 2003, s. 9).

Den brugerorienterede tilgang beskrives af Mai (2000, s. 288) på 2 måder:

4. The User-oriented conception - en tilgang, hvor der tildeles indeksering, og som direkte

fokuserer på brugeren og brugerens generelle vidensniveau eller brugerens arbejde eller

research domæne (brugerens kontekst). Indekseringen er baseret på den fremtidige brug af

dokumentet, er ikke objektiv og ændres over tid i takt med udvikling af brugergruppen.

5. Requirement oriented conception – tildelt indeksering, som er ekstremt brugerorienteret ved

at tilpasse sig de individuelle brugere og deres kontekst. Er som personaliserede systemer, er

ikke objektiv, og ændres over tid i takt med udvikling af brugergruppen.

De forskellige tilgange kan iflg. Mai ikke ses isolerede. Mai (2000, s. 287) skriver: “An indexing

unit will most likely choose a combination of two of the five different conceptions”. Dette for at

skabe en fyldestgørende indeksering, som sikrer værdien af indeksering over tid.

Svaghed ved en brugerorienteret indeksering kan være uaktualiteten på et senere tidspunkt, og

derved opstår et behov for re-indeksering. (Lancaster, 2003, s. 12).

Der er således mange faktorer, der spiller ind på kvaliteten af indekseringen. Disse faktorer er fx

bestemmelse af dækningsgrad, specificitet, konsistens, og evt. hjælpeværktøjer.

Desuden er indeksering i praksis underlagt økonomiske aspekter, det er som regel ikke muligt at

læse bogen, vigtigst er titel, abstract, summary og konklusion. Resten skimmes. (Lancaster, 2003, s.

24).

2.3 Web 2.0 kulturen

Med Web 2.0 begrebet forstår vi sociale teknologier, hvor brugerne kan tage aktivt del og skabe

indhold på internettet i interaktion med andre brugere. Begrebet blev første gang anvendt af folkene

på O’Reilly Media i 2004. (Kroski, 2008, s. 2). Det karakteristiske ved Web.2.0 er, at der anvendes

”participatory” og ”collaborative” teknologier. (Kroski, 2008, s. xiii).

13


I forhold til web 1.0 er Web 2.0 teknologien så simpel, at brugeren kan interagere uden at besidde

teknisk viden, og man taler derfor med opkomsten af Web 2.0 om en demokratisering af nettet,

brugerne kan modtage og skabe information og dele den med andre brugere, og hermed er der skabt

basis for en participatory kultur. Det var karakteristisk for Web 1.0 kulturen, at brugerne

overvejende var passive modtagere af information, der var typisk tale om statiske sider, og

mulighed for brugerinteraktion forekom kun i mindre grad fx i form af køb over nettet.

Kroski (2008, s. 2) ser Web 2.0 kulturen som” a complete paradigm shift in the way that people

create and consume information on the web today”. Bødker & Sønderslev Christensen (2007, s. 4)

derimod ser den som blot ”genkomsten af den oprindelige tanke fra 1964 med Internettet som det

decentraliserede net, hvor alle var forbundne og kunne oprette websider, videndele og gå i dialog

med hinanden”.

2.3.1 Wisdom of crowds

Et af grundprincipperne i Web.2.0 teknologien er at udnytte ”the wisdom of crowds”. Begrebet

”massernes visdom” udtrykker en opfattelse af, at de mange er klogere end de få. Begrebet kaldes

også kollektiv intelligens. (Kroski, 2008, s. 3).

Surowiecki (2005) giver i introduktionen til sin bog to eksempler på den kollektive visdom. Det

første eksempel er fra et dyrskue i 1906, hvor folk skulle gætte på vægten af en okse. (Surowiecki

(2005, s. xiii). I det andet eksempel skulle en gruppe af forskellige fagfolk gætte på positionen af en

ubåd, der forsvandt i 1968 i Atlanterhavet. (Surowiecki, 2005, s. xx). I begge eksempler viste det

sig, at gruppernes kollektive gæt lå meget tæt på de rigtige svar. Surowieckis pointe er, at hvis

antallet af deltagere i et gætteri er stort nok, vil de enkelte udsagn udligne hinanden og gruppens

kollektive gæt være tæt på det rigtige svar.

2.3.2 Den lange hale

Web 2.0 kulturen bygger på ”long tail” teorien, der går ud på, at fokus i vores kultur og økonomi i

stigende grad skifter ”fra et relativt lille antal hits (…) på toppen af efterspørgselskurven til et

enormt antal nicher i halen”. (Anderson, 2007, s. 67). Den reelle efterspørgsel kan kun konstateres,

når forbrugerne bliver tilbudt et uendeligt udbud. De muligheder er skabt med internettet, hvor der

ikke er begrænsninger fx i form af lagerplads. Der vil altid være langt flere nichevarer end hits, og

efterspørgselen vil ændre sig, når brugerne får tilbudt flere varer. De vil forbruge flere nichevarer,

dvs. varer fra den lange hale. Brugerskabt viden har en særlig styrke ved hele tiden at kunne udvikle

sig og skalere. Det kendetegner altså disse systemer, at de ikke er statiske, men at de udvikler sig

14


gennem brugerskabt viden. Massernes visdom kan udnyttes både i udvikling af teknologi, men også

i skabelse af indhold. Men for at brugerskabt indhold har værdi, er det afhængigt af en stor kritisk

masse. (Anderson, 2007).

2.3.3 Filtrering af information

Nutidens søgemaskiner bruger automatiske webcrawlere til indexering af indholdet på nettet og

matematiske algoritmer til relevansbestemmelse, og for at kunne finde rundt i den store

informationsmængde er der et voksende behov for filtrering. (Farkas, 2007, s. 125).

Principperne om massernes visdom og den lange hale kan også anvendes til filtrering, idet

filtreringssystemer kan udnytte brugernes viden og adfærd ved at bygge på, hvad billioner af

brugere gør, og oversætte det til fx relevante søgeresultater eller anbefalinger. Også filtrering kan

altså foregå ved hjælp af brugerskabt viden.

Princippet kaldes kollaborativ filtrering og bygger på en antagelse om, at brugere, der har samme

smag på et felt også vil have samme smag på et andet felt. Det kan være anbefalingssystemer, der

samler og viser andre brugeres anbefalinger og rating, eller det kan være systemer, der aktivt giver

den enkelte bruger konkrete anbefalinger. (Farkas, 2007, s. 126).

Det er kendetegnende for vores kultur, at “We live in a world where everything is rated and

ranked”. (Fraser, 2008, s. 160). Eksempler er bestsellerlister, lister over verdens rigeste, verdens

mest velklædte, verdens værst klædte osv. Men i de traditionelle medier er det et lille antal eksperter

og kritikere ”gatekeepers”, som er udset til at anmelde, rate og ranke snart alt: musik, bøger, mad,

feriesteder, osv.

I modsætning hertil er det masserne, der kommer til orde i de sociale netværk. ”…they are millions

of people worldwide stating their opinion directly”. (Fraser, 2008, s. 160). I denne ”participatory”

kultur kan alle rate og ranke og give deres mening tilkende. Fraser (2008, s. 161) nævner tre typer,

reviews, ratings og rankings. Reviews er subjektive vurderinger, ratings tildeles og måles fx i

stjerner og anvendes på produkter som hoteller og restauranter. I rankings indgår en sammenligning

og dermed et konkurrenceelement.

Brugerne bliver vejledere, når de anmelder, rater eller blogger. Når brugerne taler med hinanden

viser det sig, at deres smag er meget mere nuanceret end det, der antydes i den markedsføring, der

15


ettes mod dem. Det centrale budskab i Anderson (2007, s. 73) er, at demokratiseringen af

produktion og distribution skaber en ny forbindelse mellem udbud og efterspørgsel, og dermed

bliver forbrugerne de nye trendsættere. Årsagen til anbefalingssystemers succes er, at andre

forbrugere ofte er de bedste vejledere, fordi de befinder sig i en situation, der ligner ens egen.

Amazon er et af de mest udbredte eksempler på et system med høj grad af brugerinvolvering i form

af customer reviews, ratings og rankings og et system, der via kollaborativ filtrering forbinder

brugere med samme smag, ved at en brugers valg sammenholdes med andre brugeres. Systemet

bygger på tiltro til, at det værdifulde vil dominere over det ikke værdifulde på grund af det store

antal brugere. (Kroski, 2008, s. 6).

2.3.4 Massernes visdom eller amatørisme?

Ikke alle er enige i teorien om massernes visdom. Det helt stik modsatte synspunkt kommer til

udtryk i ”The Cult of the Amateur af Keen (2008). Undertitlen ”How Today’s Internet is Killing

Our Culture and Assaulting Our Economy” antyder, hvordan Keen opfatter internettet som en

voldsom trussel mod den vestlige verdens kultur og økonomi. Det er amatørismen, som den

kommer til udtryk i Web 2.0 kulturen, Keen ser som en trussel.

Han kritiserer Web 2.0 kulturen, hvor alle har mulighed for at komme til orde, selv om man ikke

har nogen særlig viden og i øvrigt heller ikke har noget som helst på hjerte. Eksperterne står i stærk

modsætning til amatørerne, som han kalder for aber ”monkeys”. Om Wikipedia siger han: ”It’s the

blind leading the blind – infinite monkeys providing infinite information for infinite readers”.

(Keen, 2008, s. 4). Keen fokuserer på amatørismen og er stærkt polemisk og sætter et stort

spørgsmålstegn ved ”wisdom” i ”wisdom of crowds”. Web 2.0 kulturen leverer os “superficial

observations” i stedet for dybe analyser og reducerer de professionelles indflydelse, (Keen, 2007, s.

16), og det ender med, at “the monkeys” tager over, og vi kan vinke farvel til eksperterne og de

kulturelle “gatekeepers”. (Keen, 2008, s. 9). For the real consequence of the Web 2.0 revolution is

less culture, less reliable news, and a chaos of useless information”. (Keen, 2008, s. 16).

Tredinnick (2008, s. 109) argumenterer imod Keen ved bl.a. at sige, at denne overdriver

betydningen af objektiviteten i de traditionelle medier i forhold til subjektiviteten i ”participatory”

kulturen. Keen undervurderer desuden den kontrol, der også finder sted i web.2.0 kulturen fx i

Wikipedia og fastslår, at der også skabes autoriteter i ”creative act that lead to information and

knowledge”, altså denne udvikling, der kendetegner Web 2.0, og hermed stiller Tredinnick faktisk

16


spørgsmålstegn ved, hvor demokratisk Web 2.0 kulturen i virkeligheden er. Desuden argumenterer

Tredennick for, at grænsen heller ikke er så skarp mellem amatør og ekspert, som Keen ser den.

Bradley (2007) diskuterer også værdien af den kollektive visdom og mener ikke, den skal tages helt

bogstaveligt, for i så fald ville vi stadig tro, at jorden var flad. På den anden side siger han: ”two

heads are usually better than one”. Bradley (2007, s. 4) nævner af andre karakteristika ved Web 2.0

kulturen, at den bygger på “radical trust”, tillid til, at folk ikke optræder som vandaler, når de får

adgang fx til at redigere artikler i Wikipedia, men kun handler på en god måde.

Longhurst (2007) taler om, at der er sket et skift i vores almindelige hverdagsliv til en performance

kultur, hvor vi alle er både performere og publikum. Longhurst giver ikke konkrete eksempler, men

vi kan genkende tendenserne i systemer som facebook og i massemedierne, hvor fx TV opfordrer

ikke-eksperter til at optræde som performere i programmer som Talent 2009, tage del i debatten og

stemme. Det handler om at udstille sig selv, blive set og efterlade sig spor.

Et væsentligt træk ved Web 2.0 kulturen er altså, at brugernes rolle er skiftet fra kun at være

modtagere og forbrugere og til at være aktive leverandører af indhold. Brugerne rolle kan være stor

eller lille, og der er eksempler på helt brugerdrevne sider som YouTube 7 og flickr.

2.3.5 Brugerdrevne systemer

Der er flere typer af brugerdrevne, sociale systemer, nogle af de første og mest populære er blogs og

wikis. Blogs er en slags dagbog, hvor nye indlæg indsættes i kronologisk orden. Blogs kan

anvendes som diskussionsforum, idet andre brugere kan kommentere indlæg i en blog. Wikis er et

kollaborativt, webbaseret redigeringsværktøj. (Godwin & Parker, 2008, s. 22). Et af de kendteste

eksempler er Wikipedia 8 , der gennem brugerskabt viden har opnået efterhånden meget stor

anvendelse og på flere måder kan konkurrere med anerkendte leksika. (Anderson, 2007, s. 86).

Senere er der kommet andre og nye former. Bookmarks (bogmærker) eller ”mine favoritter” er i

Web 2.0 udviklet til ikke længere at være kun til personlig brug, men til at kunne deles af flere. I

Web.2.0 lagres bookmarks ikke længere kun lokalt på brugerens computer, men på en service

tilhørende trediepart. (Bradley, 2008, s. 82). Brugerne organiserer deres bookmarks i fuld

offentlighed, (Kroski, 2005, s. 1) og der kan tilføjes deskriptive emneord eller tags til linket. Den

7 http://www.youtube.com

8 http://www.wikipedia.dk

17


enkelte bruger kan se, hvilke andre links brugerne har tilføjet til linket, og browse andre brugeres

linksamling. (Kroski, 2005, s. 1).

Andre brugere kan berige bogmærket med kommentarer, tags m.v., oprette mapper og arkivere det.

Det sociale aspekt kan indebære, at man kan få vist en liste med de tags, andre har anvendt om

samme side. På denne måde kan man dele sine bogmærker med andre, og der opstår mulighed for at

danne grupper med samme interesser. Nogle af de mest populære sider er del.icio.us og citeulike 9 .

Social bookmarking har på denne måde også værdi som filtermekanisme, man bruger andre

brugeres bookmarks som et filter til at finde information. (Farkas, 2007, s. 133).

En anden mekanisme i web.2.0 kulturen er “the pull society”, Man trækker den information ud, man

kan bruge. (Dinesen, 2008, s. 12). Eksempler herpå er MySpace og MyLibrary.

2.4 Library 2.0

I dette afsnit introduceres begrebet Library 2.0. Der ses på foreslåede definitioner af begrebet, der

gives en oversigt over de forskellige muligheder for at gøre brug af udvalgte sociale teknologier i

det virtuelle bibliotek, og der ses på, hvordan OPAC 2.0 adskiller sig fra den traditionelle OPAC.

Bibliotekernes mission har altid været at tilbyde adgang til information og viden. Sådan er det

stadig, men man kan sige, at måden og mulighederne at er ændret gennem tiderne. Den første

generation af OPACs var rene online gengivelser af de traditionelle kortkataloger. Hvis vi ser på

mulighederne for det virtuelle bibliotek nu, er der sket store ændringer inden for de sidste år i takt

med, at de teknologiske muligheder er undergået store forandringer. Med mulighederne for at

benytte de sociale teknologier fra Web 2.0 er der skabt et grundlag for at forandre og forny

mulighederne for bibliotekernes og brugernes måde at møde hinanden på, både på bibliotekets

hjemmeside og dybt ind i OPACen.

I Danmark har brugen af virtuelle biblioteker og det at finde oplysninger på nettet vundet stor

indpas hos mange mennesker. Det er blevet almindeligt at klare sine forretninger med biblioteket på

nettet, som man klarer alt muligt andet på nettet. Således viser DBCs statistik over besøgende på

9 http://www.citeulike.org

18


ibliotek.dk, at antallet af besøgende er stigende år for år, og antallet er i gennemsnit i perioden

oktober – december 2009 større end 70.000 ugentlige besøgende. 10

Det er nødvendigt, at de virtuelle biblioteker følger med udviklingen og forsøger at møde brugernes

behov og brugernes forventninger. Brugernes adfærd på nettet generelt og brugen af sociale

teknologier spiller ind og betyder, at brugerne forventer at kunne benytte og kommunikere på

samme måde med biblioteket som med øvrige tjenester på nettet. Vi går langsomt fra, at

bibliotekets OPAC kun er en katalog, man slår op i, til at tale om et socialt sammenspil mellem

brugere i bibliotekernes OPACs. Det bliver efterhånden teknisk muligt for brugeren at blande sig i

det, der før var et område reserveret de professionelle bibliotekarer, nemlig OPACen. Disse

muligheder for at interagere med brugeren ligger inden for det felt, som har fået betegnelsen Library

2.0.

Library 2.0 bliver første gang omtalt af Michael Casey i 2005 i hans blog på

www.Librarycrunch.com. (Bradley, 2007, s. 192). Casey beskriver begrebet ud fra overvejelser om,

hvordan bibliotekerne kan bruge Web 2.0 ressourcer, hvordan bibliotekerne kan udnytte

teknologierne til at klare forandringerne, og hvordan bibliotekerne kan gøre brug af nye sociale

værktøjer og opmuntre bibliotekets brugere til øget deltagelse.

Library 2.0 følger den naturlige udvikling med indførelsen af begrebet Web 2.0 og beskriver

således, hvordan man bruger de sociale teknologier inden for biblioteksområdet. Der er blevet

forslået forskellige udlægninger og forskellige definitioner af Library 2.0, og som følge af, at der er

tale om et nyt begreb, som endnu ikke helt har fundet fodfæste, eksisterer der endnu ikke nogen

konsensus om en etableret definition af begrebet.

Nedenfor er beskrevet definitioner, som er foreslået til begrebet Library 2.0.

Michael Casey er en af de professionelle, som var med til at blande sig i debatten på nettet i

”blogosfæren” fra starten, hvor man talte om de nye muligheder, teknikkerne gav, altså det, som vi

nu kalder for Library 2.0. Casey var også en af de første, som var med til at udgive en bog om

området, det var i 2007. Titlen er Library 2.0: A Guide to Participatory Library Service. I denne bog

10 http://www.danbib.dk/docs/bibdk/bibliotekdkbesoeg.htm

19


peger Casey & Savastinuk (2007, s. 5) på følgende vigtige punkter, som de mener, er essentielt

indhold ved en definition af Library 2.0:

• Library 2.0 is a model for constant and purposeful change

• Library 2.0 empowers library users through participatory, user-driven services

• Through the implementation of the first two elements, Library 2.0 seeks to improve services

to current library users while also reaching out to potential library users

Library 2.0 lægger således op til at forbedre bibliotekets muligheder for at give bedre service og

ikke mindst involvere brugerne. Derudover lægges der op til muligheden for at få fat i nye brugere.

Det er der ikke noget nyt i, og mange vil hævde, at det følger den naturlige udvikling, og at

biblioteker altid skal tilpasse sig for at følge med udviklingen. Det nye er, at vi nu ser en

brugerinvolvering og interaktion med brugeren på nettet, som ikke er set før. De nye teknologiske

værktøjer er midlet til at kunne gøre det. (Casey & Savastinuk, 2007, s. 64).

Hvis vi ved at diskutere Library 2.0 kan få sat brugerinvolvering og brugen af sociale værktøjer på

bibliotekernes hjemmesider på dagsordenen, vil der formentlig ske en udvikling i bibliotekernes

måde at nå brugerne på, og vi kan udnytte den viden, brugerne har. Vi går fra envejskommunikation

til tovejskommunikation, hvor brugeren er i centrum og ikke bare er passiv modtager af

information, som det var tilfældet under det, vi kunne kalde Library 1.0.

Casey & Savastinuk (2007, s. xxii) beskriver det vigtigste ved Library 2.0 på følgende måde:

“Most importantly, Library 2.0 became less about what we can provide to our users and more about

what we can allow our users to provide themselves. Participatory service and change are the heart

of Library 2.0, and technology is a tool to get there”.

Dette er et meget bredt statement, da det ikke begrænser sig til det virtuelle bibliotek, men også kan

involvere det fysiske bibliotek. Andre har arbejdet med at indsnævre denne definition af Library

2.0.

Maness (2006) skriver ligefrem om et paradigmeskift for biblioteker og bibliotekarer, når vi taler

om Library 2.0. Også selvom han mener, at forandringerne ligger i tråd med de forandringer, som

der altid har været for biblioteker og bibliotekarer. Maness (2006, s. 2) definerer Library 2.0 på

følgende måde:

20


“This paper defines “Libray 2.0” as the application for interactive, collaborative, and multimedia

web-based technologies to web-based library services and collections”.

Hans udlægning er mere snæver end Casey & Savastinuks (2007) beskrivelse, da vi her får

præciseret, at der er tale om webbaseret services og ikke andre mere generelle biblioteksservices,

som kunne foregå i det fysiske bibliotek. Dette mener Maness er vigtigt at få med for at undgå

forviklinger, når begrebet diskuteres.

Maness (2006, s. 2) ser 4 følgende elementer som essentielle i beskrivelsen af Library 2.0:

• It is user-centered

• It provides a multi-media experience

• It is socially rich

• It is communally innovative

Hos Maness er brugeren i centrum. Det er brugerens interaktion med hhv. andre brugere og

biblioteket, og brugernes involvering og skabelse af data, som også vi finder vigtigst, når Library

2.0 defineres. Teknikken er midlet, men ikke målet.

Der eksisterer mange variationer over definitioner på Library 2.0. Det er ikke mærkeligt i

betragtning af, at det er et forholdsvis nyt begreb, som stadig diskuteres. Nogle vælger at definere

Library 2.0 med fokus på Web 2.0 teknologierne, mens andre vælger at fremhæve enten

biblioteksservices eller brugerinvolvering i definitionerne. (som fx Casey & Savastinuk, 2007).

En af de nyere offentliggjorte interessante undersøgelser inden for feltet er en empirisk

undersøgelse fra 2009. Denne finske undersøgelse (Holmberg et al., 2009) går i korte træk ud på at

stille 29 finske biblioteksprofessionelle med en interesse for Library 2.0 det åbne spørgsmål: Hvad

er Library 2.0? Metoden til bearbejdning af data fra undersøgelsen sker ved hjælp af metoden ”coword

analysis” (Holmberg et al., 2009, s. 672), som bruges for at nå frem til en indholdsmæssig

empirisk definition af begrebet.

Den empiriske undersøgelse munder ud i nedenstående model, som bygger på disse syv blokke af

fænomenet:

• Interactivity

• Users

• Participation

21


• Libraries and library services

• Web and Web 2.0

• Social aspects; and

• Technology and tools

The building-blocks of Library 2.0:

Figur 2.4.1: The building-blocks of Library 2.0.

Kilde: Holmberg, K. et al., 2009, s. 676

Resultatet af denne empiriske undersøgelse viser, at det er interaktiviteten, der er

omdrejningspunktet, og forfatterne udleder følgende definition af Library 2.0:

“Library 2.0 is a change in interaction between users and libraries in a new culture of participation

catalysed by social web technologies”. (Holmberg et al., 2009, s. 677).

Fokus i dette speciale er brugerinddragelse i OPACen, men Library 2.0 dækker over en del flere

elementer end dette, og udvalgte af disse elementer vil kort blive gennemgået i afsnit 2.4.2. De

beskrevne elementer er måder og metoder, hvorpå man også inddrager og kommunikerer med

brugerne ved hjælp af de sociale teknologier, og de sociale værktøjer bruges allerede i dag rundt

omkring på bibliotekernes hjemmesider. Nogle biblioteker er længere fremme end andre, nogle har

bibliotekssystemer, som giver mulighed for at benytte visse sociale teknologier, andre har ikke.

Nogle biblioteker venter på en national strategi for området, andre er bare gået i gang.

22


2.4.1 Nye muligheder med Library 2.0

Hvad er det så konkret, at vi forstiller os, at de nye sociale teknologier kan bruges til i det digitale

bibliotek? Og hvorfor er det, at bibliotekerne skal bekymre sig om at bruge dem? Fordi vores

brugere i større eller mindre grad i forvejen benytter sig af socialt software. Hvis biblioteket er et

uddannelsesbibliotek med mange unge brugere, så forventer de måske at kunne benytte deres

mobiltelefoner til kommunikation med biblioteket. For dem er det måske det letteste. Eller de er

vant til at blogge og vil gerne blogge med biblioteket om, hvad der fx sker på biblioteket. Desuden

er der mulighed for at nå nye brugergrupper via bibliotekets hjemmeside.

Socialt software kan også være med til at forbedre den interne kommunikation på biblioteket, fx via

en intern wiki, men det er uden for dette speciales emne.

Bibliotekerne har adopteret eller har planer om at bruge mange af mulighederne ved Web 2.0, som

ses i andre domæner, som gør brug af de sociale teknologier, fx Amazon. Mulighederne, som måske

i første omgang er brugt kommercielt, har ofte også potentiale i bibliotekssammenhæng. Brugerne

kender mulighederne, og det skaber en vis forventning om, at bibliotekerne bruger de muligheder

teknologierne stiller til rådighed. (Mendes, Quiñonez-Skinner & Skaggs, 2008, s. 31).

Neden for er kort beskrevet nogle af de mest brugte og oplagte muligheder for at anvende de sociale

teknologier på bibliotekernes hjemmesider. Efterfølgende ses på mulighederne i bibliotekets OPAC.

De brugerskabte datas muligheder i OPACs beskrives i afsnit 2.7.

2.4.2 Sociale værktøjer til brug på bibliotekers hjemmeside

Dette er ikke en fyldestgørende liste, men blot et udvalg af sociale værktøjer, der bruges på

bibliotekernes hjemmesider. (For uddybende beskrivelser henvises til fx Bradley, 2007; Casey &

Savastinuk, 2007). Der kommer nye teknologier til, og nogle erstattes af andre.

Blogs

Biblioteket kan kommunikere med deres brugere ved at oprette blogs. Bloggs bruges ofte til at

informere om, hvad der sker på biblioteket, men giver ofte også mulighed for kommentarer fra

brugerne. Teknologien har eksisteret siden sidst i 90´erne og er et udbredt socialt værktøj i

bibliotekerne. (Rutherford, 2008, s.189).

RSS feedback

Står for Really Simple Syndication eller Rich Site Summary. Kan bl.a. bruges til bestilling af lister

med emner, som brugeren finder interessante. Man kan selv bestemme, hvilken information man vil

23


have tilsendt. Fordelen ved RSS beskrives således af Farkas (2007, s. 6): “….They [people] no

longer have to hunt for materials on their topics of interest or wade through irrelevant material”.

Wikis

Det er muligt at oprette egne leksika i form af Wikis, som samler information om de emner, der

berører biblioteket. En form for opslagsliste. Teknologien har eksisteret siden 1995, og beskrives

som et enestående værktøj, som muliggør udgivelse af materiale af mange forfattere. (Courtney,

2007). Biblioteket kan eksempelvis lave deres egen emneguide i samarbejde med brugerne, eller

der kan udgives en ”Readers Advisory wiki”. (Rutherford, 2008, s.191).

Instant Messaging (IM)

IM teknologien kan bruges til chat med brugerne, som kan spørge og få svar via teknologien.

(Rutherford, 2008, s.191).

Brug af disse og andre sociale værktøjer på bibliotekernes hjemmesider rejser forventninger hos

brugerne om også at møde disse teknologier i OPACs. (Courtney, 2007, s. 17).

2.5 OPAC 2.0

Interessen for at bruge de nye sociale værktøjer i OPACs er stærk stigende i disse år. Dette har ført

til, at OPAC i sin nye form har fået flere navne, og der er endnu ikke konsensus om et entydigt navn

til den nye OPAC, som benytter sig af Web 2.0 teknologierne. Dette er ligesom Library 2.0 sigende

for, at vi står midt i en proces, som bestemt ikke er afsluttet endnu. Betegnelser om den nye OPAC,

som bruges i flæng er: OPAC 2.0, Catalog 2.0, Next-Gen OPAC og SOPAC.

Betegnelserne OPAC 2.0, Catalog 2.0, Next-gen OPACog SOPAC står alle for udnyttelsen af de

forskellige sociale teknologier og værktøjer i en OPAC.

Furner (2007, s. 3) bruger betegnelsen OPAC 2.0, der efterfølgende beskrives som:

“…a model for the redesign of catalogs as “Social OPACs” that purposefully invite the users of

catalogs to participate not only in the exploration and exploitation of catalog records, but also in

their creation”.

Betegnelsen SOPAC er et akronym for Social Online Public Access Catalog. Betegnes også som

Social OPAC (Brookover & Burns, 2008, s. 136). SOPAC er også betegnelsen for et

24


iblioteksmodul fra firmaet Drubal, der er skabt til at udnytte de sociale teknologier 11 . SOPAC

modulet har potentiale til at arbejde sammen med forskellige typer af bibliotekssystemer. SOPAC

nævnes, fordi det er et af de første biblioteksmoduler, som imødekommer behovet for udnyttelse af

brugerskabte data. SOPAC 1.0 blev skrevet til Ann Arbour District Library 12 som et Open Source

program af John Blyberg, der på daværende tidspunkt var ansat på biblioteket. Blyberg har senere

udviklet en ny version, SOPAC 2.0, i et projekt for Darien Library 13 .

De to projekter omtales nærmere under afsnit 2.6 om projekter og erfaringer.

Ligesom der ikke er entydighed omkring, hvad man ønsker at kalde den nye OPAC, er der heller

ikke entydighed omkring funktionaliteten af den nye OPAC, som vi her vælger at benævne OPAC

2.0.

2.5.1 Nye funktioner og muligheder i OPAC 2.0

Nogle af de nye muligheder, som ses i OPAC 2.0, er integrated search, forandringer i katalogens

visuelle muligheder og udnyttelse af de sociale muligheder. Hermed er der både forandringer i

funktionerne bag katalogen, men også foran i måden at fremvise katalogen på. Med baggrund i en

artikel af Wisniewski (2009), beskrives kort integrated search, de nye visuelle muligheder og de

sociale muligheder. I dette speciale er det de sociale muligheder med brugerskabte data, der er i

centrum, og derfor er disse beskrevet mere indgående i et selvstændigt afsnit, 2.7.

Integrated search

OPAC 2.0 har den styrke at kunne samle mulighederne for at søge i indhold fra bøger, artikler,

digitale medier og evt. ustruktureret indhold fra fx websider i en proces. Teknologien kaldes for

integrated search. Tidligere måtte søgning af de enkelte medier klares i forskellige databaser og

kunne ikke fremvises samlet.

Nye visuelle muligheder

OPAC 2.0 giver bedre muligheder for at gøre brug af visuelle virkemidler. Søgefelterne bliver

mindre tekstbaserede, og der er mulighed for at gøre brug af fx tagclouds (forklares nærmere i afsnit

2.7.1.6) med klikbare termer. Tagclouds kan bestå af associerede termer eller relaterede termer. Der

findes også eksempler på brug af Cover Flow, hvor forsider af bøger vises i et flow til forskellige

11 http://www.drubal.org

12 http://www.aadl.org

13 http://www.blyberg.net

25


formål, fx sidst anmeldte bøger. Disse visuelle muligheder udvikles hele tiden, og de forskellige

leverandører af bibliotekssystemer udvikler nye og forskellige måder at udnytte teknologierne på i

bibliotekssammenhæng.

Formålet med at udvikle nye muligheder i OPACs er at gøre det nemt for brugerne. Det skal være et

let søgeværktøj, og der er en tendens til at mange af de faciliteter, som visuelt implementeres i

OPACs, allerede er i brug på andre ofte kommercielle hjemmesider som fx Amazon. Det giver

genkendelighed for brugerne, når de ser mulighederne i bibliotekssammenhæng.

Sociale muligheder

I denne kategori findes de muligheder, som gør brug af sociale elementer, herunder også

mulighederne for at udnytte brugerskabte data i en OPAC og derved skabe en OPAC 2.0. Det er

mulighederne for brug af tagging, ratings, og ”andre har lånt”, hvor det er brugerinddragelsen, der

er omdrejningspunktet. Men ud over udnyttelsen af brugerskabte data i OPAC, er der også andre

sociale muligheder, der kan implementeres i bibliotekets OPAC. Fx muligheden for at eksportere

lister til bibliografiske værktøjer, muligheden for at dele links med andre, muligheden for at

indsætte faste links for individuelle dokumenter. Udnyttelsen af disse muligheder er med til at sætte

OPACen i stand til at leve op til brugernes forventninger til et online værktøj. Når der i de følgende

afsnit refereres til OPAC, er der tale om den nye OPAC 2.0.

2.6 OPAC 2.0 i bibliotekerne – Udvalgte udenlandske eksempler

I dette afsnit gennemgås udvalgte eksempler på biblioteker, som arbejder med brugerskabte data i

OPACs. Først beskrives dokumenterede erfaringer og projekter fra USA, herefter erfaringer fra

Europa og til sidst beskrives, hvordan situationen ser ud i Danmark. Hvor det er relevant inddrages

disse eksempler i diskussionen. (Afsnit 5.2).

Tagging af bogmærker. PennTag. University of Pennsylvania 14 .

På biblioteket hos University of Pennsylvania har det været muligt at tagge bogmærker siden 2005 i

et system, som biblioteket selv har skabt. Erfaringerne herfra er således nogle af de første

dokumenterede erfaringer med brugerskabte tags i en bibliotekssammenhæng. Biblioteket er til

inspiration for andre, og projektet beskrives lidt mere indgående end de andre systemer, da det er et

banebrydende projekt. University of Pennsylvania tilbyder brugerne at tagge i en af deres databaser

14 http://tags.library.upenn.edu/

26


PennTags. PennTags er en separat base, som ikke er en del af universitetsbibliotekets OPAC. Der

kan tagges mange biblioteksrelaterede ressourcer både fra bibliotekets ”hoved” katalog, men også

fra de andre bibliotekskataloger, fx poster om udvalgte emner fra bibliotekskatalogen,

artikelomtaler og omtaler af dvd’er fra deres videokatalog. Alle poster er forberedt således, at der

kan klikkes på ”Add to PennTags” ikonet i selve biblioteksressourcen. Dette er et af de steder, hvor

PennTag adskiller sig fra andre bogmærkesystemer som fx del.icio.us ved at kunne tagge

ressourcer, som ikke har en stabil URL. Andre websider, som ikke er fra bibliotekskatalogerne, kan

også på en simpel måde importeres til PennTag. Basen kan på denne måde fungere som et værktøj

til at opsamle tags fra mange forskellige ressourcer (inkl. biblioteksressourcer). Brugerne kan

gemme disse under et projekt for sig selv eller andre. For at benytte systemet skal man oprettes som

bruger og logge sig ind. Biblioteket tilbyder også en RSS feed med tags, som brugeren udvælger, og

man kan således få besked, hvis et udvalgt tag er blevet brugt. Biblioteket kan bruge systemet til fx

at skabe lister over nye bøger/udvalgte emner, som så sendes til interesserede via RSS.

Tags kan grupperes i projekter, som siden kan søges frem, fx lister til brug ved undervisning på

universitetet. En af tankerne med projektet er, at PennTag kan bruges kollaborativt, andre kan finde

emner inden for deres interesser, og man kan finde brugere, som har samme interesser. Basen er

opdelt, så man kan genfinde ud fra tags, projekter eller brugere. Alle ressourcer, som tagges fra

PennTag, bliver kopieret over i biblioteksbasen og bliver sat ind i bunden af posten.

University of Pennsylvania er et eksempel på et bibliotek, der tidligt kom i gang med at inddrage

brugerne med tagging, og derfor har biblioteket nu megen erfaring, og systemet har mange brugere.

(Furner, 2007, s. 2; Gibbons, 2007, s. 72-74; Farkas, 2007, s.142).

Brugertagging i OPAC. Ann Arbor District Library 15 og Darien Library 16

Folkebiblioteket Ann Arbor District Library i Michigan har gennem årene modtaget flere priser for

sin hjemmeside, og biblioteket var også blandt de første, der udviklede et system, som gør det

muligt at tagge direkte i bibliotekets OPAC, som blev døbt en SOPAC 1.0. I OPACen kan der også

skrives anmeldelser, og det er muligt at kommentere andres anmeldelser. Der er også mulighed for

at rate dokumenterne. På søgesiden ses to forskellige lister med oplysninger om tags: Top 20 tags

og de 10 nyeste kommentarer. Desuden er det muligt at klikke sig til at se en tagcloud. For at

15

http://www.aadl.org/

16

http://www.darienlibrary.org/

27


kommentere, rate og skrive tags skal man være logget på systemet. Systemet er udviklet af John

Blyberg, som har skabt systemet fra bunden. (Casey & Savastinuk, 2007, s. 68; Furner, 2007, s. 3).

Ann Arbor District Library er interessant, fordi det har været muligt at tagge i ca. 3 år, hvilket er

lang tid i denne sammenhæng. I OPACen er der (medio 2009) 22.000 unikke tags, 11.000 titler er

tagget, og de er tagget af 537 forskellige brugere. Omkring 5 % af posterne er tagget, og mindre end

1 % af brugerne har tagget. (Aagaard, 2009, s. 4).

Blyberg har siden udviklet en ny version af sit program, SOPAC 2.0, for Darien Library, CT. Denne

version er en videreudvikling af SOPAC 1.0 og giver brugerne mulighed for at tilføje kommentarer,

anmeldelser, ratings og tags i katalogen. SOPAC 2.0 har ift. SOPAC 1.0 mulighed for at importere

tags fra andre leverandører. Denne mulighed er tilføjet, for som Blyberg har udtalt: “.. a larger

community is necessary for a critical mass of content for robust search and discovery”. (Hadro,

2008a).

Fordelen ved SOPAC er, at det er open software, som ganske frit kan implementeres uden

licensbetingelser. Ulempen er vedligehold og tilpasning, som kan have stor betydning for, om

SOPAC 2.0 kan blive udbredt. Hado (2008b) skriver: ”many libraries don't have the necessary tech

resources to undertake the transition to a SOPAC-driven catalog front end”.

