Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

fysio.dk

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Indholdsfortegnelse

Resumé ................................................................................................... 1

Abstract .................................................................................................. 2

Forord ..................................................................................................... 3

1 Indledning og problembaggrund ......................................................... 6

2 Problemformulering ............................................................................. 8

2.1 Begrebsafklaringer ............................................................................................................... 9

2.2 Afgrænsning af problemformulering ............................................................................. 9

3 Teori .................................................................................................. 10

3.1 Erving Goffman .................................................................................................................... 10

3.2 Albert Bandura ..................................................................................................................... 12

3.3 Karsten Hundeide ............................................................................................................... 14

3.4 Teori om kønnenes forskelligheder ............................................................................. 15

4 Metode ............................................................................................... 16

4.1 Videnskabsteoretisk tilgang ............................................................................................ 17

4.2 Undersøgelsens design ..................................................................................................... 18

4.2.1 Observationsmetoden ............................................................................................... 19

4.2.2 Ustruktureret interview ............................................................................................ 20

4.3 Udvælgelse og afgrænsning af observander og informanter ............................ 21

4.4 Etiske overvejelser ............................................................................................................. 22

4.5 Litteratursøgning ................................................................................................................ 23

4.6 Videnskabelige kriterier ................................................................................................... 24

4.7 Analysestrategi .................................................................................................................... 24

5 Analyse .............................................................................................. 25

5.1 Analysestrategi for observation og interview .......................................................... 25

5.1.1 Trin 1 – Helhedsindtryk – Fra vildnis til temaer ............................................. 26

5.1.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder – Fra temaer til koder ......................... 26

5.1.3 Trin 3 – Kondensering – Fra kode til mening .................................................. 27

5.1.4 Trin 4 – Sammenfatning – Fra kondensering til beskrivelser og

begreber ..................................................................................................................................... 28

5.2 Analyse og fortolkning ...................................................................................................... 28

5.2.1 Fremmende/hæmmende kommunikation i forhold til fysisk aktivitet ... 28

5.2.2 Rollefordeling blandt børn ....................................................................................... 31

4


5.2.3 Oplevelser med fysisk aktivitet ............................................................................. 33

5.2.4 Rollemodeller ................................................................................................................ 36

6 Diskussion ......................................................................................... 38

6.1 Metodediskussion ............................................................................................................... 38

6.2 Diskussion af koder og teori ........................................................................................... 40

7 Konklusion ......................................................................................... 43

8 Perspektivering ................................................................................. 44

9 Referenceliste .................................................................................... 47

10 Bilagsliste ........................................................................................ 50

5


1 Indledning og problembaggrund

1 Indledning og problembaggrund

Dette bachelorprojekt handler om fysisk aktivitet blandt piger i alderen 3-6 år i

børnehaven. Baggrunden for at arbejde med dette emne udspringer af et pilotstudie

styret af RICH 3 . Projektet havde til hensigt, via en kvantitativ metode, at undersøge og

beskrive mængden af fysisk aktivitet i den tid 3-6-årige børn tilbringer i børnehave i

Odense Kommune, samt hvilke demografiske faktorer der har betydning for mængden af

fysisk aktivitet. I alt deltog 167 børn fra 6 forskellige børnehaver i kommunen. Et af

resultaterne fra undersøgelsen viste, at der var udpræget forskel i aktivitetsadfærden

mellem drenge og piger i børnehaven uanset alder. Drengene var gennemsnitlig 20 %

mere fysisk aktive end pigerne.

En fælles interesse for børneområdet og fysisk aktivitet samt at vi som fysioterapeuter

har en bred viden indenfor bl.a. sundhedsfremme og kender konsekvenserne af

inaktivitet, danner baggrund for vores motivation til at arbejde med denne

problemstilling.

Dette projekt tager udgangspunkt i problemstillingen piger er mindre fysisk aktive end

drenge. Børn og personale fra en børnehave i Aalborg Kommune danner baggrund for

undersøgelsens empiri.

Forskellen i aktivitetsadfærd blandt piger og drenge fra pilotstudiet i Odense stemmer

overens med andre forskningsresultater. Et projekt som Copenhagen School Child

Intervention Study (CoSCIS), også kaldet Ballerup-Tårnby 4 projektet, har

undersøgelsesresultater, der viser, at piger i alderen 6-7 år er mindre fysisk aktive end

drenge i samme alder (Andersen, Froberg 2006). Ligeledes viser EYHS-1 5 og EYHS-2 3

projekterne forskellen hos 9- og 15-årige drenge og piger (Riddoch 2004). Resultaterne

peger derfor på en udpræget kønsforskel i fysisk aktivitet helt fra 3 års alderen og op til

15-års alderen. Hvad der ligger til grund for kønsforskellen i aktivitetsniveauet allerede i

børnehavealderen vides endnu ikke (Froberg 2007). Gennem tidligere forskning har det

ikke været muligt at udpege enkelte faktorer, der er bestemmende for et barns fysiske

aktivitetsniveau. Variationen i børns fysiske aktivitetsniveau bestemmes af alder og køn,

samt et antal af forskellige faktorer: Biologiske, genetiske, psykologiske, socio-

demografiske og miljømæssige, hvor specielt de nære omgivelser er af betydning

(Froberg 2007).

3 Research in Childhood Health, forskningscenter under Syddansk Universitet

4 Formålet med projektet er at undersøge hvilken betydning en fordobling af idrætstimer og

sundhedsundervisning har for børnene med hensyn til fysisk og psykisk sundhed, samt motorik og trivsel

(Andersen, Froberg 2006).

5 European Youth Heart Study

6


1 Indledning og problembaggrund

Noget af det, der påvirker børns fysiske aktivitet, er bl.a. forældrenes eget forhold til

fysisk aktivitet og deres mulighed for at støtte børnenes fritidsaktiviteter. Børn der har

forældre, der selv er fysisk aktive, har en markant større sandsynlighed for selv at blive

fysisk aktive sammenlignet med børn, hvis forældre ikke er aktive (Johansen, Jespersen

et al. 2009). I forhold til forældrenes uddannelsesniveau så dyrker ca. 68 % af børn, af

forældre med mindre end 10 års uddannelse, sport uden for skoletiden min. to timer om

ugen. Sammenlignet med børn af forældre der har mindst 15 års uddannelse, så dyrker

81 % børn af disse forældre sport min. to timer om ugen (ibid.).

Regeringen i Danmark har i disse år rettet særligt fokus på børns sundhed, kost og

bevægelsesvaner. Opmærksomheden omkring dette fokus er opstået på et tidspunkt,

hvor der samtidig har været og stadigt er en massiv medieomtale af sundhedsproblemer

som følge af overvægt og inaktivitet samt en generel bekymring for børns og unges

helbred fremover (Froberg 2007). Overvægt og risikofaktorer som fx hjertekarsygdomme

udvikles allerede i de første barneår som følge af inaktivitet. Undersøgelser viser

ændringer i blodårerne hos 3-årige børn som de første tegn på begyndende

hjertekarsygdomme. Dette ses ved forhøjet indhold af kolesterol i blodet der medfører

aflejringer af fedt i karvæggene (Berenson 1998). Undersøgelser viser endvidere i USA

og England en stigende forekomst af diabetes ll hos børn og unge, hvilket har stor

betydning for udvikling af en dårlig sundhedsprofil (Froberg 2007, Regeringen, Indenrigs-

og Sundhedsministeriet 2002). Regeringen udsendte i 2002 sundhedsprogrammet ”Sund

hele livet” som bl.a. har fokus på børn og unges sundhed og lægger op til en fælles

sundhedsfremmende indsats. Indenfor fysisk aktivitet er det sundhedspolitiske mål at:

”Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en

naturlig del af hverdagen”

(Regeringen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002).

Indenfor de seneste år er forskningscentre oprettet og projekter igangsat som skal

understøtte regeringens ”Sund hele livet” plan. Med oprettelsen af RICH i 2007 har SDU 6

bl.a. sikret et forskningsmæssig fokus og deres igangværende projekter sætter alle fokus

på børn og unges sundhed og udvikling. I Aalborg Kommune er et sundhedsfremmende

projekt, Kroppen på toppen, gennemført af fysioterapeuter netop afsluttet. Projektet gik

ud på, at alle børn i alderen 3-6 år i Aalborg Kommunes institutioner skal have mere

fysisk aktivitet, flere sanseoplevelser og mere bevægelsesglæde implementeret i

hverdagen.

6 Syddansk Universitet

7


2 Problemformulering

Institutionaliseringstendensen i Danmark er tydelig, idet 97 % af alle børn mellem 3 og 5

år går i børnehave eller anden aldersregistreret daginstitution (Danmarks Statistik

2009a). Dette betyder, at næsten alle danske børn har deres daglige gang i

børnepasningsordninger og dermed tilbringer mange af dagens timer i institution. For 40-

50 år siden blev stort set alle børn passet af den hjemmegående husmor. I dag er

opgaverne med pasning stort set overtaget af det offentlige, og kommunerne har den

daglige administration af pasningsmuligheder til de fleste børn mellem 0-6 år (Greve

2008). Undersøgelser har vist, at børns fysiske aktivitetsvaner opbygges allerede i de

første leveår og vanerne har vist sig at følge mange børn op i skolealderen og videre ind i

voksenalderen (Froberg 2007). Daginstitutionerne er derfor med til at danne rammen for

børns fysiske aktivitetsvaner.

De førnævnte undersøgelsers resultater giver alle et kvantitativt svar på at piger er

mindre fysisk aktive end drenge fra 3 års alderen og langt op i teenageårene. Det

statistiske billede giver dog kun et beskedent bud på problemstillingen. Med kvalitative

forskningsmetoder er det muligt at undersøge nogle af de fænomener, der kan have

betydning for pigers fysiske aktivitet.

Med et fysioterapeutisk perspektiv er det vigtigt at få belyst, hvorfor piger er mindre

fysisk aktive end drenge og dermed på længere sigt forebygge inaktivitet, overvægt og

efterfølgende livsstilssygdomme. Ud fra spørgsmålet, hvorfor piger er mindre fysisk

aktive end drenge, vil det være interessant at undersøge hvad der påvirker pigernes

fysiske aktivitet. Vi forventer at kønnenes forskelligheder, arenaer og det sociale samspil

børnene deltager i, kan have indflydelse på besvarelsen af ovenstående spørgsmål. Dette

leder os videre til problemformuleringen.

2 Problemformulering

Med udgangspunkt i problembaggrunden har vi valgt følgende problemformulering:

Hvad kan, i det sociale samspil i børnehaven, påvirke 3-6-årige pigers fysiske aktivitet

og hvordan fremmer og hæmmer det pigerne?

8


2.1 Begrebsafklaringer

Socialt samspil:

2 Problemformulering

Interaktionen mellem mennesker i form af verbal kommunikation samt non-verbal

kropslig aktivitet som ansigtsudtryk, kropssprog og kropslige bevægelser.

Børnehave:

Kommunal daginstitution med børn i alderen 3-6 år.

Påvirke:

Hvad der henholdsvis kan fremme eller hæmme.

Fysisk aktivitet:

Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse der øger energiomsætningen

(Sundhedsstyrelsen 2010).

2.2 Afgrænsning af problemformulering

For at kunne besvare vores problemformulering, tages der udgangspunkt i en børnehave

i Aalborg Kommune, hvor pigerne danner baggrund for undersøgelsens empiri.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et sociologisk perspektiv nærmere bestemt et

mikrosociologisk 7 samt et psykologisk perspektiv. Herved afgrænses undersøgelsen til at

belyse det sociale samspil og relationerne mellem pige/pige, pige/dreng, dreng/dreng og

barn/voksen, samt til også at kunne belyse individet i det sociale samspil. Begrundelsen

for dette valg er, at vi ikke har kunnet finde undersøgelser, der belyser netop denne

indgangsvinkel. Valget af dette perspektiv undervurderer dog ikke andre indgangsvinkler

til at undersøge problemstillingen, piger er mindre fysisk aktive end drenge.

For at afgrænse undersøgelsen vælges piger i alderen 3-6 år, dette valg er taget på

baggrund af, at vaner for fysisk aktivitet grundlægges i barndomsårene (jf.

problembaggrund). Denne aldersgruppe optræder samtidig i flere forskellige arenaer.

Børnehaven vælges som arena i dette projekt og valget af undersøgelsesfelt sker på

baggrund af, at pigerne tilbringer en stor del af deres dag i børnehaven (jf.

problembaggrund). Det kunne dog også have været interessant at følge pigerne i andre

arenaer udenfor børnehaven, men af praktiske/tidsmæssige årsager fravælges dette.

7 Mikrosociologi er læren om mindre sociale enheder, fx smågrupper, til forskel fra makrosociologi.

9


3 Teori

3 Teori

Teorierne i dette afsnit er udvalgt til at beskrive, analysere og fortolke, med henblik på at

besvare problemformuleringen. Følgende teoretikere er valgt: Erving Goffman, Albert

Bandura og Karsten Hundeide. I analysen anvendes dele af Goffmans dramaturgiske

elementer til at give et sociologisk perspektiv. De dramaturgiske elementer giver

mulighed for at analysere og belyse samspillet mellem dreng/pige, pige/pige,

dreng/dreng og voksen/barn. Desuden anvendes Banduras social cognitive theory og

Hundeides kontrakt teori, til at give et psykologisk perspektiv. Disse teorier giver

mulighed for at analysere vores indsamlede empiri på individplan i det sociale samspil. Til

udarbejdelse af observationsguiderne (Bilag 1 og 2) er Bandura og Hundeide anvendt for

at systematisere og holde fokus under vores observationer. I diskussionen inddrages

teori om kønnenes forskelligheder på en række områder, hvilket giver et biologisk

perspektiv, som også kan have indflydelse på svaret af problemformuleringen.

3.1 Erving Goffman

Den afdøde canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman (1922-1982) adskiller sig fra

de fleste andre sociologer, ved at beskæftige sig med mikrosociologi. Goffman var

optaget af at afdække den sociale verdens ofte trivielle og hverdagsagtige beskaffenhed

og de helt elementære former for socialitet (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002).

