Katalog

pure.iva.dk

Katalog

Formidling til Tweens i det fysiske rum


Inspirationskatalog

udarbejdet af Sanne Harder 2011

I forbindelse med

Det erhvervsrelaterede projekt

På Det informationsvidenskabelige akademi

INDHOLD

Introduktion

Hvad går det her ud på 3

Motivation

Hvad driver tweens 5

Medier

Stor del af hverdagen 7

Lommepenge

Tweens forbrug 9

Biblioteket

Tweens adfærd 10

Observationer

På Ballerup bibliotek 12

Indretning

Af rummet 15

Skiltning

Navigation & inspiration 18

Opstilling

Af materialer 22

Udstilling

& displays 25

Ballerup

Børnebibliotek 29

Oversigt

Billeder 33

Plantegning

Ballerup børnebibliotek 34

2


Introduktion

– hvad går det her ud på

Ideen med dette katalog er, at give

børnebibliotekerne en større indsigt i børn

mellem 8-12 år – de såkaldte tweens. Deres

motivationsfaktorer og forhold til medier,

forbrug og biblioteket, og hvordan disse

tendenser kan tænkes ind i en formidlingssammenhæng

med fokus på det fysiske rum.

Inspiration til alle der har lyst

Projektet er udarbejdet til Ballerup

børnebibliotek, og vil derfor hovedsageligt

tage udgangspunkt i dem, men mange

tendenser har en generel karakter. Derudover

har netop tweens været et stort fokusområde

indenfor biblioteksfeltet de seneste år. Dette

kan bl.a. ses i rapporten Fremtiden

biblioteksbetjening af børn udgivet af

Styrelsen for bibliotek og medier i 2008 og

hjemmesiden Pallesgavebod.dk, der gik i

luften i 2010. Derfor har jeg bevidst forsøgt at

kataloget også skulle kunne bruges af andre

børnebiblioteker. Det er i hvert fald mit håb

Jeg skal nu hverken argumentere for eller

imod, om børnebiblioteket bør fokusere på

tweens eller ej. Dette må være op til det

enkelte bibliotek at vurdere. I kender nu en

gang bedst jeres lokalområde, målsætninger

og økonomiske ramme, som kan være

afgørende for om det vil give mening for jer at

gøre en speciel indsats for denne målgruppe.

Kompleksiteten ved tweens

Før vi går i gang skal det nu siges, at tweens er

en langt mere kompleks størrelse, end mange

måske lige forestiller sig. Eller i hvert fald end

min egen oplevelse, da jeg startede med at

undersøge dette fænomen.

Begrebet opstod oprindeligt indenfor

markedsføring, så derfor startede jeg med at

læse The great tween buying machine af

Siegel et al. (2004) og Brandchild af Lindstrøm

(2003). Og i disse to bøger beskrives tweens

som en homogen gruppe, der adskiller sig fra

yngre børn og teenagere. De skulle altså være

et klart afgrænset segment, som skulle være

forholdsvist nemt at få karakteriseret.

Men da jeg så begyndte at læse de danske

undersøgelser, blev billedet noget mere

broget. Her vidste det sig nemlig, at der var

store nationale og geografiske forskelle på

tweens, og deres udviklingsniveau varierer,

hvor nogle er mere modne end andre. Tweens

valg af livsstil, interesser og smag er heller ikke

ens.

Denne gruppe er altså langt fra homogen, og

derudover ser det ud til at være småting, der

reelt adskiller tweens fra yngre børn og

teenagere. Måske fordi de alle er opvokset i

nogen lunde samme tid, hvor forskellene er

tydeligere, når man sammenligner med de

ældre generationer.

For at kunne lave et katalog som dette, så er

det selvfølgelig nødvendigt at lave en eller

anden form for generalisering. Ellers har vi jo

intet at målrette formidlingen efter. Det er

blot vigtigt at understrege, at der ikke findes

en facitliste for tweens. Og ønsker man at nå

denne gruppe, så er det vigtigt netop at

forholde sig til kompleksiteten også.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at

mange undersøgelser af børn og unge ikke

nødvendigvis følger aldersinddelingen for

tweens. De kan sagtens dække meget bredere

end de 8-12 år, eller kun rumme en mindre del

af tweens som f.eks. en undersøgelse af

Københavnske brugere mellem 10-16 år.

I dette katalog har jeg brugt statistikken i

Børns opvækst med medier og forbrug af Tufte

et al. (2009), når det overhovedet var muligt,

da det var den nyeste, som samtidig opdeler

specifikt i tweens og teenagere.

Hvilken form for formidling

Formidling er både et abstrakt og

bredtfavnende begreb, som kan dække over

rigtig meget. Derfor må jeg også hellere få

præciseret, hvad jeg tænker på med

formidling i det fysiske rum – altså hvad det

helt konkret er tweens tendenser bliver holdt

op imod i dette katalog.

3


Formidling inddeles ofte i direkte eller

indirekte, der skelner mellem om der sker en

direkte dialog eller om formidlingen sker mere

indirekte. Mit udgangspunkt i dette projekt

har været den indirekte formidling, som netop

biblioteksrummet skaber. Jeg har konkret

kigget på indretningen af rummet, skiltning,

opstilling af materialer og udstillinger, og

hvilke virkemidler der kunne bruges til at nå

en målgruppe som tweens. Her har jeg

specielt været interesseret i, at tweens skulle

inspireres til at gå på opdagelse, så de både

finder noget nyt og spændende, og

forhåbentlig også får lyst til at komme igen.

Kataloget vil altså primært fokusere på,

hvordan der kan formidles til en målgruppe

som tweens, frem for hvad der bør formidles.

Dette afhænger jo af de kommunale

målsætninger og det enkelte børnebibliotekets

traditioner og kompetencer.

Og det er som sagt et inspirationskatalog, hvor

hvert børnebibliotek må afgøre, hvad I kan og

vil gøre for tweens – og altså plukke de ideer

ud, som vil være relevante netop for jer.

Katalogets inddeling

Først del af kataloget handler om tweens,

hvor jeg gennemgår denne gruppes

motivationsfaktorer og deres brug af medier,

forbrug og biblioteker.

Herefter følger et kapitel om den

observationsundersøgelse, som jeg lavede på

Ballerup børnebibliotek af tweens adfærd i

det fysiske rum.

Derefter følger en række kapitler, hvor alle

disse mange data om tweens holdes op imod

formidlingen i det fysiske rum, der dækker

over indretningen af rummet, skiltning,

opstilling af materialer og udstillinger.

Og det sidste kapitel giver en konkret

evaluering af Ballerup børnebiblioteks styrker

og svagheder – og altså konkret hvor dette

børnebibliotek kunne sætte ind fremadrettet.

Undervejs vil jeg forsøge både at bruge figurer

til at illustrere statistik, og billeder til at vise

forskellige formidlingsmuligheder. Bagerst i

kataloget findes en oversigt over, hvor de

enkelte billeder er taget fra.

I hvert kapitel vil der også være en lille boks

med litteratur om emnet, hvis nogle skulle

være interesseret i at læse mere om et

konkret emne.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Markedsføringsvinkel på tweens:

Lindstrøm, M. (2003). Brandchild. Forlaget

markedsføring

Siegel et al. (2004). The great tween buying

mascine. Dearborn Trade Publishing

Danske undersøgelser om tweens:

Andersen et al. (2011). Tweens: mellem

medier og mærkevarer. Samfundslitteratur

Tufte et al. (2009). Børns opvækst med

medier og forbrug. Samfundslitteratur

Tufte, B. (2007). Børn, medier og marked.

Samfundslitteratur

Formidling:

Styrelsen for bibliotek og medier (2010).

Folkebibliotekerne i vidensamfundet: rapport

fra udvalget om folkebibliotekerne i

vidensamfundet. Bilag 1

Borgen, J. S. (2006). Formidlingens rom: om

åt skape de optimale rammer omkring kunst-

og kulturformidling. I: Slip fortællingen løs:

kunst- og kulturformidling til de 3-6årige.

Børnekulturens Netværk

Kjær, B. (2006). Forskydningernes rum. I:

Folkebiblioteket som forvandlingsrum:

perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og

medielandskabet (red. af Emerek et al.).

Danmarks biblioteksforening og Danmarks

biblioteksskole

4


Motivation

– hvad driver tweens

På mange måder står tweens i en søgende

fase af deres liv. De er ved at skabe en

identitet, som både dækker over en individuel

og en kollektiv proces. Tweens skal både lære

dem selv at kende, men også samfundet og de

sociale normer. Først skal vi kigge på de mere

individuelle behov.

Høre til

Tweens har et behov for kærlighed, accept og

at høre til. Både derhjemme ved at være en

del af familien, men også udenfor hjemmet. I

denne alder begynder Tweens nemlig at

deltage i flere gruppesammenhænge og

knytter tættere venskaber. Udover skolen går

langt de fleste tweens også i fritidsordning

(dog stopper mange som 10årig), til faste

fritidsaktivitet 1-3 gange om ugen og er

sammen med venner min. 1-4 gange om ugen.

Behovet for accept rummer også et element

af spejling, hvor tweens bruger menneskerne

omkring dem til at sammenligne holdninger,

normer og adfærd, for derigennem at finde

deres egne værdier.

Anerkendelse

Udover at være noget for andre, så har

tweens også et behov for at være noget i sig

selv. De har brug for at vise deres kunnen og

værd, for både at få andres anerkendelse og

udvikle et selvværd. Tweens er nysgerrige og

vil afprøve forskellige ting, så de kan finde

deres interesser og blive fortrolige med deres

styrker/svagheder. Og de kan lide at blive

inddraget og blive taget seriøst.

Bekvemmelighed

Tweens er vant til at have medier lige ved

hånden og adgang til informationer og

underholdning hele døgnet. Derudover

konkurrer mange om deres opmærksomhed,

der gør denne gruppe mere forvente, fordi de

netop har et stort udvalg at vælge imellem

(eller forkaste ud fra). Tweens stiller derfor

krav om øjeblikkelig tilfredsstillelse – altså at

det er nemt, hurtigt og bekvemt.

Lyst

De aktiviteter som tweens sætter i gang

handler ikke om at nå et bestemt mål, men

om at berige nuet. Man kunne også sige

berige pausen mellem alle de formelle krav og

pligter, som skolen, forældre m.m. stiller. Når

tweens selv vælger, så vil det være lysten, der

driver værket, og de vil aldrig sætte noget i

gang, som de ikke selv har lyst til.

Ambivalens

Hos tweens vil der oftest være en ambivalens

mellem behovet for at høre til og hævde sig.