Brug af tags fra LibraryThing i OPACs. Eksempler fra Danbury Library 17 , Claremont University

Consortiums bibliotek 18 og California State University Northridge 19 .

Danbury Library har som det første bibliotek i verden valgt en model, hvor LibraryThing leverer

tags til bibliotekets OPAC. Dette er en service, som LibraryThing tilbyder. Navnet er LibraryThing

For Libraries (LTFL), og servicen er blevet tilbudt siden 2007. LTFL data består af tre typer: tags,

anbefalinger og links til andre udgaver eller oversættelser. Typerne af tags i LibraryThing er både

traditionelle deskriptive tags og personlige eller holdningsrelaterede tags.

Dermed er det brugerne af LibraryThing, som leverer data og ikke bibliotekets egne brugere. Tags,

som leveres fra LibraryThing, er modereret, og de samme tags skal være tildelt af mindst 15

personer. Efter denne automatiske proces er de sidste 25.000 tags manuelt læst igennem af to

bibliotekarer for at godkende, hvilke tags der må medtages i katalogen. (Smith, 2008). LibraryThing

17 http://cat.danburylibrary.org

18 http://voxlibris.claremont.edu

19 http://suncat.csun.edu

28


skriver om brugen af disse tags: ”.. its strength is the strength of LibraryThing's people and their

collections—200,000 members, 13 million books and 17 million tags” 20 .

De aktuelle tal for LibraryThing er: 994,139 brugere, 47,354,610 katalogiserede bøger og

59,409,132 tags 21 .

Danburys OPAC er hermed et eksempel på en OPAC med levering af tags fra en ekstern leverandør

med en form for ekstra censurerede tags leveret af mange ikke-brugere af biblioteket.

Et andet eksempel på brug af LTFL er Claremont University Consortiums bibliotek, som er det

første akademiske bibliotek, der har indført tags fra LTFL. Tre bibliotekarer fra biblioteket har

skrevet om deres erfaringer med LTFL (Westcott, Chappell & Lebel, 2008). Følgende beskrives:

Biblioteket fik LTFL implementeret medio 2007, fordi de fik mulighed for at teste brugen af sociale

værktøjer uden at skulle binde sig til store software forandringer. De ser følgende ulemper ved

LTFL: Tags kan kun søges i tagbrowser ikke i OPAC søgefeltet, ligesom tags ikke kan søges i

emneordsfeltet. Der kan kun søges på et tag ad gangen, og kun materialer med ISBN-numre kan

søges.

Alligevel vurderer biblioteket, at der er mange fordele og skriver positivt om, at der arbejdes på

forbedringer fra LTFLs side. Det vurderes, at biblioteket spares for at skulle skabe data fra bunden

eller bygge en brugerdatabase op. LTFL vurderes at være simpelt at implementere og bruge.

Biblioteket får positiv feedback fra brugerne, og det er en billig løsning. Dog er nogle få af de

ansatte betænkelige, da de mener, der er fare for, at brugerne tror, at tags er genereret af biblioteket.

Forfatterne til artiklen skriver, at det ikke er uventet, at nogle ansatte har det forskelligt med

indførelsen af sådanne nye tiltag.

Siden de første bibliotekers erfaringer med LTFL, er servicen blevet indført i mange

bibliotekskataloger. 175 biblioteker (pr. januar 2010) har implementeret LTFL, heraf de fleste i

USA, ganske få i Europa og ingen i Danmark. 22

California State University Northridge (CSUN) er det 29. sted, hvor LFTL er taget i brug, og tre

bibliotekarer derfra har undersøgt brugen af LTFL i deres OPAC. (Mendes, Quiñonez-Skinner &

Skaggs, 2008). CSUN er et akademisk bibliotek.

20 http://www.librarything.com/thingology/2007/05/danbury-ct-kicks-off-librarything-for.php

21 http://www.librarything.com/zeitgeist, d. 10.01.10

22 https://www.librarything.com/wiki/index.php/LTFL:Libraries_using_LibraryThing_for_Libraries

29


LibraryThing havde data til 46 % af CSUNs eksporterede filer med ISBN nummer. Bibliotekarerne

har analyseret brugen af LTFL i CSUNs OPAC ved hjælp af brugerstatistisk materiale fra LTFL.

Over en periode på 170 dage blev der set på data fra sider med ISBN numre. De fandt frem til, at

data fra LTFL blev meget lidt brugt i OPAC, kun 1-2 % af brugerne benyttede LTFL. En årsag til

den lave procent kan være, at det er en ny feature, som ikke er nok eksponeret, og anden årsag kan

være søgefeltets placering i bunden af posten. Som løsning på dette nævnes undervisning af

brugerne og mere fokus på servicen. En ulempe ved LTFL, som der peges på, er manglen på

relevansbedømmelse i fremvisningen af poster. Bibliotekarerne mener dog, at LTFL har sin

berettigelse, fordi muligheden for at finde materialer, der ellers mangler emneord, øges ved

tilførelsen af brugerskabte data. Manglende emneord beskrives især som et problem inden for

skønlitteraturen.

Brug af del.icio.us konto ved udvikling af en tesaurus med tags

Projekt på Hostos Community Library, NY. 23

En anden måde at benytte tags på er ved udvikling af en tesaurus, hvor brugerskabte tags indgår

som en del. Lyons & Tappeiner (2008) beskriver et projekt på deres bibliotek, hvor ”gamers”

skaber tags til videospil og webressourcer. Bibliotekets erfaring er, at brugernes tags er bedre end

de traditionelle fra Library of Congress Subject Headings (LCSH). Derfor udforskes muligheden for

at udvikle en tesaurus, som inkorporerer brugerskabte tags, LCSH og en terminologi baseret på

udbytte fra undervisning. Formålet er ikke at skabe en perfekt tesaurus, men at udforske hvordan

tags og kontrollerede vokabularier kan bruges til at forbedre søgeadgang for brugerne i OPAC.

Dette sker konkret ved at flytte listen med webressourcer fra statisk HTML til en del.icio.us konto,

og tagressourcer flyttes hertil. Søgningen kan herefter ske via en tagcloud på hjemmesiden.

Biblioteket planlægger at undersøge, hvordan lister over tags kan integreres i en lokal tesaurus

udvikling. Formålet med inddragelse af brugernes tags er at skabe supplement til

emnekatalogisering og forbedre søgeadgangene for brugerne. (Lyons & Tappeiner, 2008).

Som det fremgår af ovenstående eksempler, er det i USA, der har været størst bevågenhed om at

komme i gang med at benytte brugerskabte data i OPACs.

I lande, som vi normalt sammenligner os med, er debatten også i gang, men indtil videre er der ikke

mange erfaringer at trække på. I Sverige er endnu kun enkelte biblioteker (medio 2009) startet med

23 http://www.hostos.cuny.edu/Library/

30


ugerskabte data i OPACs, nemlig Umeå og Stockholm Public Library. (Aagaard, 2009, s. 4 ).

Herudover er enkelte biblioteker begyndt at importere data fra LTFL 24 . Erfaringer fra Stockholm

Public Library blev rapporteret på IFLA (International Federation of Library Associations) 2009.

Disse erfaringer beskrives nedenfor.

Erfaringer med tagging i OPACen på Stockholm Public Library 25

På Stockholms stadsbibliotek har har brugerne kunnet tagge, rate og kommentere for brugere siden

februar 2008. Før februar 2008 var systemet i en beta-version i et år, hvor bibliotekarer kunne

tagge.

Harriet Aagaard (2009) har undersøgt tagging på Stockholm Public Library, og hun påpeger, at den

helt store ulempe ved tagging er den ringe aktivitet fra brugernes side. Kun omkring 200 er aktive

taggere, hvilket svarer til 0,1 % af brugerne. Følgende ulemper påpeges ved tagging, som kan spille

ind på den manglende aktive deltagelse: Tags er ikke særlige synlige på startsiden, tags skal søges i

et specielt søgefelt eller ved at browse de mest brugte tags, og tags kan kun bestå af ét ord og skal

sammensættes på bestemte måder, hvis udtrykket består af flere ord (fx Las_Vegas). Foruden at

rette op på ulemperne er en af løsningerne for at tiltrække flere aktive taggere ifølge Harriet

Aagaard at dele data med andre biblioteker og på den måde få flere tags i databaserne. Dette er bl.a.

en kommende del af projektet Öppna bibliotek, som omfatter mange typer af svenske biblioteker.

At dette skulle give flere aktive brugere, begrundes af Aagaard (2009, s. 8) på følgende måde

”Since very few users set tags this is something that most libraries want to share. There is a

common belief that more tags will generate more tags”.

Projekt med kommende OPAC 2.0. State and University Library, Hamborg

Projektet beskriver en kommende OPAC 2.0, biblioteket selv konstruerer, og som for nuværende

bliver testet på brugergrupper. Det spændende ved dette projekt er, at de beder deres brugere

komme med feedback på den nye OPAC 2.0 kaldet beluga. (Christensen, 2009). Beluga vil bl.a.

tilbyde facetteret browsing, mashups (her: Metadata fra eksterne baser som LibraryThing og Google

Book Search) og forskellige eksportmuligheder af data. Projektet er i testfasen med benyttelse af

fokusgruppeinterview (4 stk. med i alt 21 studerende), usabilitytests (7 stk.) og antropologiske

studier. Dokumentet beskriver resultaterne fra brugertestene. Brugerne giver udtryk for, at de gerne

24 https://www.librarything.com/wiki/index.php/LTFL:Libraries_using_LibraryThing_for_Libraries

25 http://www.biblioteket.stockholm.se/

31


vil have mulighed for personalisering, at de ikke ønsker at dele lister, som de har investeret tid i,

med andre, og at de ikke ønsker brugerskabte data importeret fra Amazon, OPACen skal kun

indeholde ”neutral” information. Brugertestene viser, at brugerne har lav motivation for at tildele

brugerskabte data, både ratings, kommentarer og tags. Brugerne ønsker generelt ikke at dele med

andre, og katalogen ser derfor ikke ud til at være den rette kontekst til at dele indhold mellem

brugerne. (Christensen, 2009).

2.6.1 Danske forhold – En national strategi

I Danmark er erfaringerne med brugerskabte data i OPAC stadig meget sparsomme. De få tiltag er

bl.a. Det Kgl. Biblioteks OPAC Rex, og DBCs bibliotek.dk, som er genstand for analyse i dette

speciale. Bibliotekerne venter på en løsning med national opsamling af brugerskabte data, som nu er

under udarbejdelse. Denne løsning forventes at være færdig før 2011 og skal herefter økonomisk

kunne hvile i sig selv. Biblioteksstyrelsen, som står for projektet, har som formål for projektet at

skabe en kritisk masse af biblioteksrelevante data og at bringe disse brugerskabte data længere ud,

end hvad det enkelte bibliotek/website formår. (Andresen, 2008). Der er dog biblioteker rundt

omkring i landet, som er startet op. Det skyldes leverandører af bibliotekssystemer, som tilbyder

løsninger, der giver de tekniske muligheder. Vordingborg Bibliotek er begyndt med tagging, ratings

og anmeldelser d. 1. oktober 2009 og er således det første folkebibliotek, der har valgt at indføre

leverandøren Axiells portal Arena. Axiell lægger op til, at brugerne kan trække på andre brugeres

erfaringer fra de 24 andre biblioteker, som allerede har valgt Arena. Iflg. Axiell er det herfra, at den

store kritiske masse skal komme. (Lerche, 2009, s. 5).

2.6.2 Sammenfatning

Generelt kan det siges, at der endnu ikke er mange dokumenterede erfaringer på området. Men der

er beskrevet projekter både fra forsknings- og folkebibliotekssektoren, dog er der ikke forsket meget

i emnet endnu.

Efterhånden, og mens dette speciale skrives, tager flere biblioteker skridtet og kommer i gang med

at inddrage brugerskabte data i deres OPACs. Men det er stadig mest i udlandet og specielt i USA.

Flere leverandører af bibliotekssystemer arbejder på at åbne for mulighederne i nye versioner af

deres produkter, hvilket kommer til at betyde meget for udbredelsen af brugerskabte data alt efter,

hvilke varianter af sociale værktøjer de enkelte leverandører kommer til at tilbyde.

Muligheder for at inddrage teknologier fra Web 2.0 i OPACen har fået en del biblioteker til at

udvikle enten helt egne systemer eller opbygge systemer ved hjælp af Open Source software. På

nuværende tidspunkt er mulighederne mange både for køb af moduler og brug af Open Source

32


software inden for integrerede bibliotekssystemer. Library Technology Guide har samlet en liste

over mulighederne 26 .

2.7 Brugerskabte data i OPACs

De fire typer af brugerskabte data, der beskrives i dette afsnit, er tags, brugerkommentarer, ratings

og kollaborativ filtrering, da det er disse fire typer, der forekommer i de to databaser, der

undersøges i kapitel 4.

2.7.1 Tags og tagging

Tags er emneord tildelt af brugere. Tags er metadata, idet de kan anvendes til at beskrive og

organisere indhold og er søgbare. Betegnelsen metadata anvendes om objekter både i og uden for

bibliotekssfæren og er i dette speciale bibliografiske data.”…descriptive of all types of information

resources, including print publications. (Caplan, 2003, s. 2).

NISO (2004, s. 1) definerer metadata: “Metadata is structured information that describes, explains,

locates, or otherwise makes it easier to retrieve, use, or manage an information resource.” Der er tre

kategorier af data, deskriptive data, strukturerede data og administrative data. Deskriptive data har

indflydelse på genfinding, identifikation og udvælgelse. Administrative data kan være

oprindelsesdato, rettigheder og styringsdata. Strukturelle data er data, der binder et værk sammen,

fx enkelte dele af et dokument.

Ifølge Smith (2008, s. 66) lader tags sig ikke så let opdele i disse kategorier. Smith opstiller en tabel

over syv tagtyper. De fire første typer er deskriptive og ligner den slags deskriptive data, man

normalt tildeler i bibliotekerne. De sidste tre kategorier ”opinion”, ”self reference” og ”task

organization”, er typer, der normalt ikke anvendes i bibliotekerne.

Traditionelt har metadata været skabt af professionelle, og det har været de professionelles domæne

i biblioteker at skabe ”complex, detailed rule sets and vocabularies”. (Mathes, 2004, s. 1). De

professionelt skabte metadata optræder oftest i form af MARC poster, der normalt er basis i

OPACs. De er som regel af høj kvalitet, men er dyre at producere og dyre at vedligeholde.

Problemerne med disse traditionelle systemer er, at de har svært ved at hamle op med de stigende

informationsmængder på internettet, der udvikler sig hurtigt. Systemerne har oftest ikke den

26 http://www.librarytechnology.org

33


nødvendige skalerbarhed i forhold til nye begreber, de kan hurtigt blive forældede, og de kan

dernæst være komplicerede for brugerne at anvende. Brugerskabte data kan derimod hurtigt afspejle

nye ord og begreber.

En væsentlig fordel ved brugerskabte data er muligheden for at få kontrol over de stigende

informationsmængder. Ved at bruge kategorier og terminologi, som afspejler synspunkter og behov

hos de aktuelle slutbrugere, bliver det lettere for brugerne at arkivere og genfinde dokumenter.

Udnyttelse af brugerskabte metadata er ikke et nyt fænomen. Andre former for teknikker, der

anvender brugerskabt metadata, bygger på statistik, fx citationsanalyser, der analyserer akademiske

værkers indbyrdes relationer og indflydelse på studerende og forskere. (Mathes, 2004, s. 2).

Tagging er processen at tildele tags. Tagging har mange navne, bl.a. social bookmarking

collaborativ eller social tagging, distributed eller grassroot classification.

2.7.1.1 Folksonomier

Resultatet af tagging som et system af brugergenerede tags, blev af Thomas Vander Wal 27 kaldt for

en ”folksonomy”. “Folksonomy is the result of personal free tagging of information and objects

(anything with a URL) for one's own retrieval. The tagging is done in a social environment (usually

shared and open to others). Folksonomy is created from the act of tagging by the person consuming

the information.”

Ordet ”folksonomi” er en kombination af ordene folk og taksonomi. En folksonomi er summen af

en række brugertags. Den er alfabetisk og ikke-hierarkisk. Ord (metadata) er tildelt ved en

demokratisk proces (tagging).

I forhold til de traditionelle systemer, der er udarbejdet af eksperter og derfor ikke nødvendigvis

afspejler brugernes terminologi og kognitive strukturer, udtrykker Vander Wal (2005) værdien af en

folksonomi: ”the value in this external tagging is derived from people using their own vocabulary

and adding explicit meaning, which may come from inferred understanding of the

information/object.” Hver bruger tagger med sine egne tags i sit eget vokabularium.

27 http://www.vanderwal.net/folksonomy.html

34


2.7.1.2 Brede og smalle folksonomier

Folksonomier kan være brede og smalle. (Seger, 2007). En bred folksonomi kendetegnes ved, at

mange brugere tilføjer tags til samme dokument, og ved at brugerne typisk tagger dokumenter, som

de ikke selv er ophav til. En smal folksonomi er derimod kendetegnet ved, at brugerne primært

tagger dokumenter, de selv er ophav til. Derfor vil det enkelte dokument i en smal foksonomi typisk

få tildelt færre tags end i en bred folksonomi.

En bred folksonomi giver mulighed for at finde information på nye måder. Der kan browses via

tags, og på denne måde understøtter den brede folksonomi den eksplorative søgning frem for den

rent verifikative. (Seger, 2007, s. 28).

Det sociale kommer til udtryk, når flere brugere begynder at anvende de samme tags og at finde

andre brugere. Den sociale interaktion sker primært vis de tags, brugerne anvender. Der vil typisk

være mindre social interaktion i den smalle folksonomi.

2.7.1.3 Motiver til tagging

Mathes (2004, s. 10) nævner to hovedmotiver til at deltage i de sociale teknologier. Community og

individuelle motiver. Furner (2007, s. 7) skelner mellem flg. former for motivation:

a) Individuel eller social. Personen fokuserer på egne personlige formål, eller det er en social

motivation, resultatet af et ønske om at hjælpe andre med at opnå deres mål. Det kan være

meget svært at skelne, da disse hensigter kan være mudrede. ”…the destinction is blurred”.

Det at hjælpe andre kan sagtens være en måde at forbedre sine egne omstændigheder på.

b) Det primære brug. Det kan være tagging, eller det kan være søgning. Tagging kan være et

mål i sig selv eller en måde at opnå sit mål på. På baggrund af primær brug opdeles

slutbrugerne i ”tagging-intrinsicalists” og ”tagging-instrumentalists”.

c) Det ultimative formål. Formålet er at interagere med ressourcerne, eller det er fuldførelse af

en speciel arbejdsopgave. På baggrund af det ultimative formål opdeles slutbrugerne i

”resource- intrinsicalists” og ”resource- instrumentalists”. Blandt ressource-intrinsicalists

skelnes mellem, om det primære formål er at opnå en ”improved state of knowledge” eller

det primære mål er underholdning ”entertainment”.

Da der er så forskellige motivationer til tagging, diskuteres i artiklen, hvordan tagging ikke blot skal

evalueres ud fra de fire evalueringskriterier: Effectiveness, Efficiency, Cost-effectiveness og

35


Usability, der normalt måles på i Information Retrieval. Succes kan ikke måles ud fra disse fire

kriterier alene, da succeskriteriet ikke nødvendigvis er genfinding alene.

Ofte kan motivationen ses ud af selve tagget. ”To_Read”, ”To_Buy”. Nogle af de mest populære

tags i del.icio.us er ”cool” og ”free”. Sådanne tags er næppe anvendelige for andre brugere. (Farkas,

2007, s. 134).

Ifølge Marlow et al. (2006) afhænger en persons valg af tags af, hvorfor personen tagger. Folks

motivation for at tagge vil bestemme arten af de tags, de bruger. Smith (2008) mener, at hvis det

primære formål er Personal Information Management (PIM), vil brugerne være tilbøjelige til

deskriptive eller taskrelaterede tags. Dyrkes derimod det sociale aspekt, vil de være tilbøjelige til

opinion eller performance tagging. Tagging er afhængig af taggerens kontekst.

2.7.1.4 Karakteristika

En folksonomi karakteriseres ved at være en flad liste af ukontrollerede tags. Den består af ”terms

in a flat namespace”. (Mathes, 2004, s. 4). Der er ikke et hierarki, termerne er sideordnede, og der

er ingen klart definerede relationer mellem termerne.

Der er tale om kategorisering og ikke klassifikation, hvor kategorisering opfattes som mere løst.

Brugerne kan frit tilføje tags, og folksonomier er derfor velegnede til at opfange nye og populære

ord og begreber m.m. Folksonomien kan udvikle sig hele tiden i takt med, at brugernes behov og

termer ændrer sig.

I IR systemer er der et forud defineret vokabular, og der kan være en forud defineret klassifikation.

Klassifikation er hierarkisk og har klare relationer, og ofte tildeles et dokument kun én

klassifikation.

Brugerskabte metadata står på mange måder i modsætning til professionelle og forfatterskabte

metadata og bliver derfor også kaldt ”grassroots community classification”. Mathes (2004, s. 2).

Furner, Smith & Winget (2006, s. 69-70) og Furner (2007, s. 2) oplister karakteristika for

brugertagging, og hvad der adskiller det fra konventionel indeksering:

36


User-oriented – tags genereres af medlemmer at et bestemt ”community”, der selv har interesser i

de pågældende ressourcer.

Empowering – brugere, der evt. selv har erfaring med søgedatabaser indekseret af eksperter, kan

bidrage med deres egen viden om ressourcer.

Democratic – brugeren har selv valgt at tagge ud fra interesse og formål.

Cheap – brugertagging er billigt, taggere er typisk frivillige.

Collaborative – flere kan bidrage, og en given beskrivelse kan være resultat af fleres arbejde.

Distributed – ingen bestemt bruger skal tagge hele samlingen.

Dynamic – en beskrivelse af en ressource kan ændre sig over tid.

Instructive – de brugertildelte deskriptorer kan vise, hvilke aspekter der er interessante ved

ressourcer.

2.7.1.5 Folksonomiernes styrker og svagheder

Flere kilder diskuterer folksonomiernes styrker og svagheder, og i det følgende vises en oversigt

over styrker og svagheder. Kroski (2005) og Mathes (2004).

Styrker

Folksonomier er ”inklusive”: Folksonomier er for alle, idet de inddrager alles vokabularier og

afspejler alles behov uden kulturel, social eller politisk bias. (Kroski, 2005, s. 2). Det giver

mulighed for at undersøge interesser fra ”the long tail”, dvs. minoriternes interesser, niche eller

ikke-mainstream interesserne. Mathes (2004, s. 7) udtrykker, at folksonomier ”directly reflects the

vocabulary of users”. Der kan være stor forskel på professionelles og forfatteres sprogbrug og på

brugernes sprogbrug og terminologi.

”Folksonomies are current”: Folksonomier har en styrke i forhold til kontrollerede vokabularier,

idet de umiddelbart optager ny terminologi. De kontrollerede hierarkiske vokabularier kan ikke

konkurrere med denne evne til hastigt at optage nye ord og begreber, når omverdenen skifter.

Terminologien skifter, der opstår fx nye lande og nye opfindelser, og især i den digitale verden

forandres tingene hurtigt. (Kroski, 2005).

Discovery: Traditionelle taksonomier er velegnede til at finde specifikke ressourcer, mens

folksonomier er velegnede til at finde ukendte eller uventede ressourcer. For brugeren, der ikke ved,

37


hvad han specifikt søger efter, er der mulighed for at udforske via alternative stier ”alternative

paths”. (Kroski, 2005, s. 2).

Systemerne understøtter den eksplorative søgning og giver gode muligheder for serendipity. Det er

en styrke at kunne browse og finde uventet information. Der er fundamentalt anderledes at udforske

et fænomen og at søge efter svar på specifikke formulerede queries. ”Information seeking behavior

varies based on context”. (Mathes, 2004, s. 7).

Ikke-binært: I en klassisk taksonomi skal terminologi og relationer defineres på forhånd, og

dokumenterne skal herefter passe ind i klassifikationen. En folksonomi er multi-facetteret,

dokumenterne kan passe ind i flere kategorier. (Kroski, 2005).

Demokratisk og selvmodererende: Systemerne er selvmodererende. Tagging er demokratisk, da alle

kan deltage. Når systemerne kan vise de mest populære tags, der kan anvendes til en ressource,

mener Kroski (2005), at disse tags også er de mest relevante ”the most popular terms tend to be the

most relevant” efter samme princip, som gælder i citationsanalyse, de mest citerede er også de mest

respekterede.

Følger ”desire lines”: Folksonomier er en direkte afspejling af brugernes behov og ønsker, hvor

man i traditionel indeksering ”gætter sig til” brugernes behov. (Kroski, 2005).

Giver indsigt i brugeradfærd: Folksonomier giver mulighed for at observere, hvordan brugerne

tagger egne ressourcer og opretter nye kategorier. Selvreferende tags er en af disse nye kategorier.

Når der opstår et stabilt taggingmønster, kan disse populære tags bidrage til en ”common

knowledge base”. Kroski (2005) mener brugernes sprog og adfærd kan være en hjælp i udviklingen

af fremtidige taksonomier.

Fremmer ”community”: Alle har et fælles mål om at katalogisere egne ressourcer, men der

eksisterer også en ”spirit of sharing and community”. (Kroski, 2005, s. 3). Det er væsentligt at

bemærke brugerens kontekst. I disse sammenhænge handler det ikke kun om genfinding og

organisering af information til personligt brug, det handler også om kommunikation og om at dele

indhold med andre brugere. (Mathes, 2004, s. 8).

38


Billigt alternativ: En traditionel hierarkisk taksonomi med et kontrolleret vokabularium er dyr at

udvikle og vedligeholde. Folksonomier kræver kun få ressourcer. (Kroski, 2005.)

Usability: Den hierarkiske struktur kræver en trænet bruger. Folksonomier er lette at lære. De

brugerskabte folksonomier er mere brugervenlige og letforståelige. (Kroski, 2005.) Brugere uden

træning i informationssøgning og kendskab til indekseringstermerne og klassifikation kan bruge

systemerne direkte. Selve det at deltage er lettere end i de traditionelle systemer, hvor

informationssøgning kan være forbundet med store barrierer. Det kan kræve færre anstrengelser og

kan gøres på kortere tid. (Mathes, 2005, s. 9).

Modstand er nytteløs: Den traditionelle taksonomi kan ikke hamle op med de store

informationsmængder i de nye medier på nettet, og det er urealistisk at tænke i kontrollerede

vokabularier og traditionel indeksering af disse. (Kroski, 2005.)

Svagheder:

Kroski peger på flg. svagheder ved folksonomier:

Ingen synonymkontrol: Der er ikke et kontrolleret vokabularium. Forskellige brugere anvender

forskellige termer til at beskrive de samme fænomener og begreber. Der er ingen kontrol med

synonymer, ental/flertal, akronymer osv.

Mangel på precision: En folksonomi er ikke egnet til at søge specifik information. Den understøtter

den eksplorative søgning, men ikke den verifikative. Folksonomierne har derfor ikke den styrke,

som de traditionelle taksonomier har, men har lav precision. I de traditionelle systemer skal

brugeren til gengæld kende den kontrollerede term for at udnytte fordelen.

Mangler hierarki: Folksonomier er flade systemer, de mangler de søgemuligheder, som hierarkiet

giver. De manglende hierarkier gør dem til gengæld lettere at bruge.

Basic level problem: Brugerne har forskellig opfattelse af ”basic level”, hvad der er generelt, og

hvad der er specielt, og tildeler derfor termer på forskelligt niveau i forhold til en tesaurus. Brugerne

har tendens til at tildele overordnede termer. Golder & Huberman (2006, s. 5) redegør for dette:

39


“Users have a strong bias toward using general tags first”. Der vil først opstå termer på basic level,

da disse er lettest at blive enige om, og da det er generelle termer, brugeren først tænker på. Termer

på “basic level” er ”quickly identified and most generally agreed upon”.

Mangel på recall: På grund af bl.a. den manglende synonymkontrol har folksonomierne en

væsentlig begrænsning i recall. Systemerne søger ikke på lignende termer og vil derfor ikke vise et

komplet søgeresultat.

Vandalisme: Da alle kan tagge, kan en folksonomi være et let offer for drillerier, spam og

vandalisme.

De væsentligste begrænsninger er i flg. Mathes (2004 s. 5-7), at forskellige brugere tildeler tags på

forskellige måder. Der er ingen ordkontrol, ingen guidelines og ingen forklaringer (scope notes).

Mange ord kan have flere betydninger (homonymer), og der er flere ord for samme begreb

(synonymer). Forskelle i ordbøjning, ental/flertal, akronymer og de særlige problemer med

sammensatte ord skaber kaos. Der kan opstå så meget støj ”meta-noise”, at indholdet fuldstændigt

drukner i disse ukontrollerede brugertermer. Især i engelsk sprog anvendes typisk ikke sammensatte

ord, og når systemerne ikke tillader mellemrum, tvinges brugerne til at sætte ordene sammen med

forskelligt resultat til følge. Folksonomier har altså de samme svagheder som de ukontrollerede

emneordssystemer, hvor det er en af styrkerne i de kontrollerede vokabularium at kunne klare disse

problemer effektivt.

2.7.1.6 Tagclouds

En tagcloud er en vægtet liste af tags. En tagcloud kan fx vise de mest anvendte tags, typografien på

de enkelte tags angiver frekvensen. De mest anvendte tags vil være de største, og på denne måde

kan man hurtigt og intuitivt se, hvad der er mest populært blandt brugerne. En tagcloud kan også

være alfabetisk eller være sorteret fx efter de nyeste links/dokumenter. (Seger, 2007, s. 23). Den kan

være personlig, og brugeren kan se, hvad vedkommende selv bruger mest. (Kroski, 2005, s. 2).

Tagclouden er et navigationsværktøj, klikker man på et tag, vil man normalt finde alle dokumenter

med det pågældende tag.

Sinclair (2008) undersøger fordele og begrænsninger ved tagclouds. Det undersøges, om tagclouds

er brugbare som hjælp til at finde information. I undersøgelsen kan testpersonerne vælge at søge i

40


en tagcloud eller i et søgefelt. Undersøgelsens viser, at når der søges specifik information,

foretrækker brugerne søgefeltet. Når informationssøgningen er mere generel, foretrækker de

tagclouden. Konklusionen er, at tagclouds ikke understøtter den verifikative, men derimod den mere

uspecifikke informationssøgning. ”This suggests that tagclouds are useful when the information

seeking task is non-specific. That is, tagclouds support browsing or serendipitous discovery.”

(Sinclair, 2008, s. 23).

2.7.1.7 Power law scenario

Mathes (2004, s. 11) fremsætter en hypotese: ” power law scenario”, der går ud på, at de mest

anvendte tags er mere tilbøjelige til at blive anvendt af andre brugere. Som en logisk følge heraf vil

få termer blive anvendt af mange, og mange termer blive anvendt af få.

”…most used tags are more likely to be used by other users since they are more likely

to be seen, and thus there will be a few tags that are used by a substantial number of

users, then an order of magnitude more tags that are used by fewer users and another

order of magnitude more tags that are used by only a handful of users”.

På denne måde kan man gennem analyse af en folksonomi se, om der er tendens til, at der udvikles

konsensus i anvendelsen af de enkelte termer.

Van der Wal (2005, s. 3) viser et eksempel på tagfrekvens for et dokument fra en bred folksonomi.

Der er få populære tags og flere mindre anvendte tags på et dokument. Eksemplet illustrerer den

lange hale.

2.7.1.8 Værdien af tagging

Fordele og ulemper diskuteres i flere af de citerede artikler. Mange er dog enige om, at

folksonomier ikke er bedre end de kontrollerede vokabularier, men at de kan være et nyttigt og

nødvendigt supplement. Mathes (2004, s. 12) konkluderer i sin artikel, at folksonomierne

repræsenterer ”some of the best and worse” til vidensorganisation. Sterling (2005, s. 3) udtaler om

emnesøgning ved hjælp af brugertags: ”The results aren’t definitive or scientific, but they are very

useful”. Shirky (2005) udtrykker det: ”…they are better than nothing, because controlled

vocabularies are not extensible to the majority of cases where tagging is needed”. Shirky (2005)

anbefaler, at man udnytter folksonomiernes fordele og lader dem komplementere en traditionel

taksonomi.

41


Flere studier, der har sammenlignet brugertildelte tags med termer fra et kontrolleret vokabularium,

har vist, at visse brugertildelte termer er emnerelaterede og relevante i forhold til en tesaurus,

hvilket taler for muligheden at lade visse termer være indgange til traditionelle, kontrollerede

vokabularier.

Spiteris & McInnes (2006, s. 1) undersøgelse viser, at 59 % af undersøgte tags helt eller delvist

findes som term i LCSH. Trant (2006b, s. 11) finder en lignende positiv tendens i sin undersøgelse,

nemlig at 77 % af de brugertildelte tags i kunstmuseet var relevante.

I Trants (2006a) undersøgelse vurderes validiteten i forhold til de pågældende museumsgenstande.

Det vurderes, at brugertildelte termer kan bidrage til, at ”museum professionals can see through the

eyes of our visitors” (Trant, 2006a, s. 101), og på denne måde kan de brugertildelte termer ”bridge

the semantic gap” mellem eksperterne og de museumsbesøgende (brugerne). (Trant, 2006a, s. 83).

I Kipps (2006, s. 13) undersøgelse har størstedelen af brugernes tags relation til traditionelle

emneord, dog uden at de pågældende tags er indbefattet af en formel tesaurus: ”users often use

terminology which is somewhat like that used in a thesaurus, they tend not to use the exact

terminology of the thesaurus”. (Kipp, 2006, s. 8). Kipp konkluderer på baggrund af undersøgelsen,

at brugertags netop derfor kan anvendes som supplerende indgange til et kontrolleret vokabular.

Kipp & Campell (2006, s. 9) konkluderer, at der for visse termers vedkommende opstår en vis

konsistens i forhold til konventionel indeksering, når det drejer sig om dokumentets aboutness.

Også Golder og Huberman (2006, s. 1) konstaterer tendens til konsistens, her konstateres det, at der

over tid på en given url opstår stabilitet i tildeling af brugertags. Årsagen er ”imitation and shared

knowledge”. Blandt de brugertildelte termer opstår der foretrukne termer, dels ved at brugerne

efterligner hinanden, dels ved at der opstår en form for fælles viden. Hensigten med det enkelte tag

er dog ikke altid entydig. Kipp & Campell (2006, s. 6) diskuterer, om taggerne måske vil ”…apply

tags according to a mix of communal and individual notions of aboutness and usefullness”. Når

brugeren som fx i del.icio.us får tilbudt både ofte anvendte og tags fra egen tagcloud fra systemet,

kan vi måske forvente, at taggingmønstre både vil følge “emerging consensus among users, and

emerging trends within the user’s own tagging system, however idiosyncratic”. (Kipp & Campell,

2006, s. 6).

42


Seger (2007, s. 30) anbefaler, at man automatisk optager de brugertags i tesaurusen, som

forekommer ofte. ”…hvis et vist antal brugere har anvendt et bestemt tag om et informationsobjekt

eller gruppe af informationsobjekter, kan man forestille sig, at tagget automatisk bliver en

kontrolleret term”. Van der Wal (2005, s. 3) foreslår, at de mest anvendte tags indgår i et

kontrolleret vokabularium, og konkluderer: ”folksonomy tagging also makes up for missing terms

in a site’s own categorization system/taxonomi”. (Van der Wal, 2005, s.5).

For at undersøge om tags er anvendelige i informationssøgningsprocessen bliver testpersonerne hos

Kipp (2008) bedt om at søge artikler både i en søgebase (Pubmed) og i en social hjemmeside for

bogmærker (CiteULike). Resultatet viser, at brugerne i høj grad gør brug af tags i søgeprocessen, de

gør også brug af kontrollerede vokabularier, men er tilbøjelige til at foretrække det system, de

anvendte til de første søgninger.

Et vigtigt element er at kunne finde ligesindede brugere. Hvis systemet giver mulighed for at se,

hvilke tags en bestemt bruger har tildelt, er dette muligt. Det handler ikke kun om at finde

dokumenter, men også om at finde andre brugere. (Seger, 2007, s. 24).

2.7.1.9 Udvikling af folksonomien

En folksonomi kan udvikles enten systemmæssigt eller ved en vis opdragelse af brugerne gennem

guidelines og hjælpemidler. Nogle folksonomier kan strukturere brugertildelte ord ved hjælp af

klynger. Systemet kan fx ved hjælp af de øvrige tags, et dokument er forsynet med, oprette klynger

og dermed afhjælpe tvetydige tags. (Farkas, 2007, s. 138). Nogle systemer viser klynger af

dokumenter/sider/items, når brugeren tildeler et tag, og der gives feedback på de tildelte tags, fx får

brugeren tilbudt at ændre eller tilføje et alternativt tag.

Spiteri (2006) ser tre centrale muligheder for anvendelse af folksonomier i forhold til OPACs og

anbefaler, at disse emner udforskes yderligere:

1)Hvordan folksonomier kan bruges i en OPAC for at sætte brugerne i stand til at gemme og

vedligeholde fundne dokumenter i bibliotekskatalogen og organisere ”personal information spaces”.

2) Hvordan folksonomier kan supplere det eksisterende kontrollerede vokabularium, og brugerne

tilføje tags i deres eget sprog og termer, der er mere intuitive og naturlige for dem.