Goffman bruges til at sætte ord på, hvad der sker i den sociale samhandling 8 og hans

teori giver mulighed for at belyse rollefordeling og kommunikation gennem de verbale og

kropslige handlinger.

Social samhandling

Goffmans centrale analyseenhed er det sociale møde og den daglige samhandling eller

interaktion mellem mennesker (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002). Med

udgangspunkt i det sociale møde var Goffman bl.a. optaget af kommunikationen mellem

mennesker, ikke blot den bevidste verbale kommunikation, men i høj grad også den non-

verbale kommunikation, som mennesker ufrivilligt afsender (Hviid Jacobsen, Kristiansen

et al. 2002).

Overført til dette projekt kan børns og pædagogers kommunikation have indflydelse på

pigernes fysiske aktivitet. Udover den bevidste verbale kommunikation, kan den non-

8 Den dramaturgiske selvrepræsentation der forgår i det sociale møde (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002)

10


3 Teori

verbale kommunikation i form af ansigtsudtryk og kropslige bevægelser måske også

spille en rolle for at fremme/hæmme den fysiske aktivitet hos pigerne.

Samhandlingsorden

I sociale samhandlinger, hvor mennesker mødes i ansigt til ansigt situationer findes en

særlig orden. Denne samhandlingsorden udvikles i mødet mellem mennesker og har

egne regler samt struktur (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002). Til at beskrive denne

orden benytter Goffman sig af forskellige begrebslige metaforer. Han analyserede social

samhandling, som var det et skuespil og han lånte begreber fra dramaturgien (Goffman

1992). Overført til dette projekt kan rollefordelingen i den sociale samhandling blandt

børn og voksne have betydning for, om pigerne fremmes/hæmmes til fysisk aktivitet. I

den sociale samhandling mellem børnene bliver det interessant at se om rollefordelingen

og accepten af disse roller, får indflydelse på den verbale og non-verbale kommunikation

og dermed kommer til at spille en rolle for pigernes fysiske aktivitet.

Dramaturgisk perspektiv

Goffman anvendte metaforer som redskaber i sin teoriudvikling af dramaturgien til at

analysere den sociale samhandling. Goffman indleder sin dramaturgi med at slå fast, at

en persons evne til at udtrykke sig og til at gøre indtryk bygger på to former for tegn.

Goffman indfører derfor en skelnen mellem den information vi ”giver” og den vi ”afgiver”.

Den første handler om kommunikation i traditionel forstand, idet der er tale om verbale

og non-verbale symboler, vi åbent og bevidst anvender med henblik på at formidle et

bestemt indhold. Den anden form for information er de tegn og udtryk, som personer

ufrivilligt og ubevidst afgiver, og som af omgivelserne kan opfattes som karakteristiske

for den pågældende (Hviid Jacobsen, Jørgensen et al. 2005).

I en kommunikationsproces mellem mennesker kan der opstå asymmetri eller symmetri.

Asymmetri opstår, når en person kun er opmærksom på den verbale kommunikation,

mens andre også er vidne til den non-verbale og kan se den indirekte og utilsigtede

kommunikation. Stemmer det givende ikke overens med det afgivende, opstår der

asymmetri. Ligeledes kan der være symmetri, når personen er opmærksom på begge

former for kommunikation og de supplere hinanden (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al.

2002). Overført til dette projekt bliver det spændende at iagttage, hvilken form for

kommunikation, der bruges i den sociale samhandling. Anvendes verbal og non-verbal

kommunikation bevidst eller ubevidst til at påvirke pigernes fysiske aktivitet og er der

symmetri mellem disse?

11


Dramaturgiske elementer

3 Teori

For at forstå den sociale samhandling, præsenterede Goffman i bogen The presentation

of self in Everyday Life fra 1959, seks grundelementer indenfor dramaturgien. I denne

opgave er følgende af grundelementerne anvendt i analysen. Disse er områder (regions),

optræderen (performer) og hold (teams) (Goffman 1992).

Goffman introducerer en skelnen mellem to forskellige områder, scenen og bagscenen,

indenfor hvilke adfærden og optrædenen styres af forskellige principper. Scenen er

ganske enkelt det sted, hvor optræden finder sted. Det er her, aktørerne spiller deres

rolle. På scenen er der publikum på, og derfor retter aktøren sin optræden ind efter de

normer og standarder, der ser ud til at gælde for området. Bagscenen er det sted, hvor

de optrædende er skjult for publikums vurderende blikke. Her kan aktøren slappe af og

træde ud af sin rolle, det er den private scene (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002).

Ved anvendelse af Goffman i denne opgave kan aktørerne, børn og voksne være både

verbalt og kropsligt på scenen.

Optræderen ønsker at give et bestemt indtryk af sig selv og tager en bestemt rolle på

sig, hvortil der er knyttet såvel forventninger som pligter. Derudover ønsker optræderen

også at gøre et bestemt indtryk på de andre tilstedeværende (Hviid Jacobsen, Kristiansen

et al. 2002). Goffman påpeger desuden, at optrædener kræver en form for samarbejde

mellem deltagere på et hold. Alle aktører på scenen samarbejder om at definere

situationen og holder samhandlingen i gang samt opretholder en fælles tro på

virkeligheden, som den fremtræder for dem. Holdet kan have en holdleder, som er

iscenesætter af begivenhedernes gang og skal styre samhandlingen samt hjælpe de

optrædende tilbage i rollen, hvis de fejler eller træder ved siden af (ibid.). Det bliver

interessant at se, hvordan børnenes rollefordeling udspiller sig i den sociale samhandling

og hvordan dette kan påvirke pigerne i forhold til fysisk aktivitet.

3.2 Albert Bandura

Albert Bandura (f. 1925) er canadisk-amerikansk adfærdspsykolog og har haft væsentlig

betydning for den moderne psykologi på flere måder, bl.a. med udforskning af, hvorledes

adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd. Banduras teori anvendes

til at belyse betydningen af pigernes oplevelser med fysisk aktivitet, hvilken indvirkning

rollemodeller har på pigerne og hvordan disse fremmer og hæmmer pigernes fysiske

aktivitet.

Social cognitive theory

Bandura udformede i 1986 social cognitive theory (SCT), som forklarer menneskelig

adfærd som en gensidig og dynamisk interaktion mellem adfærd, indre personlige

12


3 Teori

determinanter og påvirkninger fra omgivelserne. Omgivelserne uddybes ikke yderligere,

da det ikke er relevant i forhold til denne opgave.

Teorien danner grundlag for, hvordan mennesker indlærer og bevarer adfærdsmønstre,

og danner derved også baggrund for hvordan nye adfærdsmønster skabes (Mikkelsen

2000).

Menneskets adfærd indeholder både medfødte og tillærte elementer dog flest tillærte

(Bandura 1986). Bandura fandt gennem sine undersøgelser ud af, at børn gennem

iagttagelser af voksnes adfærd lærer, for derefter at forsøger at kopiere dem. Dvs. at

børn lærer/vælger deres adfærd ud fra rollemodeller og dette fænomen beskriver

Bandura som modelling (ibid.).

Rollemodellerne vælges ud fra, om de ligner barnet selv mht. alder, køn, rang ol, og jo

tættere barnet er på rollemodellen, jo lettere imiteres denne. Barnet indlærer og øver

herefter den iagttagne adfærd for at kunne anvende den senere i lignende situationer.

Bandura mener ligeledes at adfærdsindlæringen går hurtigere, hvis barnet opmuntres til

at brugen den nye adfærd. Modelling er især virkningsfuldt, når rollemodellen har status

og har egenskaber som observatøren værdsætter (Bandura 1986).

Ud fra Bandura vil pigerne i dette projekt dermed lære ny adfærd ved at observere andre

børn, der ligner dem selv og ved at observere personalets adfærd på f.eks. legepladsen.

Under de personlige faktorer hører både kognitive og emotionelle aspekter. Det er

gennem disse, mennesket får forståelse for egen adfærd, fordi det kan reflektere over og

evaluere egen adfærd, og herefter ændre denne. Denne bedømmelse af egne evner til at

mestre forskellige handlinger, har stor indflydelse på menneskets adfærd (Bandura

1986).

Under personlige faktorer hører begreberne self-efficacy og outcome expectations.

Self-efficacy er et udtryk for den tiltro, den enkelte har til sig selv. Den er

situationsbestemt og dermed ikke en generel tilstand hos personen.

Den består af tre dimensioner:

• Magnitude, en egen vurdering af, hvor svær en opgaven er.

• Generality, en egen vurdering af, om det er svært generelt.

• Strength, en egen vurdering af, om man har styrke til at gennemføre opgaven.

De ovenstående dimensioner er alle afhængige af egen vurdering og dermed individuelt

hos pigerne. Gennem den valgte metode, observation, har vi ikke mulighed for at få

indsigt i denne del. Et interview med pigerne kunne derimod give et indblik i denne del af

self-efficacy.

13


3 Teori

I opgaven anvendes self-efficacy ift. Banduras overordnet begreb, i betydningen den

tiltro, den enkelte har til sig selv. Dette forsøges belyst gennem pigernes kropssprog og

verbale udtryk.

Den første self-efficacy erfaring gøres i familien, men som barnet vokser op og får andre

sociale relationer, spiller andre mennesker også en rolle. Her finder barnet

personer/ligesindede, det kan sammenligne sig med og derigennem udvikle sin self-

efficacy (Bandura 1986).

I børnehaven vil pigerne ud fra teorien udvikle deres self-efficacy i forhold til fysisk

aktivitet i relationer med andre børn og med hjælp fra pædagogerne.

Outcome expectation er en forventning til resultatet af en given handling, men også

resultatværdien af handlingen. Selve resultatet af handlingen, fx en pige der løber om

kap med andre børn i børnehaven og vinder, og resultatværdien for den enkelte, fx at

pigen næste gang har lyst til at løbe med igen og måske løber endnu hurtigere. Outcome

expectations opnås bl.a. gennem egne erfaringer og ved at observere konsekvenserne af

andres handlinger (Bandura 1986).

Der er en stærk sammenhæng mellem outcome expectations og self-efficacy. Men

outcome expectations er afhængig af self-efficacy, for mangler troen på sig selv i

situationen, dvs. er self-efficacy lav, er det svært at opnå resultater, og outcome

expectations bliver påvirket i negativ retning (Mikkelsen 2000). Derfor vil det være

vigtigt, at pigerne i børnehaven får gode oplevelser med fysisk aktivitet, da dette kan

være med til at opbygge deres self-efficacy indenfor fysisk aktivitet og dermed troen på

deres egne evner indenfor området.

3.3 Karsten Hundeide

Karsten Hundeide er professor i psykologi ved Universitetet i Oslo. Hundeide har et

centralt synspunkt i form af at mennesker er meningssøgende og fortolkende væsner og

tager derfor udgangspunkt i aktørens egen oplevelse af sin situation (Hundeide 2004).

Hundeide har derfor en fortolkende tilgang til undersøgelser af børn, og mener at dette

perspektiv er vigtigt, fordi det inddrager kompleksiteten af de forhold, der påvirker en

persons handlinger og valg (ibid.).

14


Kontrakter

Hundeide beskriver kontrakter som

3 Teori

”(…) mellemmenneskelige aftaler, engagementer og forpligtelser, som vi,

ofte ubevidst, indgår i vores samspil med andre.” (Hundeide 2004).

Fælles for kontrakterne er, at de indeholder et gensidigt sæt af forventninger og

forpligtigelser mellem to parter. Forud for kontraktdannelsen kommer ”forhandling”.

Hundeide bruger begrebet til at henvise til ureflekteret og ekspressiv prøven sig frem.

Dette er mere eller mindre ubevidst og ender til sidst som en kontrakt. Disse kontrakter

bliver til indre kontrakter, altså indre forpligtelser og aftaler med en selv (Hundeide

2004).

Kontrakterne dannes og eksisterer mellem os og de fleste personer vi indgår i relationer

med. De indeholder f.eks. underforståede aftaler omkring, magt, dominans og sympati

og er kulturelle opskrifter på og rammer for, hvordan vi skal opføre os og forholde os til

forskellige situationer. Kontrakter kan også være af komplementær art. Hvis en person

tager rollen som den stærke, må modparten tage rollen som den svage, for at der skal

kunne opstå et forhold. For den svage part vil denne kontrakt være svær at bryde ud af,

idet den stærke fastholder rollerne (Hundeide 2004). Hundeide bruges til at belyse

forholdene mellem pige/pige, pige/dreng, dreng/dreng og barn/voksen og dette kan give

et billede af, hvordan disse relationer kan fremme og hæmme pigernes fysiske aktivitet.

3.4 Teori om kønnenes forskelligheder

Hjerneforskning

Allerede fra fostertilstanden er der forskel på piger og drenges hjerner. Piger udvikler et

bredt neuralt netværk, hvor begge hjernehalvdele bruges lige meget, hvilket også ses

ved at deres hjernebjælke 9 (corpus callosum) er større end drengenes. Drengene

forsinkes tidligt i deres udvikling og er de første 8-9 år udviklingsmæssigt halvandet år

efter pigerne. Hos drenge forstyrrer hormonet testosteron de inputs, der skal bearbejdes

via venstre hjernehalvdel, hvilket betyder at deres højre hjernehalvdel er mere

veludviklet end den venstre (Knudsen, Hyldig 2008).

Den sene udvikling af venstre hjernehalvdel hos drengene har betydning for deres

motoriske udvikling og deres sproglige udvikling. De har sværere ved at fastholde

koncentrationen, lytte i længere tid og er motorisk senere udviklet end pigerne

9 Består af millioner af forbindelsestråde mellem de to hjernehalvdele (Knudsen 2002).

15


4 Metode

(Sundhedsstyrelsen 2005). Pigerne, der som nævnt, har et bedre samarbejde mellem de

to hjernehalvdele, er bedre indenfor sprog, tale, og verbal tænkning samt

opmærksomhedskrævende aktiviteter af længere varighed (ibid.).

