Speciale 2010 1 - Forskning

pure.iva.dk

Speciale 2010 1 - Forskning

STUDERENDES INFORMATIONSADFÆRD

PÅ KVINFOS BIBLIOTEK

VIBEKE RAFN DAHM

AFGANGSPROJEKT

MASTER I BIBLIOTEKS- OG

INFORMATIONSVIDENSKAB

MARTS 2010

VEJLEDER: PETER INGWERSEN


ABSTRACT

Dette afgangsprojekt undersøger karakteristika ved informationsadfærd hos studerende på

KVINFOs bibliotek. Empirisk bygger afgangsprojektet på et fokusgruppeinterview og

kvalitative interviews med fire informanter. Den bagvedliggende motivation er at få viden om

denne adfærd og afdække om et specifikt undervisnings forløb, som informanterne deltog i,

kunne understøtte og kvalificere informanternes informationsadfærd. Teoretisk tager

afhandlingen afsæt i det kognitive synspunkt, og der inddrages modeller af Wilson (1999),

Ellis (1989), Bates (1989), Kuhlthau (2004) og Ingwersen (1996).

Generelt viste undersøgelsen, at informanterne har problemer med at søge i KVINFOs opac.

Deres søgninger er primitive og bærer præg af tilfældighed. De benytter sig af forskellige

metoder til at understøtte deres ustrukturerede søgninger, blandt andet ved hjælp af Amazon/

Google og ”græsning” på bibliotekets hylder. Informanterne mangler domæneviden, og har

ikke et nuanceret syn på deres fags videnskabelige publicering, for eksempel har de svært ved

at håndtere tidsskrifter.

De kvalitative interviews efter undervisningsforløbet indeholdt mere efterrationaliserende

udsagn fra informanternes side. Der var en øget bevidsthed om fordelen ved mere

strukturerede litteratursøgninger og inddragelse af andre databaser.

Informanternes synspunkter på anvendte brugergrænseflader afslørede, at de foretrækker

meget simple og gennemskuelige opacs. I forhold til KVINFOs egen opac viste det sig, at

funktionaliteten i KVINFOs opac er tilfredsstillende, men at der i højere grad skal arbejdes

mere med repræsentationen af posterne, håndtering af metadata, og det visuelle indtryk.

1


INDHOLDSFORTEGNELSE

1.0 INTRODUKTION ................................................................................................................................. 4

1.1 AFGANGSPROJEKTETS OPBYGNING ............................................................................................ 6

2.0 TEORI AFSNIT ..................................................................................................................................... 6

2.1 DEFINITIONER ................................................................................................................................ 6

2.3 DET KOGNITIVE SYNSPUNKT ......................................................................................................... 8

2.4 INFORMATIONSADFÆRDSMODELLER ......................................................................................... 10

2.4.1 ELLIS ...................................................................................................................................... 11

2.4.2 WILSON ................................................................................................................................ 13

2.4.3 KUHLTHAU ............................................................................................................................ 15

2.4.4 MARCIA BATES BERRYPICKING ............................................................................................. 16

2.5 PERSPEKTIVERING AF MODELLERNE ....................................................................................... 17

2.6 HVORFOR ER DET SVÆRT AT SØGE I OPACS? .............................................................................. 18

2.6.1 STUDERENDES INFORMATIONSADFÆRD ............................................................................. 19

3. METODE ............................................................................................................................................ 20

3.1 FORDELE OG ULEMPER VED VALG AF METODE .......................................................................... 21

4. ANALYSEAFSNIT ................................................................................................................................. 22

4.1 PRÆSENTATION AF DE FIRE INFORMANTER ............................................................................... 23

4.2 SØGETEKNIKKER .......................................................................................................................... 23

4.3 INFORMATIONSADFÆRD ............................................................................................................. 24

4.4 GOOGLE OG AMAZON ................................................................................................................. 24

4.5 RELEVANS .................................................................................................................................... 25

4.6 TID ............................................................................................................................................... 25

4.7 VALG AF DOKUMENTER .............................................................................................................. 25

4.8 UNDERVISNING ........................................................................................................................... 26

4.9 OPSUMMERING, DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW ................ 26

5.0 DE FIRE OPFØLGENDE INTERVIEWS ............................................................................................ 29

5.1 EVALUERING AF AFTENEN ........................................................................................................... 29

5.2 SØGETEKNIK OG STRATEGIER ..................................................................................................... 30

5.3 KVINFOS OPAC OG ANDRE BENYTTEDE BRUGERGRÆSEFLADER ................................................ 31

5.4 WWW.MINABIBLIOTEK.DK .......................................................................................................... 32

5.5 OPSUMMERING OG DISKUSSION AF DE FIRE INTERVIEWS ......................................................... 33

2


6.0 KONKLUSION ............................................................................................................................... 34

3


1.0 INTRODUKTION

KVINFOs bibliotek er et mindre forskningsbibliotek, der indsamler og formidler kvinde- og

kønsforskning til en bred offentlighed. Der er mange målgrupper: folkeskoleelever,

gymnasieelever, journalister, forskere, almindelige borgere og studerende, der skal skrive en

større selvstændig opgave. Og det er denne sidste gruppe, jeg har valgt som ramme for denne

opgave.

Denne gruppe er en nærmest usynlig gruppe på KVINFOs bibliotek. Vi ved, de er der, men de

benytter ikke biblioteket i så høj grad rent fysisk, og det er sjældent, de retter henvendelse til

os via telefon eller vores FAQ Spørg KVINFO. Erfaringen viser, at når de endelig har fundet

vej til biblioteket, er de som regel i den sidste del af forløbet, hvor tid er blevet en vigtig

faktor. Her bliver de opmærksomme på, hvad KVINFOs opac (Online Public Access Catalog)

og personalet kan tilbyde.

Jeg vil gerne bygge videre på min tidligere afhandling om specialestuderendes

informationsadfærd og relevansvurdering af poster i KVINFOs opac. En af konklusionerne

var at de 3 specialestuderende som deltog som informanter, ikke var i stand til at benytte

KVINFOs opac optimalt. Deres litteratursøgninger var præget af en form for kædesøgninger,

der tog udgangspunkt i litteraturlisterne i de værker, der blev anbefalet af lærer/vejleder.

Denne tilgang til litteratursøgning opdagede Ellis (1989), da han opstillede sin model på

baggrund af samfundsvidenskabelige forskeres informationsmønstre. Her var ”chaining”, som

betyder, at man forfølger litteraturlisterne i monografierne, en meget hyppig anvendt metode.

De tre informanters litteratursøgninger fortsatte videre næsten udelukkende ved hjælp af titel

og forfatter, og i mindre omfang via emneord.

Netop emneordene har en vigtig betydning i KVINFOs opac. De bøger KVINFO køber bliver

i et vist omfang også købt af andre biblioteker, men gennemgår næppe den samme proces.

Hvert enkelt værk der indgår i biblioteket bliver indkøbt af forskningsbibliotekarerne, og der

indekseres efter KVINFOs eget emneord- og klassifikationssystem. Både emneord- og

klassifikationssystemet stammer helt tilbage fra Nynne Kochs tid i begyndelsen af 1960´erne

på Det Kongelige Bibliotek, da hun begyndte sit arbejde med at registrere kvinderelevant

litteratur. Det kan anfægtes, at indekseringen hermed synes at være konservativ, noget der i

det daglige forsøges afhjulpet med ukontrollerede emneord. En fordel ved dette konservative

system betyder, at det er muligt at finde litteratur ”bagudrettet”, da vokabulariet fra 1960´erne

og frem er at finde som indekseringssprog. Desuden inddateres hver antologi med

indholdsfortegnelse, der øger chancerne væsentlig for genfinding ved en simpel søgning i

fritekstfeltet.

Denne proces er i sagens natur langsommelig og omkostningsfuld. Er det umagen værd?

For blot et par år tilbage var det sådan, at vi dagligt introducerede til KVINFOs opac. Det gør

vi sjældent mere. I dag har vi ikke mange fysiske brugere, og dem vil vi naturligvis gerne

4


have flere af. Til gengæld har bestillingerne fra folkebibliotekerne været på ca. 1000 - 1500

og ca. 500 - 600 bestillinger fra forskningsbibliotekerne gennem de sidste par år. Det viser

tallene fra Danmarks Biblioteks Central. Her kan man se en oversigt over de interurbane

bestillinger. Vi har en formodning om, at de specialestuderende reserverer, bestiller og laver

deres litteratursøgninger hjemmefra og henter materialet på det nærmeste folkebibliotek. Niels

Ole Pors undersøgelse (2005, s.60) viser også, at knap 60 procent af de studerende anvender

et folkebibliotek til studieformål.

Kunne der her være vigtig information, de går glip af?

De specialestuderende fra min tidligere afhandling hentydede også til, at det kunne være

problematisk at søge i andre universelle kataloger, for eksempel bibliotek.dk. Hvordan kan det

være, til trods for at opacs er blevet hver mands eje, at det stadig er vanskeligt at ”læse” de

informationer, en opac kan give?

Overordnet er missionen med KVINFOs bibliotek at understøtte kønsforskningen og det

generelle vidensniveau vedrørende køn og ligestilling. Bibliotekets opgaver i denne

sammenhæng er indkøb og registrering af publikationer, biblioteksbetjening, og formidling /

publicering af ny viden. Hertil kommer kvalitetsparametrene, som er katalogens indhold, og et

højt service/formidlingsniveau til alle brugergrupper.

Min motivation for dette afgangsprojekt er at få ny viden og indsigt i, hvordan studerende

indsamler deres litteratur til deres forskningsprojekter, og om dette kan generere nye tiltag på

KVINFOs bibliotek.

I dette speciale har jeg taget afsæt i den hermeneutiske forskningstradition. Hermeneutik

betyder kort og godt fortolkningsteknik. Inden for hermeneutikken taler man om den

hermeneutiske cirkel. Det vil sige, at forståelsen af en tekst sker gennem en proces, hvori

betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens globale betydning, således som den

foregribes. (Kvale, 2006, s.57). Grundlaget for denne ”tekst” der skal fortolkes, og som er

afgangsprojektets empiri, består af et fokusgruppeinterview og kvalitative interviews med 4

informanter fra KVINFOs bibliotek.

Med udgangspunkt i denne diskussion har jeg formuleret følgende forskningsspørgsmål:

1) Hvilke karakteristika er der ved de studerendes informationsadfærd på KVINFOs

bibliotek?

2) Kan man understøtte og kvalificere de studerendes informationsadfærd ved hjælp af en

specifik introduktion til KVINFOs bibliotek og opac?

5


1.1 AFGANGSPROJEKTETS OPBYGNING

Afsnit 2 redegør for den teori og de modeller jeg har anvendt til min analyse af det empiriske

materiale. Afsnit 3 er et metodeafsnit. Afsnit 4 indeholder fokusgruppeinterviewet med

overordnede temaer og efterfølgende analyse og diskussion. Afsnit 5 indeholder de kvalitative

interviews med overordnede temaer og efterfølgende analyse og diskussion. Afsnit 6 er

afgangsprojektets konklusion.

2.0 TEORI AFSNIT

Dette afgangsprojekt er skrevet indenfor rammerne af den kognitive forskningstilgang. I dette

afsnit vil jeg introducere til tankegangen bag det kognitive synspunkt og fremhæve Belkin

(1982) og hans centrale bidrag med ASK hypotese artiklen, der sætter skub i bevægelsen hen

imod en mere brugerorienteret tilgang. I kølvandet på denne mere brede tilgang udvikles

modeller indenfor studier af informationsadfærd af Ellis (1989) og Wilson (1999).

Disse to modeller vil primært blive brugt til min analyse af informanternes udsagn. Som

supplerende modeller har jeg valgt Ingwersens kognitive model (1996) og Bates berry-picking

model (1989).

2.1 DEFINITIONER

Når man læser litteraturen indenfor informationsvidenskaben bliver man hurtig klar over, at

informationsadfærd og informationssøgeadfærd ofte bliver brugt om en og samme ting.

Wilson giver et bud på hvordan ordet ”informationsadfærd” kan defineres:

”those activities a person may engage in when identifying his or her own needs for

information, searching for such information in any way, and using or transferring that

information” . (Wilson, 1999, s.249)

Ifølge Wilson kan der skelnes mellem tre niveauer

1) Information behaviour: (IB) informationsadfærd ses som det overordnede begreb og

omfatter hele undersøgelsesområdet.

2) Information seeking behaviour: (IS) er et delaspekt af Information behaviour, der

omhandler de processer og aktiviteter, brugeren sætter i gang i forbindelse med

afklaring af informationsbehov.

3) Information search behaviour: (IR) er et underbegreb af information seeking

behaviour og afgrænses til adfærden ved interaktionen mellem brugere og et

computerbaseret system.

6


Fig.1. Wilson´s “nested model of the information seeking and information searching research

areas” (Wilson, 1999, s.263)

Wilson viser med sin model, hvordan de forskellige forskningsområder er indflettet i

hinanden. På dansk bruger vi det samme ord, søgning, for både seeking og searching. Så det

kan skabe lidt forvirring, når man skal oversætte begreberne. I den inderste cirkel finder vi

den forskning, der beskæftiger sig med ”Information Search Behaviour”, et mikro-niveau af

informationsadfærden. Det inkluderer al interaktion med et system: at klikke på et link eller

bruge en mus. På det intellektuelle plan kan det være at benytte sig af avancerede

søgestrategier eller at bestemme sig for, hvilket materiale, der er mest brugbart, som også

inkluderer det at bedømme, det, der er mest relevant ud fra et søgeresultat. Det vil sige den

forskning, der beskæftiger sig med interaktionen mellem brugeren og det computerbaserede

informationssystem.

I den mellemste cirkel findes den forskning, der er relateret til informationssøgning i bredere

forstand, f. eks. hvad er det, der sætter informationssøgningen i gang, og hvordan forløber

processen, hvordan vælges der mellem de forskellige informationskilder, brug af

ressourcepersoner og biblioteker. Det at søge efter information med et bestemt formål for øje,

og som en konsekvens af et informationsbehov for at tilfredsstille et behov.

I den yderste cirkel finder vi den forskning, der viser sammenhængen mellem

informationssøgning og kommunikation, hvordan bliver informationen anvendt og overført til

andre. Det inkluderer både aktiv og passiv søgning og brug af information. Det kan være

7


ansigt til ansigt kommunikation med andre, eller passiv opfattelse af et stykke information,

uden nødvendigvis at gøre brug af den givne information.

I praksis er det svært at holde de enkelte dele adskilt, da der er et overlap. Mine informanter

opererer i alle tre lag: Information Behaviour, idet de søger information med det formål at

skabe et speciale, Information Seeking, fordi de opsøger andre, for eksempel KVINFOs

bibliotek, benytter sig af Google og Amazon og Information Searching, idet de søger i

KVINFOs opac.

2.3 DET KOGNITIVE SYNSPUNKT

Det kognitive synspunkt blev introduceret som et alternativ til den system-orienterede

tradition (Ingwersen, 1992). Den system-orienterede tilgang kan bedst karakteriseres med

hovedvægt på udvikling af algoritmer og evalueringer af IT-systemer. Tilgangen til dette var

fortrinsvis undersøgelser af test collections, hvor man havde et ”sæt” af dokumenter, der blev

testet af et system for relevans, hvor relevans blev opfattet som statisk. Disse undersøgelser

blev foretaget i kontrollerede laboratorieundersøgelser, et eksempel på dette er Cranfield

projekterne. (Cleverdon, 1966). Inden for denne traditionelle system-orienterede tilgang

bekymrede man sig ikke så meget om den ”virkelige” verden, den verden, hvor brugeren

søger informationer.

Det kognitive synspunkt slog for alvor igennem i litteraturen i 1970´erne. Denne

forskningstilgang anerkender samtlige involverede menneskelige aktører i IR-processen – det

vil sige skaber (ophav), såvel som modtager information. Begrebet information skal her

forstås som viden qua proces. Denne interaktive proces, der er problemløsende og

målorienteret, indebærer, at en forandring finder sted af modtagerens vidensstrukturer.

En af de centrale ophavsmænd er Belkin (1982) og hans ASK-hypotese artikel, der bliver et

væsentligt bidrag til etableringen af det kognitive synspunkt.

”The ASK (Anomalous State of Knowledge) hypothesis is that an information need arises

from a recognized anomaly in the users´s state of knowledge concerning some topic or

situation and that, in general, the user is unable to specify precisely what is needed to resolve

that anomaly” (Belkin, 1982, s.62)

ASK er et begreb, der bygger på Robert S. Taylors forskning. Taylor (1968) opstillede en

lineær model, der demonstrerer, hvordan et informationsbehov udvikler sig hos en bruger.

Dette informationsbehov udvikler sig først som et behov, der er intuitivt og knap kan

formuleres til et bevidst behov, der kan udtrykkes.

Belkin opfatter ASK som en problematisk situation for brugeren, der kan løses ved at

kommunikere med et informationssystem, og dette informationssystem skal give brugeren

8


den nødvendige information til at løse opgaven. Belkin og kollegaer analyserer og udvikler

begrebet ASK teoretisk og empirisk op gennem 1980érne, der blandt andet fører til forskellige

typer af informationsbehov. Disse pionerprojekter lægger grunden til forskning i

informationssøgning, hvor man tager udgangspunkt i den problematiske situation for

brugeren. Det vigtige er her den måde brugeren opfatter sit behov på, som er afgørende for

søgestrategien. Som en konsekvens af dette skal IR -systemer understøtte brugerens behov.

Belkins ASK-artikel er vigtig, fordi der peges på at request (den system-orienterede opfattelse

af informationsbehov) ikke kan sammenlignes med ASK, fordi det har en anden natur. ASK

er en erkendelse af utilstrækkelig viden, og informationsbehovet opstår hos brugeren af en

situation eller emne og kan være svært at udtrykke og præcisere. En begrænsning ved disse

pionerarbejder var, at modellerne var for abstrakte og for fokuserede på modeller af brugere

og problematiske situationer, mens den overså selve det søgetekniske aspekt. Op gennem

90érne udvikler og videreudvikler Ingwersen modeller inden for den kognitive ramme

(Ingwersen1992,1996). Nedenstående figur er en simpel udgave af Ingwersens model fra

1996.

Fig. 2. Cognitive Model of Information Retrieval Interaction (Ingwersen 1996, s.9)

Ingwersens model opstiller en bredere ramme, hvor både ophav, forfattere til dokumenterne,

brugerne, designere af informationssystemer og den kontekst de indgår i, inddrages for at

forstå det, der foregår, når en bruger benytter et informationssystem. Alle processer i

informationssøgningen anskues som kognitive processer mellem de forskellige aktører. 1 er

således enten en søgegrænseflade eller en person (KVINFOs opac, eller andre benyttede

interfaces, bibliotekar på KVINFO) 2 Studerende på KVINFOs bibliotek , 3 er dokumenterne

i KVINFOs bibliotek (KVINFOs håndtering af metadata, og den måde de er præsenteret på i

samlingen), 4 er struktureringen af den viden, KVINFO stiller til rådighed.

9


Siden 1992 har både modeller og perspektiver inden for det kognitive synspunkt udviklet sig i

en retning mod et mere holistisk og integreret kognitivt synspunkt:

“…implies a shift from believing in the possibility of bringing the variety of cognitive and

functionally different structures in IR in harmony, to the acceptance that such structures are

inherently different, and should be exploited as such” (Ingwersen & Järvelin, 2005, p. 30).

Især to teoretiske bidrag er betydningsfulde for dette skift. Shamber, Eisenberg og Nilans

artikel fra 1990 om situational relevance ”genåbner” diskussionen om relevansbegrebet, der

ser relevans som et komplekst, multidimensional og dynamisk koncept, der udfordrer det

traditionelle system-orienterede syn på relevans som statisk. Det andet bidrag er Robertsons

og Hancock-Beaulieus´ (1992) oversigt over de tre revolutioner, ”the relevance revolution”,

”the cognitive revolution” og ”the interactive revolution”, der har fundet sted inden for den

gren af forskningen, der har haft med evaluering af IR-systemer at gøre. I forlængelse af disse

revolutioner er der udviklet ideer, hvor det anerkendes, at informationsbehov skal behandles

som dynamiske, og som forandrer sig over tid i samspil med IR-systemer. (Ingwersen &

Järvelin, 2005, s.3) Ifølge Robertson og Hancock-Beaulieu er det vigtig at forstå og

anerkende disse tre revolutioner, hvis man skal arbejde henimod en mere holistisk tankegang.

Afslutningsvis til denne korte introduktion er det kognitive synspunkt blevet kritiseret for at

være for individualistisk og brugerorienteret, blandt andet af Hjørland & Albrechtsen (1995).

Hjørland & Albrechtsen foreslår et alternativ til det kognitive synspunkt, det sociologiskvidenskabsteoretiske

paradigme, hvis udgangspunkt ikke er individuelle videnstrukturer, men

vidensdomæner.

2.4 INFORMATIONSADFÆRDSMODELLER

De første undersøgelser indenfor informationsvidenskaben drejede sig i høj grad om brugen af

biblioteker og dokumenter. Her var det optællinger af forskellige dokumenter og kvantitative

metoder, der var mest benyttet. Disse metoder var knap så frugtbare til at udvikle teorier.