43


3) Hvordan folksonomier kan skabe online communities.

På baggrund af analyse af tre folksonomier opstiller Spiteri (2007, s. 1), anbefalinger til, hvordan en

folksonomi kan inkorporeres i en OPAC og dermed give brugerne mulighed for at skabe og

organisere deres egen personlige ”information space” i OPACen.

Undersøgelsen viser, at mange brugertermer faktisk er selvforklarende og ligger tæt op af NISO’s

guidelines for tesauruskonstruktion. Spiteri (2007) anbefaler at tilføje klare guidelines for at undgå

de kendte problemer relateret til brug af forkortelser, brug af ental/flertal og brug af tags bestående

af flere ord. Hun anbefaler endvidere links til et online leksikon, fx Wikipedia, som skal sætte

brugerne i stand til at afgøre ords betydning for fx at undgå homonymer.

Guy & Tonkin (2006, s. 1) har det synspunkt, at tags ikke kan erstatte de konventionelle

klassifikationssystemer, og at det netop er den ”core quality that makes folksonomy tagging so

useful”. I artiklen beskrives ”the folksonomy flaw”: upræcise og tvetydige termer, overdrevent

personlige termer, problemer med sammensatte ord og ental/flertal, termer der kun forekommer én

gang, synonymer, homonymer og ”nonsens” tags osv.

I artiklen diskuteres hvordan man kan begrænse problemerne.

Guy & Tonkin mener, det er vigtigt, at brugerne kan ændre egne tags. Overordnede retningslinjer fx

for anvendelse af flertal frem for ental, regler for sammensatte ord og en checkliste med spørgsmål

kunne forbedre tagging. Fx kunne systemet forslå termer, synonymer osv. Risikoen ved guidelines,

hjælpemidler og ved ”tidying up” i forsøg på at hæve kvaliteten er, man mister den åbenhed, der er

folksonomiens styrke og en af årsagerne til dens populariet.

2.7.1.10 Sammenfatning

Folksonomier kan bidrage til at udvikle og komplementere eksisterende taksonomier i

bibliotekerne. Folksonomierne kan hjælpe i informationssøgningsprocessen, “help one find out

what they need to know, rather than just what they asked for”. (Kroski, 2005, s. 10).

De kontrollerede vokabularier er ikke kun tid- og ressourcekrævende i udviklingen og

vedligeholdelsen, de kan også være det i anvendelsen især for den utrænede bruger.

44


Flere undersøgelser tyder på, at en folksonomi med fordel kan udvide vokabulariet. Brugen af

folksonomier kan lette deling og udveksling af information, og den voksende popularitet kunne tyde

på, at folk er interesserede og motiverede til at deltage. En anden fordel er, at der er mulighed for at

danne online communites, hvor brugere med samme interesse kan dele viden.

Folksonomierne er fundamentalt kaotiske og ukontrollerede af natur. Det er en styrke, at de tillader

og opmuntrer brugerne til at organisere viden på deres egen måde og dele den med andre. Hvis

brugertags skaber flere indgange til systemerne, hjælper brugeren i informationssøgningsprocessen

eller i organisering af viden eller bidrager til at skabe et community, kan der tales om merværdi.

2.7.2 Ratings og brugerkommentarer

”Patrons have opinions about materials they borrow”. Farkas (2007, s. 139). Farkas foreslår, at man

giver brugerne adgang til at rate materialer, de har lånt (1-5 stjerner). En anden mulighed er at give

brugerne mulighed for at skrive en kommentar til materialerne. Dermed kan systemet give

anbefalinger på basis af brugerens likes og dislikes.

Brugernes ratings og kommentarer er subjektive og tilfører derfor nye aspekter til den eksisterende

indeksering, der bygger på objektive kriterier.

Et vigtigt element ved disse systemer er, at de bygger på tillid. Det kan være en svaghed, idet der er

mulighed for, at brugerne kan misbruge systemet. Brugerne kan skrive gode eller dårlige

anmeldelser af forskellige grunde. En forfatter kan selv anmelde egne værker, og andre kan tilføje

dårlige eller falske anmeldelser om et dokument, de ikke har kendskab til.

2.7.3 Kollaborativ filtrering

Formålet med kollaborativ filtrering er at begrænse informationsmængden, mindske information

overload og anbefale brugeren relevant information. Kollaborativ filtrering kan fungere som et

anbefalingssystem på basis af brugertildelte ratings og/eller anbefalinger eller på basis af ”Andre

har lånt”. Systemet viser i det første tilfælde en liste over andre brugeres ratings, og i ”Andre har

lånt” giver systemet den enkelte bruger konkrete anbefalinger på basis af, hvad andre har lånt.

(Farkas, 2007, s.126).

Når en bruger har ratet, kan systemet begynde at anbefale på baggrund heraf. Princippet er, at hvis

fx to brugere kan lide de samme fire bøger, kan hver enkelt af dem også lide de andre bøger, som

den anden har ratet.

45


Det kan dog også være en svaghed, der er ingen sikkerhed for, at de to brugere, der kan lide de

samme fem bøger, også vil kunne lide den sjette anbefalede bog. (Farkas, 2007, s. 129).

Systemet virker bedst, når der deltager så mange brugere, som muligt. (Farkas, 2007, s. 128).

Systemets anbefalinger kan fordrejes fx i tilfælde, hvor et familiemedlem anvender samme bruger-

ID og indkøber/låner til flere familiemedlemmer. På denne måde er der flere faktorer, der influerer

på kvaliteten af de brugerskabte data. Hvis flere biblioteker deler data, kan systemet bygge på data

fra et stort antal brugere, og anbefalingerne bliver mere præcise.

2.7.4 Sammenfatning

Kollaborativ filtrering, ratings og brugerkommentarer understøtter mulighederne eksplorativ

søgning. Hvordan disse elementer kan integreres i en OPAC og komme til at spille en

hensigtsmæssig komplementær rolle er et af de emner, der diskuteres i afsnit 5.2.

3.0 Metode og undersøgelse

Dette kapitel beskriver først valg af metode til indsamling af empiri. Herefter redegøres for

undersøgelsesforløbet, de to valgte OPACs (Rex og bibliotek.dk) beskrives, og til sidst beskrives

BNG (Bibliotekernes Netguide), som inddrages i diskussionen. (Afsnit 5.2).

3.1 Valg af metode

I dette afsnit bliver mulige metodetilgange fremført, og valgte metoder bliver begrundet.

Metodetilgangen for specialets undersøgelse er både empirisk og teoretisk. Til den empiriske del af

specialet tages flere forskellige metoder i brug, hvilket er tre semistrukturerede interviews og et

fokusgruppeinterview. Herudover bruges en kvalitativ metode med manuel databehandling til

analyse af brugerskabte data i Rex og bibliotek.dk. Den sidstnævnte metode er en sammensat

metode ud fra litteraturen, da det ikke har været muligt at finde en brugbar gennemprøvet metode.

Dette skyldes, at brugerskabte data i OPACs er et forholdsvis nyt emne, som der endnu ikke er

forsket meget i. Metoden bliver gennemgået i Kapitel 4.

Den teoretiske del er et studie i litteraturen omhandlende erfaringer og undersøgelser fra danske og

udenlandske biblioteker. Erfaringer og undersøgelser inddrages med det formål at gøre status over

viden og erfaringer, som fremtidigt arbejde med brugerskabte data i OPACs kan drage nytte af. (Se

afsnit 2.6). Erfaringerne inddrages i diskussionen i afsnit 5.2.

Som optakt til indsamling af data og valg af metoder til specialet foretages et kvalitativt

telefoninterview med Jørgen Høst, Silkebord Bibliotek, for at klarlægge, hvilke mulige eksperter

der er relevante til kvalitative interviews samt for at indhente viden om status i Danmark i forhold

46


til brugerskabte data i OPACs. Dette interview er med til at danne et grundlag for valg af metoder

til opsamling af empiri til brug i specialet.

3.1.2 Interview med eksperter

Vi benytter os af kvalitative semi-strukturede interviews med respondenter, som alle er eksperter,

med det formål at få en dybere indsigt i emnet ud fra eksperternes synsvinkel. Da kun ganske få

endnu har arbejdet med brugerskabte data i OPACs, er det hensigtsmæssigt at få den enkelte

eksperts mening i forhold til vedkommendes specielle viden om emnet, og som metode til dette

egner interviewformen sig godt. Metoden giver mulighed for at spørge i dybden til emmet og få den

enkelte respondents personlige holdninger til emnet. (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewene

bliver brugt i specialets diskussion. (Afsnit 5.2). Til interviewene er udviklet en interviewguide,

som benyttes til alle tre interviews. (Se bilag 2). Denne interviewguide indeholder åbne spørgsmål,

inspireret af afsnittene i Kvale & Brinkmann (2009, s.143-160 og 167) om udførelse af interview og

eliteinterview.

Fordelene ved interviewmetoden er i vores sammenhæng den personlige kontakt, der sikrer

besvarelse af alle spørgsmål og sikrer, at spørgsmålene er forstået af respondenten. Desuden er der

intet gruppepres i interviewsituationen.

Ulemper ved metoden kan være manglende gruppedynamik, at situationen kan virke kunstig, at

interviewets succes også i høj grad afhænger af intervieweren, at det er tidskrævende og inkluderer

få respondenter. (Harboe, 2006, s. 45).

3.1.3 Fokusgruppeinterview med brugere

Til brug for indsamling af oplysninger om brugernes viden om, holdninger til og erfaringer med

brugerskabte data, vælger vi at afholde fokusgruppeinterview. Ved denne metode er flere personer

samlet til et gruppeinterview. For bedste resultat tilrådes en homogen gruppe med på ca. 4-10

respondenter. Seancen skal vare et par timer, og respondenterne kan diskutere indbyrdes om emnet.

(Halkier, 2008, s. 34). Fokusgruppeinterviewene bliver brugt i specialets diskussion. (Afsnit 5.2).

Til brug for fokusgruppeinterviewet er der udviklet en spørgeguide med udgangspunkt i

tragtmodellen. Modellen lægger op til en konkret spørgeguide med et par meget åbne spørgsmål

som start, og fordelen er, at deltagerne fortæller ud fra egne erfaringer. Der lægges op til, at

spørgsmålene skal starte og understøtte meningsudvekslinger og diskussioner mellem deltagerne,

som anbefalet i litteraturen af bl.a. Halkier (2008, s.42-43). Netop diskussionen mellem deltagerne

ses som årsagen til, at fokusgruppeinterviewet kunne være interessant i dette speciale.

47


Fordele ved metoden kan være muligheden for at få en diskussion respondenterne imellem, og

herved fremkommer der forskellige holdninger, som respondenterne kan tage stilling til og

diskutere. Der er tale om en billig metode.

Ulemperne kan være gruppepres, dominerende gruppemedlemmer, og at man evt. ikke kommer nok

i dybden med emnet. (Harboe, 2006, s. 49).

I specialet kunne andre metoder have været anvendt. En anden mulig metode ud over

fokusgruppeinterviewet til at få viden fra brugerne, kunne være en kvantitativ

spøgeskemaundersøgelse lagt ud på hhv. Rex og bibliotek.dks hjemmesider. Dette blev undersøgt,

men var desværre ikke muligt, hverken hos Det Kgl. Bibliotek eller DBC pga. travlhed og andre

igangværende projekter. Metoden kunne være brugt til kvantitativt at afdække brugernes motivation

for at levere data. Muligheden for at komme i kontakt med brugerne er derfor begrænset til

fokusgruppeinterview, hvor metoden er kvalitativ.

I næste afsnit beskrives gennemførelsen af undersøgelserne og de valgte metoder mere indgående,

ligesom Rex, Bibliotek.dk og BNG beskrives.

I afsnittet om metodediskussion forholder vi os kritisk til valg af de brugte metoder. (Se afsnit 5.1).

3.2 Gennemførelse af undersøgelser

I dette afsnit redegøres for undersøgelsesforløbet. For at få en status på, hvor langt man er med

Web.2.0 i det danske biblioteksvæsen, starter vi med et telefoninterview med Silkeborg Bibliotek,

der har stået i front i flere af de seneste års IT-projekter på biblioteksområdet fx MitBibliotek,

”Andre har lånt” m.v.

Brugerskabte data er et nyt fænomen i Danmark. En nærmere research viser, at man forskellige

steder eksperimenterer med brugertildelte data. Vi beslutter derfor at kontakte de mest centrale

steder blandt disse.

Vi gennemfører dernæst tre ekspertinterviews med relevante personer fra Det Kgl. Bibliotek (KB),

Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Bibliotekernes Netguide (BNG) for at høre om overvejelser og

erfaringer. Forud er udarbejdet en spørgeguide (se bilag 2). De tre ekspertinterviews er gennemført

som semistrukturerede interviews, hvor de spørgsmål, vi ønskede besvaret, blev checket af

undervejs i interviewet, efterhånden som spørgsmålene blev besvaret.

48


De tre interviews er optaget på diktafon, og der er skrevet referater (ekstrakter med det væsentligste

indhold). Lydfiler og referater er vedlagt (se bilag 3-8).

Specialets hensigt er at undersøge brugerskabte data i en OPAC, og både på KB og på DBC var

man positive over for en nærmere undersøgelse af de brugerskabte data, og vi fik derfor tilsagn om

udtræk af data fra begge databaser. Data fra Rex (tags) blev udtrukket 25.11.2009, og data fra

bibliotek.dk (rating og kommentarer) blev udtrukket 1.12.2009. Data er udtrukket, så det er muligt

at se koblingerne mellem tagger, tag og materiale og bruger, rating/brugerkommentar og materiale.

I løbet af undersøgelsesperioden dukker en ny anvendelsesmåde af tags op i Rex. På det

Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek begynder man i efteråret at tagge semesterlitteraturen.

Som følge heraf opstår der på KB interesse for at undersøge de studerendes synspunkter på dette.

KB tilbyder derfor at stille lønnede studerende til rådighed til et fokusgruppeinterview, hvor

semesterlitteraturen er et af undersøgelsespunkterne. Det viser sig dog at være svært at skaffe

studerende, og interviewet må udsættes to gange, da de studerende melder fra på grund af travlhed

med studieopgaver. Det lykkes dog for KB at skaffe to studerende.

Det lykkes ved egen hjælp at skaffe tre personer, der alle er studerende inden for det

samfundsvidenskabelige område i bred forstand og således nogenlunde ensartede, disse tre personer

er alle brugere af bibliotek.dk og søgebasen på et universitetsbibliotek (KB eller Roskilde

Universitetsbibliotek). På grund af frafald inden for de sidste to dage, ender vi med på et

fremskredent tidspunkt at måtte gennemføre et fokusgruppeinterview med tre personer.

Vi fungerede på skift som moderatorer, og som det fremgår af spørgeguide og referat, blev de to

databaser kort demonstreret, og deltagerne blev præsenteret for funktionalitet og muligheder, hvad

angår brugerskabte data, i de to databaser.

Forud udarbejdedes en række spørgsmål, der bliver omsat til en spørgeguide. (Bilag 9).

Fokusgruppeinterviewet er optaget på diktafon, og der er skrevet referat (ekstrakt med det

væsentligste indhold). Lydfil og referat er vedlagt (se bilag 10 og 11).

49


3.3 Case

De muligheder, et system giver, har betydning for resultatet af tagging. Marlow et. al. (2006, s. 4)

præsenterer en model til beskrivelse af et tagging system. Denne model indeholder følgende syv

punkter:

1) Tagging Right: Er der restriktioner? Fx ”self-tagging”, der betyder, at brugerne kun kan

tagge ressourcer, de selv har skabt. Det modsatte er ”free-for all tagging”, hvor alle brugere

kan tagge alle typer af ressourcer.

2) Tagging Support: “Blind tagging”: Kan brugerne se tags tildelt af andre? “Viewable

tagging”: Kan brugerne se, hvilke tags en given ressource er tagget med? “Suggestive

tagging”: Foreslår systemet mulige tags?

3) Aggregation: Er det en “bag-model”, hvor systemet tillader flere tags (dubletter), eller er det

en ”set-model”, hvor dubletter ikke er tilladt.

4) Type of object: Hvilke typer af ressourcer kan tagges?

5) Source of material: Kan ressourcer tilføjes af brugerne, eller kan brugerne kun tagge

materialer, der i forvejen findes.

6) Resource connectively: Hvordan kan ressourcer linkes til hinanden?

7) Social connectivity: Kan brugerne linkes til hinanden?

De enkelte punkter er, hvor det er relevant, anvendt i følgende beskrivelsen af Rex og i bibliotek.dk.

3.3.1 Rex

Rex er katalog for Det Kgl. Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Der kan søges på tværs

af alle materialer: bøger, billeder, databaser, tidsskrifter, noder, elektroniske tidsskrifter og andet

materiale. 28

Der kan søges i bibliografiske oplysninger og i fuldtekster samlet. Der er mulighed for at tagge, rate

og kommentere dokumenter i Rex. Muligheden har eksisteret først i en betaversion, og siden med

primærversionen af søgesystemet Primo, der blev implementeret i marts 2009.

Kun tagging er anvendt. Kommentarer og ratings anvendes ikke og er derfor ikke medtaget i

nærværende speciale. (Bilag 4).

Alle brugere kan se alle tags og tagge alle typer af dokumenter, men adgang til tagging kræver, at

brugeren er logget på. Alle brugere med kodeord kan tagge og er anonyme. Brugeren kan se tags

28 www.kb.dk

50


tildelt af andre, men får ikke forslag fra systemet til termer. Det er muligt at tildele alle slags termer,

men ikke muligt for samme bruger at tildele samme tag flere gange til samme dokument. Alle typer

af dokumenter kan tagges, men kun de dokumenter, der i forvejen er i databasen. Ressourcer kan

være linket til hinanden uafhængigt af tags, men de tildelte tags ses kun på det taggede dokument.

Det er ikke muligt at finde andre brugere via de tags, de har tildelt. Der kan tilføjes tags bestående

af flere ord (single-word metadata), disse er søgbare både som hele termer og som enkeltord.

Brugerne kan rette og slette i egne tildelte tags. Der er ikke af KB foretaget oprydning i de tags, der

ligger i Rex. (Se bilag 4).

Brugernes emneord findes i et faneblad for sig selv og er adskilt fra det almindelige søgefelt i Rex.

Der kan således ikke søges på brugertags i hovedsøgefeltet, men disse skal søges fra et separat

søgefelt. Der er ikke links til videresøgning i selve posten fra brugertags, disse vises i stedet ud for

de enkelte poster, hvorfra der kan videreklikkes. En liste viser de nyeste emneord, og en tagcloud

viser de mest populære emneord. Det er muligt at få vist en alfabetisk liste over tags og en

alfabetisk liste over ”Mine emneord”.

Der er ingen fælles tesaurus knyttet til Rex. Databasen indeholder materialer fra KB og

Universitetsbiblioteket, der i 2005 sammenlagdes til én institution. 29

Semesterlitteraturen udgør en stor andel af de 751 tags, der eksisterer på undersøgelsestidspunktet.

Semesterlitteratur er pensumlitteratur til uddannelserne på Det samfundsvidenskabelige Fakultet.

Disse tags har termer som ”psyk ba 31”, ”psyk ba 221”, ”psyk ba 222” osv. Det er termer, der er

relevante i en studiesammenhæng, men sandsynligvis uforståelige og irrelevante for andre. Disse

tags er sorteret fra i nærværende undersøgelse, og herefter består datamaterialet af 171 taggede

materialer, 122 unikke tags og 53 brugere, der har tagget.

Brugerundersøgelse KB i oktober 2008 viser, at brugerne generelt er kritiske over for brugertildelte

data og ikke synes, det hører hjemme i KB’s univers. 30

29 www.kb.dk

30 https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/MoedetMedBrugeren/UsabilityPrimo

51


3.3.2 Bibliotek.dk

Bibliotek.dk er en offentlig tilgængelig database over, hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der

findes på danske offentlige biblioteker. Basen rummer januar 2010 12 millioner poster 31 . Antal

besøgende er i undersøgelsesperioden over 70.000 ugentlige besøgende, heraf over 50.000 unikke

ugentlige besøgende. 32 DBC står for udvikling og drift af Bibliotek.dk. For databasens indhold

henvises til linket: http://www.bibliotek.dk – om bibliotek.dk.

Fra d. 3. 9. 2010 er der mulighed for at skrive kommentarer og tildele ratings (stjerner) fra 1-5 i

bibliotek.dk. I bibliotek.dk søges kun i bibliografiske oplysninger. Alle brugere kan se alle ratings

og kommentarer på de enkelte dokumenter, men adgang til at rate og skrive kommentarer kræver, at

brugeren er logget på. Alle kan få et kodeord ved at opgive mailadresse, man skal skrive et navn,

som herefter vises under ens kommentarer. Det behøver ikke være det fulde navn eller det rigtige

navn, mailadressen vises ikke, og man er derfor anonym. Det er ikke muligt at finde andre brugere

via de kommentarer, de har tildelt. Der er ingen restriktioner, men andre brugere kan indberette via

et link, hvis de finder noget anstødeligt eller irrelevant. Brugerne kan ikke rette i egne eller andres

data, men det er planen, at man skal kunne rette egne data.

Alle typer af dokumenter kan tagges, men kun de dokumenter, der i forvejen findes i databasen.

Rating og kommentar sker på titelniveau, da værkvisningen i bibliotek.dk samler alle materialetyper

af et værk i samme visning. Det er derfor ikke muligt at kommentere den enkelte udgave. DBC

foretager oprydning i de kommentarer, der er skrevet, idet der af og til sker indberetninger. (Se

bilag 6).

”Andre har lånt” blev iværksat samme dato som de øvrige brugerdata. Statistikken bygger på data

fra ti forskellige biblioteker og opdateres dagligt. På længere sigt er det hensigten, at data skal

bygge på statistik fra hele landet.

DBC foretog i oktober 2009 en stor og valid brugerundersøgelse med mere end 3500 deltagere. Af

denne fremgår det, at brugerne er ret delte på spørgsmålet vedr. brugerskabte data:

31 http://www.bibliotek.dk – om bibliotek.dk

32 http://www.danbib.dk/docs/bibdk/bibliotekdkbesoeg.htm

52


Brugerundersøgelse af bibliotek.dk

Nye funktioner: Ratings og Andre der har lånt

Se andre brugeres mening og omtaler

1. Det vil jeg bruge af og til 51,83%

2. Har ikke min interesse 48,17%

Selv give stjerner og skrive omtaler

1. Det vil jeg bruge af og til 28,97%

2. Har ikke min interesse 71,03%

Se hvad andre har lånt

1. Det vil jeg bruge af og til 38,99%

2. Har ikke min interesse 61,01%

Tabel 3.3.2.1. Kilde: Larsen, 2009, s. 13.

Hvad angår sociale teknologier konkluderes det i brugerundersøgelsen: ”Der er mange der ønsker et

personligt login med forskellige muligheder for at gemme poster (huskeliste), søgesæt, søgninger, lånte

materialer, læste bøger mv. ” (Larsen, 2009, s. 18).

3.4 BNG

Bibliotekernes Netguide udvælger de bedste steder på nettet om alle emner. Netguiden indeholder

links til mere end 7000 danske og udenlandske netsteder. Brugerne har fra 2007 haft mulighed for

at tilføje tags til eksisterende links, men kan også lægge egne favoritlinks ind. Alle brugere kan

tagge alle materialer, men for at oprette nye links skal man være registreret som bruger.

Af interviewet fremgår, at der redigeres i de tildelte brugertags. Uønsket tekst, fx reklamer slettes,

og der rettes til og slettes, ”hvis det er anstødeligt eller ikke giver mening”. Stavefejl rettes i et vist

omfang. (Se bilag 8).

I brugerundersøgelsen foretaget i 2008 (se bilag 8) konkluderes flg. vedr. brugerlinks:

I oktober 2008 var der ca. 230 brugerlinks i BNG. Blandt disse er der enkelte gode og

relevante links, der beriger guiden optimalt f.eks. i Computere, it og internet, Erhverv

og økonomi. Men generelt drejer det sig om meget specifikke, smalle og lokale sider,

der afspejler brugernes private interesser og dermed kun har brugsværdi for ganske

få. Enkelt bruger har valgt at udfolde sin egen hjemmeside DUDA i næsten alle

kategorier, hvilket i bedste fald er ganske overflødigt og i værste fald er medvirkende

til at spolere overskueligheden og sløre formålet med BNG.

53


Da specialet fokuserer på at undersøge OPACs, er der ikke inddraget data fra BNG i analysen, men

BNG’s erfaringer, som de fremgår af interviewet, er inddraget i et vist omfang i diskussionen.

(Afsnit 5.2).

3.5 Sammenfatning

Web 2.0 er et nyt område i bibliotekerne, de indsamlede data fra de to databaser Rex og bibliotek.dk

repræsenterer få brugere og data fra en kort periode. Fokusgruppeinterviewet omfatter få personer.

Der er derfor i analysen i kapitel 4 tale om punktnedslag og ikke en kortlægning af området.

Databearbejdning og metode til analyse af de indsamlede data er beskrevet nærmere i kapitel 4, der

indeholder analyse og en systematisering og kategorisering af dataudtrækkene for bibliotek.dk og

Rex.

54


4.0 Analyse

Når brugerne tagger, rater eller kommenterer, er der et kompleks af faktorer, der gør sig gældende.

I dette kapitel analyseres de indsamlede data fra Rex og bibliotek.dk. Data fra Rex består af

brugertildelte tags, og data fra bibliotek.dk består af brugertildelte ratings og kommentarer.

Analysen er foretaget dels med henblik på at kategorisere de enkelte brugerdata og dels med

henblik på at afdække mulige brugsmønstre blandt brugerne. Udover analyser af de egentlig

brugertildelte data, er der foretaget en stikprøveundersøgelse af ”Andre har lånt” i bibliotek.dk for

at undersøge værdien af denne funktion, idet det er undersøgt, hvilke titler de brugerkommenterede

titler vises i sammenhæng med som ”Andre har lånt”.

Inspiration til analysemetode:

Analysen er inspireret af Smith (2008), Golder and Huberman (2005) og Guy & Tonkin (2006), der

i deres analyser relaterer brugertags til professionel indeksering. I andre artikler: Marlow et al.

(2006), Zollers (2007) og Pu & Chang (2009) er det brugernes motivation, der er i fokus. Analysen

af data fra Rex tager udgangspunkt i en analysemodel af Kipp (2006), der indplacerer tags i forhold

til en tesaurus.

I alle de ovenfor nævnte artikler er analysemetoderne anvendt på tags. I nærværende analyse er

disse analysemetoder anvendt både på tags fra Rex, men også på brugerkommentarerne fra

bibliotek.dk med undtagelse af Kipps (2006) analysemodel, der kun er anvendt på data fra Rex.

Anvendelse af samme metoder på både tags og brugerkommentarer bygger på Lancasters (2003, s.

7) betragtning om, at forskellen mellem indeksering og det at skrive et abstract bliver mere og mere

uklar. Et abstract kan anvendes til søgninger på baggrund af en kombination af ordene fra teksten

og kan som sådan anvendes i stedet for eller som supplement til indekstermer, dette forudsætter, at

ordene i abstractet er repræsentative for søgning af dokumentet.

I indplaceringen af tags i kategorierne indgår en fortolkning, her har vi som evaluatorer truffet

valgene ud fra en helhedsvurdering i forhold til de enkelte taggede/kommenterede dokumenter i

databaserne.

Undersøgelsen af ratings og ”Andre har lånt” er en ren statistisk optælling.

55


I afsnit 4.1 analyseres data fra Rex og i afsnit 4.2 data fra bibliotek.dk. I afsnit 4.3 følger en

sammenfatning på dataanalysen.

4. 1 Rex

4.1.1 Fremgangmåde ved analyse af tags fra Rex

Det har fra marts 2009 været muligt for brugerne at tagge dokumenterne i Rex. Vi har fra Det kgl.

Bibliotek modtaget et udtræk på samtlige brugertags fra starten i marts 2009 og til 25.11.2009. Det

samlede antal tags udgør i alt 751.

Det kgl. Bibliotek bruger CPR som bruger-id. I undersøgelsen er de sidste fire cifre fjernet, så data

optræder i anonymiseret form, og herefter er fødselsdato benyttet som unik brugeridentifikator. Det

taggede materiale er identificeret ved et unikt id-nummer. Databearbejdningen af Rex data fremgår

af bilag 12: Dataudtræk og analyseark Rex.

4.1.2 Statistik

Der er ca. 15.000 søgninger i Rex i døgnet. (Se bilag 4). I forhold til denne høje aktivitet, er der kun

tagget i beskedent omfang, antallet af tags svarer til, at der i gennemsnit er tildelt 19 tags om ugen.

I de 751 tags indgår pensumlitteratur. (Se afsnit 3.3.1). Pensumlitteraturen er sorteret fra og ikke

analyseret nærmere i denne undersøgelse. Øvrige data udgør herefter 286 tags fordelt på 171 unikke

dokumenter og 53 unikke brugere, og det er disse data, der er undersøgt i det følgende.

Antal brugertags (eksklusiv pensumlitteratur) fremgår af flg. tabel:

Totalt antal tags 286

Antal unikke dokumenter tagget 171

Antal unikke brugere, der har tagget 53

Antal unikke tags 122

Tabel 4.1.2.1. Brugertags i Rex.

Det enkelte dokument er i gennemsnit tagget 1,67 gange. Den enkelte bruger har i gennemsnit

tildelt 5,5 tags, og det enkelte tag er i gennemsnit tildelt 2,33 gange.

Statistik brugere

56


Den enkelte bruger har tildelt fra 1-109 tags. 15 brugere (28 %) har tildelt mere end 1 tag, 38

brugere (72 %) har tildelt 1 tag. Den store spredning i antal tags pr. bruger ses af figur 4.1.2.1.

Figur 4.1.2.1. Antal tag pr. bruger.

Statistik tags

Tagfrekvens ses af figur 4.1.2.2. Det enkelte tag er anvendt i 1-21 tilfælde.

Figur 4.1.2.2.Tagfrekvens.

Det svarer til, at 9,75 % af alle tags er anvendt mere end 5 gange, 23 % er anvendt fra 2-5 gange, og

66 % er anvendt 1 gang.

57


Statistik dokumenter

Det totale antal tags pr. dokument varierer fra 1-17 tags. 78 % af dokumenterne er kun tagget 1

gang, 22 % er tagget mere end én gang. Figur 4.1.2.3 viser antal tags pr. dokument.

Figur 4.1.2.3. Antal tag pr. dokument.

Dokumenttyper

I Rex er det muligt at søge på alle dokumenttyper samtidigt. Fordelingen af tags på dokumenttype

ses af tabel 4.1.2.2. Hovedparten af de taggede dokumenter er bøger. Selvom det også er muligt at

søge og tagge tidsskriftartikler, er ingen tidsskriftartikler tagget, kun hele tidsskrifter er tagget.

Database 1

Bog 149

Kort 1

Foto 1

Leksikon 5

Node 3

Tegneserie 1

Tidsskrift 10

I alt 171

Tabel 4.1.2.2.Tags fordelt på dokumenttype.

58


Konsistens

Der er konsistens i anvendelse af tagtermer. Men med kun to undtagelser (tidsskriftet animal og

katte) er samme tag altid samme bruger. Hvis samme materiale har flere tags, er det også næsten

altid samme bruger, der har tildelt alle tags.

Kipp & Campbell (2006, s. 7) undersøger ved hjælp af bl.a. co-word analyse tendenser og mønstre i

tags fra del.icio.us og konstaterer, at der er tegn på, at der for et mindre antal termers

vedkommende vil opstå en vis konsensus i brugertags, der beskriver emnets aboutness. Golder &

Huberman (2006) analyserer udvikling i tags på del.icio.us og konstaterer en lignende tendens.

Da muligheden for at tagge dokumenter i Rex kun har eksisteret i kort tid, og da der stadig er

forholdsvis få brugere, der har tagget, er det endnu ikke muligt at teste for sådanne tendenser.

4.1.3 Analyse af tags

Kipp (2006) undersøger, om tags kan erstatte eller berige det kontrollerede vokabularium med

citeulike som genstand for analysen. Der undersøges ud fra tre vinkler: forfattere, formidlere og

brugere. Der foretages en sammenligning med en tesaurus, og der oplistes flg. syv kategorier, som

der analyseres ud fra:

1. Same - the descriptors and keywords are the same or almost the

same (e.g. plurals, spelling variations, acronyms and multiword terms

split into facets).

2. Synonym - the descriptors and keywords are synonyms (corresponds

to USED FOR in a thesaurus).

3. Broader Term - the keywords or tags are broader terms of the

Descriptors.

4. Narrower Term - the keywords or tags are narrower terms of the

Descriptors.

5. Related Term - the keywords or tags are related terms of the

Descriptors.

6. Related - there is a relationship (conceptual, etc) but it is not obvious

to which category it belongs or it is not formally in the thesaurus.

7. Not Related - the keywords and tags have no apparent relationship to

the descriptors, also used if the descriptors are not represented at all

in the keyword and tag lists.

Kilde: Kipp, 2006, s. 5.

Kipps begreber er i det følgende oversat til:

1) Samme. 2) Synonym. 3) BT. 4) NT. 5) RT. 6) R. 7) Ikke relateret.

59


Kipps model

For at undersøge om brugertags beriger i forhold til den eksisterende indeksering, er Kipps (2006)

model anvendt i analysen af Rex tags, og kategorierne er tilføjet som kolonner i hovedarket. (Bilag

12). For alle tags vedkommende er det taggede dokument søgt frem i Rex, og hvert tag er vurderet i

forhold til de emneord, der i forvejen er i posten.

Hvis feltet emneord ikke i forvejen optræder i posten, er vurderingen foretaget som en

helhedsvurdering af postens samlede information dvs. information fra titel, forfatter, emnekode,

note, mv. Ofte er der vurderet ud fra titlen alene, da mange poster er sparsomt indekseret. Nogle

dokumenter har emnekoder, eksempel: Astr 155; Geofys 64 .

Tagget er herefter indplaceret i kategorien. Vurderingen er konsistent, da alle poster er vurderet ud

fra de samme kriterier. Det enkelte tag er kun indplaceret i én kategori.

Da der ikke findes ét fælles emneordssystem (tesaurus) i Rex at sammenligne med (Se afsnit 3.3.1),

er analysen foretaget ud fra vores ”ræsonnement og erfaring”. Den manglende fælles tesaurus gør

det ikke muligt at skelne mellem relateret i tesaurus forstand og relateret, hvorfor kolonnerne RT og

R er slået sammen til en kolonne: RL.

I bilaget er fjernet 11 rækker med tags, fordi enten brugertag eller post var slettet, så relationen ikke

længere fandtes på undersøgelsestidspunktet. Det formodes, at disse tags enten er ændret af eller

fjernet af brugerne, da det netop er muligt for brugerne at fjerne egne tags i Rex. Emneord, som er

person- og stednavne, er kategoriseret som danske emneord, med mindre de er stavet på et andet

sprog, fx er Tycho Brahe kategoriseret som et dansk emneord, mens Plato (Platon) er kategoriseret

som et udenlansk emneord.

Inden for enkelte fagområder, fx astronomi, var det nødvendigt at undersøge ord og begreber

nærmere for at bestemme kategorien fx BT, NT eller RL. Sådanne ord er slået op i relevante leksika

eller på relevante hjemmesider for at bestemme deres præcise betydning.

Flg. figur 4.1.3.1 viser de 286 tags og deres relation til det taggede dokument baseret på Kipps

(2006) analysemodel.

60


Figur 4.1.3.1. Fordeling af brugertags.

Kategorierne Samme, Synonymer, BT, NT og RL udtrykker alle værkets ”aboutness”, og disse

kategorier udgør tilsammen 87 % af alle tags. BT er den hyppigst anvendte med 44 % af alle tags.

BT anvendes for at sætte materialet i en mere overordnet kategori. Eksempler er ’arkæologi’ og

’Holland’, og i flere tilfælde er der tale om tildeling af en meget overordnet kategori til dokumenter

med meget specifikt indhold fx termen ”pædagogikkens historie” til dokumentet med titlen ” Sex

Observationer om Lære-Kunstens rigtige og frugtbare Øvelse i Ungdommens Undervisning, samt

deris Application til Studere-Kunsten ....”.

NT udgør 23 % og anvendes, når man vil udtrykke noget specifikt. Eksempler på brug af NT er

termerne ”ejendomsret” og ”bæredygtighed” til dokumentet med titlen ” En hållbar rättsordning,

rättsvetenskapliga paradigm och tankevändor ”. Et andet eksempel er Encyclopedia of astrophysics,

der er tildelt 44 tags. Leksikonet har hverken emneord eller note, og den manglende indeksering og

de manglende emneord har sandsynligvis haft betydning for valget af NT.

19 % af alle tags er identiske eller næsten identiske med et emneord eller med et ord fra

dokumentets titel eller en direkte oversættelse typisk til dansk af et emneord eller et ord fra værkets

titel. Disse 19 % tilfører ikke ny værdi til traditionel indeksering.

Hvis der kun ses på de 87 %, som udgør de deskriptive tags, svarer det til, at 78 % tilfører ny værdi

til den eksisterende indeksering.

Af de 171 unikke dokumenter har 87 intet emneord i forvejen, hvilket svarer til 51 %. Det er

undersøgt, om der er forskel i type af tag tildelt dokumenter, der ikke er forsynet med emneord, og

type af tag på de dokumenter, der er forsynet med emneord.