Børnehavebarnet

I børnehavealderen (3-6 år) er baghoved, isselap og tindingelap allerede godt i gang

med at modnes. Hen imod 6 års alderen begynder pandelappen at myeliniseres.

Udviklingen af hjernen i denne alder betyder, at barnet begynder at kunne lære af sine

erfaringer (Knudsen, Hyldig 2008).

Barnet kan stadigt ikke leve sig ind i andre menneskers situation og er ’egocentrikere’,

som mener at hele verden drejer sig om dem, da forbindelsen mellem hukommelsen og

det limbiske system 10 stadig er ustabilt (ibid).

Drenge- og pigelege

I børnehaven er det almindeligt, at piger og drenge leger sammen. Børnene vil fra 3-års

alderen fortrinsvis vælge legekammerater af eget køn, men de fælles lege foregår som

rollelege, ”far, mor og børn” (Knudsen 2002).

På grund af deres hjerneudvikling og hjernestruktur leger piger tidligt sproglige lege.

Derfor er det mest almindeligt, at det er piger, der bestemmer og fordeler roller og

replikker i legen. At fordele disse roller og replikker er en stor del af pigers leg, og det er

karakteristisk, at der tales meget og handles lidt. Pigernes lege handler tit om

hverdagsting og slutter som regel samme sted på legepladsen, som den startede (ibid.).

Drengenes lege indeholder ofte et element af konkurrence, og det er vigtigt for dem at få

afklaret, hvem der er de onde, og hvem der er de gode. Deres lege er udadvendte og

handler tit om at skulle klare en fjende, gerne en fra en fjern planet. Derfor har

drengenes lege også en tendens til at fylde mere, og spreder sig gerne ud over hele

legepladsen (Knudsen 2002).

4 Metode

I dette afsnit præsenteres metoden, som er vores fremgangsmåde i undersøgelsen fra

problemformulering til konklusionen. For skematisk oversigt over projektets metode, se

bilag 3. Der redegøres for det videnskabsteoretiske afsæt, undersøgelsens design

10 Kan beskrives som et følelsesregister. Det limbiske system regulerer stemningslejet og er af betydning for

hukommelsen og evnen for empati (Sundhedsstyrelsen 2005).

16


4 Metode

herunder kvalitative metoder, udvælgelse af observander/informanter, samt hvilke etiske

overvejelser der ligger bag forberedelse og udførelse af empiriindsamling. Herudover

beskrives litteratursøgning og analysestrategi. Metodeafsnittet beskriver overvejelser

samt valg og fravalg i arbejdsprocessen.

4.1 Videnskabsteoretisk tilgang

I nedenstående redegøres for opgavens videnskabsteoretiske tilgang og anvendelsen

heraf, bl.a. fænomenologi og hermeneutik.

Med fænomenologien forstås, at målet er at indfange den menneskelige erfaring, som

den viser sig i den konkrete verden samt at kigge på menneskets livsverden og essensen

i menneskets oplevelser i givne fænomener (Birkler 2005)(Lunde, Ramhøj et al. 2008).

Den fænomenologiske tankegang tilstræber vi at bruge i undersøgelsen og i de første trin

af analysen.

I forhold til fænomenologien tages afsæt i Giorgis metoderegler, parentes-, beskrivelses-

og ligeværdighedsreglen, hvor formålet er at åbne forskerens bevidsthed, således at

fænomenerne kan træde frem så klart så muligt uden at blive påvirket af vores

forforståelse. Med parentesreglen forstås at forforståelse sættes til side så feltet kan

betragtes med åben nysgerrighed. Beskrivelsesreglen siger, forklar ikke, men beskriv og

undgå fortolkning af fænomenet. Ligeværdighedsreglen går ud på at lade data tale for sig

selv og ikke udvælge og tillægge data særlig betydning (Hovmand, Præstegaard 2002).

Indenfor hermeneutikken forstås, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det

udforskede objekt og subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et

fænomen. Forskellen fra fænomenologien er derfor at vores forforståelse nu inddrages og

sættes i spil. I Hans-Georg Gadamers hermeneutiske cirkel er grundtanken, at der

foregår et cirkulært forhold mellem forforståelse og helhedsforståelsen af empirien. I

bearbejdningen af empirien danner man en ny forståelse, der vil danne baggrund for

ændring af forforståelsen og hermed er den hermeneutiske cirkel dannet (Birkler

2005)(Hovmand, Præstegaard 2002).

Forforståelse er den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen, hvilket er en

nødvendig betingelse. Forforståelse forstås som fordomme, forventninger og formeninger

som kendetegner vores måde at være til stede på (Birkler 2005).

Vores forforståelse kan betegnes som det ståsted, der er vores udgangspunkt for at

forstå handlinger. Allerede inden mødet med børnehaven, har vi hver vores forståelse af

dagligdagen i en institution, og af hvad der finder sted i denne arena. Ligeledes har vi

nogle ”fordomme” overfor pædagogerne og hvordan de som faggruppe arbejder. Ud fra

17


4 Metode

vores litteraturlæsning har vi ligeledes en forestilling om, at piger er mindre aktive end

drenge, og forventer derfor at se dette under observationerne. Hermed omfatter vores

forforståelse både, formeninger, personlige historier, erfaringer, faglige perspektiver og

teoretisk viden.

Vores forforståelse kan begrænse det udsyn vi har fra vores ståsted.

Forståelseshorisonten er den rækkevidde vores udsyn har og kan være smal eller bred

afhængig af forforståelsen (Koch, Vallgårda 2007).

I mødet med børnehaven som arena, mødes andre forståelseshorisonter end vores egen,

og vores forforståelse sættes herved på spil. Når vores forståelseshorisonter møder

børnehavens, vil det skabe en ny horisont, indenfor hvilken ny forståelse er mulig, og

derved sker der en horisontsammensmeltning. Vi er åbne for påvirkninger, så vores

horisont kan blive flyttet og vi påvirker dermed betingelserne og mulighederne for

forståelse af arenaen (ibid.).

Det anerkendes, at vores forforståelse ikke kan lægges til side, men er en nødvendighed

for forståelse og medbringes i vores tolkning af empiri. Den handling det er at sætte sig

ind i en andens situation, bygger på den forforståelse vi har af den anden. Det er derved

ud fra vores forforståelse, vi forsøger at sætte os ind i børns og personales livsverden i

børnehaven.

4.2 Undersøgelsens design

I dette projekt anvendes en metodetriangulering, hvilket indebærer forskellige metoder i

samme undersøgelse. Ved at kombinere forskellige forskningsmetoder i samme projekt

kan der udvikles en bredere viden, end hvis problemstillingen udforskes fra ét perspektiv

med én metode (Hovmand, Præstegaard 2002). Ved anvendelse af observation og

interview kan det samme fænomen herved belyses bredere og fra flere perspektiver

(ibid.).

Projektets problemstilling søges primært afdækket ved kvalitativ observation og

suppleres med et ustruktureret interview.

De kvalitative metoder er:

• Observation af 34 børn samt personale i en børnehave.

• Et ustruktureret interview med en pædagog fra børnehaven.

18


4.2.1 Observationsmetoden

4 Metode

Betydelige dele af menneskers livsverden udfolder sig i vaner, færdigheder og lignende.

Disse lader sig sjældent gengive med ord, men som tavs og kropsliggjort viden og lader

sig derfor vanskeligt fortælle i et interview (Nielsen, Swane et al. 2006)

Observation kan fortælle os noget om, hvilke handlinger der reelt foretages og metoden

giver os mulighed for at se og beskrive det, der sker på en så objektiv måde som muligt.

Formålet med vores observation er at komme helt tæt på og erfare vores observanders

livsverden gennem det tavse og kropsliggjorte. Ved at være til stede i børnehaven og

opleve børn og personale, kan vi måske nærme os en bedre forståelse af deres

dagligdag.

Tabel 1 giver et overblik over fremgangsmetode ved observationer.

Observationer

Indledende observation Her er vi fuldstændig åbne og modtagelige

overfor alle indtryk, og vi forsøger at

lægge vores forforståelse til side.

Observationsdag 2-4 De tre efterfølgende observationer er

systematiske og vi bruger vores

observationsguide til at holde overblik og

struktur. Observationsguiden er udformet

på baggrund af den indledende observation

samt vores teorivalg (Bilag 1 og 2).

Vi har fire observationsgange i børnehaven, hvoraf det første besøg er en indledende

usystematisk observation. Alle indtryk noteres uden nogen form for systematik eller

struktur (Hovmand, Præstegaard 2002). Den indledende usystematiske observation giver

os et overblik over den nye kontekst, her børnehaven, og gør os opmærksomme på,

hvad der udspiller sig i en institution som arena.

De oplevede indtryk fra den indledende observation danner baggrund for at definere,

hvilke handlinger der skal observeres og herudfra udarbejdes vores observationsguide.

Det karakteristiske ved en systematisk observation er, at man på forhånd har udset sig

nogle rum og handlinger, der skal observeres (Hovmand, Præstegaard 2002). Der

observeres indendørs og udendørs på legepladsen, da der på baggrund af indledende

observation ses, at her finder fysisk aktivitet sted.

19


4 Metode

Vores rolle som observatører i børnehaven er hovedsageligt observatøren som deltager.

Ifølge Gold er observatøren som deltager defineret for situationer, hvor kontakten med

observanderne er kortvarig og formel og rollen som observatør er offentlig kendt

(Kristiansen, Krogstrup 1999).

Der er opmærksomhed på, at det bl.a. er børn der observeres, og at det derfor kan være

svært at distancere sig og holde en kort formel kontakt. Gennem

dataindsamlingsperioden har rollen som observatør derfor været skiftende mellem først

at være nyankommen og mindre formel til at være mere distanceret til feltet.

Personalet og forældre i børnehaven er velvidende om formålet med vores besøg.

Begrundelsen for vores besøg holdes dog skjult for børnene, da det forventes, at kunne

påvirke resultatet. Børnene er dog informeret om, at vi er der for at se på deres

børnehave. Vi har valgt at besvare de spørgsmål, børnene måtte stille under

observationen, men forsøger at svare kort og ikke involvere os i dem og deres lege.

Dette gøres for at forsøge at bevare objektiviteten og ikke påvirke vores indsamlede

empiriske data.

4.2.2 Ustruktureret interview

Interview anvendes for at få adgang til menneskers oplevelser af forskellige fænomener i

deres livsverden (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Ved benyttelse af interview

forsøger vi at forstå verden fra interviewpersonens synspunkt. Interviewet kan give

supplerende oplysninger omkring motiverne, følelserne og forklaringerne bag

handlingerne (Hovmand, Præstegaard 2002).

Efter vores 4. observationsdag har vi valgt at tage en dag mere i børnehaven, hvor der

laves et ustruktureret interview med en pædagog, der kan supplere vores allerede

indsamlede empiri. Vi ønsker at få uddybet nogle situationer samt temaer (Bilag 4), som

vi er blevet opmærksomme på under vores observationer. Normeringen i børnehaven

betyder, at der ikke er ressourcer til, at der laves et struktureret enkeltmands interview

eller et fokusgruppeinterview. Pædagogerne har ikke mulighed for at gå fra deres

arbejde, derfor har vi har valgt at anvende en relativ ustruktureret interviewform.

Styrken ved et ustruktureret interview er, at vi kan gå helt tæt på interviewpersonens

livsverden og de kan udføres på de tidspunkter, hvor interviewpersonen har noget at

fortælle om emnet (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Ved at lave et ustruktureret

interview på børnehavens legeplads, kan pædagogen gå til og fra interviewet og på den

måde forstyrres pædagogen og børnehavens dagligdag mindst muligt. Ulemperne ved

denne metode er, at interviewet er vanskeligt at styre og intervieweren skal være i stand

20


4 Metode

til at stille de relevante spørgsmål uden forberedelse (Tanggaard Pedersen, Brinkmann

2010).

For at kunne nå at analysere vores indsamlede empiri indenfor vores tidsmæssige

rammer, har vi valgt kun at lave ét ustruktureret interview, udover vores indsamlede

observationsmateriale. Vi er dog opmærksomme på, at det ustrukturerede interview kun

fortæller noget om denne ene pædagogs livsverden og dermed ikke sikrer validiteten på

samme måde, som ved et fokusgruppeinterview eller flere enkeltmandsinterviews. Flere

udsagn ville have højnet validiteten (se afsnit 4.6).

Baggrunden for udvælgelse af vores interviewperson er, at det er en pædagog, som har

været i institutionen i flere år. Interviewpersonen har dermed en erfaring og stor indsigt i

lige netop denne børnehave.

Vi har ud fra vores observationer udvalgt tre overordnede temaer og forskellige

situationer, som vi gerne vil have pædagogens synsvinkel på.

4.3 Udvælgelse og afgrænsning af observander og

informanter

Ved anvendelse af en kvalitativ metode er det muligt at belyse menneskelige oplevelser,

erfaringsprocesser og det sociale liv (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Vi ønsker

at vores resultat kan danne afsæt til eventuelle kommende projekter og interventioner

ift. problemstillingen, hvorfor piger er mindre fysisk aktive end drenge. Med denne

baggrund har vi forsøgt at udvælge en ”typisk” børnehave, vel vidende at hver enkelt

institution har sin egen lærerplan/perspektivplan 11 og pædagogiske tilgang. Vi har

opstillet nogle kriterier for valg af børnehave som uddybes efterfølgende. Dette afklarer

vores valg og fravalg af børnehave til projektet.

Børnehaven skal:

o være en kommunal børnehave

o ikke geografisk være placeret i et belastet område

o ikke være tema-børnehave (idræt, natur osv.)

o have en hjemmeside med læreplan/perspektiveringsplan

11 Lov om læreplaner trådte i kraft i august 2004. Formålet med de pædagogiske læreplaner er

at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derigennem at

bidrage til at ruste alle børn til det videre liv (Socialministeriet 2004).

21


4 Metode

Ifølge Danmarks Statistik er 74 % af daginstitutionerne i Danmark kommunale, 22 %

selvejende, 2 % private og 2 % puljeordninger 12 (Danmarks Statistik 2009a). De

kommunale daginstitutioner er stærkt dominerende og betragtes derfor som værende

langt den hyppigste form for pasningstilbud til børn i Danmark.