Derfor begyndte man mere og mere at kigge på brugeradfærd og kvalitative metoder, der blev

eksemplificeret ved hjælp af modeller.

Modeller af informationsadfærd er ofte diagrammer af forskellig slags, der skal illustrere

forskellige processer, sammenhænge og forløb, der skal gøre det muligt at gennemskue om en

eller flere hypoteser/forskningsspørgsmål er i overensstemmelse med det, der bliver

observeret i den virkelige verden. Modeller siges at kunne forudsige udviklingen af en formel

teori, men som Wilson (1999, s.250) understreger, indeholder de typisk ikke fuldstændig

formede teorier:

10


“A model may be described as a framework for thinking about a problem and may evolve into

a statement of the relationships among theoretical propositions. Most models in the general

field of information behavior are of the former variety: they are statements, often in the form

of diagrams, that attempts to describe an information-seeking activity, the causes and

consequences of that activity, or the relationships among stages in information- seeking

behavior.

2.4.1 ELLIS

Ellis´s (1989) model af samfundsvidenskabelige akademikeres informationsadfærd er baseret

på et omfangsrigt interviewmateriale. Udfra dette materiale identificerede og kategoriserede

han søgemønstre og søgeinteraktioner. Denne analytiske behandling af det empiriske

materiale, og også med inddragelse af akademikernes egne synspunkter, gav mulighed for at

udlede 6 kategorier med følgende karakteristika:

1. Starting: ”activities of the initial search for information” .

Kendetegn: Formel og uformel kontakt med vejledere og medstuderende. Brug af

oversigtslitteratur. Finde en central tekst eller emne eventuelt ved søgning i opacs.

2. Chaining: Backward chaining: - references and sources cited in material consulted.

Forward chaining: use of specialized bibliographical tools, indexes, databases.

Kendetegn: Brug af referencelister bag i den fundne litteratur (Backward) eller brug af

citationsværktøjer (Forward)

3. Browsing: Semi-directed or semi-structured searching in the area of potential interest.

Kendetegn: Skanning af nye udgivelser af tidsskrifter, skanning af indholdsfortegnelser,

checker, hvilke tidsskrifter biblioteket har, ”græsser” på hylderne, kigger på lister af

nyindkøbte bøger. Delvis struktureret søgemetode, hvor man prøver sig frem i søgninger

og lader sig inspirere.

4. Monitoring: maintaining awareness of developments in a field through the

monitoring of particular sources.

Kendetegn: At holde sig ajour med udviklingen inden for ens emne ved at gennemse

forskellige kilder med et bestemt tidsinterval. Det kan være en overvågning af en bestemt

database.

5. Differentiating: Differences between various sources or types of sources. Differences

of approach, perspective, methodology, quality, level or type of treatment.

11


Kendetegn: At være bevidst om at forskellige typer af kilder er udarbejdet på grundlag af

forskellige traditioner og holdninger.

6. Extracting: Systematically working through a particular source to locate material of

interest.

Kendetegn: at arbejde sig systematisk igennem et materiale for at lokalisere noget

brugbart. At udvælge og beslutte sig for, hvilke kilder en opgave skal baseres på.

Modellen skal ikke forstås som et forløb fra punkt 1 til 6, men de forskellige karakteristika

kan godt være indbyrdes relateret.

Fig.3. A process model based on Ellis's 'characteristics' (Wilson, 1999)

Ellis model er interessant, fordi den flytter fokus fra den hidtidige traditionelle systemorienterede

tankegang, såsom Cranfield projektet, og peger på nødvendigheden af at fokusere

på de kognitive og adfærdsmæssige aspekter i IR-interaktion. Ellis konkluderer, at denne

mere behavioristiske tilgang til informationssøgning kan lede til udviklingen af fremtidige IRsystemer,

der i højere grad tilgodeser brugeren og brugerens adfærd. Ellis giver et bud på

konkrete anbefalinger i forbindelse med systemdesign, fx hypertekst, muligheder for at følge

forskellige former for links, personalisering, alt i alt mulighed for at interagere mere

fleksibelt, eksperimenterende og effektivt:

” This is particular important in relation to the interaction with hypertext databases, where

there is more flexibility in the interaction of the user with the database, and the user´s need

for guidance in effectively navigating the database may be correspondingly greater.”

(Ellis, 1989)

Modellen er blevet citeret ofte, og udviklet flere gange. Ellis, Cox og Hall (1993)

sammenligner informationsmønstre mellem akademikere inden for samfundsvidenskaberne

og kemi/fysik, og finder, at der stort set ingen forskel er, men til forskel fra Ellis´ 1989 model

finder man frem til to nye karakteristika: Verifying (At verificere og bekræfte en kildes

eksistens) og Ending (At afslutte og få overblik over informationssøgeprocessen og at samle

eventuelle løse ender op).

12


Meho og Tibo (2003) undersøger også samfundsvidenskabelige akademikere og sætter Ellis´s

model ind i en mere moderne kontekst. Meho og Tibo skriver, at Ellis´s artikel fra 1989 skal

ses i lyset af, at den er foretaget før, at udviklingen af world wide web tog ordentlig fat. Meho

og Tibo tilfører Ellis´s originale model nye karakteristika. Makri, Blandford og Makri (2008)

undersøger en helt anden gruppe, nemlig advokater, med Ellis´ model. De forfiner ligeledes

modellen, og identificerer forskellige niveauer og undergrupper af informationsadfærd.

2.4.2 WILSON

Nedenfor vises en model af Wilson (1999). Modellen kan virke meget enkel og skematisk i

sin fremstilling, men den har været grobund for mange andre senere modeller. Modellen, der

er en udvidet model af Wilsons tidligere 1981 model, præciserer, at forskning i

informationsbehov, informationsadfærd og informationsbrug må tage hensyn til en række

faktorer og variabler.

Fig.4. Wilson´s 1996 model of information behaviour (Wilson, 1999)

I Wilsons model for søgeadfærd skitseres konteksten i forhold til søgeadfærden. Person-incontext

betyder, at søgeadfærden udløser et informationsbehov, der opstår på baggrund af

13


personens affektive eller kognitive behov, den indre kontekst. Informationsbehovet kan også

opstå af en ydre kontekst og være betinget af det miljø, der omgiver personen som arbejdsliv

eller politiske, økonomiske eller teknologiske forhold. Wilson har i sin model markeret to

bokse ekstra tydeligt. Disse variabler, der er i de bokse er også de variabler, der er mest

undersøgt i LIS (Litterature in Information Science) litteraturen. Begrebet ”intervening

variables” skal forstås som forhold, der kan have en understøttende eller begrænsende

indvirkning på brugen af information.

14


2.4.3 KUHLTHAU

Det er meget svært at komme udenom Kuhlthau, når man skal skrive et afgangsprojekt om

informationsadfærd. Kuhlthaus banebrydende ISP-model (figur 5) kan på mange områder

minde om Ellis model. Kuhlthaus (1991) longitudielle studier af informationssøgeprocessen

blandt studerende er opdelt i 6 faser og de dertil hørende søgeadfærdskarakteristika igennem

søgeprocessen. Modellen tager udgangspunkt i brugernes tanker, følelser og fysiske

handlinger. Følelsen af usikkerhed er et centralt element i modellen, som stiger og falder i

søgeprocessens forskellige stadier, og Kuhlthau indikerer, at netop en stigende

usikkerhedsfølelse kunne være en zone, hvor bibliotekarer og systemdesignere kunne

hjælpe/påvirke brugere til en hensigtsmæssig adfærd. Styrken ved Kulthaus model er, at den

gør rede for de (sub) task der er i forbindelse med de forskellige stadier i søgeprocessen.

Mange forskere har siden hen benyttet sig af Kuhlthaus modeller. Vakkari (2000b, 2001a)

præsenterer modeller, der bygger på Kuhlthaus studier, og Vakkaris task-baserede

informationsøgemodeller viser, at work-tasken regulerer informationsbehovet, måden at søge

information på og brugerens relevansvurdering. Det engelske udtryk work-task er brugt her,

fordi der ikke rigtig eksisterer et ord for det på dansk, det nærmeste er opgave-relateret.

Fig.5. Initial Model of the Information Search Process. (Kuhlthau, 2004, s.45)

15


2.4.4 MARCIA BATES BERRYPICKING

Marcia Bates var en af de første til at foreslå en alternativ model af en interaktiv proces

mellem brugeren og systemet. I Bates artikel (1989) peger hun på, at brugere ofte benytter sig

af forskellige browse metoder sammen med direkte søgninger i databaser. Hendes beskrivelse

af søgeprocessen er baseret på metaforen ”Berry-Picking”, der betyder at hver lille nyt stykke

information, som brugeren kommer i besiddelse af, indeholder en mulighed for at ændre

retning i søgeprocessen og at ændre informationsbehovet. (Ingwersen and Järvelin, 2005)

Fig. 6. A Berry-picking, Evolving Search (Bates, 1989)

“The searching during the episode is in a berrypicking mode, that is, involves getting a bit of

information here, another bit there, just like picking berries in a forest” (Bates, 2007)

Egentlig burde pilene, der peger på dokumenterne, have en mere interaktiv karakter.

Brugeren, der ser på dokumenterne, har noget med i bagagen fra tidligere søgninger.

Kendetegnet ved en “berry-picker” er, at der benyttes flere forskellige metoder til at søge

litteratur. Mine informanter benytter sig ligeledes af flere forskellige tilgange: de søger i

OPACS, checker litteraturlister, foretager nye søgninger, græsser på hylderne, læser

indholdsfortegnelserne, browser rundt på Amazon og og Google Books og får nye ideer,

opdager litteratur på en konference og så videre.

16


2.5 PERSPEKTIVERING AF MODELLERNE

I forhold til de modeller jeg har anvendt i mit afgangsprojekt, vil det være rimeligt at placere

Ellis, Wilsons og Kuhlthaus model i den mellemste cirkel, Information Seeking, i Wilsons

”nested model” (fig. 1). Ligeledes kan man placere Ingwersen og Bates modeller i den

inderste cirkel, Information Searching, i samme figur. Wilsons ærinde med ”nested model” er

at vise, at disse modeller i princippet ikke er i konflikt med hinanden, men supplerer

hinanden.Wilson viser også, at visse modeller kan ”indgå” i hinanden.

I Wilsons originale ”nested model” figur 1, bruger han search behaviour, men Ingwersen og

Järvelin (2005) skriver, at ud fra en mere holistisk kontekst og i relation til det ”cognitive

framework” kunne det også være brugbart at anvende IIR (Interactive Information Retrieval) i

denne inderste cirkel. Det centrale i Wilsons model er, at den inderste cirkel altid indgår som

en kontekst af ”seeking”, som igen udmøntes i Informationsadfærd. Wilson anså Ingwersens

tidligere model (1996) som en model, der kunne placeres i den inderste cirkel, fordi den

hovedsageligt beskæftigede sig med elementer af IR og ikke det lidt ”blødere” seeking

behaviour.

Herunder vises for eksempel Ellis og Kuhlthaus model, øverste og nederste linje er relateret til

Kuhlthaus ISP – model og midtersektionen er Ellis´s model med de seks karakteristika.

Fig.7. Wilson (1999, s.256) En sammenligning af Ellis og Kuhlthau

Ellis model indeholder ikke affektive aspekter som Kuhltaus ISP-model. Ellis viser de

elementer, der kan indgå i et enkelt individs informationssøgning, men viser ikke direkte med

sin model, at der finder en proces sted. Det gør Kuhlthau og Wilsons modeller derimod.

Motivationen, eller drivkræften, der gør, at informationsøgningen starter, er ikke implicit i

Kuhlthaus model, men mere tydelig i Wilsons og Ingwersens model, det problem, der skal

løses. Den kan være opgave-orienteret, en ”work-task”, som er svær at oversætte til dansk.

17


Der er gjort mange forsøg på at definere og karakterisere begrebet ”work task” inden for

litteraturen om IS (Information Seeking) & R (Retrival). Vakkaris review (2003) om taskbaseret

informations søgning giver en oversigt over et kompleks forskningsområde. En worktask

har en begyndelse og en slutning og kan bestå af en serie af meningsfulde del-elementer,

der resulterer i et meningsfuld produkt (Byström & Järvelin, 1995; Vakkari, 2003) .

Delelementerne kan have forskellig karakter relateret til området Information Seeking &

Retrievel. Et sådan delelement kan være en ”search task” og er en serie af aktiviteter med det

mål for øje at finde specifik information.

2.6 HVORFOR ER DET SVÆRT AT SØGE I OPACS?

Opacs eller Online Public Access Catalogs kom for første gang til syne i midten af 1970’erne.

Den første generation af opacs var stort set en kopi af det gamle kortkatalog, med få indgange

som titel og forfatter, der krævede at brugeren var meget præcis i sin forespørgsel, hvis der

skulle være et match. Hvis man som bruger blev fristet til at søge på emneord, var der ikke

meget hjælp at hente. Anden generation af opacs var mere brugervenlige. Der var langt flere

søgemuligheder, boolske operatorer, browsing og support.

Selv om alle disse forbedringer har fundet sted, har forskning i opacs vist, at det stadig er

svært for brugerne at søge tilfredsstillende. Det kan der være mange grunde til. Large &

Behesthi (1997) opstiller følgende:

‐ Bibliotekets brugere er en bred gruppe, der langt fra har den samme ekspertise i at

søge. Både hvad angår søgestrategi og domæneviden

‐ Opac systemer varierer med hensyn til søgemuligheder, design, databasestørrelse,

svartid og indholdet af en bibliografisk post

‐ Opacs skal kunne håndtere mange vidensdomæner på én gang

‐ En specifik søgning skal kunne matche en meget generaliseret beskrivelse af en bogs

indhold

Der er stor konsensus om disse problemer, og forskningen om opacs er omfangsrig.

Forskningen viser, at known-item searches, hvor brugeren er bekendt med enten titel eller

forfatter er nemmere for brugeren at håndtere end emnesøgninger, hvilket også er tilfældet for

mine informanter i denne opgave.

Christine Borgman har i 1986 og igen ti år senere skrevet artikler om, hvorfor det er

vanskeligt at benytte opacs. Hun gennemgår, hvorledes opacs er opbygget efter strukturen fra

tiden med kortkataloget, hvor de vigtigste indgange er forfatter, titel og emne og fastslår at

opacs er besværlige at have med at gøre, fordi der i designet ikke er indbygget tilstrækkelig

viden om informationssøgeadfærd. Instruktionen i, hvordan man skal søge i dem, handler for

det meste om de tekniske muligheder, der er for at søge og ikke brugerens forståelse af emnet.

18


For at gøre opacs nemmere at have med at gøre må man designe systemer, der er baseret på,

hvordan brugeren stiller spørgsmål til opacs og det faktum, at brugeren søger ad flere

omgange uafhængigt af hinanden. Jævnfør Bates berry-picking model. (Figur 6, side 16) De

fleste forbedringer er sket på udseendet og applikationer end inde i selve

kernefunktionaliteterne.

Sådanne forbedringer af systemer kan der i dansk kontekst nævnes ”Boghuset”, som er

udviklet af Mark Pejtersen (1996). ”Boghuset”er et system til søgning af skønlitteratur, hvor

ca. 3.000 referencer til voksen- og børnebøger er blevet emneanalyseret ud fra

brugerpræferencer med anvendelse af ikoner.

Af andre eksempler kan nævnes Irene Wormells SAP-indeksering (1985). Betegnelsen "SAPindexering"

("Subject Access Project") betegner en indexerings- og/eller dokument

repræsentationsform, hvor bibliografiske poster beriges med termer udvalgt fra de

repræsenterede dokumenters indholdsfortegnelser og registre. Dette kan sammenlignes med

det KVINFO gør, at berige posterne med indholdsfortegnelser og intellektuel

emneindeksering.

En ny rapport fra OCLC (2009) har undersøgt, hvad brugere finder vigtigt i en opac, og hvad

bibliotekarer finder vigtigt. Gennem fokusgruppeinterviews og pop-up skemaundersøgelser

viser det sig, at for brugeren er den vigtigste information, om materialet er tilgængeligt. Det

overstiger det at bare finde noget. Abstracts og indholdsfortegnelser er også vigtige aspekter.

Søgeresultaterne skal være umiddelbare relevante. Emneordssøgning er vigtig, men

facetterede søgemuligheder hjælper brugere med at forfine deres søgeresultater, og håndtere

et stort søge resultat. Ikke overraskende viser det sig, at bibliotekarer har en ganske anden

tilgang til kvalitative data. Det vigtigste her er at fjerne dobbeltposter og fejl i navneforms

felter, men bibliotekarerne er også klar over, at berigelse af poster er vigtig for brugerne. Med

andre ord er bibliotekarernes tilgang tæt forbundet med de klassiske ”dyder”, mens brugernes

tilgang er farvet af det, de kan finde på webben. Rapporten konkluderer, at hvis man kan

forene de to verdener, kunne man få en ny udvidet definition af, hvad der er kvalitative data.

2.6.1 STUDERENDES INFORMATIONSADFÆRD

Studerendes informationsadfærd har ofte været genstand for diverse brugerundersøgelser,

både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Niels Ole Pors (2005) har i ”Studerende,

Google og biblioteker” undersøgt 1694 studerendes brug af biblioteker og informations-

ressourcer ved hjælp af spørgeskemaer. Undersøgelsen skal bidrage til at kortlægge, hvordan

og i hvilket omfang de studerende benytter sig af digitale ressourcer og biblioteker.

Undersøgelsen har også en praktisk vinkel, der handler om, hvordan bibliotekerne

markedsfører deres egne ressourcer, og hvordan databaser bygges op. Pors gennemgår

19


forskellige træk ved de studerendes informationssøgeadfærd ved hjælp af den omfattende

udenlandske litteratur og finder mange træk, der er interessante for dette afgangsprojekt:

‐ Studerendes informationsbenyttelse er i meget høj grad knyttet til deres fagområde og

det studietrin, de befinder sig på

- Det er afgørende for studerendes informationsbenyttelse, hvad deres underviser

henviser dem til

- Studerende foretager meget primitive søgninger

- Studerende udvikler mere eller mindre rationelle strategier for at håndtere deres

usikkerhed overfor den omfattende information, de har adgang til

- De studerendes valg af materialer er ofte meget tilfældig

- Den umiddelbare tilgængelighed spiller en stor rolle

- Studerende ønsker ensartede og gennemskuelige brugergrænseflader

Pors konkluderer, at de danske studerendes informationsadfærd minder om den adfærd de

udenlandske studerende har. Som fremherskende karakteristika fremføres, at det ikke er uden

betydning, hvilket emneområde den studerende læser og på hvilket trin af uddannelsen, den

studerende er på. Et andet forhold, der spiller en rolle, er de studerendes mentale tilgang til

informationssøgeprocessen, der knyttes sammen med forskellige læringsstile. Undersøgelsen

viser også, at uddannelsessteder og biblioteker i stor udstrækning stiller elektroniske

ressourcer til rådighed, som de studerende kan benytte hjemmefra, hvilket de studerende slet

ikke har kendskab til. En anden ting er, at Google er et meget populært værktøj for de

studerende, men at der også er en synergieffekt mellem Google og bibliotekssystemer, idet

studerende, der er flittige brugere af Google, også foretager mange ”lån/fornyelser” og

benytter de elektroniske ressourcer. Få studerende angiver, at de anvender formaliserede

databaser, som for eksempel DEFF. Til gengæld er bibliotek.dk slået igennem i de

studerendes søgeadfærd, men det er tankevækkende at se services, som bibliotekssektoren har

udviklet, ikke anvendes i så stort et omfang. Informanterne i min opgave benytter sig

ligeledes af Google, Amazon og Google Books til at understøtte deres litteratursøgninger.

3. METODE

På baggrund af de teorier og modeller, som er blevet præsenteret i afsnit 2 har jeg valgt at

foretage et fokusgruppeinterview med efterfølgende kvalitative interviews.

Selve fokusgruppe interviewet er med 4 studerende fra KVINFOs bibliotek. Det der er

kendetegnende for de fire informanter er, at de alle er i færd med at skrive en større

selvstændig opgave på universitetsniveau. De fire studerende er blevet udvalgt via vort

låneregister og kriterierne har været fødselsdato, Københavnsområdet, et højt antal lån og et

højt antal fornyelser. De er blevet kontaktet via e-mail, og er blevet bedt om at komme til 3

20


møder: et fokusgruppeinterview af en times varighed, en aften på KVINFOs bibliotek fra 19-

21, og et evaluerende interview af ca. en halv times varighed. Det var meget at bede om, men

det lykkedes at finde frem til fire personer, som blev belønnet med sandwich til 2-timers

introduktionen på biblioteket og en flaske god rødvin efter det afsluttende kvalitative

interview.

Til fokusgruppeinterviewet havde jeg udarbejdet en semi-struktureret guide, der skulle

understøtte dialogen, og jeg indledte med at redegøre for, hvad et fokusgruppeinterview var.

