Speciale - Forskning
Speciale - Forskning
Speciale - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nye brugertyper på<br />
folkebibliotekerne<br />
! Tweens, nørder og gamere<br />
Abstract:<br />
This thesis examines how public<br />
libraries react to the changes in society,<br />
more specifically how it Late<br />
modernities new citizens have an<br />
impact on library services.<br />
We descibe late modernity based<br />
Anthony Giddens theories of<br />
modernity's consequences, and provide<br />
a brief view of the Danish public<br />
libraries history.<br />
We discusse the terms culture, generel<br />
education and quality. Society's new<br />
user types are identified as tweens,<br />
geeks and gamers, and it is shown how<br />
libraries have responded to these users<br />
and there needs. It is also investigated<br />
whether there is a conflict between new<br />
users and the library's traditional user.<br />
This is done by analysing an interview<br />
with the Head of Development at<br />
Tårnby Main Library and mail<br />
correspondences with two other<br />
libraries, while relevant presentations<br />
from the game-conference "sæt<br />
biblioteket på spil" are analyzed.<br />
It is concluded that the libraries are open<br />
to new types of users, but there is also<br />
room for improvement.<br />
Mimi Mariam Dvorak<br />
& Magnus Bay Jølner
<strong>Speciale</strong> efterår 2009<br />
Danmarks Biblioteksskoles kandidat<br />
Vejledet af Beth Juncker<br />
Udarbejdet af Mimi Mariam Dvorak<br />
& Magnus Bay Jølner<br />
Opgaven er udarbejdet<br />
i fællesskab. Imidlertid<br />
kræver formalia at der<br />
sker en fordeling af<br />
ansvaret. Fordelingen<br />
er vilkårlig og kun<br />
udtryk for respekt for<br />
regler.<br />
Afleveret d. 5 Januar 2010<br />
Kolofon
We live small lives on the periphery; we are maginalized and there's a great deal i<br />
which we choose not to participate. We wanted silence and we have that silce now.<br />
We arrived here speckled in sores and zits, our colons so tied in knots that we nevet<br />
thought we'd have a bowel movement again. Our system had stopped working,<br />
jammed with the odor of copy machines, Wite-out, the smell of bond paper, and<br />
the endless stress of pointless jobs done grundginly to little applause. We had<br />
compulsion that made us confuse shopping with creativity, to take downers and<br />
assume that merely renting videos on a Saturday night was enough. But now that<br />
we live here in the desert, things are much, much better.<br />
Douglas Coupland, Genration X, 1992, s. 11
Indholdsfortegnelse<br />
1. Indledning s. 1<br />
2. Problemformulering s. 2<br />
3. Metode s. 3<br />
4. Teori s. 6<br />
5. Analyse s. 38<br />
3.1.1. Opgavens struktur s. 3<br />
3.1.2. Litteratur s. 3<br />
4.1.1. Fra modernitet til senmodernitet s. 6<br />
4.1.2. Modernitetens grundlag s. 6<br />
4.1.3. Oplysning og den ændrede bevidsthed i Europa s. 7<br />
4.1.4. De tre oplysningsepoker s. 8<br />
4.1.5 Dialektikken mellem ydre samfundsmæssige og indre<br />
begrebsmæssige forandringer s. 10<br />
4.1.6. Senmodernitet s. 12<br />
4.2.1. Kulturbegrebet s. 15<br />
4.2.2. Det postmoderne kulturbegreb s. 19<br />
4.2.3. Dannelse s. 21<br />
4.3.1. Folkebiblioteket – fra almuebiblioteket til det<br />
moderne folkebibliotek. s. 23<br />
4.3.2. Almuebiblioteker s. 23<br />
4.3.3. Bibliotekssagen s. 24<br />
4.4 Nye brugere s. 30<br />
4.4.1. Tweens s. 30<br />
4.4.2 Gamere s. 34<br />
4.4.3 Nørdkultur s. 36<br />
5.1.1. Tårnby Hovedbibliotek s. 38<br />
5.1.2. Århus Kommunebiblioteker s. 42<br />
5.1.3. Gladsaxe Bibliotekerne s. 44<br />
5.1.4. Indretning s. 46<br />
5.1.5. Spil og bibliotekerne s. 48<br />
5.1.6. Det virtuelle formidlingsrum s. 51<br />
5.1.7. Tiltag i det fysiske rum s. 54<br />
5.2.1. Diskussion s. 57<br />
6. Konklusion s. 61<br />
7. Litteraturliste s. 62<br />
Bilag 1<br />
Bilag 2<br />
Bilag 3<br />
Bilag 4
1. Indledning<br />
Folkebiblioteket står i dag midt i nogle nødvendige forandringer, da det<br />
omkringliggende samfund der skabte folkebibliotekerne, i dag er ved at gennemgå<br />
en radikal ændring. Folkebiblioteket blev skabt ud fra en tanke om oplysning og<br />
dannelse af borgeren. Idéen var at den uoplyste borger kun blive myndiggjort via<br />
kundskabsgørende læsning formidlet gennem biblioteket, og han ville således<br />
blive i stand til at indgå som en kompetent borger i det demokratiske samfund. De<br />
forudsætninger det lå til grund for folkebibliotekernes grundlæggelse, har i dag<br />
fået en ny betydning og den borger biblioteket tidligere så som oplysnings- og<br />
dannelsesprojekt, har ændret karakter.<br />
Folkebibliotekerne i dag er en mangeartet størrelse, da der findes et hav af<br />
forskelligartede biblioteker, med hver deres brugertype og tilbud, og for at sige<br />
noget generelt om sektoren er man nødsaget til at kigge på konkrete eksempler.<br />
Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvordan ændringen af<br />
bibliotekets grundlæggende begreber har, eller om har, haft indvirkning på<br />
biblioteksbetjeningen, og derigennem undersøge hvorvidt det er muligt at bidrage<br />
med forslag til hvordan den nye borger ser ud og hvordan det i så fald påvirker<br />
bibliotekerne.<br />
1
2. Problemformulering<br />
Vores tese er, at der blandt folkebibliotekernes brugergrupper findes en<br />
generationskløft der er mere udtalt end nogensinde. Industrisamfundets<br />
generationer står overfor det senmoderne samfunds nye individer. Disse to<br />
brugergrupper stiller forskellige krav til de kulturprodukter de anvender, herunder<br />
også bibliotekerne.<br />
Hvilke nye brugergrupper kan man identificere på folkebibliotekerne?<br />
Er der en konflikt mellem de gamle og nye brugergrupper og hvordan håndterer<br />
bibliotekerne disse?<br />
Hvilke krav stiller betjeningen af de nye brugergrupper til folkebibliotekerne, og<br />
hvordan imødekommer bibliotekerne disse?<br />
2
3. Metode<br />
3.1.1. Opgavens struktur<br />
Nærværende opgave er struktureret således, at førstkommende afsnit vil handle<br />
om udviklingen fra et traditionelt, præmoderne samfund til det moderne samfund<br />
og slutteligt et samfund præget af modernitetens konsekvenser – nemlig<br />
senmoderniteten. Dette er nødvendigt for at forstå det samfund der omgiver os og<br />
hvorfor folkebiblioteket som institution er indrettet som den er, men også for at<br />
forstå hvilke brugere der kan opstå ud fra de pågældende samfundsændringer.<br />
Herefter følger en gennemgang af kulturbegrebet og dannelsesbegrebet, som<br />
primært benyttes som en metode til at få en grundlæggende forståelse for hvilke<br />
faktorer der gør og gjorde sig gældende i forbindelse med folkebibliotekernes<br />
virke – da de en stor del af deres levetid har fungeret som kulturinstitutioner med<br />
et oplysnings- og dannelsesformål. Dette har dog flyttet sig de senere år og derfor<br />
bliver afsnittet også brugt til at beskrive de nye aspekter af disse to begreber.<br />
3.1.2. Litteratur<br />
I afsnittet Fra modernitet til senmodernitet vælger vi at benytte os af den britiske<br />
sociolog Anthony Giddens’ teorier som er bredt accepterede, og bliver brugt i<br />
mange sammenhænge. Vi mener derfor at hans teorier kan bruges til at beskrive<br />
en del af samfundet eller en samfundsinstitution, uden at man behøver diskutere<br />
teoriens validitet. Ydermere mener vi også at, Giddens’ teori kan bruges til at give<br />
en samlet forståelse for mange begrebers betydning og sammenhæng. Samtidig<br />
inddrager vi også både Lars Qvortrup og tekster af Henrik Jochumsen og Casper<br />
Hvenegaard Rasmussen, for på denne måde at perspektivere<br />
modernitetsudviklingen og desuden for at få et perspektiv på oplysningsbegrebets<br />
sideløbende udvikling. Netop oplysningen er kendetegnene for moderniteten og<br />
spiller desuden en stor rolle i folkebibliotekets udvikling og derfor må det<br />
betragtes som relevant at redegøre for begrebets skiftende epoker.<br />
3
Kulturbegrebet beskrives hovedsageligt ved hjælp af Kristian Himmelstrups<br />
”Kulturens former og institutioner” og sætter det i relation til det postmoderne<br />
kulturbegreb og det ændrede dannelsesbegreb. Dette gøres for at få nogle<br />
begreber at spille bibliotekernes ændrede tilbud op imod.<br />
Folkebibliotekets udvikling vil i Fra almuebibliotek til det senmoderne<br />
folkebibliotek blive gennemgået ved hjælp af tekster af henholdsvis Anders Ørom<br />
og Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Gennemgangen er af<br />
forholdsvis generel karakter og vi mener derfor, at det er tilstrækkeligt med disse<br />
to tekster. Jochumsen og Hvenegaard har i deres bog beskrevet udviklingen af<br />
biblioteket og sammenholdt denne med diverse teoretikere, så i vores<br />
sammenhæng ser vi den som et udtømmende værk der dækker området.<br />
Brugertyper<br />
For at kunne sætte nogle navne på de nye brugertyper og for at kunne give en<br />
karakteristik af dem. Har vi benyttet os af litteratur om nye grupper i samfundet<br />
og for at kaste et flersidigt lys på emnet, har vi kigget på tre forskellige tilgange.<br />
Det drejer sig om Tweens, Gamere og Nørder.<br />
I analysen starter vi med at gennemgå og kommentere højdepunkter fra vores<br />
interview med publikumschef Gudrun Møller fra Tårnby Hovedbibliotek. Et<br />
transskriberet uddrag af interviewet vil blive vedlagt som bilag. Interviewet er<br />
halvstrukturet og vi har ikke holdt os stringent til spørgsmålene, da vi mente at de<br />
ville være nødvendigt at stille uddybende spørgsmål undervejs. Interviewet er i<br />
ens vis grad udført som en samtale.<br />
Herefter analyserer vi de mail-korrespondancer vi har haft med to andre<br />
biblioteker, nemlig Gladsaxe Bibliotekerne og Århus Kommunes lokalbiblioteker,<br />
de har svaret på de samme spørgsmål som vi stillede Gudrun Møller, og deres svar<br />
er vedlagt som bilag.<br />
4
I januar 2009 var vi begge så heldige at være referenter til spilkonferencen ”Sæt<br />
biblioteket på Spil”, hvor vi fik et rigt indblik i hvordan nogle biblioteker<br />
formidler de nye materialetyper, og efter vores interview med Gudrun Møller var<br />
det blevet klart for os at en af årsagerne til den ændrede brug af bibliotekerne<br />
skyldtes at man havde valgt at satse på nye medier. Derfor ville det være relevant<br />
at lade nogle af tiltagene, som blev fremlagt på konferencen, indgå som en del af<br />
analysen.<br />
Ansvarsfordelingen i opgaven er mere eller mindre vilkårligt tildelt af hensyn til<br />
formalia. Vi har begge haft et overordnet ansvar for hver vore afsnit, men har<br />
rettet og tilføjet i hinandens løbende. Det vil blive indikeret i overskriften hvem<br />
der har ansvaret for afsnittet på følgende måde:<br />
Mimi Mariam Dvorak (MMD)<br />
Magnus Bay Jølner (MBJ)<br />
Fælles (F)<br />
5
4. Teori<br />
4.1.1. Fra modernitet til senmodernitet (MMD)<br />
I følgende afsnit gennemgås modernitetens opståen, karakteristika og udvikling<br />
hen mod senmoderniteten.<br />
4.1.2. Modernitetens grundlag (MMD)<br />
Begrebet modernitet bruges til at beskrive den kontrast, der er mellem det<br />
traditionelle og det moderne samfund. Begrebet har en dobbeltbetydning. På den<br />
ene side dækker det over en bestemt epoke. På den anden side knytter begrebet sig<br />
til en række karakteristika ved det moderne samfund. Omkring starten af det 17.<br />
århundrede opstod der i den vestelige verden nye sociale organisations- og<br />
samfundsformer, som var væsentligt forskellige fra alle dem, der tidligere havde<br />
eksisteret. Det gav sig udslag i begreber som nationalstat, kapitalisme,<br />
industrialisering, urbanisering og sekularisering. Ydermere skete der en udvikling<br />
indenfor nationalstatens overvågning og informationskontrol blandt borgerne,<br />
samt en udvikling af militæret og militærindustrien. Moderniteten opstår i<br />
samspillet mellem disse begreber (Kaspersen, 2001, s. 121).<br />
Giddens opstiller to idealtyper på traditionelle statsformer: bystaten og det store<br />
agrare imperium (Kaspersen, 2001, s. 103). Begge havde byen som central<br />
magtcontainer. Byen udgjorde ofte ikke, i sig selv, et administrativt centrum, men<br />
fungerede gerne i sammenhæng med en borg, en herregård, eller i et netværk med<br />
andre byer. I disse stater levede størstedelen af borgerne udenfor byen, og var<br />
derfor uden for en stor del at statens kontrol. De traditionelle stater var således<br />
ikke i stand til at overvåge borgernes dagligdag eller kontrollere dem ideologisk,<br />
juridisk, politisk og økonomisk, sådan som den moderne stat i vid udstrækning<br />
gør det. De traditionelle stater havde desuden svært ved at opretholde deres<br />
grænser og suverænitetsdomæne, eftersom deres militærteknologi og organisation<br />
var ringe udviklet og deres transport- og kommunikationsmidler var primitive.<br />
6
Det økonomiske og politiske system var på én gang adskilt og sammenhængende<br />
(Kaspersen, 2001, s. 105). Adskillelsen skyldtes, at staten sjældent, på grund af<br />
manglende autoritet og ressourcer, var i stand til at gribe ind på det økonomiske<br />
niveau. Omvendt herskede magthaverne både over de politiske og økonomiske<br />
områder. Men de politiske beslutninger påvirkede fx. sjældent livet på landet. Det<br />
moderne kapitalistiske samfund står i modsætning til dette, da kapitalejerne ofte<br />
ikke besidder den politiske såvel som den økonomiske magt, hvorved den<br />
politiske og økonomiske magt holdes adskilt.<br />
4.1.3. Oplysning og den ændrede bevidsthed i Europa (MMD)<br />
Idéhistorisk kan det moderne menneskes opståen allerede spores tilbage til det 15.<br />
århundrede, og var en væsentlig forudsætning for modernitetens igangsættelse.<br />
Ifølge kommunikationsforskeren Lars Qvortrup kan skellet sættes ved udgivelsen<br />
af den italienske renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandolas'(1463-1494)<br />
tale ”Om menneskets værdighed” i 1486. Heri italesætter han et perspektivskifte i<br />
iagttagelsen af verden fra det guddommelige til mennesket selv. I følgende citat<br />
fra skriftet taler Gud til Adam og siger at:<br />
”[...]du, der ikke er begrænset af nogen nødvendighed, selv kan bestemme<br />
din natur i overensstemmelse med din egen frie vilje, i hvis varetægt jeg<br />
har overgivet dig.” (Qvortup, 2004, s. 58)<br />
Herved sættes menneskets vilje fri af Gud, og har mulighed for selv, til en vis<br />
grad, at påvirke sin egen guddommelige skæbne. Dette nye syn på menneskets<br />
muligheder var grundlaget for renæssancens fokus på individet og er et af det<br />
moderne samfunds karakteristika.<br />
En anden vigtigt idéhistorisk ændring er oplysningstidens beskæftigelse med<br />
fornuften. Filosoffen Immanuel Kant (1724-1084) bliver af mange betragtet som<br />
en af hovedmændene bag 1700-tallets oplysningsfilosofi. I hans skrift ”Hvad er<br />
oplysning?” fra 1784 skrev han således om menneskets frie vilje og forstand:<br />
7
”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed.<br />
Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens<br />
ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke ligger i<br />
forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge<br />
den uden andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen<br />
forstand!” (Qvortup, 2004, s. 62)<br />
For ham stod mennesket som et fornuftsvæsen, men kun ved hjælp af oplysning<br />
kunne fornuftsprocessen sættes i gang. De to begreber, oplysning og fornuft, hang<br />
for ham uløseligt sammen. På den ene side kunne oplysning føre til fornuft og på<br />
den anden kunne fornuft lede til kritisk fortolkning af information og viden.<br />
(Jochumsen og Hvenegaard, 2006, s. 21)<br />
4.1.4. De tre oplysningsepoker (MMD)<br />
Qvortrup mener, at man kan identificere tre oplysningsepoker. Først det elitære<br />
oplysningsprojekt, så det politiske og slutteligt det økonomiske og<br />
samfundsmæssige oplysningsprojekt. Hvert af disse er knyttede til en bestemt<br />
historisk periode (Qvortup, 2004, s. 59 f):<br />
Det elitære oplysningsprojekt spreder sig over en periode fra 1200-tallet og<br />
kulminerer i 1800-1900-tallet. I København fik vi en forsmag på denne bølge, da<br />
Københavns Universitet blev oprettet i 1479. Formålet med denne<br />
oplysningsbølge er, at opbygge en videnskabelig elite, og, i sidste ende, skabe et<br />
fornuftsdrevet menneske, der kan frigøre sig fra den religiøse kulturs<br />
undertrykkelse. Det religiøse domænes diskurs skulle brydes og en ny<br />
sandhedsdiskurs og det videnskabelige domæne skabtes. Dog var det meningen, at<br />
disse to domæner skulle eksistere side om side med hinanden og således bevise, at<br />
ikke kun Guds ord er sande, men også videnskabens. Altså var sandheden hverken<br />
kun religiøs eller videnskabelig, men universel, og kunne begrundes ud fra sin<br />
8
egen sandhedsdiskursive regel. De universiteter, der blev oprettet rundt omkring i<br />
Europa, betragtes af Qvortrup som sandhedens hjemsted. Den akademiske verden<br />
havde sin egen kultur, der var skarp adskilt og forskellig fra hverdagslivet i de<br />
omkransende samfund. Den universelle viden var lig med magt, og de lærde<br />
tekster symboliserede denne.<br />
Den anden oplysningsbølge, den politiske, kommer frem i 1400-tallet blandt andet<br />
med Giovanni Pico della Mirandolas' tale, og vinder stadig større indpas i<br />
Frankrig, Tyskland og England fra starten af 1700-tallet. I Danmark ses det først<br />
eksemplificeret i form af Holberg i midten af 1700-tallet, og den når sit<br />
højdepunkt omkring midten af 1800-tallet. Her var borgerne i centrum, dvs. det<br />
var deres politiske oplysning og det moderne politiske menneskes frigørelse fra<br />
undertrykkelse fra de sociale lag og enevælden, der var formålet. Denne epoke er<br />
desuden kendetegnet ved, at oplysningen var bestemt for masserne. Således<br />
skabtes oplysningsdiskursen. Muligheden var nu til stede for, at befolkningen<br />
kunne træffe kollektive beslutninger uden brug af militærets magtanvendelse.<br />
Hermed var oplysningsdiskursen funktionelt privilegeret, men også legitimt<br />
privilegeret ved, at de beslutninger der bliver truffet kollektivt også har flertallets<br />
stemmer. Immanuel Kant var, som tidligere nævnt, en stor fortaler for idéen om<br />
den frie, oplyste, myndiggjorte borger. Hvor det for Kant dog stod som et forhold<br />
mellem suverænen og den frie borger, stod det for Nikolai Grundtvig (1783-1872)<br />
herhjemme som et forhold mellem eliten og det frie folk. Hvor Kants<br />
oplysningsprojekt snarere lå i forlængelse af det elitære, må Grundtvigs siges at<br />
stå som modsætning til den akademiske elite. Det afgørende for ham, var ikke at<br />
der skete en politisk revolution, men en kulturel. Der skulle skabes en folkelig<br />
kultur og oprettes folkehøjskoler. Det talte ord skulle i den folkelige oplysning<br />