For at passe ind i gruppen kan det jo være

nødvendigt at følge strømmen, men tweens er

samtidig ved at finde dem selv og vil også

ønske at skille sig ud. Der kan også være en

konflikt mellem behovet for at selv at

bestemme, da det er mere bekvemt at lade

andre vælge for sig. Tweens er nu ikke

autoritetstro, så det kræver at de har tillid til

formidleren og lyst til at lytte.

INDRE BEHOV

• Høre til, accept og spejling

• Anerkendelse, selvværd og udforskning

• Nemt, hurtigt og bekvemt

• Berige nuet og følge lyst

• Ambivalens mellem disse

YDRE PÅVIRKNING

• Forældre

• Venner

• Andre

Socialisering

Hvis vi ønsker at afdække tweens motivation

er det ikke nok at kigge på indre faktorer, som

vi har gjort indtil nu. Tweens udvikler jo ikke

deres behov og en identitet i et vakuum, men

påvirkes af mange ydre faktorer, som f.eks.

nationalitet, køn og levevilkår. Spørgsmålet er

altså ikke kun, hvad der motiverer tweens,

5


men også hvem der påvirker og inspirerer

denne gruppe.

Forældre

Helt op til teenageårene spiller forældrene en

væsentlig rolle, hvilket er en af de største

forskelle mellem teenagere og tweens.

Teenagere vil i høj grad forsøge at løsrive sig

og tage afstand fra forældrene, for at selv

blive voksne og kunne stå på egne ben.

Tweens er derimod meget tættere knyttet og

afhængige af deres forældre, og det vil være

de personer, som de spiller bold op af i

hverdagen. Forældre har altså indflydelse på

og er med til at forme og inspirere tweens

behov, værdier og adfærd. Da tweens er ved

at skabe deres egen identitet, vil de nu også

være tilbøjelige til at sige forældrene imod,

prøve grænser af og gøre tingene på deres

egen måde. Og forældrene er ikke de eneste,

der påvirker tweens.

Venner

En anden vigtig gruppe er vennerne, som

nogle endda beskriver, som den største

inspirationskilde og påvirkningsfaktor for

tweens. Umiddelbart er det nu vanskeligt at

måle den enkeltes påvirkning, og afgøre

præcis hvem der har størst indflydelse. Dette

er egentlig heller ikke væsentligt, da både

forældre og venner uden tvivl påvirker

tweens.

Tweens spejler sig i vennerne, søger deres råd

og vægter deres anbefalinger højt. Måske

fordi de netop forsøger at høre til i bestemte

grupper, som jeg var inde på tidligere. Og

tweens netværk er altid ”tændt” og de har

ofte flere dialoger i gang samtidig, så disse

fylder også meget i hverdagen.

Andre

Mange andre personer påvirker også tweens,

såsom søskende (specielt ældre),

bedsteforældre, klassekammerater, lærer,

pædagoger m.fl., som jeg ikke skal gå

nærmere ind i her, da disse personer ikke

spiller en væsentlig rolle for de fleste tweens.

Jeg vil nu knytte et par bemærkninger til

mediernes rolle, da netop deres påvirkning

har været meget omdiskuteret – eller måske

nærmere frygtet. Gennem tiden har der

nemlig været flere såkaldte mediepanikker. I

starten af 1900tallet var det biograferne, i

50’erne tegneserierne og i 80’erne frygtede

man at bogen ville uddø pga. det øgede

medieforbrug, hvor debatterne i senere tid

har handlet meget om vold og fedme.

Det interessante er, at mediepanik

forudsætter en overbevisning om, at medier

er magtfulde nok til at påvirke vores

handlinger. Men hvis de vitterligt kan det,

hvorfor ignoreres den ene helsekampagne så

efter den anden? Og hvorfor er panikken

større ved nye medier, og ser ud til at gå i sig

selv, når disse er blevet mere udbredt og

alment accepteret af befolkningen?

Undersøgelserne af tweens viser tydeligt at

medierne spiller en rolle. Tweens påvirkes af

medierne, men denne påvirkning sker ikke

isoleret. Den sker i et sammenspil med mange

andre faktorer, hvor tweens indre behov,

forældre og venner spiller en endnu større

rolle.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Tweens motivationsfaktorer & påvirkning:

Andersen et al. (2011). Tweens: mellem

medier og mærkevarer. Samfundslitteratur.

Kapitel 4

Drotner, K. (1999). Unge, medier og

modernitet: pejlinger i et forunderligt

landskab. Borgen. Kapitel 1-2

Gripsrud, J. (2010). Mediekultur:

mediesamfund. 2. udgave. Hans Reitzels

forlag. Kapitel 1-3

Juncker, B. (2009). Børn & kultur: mellem

gamle forestillinger og nye begreber. I:

Dansk, kultur og kommunikation (red. af

Sørensen). 2. udgave. Akademisk forlag

Tufte, B. (2007). Børn, medier og marked.

Samfundslitteratur Kapitel 3

Siegel et al. (2004). The great tween buying

mascine. Dearborn Trade Publishing. Kapitel

3-5

6


Medier

- stor del af hverdagen

Tweens de bruger meget tid på medier.

Faktisk knap 5 timer dagligt, hvilket er en

stigning på ca. ½ time fra år 2003 til 2007.

Dette tal er nu reelt højere, da undersøgelsen

ikke inkluderede tid brugt på at høre musik og

se film, men kun se tv, høre radio, internet og

læse bøger, tegneserier og blade.

Medierne bruges simultant, altså mens der

udføres andre aktiviteter eller flere medier

benyttes samtidigt.

Tidsforbrug

Herunder (figur1) kan ses, hvordan tweens

medieforbrug er fordelt på minutter.

Figur1: Tweens daglige forbrug af medier (i minutter)

100

80

60

40

20

0

Tv’et er klart tweens favorit medie, som de ser

100 min. dagligt, og dette tal har været

forholdsvist stabilt mellem 2003 til 2007.

Brugen af internettet er derimod næsten

fordoblet i samme periode, og i 2007 brugte

tweens 52 min. dagligt på dette medie, hvilket

er lidt højere for drengene.

Derudover bruger tweens 44 min. på at lytte

til musik, hvilket er lidt mere populært blandt

pigerne, og 22 min. på at lytte til radio.

Piger bruger også lidt mere tid på at læse

bøger, som tweens gennemsnitligt bruger 37

min. på dagligt, og denne tendens har ligget

stabilt i hele perioden. Derimod bruger

tweens mindre tid på at læse tegneserier, som

i 2007 udgjorde 23 minutter dagligt, der er lidt

højere for drengene. Tweens bruger dagligt 13

min. på at læse blade, hvilket igen er mere

populært blandt pigerne.

Tweens bruger 27 min. dagligt på at se film,

hvilket også har været meget stabilt og ikke

rummer de store forskelle blandt kønnene.

Frontløbere

Tweens er ofte nogle af de første til at tage

nye medier til sig, men umiddelbart har denne

gruppe ikke særlig stort fokus på selve

medierne. Disse bruges som tidsfordriv, når de

er alene, og som samlingspunkt, når de er

sammen med vennerne. Tweens medieforbrug

styres altså i høj grad af interesser.

Medier på værelset

Tweens har mange medier på deres eget

værelse, hvor jeg vil opridse nogle af dem her

(figur2).

70,1% af tweens har tv på værelset, hvoraf

43,5% også har kabel/satellitadgang, og 41,3%

har dvd-afspiller.

36,6% af tweens har computer på værelset,

hvoraf 31,1% også har internetadgang, hvor

den hyppigste aktivitet er spil (for begge køn).

Færre har stereoanlæg og lignende, men

50,8% har en MP3 afspiller.

Figur2: Tweens med medie på eget værelse (i %)

80

60

40

20

0

Mobilen

Et medie som specielt er interessant er

mobilen, da andelen af tweens, som har en

mobil, er steget fra 17% i 2000 til 75% i 2007.

7


Der er nu stor forskel på de enkelte alderstrin,

som kan ses i figur3.

Det er kun 34% af tweens på 8 år, der har en

mobil, hvilket kan skyldes at forældrene

holder igen og ikke ønsker at deres børn får en

mobil for tidligt. 64% af tweens uden mobil

angiver også netop, at de ikke får lov, som

grunden til at de ikke har en mobil.

Pigerne er langt hurtigere til at anskaffe sig en

mobil end drengene, men det udligner sig

omkring 11 års alderen, hvor 94% af alle

tweens har en mobil.

Figur3: Tweens med egen mobil (i %)

100

80

60

40

20

0

8 år 9 år 10 år 11 år 12 år

Brug af mobilen

Mobilen fungerer både som et statussymbol,

men 40% af tweens anser den som en

nødvendighed. Måske fordi tweens har så

mange faste aktiviteter, der ikke nødvendigvis

ligger i samme tidsrum, og det bliver også

mere almindeligt med to familier (hjem), som

tweens skiftevis er hos. Her giver mobilen

altså mulighed for at holde kontakten, og

følge med i hvad der foregår blandt vennerne.

Det kan også være grunden til at tweens

primært bruger mobilen til sms frem for at

ringe. Sms er også en nem måde at ændre

planner med kort varsel og sprede

”happenings” billigt og hurtigt til netværket.

Mobilen bruges mest efter skole og inden

aftensmaden, men 44% har den tændt hele

døgnet.

Indflydelse

Tweens har en forholdsvis stor indflydelse på

anskaffelsen af mobilen, men ikke mange er

med i valget af abonnement, som er illustreret

i figur4.

Figur4: Tweens indflydelse på udvælgelsen (i %)

80

60

40

20

0

Megen Nogen Ingen

41% af tweens vælger enten alene eller

hovedsageligt typen og mærket på deres

mobil, og yderligere 19% er med i

beslutningsprocessen. Derimod er kun 7%

med til at vælge abonnementet, og her er hele

69% slet ikke med i beslutningsprocessen.

Dette kan skyldes at 83% af forældrene

betaler tweens abonnementet. 75% af tweens

får nu også mobilen af deres forældre, men

det vil selvfølgelig være en engangsudgift –

eller i hvert fald næppe en månedligudgift.

Tweens mobilregning ligger i gennemsnit på

102,- kr. om måneden, hvilket nu er lavere

blandt drengene og højere blandt pigerne.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Tweens brug af medier:

Tufte et al. (2009). Børns opvækst med

medier og forbrug. Samfundslitteratur.

Kapitel 3 & 4

Mobil

Abo.

Tweens forhold til medier:

Andersen et al. (2011). Tweens: mellem

medier og mærkevarer. Samfundslitteratur.

Kapitel 2

Tufte, B. (2007). Børn, medier og marked.

Samfundslitteratur. Kapitel 2 & 7

8


Lommepenge

- tweens forbrug

I USA er den 2. største fritidsaktivitet at

shoppe, hvilket ikke er blevet direkte

undersøgt i Danmark, men meget tyder på

dette er en global tendens. Og det gælder

også for tweens. I dag handler shopping ikke

kun om indkøb, men er også blevet en

fællesoplevelse. Noget vi er sammen om og

taler om, og tweens shopper både med

forældre, søskende, bedsteforældre og

vennerne.