Og de studerende startede med at præsentere sig selv, før jeg lagde ud med et indledende

spørgsmål. Min kollega Siri Falkenstrøm deltog som observatør. Interviewet blev optaget på

en digital båndoptager og transskriberet. (Bilag 1)

Som et mellemspil har de fire studerende deltaget i en aften på KVINFOs bibliotek, hvor de

blev undervist i KVINFOs opac. Der blev foretaget forskellige søgninger eksemplificeret med

informanternes egne emner. Udover denne undervisning blev de forskellige kendetegn ved

videnskabelig publicering gennemgået. Denne aften er ikke blevet optaget på digital

båndoptager, men jeg har i stedet udarbejdet et notat. (Bilag 2)

Efter denne aften er der lavet kvalitative interviews med hver enkelt af de fire informanter. De

fire interviews er blevet optaget på digital båndoptager og transskriberet. (Bilag 1). Formålet

var en evaluering af aftenen på KVINFO, og at de hver især fik ”genfortalt” deres tilgang til

litteratursøgninger. Derudover ville jeg også gerne have uddybet, hvad informanterne egentlig

mener om KVINFOs opac, og deres erfaringer med andre søgebaser. Jeg havde før

interviewet fundet eksempler på forskellige søgegrænseflader frem på min computer, som jeg

vidste, de havde benyttet før. Vi gennemgik disse søgegrænseflader sammen som en del af

interviewet.

3.1 FORDELE OG ULEMPER VED VALG AF METODE

Bente Halkier (2005) skriver i sin bog, at det er blevet ”trendy” at bruge

fokusgruppeinterviews i Danmark. Et fokusgruppeinterview er karakteriseret ved, at en

gruppe mennesker er samlet for at diskutere et bestemt emne. Fokusgrupper er en metode,

hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har direkte

adgang til handling. Det vil sige, at deltagerne udveksler beretninger om handlinger og

forståelser som en del af interaktionen i en social, hverdagslig genkendelig kontekst rundt

omkring forskeren. (Halkier, s.12) Dette er en styrke ved fokusgruppeinterviewet, nemlig

kombinationen af denne specielle gruppeinteraktion og emnet ”at søge i en opac”, der gør det

muligt for de deltagende at italesætte en dagligdags rutine, der kan generere et empirisk

materiale.

Der er divergerende opfattelser af, hvor mange deltagende, der skal være i et

fokusgruppeinterview. De fleste opererer med 6-12 personer. I mit afgangsprojekt er

21


fokusgruppeinterviewet foretaget med 4 personer. Det er ikke så mange, men det er et valg,

jeg har truffet set i lyset af denne opgaves ramme og omfang. Til gengæld har jeg fået fat i 4

meget dedikerede brugere, hvilket er i overensstemmelse med et af de hermeneutiske

videnskabskriterier repræsentativitet, hvor man anvender små grupper, der er unikke eller har

en specialviden. (Kruuse, s.44, 2007)

En ulempe ved fokusgruppeinterviewet er, at det er en vanskelig størrelse at arbejde med. Der

kan nemt ske især to ting: at de deltagende personer påvirker hinanden, så ikke alle nuancer

kommer frem, eller at en person dominerer dialogen. For at imødegå dette har jeg afsluttet

forløbet med kvalitative interviews, der skal stå som garant for, at hver enkelt informant får

taletid. Dog vil jeg gerne understrege, at jeg opfatter fokusgruppeinterviewet og de kvalitative

interviews som ligestillede former for empirisk dataproduktion, der kan bidrage med

forskellige perspektiver på samme problemstilling.

Det kvalitative forskningsinterview er en metode til at få indsigt i de betydninger, som

personer, ting og forhold har for interviewpersonen, her i dette tilfælde specifikt, hvordan

studerende gebærder sig i deres tilgang til litteratursøgninger. Fortrinet ved kvalitative

interviews er deres åbenhed og fleksibilitet. Denne fleksibilitet kan blandt andet vise sig ved,

at der kommer andre betydningshorisonter frem, som den interviewede person tillægger stor

værdi.

Ulempen ved det kvalitative forskningsinterview er, at det tager meget lang tid at

transskribere alt materialet, med andre ord: det er meget ressourcekrævende. Begge metoder

er problematiske, når de skal vurderes ud fra videnskabelige kriterier. Den væsentligste kritik

går på, at det kan være vanskeligt at afgøre, om oplysningerne angående subjektive forhold

rent faktisk er objektive, og om fortolkningen ligeledes er objektiv. Det er også svært at

afgøre validiteten af kvalitative undersøgelser og realiabiliteten, da de emner, der ofte er

genstand for kvalitative undersøgelser, er dynamiske og ændrer sig. Desuden er der også

mindre kontrol med de variabler, der påvirker resultaterne end i kvantitative undersøgelser

som for eksempel spørgeskemaundersøgelse (Kruuse, s.31, 2007).

Til trods for denne kritik har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt at benytte en kvalitativ

forskningsmetode, til undersøgelse af informationsadfærden hos studerende på KVINFOs

bibliotek.

4. ANALYSEAFSNIT

Analysematerialet består af et fokusgruppeinterview med de fire informanter og efterfølgende

4 kvalitative interviews. Analysemetoden er en ad hoc-anvendelse af forskellige metoder og

teknikker til skabelse af mening (Kvale, 2006), som er den mest almindelige og anvendte

metode. Det betyder rent praktisk, at jeg har gennemlæst det transskriberede materiale og

22


opdelt det i temaer og lavet kategoriseringer for at afdække mønstre og sammenhænge. Efter

disse temaer kommer et opsummerende afsnit med diskussion.

4.1 PRÆSENTATION AF DE FIRE INFORMANTER

A, B og C er kvinder og D er en mand. De er i alderen 26 til 30 år. A læser på Statskundskab i

København, B på Syddansk Universitet, D på Sociologi på Københavns Universitet og C

skriver ph.d. ansøgning.

4.2 SØGETEKNIKKER

Som opvarmningsspørgsmål blev der spurgt til, hvilken tilgang de fire informanter benyttede

sig af, når de startede på deres litteratursøgning i KVINFOs bibliotekskatalog. A og C

benyttede sig af emnesøgninger. A udelukkende, fordi hun ikke vidste, hvilke forfattere der

havde skrevet om hendes emne. Og C fordi hun ikke syntes, at de forfattere, hun havde som

referencer, var oplagte. D brugte titel i starten, da viden om emnet ikke var så stort, og

snævrede sine søgninger ind med emneord efterfølgende. B brugte ikke emneord, men titel.

Til trods for at emneordssøgninger bliver benyttet, er det dog ikke uproblematisk. C siger, at

hun ikke er så god til at tænke emneordene frem. B siger, at når hun har søgt på emneord, så

er det stadig ikke lige i øjet:

”Umiddelbart så er det sådan at den der mulighed for at søge på emner, den eksisterer ikke i

mit univers”

C starter med at lave meget brede emnesøgninger. Søgesæt, der er helt oppe på tusinde poster,

og begynder så at snævre ind. D siger, at det er vanskeligt at finde det rigtige ord.

I KVINFOs katalog har man mulighed for at benytte en funktion, der hedder søg lignende

titler. En funktion, der gør, at man får poster op, der ligner den post man har fundet. Samtidig

vises også, hvor mange hits der er på hvert emneord indeholdt i den post, der er søgt på som

udgangspunkt. D og A kendte ikke til denne funktion. B kendte til funktionen og benyttede

den, men var egentlig ikke klar over, hvad der lå bag funktionen.

Avancerede søgemuligheder som boolske operatorer er ikke noget, der står lysende klart for

informanterne. A tror i første omgang, at det blot betyder en almindelig ”og” søgning og er

ikke opmærksom på, at man kan indsnævre og udvide sit søgeresultat. Det opleves som

uoverskueligt. D tænker over det, når der er store søgesæt:

”… så tænker man sådan lidt ”google” agtigt…”

23


Alligevel er det heller ikke hos D helt klart, hvad boolske operatorer kan gøre, da han

sidestiller det med en ”og” søgning i fritekstfeltet, som han laver rent intuitivt.

4.3 INFORMATIONSADFÆRD

Den gængse måde at søge litteratur på er at sidde derhjemme og foretage litteratursøgninger

og dernæst bestille og reservere. En anden tilgang til litteratursøgninger er at skrive forfattere

og titler ned og så derefter besøge biblioteket rent fysisk. Når de er på biblioteket, går A den

lige og direkte vej til bibliotekaren, hvis der er behov for hjælp, mens B indikerer, at der godt

kan være en barriere, der skal overvindes, mens C ikke spørger ret tit, fordi hun ikke ved,

hvad hun skal spørge om. Hun sætter det selv i relation til hendes arbejdsgang:

”… måske arbejder jeg enormt ustruktureret”

Hun påpeger, at til forskel på Det Kongelige Bibliotek, hvor hun bare finder bøgerne og går

hjem, indbyder KVINFOs bibliotek mere til, at man også sidder og ”googler” forfatterne.

Den måde bøgerne er stillet op på KVINFOs bibliotek i ”emnegrupperinger”, gør, at både D

og C har fundet ekstra litteratur ved at græsse på hylderne. Det er typisk sket ved, at det

ønskede materiale ikke har været hjemme, og at de derfor i stedet har fundet andre bøger på

hylden ved en tilfældighed.

4.4 GOOGLE OG AMAZON

Google og Amazon har et godt tag i informanterne. Blandt andet funktioner, som dem der har

købt denne bog, har også købt den og bogforslag i mailboksen. Det kan både være en

tidsrøver og give anledning til, at man finder noget nyt og spændende, men også en følelse af

usikkerhed. Det gør C rede for:

… og så bliver man sådan, ahh … jeg må ikke gå glip af noget, jeg skal være på forkant. Jeg

tror bare, jeg har svært ved at begrænse mig… så jeg ved ikke, om det er nysgerrighed eller

overspringshandling…

B relaterer også denne usikkerhed til, hvis man ikke har arbejdet systematisk med sine

litteratursøgninger.

24


4.5 RELEVANS

Relevansvurderingen handler om at kunne genkende de forfattere, der har skrevet noget

brugbart om emnet. Alle informanter bruger indholdsfortegnelserne, og checker dem både i

katalogen og i fysisk form. Også udgivelsesår er vigtig, da det nyeste er at foretrække. Men D

påpeger, at kvalitet er svært at læse ud af titlen eller indhold. Google books bliver igen trukket

frem af C, der benytter det derhjemme til at orientere sig i den tilgængelige information om en

titel. B bruger titlerne til at vurdere, om noget er relevant.

4.6 TID

Det er meget forskelligt, hvor meget tid informanterne bruger på informationssøgning. D

bruger mest tid i starten, alt i alt en 2-3 dage til et speciale forløb. B har den samme

fornemmelse:

”Det er svært at sætte tid på, men det er helt sikkert, jeg søger for ustruktureret, men med alle

mulige andre ting, kan jeg virkelig arbejde struktureret, eller målrettet, men det her flyder

bare for mig…”

C nævner, at hun hurtig kan få en halv dag til at gå med litteratursøgninger, fordi hun ”roder”

sig ud i alt muligt andet. A brugte mest tid i starten, men alligevel ikke så meget, da det var et

irritationsmoment, at tingene ikke var hjemme, og det derfor var nødvendigt at finde andet

materiale. I øvrigt påpeger hun, at studerende fra Statskundskab i det hele taget nok ikke søger

så meget set i forhold til andre studerende, fordi de har semesterhylder, hvor kernelitteraturen

altid er tilgængelig.

4.7 VALG AF DOKUMENTER

Tidsskrifter er ikke en nem størrelse at have med at gøre for informanterne. C siger, at de

både er svære at finde rent fysisk, og det er svært i en søgning at gennemskue, hvad der er et

tidsskift og hvad der er en monografi. A er ikke klar over, at en søgning i KVINFOs OPAC

også indbefatter en søgning på tidsskrifter. Hun er samtidig forundret over, at KVINFOs

bibliotek har dem i fysisk form, og at hun selv klart foretrækker dem i elektronisk form. D

synes også, det er et vanskeligt område at have med at gøre. Han mindes ikke, han har fundet

artikler ved hjælp af søgninger på emneord, og hvis han fik at vide, at der var et relevant

temanummer, ville han ikke vide, hvordan han skulle søge det frem. Og påpeger, at det kunne

25


være godt, hvis en artikel ”poppede” op helt automatisk med en besked om, at dette

temanummer passer til den søgning, man har lavet:

”… så skulle man sætte emneord på hver artikel. Det ville være rigtig lækkert hvis man kunne

få serveret sådanne artikler…”

4.8 UNDERVISNING

Alle informanterne har i et vist omfang modtaget undervisning i informationssøgning. C

mindedes, at hun havde noget på RUC, som var basic, men hørte bare ikke efter. Hun siger

også, at disse kurser bliver lagt på 1. Semester, hvor lærere og vejledere alligevel kommer og

serverer pensumlister, så studerende får ikke lavet de store selvstændige søgninger.

”…det var måske først senere, når man stod og skulle lave sin bachelor opgave, at man

tænkte, okay, nu kunne jeg godt bruge sådan lidt mere kvalificeret.”

A siger, at de ikke har så meget undervisning på Statskundskab, og hun kun har fået

undervisning i kraft af, at hun har været mentor for internationale studerende. D siger, at de

havde noget i starten, men det var meget kedeligt og meget uoverskueligt. B siger, at hvis det

ikke lige interesserer hende, og hun ikke umiddelbart kan have nogen glæde af det, sidder det

ikke fast.

”... jeg lærer det først, når jeg selv står og mangler det…”

4.9 OPSUMMERING, DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING AF

FOKUSGRUPPEINTERVIEW

En opsummering af de søgetekniske færdigheder viser, at tre ud af de fire informanter søger

på emne, men at det opleves som problematisk. Det er vanskeligt at finde det rigtige emneord,

og det foregår på en tilfældig måde. Den mest anvendte søgetaktik er søgning i fritekstfeltet,

mens de mere avancerede måder at søge på, for eksempel ved hjælp af boolske operatorer,

ikke er så fremherskende i informanternes søgestrategi.

Analysen af fokusgruppeinterviewet viser, at informanterne foretager en stor del af deres

søgninger hjemmefra. I forhold til Ellis´s informationssøgemodel er starting, chaining og

browsing de mest fremtrædende elementer ved informanternes informationsadfærd. Ved

starting, det der har med de indledende øvelser til deres litteratursøgning at gøre, benytter de

sig af kendte titler og forfattere. Når titlerne er søgt frem, kan dette lede direkte frem til

chaining, (kædesøgninger ved hjælp af litteraturlister) hvilket også er tilfældet for A. Denne

form for litteratursøgning opdagede Ellis var naturlig for forskerne indenfor

26


samfundsvidenskaberne i hans undersøgelse. Ellis skriver i sin artikel om denne tilgang til

litteratursøgning:”…the most frequently mentioned aspect of formal information seeking

which is considered most important by social scientists. (Ellis, 1989)

En anden af Ellis karakteristikker, som kan ses hos informanterne, er browsing. Den har flere

varianter: det at kigge indholdsfortegnelser igennem, at græsse på hylderne, og navigere rundt

i Google, Google Books og Amazon. Her kan der drages paralleller til Marcia Bates berrypicking

model, hvor brugeren, sideløbende med søgninger i opacs, inddrager forskellige andre

metoder. Informanterne ”græsser” meget i KVINFOs bibliotek, og de er tilmed begejstret for

denne tilgang til litteraturen. De finder litteraturen ved en tilfældighed, samtidig med at de

paradoksalt nok også vurderer den som meget relevant. En anden måde de ”browser” på er

også ved at ”skanne” indholdsfortegnelserne. Set med KVINFO-øjne er denne skanning af

indholdsfortegnelser positivt, da vi bruger mange ressourcer på at berige posterne på denne

måde.

Det antydes hos informanterne, at litteratursøgningen ikke opfattes som en integreret del af

selve den proces, det er at skrive en større selvstændig opgave. Der bliver brugt mest energi

på litteratursøgningen i starten, jævnfør Kuhlthaus ISP- model (figur 5, s.15). Når opgaven

skal afleveres, bliver der lavet en afsluttende søgning, der skal stå som garant for at

informanterne ikke har overset litteratur, eller at der er kommet noget helt nyt. Dette er

sammenfaldende med Ellis udvidede model, hvor han har to nye karakteristika med: verifying

og ending, og sammenfaldende med Kuhlthaus presentation. Det falder også helt i hak med

det, vi oplever i dagligdagen på KVINFOs bibliotek, at specialestuderende netop kommer til

biblioteket, når de skal lave disse afsluttende litteratursøgninger, og mange gange lidt for sent.

I forhold til Ellis model opfylder informanterne ikke de karakteristika, der hører til extracting

og differentiating. Det er helt tydeligt at tidsskrifterne bliver fravalgt blandt informanterne. De

har svært ved at skelne imellem tidsskrifter og bøger, og de er ikke klar over, at tidsskrifter er

en integreret del af deres søgning i KVINFOs OPAC.

På KVINFOs bibliotek vidste vi egentlig godt, at tidsskrifterne bliver fravalgt. Tidsskrifterne

er besværlige at håndtere. Der er forskellige barrierer: de tager tid at kopiere, de er vanskelige

at finde i biblioteket, og det er vanskeligt for informanterne at gennemskue om det, de får

frem på skærmen, er et tidsskrift eller en monografi.

I og med at informanterne fravælger tidsskrifterne, har de heller ikke nogen klar ide om, hvad

der er kernetidsskrifter, og hvilke tidsskrifter, der eksisterer inden for deres felt. For at få de

studerende til at være mere opmærksomme på tidsskrifter, og også for at opnå et større udlån,

vil vi fra marts udsende et ”skræddersyet” nyhedsbrev til forskere og studerende 4 gange

årligt. Nyhedsbrevet kommer først og fremmest til at bestå af en liste med elektroniske

indholdsfortegnelser fra de nyeste tidsskrifter, som de studerende og forskerne kan browse

rundt i. Derudover vil der blive en præsentation af et eller to tidsskrifter hver gang. Dette

nyhedsbrev er en ny udgave af det nyhedsbrev, som vi tidligere kun har sendt ud til

kønsforskere.

27


En pointe ved at få de studerende til at være mere opmærksomme på tidsskrifterne er, at de

nye artikler, der bliver publiceret, kan være med til at optimere og ”løfte” deres speciale.

Yderligere bruger vi rigtig mange penge på kernetidsskrifter, idet vi primært har alle vores

tidsskrifter i fysisk form. Vi har også adgang til visse kernetidsskrifter i elektronisk form qua

et kombineret abonnement. Det er ikke muligt for KVINFOs bibliotek at indgå i dyre

licenspakker sammen med andre større forskningsbiblioteker.

I Wilsons model (figur 4, side 13) indgår ”intervening vaiables”. I Wilsons optik betyder det,

at der kan være forhold, der har en begrænsende eller understøttende effekt på brugen af

information. For informanterne i min opgave er det en begrænsende variabel, idet

informanterne ikke er ”dus” med de søgetekniske muligheder, samtidig med at de heller ikke

altid er klar over i hvilket univers, de befinder sig. Disse barrierer ”intervening variables”,

påvirker deres søgninger, hvilket betyder, at deres søgninger bærer præg af tilfældighed.

Informanternes udtalelser indikerer, at de ikke har lært at opstille og udtænke søgestrategier.

Deres usikre litteratursøgninger understøttes af Google og Amazon, sandsynligvis fordi det er

bekvemmeligt og uforpligtende. Det gør C rede for, da hun siger, at hun ikke rigtig ved, om

det er nysgerrighed eller overspringshandling, når hun lader sig ”forføre” af Google Books.

Men det faktum at de studerende understøtter deres søgninger med for eksempel Google, skal

ikke nødvendigvis ses som kun negativt. Pors (2005) finder i sin undersøgelse, at de

studerende, der benytter Google som et supplement, samtidig også er dem, der har det største

udlån og benytter bibliotekerne mest.

Jeg er overbevist om, at informanterne i min opgave er meget dedikerede og begavede.

Alligevel viser min analyse, at de har svært ved at overvinde de barrierer, der er forbundet

med deres litteratursøgninger, som nævnt overfor. Det står også klart, at der stadig er plads til

forbedringer i KVINFOs opac. Men hvis mødet mellem informanterne og KVINFO´s opac

skal være et vellykket møde, er det nødvendigt at informanterne også er i besiddelse af en

domænespecifik viden. Min empiri viser, at denne viden ikke er til stede blandt informanterne

i tilstrækkeligt omfang. KVINFOs opac kan sagtens gøres bedre, men det ændrer ikke ved det

faktum, at den grundlæggende domæneviden og viden om videnskabelig publicering er

nødvendig. Jeg mener ikke, at informanterne er ordentlig klædt på til at benytte en ”fag” opac

optimalt, som er en opgave, der til dels skal løftes af universiteterne.

Det er vigtigt at forstå rammen for de studerende, der kommer på KVINFOs bibliotek. De

kommer fra alle mulige fag og fra forskellige universiteter. Derfor kan de have

vanskeligheder ved at finde KVINFOs bibliotek, og dermed finde den rigtige indgang til

litteraturen. Der er også noget, der tyder på, at lærer/vejleder ikke altid har den største indsigt

i kønsforskning, som B antyder. Den undervisning, der finder sted, i biblioteksbrug og

informationssøgning på informanternes uddannelsessteder, har en varierende karakter, og

informanterne prioriterer også denne undervisning forskelligt. Informanternes tilgang til

litteratursøgning kunne hænge sammen med den ”læringsstil”, der er på det pågældende

universitet. A antyder for eksempel, at studerende på Statskundskab ikke foretager de store

litteratursøgninger, idet de har en semesterhylde med kernelitteratur.