fremhæves frem for det skrevne. Grundtvig er i høj grad medansvarlig for den<br />
danske oplysningstraditions nationalromantiske vinkel, og det var da også snarere<br />
det danske/nordiske menneskes frigørelse, der lå ham på sinde end mennesket i al<br />
almindelighed.<br />
9
Qvortrup mener, at der i 1900-tallet opstår en tredje oplysningsbølge. Den opstår<br />
dels på grund af overgangen fra industrisamfund til vidende samfund, men også<br />
fordi vores samfund har udviklet sig fra at være et nationalt samfund til et globalt<br />
samfund. Vi er ved at udvikle os hen i mod en vidensøkonomi og derfor er den<br />
tredje oplysningsbølge et samfundsmæssigt oplysningsprojekt. Samfundet er i dag<br />
indrettet på en sådan måde, at der foreligger nogle krav, som man i dag bør være i<br />
stand til at leve op til. Alle skal kunne være i stand til at praktisere refleksiv viden<br />
og ikke kun praktisk og faktuel, men være i stand til at udvise fleksibilitet, evne at<br />
improvisere, forandre og omstille os og kombinere disse kompetencer på kryds og<br />
tværs. Organisationer ændrer struktur, profil og værdisæt – leder og medarbejder<br />
skal kunne håndtere vidensarkitektoniske opgaver og have en grundlæggende<br />
forståelse for hvad forudsætningerne er for selve videnssystemet. Vi er i en<br />
overgang fra industriøkonomi til vidensøkonomi. Her udvikles dermed en<br />
vidensøkonomisk vidensdiskurs (Qvortup, 2004, s. 273).<br />
De forskellige oplysningsfaser- og, ikke mindst, diskurser indeholder flere<br />
dimensioner end kun af idéhistorisk karakter. I takt med det oplyste menneskes<br />
udvikling har det omkringliggende samfund undergået store forandringer fra det<br />
15. århundrede frem til nu. En del af æren for dette kan utvivlsomt tildeles den<br />
gradvise sekularisering, politiske myndiggørelse og videnskabelige forskning.<br />
Dog har de strukturelle ændringer i samfundet naturligvis også haft en indvirkning<br />
på de idéhistoriske begrebers udvikling og således er begge aspekter<br />
konsekvenser af hinanden.<br />
4.1.5. Dialektikken mellem ydre samfundsmæssige og indre begrebsmæssige<br />
forandringer (MMD)<br />
Et eksempel på denne vekselvirkning ses i den tyske samfundsforsker Karl Marx'<br />
(1818-1883) teorier om kapitalismen (Jochumsen og Hvenegaard, 2006, s. 21f).<br />
For ham var der to betingelser, der gjorde sig gældende for, at den feudale<br />
produktionsmetode blev udskiftet med den kapitalistiske. Opdagelsen af nye<br />
10
kontinenter og den øgede handel landene imellem øgede ligeledes også kapitalen<br />
for flere private aktører fra 1400-tallet og frem. Bønderne og håndværkerne blev<br />
løst af deres stavnsbinding, og kunne stille deres arbejdskraft frit til rådighed. Det<br />
er således i mødet mellem den såkaldt ”frie” arbejder og den private kapital, at<br />
den kapitalistiske produktionsform kunne realiseres. Denne ændring havde, ifølge<br />
Marx, en stor betydning for menneskets bevidsthedsdannelse, for<br />
produktionsformen havde indflydelse på faktorer såsom politik, kultur, religion,<br />
moral o. lign. også kaldet samfundets overbygning (hvor basis var den<br />
økonomiske og materielle struktur). En af kapitalismens mest dominerende<br />
symptomer, var, sammen med klassekampen, den dynamik, som skabtes i<br />
forbindelse med den stræben efter optimering af arbejdskraft og merværdi, der<br />
findes i dette system. Arbejderklassen sælger sin arbejdskraft og borgerskabet<br />
køber den samtidig med, at den også ejer produktionsmidlerne. Det interessante, i<br />
forhold til moderniteten, er den bevidsthedsdannelse som udvikles hos begge<br />
klasser. Både hos kapitalisterne og arbejderne er troen på fremskridtet stor – hvad<br />
enten det drejer sig om håbet om merværdi eller organisering af arbejderklassen<br />
for bedre vilkår. De strukturelle forandringer gjorde det muligt for individet til en<br />
vis udstrækning at bestemme sin skæbne.<br />
Den tyske sociolog Max Weber (1864-1920) beskæftigede sig ligeledes med<br />
kapitalismen. Men i modsætning til Marx mente han, at kapitalismens fremgang<br />
hang sammen med protestantismens udbredelse – det var i hvert fald muligt at<br />
spore en forbindelse mellem de to. Der hvor protestantismen stod stærkest, vandt<br />
kapitalismen også mest indpas. Han udpegede calvinismen og dennes<br />
arbejdsmoral, selvdisciplin og rationalitet som en af de vigtigste grunde til<br />
kapitalismens gennemslag. Arbejdsomhed og afholdenhed skulle afspejle den<br />
protestantiske tro og graden af denne ville så komme til udtryk gennem profitten,<br />
som så kunne geninvesteres. Dette muliggjorde kapitalismens udvikling og stod i<br />
kontrast til det, som Weber betegnede som den traditionelle ånd, hvor rigdom<br />
omdannedes til et liv i luksus. Marx og Weber var altså uenige om, hvad der har<br />
været den dominerende faktor for igangsættelsen af transformationen fra en feudal<br />
11
til en kapitalistisk struktur. For Marx havde de strukturelle ændringer haft en<br />
påvirkning på overbygningen, mens Weber mente, at religionen har været<br />
katalysator for udviklingen. Der har altid været pengegriskhed og kapitalisme,<br />
men sidstnævnte skyllede hen over Europa med en voldsom kraft i det 19 og 20.<br />
århundrede, og det har Marx og Weber begge forsøgt at forklare. Til trods for<br />
deres uenigheder udelukker deres teorier ikke hinanden. Der findes ikke<br />
nødvendigvis én forklaring på moderniteten, den er opstået af mange grunde og på<br />
grund af et samspil mellem aktører, strukturer og troen på fremskridtet. Til trods<br />
for, at mange sociologer er uenige på visse aspekter i forhold til modernitetens<br />
katalysatorer og drivkraft, er der trods alt bred enighed om, at den har ført nogle<br />
identificerbare konsekvenser med sig. Giddens udpeger i sine bøger ”En løbsk<br />
verden : hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse” og ”Modernitetens<br />
Konsekvenser” en række kendetegn og konsekvenser ved moderniteten.<br />
4.1.6. Senmodernitet (MBJ)<br />
Mange sociologer og samfundsforskere mener at vi i dag befinder os i en periode i<br />
historien, der er væsentlig forskellig fra moderniteten. Det kommer til udtryk i<br />
forskellige aspekter af vores liv, så som vores kommunikation, informationens<br />
bevægelse og litteraturen. Denne nye epoke benævnes oftest med et begreb der<br />
hentyder til en tidligere epokes afslutning, f.eks. post-modernisme, det post-<br />
industrielle samfund eller post-kapitalisme. Giddens mener at vi i stedet skal<br />
forstå de ændringer samfundet har undergået de senere år, som endnu sker, som<br />
modernitetens konsekvenser. Altså befinder vi os stadig i en periode der kan<br />
benævnes som moderniteten, og vi befinder os i en proces hvor de ændringer som<br />
moderniteten medfører stadig sker. Man kan således sige at det senmoderne er<br />
konsekvensen af det moderne.<br />
Der ligger en dynamik indlejret i det moderne, som kommer til udtryk ved at det<br />
moderne samfund udvikler sig med en hastighed, dybde og intensitet, som ikke<br />
tidligere er set. I de præmoderne samfund har man også haft forandringer, men<br />
12
ikke i så stor grad på så kort tid. Denne dynamik skabes af tre aspekter af<br />
moderniteten, nemlig Adskillelse af tid og rum, udlejring og modernitetens<br />
refleksivitet:<br />
Adskillelse af tid og rum<br />
I de præmoderne samfund hang de to begreber sammen, da tiden altid blev<br />
bedømt ud fra det omgivende rum. Den afhang af, blandt andet, naturlige<br />
pejlemærker, såsom solen. Med opfindelsen af det mekaniske ur og udbredelsen af<br />
dette til befolkningen begyndte man at kunne forholde sig til tidsbegrebet<br />
uafhængigt af rummet. Uret var et eksempel på en ”tom” tid, der blev så udbredt<br />
at det gav mening at skabe kollektive vedtagne opdelinger af dagen i zoner, fx<br />
arbejdstid. I takt med standardiseringen af tiden, kortlæggelsen af verden og<br />
samstemmende kalendere bliver det også nemmere for menneskeheden at<br />
forholde sig til hinanden geografisk, såvel som tidsmæssigt. Desuden skaber<br />
teknologien muligheder for kommunikation på tværs af tid og rum. Giddens<br />
mener at denne adskillelse af tid og rum har stor betydning for modernitetens<br />
dynamiske karakter, da det er en nødvendighed for dét han kalder udlejring,<br />
samtidigt giver adskillelsen af tid og rum også mulighed for den rationelle<br />
organisations opståen (Giddens, 1994, s. 23).<br />
Udlejring<br />
Ifølge Giddens ”løftes” sociale relationer ud af lokale interaktionskontekster og<br />
dannes på tværs af tid og sted. Denne proces kalder han for udlejring. Der findes<br />
to former for udlejringsmekanismer der har betydning for de moderne<br />
institutioner, nemlig skabelsen af symbolske tegn og skabelsen af ekspertsystemer.<br />
Et eksempel på et symbolsk tegn kan være penge, der er et udvekslingsmedie der<br />
kan sendes videre uden særlig hensyn tagen til modtagerens karakteristika.<br />
Ekspertsystemer er en udlejringsmekanisme da den fjerner de sociale relationer<br />
fra sammenhængens nærhed, dette gøres fx ved at give garantier for forventninger<br />
på tværs af tid og rum. Almindelige mennesker har tillid til disse ekspertsystemer,<br />
selvom de hverken kan overskue de processer som de indgår i, eller har overblik<br />
13
over den viden som systemet indeholder. For Giddens hænger tillid sammen med<br />
fraværet af tid og rum, hvis en person var til stede over for en, ville der ikke være<br />
behov for tillid. Derfor er det en nødvendighed for de symbolske tegn og<br />
ekspertsystemerne at der er tillid til dem, og denne tillid hænger sammen med en<br />
tro på deres korrekthed. (Giddens, 1994, s.36)<br />
Modernitetens refleksivitet<br />
I traditionelle samfund fandtes der en refleksion over tidligere tiders handlinger,<br />
men denne refleksion var begrænset til en genfortolkning og en afklaring af<br />
traditionen.(Giddens, 1994, s.39) I det moderne tager refleksionen en anden<br />
karakter. Den indlejres nemlig i systemernes reproduktion, på en sådan at måde at<br />
der konstant opstår brydninger mellem tanke og handling. Dette betyder fx at<br />
traditioner kun kan retfærdiggøres i forhold til opnået viden, og ikke kan forklares<br />
med deres gyldighed i traditionen. Altså sker der i det moderne samfund en<br />
konstant refleksion over sociale relationer og -praksiser. Det er derfor man i det<br />
moderne ikke ser en dyrkelse af det nye, for det nyes skyld, men en refleksivitet<br />
der giver muligheder til det nyes opståen. Det har også betydet at man ikke<br />
længere kan sætte lighedstegn mellem viden og sandhed, da man er bevist om at<br />
viden altid kan revideres, og således er intet længere sikkert.<br />
Globalisering<br />
En af konsekvenserne af det senmoderne samfund er den øgede globalisering.<br />
Den har indvirkning på en lang række af aspekter af menneskers liv, og som vi<br />
senere kommer ind på har den også betydning for kulturforbruget. Giddens mener<br />
at globaliseringen har fire aspekter, den kapitalistiske verdensøkonomi,<br />
nationalstatsystemet, den militære verdensorden og international arbejdsdeling.<br />
Disse fire aspekter hænger uløseligt sammen, fx opererer kapitalistiske<br />
virksomheder indenfor den kapitalistiske verdensøkonomi, men de er baseret i en<br />
nationalstat. Staten forsøger at regulere virksomhedens økonomi ved hjælp af<br />
økonomisk politik, men samtidigt har visse af virksomhederne en økonomisk<br />
størrelse der gør at de kan påvirke de økonomiske beslutninger i de nationalstater<br />
14
de opererer i. De største virksomheder har et budget, der langt overstiger<br />
nationalstaternes, og kan således yde en enorm økonomisk magt. Det er derfor<br />
vigtigt for nationalstaterne at bibeholde deres territorielle position og deres<br />
voldsmonopol. Nationalstaten forsøger samtidigt at opretholde sig selv, blandt<br />
andet ved at forny nationalfølelsen, det gøres blandt andet med kulturpolitik.<br />
(Giddens, 1994, s. 65 f)<br />
4.2.1. Kulturbegrebet (MBJ)<br />
Kultur er et begreb med mange facetter og betydninger. Det stammer fra det<br />
latinske ”cultura” og ”cultus” som fx. kan betyde fremavlede fænomener som<br />
landbrug og bakteriekulturer eller det kan betyde en gruppes adfærd, eller et<br />
menneske af dannelse (denstoredanske.dk). I ”Kulturens former og institutioner”<br />
skriver Kristian Himmelstrup, at kulturbegrebet i moderne forstand, forstået som<br />
dyrkelsen af ånden og omsorg for sjælen, første gang blev brugt af den romerske<br />
forfatter Marcus Tullius Cicero (Himmelstrup, 2004, s. 17). I løbet af det 17.<br />
århundrede opstår også dannelsesbegrebet, der beskriver hvor kultiveret en person<br />
er.<br />
Mange af historiens store tænkere, har beskæftiget sig med problematikken<br />
omkring afdækningen af ordets betydning. Francis Bacon mente, at ordet<br />
”cultura” skulle bruges om uddannelse og selvudvikling (Fink, 1988, s. 13). Ifølge<br />
Thomas Hobbes var grundbetydningen at det er dét arbejde, som et menneske<br />
anvender på noget med henblik på at opnå en fordel (Fink, 1988, s. 13). Det kan<br />
være arbejdet med jorden og opdragelsen af børns sind, eller arbejdet med at<br />
vinde andres gunst. I 1600-tallet begynder ordet kultur at omfavne flere<br />
betydninger. Før, hvor det skildrede processen ved for eksempel opdragelse og<br />
uddannelse, omhandler det også resultatet af denne proces, den åndelige<br />
modenhed. Man begynder at tale om det kultiverede menneske (Fink, 1988, s.<br />
14). Herefter ses kultur som noget der kan måles på et individuelt niveau.<br />
Samfundsmæssigt begyndte man også at definere sig som et kulturbesiddende<br />
15
samfund i modsætning til de mere kulturløse folkeslag, for eksempel den vestlige<br />
verdens syn på indianerne eller afrikanerne. I samfundene blev der også sat skel<br />
mellem den kultiverede og den ukultiverede del af befolkningen.<br />
Blandt borgerskabet, blev det dannelsen der blev et statussymbol eller snarere<br />
retfærdiggjorde ens borgerret i samfundet, i forhold til tidligere hvor det nærmere<br />
var en nedarvet social status der afgjorde hvor man stod i samfundet. Der var altså<br />
en hierarkisk opdeling efter den mængde af kultur man besad. Der skete dog en<br />
hurtig udvikling med hensyn til landenes indbyrdes syn på hinanden. Hvor man<br />
tidligere havde en forestilling om at der internationalt var en skarp grænse mellem<br />
det kultiverede og det kulturløse folk, skiftede det nu til forestillingen om at alle<br />
samfund har en kultur og at forskellene mellem folk, netop skyldes de forskellige<br />
kulturer. Voltaire og Johan Gottfried Herder mente at samtidig med, at kultur<br />
splitter menneskeheden, så samler den os også, på trods af forskellighederne.<br />
Kultur er blandt andet en af de ting der adskiller menneskearten fra dyrene (Fink,<br />
1988, s. 15f). Her kan man sige, at kultur i høj grad er noget tvetydigt. Som den<br />
samler et folk om noget fælles og om en fælles identitet – så skiller den os jo også<br />
fra folk med den anden identitet og dem kommer vi måske hurtigt til at tage<br />
afstand fra. Den vestlige verden var, især under koloniseringen, slem til at være<br />
etnocentriske. Det vil sige, at man gerne ser og opfatter sin egen kultur som den<br />
eneste rigtige. Derfor bruger man naturligvis også sin egen kultur som målestok i<br />
sin vurdering af andre kulturer og det er dette der betyder etnocentrisme (Skaarup<br />
Rasmussen og Bank-Mikkelsen, 2005, s. 8-9). Den vestlige verden betragtede sine<br />
normer, ritualer, adfærdsmønstre og traditioner som det eneste rigtige eller det<br />
eneste som gav mening. Når man har en meget etnocentrisk holdning til<br />
fremmede kulturer, betyder det at man desværre, så at sige, ringeagter andre<br />
kulturer hvis det ikke ligner ens egen.<br />
Herders kulturbegreb indeholdte nogle helt nye definitioner på ordets betydning,<br />
blandt andet favner det ifølge ham alle sider af menneskers fælles liv. Dette<br />
omhandlede blandt andet sprog, religion, politik, videnskab, ret, kunst, normer,<br />
16
transportmidler og så videre. Vigtigt for ham var det også at aflive tanken om et<br />
hierarkiseret kulturbegreb, altså kulturen som værende et grundlag for at stå<br />
højere som befolkningsgruppe end et andet folk (Fink, 1988, s. 17). Herders<br />
kulturbegreb demonstrerer en udvikling af kulturbegrebet i retning af en<br />
selvstændiggørelse og objektivering af kulturen. Selvstændiggørelsen kan til dels<br />
ske i forhold til Herders brede kulturbegreb. Kulturen kan ses som et materielt og<br />
immaterielt resultat af menneskelig skaben, som overføres fra generation til<br />
generation og påvirkes af hver enkelt af disse. Disse resultater kan omhandle<br />
mange forskellige begreber, som social arv, tradition, symboler, sprog, adfærd,<br />
værdier, mønstre, organisation, ideer, regler, vaner og så videre (Fink, 1988, s. 18-<br />
19). Det brede kulturbegreb er således defineret ved, at det omhandler mange<br />
forskellige, immaterielle som materielle, ikke hierarkiske ordnede begreber, man<br />
kan sige at det brede kulturbegreb omhandler dét man er eller dét man er en del af<br />
(Fjord Jensen, 1988, s. 159).<br />
Kulturbegrebet kan deles op i to forskellige betydninger, det brede kulturbegreb,<br />
som nævnt ovenfor, og det smalle kulturbegreb, der er det æstetiske kulturbegreb<br />
og som dækker over symbolske manifestationer af oplevelser, erfaring og viden.<br />
Det æstetiske kulturbegreb kan inddeles i lavkultur og højkultur, og har altså at<br />
gøre med kulturlivet, mens det brede kulturbegreb har at gøre med det man kunne<br />
kalde den antropologiske livskultur. (Himmelstrup, 2004, s. 24) De to begreber er<br />
komplementære, da de både udelukker og forudsætter hinanden. Betragter man<br />
den antropologiske livskultur udefra, beskuer man på en gang de æstetiske<br />
produkter og de sociale sammenhænge.<br />
Kulturen ændrer sig over tid. Den er altså dynamisk og bliver ikke overført i<br />
uændret form fra generation til generation. Den yngre generations adfærd er ikke<br />
helt den samme som den ældres og man har måske også ændret syn på mange af<br />
de værdier den ældre generation havde. Teknologiens stadigt hurtigere udvikling,<br />
kan også være en faktor i kulturens konstante udvikling. Forandringen sker dog<br />
hurtigst på overfladen, for eksempel i hvad man spiser, hvordan man går klædt,<br />
17
hvilken musik man hører og så videre. Det tager lidt længere tid, at ændre ved de<br />
grundlæggende værdier og verdensbilleder. At man går fra lårkort til lange bukser<br />
og spiser pizza i stedet for brun sovs med kartofler, ændrer ikke ved ens syn på<br />
hvad der er moralsk rigtigt eller forkert.<br />
Det snævre kulturbegreb er mere individuelt og hierarkiseret og forbindes oftere i<br />
forbindelse med noget kunstnerisk frembragt. Gallup foretog i 1983 en<br />
undersøgelse i USA, vedrørende folks kulturelle interesser. Her kunne man så<br />