Vi har fravalgt institutioner i områder med flertal af indvandrere og efterkommere heraf,

idet vi mener, at der i disse institutioner er forhold, der vil udgøre et andet grundlag end

det, vi ønsker at undersøge. I Aalborg Kommune er størstedelen af folk med

indvandrebaggrund bosat i Gug og Aalborg Øst området (Danmarks Statistik 2009b).

Forholdene stemmer således ikke overens med de gennemsnitlige forhold i børnehaverne

i Danmark. Børn i disse områder har en anderledes kulturel baggrund, og dette giver

anledning til en vinkel i sociokulturel retning. Der kan ligeledes være andre

dagsordner/problematikker i disse institutioner, såsom fx integration som ville kunne

påvirke vores undersøgelse i en retning, vi ikke er interesseret i.

Vi ønsker ikke at undersøge problemstillingen i temabørnehaver som fx skov- og

idrætsbørnehaver, da disse har specielt fokus på henholdsvis natur eller

bevægelse/fysisk aktivitet. Der findes 66 idrætsbørnehaver i Danmark (Danmarks

Idræts-Forbund) men ingen opgørelse over antallet af skovbørnehaver i Danmark (Dansk

Skovforening). Da det totale antal af institutioner i Danmark er 6593, udgør i hvert fald

idrætsbørnehaverne et mindretal og det forventes også at gælde skovbørnehaverne. I

Aalborg Kommune findes 7 skovbørnehaver (Aalborg Kommune).

Af rent praktiske årsager vælges en institution med en hjemmeside. Dette gør processen

med at finde en børnehave mere overskuelig, da vi på den måde kan udelukke

temainstitutioner. Ligeledes kan vi i lærerplaner/perspektivplaner læse om den enkelte

institutions pædagogiske tilgang til arbejdet med børn og hvilke områder de har fokus

på.

4.4 Etiske overvejelser

Gennem telefonisk kontakt med leder og souschef fra X børnehave er der givet tilladelse

til vores besøg og undersøgelse. For at informere om baggrunden for vores

tilstedeværelse i institutionen har personalet modtaget en mail med information, og

forældrene har fået et brev om formålet med vores undersøgelse (Bilag 5 og 6).

Personale og forældre er herved blevet gjort opmærksomme på vores

problemformulering og ønsket om at den holdes skjult for børnene af hensyn til

12 Private ordninger, der drives af forældre, en forening eller virksomhed (Danmarks Statistik 2009a).

22


4 Metode

resultatet. Gennem undersøgelsen imødekommes spørgsmål fra personalet, for at de

ikke skal føle sig utrygge og overvåget. Det gøres klart fra starten overfor personalet, at

det ikke er deres pædagogiske arbejde der undersøges. Institutionen, personale og børn

er anonymiseret for ikke at udstille den/dem, samt for at bevare tavshedspligten og

respekten for de involverede.

Inden observationsdagene foretages et indledende besøg i X børnehaven for at møde

børn og personale. Det er vigtigt for undersøgelsen, at børnene føler sig trygge ved vores

tilstedeværelse og at institutionen er mindst mulig påvirket af vores observation.

I forbindelse med det ustrukturerede interview af en pædagog, fås dennes skriftlige

samtykke (Bilag 7) til at udsagn inddrages i opgaven. Informanten gøres opmærksom

på, at deltagelsen i det ustrukturerede interview er frivilligt, og at pædagogen når som

helst kan trække sig ud af projektet. Dette også grundet af, at det sagte vil blive

dikteret. Interviewet transskriberes anonymt og analyse samt behandling af data sker på

en sådan måde, at informanten på ingen måde føler sig krænket. Efter transskriberingen

slettes alle lydoptagelser. Interviewet er indpasset efter informantens tid samt ressourcer

til at stille sig til rådighed, idet vi spørger informanten om han/hun har tid til vores

spørgsmål.

Ved afslutning af projektet vil yderligere spørgsmål fra institutionen imødekommes og

opgavens resultat vil blive formidlet videre til institutionen. Formidlingen vil ske efter

institutionens ønske, men der vil bl.a. være mulighed for et oplæg til personale/forældre.

Ligeledes vil institutionen modtage et eksemplar af opgaven.

4.5 Litteratursøgning

Udover den allerede nævnte og anvendte litteratur, er der lavet litteratur- og

informationssøgning med henblik på at sætte os ind i uddybende litteratur og afdække

relevante undersøgelser og problemfelter.

Vi har søgt litteratur ved hjælp af SCVUA-guiden på følgende hjemmesider:

www.google.dk, www.fysio.dk, www.sst.dk, www.bibliotek.dk og

www.aalborgkommune.dk samt databaserne: PubMed, Psyk-info og Cochrane Library.

Søgedatabaserne er udvalgt til at give oplysninger omkring både lægefaglig og ikke-

lægefaglig litteratur. Ved at benytte databaserne fås den mest opdaterede litteratur om

emnet. Vores primære nøgleord er fysisk aktivitet, socialt samspil, børnehavebørn,

børnehave og piger. Disse er dannet på baggrund af problemformuleringen. For nærmere

detaljer omkring litteratursøgning herunder facetter og søgehistorie, se bilag 8 og 9.

23


4.6 Videnskabelige kriterier

Validitet

4 Metode

Når noget skal undersøges, skal der benyttes valide metoder. Dette betyder, at

undersøgelsen skal være troværdig og gyldig, og at de spørgsmål, der skal besvares med

undersøgelsen, skal være relevante. Begrebet forstås derfor som: ”Undersøger vi det

som vi har til hensigt at undersøge”. I forhold til den kvalitative forskningsmetode kan

validiteten argumenteres og diskuteres (Hovmand, Præstegaard 2002). Hvis fx de

spørgsmål der stilles i et interview ikke opfanger de vigtige sider af problemstillingen,

svækkes validiteten. I dette projekt bestræbes det, at styrke validiteten i opgaven, ved

at fokusere på til- og fravalg i metoden.

Reliabilitet

I undersøgelsen, skal der bruges metoder, der sikrer reliabilitet. Undersøgelsen skal

derfor være pålidelig. Resultaterne skal være de samme, hvis undersøgelsen gentages

med de samme metoder af andre og skal således måle det samme hver gang. Høj

reliabilitet sikrer ikke automatisk høj validitet. Det hjælper således ikke at måle rigtigt,

man skal også måle det rigtige (Hovmand, Præstegaard 2002). I forhold til den

kvalitative forskning må kravet om reproducerbarhed afvises, da det fx ikke er muligt for

en tidligere interviewet person, at gengive det han har sagt i et nyt interview. Mange

valg er også knyttet til forskeren og derfor kan det ikke forventes at andre vil kunne

tolke resultatet på samme måde som forskeren selv (Hovmand, Præstegaard 2002). I

projektet har vi for øje, at sikre reliabiliteten dels gennem de tekniske forhold men også

gennem beskrivelsen af valg i metoden.

Generaliserbarhed

Generaliserbarhed forstås ift. hvorvidt projektet kan gælde for andre end de personer,

der er indgået i projektet (Hovmand, Præstegaard 2002). I dette projekt bliver det

vanskeligt at tale om generaliserbarhed, da der kun er indsamlet empiri fra en enkelt

børnehave.

4.7 Analysestrategi

Som analysestrategi for observationer og ustruktureret interview, gennemføres en

systematisk analyse af vores empiri. Denne fortages på baggrund af Kirsti Malteruds

analysemetode systematisk tekstkondensering, som bygger på Giorgis fænomenologiske

24


5 Analyse

analyse. Valget af denne metode skyldes, at vi som novicer, finder at denne er mest

velegnet og overskuelig at anvende. Malterud er en forfatter, der bl.a. deler sin erfaring

med nybegyndere, således at novicer bliver guidet til at beherske de kvalitative

forskningsmetoder (Malterud 2009).

Systematisk tekstkondensering er en analysemetode der skal bygge bro mellem rådata

og resultater, først ved en dekontekstualisering og derefter en rekontekstualisering.

Dette sker gennem fire trin:

1. Dannelse af helhedsindtryk

2. Identificerer meningsbærende enheder

3. Trække meningen ud gennem kondensering

4. Sammenfatte meningen af dette

(Malterud 2009)

For at højne reliabiliteten og derved validiteten af vores fund følges analysemetoden nøje

trin for trin. Selv om denne analysemetode bygger på et fænomenologisk princip, er vi

dog bevidste om, at det er svært helt at udelukke hermeneutikken. Især vil vores

forforståelse og teoretiske grundlag være svært at se bort fra, når analysen skal

fortolkes, sammenfattes og kobles til problemformulering, derfor inddrages forforståelsen

i denne del af analysen (Malterud 2009) (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010).

5 Analyse

5.1 Analysestrategi for observation og interview

Empirien er dannet på baggrund af en indledende observationsdag, tre efterfølgende

observationsdage og et ustruktureret interview. Observationerne er transskriberet

individuelt og efterfølgende sammenskrevet til én transskription der danner baggrund for

analysen (Bilag 10). Transskriberingen skete på baggrund af feltnoterne med

udgangspunkt i en transskriberingsnøgle (Bilag 11) (Hansen 2006). I analysen vælges

det kun at tage udgangspunkt i observationer med pige/dreng, pige/pige og pige/voksen,

da vores fokus i opgaven er hvad der påvirker pigerne til fysisk aktivitet.

Vi foretog selv transskriberingen af interviewet (Bilag 12), ud fra fælles

transskriberingsnøgle (Bilag 13), da vores deltagelse i interviewet vil gør det lettere at

beskrive mere detaljeret. Efterfølgende er transskriberingen gennemlæst af andre i

gruppen for forståelsens skyld.

25


5 Analyse

Som analyseredskab benytter vi Malteruds systematiske tekstkondensering for at skabe

overblik over empirien og gøre den brugbar til besvarelse af vores problemformulering.

Tabel 2 viser udviklingen fra temaer til subgrupper:

Temaer fra

observationer og

interview

Kommunikation

Hierarki / magtforhold

Oplevelser med fysisk

aktivitet

Iagttagelse og kopiering

Koder konstrueret ud fra

temaer

Fremmende/hæmmende

kommunikation ift. fysisk aktivitet

Rollefordeling blandt børn

Oplevelser med fysisk aktivitet

Rollemodeller

Subgrupper,

underinddeling af

koder

Verbalt

Nonverbalt

Fremmende oplevelser

Hæmmende oplevelser

Voksne rollemodeller

Børne rollemodeller

5.1.1 Trin 1 – Helhedsindtryk – Fra vildnis til temaer

Med udgangspunkt i fænomenologien efterstræbes det på dette trin at lægge

forforståelsen og den teoretiske referenceramme til side. For at blive kendt med

materialet, læses observationsteksterne igennem af flere omgange af alle i gruppen.

Først med et orienterende sigte og efterfølgende med et tematiserende formål (Malterud

2009). Efterfølgende sammenlignes temaerne som blev følgende:

o Kommunikation

o Hierarki / magtforhold

o Oplevelser med fysisk aktivitet

o Iagttagelse og kopiering

5.1.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder – Fra temaer til

koder

På dette trin begynder en dekontekstualisering af materialet. Relevant data skilles fra

irrelevant gennem identifikation af meningsbærende enheder ud fra temaer. De

meningsbærende enheder systematiseres ved hjælp af koding. Herefter udvikles koder

26


5 Analyse

på baggrund af de tidligere temaer, vores teoretiske referenceramme og forforståelse for

at kunne belyse problemformuleringen (Malterud 2009). Dette giver os et hermeneutisk

afsæt, idet forforståelsen nu inddrages. Vi kom frem til følgende koder:

o Fremmende/hæmmende kommunikation ift. fysisk aktivitet

o Rollefordeling blandt børn

o Oplevelser med fysisk aktivitet

o Rollemodeller

5.1.3 Trin 3 – Kondensering – Fra kode til mening

Herefter læses materialet igennem igen for at sikre at alle meningsbærende enheder med

relevans i forhold til de ovennævnte koder er taget med. Efter denne gennemlæsning er

det naturligt at findele de meningsbærende enheder under koderne og derved opstår

nedenstående subgrupper (Malterud 2009).

o Fremmende/hæmmende kommunikation ift. fysisk aktivitet

o Verbalt

o Nonverbalt

o Rollefordeling blandt børnene

o Oplevelser med fysisk aktivitet

o Fremmende oplevelser

o Hæmmende oplevelser

o Rollemodeller

o Voksne rollemodeller

o Børne rollemodeller

Koderne og subgrupperne fra observationen vil også danne baggrund for analysen af

vores interview, da dette skal bruges til at understøtte observationerne. Det

ustrukturerede interview er blevet læst igennem flere gange og de meningsbærende

enheder trukket ud på baggrund af allerede kendte koder. Ud fra koder og nu

underliggende subgrupper udformes en matrice, af henholdsvis observationer og

interview (bilag 14 og 15), for at danne overblik over de meningsbærende enheder. Ud

fra de meningsbærende enheder i interviewet er der lavet kunstige citater (bilag 15).

Matricerne anvendes som hjælpemiddel i sammenfatningen og valideringen i analysens

slutfase (Malterud 2009).

27


5 Analyse

5.1.4 Trin 4 – Sammenfatning – Fra kondensering til

beskrivelser og begreber

I analysens sidste trin sker en rekontekstualisering, hvor alle de meningsbærende

enheder samles igen til et forståeligt produkt der belyser vores problemstilling. Dette

sker gennem indholdsbeskrivelser under de enkelte koder og underliggende subgrupper,

der understøttes af udpluk fra observationer og citater fra interviewet.

5.2 Analyse og fortolkning

I dette afsnit analyseres og fortolkes vores observationer og ustrukturerede interview ud

fra vores koder. Hvert kodeafsnit er struktureret på følgende måde.

• Først en beskrivelse af hvad der ønskes belyst i forhold til problemformuleringen.