Lommepenge

Rigtig mange tweens får lommepenge, faktisk

hele 82%, men denne tendens har været

faldende i årene mellem 2003-2007. Dette er

interessant, da der var økonomisk opsving i

denne periode, hvor vi de sidste år har haft

økonomisk krise. Hvorvidt dette har påvirket

tweens lommepenge, findes der desværre

ikke nogen statistik for endnu.

Lommepengene kommer primært fra tweens

forældre, men knap 29% får også fra deres

bedsteforældre, og derudover modtager

70,2% af tweens pengegaver. Alle disse tal er

væsentligt højere end hos teenagere, hvor

lommepenge udfases omkring 14 års alderen,

samtidig med at andelen med fritidsjobs stiger

væsentligt. Pengegaverne udfases også stille

og roligt med alderen, med et markant fald

mellem omkring 16 års alderen.

Lidt flere drenge får lommepenge af

forældrene, hvor lidt flere piger får af

bedsteforældrene.

Beløb

Tweens får gennemsnitligt 306,- kr. om

måneden, som 81,4% af forældrene kræver

modydelser for, som f.eks. at støvsuge, vaske

op m.m..

Tweens rådighedsbeløb er reelt ikke særlig

højt, men mange tweens modtager, som

nævnt tidligere, pengegaver og forældre

betaler oftest for mobilen og abonnementet.

Noget kunne altså tyde på at lommepenge

gives efter behov, hvilket gør det svært at

gennemskue præcist, hvor mange penge

tweens har til rådighed.

Nogle argumenterer yderligere for, at tweens

har en enorm indflydelse på forældrenes

indkøb, men dette er meget vanskeligt at

måle. Andre peger også på, at indflydelsen

varierer meget. Tweens ser f.eks. ud til at

være mere med i beslutningen, når varekøbet

vedrøre dem, som f.eks. morgenmadsprodukter,

tøj m.m.. Og ved større køb

inddrages tweens mest i starten af processen,

hvor det stadig er forældrene der tager den

endelige beslutning.

Bruger på

Der er ikke den store forskel på, hvad yngre og

ældre tweens bruger deres penge på. Dog

køber flere yngre tweens legetøj/spil, og flere

ældre tweens køber tøj, biograf/café og gaver,

men for begge grupper er de mest populære

produktkategorier pc-spil og slik. Og kun få

tweens køber bøger og tegneserier, hvor lidt

flere køber musik og film.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Tweens lommepenge og forbrug:

Tufte et al. (2009). Børns opvækst med

medier og forbrug. Samfundslitteratur.

Kapitel 6 & 7

Tweens forhold til forbrug:

Andersen et al. (2011). Tweens: mellem

medier og mærkevarer. Samfundslitteratur.

Kapitel 3 & 4

Tufte, B. (2007). Børn, medier og marked.

Samfundslitteratur. Kapitel 2 & 5

9


Biblioteket

- tweens adfærd

Det er vanskeligt at skabe et overblik over

tweens brug af folkebiblioteket, da den årlige

statistik fra Styrelsen for bibliotek og medier

kun giver et generelt billede af bestand, udlån,

besøgende m.m. Her kan altså ikke ses

tendenser indenfor specifikke aldersgrupper,

og den statistik jeg primært har benyttet indtil

nu, dækker desværre ikke tweens

biblioteksbrug.

De eneste tilgængelige tal er tilbage fra

kulturvaneundersøgelsen i 2004, som jeg vil

gennemgå herunder, men vær opmærksom på

at tendenserne kan være meget anderledes i

dag – 7 år senere.

Hyppighed

Kulturvaneundersøgelsen konkluderede, at de

hyppige besøgende (hver uge eller min. 1.

gang om måneden) var faldet fra 1998 til

2004, men det er nu mere komplekst end som

så, hvilket kan ses nederst i figur 6 og 7.

Blandt de 7-9årige var de hyppige besøgende

faldet med 3%, hvor faldet var 12% for de 10-

12årige. Umiddelbart ser det altså ud til at

børnebibliotekerne har svære ved at ”holde

på” de ældre tweens, men dette tal har

udlignet sig. I 1998 var andelen af ældre

tweens nemlig væsentligt højere, hvor der var

næsten lige mange yngre og ældre tweens,

der besøgte biblioteket hyppigt i 2004.

Figur6 & 7: Besøgshyppighed for tweens (i %)

60

40

20

0

7-9 år

Hyppigt Sjældent Aldrig

1998

2004

60

40

20

0

10

Derudover var andelen af ikke-brugere faldet

med hele 9%, så reelt kom der flere tweens på

biblioteket i 2004 end i 1998. Faktiske brugte

hele 83,5% af de 7-12årige biblioteket, og på

trods af de hyppige besøgende var faldet, så

udgjorde de stadig 41,5%.

Sammenlignes dette med de voksne, så er der

ingen tvivl om, at biblioteket har væsentlig

bedre ”fat” i tweens. Samme år udgjorde de

hyppige besøgende blandt de voksne nemlig

kun 29%, her var 22% ikke-brugere.

Det skal dog siges, at flere drenge fravælger

biblioteket, og pigerne kommer oftere, så

måske skal der gøres en ekstra indsats for

drengene.

Kulturvaneundersøgelsen giver ingen svar på,

hvorfor nogle tweens fravælger biblioteket,

men der findes en Københavnsk undersøgelse

af 10-16årige forhold til biblioteket fra 2006.

Her begrundes ikke-brug hovedsagelig med, at

biblioteket er kedeligt, og en del svarede også,

at de manglede tid og kun benyttede

skolebiblioteket. Undersøgelsen medtager

10-12 år

Hyppigt Sjældent Aldrig

1998

2004

1


selvfølgelig kun de ældre tweens, hvor yngre

tweens måske ville have svaret anderledes.

Formål

Tweens kommer på biblioteket med mange

formål, men flest kommer nu for at låne

materialer og specielt bøger. At bøgerne er

populære kan skyldes at bibliotekets udvalg

her er større, men det kan også skyldes at

tweens selv køber og downloader masser af

spil, musik og film. Det kan altså være

nemmere for dem at låne/bytte disse internt i

netværket, frem for at bruge biblioteket til at

dække disse behov.

Materialerne er oftest relateret til fritidsbrug,

hvor de bliver mere skolerelateret, når tweens

bliver teenagere. Færre tweens bruger stedet

til at læse, høre musik, se film og/eller mødes

med venner, men en del kommer stadig for at

bruge bibliotekets computere og internet.

Spørgsmålet er om dette er faldet, da flere

tweens har fået internet adgang på deres eget

værelse, og 78% af børnefamilierne havde i

2006 adgang til internettet i hjemmet, som

sikkert er endnu højere i dag.

Pigernes adfærd er mere fokuseret omkring

bøgerne, hvor flere kommer for at låne bøger

og læse på stedet. Drengenes adfærd er mere

fokuseret på andre medier, hvor flere kommer

for at låne spil og bruge computerne. Forskellene

er nu ikke store, men pigerne ser ud til at

komme med flere formål end drengene, og

altså bruge biblioteket mere varieret.

Opfattelsen af biblioteket

I den Københavnske undersøgelse forbinder

de 10-16årige ikke biblioteket med et

2

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Børns biblioteksbrug:

Bille, T. & Wulf, (2006). Tal om børnekultur.

Børnekulturens netværk. Kapitel 7

Henriksen, C.S. (2006). Børn bruger

biblioteker: spørgeskemaundersøgelse

blandt københavnske børn og unge.

Københavns kommune kultur- og

fritidsforvaltningen

Roed, T. (2006). Børn bruger biblioteker:

hvordan og hvornår. Københavns kommune

kultur- og fritidsforvaltningen

Påvirkning af børns kulturvaner:

Bille et al. (2005). Danskernes kultur- og

fritidsaktiviteter 2004: med udviklingslinjer

tilbage til 1964. AKF forlaget. Kapitel 14-15

11

spændende sted, men generelt har de en

positiv oplevelse af biblioteket. Langt de fleste

syntes, at det er et rart sted at være og

personalet er flinke og hjælpsomme. Dog

mener en del, at der er for mange forbud, og

er nogen gange i tvivl om, biblioteket vitterligt

ønsker de unge der.

Undersøgelsen viser nu at tilfredsheden stadig

er stor blandt de 11årige og mindre for de

14årige, hvilket tyder på at det specielt er

teenagerne, som biblioteket har svært ved at

nå frem for tweens.

Ikke mange i undersøgelsen oplever

biblioteket som et værested, men det svært at

sige, om dette skyldes at biblioteket ikke

traditionelt set har haft denne rolle. Langt de

fleste introduceres nemlig til biblioteket af

forældre eller ældre søskende, der måske

netop viser dem den mere traditionelle brug

og normer for biblioteket.

Det kan også skyldes at de 10-16årige bare

ikke ønsker at bruge biblioteket på denne

måde. Dog tydede undersøgelsen på, at de

mere dårligt stillet unge faktisk gerne ville

bruge biblioteket som værested, så måske

afhænger det af deres levevilkår og

livssituation.


Observationer

– på Ballerup bibliotek

I ugerne 40-42 observerede jeg tweens

adfærd på Ballerup børnebibliotek, hvor jeg

dækkede 3 hverdage og 3 fridage (1 dag i

efterårsferien og 2 lørdage). Hvor vi her skal

kigge lidt nærmere på resultatet.

Hvem kom

Jeg observerede i alt 153 tweens, hvor der var

en overvægt af yngre tweens og piger (figur 8

og 9). Blandt drengene var andelen af yngre

tweens højere, og de kom specielt på fridage,

hvor der var flere piger på hverdagene.

Figur8&9: Køns- og aldersfordeling på de observerede

42

%

58

%

Piger Drenge

34

%

66

%

8-10 år 11-12 år

Dette kunne altså indikere at aldersfordelingen

har ændret sig fra kulturvaneundersøgelsen

i 2004, men kønsfordelingen er

den samme, og det er specielt de 11-12årige

drenge, som biblioteket ikke får fat i.

Ledsagere

Fordelingen af ledsagere kan ses i figur 10,

hvor hele 52% af tweens kom sammen med

voksne ledsagere. Dette var specielt

dominerende for de yngre tweens, drengene

og på fridage.

24% af tweens kom sammen med

jævnaldrende ledsagere i grupper på 2-3

stykker uden voksne. Her var der ikke den

store forskel på kønnene (dog lidt flere piger),

men til gengæld var denne adfærd specielt

dominerende blandt de ældre tweens og på

hverdage.