svare på hvorvidt man deltog i eller overværede forskellige aktiviteter, såsom at:<br />
! Gå i teater<br />
! Gå til koncert<br />
! Besøge kunstmuseer<br />
! Læse en hel bog<br />
! Have interesse i oliemalerier og/eller pastel<br />
! Spille musikinstrument<br />
! Overvære fodboldkampe<br />
! Se TV westerns<br />
! Læse tegneserier (Fjord Jensen, 1988, s. 157)<br />
I dagligdagen, når vi taler om kultur eller udformer lovgivning omkring det,<br />
hentyder vi som regel også til interesser som ovenstående. Dog bliver disse<br />
punkter delt i to. På den ene side dét man betegner som finkultur og på den anden<br />
side massekultur. Finkultur vedrører som regel musikken, kunsten, teateret og<br />
bøgerne. Det er disse ting der bliver betegnet som værende inden for det snævre<br />
kulturbegrebs rammer. Når vi taler om uddeling af kulturpriser, avisers<br />
kultursektion, kulturelle interesser og så videre, forstås det ud fra det snævre<br />
kulturbegreb. Før i tiden dyrkede man kulturen gennem aktiviteter og tilegnede<br />
sig den også hermed. Dermed kan man definere kultur som noget man har eller<br />
ikke har, ud fra hvor mange af disse aktiviteter man dyrker. Ved dyrkelsen,<br />
18
produktionen og forbruget af kulturen får man kultur og bliver kultiveret. Dette<br />
kan på sin vis oversættes til at betyde at man opnår dannelse.<br />
I 1960'erne og 1970'erne blev kulturbegrebet forfladiget, da man udelukkende<br />
fokuserede på den antropologiske livskultur, og altså beskæftigede sig med alle<br />
sider af tilværelsen. Da det udvidede kulturbegreb ikke har en rangordning af<br />
forskellige aspekter af kulturen, kom kulturpolitikken til at handle om at skabe<br />
tolerance for alle kulturelle aktiviteter. Det nyoprettede Kulturministerium, kunne<br />
legitimere forskellige fritidsaktiviteter, ved at lægge dem ind under sig. Det vil<br />
sige at der fra kulturministeriets side ikke blev fokuseret på hvor vidt et<br />
kulturtilbud var høj- eller lavkultur, og fodbold var lige så godt som Beethoven.<br />
Dette kaldes for værdirelativisme, og kom især til udtryk i 1980'erne.<br />
(Himmelstrup, 2004, s. 24)<br />
4.2.2. Det postmoderne kulturbegreb (MBJ)<br />
Værdirelativisme er en af de værdier der spiller in i det senmoderne kulturbegreb.<br />
I bogen Kulturens former og institutioner: Grundbog i kulturformidling<br />
(Himmelstrup, 2004) beskriver Kristian Himmelstrup kendetegnene ved kulturen i<br />
det postmoderne samfund. Der er en række sociologiske og samfundsmæssige<br />
betydningsforskelle på begreberne senmodernitet og postmodernitet. Fx<br />
præsenterer senmoderniteten en kontinuerlig fortolkning af ændringerne fra det<br />
moderne, det vil sige at det senmoderne er det moderne i sine yderste<br />
konsekvenser. I modsætning til det, præsenterer postmoderniteten et brud med det<br />
moderne, hvilket også ligger i ordet post. Da vi, i nærværende speciale, i høj grad<br />
bygger på Giddens’ teorier om samfundet, opfatter vi således også det nuværende<br />
samfund, ligesom ham, som værende senmoderne - dog mener vi, at man godt kan<br />
benytte Himmelstrups beskrivelse af kulturen i det postmoderne samfund, selvom<br />
man ser på samfundsudviklingen fra en anden optik.<br />
19
Ifølge Himmelstrup er kulturbegrebet et kontekstuelt fortolkningsbegreb der, som<br />
tidligere nævnt, kan indeholde mange betydninger og ikke kan defineres entydigt.<br />
Begrebets forskellige betydninger er afhængige af den kontekst det indgår i<br />
(Himmelstrup, 2004, s. 26). Kulturbegrebet er hyperkomplekst da:<br />
”[…]det har et betydningsunivers, som rummer betydningskomponenter,<br />
der isoleret betragtet er i indbyrdes modstrid eller på uforenelige<br />
niveauer, men som samtidig har et uudsletteligt enhedspræg og en<br />
uafviselig indre sammenhæng.” (Fink, 1988, s. 22)<br />
Årsagen til at kulturbegrebet er hyperkomplekst, er at samfundet er det. For at<br />
kunne beskrive en kompleks størrelse som samfundet, kan man ikke bruge et<br />
simpelt begreb. Samfundet er en dynamisk størrelse, der hurtigt ændrer karakter<br />
og når samfundsstrukturen ændres, gør vores måde at opfatte verden og kulturen<br />
på det også. Et aspekt af den ændrede samfundsstruktur er globaliseringen, der har<br />
betydet en eksplosion af kulturtilbud, hvilket blandt andet skyldes at kultur i dag<br />
flyder frit over grænser. Det er blot tyve år siden at man i Danmark fik et<br />
alternativ til Danmarks Radio på tv-området, og i dag præsenteres man for et hav<br />
af kanaler. De mange kulturtilbud betyder at man er nødsaget til at zappe hurtigt<br />
rundt mellem dem, hvilket påvirker bevidstheden, og gør at vi er blevet hurtigere<br />
til at afkode kulturtilbud, men som konsekvens har det samtidigt bevirket at vi har<br />
fået en kortere tålmodighed. (Himmelstrup, 2004, s. 27)<br />
I det postmoderne findes der ingen grænse mellem det, vi tidligere har kaldt høj-<br />
og lavkultur, da der i samfundet ikke kan findes en begrundelse for at det ene<br />
skulle være bedre end det andet. Da kunsten ikke er i stand til at skabe meningen i<br />
verden, bliver den i stedet flertydig og bliver i høj grad selviagttagende på et<br />
metaplan.<br />
20
4.2.3. Dannelse (MBJ)<br />
I artiklen ”Folkebiblioteket – et rum for dannelse?” beskriver Jan Graulund<br />
dannelsesbegrebet som værende tre delt. På det ene side handler det om personlig<br />
dannelses, frisættelse af individet. Dette sker via selvdannelse, selvkultivering og<br />
selvvalg. Selvdannelse betyder at man i stedet for at skabe en fast identitet, skaber<br />
en personlige (Qvortrup, 2004, s. 287). På den anden side er begrebet dannelse, i<br />
en social dannelseskontekst, et begreb der har med tilkobling til forskellige<br />
oplevelsesuniverser og deres tilknyttede fællesskaber. For det tredje er det på<br />
samfundsniveau et spørgsmål om at indgå i tværgående fællesskaber, på trods af<br />
forskellighed (Graulund, 2006, s. 55). Dermed et dannelse et paradoksalt begreb,<br />
da det på det personlige dannelsesplan kan føre til erotion af fællesskabet, mens<br />
det samtidig er en uløselig betingelse for fællesskabet.<br />
I industrisamfundet er det dannede menneske en person der er i stand til at<br />
reflektere over sine egne valg og er rationelt oplyst. I løbet af 1960'erne og<br />
1970'erne kommer der en forståelse af dannelse som stammer fra tankerne om<br />
demokratisering af kulturen. Dette dannelsesbegreb handler om dannelse som<br />
socialiseringsproces, hvor individer bliver en del af et fællesskab, hvad enten det<br />
er nationalt eller socialt.<br />
Hen imod slutningen af det 20. århundrede sker der et skift og dannelse som et<br />
udtryk for sanselighed og ekspressiv æstetik kommer i fokus, og:<br />
”Dannelse bliver en dynamisk, interaktiv og processuel størrelse med<br />
subjektet som iscenesætter og med oplevelsesmedier i alle retninger som<br />
afsæt. […] Dannet er noget man bliver i sin egen særlige<br />
form”(Graulund, 2006, s. 55).<br />
Det vil sige at dannelse bliver et spørgsmål om personlige valg, og det tager sit<br />
udgangspunkt i alle former for oplevelsesmedier. Der er i denne sammenhæng<br />
21
altså ikke længere tale om en dannelse der kan knyttes til specifikke fællesskaber<br />
så som fx nationalstaten (Graulund, 2006, s. 57). Qvortrup mener dog at dannelse<br />
som fællesskabsdannende begreb er en nødvendighed, og i hans tolkning er et<br />
brugbart dannelsesbegreb et der beskriver evnen til reflektere over de grænser vi<br />
sætter op om ”dem” og ”os”, det vil sige at en dannet person er en der er i stand til<br />
at reflektere over fællesskabets grænser.<br />
22
4.3.1. Folkebiblioteket – fra almuebiblioteket til det moderne<br />
folkebibliotek. (MMD)<br />
For at forstå folkebibliotekernes nuværende placering i samfundet og forhold til<br />
brugerne, må man gennemgå udviklingen og finde frem til de allertidligste rødder<br />
og dermed ideologier indenfor biblioteksfaget, som udgør fundamentet for<br />
folkebibliotekssagen. Hovedfokus vil ligge på de aspekter, der kan siges at have<br />
tilknytning til oplysnings- og på sin vis dannelsestanken, i den udstrækning de er<br />
kommet til udtryk i diskussioner og praksis op gennem bibliotekshistorien.<br />
Således beskrives folkebibliotekets udvikling op gennem det 20. århundrede med<br />
fokus på de højdepunkter, der beskriver folkebibliotekets samfundsmæssige rolle.<br />
4.3.2. Almuebiblioteker (MMD)<br />
De første spæde skridt mod det moderne folkebibliotek som vi kender det i dag,<br />
blev, ifølge bibliotekshistorikeren Helge Nielsen, først taget i Danmark omkring<br />
1770’erne. Tilstedeværelsen af følgende tre forudsætninger, samt viljen til at<br />
formidle, var nødvendig før det kunne lade sig gøre at skabe et bibliotek for det<br />
brede lag: Trykpressen, der muliggjorde billigere og hurtigere reproduktion af<br />
litteraturen og således kunne den distribueres rundt til et stort publikum, et<br />
publikum der var i stand til at læse og en litteratur der ikke kun var for lærde<br />
(Jochumsen & Hveenegaard Rasmussen, 2006, s. 73f). Disse tre forudsætninger<br />
var først en realitet i slutningen af 1770’erne, blandt andet pga. skolereformerne.<br />
80 pct. af landets befolkning bestod på dette tidspunkt af almue og de fik i den<br />
forbindelse mulighed for en forbedret skolegang. På dette tidspunkt blev almuen<br />
undervist af præster og degne, der med Det Kongelige danske<br />
Landbrugsselskabsstøtte, samtidig oprettede omkring 100 almuebogsamlinger i<br />
perioden 1770-1834. Formålet med disse var at gøre almuen til gode kristne og<br />
formidle faglitteratur om landbrug. Den folkelige litteratur, samt den borgerlige<br />
23
debatlitteratur var dog ikke repræsenteret i disse bogsamlinger, for selvom<br />
almuebibliotekerne på sin vis udsprang af oplysningstanken, blev denne ikke<br />
afspejlet i valget af materialer. Dette skyldes flere ting – blandt andet datidens syn<br />
på almuen som en udannet flok, der ikke var videre modtagelig overfor oplysning,<br />
men også at bibliotekerne var drevet af præster og degne. Dagsordenen var derfor<br />
ikke at hjælpe forandring og social mobilitet på vej, men at give almuen et<br />
redskab til at tjene Gud ud fra den sociale klasse man tilhørte. Der fandtes således<br />
endnu ikke en egentlig bibliotekstanke, snarere virkede de ud fra en kirkelig<br />
protestantisk stads- og kaldstanke.<br />
Almuebibliotekerne havde samtidigt en relativ kort levetid, delvis pga. permanent<br />
penge- og materialemangel, samlingerne ofte bestod af tilfældige,<br />
ukontroversielle værker og måske også pga. fraværet af bibliotekarisk arbejde.<br />
Bøgerne var tilfældigt klassificeret, der blev ikke skelnet mellem fag- og<br />
skønlitteratur og der var hverken en fælles systemlogik eller samarbejde mellem<br />
de forskellige biblioteker landet over. Man kan altså ikke sige at der eksisterede et<br />
egentligt almuebiblioteksregelsæt. Enkelte af ovenstående biblioteker overlevede<br />
dog helt til midten af det 19. århundrede, hvor de første sognebiblioteker blev<br />
oprettet, blandt andet med hjælp fra Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug.<br />
4.3.3. Bibliotekssagen (MMD)<br />
Indtil slutningen af 1800-tallet var det dog primært de privat finansierede<br />
læseforeninger, lejebiblioteker og bogsamlinger, der stod for størstedelen af<br />
formidlingen af litteraturen til de brede lag, dog delvist afløst af offentligt<br />
finansierede folke- og centralbiblioteker. At få adgang til at låne og læse bøger<br />
blev så småt en hjertessag, bibliotekssagen, for hvilken mange ihærdige mænd<br />
kæmpede for omkring århundredeskiftet. I blandt disse var blandt andet A.S.<br />
Steenberg og Th. Døssing, der gennem foredrag, artikler og personlige kontakter<br />
fik skabt opmærksomhed omkring bibliotekssagen og efterfølgende sat<br />
bibliotekerne på finansloven. Allerede i 1885 blev der i Københavns Kommune<br />
24
oprettet 6 kredsbiblioteker. Udviklingen af folkebibliotekerne gik dog lidt<br />
langsommere på landet og i stationsbyerne – først i 1920-30’erne begyndte<br />
udviklingen at tage fart (Bruhn Jensen, 1997, s. 105).<br />
Med parlamentarismens indførelse i 1901, blev det nødvendigt for regeringen at<br />
have flertal i folketinget og oplysning blandt borgerne var derfor essentielt i<br />
forbindelse med opretholdelsen af et demokratisk samfund. Selvom der i forvejen<br />
fandtes foreninger med oplysningsmæssige og kulturelle formål, var man stadig<br />
nødt til at ændre og intensivere muligheden for oplysning hos den almene borger<br />
(Ørom, 2005, s. 9).<br />
På dette tidspunkt indeholdt landets sogne- og købstadsbiblioteker mest<br />
skønlitteratur, men den sociale, politiske og økonomiske udvikling, forårsaget af<br />
blandt andet den gradvise overgang fra landbrugs- til industrisamfund, fordrede en<br />
ny prioritering af den oplysende litteratur. På alle områder i det danske samfund,<br />
gennemløb der i disse år samtidig en organisatorisk ånd og det kom også til udtryk<br />
i bibliotekssagen. A. S. Steenbergs bog ”Folkebogssamlinger – Deres historie og<br />
indretning”, fra 1900, havde desuden en enorm effekt på biblioteksudviklingen.<br />
Heri delte Steenberg blandt andet ud af sine erfaringer med de angelsaksiske ”free<br />
public libraries” og gav anvisninger på hvordan man i biblioteksfaget skulle<br />
forholde sig til praktiske anliggender såsom bogvalg, klassifikation og<br />
udlånsregistrering (Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006, s. 75). Hans bog<br />
blev, i de følgende årtier, en slags guide til folkebiblioteksarbejde og har været<br />
med til at understøtte en ensretning og professionalisering inden for faget.<br />
Derudover kan man i tilgift betragte bogen som en afspejling af og et bidrag til den<br />
samfundsmæssige modernisering. En af hans pointer er læsningen disciplinerer<br />
vores tanker, for den tvinger os til at samle vores tanker, dvs. koncentrere os og<br />
resulterer i en ”tagen sig sammen” som har stor betydning for vores åndelige<br />
helbred, ifølge Steenberg. Samtidig udvikles vores dømmekraft ved hjælp af<br />
læsningen, vi får mulighed for at komme i dybden med et emne og det udvikler og<br />
appellerer til den kritiske sans.<br />
25
”Det er værd at tænke over den stilling, som den ”jævne” Mand indtager i<br />
vore Dage, sammenlignet med hans Stilling for blot hundrede Aar siden.<br />
Valgret og valgbarhed til politiske og kommunale Magtstillinger,<br />
Indflydelse på Erhvervslivet gennem Fagsammenslutninger har givet<br />
Folkets store Masse en Magt og et Ansvar som ingensinde før. Derved<br />
udvides den enkeltes synskreds, men derved forøges også trangen til<br />
Kundskab og selvstændig Tænkning” (Jochumsen & Hvenegaard<br />
Rasmussen, 2006, s. 75).<br />
For Steenberg var det altså en bydende nødvendighed for at et samfund kunne<br />
fungere som et demokratisk og sekulariseret samfund, at borgerne i dette var<br />
kritiske og oplyste. Max Weber fremhæver at modernitet hovedsagligt er præget af<br />
to typer af sociale handlinger, værdirationelle handlinger og målrationelle<br />
handlinger. De første handlinger er udtryk for et rationelt valg af mål og middel.<br />
De målrationelle handlinger er udtryk for et system af værdier og forestillinger om<br />
det gode liv(Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006b, s. 16). Steenberg<br />
legitimerer gennem Webers værdirationalitet folkebibliotekerne, der på mange<br />
måder passer ind i netop den forståelse af modernitet, og er skabt ud fra et ønske<br />
om at understøtte det enkelte menneskes myndighed gennem bogens kundskab,<br />
oplysning og dannelse. Webers målrationalitet kan også findes hos Steenberg:<br />
”Vil man med faa ord udtrykke det Maal som Folkebogsamlingerne<br />
arbejder hen imod, kan man bruge den amerikanske Biblioteksforenings<br />
Valgsprog: De bedste Bøger for det største Antal Læsere med de mindste<br />
Omkostninger ” ((Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006, s. 76).<br />
Målrationaliteten var dog ikke kun rette mod bibliotekets drift, Steenberg<br />
argumenterede også for at bibliotekerne kunne betragtes som en<br />
erhvervsinvestering, da det kunne forbedre borgernes evner, hvilket kunne komme<br />
erhvervslivet til gode – ja hele samfundet, for en vidende borger gavner mere end<br />
26
en uvidende. Den generelle opfattelse var på dette tidspunkt, at uvidenhed kunne<br />
føre til farer såsom kriminalitet og druk, så på denne måde havde folkebiblioteket<br />
endnu et legitimeringsargument fra Steenbergs side. Bøgerne kunne, ifølge<br />
Steenberg, også styrke kærligheden til folkesproget og de litterære klassikere, men<br />
da det nationale var en hjertesag for de danske højskoler gik han ikke videre i<br />
dybden med det. Det faktum at Steenberg afgrænsede bibliotekets<br />
oplysningsprojekt i forhold til højskolernes, er et tydeligt eksempel på den<br />
differentiering af rationaler, der i stigende grad var en tendens i samfundet. Man<br />
kan sige at hans bog, på sin vis, markerer det skel hvor folkebiblioteket gradvist<br />
bliver sit eget delfelt inden for et større oplysningsfelt.<br />
Idealet i starten af det 20. århundrede var altså at skabe et folkebibliotek for alle,<br />
uanset sociale lag, et sted for oplysning, uddannelse og dannelse. Oplysningen<br />
kunne erhverves ved hjælp af faglitteraturen, af Steenberg kaldet den<br />
kundskabsgivende læsning. Den havde to aspekter: et der omfattede almen<br />
oplysning om politiske, sociale og videnskabelige aspekter, der på rustede<br />
borgeren til deltagelse i det demokratiske samfund og et andet hvori de praktiske<br />
fag var i centrum. Den dannende litteratur bestod af skønlitterære værker, historisk<br />
litteratur, biografier, samt værker om kunst- og litteraturhistorie (Ørom, 2005, s.<br />
17f). Målet var at myndiggøre borgerne i modsætning til almuebibliotekerne, der<br />
sandsynligvis kunne tage æren for at højne moralen blandt den jævne del af<br />
befolkningen, men ikke meget mere end det. Derfor burde folkebogsamlingerne, i<br />
Steenbergs øjne, naturligvis også have en mere fremtrædende karakter i samfundet<br />
end almuebibliotekerne, der i grunden ikke besad en egentlig samfundsmæssig<br />
legitimitet for sin eksistens. Hvor man på almuebibliotekerne betragtede almuen<br />
som uimodtagelig overfor oplysning, skete der nu et skift i forbindelse med synet<br />
på brugerne. Dog betød det ikke, at de blev betragtet som værende i stand til at<br />
tage vare på sin individuelle oplysningsproces og derfor skulle bogsamlingerne<br />
være formynderiske og styre borgeren mod den kundskabsgivende læsning<br />
(Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006, s. 79).<br />
27
Der har dog ikke altid hersket enighed om disse idealer. Der var en del stridigheder<br />
omkring, blandt andet, synet på lånerne, bibliotekets formynderi og hvordan dette<br />