28


På KVINFOs bibliotek har vi tidligere forsøgt at lave undervisningsforløb ved at kontakte

vejledere og lærere, uden den store succes. Der er noget, der tyder på, at det ville være en god

ide at ændre taktikken. Vi skal i stedet forsøge at styrke kendskabet til KVINFOs bibliotek

ved at etablere et tættere samarbejde med andre forsknings – og uddannelsesbiblioteker.

Informanterne peger selv på de pædagogiske centre og specialekontorer, der er på

universiteterne, og ser dem som mulige samarbejdspartnere.

I forlængelse heraf har KVINFO sammen med Foreningen for kønsforskning som noget nyt

afholdt en ”specialeaften”, hvor 3 specialestuderende holdt et kort oplæg om deres speciale.

Herefter var det muligt at ”netværke”. Det var en succes med mange fremmødte, som var

inviterede via blandt andet flyers og facebook.

5.0 DE FIRE OPFØLGENDE INTERVIEWS

De opfølgende interviews med hver af de fire informanter blev foretaget ca. en uge efter

aftenen på KVINFO. Formålet med disse interviews var at få informanterne til at evaluere

aftenen og ”genfortælle” deres søgeadfærd. De fire interviews blev afrundet med en lille miniundersøgelse,

hvor vi sammen gennemgik KVINFOs OPAC og andre søgegrænseflader, som

jeg vidste, de også benyttede i deres litteratursøgninger. De andre søgegrænseflader var

Københavns Kommunes Bibliotek, Det Kongelige Biblioteks og Bibliotek.dk. Til allersidst

viste jeg www.minabibliotek.se som er folkebiblioteker i Umeåregionen, der er gået sammen

og har lavet en fælles platform med brugerdrevne aktiviteter. De skriver selv således: ”Denna

webbplats har samlat Umeåregionens biblioteksverksamhet under ett gemensamt tak. Vår

ambition är att skapa en webb som är informativ, intuitiv, interaktiv och innovativ”.

5.1 EVALUERING AF AFTENEN

A synes at aftenen havde været spændende. For A havde emnet om videnskabelig publicering

sat tanker i gang om, hvordan hun eventuelt selv kunne publicere en videnskabelig artikel.

Det har ikke givet hende så meget søgeteknisk, da hun er på et stadie nu i sit speciale, hvor

hun ikke skal søge så meget mere. B var ligeledes begejstret for aftenen:

”Og det var rart, at det ikke var så søgespecifikt, men at det også inddrog konteksten, så man

fik en bedre forståelse af hvordan det hænger sammen”

”Og i forhold til artikler, jeg har aldrig tænkt, at det skulle være vigtigt at kigge der… Det er

virkelig en god og vigtig erkendelse”

C synes, at aftenen har været rigtig god. Hun er begyndt at tænke over, hvad det er, hun søger

i, når hun søger.

29


”altså den første der, fritekst, jeg har nogle gange undret mig over, at det ikke var særlig

godt”

Hun har taget ideen til sig med at lave systematiske søgninger og skriver dem ned. Men det er

også foranlediget af, at hun er under tidspres.

A var ikke bekendt med den svenske database KVINNSAM, der på mange måder kan

understøtte KVINFOs opac, hvad angår tidsskriftsartikler og kapitler i bøger.

A havde en oplevelse af, at det havde været nærværende, fordi emnerne var taget fra deres

specialer, og det havde været sjovt at sidde og brainstorme, om hvordan KVINFOs opac

kunne gøres mere brugervenligt.

D synes overordnet, at aftenen har været udbytterig. Men peger også på, at fordi det er et

meget specifikt felt, bliver det også mere relevant. D nævner ligesom A, at det var godt at få

kendskab til og præciseret værdien af KVINNSAM, og at han efterfølgende har prøvet den

hjemme i forbindelse med hans afsluttende litteratursøgninger.

A foreslår, at vi indleder et samarbejde med de pædagogiske centre i universitetsregi. Det

ville være oplagt at blive sendt ud til KVINFOs bibliotek af dem. For hendes eget

vedkommende var det en anden specialestuderende, der guidede hende til KVINFOs

bibliotek. B tilslutter sig vores ide om specialeaftener, og at man her i samme moment kunne

tilbyde en rundvisning på biblioteket og hjælp til litteratursøgning for en 2-3 stykker. Det

skulle ikke være noget stort arrangement, men det, at der sker noget i huset, vil gøre, at man

kender stedet og har et tilhørsforhold. C foreslår, ligesom A, at vi henvender os til de

pædagogiske centre, eventuelt med en invitation via deres maillister.

5.2 SØGETEKNIK OG STRATEGIER

Hvis A skulle søge nu, ville hun mere specifikt vide, hvad hun skulle søge på, og bruge færre

ord i forhold til sine tidligere søgninger, der foregik med den brede kam. B synes, at det har

været sværere at navigere i KVINFOs opac, end hun havde regnet med. C søger på emneord

nu, men det har været svært at nå frem til disse emneord. Hun har været glad for Amazons

forslag, hun har ikke søgt systematisk, men er blevet grebet af at følge forskellige tråde:

”Det er egentlig lidt skræmmende, hvor tilfældigt litteratursøgning bliver, når man forstiller

sig det ideale… og så er det bare det man kan finde på RUC eller hvad ens vejleder kan finde

på at stikke en i hånden”

D siger, at han godt kendte til de tidsskrifter, der blev fremhævet om aftenen på KVINFO,

men i tiden før specialet, var det altid noget, man ikke gad finde:

30


”det var for besværligt, de der artikler, eller når de ikke var registreret, og det var for

besværligt, hvis man skulle ned og kopiere, så er det nemmere med en bog”

D siger, at første gang han søgte i KVINFOs bibliotek, kendte han til en forfatter, som han

havde fundet via en referenceliste, og da han skulle finde bogen på hylden, fandt han andre

bøger.

5.3 KVINFOS OPAC OG ANDRE BENYTTEDE BRUGERGRÆSEFLADER

A havde i den mellemliggende periode mellem fokusgruppeinterviewet og det her interview

opfrisket KVINFOs bibliotekskatalog, men det havde taget lidt tid at finde, hvor KVINFOs

opac var. Da jeg spørger, om hun benytter sig af linket med nyindkøbte bøger, er der lidt

forvirring, da hun tror, det er nyhedsbrevet fra vores Webmagasin. Hvis A skulle fremhæve

nogle interessante ting ved andre søgegrænseflader, er det Amazons folk, der har købt denne

her, har også købt denne.

B siger, at hun nogle gange bruger avanceret søg, men når vi taler om de forskellige

funktioner i KVINFOS OPAC, siger hun, at hun ikke bruger dem så meget, og at hun mest

søger på Københavns Kommunes bibliotek, som hun er meget fortrolig med. Det betyder

rigtig meget, at man kan se publikationerne er hjemme med det samme, og at det er nemt at

reservere. Det opleves som svært at reservere et tidsskrift i KVINFOs OPAC.

C siger, at opstillingen og klassifikationen er forvirrende elementer, som hun har brugt meget

energi på i starten. Det opleves meget anderledes end andre biblioteker, hun har været på. C

bruger Det Kongelige Bibliotek. Hun bruger ikke så tit emneord, men synes generelt ikke at

hun finder så meget. Hun bruger Det Kongelige Biblioteks base mest til tidsskrifter, hvilket

heller ikke er nemt. Det virker meget uoverskueligt. C bruger Københavns Kommunes

Bibliotek for at se, om materialet er hjemme. Når C kopierer titler direkte ind i Bibliotek.dk,

så får hun en masse poster, men hun kan ikke forstå, hvorfor titlen først kommer langt nede på

listen, og at hun skal sidde og lede efter den. Det irriterer hende også, at der bliver vist så få

poster ad gangen, og hun er ikke klar over, at man kan ændre det selv. Med hensyn til

KVINFOs opac er farverne ikke gode. C foretrækker nogle blødere farver som blå og grønne.

Det viser sig, at B har mange spørgsmål til det at ”læse” en post i KVINFOs OPAC. Blandt

andet ”rettetegnet” (det røde hak i KVINFOs katalog, der betyder at bogen er hjemme). Igen

bliver Københavns Kommunes Bibliotek fremhævet, hvor farverne er bedre og opstillingen

mere overskuelig. B siger:

”Jeg føler mig lidt mere usikker, end når jeg er inde på Københavns, jeg føler mig meget mere

sikker, tryg og målrettet”

31


Det er svært at orientere sig, når posten er søgt frem. B siger at det er svært at forholde sig til

klassifikationen og opstillingen, der står som noget af det første, når det hun kigger efter er

forfatter og titel:

”Der er ikke så meget at tage fejl af (Københavns Kommunes Biblioteker), øjnene de kan

springe over, hvis man ikke lige gider at læse … men her (KVINFOs opac) er det bare, at man

skal igennem det hele for at finde frem til det”

B siger at bibliotek.dks funktioner er gode, og det, der især er godt, er links til anmeldelser.

Det er her, hun går hen, når bøgerne ikke er hjemme hos Københavns Kommunes Biblioteker.

D kan godt nogen gange tage fejl af bibliotekets site og KVINFOs opac. D kan godt lide

farverne og indholdsfortegnelserne, men forstår heller ikke som B opstilling og klassifikation.

D siger, at han først har brug for opstilling, når han skal se om bogen er hjemme. Han synes at

søg lignenede titler er en god funktion. D synes, at Københavns Kommunes Bibliotekers

grænseflade ser moderne ud lige som KVINFOs opac. Men D siger også, at der er mange ting

at forholde sig til, og at det kan virke distraherende. Det kan være svært at gennemskue, hvad

man søger i.

Københavns Kommunes Bibliotek bliver af D brugt til at checke om faglitteraturen er hjemme

og bliver brugt tit. Den er let at gå til, men virker også lidt gammeldags.

5.4 WWW.MINABIBLIOTEK.DK

A siger, at når det drejer sig om emneord og vurderinger fra brugere, at det så godt kunne

være, hun ville kigge, men det ville ikke være det primære. B siger, at det godt kunne give

inspiration. Et er, hvad en bibliotekar sætter på af emneord, men en bruger ville også kunne

bidrage.

”æh…der er jeg nok lidt for autoritetstro, jeg er mest tryg ved jer… men måske er det lidt

noget pjat…”

B synes heller ikke om brugernes egne anmeldelser. Det er et fagbibliotek, og tingene skal

bare være i orden.

C kan godt lide emnerubrikken, og sætter lighedstegn mellem den og den funktion i

bibliotek.dk dem der har søgt på dette har også læst det og det og synes det er rart med noget

inspiration. Til gengæld kan hun ikke lide anmeldelserne. Hun mener ikke, at man som bruger

kan give stjerner til fagbøger, for det handler om, hvilken forskningstradition man kommer

fra.

32


D synes, at det er et lidt ”poppet” lay-out. Og det med emneord, det forekommer lidt farligt

umiddelbart. Hvis der både var ”systemets” emneord og brugerens, ville det måske være en

meget god ide, men D er lidt tvivlende.

5.5 OPSUMMERING OG DISKUSSION AF DE FIRE INTERVIEWS

Der er en klar forskel på fokusgruppeinterviewet og de kvalitative interviews. Informanternes

udsagn har en mere eftertænksom karakter i de kvalitative interviews. Informanterne har

efterfølgende lavet litteratursøgninger, hvor tilgangen har været mere struktureret og foretaget

søgninger i KVINNSAM. Der er også en erkendelse af, at artikler kan være gavnlige i et

specialeforløb. Informanterne giver også udtryk for, at deres litteratursøgninger har været

tilfældige og ustrukturerede. Jeg synes ikke, der er nogen tvivl om, at undervisningsforløbet

har rykket ved informanternes opfattelse af litteratursøgninger og videnskabelig publicering,

men det står også klart, at dette undervisningsforløb slet ikke har været tilstrækkeligt til at

dække informanternes behov.

Informanterne har svært ved at afkode oplysninger i KVINFOs opac. Der er mange ting at

forholde sig til. Det er distraherende med opstillinger og klassifikationer. Det er svært at

gennemskue om materialet er hjemme, og det er ikke nemt at reservere bøger og slet ikke

tidsskrifter. Denne frustration er sammenfaldende med Kuhlthaus ISP - model (figur 5, side

15) hvor de affektive aspekter som confusion/frustration/doubt følger med fasen exploration.

Benyttelsen af funktionen søg lignende titler er der tilfredshed med hos de informanter, der

kender den, til trods for at informanterne ikke ved, hvad der ligger bag funktionen.

Benyttelsen af funktionen er kun mulig på baggrund af den dybdeindeksering, som

forskningsbibliotekarerne foretager.

Tilsyneladende spiller Københavns Kommunes biblioteker en væsentlig rolle i informanternes

litteratursøgning. Informanternes udsagn indikerer at de opfatter dette bibliotek som en

indgang til faglitteraturen. Jeg finder det problematisk at Københavns Kommunes Bibliotek

spiller en så vigtig rolle for informanterne, da dette bibliotek umuligt kan imødekomme de

behov en specialestuderende måtte have. Basen forekommer mere nem og genkendelig i

forhold til KVINFOs opac. Undersøgelser viser også, at jo mere bekendt en bruger er med en

bestemt informationskanal, des mere tilgængelig vil vedkommende betragte denne kanal.

(Pors, 2005)

I det hele taget tyder deres udtalelser på, at de efterlyser mere simple og gennemskuelige

brugergrænseflader. KVINFOs opac ligner ikke de andre brugergrænseflader, der bliver

benyttet. Informanterne vil gerne have, at tingene er lidt mere i ”farver”. Jeg mener også at

kunne spore en vis ”magelighed” blandt informanterne. Informanterne er meget utålmodige

når materialerne ikke er hjemme. Det er vigtigt for dem at materialet er tilgængeligt.

33


Informanterne har heller ikke så meget tid. De vil ikke bruge lidt ekstra tid til at sætte sig

ind i de forskellige baser, og hvad det egentlig er, man søger i.

Grundlæggende er funktionaliteten i orden i KVINFOs opac, men når vi alligevel bruger

rigtig mange ressourcer på at berige vores poster, vil det være oplagt at se nærmere på den

måde, vi præsenterer vores poster i opacen på og arbejde med det visuelle indtryk. Der må

gerne være farverige applikationer og små finesser, men de skal være velfunderet i brugernes

referencer og behov.

Informanterne er ikke så begejstret for de brugerdrevne faciliteter, såsom social tagging i

www.minabibliotek.se. Informanterne er meget ”tro” mod KVINFOs faglighed, idet de

lægger en vis distance til www.minabibliotek.se. De vil gerne benytte det som inspiration,

men finder, at det er mest sikkert og kvalitetsstemplet, hvis fagpersoner har foretaget

berigelser med emneord eller skrevet anmeldelser. De vil ikke rigtig tage del og medejerskab i

de nye sociale teknologier set ud fra en faglig kontekst. Det virker lidt paradoksalt, at

informanterne har denne skepsis overfor social tagging, samtidig med, at de gang på gang

fremhæver Google, Google Books og Amazon som en vigtig sparringspartner til deres

informationssøgning.

6.0 KONKLUSION

På baggrund af min diskussion i det indledende afsnit stillede jeg to spørgsmål. Det første var

hvilke karakteristika, der er ved studerendes informationsadfærd på KVINFOs bibliotek og

det andet spørgsmål var, om det er muligt at understøtte og kvalificere denne

informationsadfærd ved hjælp af en introduktion til KVINFOs bibliotek og opac. Ud fra min

empiri og analysedelen kan jeg konkludere følgende:

Informanterne har problemer med at søge på emnord i KVINFOs opac. Deres søgninger bærer

præg af tilfældighed, og søgningerne er primitive. Informanterne opfylder Ellis karakteristika

starting, chaining og browsing. De benytter sig i høj grad af at finde litteratur ved hjælp af

kædesøgninger i litteraturlister, og forskellige browsemetoder: de ”græsser” på hylderne,

skanner litteraturlisterne og informanternes søgninger understøttes af Google, Google Books

og Amazon. Her kan der drages paralleller til Marcia Bates berry-picking model, idet

informanterne opsøger ny information ved siden af deres søgninger i opacs. Informanterne

opfylder ikke Ellis karakteristika extracting og differentiating. Det giver sig til udtryk ved at

de blandt andet fravælger tidsskrifterne. Jeg mener, at informanterne mangler domænespecifik

viden om publiceringsformer, kernetidsskrifter og videnskabshistorie.

Mit andet spørgsmål var, om man kunne understøtte og kvalificere denne informationsadfærd

ved hjælp af et undervisningsforløb. Det viste sig, at et sådan undervisningsforløb uden tvivl

rykkede ved informanternes opfattelse af deres egne informationssøgninger og styrkede deres

34


kendskab til videnskabelige publiceringsformer, men at det langt fra var nok til at dække

informanternes behov.

Informanterne efterlyser mere enkle og overskuelige brugergrænseflader, også når det gælder

KVINFOs opac. Selve funktionaliteten i KVINFOs opac er i orden, men når der i forvejen

bruges mange ressourcer på at berige poster, vil det være oplagt at arbejde videre med

præsentationen af vores poster og det visuelle indtryk. Men hvis mødet mellem informanterne

og KVINFO´s opac skal være et vellykket møde, er det også nødvendigt, at informanterne er i

besiddelse af en domænespecifik viden, en viden som informanterne manglede.

Jeg synes, at dette afgangsprojekt har bidraget til, at jeg har fået en øget indsigt i, hvordan

studerende søger litteratur på. Denne indsigt gør også, at man som bibliotekar bliver bedre

klædt på til at hjælpe og vejlede de studerende gennem et litteratursøgningsforløb, uanset

hvilken fase den studerende er på i forløbet. Informanternes udtalelser om KVINFOs opac

peger på de ”problem områder” der kan arbejdes videre med. KVINFOs opac kan nemt

komme til at virke som indlysende for os, som arbejder med den til daglig.

35


Referencer

Bates, M. J. (1989). The design of browsing and berrypicking techniques for the online search

interface. Online Review, 13(5), 407-424.

Bates, M. J. (2007). What is browsing - really? A model drawing from behavioural science

research. Information Research, 12(4).

Belkin, N. J., Oddy, R. N., & Brooks, H. M. (1982). ASK for information retrieval: Part I.

background and theory. Journal of Documentation, 38(2), 61-71.

Borgman, Christine L. (1996) Why Are Online Catalogs Still Hard to Use? Journal of the

American Society for Information Science, 47(7):493-503.

Byström, K., & Järvelin, K. (1995). Task complexity affects information seeking and use.

Information Processing & Management, 31(2), 191-213.

Case, D. O. (2002). Looking for information: A survey of research on information seeking,

needs, and behavior. Amsterdam: Academic Press.

Cleverdon, C. W., & Keen, E. M. (1966). Aslib Cranfield research project: Factors

determining the performance of indexing systems. (vol. 2: Results).

Cleverdon, C. W., Mills, J., & Keen, E. M. (1966). Aslib Cranfield research project: Factors

determining the performance of indexing systems. (vol 1: Design).

Ellis, D. (1989). A behavioural approach to information retrieval system design. Journal of

Documentation, 45(3), 171-212.

Ellis, D, Cox , Deborah & Hall, Katherine (1993) A comparison of the information seeking

patterns of researchers in the physical and social sciences. Journal of Documentation, vol.49,

no.4, December 1993, 356-369.

Fast, Karl V. & Campbell, D.Grant. (2004) “I Still Like Google”: University Students

Perceptions of Searching OPACs and the Web. Proceedings of the 67 th ASIS&T Annual

Meeting, vol.41. 138-146.

Fog, Jette. (2004). Med samtalen som udgangspunkt / Det kvalitative forskningsinterview.

København: Akademisk forlag.

Halcousis, Dennis … [ et. al] (2002) An Empirical Analysis of Web Catalog User

Experiences. Information Technlogy and Libraries.

Halkier, Bente. (2005). Fokusgrupper. Samfundslitteratur : Roskilde Universitetsforlag.

Hjørland, B., & Albrechtsen, H. (1995). Toward a new horizon in information science:

Domain-analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), 400-425.

36


Ingwersen, P. (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham.

Ingwersen, P. (1996). Cognitive perspectives of information retrieval interaction: Elements of

a cognitive IR theory. Journal of Documentation, 52(1), 3-50.

Ingwersen, P., & Järvelin, K. (2005). The turn: Integration of information seeking and

retrieval in context. Berlin, Germany: Springer.

Kuhlthau, C. C. (1991). Inside the search process: Information seeking from the user's

perspective. Journal of the American Society for Information Science, 42(5), 361-371.

Kuhlthau, C.C. (2004). Seeking Meaning. 2.nd.ed. Westport. Libraries Unlimited.

Kvale, S. (2006). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

København: Hans Reitzel.

Kruuse, Emil. (2007) Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag.

København. Dansk Psykologisk Forlag.

Large, Andrew and Beheshti, Jamshid. (1997) OPACs: A Research Review. Library &

Information Science Research, Volume 19, Number 2, 111-133.

Makri, S., Blandford A., & Cox L. Anna (2008) Investigating the Information-Seeking

Behaviour of Academic Lawyers: From Ellis Model to Design. Information Processing and

Management. 44, 613-634.

