Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo

KVÆG

Muligheder, begrænsninger

og udfordringer ved

afgræsning


Kvægkonference: »Kvægproduktion og sundhedsfremme« - der blev holdt

i Vingstedcentret i november måned - satte fokus på øget afgræsning,

som fundament for intensiv mælkeproduktion. Et inspirerende og tværfagligt

panel af indlægsholdere gav deltagerne indblik i nogle af de ydre

vilkår, der kan drive udviklingen i retning af produktionssystemer med

mere afgræsning og, hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer

der er i forhold til øget afgræsning

[ Karen Helle Sloth ]

Dyrlæge, faglig skribent

Kun græs i New Zealand

Jim Gibbs fra Lincoln University, New

Zealand, lagde ud med at tage udgangspunkt

i new zealandske forhold, hvor

støtteordninger til landbrugsproduktionen

bortfaldt uden varsel eller overgangsordninger

for mere end 20 år siden.

Dengang, ligesom nu, betød stigende

omkostninger ved intensiv, industrialiseret

produktion mindre sandsynlighed

for en sikker indtjening, når

hovedparten af produkterne skulle sælges

på det globale marked. De forhold

samt øget opmærksomhed og lovkrav

til dyrevelfærd, gjorde det attraktivt at

øge og optimere græsbaseret mælkeproduktion.

Ifølge Jim Gibbs var udvikling

af mælkeproduktionssystemer baseret

på græs som eneste foder oplagt,

fordi jordpriser og klima gjorde græsset

til det billigste foder.

I New Zealand er mælkeproduktionen

i dag udpræget sæsonbetinget og tilpasset

vækstsæsonen for græs. I Canterburyområdet

på syd-øen er man på 20

år gået fra bedrifter med gennemsnitlig

153 køer og 269 kg værdistof produceret

pr. ko til bedrifter med gennemsnitlig

700 køer og 450 kg værdistof pr. ko.

Dyretætheden ligger i dag på 3,4 køer

pr. ha i området. Produktionssystemerne

kan betegnes som lavomkostnings-systemer,

der primært foregår udendørs,

hvilket reducerer infrastrukturomkostningerne

væsentligt på de enkelte bedrifter.

Endelig imødekommer udendørs

produktion offentlighedens opfattelse

af, at køer på græs har bedre velfærd

end køer på stald.

Jim Gibbs rundede sit indlæg af med

at fortælle, hvordan strukturudviklingen

over tid også har betydet, at opgaver i

veterinærpraksis har ændret sig fra ambulancetjeneste

til mere helhedsorienteret

produktionsrådgivning med bl.a. reproduktion,

yversundhed og klovsundhed

som særlige indsatsområder.

Hvad forhindrer afgræsning i DK?

Troels Kristensen fra Institut for Jordbrugsproduktion

og Miljø på Forskningscenter

Foulum, fulgte efter med resultater

fra en større spørgeskemaundersøgelse

gennemført blandt danske mælkeproducenter.

Ud af de adspurgte bedrifter

anvendte 66 pct. 0-græsning til

køerne. Bedrifter med 0-græsning var

karakteriseret ved større stigning i besætningsstørrelse

gennem de seneste

fem år, større investeringsniveau og

øget andel med automatiske malkesystemer,

når man sammenlignede med

bedrifter, som anvendte afgræsning til

køerne.

De tre vigtigste forhindringer eller

problemer identificeret for besætninger,

som praktiserede 0-græsning, var

problemer med drivgange, besværlig

adgang til græsningsarealer (større afstand,

krydsning af veje) samt forventning

om øget arbejdsbelastning. Undersøgelsen

viste desuden, at der var en

klar forskel mellem bedrifter med afgræsning

og bedrifter uden, hvad angik

deres vurderinger af problemer i for-

bindelse med afgræsning. Fx vurderede

75 pct. af bedrifterne med 0-græsning,

at fodermanagement ville være problematisk

mod kun 28 pct. blandt bedrifterne

med afgræsning.

