10.08.2013 Views

Anders Speciale 2008 - Forskning

Anders Speciale 2008 - Forskning

Anders Speciale 2008 - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det immanente barn: her er barndommen hverken opfattet elysisk eller dyrisk; den er hverken<br />

ren idealiseret godhed eller ubarmhjertelig ondskab. Teoretikeren bag denne opfattelse er John<br />

Locke. Han opfatter barndom som et ingenting, der er i besiddelse af et epistemologisk<br />

potentiale. Denne opfattelse kan måske virke temmelig radikal; men Locke mener netop at der<br />

ikke findes medfødte evner. Det er netop gennem opdragelse, ganske som Rousseau mener, at<br />

børn ormes, f og dermed bliver dydige, rationelle, forpligtende og selvkontrollerende<br />

medlemmer af samfundet.<br />

Forskellen på Rousseau og Locke og deres opfattelse af det immanente barn er:<br />

- Rousseau mener at barnet fra sin fødsel er udstyret med fornuft, som netop vil udvikle<br />

sig i de rette omgivelser.<br />

- Lockes immanente barn besidder såkaldte mentale processer og perceptioner, som hvis<br />

de tilvejebringes i de rigtige omgivelser, kan bringe den fulde fornuft<br />

frem.<br />

Det naturligt udviklede barn: i denne opfattelse bringes udviklingspsykologien på banen, da<br />

man i den naturligt udviklede konstruktion opfatter børn ud fra to antagelser:<br />

1) Børn er naturlige, i modsætning til nogle sociale fænomener<br />

2) Børn gennemgår en naturlig modningsproces.<br />

En af de mest indflydelsesrige teoretikere af den ovennævnte konstruktion er Jean Piaget. Her<br />

møder vi igen en barndoms epistemologisk opfattelse. Piaget bragte med genetisk epistemologi<br />

biologien på banen. Børns udvikling starter efter fødselen med sensomotorisk intelligens og<br />

udvikler sig via intuitiv tænkning til at beherske normale formelle operationer. Dette sker<br />

naturligvis proceduralt; børn starter med figurativ tænkning, hvilket realiseres i form af<br />

partikularistisk adfærd, denne adfærd viser barnet som organiseret og orienteret i forhold til<br />

objektive strukturer, som kopieres og fremkaldes af følelsesmæssige reaktioner, men som også<br />

viser et fravær af kompetence. Barnet udvikler sig gradvis mod operativ intelligens, erhvervede<br />

og fortjente kompetencer der udvises i bl.a. handling, kognitiv manipulation af objekter og en<br />

22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!