Meho, Lockman I. & Tibbo, Helen R. (2003) Modeling the Information-Seeking Behavior of

Social Scientists: Ellis´s Study Revisited. Journal of the American Society for Information

Science and Technology, 54(6):570-587.

OCLC. ( 2009) Online Catalogs: (2009) What Users and Librarians Want: An OCLC Report.

http://www.oclc.org/reports/onlinecatalogs/fullreport.pdf

Pejtersen, A. M …[et. al] (1996) Subject Access to Scandinavian Fiction Literature – Index

Methods and OPAC Development. TemaNord 1996:608

Pors, Niels Ole (2005) Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694

studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen.

Robertson, S. E., & Hancock-Beaulieu, M. M. (1992). On the evaluation of IR systems.

Information Processing & Management, 28(4), 457-466.

Schamber, L., Eisenberg, M. B., & Nilan, M. S. (1990). A re-examination of relevance:

Toward a dynamic, situational definition. Information Processing & Management, 26(6), 755-

776.

Taylor, R. S. (1968). Question-negotiation and information seeking in libraries. College and

Research Libraries, 29, 178-194.

37


Vakkari, P. (2003). Task based information searching. In B. Cronin (Ed.), Annual Review of

Information Science and Technology (vol. 37, pp. 413-464). Medford, NJ: Information Today.

Vakkari, P. (2001a). Changes in search tactics and relevance judgements when preparing a

research proposal: A summary of the findings of a longitudinal study. Information Retrieval,

4(3), 295-310.

Vakkari, P. (2000b). Relevance and contributory information types of searched documents in

task performance. Proceedings of the 23rd ACM SIGIR Conference (pp. 2-9). New York:

ACM.

Wang, P. (1999). Methodologies and methods for user behavioral research. In M. E. Williams

(Ed.), Annual Review of Information Science and Technology (ARIST), (vol. 34, pp. 53-99).

Medford, NJ: Information Today.

Wilson, T. D. (1981). On user studies and information needs. Journal of Documentation,

37(1), 3-15.

Wilson, T.D. (1999): Models in information behavior research. Journal of Documentation,

55(3), 249-270.

Wilson, T. D. (2000). Human information behaviour. Information Science, 3(2), 49-55.

Wormell, Irene. (1985) Subject Access Project - SAP: improved subject retrieval for

monographic publications. University of Lund. Disputats.

Bilag:

Bilag 1: Fokusgruppeinterview samt interview med A, B, C g D.

Bilag 2: Notat vedrørende aften på KVINFOs bibliotek.

Bilag 3: Interview guide

Bilag 4: Invitation til Informanterne

Bilag 5: Skærmdumps af brugergrænseflader: KVINFOs OPAC, Bibliotek.dk, Købenavns

Kommunes Biblioteker og Det Kongelige Bibliotek.

Københavns Kommunes Biblioteker har ændret deres brugergrænseflade siden de kvalitative

interviews med informanterne.

38


BILAG 1 FOKUSGRUPPE INTERVIEW ONSDAG DEN 21. OKTOBER 2009 KL. 19-20

PÅ KVINFOS BIBLIOTEK

Vibeke forklarer om formålet med fokusgruppe interviewet. Efter en kort præsentation af hver

enkelt informant stilles et indledende spørgsmål, på baggrund af en af konklusionerne fra en

tidligere afhandling, hvorvidt specialestuderende på KVINFOs bibliotek typisk bruger

forfatter eller titelfeltet til at foretage de første indledende søgninger.

Vibeke: Det mest oplagte er at bruge forfatter eller titelfeltet. Er det også jeres tilgang til

det?

A: Nej, det er ikke rigtig for mig. Jeg valgte at skrive om noget, jeg slet ikke vidste noget om.

Jeg søgte på emner, fordi jeg ikke vidste, hvem forfatterne var. Og jeg talte også med

bibliotekaren, hun sagde, hvis du søger på de her ord (emneord) så bliver det meget bredt,

men så kan du i hvert fald kredse dig ind. Så jeg søgte på ledelse, det var vist det primære, og

så fandt jeg frem til det. Og så tog jeg specialerne og kiggede på, hvad de havde brugt af

litteratur. Og så tog jeg den vej.

(Der grines)

C: Altså i denne her sammenhæng har jeg søgt på emneord, fordi jeg synes ikke, der var

nogle forfattere, der var umiddelbart oplagte. Jeg har også brugt artikler, men dem synes jeg

er svære at finde her. Dem finder jeg igennem det kongeliges database. Så når jeg har været

her, så har det været søgeord, jeg kan rigtig godt lide at bøgerne står opdelt efter emne, og

ikke sådan som på det kongelige, som de lige har lavet om, fordi jeg synes det er rigtig rart,

når der er noget man ikke har fundet i sin søgning, hvis der er et ord, der ikke lige rammer, så

finder man de her andre fem bøger på hylden, som er superrelevante. Og det er jeg rigtig

ærgerlig over, at de har lavet det om, for det har ødelagt mine søgninger. Så jeg er ikke så god

til at tænke alle de her emneord frem.

Vibeke: Hvordan har de lavet det om på det kongelige?

C: Jamen det står bare efter årstal efter, hvornår de har fået det ind. Og så har de lagt meget i

magasinet. Men ellers står det efter årstal, så det står hulter til bulter. Altså i emner. Så hvis

man finder noget om voldelige piger, så står det hele der.

D: Jeg synes, det kommer an på hvilken litteratur. Hvis jeg ikke vidste noget om køn i

forvejen, så ville jeg synes, det var meget svært at søge på køn og så finde noget relevant

litteratur. Det er alt for bredt, så søger jeg på titel. Hvis nu det er om kønsteori i Sudan, så er

det meget godt at bruge en emnesøgning, når man ikke ved, hvem der har skrevet noget, så

jeg har brugt det på det snævre. Men hvis man får 300 poster op og ikke rigtig ved, hvem der

har skrevet om det … og det var faktisk sådan, jeg fandt det her, og så da jeg kom hen på

hylden, og det var helt tilfældigt, så fandt jeg 20 andre. Der var det meget smart.

B: Jeg tror, jeg vil give de der personer i dit tidligere speciale ret. Umiddelbart så er det sådan

at den der mulighed for at søge på emner, den eksisterer ikke i mit univers. (Der grines) Jeg

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 1


finder en eller anden forfatter, og så finder jeg nogle referencer, og navigerer enormt meget,

sikkert heller ikke så hensigtsmæssigt, efter titler, altså hvad titlerne siger. Jeg kan faktisk

godt huske, at jeg var inde på den der emnesøgning, nu kan jeg ikke lige huske hvilke ord, det

er et par måneder siden, hvor der var to begreber, som jeg kunne bruge, men det var stadig

ikke lige i øjet. Nogen af de bøger jeg bruger i min forskningsoversigt, dem har jeg fundet til

en konference i Utrecht, og så bestilte jeg dem her bagefter. Jeg har ikke fundet dem via

søgning her.

Vibeke: Når I bruger emneord, er det så bare et enkelt, eller kan I kombinere dem med

andre?

C: Jeg kombinerer gerne, ellers får man det der kæmpe … poster. Hvis jeg bare skriver

”medborgerskab” så får man rimelig meget. Hvis man begynder med vold og piger, eller hvis

man bare skriver vold, så for man noget med krige og vold mod kvinder. Men det er ikke det

første jeg gør, jeg laver altid en bred søgning, og så begynder jeg at snævre ind, okay, der var

et par tusinde …

Vibeke: Er det kun fra fritekstfeltet, eller bruger du også avanceret søg?

C: Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan ikke lige se det for mig. Jeg tror jeg bruger fritekst.

Vibeke: Fritekstfeltet er den første indgang til katalogen.

C: Så er det fritekstfeltet, jeg bruger.

D: Det er svært det der med flere ord. Mit problem det er at finde det rigtige ord. Nogen

gange når man søger bredt og klikker på en rigtig en, så kan man se de emneord, der er brugt.

B: Ja, præcis.

C: Ja.

D: For eksempel køn, det hedder genus (på svensk), nogen gange er der flere navne for det

samme. Så man skal vide, hvad biblioteket har valgt at kalde det. Nogen gange er man nødt til

at forske lidt i, hvad de har brugt og så bruge det, altså sådan lidt bagvendt.

Vibeke: Er det noget, man selv sidder og ”nørkler” med, eller kan man godt bruge

bibliotekaren?

A: Man spørger bibliotekaren med det samme. (der grines)

B: Jeg tror mere, det er over for en selv at man er sådan lidt … (laver ”distance” afstand med

hænderne) Jeg kan ikke finde ud af det… jeg spørger.

C: Jeg tror ikke rigtig, jeg spørger så tit. Jeg tror, jeg nørkler lidt med det selv. Jeg tror også

det er fordi, når jeg sætter mig ned, så ved jeg ikke rigtig, hvor det ender henne. Det bliver

sådan noget overordnet … hvad er der mere? Og så bare tage den derfra. Hvis jeg finder en

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 2


elevant bog, er der så andre ord på den? Jeg tror ikke, jeg ved, hvad jeg skal spørge om.

(griner) Måske arbejder jeg i virkeligheden enormt ustruktureret.

Vibeke: Vi har jo også en funktion, der hedder søg lignende titler. Er der nogen af jer,

der bruger den?

D: Jeg kender den ikke.

A: Nej.

B: Jeg har brugt den. Den fungerede faktisk ret godt, jeg fandt nogle relevante titler. Jeg ved

ikke, om der er en sammenhæng mellem det, at jeg bruger titler meget som søgning…

Vibeke forklarer om ”søg lignende titler”.

Vibeke: Er I opmærksomme på, hvordan man kan kombinerer sine søgninger med

boolske operatorer?

(Lang pause)

B: Opmærksom på hvad siger du?

A: Altså hvis man bruger to ord?

Vibeke forklarer kort om boolske operatorer.

(Lang pause)

A: Jeg tror sjældent, jeg bruger det, det bliver så uoverskueligt.

D: Det er nok mere, når man laver store søgninger, så tænker man sådan lidt ”google” agtigt.

Det er, hvis man får 4000 hits, så tænker man nok på ”og” eller ”eller”. Hvis jeg sætter to ord

ind i fritekstfeltet, så tænker jeg, at den sætter ”og” ind automatisk. Så det er rent intuitivt.

B: Altså, jeg vil sige, at jeg spekulerer faktisk meget over det, så det er åndsvagt, at jeg ikke

lige … (alle griner) bruger de der fem minutter til at læse om det. Fordi jeg er sikker på, at I

og det kongelige har udmærkede beskrivelser af det, men jeg synes bare, det er uoverskueligt

at sætte mig ind i.

Vibeke: Jeg ved ikke rigtig lige, om vi har nogle gode indføringer, men jeg tror også at

de fleste studerende bare ”knalder” nogle ord ind…

B: Ja, der er også sådan, jeg har det. Men det er sådan, at jeg har en forventning om, at det

skal komme af sig selv til mig, hvis jeg øver mig lidt. (griner)

Vibeke: Jeg så på Roskilde Universitets bibliotek, at de har gjort meget ud af at lave fine

beskrivelser af, hvordan man kunne søge, ville sådan noget hjælpe?

A: Altså ved siden af computeren?

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 3


Vibeke: Nej, I selve bibliotekskatalogen.

(Pause)

C: Jeg sidder jo som regel og søger derhjemme, og så finder jeg bøgerne. Det er sådan, jeg

bruger det kongelige, så har jeg skrevet ned hjemmefra. Hvordan bøgerne er opstillet, og så

går jeg bare hen. Her, der går jeg på nettet samtidig, og ”googler” nogle forfattere, det kan

man ikke rigtig… eller også gør jeg det hjemme først, hvis jeg skal på det kongelige. Altså

her, der indbyder det bare til, at man sidder mere (griner). Altså der kan man godt sidde og

bruge en time eller to, men ellers så laver jeg mest mine søgninger derhjemme. Jeg synes mest

det er når man kommer ind i artikelbaser, at man ikke forstår noget af, hvad der foregår, altså

man starter et sted, og så ender man bare et helt andet mærkeligt sted. Med 10.000 poster.

Vibeke: Bruger man meget tid til at søge selv derhjemme?

A: I forhold til hvad man bruger på biblioteket?

Vibeke: Ja.

D: Ja, som jeg nævnte før, med internettet, altså jo jeg gør det meget, man sidder derhjemme

og søger, og så kan man ikke finde det, og så går man til biblioteket.

B: Jeg søger kun titler jeg ved, altså titler jeg kender hjemmefra. Hvis jeg skal have fat i noget

jeg ikke kender, eller leder efter noget bestemt, så går jeg herned.

A: Ja, sådan gør jeg også.

Vibeke: Jeg vil godt lige tilbage til emneordene, hvad synes I om dem? Både I vores

katalog og andre kataloger? Har I set noget ”smart” i andre kataloger?

D: Jeg synes, det er meget ens. Så kommer der nogle links eller streger, og så klikker man på

en bog.

C: Jeg har nogen gange svært ved at finde det præcise ord. For eksempel sociale indsatser

eller special pædagogik, altså jeg sidder og vader rundt i sådan nogen ord, og man tænker

hvorfor hedder det ikke bare én ting. Hvis jeg søger på Københavns Kommunes bibliotek, så

kan jeg ligesom se, at der er alle mulige andre ord, der nærmest er magen til og knyttet til

denne her bog, og så er der nogle gange, hvor jeg kun kan finde bøger med et andet ord. Så

jeg synes det er rigtig svært at søge på emneord … men det er alligevel det, jeg gør… (griner).

Jeg tror bare det bliver sådan en underlig… det er jo meget sjovt at kortlægge den vej, man

har taget frem til det, man finder. Jeg tror bare, jeg savner nogen lignende ord eller

grupperinger af emneord.

A: Ja, eller sådan noget, folk der tidligere har søgt på det her fandt også dette…

C: Ja, eller prøv det her eller det…

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 4


Vibeke: Du søgte også meget på emneord?

A: Ja, der startede også med at være for mange … og så gik jeg til specialerne, og så tog jeg

de to specialer, der egnede sig. Og brugte dem.

D: Når man gør det der med at gå i en litteraturliste i et andet speciale. Der er både fordele og

ulemper. Ulempen er at det indsnævrer det meget, og lægger sig meget op af, hvad der er

lavet i forvejen, den store fordel er, at der er en kvalitetssikring i det. Hvis man går hen og

søger på ”maskulinitet” i KVINFOs base, så får man … ja, jeg ved ikke … 1000 poster eller

sådan. Jeg ved egentlig ikke, hvordan man ranker det, rent relevansagtigt. Er der noget der

hedder relevans i bibliotekssystemet?

Vibeke: Ja, der er lidt … efter udgivelse og så alfabetisk, men ikke så meget.

D: Der er også sådan noget mest citeret i Google Scholar. Sådan noget ville jo hjælpe en, hvis

der var 2000 poster.

Vibeke: Er det for øvrigt noget I bruger Google Scholar?

A: Nej, jeg vidste slet ikke, det eksisterede.

C: Nej, ikke rigtig…

B: Ind imellem, men ikke særlig tit. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, nu spørger du,

om der er noget, vi savner, ved den der side, jeg tror det væsentligste, det er, hvor godt man

kender den. Nu startede jeg med at bruge København Kommunes bibliotek, og har lånt rigtig

mange bøger der, det kender man bare og er fortrolig med, og nu er jeg også ved at blive

rigtig fortrolig med REX. Det er bare lige lidt sjældnere, jeg bruger det her bibliotek, og det

virker bare som om den er meget anderledes bygget op. Og jeg tror i virkeligheden, at hvis

man skulle gøre det nemt for folk, så skulle man have samme udbyder som København. Så

man kom ind og wauw, det var en kendt en, og man vidste lige, hvor man skal hen. Fordi det

der med at orienterer sig i en ny side … det er jeg altså ikke speciel god til. Man skal lige lidt

over det, og det vigtigste er, at man kender det og føler sig fortrolig med det.

Vibeke: Er det også noget, der har betydning for jer andre?

C: Altså første gang jeg brugte KVINFO, var da jeg gik på 2. år på universitetet. Så jeg lærte

det og også at bruge RUCs og det kongelige samtidig, så jeg har aldrig tænkt over, at der er en

forskel … (griner), men selvfølgelig kan man se det.

A: Jeg har ikke brugt KVINFO særlig meget. Kun nogle enkelte bøger og så de her specialer.

Jeg tror aldrig, jeg har behøvet at sætte mig så meget ind i det. Og så har jeg altid spurgt om

hjælp, hvis det var.

Vibeke: Så noget som bibliotek.dk er det noget, der er overskueligt at søge i?

D: Det bruger jeg ikke p.t., det er noget andet, men det er rimeligt overskueligt.

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 5


B: Jeg synes det er meget overskueligt, det bruger jeg faktisk meget. Og det er egentlig svært

at sige, hvad det er, der gør det overskueligt … jo, de har sådan nogle fede henvisninger til

anmeldelser. Og det er bare nemt at bestille, og det er der sådan med det samme.

C: Men jeg synes faktisk ikke, når jeg søger på en titel, for det er det, jeg bruger dem til, så

rammer den det bare ikke, og jeg forstår det bare ikke … den er ret præcis, jeg har kopieret

den! (Alle griner) Det er mystisk, det har jeg undret mig over.

B: Det er faktisk rigtigt, det har jeg også oplevet.

C: Hvorfor jeg skal gå ti poster igennem, før jeg finder den bog, jeg har søgt på? Jeg har

faktisk ikke søgt på emner der. Jeg bruger den egentlig kun til at reservere bøger, der ikke er

hjemme.

A: Det tror jeg også, kun jeg gør.

D: Jeg har ikke tænkt på emnesøgning.

Vibeke: Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvor meget tid bruger I på at søge, altså

rene litteratursøgninger?

C: For meget … egentlig (griner). Jeg kan, når jeg sidder derhjemme, hurtigt få en halv dag til

at gå. Så har jeg pludselig rodet mig ud i alt mulig andet og fundet ti ekstra titler. I

virkeligheden er det meget godt, men det er det bare ikke, fordi så skal man bare indsnævre

det på et eller andet tidspunkt. Det er nok min egen disciplin, der burde sige okay… det kan

godt være, det er spændende og lækkert, men nu har du det her.

A: Nu er det længe siden, jeg har lavet litteratursøgninger, fordi jeg sidder i en fase, hvor jeg

ikke har brug for så meget nyt, jeg brugte det mere, da jeg skulle starte med at finde litteratur.

Da brugte jeg nok heller ikke så meget tid, for jeg synes, det er så irriterende, når man har

fundet en titel og så kan man ikke finde den, så er den udlånt, og så går man hen og finder tre

andre. Og så vil jeg hellere gøre det. Jeg tror i øvrigt, at statskundskab, vi har de der hylder, til

de fag vi har, så vi behøver sjældent at skulle søge særlig meget. Så statskundskab studerende

er nok bare ikke dem, der søger allermest, i det hele taget.

C: Nå, så er det derfor, bøgerne altid er hjemme hos jer? (Alle griner)

B: Jeg tror, jeg har samme oplevelse som dig. Det er svært at sætte tid på, men det er helt

sikkert, jeg søger for ustruktureret, men med alle mulige andre ting, kan jeg virkelig arbejde

struktureret, eller målrettet, men det her, det flyder bare for mig.

D: I starten brugte jeg rimelig meget, hvis man lægger det hele sammen en to-tre dage.

B: Jeg har været hernede tre dage og få hjælp, og jeg har måske været her et sted mellem en

eller to timer hver gang.

Vibeke: Det er altså mere i opstartsfasen, I bruger ressourcer på det?

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 6


D: Ja, det bliver mere specifikt senere.

A: Ja, så ved man, hvad man går efter.

C: Jeg tror, jeg er meget bange for at gå glip af noget. Da jeg skrev speciale, kunne jeg godt

finde teori i Danmark, men jeg skrev om kriminalitetsforebyggende i England, og nogen af de

bøger havde man ikke hentet hjem til Danmark. Og på Amazon, når man havde lavet en

litteratur søgning, så kom der sådan en: dem, der har købt denne bog har også købt disse fem

bøger, og man begyndte at få mails, og så vil vi også foreslå dig denne her, og så bliver man

sådan… ahh… jeg må ikke gå glip af noget, jeg skal være på forkant. Jeg tror bare jeg har

svært ved at begrænse mig … jeg bliver ved med at søge og søge. Så jeg ved ikke, om det er

nysgerrighed eller overspringshandling?

B: Den oplevelse har jeg altså også meget.

D: Det der med emnesøgning, hvis man trykker Foucault ind, så tror jeg ikke, man finder et

nyt værk, men hvis man bruger et emneord og får de der 40, så tænker man fuck, der er et eller

andet helt galt (alle griner), og man vil helst ikke have noget helt nyt nu, men det er heller

ikke smart at finde ud af, at der er et eller andet centralt man ikke har fået med (alle griner).

C: Ja, man er bange for at gå glip af noget.

B: Ja, der ligger den der usikkerhed, og specielt, hvis man ikke har arbejdet med det

systematisk.

Vibeke: Er I tilfredse med jeres litteratursøgninger?

(Lang pause)

B: Egentlig ikke rigtig. De bøger jeg egentlig bruger, dem har jeg fundet på en anden måde

end at søge gennem et katalog. Dem har jeg hørt om eller læst om gennem henvisninger.