18% af tweens kom alene, som også var mest

dominerende for de ældre tweens og en

smule mere for pigerne, men uden forskel på

hverdage og fridage.

Meget få tweens kom med yngre børn eller

ældre teenagere uden voksne – i alt 6%.

Figur10: Tweens ledsagere (i %)

60

40

20

0

12

Bevægelsesmønstre

Langt de fleste tweens bevægede sig i et roligt

tempo gennem rummet, men 31% af tweens

var meget sporadiske. Deres tempo var

hurtigere, de zigzaggede mere rundt i rummet

og skiftede retning på et splitsekund (nogle

lavede endda en eller flere 180⁰ vendinger).

Der var ikke nogle faste ruter, som tweens så

ud til at foretrække frem for andre. De

bevægede sig faktisk meget varieret gennem

rummet, og de gik sjældent samme vej ud,

som de var kommet ind.

Tweens var interesserede i mange forskellige

materialer, og rent faktisk var der forholdsvis

få områder, der skilte sig ud. De mest

populære reoler var dem med film, fantasy og

letlæselige bøger, og mindst interesse fik

reolerne med musik, skønlitteratur, unge og

nye bøger/arrangementer. Resten fik ca. lige

meget opmærksomhed.

Der så ikke ud til at være nogen forskel på,

hvad pigerne og drengene foretrak, dog

registrerede jeg ingen drenge ved reolerne

med heste og kærlighed. En pudsig detalje var

nu, at flere af drengenes blik faktisk blev

fanget af kærlighed, som kan skyldes at der på

flere af de frontvendte bøger var billeder af

søde piger, men de gik som sagt ikke derhen.


Hvor lang tid

24% af besøgene varede under 15 minutter, så

en del tweens er altså forholdsvis hurtigt inde

og ude af biblioteket, hvilket specielt var

dominerende for pigerne og de ældre tweens.

Under observationerne hørte jeg en del

voksne skynde på tweens, og 46% af de korte

besøgende var også netop sammen med

voksne ledsagere. Disse kan altså være med til

at afkorte tweens besøg.

Det skal nu siges, at jeg også observerede flere

voksne, som var meget tålmodige og

opmuntrende, og for mange så besøget ud til

at være noget familien samles om.

Figur11: Længden af besøg (i %)

80

60

40

20

0

Maks 15. min. 16-59 min. Min. 1 time

For 13% af tweens varede besøget nu min. 1

time og enkelte af disse var der helt op til 4

timer, så en mindre andel af tweens tilbringer

altså pæn lang tid på biblioteket. Her var der

ikke forskel på køn og alder, men 50% af disse

var der sammen med jævnaldrende ledsagere.

Brug af computere m.m.

Tweens var meget tiltrukket af de elektroniske

medier i rummet, og hele 50% af de

besøgende brugte min. 1 elektronisk medie

under deres besøg. Her var der ikke den store

forskel på alderen (dog lidt flere yngre

tweens), men denne adfærd var mere

dominerende for drengene end pigerne.

Computerne var mest populære, men i

observationsperioden fik Ballerup en smart

(elektronisk kasse med touch screen foroven)

og en Xbox kinect, som var meget populær.

Smartkassen er særlig interessant, fordi den

havde en tendens til at samle ”fremmede”

børn, som ingen af de andre medier

formåede.

13

Tweens var generelt meget opmærksomme på

de elektroniske medier i rummet, men de

kiggede kun på afstand, hvis andre brugte

dem. De gik nu gerne hen til smartkassen selv

om der stod andre i forvejen. Det kan skyldes

at denne var placeres mere frit i rummet med

plads omkring, hvor Xbox’en er sat op i

biografen og computerne står mere isoleret,

der ikke indbyde til at ”fremmede” deltager.

Brug af sofaer m.m.

Kun 14% af tweens satte sig ned under deres

besøg (ekskl. Dem ved computerne), selv om

Ballerup børnebibliotek faktisk har mange

bløde sofaer og cafeborde med stole.

Under mine første observationer satte en del

drenge sig i stolen formet som en hånd og

læste tegneserier/manga. Dette stoppede

dog, da børnebiblioteket fik smartkassen, som

blev placeret lige ved siden af. Herefter så jeg

ingen bruge stolen.

Til gengæld så mange voksne ud til at benytte

muligheden for at sidde, især på fridage og når

de var samlet med hele familien. Der var ingen

forskel på hverken køn eller alder blandt dem

der satte sig, men denne adfærd var lidt mere

udpræget hos tweens, der kom sammen med

jævnaldrende ledsagere.

Bibliotekar

20% af tweens henvendte sig til bibliotekaren

under deres besøg, hvilket specielt var de

yngre tweens, drengene og besøgende med

voksne ledsagere. Dem der henvendte sig

3


spurgte primært efter bestemte titler eller

rækkefølgen i en serie, men enkelte søgte

også inspiration til en skoleopgave og en del

blev registreres til at bruge en af computerne.

Andre mennesker

Generelt virkede tweens meget

opmærksomme på andre mennesker i

rummet, især når jeg sammenligner med

tidligere observationer, jeg har lavet af voksne

biblioteksbrugere. De går i højere grad i deres

egen boble og ser ud til næsten at undgå

kontakt med andre brugere. Tweens derimod

kiggede rundt og var utrolig nysgerrige på

andre i rummet.

Tweens registrerede specielt jævnaldrende i

rummet, der både kunne handle om spejling

og muligheden for nye legekammerater.

Udover ved smartkassen, så jeg nu ingen

tweens direkte henvende sig til andre, så der

skal altså noget til at bryde deres

”fremmedhed” overfor hinanden.

Når tweens kom sammen jævnaldrene

ledsagere, så havde de en tendens til at skabe

deres egen lille boble, og slet ikke registrere

andre i rummet.

Inspiration

Tweens var ikke kun nysgerrige ift.

elektroniske medier og andre mennesker i

rummet, men generelt virker deres adfærd

meget eksplorativ. Dette er selvfølgelig svært

at sige med sikkerhed, da jeg ikke

interviewede de observerede, og altså ikke

ved, hvad de enkelte tweens kom efter.

Det var nu forholdsvis få, der styrede direkte

ned mod et bestemt område efter deres

ankomst. De fleste så mere ud til at tulle lidt

tilfældigt rundt i rummet, kigge på de

forskellige reoler undervejs og tage materialer

op her og der, når noget lige fangede øjet.

Dette galt specielt de frontvendte bøger, der

ofte fangede tweens opmærksomhed, og fik

dem til at stoppe op og undersøge nærmere.

Til gengæld registrerede jeg meget få tweens

stå ved de små udstillingsborde rundt omkring

i lokalet, eller blot kigge i deres retning.

Udstillingsbordene blev altså overset af

tweens, og formår pt. ikke at tiltrække netop

denne gruppes opmærksomhed.

Metoden og forbehold

Da observationerne kun er foretaget om

efteråret og på et enkelt bibliotek er de ikke

generaliserbar, da tweens adfærd kan være

anderledes på andre tider af året og i andre

dele af landet.

14

Jeg fik nu registreret et pænt antal tweens, så

de præsenterede tendenser er mere end rene

tilfældigheder, der blot skal tolkes med en vis

forsigtighed.

Også fordi der er noget af en udfordring at

observere en enkelt aldersgruppe som

tweens. Til dels vil aldersvurderingen være et

skøn, og det er ikke altid nemt at afgøre om en

bruger er 7 eller 8 år. En af bibliotekarerne på

Ballerup var nu sød til at spørge børn om

deres alder under mine observationer, hvor

mit skøn oftest blev bekræftet. Jeg har nu

højst sandsynligt fået registreret et par yngre

børn og teenagere også.

Derudover vil tweens heller ikke være de

eneste i rummet, så der er mange synsindtryk,

der skal sorteres fra under en observation af

en enkelt gruppe brugere. Dette var specielt

problematisk på fridagene, hvor der var langt

flere besøgende, og mange tweens samtidig.

Her missede jeg altså en del detaljer og fik

næppe registreret alle tweens.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Hvordan man kan lave observationer:

Friberg, S. (2009). Fluen på væggen i

Gentofte hovedbibliotek: produkt til erhvervsrelateret

projekt. Danmarks biblioteksskole.

Given, L.M. & Leckie G.J. (2003). “Sweeping”

the library: mapping the social activity space

of the public library. I: Library & information

Science Research, 25(4): 365-385

Hastrup, K. (2010). Ind i verden: en grundbog

i antropologisk metode. 2. udgave. Hans

Reitzels forlag

Løkken, G. & Søbstad, F. (1998). Observation

og interview i børnehaven. Socialpædagogisk

bibliotek. Munksgaard


Indretning

– af rummet

Hvordan kan man så tænke alle disse data om

tweens ind i en formidlingssammenhæng? Her

skal vi først kigge på, hvad man overordnet

skal være opmærksom på i indretningen af det

fysiske rum til tweens.

Zoner

Tweens er bestemt ikke ens og kommer med

mange forskellige formål, derfor er det vigtigt

at rummet har flere brugsmuligheder. Det kan

være områder, hvor tweens kan se en film,

lytte til musik, komme på nettet, læse bøger,

lave skolearbejde og meget andet. Da tweens

både kommer alene og sammen med andre,

kræver det at disse områder giver plads til

privatliv og socialt samvær. Der skal altså være

steder, hvor man kan sidde uforstyrret, og

steder hvor flere kan sidde sammen og hygge

– altså skabe såkaldte zoner.

Her kan et problem være støjgener, som der

desværre ikke findes en nem løsning på.

Reoler kan selvfølgelig dæmpe lyde noget og

lidt afstand mellem områder til samvær og

privatliv kan også hjælpe.

En meget stor del af tweens kommer sammen

med voksne, og derfor bør børnebiblioteket

også overveje, at skabe områder for de

voksne. Et sted hvor de kan sidde, og måske

endda med materialer til dem og muligheden

for en kop kaffe. Det kan være med til at give

voksne lyst til at komme oftere, og ikke mindst

blive nogen tid frem for at afkorte tweens

besøg på biblioteket.

Derudover bør man tænke på at gøre

indretningen fleksibel, så den er mulig at

ændre efter behov f.eks. ved større

arrangementer, og over tid når der opstår nye

trends.

Aktiviteter

Tweens investere meget tid og stolthed i

deres fritidsinteresser, hvor børnebiblioteket

kan være med til at skabe en ramme, så

15

4

5

6

7

8


9

ligesindede kan mødes. De kan f.eks. oprette

forskellige film-/læseklubber eller workshop

indenfor forskellige emner, hvor tweens kan

mødes med andre tweens.