61


Figur 4.1.3.2 og figur 4.1.3.3 viser fordelingen af de 286 tags i forhold til dokumenter med og uden

emneord.

Figur 4.1.3.2.Fordeling af brugertags på dokumenter med emneord.

Figur 4.1.3.3. Fordeling af brugertags på dokumenter uden emneord.

Det ses af figurerne, at fordelingen af tags er relativt uafhængig af, om dokumentet har emneord i

forvejen. Forholdet mellem BT, NT og RL er stort set ens i de to figurer. Der er dog flere i

kategorien Samme, når dokumentet i forvejen har emneord, og der er en større andel af ikke-

relaterede tags på dokumenter, der ikke i forvejen har emneord, hvilket kan tyde på, at brugerne i en

vis grad støtter sig til de emneord, de ser på dokumentet.

28 af de 122 unikke tags er anvendt både på dokumenter med og uden emneord. 41 er anvendt på

dokumenter med emneord, 53 er anvendt på dokumenter uden emneord. Der er ikke markant forskel

i den anvendte termonologi. Manglende sammenfald er konsekvens af, at mange termer kun

forekommer 1 gang.

62


42 dokumenter har ét til flere danske emneord, og 48 har ét til flere emneord på andet sprog end

dansk. 6 dokumenter har emneord både på dansk og andet sprog. I gennemsnit har de 171

dokumenter 2,2 emneord. Emneord på andet sprog end dansk udgør 62 % af alle emneord. Antallet

af emneord på det enkelte dokument i analysen varierer fra ét emneord til 44 emneord. Der er

således meget stor forskel i indekseringsniveau og i specificitet og exhaustivitet (se afsnit 2.2.1) i de

dokumenter, der indgår i undersøgelsen. Derfor er der et potentiale i, at brugertagging i Rex kan

kompensere for den manglende indeksering. Der er tydelig tendens til, at brugerne oversætter

emneord på fremmedsprog til danske emneord (Egypt /Ægypten). Den anvendte terminologi ligner

den, der anvendes i traditionel og professionel indeksering fx, renæssance, Holland,

teatervidenskab.

16 % af alle tags i Kipp & Cambells (2006, s. 4) undersøgelse er tids- eller taskrelaterede og passer

ikke ind i den traditionelle klassifikation. I nærværende undersøgelse er 13 % ikke-relaterede tags,

der tilhører gruppen af tags, der normalt ikke optræder i indeksering, fx ”God børnebog”, ”verdens

bedste roman” og ”fremragende”. Der er altså procentvis lidt færre eksempler på dette i Rex end i

Kipp & Campbells (2006) undersøgelse.

Guy & Tonkin

Guy & Tonkin (2006, s. 1) ser tagging i forhold til traditionel indeksering og har det synspunkt, at

”tags are no replacement for formal systems, men siger samtidigt, at det er den ”core quality that

makes folksonomy tagging so useful”. ”Tidying up” problematikken diskuteres, bl.a. det at fjerne

”low-quality, redundant or nonsense metadata”. Ved at rydde op (tidying too neetly), mister man

den åbenhed, der har gjort folksonomier så populære. Guy & Tonkin nævner problemerne med

”folksonomy flaw”. Tagging termerne er “imprecise” og ”ambiguous, overly personalised and

inexact”.

Det beskrives i artiklen, hvordan systemer, hvor kun enstavelsesord ”single-words” er tilladte,

resulterer i ubrugelige sammensatte ord. Dette må dog formodes at være et mere udtalt problem i

engelske databaser end i dansksprogede, da der på engelsk ikke er så mange sammensatte ord, som

der er på dansk. I Rex er det tilladt at tildele tags bestående af flere dele (fx ord og tal). Der er 33

eksempler på dette blandt de 122 unikke tags.

63


Oversigt over tagtermer, der består af flere dele

8. klasse, a27x, a-317-2, carl christian pflueg, den juridiske profession, det europæiske råd, environmental

chemistry, environmental chemistry a27x, fra n.d. riegels' bogsamling, fra p.f. suhms bogsamling, global

opvarmning, god børnebog, history of sexuality, johann benjamin erhard, kollektiv erindring, kritisk

psykologi, kritisk retorik, ledelse 1970erne, lomborgs inspirationskilde, national identitet i film, nitrogen

and phosphorus, obama president, oplysningstiden i danmark, public agencies, pædagogikkens historie,

renæssance filosofi, romersk oldtid, sexuality in the middle ages, social psychology,

sol-jordfysik, tidsskriftet animal, utilization of dental services, verdens bedste roman.

Tabel 4.1.3.1. Oversigt over tagtermer, der består af flere dele

Brugerne har i tre tilfælde (a27x, a-317-2, sol-jordfysik) enten dannet et sammensat ord eller anvendt

tegn til at vise, at der er tale om en sammenhængende term. Øvrige tags skrives med mellemrum, fx

”sexuality in the middle ages” og ikke fx ”sexuality_ in_ the_ middle_ ages”. De enkelte ord kan søges

adskilt i basen under brugernes emneord. Da der er både venstre og højre trunkering i feltet med

brugernes emneord, finder systemet ved søgning på ”in” også bl.a. ”oplysningstiden i Danmark”,

”erindringsroman” og ”irving”. Dette forhold har betydning for recall og precision og antal af

fundne relevante dokumenter. Det er et fænomen, der vil blive mere udtalt, efterhånden som der

opstår flere brugertags.

Guy & Tonkin (2006), nævner problemerne med den manglende kontrol af synonymer/homonymer,

andre grammatisk bøjninger og ental/flertal problematikken. Herudover er der, hvad de kalder

”specialised tags” og ”nonsens tags”. Det kan være tags, der deles af en gruppe, og derfor er ret

indforståede.

I denne undersøgelse af Rex data ser der ud til kun at være ganske få stave- og grammatikfejl, der er

ingen homonymer, og der er kun få synonymer. Der er generelt konsistens i det enkelte

ord/begreb/tag, men sammenligner man hele listen, er der ikke konsistens i brug af ental/flertal og

bestemte/ubestemt form. Eksempler er tegneserie/ tidsskrifter og stjerner/solpletter/galakse. Da fejl

og inkonsistens kun forekommer i ringe grad, kan årsagen være, at der er tale om studerende eller

eksperter, der tagger i studie- eller forskningssammenhæng.

Et andet fænomen er et stort antal ”single-use” termer, dvs. termer, der kun er anvendt én gang i

databasen. Mathes (2004, s. 11) har den hypotese, “power law scenario”, at der vil være få termer,

der er brugt af mange, og mange termer, der bruges af få. Selv om der kun har været mulighed for

tagging i kort tid i Rex, viser figur 4.1.2.2 denne tendens til, at mange tags bruges få gange, og få

64


tags bruges mange gange. Der kan endnu ikke konstateres en udvikling i retning af, at flere brugere

anvender samme tags.

Motivationer til tagging

I Golder & Huberman (2006), Marlow et al. (2006) og Zollers (2007) analyseres og diskuteres

brugernes motivation bag tagging. Diskussionerne foregår ikke på grundlag af brugerundersøgelser,

men på grundlag af analyser af tags fra henholdsvis del.icio.us (Golder & Huberman), flickr

(Marlow et al.) og Amazon og last.fm 33 (Zollers).

Marlow et al. (2006) opdeler brugerens motivationer i to overordnede kategorier: organisatorisk

motivation og social motivation.

Med organisatorisk motivation menes, at brugeren finder sit eget indekseringssystem til genfinding

og organisering, dette kaldes Personal Information Management, PIM.

Med social motivation menes, at brugeren udtrykker opinion eller promoverer sig selv over for

andre brugere. Marlow el al. mener, at brugeren starter med at tagge for sig selv, og at det sociale

udvikler sig efterhånden.

De mener, at motivationen for at tagge bestemmer typen af tag. (Marlow et al., 2006, s. 6).

Motivationen afhænger dog ikke kun af brugeren, men også af systemdesignet.

Marlow et al. (2006, s. 5) oplister motivationer for brugernes adfærd ved tagging i følgende seks

punkter:

1) Future retrieval, 2) Contribution and sharing, 3) Attract Attention, 4) Play and Competition,

5) Self Presentation, 6) Opinion Expression.

Disse motivationer er ikke ”eksklusive”, brugerne kan være motiveret af flere forhold samtidigt.

Marlow et al. (2006) er da heller ikke entydige i deres vurderinger i forhold til PIM og social

motivation. Kategorien ”future retrieval” uddybes mere specifikt, det vil ofte være deskriptive tags

til brug for PIM, og kategoriseres som påmindelser til en selv eller andre.

Golder & Huberman (2006, s. 5) identificerer syv tagtyper: 1) Identifying What or (Who) it is

About. 2) Identifying What it Is. 3) Identifying Who Owns It. 4) Refining Categories. 5) Identifying

Qualities or Characteristics. 6) Self Reference. 7) Task Organizing.

33 http://www.last.fm

65


Marlow et al. (2006) vurderer, at de fem første tagtyper hos Golder & Huberman (2006, s. 5)

udspringer af organisatorisk eller social motivation. Den sjette Self-reference er muligvis social

eller organisatorisk. Den syvende task organization kategoriseres entydigt som organisatorisk.

Marlow et al. (2006) vurderer således ikke alle kategorier entydigt, men placerer alligevel

hovedvægten på enten personlig eller social motivation.

Zollers (2007, s. 3) analyserer for sociale aspekter og opdeler i: Opinion Expression, Performance

og Activism. Ifølge Zollers er ikke alle opinion tags socialt motiverede. Han vurderer, at

motivationen er organisatorisk, når en opinion term forekommer i kombination med et deskriptivt

tag, idet formålet er at beskrive objektet. ”Opinion tag did not possess any social element as they

were mainly used for resource characterization”. Zollers konkluderer på baggrund af Golder &

Hubermans undersøgelse: “Thus, there is little evidence to suggest that opinion tags used in

del.icio.us were motivated by a desire to express an opinion to a perceived audience. Instead the

motivation appears to have been organizational in nature”. (Zollers, 2007, s. 3). Til forskel for

opinion expression vurderer Zollers (2007, s. 4), at performance tags altid er socialt motiverede.

Smith (2008) mener på baggrund af Marlow et al. (2006), at en persons valg af tags måske er

afhængig af, hvorfor personen i første omgang vælger at tagge. “People whose primary goal is

personal information management might stick to descriptive and task-related tags. Others who

enjoy the social aspects of tagging will likely branch out into opinion and performance tagging.”

Smith (2008, s. 67).

Der er altså forskellige bestræbelser på at definere motivationen, og den kan ikke altid afgøres

entydigt. I afsnit 5.1.1 diskuteres de mulige motivationer bag tagging og brugerkommentarerne i

nærværende analyse.

Smiths model

I det følgende præsenteres Smiths model til analyse af brugernes valg af typer af tags, og herefter

analyseres brugernes motivation til at tagge. Smiths model bygger på Golder & Hubermans syv

kategorier, men Smiths model er valgt, da denne åbner mulighed for oprettelse af nichekategorier.

66


Smith (2008, s. 67) deler tags ind i følgende syv kategorier:

• Descriptive,

• Resource,

• Ownership/source,

• Opinion,

• Self-reference,

• Task Organizing and

• Play and Performance.

Formålet med disse kategorier ses i dette speciale som:

Descriptive – Beskrivelse af dokumentets indhold og emne.

Resource – Beskrivelse af dokumenttype.

Ownership/source – Beskrivelse af forfatter, forlag, udgivelsessted etc.

Opinion – Personlig holdning til dokumentet, udtryk med positivt eller negativt ladede ord.

Self-reference – Til personlige oplysninger for brugeren. Fx mystuff .

Task Organizing - Til personlige oplysninger om hvorledes brugeren ønsker benytte dokumentet

fremover, fx toread.

Play and Performance. – Til oplysninger ”for sjov”, til sarkasme, og underholdning.

De tre første typer af tags: Descriptive, Resource, Ownership/source udgør de metadata, der

traditionelt tildeles poster i en OPAC, og som er beskrivende.

De sidste fire tag typer: Opinion, Self-reference, Task Organizing and Play and Performance er de

brugerskabte data, som er personlige eller holdningsrelaterede. Disse data optræder traditionelt set

ikke i OPACs, men er relevante, når vi taler om at indføre sociale teknologier, som også omfatter

tags, kommentarer og ratings i OPACs.

Smiths (2008, s. 66) holdning er, at disse kategorier ikke nødvendigvis er fyldestgørende i alle

situationer, og at det i forhold til analyse kan være nødvendigt at tilføje nye kategorier. Han skriver:

67


“A deep analysis of tags would probably reveal niche categories of tag that perform highly

specialized functions for certain users.”

Ud over Smiths syv kategorier er hans model udbygget med nichekategorien: Uplacerbar.

Nichekategorien er tilføjet til tags, der ikke umiddelbart kan indplaceres i de syv kategorier. Det kan

være et tag, som umiddelbart ikke er deskriptivt eller personligt, men som er tvivlsomt eksempelvis

dette tag: 230030. Et andet eksempel er Obama president, som umiddelbart intet har med posten at

gøre, og derfor ikke kan indplaceres i de oprindelige syv kategorier. De to nævnte tags kan have en

mening for de personer, der har tildelt dem, men meningen er ikke gennemskuelig for andre. Tagget

Obama president kunne være en joke og derfor være placeret i kategorien: Play and Performance.

Dette er et eksempel på et tag, hvor der kan være tvivl, og kategorien Uplacerbar er valgt.

Indplaceringen af tags i skemaet nedenfor skal bruges til at analysere, hvilke kategorier tags kan

opdeles i. Alle kategorier af tagtyper over den røde streg er fra Smiths oprindelige opdeling. Under

stregen er den kategori, der er tilføjet: Nichekategorien Uplacerbar.

Alle tags fra Rex er sat ind i skemaet. Alle tags placeres kun i en kategori. Såfremt der kunne være

tvivl om kategorien, tager vi som evaluatorer et valg, således at et tag kun placeres i en kategori.

Dette af hensyn til statistik.

68


Dette giver følgende skema, hvor tags er ordnet efter typer af tags:

Typer af tags: Tags fra Rex:

Descriptiv 8. klasse, aktivitetscyklus, antropologi, arkæologi, aurora, bæredygtighed,

casino, cme, cula, danmarkshistorie, den juridiske profession, dennis, det

europæiske råd, djinner, ejendomsret, environmental chemistry,

environmental chemistry a27x, erindringskultur, erindringsroman, ernæring,

film, filmæstetik, flares, galakse, geomagnetisme, global opvarmning, goals,

guilt, historie, history of sexuality, holland, hydromagnetism, italy,

katolicisme, katte, kollektiv erindring, korona, kosmoklimatologi, kosmologi,

kritisk psykologi, kritisk retorik, ledelse 1970erne, livskvalitet, magnetfelt,

magnetisme, magnetohydrodynamik, marcy, masculinity, metrosexuality,

mhd, miljø, motion, musik, national identitet i film, new england, nitrogen

and phosphorus, nordlys, nudity, obo, oplysningstiden i danmark, owen,

public agencies, pædagogik, pædagogikkens historie, rejser, religionskritik,

renaissance, renæssance filosofi, rolex, romersk oldtid, røntgen, sexuality in

the middle ages, social psychology, socialpsykiatri, soldynamo, solen,

solformørkelse, solfysik, sol-jordfysik, solpletter, sport, stjernepletter,

stjerner, strømlag, sverige, teatervidenskab, totalitarisme, videnskabsfilosofi,

videnskabshistorie, warfare, yngelpleje, ægypten

Ressource Artikler, tegneserie, tidsskriftet animal

Ownership/Source

Opinion

Self-reference

Task Organizing

Play and

performance

Nichekategori:

Uplacerbar

Tabel 4.1.3.2. Typer af tags i Rex.

Saxo, carl christian pflueg, irving, johann benjamin erhard

Fremragende, god børnebog, skræk, verdens bedste roman

-

Borrow

Nationalfugl, fjolser, fucking

2006, 230030, a27x, a-317-2, fra n.d. riegels' bogsamling, fra p.f. suhms

bogsamling, katalogiseringsproblem, lomborgs inspirationskilde, obama

president, obst, Suhm, teest, test, tæst, utilization of dental services

Ud fra skemaet ses det tydeligt, at langt den største del af alle tags i Rex hører hjemme i den første

kategori med deskriptive tags.

69


I figuren nedenfor er vist, hvordan fordelingen er mellem de deskriptive tags (placeret i de 3 første

kategorier), og de personlige eller holdningsrelaterede tags (placeret i de 5 sidste kategorier).

Fordeling er vist i procenter.

Figur 4.1.3.4. Tags fordelt efter deskriptive og personlige tags.

Som det ses i figuren, er det overvejende deskriptive data der tagges i Rex. Kun 19 % af alle tags i

Rex er personlige eller holdningsrelaterede data.

Det kunne iflg. Smith (2008) tyde på, at brugerne i Rex i høj grad tagger for genfindingens skyld.

Brugerne tagger ikke af sociale grunde, de tagger mest for at håndtere deres egne behov og genfinde

poster.

Det ser ud til, at brugerne tager tagging seriøst, da der er få tags i kategorien: Play and Performance.

Et eksempel er følgende tag: Nationalfugl, hvor man skal ind på posten for at se, at det er en joke.

Ordet er tagget i en post for tidsskriftet med titlen: Strandskaden.

I Rex er der intet materiale, som er tagget i kategorien: Self-reference. Fx er der ikke eksempler på

tags, der matcher ”toread”, ”todo” eller ”mystuff”, der ofte anvendes i del.icio.us. Det kunne tyde

på, at brugerne i tagging situationen er meget målrettet i deres informationssøgning og ikke bruger

systemet til den eksplorative søgning.

Analysen efter Smiths (2008) model viser overordnet, at brugeren ved at tilføje så mange

deskriptive ord kan være med til at udvide indgangsvokabulariet til søgninger.

70


Zollers model

Zollers (2007) har i et foreløbigt studie med begrænset empiri analyseret data fra domænerne:

Amazon.com og Last.fm. Hans metode bruges til at analysere brugernes motivation for at tagge.

Deskriptive data er ikke omfattet af modellen. Zollers (2007) analyserer sociale motivationer, der

opdeles disse i tre kategorier: Opinion expression, Performance og Activism. De forskellige

motivationer for at tagge influerer på taggenes natur. De 3 opdelinger er:

Opinion expression

Tags, der udtrykker en mening, karakteriserer ikke kun indholdet, men fremstiller et udtryk, som

også fungerer som en anmeldelse. (bad music, overrated osv.).

Performance

Performance tags er forskellige fra opinion expression ved ofte enten at være lange eller indeholde

vittige eller sarkastiske fraser.

Activity

Opmuntring til aktivt at protestere via tagging med bestemte ord (eksempelvis: badvista).

Ved opdeling af tags fra Rex i typer af tags ud fra Smiths model ses det, at den største del af tags

ikke kan indbefattes i overstående model, da de er rent deskriptive.

Følgende tags kan indplaceres efter Zollers metode:

Kategori: Tags fra Rex:

Opinion

expression

Fremragende, god børnebog, skræk, verdens bedste roman

Performance Nationalfugl, fjolser, fucking

Activity -

Tabel 4.1.3.3. Tags fra Rex.

I figuren nedenfor er vist fordelingen mellem de tags, som er placeret i kategorierne: Opinion

expression, Performance, Activism og øvrige tags i Rex (deskriptive). Fordeling er vist i procenter.

71


Figur 4.1.3.5. Tags fordelt efter motiver til tagging.

Som det ses, er brugernes motiver for at tagge i Rex kun i mindre grad indbefattet i de 3 kategorier,

som Zollers opstiller. Opinion expression og Performance har hver en andel på 3 % af det samlede

taggede materiale. Det er ifølge Zollers’ model ikke det sociale i tagging, der dominerer i Rex.

Tendensen er, at brugerne umiddelbart ikke giver deres meninger tilkende gennem tagging i Rex,

men mere deltager ved at udbygge med deskriptive tags, hvilket kan være en hjælp til genfinding af

det taggede materiale.

Der er ingen tags i kategorien Activism, hvilket tyder på seriøsitet hos brugerne.

Pu & Chang

Pu & Chang (2009) udforsker ”users’s sociality” i en undersøgelse med taggere. 23 taggere

rangordner 36 ”statesments” om forskellige faktorers indflydelse, når de tagger på forskellige

bogmærkesider. Begrebet ”sociality” bygger på Boumans (2007, s. 7) forklaring af begrebet

“Sociality refers to the tendency to associate with or form social groups.

Pu & Changs studie søger at udforske det kompleks af faktorer, som spiller ind, når brugerne

udvælger tags, og de forskellige sociale brugertyper karakteriseres baseret på analyser af deres ”tag

selection behaviour”. De faktorer, der påvirker, opdeles i fire kategorier, personlige,

indholdsmæssige, situationelle og sociale.

72


Studiet identificerer herefter fire forskellige brugertyper: ”For me”, ”for us”, ”for all”, ”for mixed

audience”. Den networks-orienterede bruger tagger for sig selv, og situationen er det vigtigste, den

community-orienterede ”for us”, her er situationen også vigtig, men community har også stor

betydning. Den objekt-orienterede lægger vægt på indholdet og tagger ”for all”, og den system-

orienterede tagger for mixed audience afhængig af situationen.

Af analysen af tags fra Rex fremgår det, at langt hovedparten af alle tags er deskriptive, hvilket

ifølge Smith (2008, s. 67) tyder på, at der er tale om ”organisatorisk motivation”, hvor motivationen

er genfinding. Denne kategori svarer til ”for me” hos Pu & Chang. Tagget ”borrow” er ”for me” og

minder om ”toread” i del.ici.us. Anvendelsen af mere indforståede termer som fx ”obst”, ”2006” og

”230030” kunne også høre til kategorien ”for me”, da det ikke er tydeligt for andre, hvad tagget

dækker over. Taggene kan dog være ”for us”, hvis udtrykkene stammer fra et ”community”, hvor de

anvendes.

Tagging af semesterlitteraturen kan være et eksempel på ”for us” mentalitet. På de forskellige

studier (communities) har man valgt tags til at markere, hvilke titler der indgår i ”vores pensum”.

4.1.4. Sammenfatning

Formålet med analysen er at undersøge, hvordan tagging kan berige, og hvordan brugernes tagging

adskiller sig fra traditionel indeksering. Gennem analysen af data undersøges, om der kan

identificeres forskellige brugsmønstre i tagging.

Statistik

Rex har et stort antal søgninger i døgnet, og den statistiske optælling viser, at der endnu er

forholdsvis få brugere, der tagger i Rex. Kun få data indgår i analysen, da muligheden for at tagge

kun har eksisteret i ca. ni måneder på undersøgelsestidspunktet. Det er således de tidlige tendenser,

der undersøges.

Der er stor spredning både i tagfrekvens, i den enkelte brugers tildeling af antal tags og i antal af

tags på det enkelte dokument. 66 % af alle tags er kun anvendt 1 gang, 78 procent af dokumenterne

er kun tagget 1 gang, 72 % af brugerne har tildelt 1 tag. Til trods for, at denne undersøgelse

indeholder begrænsede data, ser vi tendensen fra Mathes (2004) hypotese ”kaldet power law

73


scenario”, at der vil være få tagtermer, der bruges af mange, og mange tagtermer der kun bruges få

gange.

Blandt materialetyperne er der flest bøger, der tagges.

Der er konsistens i anvendelsen af tags. Samme tag er dog næsten altid samme bruger. Det er endnu

ikke muligt at se tendens til, at der for et mindre antal termers vedkommende opstår konsensus i

valg af termer som i Kipp & Campbell (2006).

Karakteristika for Rex tags

I undersøgelsen af hvorvidt tags beriger, er tags først analyseret efter Kipps model. Analysen viser,

at 87 % af alle tags kan indplaceres i forhold til en tesaurus. Det er deskriptive tags, der udtrykker

dokumentets aboutness.

44 % af alle tags er meget overordnede og vurderes at være BT i forhold til værkets aboutness. Der

er altså en udpræget tendens til at tagge dokumenterne med overordnede begreber.

23 % af alle tags vurderes at være NT, termer der udtrykker et mere specifikt aspekt ved

dokumentet. RL forekommer næsten ikke. Der er ganske få synonymer, og der er konsistens i

udtrykket af de enkelte begreber.

19 % af alle tags udtrykker samme term eller er en oversættelse af termen enten fra et ord i titel eller

et emneord. Disse 19 % tilfører således ikke ny værdi, dog kan det forøge indgangsvokabulariet, da

der ikke i forvejen er tilknyttet én overordnet tesaurus, der opsamler synonymer og andre sproglige

varianter. 78 % af alle deskriptive tags tilfører ny værdi.

13 % er ikke-relaterede tags, der falder uden for en tesaurus. Det er en type tags, der ikke er

deskriptive, og som udtrykker aspekter, der normalt ikke indekseres i professionel indeksering.

Den anvendte terminologi ligner den, der anvendes i professionel indeksering. Både analysen efter

Kipps og Smiths model viser, at brugerne overvejende tildeler deskriptive tags. Der er få stave- og

grammatikfejl.

Karakteristika for Rex taggede materialer

51 % af de 171 taggede dokumenter har ikke emneord, og her kunne tagging tilføre databasen

merværdi.

74


Der er stor variation i antallet af eksperttildelte emneord på det enkelte dokument, og emneord på

andet sprog end dansk udgør 62 % af alle emneord. 51 % af de dokumenter, der er tagget, har i

forvejen emneord på dansk, og enkelte dokumenter har emneord både på dansk og andet sprog.

Der er således store forskelle i sprog, indekseringsniveau, i specificitet og exhaustivitet i de

dokumenter, der indgår i undersøgelsen. På denne måde er der potentiale for, at brugertagging kan

kompensere for mangelfuld indeksering. Det tyder på, at brugerne foretrækker danske emneord, idet

der overvejende anvendes danske termer, og idet et vist antal tags reelt er oversættelser af emneord

og ord fra titel til dansk.

Blandt de taggede dokumenter optræder poster med encyklopædier. Disse tags er ofte NT og ofte

samme bruger, der har tilføjet flere tags og på denne måde indekseret dokumenter.

Der er kun ganske få stave- og grammatikfejl, få synonymer og konsistens i det enkelte

ord/begreb/tag. Der er dog ikke generelt konsistens i brug af ental/flertal og bestemte/ubestemt

form. Den ringe forekomst af fejl og inkonsistens kan skyldes, at taggerne er studerende eller

eksperter, der tagger i studie- eller forskningssammenhæng.

Karakteristika for Rex taggere

Brugerne er anonyme i analysen, og vi kender ikke deres motivation for at tagge.

Resultatet af analysen efter Smiths analysemodel viser, at der overvejende tildeles deskriptive tags i

Rex. 19 % af alle tags i Rex er personlige eller holdningsrelaterede. Der er kun få tags, der vurderes

at tilhøre kategorien Play and Performance.

Analysen efter Zollers model viser, at opinion og performance hver kun udgør en lille andel, nemlig

3 %.

Ifølge Pu & Changs (2009) definitioner tilhører tags fra Rex overvejende kategorien ”for me”.

Pennsumlisterne derimod er udtryk for ”for us”.

Sammenfattende konkluderes, at tags i Rex er deskriptive og anvendes til Personal Information

Management, PIM. Brugertyperne er ”for me” eller for ”us”. Kun et lille antal tagger for play and

performance. Det er seriøst. Det sociale aspekt ser ikke ud til at have stor betydning.

75


4.2 Bibliotek.dk

4.2.1 Brugerkommentarer

4.2.1.1 Fremgangsmåde ved analyse af brugerkommentarer af bibliotek.dk

Fra 3.9.2009 bliver der muligt for brugerne at rate og kommentere bøger i bibliotek.dk. Vi har fået

et udtræk på alle ratings og kommentarer fra perioden fra 3.9. - 1.12.2009. Det er fra DBC oplyst, at

der har været en del intern test af systemet i september måned. Vi har derfor udeladt alle ratings og

kommentarer fra september, og analysen bygger på perioden 1.10. - 1.12.2009.

Data er modtaget fra DBC i et worddokument med bruger-ID, datoer, kommentarer og ratings.

Herefter er dokumentet kodet og eksporteret til excel. Databearbejdningen af data fra bibliotek.dk

fremgår af Bilag 13: Dataudtræk og analyseark bibliotek.dk.

I modsætning til brugertags fra Rex, kan brugerkommentarerne i bibliotek.dk være placeret i flere

kategorier. For indplacering i kategorier er alle dokumenter slået op i bibliotek.dk. En

brugerkommentar kan have flere aspekter og dermed være placeret under flere kategorier, f.eks. kan

en brugerkommentar både være deskriptiv og udtrykke positiv opinion. Dette skyldes, at en

brugerkommentar kan indeholde mere information og dermed være mere kompleks.

Brugerkommentaren er også mindre entydig, og der ligger mere fortolkning i de enkelte

brugerkommentarer. I den nedenstående analyse er brugerkommentarerne derfor indplaceret i flere

kategorier. Ved henvisning til brugerkommentarer, fremstår de uredigeret, og titler er nævnt i

parentes.

4.2.1.2 Statistik

I bibliotek.dk er der i undersøgelsesperioden over 70.000 ugentlige besøgende (Se afsnit 3.3.2).

Statistik for brugerkommentarer 2009 1.10. -1.12.2009

Antal brugerkommentarer 113

Antal omtalte unikke materialer 107

Antal unikke brugere der har skrevet

brugerkommentar

Tabel 4.2.1.2.1. Statistik for brugerkommentarer 2009.

Set i forhold til antal besøgende er det en meget lille andel af brugerne, som har skrevet

kommentarer (113).

78

76


Deskriptive data:

Brugerkommentarer deskriptive data: Antal:

Deskriptive data findes 88

Deskriptive data. Samme 32

Deskriptive data. Nyt 56

Tabel 4.2.1.2.2. Deskriptive data.

Brugerne har i 88 tilfælde tilføjet deskriptive data, hvilket svarer til 78 % af alle

brugerkommentarer. Vurderingen er foretaget ved udelukkende at tælle de brugerkommentarer, der

indeholdt deskriptive oplysninger.

Herefter er optalt antallet af deskriptive data, som tilfører nyt i forhold til de eksisterende

deskriptive data, der allerede findes i posten. Deskriptive data, som tilfører nyt, vurderes til 56.

Herudover har brugerne i 32 tilfælde tilføjet deskriptive data, som ikke tilfører noget nyt til posten.

Nedenstående figur viser de 88 dokumenter med brugerskabte, deskriptive data. Som det ses, er

indholdet af brugerkommentarerne i 64 % af dokumenterne en tilføjelse til de oprindelige

deskriptive data.

I 36 % af dokumenterne tilføres ikke ny information til de deskriptive data, som findes i forvejen.

Figur 4.2.1.2.1. Deskriptive data – brugerkommentarer

Statistik brugere

77


Den enkelte bruger har skrevet fra 1 til 7 brugerkommentarer. Langt den største del af brugere, som

har skrevet brugerkommentar, har kun skrevet en enkelt kommentar. 71 % af brugerne har

kommenteret 1 dokument, og kun 29 % har kommenteret mere end 1 dokument.

Figur 4.2.1.2.2 Antal kommentarer pr. bruger.

Statistik dokumenter

Det er tydeligt, at det er bøger, som brugerne oftest kommenterer. Som det ses i tabellen, er 79 % af

de omtalte dokumenter bøger.

Materialetype: Antal:

Bog 85

Lydbog 10

Musik CD 6

Film 2

Node 1

Tss. artikler 3

I alt: 107

Tabel 4.2.1.2.3. Statistik materialetype

Fordeling af brugerkommentarer af hhv. skøn- og faglitteratur

78


Fordelingen mellem skøn- og faglitterære bøger og lydbøger ser tallene således ud:

Materialetype: Antal skønlitterære: Antal faglitterære:

Bøger: 50 34

Lydbøger: 6 4

Tabel 4.2.1.2.4. Fordeling skøn- og faglitteratur.

Leisure aspektet - Brugere med stor indsigt

13 kommentarer er vurderet til at være skrevet af brugere, der har stor indsigt i et emne og som

derfor tilfører detaljeret information til de eksisterende deskriptive data.

Det drejer sig om 13 ud af 113 kommentarer, hvilket svarer til 12 % af alle brugerkommentarer.

5 brugere har skrevet de 13 kommentarer fordelt således:

2 brugere har skrevet 4 kommentarer.

2 brugere har skrevet 2 kommentarer.

1 bruger har skrevet 1 kommentar.

4.2.1.3 Analyse af brugerkommentarer

De nævnte modeller i dette afsnit er beskrevet mere indgående i afsnit 4.1.3.

Smiths model

I Smiths (2008) model deles brugerskabte data op i to hovedpunkter: De traditionelle metadata, som

er deskriptive og data, som er mere personlige eller holdningsrelaterede. Alle kategorier af

brugerkommentarer over den røde streg er fra Smiths (2008) oprindelige opdeling. Under stregen er

de to tilføjede kategorier: Nichekategori: Meddelelse til biblioteket og Nichekategori: Meddelelse

til andre lånere.

Når denne model anvendes på data fra bibliotek.dk, ses følgende:

79


Typer af

brugerkommentar

Descriptive

Ressource

Ownership/Source

Opinion

Self-reference

Task Organizing

Play and performance

Nichekategori:

Meddelelse til

biblioteket

Nichekategori:

Meddelelse til andre

lånere

Antal brugerkommentarer:

88

64

24

102, heraf 90 positive og 12

negative

-

-

9

6

13

Tabel 4.2.1.2.5. Indplacering af brugerkommentarer. Bemærk at de enkelte brugerkommentarer kan være indplaceret i flere katerogier.

Deskriptive data

Smith (2008) opdeler i følgende typer, som primært beskriver de deskriptive data:

• Deskriptive

• Resource

• Ownership/Source

Deskriptive

Brugerne har omtalt dokumenter i 113 tilfælde, og af disse har brugerne tilføjet deskriptive data til

dokumenterne i 88 tilfælde.

Ud af disse 88 brugerkommentarer beriger 64 % af brugerne den information, som er der i forvejen.

Det betyder, at brugerne i høj grad er med til at udvide omfanget af deskriptive oplysninger.

Resource og Ownership/Source

80


Brugerne beskriver i mange tilfælde, hvilke type af materiale (Resource) de omtaler. Det nævnes i

57 % af brugerkommentarerne. Ligeledes nævnes forfatteren ofte (Ownership/Source), dette sker i

21 % af brugerkommentarerne. Kategorierne Resource og Ownership/Source indeholder som oftest

oplysninger, som i forvejen findes i de deskriptive data. Derfor er det ikke disse typer af

brugerskabte data, som er mest interessante i denne sammenhæng, da de ikke beriger dokumentet

med nye data.

Personlige eller holdningsrelateret data

Smith (2008) opdeler de personlige eller holdningsrelaterede data i disse 4 grupper:

• Opinion,

• Self-reference,

• Task Organizing and

• Play and Performance.

Opinion

I 102 af de 113 tilfælde, svarende til 90 %, hvor brugeren har tilføjet en brugerkommentar, har

brugerne tilkendegivet sin mening om dokumentet. Data, hvor brugerne ytrer deres mening, kan

deles op i en positiv eller negativ mening om dokumentet.

81


I søjlediagrammet nedenfor ses fordeling af positiv og negativ opinion.

Figur 4.2.1.2.3. Opinions.

Som det ses, er 90 ud af 113 brugerkommentarer positive, mens kun 12 er negative. Der er en klar

tendens til, at brugerne kommenterer dokumenter, når de har en positiv indstilling over for

dokumentet.

Det ses tydeligt, at brugerne gerne vil give deres mening tilkende.

Self-reference and Task Organizing:

Ingen brugerkommentarer hører hjemme under disse to punkter. Begge punkter

omhandler Personal Information Management, PIM, men det personlige er ikke entydigt. Der kan fx

være tvivl om denne brugerkommentar til: The jewel in the crown:

...Når man har læst denne dejlige bog er godt at vide, at der er tre bøger til i serien, som man kan

fordybe sig.

I dette tilfælde vurderes, at brugeren ikke skriver til sig selv, men mere giver en generel oplysning,

som indirekte henvender sig til andre brugere. Det kan være svært at afgøre, om en

brugerkommentar er skrevet til brugeren selv, men der er ingen, der direkte bruger fx ordene ”min”,

og ”mig”, som karakteriserer kategorien self-reference.

82


Til gengæld er der flere brugere, der direkte henvender sig til andre, hvilket uddybes nærmere under

punktet: nichekategorier.

Play and performance

I 9 brugerkommentarer er tilføjet oplysninger, som hører hjemme i denne kategori.

Således er der tale om 8 % brugerkommentarer med indhold relateret til Play and performance.

To gange er der tilføjet smileys til brugerkommentarerne. (Jordens søjler. Del 1, og Den ukendte

hustru).

En anden refererer humoristisk til den kendte bogtitel: Mænd der hader kvinder, med skrivemåden:

• En mand som ikke hader kvinder. (Sneglens hus).

Der er tale om billedsprog:

• Heller ikke den skrappe wasabi mangler, men fint doseret i soja, ikke plasket på som tyk

sovs. (Galileos finger)

• Man får lyst til at spise hele æsken af hendes Gajoler. Hvem har ikke stået i kø og faldet i

staver på et tidspunkt, blidt hængende mellem fortid og nutid. (Begyndelser).

• Det er balsam for sjælen og kakao for øregangen. (Ro, balance og indsigt).

