Speciale - Camilla Kjeldgaard Andresen - Forskning - IVA

pure.iva.dk

Speciale - Camilla Kjeldgaard Andresen - Forskning - IVA

INTERESSE

En empirisk undersøgelse af interesses

indflydelse på informationssøgning og adfærd

Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab

Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj

Det Informationsvidenskabelige Akademi, foråret 2012

Vejleder: Pia Borlund

Dato for aflevering: den 2.7.2012

Antal ord: 23.287

Underskrift:

_____________________________________________


ABSTRACT (DANSK)

Camilla Kjeldgaard Andresen

Dette speciale undersøger interesses indflydelse på informationssøgning. Interesse som

en faktor der har indflydelse i forhold til informationsbehov, motivation,

informationssøgning og adfærd er anerkendt i forskningslitteraturen, men aldrig som et

eksplicit begreb. Denne form for underforstået anerkendelse af interesses indflydelse er

motivation for specialet. Empirisk bygger specialet på kvantitative data fra log filer, og

kvalitative data fra observation af log filer og semi-strukturerede interviews med 18 8.

klasses elever. Teoretisk tager specialet afsæt i det kognitive synspunkt, og inddrager

informationssøgningsmodeller og psykologiens forskning omkring interesse.

Undersøgelsen viste at der var en forskel på den måde testpersonerne søgte efter

information på en interessant søgeopgave og en uinteressant søgeopgave. Interesse hang

også sammen med andre faktorer som motivation, barrierer for informationssøgning og

humøret.

ABSTRACT (ENGELSK)

This thesis explores the idea that interest makes an impact on information-seeking.

Interest as a motive of influence in relation to information need, motivation, information

seeking and behavior are recognized in the research literature, but never as an explicit

notion. This way of implicit recognition of interest functions as motivation for this specific

thesis. The empirical research in the thesis takes form by using quantitative data from

transaction logs and qualitative data by observing log-files and semi-structured interviews

with 18 8 th graders. The theory in the thesis includes and combines the cognitive point of

view, information seeking models and psychological research concerning interest.

The research pointed out, that there was a difference in the way the test subject searched

for information on an interesting subject and an uninteresting subject.

Interest was also affected by other factors such as motivation, information seeking

barriers and a person’s mood.

Side | 1


INDHOLDSFORTEGNELSE

Camilla Kjeldgaard Andresen

ABSTRACT………………………………………………………………………………………………………………………………….….1

1. INDLEDNING……………………………………………………………………………………………………………………………5

1.1. MOTIVATION OG PROBLEMFORMULERING……………………………………………………………………..5

1.2. SPECIALETS OPBYGNING………………………………………………………………………………………………….6

2. DET KOGNITIVE SYNSPUNKT……………………………………………………………………………………………………8

3. INFORMATION SEEKING………………………………………………………………………………………………………..10

3.1. INFORMATIONSSØGNINGSMODELLER…………………………………………………………………………..10

3.1.1. ELLIS (1989)……………………………………………………………………………………………………………11

3.1.2. KUHLTHAU (1991)………………………………………………………………………………………………….12

3.1.3. SAVOLAINEN (1995)……………………………………………………………………………………………….13

3.1.4. BYSTRÖM & JÄRVELIN (1995)…………………………………………………………………………………14

3.2. UNGES INFORMATIONSSØGNING………………………………………………………………………………….15

3.3. OPSAMLING…………………………………………………………………………………………………………………..17

4. PSYKOLOGIENS FORSKNING OM INTERESSE………………………………………………………………………….18

4.1. PSYKOLOGIENS BIDRAG TIL EN UDVIDET FORSTÅELSE AF INTERESSE I LIS……………………..21

5. LITTERATURREVIEW………………………………………………………………………………………………………………22

5.1. NTERESSE I FORHOLD TIL RELEVANS………………………………………………………………………………22

5.2. INTERESSE SOM EN FØLELSESMÆSSIG FAKTOR……………………………………………………………..24

5.3. INTERESSE I FORHOLD TIL PERSONALISERING………………………………………………………………..27

5.4. ELIS OG LEISURE…………………………………………………………………………………………………………….28

5.5. OPSAMLING…………………………………………………………………………………………………………………..31

6. METODE……………………..…………………………………………………………………………………………………………32

6.1. UNDERSØGELSEN…………………………………………………………………………………………………………..32

6.2. TESTPERSONER OG REKRUTTERING……………………………………………………………………………….33

6.3. TESTDESIGN OG DATAINDSAMLINGSMETODER…………………………………………………………….34

6.3.1. SPØRGESKEMA………………………………………………………………………………………………………35

6.3.2. LOG………………………………………………………………………………………………………………………..38

Side | 2


Camilla Kjeldgaard Andresen

6.3.2.1. SIMULATED WORK TASK SITUATIONER………………………………………….39

6.3.3. SEMI-STRUKTURERET INTERVIEW………………………………………………………………………….42

6.3.3.1. PLEASING EFFEKT / THE GOOD SUBJECT………………………………………..44

6.3.4. TEST PROCEDURE…………………………………………………………………………………………………..44

6.4. DATAANALYSE……………………………………………………………………………………………………………….47

6.4.1. KODNING AF INTERVIEWS……………………………………………………………………………………..49

7. RESULTATER………………………………………………………………………………………………………………………….52

7.1. UDVIST SØGEADFÆRD……………………………………………………………………………………………………52

7.1.1. GENERELLE SØGEFÆRDIGHEDER……………………………………………………………………………53

7.1.2. SØGEOPGAVE A: DEN INTERESSANTE VS. SØGEOPGAVE B: DEN UINTERESSANTE….54

7.1.2.1. DEN INTERESSANTE SØGEOPGAVE…………………………………………………55

7.1.2.2. DEN UINTERESSANTE SØGEOPGAVE………………………………………………56

7.2. INTERESSES INDFLYDELSE PÅ INFORMATIONSSØGNING OG ADFÆRD……………………………58

7.2.1. ER TID ET UDTRYK FOR INTERESSE?...........................................................................58

7.2.2. MOTIVATION………………………………………………………………………………………………………….61

7.2.3. BARRIERER……………………………………………………………………………………………………………..65

7.2.4. HUMØR………………………………………………………………………………………………………………….68

7.3. OPSUMMERING AF RESULTATER……………………………………………………………………………………70

8. DISKUSSION…………………………………………………………………………………………………………………………..71

9. METODEREFLEKTION…………………………………………………………………………………………………………….77

10. KONKLUSION…………………………………………………………………………………………………………………………79

10.1. PERSPEKTIVERING…………………………………………………………………………………………………81

11. LITTERATURLISTE…………………………………………………………………………………………………………………..82

BILAGSLISTE…………………………………………………………………………………………………………………………………89

Side | 3


FIGUR OG TABEL LISTE

Figur 1 (s. 11): Ellis model over informationssøgning. Taget fra Wilson 1999, s. 255.

Figur 2 (s. 12): Kuhlthau’s ISP model. Taget fra Kuhlthau 1991, s. 367.

Figur 3 (s. 13): Savolainens ELIS model. Taget fra Savolainen 1995, s. 268.

Figur 4 (s. 14): Byström & Järvelin’s informationssøgningsmodel. Taget fra Byström og

Järvelin 1995, s. 197.

Figur 5 (s. 50): Screen shot af MAXQDA

Figur 6 (s. 50): Screen shot af kodesystemet i MAXQDA

Figur 7 (s. 53): Graf og procentfordeling for svarene på spørgsmål 2 i spørgeskemaet.

Figur 8 (s. 53): Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 3 i spørgeskemaet.

Figur 9 (s. 54): Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 4 i spørgeskemaet.

Figur 10 (s. 54): Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 5 i spørgeskemaet.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Tabel 1 (s. 36): Oversigt over hvilke emner testpersonerne fandt interessante at på i deres

hverdag på internettet.

Tabel 2 (s. 37): Tabel over hvilke browsere testpersonerne normalt brugte.

Tabel 3 (s. 55): Tabel over gennemsnitsfordelingen for søgeopgave A og søgeopgave B.

Tabel 4 (s. 59): Tabel over hvor lang tid testpersonerne brugte på de tre søgeopgaver.

Side | 4


1. INDLEDNING

Interesse har igennem tiden været et problematisk begreb inden for psykologi, da der

ikke er nogen enighed om, interesse er en følelse, en respons på situationer og/eller

kontekster (Silvia, 2006, s. 13). Inden for samfundsvidenskab er et klassisk spørgsmål:

”Hvad gør, at folk opfører sig, som de gør?”, og et ligeledes klassisk svar er: ”Deres

interesse” (Swedburg, 2005, s. 1). Inden for information retrieval 1 (herefter IR) og

Camilla Kjeldgaard Andresen

interactive information retrieval 2 (herefter IIR) er interesse ofte synonymt med task eller

arbejdsopgave. Denne interesse/task er motiveret af et hul i ens viden, altså et

informationsbehov (Ingwersen, 1996, s. 15) og vil føre til en informationssøgning.

Interesse er på den ene side et let begreb og på den anden side et svært begreb. Et let

begreb da alle subjektivt vil kunne sige, hvad der personligt interesserer os. Et svært

begreb netop fordi det er subjektivt og forskelligt fra person til person. Men hvad er så

interesse? For er interesse bestemt i forhold til et interessant emne? En hobby? En

kontekst/situation? En følelse? Hverken forskningslitteraturen inden for psykologi eller

Library and Information Science (herefter LIS) kommer med et svar på det. Og hvis

interesse motiverer informationssøgningen, hvad betyder interesse så for den måde, man

søger efter information på? Det er, hvad dette speciale vil prøve at besvare.

1.1. Motivation og problemformulering

Interesse er en faktor og et begreb, der ikke har fået stor opmærksomhed inden for LIS,

men er et underforstået element i undersøgelser og forståelsen af, hvorfor man søger

efter information. Men interesses direkte indflydelse på informationssøgning er ikke

undersøgt. At snakke om interesse er af stor betydning for LIS området, da det blandt

andet beskæftiger sig med, hvorfor folk søger, som de gør, og hvordan man kan forbedre

informationssystemer til bedre at kunne interagere med dens brugere. At undersøge

1 IR kan defineres som, de processer, der er involverede i repræsentation af dokumenter, søgning,

genfinding, filtrering og præsentation af potentiel information, der kan opfattes som relevant til et

informationskrav fremført af en bruger under påvirkning af sin kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s.

385).

2 IIR defineres af Ingwersen & Järvelin (2005, s. 21) som, ”The interactive communication processes that

occur during retrieval of information by involving all major participants in information seeking and retrieval,

i.e., the searcher, the socio-organizational context, the IT setting, interface and information space.”

Side | 5


Camilla Kjeldgaard Andresen

interesse vil være at undersøge, hvorfor man søger, som man gør og er et område, der er

brug for mere forskning omkring.

Med udgangspunkt i ovenstående indledning og motivation, udformes følgende

problemformulering:

Hvilken indflydelse har interesse på informationssøgning?

For at besvare på ovenstående problemformulering, som er bredt defineret, udformes tre

undersøgelsesspørgsmål, som specialet specifikt undersøger:

1. Hvilken søgeadfærd udvises i en søgning på et interessant emne og et

uinteressant emne? Kan der ses en forskel?

2. Er tid et udtryk for interesse?

3. Hvilken betydning har interesse for, hvordan man søger efter information?

1.2. Specialets opbygning

Specialet er struktureret på følgende måde:

Kapitel 2 giver en introduktion til det kognitive synspunkt, som er den teoretiske ramme,

specialet falder inden for.

Kapitel 3 introducerer de modeller, der lægger grund til forståelsen af

informationssøgning i specialet: Ellis informationssøgningsmodel (Ellis, 1989), Kuhlthau’s

ISP-model (Kuhlthau, 1991), Savolainens ELIS model (Savolainen, 1995) og Byström &

Järvelin’s informationssøgningsmodel (Byström & Järvelin, 1995). Kapitlet gør yderligere

rede for forskningen omkring unges informationssøgning og adfærd.

Kapitel 4 gør rede for psykologiens forskning og teorier om interesse, og sætter

psykologiens resultater i relation til LIS.

Kapitel 5 er et litteraturreview over interesse inden for LIS forskningen. Kapitlet er delt op

efter, hvordan LIS undersøgelser ser på interesse: i forhold til relevans, som en

følelsesmæssig faktor, i forhold til personalisering og inden for ELIS og leisure

Side | 6


Camilla Kjeldgaard Andresen

perspektivet. Litteraturreviewet giver et grundlag for, hvordan interesse hidtil er blevet

set og operationaliseret inden for LIS.

I kapitel 6 redegør jeg for metoder brugt til at undersøge problemformuleringen og

undersøgelsesspørgsmålene. Kapitlet redegør for de metodiske valg, testdesignet og

dataanalysen.

Kapitel 7 redegør for undersøgelsens empiriske resultater og er stillet op efter udvist

søgeadfærd (afsnit 7.1.) og interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd

(afsnit 7.2.). Til sidst opsummeres resultaterne, som leder op til diskussionen i kapitel 8.

Kapitel 9 reflekterer over de valgte metoder, og hvilke indflydelse de har haft på

undersøgelsen.

Til sidst konkluderes på specialets problemformulering, og konklusionen leder op til en

perspektivering af resultaterne, som peger på videre forskning, der vil være relevant at

undersøge.

Side | 7


2. DET KOGNITIVE SYNSPUNKT

De to store forskningstraditioner – den systemorienterede tradition og den

brugerorienterede tradition har to helt forskellige tilgange til at undersøge

problemstillinger. Den systemorienterede tradition har sit fokus på at teste selve

Camilla Kjeldgaard Andresen

systemet (eller teste flere systemer, for at finde det bedst egnet til et bestemt formål)

og/eller algoritmer for recall og precision 3 i testsamlinger (Robertson & Hancock-Bealieu,

1992, s. 460; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 1). I den systemorienterede tradition er

brugeren ikke medtaget. I modsætning er den brugerorienterede tradition, der sætter

fokuset på individet i stedet for systemet, hvilket leder frem til den mest grundlæggende

forskel på de to traditioner. Den største og mest grundlæggende forskel og diskussion

imellem de to traditioner er om eksperimentel kontrol versus realisme (Borlund, 2009, s.

22; Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 460). Den systemorienterede tradition søger

eksperimentel kontrol ved at gøre alt i en testsituation observerbart og målbart

(Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 460), hvor den brugerorienterede tradition har

fokus på de ægte brugere af et system og foregår i naturlige omgivelser og situationer

(Borlund, 2009, s. 22).

Siden 1970’erne har der været publikationer, der har ført opmærksomheden hen på et

kognitivt synspunkt i LIS (Belkin, 1990, s. 11). Essensen af det kognitive synspunkt bliver af

Wilson (1984, s. 197) defineret som ”…the idea of human perception, cognition, and

structures of knowledge”. En kognitiv tilgang henleder opmærksomheden til det behov,

der er til at bygge bro mellem ens hverdagsliv og den information, der måtte være

relevant i ens hverdag (Wilson, 1984, s. 197). Det betyder en vis subjektivitet –

hverdagsliv og den relevante information vil altid være forskellig fra individ til individ. Den

brugerorienterede tradition inden for LIS kan ses som en forløber til udviklingen af den

kognitive tilgang i IR (Ingwersen, 1992, s. 122) og har ligesom den brugerorienterede

tradition et fokus på individet. Men det kognitive synspunkt adskiller sig både fra den

system- og den brugerorienterede tradition ved at medtage ikke kun brugeren eller

3 Recall blev betegnet som omfanget af de dokumenter i hele test kollektionen som var relevante og fundet.

Precision som omfanget af de fundne dokumenter som var relevante (Ellis, 1996, s. 5).

Side | 8


Camilla Kjeldgaard Andresen

systemet, men hele den kontekst som brugeren befinder sig i. Den adskiller sig også ved

at være afhængig af den individuelle brugers ’present world model’ og ’present

knowledge’, da det har betydning for både informationsbehovet, og at brugerens viden

og kontekst vil ændre sig over tid (Ingwersen, 1992, s. 17). Ifølge Ingwersen (1992, s. 15)

giver den kognitive tilgang en dybere forståelse af IIR processer, da den har en holistisk

tilgang, og man ser på interaktionen imellem bruger og system og alt, hvad der kan have

indflydelse på den interaktion. Brugeren bliver derfor, som i den brugerorienterede

tradition, set som en del af systemet.

Et af de store gennembrud i forhold til det kognitive synspunkt var med introduktionen af

Belkin’s ”anomalous state of knowledge” (Belkin, Oddy & Brooks, 1982) mest kendt som

ASK hypotesen (Borlund, 2009, s. 29). ASK opstår, når en person opdager en

uregelmæssighed eller anomali i sin viden angående et bestemt emne eller situation for

eksempel i forhold til arbejdsopgaver i en job sammenhæng eller fritidsbehov. Uanset

hvad der udløser ASK, så resulterer det i et informationsbehov, og personen vil søge at

løse uregelmæssigheden. Brugerens informationsbehov er ikke et statisk begreb, da ASK

opstår på grund af en situation eller problem. Brugerens kognitive og emotionelle tilstand

samt den kulturelle og sociale kontekst spiller en stor rolle i, at ASK opstår (Borlund, 2009,

s. 29). Dette syn på de kognitive processer er inden for det kognitive synspunkt hensigten

bag informationssøgningsadfærden og IIR (Ingwersen, 2000, s. 158).

Dette speciale har det kognitive synspunkt som et teoretisk grundlag for undersøgelsen.

Det kognitive synspunkt samt dette speciale er baseret på den erkendelse af, at

informationssøgning og adfærd er en holistisk proces, der involverer individer, der er

influeret af forskellige kontekster (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 30).

Side | 9


3. INFORMATION SEEKING

Camilla Kjeldgaard Andresen

I dette speciale bliver information seeking oversat til informationssøgning og adfærd og

svarer til, hvad Wilson (1999) kalder for information-seeking behaviour i hans nested

model (Wilson, 1999, s. 263). Wilson beskriver information-seeking behaviour som under

gruppe til information behaviour, der hovedsageligt beskæftiger sig med de metoder, som

folk bruger til at opdage og få adgang til information på (Wilson, 1999, s. 263) dog stadig

også med et fokus på den adfærd, der finder sted.

Tidligere undersøgelser om informationssøgning var hovedsageligt set fra et

systemorienterede perspektiv med et større fokus på systemets behov end på brugernes

behov (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 56). Med Dervin og Nilan (1986) review over

undersøgelser inden for området og deres konklusion om, at der var brug for et

brugerorienterede perspektiv, kom der et fokus på brugernes behov og

informationssøgning og adfærd. Informationssøgning er et stort forskningsområde inden

for LIS, og er blevet undersøgt fra mange perspektiver, inden for mange forskellige

brugergrupper, og lavet om til flere modeller. Case (2007, s. 5) definerer

informationssøgning som,”a conscious effort to aquire information in response to a need

or gap in your knowledge.” Informationssøgning refererer da til et sæt af processer og

strategier, som folk bruger i deres søgning efter information (Saracevic, 2009, s. 9).

Dette kapitel er delt op i to. Det første afsnit ser på et udvalg af kendte

informationssøgningsmodeller af relevans for specialet. Det andet afsnit ser på unges

informationssøgning og adfærd. Begge afsnit er ikke ment som et udtømmende review

over al forskning indenfor information seeking området, men for at give en teoretisk

baggrund for specialet og den senere diskussion.

3.1. Informationssøgningsmodeller

De modeller jeg vælger at medtage er Ellis’s model (Ellis, 1989), Kuhlthau’s ISP-model

(Kuhlthau, 1990), Savolainens ELIS model (1995) og Byström og Järvelin’s

informationssøgningsmodel (Byström & Järvelin, 1995). Modellerne er udvalgt, fordi de

alle har en empirisk baggrund, og fordi de viser forskellige syn på informationssøgning,

Side | 10


der er relevant for dette speciale. Ellis’ model er en generel model over en

informationssøgningsproces, men den giver et godt overordnet syn på

Camilla Kjeldgaard Andresen

informationssøgning og, at det ikke nødvendigvis er en fastlagt proces, og som kan gælde

inden for alle domæner og aldersgrupper. Savolainens ELIS model er også forholdsvis

generel, men medtager flere faktorer og kontekster, der kan have indflydelse på

informationssøgningen. Med et udgangspunkt i en hverdagskontekst medtager

Savolainen bl.a. alle de situationer og kontekster, man har til hverdag, men også hvilken

værdi man giver hver ting. Kuhlthau’s ISP model viser yderligere faktorer, der har

indflydelse på den måde, man søger på - nemlig ens følelser. Til sidst er Byström &

Järvelin’s model bygget op om task begrebet, og har derfor et fokus på de subjektive

tasks, der opstår i forskellige situationer/kontekster, og hver skal løses på sin egen måde.

Disse fire modeller er også udvalgt for at give et godt udgangspunkt for diskussionen om

informationssøgning senere i specialet. De har fire forskellige udgangspunkter og formål,

men giver sammen et større billede af, hvad informationssøgning er og hvilke faktorer,

kontekster osv., der kan have en indflydelse.

3.1.1. Ellis (1989)

Figur 1: Ellis model over informationssøgning, opstillet af Wilson (1999)

Ellis’s model er baseret på en undersøgelse af social scientists og deres syn på egne

informationssøgningsaktiviteter og adfærd (Ellis, 1989, s. 174). Ellis stiller den ikke selv op

som model men i stedet som faser, han kalder for features. Det gør han, fordi man ikke

nødvendigvis følger den samme rækkefølge hver gang, man går igennem en

Side | 11


informationssøgningsproces. I nogle tilfælde har man måske ikke behov for nogle af

faserne og kan springe dem over, men starting og ending ligger fast, for hver

Camilla Kjeldgaard Andresen

informationssøgning har et startpunkt og et slutpunkt (Ellis, 1989, s. 179; Wilson, 1999, s.

254). Modellen tager højde for, at hver informationssøgningsepisode ikke er ens,

forskellige situationer på forskellige tidspunkter kræver forskellige midler og metoder

(Ellis, 1989, s. 178). Browsing, chaining og monitoring er selve søgefremgangsmåderne, og

man kan enten bruge en eller flere af dem sammen (Wilson, 1999, s. 254). Differentiating

kan ses som et filter, der ser på kvaliteten af det materiale, man har fundet (Ellis, 1989, s.

178). Extracting er den aktivitet at gå igennem bestemte kilder for at identificere relevant

materiale (Ellis, 1989, s. 198), og verifying er, som ordet siger at tjekke kvaliteten og

relevansen af den fundne information (Wilson, 1999, s. 254).

3.1.2. Kuhlthau (1991)

Figur 2: Kuhlthau’s ISP-model

Kuhlthau’s Information Search Process (ISP) model er baseret og testet på fem

undersøgelser af forskellige grupper af studerende (Kuhlthau, 1991, s. 364). ISP-modellen

består af seks stadier (Initiation, Selection, Exploration, Formulation, Collection og

Presentation) og tre tilhørende dimensioner til hvert stadie: the affective (følelser), the

Side | 12


Camilla Kjeldgaard Andresen

cognitive (tanker) og the physical (handlinger) (Kuhlthau, 1991, s. 366). ISP-modellen går

ud på, at en følelse af usikkerhed giver anledning til et informationsbehov, og at man går

igennem flere følelser af frustration, forvirring og tvivl, før man begynder at få et mere

klart billede af, hvad man har brug for, og derved flere positive følelser, som til sidst

ender i tilfredshed (hvis informationsbehov tilfredsstillet) eller utilfredshed (hvis

informationsbehov ikke blev tilfredsstillet).

Ellis’s model og Kuhlthau’s ISP model kan overføres til næsten hvilket som helst område

eller domæne og stadig være gyldig (Case, 2007, s. 122). Begge modeller viser kognitive

stadier/følelser eller adfærd, som folk går igennem i en informationssøgningsproces, men

medtager ikke andre faktorer, der kunne være involveret i informationssøgningen (Case,

2007, s. 122). Det gør dem til ret generelle modeller af informationssøgning.

3.1.3. Savolainen (1995)

Figur 3: Savolainens ELIS model

Side | 13


Camilla Kjeldgaard Andresen

Savolainens undersøgelse var baseret på to af hans tidligere artikler. Hans everyday life

information seeking (herefter ELIS) model var motiveret af et behov for at udforske hvilke

faktorer, der havde indflydelse på folks informationssøgning og brug af information i et

hverdagsperspektiv (Savolainen, 2005, s. 143). ELIS modellen var bygget op om to

forskellige koncepter: way of life og mastery of life. Way of life refererer til de valg, man

foretager i sin hverdag - order of things (Savolainen, 2005, s. 143). ”Things” står for de

aktiviteter, der finder sted i hverdagen (inklusiv job, hobbyer og husholdning), hvor

”order” refererer til den præference, man giver til hver aktivitet. Mastery of life er den

aktivitet, der vedligeholder ens way of life blandt andet i form af problemløsning

(Savolainen, 2005, s. 144). Ifølge Savolainen har kulturen og den sociale klasse indflydelse

på ens værdier, vaner og job samt fritid, og det gør, at en person vil gøre ting på en

bestemt måde, og som resultat vil ens daglige aktiviteter blive anlagt i en naturlig orden.

Savolainens ELIS model er ikke stillet op som de fleste modeller og er ret omfattnede,

men medtager en del faktorer som økonomi, humør/følelser, personlige værdier og

situationelle faktorer (f.eks. tid og helbred).

3.1.4. Byström & Järvelin (1995)

Figur 4: Byström & Järvelin’s informationssøgningsmodel

Side | 14


Byström & Järvelin’s model blev brugt i en empirisk undersøgelse af administrative

arbejdere i Finland (Byström & Järvelin, 1995, s. 196). I forhold til de andre modeller

Camilla Kjeldgaard Andresen

havde Byström & Järvelin’s model udgangspunkt i tasks. Deres undersøgelse gav især et

fokus på task complexity. Deres model har udgangspunktet i subjektive opgaver som

udgangspunkt for søgeprocessen (Byström & Järvelin, 1995, s. 196). En person vil blive

konfronteret med opgaver i forskellige situationer/kontekster, og et informationsbehov

vil opstå. Efter at blive bevidst om et informationsbehov, og hvad man kan gøre for at løse

behovet, vil personen vælge en handling for at finde den relevante information.

Forskellige faktorer har indflydelse på, hvordan personen vælger, hvilken information der

er brug for, og hvilke handlinger der skal til for at finde informationen. Det er blandt

andet situationelle faktorer (f.eks. tid) og personlige faktorer (f.eks. uddannelse, erfaring,

motivation, humør) (Byström & Järvelin, 1995, s. 196). En kompleks opgave vil måske

kræve flere processer og gennemgange af modellen, hvis behovet er løst, kan opgaven

blive set som færdig. Byström & Järvelin’s model er ofte blevet set som en brugbar måde,

at informationsbrugere arbejder på (Case, 2007, s. 129). Som sagt har denne model et

udgangspunkt i arbejdsopgaver, og Byström & Järvelin’s undersøgelse viser at ved

komplekse opgaver, bliver informationsbehovet også mere komplekst. Forståelsen, det at

kunne skabe en mening og problem formulering, bliver mere essentiel og kræver

forskellige typer og flere komplekse typer af information (Byström & Järvelin, 1995, s.

211).

3.2. Unges informationssøgning og adfærd

Ikke mange undersøgelser har specifikt undersøgt unges online informationssøgning og

adfærd. Der har været mest fokus på undersøgelse af, hvilke barrierer der opstår i

forbindelse med informationssøgning og på brug af informationsressourcer (som

biblioteker, onlinekataloger osv.) (Shenton & Dixon, 2004, s. 177). At generalisere på disse

undersøgelser er problematisk, fordi hver undersøgelse har set på en bestemt

aldersgruppe, søgeegenskaber, specifikt system og sociale kontekst, og det er alle

faktorer, der vil have indflydelse på informationssøgningen, og derved gøre en

generalisering svær (Fidel et al., 1999, s. 24). Derudover vil de søgeopgaver, som

Side | 15


testpersoner laver i undersøgelserne også have forskellig indflydelse på, hvordan

Camilla Kjeldgaard Andresen

informationssøgningen foregår (Fidel et al., 1999, s. 24). Generelt set har søgeopgaver i

undersøgelser om børn og unge enten været skoleopgaver (pligt opgaver udleveret af

læreren) eller helt urealistiske søgeopgaver som slankekure, hvordan man reducerer

kriminalitet i Californien, havearbejde og økologi (Hirsh, 1999, s. 1278). Konklusionerne

på disse studier, der brugte urealistiske søgeopgave emner i forhold til aldersgrupperne,

var blandt andet også, at testpersonerne ikke var særlig motiveret. Hirsh’s (1999) studie

omhandlede relevanskriterier, men søgeopgaverne var en skoleopgave med selvvalgt

emne. Hirsh’s undersøgelse viste et højt niveau af motivation og interesse hos

testpersonerne (Hirsh, 1999, s. 1278 og 1280). Interesse som et relevanskriterium blev

nævnt flere gange i anden søgesession end i første søgesession i stil med Kuhlthau’s ISP

model (Hirsh, 1999, s. 1275). Grunden var, at testpersonerne i første søgesession ledte

mere efter fakta, men fordi de ved anden søgesession havde opbygget en viden, gik de nu

efter informationer og billeder, de selv synes var interessante at vide mere om (Hirsh,

1999, s. 1275). Shenton & Dixon’s (2004) undersøgelse af 9 – 13 årige elever viste, at de

brugte meget få kilder. Informationssøgningen var fokuseret på at få mødt deres

informationsbehov så hurtigt som muligt med så lidt besvær som muligt (Shenton &

Dixon, 2004, s. 184). Undersøgelsen viste også, at børn og unge ikke tænkte over eller

brugte tid på at verificere de fundne oplysninger (Shenton & Dixon, 2004, s. 189). Unge

tog så mange genveje som muligt i informationssøgningen, og de brugte derfor kun få

kilder og kiggede ikke ud over de første relevante kilder, de fandt (Shenton & Dixon, 2004,

s. 192). Også inden for emner af personlig interesse valgte de at bruge meget få kilder,

men så tjekke dem ofte for opdateringer (Shenton & Dixon, 2004, s. 192).

Der er nogle gennemgående konklusioner i undersøgelserne af unges

informationssøgning, og kan stilles op på følgende måde:

De verificerer sjældent den information, de finder (Hirsh, 1999; Rieh &

Hilligoss, 2008; Shenton & Dixon, 2004)

Bruger ofte deres sociale netværk som informationskilder og verificering af

information (Agosto & Hughes-Hassell, 2005; Rieh & Hilligoss, 2008)

Side | 16


Camilla Kjeldgaard Andresen

Relevans bliver ofte bedømt, efter om et dokument indeholder alt det, de kan

bruge. Hvad andre i den sociale omgangskreds synes om de forskellige

informationer er også et vigtig relevanskriterium (Hirsh, 1999)

De bruger ofte genveje i informationssøgningsprocessen. De læser ikke meget

på siderne (kun overskrifter og resumes) og går sjældent i bund på siderne ved

online søgning (Agosto & Hughes-Hassell, 2005; Fidel et al., 1999; Hirsh, 1999;

Rieh & Hilligoss, 2008; Shenton & Dixon, 2004)

Starter ofte informationssøgningen med kilder, som de kender til i forvejen

(Fidel et al., 1999; Shenton & Dixon, 2004)

Ingen af undersøgelserne har haft et direkte fokus på informationssøgning, men har i

stedet set på dele af informationssøgningsprocessen, som relevanskriterier, barrierer,

online adfærd osv. Ovenstående punkter repræsenterer de gennemgående elementer i

informationssøgningen hos børn og unge, som kan ses ud fra forskellige undersøgelser.

3.3. Opsamling

Dette kapitel har haft til formål at give en introduktion til informationssøgning og adfærd.

Kapitlet har ikke været udtømmende inden for det store forskningsfelt, som

informationssøgning og adfærd er inden for LIS, men har givet en introduktion til nogle af

de områder, der har betydning for dette speciales undersøgelse. Afsnittet om

informationssøgningsmodeller har givet et indblik i fire af de mange modeller, der findes,

men lige disse fire indeholder hvert et aspekt, som er relevant at medtage som

baggrundsviden i forhold til den informationsadfærd, som dette speciales undersøgelser.

Afsnittet viser også, at informationssøgning og adfærd er komplekst, og mange faktorer

har en indflydelse. Unges informationsadfærd er medtaget for at give en baggrundsviden

om, hvad undersøgelser omhandlende denne aldersgruppe er kommet frem til. Denne

baggrundsviden er især vigtig, da specialet gør brug af unge (14-15 år) som testpersoner.

Afsnittet bruges til at relatere specialets resultater til. Kapitlets primære formål har været

at give et grundlag for specialets undersøgelse og for den senere diskussion om

informationssøgning og adfærd.