skulle komme til udtryk i bibliotekets praksis. Frontlinjerne var trukket op mellem<br />
direktøren for statens bibliotekstilsyn, Thomas Døssing (1882-1947), og redaktør<br />
for Holbæks Amts Dagblad Rasmus P. Nielsen (1871-1936). Døssing<br />
repræsenterede den professionalisering af bibliotekarfaget, som Nielsen frygtede<br />
ville styrke statens monopol på oplysning. I sin artikel ” Folkebogsamlingerne for<br />
Folket og ved Folket” fra 1911 skrev han således:<br />
”Der synes at være Bestræbelser fremme i Retning af snarest at gøre<br />
Bogsamlingssagen til en Statssag. jeg synes, det kan være nok og mere end<br />
nok, at Staten bestemmer, hvad vi skal lære i Skolen, hvad Præsten skal<br />
prædike i Kirken og hvilke Salmer, vi maa synge. Lad os dog endelig blive<br />
fri for ogsaa at faa Staten til at bestemme hvilke Bøger, vi maa læse.[…]<br />
Lad os for alt beholde den store Stab af frivillige Bibliotekarer, der, fordi<br />
de lever midt i Befolkningen, forstaar dens Tarv og Trang og ved, hvad den<br />
kan fordøje, kan arbejde for Udbredelsen af god Læsning med større<br />
Udsigt til, at Frugten vil kendes, end nok saa godt uddannede<br />
videnskabelige Bibliotekarer, der lever mere blandt Bøgerne end blandt<br />
Menneskene.” (Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006, s. 83).<br />
For Nielsen kom oplysning dermed fra folket selv og ikke ved hjælp af<br />
professionaliserede bibliotekarer, der tilbragte størstedelen af deres tid blandt<br />
bøgerne i stedet for ude blandt befolkningen.<br />
Den traditionelle og den moderne fløj oplevede altså et sammenstød i spørgsmålet<br />
om hvorvidt det var bibliotekets brugere eller samling, der skulle definere<br />
folkebiblioteket.<br />
Efter et endeligt opgør i 1928 på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, blev<br />
dog Døssings diskurs, der endte med at blive den fremherskende (Jochumsen &<br />
28
Hvenegaard Rasmussen, 2006, s. 86). Dette afspejler sig også i biblioteksloven fra<br />
1920, hvor understøttelsen af kundskab og oplysning er indskrevet som en<br />
forudsætning for, at de lokale biblioteker kan få statstilskud. Bruger- og<br />
biblioteksdiskursen fortsatte på denne måde mere eller mindre uforstyrret frem til<br />
slutningen af 1960’erne. Oplysningsbegrebet blev her problematiseret blandt<br />
nogle af de yngre bibliotekarer, som bl.a. argumenterede for nye kvalitetskriterier,<br />
der tog udgangspunkt i brugernes behov og desuden startede en debat om<br />
materialevalget, der hidtil havde haft kvalitet som princip og ikke brugernes<br />
ønsker. Formidlingen endte med at gå fra en meget materialeorienteret til<br />
brugerorienteret og bibliotekerne åbnede så småt op for den ellers stærkt<br />
foragtede populærkultur. Dette skift i fokuseringen, skyldtes at bibliotekerne<br />
begyndte at bryde med de traditionelle universelle bibliotekssystemer og<br />
indordnede sig i stedet brugernes forskellige præferencer.<br />
Denne tendens prægede dog hele samfundet, at kvalitet ikke længere varr en<br />
absolut størrelse, men i stor grad et spørgsmål om efterspørgsel og bredde.<br />
Bibliotekets funktioner blev desuden udvidet fra kun at være et sted for oplysning<br />
til at have mange flere funktioner blandt andet som værested, mødested,<br />
kulturcenter og servicested. Med den nye bibliotekslov i 2000, der desuden<br />
ligestiller medierne er bogen blot et ud af flere forskellige medier bibliotekerne i<br />
dag tilbyder. Bibliotekerne tager i dag større hensyn til brugernes ønsker og behov<br />
i forbindelse med materialevalget og har således ikke på samme måde<br />
formynderiske funktion som tidligere. Der er desuden kommet flere<br />
kvalitetskriterier til og det er ikke længere så nemt at pege på hvad der er god<br />
kvalitet og hvad der er dårlig, da skellet har rykket sig en del.<br />
Folkebiblioteket har i det senmoderne samfund fået en opgave at løse, nemlig at<br />
redefinere sig på visse punkter. Ikke nødvendigvis i forhold til faktorer såsom<br />
legitimitet, snarere i forhold til den samfundsmæssige udvikling og de<br />
udfordringer det har ført med sig. Nye materialetyper, brugertyper og funktioner<br />
vil i de kommende år være punkter bibliotekerne skal være i stand til at holde trit<br />
med.<br />
29
4.4 Nye brugere<br />
4.4.1. Tweens (MBJ)<br />
Tweens er et begreb der de senere år har vundet indpas i den danske og<br />
internationale biblioteksverden. Det ses bland andet ved at Styrelsen for Bibliotek<br />
og Medier i marts 2010 lancerer et site målrettet til tweens. Sitet skal præsentere<br />
materialer som bøger, tegneserier, musik, computerspil og film<br />
(Pressemeddelelse: Bibliotekerne bag nyt børnewebsite, 2009). Eller ved at<br />
Gentofte Bibliotekerne i 2007 afholdte en temadag under titlen ”Tweens - forbrug<br />
af medier & chat - etik og moral”. Det ses også ved at flere biblioteker tænker<br />
tweens ind når de udtænker nye tilbud og tjenester, fx indgår det som en del af<br />
Randers Bibliotekernes aftale med byrådet for 2009-2010 at<br />
”der er skabt nye typer aktiviteter for børn og tweens - herunder oprettet<br />
2 "klubber" for tweengruppen i biblioteket eller på nettet”(Aftale mellem<br />
Byrådet og Randers Bibliotek 2009-2010).<br />
Der er altså et ønske om at imødekomme disse tweens og deres behov. Vi vil i det<br />
følgende forsøge at give et signalement af tweens.<br />
I litteraturen beskrives begrebet ofte i en markedsføringssammenhæng, der<br />
beskriver en bestemt aldersgruppe med bestemte markedsmæssige egenskaber, og<br />
det er også i markedsføringslitteraturen man finder de mest omfattende<br />
beskrivelser af tween-begrebet. Her bruges begrebet til at betegne børn der<br />
befinder sig mellem barndom og teenage-alderen. Der findes mange forskellige<br />
definitioner på hvilke alderstrin det præcis er, men vi går ud fra Siegel, Coffey og<br />
Livingston der har defineret det til at være børn i alderen 8-12 år. 12 år er sat som<br />
øvre grænsen da 13 er det første teen år, og man således ikke længere er between.<br />
(Siegel, Coffey og Livingston, 2001, s. 12).<br />
30
I deres bog ”The Great Tween Buying Machine – Marketing to Today's Tweens”<br />
giver Siegel, Coffey og Livingston en beskrivelse af Tweens og hvordan man<br />
markedsfører til dem. Selvom bogen er skrevet med henblik på markedsføring,<br />
giver den et godt indtryk af hvad tweens er for en størrelse. De bruger<br />
udviklingspsykologen Jean Piaget's kognitive klassifikation til at inddele børn i<br />
forskellige intelligenskategorier.<br />
I 0-2 års alderen udvikler børn en motorisk intelligens, gennem erfaring og<br />
eksperimentering begynder børn at udvikle tegn på egentlig tankevirksomhed, og<br />
i perioden udvikler barnet sig fra at være en blank tavle til at være en tænkende<br />
person. Fra 3-7 år udvikler barnet sig fra at være i stand til at interagere med<br />
omverdenen via sanser og bevægelse, til at kunne interagere ved hjælp af<br />
symboler. Mest tydeligt ses dette i barnets evne til at tale. Barnet er endnu ikke i<br />
stand til at tænke logisk, og det som står i vejen for denne evne er barnets<br />
egocentrisme, som skyldes at barnet endnu ikke er i stand til at sætte sig ind i<br />
andres følelser. Når barnet når 6-7 års alderen er det nået til et punkt i den<br />
kognitive udvikling der gør det i stand til at sætte sig ind i andres følelser. Det<br />
skyldes blandt andet mødet med sociale konflikter. Det næste udviklingstrin går,<br />
hos Piaget, fra 7-11 år og svarer til den kategori som Siegel, Coffey og Livingston<br />
kalder tweens. På dette stadie er barnet i stand til at løse problemer logisk og da<br />
barnet har fralagt sig egocentrismen, er det i stand til at fungere socialt - man<br />
kunne kalde det for barnets introduktion til den virkelige verden. Barnet bliver i<br />
stand til at kategorisere og klassificere forskellige elementer i hverdagen. Fx<br />
bliver det i stand til at forstå hvem der er højest eller lavest, tykkest eller tyndest,<br />
og det begynder at kategorisere sine kammerater. Siegel, Coffey og Livingston<br />
mener at det er denne evne der gør tweens i stand til at forstå brands. Tweens er<br />
også i stand til at forstå et længerevarende og abstrakt historie forløb, Pokémon og<br />
Harry Potter er glimrende eksempler herpå. Piagets sidste kategori går fra 11-15<br />
år og dækker således over teenagers. I denne periode fuldender barnet evnen til at<br />
tænke konceptuelt og abstrakt. Samtidig opstår der en ny form for egocentrisme.<br />
Det drejer sig om en selvbevidsthed som skyldes barnets evne til at forestille sig<br />
31
hvad andre tænker om det. Da barnet ofte vil være selvkritisk, vil forestillingen<br />
om andres tanker således også være kritiske. Her ligger en af forskellene på<br />
tweens og teens. Tweens leder også efter bekræftelse af deres ideer og valg, men<br />
ikke på samme paranoide måde som teens gør det (Siegel, Coffey og Livingston,<br />
2001, s. 5f).<br />
”The tween says, ”I am right, but what do you think?” The teen says ”I<br />
know you think I'm wrong, so I probaly am.”” (Siegel, Coffey og<br />
Livingston, 2001, s. 11).<br />
Tweens og teens har også forskellige grader af venskab. Tweens' venskab er<br />
baseret på gensidig tillid og hjælp. Børn i stadierne inden tween, har venskab der<br />
baserer sig på at de foretager sig ting sammen, men hos tweens betyder venskab<br />
også at man stoler på hinanden. Hos teens er venskab baseret på intimitet og<br />
gensidig forståelse de deler hemmeligheder, intime tanker og følelser med<br />
hinanden.<br />
Definerer man tweens ud fra deres alder, kan man sige at der altid har fandtes<br />
tweens, dersom der altid har fandtes 8-12-årige. Siegel, Coffey og Livingston<br />
argumenterer at der er nogle signifikante forskelle på tweens i dag, og tidligere<br />
tiders tweens. Det som har ændret tweens er deres erfaring og oplevelser. Nogle af<br />
de ting der har ændret sig er, ifølge forfatterne, familiestrukturen, teknologi er en<br />
livsstil, helte er blevet skrøbelige, skoler kan være farlige og kulturel diversitet er<br />
godt. Indtil midten af 1990'erne havde de fleste moderne tweens forældre, der<br />
tilhørte boomer generation (senere gennemgås boomer begrebet), men det har<br />
ændret sig, og i dag har de fleste tweens’ forældre, der tilhører den generation som<br />
forfatterne betegner som Generation X. Det er personer der er født mellem 1965<br />
og 1976. Genration X'ere er også selv vokset op i en usikker verden, med en høj<br />
skilsmisserate, AIDS, økonomisk ustabilitet og fyringer. Som et resultat af dette<br />
vil Generation X'ere blandt andet være mere beskyttende overfor familien som<br />
institution (Siegel, Coffey og Livingston, 2001, s. 17). En anden stor forskel fra<br />
32
tidligere tiders tweens, er at nutidens tweens får daglig erfaring med brugen af<br />
computere, avanceret mobiltelefoner og forskellige former for teknologi.<br />
Udviklingen går så hurtigt at tweens ofte er bedre til at betjene ny teknologi end<br />
deres ældre søskende.<br />
Da ”The Great Tween Buying Machine – Marketing to Today's Tweens” er en<br />
markedsføringsbog, undersøges det i bogen hvilke motiver der ligger bag tweens<br />
forskellige valg. Vi mener også at en forståelse af disse motivationer kan have<br />
betydning for bibliotekssektoren. Der findes fire forskellige essentielle<br />
motivatorer for tweens valg.<br />
! Magt – For en tween handler det om at have kontrol og være i stand til at<br />
deltage. Samt muligheden for at træffe sine egne valg.<br />
! Frihed – Når børn når tween 'alderen' begynder de for første gang at tænke<br />
på at flytte hjemme fra, og de begynder at frigøre sig fra forældre og andre<br />
autoriteter.<br />
! Sjov – er for tweens en sindstilstand eller en aktivitet, der ikke har noget at<br />
gøre med arbejde, det at være ked af det eller frygt.<br />
! Fællesskab – for tweens er det vigtigt at indgå som en del af et fællesskab,<br />
og det ligger dem meget på sinde at blive accepteret i deres forskellige<br />
grupper.<br />
I ”The Great Tween Buying Machine – Marketing to Today's Tweens” undersøges<br />
det, blandt tweens, hvilket af de ovenstående ord af det vigtigste for tweens, og<br />
det er fællesskab (belonging). Det mener forfatterne også kan være en del af<br />
forklaringen på internettets store udbredelse blandt tweens, da kommunikation via<br />
internettet understøtter deres behov for fællesskab.<br />
33
I stedet for motivationer, er en anden indgang tweens' behov. I artiklen ”Studying<br />
the everyday information behavior of tweens: Notes from the field” fremstiller<br />
Meyers, Fisher og Marcoux en metode til at undersøge tweens'<br />
informationsadfærd, der blandt andet går ud på at ændre perspektivet fra at<br />
undersøge tweens, til at undersøge med tweens. I artiklen opstiller de, ud fra<br />
Patrick Jones's bog ”New directions for library service to young adults”, en liste<br />
over syv udviklingsbehov hos tweens (Meyers et al., 2007, s. 313).<br />
! Fysisk aktivitet – Børn i voksealderen har brug for at kunne bevæge sig.<br />
! Kompetence og realisering – Tweens har behov for at vise deres værd, og<br />
modtage anerkendelse, da de er yderst selvbeviste.<br />
! Selv-definition – Tweens har behov for at udforske verden, og reflektere<br />
den i sine egne oplevelser.<br />
! Kreativt udtryk – De har brug for at udtrykke deres egen interesser, hvilket<br />
hjælper dem til at acceptere og forstå dem selv.<br />
! Positiv social interaktion – Tweens har brug for at blive støttet, og de har<br />
brug for at opbygge forhold til voksne og deres jævnaldrende.<br />
! Struktur og klare grænser – Et system med regler, sikkerhed og grænser<br />
understøtter muligheden for at udtrykke sig selv.<br />
! Meningsfuld deltagelse – Tweens har behov for at udtrykke deres sociale<br />
og intellektuelle evner og deres ansvarlighed.<br />
Disse behov er opstillet i forhold til at lave videnskabelige undersøgelser med og<br />
om tweens, men vi mener at de også kan bruges i en mere bred biblioteks<br />
sammenhæng.<br />
4.4.2 Gamere (MBJ)<br />
En anden måde at se på den 'nye' generation på er Gamers. I bogen ”The kids are<br />
alright - how the gamer generation is changing the workplace” definerer John C.<br />
Beck og Mitchell Wade de to overordnede generationer som findes i dag, som<br />
34
gamers og boomers. Boomers er den generation der er født efter anden<br />
verdenskrig, og hvis værdier hører til industrisamfundet. Gamers differentierer sig<br />
fra boomers ved at de har fundamentalt andre måder at arbejde på. De søger andre<br />
færdigheder og de lærer på andre måder. Den vigtigste årsag til dette, mener de to<br />
forfattere er at gamers er vokset med at spille computerspil. Beck og Wade<br />
opstiller syv principper der forklarer gamers adfærd, de vil her kort blive<br />
gennemgået. Gamers tror at alle kan få succes, det er bare et spørgsmål om at<br />
arbejde hårdt og længe nok, samtidigt er succes også afhængig af held, og det er<br />
ikke alting man kan styre. De er også mere imødekommende overfor teamwork,<br />
og er mere tilbøjelige til at lytte til det deres team eller deres ligemænd anbefaler<br />
end det som læreren eller chefen siger, og de kræver at komme på det rigtige<br />
team, med personer der er på deres niveau. Gamers ønsker at have overblik over<br />
de udfordringer der ligger foran dem, og hvad de skal gøre for at overvinde disse<br />
udfordringer. De udfordringer som de ikke kan se ignorerer de. Det er ikke alle fra<br />
gamer-generationen der spiller spil, og ikke dermed ikke alle som de ovenstående<br />
egenskaber passer på, men de to forfattere argumenterer for at det er så<br />
omfattende at det godt kan karakterisere hele generationen.<br />
Bogen er skrevet for at hjælpe arbejdsgivere med at håndtere den nye generation<br />
af ansatte, og fokuserer derfor på de problemstillinger som generationskløften<br />
mellem gamers og boomers skaber på en arbejdsplads. Man kan dog overføre de<br />
problemstillinger som gamers stiller virksomhederne overfor til<br />
folkebibliotekerne. Gør man det, bliver det for folkebibliotekerne et spørgsmål om<br />
hvordan de tiltrækker sig den nye generation af brugeres opmærksomhed, og<br />
hvordan de understøtter deres behov. Det vil sige, hvordan håndterer biblioteket<br />
brugere der får deres viden fra teamet og ikke fra autoriteter, hvordan understøtter<br />
folkebibliotekerne de nye brugeres behov for at mødes med andre på deres<br />
niveau, og deres behov for at udveksle erfaring.<br />
35
4.4.3 Nørdkultur (MBJ)<br />
Lars Konzack og Ian Dall betegner i deres bog ”Netgeneration og Nørdkultur”<br />
den nye generation som Netgenerationen, og sætter dem i modsætning til<br />
Kollektivisterne (også benævnt 68'erne) og Individualisterne (yuppierne). Dette<br />
kan sammenlignes med Siegel, Coffey og Livingston's Boomere og Generation<br />
X'ere.<br />
Bogen kan i høj grad ses som et opgør med de to tidligere generationer, og som en<br />
kritik af den måde de har forvaltet samfundet på. Denne kritik finder vi<br />
overdreven, og problematisk, og vi vil således ikke bruge disse aspekter af bogen,<br />
til gengæld vil den blive brugt som et forslag til et signalement af den nye<br />
generation. Lars Konzack er Cand. mag, i informationsvidenskab, spilforsker og<br />
forfatter til fantasybøger, mens Ian Dall er Cand. theol. og rollespiller. Deres bogs<br />
fokus er således i høj grad lagt på computer- og rollespils betydning for den nye<br />
generation.<br />
De to forfattere ser nørdkulturen som en subkultur, der er eksploderet og som i<br />
dag rækker ud i hele samfundet (Konzack og Dall, 2009, s. 31). Det kommer bl.a.<br />
til udtryk via computerspils og fantasybøgers store udbredelse. Nørdkulturen har<br />
stor indflydelse på computerspil, tegneserier, tv-serier og film, til gengæld er den<br />
endnu ikke slået kraftigt igennem intellektuelt i akademiske kredse. De mener, at<br />
når den nye generation først begynder at få indflydelse på<br />
samfundsinstitutionerne, vil nørdkulturens produkter, få en ændret status, fra at<br />
være populærkultur, til at blive anerkendt som finkultur.<br />
Eftersom nørdkulturen er udbredt til alle dele af samfundet, mener Konzack og<br />
Dall at der er tale om en hel generation, som de kaldet netgenerationen. Den er<br />
karakteriseret ved<br />
at være vokset op med Harry Potter, World of Warcraft, Facebook og Arto, og de<br />
er det man kunne kalde digitalt indfødte. Det betyder at de finder det naturligt at<br />
36
færdes i den digitale verden, ligesom det er naturligt at færdes i den ”virkelige<br />
verden”, og nettet er for dem et sted til fordybelse (Konzack og Dall, 2009, s. 29).<br />
De store verdens-begivenheder der har været med til at påvirke netgenerationen,<br />
er terrorangrebet på World Trade Center i 2001, den internationale finanskrise og<br />
valget af Barack Obama som USA's præsident. Dette står i modsætning til<br />