I et par stykker er der leg med skriften/ordene:

• for drenge som gerne vil have ACTION. (Kællingen i Kraków).

• som vi læser igen og igen og igen. (Kan man ride på en høne?).

En sidste er mere provokerende i sin stil:

• Er der nogen, der mener, at afbildninger af dyr ikke skulle være en del af ytringsfriheden?

(The Problem of pornography).

83


Nichekategorier

Smiths (2008) model giver plads til at indføre nichekategorier, som ikke er omfattet af de syv

ovenfor beskrevne typer. Her er der brug for kategorierne: Meddelelser til biblioteket og

Meddelelser til andre lånere, da brugerne flere gange benytter brugerkommentarerne til både at give

meddelelser til biblioteket og andre brugere. Disse to kategorier hører hjemme under de personlige

eller holdningsrelaterede data og er ikke traditionelle metadata.

Nichekategori: Meddelelser til biblioteket

I 5 % af brugerkommentarerne henvender brugerne sig direkte til biblioteksvæsenet med, hvad der

må betegnes som irrelevant information. Det kan være fx.:

• Hvornår hjemtages dette emne til udlån? (Patrik 1,5) og

• Håber hans andre bøger bliver indlæst som lydbog da det er det jeg benytter. (De retfærdige

mænd).

Alle seks brugerkommentarer i denne kategori er tydeligvis misforståelser af, hvad der er meningen

med brugerkommentarer. Det ser ud til, at disse brugere forventer, at biblioteksvæsenet læser

brugerkommentarerne og tager action på meddelelserne.

Det ser ud til, at der er brug for en mulighed for at give andre typer af kommentarer til systemet.

Nichekategori: Meddelelser til andre lånere

En del brugerne henvender sig direkte til andre brugere gerne i direkte tale eller bydeform med

opfordringer som f. eks.:

• Hvis du virkelig vil lære om at bage, er det en bog, du bør låne (Det gode brød),

eller en mere kort:

• Hør den! (Scherbenpark).

Andre brugerkommentarer i denne kategori indeholder gode ideer / videreformidling af erfaringer

til andre brugere, f.eks.:

• begynd med Tyvenes marked. de er begge rigtig gode. (Fjenden i os selv).

84


• Bemærk støjen i sidste nummer \"Hymn To Freedom\". Det er mikrofonen som vælter, men

Oscar spiller bare videre som om intet er sket. (Live in '63, '64 & '65).

• Utrolig god bog. - men lån den på CD da det ellers er en stor moppedreng. :O). (Jordens

søjler, Del 1).

Meddelelser til andre brugere benyttes 13 gange, hvilket svarer til, at der i 12 % af

brugerkommentarerne er meddelelser fra brugere til andre brugere.

Der ser ud til at være tendens til, at brugerkommentarerne i højere grad er skrevet til andre end til

brugeren selv. Ingen har skrevet kommentarer, som hører hjemme i kategorierne: Self-reference and

Task Organizing.

Zollers model

Zollers (2007, s. 3) skelner mellem, om der tale om opinions, der indeholder ”social elements” eller

opinions, der kun anvendes til ”resource characterization”. I bibliotek.dk anvendes der generelt flere

ord til at udtrykke opinions, og der er ikke mange af typen ”en god bog”, som kun er

ressourcekarakteriserende, men der er tværtimod typisk tale om længere beskrivelser. Det er derfor

sandsynligt, at der er tale om et socialt aspekt.

Sociale motivationer: Opinion expression, performance og activism

Zollers (2007) analyserer sociale motivationer for tagging og opdeler disse i tre kategorier: Opinion

expression, Performance og Activism.

Ved opdeling af brugerkommentarer fra bibliotek.dk i typer af brugerkommentarer ud fra Smiths

model ses, at den største del af brugerkommentarerne kan indbefattes i Zollers model, da

hovedparten af brugerkommentarerne er i kategorien: Opinions.

Følgende brugerkommentarer kan indplaceres efter Zollers model:

Kategori: Antal brugerkommentarer fra bibliotek.dk

Opinion

expression

102, heraf 90 positive og 12 negative

Performance 9

Activism -

Tabel 4.2.1.2.6. Antal brugerkommentarer fra bibliotek.dk.

85


Som det ses i skemaet ovenfor, er brugernes motiver for at kommentere i bibliotek.dk høj grad

indbefattet i 2 af de 3 kategorier, som Zollers opstiller. Opinion expression forekommer i 90 % af

alle brugerkommentarer og Performance forekommer i 8 % af alle brugerkommentarer. Ud fra

Zollers tager de brugere, som vælger at skrive brugerkommentarer i bibliotek.dk, del i de sociale

aspekter af brugerskabte data ved at dele deres personlige eller holdningsrelaterede data med andre

brugere.

Der er ingen brugerkommentarer i kategorien Activism, hvilket tyder på seriøsitet fra brugernes

side.

Guy & Tonkin

De 115 kommentarer er analyseret for stave- og grammatikfejl. Deciderede stavefejl og manglende

tegnsætning er registreret som sprog- og grammatikfejl, mens kommafejl kun er talt med, hvis de er

meningsforstyrrende. De 115 brugerkommentarer er af varierende længde, fra få ord og til flere

linier. Der er større eller mindre sproglige og grammatiske fejl i 38 af dem (Se bilag 13), hvilket

svarer til ca. 33 %.

“Currently most users don’t give much thought to the way they tag resources, and “bad or”sloppy”

tags are ten-a penny in folksonomies.” (Guy &Tonkin, 2006, s. 4.) I denne artikel, hvor ”tidying up”

diskuteres, bruges bl.a udtrykkene ”sloppy”, low quality” ”redundant” og ”nonsense” data.

Stavefejl, synonymer, homonymer m.m. har stor betydning i forbindelse med tags, da disse kan

bruges parallelt med emneord i søgninger, og således har fejl afgørende indflydelse på recall og

precision. I en undersøgelse af tags finder Guy & Tonkin (2006, s. 5), at 40 % af tags i flickr og 28

% af tags i del.icio.us har enten ”misspellings, incorrect encodings, and compound words”

Analysen af brugerkommentarerne i bibliotek.dk tyder på, at flere af brugerne ”ikke tænker længe”

og ikke læser korrektur på det skrevne. Flere af fejlene må formodes at være slåfejl:

”(fx føer (føler)”, (Den ukendte hustru)

Her kan en medvirkende årsag til den høje fejlprocent være, at det ikke er muligt efterfølgende at

rette sine kommentarer, hvis man opdager, at man har skrevet en fejl. Flere af kommentarerne har

dog så mange fejl, at det er tydeligt, at der ikke kun er tale om slåfejl.

86


Ifølge Guy & Tonkin (2006, s. 7) er det ”considerable scope for users to tidy up the entries that they

have already made”. Fejl har ikke samme betydning i brugerkommentarer, som tags har i Rex, da

brugerkommentarerne i bibliotek.dk ikke skal bruges i søgning, men fejl kan få en tekst til at virke

ubehjælpsom og kan derfor have betydning for troværdigheden af det skrevne. Fx kan der måske

være tvivl om, hvorvidt skriveren af denne tekst er i stand til at vurdere, om den pågældende bog er

velskrevet:

”Meget velskrevet,en sum ikkeer til at lægge fra sig.ufattelig spændende”. (De dødes hvisken)

I forhold til tagging stiller det at skrive kommentarer helt andre sproglige krav til brugeren.

Pu & Chang

Pu & Changs undersøgelse peger på fire brugertyper baseret på forskellige niveauer af sociality.

Det er ikke muligt på basis af analysen af brugerkommentarerne at kategorisere brugerne specifikt i

disse fire typer, dog tyder analysen på, at tagging er ”for me”.

Der er både brugere, der direkte og brugere der indirekte henvender sig til andre. Der er stort set

kun én brugerkommentar på hver titel, og der er ikke dialog brugerne imellem. Der er

brugerkommentarer, hvor man direkte kan se, at brugerne henvender sig til andre. Der kunne derfor

være tale om, at ”for os” spiller en rolle.

Der kan dog være tale om ren PIM ”for me”. Den netværksorienterede bruger tagger ”for me” og

har en stærk interesse i PIM via information exchange.

87


4.2.2 Ratings

Der er i alt 870 ratings i perioden. 808 unikke dokumenter er ratet, og 286 unikke brugere har ratet.

Der kan rates fra 5-1. Fordelingen af ratings ser således ud:

Figur 4.2.2.1. Ratede bøger fordelt på rating 5-1.

Der er tydeligt, at rates der, gives der mange stjerner. Brugerne rater de bøger, de kan lide. Kun 19

% af bøgerne får 1-2 stjerner. 77 % af dokumenterne får 4-5 stjerner. Dokumenterne fordeler sig

over et bredt spektrum af genrer, nyt og gammelt, skøn- og faglitteratur. De ratede dokumenter er

ikke udpræget titler fra hitlisterne. I forhold til 70.000 besøgende om ugen på bibliotek.dk er det

forholdsvis få, der har ratet indtil videre.

4.2.3 ”Andre har lånt.”

For at få et indblik i hvilke titler, der vises som ”Andre har lånt”, er der foretaget en mindre

stikprøveundersøgelse. De 113 dokumenter, der er brugerkommentarer på, er 17.12.2009 slået op i

bibliotek.dk. Af bilag 13 ses, hvilke dokumenter de 113 brugerkommenterede dokumenter vises i

sammenhæng med som ”Andre har lånt”. I bibliotek.dk vises som standard tre ”Andre har lånt”

dokumenter eller ingen. Ikke alle 113 dokumenter har ”Andre har lånt” visning på

undersøgelsestidspunktet.

I alt blev vist 223 dokumenter, hvilket svarer til 69 unikke titler, se ark 3.

88


Tabel 4.2.3.1 viser de syv oftest viste titler.

”Andre har lånt.”

Camilla Läckberg: Tyskerungen 35

Sara Blædel: Liv og Legeme 32

Camilla Läckberg: Ulykkesfuglen 32

Elsebeth Egholm: Vold og magt 16

Mari Jungstedt: Den døende dandy 11

Anne B. Ragde: Arseniktårnet 5

Sissel Jo-Gazan: Dinosaurens fjer 5

Tabel 4.2.3.1. Andre har lånt. De 7 meste viste titler. Tallet til højre viser antal gange, dokumentet vises.

Denne tabel er nu sammenlignet med en top ti liste dateret 1. januar 2010 over de mest reserverede

skønlitterære bøger i Århus Kommunes Biblioteker.

Elsebeth Egholm: Vold og magt 812

Sara Blædel: Hævnens gudinde 609

Camilla Läckberg: Tyskerungen 572

Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P 547

Ida Jessen: Børnene 449

Dan Brown: Det forsvundne tegn 383

Jo Nesbø: Panserhjerte 366

Jette A. Kaarsbøl: Din næstes hus 348

Mari Jungstedt: Den døende dandy 302

Anne B. Ragde: Arseniktårnet 292

Tabel 4.2.3.2. De 10 mest reserverede bøger i Århus Kommunes Biblioteker 34 . Tallene til højre viser antal reservationer.

Både ”Andre har lånt”, reservationslister, top-ti lister fra boghandlere, lister over de mest udlånte

titler fra forskellige biblioteker vil kun vise et øjebliksbillede. Denne lille stikprøve viser, at der er

stort sammenfald mellem top 10 reservationslisten fra Århus Kommunes Biblioteker og de titler,

der vises som ”Andre har lånt”. Det er udpræget populære titler fra hitlisterne, der vises som ”Andre

34 Kilde: http://www.aakb.dk/sw287.asp lokaliseret 1.1.2010

89


har lånt”. De dokumenter, som brugerne har kommenteret, er derimod generelt ikke udpræget de

populære titler eller de populære forfatternavne fra hitlisterne.

4.2.4 Sammenfatning

Formålet med analysen er at undersøge, hvordan brugerkommentarer, ratings og ”Andre har lånt”

kan berige, og hvordan brugerdata adskiller sig fra traditionel indeksering. Gennem analysen af data

undersøges, om der kan identificeres forskellige brugsmønstre.

Statistik

Bibliotek.dk har et stort antal søgninger i døgnet, men i dataindsamlingsperioden (2 måneder), er

der kun skrevet 113 brugerkommentarer og ratet 870 gange. Antal ratings er væsentligt højere end

antal brugerkommentarer. Det har kun været muligt at skrive brugerkommentarer og rate siden

september 2009. Det er således de tidlige tendenser, der undersøges.

Karakteristika for materialet

Blandt dokumenttyperne er der flest brugerkommentarer på bøgerne, idet 79 % af kommentarerne

er på bøger.

I 88 tilfælde indeholder brugerkommentarerne deskriptive data. Af disse indeholder 64 % af

kommentarerne ny information, som supplerer i forhold til dokumentets oprindelige deskriptive

data.

Der er et forholdsvist stort antal stave- og grammatikfejl i kommentarerne, svarende til i 33 % af

alle kommentarer.

Karakteristika for brugere

Brugerne er anonyme i analysen, og vi kender ikke deres motivation for at kommentere.

Brugerne har skrevet fra én til syv kommentarer. Langt den største del af brugerne, svarende til 71

%, har kun skrevet én kommentar.

12 % af alle brugerkommentarer er vurderet at være skrevet af brugere med stor indsigt i de emner,

som kommenteres.

Statistikken viser, at brugerne tilfører nyt indhold til deskriptive data i 56 tilfælde.

90


Karakteristika for traditionelle metadata contra personlige eller holdningsrelaterede data:

Smiths model opdeles i deskriptive data og personlige eller holdningsrelaterede data. Herudover er

tilføjet to nichekategorier, Meddelelse til biblioteket og Meddelelse til andre lånere.

Resultatet af analysen efter Smiths analysemodel viser, at brugernes kommentarer overvejende kan

betegnes som deskriptive. Motivationen er genfinding. Men da brugerne i høj grad udtrykker

opinions, hvilket forekommer i 102 kommentarer, er det sandsynligt, at det sociale aspekt spiller en

rolle.

En del brugere skriver kommentarer, som er direkte til andre brugere eller til biblioteksvæsenet. Der

er ingen kommentarer, der er placeret i Self-reference og Task Organizing.

Der er ni kommentarer, der vurderes at tilhøre kategorien Play and Performance, hvilket tyder på

stor seriøsitet, da det er en forholdsvis lille andel af alle kommentarerne.

Motivationen bestemmer typen af tags. Kommentarerne i bibliotek.dk er dog ikke entydige, da de

som ovenfor beskrevet både er deskriptive og udtrykker opinions.

Ifølge Zollers’ model forekommer Opinion expression i 90 % af kommentarerne og Performance i

8 % af kommentarerne. Da der er tale om længere beskrivelser, der ikke kun er

ressourcekarakteriserende, tyder det på, at brugerne tager del i de sociale aspekter, samtidig med at

de bidrager med deskriptive data.

Ifølge Pu & Changs (2009) definitioner tyder det på, at brugerkommentarerne hører til kategorien

”for me” eller for ”us”. Niche-kommentarerne (til lånere og bibliotek), som direkte henvender sig til

andre, kunne være ”for us”.

Karakteristika for ratings

I ratings er brugerne overvejende positive overfor de ratede materialer.

Karakteristika for ”Andre har lånt”

”Andre har lånt” viser typisk populære titler fra hitlisterne, hvorimod det typisk ikke er de populære

titler, brugerne vælger at kommentere.

91


4.3. Sammenfatning

I både Rex og bibliotek.dk er det nyt, at brugerne kan tilføje data. Funktionerne er endnu kun lidt

brugte, og derfor viser analysen kun tidlige tendenser.

Både i Rex og bibliotek.dk vurderes, at PIM er et væsentligt brugsmønster, da brugerne tilføjer

deskriptive data i stort omfang.

Der er forskel på Rex og bibliotek.dk, idet der i bibliotek.dk også udtrykkes opinions. Tags i Rex er

neutrale, mens brugerkommentarerne i bibliotek.dk er subjektive og udtrykker opinions. Både

ratings og opinions er udpræget positive. Kommentarfelterne giver i sagens natur mulighed for at

udtrykke flere aspekter, end tagging giver mulighed for. Det kan være en årsag til, at der optræder

flere opinions i bibliotek.dk. Både i Rex og i bibliotek.dk er der tale om seriøse brugere, idet

selvpromovering, vandalisme og aktivisme kun forekommer i ringe grad.

Flere af resultaterne i analysen diskuteres i afsnit 5.2.

92


5.0 Diskussion

I dette kapitel diskuteres først metode, og der reflekteres over metodebrug. Dernæst diskuteres

analysens resultater, og ekspert – og brugerudsagn inddrages i diskussionen. Til sidst sammenfattes

kapitlet.

5.1 Metodediskussion og metoderefleksion

Undersøgelsen består af interviews og indsamling af datamateriale fra hhv. Rex og Bibliotek.dk.

I dette afsnit diskuteres de anvendte metoder, og deres brugbarhed evalueres.

5.1.1 Analyse af data

Undersøgelsesgrundlaget i datamaterialet er på hhv. 286 tags fra Rex, og 113 brugerkommentarer

fra Bibliotek.dk. Herudover er medtaget 870 ratings og foretaget en stikprøve på ”Andre har lånt”

på de 113 kommenterede dokumenter. Ratings og ”Andre har lånt” er begge typer af brugerskabte

data fra bibliotek.dk.

Dette er et lille datagrundlag, derfor kan kun siges noget om tendenser inden for området med

brugerskabte data. Den analytiske metode er sammensat ud fra relevante kilder om metoder til

opdeling og behandling af data. Disse undersøgelser er ikke alle foregået inden for

biblioteksområdet med OPACs som i dette speciale, og målet med undersøgelserne er heller ikke de

samme. Det har ikke været muligt at finde andre undersøgelser, som kunne danne grundlag for

analyse af tagging og brugerkommentarer, derfor er kilderne brugt som inspirationskilder for

analysen.

En anden metode kunne være at inddrage analyse af data fra udenlandske OPACs som indeholder

brugerskabte data. Dette er valgt fra, primært fordi de forskellige sprog vil byde på mange

vanskeligheder, og sekundært vil det være vanskeligt at få fat i data.

Vi behandler data fra tagging og brugerskabte kommentarer efter samme model. Det viser sig dog,

at brugerkommentarerne er mere komplekse at analysere. Også her er der ikke megen anvisning og

hjælp at hente i forskningslitteraturen endnu.

Dette giver en del udfordringer i analysen, da der er forskel på, om brugerne har et tekstfelt til

rådighed, eller om de kan skrive tags med enten enkelte ord eller sammensatte ord. Det er

nødvendigt at foretage en del fortolkninger især på brugerkommentarer.

93


Specialet kan i sin helhed være med til at give et indblik i, hvor vi står nu med hensyn til at indføre

brugerskabte data i OPACs i det danske biblioteksvæsen. Der er sporet tendenser og identificeret

mulige brugsmønstre.

Undersøgelsen viser, at vi i Danmark følger udviklingen, som den sker i udlandet. Der er i udlandet

heller ikke meget erfaring med brugerskabte data, og de erfaringer der er, er der endnu kun forsket

lidt i.

Indførelse af brugerskabte data i OPACs er endnu i sin spæde start, hvorfor det ikke har været

muligt at indsamle et større datamateriale.

5.1.2 Interviews med eksperter

De udvalgte personer til ekspertinterview er alle personer, som arbejder med brugerskabte data i

OPACs i forbindelse med deres arbejde. Interviewene er gennemført som åbne, kvalitative

interviews med en semistruktureret interviewguide. Det viser sig at være en god form. Dog viser det

sig begge steder, at de interviewede har inviteret en ekstra person med. Dette viser stor interesse og

høj prioritering af emnet, hos både DBC og Det Kgl. Bibliotek.

Formålet med de kvalitative interviews er at skaffe information om, hvor langt vi er i Danmark, få

eksperternes holdninger til brugerskabte data og få et indblik i deres viden om brugeradfærd inden

for deres respektive OPACs. Det medvirker til at give os overblik og forståelse for emnet. Denne

viden bygger på forholdsvis nye erfaringer. De interviewede formår at give os indblik i emnet og

overblik over situationen, som den ser ud i deres respektive institutioner. Interviewene åbner

mulighed for at skaffe data til undersøgelsen. Den opsamlede viden fra interviewene bruges aktivt i

diskussionen.

Metodemæssigt er vi opmærksomme på, at de interviewedes holdninger til brugernes adfærd og

brugernes holdninger er andenhåndsoplysninger og opmærksomme på ikke at tage alt for

pålydende. Derfor er det også vigtigt for os at få brugere med i en undersøgelse, hvilket vi gør i

form af fokusgruppeinterview.

5.1.3 Fokusgruppeinterview

Det viser sig at være vanskeligt at finde relevante deltagere til vores fokusgruppeinterview. Vi

ender med tre deltagere, som dog alle er aktive i interviewet. Det er dog et absolut minimum af

deltagere for gennemførelse. Halkier (2008, s. 34) argumenterer for, at små grupper kan være en

fordel. Men den dynamiske interaktion kunne have været bedre, hvorfor yderligere et par deltagere

sandsynligvis ville have været en fordel.

94


Vi har valgt at benytte tragtmodellen, hvor man starter med åbne spørgsmål og slutter mere

strukturerede. Deltagerne diskuterer indbyrdes uden for megen indblanding fra evaluator. (Halkier,

2008).

Fokusgruppeinterviewmetoden viser sig at være en del vanskeligere, end vi regner med, hvilket kan

skyldes, at deltagerne ikke kender hinanden og derfor er lidt tilbageholdende især i starten. En

anden årsag kan være, at der ikke er nok ”sprængstof” i emnet. Det er tydeligt, at når deltagerne

diskuterer et emne, alle mener noget om, fx brugernes sprog på nettet, går diskussionen livligt.

Det kunne være en fordel med flere fokusgruppeinterview til belysning af fx forskeres og

underviseres holdning til brugerskabte data. Dette er ikke muligt inden for vores tidsramme, da det

viser sig at være overordentligt vanskeligt at finde deltagere.

Fælles for de to interviewmetoder gælder, at teknikkerne er et håndværk, der skal læres, man bliver

naturligt bedre til at mestre det efterhånden. Derfor gælder det både for og fokusgruppeinterview, at

vi gør vores bedste, men vi er ikke udlærte. Men ved at følge metodeanvisningerne, får vi gode og

brugbare resultater.

5.1.4 Sammenfatning

Metode og analyse af data er det vanskeligste i dette speciale. Metodemæssigt, fordi der ikke findes

en anerkendt metode i forvejen og analysemæssigt, fordi der har været meget manuelt arbejde med

data, især med brugerkommentarer fra bibliotek.dk, der først krævede kodning for at kunne

analyseres.

For at undgå at blive for subjektive analyserer vi datamaterialet hver for sig både fra Rex og

Bibliotek.dk. Herefter sammenligner vi resultaterne og diskuterer fx NT, RT, om en kommentar er

personlig, etc.

Vi håber, at specialet kan være med til at danne et grundlag for videre forskning i brugsmønstre i

tagging. Ligeledes ser vi, at der mangler forskning inden for analysemetoder til behandling af data.

95


5.2 Diskussion af resultater fra specialets empiri

I dette afsnit diskuteres centrale emner for brugerskabte data. Der tages udgangspunktpunkt i teori,

analyse, fokusgruppeinterview og de 3 kvalitative interviews. I kapitlet diskuteres også, hvordan

man bedst udnytter brugerskabte data i en OPAC, og hvilke brugsmønstre der tegner sig.

Fokusgruppeinterviewet består af tre deltagere: C, L og Z. (Se bilag 10-11).

Ekspertinterviewene består af:

• Interview 1: Jørgen Madsen (JM) & Karen Strandgaard (KS) fra Det Kgl. Bibliotek, Rex.

(Se bilag 3-4).

• Interview 2: Kirsten Larsen (KL) & Per Mogens Petersen (PMP), Danmarks Biblioteks

Center (DBC), Bibliotek.dk. (Se bilag 5-6).

• Interview 3: Birgit Ebbesen (BE), Redaktør for Bibliotekernes Net Guide (BNG), Helsingør

Bibliotek. (Se bilag 7-8).

Alle udsagn henviser til de respektive bilag, som nævnt ovenfor. Alle citater er skrevet med kursiv.

Hvordan vurderer brugerne andre brugeres data?

Motivationen bestemmer typen af tags. På samme måde som konteksten, brugerens situation, tid og

sted, har betydning for informationssøgningen, har konteksten også betydning for tildeling af tags,

ratings og kommentarer. Ekspertindeksering har en styrke i at være objektiv, der anvendes

kontrollerede termer, og dermed sikres konsistens og holdbarhed. Hvor man i professionel

indeksering stiler mod objektivitet, er brugertildeling af data afhængig af konteksten og vil ofte

være subjektiv. Når brugerne begynder at tildele data, sker der altså et skift fra det objektive til det

subjektive. Konteksten har indflydelse på konsistensen i de tildelte data.

I beluga projektet på University Library i Hamborg (Christensen, 2009, s. 3) går brugerne stærkt ind

for neutralitet i katalogen og afviser helt kommentarer og ratings fra ikke-akademiske brugere: ”Yet

both students and faculty members made a strong case for the neutrality of the catalog, accepting

only ”neutral” information like tables of content and renouncing the inclusion of reviews and

ratings from non-academic users”. I fokusgruppeinterviewet konstaterer C om

brugerkommentarerne i bibliotek.dk, at det er ”meget subjektivt”. Det er vigtigt at bemærke, at

96


deltagerne, som er fra universitetsmiljøet, afviser ”non-academic users”, den samme tendens ses i

nærværende fokusgruppeinterview, hvor vægtningen af faglighed kommer til udtryk:

C: ”Jeg spørger andre studerende eller professorer eller andre. Så jeg bruger

brugerudtalelser på den måde.”

Z: ”Det giver meget god mening at spørge nogen, som man i forvejen har tillid til…. ”

Brugerne er negative over for det meget subjektive og skeptiske over for brugere, de ikke kender.

Tilliden er en væsentlig faktor. Man er mere tilbøjelig til at spørge de folk, man i forvejen har tillid

tid.

I KBs brugerundersøgelse (Munk & Sejersen, 2008, s. 10) er en af konklusionerne, at brugerne ikke

ønsker, at biblioteket bliver poppet i forbindelse med de sociale teknologier.

De er kritiske og synes ikke, disse elementer hører hjemme i KBs univers. 35

Denne holdning kommer også til udtryk i fokusgruppeinterviewet, hvor deltagerne er skeptiske over

for andre brugeres data. De har dårlige erfaringer fra facebook og youtube, som de har meget lidt til

overs for:

Z: ”…det er i forhold til youtube, som er topmålet af utroværdighed. Det er virkelig

bare 5 minutters videoklip, og så sidder de og kloger sig på det. Det er meget sjældent

gennemtænkt, hvad de skriver der.”

C: ”Jeg er enig, gider ikke youtube, det er bare mudderkastning, og det kan ikke rigtig

bruges til noget positivt overhovedet, hvorimod her er det lidt mere konstruktivt.”

Anderledes forholder det sig, når det drejer sig om semesterlitteraturen. Her er der enighed både i

KB’s brugerundersøgelse 36 og nærværende fokusgruppeinterview. Deltagerne er positive og kender

ikke muligheden med semesterlitteratur på forhånd. Grunden kan være, at de ser en værdi i

brugerdata, når der er tale om personer fra samme faglige netværk og samme sociale fællesskab

(community). Brugerne i fokusgruppeinterviewet siger bl.a.:

35 https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/MoedetMedBrugeren/UsabilityPrimo

36 https://infoshare.dtv.dk/twiki/bin/view/MoedetMedBrugeren/UsabilityPrimo

97


C. ”Jeg synes, at det der med semesterlitteratur er helt vildt smart. Så hvis man kan

gøre det mere synligt, ville det være meget godt. Det ville blive brugt meget”.

L: ”Her kan jeg se, at det kan bruges, måske mere som et diskussionsforum end som

social networking”.

De positive holdninger underbygger, at tillid og faglighed er væsentlige faktorer. En erfaring fra

beluga projektet, University Library i Hamborg (Christensen, 2009) er, at “opinions from people

from a trusted netword actually do matter”.

Det fremgår af analysen, at brugerne er tilbøjelige til at rate og kommentere positivt. Det er et

centralt spørgsmål, om brugerne ser en værdi i andre brugeres kommentarer og ratings. C kommer

af sig selv ind på, at brugerne er meget positive. Et forhold, der som analysen viser, både gør sig

gældende for ratings og kommentarer.

C: ” Jeg synes bare, at der er en tendens til, at hvis der står noget, så er det kun

positive ting”.

Deltagerne er skeptiske, og der fokuseres på tillid og troværdighed, men der er tendens til, at de

undervejs i interviewet bliver mere positive, især da samtaler skifter fokus fra Rex til bibliotek.dk:

Z: ”Nej, jeg tror ikke, jeg ville læse andres kommentarer. Jeg er ikke helt tilbøjelig til

at tro på, hvad andre de har skrevet.”

Z: ”Det kunne jeg sagtens finde på. Det får jeg ikke så meget ud af på den måde, men

det kunne være sjovt nok. Ganske harmløst.”

C: ”Især hvis det er noget, jeg ikke kender, kan jeg også finde på at kigge lidt på, hvad

andre har vurderet. Jeg kan godt li´, hvis den har fået 4 stjerner, og der er 4, der har

anmeldt den, så er den nok okay, men det er sjældent, at jeg går ind og læser

kommentarer”.

98


Den sidste kommentar fra C tyder på, at man i højere grad stoler på brugerkommentarer, hvis der er

flere brugere bag. Dette kunne give indtryk af, at en større kritisk masse vil have en positiv

indflydelse på brugernes reaktion.

I fokusgruppeinterviewet kommer Z ind på, at fem stjerner, ” fem muligheder afstukket på forhånd”

ikke tilfører nogen værdi. ”Det er for let”, Z udtaler, at når det er så let at rate, kan det friste svage

sjæle. Det bliver utroværdigt, når det er for let. Udsagnene vider om, at man er bange for, at

systemet bruges useriøst.

Z: ”Det er fint nok, at det er der. Jeg har virkelig svært ved at fæstne lid til det, også

fordi det er så ufatteligt nemt. Det er så nemt at klikke på en stjerne, haha. Det er som

at træde på et insekt for sjov, man ved ikke, hvorfor man gør det, man gør det bare.

Jeg tror ikke rigtigt på det med stjerner.”

Z: ”…Haha - én stjerne uden selv overhovedet at have læst den. Det tror jeg også

virkelig, der er mange mennesker, der godt kunne finde på”.

Deltagerne i fokusgruppeinterviewet er temmelig skeptiske, men alligevel tilbøjelige til at være

mere modtagelige for brugerinput i bibliotek.dk end i Rex. Deltagerne er både brugere af et

universitetsbibliotek og bibliotek.dk.

I de to fokusgrupper fra Stockholm Public Library (Aagaard, 2009) er deltagerne dog også

skeptiske over for ratings og kommentarer. Også her bemærkes, at der kun skrives kommentarer og

rates, hvis brugerne ”really liked something”. Deltagerne finder, at mange af brugerkommentarerne

er for korte og uinteressante, fx ”This is a wonderful book”. I denne undersøgelse foretrækker

brugerne de professionelle bibliotekarers anmeldelser frem for brugernes kommentarer. (Aagaard,

2009, s. 7). KL nævner, at en bruger har reageret tilsvarende, og skrevet til bibliotek.dk:

”Hvorfor skal tilfældige brugere promoveres, når professionelle anmeldelser ikke

promoveres?”

Både i nærværende og i fokusgruppeinterviewene på University Library i Hamborg (Christensen,

2009) og Stockholm (Aagaard, 2009) giver deltagerne udtryk for, at det skal være seriøst.

L: ”Tags i Rex, det skal være mere seriøst i Rex”.

99


Brugerskabte data kontra professionel indeksering

En stor andel af tags fra Rex er ”broader terms”. Golder & Huberman (2006 s. 5) redegør for,

hvorfor tags har tendens til at være overordnede. Den samme tendens kommer til udtryk i

informationssøgning, hvor Taylor (1968) taler om ”det kompromiserende niveau” og Ingwersen &

Järvelin (2005, s. 388) ”The label effekt” som udtryk for det fænomen, at brugerne er tilbøjelige til

at anvende overordnede termer. To af deltagerne i fokusgruppeinterviewet bemærker de

overordnede termer og efterlyser mere specifikke emneord.

Z: ”Hvis man søger emneord - noget halvspecifikt … hvis man kunne skrive noget

specifikt fra starten, så skal man tit søge på noget mere overordnet. Det ville være

godt, hvis man kunne søge på noget specifikt fra starten, når folk har lavet de

emneord, så ville man søge på en helt anden måde...”

C: ”Det lyder som en god ide….”

Der udtrykkes også kritik over for de enkelte termer og den manglende helhed i

brugerindekseringen:

Z: ”De [tags]er ikke decideret skelsættende i deres originalitet. Ret oplagte, man

skulle tro, det var noget, der kom mange på [hits]. Det var både lidt med spredehagl

og ret indlysende emneord.”

Z: ”Hvis emneordene var skrevet til en Pixibog, ville det jo være misvisende, men i

forhold til bogen er det jo ikke vanvittigt originalt at skrive hverken Saxo og

Danmarks historie. De to ord er nok dem, man tænker mest på, når man siger Saxo.

Det virker ikke så behjælpeligt.”

L: ”Det skal pege på vigtige værker, på andre artikler der omhandler det samme.”

100


Hvordan udnyttes brugerskabte data bedst muligt?

Tagging afspejler brugernes sprog og kan udvikle sig hurtigt i takt med, at sprog og brugerbehov

ændrer sig. Det er en af folksonomiens styrker, at den afspejler brugernes sprog, men dette er

samtidig en svaghed. Når sproget udvikles hurtigt, opstår der behov for reindeksering på et senere

tidspunkt. Dette gælder for ekspertindeksering (se afsnit 2.2.3), men i endnu højere grad for

brugerindeksering. Det er tvivlsomt, om brugerne vil rette tidligere tildelte tags. Der kan derfor

hurtigt opstå uaktuelle og ubrugbare tags.

Der er mange deskriptive tags i nærværende undersøgelse. I lighed med undersøgelser foretaget af

Spiteri & McInnes (2006, s. 1) og (Aagaard, 2009, s. 5) adskiller disse tags sig ikke væsentligt fra

professionel indeksering, mange tags er identiske eller næsten identiske med den eksisterende

indeksering. Mange af disse data tilfører derfor ikke decideret nyt, dog kan der være tale om

sproglige varianter, der søgemæssigt kan tilføre nyt. Når posten mangler dækkende emneord, er der

potentiale for at berige et eksisterende vokabularium med brugertildelte termer. Mindre anvendte

termer kan sorteres fra, og man kan optage de ofte anvendte. Dette kan bidrage til at ”bridge the

semantic gap”.

Analysen efter Kipps (2006) model viser overordnet, at brugeren tilføjer mange deskriptive ord. 87

% af alle Rex tags kan indplaceres i en tesaurus og kunne derfor være med til at udvide

indgangsvokabularet til søgninger. Har man en mangelfuld emneindeksering, som tilfældet er i Rex,

kan det aktualisere spørgsmålet, om man kan drage udnytte af brugernes emneord.

Skal tags integrere i søgefeltet?

Brugernes emneord findes i et faneblad for sig selv i Rex og kan ikke søges fra det almindelige

søgefelt, men skal søges særskilt. Der er både fordele og ulemper ved at adskille søgefeltet for tags

fra det almindelige søgefelt. Ulempen ved to adskilte søgefelter er, at man risikerer, at brugerne

ikke opdager det. De to deltagere i fokusgruppeinterviewet, der bruger Rex, siger om

søgemuligheden på brugertags:

C: ”Jeg havde ikke set, at det var på Rex, og jeg bruger Rex rigtigt meget”.

L: ”Jeg vidste faktisk ikke, at Rex havde brugeremneord”.

101


Spørgsmålet er, om brugerne vil søge to steder. En alvorlig risiko ved at slå de to søgefelter

sammen er, at brugerne ved søgning på en brugerterm overser, at der er andre søgeord, der giver

flere og mere relevante hits. Resultatet ved søgning på brugernes emneord medfører både lav recall

og lav precision i forhold til dokumenter i databasen.

På Stockholm Public Library (Aagaard, 2009) har man valgt et specielt søgeinterface til tags, og

man kan browse de mest anvendte tags. Brugerne er negative over for det meget subjektive og

skeptiske over for brugere, de ikke kender. Kvaliteten af de brugerskabte data og brugernes tillid til

dem er ret afgørende. Dette taler for fortsat adskillelse af de to søgefelter.

En løsning kunne være, som Spiteri (2007, s. 1) anbefaler, at lade de oftest anvendte tags indgå i et

kontrolleret vokabularium. Vælger man denne løsning, forudsætter det for at opnå fordelene, at der

udvikles en tesaurus eller andet søgeværktøj til at forbinde termerne.

I dataanalysen er der kommentarer, der kunne være skrevet af personer med dybt kendskab til et

emne, eksempelvis smykkefremstilling og krigsfly. Brugere med særlig viden kan levere værdifuld

information til biblioteksposter, idet de kan besidde mere faglig viden om emnet end

indekseringseksperterne.

Hvis enkelte brugere er optaget af et emne, kan det have en negativ konsekvens, nemlig at disse

data vil komme til at dominere helhedsbilledet i biblioteksdatabasen, som det er tilfældet med

DUDA i BNG, hvor det grænser til misbrug.