Side | 17


4. PSYKOLOGIENS FORSKNING OM INTERESSE

Camilla Kjeldgaard Andresen

Interesse har mange betydninger i en hverdagssammenhæng og brug (Krapp, 1999, s. 23;

Silvia, 2006, s. 3), og er et begreb, vi ofte bruger i flere forskellige situationer. Interesse

kan bruges til at udtrykke generelle motivationsstadier, til at karakterisere folks indsats i

en situation (noget som er til fordel for en) og interesse som et forhold, der indebærer

økonomiske fordele og ulemper (Silvia, 2006, s. 3; Politikens Nudansk Ordbog, 17.

udgave). Interesse bliver yderligere uklart, når man også ser på begreberne interessant

(vækker opmærksomhed, begejstring eller interesse) og interessere (vække og

opretholde nogens interesse). Interesse er dette diffuse begreb, som alligevel bliver brugt

ofte i hverdagssprog og med mange forskellig artet betydninger. Selv om interesse er et

svært begreb at indsnævre, har psykologien en lang historie med interesse (Silvia, 2006, s.

3). Og næsten alle områder inden for psykologien har på et eller andet punkt været inde

på interesse, men nogen videre enighed om interesse eller en definition på interesse er

stadigvæk ikke opnået (Silvia, 2006, s. 114).

Psykologiens teorier om interesse kan groft set deles ind i to kategorier (Silvia, 2006, s. 4):

”Interest”: interesse som emotionel oplevelse, nysgerrighed og motivation, og

”Interests”: som en del af ens personlighed, individuelle forskelle, mål og hobbyer

Begge kategorier vil blive nærmere uddybet, da det er to forskellige syn på interesse.

Interesse som en følelse

Kognition – følelser interaktion bliver set som centrale mekanismer inden for

psykologiens teorier om interesse, og psykologiens undersøgelser om følelser giver brede

generelle teorier, der danner en sammenhæng til et ellers meget bredt felt (Silvia, 2006,

s. 5). At se på interesse fra et følelsesmæssigt perspektiv giver et sæt af forudsigelser om,

hvad interesse er, hvilke kendetegn interesse burde have, og hvad interesse burde gøre

(Silvia, 2006, s. 5). Nogle forskere inden for psykologien mener, at interesse er en af de

mest vigtige følelser, andre mener det er en ikke-følelsesmæssig tilstand af motivation

eller opmærksomhed, der er dog ikke meget videnskabeligt bevis for nogen af

Side | 18


Camilla Kjeldgaard Andresen

påstandene (Silvia, 2006, s. 13 & 29). Interesse har haft en tendens til at blive associeret

med positive følelser, men negative følelser kan også være involveret i oplevelsen af

interesse (Hidi, 2000, s. 312). Ud fra psykologiens teorier kommer Silvia (2006) frem til

nogle af de måder, interesse er identificeret på som en følelse:

Interesse har en positiv og aktiv kvalitet, og er mest relateret til overraskelse og

glæde (Silvia, 2006, s. 20)

Interesse motiverer folk, og over tid hjælper til udviklingen af viden og

kompetencer (Silvia, 2006, s. 29)

Ved brug af interesse kan man gøre kedelige opgaver sjovere at udføre (Silvia,

2006, s. 22)

Interesse er et hovedelement i langtidsholdbare mål (Silvia, 2006, s. 23)

Interesse stammer fra et individs subjektive vurdering af begivenheder, ikke fra

selve begivenhederne (Silvia, 2006, s. 24)

Den største kritik af interesse som en følelse er, at den skal have særlige karakteristika, og

derved kunne adskilles fra andre følelser (Silvia, 2006, s. 25). Interesse og følelsen af

glæde/lykke hænger meget sammen, og i hverdagssprog bliver interesse ofte brugt som

et udtryk for noget, der glæder en (Silvia, 2006, s. 25). Men interesse er mere en

motivationsfaktor, hvor følelsen af glæde har mere en givende funktion – den bygger

tilknytning til ting/personer/steder, og kan belønne opfyldelsen af personlige mål (Silvia,

2006, s. 29). I studier af interesse som en følelse er tid også et udtryk for interesse (Silvia,

2006, s. 27).

Interesse som en del af en personlighed

Næsten alle teoretiske tilgange inde for psykologien er kommet med forklaringer på,

hvordan interesser udvikler sig (Silvia, 2006, s. 114). Mange af forklaringerne og

hypoteserne er dog ikke blevet empirisk testet og verificeret, og i mange tilfælde er det

heller ikke klart, hvordan man overhovedet skulle undersøge teorierne (Silvia, 2006, s.

130). Psykologer har foreslået en del forskellig artet årsager til interesser (Silvia, 2006, s.

129): instinkter associeret med nysgerrighed, seksualitet, og død; emotionelle følelser af

Side | 19


Camilla Kjeldgaard Andresen

interesse; foruroligende følelser af kognitiv mislyd (uregelmæssigheder); drive reduction

(motivation nedsættelse); need gratification; og svævende forestillinger af tiltrækning til

en aktivitet. Forskningen inden for, hvordan nogle interesser opstår hos en person frem

for andre interesser (Silvia, 2006, s. 114) har to hovedtemaer. Det første tema er

Motivation x Connection modellen. Motivation refererer til de processer, der motiverer

og belønner aktivitet, hvor Connection refererer til de processer, der forbinder motivation

til specifikke aktiviteter. Uden motivation mangler et individ basis for at overhovedet at

kunne handle, og uden connection mangler et individ en måde at forme præferencer for

specifikke aktiviteter på (Silvia, 2006, s. 116). Det andet tema omhandler de teorier, der

beskriver, om interesser stammer fra indre eller ydre motivation. Interesser, som en indre

motivation, bliver ofte beskrevet som ”for sin egen skyld” motivation, hvor ydre

motiveret interesser opstår fra påvirkninger udefra (Silvia, 2006, s. 117).

I stedet for Silvia’s (2006) opstilling af interest-interests opstiller Hidi (2000) det som

individual interest-situational interest. Individual interest er beskrevet som, ”an

individual’s relatively enduring predisposition to attend certain objects, stimuli, and

events, and to engage in certain activities” (Hidi, 2000, s. 313), og repræsenterer

individuelle forskelle i forhold til, hvad man finder interessant (Silvia, 2006, s. 184).

Situational interest opstår fra ydre faktorer, som når man møder nye og komplekse ting,

og repræsenterer en følelsesmæssig reaktion, der enten kan vare ved eller forsvinde igen

(Hidi, 2000, s. 312). Men hvor interesse normalt er associeret med positive

følelser/situationer, så kan situational interest ligeså godt opstå af negative situationer

(Hidi, 2000, s. 312). Hvor individual interests kan betegnes som interesser (Silvia’s

interests begreb), så er situational interest i stedet for noget, der kan forårsage interesse

(Silvia, 2006, s. 189).

Fælles ved de fleste teorier om interesse er, at de omhandler den interaktion, der er

mellem et individ og individets omgivelser (Hidi, 2000, s. 314), samt det at lave en

aktivitet (eller hvad som helst andet) for dens egen skyld, og ikke som et middel til at

skulle nå noget (Hidi, 2000, s. 315). Individuel interesse opstår da fra individets indre

kilder i sammenspil med eksterne indflydelser (Hidi, 2000, s. 318). Forskningen har dog

Side | 20


Camilla Kjeldgaard Andresen

ofte haft mere held med at identificere faktorer, der reducerer interesse end faktorer, der

kan øge interesse (Hidi, 2000, s. 366).

4.1. Psykologiens bidrag til en udvidet forståelse af interesse i LIS

Et problem ved psykologiens fokus på interesse er manglen på empiriske undersøgelser.

Mange af psykologiens teorier er netop bare teorier og hypoteser, og teorier er der

mange af. Men manglen på empiriske undersøgelser om interesse inden for psykologiens

område viser også, at interesse er et svært begreb at konkretisere og undersøge. Som

dette afsnit viser er der især to forskellige opfattelser af hvordan interesse opstår: som

noget der opstår personligt i et individ eller påvirkes udefra. Selv om mange af teorierne

inden for begge fokusområder ikke er empirisk undersøgt, giver de stadig et godt

grundlag til videreudvikling. Psykologiens syn på interesse siger ikke noget om

informationssøgning, men den giver et grundlag til at forstå, hvordan interesse influerer

informationssøgningen. Psykologiens forskning om interesse er ikke fuldstændig, men

den giver et billede af, at interesse er en vigtig motivationsfaktor, som har indflydelse på

de valg/fra valg, som vi foretager os i vores hverdag. Informationssøgningen er inden for

LIS blevet undersøgt ud fra mange forskellige synspunkter, og mange faktorer er

identificeret, som påvirker informationssøgningen og adfærden, men interesse som en

faktor er stort set blevet overset. Men ved at trække på psykologiens forskning og teorier

har man et grundlag for, hvordan interesse opstår, motiverer og influerer et individ, og

det kan bruges som grundlag for videre undersøgelse af interesse.

Side | 21


5. LITTERATURREVIEW

Camilla Kjeldgaard Andresen

Dette litteraturreviews formål er at afdække, hvordan begrebet interesse er blevet brugt

– implicit og eksplicit – i forskningen inden for LIS. Reviewet vil ikke være udtømmende

over for al LIS forskning, men vil give et overblik og forståelse for, hvordan interesse

forstås og operationaliseres inden for LIS området. Samtidig sættes dette speciale i

relation til den eksisterende forskningslitteratur og de forskellige måder, man ser på

interesse inden for forskningen.

Groft set kan interesse i LIS litteraturen deles op efter, hvordan de ser på interesse:

I forhold til relevans

Som en følelsesmæssig faktor

I forhold til personalisering

ELIS/leisure

Dette review vil følge denne opstilling for at give et overskueligt blik på de mange måder,

interesse kan ses som. Litteraturen, der er anvendt i reviewet, er derfor valgt ud fra det

kriterium, at de skal omhandle interesse ikke nødvendigvis eksplicit, men som en del i

undersøgelsen. Jeg vælger at have et fokus på empiriske undersøgelser for at medtage de

forskellige måder, interesse bliver operationaliseret på.

Interesse er som sagt ikke et begreb, der eksplicit bliver operationaliseret i de fleste

undersøgelser, og mange steder knap nok nævnt som begreb, men er alligevel mulig at

identificere som interesse.

5.1. Interesse i forhold til relevans

Relevans er ikke noget nyt begreb inden for LIS, og det virker umiddelbart indlysende at

se på interesse i forhold til relevans. Når vi skal bedømme om noget er relevant for vores

interesse(r), så laver vi automatisk en sortering af relevant/ikke relevant information.

Fire undersøgelser der eksplicit nævner interesse i forhold til relevans (Joho, Hannah &

Jose, 2008; Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007; Vakkari & Hakala, 2000; Xu & Chen, 2006)

Side | 22


Camilla Kjeldgaard Andresen

bruger stadig interesse forskelligt i deres undersøgelser. Artiklerne af Xu & Chen og Joho,

Hannah & Jose lod deres testpersoner vælge de søgeopgaver, som de fandt mest

interessante. Men i Xu & Chen’s undersøgelse kunne testpersonerne enten vælge mellem

de forskellige søgeopgaver, eller de kunne selv formulere en søgeopgave, hvis ingen af de

andre interesserede dem (Xu & Chen, 2006, s. 965). I simulerede

arbejdsopgavesituationer er det vigtigt, at testpersonerne finder opgaverne

relevante/interessante, men også at de medbringer deres eget personlige

informationsbehov for at se, om der er forskel på de simulerede arbejdsopgaver og

testpersonens eget informationsbehov (Borlund, 2000a, s. 77). At lade testpersonerne

lave både de simulerede arbejdsopgaver og det personlige informationsbehov er netop

for at gøre sine resultater målbare, og at man kan generalisere på tværs af de simulerede

arbejdsopgaver. Selvom de tager en kognitiv tilgang til relevansbedømmelser, vælger Xu

& Chen (2006) dog ikke at se nærmere på, hvad interesse har af betydning for

relevansbedømmelsen foretaget af testpersonerne. Undersøgelsen af Xu & Chen havde til

formål at identificere et sæt relevanskriterier især at finde ud af, hvilke faktorer brugere

tager med til overvejelse ud over emnemæssigrelevans. Men selv om de ligger op til, at

interesse har en indflydelse (lader testpersonerne vælge efter interesse), vælger de ikke

at bruge mere tid på det. Hos Joho, Hannah & Jose (2008, s. 91) skulle testpersonerne

vælge de tre emner, de fandt mest interessante og skulle lave den opgave, de fandt

mindst interessant først og den mest interessante til sidst. Deres undersøgelse viser til

gengæld, at interesse for søgeopgaven havde en effekt på testpersonernes opfattelse af

søgningen og den efterfølende relevansbedømmelse, men går ligesom Xu & Chen’s

undersøgelser heller ikke mere ind i det (Joho, Hannah & Jose, 2008, s. 94).

Undersøgelsen af Ruthven, Baillie & Elsweiler (2007) blev lavet i forbindelse med TREC 4 ,

hvilket betyder, at den har de begrænsninger, som der nu engang er ved TREC, blandt

andet at de ikke kunne lave opfølgende interviews, og at de ikke havde meget kontrol

over testpersonerne. Det betød, at der heller ikke kunne laves en skræddersyning i

forhold til søgeopgave og interesse for hver person, der skulle relevansvurdere. De brugte

derfor i undersøgelsen et spørgeskema (før undersøgelsen fandt sted), der blandt andet

4 Text REtrieval Conference

Side | 23


Camilla Kjeldgaard Andresen

spurgte til, hvor interesseret den person, der skulle lave relevansbedømmelserne var i det

enkelte emne. Det gjorde de for at se, om interesse var en faktor, der havde indflydelse

på, hvordan man relevansbedømmer (Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007, s. 490). Deres

resultater viste, at der var en sammenhæng mellem interesse og den forhåndsviden

relevansbedømmeren havde på forhånd om emnet (Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007, s.

492). Vakkari & Hakala’s (2000) undersøgelse bygger på Kuhlthau’s (1991) ISP model, og

ser på relationen mellem tre stadier (på tre forskellige tidspunkter) og relevanskriterierne

der blev anvendt (Vakkari & Hakala, 2000, s. 547). Af de identificerede kategorier af

relevanskriterier var interesse den anden mest vigtige kategori (Vakkari & Hakala, 2000, s.

553). Interesse var især den faktor, der gjorde, at testpersonerne valgte at se nærmere på

nogle dokumenter end andre (Vakkari & Hakala, 2000, s. 553). Deres undersøgelse viste

ligesom Kuhlthau’s undersøgelse, at personlig interesse vokser, når usikkerheden

mindskes (Vakkari & Hakala, 2000, s. 558) og, at interesse ikke var et stabilt element og

ændrede sig over tid (Vakkari & Hakala, 2000, s. 555).

Artiklerne af Ruthven, Baillie & Elsweiler og Joho, Hannah & Jose er de eneste, der

prøvede at se på, hvilken indflydelse interesse kunne have på relevansvurderingen.

Vakkari & Hakala fandt interesse som en vigtig kategori i relevansvurderingen. Og der er

helt klart brug for mere forskning på netop dette område. For selvom deres resultater

viser, at interesse har en indflydelse, så er de meget begrænset af deres

undersøgelsesdesign, som TREC begrænsningerne (Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007, s.

501), at Joho Hannah & Jose (2008) heller ikke har interesse som et fokus punkt i deres

undersøgelse.

5.2. Interesse som en følelsesmæssig faktor

Følelsesmæssige faktorer i LIS har efterhånden fået mere fokus (Nahl, 2007, s. 3), men

selv om følelser/humør er generelt accepteret som en faktor med indflydelse på

informationsbehov, informationssøgning og adfærd, så er det et kompliceret koncept

(Dervin & Reinhard, 2007, s. 53). Følelsesmæssige faktorer bliver defineret i

undersøgelser som mange forskellige variationer af årsager, manifestationer og

konsekvenser og er ifølge Dervin & Reinhard (2007, s. 53-54) inden for LIS blevet set som:

Side | 24


levet fremkaldt eller opstået ud af situationer, opgaver eller kontekster

som egenskaber hos personer: deres personligheder, demografi, genetik eller

tidligere oplevelser

som årsager, der aktiver eller forhindre motivationer

forårsage en persons specifikke mål eller aktiviteter

som tilstande, der har informationsværdi

Camilla Kjeldgaard Andresen

Oftest bliver følelser dog set som en vedvarende eller skiftende tilstand der begrænser

eller forhindre informationssøgning og brug (Dervin & Reinhard, 2007, s. 55).

Følelser i forhold til informationssøgning og adfærd bliver ofte forbundet med Kuhlthau

og hendes Information Search Process (ISP) model. Baseret på hendes ISP model og

usikkerhedsprincippet (blandt andet i forhold til at man ikke ved nok om emnet eller et

hul i ens viden), kommer hun med seks naturlige følger af ISP modellen (Kuhlthau, 1993,

s. 347). Den sidste af de seks naturlige følger, kalder hun for ”Interest Corollary”. Det hun

mener med den er, at interesse stiger, når man i informationssøgningsprocessen går fra

exploration stadiet til formulation stadiet (Kuhlthau, 1993, s. 352). Det sker, fordi man går

fra at være mere usikker til mere sikker på sin søgning samtidig med, at motivationen og

eventuelt personlig interesse stiger. Interessen stiger også, efter man er mere sikker, fordi

interesse er tæt forbundet med humør og følelser (Kuhlthau, 1993, s. 352). At interesse

har indflydelse på informationssøgningen er derfor ikke noget nyt, men selvom

Kuhlthau’s artikel er skrevet for en del år siden, er det stadigvæk ikke et emne der er

blevet gjort så meget ud af inden for IIR.

Bowler’s 2010 artikel bruger ISP modellen som rammen for undersøgelsen, men bruger

også en stor del af psykologien syn på interesse. Bowler mener, som det også bliver sagt i

psykologien (se Silvia, 2006), at interesse (som et begreb relateret til kognition) er tæt

forbundet med følelsen nysgerrighed, og at interesse og nysgerrighed er relateret til

motivation (Bowler, 2010, s. 1333). Bowler undersøgte interesse i forhold til 10 unge (16-

18 år), der skulle skrive en selvvalgt skoleopgave. De unge blev bedt om at lave en journal

i løbet af skriveprocessen samtidig med, at der blev lavet en del interviews. I data

analysen kommer hun frem til tre specifikke attributter til forståelsen af nysgerrighed: 1)

Side | 25


Camilla Kjeldgaard Andresen

konflikt (problemet mellem nygerrighed og at være bundet af en opgave), 2) motivation,

og 3) interesse (Bowler, 2010, s. 1338). Opgaven var valgt ud fra elevens egen interesse,

men var stadig en bunden opgave, der skulle resultere i en aflevering, så ens interesse er

stadigvæk bundet inden for nogle rammer. Undersøgelsen viste, at der var to typer af

nysgerrighed/interesse: interesse i forhold til emnet, men også interesse i forhold til

informationsøgningsprocessen (Bowler, 2010, s. 1339). Interesse behøver derfor ikke kun

at være relateret i forhold til det emnemæssige indhold, men kan også være relateret til

at løse et givent problem eller bare det at finde relevant information. Ikke så meget det

med selve relevansbedømmelserne, men det at finde den information, man skal bruge.

Undersøgelsen af Arapakis, Jose & Gray (2008) ser egentlig på, hvordan sværhedsgraden

af simulerede arbejdsopgaver har indflydelse på informationssøgningen. De gør det med

et fokus på, hvordan testpersonernes følelser var i løbet af informationssøgningen på de

tre arbejdsopgaver, som havde en stigende grad af sværhed. Et interessant aspekt i

forhold til de simulerende arbejdsopgaver og interesse var, at for hvert niveau af

sværhedsgrad lavede de to forskellige scenarier. For hvert niveau kunne testpersonen så

vælge den simulerede arbejdsopgave, som de fandt mest interessant (Arapakis, Jose &

Gray, 2008, s. 397). Desværre er deres fokus ikke på, om det har nogen effekt på

søgningen, at man lader testpersonerne selv vælge den arbejdsopgave, de vil lave. De

prøver at lave en objektiv (som det er muligt) observation af testpersonernes følelser ved

brug af ansigtsanalyse software (Arapakis, Jose & Gray, 2008, s. 398). Testpersonerne blev

udover det også bedt om at selv bedømme deres følelser i forhold til hver arbejdsopgave.

Deres resultater viste, at irritation var den dominerende følelse dog ikke så fremtræden i

den første søgeopgave.

I en undersøgelse af Poddar & Ruthven (2010) så de på følelser i forhold til forskellige

slags søgeopgaver. De fik udleveret et skema med 29 forskellige følelser (12 positive, 9

negative og 8 udtrykte usikkerhed), hvor de for hver søgeopgave skulle krydse af, hvilke

følelser de havde i forhold til opgaven, og igen efter de havde fuldført opgaven. Interesse

var højst i deres egen medbragte søgeopgave, og de brugte ved deres egen også flere

søgestrategier (Poddar & Ruthven, 2010, s. 40). De nævnte flere positive følelser, og at de

Side | 26


Camilla Kjeldgaard Andresen

tolererede i søgeprocessen flere negative ting (som langsom computer/system, svært ved

at finde relevante ting), og at de ændrede på opgaven for at optimere succes, og derved

ende med en positiv oplevelse (Poddar & Ruthven, 2010, s. 40).

5.3. Interesse i forhold til personalisering

Personalisering af IR er blandt andet et af de punkter, Belkin kommer med i hans artikel

om ”Some(what) Grand Challenges for Information Retrieval” (Belkin, 2008, s. 51), og der

findes allerede en del litteratur om personalisering, dog er selve interessebegrebet

stadigvæk ikke hovedfokus men bidrager til, hvad interesse også kan være.

I ’personalized’ IR, finder man en lidt anderledes måde at se på interesse på. I

personalisering arbejdes der ud fra begrebet ’user interest’ set i forhold til

informationssøgning med speciel fokus på informationssøgning i forbindelse med

internettet. Personalisering kan deles op i eksplicit og implicit. Eksplicit kan være relevans

bedømmelserne, brugerne laver, som giver data på, hvad de finder relevant eller ej – men

det giver ikke et komplet billede af en persons interesser, og hvad de finder relevant.

Eksplicit kan også være alle de query 5 ændringer, testpersonerne laver i løbet af en

søgning. Implicit kan være hele brugerens query historie på computeren, men også

brugerens browsing historie (Teevan, Dumais & Horvitz, 2005, s. 2). At kunne

personalisere informationssøgningen er en indirekte måde at finde ud af, hvad brugernes

interesser er (Teevan, Dumais & Horvitz, 2005, s. 2). Personalisering vil igennem en

brugers søgehistorie kunne se interesser, der har været relevante her og nu (short-term

interesser) og interesser, som en bruger over længere ting har vendt tilbage til i

søgningen (long term interesser) (Daoud, Tamine-Lechani & Boughanem, 2008, s. 1). Hele

ideen bag personalisering er selvfølgelig at lette informationssøgningen på nettet ved at

bruge en brugers interesse til at personalisere søgeresultaterne. Og netop fordi brugere

ikke altid har helt specifikke mål eller søger med henblik på noget bestemt information,

vil personalisering ved hjælp af information fra søgeren (automatisk og indirekte

5 Query defineres også af Ingwersen & Järvelin (2005, s. 20) som en ”... transformation of a request

formulation made by an actor himself/herself, an intermediary or an interface in order to interrogate an IR

system’s information space, in concordance with the system’s indexing and retrieval algorithms.”. En query

er derfor en søgeformulering.

Side | 27


Camilla Kjeldgaard Andresen

udtrukket) hjælpe med at få lige præcis den information frem, som brugeren har behov

for (Teevan, Dumais & Horvitz, 2005, s. 1).

Men ud fra det ovenstående afsnit og den læste litteratur (Teevan, Dumais & Horvitz,

2005; Belkin, 2008; Daoud, Tamine-Lechani & Boughanem, 2008; White, Bailey & Chen,

2009) omhandler det stadig interesse på emneniveau og i forhold til relevans. Men for

ikke at være alt for query baseret, prøver de at medtage forskellige kontekst faktorer

med, som de prøver, at inkorporere på forskellig vis. Teevan, Dumais & Horvitz (2005, s.

4) medtager, at en brugers interesser kan forandre sig over tid og mener derfor, at

dokumenter af nyere dato eller, som er blevet gennemset for nylig af en bruger, giver en

bedre indikation om en brugers nuværende interesser. White, Bailey & Chen (2009, s. 1)

medtager fem kontekst kilder: 1) interaktionsadfærd, 2) kollektion, som er de sider, der

linker til den aktuelle side, 3) task, som er alle de sider der kommer frem ved en query, 4)

long term interesser, og 5) social, som er de kombinerede interesser af andre bruger, der

har besøgt siden.

Fokusset for personalisering er at gøre søgningen og relevansvurderingen lettere ved

hjælp af brugers interesser. Men det er stadigvæk et ret statisk syn på interesse, da der

lidt bliver sat lighedstegn imellem query og interesse. De fleste artikler omhandlende

personalisering er forholdsvis nye, og det viser alligevel, at interesse bliver brugt i

forskningslitteraturen. Men det giver et meget snævert syn på interesse, hvilket igen er

på grund af det fokus, som denne del af forskningen har.

5.4. ELIS og leisure

Både ELIS og leisure har et fokus på hverdagskonteksten og fritiden. Studier om

informationssøgning og adfærd har hovedsageligt haft et fokus på professionelle

testpersoner og miljøer (Savolainen, 1995, s. 259), som akademisk studerende eller folk i

en job-relateret sammenhæng. Informationssøgning i en hverdagskontekst har været

undersøgt siden 1970’erne (Huotari & Chatman, 2001, s. 351; Savolainen, 1995, s. 259),

men med Savolainens ELIS begreb og model er der siden blevet lavet mange studier inden

for informationssøgning i en hverdagssammenhæng. Man kan ikke sige at job-relaterede

Side | 28


Camilla Kjeldgaard Andresen

informationsbehov og fritidsinformationsbehov er to helt separate ting, der vil altid være

overlaps (Huotari & Chatman, 2001, s. 352; Savolainen, 2004, s. 1). ELIS kan ses som

informationssøgning, der finder sted både i job-relaterede og fritidsrelaterede kontekster

i ens hverdag (Savolainen, 2004, s. 1).

ELIS er en meget bred definition og kan indebære mange ting, da det generelt set betyder

alle ens hverdags aktiviteter. Det har gjort, at forskningen har fokuseret meget på små

niche grupper f.eks. for at nævne nogle få: strikkeklub (Prigoda & McKenzie, 2007),

gourmetmadlavning (Hartel, 2006), folk der samler på gummi ænder (Lee & Trace, 2009),

forskellige grupper der søger sundhedsinformation (Warner & Procaccino, 2004; Wathen

& Harris, 2006; Xie, 2008).

Interesse, inden for mange ELIS undersøgelser, hænger ofte sammen med mere alvorlige

situationer i ens hverdag, hvor folk er en del af udsatte grupper i samfundet (McKenzie,

2003; Ross, 1999, s. 784; Wathen & Harris, 2006; Warner & Procaccino, 2004; Westbrook,

2008; Wicks, 2004; Xie, 2008), og der har været et fokus på, hvilke barrierer disse grupper

har i forhold til informationssøgningen, og hvad man kan gøre for at lette

informationssøgningen for disse udsatte grupper (Ross, 1999, s. 784).

Leisure området kan ses som en del af ELIS. Leisure er lidt en kategori for sig selv

angående interesse. Hvor interesse ikke nødvendigvis spiller en så stor rolle inden for ELIS

forskningen, så ser leisure perspektivet udelukkende på informationssøgning, adfærd og

relevansbedømmelser ud fra fritidsinteresser. Leisure undersøgelserne vil hovedsageligt

fokusere på serious leisure, da det er den mest undersøgte del af leisure perspektivet, og

det der ser mest på interesse.

Stebbins leisure perspektiv deles op i tre kategorier: serious leisure, casual leisure og

project-based leisure (Stebbins, 2009, s. 622). Det område, der har fået mest fokus, er

serious leisure, og Stebbins beskriver området som ”the systematic pursuit of an amateur,

hobbyist, or volunteer activity that is is suffciently substantial and interesting for the

participant to find a career there in the acquisition and expression of its special skills and

knowledge” (Stebbins, 1992, s. 3). ELIS litteraturen har ofte haft et fokus på de mere

alvorlige sociale grupper og situationer som sygdom, socialt udsatte osv. (Hartel, 2003, s.

Side | 29


Camilla Kjeldgaard Andresen

229). Til forskel omhandler leisure perspektivet de aktiviteter, som gør os glade, tilfredse,

afslappede osv. men også de ting i hverdagen, som kan virke almindelige, men alligevel

indeholder elementer af informationssøgning og adfærd (Hartel, 2003, s. 229). Men hele

grundlaget for leisure er, at det er et valg man foretager sig (Hartel, 2003, s. 229). Man

vælger i sin fritid, at man vil bruge sin tid på en hobby, og man gør det, fordi det

interesserer en og er noget, man nyder at bruge tid på.

Interesse er en slags forudsætning for overhovedet at være en del af serious leisure

områderne, men begrebet interesse er ikke ofte eksplicit udtrykt i litteraturen. I leisure er

et vigtigt element interesse i forhold til selve hobby/aktivitet. I dette aspekt er leisure en

lidt speciel kategori, da serious leisure især, præcist omhandler en persons individuelle

interesser. Motivation og informationssøgning i serious leisure er tæt forbundet med en

stor personlig indsats fra den enkelte persons side (Stebbins, 1992, s. 6). Leisure

forskningen ser derfor, lige som ELIS på mindre grupper med en fælles interesse. Det

betyder, at der ikke er trukket så mange overordnede generelle fællestræk i forhold til

informationssøgning, da det er afhængigt fra brugergruppe til brugergruppe.

Informationssøgning i serious leisure er tæt forbundet med en personlig motivation, der

giver en person en lyst til at søge viden og blive ved med at søge viden for samme område

over tid (Prigoda & McKenzie, 2007, s. 99). Men informationssøgningen var også forskellig

fra gruppe til gruppe. I hobby områder, som slægtsforskning (Butterworth, 2006; Yakel,

2004) og samlere (Case, 2009; Lee & Trace, 2009), ligger der et naturligt element af

informationssøgning. Samlere er drevet af et nærmest konstant objekt-behov (Lee &

Trace, 2009, s. 633), og slægtsforskere drevet af et behov efter viden om sin historie. Et

vigtigt element i forhold til interesse er selve hobbyen. Ikke hvad hobbyen går ud på, men

hvordan ens interesse starter ud forholdsvis snævert, og med tiden kan udvide sig til

meget bredere områder (Butterworth, 2006, s. 30; Lee & Trace, 2009, s. 633; Yakel, 2004,

s. 5).

Da der ikke er mange generaliserende undersøgelser af leisure, er det svært at sige helt

præcist, hvordan interesse kan have indflydelse på informationssøgningen på tværs af så

mange brugergrupper.

Side | 30


5.5. Opsamling

Camilla Kjeldgaard Andresen

Som vist i de forskellige afsnit i litteraturreviewet bliver interesse set på mange måder.

Interesse er et diffust begreb, fordi det kan bruges i så mange kontekster og have mange

betydninger. Interesse er noget vi alle implicit forstår, som noget motiverer eller

bestemmer folks adfærd (Swedburg, 2005, s. 1). Ingwersen beskriver meget godt,

hvordan interesse traditionelt set opfattes inden for IR og IIR:

It is the task/interest which, strongly influenced by the domain and dominated by the

individual intentionality and cognitive state, causes a problem state and an information

need to emerge (Ingwersen, 1996, s. 15).

Inden for IR og IIR bliver der ofte sat lighedstegn imellem task og interesse, og at den er

motiveret af et hul i ens viden altså et informationsbehov. Mange undersøgelser i dette

review har dette synspunkt, hvilket ikke nødvendigvis er en negativ ting, da IR og IIR

blandt andet omhandler informationssøgning, adfærd, systemevaluering og

relevansbedømmelser. Men når det er sagt, så er interesse ikke kun interesse i en

søgeopgave/emne. Med undersøgelserne af ELIS/leisure og følelser vises der også, at der

indenfor forskningen er et bredere syn på interesse.

Den forskelligartede natur af interesse viser, at interesse har betydning inden for LIS

området. Det kan give en større indsigt ind i informationssøgning og adfærd samt brug af

informationssystemer. Men undersøgelserne viser netop også, at interesse kan forstås på

rigtig mange måder, hvilket gør det til et svært begreb at indarbejde og observere i en

undersøgelse.

Som set ud fra dette review er interesse mange ting og bliver brugt i mange forskellige

sammenhænge i undersøgelser. Det er ikke et begreb, der ofte får en fremtræden plads i

undersøgelserne, men mere nævnes som en mulig indflydelse. Dette speciale er

motiveret af denne mangel på eksplicit forståelse af interesse inden for LIS og vælger at

se på interesse i forhold til informationssøgning.

