Anders Speciale 2008 - Forskning

2| Indledning
Hvem tilhører barndommen egentlig? Måske et lidt mærkeligt spørgsmål, da det givetvis
virker indlysende. Det populære svar vil være at den tilhører børnene. Begreberne barndom og
børn hænger unægteligt sammen, som perler på en snor. At man som voksen så til tider kan
vælge at gå i barndommen er jo en helt anden snak.
Hvis man nu omformulerer spørgsmålet, gør det lidt mere interessant, så kunne man i stedet
skrive, hvis barndom? Hvem er det der konstruerer barndommen?
Barndommen eksisterer i mange skikkelser, det vil nok undre de færreste at der er forskel på
at være barn i Burkina Faso og at være barn i Danmark. Livsomstændighederne er anderledes,
samfundsstrukturen er anderledes, kulturen er anderledes. Man kan også sige at barndommen
har eksisteret i mange skikkelser. At være barn i Middelalderen, under Renæssancen, endda
barn i et hippiekollektiv i 1970’erne, har været anderledes end at være barn i dag. Dengang, i
fordums tid, var der jo ikke fjernsyn, eller computer, eller internet. I Middelalderen kom børn
ikke i børnehave eller fritidsordning. De spillede ikke computer, eller gik til hip hop og
fodbold.
Den 20. november 1989 blev der på FN’s generalforsamling vedtaget den såkaldte
børnekonvention. Allerede tilbage i 1924 blev de første spæde skridt taget, da man under
Geneve-deklarationen vedtog fem artikler om børns rettigheder. De fem artikler er i 1989
vokset til hele 54 artikler. Således skrives der om børnekonventionen:
”Børnekonventionen tager udgangspunkt i, at barndommen har en værdi i sig selv, at børn er
en udsat samfundsgruppe med særlige behov for at blive beskyttet, og at børn har
grundlæggende politiske, sociale og økonomiske rettigheder ligesom andre mennesker.” 1
1 http://www.boerneraadet.dk/fn's++b%c3%b8rnekonvention/b%c3%b8rnekonventionens+artikler
Lokaliseret på World Wide Web d. 18.12.08
4