Også i Stockholm Public Library (Aagaard, 2009) er der eksempler på dette. En bruger med ”great

interest in the subject” (Aagaard, 2009, s. 9) har tagget med ordet ”öknar” (ørkner), med det

resultat, at ”öknar” rangerer højest på top ti listen over de mest populære tags. Top ti lister kan på

denne måde komme til at afspejle enkelte brugeres særinteresser, hvor formålet med disse i højere

grad må være at afspejle flere brugeres interesser og dermed, hvad der er oppe i tiden.

Dette problem vil især forekomme, når der er få brugerdata.

Ekspertindeksering er dyr. Der kunne derfor være et stort potentiale i at give brugerne adgang til

indeksering, hvis man har store samlinger af ikke-indekserede materialer, fx billed- og

musiksamlinger. Efterfølgende ekspertindeksering kunne skabe konsensus og ensartethed. Især

brugere med særlig indsigt kunne bidrage. Som et godt eksempel på, at brugerdata kan være bedre

end traditionel indeksering, kan nævnes eksemplet fra projektet Hostos Communiy Library, hvor

102


det overvejes at inkorporere tags fra ”gamers” i en tesaurus, da det viser sig, at ”gamers” tags var

bedre end tags fra LCSH. ( Se afsnit 2.6). I bibliotek.dk er der eksempler på kommentarer, der

kunne tyde på at stamme fra brugere med særlig indsigt. Det vil dog formodentlig kræve en aktiv

indsats at skaffe brugere, da erfaringerne indtil videre viser, at kun en meget lille andel involverer

sig. En måde kunne være som her, hvor Long Beach Public Library i Californien har lagt en film af

seks minutters varighed på YouTube. Det er en seriøs film 37 , der forklarer, hvordan man tagger,

rater og kommenterer i bibliotekskatalogen på biblioteket. Lægger man en sådan demo på sit

biblioteks hjemmeside, kunne det måske appellere til brugerne.

Hvilke brugsmønstre kan spores?

Det er motivationen, der bestemmer typen af tags. I analyseafsnittet er beskrevet forskellige

motivationer til tagging. Motivationen kan ikke afgøres entydigt ud af det enkelte tag, men vi

mener, der kan aflæses sandsynlige og mulige motiver.

Det er sandsynligt, at motivationen bag de deskriptive brugerdata hovedsagelig er organisatorisk.

Deskriptive data kan være til gavn for brugeren selv eller for andre. Vi mener, at brugerne tagger

først og fremmest til eget brug. Dette understøttes af, at brugerne i DBC brugerundersøgelsen

udtrykker ønske om at kunne opbygge deres egne kataloger i bibliotek.dk. I beluga projektet på

University Library i Hamborg (Christensen 2009, s. 2) er resultaterne af brugerundersøgelserne, at

brugerne ønsker muligheden at skabe lister. Brugerne er ikke interesserede i at dele med andre og

ønsker ikke, at andre skal have glæde af deres lister. Christensen (2009, s. 2): ”Students said that

they would not want others to profit from lists that had been a lot of work to compile in the first

place”.

Det vurderes derfor, at PIM er det dominerende brugsmønster både i Rex og i bibliotek.dk, og at

motivationen først og fremmest er organisatorisk.

Ratings er udtryk for opinion, men opinions kommer også til udtryk i både tags og kommentarer.

Der er kun ganske få udtryk for opinion i Rex, men 90 % af brugerkommentarerne udtrykker

opinion i bibliotek.dk. Det kan skyldes forskellige motivationer hos brugerne i de to databaser, men

det kan også skyldes, at det er lettere at udtrykke sin mening i en kommentar end i et tag. På

37 http://www.youtube.com/user/LongBeachPublicLib

103


Stockholm Public Library (Aagaard, 2009, s. 4), hvor der analyseres et stort datamateriale, er de

fleste tags emnebeskrivende ”reflect subjects”, og kun 9,9 % er opinion tags.

Zollers (2007) mener, at opinion tags ikke nødvendigvis har et socialt motiv, og at opinion data

anvendt i sammenhæng med deskriptive data, sandsynligvis er motiveret af personlig motivation. I

dataanalysen er der få opinion tags i Rex og mange i bibliotek.dk. De fleste kommentarer har både

deskriptive og holdningsmæssige elementer.

Hvis motivationen er social, tagger brugerne primært for at dele og udtrykke egne personlige

synspunkter med andre. Her vil brugerne primært anvende opinion eller performance tagging.

Da der er så mange forekomster af opinions, der ikke blot bruges til ressourcekarakterisering, ser

der ud til at være et socialt element i brugsmønstret ved tildeling af brugerdata i bibliotek.dk.

Zollers (2007) mener entydigt, at motivationen bag performance er social. Det konkluderes i

analysen, at brugerdata, der udtrykker selvpromovering, ikke forekommer i nævneværdigt omfang.

Vandalisme og aktivisme, som er karakteristiske for denne kategori, forekommer ikke i de to

databaser. Grimt sprog og provokationer forekommer kun i ringe grad i begge databaser. Det

samme gør sig gældende i Stockholm Public Library (Aagaard, 2009, s. 2).

Det tyder på, at funktionerne anvendes seriøst. Performance er ikke et udpræget brugsmønster,

ligesom brugerdata i kategorien self-reference heller ikke forekommer.

BNG har derimod haft negative erfaringer med brugere, der vil pleje egne interesser. Man har været

nødt til at fjerne reklamer, og man har problemer med den private side DUDA, der udfolder sig over

hele sitet. Det er udtryk for selvpromovering, idet vi ser reklamer som en form for performance.

Årsagen til, at BNG har andre erfaringer, kan være, at brugerne kan lægge egne sider ind på BNG,

men det kan også skyldes, at BNG har eksisteret i længere tid. En mulig forklaring kan være, at

bogmærker i højere grad end dokumenter i en biblioteksdatabase tiltrækker sig kommercielle eller

andre særinteresser.

Den manglende forekomst af ”task organisering” i begge databaser kan tale imod, at den

grundlæggende motivation er PIM. Årsagen kan dog være, at systemerne ikke udpræget anvendes i

inspirationsøjemed. Brugerne i fokusgruppeinterviewet giver udtryk for at være meget målrettede i

deres informationssøgning i Rex og bruger ikke systemet til eksplorativ søgning. Tagging som

opfølgning på en verifikativ søgning vil næppe afspejle tag som eksempelvis ”toread”.

104


Hvor har brugerskabte data særlig værdi?

Sammenfattende kan det konstateres, at deltagernes ønske til de brugerskabte data er, at det ikke

blot skal være seriøst og objektivt, det skal også være kvalitativt og effektivt.

En subjektiv vinkel er dog ikke nødvendigvis irrelevant. De subjektive aspekter, fx oplevelsen, som

den kommer til udtryk i kommentarfelterne i bibliotek.dk, kunne tilføje nye aspekter til

indekseringen, idet oplevelsen ikke fremgår af professionel indeksering. Men det kræver, at

brugerne tillægger andre brugeres data værdi og har tillid til dem. Det er vigtigt, at de brugerskabte

data fremtræder så troværdige som muligt. Det er derfor en vigtig opgave for biblioteker, der

optager brugerskabte data i OPACen, at få disse til at fremstå professionelt, troværdigt og pålideligt.

Hvis brugerne er skeptiske over for andre brugeres data, hvad er så værdien? Tagging har værdi for

den person, der gør det, og andre brugere kan i princippet have glæde af det. ”Searching tags can be

helpful, e.g. when searches by subject do not give results and browsing tags can help finding

interesting books, but most of all, tags are useful for the person setting them.“ (Aagaard 2009, s.

10).

Det kommer frem i fokusgruppeinterviewet, at der er forskel i holdninger til ratings og anbefalinger

af fx hoteller/restauranter og dokumenter i en OPAC. Når det gælder biblioteksdatabaser, er der en

tydelig forventning om, at indholdet skal være seriøst, objektivt og neutralt. I Bronstein & Aharony

(2009) fremgår det, at bibliotekarerne i undersøgelsen er ambivalente over for at have brugerne som

partnere i levering af indhold i OPACs. Det er derfor tankevækkende at konstatere, at brugerne også

giver udtryk for denne skepsis. Det er vigtigt at følge tidens strømninger, men også vigtigt at

fastholde kvaliteten og brugernes tillid.

Selvom systemerne kræver login, er der forskellige muligheder for misbrug. En forfatter kan

anonymt promovere egne værker. Grupper og enkeltpersoner kan promovere egne synspunkter og

ydermere aktivere andre til massiv promovering af gruppens synspunkter. I begge systemer er der

muligheder for at fjerne decideret provokerende synspunkter eller vandalisme, men det kan blive

problematisk at gribe ind, hvis en situation skulle opstå med promovering af store mængder af

dokumenter af bestemt observans, fx religiøst, politisk eller moralsk. Hvis grupper af personer

finder ud af at anvende systemet på den måde, kan det få en negativ indflydelse på brugernes

opfattelse af databasen og angribe de værdier i biblioteksvæsenet, som de tilsyneladende stadig

ønsker at fastholde nemlig seriøsitet, objektivitet og neutralitet.

105


Betydning af sprog – og stavefejl

I vores analyse af tags fra Rex viser der sig kun at være ganske få stavefejl. Ser vi derimod på

brugerkommentarer fra Bibliotek.dk, er tallet højere. I 38 tilfælde, hvilket svarer til 33 % af alle

kommentarer, er der sproglige og grammatiske fejl.

Denne forskel kunne skyldes, at brugerne har sværere ved at skrive sætninger end enkelte ord.

Måske tænker brugeren sig ekstra om, når der er tale om et enkelt ord. Forskellen kan også skyldes,

at Rex er en forskningsbase med et andet publikum end bibliotek.dk, som er til den brede almene

befolkning.

Iflg. andre undersøgelser er 33 % ikke en specielt høj fejlprocent, da undersøgelser af Guy &

Tonkin (2006, s.4) viser fejlprocenter på 40 % (tags i flickr.com) og 28 % (i del.icio.us).

Alligevel skaber det problemer med fejl, og det kan derfor overvejes, om man skal rydde op i de

brugerskabte data.

Det kan være problematisk at redigere i data, men spørgsmålet er, om ikke det vægter højere at

fjerne stavefejl i forhold til de problemer, som stavfejl kan give fx i forhold til recall og precision.

Fejl i brugerskabte data ser ud til at påvirke fokusgruppedeltagernes holdning til tags og

brugerkommentarer. At der forekommer fejl ser ud til at svække deres tiltro til data.

En deltager (Z) udtaler:

” …folk de staver helt ad helvede til og kan ikke sætte kommaer - det ligner lort, det

er muligvis også derfor, man har fået en mistænkelighed overfor alt, hvad der er

skrevet af brugere..”

Der er tydelig skepsis over for brugerskabte data, som stammer fra erfaringer med andre sociale

sites. Z henviser selv til YouTube.

Arten af brugerskabte data har betydning. Det er let at tildele stjerner, og det ser ud til, at tagging er

det vanskeligste.

Z: ”Hvorimod tags da skal man selv gøre noget, der skal man virkelig tænke sig om.”

I artiklen fra Stockholm Public Library (Aagaard, 2009) giver otte adspurgte ikke-bibliotekarer

udtryk for, at tagging er svært, blandt andet fordi det kræver flere ord at udtrykke sig. Det er et

106


spørgsmål, om tags er sværere end kommentarer. Deltagerne er kritiske over for kommentarerne og

finder dem utroværdige, når der er sproglige fejl. Tags og kommentarer stiller forskellige krav til

brugerne.

Bøger er muligvis den dokumenttype, der er sværest at tildele data. Musik, film, billeder er

hurtigere at konsumere, og det kan derfor være lettere umiddelbart at tagge disse dokumenttyper.

Brugerne kommer af sig selv ind på dette i interviewet:

Z: ”…bøger tager længere tid at læse”.

En af deltagerne i fokusgruppeinterviewet i Stockholm Public Library (Aagaard, 2009, s. 7)

bemærker, at der er forskel på at rate bøger og rate musik, fordi bøger tager længere tid at læse.

Skal der redigeres i brugernes levering af data? Og skal systemet hjælpe brugerne?

Man kunne forestille sig, at brugerne er ligeglade med fejl, så længe de får mere information, men

dette er ikke tilfældet for vores interviewede personer, som er så tydeligt irriterede over andres

stavefejl, at de endda foreslår mulige foranstaltninger som hjælp til sprog- og staveproblemer:

Deltager C foreslå et filter, som kan indsættes for at undgå fejl:

”Der kunne være et filter, der kunne søge det umulige fra? Det er meningen, det er for

alle, men alligevel. Jeg er farvet af, hvis der er stavefejl og helt mærkelig grammatik”.

Deltager Z følger op på dette og forslår en form for stavekontrol.

Når det kommer til direkte indblanding fra databaseværten i form af mulig retning af fx kommaer,

er der større skepsis, og en deltager mener endda, at det vil afholde brugerne fra at skrive.

C:”…men nogen gange tænker man, de kunne godt lige have brugt lidt tid på det. -

Nej, så var der nok ikke nogen, der gad at skrive”.

107


Senere udtaler C:

”Det er selvfølgelig meningen med et åbent forum, at brugerne skal skrive. Det er

imod princippet at gå ind og rette”.

Bibliotek.dk giver andre brugere mulighed for at rapportere om irrelevante kommentarer, man

sætter brugerne til at være politi. Hvilket dog kun er sket en gang. (KL).

I Rex har der endnu ikke været problemer med irrelevante tags, hvilket betyder, at der aldrig er

ryddet op i de tags, der ligger i Primo. JM siger om irrelevante kommentarer:

”Folk tager det seriøst. Vi har ikke skullet være politi over for brugerne”.

Guy & Tonkin (2006) diskuterer i deres artikel problematikken med at rydde op i tags. Deres

holdning er, at man ved at rydde op mister den åbenhed, der har gjort folksonomier populære.

Indtil dato har der været større problemer med sprog- og stavefejl i bibliotek.dk end i Rex.

En løsning kunne være at sætte bibliotekarer til at rette posterne, men dette er en dyr løsning. På den

anden side kunne det være en brugbar løsning, hvis man skal have gavn af brugernes kommentarer.

Brugerne kan ikke rette egne kommentarer i bibliotek.dk. Hvis brugerne fik denne mulighed, kunne

det muligvis reducere antallet af fejl. Da kommentarfeltet i bibliotek.dk ikke er søgbart, har det rent

søgningsmæssigt ingen betydning med fejl.

I BNG har man valgt en løsning med at rette tags til og slette, hvis data er uanstødelige eller ikke

giver mening. Der rettes også stavefejl, men ellers ændres ikke. Man har valgt at bruge tid på det og

undersøger til bunds, hver gang et tag bliver slettet, men som BE siger:

”Vi må ikke overtræde grænserne”.

Det vil til enhver tid være en subjektiv mening, hvornår et tag er anstødeligt, derfor tror vi ikke, at

dette kan bruges som en rettesnor for evt. sletning af tags. Personaleressourcer spiller også ind her.

108


Problematikken om censur har indflydelse på, om brugerne vil tagge. Hvis brugerne oplever, at

deres tags forsvinder, selvom de måske er uforståelige for andre, fordi de er tagget til personligt

brug, kan det ende med et system, som ikke bliver brugt. Dette understøttes af en undersøgelse, der

viser, at brugere, der tagger, ofte starter med at tagge til personligt brug og siden begynder at tagge

med et socialt sigte. (Marlow et al., 2006).

Vores analyse viser, at der ikke er konsistens i brug af ental/flertal og bestemte/ubestemt form i

Rex. For at løse denne type af problemer, som på sigt kan blive større og være med til at gøre data

inkonsistente, mener vi, at det kunne være en hjælp for brugerne, hvis man giver korte retningslinjer

i det øjeblik, en bruger ønsker at tagge. En form for værktøj kan på sigt være med til at minimere

problemerne med flere former af samme ord, som ellers kan få indflydelse på søgeresultaterne i

form af fx støj. Især hvis man på et senere tidspunkt ønsker at gøre brugernes emneord søgbare

sammen med emneord fra katalogen. En guideline til brugerne anbefales også af Spiteri (2007).

Men man skal ikke gå for vidt i bestræbelserne på at hjælpe brugerne med at skabe data. Vi skal

passe på ikke at komme helt derud, hvor vi overvejer lister med ord, som brugeren kan vælge ud fra

ved tagging. Dette vil iflg. BE være at gå for vidt. Hun udtaler:

”Det er brugernes selvstændighed, det drejer sig om, den skal vi tage alvorligt, ellers

vil de ikke være med”.

Vi mener, der er tale om en balancegang, og det vil være at gå for langt i bestræbelserne på at styre

brugerskabte data, hvis brugerne skal vælge ord fra lister, og så kan man sætte spørgsmålstegn ved,

om man så kan tale om ”rigtige” brugerskabte data.

Vores holdning er, at bibliotekerne godt lave en let redigering/overvågning. Brugerne bliver selv

irriterede over sprog- og stavefejl. Man skal dog finde en balance, som både tager hensyn til de

brugere, der skaber data og de brugere, som søger i systemet.

Promovering af det populære. Brugernes holdning til tagclouds

Tagclouds optræder i vores empiriske materiale kun i Rex. Vores fokusgruppedeltagere virker

nysgerrige og positive over for tagclouden. Deltager L ser en fordel ved tagclouden. Hun udtaler:

109


”Den kunne godt hjælpe med at finde det emneord, som er tættest på det, som jeg

tænker på”.

En anden deltager ser en fare for, at tagclouds kan være vildledende, men sjovt. C siger:

”Jeg tror, at jeg ville komme til at gå ind i noget, som ikke var det, jeg søgte efter.

Noget der lød lidt sjovt. Hvorfor står der f.eks. katte? eller andet… Så bliver jeg

nysgerrig, jeg skal se, hvad der er, jeg ved ikke, om det er noget, jeg kunne bruge til

noget, men det ville være sjovt”.

Dette udsagn understøttes i litteraturen af Sinclair (2008, s. 23). I hans undersøgelse er resultatet, at

tagclouds ikke understøtter den verifikative, men derimod den mere uspecifikke

informationssøgning. Tagcloud kan skabe en opmærksomhed med sit visuelle udtryk, men der er

også en fare for, at tagcloud kan aflede opmærksomheden.

Promovering af det populære. Brugernes holdning til ”Andre har lånt”

I analysen viser det sig, at de titler, der vises som ”Andre har lånt”, er meget populære titler.

Ca. 40 % i DBCs brugerundersøgelse udtaler, at de vil anvende servicen. (Larsen, 2009).

Alle personerne i fokusgruppeinterviewet er positive over for funktionen og bruger den:

C: ”Det er let at trykke på ”andre har lånt”

C:”Det er tiltrækkende at se, hvad andre har læst.”

L: ”Jeg bruger det afsnit, der hedder: Andre har lånt denne bog. Det har jeg brugt.

Det er tiltrækkende at se, hvad andre har læst.”

C: ”Det andre har lånt, det kigger jeg også på…. Det er meget nemt lige at trykke på,

hvad de ellers har lånt. Hvis det er noget i samme stil, så passer det fint for mig…”

110


”Andre har lånt” bygger på statistik, og er dermed ikke kontekstafhængigt. Personerne udtrykker

ingen skepsis over for funktionen og kommenterer ikke kvaliteten i servicen i forhold til de titler,

der præsenteres.

Der kan efter vores mening være en vis fare ved at vise og promovere ”Andre har lånt”. Dette

skyldes, at der skal mange data til, før visningen giver et præcist match. Som status er nu, er det

ikke tilfældet. I vores stikprøveundersøgelse viser det sig, at mange af de bøger, der vises som

”Andre har lånt”, er populære krimier, og dermed ikke et præcise match. Analysen viser, at bøger

med henvisning til ”Andre har lånt” ikke udpræget er den populære litteratur.

KL siger da også selv i interviewet, at ”Andre har lånt” kun er sin den spæde start, og at det først

kommer til at virke, når dataindsamling kommer op på nationalt plan.

På nuværende tidspunkt er funktionen med til at forstærke hitlister, og det har iflg. KL skabt debat

og modstand og overvejelser blandt biblioteksfolk.

KL argumenterer således for ”Andre har lånt” funktionen:

”..Når det kommer op på nationalt plan, så bliver det også sådan, at XXs

jernbanebøger også giver nogle jernbanebøger, som andre har lånt”.

Det kan være problematisk at sætte funktionen ”Andre har lånt” på, inden datagrundlaget er stort.

Der er en fare for, at brugerne ikke kan tage funktionen alvorligt, hvis de opdager, at det altid er de

samme populære bøger, der bliver foreslået.

Login

Det er til diskussion, hvorvidt det er en god idé, at brugerne skal logge sig på systemet, når man vil

hhv. tagge, kommentere og rate.

BE mener, at loginprocedure ikke er nødvendig, mens KL mener, man bliver nødt til at have login

af hensyn til spam og vandalisme i systemerne.

Sikkert er det, at de valg, der træffes, har betydning for brugerne.

Vores fokusgruppedeltagere er enige om, at det ikke er en hindring for brugeren, at de skal logge

på. C siger, at det er let at logge på Rex, hvorimod det er lidt besværligere i bibliotek.dk, og at man

derfor skal være mere motiveret.

Z siger, at det er ufatteligt let at få login.

111


Anononymitet

C mener, at man kan være mere tilbøjelig til at tro på det, brugere skriver, hvis man ved, hvem de er

med fulde navn, men påpeger omvendt, at det kan hindre nogen i at skrive, hvis de skal opgive

navn, og at det derfor ikke skal være tvungent.

C: ”… det er utroværdigt, at man kan skrive sit navn fx bare skrive Lise, og det sker

der ikke noget ved. Det er utroværdigt”.

Vi mener ikke, at det er nødvendigt at opgive navn, det er en del af kulturen i andre sociale sites, at

man optræder under pseudonym. Men måske forventes det at være anderledes med en

biblioteksbase end med andre sites, som fx flickr, hvor det er helt normalt med pseudonymer.

KL giver som årsag til, at man skal logge sig ind, at det er for at undgå spam af reklamer. Hun

fortæller også, at en kommende digital signatur kan gøre det lettere for brugerne med et login, som

bliver fælles for alle offentlige sider.

I BNG har man valgt ikke at have login ved tagging, da det skal være nemt for brugerne, og der har

ikke været problemer med automatiske reklamer og spam.

Man kan ikke få kontakt og skabe communities. Systemerne giver ikke muligheder for, at det

sociale kan spille en rolle. I den brede foksonomi finder brugerne hinanden via de tags, de tildeler.

Hverken i bibliotek.dk eller i Rex er der gode muligheder for at dyrke det sociale aspekt, man kan

ikke se, hvem de andre brugere er, men kun finde dem via dokumenterne. Der ville være større

muligheder for at finde andre brugere via de tildelte tags end via dokumenter, som man kan i

Stockholm Public Library. (Aagaard, 2009, s. 1).

Brugernes syn på inddragelse af brugerskabte data

Det ser ud til at være vanskeligt at få brugerne til at deltage aktivt med brugerskabte data i OPACs.

Indtil videre har der ikke været den store interesse hverken i Rex eller i bibliotek.dk.

Undersøgelsen fra Sverige (Aagaard, 2009) viser heller ikke den store brugerinteresse, da kun 0,1 %

af brugerne har deltaget aktivt.

112


Tendensen fra deltagerne i fokusgruppeinterviewet er, at de ikke ønsker at deltage aktivt, da de ikke

kan se, hvad de skulle få ud af det. Alle tre deltagere vil ikke bruge tid på det. De udtaler bl.a.:

L: ”Jeg må indrømme, jeg kan ikke se, hvad jeg får ud af at gøre det. Hvorfor skulle

jeg gøre det? Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor jeg skal bruge min tid på det”.

C: ”Hvis jeg skulle gøre det, skulle det være, fordi jeg blev tvunget til det. Det er ikke

noget, jeg vil gøre af mig selv”.

Vores deltagere vil altså kun deltage, hvis de selv får noget igen. Enten i form af at de selv føler sig

beriget ved at læse andres input, eller hvis der er en belønning.

To af fokusgruppedeltagerne (L og C) har både læst og skrevet anmeldelser i forbindelse med

rejser. Dette har de gjort, fordi de føler, at de får noget ud af det. Men det ser ud til at forholde sig

anderledes med brugerskabte data og biblioteker.

C udtrykker det således:

”Føler ikke, at jeg får det samme ud af, hvad andre har skrevet, når det er

bibliotekslitteraturen”.

L foreslår en måde at aflevere data på, som er mere motiverende:

”Hvis det var muligt at gøre det, når man stod på biblioteket med bogen i hånden,

kunne det være mere oplagt, at man kunne lægge en seddel der, at bogen er god.

Føles mere relevant som en oplevelse som noget, jeg har del i”.

Deltagerne har ikke opdaget funktionen, det ser ud til, at bedre markedsføring af funktionerne

kunne have værdi, og der ligger et arbejde i at motivere brugerne.

En af deltagerne i interviewet (C) taler for at tilbyde fordele for brugere, der deltager aktivt. Hun

foreslår, at det bliver et krav for at kunne reservere en bog eller gå videre med søgningen. Det kan

dog blive en barriere, som kan skabe irritation.

Det Kgl. Bibliotek (JM) har gennemført en brugerundersøgelse, som viser samme tendenser som

nærværende fokusgruppeinterview.

113


” Brugerundersøgelsen viser bl.a., at brugerne generelt synes, at anmeldelser ikke var

noget, de ville skrive, det er for tidskrævende. Folk vil gerne have tags, men de gider

ikke bruge kræfter på det”.

I undersøgelsen af Aagaard (2009) finder brugerne det sværest med tagging, de vil hellere anmelde

og rate.

Måske er ovenstående et udtryk for, at vi står i startfasen med udnyttelse af brugerskabte data. Det

er tendenser, og der mangler større brugerundersøgelser på området. Folk har endnu ikke vænnet sig

til mulighederne, og der har ikke været fokus på mulighederne. Så længe brugerskabte data ikke

optræder mere synligt i OPACen, vil det nok være svært at få andre brugere til at deltage aktivt.

Aagaard (2009, s. 8) peger på, at det er en almen antagelse, at flere tags vil generere flere tags.

Dette leder hen til spørgsmålet om større løsninger.

Større løsninger med brugerskabte data

En del biblioteker i udlandet har valgt at tage data ind i katalogen fra LibraryThing for Libraries

(LTFL). I Danmark og i Sverige er man på vej med nationale løsninger, som går på tværs af

bibliotekstyper.

PMP oplyser i ekspertinterviewet, at der også i den danske løsning indgår overvejelser om, hvorvidt

man ønsker at inddrage data fra andre typer af domæner, fx boghandlen Saxo og data fra DR. Det

svenske projekt ”Öppna biblioteket” (Aagaard, 2009) er derimod tænkt som en rent

biblioteksorienteret løsning med 140 deltagende biblioteker 38 .

DBC og Det Kgl. Bibliotek er enige om, at der skal større datagrundlag til, og de kan ikke selv

levere ”den kritiske masse”. JM giver udtryk for, at brugerskabte data i en større sammenhæng har

en værdi, - minimum nationalt, og meget gerne internationalt. Han tror på tanken om at dele og

berige med nationale tags og udvide med tags fra fx LibraryThing.

En løsning med brug af data fra andre domæner eller sites vil forøge datamængden. Spørgsmålet er,

om brugerdata uden videre kan indgå i andre systemer. Data vil sandsynligvis være uens, når de

kommer fra flere leverandører og især fra forskellige domæner og sprog. Fx kan den

engelsksprogede litteratur fra LTFL skabe problemer i en dansk database.

38 http://oppnabibliotek.se/om-projektet

114


Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om brugerne skriver anderledes, hvis de fx skriver til et

boghandlersite end til biblioteket, og om brugerne skriver eller tagger anderledes de forskellige

bibliotekstyper imellem. Vil fx tags skabt til en folkebiblioteksbase have samme værdi/mening i en

universitetsbase? Sådanne faktorer må overvejes.

Både det Kgl. Bibliotek og DBC er opmærksomme på, at de ikke selv kan skaffe brugerdata nok, og

overvejer derfor andre løsninger. De amerikanske biblioteker Claremont University Consortums

bibliotek og California State University Northridge beskriver både de positive og negative

erfaringer med LTFL. Hvis der ses på de positive erfaringer, som begge steder vejer højere end de

negative, vurderes det bl.a., at LTFL er en billig løsning, der kan berige med data til materiale, der

ellers mangler emneord, og hermed øge muligheden for at finde materialet.

Dette vurderer vi kunne være specielt interessant for Det Kgl. Bibliotek, da dokumenterne i Rex er

meget uensartet indekseret, og mange dokumenter slet ingen emneord har.

I ovenstående kapitel har vi diskuteret hovedpunkter, som findes centrale for indførelse af

brugerskabte data i OPACs. Der er ikke endegyldige svar. Meget afhænger af udviklingen i de

kommende år og særligt, om det lykkes at opnå en tilstrækkelig kritisk masse.

115


6.0 Konklusion og perspektivering

Dette speciale analyserer anvendelsen af brugerskabte i de to OPACs, bibliotek.dk og Rex. Vi har

lavet en grundig analyse af de enkelte tags og kommentarer, men det er en undersøgelse på et tidligt

stadie, og der er en begrænset mængde data til rådighed. Der er tre centrale problemstillinger:

Beriger de brugerskabte data de eksisterende data, hvad adskiller dem fra traditionel indeksering, og

kan der ses tendenser til brugsmønstre.

Der er tre måder, hvorpå brugerskabte data kan berige en OPAC:

• Berige den eksisterende indeksering ved at tilføre nyt i forhold til traditionel indeksering.

• Give brugerne mulighed for personlig information management, PIM.

• Udveksle data med andre og deltage og skabe sociale netværk.

Det er karakteristisk for de brugerskabte data, at der er mange deskriptive data i begge baser,

svarende til 87 % i Rex og 78 % i bibliotek.dk. I Rex viser analysen, at 78 % tilfører ny viden i

forhold til traditionel indeksering. I bibliotek.dk er det 64 %.

Selvom brugerne tilfører mange nye deskriptive data, vurderes, at de ikke i søgesammenhæng er

anvendelige. Grunden er, at der endnu ikke er noget perspektiv i at integrere tags og data fra

kommentarfelter med de emneord, som er skabt af eksperter, da der er for få brugerskabte data til at

skabe en rimelig grad af recall og precision.

Opinion kategorien er næste ikke repræsenteret i Rex, mens 90 % af brugerkommentarerne i

bibliotek.dk udtrykker opinion. Ratings er også udtryk for opinion, og både brugerkommentarer og

ratings er overvejende positive. Opinion tilfører en ekstra dimension, som ikke i forvejen er i basen,

og er en berigelse i forhold til traditionel indeksering.

Funktionen ”Andre har lånt” fra bibliotek.dk kræver et større datagrundlag, inden den vil vise et

brugbart og nuanceret resultat. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet kunne se en ekstra dimension i

tagging af semesterlitteraturen, fordi det kan bruges i en faglig sammenhæng, hvor man kan

udveksle med fagfæller inden for ens sociale netværk.

Hvis brugerdata er til gavn for brugerne i deres egen genfindingssituation, og hvis det kan inspirere

andre brugere, har brugerskabte data en værdi. Selv om få brugere deltager aktivt, kan det have

værdi for den enkelte bruger. Hvis andre herudover finder inspiration, er det en ekstra dimension.

116


Brugerne i fokusgruppeinterviewet er skeptiske over for andre brugeres data. Det ser ud til, at de

foretrækker at finde seriøse, objektive og kvalitative data.

De kategorier, der er identificeret, tyder på et brugsmønster, der hovedsageligt er baseret på

personlig organisering, men der er også brugsmønstre med sociale elementer. Karakteristisk er det,

at der ikke optræder vandalisme eller aktivisme, hvilket tyder på, at brugerne er seriøse, når de

tildeler data.

De anvendte analysemetoder har vist sig velegnet til at analysere både tags og brugerkommentarer.

Metoderne har kunnet identificere forskellige kategorier af data og pege på mulige brugsmønstre.

Perspektivering

Der er ikke meget erfaring, der mangler større undersøgelser med inddragelse af brugere. Det kunne

være interessant at undersøge, hvorfor brugere tagger, og på et senere tidspunkt gentage analysen,

da vi på nuværende tidspunkt er i startfasen med indførsel af brugerskabte data.

Det er væsentligt, om brugerne ser en værdi. I dette speciale er alle fokusgruppedeltagerne

studerende, og det kunne være nyttigt at interviewe andre typer af brugere fx forskere og den mere

almene befolkning for at få en bredere viden om brugernes syn på andre brugeres data.

Metoden kunne vise mulige brugsmønstre, men ikke afdække brugernes motivationer for at tildele

data. Survey eller interview med involvering af brugere kunne være en brugbar metode til at

afdække disse i en evt. fremtidig undersøgelse.

117


7.0 Litteraturliste

Anderson, C. (2007). Den lange hale: Om fremtidens forretningssucces: at sælge mindre af mere.

Kbh.: Gyldendal.

Anderson, J. D. & Pérez-Carbello, J. (2001). The nature of indexing: how humans and machines

analyze messages and text for retrieval. Part I: Research, and the nature of human indexing.

Information Processing & Management, 37(2), s. 231-254.

Andresen, L. (2008). National opsamling af brugerskabte data. Bibliotek og Medier, 18(2), s. 23.

Bates, M. J. (1989). The Design of Browsing and Berrypicking Techniques for the Online Search

Interface. Online Information Review, 13(5) s. 407-424.

Belkin, N. J., Oddy, R. N. & Brooks, H. M. (1982). ASK for information retrieval: Part I.

Background and theory. Journal of Documentation, 38(2), s. 61-71.

Bouman, W., Hoogenboom, T., Jansen, R. et al. (2008). The Realm of Sociality: Notes on the

Design of Social Software. Sprouts: Working Papers on Information Systems, 8(1). Lokaliseret den

29. december 2009 på: http://sprouts.aisnet.org/8-1

Bradley, P. (2007). How to use web 2.0 in your library. London: Facet Publishing.

Bronstein, J., & Aharony, N. (2009). Views and Dreams: A Delphi Investigation into Library 2.0

Applications. Journal of Web Librarianship, 3(2), s. 89-109.

Brookover, S., & Burns, E. (2008). Pop Goes the Library: Using Pop Culture to Connect With Your

Whole Community. New Jersey: Information Today.

Bødker, M., & Sønderslev Christensen, M. (2007). Nettets genkomst? DF Revy, 30(6), s. 4-6.

Caplan, P. (2003). Metadata Fundamentals for all Librarians. Chicago: American Library

Association.

Case, D. O. (2002). Looking for information: A Survey of Research on Information Seeking, Needs,

and Behaviour. Amsterdam: Academic Press.

Casey, M. E., & Savastnuk, L. C. (2007). Library 2.0.: A guide to participatory Library Service.

New Jersey: Information Today.

Christensen, A. (2009). Next generation catalogs: What do users think? Conclusions from beluga

project in Hamburg. I: IFLA 2009: Looking at the Past and Preparing for the Future. Italy, 20-21

August. 4 sider. Lokaliseret den 29. december 2009 på:

http://www.ifla2009satelliteflorence.it/meeting3/program/assets/AnnChristensen.pdf

118


Courtney, N. (2007). Library 2.0 and beyond: Innovative technologies and tomorrow’s user.

Westport: Libraries Unlimited.

Dervin, B. (1992). From the mind’s eye of the user: The sense-making qualitative-quantitative

methodology. I: J. D. Glazier, & R. R. Powell (Eds.), Qualitative research in information

management (s. 61-84). Englewood: Libraries Unlimited.

Dinesen, K. (2008). Forbrugeren i førersædet: kommunikation og ledelse efter web 2.0 efter the

pull society. København: Gyldendal Business.

Farkas, M. G. (2007). Social software in libraries: Building collaboration, communication, and

community online. Medford: Information Today.

Fraser, M. (2008). Throwing sheep in the boardroom: How online social networking will transform

your life, work and world. Chichester: Wiley.

Furner, J., & Smith, M., & Winget, M. (2006). Collaborative Indexing of Cultural Resources: Some

Outstanding Issues. Digital humanities 2006: Proceedings of the 1st ADHO International

Conference, France, s. 69-71. Lokaliseret den 29. december 2009 på:

http://www.csdl.tamu.edu/~furuta/689dh/dh06readings/DH06-069-071.pdf

Furner, J. (2007). User tagging of library resources: Toward a framework for system evaluation.

I: WLIC, 73 rd IFLA Conference, 19.–23. august. 10 sider. Lokaliseret den 6. august 2009 på:

http://ifla.queenslibrary.org/IV/ifla73/papers/157-Furner-en.pdf

Gibbons, S. (2007). The Academic Library and the Net Gen Student: Making the Connection.

Chicago: American Library Association.

Godwin, P., & Parker, J. (2008). Information literacy meets Library 2.0. London: Facet Publishing.

Golder, S. A., & Huberman, B. A. (2005). Usage patterns of collaborate tagging systems. Journal of

Information Science, 32(2), s. 198-208.

Guy, M., & Tonkin, E. (2006). Folksonomies: Tidying up tags? D-Lib Magazine, 12(1). Lokaliseret

den 15. august 2009 på: http://www.dlib.org/dlib/january06/guy/01guy.html.