Side | 31


6. METODE

Camilla Kjeldgaard Andresen

Metodeafsnittet er delt op i fem underafsnit. De to første afsnit (6.1. og 6.2.) introducerer

undersøgelsen, pilottesten og testpersonerne. Afsnit 6.3. redegør for testdesignet og

dataindsamlingsmetoderne. De forskellige dataindsamlingsmetoder bliver her

introduceret, og der bliver redegjort for, hvorfor netop disse er valgt til denne

undersøgelse. Afsnit 6.4. fortæller om de dataanalyser metoder, der er blevet anvendt i

specialet.

6.1. Undersøgelsen

Undersøgelsen foregik over to uger, uge 15 og uge 17 i foråret 2012. I uge 15

introducerede jeg mig selv, mit speciale og, hvad undersøgelsen gik ud på for

testdeltagerne i en dansktime. Her blev spørgeskemaet delt ud og samlet ind igen, så

snart de havde besvaret det. Resten af undersøgelsen foregik i uge 17, hvor

testdeltagerne hele ugen arbejdede med projektopgave og ingen faste timer havde. Det

var derfor muligt for mig at tage dem ind, og lade dem bruge så lang tid, som de havde

brug for. Hele uge 17 var sat af til selve hovedundersøgelsen, men kun de tre første dage

(den 23. april til den 25. april) blev brugt, da undersøgelsen blev afviklet på kortere tid

end forventet. Den første dag blev brugt til pilottesten, og de to andre dage på

hovedundersøgelsen. I alt deltog 18 personer i undersøgelsen, hvoraf fire tog del i

pilottesten, og 14 var en del af hovedundersøgelsen.

Pilottesten blev udført for at identificere og eliminere potentielle problemer i

testdesignet (Kelly, 2009, s. 61). Helt specifikt var pilottestens formål at tjekke

testdesignet (om søgeopgaverne blev forstået, og semi-struktureret interviewet

fungerede som planlagt), test proceduren, teknisk test (af logging systemet Morae og de

computere, der blev brugt i undersøgelsen), og hvor lang tid en testperson cirka tog for at

gennemføre alle tre søgeopgaver og interviewet. Det mest vigtige formål for pilottesten

var at tjekke, om søgeopgaverne blev forstået, som de skulle, og om spørgsmålene i det

semi-struktureret interview blev forstået af testpersonerne, og om spørgsmålene

indsamlede de data jeg var ude efter. Pilottesten havde også til formål at gøre mig

Side | 32


fortrolig med testsituationen. Pilottesten foregik på samme måde som fortalt i afsnit

6.3.4. om test proceduren.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Da der kun var afsat en uge til undersøgelsen, foregik pilottesten den første dag i uge 17

(mandag den 23. april), og ændringer foretaget efter pilottesten kunne ikke afprøves

yderligere. Pilottesten forløb stort set uden problemer, og få ændringer blev foretaget

efter pilottestens udførelse. Ud fra pilottesten blev der ændret på to ting i det semi-

struktureret interview. For det første blev næsten alle spørgsmål omformuleret. Der blev

spurgt om det samme i ændringerne, men spørgsmålene blev omformuleret til talesprog,

da de originale spørgsmål var for formelt opstillet og ikke nemme eller naturlige at bruge i

en interview sammenhæng. Derudover blev der tilføjet to ekstra spørgsmål, som ikke

originalt var med (sidste to spørgsmål i interviewguiden, se bilag 7).

Da der ikke var de helt store ændringer efter pilottesten, valgte jeg at medtage pilottest

deltagernes søgninger og interview sammen med resten af testdeltagerne. Pilottestens

deltagere vil være nummereret som testperson #1, #2, #3 og #4.

6.2. Testpersoner og rekruttering

Testpersonerne var en 8. klasse fra Lagoniskolen i Vojens 6 . I alt deltog 18 personer i

undersøgelsen – 4 i pilottesten og 14 i undersøgelsen. Klassen bestod af 20 elever, men to

dukkede hverken op den dag spørgeskemaet blev udleveret, eller i den uge

undersøgelsen kørte. Ud af de 18 elever var 6 drenge og 12 piger. Aldersmæssigt var de

fordelt som følgende: 10 elever var 14 år og 8 elever 15 år gammel.

Denne gruppe af testpersoner blev valgt, da de er en aldersgruppe, der er opvokset i en

digital verden, og derfor er vant til informationssøgning på internettet. De blev også valgt,

fordi de er en gruppe, hvor interesse spiller en stor del af deres hverdag.

Testpersonerne i denne undersøgelse er en convenience sample, da det var en gruppe,

som jeg kunne få til mulighed for at bruge i den tidsperiode, der var sat af til at lave

undersøgelsen (Kelly, 2009, s. Kruuse, 2007a, s. 53; Wildemuth, 2009, s. 121).

6 www.lagoniskolen.dk/

Side | 33


Camilla Kjeldgaard Andresen

Rekruttering af testpersoner skete ved mail og telefon kontakt til rektor ved to skoler i

Haderslev kommune. 10. klasses skolen og overbygningen (7. – 9. klasse) ved

Lagoniskolen. Efter en del kontakt frem og tilbage med 10. klasses skolen, men intet

konkret svar fra deres side, besluttede jeg mig for at fokusere på Lagoniskolen i stedet

for. Ved Lagoniskolen blev jeg henvist til en klasselærer for en 8. klasse, som gerne ville

lade hans klasse deltage i min undersøgelse, og datoer for undersøgelsen blev fastlagt.

Inden undersøgelsen gik i gang blev der søgt samtykke først fra skolens ledelse, og

derefter fra testpersonernes klasselærer. Via klasselæreren blev der sendt en mail ud til

testpersonernes forældre. Samtykke fra forældrene var vigtigt, da undersøgelsen foregik

enkeltvis, det vil sige, at jeg sad med hver testperson for sig selv, og det var derfor

nødvendigt at informere forældrene om, hvem jeg var, og hvad undersøgelsen gik ud på,

og hvad det betød for testpersonerne (Frankfort-Nachmias & Nachmias, 1996, s. 81;

Kruuse, 2007b, s. 338). Mailen til forældrene bestod af en kort forklaring fra

klasselærerens side og et vedhæftet dokument fra mig (se bilag 2). Mailen blev sendt ud

lige efter jeg havde fået klasselærerens accept til at bruge testpersonerne. Ingen forældre

havde noget imod denne undersøgelse.

6.3. Testdesign og dataindsamlingsmetoder

For at kunne få svar på undersøgelsesspørgsmålene har dette speciale gjort brug af

metodetriangulering (Kruuse, 2007b, s. 47). Ved at bruge flere dataindsamlingsmetoder

kan de forskellige dataindsamlingsmetoder supplere hinanden og give et større indblik i

emnet interesse. Tre dataindsamlingsmetoder er anvendt i specialet, og er udvalgt med

henblik på at kunne bidrage med data til besvarelse af specialets problemformulering og

undersøgelsesspørgsmål. Hermed de anvendte metoder i den rækkefølge, som de bliver

anvendt i:

1. Spørgeskema: Et indledende spørgeskema i papirform for at få demografiske data

og indsamle data til udvikling af simulated work task situationer.

2. Log: video logging af informationssøgningen

3. Semi-strukturerede interview: Afsluttende interview til undersøgelsen for at

spørge ind til søgeopgaverne og interesse.

Side | 34


Camilla Kjeldgaard Andresen

Dataindsamlingsmetoderne er valgt, fordi de giver kvalitative data og kvantitative data. I

de efterfølgende afsnit (afsnit 6.3.1., 6.3.2. og 6.3.3.) vil der blive redegjort for de

forskellige dataindsamlingsmetoder, og hvorfor de er blevet valgt til denne undersøgelse.

6.3.1. Spørgeskema

Den første metode til dataindsamling er et indledende spørgeskema til testpersonerne.

Spørgeskemaet havde to formål: 1) for det første skulle det indsamle demografiske data

om testpersonerne (navn, alder, køn) og, 2) for det andet var formålet en forundersøgelse

til den store undersøgelse med særligt henblik på at kunne udforme søgeopgaver, og

efterfølgende at spørge ind til deres brug af internettet. Spørgeskemaet var bevidst gjort

så kort som muligt, da formålet mest var demografiske oplysninger og grundlæggende

data. Spørgsmålene var også skrevet i et sprog, der var forståeligt for aldersgruppen og

stillet op på en simpel måde (Frankfort-Nachmias & Nachmias, 1996, s. 257 & 263).

Spørgeskemaer kan enten bestå af lukkede eller åbne spørgsmål (Kelly, 2009, s. 94;

Kruuse, 2007a, s. 280; Hank, Jordan & Wildemuth, 2009, s. 256). Spørgeskemaet bestod

stort set udelukkende af lukkede spørgsmål, da jeg mest var ude efter demografiske data

og svar på bestemte emner. Lukkede spørgsmål er, hvor testpersonen kan vælge imellem

flere svarmuligheder (Kruuse, 2007a, s. 280) og vil typisk producere kvantitative data

(Kelly, 2009, s. 94). Det eneste svar der var åbent, var spørgsmålet om, hvad de fandt

interessant at søge på (spørgsmål 6). Åbne spørgsmål giver derimod respondenten en

mulighed for at svare med sine egne ord og meninger og er brugbare, når man gerne vil

have data, som er unik og subjektiv for hver respondent. Åbne spørgsmål er især gode til

at kunne forstå bevæggrundene bag bestemte attituder og adfærd (Kelly, 2009, s. 94).

Der blev dog valgt at have flere lukkede spørgsmål, da meningen var at få grundlæggende

data om deres informationssøgning og adfærd, men ikke at spørge mere ind til hvordan,

hvorfor osv. Hovedspørgsmålene var udformet således:

1. Demografiske data (navn og alder)

2. Hvor god synes du, at du er til at finde information på internettet?

3. Hvor ofte er du på internettet?

4. Hvad bruger du internettet til?

Side | 35


5. Søger du ofte information om ting, der interesserer dig?

6. Hvilke emner, ting, osv. finder du rigtig spændende og interessant at søge på?

7. Foretrækker du en bestemt browser?

Camilla Kjeldgaard Andresen

Meningen med disse spørgsmål var at få en ide om deres informationssøgning og brug af

internettet, samt om de brugte internettet til interesse-baseret søgninger eller ”pligt”-

baseret søgninger (som skolearbejde).

Spørgsmål 2 til 4 bestod afkrydsning af svarmuligheder eller skalaer. Spørgsmålene var for

at få en viden om deres internetvaner og brug. Internetbrug er ikke et fokus i dette

speciale, men da logging undersøgelsen foregår ved brug af internettet, ville

spørgsmålene give en følelse af, hvor ofte de brugte internettet, hvad de søgte på, og

hvor gode de selv synes, de er til at søge.

Spørgsmål 5 og 6 gik på interesse. Spørgsmål 6 om, hvilke emner, ting, osv. de fandt rigtig

spændende og interessant at søge på, var med i spørgeskemaet med henblik på

udformningen af søgeopgaverne, der skulle bruges i forbindelse med log undersøgelsen.

Da tre af de valgbare søgeopgaver skulle indeholde noget, som ville være interessant for

alle testpersonerne, var dette spørgsmål vigtigt for at se, om der var nogle fælles emner

fordelt på testpersonerne, der kunne laves om til søgeopgaver. Det var ikke muligt eller

realistisk, at jeg kunne forudsige, hvad testpersonerne ville finde interessant, og

spørgeskemaet blev derfor afviklet inden søgeopgaverne blev lavet.

Tabel 1: Oversigt over hvilke emner testpersonerne fandt interessante at søge på i deres hverdag

på internettet

Interessante emner Antal nævnte gange

Tøj 14

Skolearbejde 6

Dyr 1

Kendte 8

Musik (høre musik, søge på bands) 8

Sko 1

Side | 36


Mobiler 1

Computere 2

Møbler 1

Smykker 1

Spil 2

Sport (håndbold/fodbold/ridning; information

om sport; udstyr)

Billeder 3

Makeup 1

Blogs 5

Nyheder 4

Film 3

Tabel 1 viser de emner, som testdeltagerne fandt interessante at søge på. Mere om

udvælgelsen af interessante emner står i afsnit 6.3.2.1. om søgeopgaverne.

6

Camilla Kjeldgaard Andresen

Det sidste spørgsmål om, hvilken browser de foretrak, var endnu en del af forberedelsen

til log undersøgelsen. Jeg ville i undersøgelsen give dem mulighed for at bruge den

browser, de var mest vante og tilpas med, så det ikke var en hindring i selve

undersøgelsen, at de ikke kunne finde rundt i browseren.

Tabel 2: Tabel over hvilke browsere testpersonen normalt brugte

Browser Antal svar

Google Chrome 3

Mozilla Firefox 4

Apple Safari 3

Ingen præference 8

Side | 37


Camilla Kjeldgaard Andresen

Af browsere tilgængelig til undersøgelsen vil da være Internet Explorer, Mozilla Firefox og

Google Chrome. Da Apple Safari er browseren på Apple computere, er den ikke en

mulighed, idet undersøgelsen foregår på en computer med Microsoft 7.

6.3.2. Log

Logging kan bruges til at undersøge mange forskellige ting som: evaluering af systemets

ydeevne eller interfacets funktionalitet, brug af internet sider og navigations mønstre,

social netværker og brug af elektroniske ressourcer, og informationssøgning og adfærd

(Sheble & Wildemuth, 2009, s. 167). Den primære fordel ved logging er, at man får en

optagelse af testpersonens aktiviteter og interaktion og er en måde at fange

testpersonernes naturlige informationssøgningsadfærd i undersøgelser, der foregår uden

for laboratorium miljø (Kelly, 2009, s. 94). En anden fordel er, at logging software arbejder

i baggrunden. Det er da ikke synligt for testpersonen, og man undgår derved, at man er

nødt til at kigge testpersonen over skulderen for at følge med, hvilket kan skabe en følelse

af overvågning for testpersonen. Men brug af log som dataindsamlingsmetode har også

sine begrænsninger. Logging indsamler ikke data, om den kontekst

informationssøgningerne foregår i, eller ting som testpersonens kontekst, motivation og

hensigter (Kelly, 2009, s. 94; Shelbe & Wildemuth, 2009, s. 168). Man er derfor nødt til at

bruge andre metoder i samarbejde med logging for at få flere aspekter med af det, man

undersøger (Shelbe & Wildemuth, 2009, s. 168). Logging blev valgt som

dataindsamlingsmetode, da det giver mulighed for at få et billede af testpersonernes

naturlige informationssøgning. Testpersonernes interaktion med søgesystemet blev

indhentet ved hjælp af Morae softwaren 7 , version 3.3. De dele af Morae der blev brugt i

undersøgelsen var: Morae Recorder og Morae Observer. Morae Recorder blev installeret

på den computer, som testpersonerne skulle bruge til at søge på, og Morae Observer blev

installeret på den computer, som jeg sad ved. Observer delen gjorde, at jeg kunne sidde

og følge med i deres søgninger, som det skete i real time. Det gode ved at bruge software

som Morae er, at den arbejder i baggrunden, så testpersonen kan ikke se at programmet

7 www.techsmith.com

Side | 38


Camilla Kjeldgaard Andresen

logger og følelsen af, at man bliver observeret minimeres. Alle søgninger blev gemt som

videofiler, så de kunne analyseres senere.

6.3.2.1. Simulated work task situationer

Borlund udviklede i 2000 ’IIR-evalueringsmodellen’, som er en ramme for IIR system-

evaluering (Borlund, 2000b). IIR-evalueringsmodellen bygger på konceptet om ’simulated

work task situation’, som blev introduceret i en artikel af Borlund og Ingwersen i 1997.

IIR-evalueringsmodellen er lavet for at brygge bro imellem de to hoved tilgange til IR-

evaluering, den systemorienterede tilgang og den brugerorienterede tilgang, ved at

medtage henholdsvis eksperimentel kontrol og realisme (Borlund, 2000a, s. 76).

Simulated work task situationen er den del, der sikrer både kontrol og realisme i

undersøgelsen (Borlund, 2003, s. 5). Kontrol i undersøgelsen sikres ved, at simulated work

task situationerne består af et sæt præ-defineret søgeopgaver, som alle testpersoner får.

Det gør, at søgeresultaterne kan sammenlignes på tværs af systemer eller på tværs af

testpersons grupper (Borlund, 2003 s. 5). Elementet af eksperimentel kontrol i simulated

work tasks gør, at testpersonens søgesituation er forholdsvis kontrolleret, da

søgeopgaverne er lavet på forhånd, men her kommer elementet af realisme ind for at

opveje den eksperimentelle kontrol. Realisme i undersøgelsen kommer til udtryk ved to

ting, 1) brugen af rigtige testpersoner og, 2) brugen af simulated work task situation, som

et redskab til at udløse simulerede informationsbehov. En simulated work task er en

”cover story”, der beskriver en realistisk informationssøgende situation, som skal

motivere testpersonen til at foretage en søgning i et system (Borlund & Schneider, 2010,

s. 2). Det beskriver over for testpersonen (Borlund & Schneider, 2010, s. 2):

Kilden til informationsbehovet;

Situationens omstændigheder;

Problemet der skal løses; og

Hjælper til, at få testpersonen til at forstå informationssøgningens mål

For at opnå realismen i undersøgelsen er det vigtigt, at simulated work task situationerne

er skræddersyet til ens målgruppe, og beskriver en realistisk situation, som de kan

Side | 39


elatere til og sætte sig ind i (Borlund & Schneider, 2010, s. 2). Borlund (Borlund &

Camilla Kjeldgaard Andresen

Schneider, 2010, s. 2) anbefaler, at situationen også skal være emnemæssig relevant for

testpersonen. Udover brugen af simulated work tasks anbefaler Borlund (2003, s. 8), at

man medtager testpersonens eget personlige informationsbehov. Inkluderingen af

testpersonens eget informationsbehov i en undersøgelse fungerer som en baseline for de

simulated work task situationer (Borlund, 2003, s. 9).

Brugen af simulated work task situationer i denne undersøgelse er for at se, om der i

deres informationssøgning kan observeres en forskel på søgningerne af den interessante

søgeopgave og den uinteressante søgeopgave.

Simulated work task situationerne blev lavet for at kunne observere, hvordan interesse

muligvis kan have en indflydelse på informationssøgning. Der blev udformet tre

uinteressante emner og tre interessante emner. De uinteressante emner blev lavet på

baggrund af, hvilke emner en 8. klasses elev ville finde uinteressant. De uinteressante

emner skulle samtidig være realistiske og lette at forstå for en elev i 8. klasse. Emnerne,

der blev valgt som uinteressante, var: børneopsparing (SIM-1), ungdomspolitik (SIM-2) og

fysikforsøg (SIM-3). Dette var alle tre emner, som en 8. klasses elev ville være bekendt

med. De interessante emner blev hentet fra spørgsmålet i spørgeskemaet, der gik ud på,

hvilke emner de fandt spændende og interessante. Tre forskellig artet simulated work

tasks blev formuleret med emnerne: mobiler (SIM-4), kendte mennesker (SIM-5) og

tøj/mode (SIM-6). Både de uinteressante emner og de interessante emner prøvede at

medtage så forskellige emner, at der ville være noget hver enkelt testperson fandt

interessant og uinteressant.

De uinteressante simulated work tasks situationer var som følgende:

SIM-1

Du ved, at du har en børneopsparing, og at du vil få adgang til pengene, når du bliver 18.

Men indtil videre er pengene bundet på en konto og kan som nævnt først udbetales om

flere år. Du ved ikke, hvordan din opsparing forrentes, men det kunne være interessant at

finde ud af, hvordan netop børneopsparinger forrentes i forskellige banker. Ikke mindst

fordi det kan være, at dokumentation for andre bankers forretning på børneopsparinger

kan overbevise din bank om, at forrentningen på din opsparing skal forhøjes.

Side | 40


SIM-2

De interessante simulated work task situationer var som følgende:

Camilla Kjeldgaard Andresen

Der har i mange år været afholdt Kommunal elevrådsdag 1 gang om året i Haderslev

kommune. Hvert år har haft et nyt tema. Inden for skoler er der blevet lavet meget om –

tænk her på f.eks. børneuniverser og ungeuniverser. Men hvem er det egentlig, der

varetager børn/unges interesser i Haderslev kommune og i byrådet? Har Haderslev

kommune en ungdomspolitik, og hvis der er, hvordan har den ungdomspolitik indflydelse

på dit liv?

SIM-3

I har fysik i skolen, hvor I også laver mindre fysikforsøg. Du vil nu undersøge, om der på

Internettet findes forslag og gode idéer til fysikforsøg, som det kunne være interessant og

lærerigt at foretage i fysiktimerne.

SIM-4

Nu om dage har alle en mobiltelefon, det er næsten umuligt at forestille sig, hvordan folk

tidligere har klaret sig uden. Der kommer hele tiden nye mobiltelefon modeller, der kan

mere og mere og nye apps til at udvide mulighederne på smartphonen. Derfor kunne det

være interessant at kigge nærmere på de nye mobiltelefonmodeller og apps i forhold til,

hvad du kunne tænke dig og har brug, hvis det var, at du skulle have ny telefon nu.

SIM-5

I tv, på nettet og i aviser/blade læser og ser vi næsten dagligt nyt om de kendte. Da det er

sjovt og underholdende at følge med i de kendtes gøren og laden, vil du se, hvad nettet har

af historier og nyheder om de kendte.

Side | 41


SIM-6

Testpersonerne valgte følgende emner i undersøgelsen:

2 valgte SIM-1 (børneopsparing) som uinteressant

1 valgte SIM-2 (ungdomspolitik) som uinteressant

14 valgte SIM-3 (fysikforsøg) som uinteressant

1 valgte SIM-6 (mode) som uinteressant

2 valgte SIM-4 (mobiltelefoner) som interessant

6 valgte SIM-5 (kendte) som interessant

10 valgte SIM-6 (mode) som interessant

6.3.3. Semi-struktureret interview

Et semi-struktureret op følgende interview afslutter dataindsamlingsprocessen. Man

Camilla Kjeldgaard Andresen

Det er altid fedt at få nyt tøj, sko, smykker, make-up og lignende. Men det koster også og

hold da op, hvor kan det været dyrt. Heldigvis er Internettet et godt sted til at finde gode

tilbud, outlets, netbutikker med udsalg eller second hand-butikker og ”byttecentraler” samt

modereportager med inspiration til nye anskaffelser og forslag til, hvordan man

genanvender og fornyer, hvad man allerede har, og derfor vil du gerne udforske Internettet

nærmere.

skelner generelt set mellem et struktureret, ustruktureret og semi-struktureret interview

(Luo & Wildemuth, 2009, s. 232). Semi-struktureret interviews har et sæt præ-defineret

spørgsmål, men rækkefølgen kan ændres, hvis interviewet flyder anderledes, spørgsmål

kan udlades, og andre medtages, og man kan spørge ind til svar testpersonen kommer

med skulle det være relevant at gøre (Luo & Wildemuth, 2009, s. 233). Selv om man har

et sæt spørgsmål, så giver et semi-struktureret interview en frihed til at ændre på

interviewet og til at tilpasse til den enkelte person, man interviewer (Luo & Wildemuth,

2009, s. 233). Et afsluttende semi-struktureret interview blev valgt for at få

testpersonernes subjektive opfattelse på forskellige emner. Et afsluttende spørgeskema

kunne også have været det afsluttende element, men ved brug af interview metoden gav

det mulighed for større dynamik og tilpasning til den enkelte testperson. Et spørgeskema

ville ikke have givet mulighed for at spørge ind til noget eller prompte testpersonen. Det

Side | 42


gav også mulighed for at spørge ind til svar, som var vage. Tilpasning til den enkelte

Camilla Kjeldgaard Andresen

testperson i den her undersøgelse betød ikke, at hver testperson fik forskellige spørgsmål

stillet, men at nogle af spørgsmålene blev tilpasset til de søgeopgaver, de havde valgt at

søge på, og spørgsmålene kunne omformuleres, hvis det var nødvendigt. Da interesse er

så diffust et begreb, da det netop er et ofte brugt hverdagsord, gav det mere mening at

bruge interviewmetoden, så jeg var sikker på, de ikke misforstod spørgsmålene.

Spørgsmål om interesse er svære at formulere, da netop interesse er et individuelt

begreb, og kan forstås på mange forskellige måder afhængig af, hvordan testpersonen

læser spørgsmålet. Med et interview kunne dette problem undgås ved uddybning af

spørgsmålets mening, hvis testpersonen havde behov for det.

Interviewet havde to formål. For det første var det en opfølgning til søgeopgaverne dog

med et større fokus på interesse. Det andet formål omhandlede interesse og

informationsadfærd mere generelt for testpersonerne. Interviewene foregik direkte efter

undersøgelsen med søgeopgaverne og blev optaget. Interviewene varede mellem 4,04

minutter og 9,20 minutter. Alle interviews blev transskriberet (se bilag 13).

En interviewguide blev lavet inden undersøgelsen (se bilag 7). En interviewguide er en

liste af spørgsmål eller emner, men den er ikke en fastsat ramme for, hvordan interviewet

skal gå (Kvale, 2007, s. 133; Luo & Wildemuth, 2009, s. 233). Spørgsmålene eller emnerne

er mere en ramme for de ting, der skal spørges ind til i løbet af interviewet (Kvale, 2007,

s. 133). Interviewguiden blev udformet med uddybende spørgsmål til søgeopgaverne

(spørgsmål 1 – 5), der drejede sig generelt om interesse i forhold til søgeopgaverne, og

om emnerne i søgeopgaverne var realistiske og relevante for dem. Spørgsmål 3, 6, 9 og 13

var uddybende spørgsmål om informationssøgning, hvor spørgeskemaet kun kort havde

berørt dette. Informationssøgning er som sagt tidligere ikke hovedfokus, og spørgsmålene

drejede sig derfor også mere om informationssøgning i forhold til interesse. De

resterende spørgsmål spurgte mere ind til interesse generelt (spørgsmål 12) og andre

faktorer, der kunne spille ind på interesse (tid, hvor meget man læser på siderne,

motivation, kendskab til emner, følelser/humør). Interviewet var bevist holdt kort, da der

kun er så mange måder at spørge om interesse på uden, at testpersonerne føler at blive

Side | 43


spurgt om det samme spørgsmål flere gange. Det var også holdt forholdsvis kort med

Camilla Kjeldgaard Andresen

henblik på testpersonernes alder (14 – 15 år), så det ikke ville tage for lang tid, og de ville

sidde og svare med enstavelsesord for at blive færdig.

Da der ikke er lavet direkte undersøgelser om interesse inden for LIS før, er spørgsmålene

i interviewguiden ikke baseret på tidligere undersøgelsers resultater. Og fordi tiden var

kort til udførelsen af undersøgelsen, var der heller ikke meget tid til at afprøve, hvor godt

interviewet var udover de få ændringer, der blev lavet efter pilottesten.

6.3.3.1. Pleasing effekt / the good subject

En anden del, at medtage i dette speciale i forhold til både løsningen af søgeopgaverne og

især i forhold til interviewet, er aspektet af ”good subject” (Worchel et al., 2000, s. 24)

eller pleasing effekt. Pleasing effekt er, når en testperson gerne vil tilfredsstille den, der

står for undersøgelsen, og måske derfor gør eller siger ting, som personen ikke ville gøre

eller sige i en normal situation. Dette kan gælde for alle aldersgrupper men er specielt et

punkt, der er vigtigt at tage op i forhold til børn og teenagere (Eder & Fingerson, 2002, s.

181). Børn og unge er vant til at lytte til at respektere og adlyde de voksne i deres liv og er

omgivet af voksne, der kan bestemme over dem (Eder & Fingerson, 2002, s. 182). Det er i

dette speciales tilfælde derfor vigtigt ikke at blive associeret med en lærer, og derved

undgår det, at et spørgsmål har et og kun et rigtigt svar (Kvale & Brinkmann, 2011, s. 166).

Man er nødt til at undgå det skæve magtforhold mellem børn/unge og voksne (Kvale &

Brinkmann, 2011, s. 166), og derved undgå, at de unge fortæller en, hvad de tror, man vil

høre (Worchel et al., 2000, s. 24). Børn/unge kommer også sjældent til undersøgelser på

eget initiativ, de gør det som regel, fordi det er noget, de har fået at vide, at de skulle

deltage i (Kruuse, 2007a, s. 196), hvilket også er gældende for denne undersøgelse.

6.3.4. Test procedure

En test procedure/protokol er den trinvis orden, som undersøgelsen foregår efter (Kelly,

2009, s. 59). En protokol er et redskab til at sikre at alle testdeltagerne får oplyst den

samme information, og at undersøgelsen foregår på samme måde for alle for

testpersoner, og for at sikre undersøgelsen integritet (Kelly, 2009, s. 59). Både pilottesten

Side | 44


og hovedundersøgelsen foregik efter den samme procedure. Kort og præcist kan

undersøgelsens test proceduren stilles op på følgende måde:

Camilla Kjeldgaard Andresen

1. Teknisk test af forbindelsen af internettet, Morae og forbindelsen mellem de to

computere

2. Testpersonen bliver budt velkommen og vist hen til, hvor undersøgelsen skal

foregå

3. Testpersonen bliver bedt om at oplyse sit navn, så jeg kan finde det indledende

spørgeskema, personen havde udfyldt i uge 15

4. Der bliver givet en introduktion til undersøgelsen

5. Testpersonen bliver bedt om at udfylde arket om sit eget informationsbehov

6. De seks simulated work task situationer udleveres, og testpersonen bliver bedt om

at finde den mest interessante og den mest uinteressante

7. Søgeopgaverne bliver lagt i den rækkefølge, som testpersonen skal søge efter dem

8. Testpersonen bliver bedt om at vælge, hvilken browser de vil bruge (Firefox,

Internet Explorer, Google Chrome)

9. Der bliver spurgt, om testpersonen har nogle spørgsmål

10. Første søgeopgave igangsættes og afsluttes (tid bliver noteret)

11. Anden søgeopgave igangsættes og afsluttes (tid bliver noteret)

12. Tredje søgeopgave igangsættes og afsluttes (tid bliver noteret)

13. Det semi-strukturerede interview afvikles

14. Arket med deres eget personlige informationsbehov indsamles

15. Testpersonen bliver takket for deltages og honoreres

16. Der bliver gjort klar til næste testperson

Før undersøgelsen går i gang, sker der en teknisk test. To computere bruges til

undersøgelsen, en testpersonerne søger på, og en jeg sidder og observere ved. Begge

computere er placeret i samme lokale men i hver sin ende, og så jeg er placeret væk fra

testpersonen, så det ikke ser ud til, at jeg observerer dem. Testpersonen bliver budt

velkommen og vist hen til den computer, som de skal sidde ved, og det rigtige

spørgeskema bliver fundet frem. Testdeltagernes navn er anonymiseret, men da

Side | 45


Camilla Kjeldgaard Andresen

spørgeskemabesvarelsen og hovedundersøgelsen foregik på to forskellige tidspunkter, var

det vigtigt, at jeg kunne sætte det rigtige spørgeskema sammen med den rigtige person i

hovedundersøgelsen. Den korte introduktion fortæller ikke undersøgelsens præcise

formål, nemlig at undersøge interesse, men de bliver informeret om, at de skal søge på

tre søgeopgaver – en de selv formulerer, og to de selv vælger ud fra seks søgeopgaver.

Testpersonerne skulle i alt søge på tre opgaver, en interessant, en uinteressant og et eget

informationsbehov, som var noget, de personligt fandt interessant. De fik udleveret et ark

til at skrive ned hvad deres eget informationsbehov var, og det ark spurgte ind til:

1. Hvad skal du finde information om?

2. Hvorfor er du interesseret i det her emne?

3. Hvad skal du bruge information om det her emne til?

4. Er emnet et nyt emne for dig? Et emne du tidligere har søgt efter information om?

Et emne du ofte søger på?

Disse spørgsmål var for at få noget viden om deres eget emne, og hvorfor netop det var

interessant. Eftersom alle testpersonerne lavede projektopgave den uge, hvor

undersøgelsen fandt sted, valgte de fleste at søge på deres projektemne. Projektemnet

var en skoleopgave, som de ville få karaktere for, men hvor opgaven var obligatorisk, var

emnet selvvalgt. Den uge, hvor undersøgelsen fandt sted, var også den uge, hvor de skulle

lave opgaven. Projektemnet var derfor i den uge en vigtig og interessant opgave, da de

skulle aflevere et færdigt produkt. En del af testpersonerne spurgte, om det var i orden,

at de søgte på deres emne som eget informationsbehov, men eftersom de var i en

situation, hvor de fandt emnet interessant og vigtigt, var det også et ægte

informationsbehov for dem. Testpersonerne fik ikke at vide, hvilke søgeopgaver der på

forhånd var formuleret som interessante og uinteressante. I stil med undersøgelserne af

Joho, Hannah & Jose (2008, s. 91) og Xu & Chen (2006, s. 965) fik testpersonerne

udleveret alle seks emner på en gang og blev bedt om at finde den, de fandt mest

interessant, og den de fandt mest uinteressant. Udleveringen af alle søgeopgaverne på en

gang gjorde også, at hvis en testperson fandt f.eks. fysikforsøg mest interessant skulle

personen have lov til at søge på den, som den interessante opgave. Det var mest vigtigt at

Side | 46


Camilla Kjeldgaard Andresen

emnet var interessant (eller uinteressant) for testpersonen og ikke på grund af på forhånd

bestemte kategorier.