Netværket er vigtige for tweens, og de gør

meget for at vedligeholde det. Børnebiblioteket

kunne derfor overveje, om der var

en måde de kunne gøre det nemt for tweens

at sprede budskabet om aktuelle aktiviteter til

deres venner eller tilmelde sig sms nyheder,

som hurtigt kunne videresendes til netværket.

Børnebiblioteket kunne også holde

spilleturneringer og vise film, da tweens netop

bruger medier som et samlingspunkt. De

kunne også bruge storskærme til at formidle

deres forskellige aktiviteter, anbefale

materialer, vise top 10 lister over de mest

udlånte materialer og meget andet.

Storskærmene kan med fordel placeres i

områder, hvor der kan opstå kø, som ved

selvbetjenings- maskinerne eller

bibliotekarbordet. Her står tweens nemlig

stille og har tid til at læse, og det kan samtidig

mindske oplevelsen af ventetiden.

Hvis biblioteket har (eller anskaffer)

elektroniske medier, som man kan være flere

om f.eks. PlayStation, Xbox, så bør disse

placeres med plads omkring dem, så tweens

tør gå derhen, selv om der skulle stå andre.

Århus hovedbibliotek har lavet flere projekter

med interaktive medier, som er beskrevet i

rapporten Inspiration - Strategies and

prototypes for the Future 2007.

10

16

Inspiration

I dagligvarebutikker stilles mælken ofte

bagerst, for at kunderne undervejs kan

eksponeres for flest mulig varer. Børnebiblioteket

kunne også overveje at stille nogle

af de mest udlånte materialer længere inde i

rummet, så tweens også lokkes længere ind

og ser flere af materialerne – og forhåbentlig

også inspireres undervejs.

Man kunne også bruge nogle af de populære

materialer til at skabe et blikfang i

indgangsområdet, der kan være med at lokke

tweens ind i rummet. Vær blot opmærksom

på, at det ikke bør stå lige indenfor døren.

Brugerne er nemlig ikke nødvendigvis mentalt

ankommet, når de lige træder ind i rummet.

De skal lige vende sig til lyset, lydene, duften

og evt. varmen, hvis de kommer udefra. Det

kan altså være svært at fange deres

opmærksomhed lige med det samme, fordi de

modtager så mange sanseindtryk på en gang,

og samtidig er ved at danne sig et overblik

over rummet.

Derudover bør børnebiblioteket forsøge at

skabe forskellige ruter gennem rummet, sådan

at tweens ikke kun kan gå en vej, men

inspireres til at udforske flere forskellige veje –

11

12


og derved også flere materialer. Det kan f.eks.

gøres ved at stille reolerne skævt (frem for i

lige vinkler ud fra væggene) og skabe mere

plads mellem dem. Det vil også gøre at

reolerne ikke bliver så dominerende og

rummet virker mere luftigt.

Bibliotekaren

Tweens vil faktisk gerne snakke bøger, film og

musik med voksne, men nogle af dem tolker

selvbetjeningen som et ”hold jer væk”. Derfor

er det vigtigt, at børnebiblioteket tydeligt

signalerer, at tweens altid er velkomne til at

henvende sig.

Denne gruppe er nu ikke autoritetstro, og

deres tillid vindes ved velvilje frem for

kvalifikationer. Børnebibliotekarerne er altså

nødt til at skabe en relation til deres tweens,

så de får lyst til at bruge børnebiblioteket som

inspirationskilde. Her har Vejle bibliotek

ophængt karikatur-tegninger af deres

børnebibliotekarer med fornavn.

Greve bibliotek har lavet små skilte til hver af

deres ansatte, som alle har samme layout og

13

14

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Indretning:

Lushington, N. (2008). Libraries designed for

kids. Facet Publishing

Niegaard et al. (2008). Biblioteksrummet:

inspiration til bygning og indretning.

Danmarks biblioteksforening

Underhill, P. (1999). Why we buy: the

science of shopping. Orion Business books.

Woodward, H. (2005). Creating the

customer-driven library: building on the

bookstore model. American Library

Association

Personlig formidling:

Hoff-Clausen, E. (2008). Online ethos:

webretorik i politiske kampagner, blogs og

wikis. Samfundslitteratur

17

rummer en overskift, et navn, et billede og lidt

tekst.

Alle skiltene i Greve står nu samlet i et

udstillingstårn, som kan virke overvældende.

Her kunne en anden mulighed være at stille

dem rundt omkring i lokalet, eventuelt ved

materialer som den enkelte bibliotekar

interesse sig specielt for. De kunne også stilles

på bibliotekarbordet under udlånsvagter, så

tweens kan se, hvem de henvender sig til.

Image

Biblioteksrummet er med til at skabe et

bestemt image. Derfor er det vigtigt at hvert

enkelt børnebibliotek ikke kun kigger på

tweens, og stiller spørgsmål som:

Hvad står vi for?

Hvad er vores målsætninger?

Hvad er vores kernekompetencer?

Hvad kan (og vil) vi tilbyde tweens

Sådan at børnebiblioteket får konkretiseret,

hvad de selv ønsker at signalere, altså det

image de ønsker, og hvad de reelt har at

tilbyde til tweens.


Skiltning

– navigation & inspiration

Katalogisering er en af bibliotekets

kernekompetencer, men alligevel kan det

virke nemmere at finde en bog hos

boghandleren. Dette kan skyldes at

detailhandlen gør langt mere ud af skiltningen,

hvilket er et område, som mange biblioteker

umiddelbart overse eller nedprioritere. Måske

fordi det f.eks. er let at glemme, hvor

komplekst DK5 systemet kan virke på en ny

bruger?

Komplekst

Det kan selvfølgelig også skyldes, at mange

bibliotekarer simpelthen ikke ved, hvordan de

skal gribe skiltningen an. Dette er da også et

komplekst område at arbejde med, hvor man

kan have en lyst til at hente en ekspert ind og

få lavet professionelt designede skilte. Det vil

mange biblioteker nu næppe have råd til i

disse spare-tider, og slet ikke hver gang

indretningen skal laves om.

Heldigvis kan bibliotekerne faktisk gøre meget

selv med en computer og lidt fantasy. I dette

kapitel vil jeg derfor forsøge at give lidt

inspiration og opliste nogle af de overvejelse

man bør have i mente. Disse vil være

generelle og altså ikke kun møntet på tweens,

men der er nu enkelte forhold, som man skal

være specielt opmærksom på ved denne

målgruppe, som selvfølgelig er medtaget.

Formål

Skiltning kan hjælpe brugere med at danne sig

et overblik over rummet, hvilket er specielt

væsentligt for nye brugere, som ikke kender

indretningen og opstilling af materialerne

endnu. Derudover kan skilte guide de

målrettede brugere, som kommer med et

bestemt behov i tankerne, så de ved, hvor de

skal lede. Skiltning kan altså fungere som et

navigationsredskab.

Men skiltning kan faktisk også være en

inspirationskilde. Skilte rundt om i rummet

kan gøre brugere opmærksom på deres mere

latente behov – altså emner de ikke

nødvendigvis kom efter, men som også

interesserer dem.

Derudover kan skilte fungere som dekoration

til rummet, specielt hvis der bruges farver og

kontraster.

Generel til specifik

En bruger kan ikke rumme for megen

information på en gang, så derfor er det ikke

nok at have en oversigt/plantegning ved

indgangen eller opsætte lister med hele DK5

systemet.

18

Derimod bør skilte spredes rundt om i

rummet, og gå fra det generelle til det

specifikke. De generelle skilte skal give os et

overblik over rummet, og vise hvilken retning

vi skal gå, når vi f.eks. søger materialer til børn

eller voksne, fag- eller skønlitteratur og evt.

medietyper som film og musik. Altså den

overordnede inddeling, og her bør skiltene

være større, så de kan læses på lang afstand.

Når vi så er kommet ned til et bestemt

område, så skal skiltene være mere specifikke

og fortælle, hvor vi finder bestemte emner,

som kogebøger, kærlighedsfilm, rockmusik

m.m.. Disse skilte bør være mindre og evt.

sættes på de konkrete hylder, så de kan ses

tæt på, men ikke på lang afstand. Ellers kan de

let komme til at forvirre og skabe den frygtede

skiltejungle.

Når man arbejder med skilte er det altså

nødvendigt at se dem som en helhed, og

inddrage hele rummet, sådan at skiltene

netop skaber overblik og gennemskuelighed.

Dette vil også sikre at valgene bliver

gennemtænkte og velovervejede. Derudover

bør størrelsen efterprøves, ved at stille dem

op i rummet, og gå lidt væk for at se om de er

for små eller for store.

Længde

Det er meget sjældent vi stopper op for at

læse et skilt, så derfor bør de være korte.

Specielt hvis brugerne skal kunne bruge dem

som navigeringsværktøj, så bør teksten faktisk

kun være nogle få ord.


15

18

20

16

22 23

19

17

19

21


Det kan selvfølgelig være svært at finde de

rette ord, og dette bør heller ikke ske

spontant. Ordvalget skal gennemtænkes, og

sørg for at få alle dine kollegaers input og

kritik undervejs, og måske endda inddrage

brugere også.

Skilte kan også være et formidlingsværktøj,

hvor biblioteket laver opslag med kommende

aktiviteter, skriver anbefalinger m.m., som

selvfølgelig ikke kan (eller skal) kortes ned til

få ord. Det er nu stadig vigtigt at gøre teksten

så kort som overhovedet muligt, fordi ellers er

der stor risiko for at opslagene ikke bliver læst.

Og overvej at placere disse i områder, hvor

brugerne er mere tilbøjelige til at stoppe op

og/eller sænke farten, som f.eks. ved

kødannelser, sofaområder eller udstillinger.

Skriften

Udover længden så skal skiltene også være

læselige, hvor det kan anbefales at bruge

skrifttyper uden fødder. Her er en meget

klassisk skrifttype Times New Roman, som er

god til lange og kompakte tekster, fordi

fødderne kan hjælpe øjet med at lave linjeskift

i tætte tekstafsnit. Disse fødder vil derimod

forstyrre øjet i korte tekster, hvor en skrifttype

som Ariel er meget bedre, eller Calibri som jeg

har brugt i dette katalog.

Derudover er det vanskeligere at læse tekst

skrevet udelukkende med store bogstaver og

når bogstaverne står lodret ovenpå hinanden,

da mange genkender ord frem for reelt at

læse dem, så dette bør undgås på skilte.

System

Alle skilte i rummet bør samtidig være

strømlignet, sådan at brugerne hurtigt lærer,

hvad de skal kigge efter, hvis de leder efter

noget bestemt. Her kan man overveje

farvekodede skilte, hvor hvert område gives

skilte i en bestemt farve. Det afhænger nu af

smag, og er ikke en god ide, hvis rummet er

meget farverigt. En anden mulighed er, at

bruge rummets primære farver, så skiltene

passer ind i indretningen. Hvis biblioteket er

meget neutralt, så bør skiltningen nu rumme

lidt flere farver eller i det mindste bruge

kontraster, sådan at f.eks. hvide reoler påføres

sorte skilte med hvid skrift. Kontraster er

generelt en god ide, da disse skaber et større

blikfang og fanget blikket bedre.