Ifølge Troels Kristensen viser resultaterne,

at der er en stærk sammenhæng

mellem den måde, bedrifter producerer

og deres holdning eller forventninger

til problemer og muligheder i deres

produktionssystem. Alligevel forventede

mere end halvdelen af de bedrifter,

som praktiserede 0-græsning i undersøgelsen,

at græsning om 10 år vil

være øget som følge af lovkrav, mens

halvdelen af bedrifter, som praktiserede

0-græsning i undersøgelsen, forventede,

at efterspørgslen efter mælk fra

køer på græs vil øges.

Samlet pegede Troels Kristensen på

forhold som besætningsstørrelse, foder

og besætningstype, men også på

ny teknologi, finansieringsmuligheder

og krav fra samfundet som drivende

kræfter mod/imod produktionssystemer,

som i højere grad baserer sig på afgræsning.

Han konkluderede endvidere, at vi

i Danmark sandsynligvis fremadrettet vil

få en endnu klarere opdeling af bedrifter

i hhv. de højteknologiske, intensive

produktionssystemer med fokus på individet

og så økologiske eller alternativelavomkostnings-produktionssystemer,

som vil have fokus på både produktivitet

og ressourceforbrug.

Betydningen af det

globale mælkemarked

- De danske mælkeproducenter skal

Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 9

>


KVÆG

vænne sig til en mere svingende mælhed blevet en slags makro-egenskab på gen negative effekter på vomslimhinkeafregning.

den måde, at hvis noget er sundt, er det de, mikroorganismer eller fiberfordø-

Det var en af konklusionerne fra kon- per definition godt og kan derfor købes jelighed, som generelt beskrevet for

sulent Martin Hestbæk, Dansk Kvæg, og spises uden yderligere motivation. lavt vom pH, og han mener derfor, at

som begrundede det med, at markedet For producenter og branche er sunde den kritiske grænse for lavt vom pH er

for mejeriprodukter i EU ikke længere egenskaber ved mælkeprodukter derfor anderledes for køer fodret udelukken-

er så beskyttet og derfor mere følsom en vigtig nøgle til den moderne forbrude med kvalitetsgræs end for køer fod-

overfor påvirkninger i produktion og efger. Forskningsaktiviteter på Handelsret med TMR, som vi kender det her i

terspørgsel på verdensmarkedet. højskolen i Århus ser i øjeblikket nær- Danmark.

Effekten af svingende verdensmarmere på de sammenhænge, som forkedspriser

på den lokale prissætning brugere opfatter, der eksisterer mellem Køer på TMR skal have et flydelag

forstærkes af forholdsvis få store leve- mælkeprodukter og sundhed.

Niels Bastian Kristensen fra Institut for

randører til verdensmarkedet. New Zea-

Husdyrbiologi og – sundhed på Forskland

er fx hovedleverandør på mælningscenter

Foulum tog afsæt i

kepulver, mens EU er det på ost. Ikke

desto mindre forventer branchen en

generel positiv prisudvikling de næste

10 år pga. den stigende efterspørgsel

på mejeriprodukter over

hele verdenen. Men udsvingene,

Konferencen var arrangeret af DDD

– Sektion vedrørende Kvæg og Danske Kvægfagdyrlægers

Forening i samarbejde med KU

LIFE, AU, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

og DTU Veterinærinstituttet.

sund drøvtyggerfodring baseret

på resultater fra en række vomforsøg

udført på Foulum på kalve

og køer. Ifølge Niels Bastian

Kristensen er vom-pH ikke en entydig

størrelse, fordi niveau og

med den højeste prisrekord i 2007

betydning af niveauet afhænger

og laveste i 2009 er kommet for at

af, hvor i vommen vi måler den.

blive. Dette vil sandsynligvis påvirke Malkekøer uden

En drøvtyggervom kan opdeles i en

den danske mælkeproduktion og tilhø- flydelag i vommen

høj-viskøs og en lav-viskøs fase, hvor

rende mælkeproduktionssystemer. Anden session på kvægkonferencen så pH er en del lavere i den høj-viskøse

nærmere på de vomfysiologiske udfor- fase end den er i den lav-viskøse fase

Hvad køber fremtidens

dringer, der er for den højtydende ko. på køer foderet med en såkaldt »frede-

forbruger?