Testpersonerne får i introduktionen også at vide, at de må søge på hvilken som helst

måde, de vil og finder mest naturlig, og bruge alle de kilder på internettet, som de vil. De

skal dog bogmærke en side, når de finder noget, som de mener, er interessant og/eller

relevant i forhold til søgeopgaven og må bogmærke så meget, som de mener, der er brug

for. De må derudover bruge den tid, de vil, da formålet er blandt andet at se på deres

naturlige informationssøgningsadfærd, men de skal informere mig, når de er færdige med

en søgeopgave og går videre til den næste. Testpersonerne bliver bedt om at vælge den

browser, de gerne vil bruge. Alle browsere er sat til at starte med Lagoni Skolens

hjemmeside som startside. Den eneste restriktion de får at vide er, at de ikke må spørge

mig om information om søgeopgaverne eller om hjælp til, hvordan de skal søge. Det er

igen for at sikre så naturlig en informationssøgning som muligt. Søgeopgaverne var

desuden permuteret for at undgå, at søgeopgavernes rækkefølge har nogen indflydelse

på informationssøgningen (Kelly, 2009, s. 51). Undersøgelsen afsluttes med et interview

og der bliver sagt tak til testpersonerne og de honoreres for deres deltagelse.

6.4. Dataanalyse

Dataanalysen består af analyse af både kvantitative data og kvalitative data. De

kvantitative data kommer fra optælling af tid, søgeformuleringer, unikke søgetermer,

søgerunder, besøgte sider og bogmærkede sider fra log filerne. De kvalitative data

kommer fra de semi-strukturerede interviews og observation af log filer. Til analyse af de

kvalitative data benyttes grounded theory (Corbin & Strauss, 1990).

Grounded theory, som en dataanalyse metode, blev udviklet af Glaser og Strauss i

1960’erne (Strauss & Corbin, 1990, s. 24). Grounded theory er en systematisk

fremgangsmåde til udvikling af teorier (Kruuse, 2007b, s. 59) og er en metode, hvor

dataindsamling, analyse og teori har gensidige forhold (Strauss & Corbin, 1990, s. 23).

Grounded theory er en kvalitativ forskningsmetode og dækker over empirisk begrundede

teorier (Kruuse, 2007b, s. 59). Grounded theory består af systematiske teknikker og

Side | 47


Camilla Kjeldgaard Andresen

analyse procedurer, som giver analyse processen præcision og sammenhæng (Strauss &

Corbin, 1990, s. 31), og de analytiske procedurer er designet til at (Strauss & Corbin, 1990,

s. 57):

1. Opbygge en teori, ikke kun teste den.

2. Give undersøgelsesprocessen den sammenhæng og ”strenghed” til at lave en god

empirisk begrundet teori.

3. Hjælpe forskeren til at se igennem de bias og antagelser, man har.

4. Lægge det grundlag til, at en fyldig forklarende teori, som gengiver så godt som

muligt den kontekst og realitet, der undersøges.

Analysen i grounded theory består af tre typer af kodning, hvor grænserne ofte kan være

flydende: åben kodning, aksekodning og selektiv kodning (Strauss & Corbin, 1990, s. 58).

Åben kodning er den del af analysen, der specifikt ser på at identificere begreber, der

forekommer i datamaterialet, samt kategorisere dem og give dem en passende overskrift

(Kruuse, 2007b, s. 67; Strauss & Corbin, 1990, s. 62). I åben kodningsfase bliver

datamaterialet brudt ned og delt ind i kategorier og underkategorier, og karakteristika

bliver identificeret for hver kategori (Strauss & Corbin, 1990, s. 57). I aksekodning knytter

man de indsamlede data sammen på en ny måde ved, at hver kategori bliver forbundet

med oplysninger om betingelser, kontekst, handlinger, interaktioner og konsekvenserne,

og forbinde hovedkategorierne med underkategorierne (Kruuse, 2007b, s. 68; Strauss &

Corbin, 1990, s. 97). Selektiv kodning omhandler kernekategorien, som er den overskrift,

der beskriver emnet (Kruuse, 2007b, s. 70). Kernekategorien er kendetegnet ved, at den

er central, og alle de andre fundne koncepter, begreber, relationer har forbindelse til den.

Selektiv kodning består af at validere det, man kommer frem til ved at sammensætte alle

ens kategorier, og de relationer der opstår og sætte det op imod ens datamateriale for at

understøtte ens teori.

Dataanalysen af log filerne er for at se, hvad de egentlig gør, altså hvordan de søger efter

information. Analyse af log filerne foregik på to måder. For det første blev der for hver

søgeopgave følgende oplysninger talt op:

Hvor lang tid hver søgeopgave tog

Side | 48


Antal søgeformuleringer

Antal unikke søgetermer

Antal søgerunder

Antal besøgte sider

Antal bogmærkede sider

Camilla Kjeldgaard Andresen

Udover optælling af de ovennævnte data blev observationer nedskrevet. De nedskrevne

observationer beskrev testpersonens informationssøgning for hver søgeopgave.

Observationerne kan ikke sige noget om motivation, eller hvorfor testpersonerne gør,

som de gør men giver et billede af, hvordan de søger, og om der er en forskel på den

måde, de søger på de forskellige opgaver. Dataanalysen af log filerne gør ikke brug af hele

grounded theory metoden, men blev brugt for at se på ligheder og forskelle imellem

testpersonerne og søgeopgaverne.

6.4.1. Kodning af interviews

Til analysen af de semi-strukturerede interviews blev det kvalitative dataanalyse program

MAXQDA 8 version 10 brugt. MAXQDA blev valgt, da det var et program, jeg havde

kendskab til og bliver af Corbin & Strauss (2008, s. xii) nævnt som et enkelt og

overskueligt program til kodning af data. Brugen af MAXQDA skal ikke ses som hele

dataanalysen for interviewene, men som et redskab til at skabe overblik over de

indsamlede data. MAXQDA programmet er opdelt i fire vinduer (se figur 5), der er

struktureret efter fire hovedområder af kvalitativ data analyse (Corbin & Strauss, 2008, s.

xiii): Datasættet (vinduet ”Document System”), koderne/kategorierne (vinduet ”Code

System”), oversigt over fundne koder (vinduet ”Retrieved Segments”) og tekst

arbejdsområdet, hvor man tildeler koder (vinduet ”Text Browser”). MAXQDA gør, at man

kan tildele koder og samtidig få en samlet oversigt over alle de steder, man har tildelt de

enkelte koder.

8 http://www.maxqda.com/

Side | 49


Figur 5: Screen shot af MAXQDA

Camilla Kjeldgaard Andresen

Alle transskriberede interviews blev lagt ind i MAXQDA, og blev først gennemgået som en

åben kodningsfase, hvor der blev identificeret kategorier, som blev lavet om til koder.

Koderne blev primært hentet ud fra interviewguidens spørgsmål, og yderligere koder blev

fundet efter gennemlæsning af interviewene. Koderne bestod af gennemgående temaer i

interviewene, og var derfor generelle overordnede emner. Da interviewene ikke var så

lange, var det ikke noget problem at kode efter overordnede gennemgående temaer.

Figur 6 viser kodesystemet, som det ser ud i MAXQDA.

Figur 6: Screen shot af kodesystemet i MAXQDA

Side | 50


Ud fra hver kode står, hvor mange gange koden er blevet anvendt i dokumentsættet.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Tallet (423) ud fra Code System er det samlede antal anvendte koder. Efter kodning blev

det kodede datasæt anvendt til analyse af resultaterne.

Side | 51


7. RESULTATER

Dette kapitel præsenterer analysen og resultaterne af de empiriske data fra

spørgeskemaet, logging og semi-struktureret interviews. Kapitlet er delt op i to

hovedafsnit og vil besvare undersøgelsesspørgsmål 1 til 3.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Afsnit 7.1. omhandler den informationssøgning testdeltagerne udviste i undersøgelsen og

understøttes af data fra spørgeskemaet og log filerne og besvarer

undersøgelsesspørgsmålet:

1. Hvilken søgeadfærd udvises i en søgning på et interessant emne og et uinteressant

emne? Kan der ses en forskel?

Afsnit 7.2. ser på interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd og præsenteres

ved brug af log filerne og de semi-struktureret interviews og svarer på

undersøgelsesspørgsmål:

2. Er tid et udtryk for interesse?

3. Hvilken betydning har interesse for, hvordan man søger efter information?

Hvert afsnit afsluttes med en opsamling og leder op til diskussionen i afsnit 8.

7.1. Udvist søgeadfærd

Dette afsnit præsenterer resultaterne fra testpersonernes søgning på de tre søgeopgaver.

Afsnittet fortæller kun om den søgeadfærd, der udvises i log filerne, og er en blanding af

kvantitative data (optælling af søgeord, antal besøgte sider, antal bogmærker) og den

adfærd, der kunne observeres ud fra gennemgang af log filerne. Afsnittet er delt op på

følgende måde for bedst at kunne præsentere dataene:

Afsnit 7.1.1. præsenterer kort testpersonernes søgeegenskaber, som er taget ud fra

spørgeskemaet, og er for at give en ide om testpersonernes søgeevner (som de selv

opfatter dem). Det andet afsnit (7.1.2.) omhandler de tre forskellige søgeopgaver, den

interessante, den uinteressante og deres egen. Afsnittet tager udgangspunkt i de

kvantitative data og observationen af logfilerne, og fokuserer på forskelle og ligheder

Side | 52


Camilla Kjeldgaard Andresen

imellem den interessante søgeopgave (søgeopgave A) og den uinteressante søgeopgave

(søgeopgave B).

7.1.1. Generelle søgefærdigheder

Som nævnt i afsnit 6.3.1. om spørgeskema som metode, var et af spørgeskemaets formål

at få noget viden om testpersonernes informationssøgning. Dette afsnit præsenterer

svarene for spørgsmål 2 til 5 i spørgeskemaet, som spurgte om, hvor gode de synes, de

var til at finde information, hvor ofte de brugte internettet, og hvad de brugte det til, og

hvor ofte de søgte efter interessant information. Disse spørgsmål var udformet for at give

en baggrundsviden for testpersonernes søgefærdigheder. Figur 7 til 10 viser fordelingen

af svarene på disse spørgsmål:

Figur 7: Graf og procentfordeling for svarene af spørgsmål 2

Figur 8: Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 3

Side | 53


Figur 9: Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 4

Figur 10: Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 5

Camilla Kjeldgaard Andresen

Figur 7 til 10 viser, at testpersonerne bruger internettet mindst 3-5 gange om dagen, og at

de mener deres evner til at finde information er forholdsvis gode. Alle bruger internettet i

forbindelse med deres fritid, og de fleste bruger det også i forbindelse med deres

skolearbejde. Alle testpersoner søger efter information af interesse for dem, dog er det

forskelligt, hvor ofte de søger efter information, der interesser dem.

7.1.2. Søgeopgave A: den interessante vs. Søgeopgave B: den

uinteressante

Dette afsnits formål er at se på de data, der kunne udtrækkes fra log undersøgelsen.

Specifikt ser dette afsnit på den adfærd, der kunne observeres ved søgeopgave A: den

interessante og søgeopgave B: den uinteressante og på de kvantitative data. I kapitlet vil

den interessante simulated work task blive refereret til som søgegave A, og ligeledes vil

den uinteressante simulated work task blive refereret til som søgeopgave B. Først

Side | 54


Camilla Kjeldgaard Andresen

gennemgås de kvantitative data, der bliver opsummeret i nedenstående tabel (tabel 3).

Oversigt over hver testpersons optælling kan findes i bilag 8 til 12.

Tabel 3: tabel over gennemsnitsfordelingen for søgeopgave A og søgeopgave B

Søgeformulerin

ger

Unikke

søgetermer

Søgerunder Besøgte

sider

Søgeopgave A 4,16 6,11 3,27 6,44 2,83

Søgeopgave B 3,05 4,72 2,66 6,38 1,94

EGET 2,66 4,61 2,27 6 2,61

Antal søgeformuleringer, antal unikke søgetermer, antal søgerunder, antal besøgte sider

og antal bogmærkede sider bliver i tabellen opsummeret ved gennemsnittet for alle

testpersoner. Hver del vil kort blive uddybet.

Søgeopgave A og deres eget informationsbehov var begge baseret på, at testpersonen

fandt dem personligt interessant, og de bliver derfor set som interessant søgeopgave.

Dette kapitel har dog mere fokus på søgeopgave A, og knap så meget på deres eget

informationsbehov.

7.1.2.1. Den interessante søgeopgave

Ved begge søgeopgaver (deres eget og søgeopgave A) blev Google.dk 9 altid brugt som

søgemaskine, et par få startede sessionen ved at skrive en hjemmesides adresse direkte

ind i browseren (testperson #14, #15, #16). Ved søgeopgave A brugte testpersonerne

gennemsnitlig flere søgeformuleringer, unikke søgetermer, søgerunder, besøgte flere

hjemmesider og bogmærkede mere end ved søgeopgave B og deres eget

informationsbehov. Grunden for dette kan i de fleste testpersoners tilfælde forklares ved,

at de vidste, hvad de søgte efter. De søgte meget specifikt på sider eller ting, hvilket

forklarer både søgeformuleringer, de unikke søgetermer, søgerunderne, besøgte sider og

bogmærker. De lavede flere søgeformuleringer og søgerunder, fordi de aldrig skrev

9 https://www.google.dk/

Bogmærker

Side | 55


Camilla Kjeldgaard Andresen

hjemmesidernes adresse direkte ind i browseren. De vidste, hvilke specifikke sider de ville

ind på, men lavede en ny søgning i Google for hver ny hjemmeside. De brugte flere unikke

søgetermer, fordi de ikke gik tilbage og omformulerede deres søgninger, da hver ny

søgerunde omhandlede noget andet end den tidligere søgerunde, som testperson #17

der lavede seks søgerunder og brugte seks forskellige søgeformuleringer (H&M,

bestseller, brandos, tøj, elf, deichman). De besøgte en del hjemmesider ved søgeopgave

A, som blev bogmærket næsten lige så snart, siden åbnede. De brugte ikke meget tid på

at se igennem Googles resultater, og de fleste kiggede kun på de øverste par resultaterne,

hvor kun tre testpersoner (testperson #2, #3, #6) gik videre til næste side af resultater i

Google. En testperson (#14) gav sig til at se videoklips og en anden (#17) til at gennemgå

billeder i Google. Testperson #6 har, som den eneste, to hjemmesider åben på samme tid,

hvor hun sidder og skifter frem og tilbage, indtil hun til sidst bogmærker den ene side.

Ved deres eget informationsbehov bogmærkede de fleste testpersoner, lige så snart den

valgte hjemmeside åbnede, og gik hurtigt videre til en ny søgning, eller sagde de var

færdige med søgeopgaven. Ofte bogmærkede de meget specifikke hjemmesider, som en

bestemt nyhedsartikel. Nogle testpersoner gjorde tingene lidt omvendt, de bogmærkede

en hjemmeside i samme øjeblik den åbnede og gav sig så bagefter til at læse rundt på

siden. De vidste, at hjemmesiden var relevant og brugte derfor ikke tid på at undersøge,

om den var brugbar eller ej.

Der foregår en relevansvurdering for alle søgepersonerne enten ved, at de kender siderne

på forhånd, og at de er relevante for søgeopgaven eller ved, at de kører hjemmesiderne

igennem for at tjekke, at de omhandler det, som de skal. Relevansvurderingen tager ikke

lang tid, men den finder sted.

7.1.2.2. Den uinteressante søgeopgave

Ved den søgeopgave B var antallet af søgeformuleringer, unikke søgetermer, søgerunder

og bogmærker lavere end ved søgeopgave A. Alle testpersonerne startede i Google.dk,

hvor flere havde problemer med hvilket søgeord, de skulle starte med, dvs. skrev et par

bogstaver ind i søgemaskinen, for derefter at slette bogstaverne og prøve igen

Side | 56


Camilla Kjeldgaard Andresen

(testperson #1, #2, #7, #11, #12, #13 og #14). Flere skrev ofte kun et ord og valgte så at

bruge de forslag, som Google kom med til søgeordet. Alle testpersoner startede ud med

at bruge mere generelle termer fra søgeopgaverne (f.eks. fysik, børneopsparing), men

havde svært ved at se, hvad der var relevant. Det vil sige, at de kørte meget op og ned i

Googles resultatliste, for så at gå op til side fire i Googles resultatliste. De holder ofte

musen hen over mange af resultaterne uden at gå ind på noget. Når de fandt et resultat i

Google, som de valgte at gå ind på, brugte de mere tid på at køre op og ned på siderne og

følge links inde på hjemmesiden. De fleste starter ud med en mere generel

søgeformulering, men er mere specifik i næste søgerunde. Tre finder i første søgerunde et

specifikt fysik forsøg, de så vælger at søge videre på. Testperson #4 søger i anden runde

på ”syrer og baser”, testperson #6 på ”fysik forsøg med vand”, og testperson #8 på

”vulkan forsøg for børn”. Andre vælger at sammensætte ”fysik forsøg” med søgeord som

”sjove” (testperson #6 og #15) og ”gode” (testperson #8), eller mere specifikt som ”fysik

forsøg forslag til 8. klasse” (testperson #12), ”fysik i folkeskolen” (testperson #11) og

”fysik forsøg folkeskolen”.

Testpersonerne kan i undersøgelsen deles op i to grupper i forhold til, hvordan de

håndterer søgeopgave B. Den første gruppe (testperson #1, #4, #6, #7, #8, #9, #13, #15 og

#18) bruger tid på at se resultater igennem, og gennemgår hjemmesider, følger links

videre til noget andet, før de bogmærker. De bruger ikke nødvendigvis lang tid på

søgeopgave B eller enkelte hjemmesider, men de tænkte over, hvilke hjemmesider de gik

ind på (går Googles resultatliste igennem, holder musen hen over flere links, før de

beslutter sig for at klikke på en hjemmeside), og sikrede sig, at hjemmesiden omhandlede

søgeopgaven, før de bogmærkede den. Den anden gruppe (testperson #2, #3, #5, #10,

#11, #12, #14, #16 og #17) bruger ikke tid på at tjekke resultaterne igennem, men tager

de første hjemmesider, der ser ud til at handle om emnet og bogmærker. De kigger ikke

Googles resultater igennem, men går ind på de første sider, der ser ud til at være relevant

for søgeopgaven og bogmærker.

Testpersonerne besøgte stort set lige mange sider som ved søgeopgave A, men

bogmærkede mindre. At de bogmærkede mindre kan ses som et udtryk for, at de havde

Side | 57


sværere ved at relevansvurdere hjemmesiderne og informationen. Ved søgeopgave A

bogmærkede de ofte sider lige så snart, de gik ind på dem uden at se dem igennem,

Camilla Kjeldgaard Andresen

hvilket viser, at siderne er kendt for dem i forvejen. Men hjemmesiderne og emnet ved

søgeopgave B var ikke kendt for dem, og det var sværere at relevansvurdere. De skriver

derfor heller ikke specifikke søgeord eller formuleringer, fordi de ikke er kendt med

emnet. Alle søgningerne startede ud med en bred og generel formulering, hvor nogen så

derefter gik tilbage og præciserede den, mens andre bare godtog de første resultater,

som de fik frem, som noget der var relevant. Testpersonerne ændrede ved søgeopgave B

sjældent søgetermerne. De prøvede i stedet at sætte mere præcise termer sammen med

den originale søgeformulering.

7.2. Interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd

Dette afsnit ser nærmere på testpersonernes informationssøgning og adfærd og tager

primært udgangspunkt i de semi-strukturerede interviews. Det første afsnit (7.2.1) ser,

direkte på undersøgelsesspørgsmål 2, om tid er et udtryk for interesse. De tre

efterfølgende afsnit (7.2.2., 7.2.3. og 7.2.4.) omhandler motivation, barrierer og humør.

De tre afsnit er identificeret ud fra interviewene om, hvad der har en indflydelse på

informationssøgningen og adfærden. Alle af afsnittene hænger sammen, og der vil derfor

være nogle overlaps imellem de forskellige afsnit.

7.2.1. Er tid et udtryk for interesse?

Tid bliver ofte implicit set som et udtryk for interesse (f.eks. Claypool et al., 2001; Kellar et

al., 2004; Konstan et al., 1997; Morita & Shinado, 1994; Ruthven, Baillie & Elsweiler,

2007). Forstået på den måde, at ved en brugers interaktion med et system eller

relevansvurdering af et dokument vil være, jo længere tid man bruger på f.eks. at læse et

dokument, et udtryk for interesse. Interesse i et emne, dokument eller andet, kommer

derfor i forskningen ofte til udtryk ved, at man bruger lang tid og interesse gør, at man er

mere villig til at bruge tid på at gennemlæse et dokument (Ruthven, Baillie & Elsweiler,

2007). Længere tid pr. søgeopgave behøver dog ikke at være et udtryk for interesse. Det

kunne ligeså godt være et udtryk for at have fået meget information i en søgning. Det kan

Side | 58


Camilla Kjeldgaard Andresen

være et udtryk for, at man keder sig, eller at en opgave er svær at løse/svær at forstå, og

man er derfor nødt til at bruge længere tid på at forstå informationen. Lang tid pr.

søgeopgave kan derfor være et udtryk for mange ting, men er ofte blevet fremstillet som

interesse.

Hvor lang tid testpersonerne brugte på hver søgeopgave blev skrevet ned i undersøgelsen

ved at skrive ned start tidspunkt for den enkelte søgeopgave og slut tidspunktet for den

enkelte søgeopgave. Hvor lang tid de brugte er derfor udregnet efter disse start/slut

tidspunkter og er i hele minutter. Nedenstående tabel viser, hvor lang tid testpersonerne

brugte på hver søgeopgave.

Tabel 4: Tabel over hvor lang tid testpersonerne brugte på de tre søgeopgaver

Testperson Interessant

opgave

Uinteressant

opgave

Eget

#1 7 min. 5 min. 8 min.

#2 9 min. 4 min. 4 min.

#3 7 min. 7 min. 6 min.

#4 3 min. 4 min. 6 min.

#5 3 min. 3 min. 2 min.

#6 7 min. 6 min. 5 min.

#7 7 min. 4 min. 9 min.

#8 5 min. 5 min. 4 min.

#9 3 min. 7 min. 2 min.

#10 2 min. 1 min. 1 min.

#11 2 min. 6 min. 4 min.

#12 7 min. 5 min. 5 min.

#13 7 min. 9 min. 5 min.

#14 10 min. 8 min. 5 min.

#15 6 min. 5 min. 3 min.

#16 4 min. 3 min. 2 min.

#17 6 min. 5 min. 6 min.

informationsbehov

Side | 59


#18 7 min. 6 min. 6 min.

Testpersonerne brugte gennemsnitligt:

5,66 min. på den interessante søgeopgave

5,16 min. på den uinteressante søgeopgave

4,61 min. på deres eget informationsbehov

Camilla Kjeldgaard Andresen

Tidsforskellen mellem den interessante søgeopgave og den uinteressante søgeopgave er

ikke stor, der blev dog (som kan ses i tabellen) generelt brugt mere tid på den

interessante søgeopgave. 11 testpersoner brugte mere tid på den interessante

søgeopgave (dog ofte kun 1 min. mere), hvor kun fire testpersoner brugte mest tid på den

uinteressante. De sidste tre testpersoner brugte samme antal minutter på den

interessante og den uinteressante søgeopgave. De fleste i interviewet mente, at de ville

bruge mere tid på noget, som de fandt interessant og spændende, fordi det var noget, de

godt kunne lide at lede efter og læse. Fem af testpersonerne (testperson #1, #7, #8, #13,

#16) mente i stedet for, at tid ikke spillede nogen rolle, når det kom til, hvor lang tid man

brugte på noget interessant og noget uinteressant:

”Nej, synes ikke rigtigt tiden betyder så meget, for det kan jo godt gå hurtigt,

selv om det er interessant og såen noget, men ja synes ikke rigtig, tiden

betyder noget” (Testperson #8)

”Altså man bruger helt klart mere tid på at søge på noget, som er ikke er

interessant, i forhold til noge,t som er, fordi det er noget, der interesserer en,

så igen nogle hjemmesider man har prøvet før, man hurtigt kan søge hen til

igen…” (Testperson #13)

”Altså, man får nok, jo mere man gør det, får man nok mere viden, hvis man

bruger for meget tid på det, så tror jeg til sidst, at det kan blive lidt kedelige,

såen” (Testperson #16)

Side | 60


Camilla Kjeldgaard Andresen

Disse tre citater fra tre af testpersonerne beskriver forskellige grunde til, hvorfor tid ikke

nødvendigvis hænger sammen med interesse: selv om det er interessant, kan man

sagtens komme igennem det hurtigt, hvilket testperson #1, #8 og #13 nævner. Det, at

man har interesse i emnet gør, at man kender til søgeord og hjemmesider i forvejen, og

det tager ikke tid at finde lige præcis det, man har brug for. Men selv for et interessant

emne kan man begynde at kede sig på et tidspunkt (testperson #16).

En anden ting, der kunne ses ud fra interviewet, var det, at man kunne bruge den fundne

information til noget. Det var både aktuelt for det interessante og det uinteressante. De

fleste ville ikke bruge tid på noget, der var uinteressant simpelthen, fordi de ikke kunne

bruge det til noget. Der var derfor ikke nogen point i det for dem at bruge tid på det,

medmindre det var pligt (som lektier). Men testperson #6 mente:

”Altså bruger nok mere tid på at søge på det, der interessante, hvis jeg skal

bruge det til noget, for så vil jeg gerne finde det rigtige…” (Testperson #6)

Så at man bruger længere tid på noget kan også være, fordi det har et formål. Selv om

man skal bruge det til noget, kan man godt være interesseret i det og netop det, at det

har et formål kan ses som en motivationsfaktor til at gøre det godt.

Tiden, brugt på deres eget informationsbehov, var mindre end på de to andre

søgeopgaver. Ud fra interviewene mente testpersonerne, at de ville bruge mere tid på

det, der interesserede dem. Men det som kunne observeres ud fra log filerne og arket de

udfyldte om deres eget informationsbehov var, at emnet som regel var kendt for dem, de

vidste, hvilke søgeord de skulle bruge, og hvilke sider der var relevante. De vidste på

forhånd, hvad der var relevant og brugte ikke tid på at finde noget nyt.

7.2.2. Motivation

Motivation i forhold til informationssøgning blev omtalt på flere forskellige måder i

interviewet. Ud fra interviewet blev der identificeret tre punkter for motivation, der gik

på tværs af flere testpersoner. Overordnet set kan punkter opstilles som personlig

motivation, kendskab til emnet og at kunne bruge informationen til noget.

Side | 61


Camilla Kjeldgaard Andresen

Stort set alle testpersoner fandt de interessante opgaver (søgeopgave A og deres eget) og

interessante emner generelt lettere at søge på end noget, der var uinteressant. Med

undtagen af testperson #15.

Den mest nævnte motivationstype var personlig motivation. Personlig motivation skal

forstås som for eksempelvis en hobby eller emner/aktiviteter/ting, testpersonerne

beskrev som sjove, vækkede begejstring og/eller interessante. Personlig interesse blev

ofte beskrevet på lignende måde:

”Altså man har lyst til at finde noget om det, og lyst til at læse noget om

det…” (testperson #18)

Der var nogle af testpersonerne, som ikke uddybede så meget, omkring det at forklare,

hvorfor noget har større personlig interesse - og derved gør en mere motiveret – end

noget andet, er svært. For nogle testpersoner var det den personlige motivation, fordi

emnet havde en relevans i forhold til en situation i deres eget liv:

”Jeg har altid tænkt meget over det også, fordi jeg bl.a. har en i familien, der

er meget overvægtig, så det har interesseret mig meget på det sidste.” (om

eget informationsbehov, testperson #2)

”Fordi jeg altid har interesseret mig for musik, og jeg er vokset op i en meget

musikalsk familie, måske ikke lige inden for den genre, som jeg selv hører,

men musik er bare altid noget, som jeg altid har kunne støtte mig til, hvis jeg

nu f.eks. har haft det hårdt eller såen noget, og så kunne jeg altid høre noget

musik, så har jeg altid haft det mere eller mindre bedre af det.” (om eget

informationsbehov, testperson #13)

Personlig motivation kan derfor udspringe fra en lyst til at søge på et emne eller

udspringe fra en personlig situation, som gør informationssøgningen og den fundne

information vigtig for testpersonen.

Den anden mest nævnte form for motivation hang som regel sammen med en personlig

motivation og var, at testpersonerne kendte til emnet i forvejen. De kendte emner var

Side | 62


Camilla Kjeldgaard Andresen

ofte de søgeopgaver, som testpersonerne fandt interessant (som f.eks. søgeopgave A og

deres eget medbragte informationsbehov), og motivationen var, at emnet var et, de

vidste noget om i forvejen og fandt interessant. For når testpersonerne fandt emnet

interessant og havde kendskab til emnet, så var det også noget, de havde søgt på før, og

vidste lidt eller en del om, og det gjorde informationssøgningen lettere:

”…fordi så ved man såen, hvad er interessant ,og hvad skal jeg bruge, og

hvorfor noget kan jeg bruge […] for så vidste jeg ligesom, hvad jeg skulle i

gang med, og hvad jeg skulle bruge.” (testperson #5)

”Fordi så ved man, at man skal ind og finde noget om det, man er

interesseret i, og godt kan lid, og ikke bare såen noget, der er kedeligt, eller

nogle kan jo godt synes, at fysik er sjovt, men jeg synes bare ikke det er

interessant.” (testperson #11)

”Altså, det er, man når kender til emnerne så i forvejen, så ved man lidt

mere, så alt hvad der står, så ved man lidt mere, hvad det betyder.”

(testperson #10)

”…er det noget, der interesserer mig, så har jeg typisk nemmere ved at finde

informationer om det, på grund af at, øhm, det er noget, jeg har søgt om før,

så det er også noget, nogen hjemmesider jeg lettere kan bruge og såen

nogle ting, modsat til den anden hvor jeg var totalt lost for, hvor fanden skal

man kigge henne altså.” (testperson #13)

”Ja, fordi så ved du allerede en lille smule i starten, da jeg gik godt i gang,

hvis du bare starter tomhændet, så tager det lige noget tid, så er det

sværere på en måde.” (testperson #14)

Flere testpersoner nævnte noget i stil med de ovenstående citater nemlig, at

informationssøgningen var lettere, når de kendte til emnerne ikke kun for interessante

emner. Motivationen blev større, fordi man havde en forhåndsviden, og nogle gange en

interesse, og man vidste, hvad man skulle, hvilke søgeord der skulle bruges, og hvilke

sider der er relevante at læse igennem. Denne form for motivation hænger godt sammen

Side | 63


med, hvad der i afsnit 3.2. om unges informationssøgning blev beskrevet, som at de

Camilla Kjeldgaard Andresen

starter med kilder, de kender, og at de ofte bruger genveje. Selv om emnet er personlig

interessant og relevant for testpersonerne, så betyder det ikke, at de er motiveret til at

bruge lang tid på at lede efter information. Motivationen til at finde ny viden omkring et

interessant emne blev kun nævnt to gange:

”…jeg kan godt lide, altså man får ny viden, og altså man forstår det ikke

inden…” (testperson #16)

”…altså jeg kan godt lide, at det der med at finde noget om såen noget [eget

informationsbehov], og såen finde mere, eller finde flere informationer om

det…” (testperson # 12)

For de fleste var motivationen for de interessante emner grundet i at være opdateret på

de nyeste ting og nyheder (som fodbold resultater, nyheder om bestemte kendte

mennesker eller bands osv.), inden for områder og emner de allerede var kendt med.

Dette er i overensstemmelse med Fidel et al. (1999) undersøgelse, der fandt frem til, at

børn og unge havde en tendens til at anvende kendte sider og søgeord, de før havde

brugt (Fidel et al., 1999, s. 27).

En enkelt testperson (#6) nævnte, at hvis man skulle bruge informationen til noget, ville

man være motiveret til at søge mere:

”Altså bruger nok mere tid på at søge på det der interessante, hvis jeg skal

bruge det til noget, for så vil jeg gerne finde det rigtige…” (testperson #6)

Mange testpersoner valgte at søge på deres projektemne som sit eget informationsbehov

(8 ud af 18). De beskrev selv deres projektemne som spændende (da det var selvvalgt),

men det var også information, der skulle bruges til et produkt, de skulle aflevere.