tidligere generationer, hvor fx den kolde krig kan have haft stor betydning. Når<br />
netgenerationen bliver ældre vil den, ifølge forfatterne, sandsynligvis gøre oprør<br />
mod forældre generationen, og allerede nu opbygger de deres egne frirum, via<br />
mobiltelefoner og Internettet, hvor de kan kommunikere frit, uden at blive<br />
overvåget af deres forældre. Netop Internettet er en vigtig faktor for<br />
netgenerationen. Det underminerer de to tidligere generationers stærke medie;<br />
fjernsynet og bruges af netgenerationen til at publicere, udveksle og fremfinde<br />
idéer og til at understøtte de forskellige interesse-fællesskaber de indgår i. Man<br />
kan forestille sig meget specifikke interesseområder som kun få mennesker<br />
interesserer sig for, de kan finde hinanden via internettet og udveksle erfaringer.<br />
Således kommer der med netgenerationen en fornyet fokus på fællesskab, men det<br />
er en anden form for fællesskab end det som 68erne stod for. Her handler det om<br />
netbaserede interessefællesskaber, med medlemmer over hele verden, og i disse<br />
fællesskaber foregår der global vidensdeling på højt plan, hvilket er med til at<br />
understøtte deres samfundsposition.<br />
37
5. Analyse (F)<br />
Med afsæt i de foregående teori-afsnit, vil vi i det følgende analysere<br />
senmoderniteten og de nye brugergruppers indvirkning på tre konkrete<br />
folkebiblioteker. Derudover gennemgås en række eksempler på hvordan et nyt<br />
medie, nemlig computer- og videospil, kan implementeres på bibliotekerne blandt<br />
tweens, teenagere, gamere og nørder.<br />
Vores udgangspunkt bestod i en tese om, at der på de danske folkebiblioteker de<br />
senere år er sket en udvikling i forhold til brugergrupperne. I takt med at vi har<br />
bevæget os fra det moderne til et senmoderne samfund, har vi en formodning om<br />
at borgerne har ændret sig. Ved folkebibliotekernes fødsel i starten af det 20.<br />
århundrede, opstod også et myndiggørelsesprojekt i forlængelse af det europæiske<br />
oplysningsprojekt. Biblioteket havde dermed til formål at danne, oplyse og<br />
dermed myndiggøre borgeren i, blandt andet, det politiske liv og denne havde<br />
ikke direkte indflydelse på bibliotekets virke. Siden 1960erne har bibliotekets<br />
rolle overfor brugeren ændret sig, især med tanke på den øgede værdirelativisme.<br />
Rollerne er gradvist byttet om, bibliotekerne har mistet sit monopol på formidling<br />
af viden og er nu i konkurrence med andre institutioner. Det betyder at<br />
brugertilfredshed og brugerønsker er kommet i fokus og bliver inddraget i<br />
bibliotekets udvikling. Det skyldes flere ting, blandt andet har kvalitetsidealet<br />
rykket sig og favner nu bredere og på en anden måde. Der bliver ikke gjort forskel<br />
på fin- og lavkultur og det gør naturligvis en stor forskel i forhold til<br />
mulighederne for at efterkomme brugernes ønsker og stadig betragte ens<br />
bibliotekariske arbejde som kvalitetsstemplet.<br />
5.1.1. Tårnby Hovedbibliotek (F)<br />
I et interview (se Bilag 2 for transskription af uddrag fra interviewet) med<br />
publikumschef Gudrun Møller spurgte vi ind til arbejdet med forskellige<br />
brugergrupper på Tårnby Hovedbibliotek. Som udgangspunkt kunne hun ikke<br />
38
genkende de skel som vi fremlagde for hende, dvs. distinktionen mellem tweens,<br />
nørder og gamere. Bibliotekarerne på Tårnby Hovedbibliotek, ser ikke på de unge<br />
med helt samme øjne – dog anerkendte Gudrun Møller at der er tale om en<br />
bestemt gruppe af unge mellem 8-20-årige, men de går primært under de mere<br />
almene betegnelser: børn og unge (eller teenagere). Biblioteket forholder sig ikke<br />
direkte til nye brugertypers behov i forhold til indkøb af materialer, men Gudrun<br />
Møller påpegede at det ikke nødvendigvis behøver at forholde sig sådan for at<br />
biblioteket kan opnå popularitet blandt lånerne – for de kommer under alle<br />
omstændigheder:<br />
”Det som jeg sidder og tænker på er, at de er der jo selvfølgelig, men på<br />
en eller anden måde er det jo bestemt af at der er nye materialetyper. Det<br />
er egentlig materialetyperne der bestemmer at biblioteket bliver brugt<br />
anderledes og nogle af dem der kommer og som I jo opererer med på den<br />
måde. Det er de samme som altid er kommet her, der er bare andre tilbud<br />
til dem eller også er de ikke kommet så meget, men så er de måske kommet<br />
og brugt bøgerne. Meget af det hænger sammen med hvilke materialetyper<br />
vi har og hvordan vi vægter vores indkøb.” (Bilag 2)<br />
Der er altså for Tårnby Hovedbibliotek ikke tale om nye brugertyper på<br />
biblioteket, men om ændret brug af biblioteket. Det hænger, for dem, sammen<br />
med sidestillingen af medierne og de siden 2000 er der da også kommet en række<br />
nye medietilbud på de danske folkebiblioteker, såsom et udvidet filmrepertoire,<br />
konsolspil, pc-spil og cd-rommer i det hele taget. Disse nye medier er for<br />
biblioteket ikke kommet ind som et ændret krav fra brugerne.<br />
39
”Vi tilbyder nogle andre materialer og dét giver en anden adfærd og<br />
kultur på biblioteket– men jeg er ikke sikker på at det er kommet som et<br />
brugerkrav, for folk stiller jo ikke nogen krav til et bibliotek på den måde.<br />
Når tilbudene dog først er der, kan de godt blive brugt massivt og af<br />
forskellige grupper. Vi er jo i konkurrence, så hvis ikke vi har det finder<br />
man det jo andre steder.” (Bilag 2)<br />
Som tidligere nævnt er der i takt med den øgede globalisering skete en eksplosion<br />
af kulturtilbud. Samtidigt lever vi i et forbrugssamfund med gennemsnitlig flere<br />
penge mellem hænderne end for bare 20 år siden. Derfor er vi typisk i stand til at<br />
købe de kulturprodukter vi ønsker. Det er blandt andet årsagen til at bibliotekerne<br />
i dag står overfor en øget konkurrence. Den digitale revolution kan også ses som<br />
et konkurrenceparameter. På internettet kan mange efterhånden selv løse opgaver,<br />
der tidligere tilhørte biblioteket. Forespørgsler af leksikal og faktuel karakter,<br />
såsom information om hønseavl og færgetider, er ikke længere en arbejdsopgave<br />
som biblioteket behøver afsætte så meget tid til. Til gengæld har<br />
folkebibliotekerne indset at deres formidlingsflader må spænde videre end førhen<br />
og derfor har mange af dem investeret både tid og ressourcer i diverse<br />
internettjenester og koncepter. Et eksempel herpå er spørgetjenesten ”Spørg<br />
Olivia”, der er udviklet i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne, Herning<br />
Central-bibliotek, Silkeborg Bibliotek og Danmarks Radio:<br />
”Den fælles vision var at forbedre og udvikle børns adgang til information<br />
og opnå kontakt med nye brugere. Spørgetjenesten skulle på samme tid<br />
kvalificere den traditionelle biblioteksbetjening og transformere den til et<br />
nyt medie[...]” (www.spoergolivia.dk)<br />
Det viser i høj grad hvordan tre biblioteker har været i stand til at identificere<br />
brugernes ændrede vaner, og har reageret på denne ændring for at tilpasse<br />
bibliotekets ydelser. Ovenstående citat viser også en dobbelthed i denne type<br />
40
tiltag. På den ene side ønsker bibliotekerne at forbedre brugerens adgang til<br />
information, og på den anden side er det samtidigt et<br />
kompetenceudviklingsprojekt for de tre biblioteker.<br />
Ifølge Gudrun Møller kan det ellers være meget usikkerhed forbundet med<br />
omstillingen fra traditionel biblioteksbetjening til flermediel biblioteksbetjening. I<br />
forbindelse med Qvortrups tredje oplysningsepoke kan man på forhånd forstille<br />
sig at omstillingsprocessen for nogle medarbejdere vil være svær, da ikke alle er i<br />
stand til at udvise fleksibilitet, evnen til at improvisere, forandre og omstille os.<br />
På Tårnby Hovedbibliotek er personalet ved at undergå en forandringsproces. De<br />
er ved at lære at tænke anderledes, da de skal vænne sig til at tænke internettet, e-<br />
ressourcer og det digitale ind i fx referencesituationer. Det er somme tider svært<br />
for personalet at blive fortrolige med de nye digitale ressourcer og det gælder ikke<br />
kun de ældre, men også de unge i 20erne og 30erne. Gudrun Møller mener, at det<br />
sandsynligvis kun er tweens og teens der benytter disse medier som så integreret<br />
en del af deres hverdag, at brugen af dem falder dem naturligt.<br />
”Det er godt nok en turbulent tid.” (Bilag 2)<br />
Der er en masse bekymringer forbundet med et sådan skift. Det kan være svært at<br />
afgøre hvornår man vægter forkert. Man skal fx være opmærksom på ikke at<br />
fokusere for meget på visse brugertyper, og dermed komme til at støde andre fra<br />
sig. Gudrun Møller indrømmer at de sommetider har truffet forhastede<br />
beslutninger i forsøget på at efterkomme de unges krav om et smart og moderne<br />
bibliotek. Til tider har man sat ind på steder hvor der ikke har været en reel<br />
efterspørgsel.<br />
Blandt bibliotekarerne er der fra tid til anden nogle konflikter opstået i denne<br />
forbindelse. Mange af dem har tidligere været knyttet til bestemte afdelinger på<br />
biblioteket og dermed haft hvert deres ansvarsområde. Nu har hver bibliotekar en<br />
større kontaktflade med hele biblioteket og sidder derfor oftere i forskellige<br />
41
afdelinger. Det kan skabe usikkerhed omkring håndteringen af fx de larmende<br />
børn. Hvis medarbejderen ikke er vant til at beskæftige sig med denne gruppe og<br />
er bange for at virke uvenlig, kan der opstå en situation hvor en anden<br />
brugergruppe, typisk de ældre borgere, føler sig generet. De ældre, dvs. 50+, er<br />
dog generelt tilfredse med biblioteket og dets forskellige arrangementer, viser en<br />
undersøgelse biblioteket for nylig har lavet. Dog kan der også komme nogle<br />
konflikter i forbindelse med den gradvise afskaffelse af læsesalsfunktionen.<br />
Biblioteket står nemlig overfor et større indretningsprojekt, hvor blandt andet<br />
læsesalen skal lukkes og der vil i stedet blive indrettet en stillezone. Ironisk nok<br />
har det været bibliotekarerne der har haft sværest ved at give slip på læsesalen,<br />
men også mange af de ældre vil se det som en negativ afvikling. Tårnby<br />
Hovedbibliotek vil indrette biblioteket ud fra et princip om zoner, dvs. stillezoner,<br />
larmezoner, børnezoner, spillezoner, opholdszoner, musikzoner osv.<br />
5.1.2. Århus Kommunebiblioteker (F)<br />
Århus Kommunes Biblioteker består af et hovedbibliotek i Århus og 18<br />
forskellige lokalbiblioteker. Hovedbiblioteket står overfor en flytning og skal i<br />
2014 flytte til et nyt multimediehus i Århus Havn, i den forbindelse bliver det til<br />
et af Danmarks største folkebiblioteker. Vi har været i mail korrespondance med<br />
Karen Marie Overgaard Madsen, fra Århus Kommune Kultur og Borgerservice,<br />
der har svaret på vores spørgsmål på vegne af Århus Kommunes lokalbiblioteker.<br />
Lokalbibliotekerne har blandt andet børn og børnefamilier og den kompetente<br />
digitale borger som strategiske indsatsområder for 2010. Man har fundet frem til<br />
disse områder ud fra en dialog med bibliotekernes personale og<br />
samarbejdspartnere, men også med udgangspunkt i behovet og mulighederne for<br />
at udvikle bibliotekets tilbud så de passer til brugernes ønsker og behov. De<br />
enkelte lokalbiblioteker har desuden hver i sær deres egne indsatsområder der er<br />
tilpasset lokalbefolkningens demografiske sammensætning, og hvert bibliotek har<br />
en høj grad af selvforvaltning, hvilket giver dem mulighed for dette.<br />
42
For at kortlægge brugernes behov, foretager kommunen hvert 4. år en stor<br />
kulturvaneundersøgelse, og hvert lokalbibliotek foretager ca. hvert 4.-5. år en<br />
brugerundersøgelse. Derudover benytter de sig af statistik på udlånstal og<br />
besøgstal, kvalitative interviews med både enkelt personer og fokusgrupper,<br />
netværkssamarbejde i lokalområdet, direkte kontakt med brugeren – både digitalt<br />
og ansigt til ansigt, samt iagttagelser. (Bilag 3)<br />
Flere lokalbiblioteker har klubber for børn og børnefamilier, herunder<br />
læseklubber for læsehungrende børn. I disse klubber mødes børn med en<br />
børnebibliotekar og de kan diskutere forskellige bøger. I vores afsnit om nye<br />
brugertyper har vi beskrevet hvordan der findes forskellige motivatorer for<br />
tweens. Læseklubberne kan motivere tweens ved at understøtte deres lyst til have<br />
kontrol og være i stand til at deltage, samt at indgå som en del af et fællesskab.<br />
Samtidigt styrker læseklubberne også flere af de udviklingsbehov som vi har<br />
nævnt. At lukke børnene ind i bøgernes verden, skulle gerne give dem mulighed<br />
for at reflektere de oplevelser de for, i deres egne liv. I det de giver børnene en<br />
chance for at diskutere bøgerne, lader de dem visse deres værd, og forhåbentligt<br />
modtage anerkendelse for dette, samtidigt understøtter de børnenes behov for at<br />
opbygge relationer til deres jævnaldrene og til andre voksne. (Århus Kommunes<br />
Årsberetning 2008, Borgerservice og Biblioteker)<br />
På lokalbibliotekerne i Århus har man oplevet en konflikt mellem bibliotekets<br />
forskellige brugergrupper. Bibliotekernes indretning danner diverse rum der ligger<br />
op til forskellig brug. Det kan være rum for socialsamvær, rum for inspiration<br />
eller rum for fordybelse. De fleste af lokalbibliotekerne har begrænsede fysiske<br />
rammer, og det kan derfor være svært for dem at holde disse fysiske rum adskilt<br />
og opretholde grænserne. Dette kan give en utilfredshed bland nogle<br />
brugergrupper da de føler at de bliver generet af andre brugergruppers ”larmende”<br />
aktivitet. (Bilag 3) Som vi tidligere har nævnt er et karakteristika ved den nye<br />
brugertype vi kalder gamers, at de gerne kommunikere i teams, og at de er ivrige<br />
43
efter at lære fra deres ligemænd, og vi har også beskrevet hvordan tweens har<br />
behov for at udfolde sig fysisk. Det er nok disse egenskaber der her kommer i<br />
konflikt med de snævre fysiske rammer på et lille lokalbibliotek. Karen Marie<br />
Overgaard Madsen nævner også en anden konflikt der er opstået i forbindelse<br />
med bibliotekets ændrede tilbud og formidlingsformer, nemlig at det hun kalder<br />
klassiske biblioteksbrugere føler at den måde at bruge biblioteket på som de<br />
repræsentere, bliver nedprioriteret. Ofte skifter disse ”klassiske” brugers brug<br />
også i takt med at biblioteket ændrer sig. Det sker ifølge Karen Marie at brugens<br />
ser det positive i forandringerne og kan koble det fysiske med de virtuelle. Det<br />
kan skyldes at det ikke kun er på biblioteket at disse ændringer sker men, som vi<br />
har beskrevet i vores teori afsnit, i hele samfundet.<br />
5.1.3. Gladsaxe Bibliotekerne (F)<br />
Gladsaxe Bibliotekerne består af et hovedbibliotek og fire filialer. Vi har været i<br />
mailkorrespondance med bibliotekerne udviklingskonsulent Heidi Jørgensen<br />
(Bilag 4), for at få svar på hvordan de oplever de nye brugertyper. I bibliotekerne<br />
bruger de ikke egentlig strategiske værktøjer til at identificere deres<br />
brugergrupper, men de benytter sig af statistik på udlån, reserveringer, og<br />
samtidigt forsøger de at være opmærksomme på brugernes adfærd. Det statistiske<br />
materiale som biblioteket anvender, siger dog mere om de måder biblioteket<br />
bliver brugt på, end det siger noget om brugertyper.<br />
På bibliotekerne inddeler de brugerne i det Heidi Jørgensen kalder for en mere<br />
traditionel og overordnet brugerinddeling, det vil sige børn, unge og voksne. De<br />
forsøger at afspejle disse brugergruppers forskellige behov i indretningen af<br />
biblioteksrummet. Dette gøres ved at inddele biblioteket i forskellige områder, der<br />
på hver sin måde opfordre til forskellige former for brug. Gladsaxe Bibliotekerne<br />
har også tilbud til mere specifikke brugertyper, så som ældre, handicappede og<br />
borgere med anden etnisk baggrund. (Bilag 4)<br />
44
Kommunens biblioteker arbejder i dag ud fra en helt ny struktur. Tidligere var den<br />
sådan at hver filialbibliotek var det man kunne kalde en slags ”mini”<br />
hovedbibliotek, dette gælder især i forhold til indhold. Det vil sige at alle<br />
filialerne skulle forsøge at dække så bredt som muligt, og være i stand til at<br />
betjene alle brugertyper og svare på alle slags forespørgsler. Denne struktur er nu<br />
blevet lavet om, og man arbejder ud fra et princip om at den enkelte filial skal<br />
spille hver sin rolle i kommunens samlede bibliotekstilbud, mens hovedbiblioteket<br />
bibeholder den mere generelle funktion.<br />
Under den nye struktur har kommunen fået to café-biblioteker. De ligger i<br />
forbindelse med socialt boligbyggeri, og skal servicere de borger der bor i<br />
området. Dette sker både ved at de fungerer som socialt mødested og som lokal<br />
samarbejdspartner og facilitator. Café-bibliotekernes indretning og materialer<br />
tilpasses i høj grad brugernes brug af biblioteket, dette gøres som nævnt med<br />
statistik på de enkelte materialetyper og ved at observere borgernes adfærd på<br />
biblioteket, så som avislæsning, brug af computere og anvendelse af<br />
biblioteksrummet som mødested. (Bilag 4) De to andre filialbiblioteker i<br />
kommunen koncentrerer sig om henholdsvis børnefamilier og film, IT og digitale<br />
medier.<br />
Ifølge Heidi Jørgensen har bibliotekerne ikke oplevet konflikter mellem de<br />
forskellige brugergrupper, og biblioteket nye struktur kan være en del af årsagen<br />
til dette. Det er bibliotekernes hensigt at de i fremtiden skal gøre deres forskellige<br />
profiler endnu mere målrettede, sådan at de i endnu højere grad kan understøtte de<br />
mangeartede brugergrupper. (Bilag 4).<br />
Gladsaxe Bibliotekerne præsentere med deres nye struktur en løsning på det<br />
problem, som også er til stede på Århus Bibliotekernes lokalbiblioteker. Nemlig at<br />
det kan være svært at understøtte flere forskellige slags brug af biblioteksrummet,<br />
især når de fysiske rammer er begrænsede. Ved at tildele bibliotekerne forskellige<br />
roller sørger man for at samle brugere med de samme interesser på de samme<br />
45
iblioteker, og der ved opnår man forhåbentligt også en mere ensartet brug af de<br />
enkelte biblioteker. Det skulle gerne betyde at de forskellige brugere i mindre<br />
grad kommer til at have konflikter med hinanden, da deres adfærd på biblioteket<br />
afspejler den adfærd som biblioteket ligger op til.<br />
5.1.4. Indretning (F)<br />
I vores undersøgelser af brugertypernes indvirkning på de tre ovenstående<br />
biblioteker, er det blevet evident at løsningen på de konflikter der kan opstå<br />
imellem de klassiske brugertyper, og dem vi har kaldt tweens, nørder og gamere,<br />
ligger i biblioteksindretningen. Derfor har vi her et kort afsnit om<br />
biblioteksindretning. Tårnby Hovedbibliotek ønsker at indrette deres<br />
biblioteksrum ud fra principperne om zoner. Det er ikke første gang et bibliotek<br />