20

Med tiden kan det være nødvendigt at lave

nye skilte, og derfor bør der laves en

designskabelon, som rummer oplysninger om

skrifttyper, størrelser, farver m.v.. Det vil gøre

arbejdet hurtigere, og sikre skiltene er

strømlignet. Skiltningen bør også kunne flyttes

rundt, hvis indretningen ændres, så pas på

med at bruge superlim på reolerne eller

sømme skilte fast til væggen.

Tweens

De yngste tweens har kun lige lært at læse, og

selv ældre tweens forstår ikke nødvendigvis

begreber, der vil være helt almene for os

voksne. Vi skelner f.eks. mellem fag- og

skønlitteratur, som vil være et godt ordvalg i

den generelle skilning for mange voksne, men

spørgsmålet er om de 8-12årige reelt ved,

hvad de betyder? For dem vil det måske give

mere mening at bruge ord som information og

underholdning. Det er altså også vigtigt at

overveje, hvilke ord denne gruppe forstår, og

tilpasse sproget til tweens niveau, så

skiltningen også giver mening for dem.

Tweens vil oftest være lavere end voksne, og

altså have et andet udsyn. Udover at

efterprøve størrelsen på skiltene, bør vi altså

også forsøge at se dem med tweens øjne. Evt.

ved at gå ned i knæ og sikre at reoler, lys eller

andet ikke blokere udsynet fra deres højde.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Skiltning:

Lushington, N. (2002). Libraries designed for

users: a 21st century guide. Facet

Publishing. Kapitel 17

Underhill, P. (1999). Why we buy: the

science of shopping. Orion Business books.

Kapitel 5

Woodward, H. (2005). Creating the

customer-driven library: building on the

bookstore model. American Library

Association. Kapitel 10


24 25

26

28 29

30

21

27

31


Opstilling

– af materialer

Nu skal vi kigge lidt nærmere på opstillingen af

materialer, og hvad man her skal være

opmærksom på ift. tweens.

Udvalg

Tweens er langt fra ens, og derfor bør

udbuddet af materialer også være

mangfoldigt. Og ikke kun have undervisning og

læring som fokus, da tweens netop drives af

lysten og deres interesser. Materialevalget bør

altså fokusere mere på det lystbetonede, som

f.eks. de gode historier, sjove fagbøger og

spændende film. Alt det der kan pirre tweens

nysgerrighed og give dem en følelsesmæssig

rigdom.

Tweens kræver øjeblikkelig tilfredsstillede, og

gider ikke vente alt for længe på materialerne.

Derfor kan det være nødvendigt hele tiden at

holde øje med, hvilke materialer der er

populære, og købe flere eksemplarer, hvis

ventelisterne bliver for lange. Det handler

altså ikke kun om at tilbyde et bredt udvalg af

materialer, men også at sikre der er nok, så

disse er tilgængelige for tweens.

Umiddelbart vægter tweens bøgerne højst på

biblioteket, da det kan være nemmere at

bruge netværket til at låne de andre medier.

Under mine observationer var filmreolerne nu

nogle af de mest besøgte, så dette medie er

altså også utrolig populært blandt tweens, og

noget de gerne går på biblioteket efter.

Flere piger læser blade og flere drenge

tegneserier, så måske bør man overveje at

skabe en henholdsvis mere piget og drenget

indretning disse to steder.

Emneinddeling

Tweens har ikke de samme interesser, men

det de hver især interessere sig for vil være en

motivationsfaktor for den enkelte tween.

Altså et behov han/hun vil forsøge at dække.

Derfor kunne en emneinddelt opstilling af

materialerne være en god ide, sådan at alt

indenfor et specifikt emne f.eks. heste, sport

og unge samles et sted. Og lignende emner

stilles i nærheden af hinanden som fantasy,

science fiction og spænding.

22

32

Dette vil gøre det nemt for tweens at finde

materialer, indenfor de emner der netop

interesse dem. Denne opstilling er nu langt fra

uproblematisk. Mange romaner rummer jo

mere end et emne, hvor en bog altså kan

sættes flere steder, men gøres det bliver

genfindingen mere kringlet, når en bruger

spørger efter en bestemt titel.

Spørgsmålet er også, om emneinddeling skal

gælde de forskellige typer af medier, sådan at

f.eks. kærligheds- film, musik og bøger stilles

sammen. Dette er vanskeligt at afgøre, fordi

tweens på den ene side ikke er særlig

fokuseret på selve mediet, men på den anden

side kan selve interessen jo være

mediebetinget som f.eks. tegneserier og

computerspil.

Man kan også spørge om det vil give mening

at blande fag- og skønlitteratur med

hinanden? Indenfor et emne som heste kunne

dette sagtens være relevant, men på mange


andre områder er det måske slet ikke muligt,

og så kan det let skabe forvirring, hvis det kun

gøres enkelte steder.

Ligesom skiltningen er vigtig rundt om i

rummet og på de enkelte reoler, så bør

opstillingen på hylderne også gøres

gennemskuelig. Her kan bruges blokke eller

flade skillerum/indstik med bogstaver, lande

eller hvad hylderne nu må være opdelt efter –

og ikke mindst hvad der kunne være relevant

for det specifikke emne.

Eksponering

Udover den overordnede opstilling, så bør

børnebiblioteket også tænke på, hvordan de

bedst muligt fanger tweens opmærksomhed.

Denne gruppe er allerede nysgerrige, så det

burde egentlig ikke være vanskeligt, men

tætpakkede hylder vil næppe inspirer ret

mange.

Her er der brug for at materialerne

eksponeres – altså vises frem. Det kan være

36

39

33

23

via forskellige displays og udstillinger, som jeg

går meget mere i dybden med i næste kapitel.

Men det kan også være noget så simpelt som

at frontvende nogle af materialerne, da

forsider skaber et langt bedre blikfang

Og her er det igen vigtigt at have tweens

højde for øje. Vi har nemlig en tendens til at

overse ting, der er placeret lavere end vores

knæ og højere end vores øjne. Og dette felt er

som sagt tidligere lavere for tweens end os

voksne.

Børnebiblioteket bør hver dag sørge for at gå

deres hylder igennem, sådan at tomme huller

(når materiale bliver udlånt) bliver fyldt ud

med nye frontvendinger, hvor det værste rod

også kan fjernes.

Berøring

I beslutningsprocessen benytter vi nu ikke kun

synssansen, men kan også have brug for at

røre, hvilket netop er en af styrkerne ved

bibliotekets fysiske rum. Her kan tweens ikke

34

37

40

35

38

41


42

kun se materialerne, men også tage dem op

og udforske dem nærmere. Det kræver dog, at

der er afsætningsmuligheder på borde og

hylder, da tweens kun har to hænder –

ligesom alle os andre. Hvis de allerede har

fundet en stak materialer eller bære på andre

ting f.eks. tunge skoletasker, så skal de altså

have et sted at lægge disse, mens de

udforsker eventuelle nye fund. Det kan også

være en god ide at skabe siddepladser tæt på

reolerne, så der er mulighed for at tweens kan

sætte sig og udforske nye fund.

Under observationerne på Ballerup

børnebibliotek var der enkelte tweens, som

lagde materialer ned i deres egne poser og

tasker under besøget, hvilket er uheldigt, fordi

det kan skabe tvivl om tyveri.

Her kunne indkøbskurve være en oplagt

mulighed, men disse bør ikke stilles ved

indgangen, da tweens ikke nødvendigvis

kommer med intentionen om at låne en hel

masse. De kommer måske med en enkelt titel

i tankerne eller søger bare lidt underholdning

til weekenden, men undervejs inspireres de

måske igen og igen og ender med en stak.

Indkøbskurvene bør altså stå spredt i rummet,

så tweens kan gribe en, hvis og når behovet

opstår.

Bruger formidling

Tweens vil som sagt tidligere gerne dele gode

oplevelser med deres venner, så børnebiblioteket

kunne også overveje, om der var

en måde de kunne gøre det nemt for tweens

24

at anbefale bestemte titler til deres netværk,

hvor der selvfølgelig gives en lille henvisning til

biblioteket. Måske via de nye 2d smartcodes?

Børnebiblioteket kunne også lade tweens

formidle til andre tweens på biblioteket. Ved

f.eks. at lave stickers eller pinde med smileys,

som tweens kunne sætte på/i de materialer

de gerne anbefale andre, som kunne stå ved

afleveringsmaskinen og rundt om i rummet, så

de er nemme og hurtige at påføre.

På Århus hovedbibliotek har deres læseklub

(Den orange loge) for de 10-13årige fået deres

egen udstillingsreol, hvor de kan sætte

anbefalede bøger og påføre dem en lille

anbefaling på fortrykte kort. Dette er altså

også en mulighed.

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Opstilling:

Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer

og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. I:

Dansk biblioteksforskning, 4(2): 43-56

Niegaard et al. (2008). Biblioteksrummet:

inspiration til bygning og indretning.

Danmarks biblioteksforening.

Underhill, P. (1999). Why we buy: the

science of shopping. Orion Business books.

Kapitel 4, 6 & 12

Woodward, H. (2005). Creating the

customer-driven library: building on the

bookstore model. American Library

Association. Kapitel 8 & 9

43


Udstillinger

– & displays

Som nævnt i sidste kapitel, så er tweens

nysgerrige og kan lide at prøve nyt, og

børnebiblioteket bør altså sagtens kunne

inspirer denne gruppe. I dette kapitel skal vi

derfor kigge lidt nærmere på udstillinger.

Variation

Udstillinger er en god måde at skabe blikfang i

rummet, og få eksponeret materialerne for

tweens. Denne gruppe har ikke ens interesser,

så derfor er det vigtigt, at udstillingerne er

varierede. Der bør altså laves mange

udstillinger, hvor forskellige emner og

materialetyper stilles frem, så de rammer så

bredt som muligt – i hvert fald over tid.

I 2004 var 41,5% af tweens samtidig hyppige

brugere, der kom min. 1. gang om måneden,

så derfor bør udstillinger også udskiftes

jævnligt, så der sker noget fornyelse i rummet.

Dette giver også mulighed for lave udstillinger

omkring temaer, som er oppe lige nu og her,

f.eks. en ny biografpremiere eller en

udenlandsk musiker, der giver koncert i

Danmark.