Testperson #6 var dog den eneste, der nævnte det, at der var et formål med

informationen, og søgningen var en vigtig motivationsfaktor generelt set. For nogle

(testperson #1, #5, #6, #16) startede projektemnet ud som en pligt-opgave, og noget de

derfor ikke fandt spændende. Men efterhånden, som de kom godt ind i emnet og fandt

mere information, oplevede de, at det pludseligt blev interessant:

Side | 64


”Det har vi om i projekt lige nu, og er noget jeg synes er blevet meget

Camilla Kjeldgaard Andresen

interessant at arbejde med, og det gad jeg godt at søge mere på og finde ud

af mere, fordi det er såen op i samfundet nu og aktuelt at vide.” (om

projektemnet, testperson #5)

”…så kom vi i gang med såen at skulle lede efter det på nettet, og så

begyndte vi at lede ,og så synes jeg, det var meget spændende.” (om

projektemnet, testperson #1)

Motivation behøver ikke at starte som personlig interesse i et emne, men kan udvikle sig

til noget lignende personlig interesse.

7.2.3. Barrierer

Som modsætning til motivation for informationssøgningen er der barrierer, der står i

vejen for informationssøgningen. Barrierer til informationssøgning har været et stort

fokus område inden for forskning om børn og unges søgeadfærd (Shenton & Dixon, 2004,

s. 177). Barrierer spillede også en stor rolle i interviewene, især i forhold til den

uinteressante opgave. Følgende barrierer til informationssøgningen blev fundet ud fra

interview undersøgelsen:

Humør

Tid

Forståelse

Gennemlæsningen

Sværhedsgrad

Humør kan ud fra undersøgelsen ses som både en motivationsfaktor og en barriere til

informationssøgning, men vil blive uddybet separat i næste afsnit (afsnit 7.2.4.). De

ovenstående barrierer, identificeret ud fra interviewet, har flydende grænser mellem

hinanden. De kan ikke helt ses som separate barrierer, men de kan på forskelligvis være

en hindring i informationssøgningsprocessen. Den helt grundlæggende barriere for at

søge efter information, var manglende interesse. Den uinteressante opgave (søgeopgave

Side | 65


Camilla Kjeldgaard Andresen

B) blev af alle testpersoner beskrevet som enten kedelig, uinteressant eller noget de ikke

kunne bruge til noget. Udover manglende interesse var tid, forståelse, gennemlæsning og

sværhedsgrad fire hindringer for informationssøgningen, der ofte hang sammen på

forskellige måder. Testpersonerne gad ikke bruge tid på uinteressante emner, men

alligevel kunne informationssøgningen tage længere tid, fordi det var noget, de havde

svært ved at forstå. Testpersonerne forstod godt de simulated work task situationer, men

problemer med forståelsen hang sammen med manglende viden inden for emnet:

”…hvis jeg nu skrev såen forslag til fysik eller såen noget, så troede den

[google] at det var sådan noget med fysisk træning, så det var lidt svært.”

(testperson #9)”

”Tror bare at hvis man nu satte sig ind i tingene, så ville det ikke være så

svært, men jeg tror at fordi, hvis det ikke lige siger noget en det først, så

gider man ikke sætte sig ind i tingene.” (testperson #11)

Manglende forståelse var, at man havde svært ved at vide, hvilke søgetermer man skulle

bruge, og at man ikke vidste nok til at kunne relevansbedømme hjemmesider og

information på samme måde, som ved de interessante emner. Selve søgeopgaven eller

emnet var ikke svær i sig selv men at finde noget relevant information kunne være svært.

”…altså det med fysik var lidt svært at finde ud af såen, hvorfor nogle sider

skal jeg gå ind på, hvad skal jeg bruge til noget og såen noget…” (testperson

#5)

”…det med fysik er ikke noget jeg søger så meget på, så det er såen lidt, man

prøver sig lidt frem og det tager lidt længere tid, og man ved ikke, hvad man

skal bruge af det for noget…” (testperson #5)

At testpersonerne ved den uinteressante søgeopgave (uinteressante emner generelt)

havde svært ved at finde relevant information, hang også sammen med, at de ikke kunne

se, hvad de skulle bruge den fundne information til, da den ingen personlig relevans

havde for dem. De fleste testpersoner (14 ud af 18) valgte fysik som uinteressant, fordi

Side | 66


Camilla Kjeldgaard Andresen

det både var en skoleting og et generelt kedeligt emne. Selv om fysik er en relevant del af

deres skole, var det stadigvæk ikke noget, de gad søge på:

”Altså jeg kan bare ikke lide fysik, jeg kan ikke rigtig forstå det, og jeg ved

ikke såen, hvad jeg skal bruge det til.” (testperson #17)

At de ikke havde nogen personlig interesse i emnet gjorde, at de fleste heller ikke læste

hjemmesiderne eller informationen igennem. Men at de bare ledte efter noget, der

kunne være nogenlunde relevant, og så stillede de sig tilfreds med det.

”…der fandt jeg en side med en masse forsøg, så tjekkede jeg den lige

igennem, og så synes jeg, det var det.” (testperson #2)

”…hvis det er det uinteressante, så tror jeg, at jeg bare gerne vil finde et eller

andet, og så bare blive færdig med det.” (testperson #6)

”Altså jeg læste selvfølgelig lige såen lidt, og så fandt jeg såen en, der måske

kunne virke lidt mere interessant end normalt i fysiktimer…” (testperson #9)

”…jeg skimmede det kun lige såen igennem, om jeg kunne bruge noget af

det.” (testperson #18)

Men det, at man ikke havde et stort kendskab til emnet, kunne også gøre, at man følte

ens informationssøgning ikke blev helt tilfredsstillet, da man ikke rigtig vidste, hvad

præcist det var, man ledte efter:

”…når det er uinteressant, så gider man ikke rigtig og kigge på særlig meget

på det, og man kan ikke koncentrere sig om at løse det, og ja, så føler man

at man ikke finder særlig meget...” (testperson #16)

Barriererne for testpersonerne i denne undersøgelse passer sammen med tidligere

forskning om, hvilke barrierer teenagere og børn oplever i informationssøgningen. Især i

forhold til, at de ikke læser meget på siderne (Agosto & Hughes-Hassell, 2005; Fidel et al.,

1999; Hirsh, 1999; Rieh & Hilligoss, 2008; Shenton & Dixon, 2004), og at

Side | 67


elevansbedømmelsen af et dokument ofte går efter, om et dokument/hjemmeside

indeholder alt det, de har brug for (Hirsh, 1999).

7.2.4. Humør

De fleste testpersoner mente, at humøret havde en indflydelse på

Camilla Kjeldgaard Andresen

informationssøgningen. Fire (testperson #3, #4, #6 og #12) følte ikke, at ens humør gjorde

en forskel, når det kom til informationssøgning. Humørets indflydelse kunne ud fra

interviewet være: det kunne gøre en i bedre humør ved at søge efter noget, der

interesserede en; humøret havde en indflydelse på koncentration og motivation, og det

kunne være en hindring for informationssøgningen.

For de fleste blev interesse associeret med positive tilstande, som sjovt og glad, hvor ting,

der blev set som kedelige eller uinteressante, blev betegnet med negative ord som

stresset, sur, og en følelse af, at man ikke fandt det, man skulle. De positive tilstande

virkede som en motivation for informationssøgningen, da det gav en lyst til at lede efter

information. Men hvordan humøret havde en positiv indflydelse på

informationssøgningen, havde testpersonerne svært ved at forklare, og svarene var ofte

noget i stil med ”det gør det bare” eller:

”…men det med tøj eller noget der interesserer en[…] altså det kan man

bruge lang tid på, og det er ikke noget man såen bliver træt, så det er op en

måde noget, der løfter humøret…” (testperson #5)

”Jeg bliver mere glad, når jeg søger på noget, der interesserer mig, end hvis

det er noget, der ikke interesserer mig.” (testperson #11)

”…men hvis man er såen ovenpå, koncentreret og fin tilpas og ja, så kan man

godt finde en del.” (testperson #16)

Humørets positive indflydelse var for testpersonerne svært at definere, men de fleste

testpersoner mente, at hvis man var i et positivt humør, ville man have lettere ved at

finde den ønskede information. De fleste af testpersonerne mente da, at de derfor søgte

Side | 68


Camilla Kjeldgaard Andresen

anderledes afhængigt af humøret. Men som testperson #2 og #3 siger, så er det svært at

forklare, da det ikke er noget, man eksplicit ligger mærke til:

”…man søger vel altid lidt efter humøret[…] hvad man lige føler, det er svært

at forklare.” (testperson #2)

”…altså man mærker ikke selv om jeg er glad…” (testperson #3)

Testpersonerne havde lettere ved at forklare humørets negative indflydelse på

informationssøgningen. Negative humør tilstande gjorde blandt andet, at man ikke tog

uinteressante opgave seriøst (testperson #11), at man havde svært ved at komme i gang,

og udsatte det i stedet hele tiden (testperson #15,) at man ikke ville bruge tid på det eller

bare hurtigt foretog en søgning.

”Altså hvis man sidder og er sur såen, så hvad det nu hedder, så bliver det

ikke rigtig til noget, så finder man ikke noget…” (testperson #16)

”…hvis det er svært at finde så kan det godt blive lidt stresset og, hvis det går

hurtigt, så kan man, faktisk så kan man blive stresset…” (testperson #14)

”…hvis jeg nu er i trist humør så siger jeg, ’nå, så ligger jeg det til siden, og

tager det en anden dag’…” (testperson #13)

”Synes at hvis man er såen træt eller såen sur, så kommer man nok ikke så

langt, når man skal søge, så sidder man bare og læser det samme igen og

igen, fordi man ikke for det ind…” (testperson #1)

Negativt humør blev set som en barriere til informationssøgning, da det netop gjorde, at

man enten lod være med at søge eller søgte halvhjertet. Men humøret var vigtigt i

forhold til interesse, da interesse kunne vende et negativt humør til noget positivt ved, at

man søgte efter noget, man vidste, ville gøre en i godt humør:

”…hvis man er rigtig glad, så kan man se ting, man rigtig godt kan lide, og så

når du er trist, så kan du også kigge på dem, fordi så bliver du gladere.”

(testperson #17)

Side | 69


Camilla Kjeldgaard Andresen

”…men man kan også godt blive lidt overrasket glad, hvis man finder noget

specielt, der virkelig er interessant…” (testperson #14)

Humørets indflydelse på informationssøgning ses i dette speciale mest som årsager, der

aktiverer eller forhindrer motivation, interesse og aktiviteter, som defineret af Dervin &

Reinhard (2007, s. 53-54). Det passer også ind i Kuhlthau’s ISP-model (Kuhlthau, 1991), da

motivationen og personlig interesse stiger, når man er mere sikker på emnet og derved

også informationssøgningen.

7.3. Opsummering af resultater

Specialets overordnede formål var at se om interesse har en indflydelse på

informationssøgning og adfærd. Opsummeringen af resultaterne er for at skabe et

overblik, og for at kunne bruges videre i diskussionsafsnittet.

Testpersonerne brugte gennemsnitlig flere søgeformuleringer, unikke

søgetermer, søgerunder, besøgte flere sider og bogmærkede mere ved den

interessante søgeopgave (søgeopgave A)

Tidsmæssigt var der ikke stor forskel på søgeopgave A og søgeopgave B. Tid er

derfor ikke nødvendigvis et udtryk for interesse.

Testpersonerne søgte mere information for at holde sig opdateret med end at få

viden.

Informationssøgningen er influeret af flere forskellige faktorer, men interesse har

betydning for både motivation, barrierer og humør.

Side | 70


8. DISKUSSION

Den største forskel på testpersonernes informationssøgning i undersøgelsen var: 1)

Camilla Kjeldgaard Andresen

mellem de to interessante søgeopgaver, deres eget informationsbehov og søgeopgave A

og 2) mellem den interessante søgeopgave (søgeopgave A) og den uinteressante

søgeopgave (søgeopgave B). Forskellen på informationssøgningen mellem de to

interessante søgeopgaver var, at de især ved deres eget informationsbehov havde stor

forhåndsviden til emnet, så de brugte ikke særlig lang tid på deres eget, og de var meget

sikre i, hvor de skulle hen, og hvad der var relevant at bogmærke. Begge af de

interessante søgeopgaver havde som udgangspunkt, at de skulle være interessante for

testpersonerne, men som testperson #8 sagde, så betyder interesse i et emne ikke, at

man søger mere grundigt, hvis man allerede er inde i emnet. Deres eget

informationsbehov var netop et emne, de havde forholdsvis stort kendskab til i forvejen,

og derfor ikke følte, de havde brug for at finde ny viden om emnet.

Gennemsnitlig brugte testpersonerne færre søgeformuleringer, unikke søgetermer,

søgerunder, tid og besøgte færre sider og bogmærkede færre sider ved den uinteressante

opgave. Når man gennemgik logfilerne, adskilte informationsadfærden sig tydeligt fra de

to andre søgeopgaver. Testpersonerne brugte kort tid på at gennemføre alle

søgeopgaverne og gik ikke ind på mange hjemmesider, og læste endnu mindre på de

hjemmesider, de gik ind på. Men ved den uinteressante søgeopgave brugte

testpersonerne tid på at læse resultatlisten fra Google igennem, og de kørte meget

musen frem og tilbage over links til hjemmesider, før de endelig gik ind på noget. Nogle

testpersoner prøvede først at gå ind på de første par hjemmesider, men da det gik op for

dem, at de ikke fandt det, de skulle bruge, måtte de tilbage og læse Googles resultater

igennem. Ved de interessante søgeopgaver brugte testpersonerne stort ingen tid på at se

Googles resultater igennem, men gik hurtigt ind på bestemte sider, bogmærkede dem og

derefter gav sig til læse på siderne. Testpersonerne vidste ved de interessante emner,

hvilke sider der var relevante og interesserede sig ikke for at se, hvilke resultater der

ellers kom frem i søgningen. En interessant ting i forhold til deres informationssøgning

ved den interessante søgeopgave var, at de bogmærkede først – læste bagefter. De

Side | 71


udførte den opgave, de havde fået nemlig at bogmærke hjemmesider, de mente var

Camilla Kjeldgaard Andresen

interessante eller relevante og gav sig derefter til at læse siderne igennem efter noget,

der interesserede dem. Relevansvurderingen af hjemmesider skete for de interessante

søgeopgaver meget hurtigt og sjældent uden at gå hjemmesider igennem. Ved den

uinteressante søgeopgave bogmærkede de en del færre sider, men testpersonerne

besøgte næsten lige så mange sider gennemsnitlig, som den interessante søgeopgave. De

bogmærkede ofte først sider, efter de havde været inde på en del forskellige

hjemmesider. Relevansvurderingen skete da efter, at de havde tjekket en del

hjemmesider igennem, og bogmærkede derefter de sider, der bedst opfyldte

søgeopgaven. For alle tre søgeopgaver skete relevansvurderingen af en hjemmeside ud

fra den side, de kom ind på via Google. Denne ret koncentrerede form for

informationssøgningsadfærd er i stil med Fidel et al. (1999) resultater af unges

informationssøgning. Fidel et al. (1999, s. 28) observerede, at unge browsede så lidt

muligt og brugte kun browsing, hvis de mente, at de kunne finde den ønskede

information på den måde. Testpersonerne i Fidel et al. undersøgelse foretog hurtige

beslutninger om, hvilke hjemmesider de skulle trykke på, og hvad der var relevant eller ej,

og de kørte aldrig i bund af siderne eller havde tålmodighed til at gå igennem lange

søgningsresultatlister (Fidel et al., 1999, s. 29). Fidel et al. resultater er meget lig de

resultater, dette speciale er kommet frem til i forhold til informationssøgningen. Der kan

derfor siges, at testpersonernes alder har en indflydelse på, hvordan de søger efter

information, da specialets resultater har en del sammenfald med andre undersøgelser om

unges informationssøgning (Agosto & Hughes-Hassell, 2005; Fidel et al., 1999; Hirsh,

1999; Rieh & Hilligoss, 2008; Shenton & Dixon, 2004).

Den uinteressante søgeopgave var ikke nødvendigvis kompleks, da testpersonerne godt

forstod den, men de fleste opfattede den som svær. Den observerede

informationssøgning ved den uinteressante opgave er i stil med Byström & Järvelin’s

(1995) konklusioner om komplekse søgeopgaver, som siger, at behovet for domæne

information og problemløsende information stiger, jo mere kompleks søgeopgaven er

(Byström & Järvelin, 1995, s. 211). Testpersonerne søgte efter informationer, der kunne

løse den uinteressante søgeopgave, hvor de ved den interessante søgeopgave

Side | 72


fortolkende opgaven efter, hvad de havde lyst til at lede efter. Ved en kompleks

søgeopgave bliver chancen for en succesfuld informationssøgning også reducereret

(Byström & Järvelin, 1995, s. 211).

Testpersonerne udviste i undersøgelsen en klar forskel på den søgeadfærd, der kunne

Camilla Kjeldgaard Andresen

observeres i udførelsen af den interessante opgave og den uinteressante opgave. Men

observationen af logfilerne siger ikke noget om, hvorfor der er en forskel på

informationssøgningen mellem de to søgeopgaver. I interviewet blev testpersonerne

spurgt, om de selv mente, der var en forskel på at søge efter noget de fandt personlig

interessant, og noget der var uinteressant for dem. Stort set alle testpersoner mente, at

der var en klar forskel på at søge på noget, der var interessant for dem, da interesse

gjorde, at man søgte mere koncentreret. Det semi-strukturerede interview viste, at der

var flere faktorer, som havde en indflydelse på, hvorfor testpersonerne søgte forskelligt.

Hvad der har indflydelse på informationssøgningen kan være svært at undersøge, da der

er mange faktorer, der kan spille ind, og hvad der er interesses indflydelse kan være svært

at separere fra andre faktorer, som for eksempel motivation. Interesse som motivation og

indflydelse på informationssøgningen står sjældent alene. Interesse er en vigtig

motivationsfaktor, da interesse blandt andet bestemmer, om man gider søge efter noget

eller ej. Men mange andre faktorer har indflydelse sammen med interesse og er ikke

nødvendigvis en positiv indflydelse. I denne undersøgelse blev der identificeret fire

faktorer, der hang sammen med interesse – tid, motivation, barrierer og humør.

Tidsmæssigt var der ikke nogen videre forskel på, hvor lang tid testpersonerne brugte på

den interessante søgeopgave og den uinteressante søgeopgave, men da de blev spurgt

ind til, om tid havde en indflydelse i interviewet mente stort set alle, at de ville bruge

mere tid på det interessante, medmindre det var vigtigt at finde information om et

uinteressant emne (som til skoleopgaver). Mine resultater har en lighed med

undersøgelsen af Kelly & Belkin (2001), hvor de blandt andet undersøgte, om

testpersonerne brugte mere tid på relevante sider end ikke relevante sider. I

undersøgelsen af Kelly & Belkin (2001, s. 409) er der ikke nogen signifikant forskel på den

tid, de brugte på sider, de fandt relevante, og de sider de fandt ikke relevante, og at tid

Side | 73


Camilla Kjeldgaard Andresen

derfor ikke nødvendigvis udtrykker interesse. Ved Kelly & Belkin skulle testpersonerne

lave søgeopgaverne inden for en tidsramme, og søgeopgaverne var nogle testpersonerne

ikke var kendte med, hvilket kunne spille en rolle. Kelly & Belkin (2001, s. 409) påpeger at

på grund af det eksperimentelle testdesign, har testpersonerne måske følt et behov for at

gøre det så godt som muligt og at gøre tingene så hurtigt som muligt på grund af

tidsrestriktionerne. I min undersøgelse har der ikke været nogen tidsrestriktion, men

alligevel har testpersonerne ikke brugt særlig meget mere tid på den interessante opgave.

Den brugte tid pr. søgeopgave kan ikke siges at være grundet interesse. Interesse kan

være en vigtig del af tidsaspektet, og de fleste testpersoner i undersøgelsen mente også,

at man brugte mere tid på noget interessant. Men man kan ud fra dette speciales

undersøgelse ikke sige, at lang tid brugt på en søgeopgave er lig med interesse i et emne.

Selv om stort set alle testdeltagere mente, at interesse gjorde, at man søgte mere, så

sagde halvdelen af testpersonerne (#6, #7, #8, #13, #14, #15, #16, #17 og #18), at de i

deres hverdag og fritid ikke brugte meget tid på at søge efter information, der

interesserede dem. For nogle var det, fordi de var så kendt med emnet, at de kun havde

behov for at blive opdateret eller midlertidigt underholdt, andre gad bare ikke bruge tid

på informationssøgning. Denne tendens til at have mere fokus på at være opdateret og

underholdt af emner de fandt sjove, interessante og spændende i stedet for at søge

dybdegående efter det, er i stil med casual leisure. Casual leisure betegnes af Stebbins

(2009, s. 618) som ”an immediately, intrinsically rewarding, relatively short-lived

pleasurable core activity, requiring little or no special training to enjoy it”. Alle

testpersoner, selv dem der søgte på hobby relaterede emner i fritiden, brugte tid på at

søge i deres fritid, men ikke særlig meget tid på at søge efter information, men mere for

at blive underholdt og holdt opdateret med emner eller ting, der var interessante.

Motivation, humør og barrierer var tre faktorer, der hang sammen med hinanden,

interesse og informationssøgning. Interesse havde en positiv effekt på, hvor motiveret

man søgte og kunne gøre ens humør mere positivt og derved igen gøre en mere

motiveret. Testpersonerne var motiveret på to forskellige måder i undersøgelsen. Den

første gruppe var motiveret af, at emnet var personlig relevant. At finde information om

Side | 74


Camilla Kjeldgaard Andresen

emnet var derfor personlig vigtigt for testpersonen, selv om informationen ikke havde et

endegyldigt mål. Informationssøgningen var derfor mere det at finde viden for videns

skyld (Silvia, 2006, s. 117). Den anden gruppe var motiveret af, at emnet var interessant,

men også havde et bestemt formål for eksempel til et skoleprojekt. Interesse var stadig et

vigtigt element, men informationssøgningen havde et formål, der var påvirket af ydre

faktorer (Hidi, 2000, s. 312). Humøret havde derfor også en forskellig indflydelse

afhængig af motivationen. Når informationssøgningen var personlig motiveret, var

testpersonerne mere drevet af en lyst til at finde viden og blev som regel associeret med,

at det var noget, der gjorde en i godt humør. Men når informationssøgningen var drevet

af, at man skulle nå et mål, lå der en ”skal gøre” indflydelse, som gjorde, at humøret ikke

nødvendigvis var positivt, selv om emnet var interessant. Interesse kunne også ændre på

humøret. Hvis emnet var uinteressant for testpersonerne, og det ikke var noget, de gad

men alligevel skulle, prøvede flere at indføre ord som ”sjove” eller ”gode” i søgningen for

at gøre noget kedeligt om til noget lidt mere interessant. Hidi (2000, s. 355) påpeger også

denne adfærd i psykologi forskningen. I undersøgelser inden for kan det at kede sig eller

skulle udføre uinteressante opgaver være en stressfaktor, og for at modvirke en negativ

påvirkning, som en uinteressant opgave kan have, ændrede individer opgaven til noget

mere positivt, blandt andet ved at fokusere på det, de fandt mest interessant ved det.

Barrierer for informationssøgningen fylder meget i forskningslitteraturen om unges

informationssøgning (Shenton & Dixon, 2004, s. 177), og i denne undersøgelse har

barrierer haft en stor indflydelse. Den største barriere var manglende kendskab til et

emne, hvilket kunne observeres ud fra log filerne og blev ofte sagt af testpersonerne i

interviewet. Manglende kendskab var en direkte følge af manglende interesse. I serious

leisure forskningen er en af hovedkvaliteterne, at et emne eller aktivitet afføder positive

følelser i individet, og det gør, at man ikke holder op med aktiviteten eller

informationssøgningen på grund af modstand (Stebbins, 1992, s. 6). I dette speciale var

det lige omvendt, nemlig at modstand gjorde, at man ikke ville søge efter information.

Selv ved de testpersoner, der søgte på hobbyrelaterede emner, var der barrierer i

informationssøgningen, som gjorde, at man ikke søgte videre. Men som testperson #11

sagde, så var en del af grunden til, at man havde svært ved det uinteressante, at man ikke

Side | 75


satte sig ind i emnet. Hvis man satte sig ind i emnet, ville man have lettere ved

informationssøgningen og ikke møde samme modstand.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Interesse er svært at definere og direkte observere. Det er især svært at undersøge, da

interesse betyder noget forskelligt fra person til person og ikke normalt er noget, man

tænker over. De fleste kan sige, hvad de personligt finder interessant, men hvorfor det er

interessant frem for noget andet er svært at sætte ord på. Psykologiens forskning om

hvorfor noget er mere interessant end andet, er heller ikke kommet frem til mange

empiriske resultater, og det er et område, de har undersøgt i mange år. Interesse inden

for LIS forskningen er dog mangelfuld. Som vist i litteraturreviewet bliver interesse brugt i

mange sammenhænge, men undersøgelser går som regel ikke længere end til at sige, at

interesse har en indflydelse. Men hvilken indflydelse interesse har, og om den indflydelse

er vigtig for informationssøgningen og adfærden, bliver ikke rigtig diskuteret. Som vist i

dette speciale har interesse en indflydelse på de faktorer, der kan influerer

informationssøgningen og adfærden. Det er stadigvæk svært at definere interesses

indflydelse præcist.

Side | 76


9. METODEREFLEKSION

Camilla Kjeldgaard Andresen

Resultaterne af dette speciale kan ikke generaliseres, men er i stedet resultater for denne

gruppe af testpersoner. Dog kommer specialet frem til mange af de samme konklusioner

omkring unges informationssøgning og adfærd, som tidligere vist i LIS forskning.

Da specialets formål var at se på interesses indflydelse, blev dataindsamlingsmetoderne

valgt ud fra, hvad der bedst ville give svar på dette spørgsmål. Metoderne var mest af

kvalitativ natur, da jeg søgte svar på, hvorfor og hvordan interesse havde en indflydelse.

At bruge udelukkende kvantitative dataindsamlingsmetoder var derfor ikke relevant i

denne sammenhæng. Metodetriangulering er blevet anvendt for at give et mere fyldigt

og validt datasæt.

Metoderne valgt til dataindsamlingen fungerede godt sammen, men interviewet kunne

sagtens blive udvidet med mere dybdegående spørgsmål. Testpersonerne i denne

undersøgelse var svære at interviewe, og selv når man promptede dem, var det svært at

få svar. Faren for at stille ledende spørgsmål var derfor stor, da testpersonerne ofte

svarede med ”ja” og ”nej” i første omgang. Testpersonernes alder har her en stor

indflydelse, og deres alder og kontekst kunne blive overvejet mere i forhold til

udformningen af spørgsmål og udførelsen af interviewet. Opfølgende

fokusgruppeinterview (Kruuse, 2007b, s. 146) ville måske havde givet lidt mere, da

gruppeinterview lader testpersonerne være i en gruppe af deres egen sociale kreds, og de

derved ville have lettere ved at snakke frit.

Brugen af simulated work task situationer fungerer i denne undersøgelse rigtig godt, da

det gav testpersonerne noget konkret at gå ud fra. Men som Borlund (2003, s. 9)

anbefaler, så er skræddersyningen af de simulated work task situationer vigtige. Alle

testpersonerne fandt søgeopgaverne realistiske og relevante. Den uinteressante

søgeopgave fandt de dog ikke personlig relevant, men de kunne godt sætte sig ind i den,

selv om de synes, den var kedelig. At lade testpersonerne selv vælge den mest

interessante og uinteressante mellem et udvalg af simulated work tasks situationer er en

god ide. Selv om søgeopgaverne er formuleret på forhånd, giver man alligevel

Side | 77


testpersonerne lov til at vælge, hvad de vil søge på, hvilket øger chancen for, at den

Camilla Kjeldgaard Andresen

interessante søgeopgave rent faktisk er interessant for testpersonen. Men som Borlund &

Schneider (2010, s. 5) påpeger, så kan det være et problem, hvis man giver

testpersonerne for mange valgmuligheder, og man derved får svært ved at generalisere

på tværs af testpersonerne. At lave emnemæssige interessante søgeopgaver kræver en

vis indsigt i testpersonernes normale informationsbehov, og at gruppen af testpersonerne

er nogenlunde homogen for at kunne sige, hvad der ville være interessant på tværs af alle

testpersoner (Borlund & Schneider, 2010, s. 5).

Side | 78


10. KONKLUSION

Interesse har ikke haft et eksplicit fokus i forskningslitteraturen, det er dog ikke et

uvæsentligt begreb at tage op, da det kan sige noget om informationssøgning og de

Camilla Kjeldgaard Andresen

bagvedliggende mekanismer. Dette speciale havde tre undersøgelsesspørgsmål relateret

til interesse, og vil kort blive gennemgået.

1. Hvilken søgeadfærd udvises i en søgning på et interessant emne og et

uinteressant emne? Kan der ses en forskel?

I undersøgelsen var der en klar forskel på testpersonernes søgning på et interessant emne

og et uinteressant emne. Den største forskel var, at testpersonerne ved en interessant

opgave var meget afklaret med, hvad de skulle – hvordan de skulle søge, hvilke søgeord

de skulle bruge og hvilke hjemmesider, der var relevante. De brugte ikke tid på at

gennemgå resultaterne for deres søgning, men gik målrettet efter specifikke sider.

Søgeordene de brugte var derfor meget præcise. Ved den interessante søgeopgave

fortolkede testpersonerne på søgeopgaven. De brugte termer fra selve søgeopgaven,

men de brugte flest personlige søgeord, som ofte var for at finde specifikke hjemmesider,

de vidste, var relevante.

Ved den uinteressante søgeopgave var de derimod mere usikre i deres søgning. De brugte

flere søgeord, og søgeordene var stort set kun taget fra søgeopgaven. De brugte længere

tid på at læse igennem resultaterne for deres søgning, og besøgte flere hjemmesider, før

de besluttede sig for at bogmærke nogle af dem som relevante.

Gennemsnitlig havde de ved den interessante flere søgeformuleringer, unikke

søgetermer, søgerunder, besøgte og bogmærkede flere sider, samt brugte mere tid på

søgeopgaven. Men ved den uinteressante søgeopgave brugte de mere tid på at gå

hjemmesider igennem.

Den største forskel i søgeadfærden mellem de to søgeopgaver lå mest i, at de var sikre i

deres søgning på et interessant emne og usikre, når de skulle søge på noget, der var

uinteressant og ukendt for dem.

Side | 79


2. Er tid et udtryk for interesse?

Camilla Kjeldgaard Andresen

I interviewene mente de fleste testpersoner, at tid havde en indflydelse, når det kom til

informationssøgning. Et interessant emne gjorde, at man ville bruge mere tid på at søge

efter information. Men samtidig foretog de sjældent informationssøgninger i deres

hverdag. Og den mest nævnte form for ting de brugte tid på var skolearbejde og at være

opdateret på interessante emner. I log fil undersøgelsen havde tid ikke nogen videre

indflydelse på informationssøgningen. Ved den interessante søgeopgave blev tiden brugt

på at finde så mange relevante hjemmesider som muligt, og derefter læse

nyheder/opdateringer på de valgte emner. Ved den uinteressante søgeopgave brugte de i

stedet for tiden på at finde søgeord, gå resultater igennem og læse på hjemmesider. Tid

brugt på hver side er her ikke en indikation på interesse, da de brugte mere tid på at læse

hjemmesider igennem om et uinteressant emne, fordi de havde svært ved opgaven.

Tid kan derfor være på grund af interesse, men det kan lige så godt være på grund af

andre faktorer.

1. Hvilken betydning har interesse for hvordan man søger efter information?

Testpersonerne for denne undersøgelse er opvokset i en informationsrig og digital

tidsalder, og mente selv at deres søgeevner var gode. Alligevel havde de fleste problemer

med den uinteressante opgave. Interesse kan siges at have en stor indflydelse på

motivation, og derved informationssøgningen, da testpersonerne ved den interessante

opgave søgte mere koncentreret og effektivt. Motivation og interesse er de to begreber

der hænger mest sammen, og kan være svær at adskille fra hinanden. Men som vist i

resultaterne så betyder interesse i et emne ikke at man nødvendigvis følte sig mere

motiveret til at søge efter information. Interesse blev alligevel af stort set alle

testpersoner set som noget der vigtigt, hvis ikke et af de vigtigste elementer når det

kommer til informationssøgning. Interesse havde en indflydelse på hvordan man søgte

efter information, hvor meget man læste igennem, og man var mere villig til at bruge tid

på det interessante. Relevansvurderingen blev også opfattet som lettere, hvis man var

interesseret og kendt med emnet.

Side | 80


Camilla Kjeldgaard Andresen

Dette speciale er begrænset til testpersonernes målgruppe, og resultaterne kan derfor

ikke generaliseres. Ud fra forskningslitteraturen og specialets resultater er interesse et

begreb der fortjener et større fokus indenfor LIS, da det har en indflydelse på

informationssøgningen, men også faktorer som motivation og humør.