indretter biblioteksrummet ud fra netop disse principper og det kan i<br />
virkeligheden godt betragtes som en slags tendens i dette årti.<br />
Eksempelvis har Næstved Hovedbibliotek i 2004 fået en helt ny bygning tegnet af<br />
arkitekten Jan Amby og indrettet af arkitekten Brian Wendin. Nettoarealet er på<br />
4.820 m2 og bygningen har, med inventar, i alt kostet ca. 64 millioner kroner<br />
(Stryhn, 2008, s. 66f). Behovet for et nyt biblioteksrum var inden da stort, for de<br />
daværende lokaler var små og indbød ikke til studier eller ophold. I 2001<br />
begyndte de ansvarlige at se sig om efter inspiration fra forskellige steder, blandt<br />
andet fra hoteller, lufthavne, butikker og boghandlere. Det stod på det tidspunkt<br />
efterhånden klart at biblioteket skulle kunne tilbyde en opholdsfunktion, altså<br />
indbyde til at blive et sted mellem hjem og arbejde, også kendt som det tredje<br />
sted.<br />
Det nye bibliotek afspejler netop behovet for et stort udbud af forskelligartede<br />
opholdssteder, medier og digitale ressourcer. Udover dette behov, har brugerne<br />
også haft behov for mange biblioteker i et. Biblioteket er således opdelt i flere<br />
afdelinger med hver deres funktion og med varierende gulv for hver funktion. På<br />
torvet er der både sidepladser, studiepladser og kunst udstillet i montrer. Man kan<br />
46
vælge at sidde ved borde på selve torvet eller i orkanens øje. Det fungerer som et<br />
afskærmet studie- eller fordybelsesområde og er placeret centralt på torvet i<br />
biblioteket. Børnebiblioteket skal fungere som et frirum for børnene, hvor de kan<br />
få mulighed for at slippe deres fantasi og nysgerrighed løs – ved hjælp af læsning,<br />
leg og læring. Der er en eventyrtrappe, der kan bruges som fortællerhjørne, lege-<br />
og tilskuerplads for børnene og den ”blå grotte”, kan benyttes hvis man ønsker at<br />
være for sig selv mens man leger eller læser.<br />
Ifølge biblioteksleder Nanna D. Stryhn har børnebiblioteket dog ikke opfyldt den<br />
oprindelige vision om at blive et kreativ, sprudlende, interaktivt sted. Selve<br />
visionen har dog stemt overens med de forhold vi har identificeret skal være til<br />
stede for at skabe interesse for biblioteksrummet fra de nævnte nye brugergrupper.<br />
At det dog ikke er lykkedes kan skyldes flere ting, blandt andet at børneafdelingen<br />
ikke har adskilt sig synderligt fra resten af biblioteket, hverken stilmæssigt eller<br />
fysisk og derfor er der mulighed for at skabelsen af et selvstændigt rum for børns<br />
udfoldelse ikke har været til stede.<br />
Et andet interessant bibliotek er Fredericia Bibliotek, der har valgt at indrette sig<br />
efter ni definerede brugergrupper: Studerende, skoleelever, tosprogede,<br />
læsesvage, seniorer, dagpasning, familier, con amore og unge (Lauridsen, (2009),<br />
s. 18). Con amore skal forstås som den gruppe af brugere, der er lystlæsere og<br />
som er gode ambassadører for biblioteket. Det er en forholdsvis uhomogen<br />
gruppe, der hverken er kendetegnet ved fælles præferencer eller karakteristika.<br />
Der har dog ikke været nogen egentlig brugerinvolvering i beslutningsprocesserne<br />
omkring nyindretningen i 2008. Fredericia Bibliotek er specielt, især fordi de<br />
indretningsansvarlige har valgt at undvære tilstedeværelsen af en egentlig børne-<br />
og ungdomsafdeling. Det kan muligvis skyldes et ønske om at netop denne<br />
gruppe bør kunne sprede sig over hele biblioteket og man desuden ikke vil binde<br />
dem an på en afdeling de måske betragter som malplaceret i forhold til deres<br />
præferencer.<br />
47
5.1.5. Spil og bibliotekerne (F)<br />
Spilkonferencen ”Sæt biblioteket på Spil” afholdtes som et en-dagsseminar i<br />
Middelfart d. 28. januar, 2009.<br />
Det første oplæg blev holdt af udviklingschef for Gladsaxe Bibliotekerne, Esben<br />
Fjord. Oplægget handlede om hvilken rolle spillene har på bibliotekerne og<br />
hvordan man kan tænke spil ind i moderne bibliotekstilbud.<br />
Først og fremmest gennemgik han folkebiblioteket ud fra et historisk synspunkt:<br />
Den noble grund til, at man i sin tid oprettede folkebibliotekerne var at almuen<br />
skulle have mulighed for at blive rustet til samfundet og blive dannet.<br />
Folkebiblioteket har altså sin fundering ud fra tanken om oplysning og<br />
demokratisering.<br />
Udviklingsmæssigt gik bibliotekerne i industrisamfundet i retning af at være<br />
resultatorienterede, med en fokusering af målbare kvantificerbare værdier og<br />
relationerne mellem menneskerne og vidensdeling mellem bruger og personale<br />
var ikke så vigtige. Efterhånden er der så småt ved at ske en flytning af fokus,<br />
nemlig en tilbagevenden af værdier såsom dannelse, formidling og videndeling.<br />
Ifølge Esben Fjord, skal formidling af spil ske gennem en gensidig relation, der<br />
bygger på netop de værdier, mellem biblioteket og brugeren.<br />
Esben Fjord introducerede to nye brugerbegreber, der definerer de to primære<br />
grupper som bibliotekerne i dag står overfor – nemlig gamerne og boomerne.<br />
Boomerne er de generationer der er født mellem 1940'erne og 1970'erne. Som vi<br />
tidligere har gennemgået er gamerne motiverede, prøvende og ikke bange for at<br />
fejle, selvsikre, sociale og analytiske. Gamere vil i høj grad forlange at<br />
bibliotekerne har de nyeste medier, her under spil, ellers vil mange af dem<br />
sandsynligvis fravælge biblioteket.<br />
På den anden side er boomerne, der er vokset op under industrialiseringen,<br />
karriereambitiøse, materialistiske, skeptiske, perfektionistiske og idealistiske.<br />
Disse to grupper har hver deres værdier: Gamernes værdier =<br />
informationssamfundet dannelse og boomernes værdier = industrisamfundets<br />
dannelse.<br />
48
Esben Fjord problematiserer denne ulighed og rejser spørgsmålet om hvorvidt<br />
man i højere grad kan skabe et bibliotek, der baserer sig på<br />
informationssamfundets dannelse. Biblioteksloven stiller på sin vis allerede krav<br />
om ligestillingen af medierne på bibliotekerne. Samtidigt stiller den også krav om<br />
aktualitet, alsidighed og kvalitet i udvalget af materialer. Han har foretaget en<br />
statistisk udregning af bestanden på bibliotekerne i forhold til fordelingen af de<br />
forskellige materialetyper og disses udlån.<br />
Resultatet på denne udregning viser, groft sagt, at mens der er omkring 2 udlån pr.<br />
bog, er der 10 udlån pr. multimedie, dvs. spil - hvilket antyder, at interessen for<br />
disse er stor. Samtidig koster det nærmest det samme at låne disse ud, så en<br />
eventuel undskyldning om at det er for dyrt at have mange multimedier kan ikke<br />
gøre sig gældende. En sammenligning af 89 konsolspil i DBC's Netbutik og på<br />
196 titler på hjemmesiden Billigspil.dk, fortæller at det kun er lige under<br />
halvdelen af alle titler man kan skaffe til bibliotekerne. Kravet om alsidighed<br />
kunne altså det være bedre, dog opfyldes kravet om aktualitet, da mange af<br />
spillene er med på Biligespil.dk's Top-10, dvs. det er dem der bliver købt flest af.<br />
Med hensyn til kvalitetskravet, mener Esben Fjord, er det svært at definere hvad<br />
kriterierne er for kvalitet når man indkøber computerspil og hvordan kan<br />
folkebibliotekerne sikre at spillene lever op til kravet i loven om kvaliteten?<br />
Gudrun Møller kom ind på en lignende problemstilling i forbindelse med vores<br />
besøg på Tårnby Hovedbibliotek:<br />
”[...]vi havde f.eks. en computer hvor man kunne spille, når det nu ikke<br />
kunne være anderledes, men hvad skulle man så spille, for det var dårlige<br />
spil man havde dengang – der er sket en kæmpe udvikling der – men vi<br />
var længe om at vende skuden.” (Bilag 2)<br />
Man kan fornemme, at der til at starte med har været en vis modvilje forbundet<br />
med implementeringen af multimedier i biblioteksrummet. Det er ikke utænkeligt,<br />
at man biblioteker havde det på netop samme måde i 90erne og 00erne da de<br />
første spille-pc'ere blev indkøbt til bibliotekerne. Selvom de manglende konkrete<br />
49
kriterier for kvalitetsvurdering af spillene, lyder det på Gudrun Møller som om<br />
man sagtens kunne afgøre hvorvidt spillene var gode eller dårlige.<br />
En af grundende til at bibliotekarerne har svært ved at bedømme spillenes kvalitet<br />
hænger sammen med det senmoderne samfunds værdirelativisme. Den betyder,<br />
som nævnt, at skel som lav- og finkultur ikke længere kan legitimeres i<br />
samfundet. Derfor er bibliotekerne nød til at opstille nye kriterier for<br />
kvalitetsbegrebet. Et af disse kriterier er i dag, brugertilfredshed og -efterspørgsel.<br />
På Tårnby Hovedbibliotek har de foretaget en undersøgelse (der dog ikke er<br />
færdigbehandlet) af voksnes brug af spil, hvilket i denne sammenhæng er værd at<br />
bemærke. På dagsseminaret fik vi det indtryk, at det primært er børn og unge man<br />
retter formidlingen af spil ind efter. Formålet med undersøgelsen er for Tårnby at<br />
identificere en bestemt gruppes præferencer og behov. Det er typisk voksne mænd<br />
i alderen 20-35. De tilhører, til en vis grad, den føromtalte generation af nørder.<br />
De benytter sig ikke rigtig af bibliotekets tilbud, udover spillene og undersøgelsen<br />
skal klarlægge hvorvidt flere spil eller andre slags spil kan tiltrække dem (Bilag<br />
2)? Hvis brugerne har svaret tilfredsstillende, kan denne metode fremover<br />
benyttes som værktøj til en kvalitetsvurdering af multimedier.<br />
Esben Fjord opstillede fire fremtidige biblioteksscenarier, som skulle illustrere<br />
hvordan bibliotekerne eksempelvis kan forholde sig til spillene:<br />
1. Computerspilfilialen - dvs. biblioteker, der indeholder et bredt udvalg af<br />
multimedier og computere.<br />
2. Alternative samarbejder - man må kigge ud over sin egen navle og åbne<br />
op for samarbejde med andre virksomheder og/eller e-foreninger.<br />
3. Alternative kompetencer - man må eventuelt benytte sig af brugernes<br />
kompetencer.<br />
!" Fokus på digital dannelse - Folk skal lære noget gennem spil. (Se<br />
oplægsdokumenter).<br />
Idéen om en computerspilfilial er det ikke utænkeligt, at Esben Fjord har<br />
udbygget i forhold til Gladsaxe Bibliotekernes inddeling i forskellige<br />
50
profilbiblioteker. At samle kompetencer og ressourcerne til et sted, ligger ikke<br />
langt fra forestillingen om senmodernitetens ekspertsystemer og giver på den ene<br />
side en øget professionalisering.<br />
Med hensyn til alternative samarbejdspartnere for bibliotekerne, dvs.<br />
spilproducenter, professionelle gamere eller e-foreninger, kan dette kun ses fra en<br />
positiv side. Idéen åbner op for muligheden for at arbejde sammen med nogle af<br />
de brancher, der repræsenterer de alternative kulturtilbud som brugeren ellers<br />
stilles overfor.<br />
Scenario tre viser, at Esben Fjord finder brugernes kompetencer værdifulde og det<br />
er i det hele taget en holdning man godt kan fornemme blandt folkebibliotekerne i<br />
Danmark. Man er således kommet langt på de over 100 år der er gået siden de<br />
første folkebogsamlinger, hvor bibliotekaren varetog borgernes kundskabsgørelse<br />
i bedste formynderiske stil. Dette skridt er uhyre vigtigt i forhold til tweens, der jo<br />
netop har behov for at vise deres egne kompetencer og modtage anerkendelse for<br />
deres værd og det vil de her kunne få mulighed for. Som Gudrun Møller også<br />
nævner, er det jo faktisk tweens og teenagere der har bedst styr på de nye<br />
teknologier. I modsætning til de bare 20-30-årige har de 8-20-årige en helt anden<br />
fortrolighed med det digitale. De er vokset op efter den digitale revolution og<br />
computere og sociale netværksfælleskaber er en naturlig del af deres liv, hvor det<br />
hos de ældre er noget tillært. Man vil også kunne tiltrække flere gamere, da de<br />
ofte er mere tilbøjelige til at lytte til deres ligemænd end det autoriteten siger.<br />
Eksperterne sidder således, i visse sammenhænge, på den anden side af skranken<br />
og det er oplagt, ifølge Esben fjord, at inddrage dem i biblioteket på en anden<br />
måde.<br />
5.1.6. Det virtuelle formidlingsrum (F)<br />
Det er dog ikke kun i det fysiske rum, biblioteket kan formidle spil til brugerne,<br />
det kan også gøres virtuelt.<br />
51
Anne Marie Johnsen, projektkoordinator og Claus Vinther Jensen, projektdeltager<br />
på projekterne "Biblioteket Spiller Online" og spilsiden.dk fortalte efterfølgende<br />
om de to virtuelle projekter:<br />
Projektet gik ud på at oprette to virtuelle formidlingsplatforme. Det ene gik under<br />
arbejdstitlen netmultimedia.dk, hvor brugerne kan låne spil via nettet og have dem<br />
i en uge, i stil med netlydbog.dk. Spilsiden.dk, nu under navnet spilogmedier.dk er<br />
en hjemmeside for unge og voksne, der skal være med til at formidle<br />
bibliotekernes viden om digitale spil på alle platforme og fungerer desuden som<br />
facilitator for brugernes egen kommunikation. Den primære målgruppe er både<br />
hardcore- og casual spillere og den sekundære målgruppe være bibliotekarer, der<br />
har et ønske om at orientere sig om spil for unge og voksne til brug i deres daglige<br />
formidlingsarbejde. Siden indeholder bl.a. independent (også kendt som indie-)<br />
spil, anmeldelser (fra både bibliotekarer og brugere), temaartikler om fx. e-sport,<br />
retrospil, genrer og målet er at etablere samarbejde med andre spilsites med<br />
henblik på udveksling af dybe links. Siden blev sat i gang i juni 2009. Det er<br />
tanken at siden skal udgøre et dynamisk og kvalitetsbevidst netmagasin om spil<br />
med fokus på anmeldelser i høj kvalitet.<br />
Et andet virtuelt projekt, blev præsenteret af Niels Erik Larsen, projektleder og<br />
ansat på Herning Bibliotek. GamerGeorg var navnet på det projekt, der skulle<br />
skabe et spilsite for børn mellem 8-13 år, altså tweens. Den skulle indeholde<br />
funktioner som et forum, chat, anmeldelser skrevet af både børn og voksne,<br />
indhold skabt af børn, hitliste, afstemninger over bedste spil og en faktaside. Først<br />
blev projektet udviklet i samarbejde med DotBot, som desværre er blevet nedlagt<br />
i mellemtiden, hvilket forsinkede projektet en del. Inden da nåede det dog at få del<br />
i Styrelsen for Bibliotek og Mediers udviklingspulje:<br />
”Kort om projektet<br />
På baggrund af erfaringer og viden fra projektmodningsperioden, ansøges<br />
om støtte til et projekt, hvis overordnede formål er at opbygge et seriøst og<br />
52
kvalitetsbevidst website med bibliotekernes formidling af computerspil til<br />
børn og unge. Ydermere vil sitet fungere som redskab til<br />
kompetenceopbygning på spil området for personalet på danske<br />
folkebiblioteker. Sitet bygges op med interaktiv præsentation af nye spil og<br />
børnenes egne anmeldelser. Som den seje nørd i DotBot familien giver<br />
Gamer Georg det støvede biblioteksimage baghjul og demonstrerer<br />
overfor både børn og forældre, at biblioteket og bibliotekarer kan ”spille<br />
med”, også når det gælder nye medier.<br />
Tilsagn fra Styrelsen for Bibliotek og Medier<br />
Bevillingen gives med følgende begrundelse: Projektmodningsfasen har<br />
grundigt afdækket behov og samarbejdspartnere i forhold til at etablere et<br />
site om spil henvendt til børn. Det ønskes at projektgruppen overvejer<br />
hvorledes forældre kan vejledes og inspireres – såvel i det fysiske som i<br />
det virtuelle børnebibliotek, når det gælder om valg af spil til børn.<br />
Bevillingen gives samtidig under forudsætning af, at følgende betingelser<br />
opfyldes:Det blev besluttet på møde i koordinationsgruppen af<br />
netbiblioteker den 5. december 2007, at etablere et projekt, der kan<br />
nyskabe netbiblioteket for børn baseret på brugerdreven innovation. Det<br />
er en forudsætning for tilsagnet, at projektet bag Gamer Georg vil indgå i<br />
dette fremadrettede arbejde.” (Styrelsen for Bibliotek og Medier,<br />
GamerGeorg - på spil på nettet)<br />
Det blev af Styrelsen bakket op omkring forsøget på at ændre brugernes opfattelse<br />
af biblioteket som værende et støvet sted. Det er altså ikke kun bibliotekarene der<br />
ønsker at skabe en ændring i opfattelsen af institutionen, det er også det politiske<br />
niveau. Forestillingen om sitet som nørden blandt bibliotekernes virtuelle tilbud,<br />
viser at bibliotekerne følger med i den teknologiske og mediemæssige udvikling<br />
og har forstået at forny sig selv i den senmoderne verden. Ligeledes bibeholder de<br />
deres position som et aktuelt kulturtilbud for borgerne i mange aldersgrupper.<br />
GamerGeorg har i dag tilsyneladende skiftet navn til Palles Gavebod, der går i<br />
luften d. 15. februar 2010.<br />
53
Disse to eksempler på virtuel formidling og brugerinddragelse, er i tråd med de<br />
behov hos tweens, nørder og gamere som vi har identificeret. Nørdgenerationen<br />
finder det naturligt at færdes digitalt, og de kommunikerer i høj grad via<br />
internettet, hvor de er fri af autoriteters overvågning. Siderne kan ses som gode<br />
bud på de interessefællesskaber som nørder søger. På samme tid understøtter det<br />
tweens' behov for at indgå i, og blive accepteret af fællesskabet, og de for<br />
mulighed for at udtrykke deres egne interesser og lader dem bygge forhold til<br />
deres jævnaldrende. På den måde kan bibliotekerne få fat i en gruppe der måske<br />
ellers ikke ville benytte sig af bibliotekets tilbud.<br />
5.1.7. Tiltag i det fysiske rum (F)<br />
Fredericia Bibliotek har i forbindelse med deres, tidligere nævnte, omflytning i<br />
2008, flyttet spillene til deres eget område sammen med tegneserierne kaldet<br />
loading-hjørnet, hvor det er muligt for bibliotekets brugere at spille World of<br />
Warcraft, samt forskellige spil på Xbox og PlayStation. Der er sandsynligvis flere<br />
grunde til denne koncentration af denne type medier i et område, blandt andet kan<br />
man forestille sig at det skyldes den larm det utvivlsomt vil medføre. De brugere<br />
der vil være interesserede i disse materialer og tilbud, ligger ikke langt fra<br />
hinanden, hverken alders- eller interessemæssigt og på den måde har børnene og<br />
de unge på sin vis alligevel et egentligt område på biblioteket, på trods af at der<br />
ikke er en decideret ungdomsafdeling.<br />
I det hele taget har biblioteket gjort en del ud af formidling af spil. De har blandt<br />
andet haft spilaftener, hvor professionelle spillere har holdt foredrag om et<br />
bestemt spil og derefter guidet tilhørerne gennem de indledende faser af spillet.<br />
Eksempelvis har de haft det danske World of Warcraft guild Semper Danica ude<br />
til et lignende arrangement. Et guild er en gruppe af spillere, der sammen løser<br />
opgaver i multiplayerspil, altså et art broderskab i den verden spillet foregår i (i<br />
dette tilfælde et slags Ringenes Herre univers med orker, troldmænd, elvere mm.).<br />
54
Det er svært for helt nye spillere, at få status i spillet, da det ofte er hardcore<br />
spillere der bliver optaget i de forskellige guilds. Spillet er meget<br />