Hadro, J. (2008a). SOPAC 2.0 Debuts in Darien. Library Journal, (15). Lokaliseret den 1.

december 2009 på: http://www.libraryjournal.com/article/CA6592650.html

Hadro, J. (2008b). YourLibrarySite Supports SOPAC 2. Library Journal, (20). Lokaliseret den 1.

december 2009 på: http://www.libraryjournal.com/article/CA6618850.html

Halkier, B. (2008). Fokusgrupper. København: Forlaget Samfundslitteratur.

Harboe, T. (2006). Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Forlaget

Samfundslitteratur.

119


Hjørland, B. (2001). Informationsvidenskabelige grundbegreber. (2. rev.udg.). København:

Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret den 1. november 2009 på:

http://www.db.dk/bh/core%20concepts%20in%20lis/hj%C3%B8rland_informationsvidenskabelige.

pdf

Holmberg, K., Huvila, I., Kronquist-Berg, M., & Widén-Wulff, G. (2009). What is Library 2.0?

Journal of Documentation, 65(4), s. 668-681.

Ingwersen, P. (1982) Search procedures in the library analyzed from the cognitive point of view.

Journal of documentation, 38(3), s. 165-191.

Ingwersen, P., & Järvelin, K. (2005). The Turn: Integration of information seeking and retrieval in

context. Dordrecht: Springer.

Ingwersen, P. & Wormell, I. (1990). Informationsformidling i teori og praksis. København:

Munksgaard.

Kari, J., & Hartel, J. (2007). Information and Higher Things in Life: Addressing the

Pleasurable and the Profound in Information Science. Journal of the American Society for

Information Science and Technology, 58(8), s. 1131-1147.

Keen, A. (2008). The Cult of the Amateur: How blogs, MySpace, YouTube and the rest of todays’

user-generated media are destroying our economy, our culture and our values. London: Nicholas

Brealey.

Kipp, M. E. I. (2006). Complementary or discrete contexts in online indexing: a comparison of

user, creator and intermediary keywords. Lokaliseret den 18. september 2009 på:

http://dlist.sir.arizona.edu/1533/01/mkipp-caispaper.pdf

Kipp, M. E. I. (2008). Searching with Tags: Do Tags Help Users Find Things? I: The International

Society for Knowledge Organisation Conference, Montreal, August 5-8. 7 sider. Lokaliseret den

18. september 2009 på: http://eprints.rclis.org/14566/

Kipp, M. E. I., & Campbell, D. G. (2006). Patterns and Inconsistencies in Collaborative Tagging

Systems : An Examination of Tagging Practices. I: Proceedings Annual General Meeting of the

American Society for Information Science and Technology, Austin. 12 sider. Lokaliseret den 28.

august 2007 på: http://eprints.rclis.org/archive/00008315/01/KippCampbellASIST.pdf

Kroski, E. (2005). The Hive Mind: Folksonomies and User-Based Tagging. Lokaliseret den 15.

august 2009 på http://infotangle.blogsome.com/2005/12/07/the-hive-mind-folksonomies-and-userbased-tagging/

Kroski, E. (2008). Web 2.0 for librarians and information professionals. New York: Neal-Schuman

Publishers.

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. København: Hans

Reitzel.

120


Lancaster, F. W. (2003). Indexing and Abstracting in Theory and Practice. (Third edition). London:

Facet Publishing.

Larsen, K. (2009). Brugerundersøgelse af bibliotek.dk: med forslag til opfølgning. 23 sider.

Lokaliseret den 3. januar 2010 på: http://www.danbib.dk/docs/Brugersurvey_2009.pdf

Lerche, A. (2009). I Vordingborg kan brugerne selv anmelde bøger. Bibliotekspressen (18), s. 5.

Longhurst, B. (2007). Cultural Change and Ordinary Life. Maidenhead: McGraw Hill Open

University Press.

Lyons, C., & Tappeiner, E. (2008). Cataloging 2.0: Metadata Research and Initiatives at a

Community College Library. Journal of Library Metadata, 8(2), s. 155-157.

Mai, J-E. (2000). Deconstructing the Indexing Process. Advances in Librarianship, (23), s. 269-298.

Mai, J-E. (2005). Analysis in indexing: document and domain centered approaches. Information

Processing & Management, 41, s. 599-611.

Maness, J. (2006). Library 2.0 Theory: Web 2.0 and Its Implications for Libraries. Webology, 3(2).

9 sider. Lokaliseret den 11. november 2009 på: http://www.webology.ir/2006/v3n2/a25.html

Marlow, C., Naaman, M., Boyd, D., & Davis, M. (2006). HT06, tagging paper, taxonomy, flickr,

academic article, toread. Lokaliseret den 1. december 2009 på:

http://www.danah.org/papers/Hypertext2006.pdf

Mathes, Adam. (2004). Folksonomies: Cooperative Classification and Communication Through

Shared Metadata. I: Computer Mediated Communication. – LIS590CMC, December. Lokaliseret

den 28. august 2008 på: http://www.adammathes.com/academic/computer-mediatedcommunication/folksonomies.html

Mendes, L., & Quiñonez-Skinner, J., & Skaggs, D. (2008). Subjecting the catalog to tagging.

Library Hi Tech, 27(1), s. 78-81.

Munk, B. & Sejersen, D. B. (2008). Usability og integrated search: Et DEFF projekt under

programområdet Mødet med Brugeren. DF Revy, 31(8), s.10-11.

NISO (2004). Understanding metadata. Bethesda, NISO Press. Lokaliseret den 9. januar 2010 på:

http://www.niso.org/standards/resources/UnderstandingMetadata.pdf

Philipson, K. B. (2008). Indekseringsprocessen: Konsistensmål til sammenligning af tilgange til

emnebestemmelse og emnebeskrivelse. Dansk Biblioteksforskning, 4(3), s. 57-71.

Pu, H., & Chang, C. (2009). An Empirical Study on the Sociality of Tag Selection on Social

Bookmarking Services. Lokaliseret den 23. december 2009 på:

http://www.asis.org/Conferences/AM09/open-proceedings/posters/50.xml

Rutherford, L. L. (2008). Implementing social software in public libraries: An explorativ of the

issues confronting public library adopters of social software. Library Hi Tech, 26(2), s. 184-200.

121


Seger, C. (2007). Folksonomier: Brugerstyret indeksering som en del af organisationers

informationskultur. Dansk Biblioteksforskning, 3(2), s. 19-31.

Shirky, C. (2005, 7. januar). folksonomies + controlled vocabularies. Lokaliseret den 28. august

2009 på: http://many.corante.com/archives/2005/01/07/folksonomies_controlled_vocabularies.php

Sinclair, J., & Cardew-Hall, M. (2008). The Folksonomy tag cloud: when is it useful? Journal of

Information Science, 34(1), s. 15-29.

Smith, G. (2008). Tagging: People-powered Metadata for the Social Web. Berkeley: New Riders.

Soergel, D. (1994). Indexing and retrieval performance: The logical evidence. Journal of the

American Society for Information Science, 45(8), s. 589-599.

Spiteri, L. (2007). Structure and form of folksonomy tags: The road to the public library catalogue.

Webology, (4)2. 9 sider. Lokaliseret den 24. august 2009 på:

http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

Spiteri, L. (2006). The Use of Folksonomies in Public Library Catalogues. The Serials Librarian,

51(2), s. 75-89.

Spiteri, L., & McInnis, K. (2006). The use of collaborate tagging in public library catalogues. 1

side. Lokaliseret den 28. august 2009 på: http://management.dal.ca/Files/Research/Tagging2.pdf

Stebbins, R. A. (2007). Serious leisure: A perspective for our time. New Brunswick, NJ:

Transaction Publishers.

Sterling, B. (2005). Order Out of Chaos: What’s the best way to tag, bag, and sort data? Give it to

the unorganized masses. Wired Magazine. 3 sider. Lokaliseret den 15. august 2009 på

http://www.wired.com/wired/archive/13.04/view.html?pg=4

Surowiecki, J. (2005). The Wisdom of Crowds: Why the Many Are Smarter Than the Few. London:

Abacus.

Taylor, R. S. (1968). Question-Negotiation and Information Seeking in Libraries. The Process of

Asking Questions. College and Research Libraries, 29, 178-194.

Trant, J. (2006a). Exploring the potential for social tagging and folksonomi in art museums: Proof

of concept. New Review of Hypermedia and Multimedia, 12(1), s. 83-105.

Trant, J. (2006b). Social Classification and Folksonomy in Art Museums: Early data from the

steve.museum tagger prototype. I: ASIST-CR Social Classification Workshop, November 4. 27

sider. Lokaliseret den 28. august 2009 på: http://www.archimuse.com/papers/asist-CR-steve-

0611.pdf

Tredinnick, L. (2008). Digital Information Culture: The Individual and Society in the Digital Age.

Oxford: Chandos Publishing.

122


Wal, T. V. (2005). Explaining and Showing Broad and Narrow Folksonomies. 5 sider. Lokaliseret

den 28. august 2009 på: http://www.vanderwal.net/random/entrysel.php?blog=1635

Westcott, J., Chappell, A., & Lebel, C. (2009). LibraryThing for libraries at Claremont. Library Hi

Tech, 27(1), s. 78-81.

Wilson, T. D. (1999). Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55(3),

s. 249-270.

Wisniewski, J. (2009). Next-Gen OPACs: No Time Like the Present. Online 33(5), s. 54-57.

Zollers, A. (2007). Emerging Motivations for Tagging: Expression, Performance, and Activism. I:

The 16th International World Wide Web Conference, May 8-12. 7 sider. Lokaliseret den 18.

september 2009 på: http://www2007.org/workshops/paper_55.pdf

Aagaard, H. (2009). Social indexing at the Stockholm public library. I: IFLA 2009: Looking at the

Past and Preparing for the Future, Italy, 20-21 August. 10 sider. Lokaliseret den 29. december

2009: http://www.ifla2009satelliteflorence.it/meeting2/program/assets/Aagaard.pdf

123


8.0 Bilagsliste

Bilag 1: Telefoninterview med Jørgen Høst (1 side)

Bilag 2: Spørgeguide til ekspertinterviews (1 side)

Bilag 3: Interview med Jørgen Madsen og Karen Strandgaard (lydfil)

Bilag 4: Interview med Jørgen Madsen og Karen Strandgaard (3 sider)

Bilag 5: Interview med Kirsten Larsen og Per Mogens Petersen, DBC (lydfil)

Bilag 6: Interview med Kirsten Larsen og Per Mogens Petersen, DBC (6 sider)

Bilag 7: Interview med Birgitte Ebbesen, Helsingør Bibliotek (BNG) (lydfil)

Bilag 8: Interview med Birgitte Ebbesen, Helsingør Bibliotek (BNG) (4 sider)

Bilag 9: Spørgeguide og spørgsmål til fokusgruppeinterview (3 sider)

Bilag 10: Fokusgruppeinterview (lydfil)

Bilag 11: Fokusgruppeinterview (9 sider)

Bilag 12: Dataudtræk og analyseark Rex

Bilag 13: Dataudtræk og analyserark bibliotek.dk

Bilag 14: Top-10 reservationsliste i Århus Kommunes Biblioteker. Skærmdump 01.01.2010 (1 side)

124


Bilag 1: Telefoninterview med Jørgen Høst (JH), Silkeborg Bibliotek, d. 7.9.2009. Nina

Silkeborg Bibliotek har ikke brugt ressourcer på bruggertagging i katalogen, men afventer resultater

fra bibliotek.dk. JH mener, at der er et projekt, som er støttet af Biblioteksstyrelsen. Men de vil

gerne i gang.

Forslag: Hvis vi er nødt til at være mere overordnede, foreslår JH følgende emne: sociale tjenester.

Hvordan dette integreres i biblioteket.(Bogmærker, ratings..osv.)

Om anmeldelser: Undersøgelser viser, at brugeren synes, det tager for lang tid. De gider ikke, men

de vil gerne rate bøgerne. Han foreslog, at man rater bøger med stjerner ved aflevering. At når

bogen skal afleveres, popper et vindue op, hvor man hurtigt kan give bogen stjerner, hvis man vil.

JH tror gerne, at folk vil tagge i et nationalt system, men mener, at der måske kan blive for få

brugertaggings i et lokalt bibliotekssystem. Han mener, at brugerne, der er på nettet, er ligeglade

med, at det ikke er et lokalt bibliotek, som de føler samhørighed med.

I forbindelse med Summa, som Silkeborg Bibliotek bruger: Odense (som også bruger Summa) har i

samarbejde med firmaet Inlead Media måske udviklet noget?

Fortalte om firmaet: refind.dk: Udviklingsmindede personer, fra miljøet omkring Statsbiblioteket,

har de nogle udviklingsideer? Kontakt: Michael P. Nielsen: kontakt@refind.dk

1


Bilag 2: Spørgeguide til ekspertinterviews

Hvorfor valgte I henholdsvis ratings, kommentarer, tags i Rex/bibliotek.dk/BNG?

Hvorfor fravalgte I henholdsvis ratings, kommentarer, tags i Rex/bibliotek.dk/BNG?

Hvorfor valgte I (ikke) ”Andre har lånt”?

Hvordan har brugerne reageret?

Hvilke erfaringer har I gjort? Positive? Negative?

Hvor mange brugere, tror I, vil benytte de nye muligheder?

Hvad skal der til, for at de sociale teknologier bliver en succes?

Hvilke typer af materialer tagges/rates/kommenteres?

Har sociale teknologier potentiale både i folkebiblioteker og i forskningsbiblioteker?

1


Bilag 3: Interview med Jørgen Madsen (JM) og Karen Strandgaard (KS), Det Kgl. Bibliotek (Rex).

Lydoptagelse vedlagt på USB.

1


Bilag 4: Interview med Jørgen Madsen (JM) og Karen Strandgaard (KS), Det Kgl. Bibliotek

(Rex). Referat 16.9.2009, Kl. 9-10

0.00

Karen og Jørgen er systembibliotekarer. Har deres baggrund i Aleph, som er deres bibliotekssystem.

Nu bruges al tiden på det nye søgesystem (primo), et integreret system. Her er det muligt at gøre

ting søgbare, som ikke ligger i bibliotekssystemet. Andre materialer kan gøres tilgængelige og

søgbare. Nu kan der også søges artikler osv., det kunne man ikke før.

Der kan nu gøres brug af de sociale teknologier, tagging, anmeldelser, osv. Tagging kaldes for

brugernes emneord, det gik op for dem i en brugerundersøgelse at brugerne ikke vidste, hvad

tagging var. Stort chok! (2.29) Derfor kaldes det nu brugernes emneord.

Der er grænser for, hvor meget der er. Primo er et kommercielt system, det er baseret på, at de

nyeste taggings kan ses. Tagcloud er over de mest populære taggings. Der søges kun i brugernes

emneord, når der søges på siden. (4.00) Der er yderligere tags end dem, der kan ses, men der er ikke

mange.

Hvor mange der er? Hvor mange brugere er der? (4.41) Man skal være logget på for at kunne se.

Der er kørt betaversion i lang tid, det er først blevet det primære system i marts i år. Næsten al trafik

er efter marts i år. Det har kørt ca. 1 ½ år som betaversion. Systemerne har kørt parallelt. Det har

været muligt at tagge i 2 år, i starten var det mest interne, der arbejdede med det, som forsøgte.

(7:12). Vores indtryk at det ikke er brugt så meget endnu? Det er korrekt. Der er anmeldelser og

tags. Anmeldelser tror Jørgen ikke det mindste på. (7:38). Det er ikke interessant. Tags bliver dog

trods alt brugt. Lad os se hvad der sker, vores egen nysgerrighed. I større sammenhænge har det en

værdi, - minimum nationalt og meget gerne internationalt. Tror på, at vi skal bruge andres tag,

berige med andres tags og hive dem ind fra f.eks. LibraryThing.

Mht. anmeldelser så skal der kunne hives linier ned fra Amazon.com med ratings og det hele.(8.50),

hvorfor gør folk det? En eksponering af sig selv: se mig, se mig. Ved anmeldelser der skal være

noget, der er værdifuldt for brugeren selv, og det er der ikke i et bibliotekssystem, det tvivler Jørgen

på. (9.27). Især tags tror Jørgen, man kan drage nytte af at dele. Der skal en kritisk mængde til. Man

skal op og have den kritiske masse. Der vil blive interesse for taggings osv., hvis der er en stor

mængde.

Lille samfund her vil folk tagge (Tove om Nota) det store, hvem vil så: Folk tagger lokalt, men når

vi ”putter” det sammen, så bliver det til noget. (11:50).

Snakker noget om, hvad det er, vi skal. F.eks. hvad der motiverer brugeren? (14:00). Der er aldrig

ryddet op i de tags, der ligger på Primo. Folk tager det seriøst. Vi har ikke skullet være politi over

for brugerne.

Samme produkt i Iowa. Anden mulighed for at bruge tagging: Pensumlister (kun interessante for

bestemte) (15:53). Her ser Jørgen en god anvendelse af tagging (pensumlister).

Man kan lave læselister til andre, det har værdi. Kan man anvende tags til materialer som Det

kongelige Bibliotek. Ikke selv får katalogiseret? Et emne kunne være billedsamlinger, det bedste

ville være at lægge dem ud på nettet, og folk kunne tagge. Det ville give en masse problemer, men

det kan fungere et stykke hen af vejen. Er der en mulighed for at gøre det interessant for brugerne,

kan vi lægge det ud. Billeder egner sig bedre til tagging end bøger. (18:23). Spil som er oprettet, til

kvalitetskontrol af taggings til billeder, to skal ramme samme ord, så er det ok.

1


Her ser Jørgen en anvendelse: Stor pulje med ord, lagt ud i et åbent forum, og så

læselister/pensumlister. Et lille univers hvor man tagger en mængde med det samme. (19:50).

Har I snakket med brugerne, om de har lyst til at tagge?

Vi har lavet en brugerundersøgelse, generelt synes brugerne, at anmeldelser ikke var noget, de ville,

det er for tidskrævende, de vil ikke selv gøre det. Taggings er for poppede, men god idé hvis andre

vil tagge (de vil gerne læse dem!). De kunne godt se en værdi i det. En anden vinkel end

bibliotekarernes. Folk vil gerne have tags, men de gider ikke bruge kræfter på det. Hvis vi kan finde

ud af, hvad der skal til, hører det kgl. gerne om det! (22:00).

Specielle eller overordnede ord, man tænker, det kan man ikke bruge til så meget, kan andre bruge

det? Det er det med den kritiske masse, det specielle er godt. Nogle ord er for overordnede.

Om opgaven: Hvad kan det kgl. gøre for at gøre det operationelt for os (specialet)? Vi vil gerne

kigge på data (24:40).

(Snak om bibliotek.dk) (25:00).

Evt. kunne man sammenligne brugerskabt materiale fra bibliotek.dk / primo. Ideen ikke tosset.

Jørgen orienterer sig meget efter stjerner på f.eks. amazon, folk gider nok amazon, det er ikke det

samme på det kgl., det bliver ikke nok eksponeret på det kgl. Folk ved godt, hvor de vil udstille sig

selv. Det kgl. anses måske for mere seriøst, og man vil måske hellere høre den professionelles

mening. (Brugerundersøgelse viser også, at de hellere vil have bibliotekarens mening). (27:58)

Snak om evt. brugerundersøgelse, spændende aspekt for os. Det kgl. har ikke fået lagt en

undersøgelse ud. Web-folkene skal ind over…om at bruge vores speciale…(30:20) For kort frist for

os…skulle lægges ud på forsiden…vil undersøge det.. (34:00)

Nemmere for at os at se på danske data, hvor langt vi er her, kan vi drage nytte af andres

viden…det med billeder lyder interessant.

Kom evt. med andre vinkler, sig til, hvis vi kan være en hjælp? Det, vi har snakket om, dækker vores

tanker godt. Det har ikke haft så høj prioritet. Brugt af få. De, der bruger det, er glade for det, men

ikke ”en kæmpe sællert”. Jørgen er lidt overrasket over, at det ikke ”er plasteret til”, men man skal

selvfølgelig logges ind…(kan sætte en dæmper på det).

Tagcloud: folk gider ikke bruge tid på det, de kommer for at låne.

Usabilitytest: vi får linket tilsendt på mail. (38:43). Det er en Deff undersøgelse, fra sidste sommer.

Inkl. videoer fra testen.

Fortælle om ideen med at rate ved aflevering

Hvis folk så kommer med 40 bøger….(41:00)

De trækker tags ud til os sammen med systemnummer med det nummer, posten er koblet til, så vi

kan se marc-posterne direkte.

Anmeldelser kan tælles på en hånd, mest a la: det er en god bog osv.

Antal af unikke bruger. Dem der tagger, tagger flere gange.

Andre primosystemer: Notredame kommer nu, Iowa er der. Kunne se ud som om, det ligner det kgl.

af omfang temmelig meget. Det er ikke dagligt der tagges, ca. 1 gang om ugen. (45:36).

15.000 søgninger i døgnet, stor aktivitet. Folk vil ind og finde noget og bestille det.

Et faneblad er det ikke meget til noget, der er så lidt? Ja det har du ret i.

2


Typen af brugere. Her er det måske for useriøst med tagging? Det kan der nok godt være en pointe

i. Bibliotek.dk har nok en bedre sag her. (48.20). En anden type brugere, måske mere interessant i

sammenhæng med bibliotek.dk.

Den med stjerne er god, man forulemper ikke brugeren. Log ind, det skal man nok overveje.

Facebooks måde (Tove)

Lister som på Iowa, sjovt at se om folk tager det seriøst. Skabe sine egne samlinger.

Forslag til en anden vinkel: Hvorfor er der ikke flere, der har gjort noget? F.eks. kunne man spørge

Århus (Summa)? De må også have gjort nogle overvejelser. Mener de, at det er værd? Det kgl. har

jo gjort det, fordi systemet havde muligheden for det. (53:11) Jo større mængder, jo bedre. Det kgl.

vil gerne være med i nationale dataopsamlinger.

SLUT.

3


Bilag 5: Interview med Kirsten Larsen og Per Mogens Petersen, DBC (bibliotek.dk).

Lydoptagelse. Vedlagt på USB.

1


Bilag 6: Interview med Kirsten Larsen (KL) og Per Mogens Petersen (PMP), DBC

(bibliotek.dk). Onsdag d. 23.9.2009 kl. 15:00 til 16:30. Referat

Deltagere: Kirsten Larsen (KL) og Per Mogens Petersen (PMP), Nina Holst og Tove Berg.

Sociale teknologier er del af Det nationale projekt. Ide opstået, fordi der har været masser af små

projekter, alle vurderer, der ikke er volumen nok. Derfor fra Styrelsens side ønske om et nationalt

projekt. Der er mange meninger om det.

Bibliotek.dk har ratings og kommentarer. Fra brugerside er det det nemmeste. Emneord kræver, at

man tænker for eftertiden og har interesse i, at andre kan bruge det. Derfor valgte DBC ratings og

kommentarfelt.

3.58

Ratings og kommentarfelt er det enkleste. Tagging med biblioteksfolk involveret. Diskussionen

opstår, hvorvidt de skal have hjælpemidler. Der er en artikel i Biblioteksforskning. Forskel mellem

amatører og professionelle, hvis amatører får visse retningslinjer i forhold til tagging. Er publiceret

inden for det sidste halve år. Det er biblioteksstuderende, der testes på! Ideen at se på professionel

indexering og amatørers tagging. Ideen at se forskellen med hjælpemidler /indvending - så er det

ikke brugertagging!

Derfor startede DBC med ratings og kommentarer.

6.20

Tal fra brugerundersøgelsen, som er i gang stadigvæk:

Se hvad andre mener, hvad mener du om det?

Vil du se andres: 50 % ja, 50 % nej

Selv give indhold: ca. 30 % ;

Der er flere, der vil bruge, end der selv vil bidrage

Se andre har lånt:

38 % vil bruge, 61 % vil ikke

Kører til 5.oktober, så kan vi få resultatet, 1757 har svaret til nu– det er validt

Kommer som pop up, der er link fra forsiden, og der er sendt på den almindelige mailingliste.

Et mindretal har lyst til at gå ind, og kun et mindretal gør det.

Eksempel på at flere i en familie har bemærkninger til en bestemt bog.

Kirsten: Det ligger vel i jeres tese, at kun få vil?

Man kan ikke rette pt. Det er vi i gang med at lave, så man kan rette men kun sin egen. Man skal

logge sig ind. Dette for at undgå spam af reklamer. Har medført, at der nu er flere, der logger på

bibliotek.dk. Spærrer for det værste. Mulighed for at rapportere andres snavs eller irrelevante

kommentarer, så kommer der en mail til Kirsten. Eksempel: Har fået en rapportering på én

irrelevant kommentar. Hvornår får I denne bog? Man sætter brugerne til at være politi.

Roskilde satte det i drift – da Kirsten et stykke tid efter spurgte efter statistik, var der én!

14.41

1


Per: Har I undersøgt, hvor mange biblioteker, der har det?. Nina: KB og Roskilde. Nina: kun få har

det, når vi taler om tagging..

Kirsten: Hvor mange har faktisk gjort noget i bibliotek.dk undersøgelsen efter i drift i 3 uger.

16:00

Nina: kun få brugere på det kgl. Der er ufattelig lidt. Vi havde en teori om manglende samhørighed.

Kirsten: Der skal mere til, for at der kommer nok. Her har vi flere millioner brugere, det er det, der

skal til. Mange undersøgelser viser, at der skal mere til. Undersøgelser viser, at det kun er 1 % . Der

skal meget til, før man gør det. Enten skal man være meget glad eller meget vred?

Man bliver inspireret, hvis der er meget i forvejen.

Per: Saxo haft svært ved at skaffe nok.

Kirsten: Om Amazon har det været sagt, at en person har lavet 17.000 omtaler. Der kan være

elementer af, at man køber omtaler. Det er et salgssted. I bibliotek.dk: Jeg gætter på, at nogle er

forfatterne selv, der skriver om deres egen bog. I bibliotek.dk er der 110 unikke, der lige pt. har

ratet. I gennemsnit 6 bøger pr bruger. 44 har lavet 56 omtaler. De fleste omtaler kun 1 bog. Men det

er helt nyt. Mange har slet ikke opdaget det endnu. Brugerundersøgelser er reklame. 1 bruger ikke

positiv. Hvad skal jeg med det, vil hellere har professionelle. Svaret, at på musikområdet henvises

til professionelle anmeldelser. Viser oversigten, man ser et ekstrakt fra professionelle anmeldelser,

og man ser, hvor mange stjerner.

Kirsten: Balance mellem at nogle brugere hellere vil have professionelles omtale. En bruger skrev

til Kirsten: Hvorfor skal tilfældige brugere promoveres, når professionelle anmeldelser ikke bliver

det. Der er copyright på de professionelle anmeldelser. Viser derfor kun et lille ekstrakt og stjerner.

21.52

Hvis I holder fast i, at omtalerne er det vigtigste spor. I kan få en oversigt over, hvad folk har

skrevet? Men ikke over hvem der skriver.

En har skrevet en omtale af børnebøger fra 50’erne. Tyder på, at det er bøger, der har betydet noget

særligt.

Mange omtaler kun en. Viser, at det er en bog, der særlig betyder noget. De bedste bøger nogen

sinde. Hvis det er sådan, det forholder sig, dur interviews ikke.

Problematik: Det forkerte tidspunkt. Har ikke læst bogen.

Endnu flere vil gerne have en totalbase over, hvad de har lånt. Det må dbc ikke. Funktion når man

er logget ind, kan gemme de bøger, jeg har bestilt i huskeliste.

24.09

Hvis man fik en huskeliste – en lille base over, hvad jeg har lånt, her kunne man lave rating. En

mulighed at den enkelte bruger kan opbygge sit eget katalog og kommentere.

Sociale teknologier fylder mindre, man vil gerne kunne gemme til sig selv, fx søgninger.

Forskningsbibliotekernes potentiale:

2


At se de højest ratede bøger – på forskningsbiblioteket som studerende. De fem bedste bøger inden

for dette område. Venter på digital signatur, som lige er udskudt en gang til. Nu har vi lavet vores

eget login til bibliotek.dk.

Data til Andre har lånt – DBC får fra ca. 10 forskellige biblioteker og fås dagligt. Også her skal der

være rigtig mange, for at det kan være interessant. Læs på danbib dokumentation. Værker matches i

klynger uanset materialetype, når man taler om ”andre har lånt”. Man kan rate ved aflevering?– Der

samles i klynger på samme værk. Betaversion. Tidsskrifter er ikke udelukket. Hver gang et nr

udlånes – giver skævhed a la:

Let krim – alt for damerne

Smærup Sørensen – Bo bedre

Mere volumen – giver mere korrekt – dvs. viser korrekt sammenhæng. Forældre der låner til børn.

Mange kvinder låner til sig selv og til hele familien. Må ikke være personhenførbart, derfor vises

kun, hvis der er mere end to udlån på bogen. Mange titler vises derfor ikke. Ældre titler vises derfor

ikke. Dem der hører Kim Larsen læser også computernyt. Det er sikkert rigtigt!

30.56

Kirsten tester Rifbjerg: Anna jeg Anna. Ingen data. Samles op på cpr numre. Mangler at koble

sammen, hvis samme person låner forskellige steder. Når vi taler om brugerskabte data, så er det

vigtigt at personens data er koblet.

31.55

Andre har lånt: det gamle koncept var, hvad en låner havde lånt samlet på en dag – et snapshot.

Nu samles mere op. Dem der låner meget og ofte. Det skal bredes mere ud. Vi smider stadig ikke

gamle data ud. I starten vil det være krimier som Läckberg, Egholm og Stieg Larsson. På længere

sigt vil det være irriterende, hvis den slags stadig kommer op. Når der kommer mere volumen, skal

der kunne slås op på Rifbjerg: Anna jeg Anna, og så er der hit. Der har været modstand fra mange

biblioteksfolk. Vi forstærker hitlisterne. Men dbc’s argument. Når det kommer op på nationalt plan,

vil alle sære interesser modsvares mere specifikt: Dem, der hører bach – læser også …a la amazon.

At blande materialetyperne, så begynder det at blive interessant.

35:00

flytter til National service

Det er, hvad jeg kan sige (Kirsten)

Per:

Konsortium at beskrive en mulig national løsning, Gentofte, Herning, Axiell, ÅKB? Først et udbud,

I kan læse notatet, projektet er meget papirtungt. Men d. 26.9 nyt konsortium der specificerer

opgaven mere. Se papirer dateret ca. 28.11.2008. Derefter udbud om egentlig national løsning,

modtog 2 tilbud fra ågild =ålborg, gladsaxe og et par biblioteker mere. Det andet konsortium fik

opgaven: SB, KKB, KB, Gentofte og Herning og DBC fik projektlederskabet. Samler data ind -

også inddrage andre end biblioteker, andre fx Saxo og DR. Kan både modtage og videregive data.

Ser det i udvekslingsøjemed. Kulturelle sites ikke salg/kommercielt. Saxo er på kanten.

Tankemæssigt vil vi gerne udveksle fx med Saxo, men der er ikke penge imellem. Juridiske

aspekter ikke færdige. Cpr ikke helt på plads – at kunne samle brugerdata op på tværs. National

løsning for brugeridentifikation afventes. Så man kan samle en brugers data på tværs. Masser låner

3


flere steder. Det er en vigtig aktivitet. Teknisk løsning deles mellem DBC og statsbiblioteket, vi

taler om ratings, tags og anmeldelser (et åbent felt) skal knytte sig til et bibliografisk id - noget der

findes i basen i forvejen. Man kan altså kun bruge de data, der er i basen, lokale biblioteker kan

selvfølgelig ikke bruge eller levere data på de materialer, der ikke har.

Regner med at have den tekniske løsning 1. november 2009. De andre aktiviteter går i gang, og der

skal andre maerialetyper med. Værkvisning i bibliotek.dk: fx når det gælder den klassiske musik,

vil brugeren gerne anmelde og rate på udgaveniveau, men det bliver noget vanvittigt rod. Man må

så skrive på det overordnede niveau, hvilken udgave man vil anbefale. Alt andet vil se herrens ud.

43.36 – 45.00 Kirsten søger Puccini Tosca.

En af de store udfordringer er at få de forskellige konsortier til at fungere sammen. Indholdsrigt, de

samme diskussioner kører, og hvad man bagefter skal kunne med data. DBC har valgt at starte helt

nede på jorden og se, hvor mange data der kommer. Nationalt projekt er besluttet, at det skal i drift.

Kommer i luften en gang i foråret. Det er noget, man betaler for at være med i. DBC vandt, den

årlige afgift for bibliotekerne skulle være 2000 kr. Alle 100 biblioteker plus forhåbentlig

forskningsbibliotekerne skulle gerne på. Forskningsbiblioteker er ikke rigtigt så hook på de sociale

teknologier. Men der er mindst lige så meget potentiale for forskningsbibliotekerne. Vores tal vil

være små.

Kirsten: Man kan lige så godt sige, ny studerende – se de højest ratede bøger. Går ind på et

forskningsbibliotek. Eksempel: her er brugere der ved, hvilke bøger, der er gode, om et bestemt

emne. I den nationale er tags valgt til. Det er dog ikke et emne, der er diskuteret. Det skulle bare

være simpelt. Udfoldede diskussioner lægger man ikke op til. Det er ikke direkte fravalgt i

bibliotek.dk. Vi skulle bare lave en hurtig og billig løsning. Der ligger flere diskussioner i tags, det

er sværere end at give stjerner. Det er sværere at formulere.

Det kan undre mig, at KB ikke har taget ratings med (Kirsten).

52:15

Der er et arrangement i DEFF regi i næste uge om sociale teknologier. Fredag 2. okt. stor workshop

den 5.oktober i Roskilde. Se Bibliotek og Medier, 2009, 2. Kirsten undersøger. Drøfte, hvad kan

forskningsbibliotekerne lave i forhold til sociale teknologier.

55: 00

Om DB og aflevering af specialet:

Vi må tage det lidt bredere, da der er så få data. En af konklusionerne er, at der er så få data, så man

må se sociale teknologier samlet.

57:00

Kritikken kommer nu. Der er sket meget i løbet af de sidste 2 år, hvor det var GULD: Det gælder

biblioteksvæsenet, at der er ikke mange, der gider skrive blogs. Blogs skal være et sjovt og uformelt

informationsredskab. På opfordring fra biblioteker, blog om, at et bibliotek skulle kunne fjernlåne et

materiale, man har i forvejen. Den diskussion kom op, og der var ca. 30 biblioteksfolk.

Et eksempel er forfattere, der ikke synes, det er en god ide at publicere lektørudtalelser. Typisk at

man diskuterer på blogs, hvis man bliver ramt på en eller anden måde.

4


59:00

Per: Er jeres brugerundersøgelse begrænset til bibliotekerne. Nina: ja, dog museer. Tagger mens

man går rundt. Silkeborg måske en ide at rate ved aflevering. Bedre med en kurv med de ting, man

har lånt =en database.

1:01

BNG god ide at kontakte dem. Har meget negativ erfaring. Nedlægges måske. Nettjenesterne får

ikke penge fra staten længere, Birgitte Ebbesen – klager fra brugerne over, at brugere uploader egne

sites. Der er tilføjet noget, der mildes talt ikke bidrager til kvaliteten. Helsingør Bibliotek. Er

opfordret til at skrive om det. Det er dårlige erfaringer. God ide at vise det. Væsentligt også at vise

de negative sider. Per: Jeg sagde netop også, vi vil ikke uploade nye poster fra brugerne.

1:02

Erfaringer fra KB. Brugerne er seriøse. Tag=fucking (1 eksempel)

Problemet med BNG var nørd problemet, nørd – grænsende til det gale– ikke fucking problemet. At

brugerne oploader sider er helt imod hele BNG-ideen – det lægger produktet ned.

Konklusion: Snak med Birgitte Ebbesen.

1:03

Per: Tal med de andre på KB - om billeder – det ville være en berigelse. KB har en del

ufuldstændigt materiale, der kunne knyttes brugerdata til. A la Steve museum.

Nina: I udlandet heller ikke fundet de store erfaringer

1:04

Kirsten researchede før bibliotek.dk – enig i ikke mange erfaringer fra udland, fx amerikanske

biblioteker. Der var ikke statistik på det, som i DK, hvor vi har Bibliotek og Medier til at sørge for

iværksættelse af den slags.

Nina: Vi kan stykke noget sammen.

1:06

Kirsten: Litteratursiden.dk har tagging. I vist omfang et vist community om det. Der er anbefalinger

og ratings.

Per: Har musikbibliotek.dk noget?

Om at det er sværere at skrive tags. Librarything vælger tit ord, der kunne stå i en note. Roman fx

Jo flere der gør noget, jo lettere bliver det selv at gøre noget.

1:08

Ser på litteratursidens faneblad tags. Der er bibliotekarer. Finder en, der ikke er. Prøv om I kan

finde ægte brugere? Haha.

1:09

Kirsten: ide til empiri - problemformulering

DBC kan levere liste over titler, der skrevet på og evt. ratet.

Se om I kan se karakteristika i de materialer, der er ratet og kommenteret.

Dansk - udenlandsk

5


Nye - gamle

Bøger - andre materialetyper

Whatever?

Videnskabelig - populærlitteratur.

Har konstateret, at mange ikke er på de kendte bøger. Ikke Stieg Larsson. Det gider ingen. Det ved

vi alle, den er spændende. 10.000 – 100.000 brugere / læsere kan ikke tage fejl.

Det er da interessant for os. Det har vi ikke selv tid til. Laver kun de undersøgelser, der bestilles.

Skriv ind, hvad er der af fejlkilder, de første 1½ måned, hvor sådan noget er i drift. Hvad er det for

typer af materialer? Hvad kaster early starters sig over. Måske ser det totalt anderledes ud om et år?