10.1. Perspektivering

Denne undersøgelse er ikke fuldstændig inden for interesses indflydelse. Her blev der set

på selve informationssøgningen, men det ville også give mening at se mere generelt på

interesse inden for LIS. Undersøgelser omkring interesses indflydelse på motivation og

humør ville give et større billede af, hvad interesse er. I forhold til informationssøgning og

adfærd er der brug for mere forskning. Denne undersøgelse er specifikt omkring

interesses indflydelse for 14-15 årige unge, men kan ikke sige noget om, hvordan

interesse influerer generelt.

Et område, som dette speciale ikke har undersøgt specifikt, men lidt kommer ind på via

bogmærker, er relevans. Hvordan et interessant emne kan føre til flere eller færre

relevansvurderinger ville være relevant at undersøge. For hvis man har et stort kendskab

til et emne, kan man måske også være mere tilbøjelig til at have en højere standard for,

hvad man bedømmer som et relevant dokument.

Denne undersøgelse kommer frem til, at tid ikke nødvendigvis er lig med interesse, men

det ville være relevant at undersøge på andre brugergrupper om, det passer.

Generelt set er der inden for LIS brug for mere forskning omkring interesse og interesses

indflydelse. Interesse er begyndt at blive nævnt mere som en faktor, der har indflydelse

på det ene eller andet, men der er ikke nogen, der specifik ser på interesse som en

selvstændig faktor.

Side | 81


11. LITTERATURLISTE

Camilla Kjeldgaard Andresen

Agosto, D. E. & Hughes-Hassell, S. (2005). People, places and questions: An investigation

of the everyday life information-seeking behaviours of urban young adults. Library &

Information Science Research, 27 (2), 141-163.

Arapakis, I., Jose, J.M. & Gray, P.D. (2008). Affective Feedback: An investigation into the

role of emotion in the information seeking process. In: Myaeng, S.H., Oard, D.W. &

Sebastiani, F. (eds). Proceedings of the 31st ACM Sigir Conference on Research and

Development of Information Retrieval (SIGIR 2008). Singapore, 2008. ACM Press, 395-402.

Belkin, N., J., Oddy, R.N. & Brooks, H.M. (1982). ASK for information retrieval: part I.

Background and theory. Journal of Documentation, 38(2), 61-71.

Belkin, N. J. (1990). The Cognitive Viewpoint in Information Science. Journal of

Information Science, 16 (1), 11-15.

Belkin, N.J. (2008). Some(what) grand challenges for information retrieval. ACM SIGIR

Forum, 42(1), 47-54.

Borlund, P. &Ingwersen, P. (1997).The development of a method for the evaluation of

interactive information retrieval systems. Journal of Documentation, 53(3), 225-250.

Borlund, P. (2000a). Experimental components for the evaluation of interactive

information retrieval systems. Journal of Documentation, 56(1), 71-90.

Borlund, P. (2000b). Evaluation of Interactive Information Retrieval Systems. Åbo Akademi

University: Åbo Akademi University Press. 2000.

Borlund, P. (2003). The IIR evaluation model: a framework for evaluation of interactive

information retrieval systems. Information Research, 8 (3).

Borlund, P. (2009). User-centred Evaluation of Information Retrieval Systems. In: Goker,

A. and Davies, J. (eds.). Information Retrieval: Searching in the 21st Century. London :

John Wiley & Sons, Ldt., 21-37.

Borlund, P. & Schneider, J.W. (2010). Reconsideration of the simulated work task

situation: A context tool for evaluation of information retrieval interaction. In: Kelly, D.,

Turpin, A. &Azzopardi, L. (eds.). Proceeding of the third IIiX Symposium on Information

Interaction in Context (IIiX 2010).New Brunswick, NJ, USA, August 2010. 10 sider.

Bowler, L. (2010). The self-regulation of curiosity and interest during the information

search process of adolescent students. Journal of the American Society for Information

Science and Technology, 61(7), 1332-1344.

Side | 82


Camilla Kjeldgaard Andresen

Butterworth, R. (2006). Information Seeking and Retrieval as a Leisure Activity. I:

Blandford, A. & Gow, J. (eds.). Workshop Proceeding on Digital Libraries in the Context of

Users’ Broader Activities, June 15, Chapel Hill, USA, 29-32.

Byström, K. & Järvelin, K. (1995). Task complexity affects information seeking and use.

Information Processing & Management, 31(2), 191-213.

Case, D.O. (2007). Looking for information: a survey of research on information seeking,

needs, and behavior (2. udg.). Amsterdam, The Netherlands: Academic Press.

Corbin, J. & Strauss, A. (2008). Basics of Qualitative Research – Techniques and Procedures

for Developing Grounded Theory. Sage Publications, 3. Edition.

Claypool, M., Le, P., Waseda, M., & Brown, D. (2001). Implicit Interest Indicators. In

Proceedings of ACM Intelligent User Interfaces Conference (IUI '01), Santa Fe, NM. 33-40.

Daoud, M., Tamine-Lechani, L. & Boughanem, M. (2008). Learning user interests for a

session-based personalized search. Proceedings of the second international symposium on

Information interaction in context, October 14-17, 2008, London, United Kingdom.

Dervin, B., & Nilan, M. (1986). Information needs and uses. Annual Review of Information

Science and Technology, 21, s. 3-33.

Dervin, B. & Reinhard, C. D. (2007). How emotional dimensions of situated information

seeking relate to user evaluations of help from sources: An exemplar study informed by

Sense-Making methodology. In: Nahl, D. & Bilal, D. (eds.). Information and Emotion: the

emergent affective paradigm in information behavior research and theory. Information

Today, Inc., 2007.

Eder, D., & Fingerson, L. (2002). Chapter 9 Interviewing children and adolescents. In J.F.

Gubrium & J.A. Holstein (Eds.), Handbook of interview research: Context and method, pp.

181-201. Thousand Oaks, CA: Sage.

Ellis, D. (1989). A behavioural approach to information retrieval system design. Journal of

Documentation, 45(3), 171-212.

Ellis, D. (1996). Progress and Problems in Information Retrieval. London : Library

Association Publishing. 1-22.

Fidel, R., Davies, R. K., Douglass, M. H., Holder, J. K., Hopkins, C. J., Kushner, E. J.,

Miyagishima, B. K. & Toney, C. D. (1999). A Visit to the Information Mall: Web Searching

Behaviour of High School Students. Journal of the American Society for Information

Science, 50 (1), 24-37.

Side | 83


Camilla Kjeldgaard Andresen

Frankfort-Nachmias, C. & Nachmias, D. (1996). Research Methods in the Social Sciences.

5th edition, London, Melbourne.

Hank, C., Jordan, M.J. & Wildemuth, B.M. (2009). Survey Research. In: Wildemuth, B. M.

(eds.): Applications of Social Research Methods to Questions in Information and Library

Science, s. 256-270. Connecticut: Libraries Unlimited.

Hartel, J. (2003). The Serious Leisure Frontier in Library and Information Science: Hobby

Domains. Knowledge Organization, 30(3-4), 228-238.

Hartel, J. (2006). Information Activities and Resources in an Episode of Gourmet

Cooking.Information Research, 12(1), paper 282.

Hidi, S. (2000). An interest Researcher’s Perspective: The effects of extrinsic and intrinsic

factors on motivation. In: Sansone, C. & Harackiewicz, J. M. (eds). Intrinsic and Extrinsic

Motivation – the search for optimal motivation and performance. London: Academic

Press.

Hirsh, S. G. (1999). Children’s Relevance Criteria and Information Seeking on Electronic

Resources. Journal of the American Society of Information Science, 50 (14), 1265-1283.

Hutoari, M. & Chatman, E. (2001).Using Everyday Life Information Seeking to Explain

Organizational Behaviour.Library & Information Science Research, 23, 351-366.

Ingwersen, P. (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham.

Ingwersen, P. (1996). Cognitive perspectives of information retrieval interaction:

Elements of a cognitive IR theory. Journal of Documentation, 52 (1), 3-50.

Ingwersen, P. (2000). Users in context. In: Agosti, M., Crestani, F. & Pasi, G., (eds.).

Lectures on information retrieval. Third European Summer-School, ESSIR, Varenna, Italy,

2000. Heidelberg : Springer-Verlag, 157-178.

Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The Turn: Integration of information seeking and

retrieval in context. Berlin, Germany: Springer.

Joho, H., Hannah, D. & Jose, J. M. (2008).Comparing collaborative and independent

search in a re-call-oriented task. In: Borlund, P., Schneider, J.W., Tombros, A., Lalmas, M.,

Feather, J., Kelly, D., de Vries, A. &Azzopardi, L. (eds.). Proceeding of the second IIiX

Symposium onInformation Interaction in Context (IIiX 2008). London, UK, October 2008.

ACM Press, 89-96.

Kellar, M., Watters, C., Duffy, J. & Shepherd, M. (2004). Effect of task on time spent

reading as an implicit measure of interest. In: Proc. ASIS&T Annual Meeting, s. 168-175.

Side | 84


Camilla Kjeldgaard Andresen

Kelly D., and Belkin N.J. 2001. Reading time, scrolling and interaction: Exploring implicit

sources of user preferences for relevance feedback during interactive information

retrieval. In: Proceedings of the 24th Annual International Conference on Research and

Development in Information Retrieval, SIGIR,s. 408-409.

Kelly, D. (2009). Methods for Evaluating Interactive Information Retrieval Systems with

Users. Foundations and Trends in Information Retrieval, vol. 3, no. 1-2, s. 1-224.

Konstan, J., Miller, B., Maltz, M., Herlocker, J., Gordon, L., & Riedl, J. (1997). GroupLens:

Applying Collaborative Filtering to Usenet News. Communications of the ACM, 40(3), 77-

87.

Krapp, A. (1999). Interest, motivation and learning: An educational – psychological

perspective. European Journal of Psychology of Education, vol. XIV (1), 23-40.

Kruuse (2007a). Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk

Psykologisk Forlag, 6. udgave.

Kruuse, E. (2007b). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag. Dansk

PsykologiskForlag, 6. udgave.

Kvale, S. (2007). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans

Reitzels Forlag.

Kvale, S. & Brinkman, S. (2011). Interview – introduktion til et håndværk. København: Hans

Reitzels Forlag.

Kuhlthau, C.C. (1991). Inside the search process: information seeking from the user's

perspective. Journal of the American Society for Information Science, 42(5), 361-371.

Kuhlthau, C. (1993). A principle of uncertainty for information seeking. Journal of

Documentation, 49 (4), 339-355).

Lee, C.P. & Trace, C.B (2009) The Role of Information in a Community of Hobbyist

Collectors. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 60 (3),

621-637.

Luo, L. & Wildemuth, B. M. (2009). Semistructured Interviews. In: Wildemuth, B. M.

(eds.): Applications of Social Research Methods to Questions in Information and Library

Science, s. 232 - 242.Connecticut: Libraries Unlimited.

Martyn, J. & Lancaster, F. W. (1981). Investigative methods in library and information

science; an introduction. Arlington, Va.: Information Resources Press.

Side | 85


McKenzie, P.J. (2003) A model of information practices in accounts of everyday-life

information seeking. Journal of Documentation, 59, 19-40.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Morita, M., & Shinoda, Y. (1994). Information Filtering Based on User Behavior Analysis

and Best Match Text Retrieval. In Proceedings of ACM Conference on Research and

Development in Information Retrieval (SIGIR .94), Dublin, Ireland. 272-281.

Nahl, D. (2007). The centrality of the affective in information behavior. In: Nahl, D. & Bilal,

D. (eds.). Information and Emotion: the emergent affective paradigm in information

behavior research and theory. Information Today, Inc., 2007.

Politikens Nu Dansk Ordbog, 17. Udgave.

Rieh, S. Y. & Hilligoss, B. (2008). College Students’ Credibility Judgments in the

Information-Seeking Process. In: Metzger, M. J. & Flanagin, A. J. (eds.) Digital Media,

Youth, and Credibility. Cambridge, Ma: The MIT Press, 49-72.

Robertsen, S. E. & Hancock-Beaulieu, M. M. (1992). On the evaluation of IR systems.

Information Processing and Management, 28 (4), 457-466.

Poddar, A. & Ruthven, I. (2010).The Emotional Impact of Search Tasks.. In: Kelly, D.,

Turpin, A. &Azzopardi, L. (eds.). Proceeding of the third IIiX Symposium on Information

Interaction in Context (IIiX 2010).New Brunswick, NJ, USA, August 2010. S. 35 - 44.

Ross, C.S. (1999). Finding Without Seeking: The Information Encounter in the Context of

Reading for Pleasure. Information Processing and Management, 35(6), 783-799.

Prigoda, E. & McKenzie, P.J. (2007).Purls of Wisdom: A Collectivist Study of Human

Information Behavior in a Public Library Knitting Group. Journal of Documentation, 63(1),

90-114.

Ruthven, I., Baillie, M., & Elsweiler, D. (2007). The relative effects of knowledge, interest

and confidence in assessing relevance. Journal of Documentation, 63(4):482 – 504.

Saracevic, T. (2009). Information Science. In: Bates, M.J. & Maack, M.N. (eds.).

Encyclopedia of Library and Information Science. New York : Taylor & Francis. 2570-2586.

Savolainen, R. (1995) Everyday life information seeking: Approaching information seeking

in the context ”way of life”. Library and Information Science Research, 17, 259-294.

Savolainen, R. (2004). Everyday Life Information Seeking.Encyclopedia of Library and

Information Science, 1(1), 1 - 9.

Side | 86


Camilla Kjeldgaard Andresen

Sheble, L. & Wildemuth, B. M. (2009). Transaction Logs. In: Wildemuth, B. M. (eds.):

Applications of Social Research Methods to Questions in Information and Library Science,

s. 166-178. Connecticut: Libraries Unlimited.

Shenton, A. K. & Dixon, P. (2004). Issues arising from youngsters’ information-seeking

behavior. Library & Information Science Research, 26 (2), 177-200.

Silvia, P. J. (2006). Exploring the Psychology of Interest. New York: Oxford University Press.

Stebbins, R.A. (1992). Amateurs, professionals, and serious leisure. McGill-Queen's

University Press.

Stebbins, R.A. (2009). Leisure and Its Relationship to Library and Information Science:

Bridging the Gap. Library Trends, 57(4), 618-631.

Strauss, A. & Corbin, J. (1990). Basics of Qualitative Research – grounded theory

procedures and techniques. SAGE Publications.

Swedburg, R. (2005). Interest. London: Open University Press.

Teevan, J., Dumais, S. and Horvitz, E. (2005). Personalizing Search via Automated Analysis

of Interests and Activities. In Proceedings of the 28th Annual ACM Conference on Research

and Development in Information Retrieval (SIGIR '05), Salvador, Brazil, August 2005.

Vakkari, P. & Hakala, N. (2000). Changes in relevance criteria and problem stages in task

performance. Journal of Documentation, 56 (5), 540-562.

Warner, D. &Procaccino, J.D. (2003). Toward Wellness: Women Seeking Health

Information. Journal of the American Society for Information Science and Technology,

55(8), 709-730.

Wathen, C.N. & Harris, R.M. (2006).An Examination of the Health Information Seeking

Experiences of Women in Rural Ontario, Canada.Information Research, 11(4), paper 267.

Westbrook, L. (2009). Crisis Information Concerns: Information Needs of Domestic

Violence Survivors. Information Processing and Management, 45(1), 998-114.

Wicks, D.A. (2004). Older Adults and Their Information Seeking. Behavioral & Social

Sciences Librarian, 22(2), 1-26.

Wildemuth, B. M. (2009). Sampling for extensive studies. In: Wildemuth, B. M. (eds.):

Applications of Social Research Methods to Questions in Information and Library Science,

s. 116-129. Connecticut: Libraries Unlimited.

Side | 87


Wilson, T. D. (1984). The cognitive approach to information-seeking behavior and

information use. Social Science Information Studies, 4, 197-204.

Camilla Kjeldgaard Andresen

Wilson, T.D. (1999). Models in information behaviour research. Journal of Documentation,

55(3), 249-270.

White, R. W., Bailey, P. & Chen, L. (2009). Predicting user interests from contextual

information, Proceedings of the 32nd international ACM SIGIR conference on Research

and development in information retrieval, July 19-23, 2009, Boston, MA, USA.

Worchel, S., Cooper, J., Goethals, G. & Olson, J. (2000). Social Psychology. Wadsworth

Publishing.

Yakel, E. (2004). Seeking information, seeking connections, seeking meaning: genealogists

and family historians.Information Research, 10 (1) paper 205.

Xie, B. (2008). Lifelong Interactions: Older adults, Health Information, and the Internet.

Interactions, 15(4), 44-46.

Xu, Y. & Chen, Z. (2006). Relevance Judgment: What Do Information Users Consider

Beyond Topicality? Journal of the American Society for Information Science and

Technology, 57(7), 961-973.

Side | 88


BILAGSLISTE

Camilla Kjeldgaard Andresen

Bilag 1: Brev til skole……………………………………………………………………………………………………….90

Bilag 2: Brev til forældre…………………………………………………………………………………………………91

Bilag 3: Ark til eget informationsbehov…………………………………………………………………………..92

Bilag 4: Permuteringsskema af testpersonerne……………………………………………………………….93

Bilag 5: Spørgeskema………………………………………………………………………………………………………94

Bilag 6: Ark til tid…………………………………………………………………………………………………………….96

Bilag 7: Interviewguide……………………………………………………………………………………………………97

Bilag 8: Tabel over søgeformuleringer…………………………………………………………………………….98

Bilag 9: Tabel over unikke søgetermer…………………………………………………………………………….99

Bilag 10: Tabel over søgerunder……………………………………………………………………………………100

Bilag 11: Tabel over antal besøgte sider………………………………………………………………………..101

Bilag 12: Tabel over antal bogmærkede sider……………………………………………………………….102

Bilag 13: Transskriberede interviews…………………………………………………………………………….103

Side | 89


Bilag 1: Brev til skole

Hej Bo den 2.3.2012

Camilla Kjeldgaard Andresen

Deltagere søges til deltagelse i undersøgelse af unges informationssøgning på internettet.

Mit navn er Camilla Kjeldgaard Andresen, er 23 år, født og opvokset i Haderslev, og er nu i

gang med at skrive mit speciale i Biblioteks og Informationsvidenskab.

Som en del af mit speciale, laver jeg en undersøgelse af unges informationssøgning på

internettet. Deltagelse i undersøgelsen består i, at man skal lave en informationssøgning

på internettet baseret på to cases, som udleveres af mig, og herudover søge efter

information om et emne efter eget valg, som man finder rigtig interessant. Derudover vil

der efterfølgende være et kort interview, med fuld anonymitet garanteres. Der er ingen

forudsætninger for at kunne deltage i undersøgelsen, og man behøver ikke at have nogen

erfaring med informationssøgning på forhånd. Undersøgelsen vil ske enkeltvis, og hver

deltager vil blive honoreret med påskeæg som tak for deltagelse.

Jeg håber at der vil være mulighed for at der på skolen vil være 10 – 20 unge der vil

deltage, og håber at undersøgelsen kan afvikles inden påskeferien.

Med Venlig Hilsen

Camilla Kjeldgaard Andresen

Specialestuderende ved det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Aalborg

Mobil: 28 93 49 76

E-mail: camillaka_9@hotmail.com

Side | 90


Bilag 2: Brev til forældre

Hej forældre til 8.E, den 12.3.2012

Camilla Kjeldgaard Andresen

Mit navn er Camilla Kjeldgaard Andresen, er 23 år, født og opvokset i Haderslev, og er nu i

gang med at skrive mit speciale i Biblioteks og Informationsvidenskab.

Som en del af mit speciale, laver jeg en undersøgelse af unges

informationssøgningsadfærd på internettet. Deltagelse i undersøgelsen består i

udfyldelse af 2 korte spørgeskema, samt lave en informationssøgning på internettet

baseret på 3 cases, som vil blive logget – anonymt. De 2 første søgeopgaver er formuleret

af mig, men det er frit op til den enkelte at vælge hvilken de vil søge efter og hvordan.

Den sidste søgeopgave består i at søge efter information om et emne efter eget valg, som

man finder rigtig interessant. Der er ingen forudsætninger for at kunne deltage i

undersøgelsen, og man behøver ikke at have nogen erfaring med informationssøgning på

forhånd. Både spørgeskema og søgeopgaver vil foregå helt anonymt, og jeg vil være den

eneste med adgang til dataene, som selvfølgelig ikke bliver frigjort til andre.

Undersøgelsen vil ske enkeltvis, og det er op til hver elev hvor lang tid de vil bruge. Til slut

vil hver elev blive honoreret med påskeæg som tak for deltagelse.

Med Venlig Hilsen

Camilla Kjeldgaard Andresen

Specialestuderende ved det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Aalborg

Mobil: 28 93 49 76

E-mail: camillaka_9@hotmail.com

Side | 91


Bilag 3: Ark til eget informationsbehov

Beskrivelse af informationsbehov

Testdeltager ID-nr.:________

Camilla Kjeldgaard Andresen

Du bedes forberede et informationsbehov, som er et emne, du er interesseret i at vide

mere om / søge information om. Dette selvvalgte emne skal du også søge efter

information om, når du deltager i undersøgelsen. Det er vigtigt at emnet er noget du

virkelig interesserer dig for, og finder spændende, sjovt osv. Dette ark bedes du medtage

til undersøgelsen. Du bedes beskrive dit informationsbehov ved at besvare følgende

spørgsmål:

1. Hvad skal du finde information om?

2. Hvorfor er du interesseret i det her emne?

3. Hvad skal du bruge information om det her emne til?

4. Er det her emne (sæt kryds):

et nyt emne for dig: ____

et emne du tidligere har søgt efter information om: _____

et emne du ofte søger på: ____

Side | 92


Bilag 4: Permuteringsskema af testpersonerne

Testdeltager nr. Søgeopgave 1 Søgeopgave 2 Søgeopgave 3

1 EGET A B

2 A EGET B

3 B A EGET

4 EGET B A

5 B EGET A

6 A B EGET

7 EGET A B

8 A EGET B

9 B A EGET

10 EGET B A

11 B EGET A

12 A B EGET

13 EGET A B

14 A EGET B

15 B A EGET

16 EGET B A

17 B EGET A

18 A B EGET

19 EGET A B

20 A EGET B

Camilla Kjeldgaard Andresen

Side | 93


Bilag 5: Spørgeskema

Spørgeskema om informationssøgning

Angiv venligst dit navn: __________

Alder: __________

Køn: (sæt kryds) mand______ kvinde_______

Hvor god synes du, at du er til at finde information på internettet:

(kryds af)

Testdeltager ID-nr:__________

Meget dårlig 1 2 3 4 5 rigtig god

Hvor ofte er du på internettet? (sæt et kryds)

Mere end 10 gange om dagen _____

5-10 gange om dagen _____

3-5 gange om dagen _____

1-3 gange om dagen _____

Et par gange om ugen _____

Et par gange om måneden _____

Aldrig _____

Andet (uddyb) _____

Hvad bruger du internettet til?

I forbindelse med skolen: _____

I forbindelse med arbejde: _____

I forbindelse med fritiden: _____

Camilla Kjeldgaard Andresen

Side | 94


Søger du ofte information om ting der interesserer dig?

(kryds af)

Sjældent 1 2 3 4 5 meget ofte

Camilla Kjeldgaard Andresen

Hvilke emner, ting, osv. finder du rigtig spændende og interessant at søge på? (det kan være alt

hvad du normalt bruger internettet til at søge efter, eller bare emner du finder rigtig spændende,

interessante og sjove. Skriv gerne så mange ting som du vil)

Foretrækker du en bestemt browser? (sæt kryds)

Ja: ______ Nej: ______

Hvis ja, angiv da venligst hvilken browser du foretrækker (f.eks. Explorer, Firefox, Chrome,

Opera, Safari m.fl.):

___________________________

Side | 95


Bilag 6: Ark til tid

Ark til start og slut tidspunkter på søgeopgaver

Antal minutter

Testdeltager ID-nr.:________

Angivelse af klokkeslæt for start tidspunktet og klokkeslæt for sluttidspunktet

Søgeopgave 1:

Start: ______________ Stop:_________________

Søgeopgave 2:

Start: ______________ Stop:_________________

Søgeopgave 3:

Start: ______________ Stop:_________________

Camilla Kjeldgaard Andresen

Side | 96


Bilag 7: Interviewguide

1. Hvorfor var søgeopgave 1/2/3 interessant/uinteressant?

2. Det at emnet var interessant/uinteressant fik det dig til at søge mere

koncentreret, ihærdig, engageret, motiveret?

3. Føler du der er en forskel når du skal søge på et interessant emne og et

uinteressant emne?

a. Hvilken forskel?

4. Var emnerne realistiske for dig?

5. Var emnerne relevante for dig?

6. Betyder tiden noget i forhold til hvor lang tid man bruger på at søge?

a. Hvorfor?

7. Læste du mere eller mindre hvis emnet var interessant eller uinteressant?

8. Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

9. Gør det en forskel at man kender til emnerne i forvejen, når man skal søge?

10. Gjorde de interessante emner dig mere motiveret?

11. Hvad betyder interesse for dig?

12. Bruger du meget tid på at søge på spændende/interessante ting/emner i din

fritid?

Camilla Kjeldgaard Andresen

Side | 97


Bilag 8: Tabel over søgeformuleringer

Camilla Kjeldgaard Andresen

Testperson Interessant Uinteressant Eget

opgave

opgave

informationsbehov

#1 3 4 2

#2 15 3 1

#3 3 1 4

#4 1 4 1

#5 2 2 3

#6 6 2 2

#7 1 3 3

#8 5 5 6

#9 4 1 1

#10 1 1 1

#11 2 3 4

#12 10 6 6

#13 8 6 8

#14 2 9 2

#15 4 1 1

#16 1 1 1

#17 6 2 1

#18 1 1 1

Gennemsnit 4,16 3,05 2,66

Side | 98


Bilag 9: Tabel over unikke søgetermer

Camilla Kjeldgaard Andresen

Testperson Interessant Uinteressant Eget

opgave

opgave

informationsbehov

#1 10 2 5

#2 14 4 1

#3 5 2 6

#4 1 6 2

#5 2 3 2

#6 7 4 4

#7 3 4 5

#8 12 9 17

#9 4 7 1

#10 1 1 2

#11 2 5 4

#12 12 9 13

#13 8 9 13

#14 6 13 2

#15 12 2 1

#16 1 1 1

#17 6 3 2

#18 4 1 2

Gennemsnit 6,11 4,72 4,61

Side | 99


Bilag 10: Tabel over søgerunder

Camilla Kjeldgaard Andresen

Testperson Interessant Uinteressant Eget

opgave

opgave

informationsbehov

#1 3 2 3

#2 7 3 1

#3 3 1 4

#4 1 4 1

#5 2 2 2

#6 6 2 2

#7 1 1 3

#8 5 5 7

#9 1 5 1

#10 1 1 1

#11 2 3 4

#12 7 6 4

#13 3 2 2

#14 3 6 2

#15 4 1 1

#16 3 1 1

#17 6 2 1

#18 1 1 1

Gennemsnit 3,27 2,66 2,27

Side | 100


Bilag 11: Tabel over antal besøgte sider

Camilla Kjeldgaard Andresen

Testperson Interessant Uinteressant Eget

opgave

opgave

informationsbehov

#1 5 7 4

#2 10 5 7

#3 12 17 15

#4 5 3 11

#5 14 8 6

#6 6 8 8

#7 11 8 9

#8 6 6 8

#9 1 8 1

#10 1 1 1

#11 2 6 2

#12 7 7 5

#13 5 3 6

#14 7 8 4

#15 2 4 4

#16 4 3 4

#17 11 9 6

#18 7 4 7

Gennemsnit 6,44 6,38 6

Side | 101


Bilag 12: Tabel over antal bogmærkede sider

Camilla Kjeldgaard Andresen

Testperson Interessant Uinteressant Eget

opgave

opgave

informationsbehov

#1 3 3 3

#2 4 1 4

#3 2 2 1

#4 1 1 2

#5 6 3 5

#6 4 2 3

#7 3 1 2

#8 4 2 6

#9 1 1 1

#10 1 1 1

#11 2 1 1

#12 4 4 5

#13 2 0 2

#14 2 5 2

#15 0 1 1

#16 2 2 2

#17 8 2 3

#18 2 3 3

Gennemsnit 2,83 1,94 2,61

Side | 102


Bilag 13: Transskriberede interviews

I = interviewer

T = testperson

INTERVIEW TESTPERSON 1 – 7,35 MIN.

I: Den første opgave det var din egen, hvorfor var den her interessant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det var fordi det har vi noget om her i projektugen, så kom vi egentlig i gang med såen

at skulle lede efter det på nettet, og så begyndte vi at lede og så synes jeg det var meget

spændende.

I: Og synes du at det er det at du synes det her projekt er interessant, ændrede det noget,

når du skulle søge, synes du at du bliver såen lidt mere koncentreret eller ihærdig eller..

T: Ja det gør jeg, når jeg måske sidder lidt længere med det, og prøver at finde nye

forskellige ting end hvis det var noget der ikke rigtig interesserede mig

I: Og synes du at det gjorde en forskel da du søgte på de to interessante og den der var

ret kedelig, synes du gjorde en forskel?

T: Synes det var lettere at finde det der var interessant end det der ikke interessante

I: Er det her emne realistisk for dig, er det noget du kan sætte dig ind i?

T: Ja altså når man læser synes jeg såen det giver mening, eller…

I: Ja

T: …Så man får i hvert fald noget ud af at læse det

I: Synes du det er let at sætte sig ind i når det er interessant?

T: Det er det, det gør det lettere, hvis det er såen fx hvis de var fysik, så forstår jeg det

ikke særlig godt

I: Så det er lettere fordi man kan bruge det til noget

T: Ja

I: Okay

I: Synes du at du brugte lang tid på den? (opgave 1)

T: Den første? Nej der vidste jeg såen lidt

Side | 103


I: Det var fordi du vidste hvad du søgte efter

T: Ja

Camilla Kjeldgaard Andresen

I: Gjorde det at det interesserede dig forholdsvis meget at du brugte mere tid på at læse

siderne igennem?

T: Ja, den første her gjorde jeg, der læste jeg såen, der læste sig sådan set det hele.

I: Og var det et emne du var kendt med i forvejen?

T: Ja en lille smule

I: Synes du det har nogen betydning hvis man kender til det fra før, er det lettere?

T: Ja, altså tit når man får det to gange forstår man det såen bedre

I: Og føler du at ens humør/eller følelser eller såen i den stil har nogen indflydelse på den

måde du søgte eller søger generelt?

T: Synes at hvis man er såen træt eller såen sur, så kommer man nok ikke så langt når

man skal søge, så sidder man bare og læser det samme igen og igen, fordi man ikke for

det ind, hvis man kan sige det såen, når man er mere interesseret i det, og mere opsat på

at man skal komme videre så synes jeg at så får man noget ud af det, man skal selv vise

interesse for det.

I: Og hvad interesse betyder for dig?

T: At man er såen, altså, det ved jeg ikke, man synes ikke det er totalt kedeligt at sidde og

læse om, noget man alligevel bliver lidt opslugt af, ved ikke,

I: Det var lige til den første opgave, til den anden interessante, hvorfor var den her

interessant for dig?

T: Jeg synes faktisk den var spændende, såen noget med kendte og såen,

I: Noget du normalt søger på?

T: Før var jeg virkelig stor fan af justin bieber, så det var stort set det jeg søgte på, søgte

jeg meget på

I: Det var det samme som det at man var mere interesseret fik en til at søge mere og læse

mre

T: Ja

I: Det var det eneste jeg havde til den

Side | 104


I: Hvorfor var den så uinteressant, den med fysikopgaven?

T: Jeg er bare ikke god til fysik altså såen, ved jeg ikke, jeg synes bare det er virkelig

kedeligt og svært at forstå, ikke så meget tålmodighed til det fag tror jeg,

I: Nej, så du læste heller ikke så meget igennem eller hvad?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Jeg såen kiggede om der var noget jeg kunne forstå, altså om der var noget der ikke var

såen over svært at lave, og alligevel at det ikke var kedeligt at lave

I: Men du kunne godt sætte dig ind i den? Den var forståelig

T: Ja altså, det jeg fandt, jeg nogle forslag til hvordan man kunne lave den, hvis man skulle

lave et forsøg.

TESTPERSON 2 – 6,16 MIN

I: Okay, den du valgte som interessant, hvorfor var den interessant?

T: Fordi jeg det er meget med tøj og såen det går jeg meget op i, også med tilbud, og hvad

der ligesom er på mode nu

I: Det er noget du ofte selv søger på?

T: Jeg søger meget såen inde på butikker for at se om de har fået, fx h&m, for at se om de

har fået nye ting og smykker, og såen, det interesserer mig meget

I: Okay, Hvorfor var den du valgte som uinteressant, hvorfor var den det?

T: Fordi det er så overordnet meget typisk skoleting, og fysik er et fag, det interesserer

mig ikke særlig meget, så.