• Herefter eksempler på observationer samt interviewcitater og vores fortolkning af

dette.

• Efterfølgende inddrages teoretikerne som analyseredskab.

5.2.1 Fremmende/hæmmende kommunikation i forhold

til fysisk aktivitet

I dette afsnit belyses den verbale og nonverbale kommunikationen mellem pige/dreng,

pige/pige og pige/voksen og hvordan disse kan fremme og hæmme pigernes fysiske

aktivitet i børnehaven. Sammenfattende for denne kode kan det siges, at pigerne

fremmes og hæmmes til fysisk aktivitet gennem kommunikation med voksne og andre

børn. Gennem symmetrisk og asymmetrisk kommunikation kan både børn og voksne

benytte sig af bevidste og ubevidste handlinger, der kan være med til at fremme eller

hæmme piger til fysisk aktivitet.

5.2.1.1 Fremmende kommunikation

I nedenstående observation ses det hvordan en kvindelig pædagog både verbalt og

nonverbalt fremmer til fysisk aktivitet ved både, at fortælle og vise hvordan pigen skal

gynge.

Observation 113 (L.1110-1141)

En pige siger til en pædagog, ”Jeg vil gerne gynge”, da pigen ikke selv kan komme op på

gyngen, finder de en mælkekasse, hun kan kravle op på først.

28


5 Analyse

K. pæd: ”Så er det benene frem og benene tilbage… Frem og tilbage (…) hold godt fat

med armene”(pædagogen demonstrerer ved at løfte det ene ben og svinge overkroppen

og benet hver sin vej)

I interviewet med en pædagog giver hun udtryk for, at personalet griber ind og forsøger,

at hjælpe børnene til at deltage i leg, når de ikke selv tager initiativ.

”Vi griber nok mest ind, når der sidder nogle, der ikke rigtigt selv kommer med, forsøger

at hjælpe dem med” (L.55-57, s. 45)

I næste observation er der et eksempel på hvordan en dreng via kommunikation

fremmer en pige til fysisk aktivitet, ved selv at være med i aktiviteten.

Observation 102 (L.987-1001)

En pige og en dreng cykler rundt på legepladsen. Pigen skubber på ladet og dreng cykler.

De griner højt.

Dreng 1: ”HURTIGERE, HURTIGERE” (han begynder at cykle hurtigere med benene og

sætter farten op)

Pige 1: ”JAAAA” (hun løber endnu hurtigere, mens hun griner højt).

5.2.1.2 Hæmmende kommunikation

I nedenstående observation observeres hvordan pædagogen verbalt hæmmer en

igangværende aktivitet ved at bremse børnene i deres leg, der ellers kunne øge den

fysiske aktivitet.

Observation 64 (L.588-621)

En dreng og en pige observeres kørende rundt på en cykel, drengen cykler mens pigen

løber bagved og skubber på. De er i gang med at køre op ad en bakke på legepladsen,

det er lige før, de ikke kan kommer helt over, pigen skubber og skubber og drengen

læner sig frem over styret og træder i pedalerne. De kommer over og griner begge to,

De cykler over for at tage bakken igen, denne gang står der en pædagog ved bakken.

K. pæd: ”Ikke op på bakken det bliver meget svært” (smiler hun til børnene).

(børnene kigger begge på den k. pæd., lidt undrende, men stiller ingen spørgsmål. De

kører videre af stien, i stedet for op på bakken).

I følgende observation ses, hvordan en pige hæmmer en anden pige i fysisk aktivitet.

Nonverbalt ved at skubbe og verbalt ved at fortælle hende, at hun ikke må være med i

legen.

Observation 53 (L.517-529)

29


5 Analyse

Tre piger observeres i gang med at lege på en lang planke i sandkassen. Den ene ende

ligger i sandet og den anden ende ligger oppe på nogle træstubbe. Pige 1 hopper på

midten af planken, pige 2 stiller sig op på planken og vil hoppe med, pige 1 tager fat i

hende og skubber hende langsomt baglæns, til hun sidder lidt væk i sandet. Pige 2 rejser

sig efter lidt tid og går over til planken igen og stiller sig op, pige 1 skubber hende igen

baglæns.

Pige 1: ”Det er mig der hopper nu, man kan ikke være to ”

Pige 1: ”Det er kun for de store piger”

(pige 2 vender sig og går væk).

Goffman

I observation 113 tolkes det, at pædagogen ønsker at lære pigen at gynge samt selv at

fremstå som initiativtager/lærer og derved fremme pigen til fysisk aktivitet. I følge

Goffman vil pædagogen gøre et bestemt indtryk på pigen, men ønsker også, at give et

indtryk af hende som person.

Den verbale og nonverbale kommunikation bruges bevidst i denne situation og der

skabes ifølge Goffman symmetri i den givende kommunikation (Hviid Jacobsen,

Kristiansen et al. 2002). Det der udgør den symmetriske kommunikation er, at hun først

forklarer handlingen verbalt og dernæst viser bevægelserne med kroppen. Pædagogen

bruger herved verbal og nonverbal kommunikation med et bevidst formål, hvilket

resulterer i at pigen fremmes til fysisk aktivitet. Ligeledes ses det i observation 102,

hvordan en dreng fremmer en pige ved på samme måde at skabe symmetri i sin

kommunikation ved at understøtte det verbale med kropsligt at cykle hurtigere.

I interviewet udtrykkes det, at pædagogerne gerne griber ind, hvis de ser nogle, der ikke

er aktive. I forhold til Goffmans teori vil vi forvente, at pædagogerne vil benytte

symmetrisk kommunikation i forsøget på at aktivere børnene.

I observation 53 ses der flere ligheder med ovenstående observationer i forhold til

kommunikation. I denne situation er der dog overvejende gjort brug af nonverbal

kommunikation. Det tolkes at pige 1 gennem sine handlinger har til formål at udelukke

pige 2 fra aktiviteten. Pige 1 skubber bevidst pige 2 baglæns og bruger derved sin krop

som kommunikationsmiddel til at understrege handlingen. Denne kropslige adfærd

hæmmer pige 2 i fysisk aktivitet. Observation 64 er derimod et eksempel på den

asymmetriske kommunikation, idet pædagogen verbalt irettesætter børnene og

nonverbalt udtrykker noget andet ved at smile til børnene. Dette kan sende

modsatrettede signaler til børnene, hvilket de muligvis kan have svært ved at forstå. På

den måde kan det være svært for børnene at vide, hvad de skal forholde sig til.

30


5.2.2 Rollefordeling blandt børn

5 Analyse

I det følgende belyses kun hvorvidt rollefordelingen blandt børnene kan have en

hæmmende indvirkning på den fysiske aktivitet hos pigerne, da der ikke er observeret

nogle situationer der fremmer. Der tages udgangspunkt i det sociale samspil mellem

pigerne. Sammenfattende for observationerne ses det, at rollefordelingen blandt pigerne

har stor indflydelse på deres fysiske aktivitet. Dette belyses fra forskellige vinkler. Hos

Goffman er det holdlederens betydning i den sociale samhandling, der påvirker andre

pigers fysiske aktivitet. I forhold til Hundeide er det især de svage piger som hæmmes i

deres fysiske aktivitet af de stærke piger. Det ses, at de stærke piger kan dominere både

verbalt og nonverbalt afhængig af situation og personlighed. Det komplementære forhold

gør det svært for de svage piger at bryde ud af deres rolle og blive mere fysisk aktive.

I nedenstående observation iagttages det, at en pige hæmmer to andre piger i deres

aktivitet. Pigen befaler de to andre piger til at blive stående ved gyngerne, mens hun

henter en trækvogn. Herefter trækker hun dem selv rundt, hvilket de andre piger ikke får

noget fysisk aktivt ud af. Det er muligvis en del af legen, at pige 1 bestemmer, men det

har stadigvæk en hæmmende indvirkning på de andre piger.

Observation 15 (L.119-130)

Tre piger observeres ved gyngerne. En af de ældre piger (1) tiltaler 2 yngre piger (2+3)

ved gyngerne.

Pige 1: ”Sæt jer ned, hvis I vil gynges af mig” (hun puffer til den ene pige, som står op

og gynger og stiller sig derefter med hænderne i siden)

Pige 2: ”Jeg kan gynge selv”

Pige 1: ”Vil du så ikke gynges?”

Pige 1: ”Kom så piger, vi skal videre” (de følger den ældre)

Pige 1: ”Stå her og vent til jeg finder en cykel” (pigerne venter)

Pige 1: (vender tilbage med en trækvogn) ”Sæt dig herop i… nej foran” (henvendt til pige

3)

Pige 1: ”Du er bagerst” (henvendt til pige 2)

Pige 1: ”Er I klar” (pige 1 trækker pige 2 + 3 af sted).

I denne observation afviser en pige at ville lege med en anden pige på vippebrættet. På

den måde ses det, at hun hæmmer den anden pige i at være fysisk aktiv. Det er muligt

at de to piger har en uoverensstemmelse fra tidligere, men den ene pige hæmmes stadig

til fysisk aktivitet.

31


Observation 92 (L.916-928)

5 Analyse

To piger (1+2) har fundet et langt bræt, der ligger over en stor træstamme, den ene

pige (2) begynder at gå på brættet.

Pige 1: ”Det kan du ikke, det vipper” (hun går hen til den anden ende og stiller sig).

Pige 2: ”Kom vi kan vippe på det” (hun kravler op på den anden ende).

Pige 2: ”Når du kører op, kører jeg ned”.

Pige 1: ”Jeg gider ikke vippe med dig” (hun stiller sig med armene over kors, ved siden

af brættet).

Pige 2: ”Jamen, hvorfor?” (hun hopper op og ned med brættet).

Pige 1: ”Jeg gider bare ikke vippe med dig” (hun går over til en cykel).

Pige 2: ”Jamen hvorfor, hvorfor gider du ikke vippe med mig?” (hun tager en anden cykel

og cykler ind foran den anden pige, pigerne kigger hinanden i øjnene og cykler herefter

hver sin vej).

Observationerne viser, at mange af de aktiviteter, som børnene laver, er noget børnene

selv tager initiativ til. I interviewet spørges pædagogen om, hvilken indflydelse hun

tænker børnenes selvstændige leg har på fordelingen af roller blandt børnene?

”De skal jo indbyrdes øve sig i, hvordan man er sammen og afslag, hvem bestemmer og

alt sådan noget. Det syntes jeg, de er enormt gode til, når de selv får lov at styre det”

(L.23-25, s. 44)

Goffman

I ovenstående situationer er alle aktørerne ifølge Goffman på scenen. Det er ikke alle

aktører, der er kropsligt på scenen, idet nogle af pigerne hæmmes i deres kropslige

udfoldelser.

I observation 15 er pigerne 1+2 optrædende mens pige 3 i første halvdel af situationen

er publikum. Pige 1 er ligeledes holdlederen og er den der styrer den sociale

samhandling. I den verbale kommunikation er hun kommanderende i sine udtalelser,

som understøttes i hendes nonverbale udtryk som fremstår bestemt. Hendes skub tolkes

som et symbol, hun bevidst benytter for at formidle hendes budskab, dette kalder

Goffman for ”giver” tegn. Pigen sætter efterfølgende hænderne i siden, derved ”afgiver”

hun et ubevidst tegn som understøtter hendes foretagende. Pige 1’s handlinger er

hæmmende overfor pige 2+3 i forhold til fysisk aktivitet for, at hun kan opretholde sin

egen rolle som holdleder. Trods holdlederens funktion foregår der et samarbejde mellem

alle aktørerne på holdet om at opretholde definitionen af den sociale situation. Pige 2+3

accepterer deres roller og er derfor med til at opretholde situationen, som i dette tilfælde

betyder at pige 1 udelukkende bestemmer. Rollefordelingen får på denne måde stor

betydning for pige 2+3, som hæmmes i fysisk aktivitet gennem den sociale samhandling.

32


Hundeide

5 Analyse

I observation 92 ses en komplementær kontrakt mellem pigerne og ifølge Hundeide er

dette samspil ofte ubevidst. Pigerne er forpligtede til at spille deres rolle som henholdsvis

den stærke og svage og dette magtforhold påvirker pigernes leg. Observationen viser, at

pige 1 er den stærke i forholdet, fordi hun alene tager beslutninger om, hvem hun vil

lege med og at hun ikke vil vippe. Pige 2 er meget spørgende, men har, som den svage,

ikke nogen magt til at ændre på situationen.

Pædagogen fortæller i interviewet, at børnene skal have lov til at lege selv, så de kan

finde ud af, hvem der bestemmer og hvordan man leger sammen. I både observation 15

og 92 ses det, at når pigerne leger selv, træder komplementær forholdene i karakter.

5.2.3 Oplevelser med fysisk aktivitet

I dette afsnit fokuseres på pigernes, både fremmende og hæmmende oplevelser med

fysisk aktivitet i samspil med andre, og hvordan disse er med til at fremme og hæmme til

aktivitet. Disse oplevelser tolkes til at have en positiv eller negativ indflydelse på deres

self-efficacy og derigennem også deres fysiske aktivitet.

5.2.3.1 Fremmende oplevelser

I denne observation kan vi via pigens verbale udtryk og kropssprog se, at pigen får en

fremmende oplevelse med fysisk aktivitet.

Observation 34 (L.360-364)

En pige leger på klatrevæggen, to andre piger sidder og kigger på hende. Den nederste

sten sidder løs, men hun kommer op uden at bruge den. Hun kravler op flere gange og

kommer lidt højere hver gang, til sidst klatrer hun op og når toppen og kravler halvvejs

ned igen og hopper det sidste stykke, kigger over på de to andre piger.

Pige: ”YESS” (trækker armen ind til sig med knyttet hånd og smilende).

I følgende observation ses hvordan en pædagog via en positiv verbal og kropslig

fremtoning hjælper en pige til, en fremmende oplevelse med fysisk aktivitet.

Observation 137 (L.1382-1408)

To piger (1+2) leger ved klatrestativet. Pige 1 kravler over på klatrestativet. Pige 2 står

nedenfor og ser op på pige 1. En k. pæd. kommer hen til stativet.