Måske afspejler det også, at der ikke rigtig er lavet noget om det, jeg skriver om. Nu har jeg

tilfældigvis lige faldet over en bog af Nina Lykke, hvor jeg kan se, at du har lavet en lang fin

referenceliste … (griner) et festskrift til Bente Rosenbeck, hvor der er en artikel om

feminisme i dansk offentlighed, det er lidt noget andet end det, jeg skriver om, men det er

sådan lidt tilfældigt, at jeg er faldet over den.

A: Jeg tror også i specialeprocessen, når man er nået så langt, nu ved jeg godt, jeg sagde, at

jeg skrev om noget, jeg ikke vidste så meget om, men så er basis noget, man tager fra

tidligere, metodeafsnit bliver ved med at være metodeafsnit fra første og sidste fag, jeg ved

godt, hvad for bøger jeg skal bruge, og teoribøger er de samme fem bøger igen, det er måske

lige i starten, nu skal jeg sætte mig ind i der her emne, og så tager jeg den derfra i forhold til,

hvad jeg tidligere har brugt af bøger. Jeg gider ikke rigtig at bruge tid på at læse nye metode

bøger. Måske er det ikke kun specialestuderende, I skal ramme, men også bare dem der …

bare skal skrive opgave.

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 7


D: Noget af det der har været svært for mig, det er at skrive om noget, der er internationalt,

det er sværere end dansk, der kan man bare aldrig lave den afgrænsning, hvis du læser en ny

artikel, så er der 20 referencer, du aldrig har set, det er sværere, hvis du skal skrive om noget

fra et andent kontinent, de artikler falder man meget tilfældigt over, der er sådan et helt felt

udenfor.

C: Det er også lidt den oplevelse, jeg havde. Jeg var 1 ½ år om at skrive speciale, det var før

de nye regler, sjovt nok … jeg kunne efterhånden kortlægge det der felt i England, de der

kriminologer, man bliver nødt til at dykke ned i det.

D: Når man går ned på KVINFO og søger, så gør man det på engelsk ikke? I har oversat

emneordene, ikke?

Vibeke: Nej, vi oversætter ikke emneordene, men vi lader de engelske emneord blive i posten,

så hvis du søger på de engelske emneord, vil du få dem frem.

D: Okay, det er en yderlig forvirring, som man måske burde sætte sig ind i, om man skal søge

på dansk eller engelsk (alle griner).

B: Altså det jeg sagde før, at man ikke fandt frem til noget, når man søger, det gør man jo

selvfølgelig, men man skal også acceptere at man søger og så har man nogen bøger, der

forhåbentlig kan give nogle referencer. Det er nok bare præmissen.

Vibeke: Når man tager en stak bøger herfra, så er det ikke altid, at man bruger dem?

B: Nej, slet ikke. (samstemmende fra de andre)

C: Altså, jeg synes, de er relevante, for ellers ville jeg ikke tage dem med hjem, men det kan

godt være, at det er mere at læse rundt om, for eksempel til mit speciale, der brugte jeg ca. 30

% af det, jeg læste. Jeg har selvfølgelig også læst mange artikler, jeg ikke har brugt. Jeg tror

jeg læser enormt meget, før jeg får ”ram” på det, det skal være. Og nogle af de bøger eller

artikler jeg er startet med, ender med ikke at være relevante, der har måske bare været en

enkelt henvisning.

Vibeke: Hvordan vurderer I, om noget er relevant?

A: Altså der er nok en genkendelsesværdi, at man efterhånden begynder at kunne genkende

nogle af de forfattere, der har skrevet noget relevant, og så tænker man nåh ja, hun kan ikke

være helt galt på den, eller han.

Vibeke: Kigger I på indholdsfortegnelser?

Et samstemmende ja fra alle informanter.

D: Og så noget som udgivelsesår, man vil som regel have det nyeste. Og kvalitet, det er sådan

noget, der er rigtig svært at læse ud af titlen eller indhold.

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 8


B: Det er som oftest noget med at slå op i indholdsfortegnelsen, og så finde ud af, hvilket

kapitel man skal bruge.

D: Er du så nede i selve bogen?

B: Ja.

D: Nå, jeg taler om søgemaskiner.

B: Nå..okay.

A: Nej, jeg er også nede i bogen (Alle griner).

C: Men jeg kan faktisk godt finde på, hvis jeg sidder derhjemme, og det regner udenfor

(griner) … og finder en titel, og jeg tænker denne her er fantastisk, og så gå ind i Google

Books og så læse det, der er tilgængeligt.

Vibeke: Der var en af jer, der i starten sagde, at det var så svært at finde artikler, altså

tidsskrifter, hvor meget bruger I det? Og hvorfor er det svært at finde?

C: Jamen, jeg synes både det er sådan rent fysisk … altså alt, hvad der er på den anden side af

gangen, (KVINFOs tidsskrifter er placeret i et rum overfor fagsalen) det har jeg det ret svært

ved at finde rundt i (griner). Og jeg synes, at jeg kan finde nogen ting, der står som om de skal

være hjemme, men jeg kan ikke finde dem, det er bare irriterende, så går jeg op og spørger,

men der er jo bare nogen gange hvor tingene bare ikke er der. Jeg synes nogle gange at det er

svært for mig at gennemskue, når jeg laver en søgning på emneord, og se hvad er egentlig en

bog og hvad er en artikel. Nu har jeg efterhånden ”luret”, hvordan de er opstillet. Men jeg har

nogen gange prøvet at gå rundt her inde for at finde det.

Vibeke: Ville en tydeligere markering hjælpe, altså for eksempel ikoner?

C: Det tror jeg. Der er bare et eller andet, der ikke er åbentlyst for mig. Man læser eller ser

tingene forskelligt.

A: Jeg tror slet ikke, jeg har søgt på tidsskrifter her. Eller så har jeg i hvert fald ikke

registreret det.

Vibeke: Tidsskrifterne ligger faktisk i basen.

B: Er det så registreret efter hver eneste artikel?

Vibeke: Nej, det er det ikke. Vi har tidsskrifter, hvor vi registrerer med emneord, hvis det er et

temanummer. Men så har vi KVINNSAM som registrerer på artikelniveau.

Vibeke: Men for at vende tilbage til tidsskrifterne, vi har dem jo i fysisk form og

elektronisk form og bruger mange penge på dem, men de bliver ikke brugt, så det er

spændende at høre, hvad I synes om dem?

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 9


A: Når du siger fysisk form, er det så sådan at I får dem hjem? Hvorfor gør I det? Kan I ikke

bare printe dem ud?

Vibeke: Jo, nogen af dem, kan man godt.

A: Jeg tror altid, jeg har printet dem ud, jeg kan godt lide at have det selv, jeg gider ikke låne

det med hjem. Jeg tror aldrig, jeg ville have registreret, at I havde dem fysisk, det ville jeg

alligevel ikke interessere mig for, med mindre jeg kunne fotokopierer dem.

D: Jeg synes, det er et svært område med tidsskrifter, jeg tror ikke jeg har fundet nogen

relevante artikler ved hjælp af søgninger på emneord. Hvis der er nogen, der har sagt nu kom

der et relevant temanummer, så ville jeg ikke vide, hvordan jeg skulle finde det. Når jeg søger

på emneord, har jeg ikke fundet nogen artikler. Det er sikkert mig, der ikke har været

målrettet nok i mine søgninger. Jeg tænker ikke over sådan noget. Det ville være rigtig godt,

hvis der kom den artikel … i det og det nummer, passer på din søgning. Nogen gange når det

er temanumre, så handler det om det samme, andre gange er det noget helt forskelligt, for

eksempel Dansk Sociologi handler jo om alt i hele verden (Alle griner).

A: Ja, det er så besværligt.

D: Så skulle man sætte emneord på hver artikel. Det ville være rigtig lækkert, hvis man kunne

få serveret sådanne artikler.

Vibeke: I skal jo også have lidt undervisning, fordi jeg gerne vil kigge på om

undervisning ville kunne gøre det lettere for jer. Og det er ikke fordi, vi ikke har tilbudt

undervisning før, det har vi, men der kommer lige som ikke nogen. Hvad er jeres

erfaring? Er det noget, man prioriterer?

B: Jo, det gør man. Det er pinligt, jeg har faktisk selv undervist i det…(alle griner). Jeg ved

ikke, hvordan det er lykkedes mig at få det job … men hos os, har vi noget der hedder

informationssøgning og dokumentation på 1. semester, og man skal aflevere 12 opgaver, det

havde jeg selv det første år og underviste i det, det gik vist meget godt, men det fik vist ikke

lige rokket så meget ved den berøringsangst, jeg godt sådan nogen gange kan have. Det lagde

faktisk op til, at man skulle være forholdsvis systematisk i sine søgninger, over og

underbegreber og sådanne nogle ting.

C: Altså, jeg fik noget, da jeg startede på RUC, der for 10 år siden, der var tingene også bare

anderledes, end det er nu. Det startede med at være meget basic, og så tror jeg, at jeg gjorde

den fejl, at jeg ikke rigtig hørte efter.

A: Jeg tror faktisk ikke rigtig, vi har så meget på Statskundskab. De internationale studerende

får altid en fra det kongelige bibliotek og også en fra vores eget, og jeg har været mentor, så

jeg har hørt det 20 gange, (alle griner) det kan jeg godt … men jeg tror kun, det er fordi, jeg

har været der sammen med de internationale studerende, jeg tror ikke, man får det som

almindelig studerende.

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 10


D: Jeg tror, vi har noget i starten (alle griner), 1. eller 2. semester, et søgningskursus med

bibliotekaren, det kan jeg også godt svagt huske, men det er noget med, at hvis man ikke har

et specifikt emne, så er det sindsygt kedeligt at sidde fire timer (der grines)… så er det sådan

noget med søgninger i sociologiske baser, og der er adgang til ca. 300, hvor man kan finde

artikler fra før 96, fordi de ikke har råd til at købe de nye, det er meget kedeligt og meget

uoverskueligt, det er lidt svært at høre efter.

A: Jeg tror faktisk at det første år, der SKULLE vi have en seddel på, at vi havde været nede i

biblioteket og sige hej til bibliotekaren, men det har så ikke gjort et så stort et indtryk.

B: Nu er det selvfølgeligt også forskelligt, hvordan man lærer, hvis ikke det interesserer mig

eller jeg lige umiddelbart kan have nogen glæde af det, så sidder sådan noget undervisning

bare ikke fast. Jeg lærer det først, når jeg selv står og mangler det.

C: Det tror jeg faktisk også er erfaringen ved at lægge de der kurser på 1.semester, alt er bare

nyt, og man tager jo bare sine pensumlister, og så bruger man det, når man laver opgaver.

B: Lige præcis…

C: På RUC det var jo ens vejledere, der kom og sagde Giddens og Beck og så gik man den

vej. Det var ikke fordi, man lavede de store selvstændige litteratursøgninger. Det var måske

først senere, når man stod og skulle lave sin bachelor opgave, at man tænkte, okay, nu kunne

jeg godt bruge sådan lidt mere kvalificeret. Men jeg synes også, man blev tilbudt noget, da

man gik i gang med specialet.

D: Jeg tror også, der var sådan et kursus, man kunne tage, der var en fra det kongelige, der

kom, når man skulle til at skrive speciale. Men jeg gjorde det ikke.

Vibeke: Men tror I, man kunne lave det lidt mere spændende?

D: Det skal være meget specifikt, altså hvis man fik hjælp til sit speciale, og man kun var fire

på holdet, så ville jeg dukke op, det skal ikke være sådan noget databasesøgning.

B: Jeg synes også, det er sådan noget, der egner sig virkelig dårligt til grupper. 1 eller 2

sammen så man virkelig kan hjælpe. Det der med for eksempel og forestil jer … det virker

ikke lige her.

C: Hvis man kunne gøre det lidt mere fleksibelt, hvis der var sådan nogle onlineværktøjer så

man kunne sidde derhjemme og sige okay, nu bruger jeg en halv time på denne vejledning,

ikke bare at læse, men guider en igennem.

A: En interaktiv leg.

Vibeke afslutter og runder af.

Siri: Kan jeg lige spørge om to ting inden vi slutter? Ville det hjælpe, hvis der var

indholdfortegnelser på alle vores poster?

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 11


D: Ja, det ville ikke være en ulempe. Især hvis det er to forfattere, og de har skrevet nogle

dele hver især.

Alle siger ja

Siri: I bruger aldrig DEFF? Der har man adgang til alle artikler?

B: Jo … i de der opgaver jeg lavede (alle griner)

Siri: Så det er ikke noget i bruger?

Alle siger nej

Siri forklarer om DEFF.

B: Jeg kan huske, at det var vildt genialt, den gang jeg skulle bruge det … jeg har bare ikke

brugt det siden.

Siri: Hvad med det der book en bibliotekar?

Alle siger ja.

BILAG 1 Fokusgruppe interview / Afgangsprojekt / Vibeke Rafn Dahm Side 12


BILAG 1 INTERVIEW MED A

Vibeke: Hvad synes du om det i onsdags?

A: Jeg synes, det var rigtig spændende faktisk. Jeg havde ikke rigtig noget indtryk af det på

forhånd, så det var spændende at se hvad I havde fundet frem til. Det, der var mest spændende

var, hvordan man kunne opbygge en videnskabelig artikel. Nu har jeg jo lavet de

litteratursøgninger, jeg skulle lave, så det var måske mindre relevant for mig, men det der med

at jeg overhovedet fik idéen, at jeg kunne lave noget med mit speciale, det synes jeg var godt.

At det kunne bruges til noget mere, end bare at jeg skulle have et arbejde, det satte nogle

tanker i gang. Så det er noget jeg skal søge mere viden om. Hvis man skal være kritisk, så

kunne hun måske godt have talt mere om det. Men det kan jo være, at det var en afvejning i

forhold til, at der også skulle være noget om litteratur søgning. Litteratursøgningen, der var

jeg også positiv overrasket, især da hun viste jeres samarbejde med det svenske, og da var jeg

egentlig ked af, at jeg ikke vidste det før…

Vibeke: Du kendte ikke til KVINNSAM?

A: Nej, det kunne jo godt være, jeg havde fundet det, hvis jeg havde brugt noget mere tid på

det…

Vibeke: Det ligger også godt gemt på vores side, det ligger under eksterne søgninger.

A: Ja … og så kan det jo være, at man tror, man ryger ud på Det Kongelige Biblioteks sider.

Det bedste var det der med, at hun sagde, at den havde de der artikler inden i, og det kunne

man jo godt savne. Det synes jeg var ret godt.

Jeg synes også det var ret godt, at hun tog udgangspunkt i nogle af vores specialer, men jeg

var ikke helt sikker på, om det bare skulle illustrere, eller om det skulle have hjulpet, det er

jeg ikke helt sikker, på at det gjorde. Men det blev i hvert fald mere nærværende. Men det var

en fin diskussion, det der med hvordan man kan gøre KVINFO mere brugervenligt, det var

sjovt at sidde og være med til at brainstorme på det. Men i forhold til specialestuderende så

tror jeg i virkeligheden at det ville være en god idé at hive fat i de der pædagogiske centre,

dem har jeg haft kontakt med i flere forskellige sammenhænge. Og det ville være oplagt, at

jeg blev sendt ud her, og det gjorde jeg ikke, det var en anden specialestuderende, der nævnte

det her sted, det var ikke engang min vejleder. Måske troede hun, jeg kendte det i forvejen,

det kan også godt være.

Vibeke: Det der med søgestrategier, det var så ikke så relevant for dig?

A: Nej, men også fordi vi havde talt om det, på det foregående (fokusgruppe interviewet),

hvor du havde forklaret lidt. Nej, ved du hvad, jeg synes faktisk, det var meget godt, som

specialestuderende der skal man have ekstra litteratur på, jeg skal have lavet en søgning på et

tidspunkt, sådan så jeg har vist, at jeg har læst et bredt udsnit, det kan godt være, jeg ikke

BILAG 1 Interview med A Side 1


kommer til at læse det hele, men så ved jeg i hvert fald, at jeg finder noget relevant og netop

måske også den der svenske.

Vibeke: Du havde jo søgt mest på emneord?

A: Jo, ja, hvordan søgte jeg egentlig … Jeg fandt nogle specialer, ville jeg så have søgt på

emneord?

Vibeke: Ja, det kunne godt tænkes.

A: Jeg fandt to specialer, og jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg fandt dem, jeg fandt også

bøger, måske spurgte jeg i virkeligheden bibliotekaren, om hun kunne nævne nogle, der var

gode, det var vanskeligt at finde noget, der havde min vinkel, og så nævnte hun de to. Og så

gik jeg bagi (litteraturlisten) og så, hvad der ellers var.

Vibeke: Vi har også talt om, hvordan vi ligesom kan arbejde videre, du nævnte selv

pædagogisk center?

A: Ja, på Statsvidenskab hedder det pædagogisk center, det er nogle af de første, der kommer

ud og underholder grupperne om, hvordan det er at skrive speciale, hvordan man skal

strukturere, jeg kan ikke huske, om de fortalte noget om litteratursøgning, det gjorde de måske

nok.

Vibeke: Hvad synes du om, at man kun sidder fire, som vi gjorde i sidste uge?

A: Der var jo mulighed for at stille spørgsmål, og det hun sagde var så relevant, så jeg er ikke

sikker på at det ville have gjort en forskel, hvis der havde siddet nogle flere. Der var relativt

lidt dialog, så det ville ikke have gjort noget, hvis der havde siddet nogle flere. Jeg ville have

stillet spørgsmål, selvom der havde siddet 12. Det gjorde det selvfølgelig nærværende, at det

var vores specialer, der blev taget udgangspunkt i.

Vibeke: Når nu du tænker tilbage, hvordan du søgte i vores katalog, synes du så, at

posterne var bøvlede at have med at gøre?

A: Nej, jeg tror egentlig, at det gav et relativt nemt og tilgængeligt overblik over hvad det var.

Men jeg var aktivt nødt til at kigge bøgerne igennem for at se, om de var relevante. Og det var

rigtig fint, det var der også en anden der nævnte, at I har placeret dem under emner, så jeg

fandt også en 6-7 andre bøger. Jeg fandt en om organisation, og så fandt jeg de andre også.

Jeg er måske ikke så repræsentativ, for jeg kendte ikke Butler (kendt kønsforsker) og alle de

andre, så jeg brugte bibliotekaren.

Vibeke: Men det der med at du sagde, at det var svært at vurdere, hvad der var

relevant?

A: Jamen, det var også for at se, hvilke teorier de havde brugt, og det står ikke lige i posten.

Og det var jo relativt tidligt i mit forløb, så jeg vidste heller ikke rigtig, hvad jeg ville skrive

BILAG 1 Interview med A Side 2


om. Jeg har ikke søgt så meget efter, at jeg er kommet i gang. Men jeg ville nok kende flere

nu, så ville jeg nok søge på forfattere og antologier for at få en bred vinkel. Det var også det,

der blev sagt (aftenen på KVINFO). Fordi jeg søgte med den brede kam i starten, var det ikke

nødvendigvis uoverskueligt. Men jeg havde heller ikke været her før, det var første gang.

Vibeke: Skulle vi gå over og kigge på vores katalog? Er det overhovedet nemt at finde

vores katalog?

A: Jeg var faktisk inde og kigge, fordi jeg gerne ville være lidt opdateret på hvordan jeg havde

søgt, og der kom jeg faktisk til at trykke på den forkerte. Jeg kom til at trykke på den øverste,

der hvor der står bibliotek.

Vibeke: Okay, her har du så vores ”indgang”, (viser fritekstfeltet) jeg går udfra, at det

var her du startede?

A: Ja, og så brugte jeg også avanceret søgning, som ligger deroppe.

Vibeke: Jeg kan lige vise dig KVINNSAM, den ligger under eksterne søgninger.

A: Kan man gøre sådan, så når man kører henover KVINNSAM, så står der noget?

Vibeke: Ja, det gør der faktisk allerede (viser det).

A: Ja, det er godt.

Vibeke: Kigger du nogensinde på det, der hedder nye materialer på biblioteket?

A: Ja, jeg får sådan en opdatering fra jer, et nyhedsbrev, som jeg ikke altid lige checker, er det

det?

Vibeke: Nej, det er noget helt andet, det her er en liste over, hvad der sidst er indgået på

biblioteket.

A: Nej, den har jeg ikke lige registeret.

Vibeke: Nu søger jeg lige for at få nogle poster frem. Bruger du funktionen ”søg

lignende” titler?

A: Ja, det tror jeg faktisk, jeg gjorde.

Vibeke: Har du set nogle andre brugergrænseflader, som du synes er rigtig gode?

A: Jeg kan godt lide det, de har på Amazon, det der med folk, der har købt denne her, har

også købt… Det kan jeg godt blive inspireret af. Det kunne man måske godt lave, sådan en

top 10 liste, dem, der har lånt denne her, har også lånt… ellers ved jeg såmænd ikke rigtig.

Vibeke: Hvad synes du om farverne, er det okay?

A: Ja, det synes jeg.

BILAG 1 Interview med A Side 3


Vibeke: Det her er et svensk projekt med nogle biblioteker, der er gået sammen og har

inddraget brugerne med hensyn til emneord og anmeldelser. Hvad synes du om sådan

noget?