I: Hvorfor var den der så interessant

T: Jeg synes virkelig det er så interessant, hvorfor, hvorfor overvægt er såen et aktuelt et

problem nu, og hvorfor folk ikke rigtig gør så meget ved at de vejer for meget og såen, det

interesserer mig meget

I: Er det noget du har fundet ud af først er interessant efter du begyndte på

skoleopgaven?

T: Nej nej, jeg har altid tænkt meget over det, også fordi jeg bl.a. har en i familien der er

meget overvægtig, så det har interesseret mig meget på det sidste,

I: Okay

Side | 105


I: Synes du det at emnet var interessant eller uinteressant fik dig til at søge mere

koncentreret eller motiveret eller engageret eller

T: Altså om jeg synes det var interessant eller?

I: Synes du når emnet var interessant, at det fik dig til at søge mere engageret?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja, altså det får mig helt sikkert til at søge mere om det, end fx det om fysikopgaven, da

var det bare såen, mest en side så synes man at man har nok,

I: Og synes du selv der var forskel på at søge på en interessant opgave og en uinteressant

opgave?

T: Ja,

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja, umm, ja

I: Det var også relevant, altså noget du kunne bruge?

T: Ja ja, helt sikkert

I: Okay, synes du at tid det har noget at gøre hvor lang tid man søger

T: Det afhænger af om at en emne er interessant, altså hvis det er interessant, så er jeg

såen set lidt ligeglad med hvor lang tid jeg bruger på det, men fx med fysikopgaven vil

man helst ungå at bruge så meget tid på at finde alt for meget, altså hvis man finder en

interessant side hvor der står en masse om det, så synes jeg ligesom at det er nok,

I: Den uinteressante, er det fordi du synes opgaven var svær?

T: Nej det synes jeg faktisk ikke, det er slet ikke fordi den er svær, men jeg har det såen,

ting enten jeg har let ved, så synes jeg ikke jeg vil bruge så meget tid på det, hvis jeg ved

meget om det i forvejen udat have søgt på, så vil jeg ikke bruge for alt meget tid på det,

så søger jeg mest bare at jeg søger en side som jeg føler jeg kan bruge, men det kan også

være fordi at opgaven er svær, så går man såen lidt i stå, det kan også være en af

mulighederne til at man stopper

I: Brugte du mere tid på at læse de interessante sider igennem?

T: Jeg brugte mest tid på den der, og jeg brugte også rimelig meget tid på denne her, for

det med mode reportage synes jeg er meget spændende, men den der fandt jeg en side

med en masse forsøg, så tjekkede jeg den lige igennem, og så synes jeg at det var det

I: Synes du at det har betydning hvis man kender emnerne i forvejen når man søger?

Side | 106


T: Det har det vel, på en måde, ja

I: Gør det det lettere?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det gør det ja, fordi, så har du, så har du til nogle af de ting du søger på, det kender

man i forvejen, og så går man tilbage og søger på nogle andre sider, så føler helt sikkert at

det er lidt nemmere hvis man ved noget

I: Synes du også at det er et interessant emne gør en meget mere motiveret?

T: Ja, ja helt sikkert

I: Og synes du at ens humør, ens følelser, det har nogen indflydelse på når du søger?

T: Ja det har det vel

I: På hvilken måde?

T: Altså det ved jeg, det har det vel egentlig på en eller anden måde, øh, ja, man søger vel

altid lidt efter humøret, det ved jeg ikke hvad man lige føler, det er svært at forklare.

I: ja

T: Det ved jeg ikke, det er svært..

TESTPERSON 3 – 5,42 MIN

I: Okay, dit eget emne, hvorfor var det interessant?

T: Um, jeg synes det er spændende fordi jeg ikke ved så meget om det, og jeg vil gerne

vide hvorfor folk tager stoffer, og hvorfor folk kommer ind i såen noget, fordi jeg ikke

såen ved, kender såen siden af det, men har hørt fra hvordan det er og såen, ja

I: hvorfor var den her med mobiltelefonerne interessant for dig?

T: Um, fordi at, unge går meget op i telefoner, og vi vil gerne vide, vi vil gerne have det

bedste af det bedste og vide hvordan de er og, og ha det der er bedst, og vil gerne vide

hvad de kan, ja

I: hvorfor var den der uinteressant så?

T: fordi at, for det første fordi jeg ikke bryder mig særlig meget om fysik, og jeg skal ikke

bruge det til noget fremover, og så fordi at, at søge på sådan noget, synes jeg bare

kedeligt

I: synes du at når du skal søge på de 2 interessante, fik dig til søge anderledes end den

uinteressante, mere engageret, koncentreret?

Side | 107


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Altså, ja det, jeg vil meget hellere søge jeg gerne vil finde ud af, søge om og søge på,

end noget jeg ikke vil, for så tænker jeg såen, det gider jeg ikke rigtig, men alligevel så

finder jeg det bedste som er det jeg ikke det jeg gider at søge, så finder jeg alligevel de

bedste sider

I: Men synes du det gjorde en forskel?

T: Ja det synes jeg. Lidt.

I: Lidt?

T: Ja.

I: Var emnerne realistiske for dig, kunne du sætte dig ind i det?

T: Ja det synes jeg. Altså det med telefonerne kunne jeg godt sætte mig ind i, og det med

stofferne ved jeg stadig ikke så meget om, men nu har jeg jo så haft projekt, så nu ved jeg

såen lidt om det, men jeg synes stadig det er spændende og kan stadig godt sætte mig ind

i det

I: Det var relevant for dig?

T: hm,

I: Synes du at tiden har noget at gøre når man har et interessant emne, bruger man mere

eller mindre tid?

T: Ja jeg synes jeg bruger mere tid, så er det mere interessant, så vil jeg gerne finde flere

informationer om det, og bruge mere tid på det,

I: Så du læser også mere på siden?

T: Hmm

I: Følte du at du blev mere motiveret af det interessante emne?

T: End det kedelige?

I: Ja

T: Ja det synes jeg, altså jeg var meget hurtigt igennem den der fysik ting opgave synes

jeg, det var bare lige såen hurtigt igennem, og så videre til den næste synes jeg, så ja det

synes jeg

I: Og synes du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse på når man skal søge?

T: Altså om man er glad eller?

Side | 108


I: Ja

T: Det er svært at svare på. Det ved jeg ikke. Altså jeg mærker ikke selv om jeg er glad,

altså jeg er ikke sur, men det ved jeg ikke

I: Men tror man søger mere dybdegående og engageret i et positivt humør?

T: Det tror jeg. Ja det tror jeg i hvert fald.

I: Og hvad betyder interesse for dig?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det betyder meget for mig, synes jeg. Fordi det har en stor rolle i mit liv, hvad jeg såen

laver uden for skolen, og altså at søge på noget jeg godt kan lide og snakke om jeg godt

kan lide, og lave noget jeg godt kan lide, det betyder meget for mig.

I: Betyder det også meget for den måde du søger på?

T: Ja, hvis fx hvis jeg laver noget i min fritid, hobby eller noget, så kunne jeg godt søge på

det, nu gør jeg det så ikke, da jeg ikke går til noget, men jeg har gået til fx idræt og der

søgte jeg da på noget, og såen, ja, brugte min tid på det nogen gange.

TESTPERSON 4 – 4,57 MIN

I: De to som du valgte som interessante, dit eget og nr 6, hvorfor var de interessante for

dig?

T: Fordi at de.. de begge to er på mode og fordi jeg bruger meget tid på det og såen

noget, at kigge på det og jeg søger meget på det og køber tøj over internettet og alt såen

noget. Og det er det jeg føler interesserer mig

I: Den med fysik hvorfor var den så mest uinteressant?

T: Fordi det er såen noget hvor man skal lave et fysik forsøg og..øh.. at man skal

undersøge hvad der er på internettet og alt såen noget der, det lyder meget kedeligt.

I: Synes du at det at emnet er interessant fik dig til at søge mere motiveret, koncentreret,

engageret?

T: Ja, det synes jeg

I: Det var noget du brugte mere tid på?

T: Ja

I: Synes du der er stor forskel på når du søgte på noget der var interessant, som mode, og

noget der var uinteressant, som fysik?

Side | 109


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det er i hvert fald noget ovre i en anden genre kan man godt sige. Altså det er noget

andet, i stedet for at søge på mode, og så lige pludselig at skal søge på fysik lige pludselig,

det er såen lidt svært.

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja.

I: Også fysik forsøget?

T: Ja det kan man godt sige

I: Så emner var også relevante for dig?

T: Ja

I: Synes du at man bruger meget tid på noget der er interessant?

T: Ja det synes jeg.

I: Bruger man mere eller mindre tid når det er interessant?

T: Nogen gange bruger man mere tid på det uinteressante, hvis det er et skoleprojekt og

såen noget, vil man bruge længere tid på at lave det og såen noget, så det bliver pænt og

ordentligt og alt såen noget.

I: Ja, gjorde det at du var mere interesseret i nogle emner at du læste mere på siderne?

T: Ja, det gjorde jeg

I: Du læste ikke så meget ved fysik forsøget så?

T: Nej, det er mere det andet jeg gjorde det ved, jeg læste mere det jeg ved

I: Emnerne var du kendt med?

T: Ja

I: Synes du det at det at du kendte til emnerne i forvejen har noget at sige når du skal

søge?

T: Ja det synes jeg, altså fordi at hvis man laver om noget andet, eller laver om noget man

overhovedet ikke kender eller såen noget så er det såen hvad skal jeg søge på og såen..

I: Så et interessant emne gør en mere motiveret til at skulle søge?

T: Ja

Side | 110


I: Synes du at dit humør eller følelser har noget at sige når du skal søge?

T: Ikke såen rigtig synes jeg

I: Du synes ikke man søger mindre hvis man er i dårligt humør?

T: Nej det synes jeg ikke

TESTPERSON 5 – 6,41 MIN

I: Den første du skulle søge på var den med fysik, hvorfor var den uinteressant?

T: Det er ikke rigtig noget jeg går op i min fritid eller elsker at lave

I: Var det fordi det er en skoleting eller er fysik generelt uinteressant?

T: Ja det kan godt være fordi det er en skoleting, synes også generelt fysik timer er

kedelige, det er ikke det der interesserer mig mest.

I: Den anden opgave var din egen, hvorfor er den interessant?

T: Det har noget vi har om i projekt lige nu, og er noget jeg synes er blevet meget

interessant at arbejde med, og det gad jeg godt at søge mere på og finde ud af mere,

fordi det også er såen op i samfundet nu og aktuelt at vide noget om

I: Den sidste var den om tøj og mode, hvorfor var den så interessant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Øhm, det er fordi at jeg skulle købe tøj og såen noget på nettet, og det er altid fedt at

sidde at kigge på nyt tøj og nye ting og især når det er billigt, og så er det endnu bedre

I: Okay, synes du det at emnet var interessant fik dig til at søge mere koncentreret,

engageret, motiveret?

T: Ja, det synes jeg, altså det med fysik var lidt svært at finde ud af såen hvorfor nogle

sider skal jeg gå ind på, hvad skal jeg bruge til noget og såen noget, det var lidt lettere

synes jeg at finde noget ved det andet

I: Er der så en forskel i den måde du søger på? Hvis du skal søge på noget der er

interessant eller noget der er uinteressant?

T: Ja altså på mode søger jeg nok såen lidt mere målrettet, altså såen, altså for jeg ved

hvorfor nogle sider og såen der er interessant for mig, det med fysik er ikke noget jeg

søger så meget på, så det er såen lidt man prøver sig lidt frem og det tager lidt længere

tid og man ikke hvad rigtig man skal bruge af det for noget, såen, så det

I: Var alle emnerne realistiske for dig, kunne du let forstå og sætte dig ind i?

Side | 111


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Altså de to, de to der interesserede mig mest var nok, den sidste var lidt sværere synes

jeg

I: Var opgaverne relevante for dig?

T: Hm ja det kunne godt være, ja synes jeg

I: Synes du at tid betyder noget når du skal søge, altså om man bruger mere eller mindre

tid når man søger på noget interessant?

T: Ja altså det bliver jo kedeligt hvis jeg sidder og bruger lang tid på den uinteressante, det

er ikke såen noget jeg gider såen rigtig, hvis det ikke interesserer mig er jeg egentlig såen

lidt ligeglad med det på en eller anden måde.

I: Men ikke fordi det fx er for svært?

T: Jo det kunne det også være, hvis man ikke helt forstår det, så bliver det hurtigt kedeligt

og uinteressant

I: Ja, hm, gjorde det at du var meget i interesseret i to af emnerne at du læste mere på

siderne, eller læste du mere ved den uinteressante?

T: Jeg læste mere på det der var interessant for mig, fordi såen altså jeg vidste mere hvad

det handlede om, jeg forstod det bedre

I: Var emnerne noget du var kendt med i forvejen?

T: Kun de to jeg synes var interessante, den anden var ikke rigtig noget, altså ikke rigtig

det med forsøg, jeg har søgt på fysik før hvis jeg skulle lave en rapport eller noget, men

det var ikke såen

I: Synes du det har en betydning at man kender til emnerne i forvejen?

T: Ja det synes jeg, fordi så ved man såen hvad er interessant og hvad skal jeg bruge, og

hvorfor noget kan jeg bruge, og det med fysik er mere såen bare, altså, man ved ikke

rigtig hvorfor noget af det, altså hvad man kan bruge, for man har ikke været inde på det

før, kender ikke så meget til det.

I: Så du følte dig mere motiveret med de interessante emner?

T: Ja for jeg vidste ligesom hvad jeg skulle i gang med og hvad jeg skulle bruge,

I: Ja, og føler du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse på når man skal søge?

T: Ja, altså, det kan jo hurtigt blive trættende at skulle sidde og søge på det med fysik,

men det med tøj eller noget der interesserer en, det synes jeg ikke, altså det kan man

Side | 112


Camilla Kjeldgaard Andresen

bruge lang tid på og det er ikke noget man såen bliver træt af, så det er på en måde noget

der løfter humøret og..

I: Så det kan gøre en i bedre humør?

T: Ja

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Jamen det vigtigt synes jeg, altså det…hvordan skal man forklare det? Jamen det er

helt, altså det hele kan let blive kedeligt hvis det er noget der ikke interesserer en, altså

hvis du skal sidde og søge på fysik fx, så kan det let blive en kedelig dag, hvis du tænker at

jeg skal hjem og lave min rapoort og så skal jeg lige hjem og sidde der en hel dag og skal

bruge på det, i stedet for hvis var at jeg skal hjem og til Kolding at købe tøj, altså så kan

det, så kan det let blive en god dag, altså det betyder meget hvad du interesserer dig for,

det sætter du måske som højere værdi i dit liv

I: Og bruger du meget tid i din hverdag på at søge på ting som du synes er spændende og

interessante?

T: Ja, det bruger jeg pænt meget tid på,

TESTPERSON 6 – 6,10 MIN

I: Okay, den første du søgte på, den var den med fysik, hvorfor var den så uinteressant?

T: Jeg interesserer mig ikke rigtig for fysik, synes det er, synes bare det er kedeligt

I: Er det fordi det er en skoleting?

T: Nej, det tror jeg ikke, det tror jeg ikke at det er

I: Hvorfor var den med mobiltelefonerne så interessant?

T: Fordi jeg godt kan lide at have en smart mobiltelefon, og have nogle gode spil og såen

noget på min mobiltelefon, så kan jeg godt lide bare at kigge på mobiltelefoner, ja og ser

hvad der kommet for nogle nye og om jeg vil skifte den gamle ud

I: Unge i 80’erne, hvorfor er det interessant?

T: Eh, nu har jeg mest valgt det fordi, vi skal også bruge det til vores projekt og så vil jeg

gerne hvordan det var altså dengang, hvordan man var ung dengang i stedet for jeg kun

ved nu, så vil jeg gerne vide hvordan det var dengang og hvordan ens fritid var og lektier

og det

Side | 113


I: Var det noget der interesserede dig før, eller er det først blevet interessant efter du

skulle arbejde med det i projektet?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Lidt interessant, jeg har tænkt lidt over det før, men det blev mere interessant nu når vi

har det som projekt

I: Det at emnet var interessant i forhold til den uinteressante, fik dig til at søge mere

koncentreret, engageret, motiveret?

T: Ja, ja det gjorde det

I: Du følte at der var en forskel når du skulle søge på noget der var interessant og

uinteressant?

T: Ja, for når man søger på det der er mest uinteressant, så vi man bare gerne være

færdig, så tror jeg at når man søger på det interessante, så kan man godt blive lidt..

I: Så det var ikke fordi det uinteressante emne var svært?

T: Nej fordi det nok var kedeligt

I: Var emnerne realistiske for dig, lette at forstå og sætte sig ind i?

T: Ja, det var de

I: Og var relevante for dig?

T: Ja

I: Synes du at tiden betyder noget når man skal søge? Søger man længere på noget der er

interessant eller uinteressant?

T: Altså bruger nok mere tid på at søge på det der interessante hvis jeg skal bruge det til

noget, for så vil jeg gerne finde det rigtige, men hvis det er det uinteressante så tror jeg at

jeg bare gerne vil finde et eller andet og så bare blive færdig med det

I: Og gjorde at var interessant at du læste mere på siderne?

T: Ja

I: Skimmede du så bare ved fysik opgaven?

T: Altså læste såen lidt for at se hvad det var

I: Var emnerne noget du var kendt med i forvejen?

T: Ja

Side | 114


I: Gør det en forskel når man kender emnerne i forvejen når du skal søge?

T: Nej egentlig ikke

I: Følte du at interessante emner gjorde dig mere motiveret?

T: Ja lidt

I: Føler du at ens humør eller følelser har indflydelse når man søger?

T: Nej

I: Det har det ikke?

T: Nej, har det ikke

I: Et dårligt humør gør ikke at man søger mindre?

T: Næh

I: Hvad betyder interesse for dig?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det ved jeg ikke, såen, det ved jeg ikke, altså hvis der er noget, som en sport jeg synes

der er interessant, så kan jeg godt gå til den i hverdagen, og hvis der er noget i timerne,

kan det være jeg går mere ind i det, hvis jeg synes det er interessant, i forhold til hvis jeg

synes det ikke er interessant

I: Men er det noget du bruger meget eller lidt tid på i din hverdag?

T: Nej det bruger jeg ikke særlig meget tid på

TESTPERSON 7 – 5,31 MIN

I: Okay, den første du søgte på, din egen, hvorfor var den interessant?

T: Um, fordi at vi har om det i projekt, det vores emne, og så kunne det være spændende

at vide mere om det, end hvad der lige står i bøger

I: Er det emne du personligt synes er interessant?

T: Nej

I: Den anden var den med de kendte, hvorfor er den interessant?

T: Fordi jeg synes det er spændende at finde noget om de kendte og såen, og vide hvad

de laver

I: Fysik, hvorfor var den så uinteressant?

Side | 115


T: Fordi jeg synes fysik er meget kedeligt

I: Er det fordi det er en skoleting, eller er fysik generelt kedeligt?

T: Jeg synes såen fysik er lidt kedeligt, mest generelt, men også lidt fordi det er skole

Camilla Kjeldgaard Andresen

I: Hm, synes du det at to interessante fik dig til at søge mere koncentreret, engagereret,

motiveret end den uinteressante?

T: Ja

I: Og følte du at den gjorde en forskel at søge på et interessant emne og et uinteressant

emne?

T: Ja for man havde lyst til at læse mere på de interessante sider, end på det med fysik

I: Var emnerne relevante for dig?

T: Det ved jeg ikke, tror jeg ikke såen

I: Var de realistiske?

T: Ja

I: Synes du at tiden har nogen indflydelse når man skal søge?

T: Det ved jeg ikke. Nej det kommer an på hvor meget tid man har, hvis man ikke har

lektier for, er det ligegyldig hvor lang tid det tager, men hvis man skal nå en masse, så, så

det er forskelligt

I: Men vil du bruge mere tid hvis du synes det var interessant?

T: Ja

I: Og så hurtigere igennem noget uinteressant?

T: Ja

I: Læste du mere igennem på de to interessante?

T: Ja

I: Du læste ikke så meget ved fysikopgaven?

T: Nej

I: Var alle tre emner, noget du var kendt med i forvejen?

Side | 116


T: Ikke så meget fysik, men de to andre synes jeg ja

I: Synes det gør en forskel når man kender til det i forvejen når man skal søge?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja så ved man såen lige hvor man skal søge, og hvorfor nogle hjemmesider man skal

bruge

I: Følte du dig mere motiveret da du skulle søge på de to interessante opgaver?

T: Ja

I: Ikke særlig motiveret ved fysik?

T: Nej

I: Føler du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse når man skal søge?

T: Ja, men bliver nok mere, man føler jeg måske nok lidt træt og kedelig når man skal

noget kedeligt og såen, man kan godt blive såen lidt glad hvis man finder noget godt og

interessant

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Hmm, det ved jeg ikke helt, øh, nok meget tror jeg

I: Du bruger meget tid på søge på interessante ting i din fritid?

T: Ja, eller jeg tror nok meget musik og såen, søger ikke så meget på google nok, ik så

meget igen

I: Men du bruger internettet til at finde interessante ting?

T: Ja

TESTPERSON 8 – 5,38 MIN

I: Okay, den første du søgte på, det var den med mode, hvorfor er den interessant?

T: Jeg kan bare godt lige såen noget, tøj og smykker og såen noget, det gør såen, det er

noget jeg går op i, men jeg går ikke såen selv med det, fordi at, godt nok kan jeg godt lide

at se på det, og jeg interesserer mig for det, men jeg synes bare ikke det passer til mig,

men jeg synes det er et spændende emne alligevel

I: Dit eget, hvorfor er det interessant?

Side | 117


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Jeg har bare altid interesseret mig for det, lige siden jeg var lille, og jeg kan godt lide at

gå op i hvordan man behandler sit hår eller hvordan at man virkelig gør noget ud af det,

altså behandler sin krop ordentlig hvis man kan sige det såen

I: Fysik, hvorfor er den uinteressant?

T: Den er bare kedelig, fysik er bare kedelig i det hele taget synes jeg, øhm, det bare skole,

det kedeligt

I: Er det fordi det er en skoleting?

T: Ja det er nok noget af det, men jeg også det er fordi at man har altid synes fysik var

kedeligt på den måde man lærte det på, det minder så meget om skole og det er bare et

kedeligt fag

I: Synes du det at de to interessante emner fik dig til at søge mere koncentreret,

motiveret, engageret?

T: Ja det gjorde jeg helt klart.

I: Og det følte du ikke ved den uinteressante?

T: Nej, jeg synes bare jeg skulle til at blive færdig med den der, fordi at den var kedelig

I: Føler du der er en forskel når du skal søge efter noget der er interessant og noget der er

uinteressant?

T: Ja, jeg går helt mere op i det der [peger på de interessante opgaver] end den der [peger på

den uinteressante opgave], så ja det er der

I: Er emnerne realistiske for dig?

T: Ja, de to interessante var

I: Var emnerne relevante for dig?

T: Ja, det var de, jeg ved ikke hvordan man skal beskrive det

I: Helt okay, synes du at tiden har en indflydelse når du skal søge?

T: Nej synes ikke rigtigt tiden betyder så meget, for det kan jo godt gå hurtigt selv om det er

interessant og såen noget, men ja, synes ikke rigtig tiden betyder noget

I: Er det så fordi du ved hvad du søger efter?

T: Ja, det er det i hvert fald ved mig

I: Gjorde det at to af emnerne var interessante at du læste mere på siderne?

Side | 118


T: Ja helt klart,

I: Du læste mindre ved den uinteressante?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja, jeg kiggede lige såen igennem, nårh okay det kan jeg godt bruge til noget, og så kiggede jeg

såen lidt ind på det, og så var det lidt kedeligt og så brugte jeg bare den side

I: Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: Nej, den der ovre var ikke, men de to første var

I: Okay, så fysik var ikke kendt for dig i forvejen?

T: Nej

I: Synes du der er en forskel når du skal søge at du kender emnerne i forvejen?

T: Ja det er der helt klart, fordi at ja, det er svært at beskrive såen noget, men, ja det er der,

I: Kan du sige hvorfor der er en forskel?

T: Nej det kan jeg ikke

I: Gjorde de interessante emner dig mere motiveret?

T: Ja, helt klart meget

I: Føler du så at ens humør eller følelser har nogen betydning når man skal søge?

T: Nej ikke rigtig, tror jeg ikke, ikke for mit vedkommende

I: Så man får det fx ikke bedre af at søge på noget man godt kan lide, eller bliver træt af noget

man ikke gider?

T: Jo det kunne det selvfølgelig godt, at ja, ja det kunne man godt

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Altså det betyder selvfølgelig meget i min hverdag, fordi jeg går også op i sport og såen noget,

og det betyder en del i min hverdag, så jeg bruger meget af min tid på det, jeg vil gerne lære mere

om det

I: Så du bruger meget tid i din hverdag på at søge efter interessante ting?

T: Nogen gange kan jeg godt finde på det, hvis jeg ikke lige har lektier at lave eller noget, så kan

jeg godt gøre det

TESTPERSON 9 – 9,20 MIN

I: Den første du søgte på, var den med fysikforsøget, hvorfor var den uinteressant?

Side | 119


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Jamen altså fysik er såen et fag der ikke interesserer mig såen, såen fordi jeg ved ikke

om det er noget med lærerne at gøre eller hvad, men lige såen sidste år da vi fik det i 7,

ved ikke om det var kedeligt, men synes bare ikke jeg interesserede mig for det

I: Er det fordi det er en skoleting, eller er fysik generelt uinteressant?

T: Jah jeg tror egentlig bare det er såen lige såen for mig, ikke lige noget jeg såen

interesserer mig for

I: Den anden, var den med de kendte, hvorfor er den interessant?

T: Jamen altså såen, ved ikke, fx når man sidder og kigger og søger på computeren, så

synes jeg det er lidt sjovt at høre hvad de kendte laver eller såen, for der står en masse

om, eller i blade, som se&hør og alle dem der, så tit jeg lige kigger i dem, og så er det

egentlig lidt sjovt at se i dem,

I: Den sidste var din egen om fodbold, hvorfor var den interessant?

T: Altså fodbold synes jeg er rimelig sjovt, og har set det i 7 år og følger det såen rimelig

tit, og synes i hvert fald det er sjovt, fordi, ja jeg ved faktisk ikke hvorfor det er så sjovt,

men jeg altså godt lide at se det og ser det sådan set hver dag, medmindre der ikke er

noget, men ellers så sidder jeg og ser det, det meste af tiden, og det her er også en af de

sider som jeg brugte her, den kigger jeg også tit på selv

I: Synes du at man søgte mere i koncentreret, engageret, motiveret ved de interessante

emner eller ej?

T: Om de fik mig til at søge mere? Altså den der med fodbold, fik mig ikke til at søge mere,

for plejer normalt at søge meget på det, men den med fysik, det er ikke lige fordi jeg

søger om det, men nu her gjorde man selvfølgelig lidt, søgte såen lidt mere

I: Var det fordi den var svær at finde noget om?

T: Ja, altså, hvis jeg nu skrev såen forslag til fysik eller såen noget, så troede de at det var

sådan noget med fysisk træning, så var det såen lidt svært, men fandt da såen en side

hvor den seån var okay

I: Synes det er en forskel på den måde du søger på når du skal søge på noget der er

interessant og uinteressant?

T: Ja altså fordi, fx med fysik der søgte jeg ikke såen fordi det interesserede mig lige såen

da jeg søgte, men fx med fodbold interesserede mig da jeg søgte det

I: Det gjorde du mere ud af så?

Side | 120


T: Ja der såen man såen lidt mere, på en måde

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Altså den med fodbold var såen, men den med fysik var ikke fordi det lige var den

nemmeste såen lige at sætte sig ind i

I: Var de relevante for dig, kunne du bruge dem til noget?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Altså fysik, jeg kan selvfølgelig godt bruge det, men jeg tror ikke jeg nogensinde

kommer til at bruge fysik i min fremtid, altså fodbold kan jeg rigtig godt lide, jeg spiller det

også såen lidt nogen gange, men jeg ved ikke lige om jeg kan bruge det til noget, så med

arbejde eller noget

I: Synes du tid har nogen indflydelse når man skal søge, søger man længere tid på noget

der er interessant, eller fordi det er uinteressant og svært?

T: Ja altså jeg søger nok endnu længere tid på den med fodbold, end jeg gør fx med den

med fysik,

I: Så du søger ikke så lang tid på den med fysik?

T: Jaah det er ikke lige såen noget der interesserer mig såen lige når jeg søger det

I: Nej, gjorde det at du synes de her to emner var interessante at du læste mere igennem

på siderne?

T: Jah, jeg læste lidt mere, end jeg gjorde ved den med fysik

I: Du skimmede siderne ved fysik eller hvad?

T: Altså jeg læste selvfølgelig lige såen lidt, og så fandt jeg såen en der måske kunne virke

såen lidt mere interessant end normalt i fysiktimer, men ja jeg læste lidt mere ved de to

andre der

I: Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen, altså fodbold har du sagt du var kendt

med?

T: Ja

I: Men de kendte og fysik var det så også noget du var kendt med?

T: Altså fysik, det er ikke lige fordi jeg er den klogeste der, men altså det er ikke fordi jeg

går totalt op i den der med de kendte, altså såen, såen lidt vil jeg sige, kigger såen nogen

gange om det, når der såen står alt det om dem

Side | 121


I: Synes du det gør en forskel når man kender til emnerne i forvejen når du skal søge?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Jah, fordi den med fodbold, såen når jeg læser såen, så ved jeg godt hvad de mener

såen, fordi jeg man ser det også såen, og læser også om det såen, men fysik det er ikke

lige fordi man forstår det såen, nogen gange hvad de mener, så man gør ved fodbold

I: gjorde et interessant emne dig mere motiveret?

T: Jah, jah altså jeg prøver såen lidt mere, fx den med fodbold, og såen søge endnu mere

om det

I: Føler du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse når man skal søge?

T: Altså nogen gange gør det, såen lidt, altså hvis jeg såen er, hvis man er såen, hvis man

nu såen i normalt humør såen, altså hvis man ikke er sur, du ved, altså det er ikke fordi jeg

bliver såen sur hvis jeg søger på det med fysik, men det interesserer mig heller ikke, jeg

keder mig bare, hvis man kan sige det såen, hvis man søger om det, men det gør det så

ikke ved fodbold, men jeg bliver selvfølgelig ikke såen glad, men man bliver heller ikke sur

eller keder sig, som man gør ved fysik

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Altså fodbold såen, fylder i hvert fald en del, fx kampe og såen, jeg ser meget såen

fodbold, og jeg spiller også nogen gange fodbold selv jo, og så, ja det fylder i hvert fald en

del for mig såen, især fodbold

I: Betyder det så også at du bruger meget tid i din hverdag på at søge om det?

T: Ja altså, det er selvfølgelig ikke såen at jeg sidder i flere timer og søger om det om

dagen, men jeg søger nok endnu mere og længere om min interesse end jeg gør med

andre ting

TESTPERSON 10 – 4,04 MIN

I: Den første du søgte på var din egen, hvorfor er den interessant?

T: Jeg synes bare det er spændende og så spiller jeg også selv fodbold, og så synes jeg

bare det er sjovt

I: Mode, hvorfor er den interessant?

T: Det ved jeg ikke, jeg synes bare det er sjovt at kigge efter ting på nettet og såen….

I: Hvorfor er fysik uinteressant?

T: Synes bare det er kedeligt

Side | 122


I: Er det fordi det er en skoleting?

T: Det giver ingen mening det fag

I: Synes du at når man er interesseret i et emne så søger man mere koncentreret,

engageret, ihærdigt?

T: Ja

I: Synes der er en forskel når du skal søge på f.eks. fodbold og fysik?

T: Ja

I: Hvilken forskel?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Altså jeg har meget svært ved fysik, jeg gider ikke engang at læse det der står, det er så

kedeligt, men ved fodbold så gider jeg godt lede efter noget spændende

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja

I: Var de relevante?

T: Det ved jeg ikke hvad betyder

I: At det er noget du kan bruge til noget

T: Ja

I: Synes du at man bruger mere tid på at søge på noget interessant som fodbold eller?

T: Ja

I: Du vil bruge mere tid på fodbold end fysik?

T: Ja jeg vil ikke bruge tid på fysik overhovedet

I: Øhm, læser du så også mere når det interesser dig?

T: Ja

I: Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: Emnerne?

I: Ja de tre søgeopgaver

T: Ja

Side | 123


I: Kendte du også meget til fysik i forvejen?

T: Nej, ikke fysik

I: Gjorde det det svært at finde noget?

T: Nej

I: Synes du det gør en forskel når du skal søge at du kender til emnerne i forvejen?

T: Ja

I: Hvilken forskel?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Altså, det er, når man kender til emnerne, så, i forvejen, så ved man lidt mere, så alt

det der står, så ved man lidt mere hvad det betyder

I: Gør et interessant emne dig mere motiveret til at søge?