Pige 2: ”Jeg kan ikke kravle op (…) jeg vil så gerne, men jeg kan ikke” (kigger ned og

vrider i hænderne hvorefter hun ser op på pige 1).

K. pæd.: ”Prøv at klatre op, så skal jeg hjælpe til”.

33


Pige 2: ”Jamen jeg kan ikke” (ser bange og bekymret ud).

K. pæd.: ”hvad er du bange for”.

Pige 2: ”Jeg er bange for at jeg falder ned” (kigger ned i jorden).

5 Analyse

K. pæd.: ”Jamen jeg er her (…) jeg skal nok hjælpe dig” (smiler til pige 2 og går hen til

stigen).

Pige 2 starter med at kravle op af stigen. Hun når op på toppen af klatrestativet og står

stille. Pædagogen kommer med opmuntrende kommentarer og pige 2 fortsætter med at

kravle til hun når til armgangsbanen. Den k. pæd. har hele tiden fat i hende. Pige 2 når

til enden og kravler ned af den anden stige).

Pige 2: ”Juhhhuuuu, jeg kunne” (smiler, klapper og hopper).

K. pæd.: ”Det vidste jeg da, du kunne!!” (smiler og klapper hende på hovedet).

Pige 2: ”Vil du se mig gøre det igen” (smiler og kravler op af stigen igen, over

armgangsbanen og ned af den anden stige).

Pige 2: ”Se, jeg gjorde det helt alene” (smiler, og børster hænderne fri fra sand).

I interviewet spørges ind til hvordan pædagogen opfatter vigtigheden af, at give børnene

oplevelser med fysisk aktivitet.

”Jamen det tænker vi, at det vil vi jo rigtig gerne. Vi kan enormt godt li’ at være ude og

bruger meget tid på at være ude. Ikke at vi organiserer så meget, det gør vi ikke, ud

over at vi organiserer ture ud af huset” (L.259-261, s. 51)

Pædagogerne vil gerne give børnene oplevelser med fysisk aktivitet og har derfor en fast

tur ud af huset en gang om ugen. På turene har de blandt andet fokus på fysiske

udfoldelser.

”Så det er både fysisk udfoldelse og selvfølgelig også det, at vi lærer dem, at vi løfter

barken og ser hvor mange dyr, der bor her nedenunder og ja, sådan, det er begge dele”

(L. 267-269, s. 51)

5.2.3.2 Hæmmende oplevelser

I nedenstående observation ses det, at pigen har svært ved at følge med drengene. Efter

ophold på bakken løber drengene videre, mens pigen kigger efter dem og begraver

hovedet i sine arme. Det er muligt, at pigen ikke vil lege med drengene og derfor bliver

tilbage på bakken, men vi tolker tegnene, som om hun får en hæmmende oplevelse med

fysisk aktivitet.

Observation 25 (L.236-246)

En gruppe store drenge og en pige løber rundt på legepladsen, den største dreng (1)

løber forrest med et legetøjsgevær. Drengene løber stærkt, pigen har svært ved at følge

34


5 Analyse

med. Drengen med geværet kaster sig ned bag en bakke (for at tage sigte med

geværet). Han skyder drenge og piger, der kommer forbi.

Dreng 1: ”OP, MARCH, MARCH, MARCH” (han rejser sig og bevæger sig fremad med

høje knæløft, de andre drenge efteraber hans bevægelser, mens pigen bliver liggende og

kigger efter drengene, hvorefter hun begraver hovedet i hendes arme).

I næste observation ses hvordan en pige ligeledes får en hæmmende oplevelse med

fysisk aktivitet og giver herved verbalt udtryk for at hun ikke kan.

Observation 116 (L.1168-1187)

To piger leger på rutsjebanen, de er i færd med at tage deres sko af, mens de griner

højlydt, nærmest klukkende. Pige 1 kravler op ad rutsjebanen, der hvor man plejer at

rutsje ned. Pige 2 følger efter, men hun glider i sine strømper.

Hun knuger sig fast til rutsjebanens kant, hun bliver rød i hovedet og ser anstrengende

ud, hun har gråd i stemmen).

Pige 2: ”Jeg kan ikke!”(pigen slipper rutsjebanen og glider ned).

Bandura

I observation 34 ses hvordan en pige løbende får gode oplevelser, ved hele tiden at

komme lidt højere på op klatrevæggen. Dette giver hende mod på at fortsætte

aktiviteten og til sidst nå sit mål. Ifølge Bandura bliver pigens outcome expectations

undervejs påvirket i en positiv retning og derved styrkes hendes self-efficacy.

Observation 137 viser ligeledes en fremmende oplevelse for en pige på klatrestativet.

Pædagogen støtter og opfordrer pigen til at tage udfordringen op. Resultatet af

handlingen er, at hun når toppen af klatrestativet. Ifølge Bandura vil det forventes, at

hun næste gang vil gå direkte og mere sikkert til opgaven, hvilket karakteriseres som

resultatværdien for pigen. Pædagogen har gennem det sociale sammenspil dermed været

med til at styrke pigens self-efficacy.

I modsætning til ovenstående er resultatet af handlingen i observation 25, at pigen ikke

kan følge med drengene og dette tolkes som nederlag for pigen. Resultatværdien vil

næste gang i en lignende situation gøre, at pigen ikke vil løbe med drengene og dermed

er hendes outcome expectation påvirket i en negativ retning. Drengene er hermed

ubevidst med til at svække pigens self-efficacy. Samme problematik ses i observation

116, hvor pigen udtrykker frustration over ikke at kunne udføre samme handling som

den anden pige. Dette høres verbalt ved at pigen med gråd i stemmen siger: ”Jeg kan

ikke” og nonverbalt kropsligt knuger rutsjebanens kant og er rød i hovedet. Denne

hæmmende oplevelse vil pigen kunne relatere til i kommende, lignende situationer og

oplevelsen kan have indflydelse på hendes valg i sådanne situationer.

35


5 Analyse

I interviewet fortæller pædagogen, at personalet er opmærksomme på, at børnene skal

have gode oplevelser med fysisk aktivitet. Personalet fokuserer på, at de er meget ude

og arrangerer ture ud af huset, hvor fysisk udfoldelse er en del af målet. På den måde er

personalet i børnehaven, ifølge Bandura med til at påvirke pigernes self-efficacy og dette

kan give pigerne mere lyst til fysisk aktivitet.

5.2.4 Rollemodeller

I følgende afsnit belyses hvorvidt pædagoger og børn som rollemodeller, kan fremme

eller hæmme piger til fysisk aktivitet i børnehaven. Det første afsnit vil tage

udgangspunkt i pædagogerne som rollemodeller overfor pigerne ift. fysisk aktivitet på

legepladsen. Det andet afsnit tager udgangspunkt i børnene som rollemodeller for

hinanden, i forhold til fysisk aktivitet. Sammenfattende kan det siges, at pigerne benytter

både voksne og ligesindede som rollemodeller. Det ses at rollemodeller, der fremmer til

fysisk aktivitet ofte observeres og efterlignes af pigerne. Derved har begrebet modelling

en vigtig rolle at spille i forbindelse med pigernes fysiske aktivitet.

5.2.4.1 Voksne som rollemodeller

Med denne observation iagttager pigen den kvindelige pædagogs aktivitet og kropsudtryk

og efterligner den.

Observation 108 (L.1034-1041)

Vi er kommet ud på legepladsen og det observeres at de fleste af pigerne sidder i små

grupper og leger, går eller cykler rundt to og to. Drengene er meget spredte rundt på

legepladsen, de er flere i store grupper og nogle enkelte leger alene. Der er 4 kvindelige

pædagoger ude på legepladsen og alle er optaget af at lege med pigerne.

En k. pæd. begynder at lunte over en planke, der er stillet op mellem to små

jordforhøjninger ude på legepladsen.

K. pæd.: ”UUhh” (smiler og har armene ud til siden for at holde balancen).

(en pige står ved siden af og ser på den k. pæd. Da den k. pæd. er gået over plinten

følger pigen efter)

Pige: ”UUhhh” (tager armene ud til siden og smiler, da hun kommer til enden af brættet

og hopper derefter ned, fortsat smilende).

Pædagogen reflekterer i interviewet over vigtigheden af personalet som rollemodeller i

forhold til fysisk aktivitet overfor pigerne. Hun er godt klar over, at jo mere de er aktive,

jo mere er børnene aktive.

36


5 Analyse

”(…) Et eller andet sted kan vi jo nok være skyld i (...) være medskyldige i, at vi ikke får

dem alle samme helt i gang (…) ja det tror jeg (…) desværre!” (L. 329-330, s. 52)

5.2.4.2 Børn som rollemodeller

Ud fra nedenstående observationer kan ses eksempler på, hvordan børnene agerer som

rollemodeller for hinanden og hvordan både drenge og andre piger kan fremme og

hæmme piger til fysiske aktivitet.

Observation 17 (L.141-146)

To piger (1+2) ligger for enden af rutsjebanen, to andre piger (3+4) står på toppen

Pige 3+4: ”Vi rutsjer ned”.

(pige 1+2 kigger på pige 3+4 mens de rutsjer ned)

Pige 1: ”kom X, vi tager også en tur”

(alle 4 piger tager en tur)

Observation 53 (L.517-529)

Tre piger observeres i gang med at lege på en lang planke i sandkassen, den ene ende

ligger i sandet og den anden ende ligger oppe på nogle træstubbe.

Pige 1 hopper på midten af planken, pige 2 stiller sig op på planken og vil hoppe med,

pige 1 fat i hende og skubber hende langsomt baglæns, til hun sidder lidt væk i sandet.

Pige 2 rejser sig efter lidt tid og går over til planken igen og stiller sig op, pige 1 skubber

hende igen baglæns.

Pige 1: ”Det er mig der hopper nu, man kan ikke være to”

Pige 1: ”Det er kun for de store piger”

(pause)

En pige kommer løbende op på brættet og ud over enden som ligger oppe på

træstubbene, brættet vipper op i den anden ende. Pigerne følger hende med øjnene og

efterligner dette.

Bandura

Ovenstående observationer viser, at børnene efterligner hinanden. Eksempelvis i

observation 17 hvor to piger bliver inspireret til at rutsje og sidst i observation 53, hvor

pigerne får en ny idé til at lege på planken, har børnene som rollemodeller en fremmende

påvirkning på fysisk aktivitet. Først i observation 53 ses det modsat, at pigen starter med

at hoppe på planken og vælger at bremse en anden pige i at være med. Derved hæmmer

hun den anden piges mulighed for fysisk aktivitet.

I begge afsnit ses hvordan Banduras begreb modelling, i det sociale samspil, kan påvirke

pigernes fysiske aktivitet. I observation 53 ses hvordan to piger vælger at observere en

37


6 Diskussion

ligesindets adfærd for herefter selv at anvende den. Det er i observation 108 ligeledes

tydeligt, at pigen lærer ved at observere den kvindelige pædagog. Først iagttager hun

den voksne for dernæst at efterligne hende. Ud fra de to observationer fungerer

pædagogerne og andre børn som rollemodeller for pigerne og i begge tilfælde fremmes

fysisk aktivitet.

Pædagogen er i interviewet bevidst om, at personalet fremstår som rollemodeller for

pigerne. Desuden giver hun udtryk for, at personalet dog godt kan være medskyldige i,

at pigerne ikke er aktive. Herved opstår der ingen modelling, der fremmer piger til

fysiske aktivitet.

6 Diskussion

6.1 Metodediskussion

I følgende afsnit diskuteres vores videnskabsteoretiske tilgang herunder fænomenologien

og hermeneutikken. Derudover diskuteres begreberne validitet, reliabilitet og

generaliserbarhed ud fra beskrivelsen i afsnit 4.6. Begreberne anvendes til at diskutere

problemformuleringen og dele af metodeafsnittet.

Videnskabteoretiske tilgange

Løbende gennem projektet har det været nødvendigt at tage henholdsvis de

fænomenologiske og hermeneutiske briller på. Det er nødvendigt for god kvalitativ

forskning skiftevis at kunne frigøre sig og ”stille sig i parentes” samt også at være i stand

til at gå ind i den udforskedes livsverden (Hovmand, Præstegaard 2002). Gennem

projektet har vi været bevidste om, hvornår vi har brugt de forskellige

videnskabsteoretiske tilgange. For at sikre objektiviteten og dermed validiteten gennem

indsamling af empirien, tilstræbes det at lægge vores forforståelse til side. Forforståelsen

er en ofte diskuteret problematik indenfor fænomenologien. Den rene beskrivende

tilgang er svær at opretholde, idet mennesker altid fortolker den verden, de oplever

(Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Vi tilslutter os ovenstående diskussion, da det

opleves at vores faglige perspektiv, egne erfaringer og teoretiske grundlag har betydet,

at vi muligvis har set det, vi gerne ville se, hvilket er i relation til hermeneutikken. I

forhold til sidste del af analysen, fortolkningsdelen, skiftes til en hermeneutisk tilgang.

For at kunne forstå og tolke meningen med vores empiri er det vigtigt, at gøre brug af

38


6 Diskussion

vores forståelse som altid er farvet af vores forforståelse (Birkler 2005). Vores

forforståelse gør det hermed muligt at undersøge problemformuleringen ud fra en

fysioterapeutisk vinkel med fokus på fysisk aktivitet. For at forstå andres livsverden og

forståelseshorisonter, må vi sætte vores egen forforståelse på spil. I dette møde sker der

en horisontsammensmeltning og vores horisont samt forforståelse udvides.

Reliabilitet

Indenfor kvalitativ forskning er reliabilitet ikke et anvendeligt mål, fordi forskeren

indenfor denne metode er en del af processen (Koch, Vallgårda 2007). En anden forsker

vil pga. andre forudsætninger derfor ikke kunne reproducerer vores projekt og lave

identiske observationer og interview. Ligeledes ville analysen evt. blive tillagt et andet

fokus end vores. Vi har forsøgt at øge reliabiliteten ved at tydeliggøre vores valg og brug

af metode, derfor er det gennem opgaven nøje forsøgt, at beskrive undersøgelsesdesign,

udvælgelse af observander/informanter samt analysestrategi. Vores indsamlede empiri er

transskriberet ud fra transskriberingsnøgle og derefter gennemarbejdet systematisk ad

modum Malterud (Malterud 2009). I forhold til ovenstående finder vi det derfor

vanskeligt yderligere at øge reliabiliteten i dette kvalitative projekt.