A: Det kunne måske være interessant i forhold til, hvis jeg var interesseret i en teori, og I ikke

havde sat den på som emneord, men en anden bruger. Men ellers ved jeg såmænd ikke rigtig.

Det kan godt være, at jeg ville kigge, men jeg ville ikke lade det være det primære.

Vibeke: Også det der med, at man har ladet brugerne give dem stjerne?

A: Nej, det synes jeg ikke om. Så skulle det være rigtige anmeldelser. For eksempel en

forsker har anmeldt en anden forskers bog. Det synes jeg ville være interessant. Så ved man,

at den teori holder i længden. Så er det jo også en kvalificeret anmeldelse. Eller hvis

forskningen var 2 år gammel, så kunne det være en anden forsker sagde, at den var forældet.

Det var også det, hun sagde den aften.

Vibeke: Har du andre ting, du ligesom har studset over ved vores katalog?

A: Næh, jeg synes egentlig, at den er tilgængelig nok. Det vanskeligste er nok at fortælle,

hvor godt det er, hvis man ved, det er godt, så kommer man her jo også.

BILAG 1 Interview med A Side 4


BILAG 1 INTERVIEW MED B

Vibeke: Hvad synes du om i onsdags?

B: Jeg har været meget begejstret, og det har jeg været lige siden, og jeg kom til at tænke på i

går, at jeg ville have ønsket, at jeg havde optaget det, og kunne lytte det igennem derhjemme.

Det er da det I skal gøre …(griner), så folk kan høre det og downloade det, og så gå og høre

det derhjemme. Det var virkelig godt, der var bare så mange oplysninger, som giver lidt sig

selv, men som jeg aldrig har tænkt på, og det var rart, at det ikke var så søgespecifikt, men at

det også inddrog konteksten, så man fik en bedre forståelse af, hvordan det hele hænger

sammen. En af de ting der gjorde indtryk var hvor lang tid det kan tage og udgive bøger men

det er jo også afhængigt af, om der er et marked for at udgive bøger, det er bare nogle andre

vilkår. Og i forhold til artikler, jeg har aldrig tænkt, at det skulle være vigtigt at kigge der. Det

er virkelig en god og vigtig erkendelse. Men også generelt, der var også nogle ting i forhold til

den måde, det var bygget op på, første halvdel, der synes jeg, at der var genkendelige ting, der

var ikke sådan noget decideret nyt, men der var mange ting, som man godt kan glemme, eller

ikke er opmærksom på. Og så oplevede jeg sidste halvdel sådan mere … det der med

KVINNSAM, og det der med at I ikke havde alle bøger, hvor der var et kapitel, der handlede

om køn, og dem havde de sandsynligvis. Nu havde jeg besøg af min veninde i dag og kunne

fortælle … , og så var det også som om, jeg havde glemt mange af tingene, og det er sådan

nogle ting, der kunne være rigtig godt at høre igennem igen. Det er bare sådan med det, at der

er nogen ting, der sidder fast, og så er der bare ting, der ”fiser” af sted og nu går der lang tid,

før jeg skal bruge det igen. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre det igennem igen.

Vibeke: Det der med selv at gå i gang med at skrive en artikel, er det noget, du havde

lyst til?

B: Ja, men det havde jeg egentlig også selv tænkt før. Jeg tror bare i forhold til mit speciale

…, hvem vil have interesse i at udgive det? Jeg tror de fleste akademiske tidsskrifter vil

vurdere at mit emperiske materiale er for tyndt. Men jeg har da planer om at give det en

chance.

Vibeke: Hvis vi går tilbage til det der med at søge i vores OPAC. Det der med

emneordene, du nævnte til fokusgruppeinterviewet, at det var ikke rigtigt inde i dit

univers?

B: Nu er jeg jo blevet opmærksom på, at man kan det. Nu har jeg jo kun arbejdet med køn her

i forbindelse med mit speciale, det er først nu, jeg er begyndt at interessere mig for køn. Mit

speciale kan simpelthen ikke kategoriseres under nogle af de emneord. Der er ikke noget, det

ligger meget i sådan et gråzonefelt, jeg har været derinde enkelte gange, og så har jeg også

godt kunne se, at der er måske noget, men det er ikke rigtig det, og nu har jeg jo så valgt at

skrive mig ind i den del af en socialisering af kønsforskningen, og det er for specifikt … jeg

BILAG 1 Interview med B

Side 1


synes sådan …arh …det er for langt fra det, jeg laver, men vurderer, at det er det, der er

tættest på, så må jeg jo skrive mig ind i det felt.

Vibeke: Hvordan har din vejleder rådgivet dig?

B: Jeg har haft en vejleder, og hun ved ikke noget om køn. (griner)

Vibeke: Så du har selv … sådan helt alene?

B: Ja, det har jeg.

Vibeke: Hvordan vurderer du, om noget er relevant for dig?

B: Da vil jeg sige, der bruger jeg nok titlerne meget. Om det er sigende titler.

Vibeke: Og hvad med indholdsfortegnelser?

B: Ja, det vidste jeg ikke, men det kan jeg godt huske, du sagde. Det kunne jeg egentlig godt

forestille mig, at jeg kunne bruge … sådan fremadrettet.

Vibeke: Er det svært at overskue sådan en post, hvad man skal kigge efter?

B: Lige i mit tilfælde der har emneordene bare ikke været relevante. Men så har jeg også

kigget lidt på år, fordi der egentlig var en debat om, hvilken kasse køn i akademia skulle have,

og der har været været konferencer i Sverige om integreret kønsundervisning, som måske

også lægger sig lidt op af, så sidder man der med en fra 90 som er ca. 20 år gammel, og er i

tvivl, og tænker ikke som sådan, at jeg kan bruge det, om det er interessant for mit projekt,

som handler om kønsforskningens status inden for historie 2009 – er det så interessant? Jeg

har virkelig haft svært ved at navigere i det, men det er også fordi, jeg selv har været meget i

tvivl om, hvad det egentlig har været, jeg har kigget efter … i starten har jeg været meget

begejstret, fordi jeg havde fundet på det her emne, men det var meget sværere at navigere i,

end jeg havde regnet med. Og jeg tænker stadigvæk, så er der to spor, én der handler om

historieforskningens historie og én retning, der handler om institutionaliseringen af

kønsforskning, og det er der i det spændingsfelt jeg ser det … men ind imellem tænker jeg, at

jeg måske burde have gået en hel anden vej – måske havde præsenteret sådan nogle som

Bourdieu … eller dem, der har studeret akademia, fordi man kan jo sige, at det er et studie i

akademia, jeg laver. I forhold til emneordene så er det måske også i forhold til mit speciale, at

jeg ikke har brugt emneordene så meget, jeg kunne sagtens forestille mig det i andre

sammenhænge.

Vibeke: Men hvad med når nu du søger i andre kataloger, du nævnte Københavns

Kommunes Biblioteker?

B: Jamen, det tror jeg er fordi, jeg er blevet fortrolig med dem…

Vibeke: Bruger du emneordene der?

BILAG 1 Interview med B

Side 2


B: Nej … Jo … hvis først jeg får en post op, så ser jeg emneordene der. Der tror jeg faktisk

nok, jeg bruger dem. Men det er også med nogle lidt andre formål.

Vibeke: Skulle vi gå over at kigge? Hvis vi nu starter med vores, starter du egentlig på

forsiden eller hvad gør du?

B: Jeg starter her, og så går jeg til biblioteket…

Vibeke: Hvad synes du egentlig om ordet bibliotekskatalog?

B: Mest bare at jeg forstår det, tror jeg…

Vibeke: Man kan jo godt blive lidt forvirret, der er jo forskel på de to?

B: Ikke for mig, men det er rigtig nok, man skal virkelig kende det, det ville nok være bedre,

hvis der stod søg.

Vibeke: Havde du brugt denne her avanceret søg?

B: Altså nogen gange.

Vibeke: Og det har virket?

B: Ja … det tror jeg nok, det kan jeg ikke lige huske.

Vibeke: Her har du muligheden for at lave ”og” og ”eller” søgninger og afgrænse på

sprog.

B: Altså jeg tror faktisk ikke, jeg har brugt den så meget … , og jeg har også søgt mest på de

der kommunale biblioteker.

Vibeke søger en post frem i KVINFOs OPAC.

Vibeke: Bruger du nogensinde de her ude til at sortere i det, vælge forfattere og sprog.

B: Ja, nogen enkelte gange.

Vibeke: Og du havde også benyttet det der søg lignende titler?

B: Ja.

Vibeke: Har du set nogen steder hvor du tænkte at det kunne være smart, hvis vi havde

samme funktioner ?

B: Altså … bibliotek.dks funktioner … den synes jeg er rigtig god.

Vibeke søger en post frem i bibliotek.dk.

Vibeke: Hvad er det lige præcis, du synes…?

BILAG 1 Interview med B

Side 3


B: At der er links til anmeldelser. Det har jeg brugt rigtig meget, det er en god ting.

Vibeke viser www.minabibliotek. Forklarer, at man som bruger selv kan sætte emneord og

skrive anmeldelser.

Vibeke: Ville det være noget?

B: Altså at man som bruger selv kan sætte emneord på? Æh … der er jeg nok lidt for

autoritetstro, jeg er mest tryg ved jer … men måske er det lidt noget pjat … det kunne godt

være, det kunne give noget inspiration. Det tror jeg faktisk det kunne. Når en bibliotekar skal

finde ud af, hvad en bog handler om, handler den om noget, helt andet når man sidder og

”graver” i den. Men mange af brugerne har jo også læst de her bøger rigtig grundigt med et

bestemt perspektiv for øje. Så det er jo to vinkler, hvor de kan bidrage med hver sit.

Vibeke: Nogen steder kan brugerne også skrive deres anmeldelser…?

B: Nej … det synes jeg ikke om. Det er et fagbibliotek, og tingene skal bare være i orden. Det

kræver i hvert fald en tekst, der forklarer, ud fra hvilke præmisser anmeldelsen er skrevet. Der

er også masser af bøger, der var enormt spændende for 10 år siden … nej, det synes jeg ikke.

Vibeke søger Københavns Kommunes Bibliotek frem.

Vibeke: Hvilke ting synes du er gode? Er det for eksempel godt, at man hurtig kan se,

om den er hjemme?

B: Ja, det betyder rigtig meget, at man kan se med det samme, om den er der, og hvis ikke kan

man gå i bibliotek.dk.

Vibeke: Og man kan reservere … og det er nemt?

B: Ja, det er meget nemt.

Vibeke: Er det besværligt at reservere i KVINFOs OPAC ?

B: Nej, det er egentlig okay … der er lige det der med artikler… tidsskrifter …, hvor man skal

skrive en mail. Jeg føler mig lidt mere usikker, end når jeg er inde på Københavns, der føler

jeg mig meget mere sikker, tryg og målrettet.

Vibeke søger et tidsskrift frem. Og forklarer, hvordan reservation af tidsskrift kan gøres på to

måder afhængigt af, om det er et temanummer eller et almindeligt kernetidsskrift.

B: Det der ”rettetegn” (rødt ”hak” ud for posten), ved jeg faktisk ikke, hvad betyder…

Vibeke: Det betyder, at den er hjemme.

B: Og så her, hvor der står opstilling … så har jeg nogen gange været i tvivl om man selv

kunne gå hen og hente den?

BILAG 1 Interview med B

Side 4


Vibeke: Sagtens, de står ude i magasinet.

B: Kan man også reservere dem?

Vibeke: Ja, det kan du godt, men kun på hovedposten.

B: Og her, det er bare det, at man føler sig så ”tumpet”, det der med total antal og tilgængelige

…, men nu tror jeg, at jeg har fundet ud af det, men det tog mig faktisk ret lang tid at

gennemskue det rigtigt.

B: Men det der med rettetegnet … på Københavns Kommune, der er det bare ikke til at tage

fejl af. Det burde bare sige meget af sig selv, men det gør det så ikke. Men der er altså også

noget ved denne her, det kan godt være I ikke kan gøre noget ved det, men de der farver og

alle de linjer, der står så meget på dem… og hvor skal man lige orientere sig … det er bare

mere overskueligt på Københavns Kommune. Det forekommer mig meget mere enkelt …

Altså, hvad er variant titel? Også det der litteraturliste? Er der nogen bøger, der ikke har en

litteraturliste? (Griner)

Vibeke: Nu står der papirform, ville det gøre noget for dig, hvis der for eksempel var et

ikon af en bog eller en artikel?

B: Ja, det tror jeg, det synes jeg er rigtig fint her. Og jeg tror, det er lidt det samme med

papirform, jeg bliver ikke helt vildt meget klogere.

Vibeke: Jamen, det er bare en bog…

B: Jamen, det kunne jo også være et tidsskrift? Men det der, det er til gengæld en god

oplysning: Populærudgave af disputats.

B: Det der med opstilling og klassifikation, det ved jeg altså heller ikke lige…

Vibeke forklarer.

B: Men måske er det også sådan lige … det starter med nogle oplysninger man ikke forstår …

og så kommer titel og forfatter, måske kunne man gøre sådan, at man kunne sige, yes, jeg har

fået fat i det rigtige, og så var det okay, hvis der var nogle ting bagefter, hvor man skulle

tænke sig om.

Vibeke: Altså, du kunne godt have tænkt dig, at det var omvendt?

B: Det har måske også noget at gøre med de her linjer, så har man svært ved at se relevansen i

det. Så er det bedre på Københavns … det er bare mere roligt. Der er ikke så meget at tage fejl

af, øjnene de kan springe over, hvis man ikke lige gider læse … men her er det bare, at man

skal igennem det hele for at finde frem til det.

Vibeke: Vi var jo lidt inde på det den aften, kunne du fortælle lidt om, hvad vi kunne

gøre?

BILAG 1 Interview med B

Side 5


B: Ja, sådan nogle specialeaftener, hvor folk kunne komme ville være rigtig fint. Eller også

noget med at invitere eller spørge små græsrodsbevægelser eller lægge sedler på biblioteket:

Vil dig og dine venner have en rundvisning eller mangler I hjælp til litteratursøgning? Hvor

man ikke slog det op som et stort arrangement, men aftalte individuelt, eller to eller tre, det

synes jeg kunne være rigtig fint. Det der med oplæg er også fint. Jeg kender nogen, og de

sidder meget alene med det, fordi selv om man skriver noget om køn, behøver man ikke at

have noget til fælles, det kan jo stikke i alle retninger. Men også det at der sker nogle ting i

huset, sandsynligheden for at man kommer tilbage for at låne bøger er større. Så kender man

stedet og føler mere, at man har et tilhørsforhold, en tryghed.

BILAG 1 Interview med B

Side 6


BILAG 1 INTERVIEW MED C

Vibeke: Hvis vi nu starter med i onsdags, hvad synes du så om det?

C: Jeg synes, det var rigtig godt. Jeg har faktisk ikke tænkt over, hvad man søger i, når man

søger. Altså den første der, fritekst, jeg har nogen gange undret mig over, at det ikke var

særlig godt. (griner) Så nu er jeg holdt op med at bruge det, og søger på emneord og mere

specifikt. Så har jeg også lavet en systematisk søgning, søgt med de samme ord i forskellige

tidsskrifter og skrevet det ned… hvad jeg har fundet og hvad der er relevant og downloadet

det, jeg skal downloade. Det har jeg måske gjort en gang før og så glemt alt om det. Nu har

jeg skrevet det ned et sted. Jeg har nok ikke søgt sådan systematisk før, jeg er nok blevet

grebet af at følge nogle tråde … men det gjorde jeg ikke denne her gang. Men det kan være

meget fint at blive grebet af den slags, men nu er jeg jo under et vist tidspres … så nu er det at

fokusere mere og ikke være bange for at gå glip af noget. Så på den måde var det ret godt, jeg

tror ikke, jeg er særlig systematisk. Det var rart at høre generelt om de her forskellige ting, for

eksempel det der med de licenspakker, jeg har også undret mig over, hvorfor det kongelige

har så mange mærkelige ting, og hvorfor I ikke har det og det.

Vibeke: Hvad med den der gennemgang af de forskellige typer af publikationer?

C: Det tror jeg godt jeg vidste i forvejen … ja … joh. Jeg synes også at Jytte var rigtig god,

fordi det kan godt umiddelbart virke vildt kedeligt og ikke særlig spændende. Da vi havde

sådan noget på RUC, introduktion til biblioteket, der sad vi jo nok 50 mennesker, og så en

eller anden mand der ”lirede” noget af. Men jeg tror også, at jeg er et andet sted, der hvor jeg

gerne selv vil publicere, så jeg kan bedre forholde mig til det. Nu er det mere relevant.

Vibeke: Vi snakkede også om, hvad vi ellers kunne gøre, og det var vist dig, der nævnte

de pædagogiske centre?

C: Jeg tænkte bare, på det samfundsvidenskabelige fakultet på KU, der er der sådan nogle

centre. Og de udbyder ”studieteknik”, og jeg var på et, og jeg tænkte bare, at det kunne være

en indgang, da Jytte sagde I havde prøvet at kontakte de forskellige kønsforskere og vejledere

… og de glemmer ens navn (griner), så jeg tror ikke, de er en særlig god indgang. Med mindre

de er meget engagerede. Så et pædagogisk center kunne være mere relevant. Og der er også

de der maillister, men der er nu så meget andet på dem også, hvor man kunne skrive hvis du

sidder på 2.år så findes vi. (KVINFO)

Vibeke: Har du mere du vil sige om den aften?

C: Nej, det tror jeg ikke.

Vibeke: Hvordan var det nu, du søgte sådan primært? Det gik meget på emne ikke?

BILAG 1 Interview med C Side 1


C: Ja, men det var også, da jeg skrev speciale, da skrev jeg om noget i England, så da søgte

jeg meget på emne, og da endte jeg jo også med, at jeg ikke kunne finde nogle bøger om

emnet i Danmark. De var ikke købt hjem, fordi de ikke var relevante, jeg købte enormt mange

bøger, og da var jeg rigtig glad for litteratursøgninger (i Amazon), fordi så kom den der: du

har købt denne her, så er denne her måske relevant… Så på en eller anden måde fik jeg

opbygget det der felt. Jeg har boet i det her land, og det emne er meget oppe i medierne, og nu

vil jeg gerne skrive om det, altså hvor starter man? (griner) Når man ikke ved, hvem der

beskæftiger sig med det rent forskningsmæssigt. Så nu hvor jeg sidder og laver en ansøgning

omkring voldelige piger og sociale tilbud til dem, så er det meget på emneord i amerikansk

litteratur, fordi jeg ved ikke, hvem af forfattere, der har skrevet om det her. Så er det at gå ind

og finde ud af, hvem der skriver om metoderne … så der er meget at sortere i.

Vibeke: Skal vi gå over til at kigge på KVINFO s OPAC? Starter du herude nogen

gange? (Viser fritekstfeltet)

C: Ja, det gør jeg.

Vibeke: Har du en titel på en bog, du bruger meget?

C: Ja, for eksempel er der en med Skeggs.

Vibeke søger posten frem.

Vibeke: Er der noget her, som du syntes virker mystisk, eller som du undrer dig over ?

C: Ja, opstillingen kan jeg ikke finde ud af, jeg har prøvet at gå rundt og lede efter noget, som

jeg ikke havde opdaget var et tidsskrift. Og man skal huske at have en lap papir med, så man

kan skrive ned, på Det Kongelige kan jeg huske det … men det er meget anderledes end alle

andre biblioteker jeg har været på. I starten var det mere, at jeg skulle finde ud af, hvad det

var for noget materiale …om det var en bog eller tidsskrift, det har jeg brugt meget energi på.

Vibeke: Hvordan virker det her nede … altså om materialet er hjemme?

C: Jamen for mig virker det meget logisk … men jeg hjalp en veninde, som skrev bachelor

om kvinder i Japan, og hun kunne slet ikke forstå det. Men det er nok meget forskelligt,

hvordan man læser det.

Vibeke: Det der med at reservere bøger hos os, er det en nem ting?

C: Ja det tror jeg … jeg husker det ikke som noget besværligt.

Vibeke: Vi oplever nogen gange, at folk har problemer med at reservere tidsskrifter?

C: Det har jeg nok ikke prøvet at skulle.

Vibeke viser www.minabibliotek.se.

Vibeke: Hvad synes du for eksempel om sådan en emnerubrik?

BILAG 1 Interview med C Side 2


C: Jamen det kan jeg egentlig godt lide. Det er lidt ligesom på bibliotek.dk, hvor der er det der

med dem der har søgt på dette har også læst det og det … og så kommer der noget helt vildt

mystisk op (griner) men når man kan se det i sammenhæng og se kæderne … så synes jeg, det

er rart med noget inspiration, men jeg elsker at køre ud af den vej og bruge to timer på det,

hvilket måske ikke er særlig godt … men meget sjovt. (griner) Nogen gange kan jeg godt gå i

stå, hvis man finder noget på engelsk og skal oversætte det, og egentlig ikke rammer det det

hedder på dansk, men så hvis der er forslag til synonymer, det kan jeg godt lide. Selv om det

er en tidsrøver.