Jim Gibbs fra Lincoln University, New lig« TMR (30 pct. hø af tørstof, 26 pct.

Sessionens sidste indlæg handlede om Zealand, beskrev, hvordan højtydende stivelse). Den høj-viskøse fase indehol-

sundhed som nøglen til den moderne køer (6.000 kg mælk på 280 dage), som der bl.a. det, vi kender som vommens

forbruger, hvor Robert P. Omrod fra In- optager mindst 16 kg tørstof af frisk flydelag, mens i den lav-viskøse fase

stitut for Marketing og Statistik, Han- kvalitetsgræs med et omsætteligt ener- findes væskefasen i bunden af vomdelshøjskolen

i Århus, tog konferenceginiveau på 11-12 MJ/kg tørstof, har men. Øges foderstyrken væsentligt,

deltagerne med på indkøb. På grund af lave vom pH-værdier og intet flydelag så den resulterer i subakut vomacido-

den store gennemsigtighed, der er i i vommen. Byg har til sammenligning se, falder pH i den lav-viskøse fase og

den moderne fra jord-til-bord proces, et omsætteligt energiniveau på 12,7 nærmer sig niveauet i vomindholdets

er det essentielt, at alle aktører i kæ- MJ/kg tørstof. Alligevel har Jim Gibbs høj-viskøse fase. Data peger således i

den forstår, hvilke egenskaber ved pro- aldrig fundet tegn på subakut vomaci- retning af, at subakut vomacidose er

dukterne og deres symboler, der er afdose, ej heller i det seneste forsknings- en tilstand, hvor den normale faseadgørende

for forbrugernes købeadfærd. projekt (2005-2009), hvor de arbejdeskillelse nedbrydes, og miljøet i den

Robert Omrod nævnte egenskaber som de med 15 fistulerede køer i en elite- høj-viskøse fase breder sig til den lav-

pris, opfattet kvalitet og indpakning og besætning. I projektet blev bl.a. en lang viskøse fase.

symboler som Ø-mærket.

række parametre overvåget i vommen I en række kalveforsøg fandt de på

Fordi forbrugeren igen og igen via på køerne såsom pH, temperatur, mo- Foulum ingen sammenhæng mellem

medier modtager information om sundtilitet, stofskifteprodukter og mikroor- kraftfoderoptagelse og subakut vomacihed

og vigtigheden af sundhed, er sundganismer. Ifølge Jim Gibbs fandt de indose målt som minimum vom-pH. Der-

10 Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93


imod fandt de stigende minimum vompH

ved både stigende optagelse af hø

og ved stigende optagelse af hø i forhold

til kraftfoder. Det blev forklaret, at

struktur, her i form af hø, er væsentlig

med hensyn til at bære faseopdelingen

i vommen, ellers passerer kraftfoderet

direkte gennem flydelaget ned i den

lav-viskøse fase og giver problemer.

Nøglen til at undgå, at køer på TMR får

vom acidose, er derfor en tilstrækkelig

faseopdeling af vomindholdet.

Køer som græsslåmaskiner

På konferencens tredje session blev det

i høj grad understreget, at græsmarksstyring

er altafgørende for, at de 5 mio.

new zealandske køer tjener penge til

deres ejere. I græsmarksstyring handler

det ifølge Jim Gibbs om, at balancere

græsvækst og spiseligheden af græsset.

Til det anvender de rotationsgræsning

og høj græsningsintensitet af kort

varighed.

Græssets væksthastighed bestemmer

intervallet mellem, at køerne afgræsser

de samme arealer. Tiden det tager

til optimal genvækst af græsset er 7-8

dage i foråret og typisk 15 dage om efteråret.