Validitet - Observationer

Vores observationer er foregået over fire dage, og derfor har vi opholdt os forholdsvis

kort tid i feltet. Dette kan betyde, at validiteten mindskes, da det kan være vanskeligt at

”trænge ind” i den sociale struktur, og vi som forskere kan risikere at misforstå feltets

handlinger (Kristiansen, Krogstrup 1999). I rollen observatør som deltager distancerer vi

os fra feltet i modsætning til en mere deltagende observatørrolle. Dette er et bevidst valg

for ikke at præge feltets sociale samspil og risikere at påvirke resultatet. Vi er dog

bevidste om, at vores tilstedeværelse altid vil påvirke feltet til at agere anderledes,

hvilket kan svække validiteten. Under observationsdagene havde vi fokus på personale

og alle 34 børn i børnehaven. Ideen var at undersøge det sociale samspil mellem

pige/pige, pige/dreng, dreng/dreng og barn/voksen. Efterfølgende blev det diskuteret,

om vi kunne have fået flere anvendelige data, hvis fokus udelukkende havde været på

situationer med piger, idet flere observationer omhandlende pigerne, ville have øget

validiteten.

Validitet – Ustruktureret interview

Det ustrukturerede interview fortæller kun noget om denne ene pædagogs livsverden og

dermed sikres validiteten ikke på samme måde, som ved et fokusgruppeinterview eller

flere enkeltmandsinterviews. Flere udsagn ville herved have højnet validiteten i opgaven.

En ulempe ved at interviewet foregik på legepladsen var, at der var mange forstyrrelser,

39


6 Diskussion

og der var meget uro omkring pædagogen og hun måtte flere gange gå til og fra

interviewet. Ligeledes var det svært for os som novicer, at styre interviewet pga.

forstyrrelserne og fordi denne interviewform ikke tillader planlagte spørgsmål, men kun

en guide med overordnede temaer (Bilag 4). Dette kan også betyde at de stillede

spørgsmål har været påvirket af vores forforståelse. Både forstyrrelser og vores

uerfarenhed kan have haft en negativ indvirkning på validiteten. Af tidsmæssige årsager

valgte vi kun at interviewe en pædagog, det ville dog have gavnet validiteten at lave en

kildetriangulering ved også at interviewe pigerne.

Validitet – Etiske overvejelser og problemformulering

Af etiske overvejelser kender pædagogerne til vores problemstilling, hvilket kan betyde

at de ændrer deres adfærd og er mere opmærksomme på fysisk aktivitet end

sædvanligt. Vores resultat kan derfor give et urealistisk billede af deres virkelighed og

validiteten forringes.

Vores problemformulering har gennem projektet været den konstante referenceramme.

For at sikre validiteten har vi derfor forsøgt hele tiden at relatere vores empiri til

problemformuleringen. Dette gøres i forsøget på at få svar på det stillede spørgsmål. Det

vil dog altid kun være en tilstræben af validitet, da det centrale i kvalitativ forskning er at

tolke den undersøgte virkelighed.

Generaliserbarhed

Generaliserbarhed er en vurdering af hvorvidt projektets resultater kan gælde for andre

end de personer, der er indgået i projektet (Hovmand, Præstegaard 2002). Det kan

diskuteres hvorvidt vores projekt er generaliserbart, idet vores resultater er hentet fra en

enkelt børnehave. For at øge generaliserbarheden kunne det have været en fordel, at

indsamle empiri om samme problemstilling fra flere børnehaver. På denne måde kunne

der siges noget mere generelt om, hvordan det sociale samspil fremmer og hæmmer

pigers fysiske aktivitet. Tidsrammen har dog ikke gjort det muligt for os at indsamle

yderligere empiri.

6.2 Diskussion af koder og teori

Fremmende/hæmmende kommunikation i forhold til fysisk aktivitet

Når pædagogerne bruger deres krop i aktiviteter, som fx fodbold og frisbeespil, udstråler

de en energi nonverbalt, som børnene bliver draget af og derved fremmes de til fysisk

aktivitet. Det ses dog i vores observationer at det oftest er drenge, der bliver fanget af

denne form for fysisk aktivitet.

40


6 Diskussion

I forhold til piger og drenges kognitive udvikling kan man diskutere om pædagogerne i

deres fysisk aktive lege ikke tilgodeser pigerne. Det er karakteristisk for pigers leg, at der

tales meget, handles lidt og fordeles roller, hvorimod drenges lege ofte indeholder

elementer af konkurrence og de spreder sig gerne ud over hele legepladsen (Knudsen

2002). Gennem interviewet fortæller pædagogen, at alle børnene er fysisk aktive, når

lege bliver bygget op omkring en historie. For at fremme pigerne til fysisk aktivitet,

kræves det derfor muligvis at pædagogerne i det sociale samspil, både kropsligt og

verbalt, kan opstarte lege bygget på historier og roller, der giver mulighed for fysisk

aktivitet.

I analyseprocessen opstod i vores opgave problemer med at analysere den nonverbale

kommunikation, ud fra Bandura og Hundeides teorier. Derfor så vi det som en fordel at

inddrage Goffman til at belyse kropssproget og samtidig inddrage ham til at belyse andre

områder i opgaven.

Som udefrakommende observatør kan der være en tendens til at overfortolke

observandernes verbale og nonverbale kommunikation. Dette er også et af de punkter

Goffman ofte bliver kritiseret på, især risikoen for overfortolkning af det nonverbale

(Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002). Det vil altid være vores fortolkning af deres

handlinger, og de tillægges måske en større betydning, idet vi søger efter bestemte svar.

Overfortolkningen af kommunikationen i det sociale samspil kan betyde, at resultatet kan

give et forvrænget billede af observandernes virkelighed.

Problemformuleringen besvares til dels, i forhold til denne kode, men der kan stilles

spørgsmålstegn ved om svaret skyldes en overfortolkning af observationerne. Trods valg

af andre teoretikere til at belyse denne kode, finder vi, at der altid vil være en risiko for

overfortolkning.

Rollefordeling blandt børn

Under vores besøg i børnehaven er der ikke observeret nogen situationer, der fremmer til

fysisk aktivitet under koden rollefordeling blandt børn. Dette ses som problematisk, da

det kunne tyde på, at der er en tendens til at rollefordelingen blandt børnene

udelukkende har en hæmmende effekt på fysisk aktivitet. Dette kan eventuelt skyldes, at

børnehavebørn ikke er i stand til at leve sig ind i andre menneskers situation og er

egocentrikere som mener, at hele verden drejer sig om dem (Knudsen, Hyldig 2008). Det

kunne ligeledes skyldes at vi var ”uheldige” de dage vi observerede.

Gennem analysen er vi blevet klogere og har derfor diskuteret, om det kunne have været

en fordel, at benævne børn og personale ved navn i vores feltnotater. Dette ville give et

mere nuanceret billede af, hvem pigerne er aktive sammen med, og om det gennem

rollefordelingen er de samme piger, der bliver hæmmet i fysisk aktivitet.

41


6 Diskussion

Vores første valg af teori til at belyse denne kode var Hundeides kontrakt teori. Vi så det

dog som en styrke at lave en teoritriangulering ved også at inddrage Goffmans

dramaturgi. Derved belyses samme fænomen fra to teoretiske vinkler, hvilket er med til

at øge validiteten.

Udover kønnenes forskelligheder bliver vi, gennem vores tolkning med Hundeide og

Goffman, bekræftet i, at det sociale samspil har en tendens til at hæmme piger i fysisk

aktivitet. Goffman og Hundeide belyser med hver deres synspunkter problemstillingen

omkring rollefordelingen blandt børn. Begge teoretikere er med til at belyse denne kode

lige godt og er med til at svare på vores problemformulering.

Oplevelser med fysisk aktivitet

Det er ikke er muligt, ud fra empirien, at sige noget konkret om de positive og negative

oplevelsers påvirkning af pigernes fremtidige fysiske aktivitet.

Det vides dog, at børns fysiske aktivitetsvaner opbygges allerede de første leveår og har

vist sig at følge mange børn op i skolealderen og videre ind i voksenalderen (jf.

problembaggrund). Sandsynligheden for en dårlig sundhedsprofil som voksen vil dermed

være meget stor, hvis den har været dårlig som barn (Froberg 2007).

Ud fra Banduras teori tolkes det ved hjælp af observationerne at piger, der får

fremmende og hæmmende oplevelser med fysisk aktivitet henholdsvis styrker og

svækker deres self-efficacy.

Da barndommen er grobund for voksenlivets fysiske aktivitetsvaner kan et overtal af

hæmmende oplevelser muligvis føre til manglende lyst til fysisk aktivitet og i værste

tilfælde inaktivitet. Det er derfor vigtigt, at pigerne i børnehaven får fremmende

kropsoplevelser, da disse er med til at opbygge gode vaner med fysisk aktivitet.

Det kan diskuteres hvorvidt problemformuleringen besvares fyldestgørende med denne

kode. Det kan konstateres at det sociale samspil har en betydning i forhold til at fremme

og hæmme piger til fysisk aktivitet. Spørgsmålet er dog hvordan? Vi har under denne

kode udelukkende observationer med socialt samspil og har derfor ikke mulighed for at

sammenligne med observationer uden socialt samspil. Der kan derfor ikke siges noget

om hvilken rolle, det sociale samspil har for pigernes fremmende og hæmmende

oplevelser med fysisk aktivitet.

Det kan overvejes om koden i sig selv er overflødig, eller om den kunne indgå som

subgruppe under en anden kode. Koden indeholder en vigtig pointe, da oplevelser med

fysisk aktivitet spiller en stor rolle i forhold til at fremme og hæmme pigerne i fysisk

aktivitet. Banduras begreber self-efficacy og outcome expectations kan med fordel

beskrive betydningen af den enkelte piges oplevelser med fysisk aktivitet under de andre

koder.

42


Rollemodeller

7 Konklusion

Under koden rollemodeller ses det hvordan der i det sociale samspil overvejende

fremmes til fysisk aktivitet. Både børn og voksne fungerer som rollemodeller for pigerne.

Det kan diskuteres hvilken betydning det kan have at rollemodellerne handler

henholdsvis bevidst eller ubevidst i forhold til fysisk aktivitet. Vores vurdering er at

børnene, grundet deres alderstrin ikke er i stand til at sætte sig ind i andre børns

situation, og handler dermed ikke bevidst for at fremme eller hæmme fysisk aktivitet hos

andre børn (Knudsen, Hyldig 2008).

De voksne kan agere bevidst eller ubevidst som rollemodeller for fysisk aktivitet. Ved at

være bevidst om sin rolle kan fysisk aktivitet blive målet med handlingen og derved

bliver de voksne muligvis mere aktive og pigerne vil formentlig efterligne dette. Ved at

være ubevidst er der stadig mulighed for at fremme fysisk aktivitet, det er dog ikke

sikkert at den voksne som rollemodel kan påvirke pigerne til at være aktive i samme

grad som ved bevidste handlinger.

Ifølge Bandura lærer/vælger børn deres adfærd ud fra rollemodeller. Når pigerne

opmuntres til fysisk aktivitet vil indlæringen af denne form for adfærd gå hurtigere

(Bandura 1986). Det er herved muligt, at pigerne vil få et bedre udgangspunkt for fysisk

aktivitet i fremtiden, hvis de voksne rollemodeller er bevidste, frem for ubevidste, om

deres handlinger.

7 Konklusion

Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvad der påvirker pigernes fysiske

aktivitet i det sociale samspil i børnehaven og hvordan det fremmer og hæmmer pigerne.

Det kan konkluderes, at kommunikation, rollefordeling blandt børnene, oplevelser med

fysisk aktivitet og rollemodeller er noget af det, der påvirker pigernes fysiske aktivitet.

Der ses et generelt billede af, at børn og personale kan fremme og hæmme pigerne til

fysisk aktivitet ved hjælp af verbal og nonverbal kommunikation. Dette kan ske som

symmetrisk og asymmetrisk kommunikation gennem bevidste og ubevidste handlinger i

det sociale samspil.

Rollefordeling blandt børnene har ligeledes stor indflydelse på pigernes fysiske aktivitet. I

relationen mellem børnene opstår der ofte stærke og svage roller. Der er en overvejende

tendens til at rollefordelingen hæmmer de svage piger i fysisk aktivitet.

Det ses i observationerne, at pigerne ud fra vores tolkning har fremmende og

hæmmende oplevelser med fysisk aktivitet. Ud fra vores undersøgelse kan det dog ikke

43


8 Perspektivering

konkluderes om fremmende og hæmmende oplevelser, fremover i lignende situationer,

har en betydning for pigernes fysiske aktivitet. På baggrund af teorien vil pigerne dog

henholdsvis styrke og svække deres self-efficacy afhængig af, om de får fremmende eller

hæmmende oplevelser med fysisk aktivitet. Det er en begrænsning af vores svar, at det

ikke vides, hvilken betydning de fremmende og hæmmende oplevelser i det sociale

samspil får for pigerne i de næste lignende situationer. For at kunne besvare

ovenstående ville det være nødvendigt at få en viden om pigernes egenvurdering, self-

efficacy, samt betydningen af de fremmende og hæmmende oplevelser i andre lignende

situationer.

Det ses, at pigerne benytter både voksne og ligesindede som rollemodeller i det sociale

samspil. Rollemodeller der fremmer til fysisk aktivitet observeres og efterlignes ofte af

pigerne og er derfor vigtige for deres forhold til fysisk aktivitet.

Dette projekt forventes ikke at kunne generaliseres, det er dog forventeligt at lignende

fund kan findes i andre børnehaver. Vores projekt kan give inspiration til andre

fysioterapeuter, der arbejder med kvalitative studier indenfor børn og fysisk aktivitet.