Hvis en bestemt udstilling er en succes, og der

dagligt skal fyldes op, fordi materialerne bliver

udlånt, så kan man let få lyst til at lade den

stå. Men pas på med det, da variationen

netop skal sikre at alle tweens har mulighed

for at inspireres, og der skabes fornyelse for

de hyppige brugere også. Her ville en bedre

ide være at overveje en turnusordning, sådan

44

at de meget populære udstillinger genskabes

ind i mellem, men altså ikke bare står flere

måneder af gangen.

25

45

Blikfang

Der findes et væld af udstillingsmøbler, men

disse kan også laves på borde eller på hylder

rundt omkring i reolerne, og for den sags skyld

på gulvet ved at stable gamle mælkekasser op

eller træstubbe i forskellige højder.

Her bør der tænkes i farver, dekorative

genstande og niveauforskelle, sådan at

udstillingen netop skaber et blikfang. Specielt

da 31% af tweens i mine observationer var

meget sporadiske i deres bevægelsesmønstre,

og altså vil være svære at fange

opmærksomheden på, da de kun kigger

samme sted et kort øjeblik.

Farver og dekorative genstande

Farver og kontraster er en fantastisk måde at

skabe blikfang, og dette kan nemt skabes med

stof. Stofbutikker sælger ofte reststykker

billigt, så her kunne købes et lille udvalg af

forskellige farver og mønstre, som der kan

skiftes imellem. Og helst både store og små

stykker, så stoffet kan draperes i nogle

udstillinger, og andre gange blot bruges som

underlag/baggrund.

Udstillinger skal primært eksponere

materialerne, men de kan med fordel tilføjes

andre dekorative genstande, som også kan

være med til at fange øjet. Det kunne være en

tøjhund til en udstilling om kæledyr,

ballonhjerter til en udstilling om kærlighed, et

klaptræ til en udstilling med film og meget

andet. Her er det kun fantasien, der sætter

grænsen, og man kan lave mange sjove ting


selv. Hvis nu man ikke er kreativ, så kan man

også finde meget på loppemarkeder, som ikke

koster en bondegård. Børnebiblioteket kan

også spørge lokale butikker om de ville udlåne

varer, mod at genstanden påføres et lille skilt

med ”venligst udlånt af x”.

Niveauforskelle

Boghandlere er specielt gode til at arbejde

med dybde og niveauer. Og deres podier

bygges ofte op af forskellige stakke af bøger,

hvor de højeste placeres bagerst og de

mindste foran, og den øverst bog sættes i en

skrå plexi-holdere. Derved kan et enkelt podie

rumme mange forskellige titler uden disse

skygger for hinanden, og forsiden vil være

synlige selv på afstand.

Børnebiblioteket vil sjældent have hele stakke

af den samme titel, og kan derfor ikke bygge

en udstilling op på præcis samme måde. Her

tilbydes forskellige displays, der kan stå på et

bord, men en anden mulighed er i stedet at

placere forskellige kasser/klodser i pap, plastik

eller træ under et stykke stof, sådan at disse

skaber forskellige niveauer materialerne kan

sættes på. Det kan nu stadig anbefales at

bruge de skrå plexi-holdere, som mange

biblioteker også allerede gør. Hvis en bog

ligger ned, så er forsiden nemlig først synlig,

når brugeren står foran (og kigger ned), og

stilles bogen lige op kan den være svær at se

på afstand, hvis udstillingen ikke er direkte i

øjenhøjde.

Her er det igen vigtigt at huske tweens højde,

og sikre at udstillingerne til denne gruppe ikke

placeres for højt (eller lavt for den sags skyld)

og derved nemt overses.

46

Det kan også være en

ide at tilføje små skilte,

der kan være med til at

skabe nysgerrighed.

Arnold Busck har f.eks.

lavet et til de kræsne

krimielskere med

teksten: velanmeldt,

velskrevet og uhyggeligt

velfortalt.

26

47

48

49


Bryd med emnerne

Udstillinger er specielt vigtige, hvis

emneinddelingen vælges. Ulempen ved denne

opstilling er nemlig, at den hovedsageligt

understøtter tweens bevidste behov. Den gør

det nemt for tweens at gå målrettet efter

bestemte emner, hvor de nemt får skabt deres

små favoritområder, som de hovedsageligt

browser indenfor.

Her opfordres tweens altså ikke nødvendigvis

til at gå på opdagelse og finde noget nyt og

uplanlagt. Udover at skabe blikfang kunne

udstillinger altså også bruges til at understøtte

tweens mere ubevidste behov. Det kræver

dog at udstillingerne bryder med

emneinddelingen, og ikke udstiller de samme

emner, som står på de nærliggende reoler.

Eller blander emnerne ved f.eks. at lave

farvebaserede udstillinger, brug top 10 lister

over mest udlånte (hvis de altså er hjemme)

eller de nyeste anskaffede materialer.

50

Personlig

Udstillingerne kan vise tweens at børnebiblioteket

er værd at bruge som inspirationskilde

og til at udforske nye emner. Disse

kan samtidig gøres personlige, og være med til

at skabe den tættere relation mellem tweens

og bibliotekaren, som jeg har nævnt tidligere.

Hvis børnebiblioteket f.eks. lavede små skilte i

stil med Greve, så kunne disse også placeres

ved udstillinger, som den enkelte

børnebibliotekar har skabt. Eller der kunne

laves udstillinger med ”bibliotekaren

anbefaler”, gerne påført skilte med

bibliotekarens fornavn og/eller billede. Dette

vil ville gøre afsenderen langt mere tydelig –

og ikke mindst personlig.

Lad dig inspirere

Børnebiblioteket bør også ind i mellem tage

ud for at se, hvad andre gør og samle input.

Her tænker jeg ikke kun på udflugter til andre

biblioteker, som selvfølgelig vil være oplagt,

men det kunne også være besøg på museer,

hos boghandlere og i legetøjsbutikker. Igen er

det kun fantasien der sætter grænser.

Konkrete ideer

Her til sidst vil jeg opliste nogle temaer, som

udstillinger kunne bygges op omkring:

MERE LÆSESTOF OM EMNET

Udstillinger:

Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer

og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. I:

Dansk biblioteksforskning, 4(2): 43-56

Lushington, N. (2008). Libraries designed for

kids. Facet Publishing

Woodward, H. (2005). Creating the

customer-driven library: building on the

bookstore model. American Library

Association. Kapitel 9

27

Årstidernes farver og aktiviteter

Højtider som fastelavn, påske, jul eller en

kendt forfatters fødselsdag

Lokale begivenheder eller historiske datoer

Emnelister udgivet af Biblioteksmedier.dk

Nye bøger og måske endda lister over

kommende udgivelser

Top 10 over de mest udlånte materialer

Bestemte serier eller filmatiserede bøger,

hvor der findes bog, film og soundtrack

Helligdage kunne også inkludere de

amerikanske, som f.eks. halloween og

valentine, som vinder mere og mere ind

herhjemme. USA holder også banned book

week den sidste uge i september, for at fejre

friheden til at læse, hvor man kunne lave

udstillinger med tidligere censurerede bøger.

Her kan der læses mere på:

http://www.bannedbooksweek.org/.

Man kunne også spørge nogle af de meget

hyppigere brugere, om de vil lave en udstilling

med deres navn på.


51 52 53

54

56 57

28

55


Ballerup

- børnebibliotek

I dette kapitel vil jeg konkret fokusere på

Ballerup børnebibliotek. Her vil jeg forsøge at

evaluere deres styrker og svagheder, og give

mine bud på, hvor der kunne sættes ind

fremadrettet.

Indretning af rummet

Ballerup børnebibliotek virker rigtig

indbydende, når man kommer ind, hvilket er

en af deres allerstørste styrker. Der er masser

af lysindfald fra vinduerne rundt om i lokalet,

og der er masser af plads mellem de enkelte

reoler, som skaber et meget åbent, luftigt og

lyst rum.

Flere af reolerne står i skæve vinkler og

forskudt af hinanden, hvilket giver mange

ruter gennem rummet. Og der er lavet flere

forskellige zoner. Tweens kan se film og spille

Xbox i biografen, og/eller bruge en af de

mange computere, der står spredt rundt om i

lokalet. Der er også cafeborde og sofaområder,

så tweens både kan arbejde og

hygge med vennerne.

18% af de observerede tweens kom nu alene,

og der er ikke mange steder de kan sidde

mere uforstyrret. Faktisk er der kun hånd-stol,

medmindre de går ned i småbørnsområdet,

hvor der findes flere enkeltstående stole. Det

vil tweens nu næppe gøre, og sofaområderne

kan virke en smule overvældende, hvis man

blot ønsker at udforske et nyt fund eller

fordybe sig i en bog. Ballerup børnebibliotek

kunne altså med fordel overveje, om det er

muligt at skabe flere individuelle siddepladser

i afdelingen til de større børn. Hånd-stolen bør

også flyttes væk fra smartkassen, da den blev

overset her. Eventuelt over til tegneserierne,

da drengene specielt så ud til at bruge denne.

Ved computerne er situationen lige omvendt.

De står nemlig langt mere isoleret i rummet,

og deres placering kan signalere at de helst

skal benyttes af individuelt. Men medierne er

58

29

jo netop et samlingspunkt for tweens, og 24%

af de observerede kom trods alt sammen med

jævnaldrende. Derfor kunne Ballerup børnebibliotek

også overveje, om de kunne skabe

områder, hvor flere tweens kunne samles

omkring en computer. Umiddelbart er dette

kun muligt, ved den computer, der står ved

siden af reolen med kærlighed. Her virker det

til gengæld oplagt, da der er masser af

gulvplads. Der kunne altså sagtens sættes en

ekstra stol op uden det ville genere, og

indbyde tweens til at sidde flere sammen.

59

60

61


Reolerne med film var meget populære blandt

tweens, og disse er placeret et godt stykke

inde i rummet. Det er rigtig godt, fordi det kan

lokke denne gruppe længere ned i rummet, og

derved eksponere dem for mange flere

materialer undervejs. Derudover er fantasy

placeret forholdsvis tæt på indgangen, som

også var populære blandt tweens, og kan

være med til at trække denne gruppe ind på

børnebiblioteket. Det kræver dog bedre

skiltning, så området kan ses ude fra.

62

63

64

65

30

Derimod bør musikreolen nok flyttes, da disse

materialer ikke er populære hos tweens, men

denne placering i indgangsområdet meget vel

kunne være et såkaldt hotspot. Rigtig mange

tweens kiggede nemlig i denne retning, når de

kom ind i rummet og mens de afleverede.

Under en af observationerne stod bogudsalget

også her, der modsat musikken fik rigtig

mange hen og kigge. Området tiltrækker altså

tydeligt tweens opmærksomhed, men kun

hvis materialerne også fanger deres interesse.