T: Ja

I: Synes du ens humør har nogen indflydelse når man skal søge?

T: Ja

I: Hvordan?

T: Når jeg går til fodbold, så synes jeg det er sjovt, og så bliver jeg glad, men når det er

fysik, og det er kedeligt, så bliver jeg ret sur og såen

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Meget, altså jeg spiller fodbold fire gange om ugen

I: Det fylder meget?

T: Ja

I: Gør det så også at du bruger meget på at søge på ting der interesserer dig, som

fodbold?

T: Ja jeg søger hver dag

I: Hver dag?

T: Ja for at se på stillinger og såen noget

TESTPERSON 11 – 6,30 MIN

Side | 124


Camilla Kjeldgaard Andresen

I: Okay, den første du søgte på, var den med fysik forsøget, hvorfor var den uinteressant?

T: Fordi fysik det er ikke noget der interesserer mig, og jeg kan ikke så godt lide sådan

noget med stoffer og, eller grundstoffer og såen noget,

I: Er det fordi det er skoleting, eller er fysik generelt uinteressant?

T: Jeg synes generelt set det er kedeligt

I: Din egen om tøj og mode, hvorfor er den interessant?

T: Fordi det er noget der ligger mig personligt nært, og det er noget jeg godt kan lide at

bruge min tid på

I: Hm, den sidste var noget lignede om mode, er det også interessant på samme måde

som den om din egen?

T: Ja

I: Føler du at når emnet er interessant at søger mere koncentreret, engageret, motiveret?

T: Hm, ja, det er noget der giver en såen mere gejst når man skal søge på det, eller hvad

man kan sige

I: Føler du at der er en forskel når du skal søge på noget der er interessant og noget der er

uinteressant?

T: Det uinteressante tager man nok ikke så seriøst som man gør det andet, så det er der ja

I: Kan du mærke en forskel på den måde du søger på?

T: Jeg bliver mere glad når jeg søger på noget der interesser mig end hvis det er noget der

ikke interesser mig

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja, det synes jeg

I: Var emnerne relevante?

T: For mig er det vel, men det er jo forskelligt, for mig ville de ikke være relevant at skulle

søge på noget om fodbold, fordi det ikke interesser mig, så det kan man godt sige at de

var relevante

I: Hm, synes du at tid har en indflydelse på når man skal søge?

T: Det ved jeg ikke

Side | 125


I: Om du bruger du mere eller mindre tid på noget?

T: Jeg bruger mere tid på det der interesser mig end det der ikke interesser mig, så ja

I: Hvorfor?

T: Ja… fordi jeg ikke bare gider at bruge min tid på noget der ikke interesser mig

I: Er det fordi det uinteressante kan være svært?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Tror bare at hvis man nu satte sig ind i tingene, så ville det måske ikke være svært, men

jeg tror at fordi, hvis det ikke lige siger noget en det første, så gider man ikke sætte sig ind

i tingene

I: Øh, gjorde det at emnet var interessant at du læste mere på siderne?

T: Ja det gjorde det vel

I: Læste du mere på de ting der interesserer dig?

T: Ja, jeg ved ikke hvorfor, men ja

I: Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: Ja

I: Også fysikforsøget?

T: Ja i fysiktimerne har vi da skulle søge på det, men det var ikke såen noget, så jeg bare

lige vidste hvad jeg skulle ind på

I: Synes du en betydning at man kender til emnerne i forvejen når man skal søge?

T: Ja det har det vel, så ved man, så tager det ikke så lang tid, så bruger man ikke så lang

tid på at finde noget

I: Gjorde interesse i et emne dig mere motiveret?

T: Ja

I: Hvorfor?

T: Fordi så ved at man skal ind og finde noget om det man er interesseret i, og godt kan

lide, og ikke bare såen noget der er kedeligt, eller nogle kan jo godt synes at fysik er sjovt,

men jeg synes bare ikke det er interessant

I: Føler at ens humør eller følelser har nogen indflydelse når man skal søge?

Side | 126


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det har det vel nok, hvis det er såen noget kedeligt, så bliver man såen lidt let irriteret

og træt, og hvis det ikke rigtig siger noget, hvis det er noget man ved om så bliver man

mere glad og nu fandt man noget godt eller

I: Så mere glad af noget der interesser en?

T: Jeg ved ikke rigtig om man kan stille det op på den måde, men ja

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Meget, altså det er jo det jeg bruger min tid på, og det er nok også derfor min personlig

afspejler sig i det der interesser mig

I: Så bruger du meget tid på at søge på ting der interesser dig?

T: Ja det gør jeg

TESTPERSON 12 – 6,06 MIN

I: Den første du søgte på var den med mode, hvorfor var den interessant?

T: Tror bare det er fordi jeg er en pige, og så kan man godt lide at kigge på tøj

I: Den anden var den med fysik, hvorfor var den uinteressant?

T: Jeg kan ikke så lide fysik, og jeg kan heller ikke bruge noget af det

I: Er det fordi det er en skoleting, eller er fysik generel uinteressant?

T: Altså generelt kan jeg heller ikke lide det, men måske er det også fordi det er en

skoleting

I: Den sidste du søgte på, var din egen, hvorfor var den interessant?

T: Det ved jeg faktisk ikke helt, altså jeg kan godt lide det der med at finde noget om såen

noget, og såen finde mere, eller finde flere informationer om det og så fordi vi har om det

i projekt, ja det er interessant

I: Det at to af emnerne var interessante, fik det dig til at søge mere koncentreret,

engageret, motiveret, i forhold til den med fysik?

T: Nej det tror jeg ikke

I: Der var ikke nogen forskel i den måde du søgte på?

T: Nej

Side | 127


I: Så du føler ikke der en forskel når du skal søge på noget der er interessant eller

uinteressant?

T: Nej

I: Heller ikke generelt?

T: Næ

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja

I: De var lette at forstå?

T: Ja

I: Var de relevante?

T: Ja det synes jeg

I: Synes du at tid har nogen betydning når man skal søge?

T: Hvad mener du?

I: Bruger man mere tid….

T: Når det er interessant?

I: Ja

T: Det gør man måske, det ved jeg ikke, det ligger jeg ikke mærke til

Camilla Kjeldgaard Andresen

I: Tror at du bruger mere tid på noget der interesserer dig, i stedet for noget du synes er

uinteressant?

T: Ja det gør jeg

I: Hvorfor bruger på så mindre tid på det der er uinteressant?

T: Fordi jeg synes det er kedeligt

I: Læser du mere igennem når det er interessant eller uinteressant?

T: Ja

I: Du læste mere igennem ved mode og sundhed?

T: Ja

Side | 128


I: Du læste ikke så meget ved fysik så?

T: Nej

I: Hvorfor?

T: Det ved jeg ikke. Fordi jeg synes det andet er mere interessant end fysik

I: Er det fordi fysik er svært at forstå?

T: Ja det synes jeg

I: Du har mere forstand på de to andre ting?

T: Ja

I: Var emnerne noget du var kendt med i forvejen?

T: Ja

I: Alle tre?

T: Ja

I: Synes du det gør en forskel når man skal søge på noget man kender i forvejen?

T: Ja

I: Det gør lettere eller sværere?

T: Lettere

I: Gjorde interessante emner en mere motiveret?

T: Ja

I: Hvorfor?

T: Det ved jeg ikke, øh, altså motiveret, såen at man gerne vil mere ind i det eller?

I: Ja

T: Det ved jeg ikke, måske, nej

I: Synes du ens humør eller følelser har nogen indflydelse når man skal søge?

T: Nej

I: Generelt set ikke?

Camilla Kjeldgaard Andresen

Side | 129


T: Nej

I: Hvad betyder interesse for dig?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det er noget jeg godt kan lide, det er noget jeg interesser mig for, altså, det er sjovt at

lave, eller finde ud af og søge om

I: Gør det så at du bruger meget tid på at søge på ting der interesser dig i din hverdag?

T: Ja

TESTPERSON 13 – 6,16 MIN

I: Okay, den første du søgte på, var din egen, hvorfor er den interessant?

T: Fordi jeg altid har interesseret mig for musik og jeg er vokset op i en meget musikalsk

familie, måske ikke lige inden for den genre som jeg selv hører, men musik er bare altid

noget som jeg altid har kunnet støtte mig til, hvis jeg nu fx har haft det hårdt eller såen

noget, og så kunne jeg altid høre noget musik, så har jeg altid haft det mere eller mindre

bedre af det

I: Den anden du valgte var den med mode, hvorfor er den interessant?

T: Fordi at, jeg godt generelt interesser mig for tøj og såen ting, måske ikke altid den

største, altså jeg kigger altid efter det, kigger aldrig efter mærket som sådan, jeg kigger

altid efter om designet på det, om jeg godt kan lide det, og så efter det, og så kigger jeg

efter prisen, og såen mærkevarer har jeg ikke haft noget imod indtil videre i hvert fald, og

hvis det ikke er, så har jeg ikke haft noget imod det

I: Kommunal elevrådsdag, hvorfor er den uinteressant?

T: Fordi det, det der ungdommeligt er ikke noget der interesserer mig på nogen som helst

måde, jeg er ikke selv i elevrådet og tænkt mig at have noget som helst med det at gøre,

det siger mig nada

I: Synes du at man søger forskelligt på interessante og uinteressante emner?

T: Hm, altså, er der det noget der interesser mig, så har jeg typisk nemmere ved at finde

informationer om det, på grund af at, øhm, det er noget jeg har søgt om før, som jeg også

sagde tidligere, altså jeg det er noget jeg har søgt om før, så det er også noget, nogen

hjemmesider jeg lettere kan bruge og såen nogle ting, modsat til den anden hvor jeg var

totalt lost for hvor fanden man skal kigge henne altså

I: Var emnerne realistiske for dig?

Side | 130


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja ja, altså emnerne i sig selv synes jeg ikke var svære at forstå, men hvordan man skal

finde information henne, især ved den sidste, de to andre var trods alt nemme nok at

finde noget om, hvis jeg lige satte mig ned og koncentrerede mig om det

I: Var emnerne relevante for dig?

T: Den første var, den anden kan jo også godt være mindre relevant, men den sidste var

overhovedet ikke

I: Synes at man tid betyder noget når man skal søge?

T: Altså man bruger helt klart mere tid på at søge noget som er ikke er interessant, i

forhold til noget som er, fordi det er noget der interesser en så, igen nogle hjemmeside

man har prøvet før, man hurtigt kan søge hen til igen og den måde finde sine

informationer

I: Hvorfor brugte du så længere tid på den uinteressante?

T: Igen fordi ikke interesser mig, så jeg er lidt, med hvilke hjemmesider jeg skal bruge for

at, jeg ved ikke hvor man skal kigge henne

I: Er det svært at finde information?

T: Mm,

I: Synes du at man læser mere eller mindre ved et interessant eller uinteressant emne?

T: Generelt gider jeg ikke til at læse alt for meget, det er generel min holdning til ting hvis

jeg kigger på nettet, det er mere såen at kig efter billeder, kig efter tilbud, overskrift,

stikord, kig efter, på den måde kig, og fordi jeg er også en rimelig langsom læser i sig selv,

så det er ikke noget jeg gider generelt at bruge tid på at læse

I: Så der er ikke nogen forskel for dig?

T: Overhovedet ikke

I: Nej, var emnerne nogle du var kendt med?

T: Emnerne… nej ikke den sidste, det var den ikke, øh, men de to andre var

I: Synes du gjorde en forskel når du skal søge at man kender til emnerne i forvejen?

T: Ja helt klart, meget

I: Gør interessante emner en mere motiveret?

Side | 131


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Til at finde information om det? Helt klart, altså hvis det er noget der interesser en, så

vil man også gerne finde det, fordi så er man villig til at bruge den tid det tager at finde

det,

I: Føler du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse når du søger?

T: Meget, hvis jeg nu er i trist humør så siger jeg ’nå, så ligger jeg det til siden og tager det

en anden dag’, men hvis jeg er glad eller såen noget, så hører jeg bare noget andet musik

i stedet for, fx

I: Så det har en indflydelse ved dig?

T: Ved mig er det helt klart

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Såen, over alt?

I: Ja, alt

T: Det ved jeg ikke, alt generelt interesse det jo, det synes jeg generelt at det betyder

meget om man gider det eller ej, for så fx, jeg har ikke interesse i at gøre køkkenet rent

derhjemme, men det skal jeg såen set alligevel, men det med, at ej jeg kan godt lige vente

til næste dag, i modsætning til fodbold, så kan det næsten ikke gå for hurtigt, på den

måde så synes jeg at interesse betyder meget, også på hvor hurtigt man gider at gøre

såen nogle ting, om man lige kan skyde det lidt ud eller om man lige kan gøre det med det

samme eller om man finder tid til det, så ja det betyder meget af det at man er

interesseret i emnet

I: Bruger du meget tid i din hverdag på ting der interesser dig?

T: Mjah, til visse tider gør det, men fordi at jeg, jeg er meget på youtube for at høre musik

og på grooveshark og itunes, jeg er også på facebook, for at finde ud af hvad der sker

omkring mig, så jo man kan godt sige at jeg bruger meget tid på at søge på ting, men

øhm, men jeg bruger ikke al min fritid, jeg er også sammen med venner og såen, så på

den måde, men jo jeg bruger også meget tid på at søge på ting, tøj igen, musik, nye

bander, whatever

TESTPERSON 14 – 6,16 MIN

I: Okay, den første var den om de kendte, hvorfor er den interessant for dig?

T: Jamen fordi at, jeg kan godt lide og se, øh, hvordan de kendte har det, jeg ser ofte om

aftenen de kendte, de der reality shows og såen noget og så er det også ret sjovt at se

nogen gange hvor dumme de også kan være ligesom os andre, så derfor

Side | 132


I: Vollyball, hvorfor er den så interessant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Fordi min lillebror går til det, men jeg har aldrig rigtig så meget selv kunne lide det, men

jeg har heller aldrig vidst næsten ingenting om det, så nogen gange så bliver jeg lidt, lidt

interessant at vide lidt om det, men jeg gider ikke rigtig at skulle spørge min lillebror fordi

ja,

I: Den med mode valgte du som uinteressant, hvorfor er den uinteressant for dig?

T: Fordi tøj, jeg synes ikke tøj er særlig interessant, jeg øhm, jeg kan bare ikke rigtig lide

tøj, jeg lide nogen gange at købe tøj, men jeg synes det er ret kedeligt, jeg kan bare ikke

så godt lide det med tøj, ja

I: Synes du at emnet var interessant eller uinteressant gør at man søger forskelligt?

T: Ja det synes jeg

I: Hvordan?

T: Fordi hvis jeg ved det uinteressante så kan jeg godt finde på, det gider man slet ikke og

så tager det længere tid eller, eller søger ikke ordentligt eller såen noget, vil det være

fordi man ikke kan lide det

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja, de var realistiske

I: Var de relevante?

T: Ja, ja det tror jeg godt

I: Betyder tid noget når man skal søge, søger man mere eller mindre tid på noget?

T: Nej tror jeg ikke

I: Du vil ikke bruge længere tid på noget fordi det er interessant?

T: Jo det vil jeg egentlig, jo jeg vil bruge længere tid på det der er interessant end det der

ikke er, jo

I: Hvorfor vil du bruge kortere tid på det uinteressante?

T: Fordi det er jo ikke interessant efter min mening, så har man jo ikke rigtig lyst til at søge

på det, og så hurtigt få det overstået, og videre til det næste

I: Læste man mere på siderne ved det interessante eller uinteressante?

Side | 133


T: Ja, jeg læste ret meget mere ved de kendte end ved tøjet

I: Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: Ja lidt, ja den der og den der, men ikke så meget vollyball

I: Så du var lidt bekendt med de kendte og mode?

T: Ja

I: Okay, gør det en forskel at man kender til emnerne i forvejen når man skal søge?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja, fordi så ved du allerede en lille smule i starten, da gik jeg godt i gang, hvis du starter

bare tomhændet, så tager det lige noget tid, så er det lidt sværere på en måde

I: Gør interesse en mere motiveret?

T: Ja det gør det, fordi det, som jeg også har sagt før, så gider man ikke rigtig de

uinteressante, bare videre til den interessante eller blive ved den, hvis du er i gang med

den

I: Føler du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse når man skal søge?

T: En lille smule, hvis det er svært at finde så kan det jo godt lidt stresset og, hvis det går

hurtigt, så kan man, faktisk så kan man blive stresset uanset hvad hvis man har

tidsmangel, men man kan også godt blive lidt overrasket glad hvis man finder noget

specielt der virkelig er interessant, så det er mest på hvad du finder og hvor lang tid det

tager

I: Hm, hvad betyder interesse for dig?

T: Øhm, interesse, øhm, det er bare det der ser mest interessant ud, det er bare såen lidt

det jeg ser der ser interessant ud, så vil jeg prøve at se mere på det og så, på den måde

I: Fylder interesse meget i din hverdag?

T: Ja det gør det, jeg rigtig mange interessante ting om dagen

I: Bruger du meget tid så på at søge på spændende eller interessante ting?

T: Narj, nej ikke så tid jeg søger efter ting, men jeg kan godt finde på at gøre det ja

TESTPERSON 15 – 5,36 MIN

I: Øhm, den første du søgte på var den uinteressante, hvorfor er fysik uinteressant?

T: Jeg forstår det bare ikke rigtig såen, i det hele taget

Side | 134


I: Er det fordi det er en skoleting, eller er fysik generelt uinteressant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Jeg tror det er vores lærer der er såen kedelig i det, altså han står bare såen og snakker

såen lidt for meget, og vi gør aldrig rigtig nogen ting, som forsøg og såen noget, han laver

det altid selv

I: Så det er mere fordi det er en skoleting?

T: Ja

I: Mode, valgte du som interessant, hvorfor er den interessant?

T: Det er den heller ikke rigtig, det var bare såen den mest interessante synes jeg

I: Hvorfor er den så den mest interessante?

T: Det var lige der da jeg læste den øverste linie der, jeg skulle bare lige hurtig finde en

tænkte jeg, og så, så er det der med nyt tøj og sko og såen noget, så det med nye ting, det

kan jeg godt lide såen, og så regnede jeg bare med at det var såen noget ca.

I: Hvorfor var den så svær?

T: Det var fordi der var det der med at man skulle finde noget med mode og forny sig og

såen noget

I: Fodbold, som den sidste, hvorfor er fodbold interessant?

T: Det er min hobby, altså det går jeg til, og det, jeg synes bare det er spændende

I: Det at emnet er interessant gør det at man søger mere koncentreret, engageret,

motiveret?

T: Jah, mm,

I: Ikke så meget med fysik forsøget så?

T: Nej der søgte jeg bare på google

I: Føler du at der er en forskel når du skal søge på et interessant emne i forhold til et

uinteressant emne?

T: Ja,

I: Hvilken forskel?

T: Altså, jeg ved hvad siderne hedder og såen noget, i fodbold og såen, det ved jeg ikke

der [peger på fysikopgaven]

Side | 135


I: Så det er lettere?

T: Ja og søge

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja

I: Var de relevante?

T: Ikke rigtig den her synes jeg, den kunne jeg ikke rigtig finde ud af

I: Den med mode?

T: Ja

Camilla Kjeldgaard Andresen

I: Betyder tid noget når man skal søge, bruger man eller mindre tid på noget uinteressant eller

interessant?

T: Altså man bruger, man bruger mere tid på at søge om noget spændende end noget jeg ikke kan

såen,

I: Kan du sige hvorfor?

T: Det er jo fordi man går op i det, og så er der flere spændende ting, jeg har allerede trykket på to

såen spændende ting

I: Gjorde det at emnet var interessant at du læste mere igennem på siderne?

T: Ja, det jeg læste mere på den her end på den der

I: Så du læste mere om fodbold end fysik?

T: Ja

I: Var emnerne nogle du kendt med i forvejen?

T: Øh, fodbold var det, og fysik var det vel også såen, jo det var såen noget med forsøg og såen

noget

I: Det kendte du godt til i forvejen?

T: Ja

I: har det nogen betydning at man kender emnerne i forvejen når man skal søge?

T: Ja fordi så ved jeg såen mere hvad det er jeg skal gå ind på, og såen,

I: Det gør det lettere?

T: Ja

Side | 136


I: Gjorde de interessante emner dig mere motiveret til at søge?

T: Ja

I: Føler du at ens humør eller følelser har nogen indflydelse når man skal søge?

T: Ikke rigtig… jooh hvis man er såen lidt sur eller såen noget, så går nok det nogen gange lidt

langsommere i det, såen, så går man ikke rigtig i gang nogen gange

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Øh, såen rimelig meget, altså fodbold, det, der sidder jeg hver dag og læser noget om det,

I: Det fylder meget?

T: Ja

I: Bruger du meget tid på at søge efter ting der interesserer dig?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Nej, fordi jeg går bare ind på en hjemmeside, og så kigger jeg bare derinde og så, hvis der ikke

er noget ind der, så går jeg bare ind på facebook eller såen noget

TESTPERSON 16 – 6,00 MIN

I: Okay, den første du søgte på var den med de kendte, hvorfor er den interessant?

T: Det er jeg, jeg synes altid det er sjovt at se på noget om det, altså såen noget, hvis de

laver et eller andet dumme ting, eller, så ja, så synes man bare såen ja sjovt at høre om,

være med på nyheder, og ja det synes jeg er interessant

I: Din egen, om racisme, hvorfor er den interessant?

T: Det synes jeg det er spændende, og det er såen en, jeg kan godt lide, altså man får ny

viden, og altså man altså man forstår det ikke inden, man kan ikke forstå hvorfor folk de

er racister, så kan jeg godt lide at man kan læse om det og få et indblik i det, og få mere at

vide hvad det er

I: Børneopsparing, hvorfor er den så uinteressant?

T: Altså øh, jeg ved jo godt hvad det er, og så har jeg også snakket med min far og mor om

det, øh renter og sådan noget, tror også at, jeg tror også at de er ved at ophæve fordi den

vist ikke giver noget i rente, så ja, det vidste jeg ligesom noget om

I: Den var uinteressant fordi du vidste noget om den?

T: Ja

Side | 137


I: Det at et emne er interessant, får det dig til at søge mere engageret, motiveret,

ihærdig?

T: Det tror jeg, ja

I: Føler du at der er en forskel når du søger på noget interessant og noget der er

uinteressant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja fordi, når det er noget der er uinteressant så gider man ikke rigtig og kigge særlig

meget på det og man kan ikke koncentrere sig om at løse det, og ja, så føler man at man

ikke finder særlig meget

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Jah, altså det ved jeg ikke med den der

I: Var emnerne relevante?

T: De to af dem kunne jeg godt

I: Den med de kendte og din egen?

T: Ja

I: Betyder tid noget når man skal søge?

T: Altså, man får nok, jo mere man gør det får man nok mere viden, hvis man bruger for

meget tid på det, så tror jeg til sidst at det kan blive lidt kedeligt, såen

I: Også hvis emnet er interessant?

T: Ja, hvis det er meget man søger på det

I: Læste du mere igennem hvis det var interessant?

T: Ja, eller nej faktisk ikke, øh, hvad hedder det, jeg kendte såen nogle af siderne af dem

der var interessante, og der kiggede jeg bare lige

I: Læste du mere end om børneopsparing?

T: Nej jeg tror faktisk jeg læste mere, jeg gik ind og læste det om børneopsparing

I: Okay, var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: Øh, jah, to af dem, altså nogle jeg har søgt på, på nettet før

I: Hvilke af dem?

Side | 138


T: Den der og den der

I: De kendte og rasisme?

T: Ja

Camilla Kjeldgaard Andresen

I: Synes du det gjorde en forskel at man kendte til emnerne i forvejen når man skal søge?

T: Jah, det gør det såen, jo, men nogen gange kan det faktisk næsten være såen lidt, så

har man svært ved at finde ud af noget nyt om det, men det er, nogle gange kan det også

være godt fordi så kan man sætte sig ind i det

I: Hm, gør interessante emner en mere motiveret til at søge?

T: Ja

I: Føler du at ens humør eller følelser har en indflydelse når man skal søge?

T: Ja

I: Hvordan?

T: Altså hvis man sidder og bare er sur såen, så hvad det nu hedder, så bliver det ikke

rigtig til noget, så finder man ikke noget, men hvis man er såen ovenpå, koncentreret og

fin tilpas og ja, så kan man godt finde en del

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Det betyder en del for at det skal fange mig, det må gerne være ligesom såen noget

man kan interessere sig for, for at man sætter sig rigtig ind i det

I: Hvad gør at det fanger dig?

T: Noget jeg synes der er spændende, noget interessant viden jeg ikke har hørt om før

I: Søger du meget på ting der interesserer dig i din hverdag?

T: Nej ikke så meget igen, jeg bruger det mest på skolen

TESTPERSON 16 – 5,24 MIN

I: Den første du søgte på var fysik, hvorfor er fysik uinteressant?

T: Altså jeg kan bare ikke lide fysik, jeg kan ikke rigtig forstå det og jeg ved ikke hvad såen

skal bruge det til

I: Er det fordi det er en skoleting, eller er fysik generelt kedeligt?

Side | 139


T: Det er bare generelt kedeligt

I: Dit eget, hvorfor er den så interessant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Altså det fordi, det er noget jeg går op i, og det er såen, altså jeg kan godt lide alt hvad

han laver, og derfor vil jeg gerne finde noget mere med ham, ja

I: Mode, hvorfor er den interessant?

T: Fordi altså, for mig er det ikke bare at tage noget på, det er såen at tage noget specielt

på og så gider jeg heller ikke give så meget for ting og såen noget, så jeg bruger tit nettet

til at købe tøj

I: Det at to af emnerne var interessante, i forhold til fysik, fik det dig til at søge mere

koncentreret, engageret, motiveret?

T: Ja

I: Føler du at der er en forskel når du skal søge på noget interessant over for noget

uinteressant?

T: Altså ved fysik der søgte jeg bare, så sad jeg bare lige og tænkte, men ved tøj som jeg

går op i så begyndte jeg at søge på forskellige slags og såen noget, det vidste jeg noget

om, ja

I: Så det var lettere ved interessante fordi du vidste noget om det?

T: Ja

I: Var emnerne realistiske for dig?

T: Ja, det var de

I: Var de relevante for dig?

T: Ja, øhm, den med fysik hvis jeg skulle lave nogle projekter i fysik eller såen noget, øh og

så den med tøj, det er nogle dyrt i butikker og så kan man få det billigere på internettet

I: Betyder tid i forhold til hvor lang tid man søger efter noget der er interessant eller

uinteressant?

T: Altså man bruger helt klart mest tid på det man interesserer sig for, og så mindre, og så

om det bare er en pligt at man skal sidde og læse om det, til fysik eller såen noget, og så

er det dejligt bare såen at kunne sidde og kigge på tøj og såen bagefter

I: Gjorde det at emnet var interessant at du læste mere?

Side | 140


T: Ja

I: Hvorfor?

T: Fordi jeg interesserer mig for det

I: Men hvorfor læste du mindre ved den uinteressante?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Fordi jeg ikke rigtig forstod det, og det der stod der, og det ikke rigtig interesserede mig

I: Var den svær at søge på?

T: Det var ikke svært at finde noget

I: Nej okay, var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: Øh, ikke, kun det med fysik når vi har haft det i skolen, men Justin Bieber og tøj og såen

noget er noget jeg gør til dagligt

I: Føler du det har en betydning at man kender emnerne i forvejen når man skal søge?

T: Ja, fordi så ved man hvad man er ude efter og hvad det forskellige ting betyder og ja

I: Gjorde interessante emner en mere motiveret?

T: Ja, fordi når det er interessant så vil du gerne læse mere om det

I: Føler du at ens humør eller følelser har indflydelse når man skal søge?

T: Ja, fordi nogle gange når man, fx nu laver vi projekt så er det såen hvor man er rigtig

træt så orker man det ikke, nogle gange hvor man er helt vild glad så orker man det heller

ikke, så man skal såen være i midten når man såen skal lave skoleting, man kan altid, hvis

man er rigtig glad så kan man se ting man rigtig godt kan lide og så du er trist så kan du

også kigge på dem fordi så bliver du gladere

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Altså det betyder at jeg har noget at lave såen, og der er bare noget der interesserer

mig og kun mig, altså der er selvfølgelig også andre der interesserer sig, men jeg

bestemmer selv hvad der interesserer mig og så gør jeg såen det, for at, for altså jeg ved

det er og såen, så går jeg på internettet og søger på det en gang imellem

I: Søger du meget på ting der interesserer dig?

T: Øh, altså jeg søger på nogle ting, gør jeg mere end andre ting, altså jeg søger mere på

tøj end jeg gør på Justin Bieber, men jeg søger på begge ting

Side | 141


I: Så interesse er vigtig for dig?

T: Ja

I: I din hverdag?

T: Meget

TESTPERSON 18 – 4,58 MIN

I: Den første du søgte på var kendte, hvorfor er den interessant?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja, fordi at jeg synes at kendte mennesker er interessante og når de dummer sig eller

såen noget, så kan jeg godt lide at læse om det

I: Den anden du søgte på var børneopsparing, hvorfor er den uinteressant for dig?

T: Fordi jeg ikke rigtig interesserer mig for det, ikke såen rigtig

I: Det er kedeligt?

T: Ja meget, det er sådan noget min mor og far kan tage sig af

I: Din egen, hvorfor er den interessant?

T: Fordi Justin Bieber han er bare, han er bare gud, og jeg elsker hans musik og så er han

lækker og ja

I: Gør interessante emner at du søger mere motiveret, engageret, ihærdigt, koncentreret?

T: Ja det synes jeg, i hvert fald ved Justin Bieber, og såen, lidt mere koncentreret om det,

end f.eks. børneopsparing

I: Føler du at der er en forskel, når du skal søge på noget der er interessant og

uinteressant?

T: Altså jeg synes det er lettere at finde noget om når det er interessant fordi at, ja det

ved jeg faktisk ikke hvorfor, men det er det bare, det var lettere at finde noget om Justin

Bieber og kendte end det var at finde noget om børneopsparing

I: Er det fordi du kender noget til det i forvejen?

T: Det kan godt være ja

I: Var det svært at finde noget om børneopsparing?

T: Lidt, altså ikke såen mega svært, men lidt svært

Side | 142


I: Svært at forstå?

T: Ja

I: Var emnerne realistiske?

T: Ja det synes jeg

I: Var de relevante?

T: Ikke så rigtigt, lidt Justin Bieber, men ellers ikke såen rigtigt

I: Var det noget du personligt kunne bruge til noget?

T: Nej

I: Betyder tid noget når man skal søge?

T: Altså jeg bruger mere tid på noget der er interessant, end på noget jeg finder

uinteressant

I: Hvorfor?

Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Det ved jeg ikke. Fordi det er interessant at læse om og så søger man mere på det, tror

jeg

I: Men hvorfor bruger man så mindre tid på det uinteressante?

T: Fordi det gider man ikke læse om, og så gider man ikke søge på det, så vil man bare,

det ved jeg ikke

I: Læste man mere ved interessante emner så?

T: Ja, ja det gjorde man

I: Du læste ikke så meget på børneopsparing?

T: Nej jeg skimmede det kun lige såen igennem om jeg kunne bruge noget af det og så

I: Var emnerne nogle du var kendt med i forvejen?

T: De kendte var, men ellers ikke, joh altså også Justin Bieber, men ellers ikke

I: Men du kendte ikke noget videre til børneopsparing?

T: Ikke såen rigtig

I: Gør det en forskel når man skal søge, at man kender til emnerne i forvejen?

Side | 143


Camilla Kjeldgaard Andresen

T: Ja det synes jeg, så er det nemmere, at finde noget om det, såen, altså, man ved hvad

der passer og såen noget

I: Gør interesse en mere motiveret?

T: Ja

I: Hvordan?

T: Altså man har lyst til at finde noget om det, og lyst til at læse noget om det, og såen

noget

I: Føler du at ens humør har noget indflydelse når du skal søge?

T: Måske lidt. Altså det nytter ikke noget at man er mega sur eller ked af det når man skal

søge, så det, så måske lidt

I: Kan ens humør ændres af at søge?

T: Ja det kan det sagtens

I: På hvilken måde?

T: Altså hvis man nu såen læser et eller andet sjovt som de kendte har gjort eller såen

noget, så kan man da godt såen, grine lidt for sig selv, hvis de har dummet sig eller såen

noget

I: Hvad betyder interesse for dig?

T: Betyder meget. Øh… jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal svare

I: Det er også et svært spørgsmål

T: Ja, altså det betyder da meget at man har nogle interesser og såen noget, noget man

går op i

I: Fylder det meget?

T: Ja det synes jeg

I: Bruger du meget tid i din hverdag på at søge på ting der interesser dig?

T: Altså, ikke såen rigtig, nogen gange så læser jeg noget om Justin Bieber og noget om

såen noget tøj og såen noget, og kigger på tøj og såen noget, men ellers ikke rigtig

Side | 144

More magazines by this user
Similar magazines