Ligeledes kunne projektet danne baggrund for yderligere belysning af, hvorfor piger er

mindre fysisk aktive end drenge og evt. hvad der kan gøres ved denne problemstilling.

En anden faggruppe der kunne drage nytte af projektet er pædagogerne, idet projektet

kunne give dem information og inspiration til at sætte mere fokus på piger og fysisk

aktivitet i børnehaven.

8 Perspektivering

Baggrunden for dette projekt tager udgangspunkt i problemstillingen, at piger er mindre

fysisk aktive end drenge i børnehaven. Derfor er der i dette projekt sat fokus på, hvad

der påvirker piger til fysisk aktivitet gennem det sociale samspil i børnehaven og hvordan

dette fremmer og hæmmer pigerne.

Ud fra konklusionen er der nogle områder, der bør sættes mere fokus på i børnehaven,

for at fremme netop pigerne til fysisk aktivitet. Hvis pædagogerne blev gjort

opmærksomme på, hvad der gennem det sociale samspil fremmer og hæmmer pigerne

til fysisk aktivitet, ville de kunne drage nytte af denne viden i hverdagen. Derved ville de

målrettet kunne bruge det sociale samspil til at fremme pigerne til aktivitet. På længere

sigt kan det for pigerne betyde, at der skabes et godt udgangspunkt for lysten til fysisk

aktivitet i fremtiden.

44


8 Perspektivering

Når daginstitutionerne danner ramme om børnenes dagligdag, betyder det, at

pædagoger som faggruppe er vigtige omsorgspersoner og med til at sætte præg på

børnenes udvikling. Med denne centrale rolle i børnenes liv er det vigtigt, at de er

opmærksomme på det faktum, at piger er mindre fysisk aktive end drenge og derved

sætter fokus på fysisk aktivitet. For at pædagogerne har mulighed for at gøre noget ved

problemstillingen, kræver det mere fokus på fysisk aktivitet i deres grunduddannelse og

mulighed for videreuddannelse. Det kan dog være problematisk, hvis vi som

fysioterapeuter pålægger en anden faggruppe vores holdning til fysisk aktivitet. Ved

hjælp af tværfagligt samarbejde og dialog kan der i fællesskab skabes rammer for,

hvordan fysisk aktivitet implementeres i børnehaven. Dette forudsætter dog at alle parter

er motiverede for et sådan samarbejde.

Inden for vores profession har vi mulighed for med vores viden om fysisk aktivitet, at

sætte fokus på problemstillingen gennem forskning. På den måde kan der opnås

resultater, som kan danne baggrund for politiske tiltag omkring fysisk aktivitet på

daginstitutionsområdet. Fokus på området kan give mulighed for bevilling af økonomiske

ressourcer, der gør at fysioterapeuter i kommunen, kan være med til at informere om

fysisk aktivitet gennem videreuddannelse, kurser og projekter i daginstitutionerne.

For at fysioterapeuter kan sætte fokus på dette område, er det en nødvendighed at de

gennem uddannelsen har fået kompetencer indenfor børn og fysisk aktivitet. Det er på

nuværende tidspunkt uvist hvor meget fysioterapeutstuderende på den nye

studieordning (påbegyndt uddannelsen februar 2008) kommer til at beskæftige sig med

børn, idet den stadig er under udarbejdelse. Studieordningen har i sin nuværende form

et fag omkring motorisk udvikling og sansemotorisk træning for børn (University College

Nordjylland 2008). På baggrund af vores projekt anbefales det, at der på

grunduddannelsen sættes mere fokus på børn og fysisk aktivitet. Dette kunne være et

modul omhandlende fysisk aktivitet for børn, klinisk undervisning med fokus på børn eller

innovative projekter.

Fra politisk side er der på nuværende tidspunkt lovkrav om læreplaner i

daginstitutionerne. Læreplanerne skal bl.a. omhandle temaet krop og bevægelse (Bilag

16). Temaet har fokus på elementer for børns kropslige udvikling, der ses dog væsentlige

mangler inden for området fysisk aktivitet. For at imødekomme sundhedsproblemer som

følge af inaktivitet samt på længere sigt forebygge livsstilssygdomme (jf.

problembaggrund) er det nødvendigt, at temaet også indeholder fokus på fysisk aktivitet.

Alternativt kunne man på baggrund af forskning udarbejde et selvstændigt tema om

45


8 Perspektivering

fysisk aktivitet for på den måde bedre at imødekomme de samfundsmæssige

sundhedsproblemer.

Sociologen Pierre Bourdieu 13 er ikke anvendt i opgaven, men han har nogle spændende

vinkler i forhold til dette projekt. Anskues problemstillingen, piger er mindre fysisk aktive

end drenge, ud fra Bourdieu vælger mennesket ikke selv sin livsstil, idet der lægges en

samfundsmæssig natur ovenpå vores ”naturlige” medfødte natur. Dette fænomen

betegner Bourdieu som habitus. Habitus beskrives som tavs og kropsliggjort viden, som

mennesket tilegner sig gennem forskellige kropslige erfaringer i sociale kontekster.

Følger man Bourdieus tankegang, vil pigerne agere ud fra deres habitus og

problemstillingen vil blive svær at ændre. Flere gange i dette projektforløb er vi ligeledes

stødt på spørgsmålet: ”Er det ikke bare, sådan det er?”. Er det på den baggrund, en

selvfølgelighed, at pigerne er mindre fysisk aktive end drengene? Hvis dette er tilfældet,

har samfundet en stor opgave at løfte. Dette vil kræve ændringer i form af politiske tiltag

og grundlæggende ændringer i menneskets forståelse af fysisk aktivitet.

I forlængelse af dette projekt kunne det anbefales, at problemstillingen piger er mindre

fysisk aktive end drenge, afdækkes yderligere, idet der fortsat er mange ubesvarede

spørgsmål. Der er endnu mange ubelyste områder og arenaer som kan have en

betydning for pigernes fysiske aktivitet. Måske kan fremtidig forskning være med til at

give et bud på, hvorfor piger er mindre fysisk aktive end drenge og hvilke interventioner

der kan iværksættes for at fremme piger til fysisk aktivitet.

13 Pierre Bourdieu (f. 1930-2002) er fransk sociolog og professor i sociologi (Gyldendahl 2010).

46


9 Referenceliste

AALBORG KOMMUNE, , Oversigt over daginstitutioner. Available:

http://www.aalborgkommune.dk/borger/boern-ogunge/boernepasning/institutioner/sider/daginstitutionervisdistrikt.aspx

[5/10/2010, 2010].

9 Referenceliste

ANDERSEN, L.B. and FROBERG, K., 2006-last update, Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet

hos børn [Homepage of Sundhedsstyrrelsen], [Online]. Available:

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Fys_evi/sundhedsmaessige_boern.pdf [5/20/2010, .

BANDURA, A., 1986. Social foundations of thought and action: a social cognitive theori. Upper Saddle

River, N.J.: Prentice Hall.

BERENSON, G.S., 1998. Association between multiple cardiovascular risk factors and atherosclerosis

in children and young adults. The Bogalusa Heart Study. New England Journal of Medicine ( NEJM ),

338; 338(23; 23), 1650; 1650~!~.

BIRKLER, J., 2005. Videnskabsteori: en grundbog. 1. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark.

DANMARKS IDRÆTS-FORBUND, , DIF's Idrætsbørnehaver i Danmark. Available:

http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/BoernOgUnge/Liste over Børnehaver.aspx [5/11/2010,

2010].

DANMARKS STATISTIK, 2009a. Flere børn bliver passet ude.

DANMARKS STATISTIK, 2009b-last update, Statistik om folketal 2009 for Aalborg Kommune.

Available:

http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/statistik/webaarbog/Folketal2009/stru

ktur/index.html [5/19/2010).

DANSK SKOVFORENING, , Skovbørnehaver. Available:

http://www.skovforeningen.dk/default.asp?m=212 [4/18/2010, 2010].

FROBERG, K., 3-4, 2007-last update, Fysisk aktivitet hos danske børn med vægt på den

sundhedsmæssige betydning. Available:

http://www2.viauc.dk/paedagog/petersabroe/vinduet/Documents/vinduet_dec_07.pdf [5/18/2010,

2010].

GOFFMAN, E., 1992. Vårt rollespill til daglig: en studie i hverdagslivets dramatikk. Oslo: Pax Forlag

A/S.

GREVE, B., 2008-last update, Den nordiske model. Available:

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne6/velf_k_nordiske_mod.pdf [5/25/2010, .

GYLDENDAHL, 2010-last update, Pierre Bourdieu. Available:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Pierre_Bourdieu

[5/25/2010, 2010].

47


9 Referenceliste

HANSEN, E.C., 2006. Successful qualitative health research: a practical introduction. Maidenhead:

Open University Press.

HOVMAND, B. and PRÆSTEGAARD, J., 2002. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en

introduktion. http://fysio.dk/upload/graphics/PDFfiler/Metodeartikler/2002/kvalitative_forskningsmetoder.pdf

edn.

HUNDEIDE, K., 2004. Børns livsverden og sociokulturelle rammer. 1. udgave edn. Kbh.: Akademisk

Forlag.

HVIID JACOBSEN, M., JØRGENSEN, A. and KRISTIANSEN, S., 2005. Hverdagslivet: sociologier om det

upåagtede. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel.

HVIID JACOBSEN, M., KRISTIANSEN, S. and MORTENSEN, N., 2002. Erving Goffman: sociologien om

det elementære livs sociale former. Kbh.: Hans Reitzel.

JOHANSEN, A., JESPERSEN, L.N., DAVIDSEN, M., MICHELSEN, S.I., MORGEN, C.S., HELWEG-LARSEN, K.,

ANDERSEN, A.N., MORTENSEN, L., JUHL, M. and DUE, P., Februar, 2009-last update, Danske børns

sundhed og sygelighed. Available: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/web_susy_børn.pdf

[5/25/2010, .

KNUDSEN, A., 2002. Pæne piger og dumme drenge: hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som

de har hjerne til? 1. udgave edn. [Kbh.]: Schønberg.

KNUDSEN, A. and HYLDIG, K.S., 2008. Hallo - er der hul igennem?: dit barns hjerne fra 0 til 18 år.

[Kbh.]: Schønberg.

KOCH, L. and VALLGÅRDA, S., 2007. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave edn.

Kbh.: Munksgaard Danmark.

KRISTIANSEN, S. and KROGSTRUP, H.K., 1999. Deltagende observation: introduktion til en

samfundsvidenskabelig metode. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel.

LUNDE, I.M., RAMHØJ, P. and BJERRUM, M., 2008. Humanistisk forskning inden for

sundhedsvidenskab: kvalitative metoder. Akademisk.

MALTERUD, K., 2009. Kvalitativa metoder i medicinsk forskning: en introduktion. Lund:

Studentlitteratur.

MIKKELSEN, E.M., 2000. Overvægt og fedme: et teoretisk bidrag til løsning af et

folkesundhedsproblem. Klinisk sygepleje, 14(4), 195-199.

NIELSEN, K.T., SWANE, C.E., HUNICHE, L., HANSEN, H.P. and JOHANNESSEN, H., 2006. Når sundhed,

sygdom og helbredelse er mere end ord: om brugen af deltagerobservation i sundhedsvidenskabelige

undersøgelser. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 84(10), 1129-1120.

REGERINGEN and INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET, 2002. Sund hele livet: de nationale mål og

strategier for folkesundheden 2002-10. [Kbh.]: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

48


9 Referenceliste

RIDDOCH, C.J., 2004. Physical activity levels and patterns of 9- and 15-yr-old European children.

Medicine and Science in Sports and Exercise ( Formerly : Medicine and Science in Sports ), 36(1), 86.

SOCIALMINISTERIET, 29.01.04, 2004-last update, Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner.

Available: http://www.dlo-kbh.dk/planer/lovtekster/bekendtgoerlse.pdf [5/18/2010, 2010].

SUNDHEDSSTYRELSEN, 2005-last update, Skolesundhedsarbejde. Available:

http://www.sst.dk/publ/Publ2005/CFF/Skolesundhedsarbejde/Skolesundhedsarbejde.pdf

[5/20/2010, .

SUNDHEDSSTYRELSEN, , Anbefalinger til børn og unge. Available: http://www.sst.dk/Sundhed og

forebyggelse/Fysisk aktivitet/Anbefalinger til boern og unge.aspx.

TANGGAARD PEDERSEN, L. and BRINKMANN, S., 2010. Kvalitative metoder: en grundbog. 1. udgave

edn. Kbh.: Hans Reitzel.

UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND, 2008-last update, Studieordning for fysioterapeutuddannelsen

(For studerende der er påbegyndt Fysioterapeutuddannelsen i februar 2008). Available:

http://www.ucn.dk/Forside/UCN/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Find_dit_hold/Fysioterapeutudda

nnelsen.aspx2008].

49


10 Bilagsliste

Bilag 1 – Observationsguide, Bandura 2

Bilag 2 – Observationsguide, Hundeide 3

Bilag 3 – Projektets design 4

Bilag 4 – Temaer fro ustruktureret interview 5

Bilag 5 – Informationsbrev til personalet i X børnehave 6

Bilag 6 – Informationsbrev til forældrene i X børnehave 7

Bilag 7 – Samtykke til ustruktureret interview 8

Bilag 8 – Litteratursøgning, Facetter 9

Bilag 9 – Litteratursøgning, Søgehistorie 11

Bilag 10 – Transskribering af indledende observation og observationsdag 2-4 12

Bilag 11 – Transskriberingsnøgle for observationer 53

Bilag 12 – Transskribering af ustruktureret interview 54

Bilag 13 – Transskriberingsnøgle for interview 64

Bilag 14 – Matrice for observationer 65

Bilag 15 – Matrice for interview og kunstige citater 66

Bilag 16 – Tema i pædagogiske læreplaner 74

10 Bilagsliste

50

More magazines by this user
Similar magazines