konkurrencepræget og man skal ikke forvente hjælp eller tips fra de erfarne<br />
brugere. Derfor afholdt biblioteket arrangementet med henblik på, at guildet<br />
kunne give tips, dele af deres erfaringer og hjælpe de unge med at komme i gang<br />
med spillet. Biblioteket har positivt erfaret, at når man bringer personer med store<br />
kompetencer sammen med mindre kompetente spillere, har de stor glæde af at<br />
hjælpe de mindre erfarne spillere. Dette er ellers ikke typisk indenfor disse<br />
sammenhænge, men når de er sammen ansigt til ansigt, bliver lysten til at hjælpe<br />
meget større. Derfor har Fredericia Bibliotek kun gode erfaringer med et sådant<br />
type arrangement. Endnu en betragtning, der er værd at medtage, er at man<br />
sagtens kan kontakte et etableret spille-guild om et samarbejde - for de finder det<br />
naturligvis attraktivt at gøre deres hobby til et arbejde og for de børn der deltager i<br />
arrangementet har det en stor betydning. De får en chance for at indgå som en del<br />
af et fællesskab og møde andre børn med samme interesse som dem, hvilket er<br />
vigtigt i forhold til deres behov for have positive sociale interaktioner. På den<br />
anden side er sådant et arrangement også gavnligt for gamerne, da de her kan<br />
udveksle viden, erfaringer og tips indbyrdes inden for et bestemt fællesskab.<br />
Helsingør Bibliotek har afholdt et arrangement af større karakter, nemlig<br />
Elektronisk SpilSøndag, som Lillian Nørgaard Holm, Ian Spence, Ane Kolster og<br />
Dorthe Hansen beskrev. Søndag d. 24. februar 2008 lagde Helsingør Bibliotek hus<br />
til en hel dags workshops og foredrag om spil, selvfølgelig også med mulighed for<br />
at prøve nogle af dem selv. Biblioteket havde valgt at opdele spillepladserne i<br />
temaer såsom pigespil, svære spil, nyheder, musikspil osv. Der kom omkring 240<br />
besøgende og messen var en succes, at dømme ud fra antallet af besøgende og den<br />
positive feed-back biblioteket fik fra brugerne via spørgeskemaer. Formålet fra<br />
Helsingørs side om at afholde SpilSøndag, var overordnet at udvikle bibliotekets<br />
rolle som seriøs spilformidler, og styrke dets kompetencer i at give brugerne<br />
uvildig rådgivning om spil. Et delmål var at nedbryde fordomme om mediet og<br />
synliggøre biblioteket som et informativt, trygt og ukommercielt mødested på<br />
55
tværs af generationer. Det var altså både et projekt til gavn for brugere og<br />
bibliotekarer.<br />
Helsingør havde opstillet en række grundregler og krav forud for arrangementet,<br />
der vidner om en seriøs, ambitiøs og innovativ måde at beskue mediet, såvel som<br />
bibliotekets potentiale på:<br />
”I kraft af SpilSøndag skal biblioteket:<br />
- Udgøre en upartisk modpol til spilbutikkernes kommercialisme. På<br />
SpilSøndag kan de besøgende få uvildig rådgivning om spilindkøb af nye<br />
og ældre titler.<br />
- Skabe et forum for foredrag hvor lærere, forskere, eksperter,<br />
spilstuderende eller pædagoger holder oplæg - f.eks. om hvordan spil<br />
inddrages i undervisningen, hvad er de vigtigste spiltendenser netop nu,<br />
og hvor står spilmediet i fremtiden. Emnerne skal være lette at forholde<br />
sig til, men samtidig give unikke indblik i en spillenes univers – små<br />
øjenåbnere.<br />
- Slå dørene op for en ny målgruppe, der måske normalt aldrig bruger<br />
biblioteket – og styrke tilknytningen ved at være et uformelt og hyggeligt<br />
samlingssted for familien.” (Se oplægsdokumenter)<br />
De nævner her en ny målgruppe, som de gerne vil have fat i. Man kan forestille<br />
sig, at det er gamere og nørder det drejer sig om. For at leve op til deres<br />
grundregel om at kunne udgøre en modpol til butikkernes kommercialisme var det<br />
vigtigt for Helsingør at adgang til arrangementet skulle være gratis og at<br />
sponsorere og firmaer ikke kom til at påvirke valget af de spil og konsoller der<br />
skulle indgå i arrangementet og samtidigt måtte det ikke være muligt for firmaer<br />
at sælge eller reklamere direkte for deres produkter. Man var fra bibliotekets side<br />
således interesseret i at indgå nye samarbejder med eksterne grupper, men<br />
samtidigt var man bevist om at samarbejdet skulle foregå på bibliotekets<br />
præmisser.<br />
56
Arrangementet henvendte sig hovedsageligt til familier, børn og unge, og disse<br />
skulle præsenteres for et alsidigt udvalg af spiloplevelser, på forskellige<br />
spilkonsoller. En anden side af projektet var at bibliotekets personale skulle<br />
kvalificeres i tre konkrete uddannelsessessioner, på den måde ville projektet<br />
forhåbentligt også blive forankret bredt blandt bibliotekarerne, og biblioteket<br />
forpligter sig på konkrete handlingsplaner over for formidling af spilmediet, som<br />
skal øge bibliotekets image i forhold til spil.(Se oplægsdokumenter)<br />
5.2.1. Diskussion (F)<br />
I det foregående afsnit, har vi gennemgået forskellige bibliotekers tilgang til de<br />
nye brugere, medier og rammer på biblioteket. Der er nogle gennemgående<br />
punkter, som de forskellige biblioteker på kryds og tværs kan være enige om. At<br />
børn og unge larmer, er blandt andet en af dem. Både Tårnby Hovedbibliotek og<br />
Århus lokalbiblioteker nævner, at det til tider kan genere nogle af de andre<br />
brugere. Hos Tårnby har man planer om at nyindrette biblioteket blandt andet for<br />
at skabe nogle stille- og larmezoner, der kan afhjælpe konflikter som larme-<br />
problemet. Det er dog ikke alle biblioteker der har samme muligheder, de små<br />
filialbiblioteker kan fx være begrænsede af de fysiske rammer. Små ufleksible<br />
lokaler og et budget ligeså, kan begrænse udsigterne for fornyelse på den front.<br />
En stor kommune kan gøre lige som Gladsaxe Bibliotekerne, og vælge at placere<br />
den forskelligartede biblioteksbrug på en række profilbiblioteker. Gladsaxe mener<br />
selv at deres struktur har afhjulpet konflikter mellem brugerne, da brugere med<br />
vidt forskellige interessefelter sjældent vil mødes. Dette har sine fordele, da<br />
biblioteket på den måde kan blive ekspertsystemer indenfor givent område. En<br />
potentiel fare i denne sammenhæng er risikoen for at komme til at udelukke de<br />
brugere i lokalområdet hvis interesser ligger uden for det pågældende biblioteks<br />
profil. Omvendt kan man også miste de brugere, der ikke vil, eller kan, tage langt<br />
for at gå på biblioteket. Det kan fx være børn og ældre, der ikke altid er lige<br />
mobile på egen hånd. Det er ikke utænkeligt, at Gladsaxe Bibliotekerne ikke<br />
57
oplever nogle umiddelbare konflikter fordi der ikke er nogen til at skabe dem. Det<br />
er dog langt fra sikkert. To af bibliotekerne ligger i forbindelse med sociale<br />
boligbyggerier og deres profiler er, ifølge bibliotekerne, afstemt i forhold til<br />
lokalbefolkningen. Der har selvfølgelig også ligget en del overvejelser bag<br />
profileringen af de fire filialbiblioteker og man må formode at der er foretaget en<br />
udtømmende omverdensanalyse inden implementeringen af strukturændringen.<br />
Århus lokalbiblioteker har en anden tilgang til hvordan filialbibliotekerne kan<br />
støtte op om brugernes behov. De har en fælles strategi for 2010, nemlig at et af<br />
indsatsområderne er børnefamilier, men samtidig er der også plads til at hvert<br />
enkelt bibliotek kan sætte ekstra ind på en bestemt målgruppe, der er relevant i<br />
forhold til lokalbefolkningens demografi. Som den næststørste kommune i<br />
Danmark er det sikkert meget fornuftigt. Der er, sandsynligvis som det er der i<br />
København, en kæmpe forskel på brugerne i de enkelte lokalområder. Det er<br />
tvivlsomt om idéen med profilbibliotekerne ville fungere på samme måde, da de i<br />
højere grad har brug for lokal forankring. Et hovedbibliotek har nogle andre<br />
muligheder end lokalbibliotekerne, dels fordi det sædvanligvis er større og derfor<br />
har nogle fysiske fordele, dels fordi det i kommunen har en anden funktion end<br />
lokalbibliotekerne. Mange hovedbiblioteker landet over, har de seneste år<br />
gennemgået fysiske forandringer af større eller mindre karakter. Grunden hertil er<br />
at de efterhånden bliver betragtet som prestigeprojekter for kommunerne. Et stort,<br />
nyt og flot bibliotek kan signalere flere positive ting om en given kommune. Det<br />
kan signalere økonomisk og kulturelt overskud, hvilket må siges at være attraktivt<br />
for eventuelle nytilflyttere. Det udspringer dog trods alt af et reelt behov fra<br />
brugerens side om bedre faciliteter – Næstved Hovedbibliotek kunne fx<br />
identificere et behov for mange biblioteker i ét og valgte derfor at indrette sig<br />
efter lige netop det behov.<br />
En af hovedpointerne i interviewet med Gudrun Møller fra Tårnby<br />
Hovedbibliotek, var desuden også de nye materialer og medier. De giver, ifølge<br />
hende, en ændret brugeradfærd, men ikke en ændret brugergruppe. Altså er det de<br />
samme brugere der altid er kommet på bibliotekerne, blot er deres brug af<br />
58
iblioteket ændret. Tweens, gamere og nørder er altså ikke på den måde nye<br />
brugertyper, men bare ændrede karakteristika ved en, i forvejen kendt, gruppe. En<br />
af de nye materialer er spillene, både til computer og konsoller. Det er en<br />
materialetype, der optager bibliotekerne – det var tydeligt at se på konferencen,<br />
hvor mange biblioteker gav deres besyv med omkring deres erfaringer inden for<br />
feltet.<br />
Spil på biblioteket er et materiale der bliver efterspurgt af brugerne, og det viser at<br />
biblioteket i dag i et stort omfang er i stand til at reagere på brugernes behov. Det<br />
kan fx skyldes at de samfundsændringer der har indvirkning på brugeren også har<br />
indvirkning på biblioteket. Dog er biblioteket langsommere om at reagere på<br />
ændringerne end brugeren, da de her er længere tid om at manifestere sig.<br />
Årsagen til det er blandt andet at det tager tid fra at en ny generation opstår til den<br />
kan have en professionel indflydelse på biblioteker (fx i form af ansættelse af<br />
generationens medlemmer). I dag er der i biblioteksbranchen så småt ved at blive<br />
ansat unge bibliotekarer fra gamergenerationen (her bruges den ud fra teorien<br />
definerede betegnelse, og ikke Esben Fjords) og det kan betyde at bibliotekerne<br />
har større forudsætninger for at følge med i spiludviklingen, da der er ved at<br />
komme nogle ambassadører fra generationen blandt personalet.<br />
Da vi beskrev de forskellige brugertyper pegede vi på, at tweens dyrker en<br />
bestemt form for venskaber der er anderledes end dem yngre og ældre børn har.<br />
Venskaberne er baseret på et interessefællesskab og gensidig tillid. Man kan<br />
forestille sig at bibliotekerne kunne opbygge venskabslignende relationer med<br />
netop den gruppe, da de til forskel fra teenagers, ikke kræver intimitet i deres<br />
venskaber. Mange biblioteker forsøger sig med at blive venner med deres brugere<br />
på Facebook, og dette kunne være et eksempel på en venskabslignende relation,<br />
men ofte bruger biblioteket udelukkende denne kanal til at oplyse om deres<br />
arrangementer, åbningstider o. lign. For at dyrke venskaber med brugeren er<br />
biblioteket nødt til at fremstå som en personlig institution, og indgå i brugerens<br />
interessefællesskab. Det kan fx gøres ved at skrive om oplevelser som brugeren<br />
kan relatere sig til, eller ved at henvende sig direkte til brugeren. I forbindelse<br />
59
med at der bliver ansat gamere på bibliotekerne, vil disse relationer måske blive<br />
nemmere at opbygge, da den mentale afstand mellem brugeren og bibliotekaren<br />
vil blive mindre - det hænger desuden også sammen med den generelle tendens i<br />
samfundet mod mindre afstand mellem børn og voksne. På samme måde kan<br />
afstanden mellem bruger og bibliotekar på visse områder blive mindre udtalt.<br />
Måske kan det betyde, at bibliotekerne vil have nemmere ved at benytte brugerne<br />
som eksperter og på den måde understøtte de behov som de tre brugergrupper har<br />
– nemlig behovet for at dele viden med deres ligemænd og at blive anerkendt for<br />
deres kompetencer. Man ser allerede en tendens der peger i den retning – fx har<br />
Fredericia i forbindelse med deres indretning taget deres brugeres meninger i<br />
betragtning, men også i forbindelse med spilarrangementer har de anerkendt at<br />
brugeren kan have et kompetenceområde der ligger uden for bibliotekarisk<br />
rækkevidde.<br />
På konferencen fornemmede vi en udtalt lyst til at arbejde med spil og lære mere<br />
om kvalitetsvurderinger inden for feltet. Det er svært for bibliotekaren at afgøre<br />
hvilke spil der er af høj kvalitet, og hvilke der er dårlige da der ikke er fastsat<br />
nogen kvalitetsparametre. Ved de tidligere medier, her under især bogen, har der<br />
været en lang tradition på folkebibliotekerne for kvalitetsvurdering. Denne har<br />
blandt andet været baseret på bogens evne til at danne læseren. Men da der er sket<br />
et skift i dannelsesbegrebet kan dette ikke længere bruges til at sige noget entydigt<br />
om kvalitet. Der er således behov for nye kvalitetsparametre, og vi har været inde<br />
på at efterspørgsel kan være en af dem. En anden kunne være spillet, eller mediets<br />
evne til at understøtte det dannelses begreb som Qvortrup gennemgår. Med hans<br />
dannelsesbegreb skal værket sætte brugeren i stand til at reflektere over<br />
fællesskabets grænser.<br />
60
6. Konklusion (F)<br />
Vores udgangspunkt i denne opgave var oprindeligt, at der blandt<br />
folkebibliotekernes brugergrupper kan identificeres en generationskløft der er<br />
mere udtalt end nogensinde. Vi mente at disse brugergrupper stiller forskellige<br />
krav til de kulturprodukter de anvender, herunder også bibliotekerne.<br />
Det er lykkedes os, ved hjælp af teorien, at sætte ord på tre brugergrupper som<br />
bibliotekerne ikke har været bekendt med tidligere. Vi mener at disse tre grupper<br />
reelt eksisterer og ikke kun er teoretiske konstruktioner. At de folkebiblioteker,<br />
som vi har været i kontakt med, ikke beskæftiger sig med en lignende opdeling af<br />
ungdommen har ikke påvirket vores arbejde med disse i negativ grad i forbindelse<br />
med analysen. Det skyldes, at deres behov anerkendes selvom bibliotekerne ikke<br />
benytter de samme termer. De brugergrupper vi har identificeret er tweens,<br />
gamere og nørder. Ud fra de biblioteker vi har analyseret, lader det ikke til at der<br />
er en konflikt mellem de klassiske brugere og de nye, andet end nogle gener med<br />
larm og det er et problem som bibliotekerne i høj grad kan løse ved hjælp af<br />
indretnings tiltag.<br />
På spørgsmålet om hvilke krav til bibliotekernes betjening disse nye<br />
brugergrupper stiller til folkebibliotekerne, og hvordan bibliotekerne<br />
imødekommer disse, har vi vist at biblioteket skal kunne understøtte brugernes<br />
behov for at vise deres værd, modtage anerkendelse og kommunikere med deres<br />
ligemænd i forskellige fællesskaber. Vi har især fokuseret på bibliotekernes<br />
formidling af spil og de muligheder det giver for at tilfredsstille de nye<br />
brugertypers behov. Vi har set at bibliotekerne har været langsomme til at reagere<br />
på de nye krav brugerne stiller, men til gengæld ser man i dag en række tiltag der<br />
understøtter deres behov. Alt i alt er der stadig mulighed for forbedring og<br />
nytænkning indenfor feltet, men en sløv opstart kan vi fornemme at der rundt<br />
omkring på folkebibliotekerne er stor fokus på de omtalte brugergrupper trods af<br />
at identificeringen af disse, afviger fra vores.<br />
61
7. Litteraturliste<br />
Agger, Gunhild & Bruhn Jensen, Klaus & Drotner, Kirsten. (1997). Dansk<br />
Mediehistorie 2: 1880-1920 og 1920-1960. [Kbh.]: Samleren.<br />
Beck, John C. & Wade, Mitchell. (2006). The kids are alright: how the gamer<br />
generation is changing the workplace. Boston: Harvard Business School Press.<br />
Coupland, Douglas. (1992). Generation X: Tales for an accelerated culture.<br />
London: Abacus.<br />
Fink, Hans. (1988) Et hyperkomplekst begreb: Kultur, kulturbegreb og<br />
kulturrelativisme I. I: Hans Hauge og Henrik Horstbøll(red.), Kulturbegrebets<br />
Kulturhistorie (s. 9-23). Århus: Aarhus Universitetsforlag.<br />
Giddens, Anthony. (2007). En løbsk verden : hvordan globaliseringen forandrer<br />
vores tilværelse. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.<br />
Giddens, Anthony. (1994). Modernitetens Konsekvenser. Kbh.: Hans Reitzels<br />
Forlag.<br />
Graulund, Jan. (2006). Folkebiblioteket: et rum for dannelse? I: Leif Emerek,<br />
Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorthe Skot-Hansen (Red.). Folkebiblioteket<br />
som forvandlingsrum: Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og<br />
medielandskabet. (s. 13-25). Kbh.: Danmarks Biblioteksforening.<br />
Jochumsen, Henrik. & Hvenegaard Rasmussen, Casper. (2006). Folkebiblioteket<br />
under Forandring: modernitet, felt og diskurs. Kbh.: Danmarks<br />
Biblioteksforening.<br />
Jochumsen, Henrik. & Hvenegaard Rasmussen, Casper. (2006b). Oplysning i<br />
62
senmoderniteten. I: Leif Emerek, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorthe Skot-<br />
Hansen (Red.). Folkebiblioteket som forvandlingsrum: Perspektiver på<br />
folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. (s. 13-25). Kbh.: Danmarks<br />
Biblioteksforening.<br />
Kaspersen, Lars Bo. (2001). Anthony Giddens – Introduktion til en<br />
samfundsteoretiker. (2.rev. udg.). Kbh.: Hans Reitzel.<br />
Konzack, Lars. & Dall, Ian. (2009). Netgeneration og Nørdkultur. Kbh.: Books on<br />
Demand.<br />
Qvortup, Lars. (2004). Det vidende samfund - mysteriet om viden, læring og<br />
dannelse. Kbh: Unge pædagoger.<br />
Siegel, David L. & Coffey, Timothy J. & Livingston, Gregory. (2001). The great<br />
tween buying machine : marketing to today's tweens. New York: Paramount<br />
Market Publishing Inc.<br />
Skaarup, Anne Rasmussen. & Bank-Mikkelsen, Georg. (2005). Det Kulturelle<br />
Møde. Århus: Systime.<br />
Stryhn, Nanna D. (2008). Næstveds nye hovedbibliotek: byens dagligstue og<br />
læringscenter. I: Hellen Niegaard, Jens Lauridsen & Knud Schulz (Red.),<br />
Biblioteksrummet: inspiration til bygning og indretning. [Kbh.]: Danmarks<br />
Biblioteksforening.<br />
Ørom, Anders. (2005). Folkebiblioteket i samfundet. Et rids af 100 års historie.<br />
I: Martin Dyrbye, Jørgen Svane-Mikkelsen, Leif Lørring & Anders Ørom, Det<br />
stærke folkebibliotek: 100 år med Danmarks Biblioteksforening (s. 9-37). [Kbh.]:<br />
Danmarks Biblioteksforening.<br />
63
Periodika:<br />
Lauridsen, Jens. (2009). Indretning efter brugernes behov. I: Bibliotekspressen.<br />
10 (2009) 18-19.<br />
Meyers, Eric M. & Fisher, Karen E. & Marcoux, Elisabeth. (2007). Studying the<br />
everyday information behavior of tweens: Notes from the field. I: Library &<br />
Information Science Research 29 (2007) 310-331.<br />
Netdokumenter:<br />
Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2009-2010<br />