For at opnå mindst mulig residual

græs tilbage på et areal beregnes

95-100 køer pr. ha pr. 24 timer, hvilket

er restriktivt i den forstand, at køerne

er sultne, når de dagligt lukkes ind på

det nye areal, og derfor også optager

75 pct. af fodret i løbet af de første 4-6

timer. Det er stik modsat mere traditionelle

systemer til græsmarksstyring,

der er karakteriseret ved lavere belægningsgrader

og længere græsningsperioder,

hvor køerne har mulighed for

at selektere, og mængden af residual

græs er langt større.

Kan afgræsning betale sig?

Ja, det vil kunne betale sig at binde de

275 køer ud hos Dick Millenaar i Vestjylland,

hvis man spørger både ham

selv og hans besætningsdyrlæge Lene

Trier fra Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne.

Ved hjælp af programmet SimHerd havde

de simuleret sig frem til nogle estimater

for den økonomiske konsekvens

ved daggræsning i sommerhalvåret baseret

på besætningens egne tal og en

række forventninger til ændringer i bl.a.

mælkeydelse, foderpriser, reproduktion,

sygdomsforekomst og ufrivillig udsætning.

Ved sammenligning af nu-drift

med scenarier indeholdende de forskellige

forventninger lå afgræsningsscenarierne

med plus 0,02 til 0,06 kr. pr. kg

EKM. Der vil altså være penge at hente

for Dick Millenaar, om end der det første

år skal etableres hegn, vandforsyning

og drivgange. Han glæder sig, fordi

han kan lide at se køer på græs og

forbinder det med større arbejdsglæde,

bedre dyrevelfærd og positivt omdømme.

Malkning på græs

I sidste session indledte Hanne H. Hansen

fra Institut for Produktionsdyr og

Heste på KU LIFE med erfaringer fra det

seneste forskningsprojekt på mobile

robotmalkesystemer og afgræsning i

Danmark. Hun konkluderede, at mobil

robotmalkning på græs var forbundet

med en række udfordringer som fx behov

for at øge antallet af frivillige besøg

til robotten, optimering af kotrafikken

omkring robotterne, problemer

med foderforsyning, overvågning og

opretholdelse af mælkeproduktion samt

kampen mod mudder omkring robotterne

i våde perioder.

Kvier på græs

Derpå fulgte et indlæg af Peter Stamp

Enemark fra Dansk Kvæg, som opsummerede

problemer og udfordringer ved

at sætte kvier på græs. Blandt fordelene

nævnte han mindre konkurrence- og

aggressionsadfærd og en bedre bevægeadfærd

bl.a. rejse-lægge-sig adfærd.

Rækken af ulemper var længere og knyttet

til managementkrævende problemstillinger

på græs såsom reproduktion

(brunstobservation og inseminering),

parasit- og fluekontrol, foder- og vækststyring,

klovproblemer og transport.

Ifølge Peter Stamp Enemark vil afgræsning

i sig selv ikke være nogen garanti

for bedre velfærd hos kvier, fordi velfærd

ved afgræsning vil afhænge af de

individuelle forudsætninger på den enkelte

bedrift.

Velfærdsvurdering på græs

Dagens sidste programsatte indlæg

handlede om velfærdsvurdering på

græs. Dyrevelfærd kan ikke måles direkte,

men må ifølge Elke Burow fra Institut

for Husdyrbiologi og – sundhed

på Forskningscenter Foulum vurderes

på grundlag af indikatorer for adfærd,

sundhed, system- og managementforhold.

Et større, netop afsluttet, EU-projekt

om dyrevelfærd (»Welfare quality«)

anfører en lang række velfærdsindikatorer,

men ingen indikatorer for velfærd

på græs. Vejrforhold påvirker direkte

velfærd på græs og vil derfor være forskellig

for køer i henholdsvis Syd - og

Nordeuropa. Elke Burow skal i sit ph.d.studie

se nærmere på velfærdsvurdering

på græs i danske malkekvægsbesætninger

samt betydning af kvaliteten

af drivgange og øget vandtilbud på

græs.

Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 11

More magazines by this user
Similar magazines