Vibeke: Så er der sådan noget som at give den bøger? (bruger vurdere og giver bøger =

stjerner)

C: Det tror jeg ikke, jeg ville kigge så meget på. Det er jo meget svært at give stjerner til

fagbøger. Det handler jo meget om, hvor man selv kommer fra. Der er det nemmere med

skønlitteratur, hvor man kan vurdere sprog og stil.

Vibeke: Så har jeg Det Kongelige Bibliotek her, den har du også brugt?

C: Ja, den har de lavet om her for nylig. Men jeg har kun brugt den til at søge efter titler for at

se, om de var hjemme, jeg har faktisk ikke prøvet at søge på emneord, jeg synes i det hele

taget ikke, jeg finder særlig meget, når jeg har gjort det, altså når jeg bruger det, så bruger jeg

”adgang” til de elektroniske tidsskrifter, det er mest det, jeg bruger det til og se om det er

hjemme.

Vibeke: Er det nemt at bruge?

C: Jeg forstår ikke noget af det (griner) … Altså det er nemt nok at finde tidsskriftet i deres …

men når man først kommer ind i de her forskellige databaser, så er jeg ”lost”, altså der er

nogen, hvor det giver rigtig meget mening …altså du søger i den og den journal nu, og så er

der andre steder, hvor man tænker: Hvordan kom man til at søge i de her 100.000? Hvor jeg

nærmest er ved at give op, altså jeg kan ikke finde dem i den der avancerede søgefunktion

…men det har ikke så meget med Det Kongelige at gøre …det er nemt nok hos dem at finde

om man har adgang til det.

Vibeke: Bruger du nogen gange det herovre til at afgrænse dine søgninger?

C: Det har jeg gjort. Men jeg synes bare generelt, at når jeg laver emnesøgninger, så får jeg

ikke særlig meget. Men det er selvfølgelig også fordi, at nu er de blevet integreret med alle

institutbibliotekerne, så hvis den står på statskundskab, så kommer den også op der.

Vibeke: Der er også link til Amazon.

C: Gud ja, det var jeg ikke klar over …Der er også søg lignende titler, det har jeg ikke set før

nu.

Vibeke: Så har jeg også taget Københavns Kommunes, den ved jeg ikke, om du bruger?

BILAG 1 Interview med C Side 3


C: Jo, den bruger jeg mest for at se, om det er noget der er hjemme …og … så skulle jeg finde

nogle guidebøger til Sverige. (griner)

Vibeke: Bibliotek.dk den var vi også lige inde på?

C: Ja, jeg forstår det ikke helt. Jeg bruger den mest til, hvis jeg finder en udenlandsk bog, så

tager jeg den der for at se hvor den er, i stedet for først at søge på det kongelige. Jeg forstår

det ikke, fordi jeg har siddet her i går og søgt på en titel, og så kommer der alt mulig op, og

bogen kommer ikke op som den første, og så var der en anden, hvor jeg kopierede titlen fra en

litteraturliste og sætter ind og så siger den ingen resultater … så jeg forstår ikke, hvordan det

fungerer. Men så søgte jeg så på forfattere bagefter, og så fik jeg bogen op … så jeg er ikke

helt gode venner med den. Så jeg bruger den til at få et overblik over, om den er hjemme og

så bestille hjem. Men jeg synes det der med der står andre lånere der lånte denne her lånte

også … det er nogen virkelige underlige ting …så står der Alt for damerne …og så irriterer

det mig, at der er så få poster på siden, jeg har i hvert fald ikke fundet ud af, hvordan man

siger: jeg vil gerne have vist 20 poster…

Vibeke: Nå, jamen det kan du i indstillinger…(Vibeke viser hvordan)

C: Jeg tror ikke lige, jeg forstår funktionerne i bibliotek.dk, men jeg kan da få mine bøger

hjem.

Vibeke: Hvis vi nu går tilbage til KVINFOs OPAC, hvad synes du så om vores lay-out

og farverne?

C: Altså nu er jeg jo nok lidt påvirket af, at min kæreste laver brugerundersøgelser og

hjemmesider, og han har faktisk også lavet noget for KVINFO … og farverne er ikke helt

gode … i hvert fald den gule … jeg ville nok foretrække nogen blødere farver… blå og grøn

er generelt sådan nogle gode farver.

Vibeke: Der er også nogen, der laver top-ti lister over mest udlånt.

C: Jeg ved ikke, om de giver sådan en selvforstærkende effekt. Jeg ville synes, det var næsten

hyggeligere og blive overrasket med et eller andet… I stedet for: Nå, alle læser Stieg

Larsson…(griner) sådan så man får noget frem, der ikke er så ”oppe” i tiden. Det synes jeg er

sjovere … det andet skal man nok finde alligevel. Jeg har set et sted, at der er sådan en

funktion med, at den laver den samme søgning i for eksempel bibliotek.dk …det er jo meget

smart, så skal man ikke ud og Google.

Vibeke: Nu står vi her og opdager nogle små ting, men det er vel ikke noget man gør

som studerende?

C: Altså jeg tror også … når man starter med at læse, så tænker man, okay, her er et bibliotek

med en masse bøger i, og så bruger man det. Og så kendte jeg Københavns Kommune, fordi

jeg havde boet i kommunen i forvejen, det varede lang tid, før jeg begyndte at bruge Det

Kongelige Bibliotek som bruger … min kæreste vidste heller ikke, hvad det var, han gik på

BILAG 1 Interview med C Side 4


RUC … det er egentlig lidt skræmmende, hvor tilfældigt litteratursøgning bliver, når man

forstiller sig det ideale … og så er det bare det man kan finde på RUC eller hvad ens vejleder

kan finde på at stikke en i hånden, eller hvad man falder over af tilfældighed.

BILAG 1 Interview med C Side 5


BILAG 1 INTERVIEW MED D

Vibeke: Hvis du starter med at fortælle hvad du synes om I onsdags?

D: Altså overordnet synes jeg, det var udbytterigt. Det var en god introduktion til KVINFO og

biblioteket, og så en mere generel indføring i artikler og bøger. Noget af det kendte jeg i

forvejen. Niveauet var rimelig ”basic”, jeg kunne have haft større læring af det, hvis det var

gået lidt hurtigere, men det var relevant alligevel. Det var et mere specifikt felt, fordi det kun

handlede om kønsstudier, noget som jeg også havde hørt før, og som interesserede mig, på et

rimeligt svært niveau, så det gjorde, at det var et lidt mere snævert fagligt felt, end hvis det

havde været et studie på sociologi, så havde det været meget svært at lave sådan noget

specifikt, der er så mange forskellige emner, så det hjalp, at man har en mindre søgebase og et

mindre bibliotek, det gjorde det mere relevant. Det er sådan lige de tanker … Det var også

godt det der med KVINNSAM at få det op på skærmen, og så efterfølgende har jeg prøvet det

selv hjemme.

Vibeke: Hvordan var det?

D: Ja, nu skal jeg snart aflevere, så det var heldigt, at jeg ikke fandt noget. (griner) Der var

selvfølgelig ting, som jeg ikke har, men det var ikke noget, der var så relevant, så de har ikke

noget i Sverige, som KVINFO ikke har.

Vibeke: Jeg tænkte mere på, kunne du finde rundt i den?

D: Det kunne jeg, men jeg tror måske ikke lige, jeg selv havde fundet den, hvis jeg ikke lige

havde fået Jyttes … jeg prøvede bare at trykke, sådan rent intuitivt, under Göteborg, det tror

jeg ikke, jeg havde vidst, hvis jeg ikke lige havde set, hvor den var. Men så havde jeg googlet

det, og så havde jeg fundet det før eller siden.

Vibeke: Vi linker fra den fra vores forside, men den ligger godt gemt.

D: Ja, det vidste jeg godt, men det havde jeg glemt, da jeg kom hjem (griner)…altså kendskab

havde jeg jo ikke til den så … jeg er ikke sikker på, at jeg selv havde fundet den via KVINFO,

jeg skulle bruge noget specifikt svensk…

Vibeke: Jeg tænkte det her med forskellige publiceringsformer, var det noget, du kunne

bruge?

D: Ja, det vidste jeg godt lidt i forvejen. De der journaler I havde fremme, det var nogle, jeg

kendte i forvejen, ikke lige de historiske, nu har jeg rimeligt godt styr på det, men før mit

speciale var det altid noget, man ikke gad finde, det var for besværligt, de der artikler, eller

når de ikke var registreret, og det var for besværligt, hvis man skulle ned og kopiere, så er det

nemmere med en bog … så det er meget godt lige at få det ”løftet”, det er ikke altid, man kan

BILAG 1 Interview med D Side 1


finde en bog om det emne. Det var meget godt at få det opfrisket det med den nyeste viden,

men det tror, jeg at jeg har fod på.

Vibeke: For lige at vende tilbage til fokusgruppe interviewet, der snakkede vi jo meget

om at søge i KVINFOs OPAC, hvordan var det nu … du søgte mest på forfattere, eller

hvordan var det nu?

D: Jeg er ikke sikker på, at jeg brugte KVINFOs OPAC til at begynde med, jeg søger på

emneord normalt, men det har været i andre OPACs. Da jeg kom herned første gang … jeg

har også været her før, men det er et par år siden, med specialet, der vidste jeg en bestemt

forfatter, men det var dengang, så gik jeg hen til reolen under det tema, så fandt jeg nogle

ekstra bøger, så jeg kunne godt finde på det, jeg tror, jeg senere har gjort det, men til at starte

med …da var det forfattere, jeg brugte, som jeg allerede havde fundet et andet sted eller en

reference liste

Vibeke: Skal vi gå over og kigge?

Vibeke søger KVINFOs OPAC frem.

Vibeke: Hvordan starter du, er du nogensinde herude? (Viser fritekstfeltet)

D: Ja, jeg har den side liggende, og så går jeg lige ind på jeres hjemmeside og kigger … Så

nogen gange så står der noget, der interessere mig, så læser jeg lige nyheden, før jeg vælger

biblioteket.

Vibeke: Ja, der står både biblioteket og søg og bestil. Men du har nogen gange taget

fejl?

D: Ja, rent intuitivt har jeg tit valgt den første, biblioteket, men den har jo ikke søge funktion.

Vibeke: Brugte du fritekstfeltet, eller gik du til avanceret søg?

D: Hvis jeg ved … så bruger jeg bare dette fritekstfelt … jeg tror kun, jeg bruger avanceret

søg til … jeg kan ikke rigtig huske, det har nok været til en emnesøgning med nogle årstal.

Vibeke: Kan du ikke lige sige en forfatter du kender?

D søger en forfatter frem, så posten kommer op på skærmen.

Vibeke: Hvad synes du om det, er det forvirrende eller klart nok for dig?

D: Det er meget sådan grafisk og relativt overskueligt. Jeg kan godt lide farverne …det er

meget lyst og venligt. Og så kan jeg godt lide de der indholdsfelter, det er selvfølgelig langt at

læse, men som regel synes jeg, det er ret godt … men det der forstår jeg ikke, eller jeg ved

godt det er det det står under, men jeg forstår det ikke.

Vibeke forklarer om opstilling og klassifikationer.

BILAG 1 Interview med D Side 2


Vibeke: Men tror du, det vil gøre noget andet, hvis det ikke starter med det her?

D: Altså rent intuitivt ville jeg vælge at kigge på forfatteren og titel først. Jeg ville ikke bruge

det her, før jeg skulle finde bogen. Og klassifikationen vil jeg stadig ikke kunne forstå.

Opstillingen vil jeg først bruge, når jeg har set nederst, om den er tilgængelig. Så det er ikke

noget, jeg har brug for heroppe. Men det generer ikke så meget.

Vibeke: Sådan noget som udlånt, eller om den er hjemme, er det klart?

D: Det er de samme ord, som de bruger i alle OPACSs, det er forståeligt.

Vibeke: Den der søg lignende titler var det en, du brugte?

D: Jeg tror nok, jeg har brugt den en gang, men i en anden OPAC, jeg kan ikke rigtig huske

det. Men det er en god funktion, tror jeg, nu har jeg jo ikke brugt den, men jeg kan godt lide

den er der.

Vibeke: Her er så Det Kongelige Bibliotek, hvad synes du om den?

D: Jo, den ser lidt moderne ud, ligesom KVINFO egentlig også gør. Jeg har haft lidt svært ved

at navigere rundt, der er alle mulige ting, der foregår rundt omkring, og det synes jeg er en

smule distraherende, artikler og bøger og tidsskrifter det er to forskellige, det er nogen gange

jeg glemmer det, når jeg søger, men jeg synes, det er okay. Det eneste jeg ikke kan finde ud

af, det er, når man søger i tidsskrifter, så søger man i alle tidsskrifter … det er svært med de

der lange lister. Men sådan som de har lavet det nu, synes jeg faktisk, at det fungerer ret godt.

Vibeke: Bruger du det her med afgrænsning? Vi har jo også noget, men det er jo kun på

forfatter og sprog.

D: Jeg tror nok, jeg har brugt det på et tidspunkt, men … man kan jo selv lave det i avanceret

søgning.

Vibeke: De har også fordelt det på dokument-typer?

D: Det ved jeg ikke, jeg synes det er meget godt, det er der, det generer mig ikke. Hvis du

laver en indsnævret søgning og tænker, det her er ikke snævert nok, så er det jo hurtigere bare

at klikke, det er mere ved hånden.

Vibeke: Så kan man også skrive en anmeldelse, og brugerne kan sætte emneord på.

D: Det havde jeg ikke set.

Vibeke: Hvad synes du om sådan noget, hvis der nu var den mulighed i KVINFO?

D: Altså det der med emneord, det er lidt farligt, tænker jeg umiddelbart.

Vibeke viser www.minabibliotek.dk og forklarer.

BILAG 1 Interview med D Side 3


D: Det er et lidt poppet lay-out, men altså det der med relateret emneord, det gør man jo også

på Københavns Kommunes Biblioteks database, så hvorfor ikke?

Vibeke: Men det er stadigvæk systemets emneord. Jeg tænkte på, hvis der både var

vores emneord, og så nogen brugerne havde sat på?

D: Ja altså, det er måske en meget god ide, så ville der måske være lidt andre ord end dem, I

lige havde brugt, men det kunne også være forvirrende, jeg tror ikke, det ville hjælpe mig, det

er det jeg tænker på, men måske med lidt nyere litteratur … men jo … det er en meget god

ide.

Vibeke: Hvad synes du så om Københavns Kommunes Bibliotek?

D: Ja, den bruger jeg meget til faglitteratur, der checker jeg, om de har det. Den virker lidt

mere gammeldags end Det Kongelige Biblioteks, den er meget sådan … jeg bruger den tit.

Den er rimelig let.

Vibeke: Med at reservere og se om den er hjemme og sådan?

D: Ja, sådan noget som det her hvor man med det samme kan se, om den er hjemme. Men

noget der er lidt irriterende ved KVINFO, det er, at der ikke er noget log-in … jeg er jo ikke

ny låner, men jeg finder jo altid ud af det …der plejer at være en, der hedder log-in her øverst.

BILAG 1 Interview med D Side 4


BILAG 2 NOTAT VEDRØRENDE INFORMANTERNES UNDERVISNNG

VIDENSKABELIG PUBLICERING

Monografier: 4-5 års forskning – ”gamle nyheder”

Tidsskrifter: nyeste tilgængelige viden (peer reviewed)

Antologier: belyser et emne fra flere forskellige vinkler.

Forskningsrapporter og lignende: KVINFO registere ”gråt materiale” i et stort omfang i

forhold til andre biblioteker.

Præsentation af kernetidsskrifter på KVINFOs bibliotek.

Hvert fag har sit eget kønsforskningstidsskrift.

Pointe: Vigtigt at være bekendt med hvordan publicering inden for ens forskningsfelt hænger

sammen.

FYSISK FORM AF TIDSSKRIFT CONTRA DIGITALE LICENSER

De store forlag ”ejer” forskningen. Dyre licenspakker hvor kun de store biblioteker kan være

med.

KVINFO er ”gammeldags”: alle tidsskrifter eksisterer i fysisk form. Dog er der adgang

elektronisk til kernetidsskrifter via et kombineret abonnement.

Diskussion af trykte tidsskrifter versus elektronisk tilgængelige.

SØGESTRATEGIER

To former for strategier: den intuitive og den systematiske.

God opskrift: Se på problemformuleringen og ”bryde” den ”ned” i ord.

Se på hvilke tilgange der er til det emne man vil skrive om.

Log af ens søgning (skrive ”historikken” ned), vende tilbage, og dermed lukke for nye

spørgsmål.

OPAC

Hvad er det man søger i? Hvad ligger der bag en opac?

Gennemgang af avanceret søg.

BILAG 2 NOTAT VEDRØRENDE INFORMANTERNES UNDERVISNING Side 1


GENNEMGANG AF EN POST I KVINFOS OPAC

Hver bog bliver indekseret efter: Hvad handler denne bog om, og hvilke spørgsmål kan den

besvare?

Nye emneord kommer i et felt for sig (ukontrolleret emneord) indtil de får status som

kontrollerede emneord, efter ca. 10-15 publikationer.

Lande- og periode afgrænsning er vigtige.

GENNEMGANG AF RELEVANTE BASER

BIBLIOTEK.DK: er ikke anvendelig til emnesøgninger, men god til at verificere.

KVINNSAM: Den svenske ”søster” database er 3 gange så stor som KVINFOs opac. Alt

hvad der bliver indkøbt til Göteborgs Universitet, bliver støvsuget for kvinde- eller

kønsrelateret litteratur, og kommer derefter i basen. Registreringer på artikelniveau, derfor er

det et godt supplement til KVINFOs opac.

GENA: Svensk database kun med afhandlinger. I Danmark bliver der på årsbasis skrevet ca. 3

ph.d afhandlinger med en kønsvinkel, i Sverige er det ca. 100.

GENDERWATCH: Amerikansk referat og fuldtekstdatabase. Adgang via KVINFOs

bibliotek.

Women’s Studies Librarian’s Office, Wisconsin

Schlesinger Library

IIAV - International Information Centre and Archives for the Women's Movement, Holland

Women´s studies social sciences

BILAG 2 NOTAT VEDRØRENDE INFORMANTERNES UNDERVISNING Side 2


BILAG 3 INTERVIEW GUIDE

Briefing: Formål med interview

Forskningsspørgsmål: Hvordan søges i KVINFOS OPAC?

Forfatter /titel: Hvordan?

Hvor mange søgetermer?

Avanceret søg?

Boolske operatorer

Ranking

Emneord

Søg lignende titler

Hvor meget tid?

Hvordan prioriteres?

I forhold til søgninger?

Forskningsspørgsmål: Hvordan behandles søgeresultatet?

Søgeresultatets størrelse / vurdering af relevans

Hvilke slags typer af materiale benyttes?

Er der foretrukne materialer?

Det der bliver fundet er det relevant og bliver det brugt?

Hvor meget viden om baser / Undervisning?

Online katalogers funktionalitet generelt

Hvad virker? Gerne eksempler fra andre kataloger

Problemer med at ”læse” posten

Debriefing: Opsummering - spørgsmål

Bilag 3 INTERVIEW GUIDE Side 1


BILAG 4 INVITATION TIL INFORMANTERNE

Kære

Mit navn er Vibeke Dahm.

Jeg er bibliotekar på KVINFOs bibliotek. Jeg er i gang med at skrive det afsluttende

afgangsprojekt på masteruddannelsen på Danmarks Biblioteksskole. Til den opgave skal jeg

bruge informanter, der har lyst til at deltage i et forløb med interviews og en kort introduktion

til KVINFOs OPAC.

Du skal helst være specialestuderende.

Forløbet vil foregå således:

1. En eftermiddag/aften på ca. en time hvor du sammen med tre andre af KVINFOs

brugere deltager i et fokusgruppe interview.

2. Et to-timers forløb hvor du får en kort introduktion til KVINFOs OPAC og andre

relevante baser, og hvor der også bliver taget udgangspunkt i det emne du selv skal

skrive om i dit eget speciale.

3. Et kvalitativt forskningsinterview på ca. 30 min.

Alt foregår på KVINFOs Bibliotek.

Mange undersøgelser peger i retning af, at det stadig er vanskeligt at søge optimalt i OPACs.

Derfor vil vi gerne vide noget mere om hvordan du som specialestuderende søger i vores

OPAC, hvilke tanker og overvejelser du har. Vi vil kort sagt gerne blive klogere på hvordan

vi her på KVINFO kan understøtte specialestuderendes litteratursøgning.

Skriv eller ring til mig hvis du gerne vil spørge om mere.

Det er en selvfølge at alt vil blive behandlet anonymt og du vil modtage en god flaske rødvin

for besværet☺

Glæder mig til at høre fra dig.

BILAG 4 INVITATION TIL INFORMANTERNE Side 1


BILAG 5 KVINFO

BILAG 5 KVINFO Side 1


BILAG 5 KVINFO

BILAG 5 KVINFO Side 1


BILAG 5 DET KONGELIGE BIBLIOTEK

BILAG 5 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Side 1


BILAG 5 BIBLIOTEK.DK

BILAG 5 BIBLIOTEK.DK Side 1


BILAG 5 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

BILAG 5 KØBENHAVNS BIBLIOTEKER Side 1


BILAG 5 MINABIBLIOTEK.SE

BILAG 5 WWW.MINABIBLIOTEK.SE Side 1

More magazines by this user
Similar magazines