Sidst lokaliseret på WWW d. 03/01-10 på:<br />
[http://www.randersbib.dk/aviva/media/pdf/bibliotek/Aftale_med_Randers_Kom<br />
mune.pdf]<br />
Gamer Georg - på spil på nettet , udviklingspulje. Styrelsen for Bibliotek og<br />
Medier. Sidst lokaliseret på WWW d. 03/01-10 på:<br />
[http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/gamer-georg-pa-<br />
spil-pa-nettet]<br />
Lov om biblioteksvirksomhed. (2000).<br />
Sidst lokaliseret på WWW d. 03-01-10 på:<br />
[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11770]<br />
Projektbeskrivelse af Spørg Oliva. Sidst lokaliseret på WWW d. 03/01-10 på:<br />
[http://www.spoergolivia.dk/omprojektet.htm]<br />
Sæt Biblioteket på spil, oplæg og referat fra konference. Sidst lokaliseret på<br />
WWW d. 03-01-10 på: [http://fkb.dk/projekter/saet_biblioteket_paa_spil_-<br />
_hent_materialet]<br />
64
!"#$%&&&<br />
Bilag 1<br />
'(%$#%)*%+,$-(./$+)01$#$21$%3#.%4.25.#6+%7(8/(*)$6++6*/$9%1$#%$#%:$1%.)%021$#+;$%8#0,$#%8(8/(*)$6$#2$%+)?#%*:$#3*#%*
Uddrag af interview med Publikumschef Gudrun Møller, Tårnby Hovedbibliotek:<br />
Bilag 2<br />
Vi er ved at undersøge nye brugertyper på biblioteker og se hvordan bibliotekerne kan forholde sig<br />
til dem. Det er vores mål. Vi har også en tese om at der findes en konflikt mellem klassiske<br />
brugertyper og nye brugertyper på bibliotekerne.<br />
Ja, hvad forstår I ved ”de nye brugertyper”?<br />
Vi har stillet det lidt skarpt op, men primært er det unge mennesker i alderen 8-20 år, som har en<br />
anden måde at arbejde på end den klassiske brugertype. Vi opererer med nogle begreber, såsom<br />
gamere, tweens og nørder. Vi har, ud fra forskellig teori, fundet forskellige måder at beskrive den<br />
nye generation på. Vi har set på hvordan de forholder sig til bibliotekerne og om de har en<br />
indvirkning.<br />
Det som jeg sidder og tænker på er, at de er der jo selvfølgelig, men på en eller anden måde<br />
er det jo bestemt af at der er nye materialetyper. Det er egentlig materialetyperne der<br />
bestemmer at biblioteket bliver brugt anderledes og nogle af dem der kommer og som I jo<br />
opererer med på den måde. Det er de samme som altid er kommet her, der er bare andre<br />
tilbud til dem eller også er de ikke kommet så meget, men så er de måske kommet og brugt<br />
bøgerne. Meget af det hænger sammen med hvilke materialetyper vi har og hvordan vi<br />
vægter vores indkøb.<br />
Så det er egentlig lidt et spørgsmål om hvad der kom først og for mig at se er det ikke nogle<br />
typer der er kommet og så har vi tilpasset os – det er et eller andet med at der er kommet<br />
nogle nye medier, som vi har taget ind og så køber vi selvfølgelig færre bøger, vi vægter<br />
nogle andre konti og så kommer de og bruger det anderledes. Det er dog ikke sådan så der er<br />
kommet en sværm af en ny slags lånere ind, men biblioteket er jo blevet et andet hus. Vi<br />
tilbyder nogle andre materialer og dét giver en anden adfærd og kultur på biblioteket– men<br />
jeg er ikke sikker på at det er kommet som et brugerkrav, for folk stiller jo ikke nogen krav<br />
til et bibliotek på den måde. Når tilbudene dog først er der, kan de godt blive brugt massivt<br />
og af forskellige grupper. Vi er jo i konkurrence, så hvis ikke vi har det finder man det jo<br />
andre steder.<br />
Dvs. at man altså ikke har kunnet se et faldende besøgstal og derfor sat ind med nye<br />
materialetyper?<br />
Altså, det hænger jo lidt sammen. Vi har ikke kunnet se faldende besøgstal på den måde,<br />
men jeg tror vi har kunnet se et faldende udlånstal i bøger, men det har vi kunnet se og vidst<br />
længe. Så har vi alle steder været længe om at tilpasse os at der kom de nye materialer – vi<br />
havde f.eks. en computer hvor man kunne spille, når det nu ikke kunne være anderledes,<br />
men hvad skulle man så spille, for det var dårlige spil man havde dengang – der er sket en<br />
kæmpe udvikling der – men vi var længe om at vende skuden. Det har vi så fået flyttet nu,<br />
og samtidig er der også kommet alle disse nye licenser og e-ressourcer, hvilket betyder at<br />
folk kan finde ting via nettet og det har f.eks. betydet at læsesalsfunktionerne er væk, da folk<br />
har deres egne computere. Lang tid efter at det var blevet sådan, holder man som bibliotekar,<br />
op med at bruge læsesalen. Man skal huske på at vi som personale også skal omstille os og<br />
lære at tænke anderledes – det er jo også nyt for os. Det er godt nok en turbulent tid.<br />
Hvornår har man f.eks. vægtet forkert? Hvis nu vi taler brugertyper, kan det godt være at vi<br />
synes vi tilpasser os de nye (og det gør vi og skal vi også), men vi skal hele tiden balancere<br />
så vi ikke støder nogle fra os. Så nogle har gange har vi da løbet med hovedet under armen<br />
og tænkt at vi også skal være så smarte og moderne – og der er det fuldstændig rigtigt at der
kommer nogle konflikter, også mellem bibliotekarerne, fordi man jo har været så knyttet til<br />
afdelinger hvor man nu afløser på kryds og tværs og det afhænger meget af hvilke tilbud<br />
man har i huset. Mange tænker også på om de mon er lidt uvenlige når de nu siger til de der<br />
børn at de larmer for meget osv. Der har, i fagkredse, også været svært at finde et ståsted<br />
med fælles holdninger, fordi måde at bruge det på er anderledes – men derfor skal der<br />
alligevel være lidt system i det. Vi er jo heller ikke alle sammen lige drevne i det digitale, vi<br />
skal lære at tænke e-ressourcer, digitalt og internettet som referencested i stedet for<br />
læsesalen 10:30 og samtidig skal vi lære at tænke lydbøger ind som et ligeværdigt<br />
supplement til bøgerne, eller har de jo typisk stået til dem der ikke kunne se.<br />
Selvfølgelig skal vi lære at bruge alle de e-ressourcer som der også bliver henvist til på<br />
nettet og dem er vi jo ikke alle sammen fuldstændigt bekendt med – vi er jo ud af en anden<br />
generation (det er dem i 20’er og 30’erne også). Det er faktisk tweens og teens, dvs. 8-20<br />
årige der er rigtigt fortrolige med det, alt det er andet er sådan en læreproces, som ikke er<br />
fuldstændigt naturlige og så er der nogle som er hurtigere end andre.<br />
De unge kan vel heller ikke huske hvordan det var før?<br />
Nej det kan de jo ikke, men bibliotekarerne på 30 er heller ikke vokset op med det på samme<br />
måde jo, så det er jo godt at skulle udvikle sig bagud. Når man også er vant til at være en<br />
autoritet, dvs. den der ”vidste noget om det” som de kunne komme og spørge..<br />
Kan man mærke at der er sket en ændring hos lånerne i forhold til det? Altså om man på samme<br />
måde er en autoritet?<br />
Jeg vil sige at det er man jo selvfølgelig, hvis man f.eks. skal spørge om en god bog, så<br />
synes de jo at vi er fantastiske, men hvis de skal finde faglitteratur synes jeg egentlig de er<br />
meget mere selvhjulpne. Der er en dialog og de stiller større krav. Folk er også mere<br />
veluddannede nu end før. Man kan sagtens mærke at der gennem årene har været et andet<br />
uddannelsesnivau og også at det digitale er tænkt ind på en helt anden måde hos brugerne -<br />
dog ikke hos de ældre. Det er jo stadig en stor gruppe.<br />
Vi har også den lidt sjove oplevelse at litteraturen har et stort opsving, folk går jo i<br />
læseklubber, litteraturklubber. Det er jo helt fantastisk at det er så mangfoldigt.<br />
Har I nogen værktøjer til at identificere jeres brugergrupper? Gør i noget aktivt for at kategorisere<br />
dem og derefter arbejde med det? Såfremt at I selvfølgelig opererer med forskellige brugertyper i<br />
det hele taget?<br />
Det gør vi på den måde, at hvis vi f.eks. skal købe materialer, så skal vi tænke på hvad der er<br />
af efterspørgsel. Vi arbejder ud fra brugerundersøgelser, men ligefrem kategorisere<br />
brugertyperne, det tror jeg ikke vi gjorde. Til gengæld har vi lige foretaget en undersøgelse<br />
af voksnes brug af spil - vi har lige købt et program og sendt en medarbejder på kursus i<br />
Gentofte så vi kunne få stillet de spørgsmål. Det er jo en måde at finde dem på, ikke<br />
kategorisere. Vi har jo alle typer og hvad vil alle have. I hvert fald regner vi med at det er<br />
dem der låner mindst, altså mænd mellem 20-35. De låner så i stedet for spil, men ville de<br />
låne mere hvis der var nogle andre spil eller flere spil? Det ved man jo ikke om de ville, for<br />
det er jo slet ikke sikkert at de gider komme her. Der har jo så forsøgt at finde en gruppe og<br />
se om vi kan gøre mere for at de gider komme her? 15:00<br />
Vi har også haft en undersøgelse over tilfredsheden med vores forskellige arrangementer,<br />
kurser – men det er mere de ældre, dvs. 50+ det er jo en stor, stor gruppe af
iblioteksbrugere og selvfølgelig også børnene. De ældre viste sig at være meget meget<br />
tilfredse med arrangementerne, som i meget høj grad er dem vi altid laver. De er skam også<br />
ok, men det vi så har sagt hos os er så at tænke over om vi bør eksperimentere for at nå<br />
nogle andre. Vi kan jo sige at de ældre, dem har vi og ved hvordan vi skal håndtere, men<br />
man kunne jo f.eks. tage 20.000 kr . til at lave noget andet. 16:22<br />
Det forsøger vi så i år og kombinerer det lidt med formidlingen i udlånet, altså laver noget<br />
aktivt formidling, kombineret med udlånet, tema, kombineret med hjemmesiden. Hvis vi<br />
f.eks. har et sundhedstema (som vi har en gang om året), samarbejder vi med andre<br />
institutioner og prøver at nå en meget bred målgruppe og det kan trække nogle andre ind til<br />
forskellige aktiviteter, alt efter hvad vi udbyder. Det er vel lidt sådan folkeligt og det har vi<br />
jo før i tiden veget lidt bort fra, men nu er det ”lidt for husarerne” så at sige, men måske i<br />
virkeligheden ikke – for der har jo været meget med kvalitetsvurdering. Det plejede jo at<br />
være efter hvad man tilbød, hvor vi nu arbejder ud fra brugerønsker.<br />
Derfor prøver vi også med disse arrangementer og nogle kurser, hvor vi bl.a. underviser i<br />
noget med IT, altså Facebook og brug af nettet. Det er jo igen ældre der kommer til det, men<br />
der er også en stor gruppe, der de næste fem år går på pension og som ikke har arbejdet<br />
vældig meget med andet end tekstbehandling. Det er jo altså stadig veluddannede folk, som<br />
mangler adgangen til det og heller ikke er så langt i at bruge det. Der får vi jo en kæmpe<br />
opgave.
Bilag 3<br />
Mimi Dvorak og Magnus Bay Jølner<br />
Magnus.bay@gmail.com<br />
Dato 23. december 2009<br />
Svar på henvendelse vedrørende brugertyper på bibliotekerne<br />
Kære Mimi Dvorak og Magnus Bay Jølner<br />
Tak for jeres henvendelse vedr. brugertyper på Århus Kommunes bibli-<br />
oteker.<br />
I Århus Kommune er bibliotekerne organiseret således, at der er et<br />
hovedbibliotek samt 18 lokalbiblioteker. Jeg ved, at I har modtaget en<br />
henvendelse fra Hovedbiblioteket med tilbud om, at I kan henvende<br />
jer telefonisk og på den måde få svar på jeres spørgsmål hvad angår<br />
Hovedbibliotekets arbejde med brugertyper. Nærværende svar på je-<br />
res henvendelse vedrører derfor alene lokalbibliotekernes arbejde om-<br />
kring brugertyper.<br />
Indledningsvist skal det nævnes, at lokalbibliotekerne i Århus Kommu-<br />
ne er præget af en stor grad af selvforvaltning. Det indebærer bl.a. en<br />
mangfoldighed blandt lokalbibliotekerne i forhold til måden, hvorpå<br />
man arbejder med brugertyper. I nedenstående besvarelse af jeres<br />
spørgsmål er der lagt vægt på det generelle billede, når man ser på<br />
lokalbibliotekerne som et hele.<br />
Spørgsmål 1: Hvilke værktøjer benytter I til at identificere jeres<br />
brugergrupper, og hvordan arbejder I med dem?<br />
Svar:<br />
! Større undersøgelser som eksempelvis Kulturvaneundersø-<br />
gelsen, der gennemføres hvert 4. år.<br />
! Brugerundersøgelser: På hvert bibliotek foretages hvert 4.-5.<br />
år brugerundersøgelser, der følges op af konkrete handlinger<br />
Svar på henvendelse vedrørende brugertyper på bibliotekerne<br />
Århus Kommune<br />
Kultur og Borgerservice<br />
Borgerservice og Biblioteker.<br />
Sekretariatet<br />
Møllegade 1<br />
8000 Århus C<br />
Sagsnummer M4/2009/02674<br />
Journalnummer 21.00.00G00<br />
Sagsbehandler Karen Marie Over-<br />
gaard Madsen<br />
Telefon 8940 9200<br />
Direkte telefon 8940 9304<br />
Telefax<br />
E-post borgerserviceogbibliote-<br />
ker@aarhus.dk<br />
E-post direkte kom@aarhus.dk<br />
www.aakb.dk
på de enkelte biblioteker. Samtidig følges resultaterne på over-<br />
ordnet nivaeu.<br />
! Statistik (besøgstal, udlånstal osv.).<br />
! Kvalitative interviews med såvel enkeltpersoner som fokus-<br />
grupper (sidstnævnte eksempelvis i forbindelse med indret-<br />
ning, nybyggeri, arrangementer o.l.).<br />
! Netværkssamarbejde i lokalområdet (eksempelvis har flere bi-<br />
blioteker lokale venneforeninger).<br />
! Direkte kontakt med brugerne på bibliotekerne og kommunika-<br />
tion via netbiblioteker som f.eks. Biblioteksvagten.<br />
! Inddragelsen af frivillige<br />
! Iagttagelser<br />
Spørgsmål 2:Fokuserer I på betjeningen af bestemte brugergrupper,<br />
og hvad ligger der bag jeres prioritering?<br />
Svar: I lokalbibliotekernes strategi for 2010 har man valgt følgende<br />
indsatsområder: Børn og børnefamilier, litteratur, integration og den<br />
kompetente digitale borger. Disse indsatsområder er valgt på bag-<br />
grund af dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere om dels<br />
behovet og dels mulighederne for at udvikle bibliotekerne i tråd med<br />
brugernes ønsker og behov.<br />
Foruden de overordnede indsatsområder har de enkelte lokalbibliote-<br />
ker endvidere mulighed for (jf. selvforvaltningen) at prioritere de<br />
brugergrupper, som det er relevant for det pågældende bibliotek at<br />
sætte fokus på i forhold til det omgivende lokalsamfunds demografi.<br />
Spørgsmål 3: Ser I en konflikt mellem jeres brugergrupper (fx i for-<br />
bindelse med betjeningen, men også i forbindelse med bibliotekets<br />
profil)?<br />
Svar: Ja, man har fra lokalbibliotekernes side en oplevelse af konflikt<br />
mellem de forskellige brugergrupper. Det viser sig eksempelvis gen-<br />
nem den fysiske indretning og brug af bibliotekerne. Gennem den fysi-<br />
ske indretning af bibliotekerne signaleres rum for fordybelse, rum for<br />
leg, rum for inspiration og rum for socialt samvær. Da mange af biblio-<br />
tekerne har relativt snævre fysiske rammer, kan det imidlertid være<br />
svært at opretholde grænserne mellem disse ”rum”, hvilket kan føre til<br />
utilfredshed blandt nogle brugere – oftest i form af, at brugeren føler<br />
sig generet af mere larmende aktiviteter.<br />
Svar på henvendelse vedrørende brugertyper på bibliotekerne<br />
Side 2 af 3
I forbindelse med bibliotekernes ændrede tilbud og nye formidlingsfor-<br />
mer sker det tilsvarende, at der opstår utilfredshed blandt klassiske<br />
biblioteksbrugere. Ofte er det dog oplevelsen, at de klassiske bruger<br />
”bliver til” nye brugere, fordi de ser det positive i forandringen og kan<br />
koble det fysiske med det virtuelle.<br />
Jeg håber, at I hermed har fået en fyldestgørende besvarelse på jeres<br />
spørgsmål. Ellers er I naturligvis velkomne til at henvende jer igen.<br />
Med venlig hilsen<br />
Karen Marie Overgaard Madsen<br />
Svar på henvendelse vedrørende brugertyper på bibliotekerne<br />
Side 3 af 3
Kære Magnus og Mimi!<br />
Håber arbejdet med specialet skrider fremad! Esben har bedt mig sende jer<br />
vores svar på de tre tidligere tilsendte spørgsmål.<br />
Jeg håber at de giver mening! Hvis der er spørgsmål må I gerne ringe til<br />
mig.<br />
De bedste hilsner fra Heidi<br />
Her er svarene:<br />
1. Hvilke værktøjer benytter I til at identificere jeres brugergrupper og<br />
hvordan arbejder i med dem?<br />
Webredaktionen arbejder med tendenser ud fra on-line brugerundersøgelser.<br />
Her får vi dog kun info fra dem der vælger at svare. Statistiske værktøjer<br />
kan også fortælle forskellige ting om brugerne, der kan anvendes i arbejdet<br />
med hjemmesiden. Informationerne siger dog mere om adfærd end specifik<br />
brugergruppe.<br />
I det daglige arbejder vi ikke med deciderede værktøjer, men ud fra en mere<br />
traditionel og overordnet brugergruppeinddeling (især på Hovedbiblioteket).<br />
Vi arbejder med at afspejle de forskellige brugere/behov i forskellige<br />
områder (indretning) på biblioteket – dvs. de "store" grupper: børn, unge<br />
og voksne. Samtidig har vi musikområde og særlige tilbud til ældre og<br />
borgere med forskellige handicaps samt borgere med anden etnisk baggrund.<br />
Erfaring med mange års brugerundervisning har også gjort os bevidste om at<br />
vores brugere med fordel kan inddeles i forskellige grupper (begynder, let<br />
øvede, øvede), så de/vi rammer det rette niveau i undervisningen.<br />
På den måde kan man godt sige, at vi er mere opmærksomme på brugernes<br />
adfærd og vores statistiske materiale over udlån, reserveringer osv. end en<br />
egentlig strategisk anvendelse af værktøjer til at identificere<br />
brugergrupper.<br />
2. Fokuserer I på betjening af bestemte brugergrupper og hvad ligger der<br />
bag jeres prioritering?<br />
I forhold til vores filialer arbejder vi nu ud fra en helt ny struktur og<br />
model. Filialerne har tidligere været en slags minihovedbiblioteker (groft<br />
set) i forhold til indhold. Hovedbiblioteket bevarer sin nuværende profil,<br />
men filialerne tildeles forskellige roller/opgaver i forhold til de<br />
områder, som de ligger i.<br />
Gladsaxe kommunes 2 Café-biblioteker ligger i forbindelse med socialt<br />
boligbyggeri og får som primær opgave at servicere områdets beboere - dels<br />
som mødested (heraf cafétanken) og dels som lokal samarbejdspartner og<br />
facilitator. Indretning, IT og materialer afstemmes efter statistik omkring<br />
filialens udlån af enkelte materialegrupper (fx film, spil, romaner,<br />
Bilag 4
hobbybøger) og observationer på daglig brug (mødested, avislæsning,<br />
computerbrug osv.).<br />
Kommunens Profilbibliotek i Mørkhøj (familiebibliotek) er bygget op omkring<br />
demografien i nærområdet, der rummer mange børnefamilier (filialen ligger<br />
ligeledes over for en skole)<br />
I Bagsværd er den lokale biograf og filial slået sammen til Bibliograf –<br />
her satses der derfor meget oplagt på en profil der koncentrer sig om film,<br />
IT og digitale medier.<br />
3. Ser I en konflikt mellem jeres brugergrupper? (fx i forbindelse med<br />
betjeningen, men også i forbindelse med bibliotekets profil)<br />
Vi ser umiddelbart ingen konflikt mellem vores brugere og mener at den nye<br />
filialstruktur kan være med til at understøtte forskellige brugergrupper<br />
(interesser) endnu mere i fremtiden, idet vi har nogle målrettede tilbud,<br />
samtidig med at Gladsaxe Bibliotekernes infrastruktur gør det muligt at<br />
give adgang til alt, for alle, overalt!<br />
De bedste hilsner fra Heidi<br />
Heidi Jørgensen<br />
Udviklingskonsulent<br />
Gladsaxe Bibliotekerne<br />
Direkte tlf: 39576303<br />
E-post: bkbhej@gladsaxe.dk