Vi har 60-70.000 besøg om ugen. Ser på danbib.dk- statistik. Gamle og nye brugerundersøgelser.

Her kommer den nyeste brugerundersøgelse til at ligge. Der ligger besøgsdata.

Laver I selv noget omkring? Ja Kirsten skriver til Styrelsen.

Til høring i november – Kirsten bruger undersøgelsen til at se tendenser. Der er møde 6.10. Vi går

videre med andre har lånt, det er i kommentarfeltet, man får interessante input. Kun en lille del af

undersøgelsen handler om brugerskabte data. Gemme huskeliste, søgestrenge osv. kommer op, for

det har mange skrevet.

Funktionalitet mellem bibliotek.dk og eget system kommer op. Flere og flere bruger bibliotek.dk

som grænseflade. 50 % starter nu i bibliotek.dk i stedet for i eget system. Derfra skal man kunne gå

herfra og ind i det lokale systemer. Det vil brugerne gerne kunne også, og sådan bliver det.

Per: Er biblioteksbrugere anderledes end brugere på andre typer sites?

Det kunne være et undersøgelsesspørgsmål? Hvad foregår der på andre sites?

Hypotese?

Udvælg et område og sammenlign. DR? Andre, der laver brugerundersøgelser, har ikke så mange

svar. Bibliotek.dk er privilegeret. Let at få folk til at svare. Der er mange svar. Meget positivt. Når

brugerne er sådan ved brugerundersøgelser, kunne det godt være, at de sociale teknologier bliver til

noget - at de viser samme adfærd her, at det kan blive til noget.

1:21

Evt. lave en stikprøve – se på et andet område og sammenligne. Restaurantområdet er oplagt. AOK.

Mit københavn. Checker sitet. Her er taggingmulighed. Man giver karakterer. Man skal vide antal

brugere. Her er kun brugertagging, ikke andres tagging. Så når man kommer her, er det for at få

eller give tagging. En anden profil!

Man kunne undersøge, om brugerne var mere med på det site end bibliotek.dk. Men her er kun

brugere, så profilen er anderledes. Og brugerantallet er anderledes. Det er kun Storkøbenhavn.

Her står, hvor mange anbefalinger, der er. Har nok haft sin storhedstid.

1:25

Vi aftaler at få et brugerudtræk. Det Nationale Projekt når nok ikke at komme så langt. Vi vil dog

gerne inviteres med, hvis der holdes et møde.

Checker DEFF arrangement, vi vil gerne med.

Brugerundersøgelse

Udtræk af data – vi kontakter, når vi vil have dem

Slut 1:30

6


Bilag 7: Interview med Birgitte Ebbesen (BE), Helsingør Bibliotek (BNG). Lydoptagelse.

Vedlagt på USB.

1


Bilag 8: Interview med Birgitte Ebbesen (BE), Helsingør Bibliotek (BNG) Referat.

Referat af interview med Birgitte Ebbesen (BE), Redaktør for BNG, Helsingør Bibliotek, onsdag d.

30.9.2009

00.00

Gik i gang i september 2007 samtidig med nyt CMS system, der åbnede mulighed for det.

2 sider af sagen:

Tagge og man gør det bare, skal ikke være oprettet som bruger. Der kommer mail til redaktionen,

når nogen har tagget, så vi kan kontrollere det, om det er brugbart. Vi forbeholder os ret til at slette

uønsket tekst. Der er reklamer, det går ikke.

Her kan man se, hvad man møder, når man oprettes som bruger. Møder man dette.

Ved oprettelse af links. Viser papir.

Tags retter vi også til og sletter, hvis det er uanstødeligt eller ikke giver mening, vi retter det, der er

forkert stavet, men laver ellers ikke om. Vi må ikke overtræde grænserne.

Er der mange, der lægger tags ind, som I må slette?

Har ikke tal for det, men sletter tags ind imellem

Sletter brugerlink – og sletter de tags, der er tilknyttet (med mindre de også er tilknyttet andre

sider). Det må undersøges til bunds hver gang.

For oprettelse af nyt link – skal man være oprettet – ny side det er simpelt, man melder sig bare ind

– udfylder få felter adresse, kodeord og e-mailadresse (e-mail for at vi kan kontakte, hvis vi sletter).

Hvad er årsagen til at I begyndte på det?

Stærkt ønske fra Styrelsen – senere blevet et krav, det skal til for at få støtte – en form for

brugerinvolvering skal til.

Hvorfor valgte I tagging frem for andre ting?

Det ligger lige for i den form, vi har – det egner sig til det.

Oprettelse af links – de to ting hænger sammen.

5:13

Det må være nemmere at skrive en kommentar?

– det har vi ikke gjort!

I kan se det på Styrelsens hjemmeside – der er ansøgningsskema, måske pillet af, deadline midt i

september.

6:19

Synes brugerne, det har værdi? Er de seriøse?

Det har vi undersøgt - undersøgelse sidste år – her er konklusionen:

I oktober 2008 var der ca. 230 brugerlinks i BNG. Blandt disse er der enkelte gode og relevante

links, der beriger guiden optimalt f.eks. i Computere, it og internet, Erhverv og økonomi. Men

generelt drejer det sig om meget specifikke, smalle og lokale sider, der afspejler brugernes private

1


interesser og dermed kun har brugsværdi for ganske få. Enkelt bruger har valgt at udfolde sin egen

hjemmeside DUDA i næsten alle kategorier, hvilket i bedste fald er ganske overflødigt og i værste

fald er medvirkende til at spolere overskueligheden og sløre formålet med BNG. (Birgitte Ebbesen,

7.11.2008).

230 brugerlinks dengang, 400 brugerlinks nu.

Se papir Om BNG og lille vejledning – er på infosite og er til medarbejdere.

8:01

Hvad mener brugerne – kommer det til udtryk i brugerundersøgelsen?

Tænke højt test, 5 testpersoner.

De fæstnede sig ikke ved det! – de så det godt, inddelingen. Brugernes links er øverst,

bibliotekarernes derefter. De 5 testpersoner kommenterede det ikke. Vi gik efter emner,

testpersonerne gør ikke det, man forventer, de gør helt andre ting. Tænker på en anden måde, så det

fik vi ikke afdækket. Der var heller ikke mange tags på det tidspunkt.

9:50

Er der brugere, der ikke ved, hvad tag betyder?

Har diskuteret det meget – ligger i én streng (tags og emneord) – råd fra webguruerne, det er et ord,

som er ved at vinde indpas. Ældre og midaldrende ved det ikke, men folk ved heller ikke, hvad

emneord er. Derfor valgte vi ordet tags.

Brugernes og bibliotekarernes ligger i 2 separate lister i administrationsmodule. Posterne

eksporterer til DBC, hvor de kan downloades – kun de kontrollerede emneeord eksporteres -

brugernes tags kommer ikke med.

11:56

Fagreferenterne skal bruge de kontrollerede emneord fra DBC.

Kunne I have givet brugerne en liste?

Det ville aldrig have virket – web 2.0 folk ville sige – det må i ikke. Brugernes skal tages alvorligt,

ellers vil de ikke være med.

Vil de være med?

Der er mange tags - kun få skriver vrøvl eller driller. Der er folk, der synes, hvis jeg tagger, er den

side nemmere at finde næste gang.

Oprettelse af links – det er seriøst. Folk, der gerne ville lægge noget af det ind, de synes, er godt.

Det er subjektivt. Folk med en nicheinteresse, som vi aldrig selv ville have lagt ind. Udfolder

DUDA – er overalt i BNG. Det er ikke meningen. Vi samler, spreder ikke.

14:28

Er det egentlig ikke imod hele BNG tanken om de bedste og mest kvalitative sider?

Ja – det stritter i hver sin retning!

Hvad synes du om, at brugernes links er der?

2


At det er opdelt - det bliver vi også bebrejdet. Det er imod web 2.0. siger guruerne.

Fx guruen Andreas Johansen.

16:30

Tagger brugere både brugeres og bibliotekarers tags?

Ja, mest på bibliotekarernes tags.

Hvis et link er tagget, er der så flere?

Nej, ikke tendens til at taggede tagges mere, det ved vi ikke.

Virker overflødigt, posten er jo tildelt relevante fx emneord ental/flertal – underlødigt.

Er det ikke alle, der giver andre søgemuligheder?

Flere søgemuligheder, jo. Ikke i taglisten. I taglisten er der ingen trunkering.

Kun i fritekst er der trunkering.

18:48

Om noter:

I vores regler og vejledning står, at brugerne ikke har tålmodighed på nettet – noter kun 2 linjer – vil

godt skrive, men de læser dem ikke, viser alle undersøgelser.

Brugerens begejstring, nu skal I høre…

Det er de begejstrede?

Ja, ikke negativt brok, det er positivt.

Ex.: Brugergruppe i privat firma, Pava behandling – det slettes, det får de besked om.

Systemet bremser, så de ikke lægges på igen.

De får mail om at respektere reglerne

Har I statistik over antal brugere?

Nej.

Vi har kun over de links, de har lagt ind

Henter papir…

22:00

Hvor mange timer arbejder du med BNG?

Officielt 30 timer x 2 personer

21 biblioteker, 120 bibliotekarer bidrager.

Går ind i administrationsmodulet…

Vi har 4543 registrerede brugere – (ikke alle lægger links ind)

De fleste modtager nyhedsbrevet.

3


Kender ikke, hvor mange der tagger – ved det ikke, da de ikke skal være logget på, og dette for at

det skulle være nemt at tagge.

Automatiske reklamer og spam har ikke været et problem.

En anden type oplysninger brugerne lægger ind på bibliotek.dk

25:45

Har du kendskab til andre a la jer, der har tags? – nej

Litteratursiden laver noget.

27.00

Har I udviklingsplaner med det?

Nej. Ikke i øjeblikket.

Hvordan vurderer I, det går?

Tagging, det går bare – har sagt de negative sider

Brugerlinks – seriøse mennesker – men de begriber ikke guiden, det har ikke ændret sig siden

brugerundersøgelsen.

Vil I beholde det?

Vi er ikke kommet til nogen konklusion. Vi har et nyhedsbrev, det giver et øjebliksbillede af

guiden. Når vi går hjem fredag, fanger vi ikke lørdagens nye links, det har vi fået reaktioner på, vi

har forklaret, at vi har taget det væk.

Kommentarer var i forbindelse med links.

Ingen kommentarer på baggrund af tags, ser ikke nye tags, men nye links det ser man.

Hvad med fremtiden?

Tænker over det, og skal finde ud af det. Arbejder med yderligere integration med bibliotek.dk, vi

står ved et vadested.

Hvad med usabilitytesten? Det er undersøgelsen, hvor I har fået konklusionen.

Spurgte I om tagging?

Den gik på egne links, ikke spørgsmål om brugerlinks, ikke tagging.

Afsluttende bemærkninger:

Der er gode sider og mindre gode sider.

Velkommen til at vende tilbage!

Vil gerne se specialet, når det er færdigt. Vil gerne se, hvordan det er andre steder.

Sjovt at følge det bagefter.

35:00 SLUT

4


Bilag 9: Spørgeguide og spørgsmål til fokusgruppeinterview

Spørgeguide til fokusgruppeinterview:

Forud:

Intro-e-mail

Påmindelse 2 dage før selve interviewet

(Evt. pilotinterview)

Nina:

Tove:

1. Introduktion: Tak til deltagerne. Fortæl kort og overordnet om specialet,

og hvad det er, vi undersøger: værdien af brugerskabte data, det er kommentarer, tags,

ratings og andre har lånt i en Opac (forklar alle begreber men kort).

2. Præsentationsrunde - Os selv og deltagerne (navn, alder, job og studie)

3. Hvad er et fokusgruppeinterview? Deltagerne taler med hinanden,

kommenterer hinandens udsagn, diskuterer, vi har en række spørgsmål, vi lærer noget af jer,

alle erfaringer, meninger og holdninger er ok.

4. Varighed 1-1½ time. Optages med diktafon, renskrives og gives til

biblioteksskolen og Kira, bilag i specialet, og det offentliggøres ikke

5. Interviewet her i dag handler om: brugerskabte data i Rex og

bibliotek.dk. Vi forklarer, hvilken slags brugerskabte data, der er i de to baser og viser 1-2

eksempler på alle slags. Interviewet handler for os om at finde ud af, hvad I synes, der har

værdi, og om det er noget, I selv ville bruge.

6. Hvad kommer der til at foregå i dag? Vi har en række startspørgsmål og

mere uddybende spørgsmål. Om vores indgriben og grad af det, hvis I kommer væk fra

emnet og i det omfang, at vi får svar på alle spørgsmålene. Interviewet i dag skal belyse,

hvordan brugerne/ I - opfatter ”de brugerskabte data”.

7. Selve interviewet:

Nina: Åbne spørgsmål

Tove: Mere specifikke spørgsmål

Evt. skift her (Nina): Afsluttende vurderende spørgsmål

1


Spørgsmål til fokusgruppen

Åbne spørgsmål:

[vi viser fx amazon, librarything, stevemuseum, facebook osv.]

Bruger I sociale teknologier – sider af den slags, vi har nævnt/vist her?

Hvad er jeres erfaringer med disse? Kunne I finde på at involvere jer i noget af den slags?

[viser udvalgte eksempler fra bibliotek.dk og Rex]

Kunne I finde på at involvere jer, når det drejer sig om en biblioteksdatabase?

Hvad skal/skulle der til, for at I selv ville tagge m.m?

Når I går på Rex eller bibliotek.dk, er det så for at søge noget bestemt? Eller for søge inspiration?

Er det anderledes at tagge/skrive kommentarer/rate her end på andre typer sites?

Mere specifikke spørgsmål:

Rex:

Har I opdaget, at disse funktioner er på Rex?

Skulle det være mere synligt?

Brugernes tags er ikke søgbare – skal de være det?

Er der noget, der kunne være bedre eller anderledes? [der er ikke link i posten]

[vis tagcloud] Hvad er det her? Ved I, hvordan kan det bruges? Hvad ligger der bag?

Bibliotek.dk

Har I opdaget, at disse funktioner er på bibliotek.dk?

Ville I selv bruge andres tags, kommentarer, ratings og funktionen ”andre har lånt”?

Hvad synes I om kvaliteten af de enkelte typer af brugerskabte data? Kan det bruges til noget?

Hvordan kan det bruges i forhold til de data, der er i forvejen i databasen? Supplerer det? Bringer

det nyt?

2


Hvad fungerer? Tags, kommentarerne, ratings, ”andre har lånt”? Hvad ville I mest bruge?

I bibliotek.dk? i Rex? [Hvis der er forskel] hvorfor?

Ville I selv benytte jer af at tagge, kommentere, rate?

I bibliotek.dk? i Rex?

Er der forskel?

Hvis der er forskel, hvorfor?

I hvilke situationer forestiller I jer, at I kan anvende disse funktioner?

Arbejdsmæssig? Studieøjemed? I almindelig interesse? Underholdende? Fritidsinteresser?

Man skal være logget på, er det en hindring?

Afsluttende opsummerende og vurderende spørgsmål:

Skaber det værdi?

Er det et seriøst værktøj?

Hvad kunne motivere?

8. Tak og debriefing. Hvad synes I om emnet og forløbet?

3


Bilag 10: Fokusgruppeinterview. Lydoptagelse. Vedlagt på USB.

1


Bilag 11: Fokusgruppeinterview, d. 18.11.2009. Referat

Deltagere:

Lorna (L), Danmarks biblioteksskole, kandidat i Library Science. 38 år.

Zap (Z), Hum.-Bas, RUC, med tilsagn om optag på journaliststudiet. 21 år.

Cecilie (C), bachelorstud. Læser bachelor på antropologi. Københavns Universitet. 22 år.

De kender Amazon.com

(Eksempel fra Amazon vises)

Herefter intro til fokusgruppeinterview.

5:28 – 17:45 Tove viser eksempler fra Bibliotek.dk og Rex. Forskellige typer af brugerskabte data

introduceres.

17:45: Åbne spørgsmål til sociale teknologier (Nina):

17:46 Bruger I sociale teknologier – sider af den slags, vi har nævnt/vist her? [amazon,

librarything, facebook osv.]

Z: Har ingen Facebook profil. Ikke det mest pålidelige, ingen kvalitets garantier, er jo bare folks

personlige meninger.

C: Bruger Facebook til personlige mail/kontakt. Går aldrig selv ind og skriver, læser nogen gange

folks meninger, det kan være interessant.

L. På Amazon: Er det skrevet af folk fra sitet eller andre, der har læst bogen? Tvivlsomt med deres

pålidelighed. Bruger Facebook til personlige mail/kontakt

Z: På YouTube virker omgangstonen hadefuld, det er ikke særligt konstruktivt. Mudderkast.

20:13: Bruger I sociale teknologier på jeres studie? Fx bogmærker?

(giver en uddybning af bogmærker). Kun L kommenterer på at gøre det. De andre ryster på

hovedet, de bruger det ikke.

L: Bruger det i en medicinsk database. Hvor man kan få tilsendt noget.

21:41. Hvad synes I om at skulle involvere jer? I sagde noget om pålidelighed?

C: Vil gerne læse andres, men vil ikke selv skrive en lang anmeldelse. Vil sige det til mine venner,

men ikke skrive det, ikke dele det med alle.

Z: Læser hvad andre skriver, og de få gange jeg har skrevet (kommenteret) er det kun for at

modsige folk, hvis det er for groft det, som de skriver. Det er sjældent, at jeg føler en spontan trang

til at dele mine oplevelser med andre.

1


L: Jeg har ikke rigtigt brugt det. Ideen med semesterlitteratur, her kan jeg se, at det kan bruges,

måske mere som et diskussionsforum end som social networking. Hvis der f.eks. mangler et par

sider i bogen…man kan dele det her.

Z: tænkte på, at det at man hurtigt kan skrive i et ”comment-felt” (et klik), folk de staver helt ad

helvede til og kan ikke sætte kommaer - det ligner lort, det er muligvis også derfor, man har fået en

mistænkelighed overfor alt, hvad der er skrevet af brugere, man får ”et filter”. På fx YouTube er

kommentarer skrevet i hast.

24:09.

Brug af biblioteksbaser.

Når I går på Rex eller bibliotek.dk er det så for at søge noget bestemt? Eller for søge inspiration?

C: Jeg går på bibliotek.dk og Rex og andre relevante databaser, så er det stor set altid noget

specifikt jeg går efter. Når jeg går på Rex, er det altid i undervisningssammenhænge, faglitterære

tekster eller bøger, jeg har læst om i forbindelse med et projekt. Med skønlitterære bøger eller

musik, så kan jeg godt finde på at søge efter f.eks. forfatteren.

L: I Bibliotek.dk søger jeg ofte på typer af materialer, det bruges i en anden sammenhæng end Rex

(faglig). F.eks. musik, dejligt at man kan afgrænse på den måde, det er i min afslapningstid.

Z: Søger på emneord i forbindelse med projekter, i relation til dette. Baser: bibliotek.dk og andre

biblioteks hjemmesider.

26:30: Hvad skal/skulle der til, for at I selv ville tagge m.m?- skrive anmeldelser og ratings?

L: Jeg må indrømme, jeg kan ikke se, hvad jeg får ud af at gøre det. Hvorfor skulle jeg gøre det?

Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor jeg skal bruge min tid på det…Kan du uddybe?

Jeg vidste faktisk ikke, at Rex havde brugeremneord. Jeg vil gerne lære, hvordan de

komplementerer de almindelige emneord, hvor forskellige er de, er de mere diskriminerende, eller

er de mere detaljerede eller? Det kunne være interessant.

Men gå på Amazon og skrive en kommentar – det vil jeg aldrig gøre!

C: Hvis jeg skulle gøre det, skulle det være, fordi jeg blev tvunget til det. F.eks. hvis jeg skal gå

videre med det her (det hun er i gang med) og så skal skrive en (anmeldelse). Jeg ser ingen grund til

det. Jeg får ikke selv noget ud af det. Så tvang eller hvis det kunne give mig fordele i mine videre

søgninger, f.eks. hvis de krævede det, for at jeg kunne reservere en bog eller gå videre med

søgningen. Det er ikke noget, jeg vil gøre af mig selv.

Z: Det er lidt af det samme. Måske er det fordi, jeg ikke selv får noget ud af, hvad andre skriver.

Hvis jeg virkelig fik det, så kunne jeg måske også finde på at skrive selv, men så tror jeg måske, at

det virker religiøst at promovere en bog så meget.

L: Jeg har forresten brugt brugeranmeldelser om restaurantbesøg og hotelbesøg, brugerne har

skrevet, hvor fantastisk det er, godt og billigt, og når man kommer, er det så ”lousy”. Det er AOK.

Man kan se brugeranmeldelser og total. Men gode oplevelser for hoteller, de holdt stik.

2


C: Det har jeg også brugt - teater, restauranter. Og i forbindelser med rejser på nettet og på

rejseforums, beskrivelser af rejser…

30:32 Har I så selv kommenteret på de sider?

C: Jeg har gjort det på rejseforums, for der har jeg også selv fået noget ud af det, så kan jeg finde på

det.

L: Det er det samme. Med hoteller, de fik anmeldelser af os.

30:50 Hvad er det så, der gør, at I har gjort det der (på de sider)?

C: Jeg har ikke gjort det meget overhovedet. Føler ikke, at jeg får det samme ud af, hvad andre har

skrevet, når det er bibliotekslitteraturen.

L: Hvis det var muligt at gøre det, når man stod på biblioteket med bogen i hånden, kunne det være

mere oplagt, at man kunne lægge en seddel der, at bogen er god. Føles mere relevant, som en

oplevelse, som noget jeg har del i.

31:50 (Tove) Du siger, at du stoler på brugerne, og at du vil bruge brugeroplysninger. Er det lige

så meget, som hvis det var en eller anden debat?

C: Jeg ved ikke, om jeg stoler på det. Det kan give mig inspiration til at undersøge noget nærmere,

måske har jeg så fået undersøgt noget andet også. Jeg må sige, at jeg stoler ikke på det, som jeg

stoler på bibliotekaren, som jeg heller ikke stoler på.

32:37 Mere specifikke spørgsmål til sociale teknologier (Tove):

Har I opdaget, at disse funktioner er på Rex? Bibliotek.dk?

C: Jeg havde ikke set, at det var på Rex, og jeg bruger Rex rigtigt meget.

Det har sit eget faneblad. Skulle det være mere synligt?

C: Jeg tror stadig ikke, jeg ville bruge dem. Det, du viste, det var meget forskelligt, hvad der stod

(Saxo, danmarkshistorie).Meget subjektivt, jeg ved ikke, om jeg kan bruge det. ?? Problemer med at

høre resten…

Z: De er ikke decideret skelsættende i deres originalitet. Ret oplagte, man skulle tro, det var noget,

der kom mange på (hits). Det var både lidt med sprede hagl og ret indlysende emneord.

33:50- 34.16 Flere eksempler på brugernes emneord læses op

Z: Hvis emneordene var skrevet til en Pixibog, ville det være jo være misvisende, men i forhold til

bogen er det jo ikke vanvittigt originalt at skrive hverken Saxo og Danmarks historie. De to ord

(Saxo, danmarkshistorie) er nok dem, man tænker mest på, når man siger Saxo. Det virker ikke så

behjælpeligt?

3


L: Hvorfor er brugernes emneord adskilt fra almindelige emneord? Hvorfor har de ikke bare et

register?

34:59 Ja, hvad synes du om det?

L: Ja, jeg synes godt om, at de var samlet et sted, når jeg søger emneord, så tænker jeg ikke på, at

jeg skal søge emneord i brugernes emneregister og Rexregister. Når jeg søger, dækker det hele

samlingen, så burde emneordene også dække hele samlingen af emneord.

35:30 (Snak mellem Tove og L om afklaring af dette).

Tove spørger, om det er det, L mener…. (at man skal kunne søge emneordene samlet)

L: Ja

36:01 Er der noget, der kunne være bedre eller anderledes?

C: Jeg har jo f.eks. aldrig lagt mærke til det. Jeg ved godt, at det står der ret tydeligt, men jeg ville

ikke opdage det, hvis ikke I havde nævnt det. Så har de vel tænkt over, at det var noget, vi kunne

bruge til noget. Så gøre det mere synligt eller noget…

L: Vi har begge to sagt, vi søger meget målrettet, når vi søger i Rex, så det er et oplagt sted for at

søge noget browsing.

C: Jeg synes, at det der med semesterlitteratur, er helt vildt smart. Så hvis man kan gøre det mere

synligt, ville det være meget godt. Det ville blive brugt meget.

36:55 Om det mest populære. Er det noget, I ville kunne bruge? (Tagcloud). Hvad er det et

udtryk for?

L: Det kunne godt hjælpe med at finde det emneord, som er tættest på det, som jeg tænker på.

C: Jeg tror, at jeg ville komme til at gå ind i noget, som ikke var det, jeg søgte efter. Noget der lød

lidt sjovt. Hvorfor står der f.eks. katte? eller andet… Så bliver jeg nysgerrig, jeg skal se, hvad det er,

jeg ved ikke, om det er noget, jeg kunne bruge til noget, men det ville være sjovt.

Der er så lidt lagt ind endnu…så tænk på, hvis der havde været flere, ville I så have brugt det, og

I hvilke situationer, forstil jer, at det var mere omfattende.

C: Det ville være en fordel

38:53 Kan I gennemskue, hvorfor der er noget, der står med stort og noget med småt?

C: Det, der er mest populært, står med stort.

L: Jo større det er, jo flere har skrevet det samme ord.

39:21 Hvis vi nu går til bibliotek.dk. Har I opdaget, at disse funktioner er på bibliotek.dk?

4


Ja, alle har set det.

39:40 Ville I selv bruge det, andre har skrevet? Tillægger I det nogen værdi?

L: Jeg bruger det afsnit, der hedder: Andre har lånt denne bog. Det har jeg brugt. Det er

tiltrækkende at se, hvad andre har læst.

Z: Nej, Jeg tror ikke, jeg ville læse andres kommentarer. Jeg er ikke helt tilbøjelig til at tro på, hvad

andre de har skrevet.

C: Det andre har lånt, det kigger jeg også på. Især hvis det er noget jeg ikke kender, kan jeg også

finde på at kigge lidt på, hvad andre har vurderet. Jeg kan godt li´, hvis den har fået 4 stjerner, og

der er 4, der har anmeldt den, så er den nok okay, men det er sjældent, at jeg går ind og læser

kommentarer. Det er meget nemt lige at trykke på, hvad de ellers har lånt. Hvis det er noget i

samme stil, så passer det fint for mig..

L: Jeg bruger det, hvis en bog er udlånt, og har lang reserveringstid.

C: Det er det samme for mig.

41:36 Det, brugerne skriver (tags, anbefalinger,) tilfører det noget nyt til de data, der ligger der i

forvejen, som er tilføjet af biblioteket?

L: I forhold til Rex synes jeg, det måske er det forkerte sted, fordi jeg bruger Rex, det er meget

dobbelt system - at browse, jeg søger en bestemt bog. Det er heller ikke den slags bibliotek for mig.

Så hvis det skal være noget iværksat, skal det være et bedre søgesystem. Så man kan finde det, man

leder efter. Men i forhold til bibliotek.dk synes jeg, det er oplagt, at brugere kommer på banen med

anmeldelser af bøger, fordi der er så mange bøger, at man kan browse og browse i ugevis og ikke

blive klogere, kun på titlen.

C: Jeg bruger det ikke i Rex og tror heller ikke, jeg vil komme til det, fordi når jeg søger i Rex,

søger jeg meget specifikt. Det gør jeg ikke på bibliotek.dk. - ikke på samme måde i hvert fald. Der

er jeg mere tilbøjelig til at søge lidt rundt og være lidt mere åben.

43:30 Har du ikke brug for at browse i den situation, hvor du bruger Rex? Eller ville du egentlig

gerne kunne?

C: Det har jeg ikke tænkt på umiddelbart.

43:40: Browser du mere, når det er i almindelig interesse end i studieøjemed?

C: Jeg spørger andre studerende eller professorer eller andre. Så jeg bruger brugerudtalelser på den

måde.

Z: Det giver meget god mening at spørge nogen, som man i forvejen har tillid til. Jeg synes ikke, det

virker vildt behjælpeligt, det der var i Rex. Det er fint nok, at det er der. Jeg har virkelig svært ved

at fæstne lid til det, også fordi det er så ufatteligt nemt. Det er så nemt at klikke på en stjerne haha.

5


Det er som at træde på et insekt for sjov, man ved ikke, hvorfor man gør det, man gør det bare. Jeg

tror ikke rigtigt på det med stjerner.

44:54 Har du samme opfattelse, når det gælder tags. Er det lige så nemt?

Nej, overhovedet ikke. Stjerner og stjerner, der er 5 muligheder afstukket på forhånd. Det er så

ufatteligt nemt. Den er virkelig god, virkelig dårlig. Det kunne jeg sagtens selv finde på i et svagt

øjeblik. Haha - én stjerne uden selv overhovedet at have læst den. Det tror jeg også virkelig, der er

mange mennesker, der godt kunne finde på. Hvorimod tags da skal man selv gøre noget, der skal

man virkelig tænke sig om. Bare de tags vi så, det ville give mere mening, hvis det var en bog, der

på en eller anden måde…, at man skriver Saxo så kommer automatisk alt det, Saxo har skrevet. Det

nytter ikke så meget, at der står Saxo dernede i tags. Det er mere, hvis det handler om et eller andet

helt specifikt. Hvis det fx handlede om Saxos pottetræning, så kunne man skrive det: Saxos

pottetræning . Det ville være meget mere…

L: Tags i Rex, det skal være mere seriøst i Rex. Det skal pege på vigtige værker, på andre artikler

der omhandler det samme.

46:40 Hvad ville I mest bruge?

Det kommer an på til hvad!

46:57 Er der forskel?

Z: Ja, hvis jeg havde læst den der bog, som jeg synes, den var virkelig god eller virkelig dårlig. Her

kunne jeg godt for min egen småperverse fornøjelses skyld finde på at gå ind og se, hvad folk har

skrevet og begynde at diskutere med dem. Det kunne jeg sagtens finde på. Det får jeg ikke så meget

ud af på den måde, men det kunne være sjovt nok. Ganske harmløst.

Det andet, det med tags í Rex, kunne godt være interessant, hvis folk skrev nogle tags, der adskilte

sig mere fra det, man naturligt og helt automatisk ville skrive – og så bare læse teaseren på det.

C: Så ville det kræve, at så skulle man kunne se, at der var nogle tags. Ellers ville jeg aldrig selv

finde på at søge på det.

Z: Hvis man søger emneord - noget halvspecifikt, det kunne være meget interessant, hvis man

kunne skrive noget specifikt fra starten, så skal man tit søge på noget mere overordnet. Det ville

være godt, hvis man kunne søge på noget specifikt fra starten, når folk har lavet de emneord, så

ville man søge på en helt anden måde, så ja. Hvis alle brugte det, kunne man nok søge på en helt

anden måde.

C: Det lyder som en god ide, men det ville virkelig kræve, at mange brugte det.

Z: Ja virkelig meget.

48:54 Man skal være logget på for at kunne skrive. Er det nogen hindring?

6


C: Det virker bedst på Rex, hvor man let kunne logge in. Så er der et sted, hvor man kunne trykke,

og så kunne man anmelde med det samme og komme videre. På bibliotek.dk skulle man tilbage,

hvis man vil søge igen. Det er lidt besværligt, så skulle man være mere motiveret for det.

L: Login er brugt som et slags filter. Så kan man se, hvem der har skrevet noget sjusket og

bandeord. Om det gør det mere troværdigt, det er jeg stadig i tvivl om.

Z: Jeg tror ikke, det betyder så meget. Det er ufatteligt let at få et login. Alle kan få et login, man

skal bare sende en mail.

50:35 Hvem tror I, der tagger og skriver anmeldelser?

L: Det kan være bibliotekarer for at sætte processen i gang.

Z: Det kommer lidt an på hvilken bog, det kan være bibliotekarer eller engagerede brugere.

C: Det er jo meget nemt. Det er måske ikke brugbart. Det kunne være alle. Jeg synes bare, at der er

en tendens til, at hvis der står noget, så er det kun positive ting. Jeg ved ikke, om der en tendens til

at tænke, at hvis der ikke er nogen anmeldelser, så er det negativt.

52:00 Er det mere troværdigt med brugerskabte data på biblioteker i forhold til andre sites?

Z: Ikke i forhold til Amazon, men det er i forhold til YouTube, som er topmålet af utroværdighed.

Det er virkelig bare 5 minutters videoklip, og så sidder de og kloger sig på det. Det er meget

sjældent gennemtænkt, hvad de skriver der. Her må man trods alt antage, at de har have læst en bog,

og det plejer at tage mere end 5 min.

C: Jeg er enig, gider ikke YouTube, det er bare mudderkastning, og det kan ikke rigtig bruges til

noget positivt overhovedet, hvorimod her er det lidt mere konstruktivt, XXX???

L: Ikke noget at tilføje, er enig.

53:30 Hvordan skulle det være, for at I ville tagge m. m. i en biblioteksdatabase i den ideelle

verden?

C: Hvis man søger noget skønlitterært – det er tit meget subjektivt. Lettere at forstå, hvis det er

faglitteratur, nemmere at finde noget alle kan være enige om. Jeg ved ikke, om det ville hjælpe at

vide, hvem de var.

L: God ide, hvis anmeldelser var mere synlige, og man så de første par linjer af brugers anmeldelse.

Z: Hvis det fungerede bedre, hvis jeg havde fundet noget, som det tog lang tid at finde, så kunne jeg

godt finde på at skrive et emneord, noget a la det første, som jeg intuitivt havde skrevet. Hvis andre

tænkte som jeg, kunne de finde det, hvis de tænker bare nogenlunde som mig.

L: Jeg kunne tænke mig, der var en belønning. En månedspris, gratis kaffe, en læsegruppe. Andre

der kunne lide de samme bøger.

7


55:47 En form for gulerod?

L: Ja – en indsats, man bruger tid på det.

C: Der kunne være et filter, der kunne søge det umulige fra? Det er meningen, det er for alle, men

alligevel. Jeg er farvet af, hvis der er stavefejl og helt mærkelig grammatik, og folk bare har skrevet,

bare for at …

56:35 Hvad ville brugerne sige til, at nogen gik ind og rettede fx kommaer?

C: Ja, ja, men nogen gange tænker man, de kunne godt lige have brugt lidt tid på det. - Nej, så var

der nok ikke nogen, der gad skrive.

Z. Der kunne være en stavekontrol.

L: Kan brugerne rette og fjerne her?

Tove: Ja

57:20 Vi kan fx se, at fucking er fjernet som brugertag fra Rex? Hvad ville brugerne sige til at

der blev redigeret?

C: Det er selvfølgelig meningen med et åbent forum, at brugerne skal skrive. Det er imod princippet

at gå ind og rette.

Z: Det er nok det, der afskrækker mig for at tro på det her. Det bliver pøbelagtigt. Man bliver

overbevist om, at det MÅ være forkert det, der står. Også i høj grad på YouTube hvor…

58:40 Tager i DBCs og Rex’s data for gode varer?

Z: Ja, og det er utroligt velment, men man får sjældent meget ud af at læse det. Den ultrakorte

anmeldelse (noten), det er umuligt at danne sig et indtryk af, hvad det handler om.

C: Det er brugbart, det stoler jeg helt klart på, men selvfølgelig får jeg ikke så meget ud af 3 linjer.

Der er en grund til (som bruger), at man er endt der. Hvis man er interesseret i selve bogen, så synes

jeg godt, man får noget ud af det.

1:00 Hvad skal der til for at motivere jer?

C: Hvis jeg selv har søgt i lang tid og ikke kunne finde noget, hvis det så lykkes, kan man skrive det

ord. Så kan andre i samme situation bruge det.

Z: Jeg kan ikke se, hvad guleroden skulle være i forbindelse med sådan noget her.

Z: Stjernesystem – jo flere kommentarer jo mere belæst. …

1:01 Det kan være selvpromovering som Facebook? – men ved at skrive her, kan man ikke

gennemskue, hvem der har skrevet. Har I kommentarer til det?

8


C: Det spiller meget ind. Man stoler mindre på det. Folk behøver ikke stå inde for det, de skriver

bare. Man ville være meget mere tilbøjelig til at tro på det, når der står, hvem det er - det fulde

navn. Jeg ville selv aldrig skrive mit fulde navn, hvis jeg ikke kunne stå inde for det.

Det skal heller ikke være tvungent at opgive navn. Så er der færre, der vil skrive.

1:03 Enige?

L: Man kan bevare anonymitet, man har et brugernummer, systemet ved, hvor mange gange og

hvem der har skrevet. Man kan promovere sig selv, komme i medierne og måske for lov at til at

låne i længere tid, få en belønning, hvis ens anmeldelse får god kritik, og man har brugt tid på det.

Det giver mening.

C: Vi er logget ind nu, det er utroværdigt, at man kan skrive sit navn, fx bare skrive Lise, og det

sker der ikke noget ved. Det er utroværdigt.

1:05 Flere kommentarer

Nej.

Slut

9


Bilag 12: Dataudtræk og analyseark Rex. Vedlagt på USB.

1


Bilag 13: Dataudtræk og analyseark bibliotek.dk. Vedlagt på USB.

1


Bilag 14: Top-10 reservationsliste i Århus Kommunes Biblioteker. Skærmdump,

d. 1. januar 2010

1

More magazines by this user
Similar magazines