Ballerup børnebibliotek har mange forskellige

aktiviteter, som jeg ikke har analyseret ift.

tweens. Jeg mener nu ikke, at de har hverken

læse- eller filmklubber, som kunne være værd

at overveje til denne brugergruppe.

Børnebibliotekarerne er utrolig engagerede,

og under observationerne hilste flere af dem

på brugerne, og tilbød deres hjælp, hvis nogen

så søgende ud. De ventede altså ikke kun på at

tweens selv spurgte, hvilket kan være med til

at vise denne gruppe, at de er velkomne til at

henvende sig. Bibliotekarbordet er også

placeret midt i rummet, så det er nemt at

finde. Ballerup børnebibliotek kunne nu

sagtens gøre deres formidling mere personlig,

og vise hvem de enkelte børnebibliotekarer

er, f.eks. via små skilte som i Greve.

Skiltning

Skiltningen er et område, hvor Ballerup

børnebiblioteket specielt bør sætte ind, da

denne er meget mangelfuld. Der er praktisk

talt ingen generel skiltning, udover to skilte i

indgangsområdet, der viser mod de

reserverede materialer og afleveringsmaskinerne.

Det er altså svært at overskue

rummet for nye brugere, og der tilbydes ingen

navigations- eller inspirationsmuligheder.

Til gengæld har de arbejdet med den

specifikke skiltning, og alle reolerne er påført

skilte. Disse er nu nemme at overse, fordi

skiltene er hvide (med sort skrift) ligesom

reolerne, så de fanger ikke blikket. Flere

steder står der også høje bøger foran, som

dækker dele af skiltet, og gør dem svære at

læse. De yngste tweens vil næppe heller

kunne se skiltene, da de er placeret på


agvæggen af reolen, hvor den øverste hylde

nok skærmer for deres udsyn. Her kunne

overvejes, om skiltene i stedet skulle sættes

på kanten af hylden eller ovenpå reolen.

En del af reolerne er samtidig forsynet med

plader for enderne, som skaber et dybt hjørne

og gør skiltningen usynlig, når man går ned

mellem reolerne. Dog er der påført skilte på

hvert enkelt fag, hvor der sagtens kunne nøjes

med et i midten eller ved emneskift.

Størrelsen på teksten er til gengæld fin til

denne specifikke skiltning, og skriften er

læsevenlig. Der bruges også kun få ord, dog er

to af dem skønlitteratur og faglitteratur, som

ikke nødvendigvis er begreber tweens forstår

– og altså måske skulle genovervejes.

Opstilling af materialer

Ballerup børnebibliotek har et bredt udbud af

materialer og er meget opmærksomme på at

have flere eksemplarer af nyt og populært

materiale, så tweens ikke oplever alt for lang

ventetid. Materialerne er også emneinddelt og

de har forsøgt at samle lignende materialer.

F.eks. står sjov/sport, film/spil og tegneserier/

manga sammen, og kærlighed/heste står

heller ikke langt fra hinanden. Til gengæld står

spænding et stykke fra fantasy, som måske

burde flyttes tættere på hinanden.

Derudover er eksponeringen på reolerne

imponerende, hvor den anden øverste hylde

de fleste steder er en skråhylde, som samtidig

er i den helt rette højde for mange tweens.

Der er også god plads på hylderne, som skaber

luft og giver tweens mulighed for at lægge en

stak materialer, mens de udforsker nye fund.

Dog ser der ud til at mangle indkøbskurve

rundt om i lokalet, da nogle af de observerede

tweens lagde materialerne ned i deres egne

poser og tasker, som kan skabe tvivl om tyveri.

Hver aften går børnebibliotekaren i udlånet

også en runde i biblioteket, som gør at

rummet aldrig syner særlig rodet og

skråhylderne og udstillingerne tomme.

Udstillinger

Ligesom skiltningen er udstillinger et område,

som Ballerup børnebibliotek bør arbejde

66

68

31

meget mere med. Pt. bliver udstillingerne

nemlig overset af tweens, hvilket er ærgerligt.

Både fordi tweens er nysgerrige og ikke bange

for at prøve nyt, men også fordi det er mit

indtryk, at børnebibliotekarerne på Ballerup

vitterligt gerne vil inspirere denne gruppe – og

vægter formidling i børnehøjde meget højt.

Samtidig er der masser af udstillingsborde

fordelt rundt om i lokalet, så der er rig

mulighed for at skabe varierede udstillinger og

inspirere tweens bredt.

Det kræver nu at udstillingerne bliver set, hvor

de pt. mangler blikfang. Flere af dem har

faktisk fået tilføjet farve, i form af plakater og

ensfarvet karton, men de virker stadig lidt

flade. Her kunne et stykke draperet stof skabe

mere liv, og samtidig dække bordbenene, så

det ligner en udstilling og ikke blot et bord

med materialer.

67

69


Mange af materialerne ligger også fladt ned,

og kan derved kun ses, når en tween står lige

foran udstillingen. Her kan det være

nødvendigt at skabe flere niveauforskelle.

Enkelte af udstillingerne rummer dog stakke af

bøger, men disse er ikke lagt så de skaber

dybde og højdeforskelle. Og for begge typer

udstillinger ville de skrå plexi-holdere være en

god ide, så forsiderne bliver synlige på

afstand, og kan være med til at fange øjet.

Enkelte af udstillingerne står også i kroge,

hvor det specielt er vigtigt at tænke på

blikfang, da disse endnu lettere overses. Det

kan også være en god ide at overveje

brugernes gå-retning, og hvilke vinkler en

udstilling er mest synlig fra. F.eks. vil

udstillingen til piger højst sandsynligt blive

overset af de fleste, der kommer gående ned

forbi de to computere, fordi den ligger inde i

et hjørne fra denne vinkel. Den vil derimod

være synlig den anden vej fra, altså når man

kommer inde fra rummet. Derfor bør

udstillingen også bygges op, så dens blikfang

vender denne vej, frem for over mod vinduet,

som den pt. gør.

Ballerup børnebibliotek kunne også tilføre

udstillingerne flere dekorative genstande, da

jeg umiddelbart kun så et sted, hvor de havde

gjort dette. Det var i området for faglitteratur,

hvor der stod en hundekurv med bøger om

kæledyr, og denne fangede netop mit øje.

Derudover bør udstillingerne bryde mere med

emneinddeling end de gør nu. Altså udstille

andre emner end dem der står på reolerne i

nærheden. Eller helt bryde med disse og skabe

udstillinger på tværs af emner, så tweens også

bliver inspireret uden for deres bevidste

behov og gængse interesseområder.

Under observationerne var det kun de voksne

ledsagere, der spottede reolen med

arrangementer/nye bøger. Men det var faktisk

ikke ret mange, og endnu færre gik hen til

reolen. Ballerup børnebibliotek bør altså

overveje, om de har fået placeret de rigtige

materialer her, om udstillingen er for neutral

eller om reolen måske skal vinkles lidt, så den

fanger blikket bedre enten på vej ind eller ud

af rummet.

Bruger formidling og involvering

Derudover bør der overvejes, om der kunne

skabes flere muligheder for at tweens selv

kunne formidle børnebibliotekets mange

tilbud til deres netværk, hvor mobilen

umiddelbart er oplagt.

32

70

Rigtig mange artikler og bøger om tweens og

teenagere nævner netop mobilen, og hvordan

dette medie bør inddrages, men desværre

rummer ingen af dem konkrete forslag til,

hvordan det kunne gøres. Jeg har heller ikke

fundet biblioteksprojekter i den retning, selv

om flere biblioteker nok har afprøvet

forskelligt – eller i hvert fald overvejer det.

Måske kunne et af central bibliotekerne lokkes

til at tage emnet op, og lave en temadag eller

en online gruppe, så børnebibliotekerne

kunne dele deres tanker, ideer og erfaringer

på området, og måske skabe fællesprojekter.

Samtidig går udviklingen så stærkt i dag, at det

er nødvendigt at holde sig opdateret. Det kan

altså være en god ide at holde øje med

undersøgelser om tweens, og måske endda

inddrage brugere indenfor denne aldersgruppe,

når der skal udvikles nye tiltag. Her

kan der findes meget mere inspiration i

kogebogen Slip brugerne løs på biblioteket

udgivet af Århus hovedbibliotek 2009 og på

hjemmesiden: http://www.brugbrugerne.dk.


Oversigt

- billeder

Forsiden

0 Lørenskog bibliotek Norge

Side 10

1 Dalum bibliotek

Side 11

2 Penglais skolebibliotek UK

Side 13

3 Ballerup bibliotek

Side 15

4 Jyderup bibliotek

5 Møn bibliotek

6 Kunsthøjskolen Oslo

7 Sindal bibliotek

8 Hjørring bibliotek

Side 16

9, 10 Hjørring bibliotek

11, 12 Aalborg bibliotek

Side 17

13 Dalum bibliotek

14 Greve bibliotek

Side 19

15, 16, 17 Falls Road bibliotek UK

18 Hjørring bibliotek

19, 21 Lørenskog bibliotek Norge

20 Sindal bibliotek

22, 23 Little Hulton bibliotek UK

Side 21

24 Dalum bibliotek

25 Sindal bibliotek

26 Møn bibliotek

27 Raufoss bibliotek Norge

28 Albertslund bibliotek

29, 30 Middelfart bibliotek

31 Greve Bibliotek

Side 22

32 Skælskør bibliotek

Side 23

33 Hjørring bibliotek

34 Faraos cigarer Skindergade

35 Eccles bibliotek UK

36 Sindal bibliotek

37 Taastrup bibliotek

38 Jelling bibliotek

39, 40 Aalborg bibliotek

41 Albertslund bibliotek

Side 24

42 Næstved bibliotek

43 Århus bibliotek

Side 25

44 Rentemestervej bibliotek

45 Hjørring bibliotek

Side 26

46, 47 Arnold Busck Købmagergade

48 Little Hulton bibliotek UK

49 Vanløse bibliotek

Side 27

50 Arnold Busck Købmagergade

Side 28

51 Møn bibliotek

52, 55 Lørenskog bibliotek Norge

53 Jyderup bibliotek

54 Greve bibliotek

56 Sindal bibliotek

57 Silkeborg bibliotek

Side 29-32

58-70 Ballerup bibliotek

Jeg har ikke taget alle disse selv, og vil derfor

gerne kreditere følgende:

33

Eurobib.com og Openingthebook.com rummer

billeder af rigtig mange biblioteker og kan

varmt anbefales som inspiration.

Derudover har Aalborg bibliotek sendt mig

billeder, hvor fotograf Peter Søholm Simonsen

skal krediteres.

Hjørring har også sendt mig deres

velkomstmappe, hvor fotograf Per Drustrup

Larsen skal krediteres, for billederne brugt i

dette katalog.

More magazines by this user
Similar magazines